TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt"

Transkript

1 TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt

2 Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 200 København Ø Tlf Fax e-post: Forfatter: Thomas Thessen Født i 966 Specialkonsulent i Danmarks Statistik og ekstern lektor på Center for Tourism and Culture Management, Copenhagen Business School. Ansat i kontoret Serviceerhverv siden Cand.polit. fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Turismen Regionalt, nationalt og internationalt tegner et overordnet billede af dansk turisme. Ud over danskeres og udlændinges turisme i Danmark vil også danskeres ferierejser til udlandet blive belyst. Publikationen belyser turismeerhvervet i Danmark ved at benytte registre inden for erhvervsstatistik og arbejdsmarked. Disse kilder giver mulighed for at beskrive udvikling i overnatningstal, omsætning, værditilvækst, antal og sammensætningen af de beskæftigede. Via betalingsbalancen er det desuden muligt at vise, hvor mange penge turister lægger i Danmark, og hvor mange penge danskere bruger på at holde ferie i udlandet. Publikationen har afsnit om danskernes ferievaner, ligesom den tegner en profil af de udenlandske turister i Danmark. Endelig belyser den dansk turisme i et internationalt perspektiv. Overnatningstal fordelt på de nye regioner og kommuner er ført tilbage til 998. Disse tal er ikke tidligere blevet offentliggjort, men er nu blevet beregnet. Danmarks Statistik vil gerne takke VisitDenmark og i særdeleshed medarbejderne Christian Ørsted Brandt og Kresten Nordestgaard Laursen for at have bidraget med tal og rådgivning. Turismen Regionalt, nationalt og internationalt er udarbejdet i kontoret Serviceerhverv af specialkonsulent Thomas Thessen i samarbejde med overassistent Eva Krogh-Poulsen. Danmarks Statistik, april 2008 Jan Plovsing / Jens Thomasen

4 4 Indhold Sammenfatning Turisme og statistik Definition af turisme Turismestatistik Turisme i Danmark Overnatningsstatistik Turismeerhvervet Turisme Satellit Regnskab (TSA) Beskæftigelsen i turismen Attraktioner Danskernes rejsevaner Profil af den udenlandske turist Betalingsbalancens rejsepost Region Hovedstaden Bornholms Kommune Brøndby Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Frederiksværk-Hundested Kommune Gentofte Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Tårnby Kommune Region Sjælland Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune... 88

5 5 5.4 Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Midtjylland Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Region Nordjylland Brønderslev-Dronninglund Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune International sammenligning Sammenligning med Europa Sammenligning med resten af verden... 44

6 6 9. Yderligere informationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistikbanken Serviceabonnement Specialabonnement Særlige udtræk og datasamkørsler Fakta om statistikkerne Antal overnatninger på hoteller og feriecentre Antal overnatninger på campingpladser Antal overnatninger på vandrerhjem Fritidssejlerturisme Feriehusstatistikken Ferie og forretningsrejsende English summary Referencer Temapublikationer fra Danmarks Statistik Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Forkortelser Eurostat: EU-Kommissionens statistiske bureau IRTS: International Recommendations for Tourism Statistics UNWTO: United Nations World Tourism Organization TØBBE: Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige Betydning

