Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009."

Transkript

1 Projekt Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december

2 Indholdsfortegnelse. 1. Projektets baggrund Organisering / metode Budget Projektets formål, mål og del-mål Succeskriterier Målgrupper og visitationskriterier Personale Borgere Visitation Undervisning Intervention Opfølgning

3 Projektbeskrivelse til Projekt tidlig og målrettet indsats. 1. Projektets baggrund. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2007 blev der afsat 2 x 100 mio. kr. til den såkaldte Pulje til udvikling af bedre ældrepleje (UBÆP) under Socialministeriet. Formålet med puljen var at skabe muligheder for en bred vifte af aktiviteter og initiativer med henblik på at forbedre ældreplejen. Den 27. september 2007 indsendte ansøgningsgruppen under ledelse af Birgit Frederiksen en ansøgning til UBÆP med projekttitlen Tidlig og målrettet indsats. Projektet skulle løbe over to år, og det ansøgte beløb svarede til kr Den 19. december 2007 meddelte Socialministeriet, at projekt Tidlig og målrettet indsats var blevet bevilget et tilskud på i alt kr , dvs. nøjagtig halvdelen af det ansøgte. 2. Organisering / metode. Der er nedsat 2 arbejdsgrupper, henholdsvis en styregruppe og en daglig projektgruppe: Styregruppen består af Voksen-Seniorchef Anne Dorte Greve Madsen, sundhedschef Birgit Wehlast, Myndighedsenhedens teamleder med souschef-funktion Hanne Nielsen, leder af Træningsfunktionen Pia Kragh og udviklingskonsulent John Vestergaard. Styregruppen mødes ca. en gang hver tredje måned og har til opgave at sikre den overordnede koordinering, afklare de overordnede spørgsmål og problemstillinger osv. 3

4 Den daglige projektgruppe består af Pia Kragh, projektterapeut Dorit Pilegaard og John Vestergaard. Projektgruppen mødes i den indledende fase en gang om ugen, herefter efter behov ca. hver halvanden måned. Projektgruppen har til opgave at udarbejde det til projektet nødvendige materiale, afvikle og evaluere projektet samt løbende og afsluttende at afrapportere til styregruppen og ministeriet. Alt materiale som dagsordener, referater, projektmateriale osv. placeres i en mappe på K-drevet ved navn Projekt tidlig og målrettet indsats JBV. I organiseringen indgår også det plejepersonale, der skal opkvalificeres i (sammen med borgeren) at levere en målrettet aktiverende indsats i forbindelse med leveringen af de almindelige ydelser som praktisk hjælp og personlig pleje. Her er det aftalt, at personale fra Hjemmeplejen (team 2 og team 5) deltager i projektet. 3. Budget. Som nævnt i afsnit 1 blev projekt Tidlig og målrettet indsats bevilget et tilskud på i alt kr , dvs. nøjagtig halvdelen af det ansøgte. På baggrund heraf har det været nødvendigt at kigge på vores budget igen, så aktiviteterne falder inden for tilskuddets rammer. Bemærk: projektet skulle oprindelig løbe fra 1. januar 2008 til 31. december Da projektet reelt først blev opstartet 1. april 2008, er projektperioden (efter godkendelse hertil fra Tilskudsadministrationen) blevet forlænget til 30. september 2010 derfor overskrifterne i skemaet. 4

5 2008 / / 2010 Ansættelse af træningsterapeut (heraf overhead på kr ) Undervisning af plejepersonale og visitatorer af en uges varighed (undervisning, lokale, forplejning osv.) Afløsning af plejepersonale under uddannelse Statusmøder hver anden måned for træningsteamet á 2 timer (kr. 168 pr. time x 2 timer x 40 personer x 6 gange årligt), inkl. forplejning ca Koordinering og administration I alt Total hele perioden Projektets formål, mål og del-mål. Formålet med projekt Tidlig og målrettet indsats er at styrke ældres evne til at klare sig selv på en værdig måde. Tanken er at opkvalificere plejepersonalet til at se trænings- og udviklingskompetencer hos borgeren, hvorved borgeren (hvor muligt) skal tage større del i løsningen af de opgaver, som borgeren er visiteret til. Plejepersonalet skal således ikke f.eks. klare støvsugningen for borgeren, men hvor muligt lade borgeren tage del i denne opgave. Efterfølgende skal effekten af den aktiverende indsats afdækkes. 5

6 Projektet har således følgende formål: At styrke ældres evne til at klare sig selv på en værdig måde. Projektet har følgende mål og del-mål: Mål Del-mål 1. At øge fagligheden blandt personalet. Visitator styrkes i forhold til at vurdere borgerens trænings- og udviklingspotentiale. Plejepersonalet styrkes i at arbejde målrettet. Plejepersonalet styrkes i at øge graden af refleksioner. Plejepersonalet styrkes i kommunikation og motivation i forhold til borgeren. 2. At skabe mere sammenhæng i plejen (at samtænke ydelse og træning: at levere praktisk hjælp / personlig pleje sammen med den målrettede træning). At borgeren er aktiv, hvor livet leves. At der er tydelige og kendte mål for alle borgerens ydelser for plejepersonalet. At borgeren kan se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. 3. At øge graden af selvhjulpenhed for borgeren. Borgeren scorer højere i tests. At borger har behov for færre ydelser / mindre visiteret tid efter projektforløbet. 6

7 5. Succeskriterier. Projektet har som succeskriterium, at målene og del-målene bliver opfyldt: 5.1. At øge fagligheden blandt personalet Antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er øget med 15 %. Der sammenlignes kvartalsvis fra 1. kvartal 2008 og gennem hele projektperioden Plejepersonalet oplever at have de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. Måles via spørgeskema før projektstart, efter 6 måneder og efter projektets afslutning og fokusgruppeinterview efter 6 måneder og efter projektets afslutning Teamledere oplever, at plejepersonalet har de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. Måles via interview af teamledere efter 6 måneder og efter projektets afslutning Gennem interview med stikprøveudvalgte borgere afklare i hvilket omfang plejepersonalet inddrager borgeren i forhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp At skabe mere sammenhæng i plejen Plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser, og at borgeren er aktiv, der hvor livet leves. Måles via spørgeskema før projektstart, efter 6 måneder og efter projektets afslutning Borgeren oplever, at kunne se et formål med indsatsen, og er tilfreds med forløbet. Det måles ved at visitator ved revurdering spørger borger via et spørgeskema. Der forventes 90 % tilfredshed. 7

8 5.3. At øge graden af selvhjulpenhed Borger har opnået et højere funktionsniveau. Måles via senior fitness test og FIM test før og efter projektforløbet Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Den visiterede tid måles ved indvisitering, dvs. projektopstart for borgeren, og ved borgerens afslutning i projektet. Derudover måles den visiterede tid efter 3, 6 og 12 måneder. 6. Målgrupper og visitationskriterier. Da projektet har som mål at øge fagligheden blandt plejepersonalet samt øge graden af borgernes selvhjulpenhed, er der tale om to målgrupper: Personale. Det er plejepersonale fra Hjemmeplejen (team 2 og team 5) i Ringsted Kommune, der deltager i projektet Borgere Det tilstræbes, at maksimalt 50 borgere er involveret i projektet ad gangen. Styregruppen har overordnet besluttet, at der ikke tages udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, men i at borgeren har udviklings- og træningspotentiale. I forbindelse med visitators besøg hos borgeren tages der stilling til, hvorvidt borgeren kan ses i forhold til projektets formål og mål. Til brug herfor er der udarbejdet en række visitationskriterier: 8

9 6.2.1 Inklusionskriterier: - Borgeren er tilknyttet Ringsted Kommunes Hjemmepleje (team 2 eller team 5) i forhold til ydelsen, som indsatsen omhandler. Borgeren kan således godt modtage hjælp fra andre leverandører til andre ydelser, men den pågældende ydelse, som indsatsen omhandler, skal løses af de førnævnte leverandører. - Borgeren har et vurderet udviklingspotentiale og kan på et til flere områder øge graden af selvhjulpenhed. - Mål skal (som udgangspunkt) kunne nås inden for 3 måneder. - Der er særlig opmærksomhed ved førstegangs-henvendelser men også opmærksomhed ved revurderinger. - Ved yderligere midlertidigt tab af funktionsevne (f.eks. lungebetændelse) skal det vurderes, om en indsats kan bedre borgerens funktionsniveau. - Psykisk funktionsevne på nødvendigt niveau: o I stand til at lære. o I stand til at bruge det lærte / omsætte det lærte til handling Eksklusionskriterier: - Borgere med komplekse problemstillinger. - Borgere i terminalstadiet. - Plejecenterbeboere. - Borgere, der ikke ønsker at deltage. 9

10 7. Visitation. Når visitator bevilger ydelser til borgeren, sker dette på normal vis: med udgangspunkt i en funktionsvurdering bevilges de pakker, der imødekommer borgerens behov. Desuden opstilles formål og mål for indsatsen, f.eks. at borgeren vurderes at være i stand til at varetage støvsugningen selv eller med mindre støtte fra plejepersonalet inden for 3 måneder. Der kan ikke bevilges ydelser, der ikke indgår i de eksisterende pakker eller er definerede enkeltydelser. På de områder, hvor visitator vurderer, at der er udviklingspotentiale, skal visitator udover pakken / ydelsen bevilge tid til indsatsen. Dette beskrives nærmere i den følgende arbejdsgang: Arbejdsgang borger, visitation, terapeut og plejepersonale. I forbindelse med visitators besøg hos borgeren (førstegangs-henvendelse eller revisitation) afklarer visitator, om borgeren opfylder visitationskriterierne i forhold til projektet. Plejepersonalet, evt. i samråd med teamleder, kan dog også rette henvendelse til visitator i form af en beskrivelse af ændringerne i borgerens funktionsniveau, hvis de vurderer, at borgeren med indsats kan opnå et højere funktionsniveau. Vurderer visitator, at borgeren opfylder kriterierne for at indgå i projektet, informeres borgeren om projektet. Der tages udgangspunkt i de forhold, der er omtalt i denne projektbeskrivelse og som har relevans for den pågældende borger. Der skal dog være særlig opmærksomhed omkring følgende forhold: o Ydelsen (f.eks. rengøring såvel som indsats) leveres i en midlertidig eller tidsafgrænset periode. o Ydelsen kræver borgerens aktive deltagelse (er grundlaget for, at borgeren får hjælpen). Siger borgeren nej til at deltage aktivt i udførelsen af ydelsen, skal borgeren have afslag på hjælp til den pågældende ydelse. Dette gælder såvel nye henvendelser om hjælp samt borgere, der er indvisiteret, hvor deres funktionsniveau er bedret og visitator vurderer et udviklingspotentiale. o I forbindelse med plejepersonalets besøg i borgerens hjem deltager også projektterapeuten i forskelligt omfang. o Borgeren kan på et tidspunkt blive stikprøveudvalgt til interview med projektterapeut, hvor formålet er at afdække borgerens oplevelse og kvaliteten af hjælpen. 10

11 Visitator bevilger ydelser / pakker som normalt. Visitator skal dog være opmærksom på, hvilke ydelser fra pakken, der vurderes at være i relation til indsatsen. Hvis f.eks. alene støvsugning er et område, hvor visitator vurderer et udviklingspotentiale, noteres dette i bemærkningsfeltet, så projektterapeut og plejepersonalet er opmærksomme på dette. Desuden skal visitator bevilge ydelsen Projekt tidlig og målrettet indsats i Vitae. Denne ydelse anvendes alene til at synliggøre (og efterfølgende til at trække statistik på), at borgeren er tilknyttet projektet. Hertil kommer tid til den målrettede indsats, der vælges udover de bevilgede ydelser / pakker. Efter henvendelse fra projektterapeut kan visitator bevilge 5, 10, 15 eller 20 minutter. Når projektterapeuten ikke længere kommer i borgerens hjem, skal plejepersonalet (som normalt) rette henvendelse til visitator. I Vitae registreres tiden til indsatsen således: o 5 minutter hedder Projekt målrettet indsats 1. o 10 minutter hedder Projekt målrettet indsats 2. o 15 minutter hedder Projekt målrettet indsats 3. o 20 minutter hedder Projekt målrettet indsats 4. Samtidig laver visitator formål og mål for ydelsen. Visitator sender afgørelse til borger. Visitator sender advis til træningsenheden (projektterapeuten) om, at den pågældende borger kan opstartes i projektet samt advis til leverandøren om, at hjælpen opstartes. Projektterapeuten besøger borgeren forud for igangsættelse af de bevilgede ydelser eller snarest derefter med henblik på test. Det tilstræbes, at test og opstart prioriteres at finde sted i uge 1 efter indvisitering. Hvis der ikke er planlagt besøg af leverandøren i denne uge, kan der bevilges et ekstra besøg (der medfølger ikke tid til leverandøren, da besøget er omfattet af tiden, der følger med ydelsen). Leverandøren (disponent / teamleder) giver besked til projektterapeuten om, hvornår hjælpen leveres. På baggrund heraf kan projektterapeuten planlægge et besøg hos borgeren sammen med leverandørens personale. Terapeut skal i samarbejde med borger og plejepersonale vurdere tidspunkterne for levering af ydelsen; der må således, af hensyn til kontinuiteten i indsatsen, ikke gå for lang tid mellem besøgene i hjemmet. Er borgeren eks. bevilget rengøring A på 40 minutter hver 3. uge 11

12 samt 20 minutters indsats-tid, i alt 60 minutter hver 3. uge, kan leveringen splittes op på 1 besøg hver uge af 20 minutters varighed. Ved efterfølgende justeringer: er bevillingen af ydelser uændret, justerer projektterapeuten leveringen efter behov hvis bevillingen skal ændres, retter projektterapeuten henvendelse til visitator. På baggrund af formål og mål, som visitator har formuleret for indsatsen, skal projektterapeut og plejepersonale udarbejde delmål. Projektterapeuten skriver informationer fra afgørelsen (ydelser + tid) i et hertil oprettet dokument for at kunne følge den enkelte borger. Projektterapeuten følger op på borgerens sag efter 3, 6 og 12 måneder. Projektterapeuten kan anbefale at stoppe den aktiverende indsats, såfremt hun finder, at borgeren ikke falder inden for målgruppen. Dette drøftes med visitator, hvor visitator tager den endelige beslutning og formelt afslutter indsatsen / ydelserne. Ved væsentlige ændringer i borgerens funktionsniveau, retter plejepersonalet (evt. i samråd med teamleder) henvendelse til visitator med en beskrivelse af ændringerne i borgerens funktionsniveau. Visitator foretager på baggrund heraf en revurdering som normalt, evt. administrativt. Det er hensigten, at maksimalt 50 borgere er involveret ad gangen. Når dette tal nås, er projektterapeuten tovholder i forhold til at informere visitatorerne om stop for indvisitering samt genoptag, når borgere blandt de 50 stopper i projektet. 8. Undervisning. Plejepersonalet vil modtage undervisning ved opstart af projektet samt vejledning under projektforløbet af projektterapeuten. Mål for undervisning af hjemmeplejens personale: At kursusdeltageren kan indgå i et tværfagligt samarbejde og medvirke ved tilrettelæggelse af dagliglivet sammen med borgeren, herunder henvise til støttemuligheder, ligesom deltageren ud fra relevante genoptræningsprincipper kan samarbejde med borgeren og det tværfaglige team om borgerens almindelige livsførelse. 12

13 At kursusdeltageren endvidere kan handle hensigtsmæssigt i forhold til reaktioner, denne møder hos borgeren, samt ud fra en rehabiliteringstænkning medvirke til at skabe rammerne for et selvstændigt og meningsfuldt liv for borgeren. At kursusdeltageren kan bidrage til en målrettet rehabiliteringsindsats for borgeren, forstår individuelle rehabiliteringsplaner, kender lovgrundlaget for rehabiliteringsindsatsen samt kan handle i overensstemmelse med centrale værdier og elementer i rehabilitering. At kursusdeltageren endvidere kan på baggrund af sin viden om rehabilitering som arbejdsform medvirke til at forebygge begrænsninger i borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne og meningsfulde liv Desuden informeres visitatorerne om projektet (herunder målgruppe, visitationskriterier og arbejdsgange) på et møde mellem projektgruppen og visitatorerne. 9. Intervention. Rehabilitering. I projektet arbejdes med rehabilitering. I rehabiliteringsprocessen sættes fokus på menneskets hverdagsliv, de personlige aktiviteter samt deltagelsen i hverdagslivet. Indsatsen rettet mod at inddrage mennesket i aktiveringen i egne omgivelser i samspil med den faglige indsats. Koordinering af den faglige indsats tilpasses det enkelte menneskes mulige niveau for aktivitet og deltagelse. Definition af rehabilitering. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (fra hvidbog om rehabiliteringsbegrebet) 13

14 Referenceramme for interventionen. Anvendes som overordnet begrebsramme vil CMOP (Canadien Model of Occupationel Performance) eller på dansk - at fremme menneskelig aktivitet. CMOP er en dynamisk model, der beskriver samspillet mellem mennesker, aktivitet, omgivelser som resulterer i aktivitetsudøvelse. Modellen omhandler at fremme menneskelig aktivitet. Modellen skal betragtes som dynamisk, der bygger på systemteoretiske principper og på en bestemt opfattelse af aktivitetsudøvelse: 1. Mennesket er igennem aktivitet forbundet med omgivelserne. Forandringer i en del af modellen får konsekvens for andre dele. 2. Aktivitetsudøvelse er resultatet af dynamisk samspil mellem personen, omgivelserne og aktivitet i livet. 3. Aktivitetsudøvelse er evnen til at vælge, organisere og på tilfredsstillende måde at udføre meningsfuld aktivitet, som er kulturelt defineret og alderssvarende med henblik på at klare sig selv, glæde sig ved livet og bidrage til samfundet. Denne model er en 7 trins indsats model, som danner ramme for den måde, at få en proces i gang, der involvere de nødvendige medspillere til borgeren og med indsatsen/træningen i meningsfulde aktiviteter set med borger øjne. Interventionens 7 trin. 1. Formulere, vurdere og prioritere aktivitetsproblematikker. I visitationen vurderes om der er tale om en borger i målgruppen for projektet. Afdække om der er tale om en ydelse med en problematik for aktiverende målrettet indsats. Ydelsen rettes mod et indsatsområde, hvor der ses potentiale for udvikling af færdigheder, der muliggør opnåelse af opsatte mål. Visitator henvender sig til projektterapeut for iværksættelse af målrettet aktiverende indsats. 14

15 2. Vælge teoretisk grundlag. Projektterapeuten tager kontakt til borger for hjemmebesøg indeholdende interview, undersøgelse og vurdering af borger med fokus på aktivitetsproblemer i hverdagslivet. Komme hele vejen rundt om borgeren. 3. Identificere komponenter i aktivitetsudøvelsen og i omgivelserne. Undersøge fysiske, kognitive og følelsesmæssige ressourcer og begrænsninger samt forhold i omgivelserne (kliniske fund og observationer). Tests: FIM test og Senior Fitness test. FIM testen giver let overskueligt samlet billede af ressourcer og begrænsninger i hverdagslivet. Senior Fitness test belyser den fysiske formåen. Det gør det muligt i tværfagligt samarbejde let at synliggøre: Hvilke aktiviteter borgeren selv kan og vægter at kunne. Hvilke områder der ses behov for kompensering Hvordan målrettet aktiverende indsats kan indgå i daglige aktiviteter. 4. Identificere styrker hos borgeren og ressourcer i omgivelserne. Kortlægning af borgerens mestrings-strategi, motivation for deltagelse i beslutninger og i aktivitetsudøvelse (at deltage som aktiv medspiller i eget liv), samtidig hvilken støtte og forståelse der er til stede i nærmiljøet. Hvordan indgår de fysiske rammer samt økonomi på borgerniveau og organisatorisk (hjælpemidler, ekstra tid)? Tværfagligt samarbejde, hvilke ressourcer fordrer det hos de fagpersoner, der udfører indsatsen (faglige samt personlige fysisk og psykiske ressourcer)? 1 4 danner grundlag for indsatsen den aktiverende udvikling af aktivitetsformåen. 15

16 5. Forhandle mål for indsatsen, udvikle handleplan. På baggrund af 1-4 beskrives hvilke aktiviteter borgeren vil være i stand til at udføre og på hvilket niveau ved målrettet aktiverende indsats. Opsætte realistiske og målbare mål i samspil med borgeren. Projektterapeut udfører praktisk afprøvning af den målrettede aktiverende indsats, herved tilpasses og tilrettelægges den målrettede aktiverende indsats med henblik på, at nøgleperson i plejen, pårørende eller borgeren selv kan fortsætte på egen hånd, med supervision fra projektterapeuten. 2 4 gange afprøves indsatsområdet af projektterapeut eller sammen med - derefter instruktion, vejledning efter behov. Der udarbejdes en handleplan i samarbejde (ergoterapeut nøglepersoner) for målrettet aktiverende indsats mål / målene. Handleplanen vil indeholde kort beskrivelse af: mål, ansvarsfordeling, tidsramme samt dokumentation for dagligdagens udførelse af den aktiverende indsats. Daglig dokumentation i form af 4 niveauer smileys med dato og afkrydsning. Afkrydsning foregår dagligt efter hver målrettet aktiverende indsats af borgeren og/eller hjælper for indsatsen. Beskrivelse af hvor mange krydser, der skal til for kontakt til projektterapeut med henblik på ændring af mål. 6. Implementere handlingsplan ved hjælp af aktiviteter. Selve udførelsen af den aktiverende indsats i hverdagslivet jf. handleplan for den målrettet aktiverende indsats. Fungerer indsatsen efter hensigten og mod målet? Der vil/kan i den dynamiske proces ske løbende tilpasning og graduering evt. ændring af mål, fysiske rammer, strategi, hjælpemidler, miljø m.m. Ansvaret for ændringen afhænger af problemstillingens kompleksitet (projektterapeut / teamleder / nøgleperson). Være i løbende dialog med implicitte rehabiliteringspartnere (såsom hjemmepleje, sygeplejerske, læge, træningsterapeut m.m.). Dokumentation af indsatsforløbet på indsatsarket i Vitae (teamleder / nøgleperson). 16

17 Opfølgningssamtale med borger midt i forløbet samt efter behov. Møde mellem projektterapeut og nøglepersoner for på den måde at tillære brugen af hinanden. Mødes to gange årligt ca. to timer, hvor emnet er målrettet aktiverende indsats (se bilag). 7. Evaluere resultater og aktivitets udøvelse. Er målet for den aktiverende indsats nået? Evaluering af indsatsen. Tests fra start udføres igen: FIM testen scores for synliggørelse af hvilke af dagligdagens aktiviteter, der på nuværende tidspunkt kan udføres ved egen hjælp. Senior fitness test for synliggørelse af ændringer i den fysiske formåen. Refleksion med relevante parter - borger, nøglepersoner / hjemmeplejen, (teamleder / kontaktperson), pårørende m.m. vigtigst: borgeren. Projektterapeutens refleksioner omhandlende hele indsatsen for denne borger. Resultater videregives løbende for opsamling af det skriftlige materiale til projektkonsulent. 10. Opfølgning. Der er i projektets regi en høj grad af opfølgning: dels på den forventede øgede faglighed hos plejepersonalet dels den forventede bedring i borgerens funktionsniveau. Omfanget af ydelser registreres efter 3, 6 og 12 måneder i forhold til målopfyldelsen. Efter en periode på 6 og 12 måneder vil stikprøveudvalgte borgere blive kontaktet af projektterapeut for at afklare, om hjælpen fortsat leveres efter princippet om hjælp-til-selvhjælp. 17

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Midtvejsrapport. Ringsted Kommune Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Præsentation af mål og succeskriterier...4 3. Resultater...6 3. 1. Mål 1: at øge

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune - Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 1 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Forudsætning

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: 1 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi igennem - En aktiv dialog indadtil og udadtil - Synlighed

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Planlægning Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven Hvilket behov dækker genoptræningen (Servicelov nr. 573 af 24.06.05 86, stk.1 ) Genoptræning tilbydes borgere til afhjælpning af

Læs mere

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88 Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET 2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard Visitation

Kvalitetsstandard Visitation Kvalitetsstandard Visitation Fanø Kommune Indhold Forord...2 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om hjælp og støtte?...3 3.1 Sagsbehandlingstid...4 3.2 Hvordan behandles ansøgningen?...4

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06. Projekt Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.2010 Et godt Hverdagsliv Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Rehabiliteringsstrategier

Rehabiliteringsstrategier Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog Resultatorienteret ForandringsPartner

Læs mere

Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre

Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Kvalitetsstandard Personlig pleje plejecenter 1. januar 2017 Godkendt 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre Opfølgning Hjælpen

Læs mere

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem

Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget

Læs mere

HÅNDBOG Rehabilitering

HÅNDBOG Rehabilitering ......... Tværfaglig dataindsamling + hverdagsobservationer Tværfaglig vurdering af ressourcer og potentialer...... Myndighed Kontinuerlig proces med udgangspunkt i borgers livssituation Evaluering af

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Formålet med at dokumentere

Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager

Læs mere

Bilag 1 - Kvalitetsstandard Generel Information 2015

Bilag 1 - Kvalitetsstandard Generel Information 2015 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. De giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver det politisk fastsatte serviceniveau,

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere