RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj /14 SOC 354 EGC 21 EMPL 71

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. maj /14 SOC 354 EGC 21 EMPL 71 NOTE fra: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) til: EPSCO-Rådet Tidl. dok. nr.: 8676/14 SOC 354 EGC 21 EMPL 71 Vedr.: Kvinder og økonomi: Økonomisk uafhængighed set i lyset af deltidsarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed - Udkast til Rådets konklusioner 1. Formandskabet har udarbejdet vedlagte udkast til Rådets konklusioner om "Kvinder og økonomi: Økonomisk uafhængighed set i lyset af deltidsarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed". 2. Konklusionerne er baseret på en rapport udarbejdet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder om gennemgangen af EU-medlemsstaternes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet: Kvinder og økonomi Dette arbejde finder sted inden for rammerne af opfølgningen af Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget på De Forenede Nationers verdenskonference om kvinder i /14 ADD /14 pfw/js 1

2 4. De Faste Repræsentanters Komité er nået til enighed om vedlagte tekst til konklusioner. 5. Rådet opfordres til at: - vedtage udkastet til konklusioner i bilaget på en kommende samling og - beslutte at optage erklæringen i addendummet til denne note i protokollen for den pågældende samling. 9711/14 pfw/js 2

3 Kvinder og økonomi: Økonomisk uafhængighed set i lyset af deltidsarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed Udkast til Rådets konklusioner RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM NOTERER SIG, AT 1. ligestilling er en af de værdier, som Unionen bygger på, og opgaven med at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd samt målet om at fremme denne ligestilling i alle Unionens aktiviteter er sikret i traktaterne, 2 2. i chartret om grundlæggende rettigheder hedder det, at "der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn", 3. i den europæiske ligestillingspagt ( ) 3, der blev vedtaget i marts 2011, bekræftede Rådet, at det er fast besluttet på at opfylde EU's ambitioner med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd, som de er udtrykt i traktaten, og navnlig at fjerne kønsskævhederne med hensyn til beskæftigelse og social beskyttelse, herunder løngabet mellem mænd og kvinder, for at opfylde målene i Europa 2020-strategien, 4. SOM MINDER OM, at ligestillingspolitikker er af afgørende betydning for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne, og at der er behov for nye impulser med henblik på på ny at bekræfte den nære sammenhæng mellem Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd ( ) og Europa 2020-strategien, og BEKRÆFTER behovet for at styrke governance ved at indarbejde kønsperspektivet i alle politikområder, 5. SOM ANERKENDER, at den seneste økonomiske krise har givet hidtil usete udfordringer for mange medlemsstater og for Den Europæiske Union som helhed og ført til en sammentrækning af offentlige tjenester og en nedsættelse af finansiering og ressourcer i nogle medlemsstater, herunder på områder, der er vigtige for bestræbelserne på at opnå ligestilling mellem kønnene. 2 3 Artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i TEU og artikel 8 i TEUF. EUT C 155 af , s /14 pfw/js 3

4 6. SOM NOTERER SIG, at krisen har påvirket kvinder og mænd på forskellig måde i medlemsstaterne afhængigt af nationale økonomiske strukturer og omstændigheder, navnlig på beskæftigelsesområdet, og at arbejdsløshed eller underbeskæftigelse har en uheldig indvirkning på den enkeltes og hans/hendes families velfærd, på risikoen for fattigdom og social udstødelse og sociale sikringsrettigheder, herunder pensioner, 7. SOM HILSER DET VELKOMMEN, at der er fokus på ligestillingsrelaterede spørgsmål i de landespecifikke henstillinger som en del af processen med det europæiske semester og arbejdet i Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) i denne forbindelse; dette arbejde er fremmende for opfyldelsen af målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for Europa og økonomisk uafhængighed for dets kvinder, 8. SOM NOTERER SIG den forbindelse, der kan skabes mellem det økonomiske pres i husholdningen og vold i parforhold mod kvinder ifølge den seneste undersøgelse, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har foretaget af vold mod kvinder i EU, og noterer sig, at kvinders økonomiske uafhængighed og kapacitet er en forudsætning for at sætte dem i stand til at udøve kontrol over deres liv, herunder når de står over for misbrugsforhold, SOM NOTERER SIG, AT 9. det nuværende høje arbejdsløshedsniveau udgør en presserende udfordring for EU, også i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Data for EU-28 viser, at der i slutningen af 2013 var over 13,6 mio. mænd og 11,6 mio. kvinder, der var arbejdsløse i hele EU. Dette udgør en gennemsnitlig arbejdsløshed på 10,7 % for mænd og 10,8 % for kvinder, men tallene er højere i nogle medlemsstater. Høj arbejdsløshed er skadelig for den sociale samhørighed og hindrer økonomisk vækst, 9711/14 pfw/js 4

5 10. fremme af ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet er yderst vigtig for opfyldelsen af de beskæftigelsesmål på 75 % for mænd og kvinder mellem 20 og 64, der er fastsat i Europa 2020-strategien. Med henblik herpå skal Unionen tackle udfordringen med arbejdsløshed for begge køn, herunder ungdomsarbejdsløsheden, arbejdsløsheden for ældre og langtidsledighed og tilskynde til, at kvinder, der har forladt arbejdsmarkedet, ofte for at tage sig af børn eller andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt, vender tilbage, 11. kvinder i EU stadig betales i gennemsnit omkring 16 % mindre end mænd pr. arbejdstime. De kønsbestemte lønforskelle afspejler kønsbestemte uligheder og forskelsbehandling, som kvinder står over for på arbejdsmarkedet, og de skaber negative incitamenter til at arbejde. De kønsbestemte lønforskelle kan kun tackles ved, at der bliver gjort noget ved de underliggende faktorer gennem en omfattende indsats, herunder ved hjælp af foranstaltninger om løngennemsigtighed og gennem oplysningsaktiviteter som f.eks. ligelønsdagen, 12. Europa 2020-strategien fastlægger en række prioriterede vækstområder, også i den hvide økonomi og i videnskabs- og teknologisektorerne. For fuldt ud at udnytte Europas vækstpotentiale på disse områder er det vigtigt at overvinde kønsstereotyper og bekæmpe kønsopdeling i uddannelse og beskæftigelse, 13. kvinders økonomiske indflydelse kan opnås enten gennem beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Iværksætterånd og selvstændig erhvervsvirksomhed kan give kvinder en måde at forene familiemæssigt ansvar og økonomisk engagement. Direktiv 2010/41/EU har i væsentlig grad forbedret beskyttelsen af kvinder i selvstændige erhverv og selvstændige erhvervsdrivendes medhjælpende ægtefæller eller livsledsagere ved at fastslå deres ret til social beskyttelse, herunder barselspenge, når der findes et nationalt socialt sikringssystem for de selvstændige erhvervsdrivende. Direktiv 2010/41/EU giver også medlemsstaterne mulighed for at vedtage positive foranstaltninger med sigte på at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i arbejdslivet, herunder ved at fremme kvinders oprettelse af virksomheder, 9711/14 pfw/js 5

6 14. direktiv 97/81/EF fastsætter en ramme for afskaffelsen af diskrimination imod deltidsarbejdere og forbedring af kvaliteten af deltidsarbejde ved at bidrage til fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til arbejdsgiveres og arbejdstageres behov. Deltidsarbejde kan være en måde at komme ud på arbejdsmarkedet på, navnlig for personer, der er længst væk fra det, eller en måde at forblive tilknyttet til arbejdsmarkedet på; deltidsarbejde kan således være en måde at lette deltagelsen i arbejdsstyrken på og dermed at støtte den økonomiske vækst. Det kan også repræsentere en mulighed for både kvinder og mænd til at øge deres velfærd, forbedre balancen mellem arbejde og privatliv og bidrage til et samfund med mere ligestilling mellem kønnene, særlig hvis det kombineres med en mere lige fordeling af plejeansvar og husholdningsarbejde, 15. kvinder i hele Europa er overrepræsenteret i deltidsarbejde. Deltidsarbejde forbindes ofte med lavere løn, navnlig for ansatte, der arbejder meget mindre end fuld tid. Dette øger risikoen for fattigdom blandt personer i arbejde. Desuden kan deltidsansættelse sammen med karriereafbrydelser på grund af børnepasning og andre familiemæssige ansvarsopgaver føre til en nedsættelse af livsindkomsten sammenlignet med fuldtidsarbejde, hvilket kan få betydning for kvinders alderspension og således føre til kønsbestemte forskelle i pensionen. Deltidsarbejde forbindes også ofte med mere begrænsede muligheder for forfremmelser og uddannelse. Jobskabelse for kvinder er derfor ikke nok, det er også nødvendigt at sikre, at kvinder, uanset om de arbejder fuldtids eller deltids, har adgang til "kvalitetsjob", hvilket betyder job, der giver en ordentlig løn og mulighed for forfremmelser og uddannelse, og som bidrager til kvinders økonomiske uafhængighed. Det er også nødvendigt i denne forbindelse at sikre, at kvinder er i stand til at træffe velfunderede uddannelsesvalg og få mulighed for at bevæge sig op ad karrierestigen, 16. fremme af kvinders fulde deltagelse på arbejdsmarkedet, også ved at give lige løn og passende børnepasningsfaciliteter til overkommelige priser og af høj kvalitet i overensstemmelse med de mål, der blev fastsat på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2002 i Barcelona, ved at fjerne alle former for diskrimination og negative skatteincitamenter, der afskrækker kvindelig deltagelse, og ved, hvor det er relevant, at forbedre bestemmelserne om barsels-, fædre- og forældreorlov, kan bidrage betragteligt til den økonomiske vækst. Der skal i den forbindelse tages hensyn til arbejdsmarkedets parters rolle, hvor det er relevant, 9711/14 pfw/js 6

7 17. kvinder i EU er højtuddannede og alligevel underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Kvinder bliver fortsat ved med at være underrepræsenteret i økonomiske beslutningsprocesser og stillinger. Både kvinder og mænd bør tilskyndes til at nå deres fulde potentiale og således bidrage til den europæiske økonomis vækst og konkurrenceevne. Arbejdsmarkedet bør være lige tilgængeligt for kvinder og mænd, 18. den fjerde formandskabstrio (Irland, Litauen, Grækenland, januar 2013 til juni 2014) fortsat har bygget på det arbejdsprogram, som dens forgængere havde udarbejdet, og tilskynder til drøftelser, udveksling af bedste praksis og foranstaltninger på områder, der er specifikt udpeget i trioerklæringen om ligestilling mellem mænd og kvinder og trioprogrammet, 19. Beijingerklæringen og handlingsprogrammet for ligestilling, udvikling og fred indeholder et tilsagn om at fremme kvinders økonomiske uafhængighed, herunder beskæftigelse, og afskaffe den vedvarende og voksende fattigdomsbyrde for kvinder ved at tackle de strukturelle årsager til fattigdom gennem ændringer i de økonomiske strukturer og sikre lige adgang for alle kvinder, herunder kvinder i landområder, som vigtige udviklingsagenter, til produktive ressourcer, muligheder og offentlige tjenester, 20. et af de kritiske områder, der er udpeget i Beijinghandlingsprogrammet, specifikt vedrører Kvinder og økonomi og dækker seks mål. Rådet har revideret dette kritiske område fem gange. I 2000, 2008 og 2011 fokuserede Rådet på spørgsmålene om balance mellem arbejde og privatliv, hvis betydning også blev understreget i rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om "Kvinder og økonomi: Forening af arbejdsliv og familieliv som en forudsætning for lige deltagelse på arbejdsmarkedet" I 2001 og 2010 behandlede Rådet lønforskellene mellem kvinder og mænd. Grækenland, der har formandskabet for EU-Rådet i første halvår af 2014, har i tæt samarbejde med EIGE besluttet at revidere gennemførelsen af det første strategiske mål for område F - at fremme kvinders økonomiske rettigheder og uafhængighed, herunder adgang til beskæftigelse, passende arbejdsvilkår og kontrol over økonomiske ressourcer, 9711/14 pfw/js 7

8 21. sikring af kvinders økonomiske uafhængighed og indflydelse er en forudsætning for ligestilling mellem kønnene og også en måde at fremme den økonomiske udvikling på. Derfor er det vigtigt at analysere og tackle den ulige fordeling af betalt og ubetalt arbejde og arbejdstid mellem kvinder og mænd og at anerkende det bidrag, som ubetalt arbejde yder til samfundet og økonomien, 22. det er anerkendt, at opfyldelsen af det overordnede mål for beskæftigelsen på 75 %, der blev fastlagt i Europa 2020-strategien, kræver en væsentlig stigning i beskæftigelsesfrekvensen for kvinder. I denne forbindelse giver de tilknyttede indikatorer i den fælles evalueringsramme uvurderlige oplysninger. For at vurdere forskelle på kvinders og mænds deltagelse på arbejdsmarkedet mere bredt bør der tages hensyn til andre indikatorer, der giver oplysninger om aspekter såsom kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og beskæftigelse i fuldtidsækvivalenter for kvinder og mænd. Desuden bør deltidsarbejde analyseres i forhold til sit potentiale til at øge kvinders økonomiske uafhængighed og lette balancen mellem arbejde og privatliv. Dets potentiale til at forværre kønsbestemte forskelle med hensyn til løn, arbejdsvilkår og forfremmelser i løbet af livscyklussen bør imidlertid også studeres, 23. EU siden 1999 har udpeget 17 indikatorer til at måle kvinders integration i økonomien. I 2000 noterede Rådet sig ni indikatorer for balance mellem arbejde og privatliv, som det franske formandskab foreslog, og som blev reduceret til syv i samme franske formandskabs revision. I 2001 godkendte Rådet under det belgiske formandskab ni indikatorer om kønsbestemte lønforskelle, som blev udvidet til ti i 2010-revisionen, igen under det belgiske formandskab, 9711/14 pfw/js 8

9 24. SER MED TILFREDSHED PÅ Ligestillingsinstituttets rapport: "Gennemgangen af EUmedlemsstaternes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet: Kvinder og økonomi" 4, der blev udarbejdet på anmodning fra det græske formandskab, og som behandler fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af målene for det kritiske område F under Beijinghandlingsprogrammet og indeholder konklusioner og politiske henstillinger. I rapporten har EIGE foreslået et yderligere sæt indikatorer og underindikatorer til at klare det første strategiske mål i Beijinghandlingsprogrammet på området Kvinder og økonomi, F.1. Fremme kvinders økonomiske rettigheder og uafhængighed, herunder adgang til beskæftigelse, passende arbejdsvilkår og kontrol over økonomiske ressourcer, 25. NOTERER SIG sættet med tre indikatorer og deres respektive underindikatorer, der er anført i detaljer i bilag I, og som fokuserer på kvinders økonomiske rettigheder og uafhængighed på grundlag af indikatorer udarbejdet af EIGE med henblik den kommende gennemgang af fremskridtene: Indikator 18: Beskæftigelsesfrekvens, fuldtidsækvivalent, for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) Indikator 19: Deltidsbeskæftigelse som procentdel af den samlede beskæftigelse for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) A. Andel af kvindelige deltidsarbejdere ud af det samlede antal deltidsarbejdere fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) B. i. Antal personer uden for arbejdsmarkedet og på deltid på grund af personlige og familiemæssige ansvarsopgaver for kvinder og mænd (20-64) ii. Antal af ansatte, der arbejder på ufrivillige deltidskontrakter og ønsker at øge antallet af arbejdstimer for kvinder og mænd (20-64) iii. Ufrivillig deltidsbeskæftigelse som procentdel af samlet deltidsbeskæftigelse /14 ADD /14 pfw/js 9

10 C. Sædvanligt antal ugentlige arbejdstimer i deltidsjob for kvinder og mænd (20+) D. Sektorbestemte og erhvervsmæssige forskelle mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse for kvinder og mænd (20-64) E. Overgang mellem deltids- og fuldtidsarbejde for kvinder og mænd (20+) Indikator 20: Selvstændig erhvervsvirksomhed som procentdel af den samlede beskæftigelse for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) A. Andel selvstændige erhvervsdrivende kvinder og mænd med og uden ansatte (20-64) OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL inden for rammerne af deres respektive beføjelser 26. at støtte initiativer til at øge bevidstheden om betydningen af kvinders økonomiske uafhængighed for makroøkonomisk vækst og fattigdomsreduktion, også under hensyn i den forbindelse til forbindelsen mellem økonomisk pres i husholdningen og vold mod kvinder, 27. fortsat at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet inden for rammerne af Europa 2020-strategien og overveje at bruge ressourcerne i de europæiske struktur- og investeringsfonde under de nuværende bestemmelser og yderligere at fremme ligestilling mellem kønnene i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien. 28. at skabe en søjle for ligestilling mellem kønnene inden for Europa 2020-rammen for governance på grundlag af 9711/14 pfw/js 10

11 a) et afsnit, der skal indgå i hvert enkelt udkast til fælles beskæftigelsesrapport, der giver oplysninger om hver medlemsstats bestræbelser og fremskridt med hensyn til at mindske forskelle i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens, der fremover skal tages i betragtning i de nøglebudskaber om vækst og beskæftigelse, der er anført i den årlige vækstundersøgelse. b) måling af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opnå ligestilling mellem kønnene og tilskynde til yderligere fremskridt, hvor det er nødvendigt, ved at gøre systematisk brug af det europæiske semesters instrumenter, herunder landespecifikke henstillinger, og c) en regelmæssig udveksling med de europæiske arbejdsmarkedsparter i forbindelse med trepartsdialogen om disse spørgsmål. 29. at støtte balancen mellem arbejde og privatliv for kvinder og mænd ved at tilskynde til ligelig deling af ansvaret for at tage sig af afhængige familiemedlemmer og huslige gøremål gennem en kombination af forskellige foranstaltninger som f.eks. a) udbud af overkommelige og tilgængelige pasningsmuligheder af høj kvalitet for børn og andre afhængige familiemedlemmer med fleksible arbejdstider b) indførelse og/eller udformning af fædreorlov og ikkeoverdragelig forældreorlov/plejeorlov og andre incitamenter til kvinder og mænd til ligeligt at dele ansvaret for at pleje børn og andre afhængige familiemedlemmer og for husligt arbejde samt familieorlov og andre tilknyttede sociale ydelser, der er tilgængelige for alle arbejdstagere uanset beskæftigelsestypen c) fremme af en arbejdskultur, der kan føre til forening af arbejde, familieliv og privatliv for både kvinder og mænd i organisationer bl.a. gennem målrettede incitamenter og bevidstgørelsesprogrammer for arbejdsgivere, ansvarlige for menneskelige ressourcer, arbejdsmarkedets partnere og offentlige institutioner, og 9711/14 pfw/js 11

12 d) under hensyn til arbejdsmarkedets parters rolle, når det er relevant, at levere fleksible arbejdsordninger og fremme af deltidsarbejde af god kvalitet, der ikke er mindre fordelagtigt med hensyn til løn, socialsikring, udviklingen i karriere og færdigheder for både kvinder og mænd for at mindske kønsforskellene i deltidsjob samt ufrivillig deltidsbeskæftigelse. I denne forbindelse bør komparativ forskning, dataindsamling og udveksling af god praksis om kønsdimensionen i fleksible arbejdsordninger og kønsbevidst forvaltning og arbejdsmønstre støttes på EU-plan, når det er hensigtsmæssigt. 30. at mindske kønsopdelingen på alle niveauer inden for uddannelse og beskæftigelse, eftersom den bidrager til uligheder med hensyn til kvinders og mænds økonomiske uafhængighed (EIGE, 2013) a) at overveje, samtidig med at nationale uddannelsesordninger respekteres og, hvor det er passende, mulige måder til at tackle kønsstereotyper og -opdeling i uddannelse som f.eks. at udvikle kønsbevidst uddannelses- og erhvervsvejledning, bl.a. ved hjælp af uddannelse, at fremme en kønsbalance blandt relevant personale og iværksættelse af mediekampagner, der tilskynder til og gør det muligt for piger og drenge henholdsvis kvinder og mænd at vælge uddannelsesmæssige forløb og job i overensstemmelse med deres kompetencer og færdigheder, b) at tackle sektorspecifik og beskæftigelsesmæssig kønsopdeling i beskæftigelsen bl.a. ved hjælp af positive foranstaltninger, bevidstgørelsesforanstaltninger og foranstaltninger til at støtte familievenlige fremgangsmåder og ligestilling mellem kønnene i organisationer og ved at overveje at fjerne hindringer i skattesystemet og overførselsindkomstordningerne, der hæmmer kvinders deltagelse, 31. gennem bevidstgørelseskampagner og målrettede uddannelses- og finansieringsprogrammer at tackle kønsstereotyper, der påvirker kvinder og mænd negativt, navnlig med henblik på at fremme mænds øgede deltagelse i at passe børn og andre afhængige pårørende og ved at fremme kvinders fulde deltagelse i den økonomiske beslutningstagning, 9711/14 pfw/js 12

13 32. at støtte initiativer til at fremme kvinders iværksætterånd som f.eks. mentorprogrammer, oprettelse af netværk og målrettede finansielle incitamenter til oprettelse af virksomheder og at sikre sådanne initiativers synlighed, 33. at støtte kønsbaserede konsekvensanalyser af politikreformer, dataindsamling og forskning ved a) at forbedre mængden og kvaliteten af kønsopdelte data og støtte til yderligere forskning i kønsrelevante spørgsmål, herunder kvinders og mænds opfattelse af deres rolle på arbejdsmarkedet og deling af opgaverne i husholdningen samt deres opfattelse af arbejdsvilkår og faktorer, der begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet, b) fortsat at overvåge det kritiske område Kvinder og økonomi (område F) i Beijinghandlingsprogrammet ved at bruge de nuværende indikatorer 1-17 samt de nye indikatorer som gengivet i bilag I og yderligere at udvikle og forbedre disse indikatorer, c) at tilskynde til passende brug af de vedtagne indikatorer, der er udviklet til opfølgningen af Beijinghandlingsprogrammet, og navnlig indikatorerne om "Kvinder og økonomi" på alle relevante nationale og europæiske politikområder og processer og navnlig i Europa 2020-strategien, d) regelmæssigt at gennemgå fremskridtene inden for de kritiske områder, der er udpeget i Beijinghandlingsprogrammet, og som der allerede er udviklet indikatorer for, tage hensyn til resultaterne af disse gennemgange i Kommissionens årlige rapport om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd og, hvor det er hensigtsmæssigt, udvikle indikatorer for de kritiske områder, som der endnu ikke er udviklet indikatorer for, idet Ligestillingsinstituttet og Eurostat udnyttes fuldt ud, 9711/14 pfw/js 13

14 e) at gøre effektiv brug af eksisterende sammenlignelige EU-data og i samarbejde med nationale og europæiske statistikkontorer at trække på eksisterende strukturer og instrumenter og tilskynde til effektivitet og gøre fuld brug af EIGE's arbejde, hvor det er passende, samt af arbejdet i undergruppen vedrørende indikatorer under Udvalget vedrørende Social Beskyttelse SPC) og i gruppen vedrørende indikatorer under Beskæftigelsesudvalget (EMCO) til yderligere at forbedre indsamlingen, analysen og formidlingen af sammenlignelige EU-data, OPFORDRER 34. SPC og EMCO til at fortsætte deres arbejde med henblik på at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af politikker, der skal fremme kvinders og mænds økonomiske uafhængighed, øge beskæftigelsesfrekvensen og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse, navnlig blandt kvinder. 9711/14 pfw/js 14

15 BILAG I Indikator 18: Beskæftigelsesfrekvens, fuldtidsækvivalent, for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) Koncept: Beskæftigelse kan måles i antallet af personer eller job, i beskæftigelsesfrekvens, fuldtidsækvivalent, eller i arbejdstimer. Beskæftigelsesfrekvensen i fuldtidsækvivalent (FTE) er en enhed til at måle ansatte på en måde, der gør dem sammenlignelige, selv om de måske arbejder et forskelligt antal timer pr. uge. Enheden opnås ved at sammenligne en ansats gennemsnitlige antal arbejdstimer med en fuldtidsansats gennemsnitlige antal arbejdstimer. En fuldtidsansat regnes derfor som en FTE, mens en deltidsansat får et resultat i forhold til det antal timer, hun eller han arbejder. F.eks. regnes en deltidsansat, der er ansat til 20 timer pr. uge, hvor en fuldtidsansættelse svarer til 40 timer, til 0,5 FTE. FTE-beskæftigelsesfrekvensen er at foretrække frem for standardbeskæftigelsesfrekvensoptællingen, fordi den tager hensyn til forskelligartetheden af arbejdstiden blandt ansatte, hvilket er særlig relevant, når det handler om kønsforskelle i beskæftigelsesfrekvensen. Indikatoren beregnes pr. køn for følgende aldersgrupper: 20-64, 15, -24, og Aldersgruppen er medtaget for at kunne sammenligne med Europa 2020-målet. 9711/14 pfw/js 15 BILAG I

16 Indikator 19: Deltidsbeskæftigelse som procentdel af den samlede beskæftigelse for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) Koncept: Denne indikator giver oplysninger om kvinders og mænds deltagelse i deltidsjob som en procentdel af den samlede beskæftigelse. Den beregnes ved at dividere antallet af deltidsansatte med det samlede antal beskæftigede. Beskæftigede er personer på 15 år eller derover, der udfører arbejde, selv bare i en time om ugen, mod betaling, fortjeneste eller familieindkomst i referenceugen eller ikke er på arbejde, men har et job eller en virksomhed, som de er midlertidigt fraværende fra f.eks. på grund af sygdom, ferie, arbejdskonflikt og uddannelse. Der skelnes mellem fuldtids- og deltidsansættelse på grundlag af et spontant svar fra respondenten. Det er umuligt at skelne mere eksakt mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigelse på grundlag af arbejdstimer på grund af forskelle mellem medlemsstaterne og erhvervsgrene (såvel i den private som i den offentlige sektor) i antallet af timer, der bruges til at definere et deltidsjob ved lov eller i overenskomster. Indikatoren beregnes pr. køn for følgende aldersgrupper: 20-64, 15-24, og Det er en vigtig indikator, da den opfanger en af de vigtigste forskelle i kvinders og mænds deltagelse på arbejdsmarkedet. Underindikator for indikator 19: deltidsbeskæftigelse Indikator 19 om deltidsbeskæftigelse suppleres af fem underindikatorer, der skal overvåges, når der ses på kønsforskelle i deltidsansættelse: kønsforskelle blandt deltidsansatte kønsforskelle i begrundelserne for at arbejde på deltid sektorbestemte og erhvervsmæssige forskelle mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse for kvinder og mænd sædvanligt antal ugentlige arbejdstimer i deltidsansættelse kønsforskelle i overgange mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. 9711/14 pfw/js 16 BILAG I

17 Underindikatorerne er følgende; A. Andel af kvindelige deltidsarbejdere ud af det samlede antal deltidsarbejdere fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) B. i. Antal personer uden for arbejdsmarkedet og på deltid på grund af personlige og familiemæssige ansvarsopgaver for kvinder og mænd (20-64) ii. Antal ansatte, der arbejder på ufrivillige deltidskontrakter eller på deltidskontrakter og ønsker at øge antallet af arbejdstimer for kvinder og mænd (20-64) iii. Ufrivillig deltidsbeskæftigelse som procentdel af samlet deltidsbeskæftigelse C. Sædvanligt antal ugentlige arbejdstimer i deltidsjob for kvinder og mænd (20+) D. Sektorbestemte og erhvervsmæssige forskelle mellem fuldtids- og deltidsbeskæftigelse for kvinder og mænd (20-64) E. Overgang mellem deltids- og fuldtidsarbejde for kvinde og mænd (20+) 9711/14 pfw/js 17 BILAG I

18 Indikator 20: Selvstændig erhvervsvirksomhed som procentdel af den samlede beskæftigelse for kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper (20-64, 15-24, 25-54, 55-64) Koncept: Denne indikator giver oplysninger om andelen af selvstændige erhvervsdrivende som en procentdel af det samlede antal beskæftigede. Selvstændige erhvervsdrivende er dem, der arbejder i deres egen virksomhed, landbrug eller professionelle praksis. En selvstændig erhvervsdrivende anses for at arbejde, hvis hun/han opfylder et af flere kriterier, arbejder for at skabe overskud, bruger tid på driften af en virksomhed eller er i gang med at etablere egen virksomhed. Indikatoren beregnes pr. køn for følgende aldersgrupper: 20-64, 25-54, og Underindikator for indikator 20: selvstændige erhvervsdrivende Indikator 20 om selvstændig virksomhed suppleres af en underindikator, der måler selvstændig virksomhed med og uden ansatte, hvilket er et relevant træk ved selvstændig virksomhed, der skal overvåges fra et ligestillingsperspektiv. Underindikatoren er følgende: A. Andel selvstændige erhvervsdrivende kvinder og mænd med og uden ansatte (20-64) 9711/14 pfw/js 18 BILAG I

19 BILAG II Referencer 1. EU-lovgivning Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT L 14 af , s. 9) Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af , s. 37), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (EUT L 204 af , s. 23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (EUT L 403 af , s. 9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af , s. 164). Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BusinessEurope, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF (EUT L 68 af , s. 13). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af , s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program (EUT L 39 af , s. 12). 9711/14 pfw/js 19 BILAG II

20 2. Rådets konklusioner Alle Rådets relevante konklusioner, herunder konklusioner om gennemgang af Beijinghandlingsprogrammet 5, særlig følgende: Rådets konklusioner om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af handlingsplanen fra Beijing - Sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv (13481/00) Rådets konklusioner om gennemgangen af medlemsstaternes gennemførelse af Beijinghandlingsplanen: lønforskelle mellem mænd og kvinder (14485/01) Rådets konklusioner om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsplanen - Indikatorer for kvinder og fattigdom (13947/07) Rådets konklusioner om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsplanen - Kvinder og økonomi: Forening af arbejdsliv og familieliv (17474/08) Rådets konklusioner af 30. september 2009 om gennemgang af medlemsstaternes og EUinstitutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet "Beijing +15": En fremskridtsrapport (15992/09) Rådets konklusioner om styrkelse af engagementet og forøgelse af indsatsen for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder og om gennemgang af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet (18121/10) Rådets konklusioner af 7. marts 2011 om den europæiske ligestillingspagt ( ) (EUT C 155 af , s. 10) Rådets konklusioner om sammenhæng mellem arbejde og familieliv i lyset af de demografiske ændringer, (10324/11) Rådets konklusioner om gennemgang af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet - Kvinder og økonomi: Forening af arbejdsliv og familieliv som en forudsætning for lige deltagelse på arbejdsmarkedet (17816/11) /14 pfw/js 20 BILAG II

21 3. Det Europæiske Råd Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Madrid den december 1995 (400/95) 6 4. Kommissionen Meddelelse fra Kommissionen: Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder "Et kvindecharter erklæring fra Europa-Kommissionen på den internationale kvindedag 2010 i anledning af 15-året for vedtagelsen af en erklæring og en handlingsplan på FN's verdenskonference om kvinder i Beijing og 30-året for vedtagelsen af FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder" (7370/10) Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010: "Europa 2020: Den Europæiske Unions strategi for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010) 2020 endelig) Kommissionens meddelelse af 21. september 2010: Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd (13767/10) Kommissionens arbejdsdokument: "Rapport om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd i 2012" (9297/13 ADD 1) Kommissionens henstilling af om styrkelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder gennem åbenhed (C(2014) 1405 final) 5. Andre Rapport fra Kommissionens Rådgivende Udvalg for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: Opinion on the gender perspective on the response to the economic and financial crisis, 2009, Ligestillingsinstituttets rapport: "Review of the implementation of the Beijing Platform for Action in the EU Member States: Women and the Economy" (6057/14 ADD 1) Erklæring fra formandstrioen (IE, LT, og EL) om ligestilling mellem kvinder og mænd, Dublin 2013, Ligestillingsinstituttets rapport: Gennemgang af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet - "Kvinder og økonomi: Forening af arbejdsliv og familieliv som en forudsætning for lige deltagelse på arbejdsmarkedet" (16835/11 ADD 1) Vold mod kvinder: en EU-dækkende undersøgelse: Rapport om de vigtigste resultater. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Konklusioner, hvori Det Europæiske Råd gav tilsagn om årligt at overvåge Beijinghandlingsprogrammet. 9711/14 pfw/js 21 BILAG II