7 7 Sammenfatning Overblik over turismen Denne publikation rummer et omfattende sæt af oplysninger om dansk turisme, baseret på en lang række statistiske kilder. Mange af tallene har tidligere været offentliggjort, men er her for første gang samlet i én publikation. Andre tal er dannet specifikt til denne publikation og har ikke tidligere været tilgængelige. Her følger først et hurtigt overblik over turismen og turismeerhvervet i Danmark: Flere beskæftigede Dominans af kvinder Omsætningen er steget men mindre end i resten af erhvervslivet 2, pct. af produktionen Flere overnatninger To ud af tre tager på lang ferierejse Vi bruger en voksende andel af vores indkomst på ferier Underskud på betalingsbalancen Lavere stigning i Danmark end i EU Overnatningstal fordelt på regioner og kommuner Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 0 pct. fra 999 til 2005, samtidig med at beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er steget mindre end pct. Turismeerhvervet beskæftiger flere kvinder, unge, indvandrere/efterkommere og personer med kort, formel uddannelse sammenlignet med resten af erhvervslivet. Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 7 pct. i perioden Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct. Værditilvæksten pr. medarbejder er i turismeerhvervet steget med 7 pct. i perioden 999 til 2005, mens det tilsvarende tal for resten af erhvervslivet var 46 pct. I 2004 brugte turister 66,6 mia. kr. i Danmark. Det svarer til 2, pct. af det totale indenlandske udbud. Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 2 pct. To tredjedele af alle danskere har i løbet af et år mindst én ferierejse med minimum fire overnatninger. Spanien, Frankrig og Italien er de mest populære destinationer på udenlandske rejser. Generelt er antallet af danske overnatninger steget mest i Bulgarien, Holland, Kroatien, Portugal, Slovakiet og Østrig. Danske husstande brugte i 998 i gennemsnit,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Denne andel var i 2005 steget til 2,3 pct. en stigning på 20 pct. Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud på betalingsbalancens rejsepost på 0,8 mia. kr. i Fra 998 til 2006 har de 5 gamle EU-lande på kollektive overnatningsformer haft en samlet stigning i overnatninger på 26 pct. Danmark har i samme periode kun haft en stigning på 8 pct. Udviklingen for de aktuelle 27 EU-medlemslande er ikke tilgængelig. Overnatningstal for den nuværende danske regions- og kommuneopdeling er ført 0 år tilbage ( ). Dermed er det muligt for hver enkel kommune at få et overblik over udviklingen i turistovernatninger i denne periode. Dog er der enkelte kommuner, der ikke kan offentliggøres på grund af Danmarks Statistik diskretionsregler, der skal sikre, at en enkelt virksomheds oplysninger ikke kan identificeres.

8 8. Turisme og statistik I følgende to afsnit gives dels en definition på hvad turisme er, og dels en oversigt over hvilken statistik, der kan være med til at beskrive den.. Definition af turisme Vigtigt med fastlagt definition UNWTO Begrebet turisme bliver brugt bredt og i mange forskellige sammenhænge. Når man vil beskrive et område statistisk, er det vigtigt, at en bestemt definition er anvendes. UN World Tourism Organisation (UNWTO) er den internationale organisation, som har fået til opgave at udarbejde definitioner i forbindelse med turismestatistik. Disse definitioner er beskrevet i dokumentet International Recommendations for Tourism Statistics (IRTS), hvis seneste udgave er fra Se UN (2007) i referencelisten. I den følgende faktaboks beskrives de centrale turisme begreber. Rejser relateres til flytning af personer mellem forskellige geografiske lokaliteter med hvilket som helst formål og i mindre end et år. Besøgende har foretaget de rejser, der sker udenfor personernes sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andre formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Turisme - defineret fra efterspørgselssiden - omfatter aktiviteterne af de personer, der er identificeret som besøgende. Turister er besøgende, der foretager minimum en overnatning. Ellers er de defineret som én-dags turister. Figur. Sammenhæng mellem turismebegreber Rejsende Besøgende Turister Sammenhæng mellem turismebegreber Turismeøkonomien Figur viser sammenhængen mellem disse forskellige turismebegreber. Som man kan se, er de delmængder af hinanden. Den brede definition af turisme stadig set fra efterspørgselssiden omfatter som nævnt en række aktiviteter foretaget af turisten lige fra transport, overnatning, besøg på attraktioner, køb af varer og serviceydelser (såsom restaurantbesøg, køb af souvenirs osv.). Alle disse forbrugskomponenter kan samlet kaldes for turismeøkonomien. En metode til at beregne den samlede turismeøkonomi er et såkaldt turisme satellit regnskab (TSA). Denne metode bliver belyst i afsnit 2.3. i denne publikation.

9 9 Turismeerhvervet International definition mangler Turismeøkonomi og turismeerhverv Definition af turismeerhvervet Turismen kan også anskues fra udbudssiden, som de virksomheder hvor en væsentlig del af deres produkter og tjenesteydelser er rettet mod besøgende. Disse virksomheder kan defineres som turismeerhvervet. Hvad der er en væsentlig del, er ikke internationalt defineret. I beregningen af et turisme satellit regnskab beskrives turismespecifikke produkter, som i væsentlig grad bliver solgt af bestemte brancher. Fx sælges produktet hotelovernatning typisk af branchen hoteller. Da det blot er en væsentlig del, betyder det, at en del af disse branchers varer og tjenester også bliver solgt til ikke-besøgende. Det kunne fx være restauranter, der har lokale beboere som en del af deres kunder. Grundlæggende kan man sige, at turismeøkonomien indeholder varer og tjenester købt uden for turismeerhvervene, og turismeerhvervene sælger en andel af deres varer og tjenester til ikke-besøgende. Hvis man vil anvende de erhvervsstatistiske registre til at belyse turismen, må man i praksis udvælge, hvilke brancher der er tilstrækkeligt turismespecifikke. I denne publikation er turismeerhvervet defineret som følgende brancher: Navn Kode ifølge DB03 Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Vandrerhjem Feriecentre Andre faciliteter til korttidsophold Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Værtshuse, bodegaer mv Diskoteker og natklubber Caféer og kaffebarer mv Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetformidlende Turistguidevirksomhed Ferieboligudlejning Forlystelsesparker Museer Botaniske og zoologiske haver Idræts- og svømmehaller Andre sportsanlæg Turismeandele Opdeles på enkeltbrancher Turismeandelen er den andel af en branches omsætning, som købes af besøgende. Denne andel bliver estimeret i forbindelse med udarbejdelsen af et turisme satellit regnskab. For nærmere oplysninger se kap. 2.3 og VisitDenmark (2006-2) i referencelisten. Da disse turismeandele vil svinge fra branche til branche, kan det diskuteres, hvilke brancher der er turismeholdige nok til at blive en del af turismeerhvervet. I denne publikation vises i de fleste tilfælde en opdeling på enkelbrancher, så læseren selv kan analysere en delmængde af brancherne, hvis det ønskes. I et TSA defineres en række turismespecifikke brancher, og der er en stor sammenfald mellem disse og turismeerhvervet i denne publikation. Dog indeholder TSA s brancher også transport brancher. Dansk Branchenomenklatur 2003

10 0 Transport Transport er naturligvis en væsentlig del af turismen. Denne publikation vil dog ikke belyse dette område nærmere. Transportstatistik kan findes i Danmarks Statistiks publikation Transport 2005 og en række andre statistikker 2..2 Turismestatistik Ankomster og overnatninger Overnatningsstatistik De mest brugte indikatorer på størrelsen og udviklingen i turismen er ankomster og overnatninger af turister. Ankomster anvendes af UNWTO ved sammenligninger af lande på verdensplan. Dette skyldes i høj grad, at mange lande (specielt blandt udviklingslande) producerer turismestatistik på baggrund af grænseovergangs-statistik. Denne metode giver ikke umiddelbart mulighed for at beregne antallet af overnatninger. Overnatninger er normalt bedre egnet til at måle turismeaktiviteten, da de i højere grad afspejler den samlede aktivitet, som turisten foretager sig. I denne publikation vil kun overnatninger blive beskrevet. I Danmarks Statistik udarbejdes overnatningsstatistik som hovedregel ved at spørge overnatningsstederne om antallet af turistovernatninger, der er foretaget på deres facilitet. Følgende overnatningsformer produceres der regelmæssig overnatningsstatistik for i Danmark: Hoteller, moteller, kroer mv. Feriecentre Vandrerhjem Feriehuse udlejet gennem bureau Ikke alle overnatningsformer Der findes en række andre overnatningsformer, som turisterne anvender, der ikke er inkluderet. Det kan være: Ophold hos familie og venner Eget eller gratis lånt feriehus Lejet feriehus der ikke involverer et udlejningsbureau Overnatning i fx autocamper eller lignende Festivaler Bondegårde Krydstogtsskibe Midlertidige vandrerhjem i eksempelvis haller Kursus og konferencecentre hvor der ikke er almindelig offentlig adgang Helsecentre Grunden til, at der ikke produceres regelmæssig statistik for disse overnatningsformer kan enten være, at de bedømmes til at være relativt ubetydelige, eller at de er vanskelige at måle. Mange af dem kan dog estimeres enten fra efterspørgselssiden (fx ophold hos familie og venner) eller med ad hoc-undersøgelser (fx feriehuse) ved at turisten deltager i spørgeskema eller interviewundersøgelser. I kapitel 2. beskrives udviklingen i overnatninger for hele Danmark. I kapitel 3 til 7 er overnatningerne fordelt på de nye regioner og kommuner og ført tilbage til Se bl.a.

11 Andet end overnatninger Erhvervsstatistik Turisme Satellit Regnskab (TSA) Beskæftigelsesstatistik Attraktioner Danskernes rejsevaner Profil af den udenlandske turist Betalingsbalancen Den statistiske beskrivelse af turismen kan dog sagtens involvere andet end overnatningsstatistik. Ved at benytte de erhvervsstatistiske registre i Danmarks Statistik kan der udarbejdes statistik for turismeerhvervet om fx omsætning og beskæftigelse. Se kapitel 2.2. Til at beskrive turismeøkonomien findes som tidligere nævnt en metode kaldet turisme satellit regnskab (TSA). Denne metode giver en anvisning til hvordan det samlede turismeforbrug beregnes. Metoden er i overensstemmelse med nationalregnskabsmetoder og kan dermed sammenlignes på tværs af lande. Se kapitel 2.3. I Danmarks Statistiks registre findes oplysninger om hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med informationer om fx personens alder, køn, uddannelse, ansættelsessted og ansættelsesstedets branche. På grundlag af disse registre kan der udtrækkes en række oplysninger om turismeerhvervets ansatte. Se kapitel 2.4. VisitDenmark 3 indsamler besøgstal fra en række attraktioner. Disse tal er dog ikke komplette hverken med hensyn til, hvilke attraktionsformer der er inkluderet, eller deres dækning. Se kapitel 2.5. Flere forskellige statistikker kan være med til at beskrive danskernes rejsevaner. Der udarbejdes årligt resultaterne fra undersøgelsen Ferie og Forretningsrejsende baseret på en stikprøve af den danske befolkning, der interviewes om deres ferieaktiviteter. Også Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de interviewede angiver deres forbrug på en lang række komponenter, kan anvendes. Forbrugskomponenterne inkluderer pakkerejser og udgifter til hoteller og campingpladser mv. Se kapitel 2.6. TØBBE 4 -undersøgelsen kan sammen med overnatningsstatistikken være med til at give en profil af den udenlandske turist. VisitDenmark har identificeret syv forskellige oplevelsestyper, der tiltrækkes af forskellige oplevelser i Danmark. Se kapitel 2.7. Turisme er i høj grad en international aktivitet. Derfor påvirker rejser pengestrømmende mellem landende. Denne betalingsstrøm bliver i et vist omfang beskrevet på betalingsbalancens rejsepost. Se kapitel I samarbejde med Danmarks Statistik, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD), Foreningen af danske zoologiske haver og akvarier, Øernes Attraktioner (ØA) og Videnspædagogiske aktivitetscentre (VPA). 4 Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige BEtydning

12 2 2. Turisme i Danmark Turisme i hele Danmark Som beskrevet i forrige kapitel er der en række forskellige former for statistikker, der kan være med til at beskrive turismen. I de følgende afsnit vil resultater fra disse forskellige statistikker blive beskrevet. Kapitlet beskriver den samlede turisme i Danmark, mens kapitel 3 til 7 præsenterer overnatningsstatistik fordelt på regioner og kommuner. 2. Overnatningsstatistik Seks overnatningsformer EU lovgivning Ikke alle skal indberette De små overnatningssteder har lille andel 2007 tal er foreløbige Der produceres regelmæssig overnatningsstatistik i Danmark for følgende overnatningsformer: Hoteller og lignende * Feriecentre * Vandrerhjem * * Feriehuse. Overnatningsformerne markeret med * er dækket af EU-lovgivning 5, og alle EU-lande er forpligtiget til at indsamle tal for disse. For at begrænse virksomhedernes administrative byrder er virksomheder under en vis størrelse fritaget for at indsende data. Hoteller og feriecentre med mindre end 40 senge og campingpladser med mindre end 75 campingenheder 6 er derfor ikke inkluderet i den løbende overnatningsstatistik. Dog udarbejdes der ca. hver femte år en statistik for de små hoteller, feriecentre og campingpladser, og den blev sidste gang udarbejdet for tællingsåret Denne statistik viser, at hoteller og feriecentre med minimum 40 senge dækker 95,2 pct. af alle overnatninger, og campingpladser med minimum 75 enheder dækker 96,4 pct. Det er altså den overvejende del af overnatningerne, som de løbende statistikker dækker. Ved denne publikationens afslutning forelå tal for 2007 ikke i endelig version. Derfor skal tal for 2007 opfattes som foreløbige. Endelige tal vil kunne findes på 5 Se EU (995) i referencelisten. 6 Én campingenhed kan indeholde én campingvogn, telt eller lignende. 7 Se Statistiske Efterretning Overnatninger på små hoteller og campingpladser 2006 som udkom 8. juni 2007 i serien Serviceerhverv 2007:34

13 3 Tabel. Samlet antal overnatninger fordelt på overnatningsformer Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse indeks (998=00) Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse pct. Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Stigning i samlet antal af overnatninger Figur 2. Som det kan ses i tabel, er det samlede antal overnatninger steget med 7 pct. i 2007 sammenlignet med 998. Stigninger de sidste to år har været udslagsgivende for denne udvikling. Fordeling af overnatninger i 2007 Feriehuse 36 pct. Hoteller 24 pct. 3 pct. Vandrerhjem 3 pct. Camping 25 pct. Feriecentre 9 pct. Feriehuse største overnatningsform Figur 2 viser, at feriehuse er den største overnatningsform i Danmark med 36 pct. af alle overnatninger. Camping er den næstmest populære form med en andel på 25 pct. fulgt af hoteller med 24 pct.

14 4 Tabel 2. Udenlandske overnatninger fordelt på overnatningsformer Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse indeks (998=00) Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse pct. Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Fald i udenlandske overnatninger Figur 3. I tabel 2 kan man se, at antallet af udenlandske overnatninger er faldet med 2 pct. fra 998 til Hoteller (4 pct.), vandrerhjem ( pct.) og lystbådehavne (7 pct.) har dog haft stigninger i perioden. Resten af overnatningsformerne har oplevet et fald i antallet af udenlandske overnatninger. I 2005 var der et lavpunkt i antallet af udenlandske overnatninger, men udviklingen har de efterfølgende to år vendt. Fordeling af udenlandske overnatninger i 2007 Hoteller 20 pct. Feriehuse 55 pct. Feriecentre 5 pct. Camping 3 pct. Vandrerhjem 2 pct. 4 pct.

15 5 Tabel 3. Danske overnatninger fordelt på overnatningsformer Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse indeks (998=00) Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse pct. Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken 35 pct. flere danske overnatninger Camping foretrækkes Figur 4. Da de udenlandske overnatninger er faldet, samtidig med at det samlede antal overnatninger er steget, må det naturligvis betyde, at de danske overnatninger er steget. Dette ses tydeligt i tabel 3. Danske overnatninger er steget med 35 pct. i perioden 998 til Stigningen er sket på alle overnatningsformer, men specielt feriehuse har haft en markant stigning på 2 pct. altså mere end en fordobling. Danskernes foretrukne overnatningsform er camping med 37 pct. af alle danske overnatninger. Fordeling af danske overnatninger i pct. Feriehuse 7 pct. Hoteller 28 pct. Vandrerhjem 3 pct. Camping 37 pct. Feriecentre 2 pct.

16 6 Tabel 4. Overnatninger på alle overnatningsformer fordelt på nationaliteter I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Andre lande pct. I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Andre lande Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Dansk andel steget Figur 5. Tabel 4 og figur 2 viser, at danske overnatningers andel af de samlede antal overnatninger er steget fra 40 til 5 pct. fra 998 til Samtidig er tyskernes andel faldet fra 4 til 30 pct. Indekstal for I alt, danske og udenlandske overnatninger 40 Indeks (998=00) 30 Danmark 20 0 I alt Udlandet 80

17 7 Tabel 5. Overnatninger fordelt på alle overnatningsformer ekskl. feriehuse Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Feriehuse kan ikke føres tilbage i tiden Størst stigning i Hovedstaden Desværre er det ikke muligt at føre overnatningstal for feriehuse tilbage i tiden fordelt på regioner. Derfor omfatter tabel 5 ikke denne overnatningsform. Som det ses af tabel 5 og figur 6 er stigningen i overnatninger i særdeleshed sket i Region Hovedstaden. Figur 6. Indekstal for overnatninger fordelt på regioner Indeks (998=00) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland 80

18 8 Hoteller Tabel 6. Overnatninger på hoteller fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Storbritannien Tyskland USA Holland Italien Spanien Finland Frankrig Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Storbritannien Tyskland USA Holland Italien Spanien Finland Frankrig Andre lande Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Konstant stigning på hoteller Spanske overnatninger størst procentvis stigning Som det ses af tabel 6, er antallet af overnatninger på hoteller steget konstant siden Den samlede stigning har været på 2 pct. i perioden 2003 til Danske og udenlandske overnatninger er steget med henholdsvis 39 og 3 pct. Blandt de ti største udenlandske nationaliteter havde spanske overnatninger den største procentvise stigning siden 998 på 09 pct. Svenske overnatninger havde det største fald på 2 pct.

19 9 Tabel 7. Overnatninger fordelt på formål på hoteller I alt Forretning - individuelt Forretning - gruppe Ferie - individuelt Ferie - gruppe Andet indeks (998=00) I alt Forretning - individuelt Forretning - gruppe Ferie - individuelt Ferie - gruppe Andet Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Størst stigning blandt forretningsrejsende I 2004 begyndte Danmarks Statistik at indsamle overnatningstal fordelt på gæsternes formål. Heraf kan man se, at den største stigning er sket blandt individuelle forretningsrejsende med 24 pct., når man ser bort fra restgruppen Andet. Den mindste stigning er sket hos de individuelle ferierejsende. Tabel 8. Antal hoteller, værelser og senge på hoteller Antal hoteller Antal værelser Antal værelser pr. hotel Antal senge Antal senge pr. hotel Kapacitetsudnyttelser, Værelser Kapacitetsudnyttelser, Senge Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Flere hoteller Tabel 8 viser, at antallet af hoteller med mere end 40 senge er steget fra 467 i 998 til 474 i Samtidig er den gennemsnitlige størrelse på hoteller steget fra 66 værelser og 28 senge i 998 til 76 værelser og 50 senge i Den samlede hotelkapacitet i Danmark er steget i perioden fra værelser og senge til værelser og 7.220, svarende til en stigning på 9 pct.

20 20 Tabel 9. Overnatninger på hoteller fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken 4 pct. flere overnatninger i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har oplevet en stigning i hotelovernatninger på 4 pct. i perioden 998 til Dermed er regionens andel af det samlede antal hotelovernatninger steget fra 46 til 5 pct. Alle regioner har haft stigninger i perioden med undtagelse af Region Nordjylland, som stort set er uændret efter et dyk midt i perioden.

21 2 Feriecentre Tabel 0. Overnatninger på feriecentre fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Holland Færøerne Storbritannien Polen Island Schweiz USA Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Holland Færøerne... Storbritannien Polen Island... Schweiz USA Andre lande Anm.: Feriecentre med minimum 40 senge. Kilde: Overnatningsstatistikken Tal for Færøerne og Island er først indsamlet fra Fald i overnatninger i feriecentre Flere danske overnatninger Det samlede antal overnatninger på feriecentre er faldet med 5 pct. i perioden 998 til Lavpunktet blev nået i 2006, men blev efterfulgt af en stigning på 9 pct. fra 2006 til I perioden 998 til 2007 er danske overnatninger steget med 9 pct., mens udenlandske er faldet med 26 pct. Tyske overnatninger er faldet med hele 7 pct. og er i 2007 kun den tredje største nationalitet efter at have været den klart største i 998. Til gengæld er norske og hollandske overnatninger steget med henholdsvis 42 og 43 pct.

22 22 Tabel. Antal feriecentre, værelser og senge på feriecentre Antal feriecentre Antal værelser Antal værelser pr. feriecentre Antal senge Antal senge pr. feriecentre Kapacitetsudnyttelser, Værelser Kapacitetsudnyttelser, Senge Anm.: Feriecentre med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Færre feriecentre Antallet af feriecentre er fra 998 til 2007 faldet fra 84 til 78. I samme periode er antallet af værelser pr. feriecenter til gengæld steget, så den samlede værelseskapacitet er steget svagt fra til Det betyder, at værelseskapacitetsudnyttelsen er faldet fra 42 til 38 pct. Tabel 2. Overnatninger på feriecentre fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Feriecentre med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Stigning i Region Sjælland og Region Syddanmark Region Sjælland og Region Syddanmark har i perioden 998 til 2007 oplevet stigninger i antallet af overnatninger i feriecentre på henholdsvis 6 og 3 pct. Alle andre regioner har oplevet fald. Region Nordjylland har med 35 pct. den største andel af overnatninger i Danmark.

23 23 Tabel 3. Overnatninger på campingpladser fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet Tyskland Holland Norge Sverige Polen Finland Storbritannien Italien Schweiz Frankrig Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Tyskland Holland Norge Sverige Polen Finland Storbritannien Italien Schweiz Frankrig Andre lande Anm.: med minimum 75 campingenheder Kilde: Overnatningsstatistikken 6 pct. flere overnatninger på campingpladser Som det ses af tabel 3, er det samlede antal overnatninger på campingpladser steget med 6 pct. i perioden Det er i høj grad på grund af en stigning i danske overnatninger på 9 pct. De udenlandske overnatninger er faldet med 20 pct. og dækker over meget forskellige udviklinger. Den største udenlandske nationalitet i både 998 og 2007 er tyskere, selvom der har været et fald på 27 pct. i perioden. Siden 2005 har der været en meget stor stigning i antallet af polske overnatninger, der skal ses i sammenhæng med den høje aktivitet indenfor bygge og anlæg, idet polske håndværkere bl.a. anvender campingpladser som overnatningsform 8. 8 Håndværkere, der arbejder og bliver betalt i Danmark, er ikke turister efter den formelle definition. Men det er ikke muligt at udskille disse fra statistikkerne.

24 24 Tabel 4. Antal campingpladser og campingenheder Antal campingpladser Antal campingenheder Antal campingenheder pr. campingplads Kapacitetsudnyttelse Anm.: med minimum 75 campingenheder Kilde: Overnatningsstatistikken Beregnet som netto kapacitetsudnyttelsen. Dvs. kun perioder hvor en campingplads har åben er talt med. Antallet af campingpladser faldet Antallet af campingpladser med minimum 75 campingenheder (dvs. en plads der kan indeholde en campingvogn eller lignende) er faldet fra 442 i 998 til 48 i 2007, og dette svarer til et fald på 5 pct. Men samtidig er den gennemsnitlige størrelse steget fra 20 til 2 campingenheder. Dermed er det totale antal af campingenheder kun faldet med pct. i perioden. Dog er kapacitetsudnyttelsen faldet fra 2 til 9 pct., som følge af, at campingpladserne gennemsnitligt har forlænget deres åbningsperioder. Tabel 5. Overnatninger på campingpladser fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: med minimum 75 campingenheder Kilde: Overnatningsstatistikken Størst stigning i Region Sjælland Den største stigning i antallet af overnatninger på campingpladser er sket i Region Sjælland, der har oplevet en stigning på 9 pct. fra 998 til Region Syddanmark har bibeholdt positionen som regionen med flest overnatninger.

25 25 Vandrerhjem Tabel 6. Overnatninger på vandrerhjem fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Polen Storbritannien Holland Spanien Frankrig Italien USA Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Polen Storbritannien Holland Spanien Frankrig Italien USA Andre lande Anm.: Dækker kun vandrerhjem medlem af Danhostel. Kilde: Overnatningsstatistikken 8 pct. stigning på vandrerhjem Den samlede stigning på vandrerhjem på 8 pct. fordeler sig med 23 pct. stigning i danske overnatninger og pct. stigning i udenlandske. Både spanske og polske overnatninger er steget kraftigt, mens svenske overnatninger er faldet.

26 26 Tabel 7. Overnatninger på lystbådehavne fordelt på nationaliteter I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land indeks (998=00) I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land Anm.: Fra 2004 blev undersøgelsen frivillig, og flere havne har valgt ikke at fordele deres overnatninger på nationaliteter, hvilket forklarer stigningen i gruppen Andet land. Kilde: Overnatningsstatistikken Lille fald i antallet af overnatninger i lystbådehavne i 2007 Som det ses af tabel 7, er antallet af overnatninger i lystbådehavne svinget en del i løbet af perioden. Det er en overnatningsform, der er meget afhængig af vejret. Feriehuse Tabel 8. Overnatninger, hus-uger og kontrakter i feriehuse udlejet igennem bureau Person overnatninger Udlejede hus-uger Kontrakter antal Personer pr. hus... 4,7 4,7 4,5 4,6 4,5 4,5 4,3 4,3 4,4 4,3 Gnsntl. udlejningslængde i dage 0,2 9,9 9,8 9,6 9,5 9,5 9,3 8,9 9,0 9,0 indeks (998=00) Person overnatninger Udlejede hus-uger Kontrakter Kilde: Overnatningsstatistikken Lille fald i overnatninger i feriehuse Antallet af overnatninger i feriehuse var lidt lavere i 2007 end i 998. Antallet af udlejede hus-uger er derimod steget i 2007 med 9 pct. i sammenligning med 998, og det betyder, at det gennemsnitlige antal personer pr. hus er faldet. De fleste mellemliggende år har dog ligget under niveauet i 998. Den gennemsnitlige opholdslængde er også faldet i perioden, og det betyder, at antallet af kontrakter er steget yderligere. I 2007 var der 23 pct. flere kontrakter end i 998.

27 27 Tabel 9. Overnatninger i feriehuse udlejet igennem bureau fordelt på nationaliteter I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land indeks (998=00) I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land pct. I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land... Kilde: Overnatningsstatistikken Færre tyskere I 2007 var antallet af overnatninger på samme niveau som i 998. Denne udvikling dækker over stigninger i alle nationaliteter undtagen den største: Tyskland. De tyske overnatninger er faldet med 20 pct., og deres andel af de samlede antal overnatninger er dermed faldet fra 8 til 65 pct. Derimod er de danske overnatninger mere end fordoblet, og deres andel er steget fra til 24 pct.

28 Turismeerhvervet Beskrivelse af turismeerhvervet Som beskrevet i afsnit. kan turismen betragtes fra udbudssiden ved at udvælge de brancher, hvor en væsentlig del af produkterne og tjenesteydelserne er rettet mod besøgende. Dette afsnit vil på grundlag af de erhvervsstatistiske registre beskrive udviklingen i omsætning og værditilvækst pr. ansat for turismeerhvervet. Definition af turismeerhvervet kan ses i kap... Tabel 20. Omsætning og antal fuldtidsbeskæftiget for turismeerhvervet og erhvervslivet i alt antal Antal fuldtidsansatte Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt mio. kr. Omsætning Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt kr. Omsætning pr. fuldtidsansat Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt indeks (998=00) Omsætning Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Omsætning pr. fuldtidsansat Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Anm.: Den ny firmastatistik er udarbejdet fra og med 999. Kilde: Generel firmastatistik Mindre stigning i omsætning Fuldtidsansatte, mio. kr. i omsætning pr. medarbejder Turismeerhvervene stod for 2,0 pct. Som det ses i tabel 20 er turismeerhvervets omsætning i 2007 steget med 7 pct. i forhold til 999. I samme periode er resten af erhvervslivets omsætning steget med 35 pct. En fuldtidsansat er antallet af ansatte omregnet til fuldtidsansatte. En person på fuldtid ansat i seks måneder regnes eksempelvis som en halv fuldtidsansat. I 999 var omsætningen pr. fuldtidsansat i turismeerhvervene på, mio. kr., mens omsætningen i resten af erhvervslivet var på kr. Dermed skabte hver medarbejder i turismebranchen altså en større omsætning. Men i 2007 var de tilsvarende tal for turismeerhvervet og resten af erhvervslivet henholdsvis, mio. og,3 mio. kr., og dermed er situationen nu omvendt. Hver medarbejder i turismeerhvervet skaber nu en mindre omsætning sammenlignet med resten af erhvervslivet. Omsætningen pr. fuldtidsmedarbejder var i 2007 steget med 7 pct. i turisme erhvervet og med 35 pct. i erhvervslivet i øvrigt sammenlignet med 999. Turismeerhvervene stod for 2,0 pct. af den samlede omsætning i det danske erhvervsliv 2005.

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:3 21. april 2009 Overnatninger på campingpladser 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser;

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 21. april 2009. Overnatninger på hoteller o.l. 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 21. april 2009. Overnatninger på hoteller o.l. 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:4 21. april 2009 3 pct. færre overnatninger Overnatninger på hoteller o.l. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til juli 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til oktober 2016 VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk Camping analysen 2012 Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDLINJER FOR 2012... 1 2. OVERNATNINGSTALLENE...

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere