TemaPubl 2008:1. Turismen. Regionalt, nationalt og internationalt

Transkript

1 TemaPubl 2008: Turismen Regionalt, nationalt og internationalt

2 Turismen Regionalt, nationalt og internationalt TemaPubl 2008: Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2008 Oplag: 700 Trykt hos Fihl Jensen, Frederiksberg Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 200 København Ø Tlf Fax e-post: dst@dst.dk Forfatter: Thomas Thessen Født i 966 Specialkonsulent i Danmarks Statistik og ekstern lektor på Center for Tourism and Culture Management, Copenhagen Business School. Ansat i kontoret Serviceerhverv siden Cand.polit. fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Turismen Regionalt, nationalt og internationalt tegner et overordnet billede af dansk turisme. Ud over danskeres og udlændinges turisme i Danmark vil også danskeres ferierejser til udlandet blive belyst. Publikationen belyser turismeerhvervet i Danmark ved at benytte registre inden for erhvervsstatistik og arbejdsmarked. Disse kilder giver mulighed for at beskrive udvikling i overnatningstal, omsætning, værditilvækst, antal og sammensætningen af de beskæftigede. Via betalingsbalancen er det desuden muligt at vise, hvor mange penge turister lægger i Danmark, og hvor mange penge danskere bruger på at holde ferie i udlandet. Publikationen har afsnit om danskernes ferievaner, ligesom den tegner en profil af de udenlandske turister i Danmark. Endelig belyser den dansk turisme i et internationalt perspektiv. Overnatningstal fordelt på de nye regioner og kommuner er ført tilbage til 998. Disse tal er ikke tidligere blevet offentliggjort, men er nu blevet beregnet. Danmarks Statistik vil gerne takke VisitDenmark og i særdeleshed medarbejderne Christian Ørsted Brandt og Kresten Nordestgaard Laursen for at have bidraget med tal og rådgivning. Turismen Regionalt, nationalt og internationalt er udarbejdet i kontoret Serviceerhverv af specialkonsulent Thomas Thessen i samarbejde med overassistent Eva Krogh-Poulsen. Danmarks Statistik, april 2008 Jan Plovsing / Jens Thomasen

4 4 Indhold Sammenfatning Turisme og statistik Definition af turisme Turismestatistik Turisme i Danmark Overnatningsstatistik Turismeerhvervet Turisme Satellit Regnskab (TSA) Beskæftigelsen i turismen Attraktioner Danskernes rejsevaner Profil af den udenlandske turist Betalingsbalancens rejsepost Region Hovedstaden Bornholms Kommune Brøndby Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Frederiksværk-Hundested Kommune Gentofte Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Tårnby Kommune Region Sjælland Faxe Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Kalundborg Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Odsherred Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Stevns Kommune Vordingborg Kommune Region Syddanmark Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune... 88

5 5 5.4 Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Midtjylland Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Region Nordjylland Brønderslev-Dronninglund Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Aalborg Kommune International sammenligning Sammenligning med Europa Sammenligning med resten af verden... 44

6 6 9. Yderligere informationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistikbanken Serviceabonnement Specialabonnement Særlige udtræk og datasamkørsler Fakta om statistikkerne Antal overnatninger på hoteller og feriecentre Antal overnatninger på campingpladser Antal overnatninger på vandrerhjem Fritidssejlerturisme Feriehusstatistikken Ferie og forretningsrejsende English summary Referencer Temapublikationer fra Danmarks Statistik Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Forkortelser Eurostat: EU-Kommissionens statistiske bureau IRTS: International Recommendations for Tourism Statistics UNWTO: United Nations World Tourism Organization TØBBE: Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige Betydning

7 7 Sammenfatning Overblik over turismen Denne publikation rummer et omfattende sæt af oplysninger om dansk turisme, baseret på en lang række statistiske kilder. Mange af tallene har tidligere været offentliggjort, men er her for første gang samlet i én publikation. Andre tal er dannet specifikt til denne publikation og har ikke tidligere været tilgængelige. Her følger først et hurtigt overblik over turismen og turismeerhvervet i Danmark: Flere beskæftigede Dominans af kvinder Omsætningen er steget men mindre end i resten af erhvervslivet 2, pct. af produktionen Flere overnatninger To ud af tre tager på lang ferierejse Vi bruger en voksende andel af vores indkomst på ferier Underskud på betalingsbalancen Lavere stigning i Danmark end i EU Overnatningstal fordelt på regioner og kommuner Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 0 pct. fra 999 til 2005, samtidig med at beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er steget mindre end pct. Turismeerhvervet beskæftiger flere kvinder, unge, indvandrere/efterkommere og personer med kort, formel uddannelse sammenlignet med resten af erhvervslivet. Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 7 pct. i perioden Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct. Værditilvæksten pr. medarbejder er i turismeerhvervet steget med 7 pct. i perioden 999 til 2005, mens det tilsvarende tal for resten af erhvervslivet var 46 pct. I 2004 brugte turister 66,6 mia. kr. i Danmark. Det svarer til 2, pct. af det totale indenlandske udbud. Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 2 pct. To tredjedele af alle danskere har i løbet af et år mindst én ferierejse med minimum fire overnatninger. Spanien, Frankrig og Italien er de mest populære destinationer på udenlandske rejser. Generelt er antallet af danske overnatninger steget mest i Bulgarien, Holland, Kroatien, Portugal, Slovakiet og Østrig. Danske husstande brugte i 998 i gennemsnit,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Denne andel var i 2005 steget til 2,3 pct. en stigning på 20 pct. Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud på betalingsbalancens rejsepost på 0,8 mia. kr. i Fra 998 til 2006 har de 5 gamle EU-lande på kollektive overnatningsformer haft en samlet stigning i overnatninger på 26 pct. Danmark har i samme periode kun haft en stigning på 8 pct. Udviklingen for de aktuelle 27 EU-medlemslande er ikke tilgængelig. Overnatningstal for den nuværende danske regions- og kommuneopdeling er ført 0 år tilbage ( ). Dermed er det muligt for hver enkel kommune at få et overblik over udviklingen i turistovernatninger i denne periode. Dog er der enkelte kommuner, der ikke kan offentliggøres på grund af Danmarks Statistik diskretionsregler, der skal sikre, at en enkelt virksomheds oplysninger ikke kan identificeres.

8 8. Turisme og statistik I følgende to afsnit gives dels en definition på hvad turisme er, og dels en oversigt over hvilken statistik, der kan være med til at beskrive den.. Definition af turisme Vigtigt med fastlagt definition UNWTO Begrebet turisme bliver brugt bredt og i mange forskellige sammenhænge. Når man vil beskrive et område statistisk, er det vigtigt, at en bestemt definition er anvendes. UN World Tourism Organisation (UNWTO) er den internationale organisation, som har fået til opgave at udarbejde definitioner i forbindelse med turismestatistik. Disse definitioner er beskrevet i dokumentet International Recommendations for Tourism Statistics (IRTS), hvis seneste udgave er fra Se UN (2007) i referencelisten. I den følgende faktaboks beskrives de centrale turisme begreber. Rejser relateres til flytning af personer mellem forskellige geografiske lokaliteter med hvilket som helst formål og i mindre end et år. Besøgende har foretaget de rejser, der sker udenfor personernes sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andre formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Turisme - defineret fra efterspørgselssiden - omfatter aktiviteterne af de personer, der er identificeret som besøgende. Turister er besøgende, der foretager minimum en overnatning. Ellers er de defineret som én-dags turister. Figur. Sammenhæng mellem turismebegreber Rejsende Besøgende Turister Sammenhæng mellem turismebegreber Turismeøkonomien Figur viser sammenhængen mellem disse forskellige turismebegreber. Som man kan se, er de delmængder af hinanden. Den brede definition af turisme stadig set fra efterspørgselssiden omfatter som nævnt en række aktiviteter foretaget af turisten lige fra transport, overnatning, besøg på attraktioner, køb af varer og serviceydelser (såsom restaurantbesøg, køb af souvenirs osv.). Alle disse forbrugskomponenter kan samlet kaldes for turismeøkonomien. En metode til at beregne den samlede turismeøkonomi er et såkaldt turisme satellit regnskab (TSA). Denne metode bliver belyst i afsnit 2.3. i denne publikation.

9 9 Turismeerhvervet International definition mangler Turismeøkonomi og turismeerhverv Definition af turismeerhvervet Turismen kan også anskues fra udbudssiden, som de virksomheder hvor en væsentlig del af deres produkter og tjenesteydelser er rettet mod besøgende. Disse virksomheder kan defineres som turismeerhvervet. Hvad der er en væsentlig del, er ikke internationalt defineret. I beregningen af et turisme satellit regnskab beskrives turismespecifikke produkter, som i væsentlig grad bliver solgt af bestemte brancher. Fx sælges produktet hotelovernatning typisk af branchen hoteller. Da det blot er en væsentlig del, betyder det, at en del af disse branchers varer og tjenester også bliver solgt til ikke-besøgende. Det kunne fx være restauranter, der har lokale beboere som en del af deres kunder. Grundlæggende kan man sige, at turismeøkonomien indeholder varer og tjenester købt uden for turismeerhvervene, og turismeerhvervene sælger en andel af deres varer og tjenester til ikke-besøgende. Hvis man vil anvende de erhvervsstatistiske registre til at belyse turismen, må man i praksis udvælge, hvilke brancher der er tilstrækkeligt turismespecifikke. I denne publikation er turismeerhvervet defineret som følgende brancher: Navn Kode ifølge DB03 Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Vandrerhjem Feriecentre Andre faciliteter til korttidsophold Restauranter Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv Værtshuse, bodegaer mv Diskoteker og natklubber Caféer og kaffebarer mv Turistbureauer Rejsebureauer, turarrangerende Rejsebureauer, billetformidlende Turistguidevirksomhed Ferieboligudlejning Forlystelsesparker Museer Botaniske og zoologiske haver Idræts- og svømmehaller Andre sportsanlæg Turismeandele Opdeles på enkeltbrancher Turismeandelen er den andel af en branches omsætning, som købes af besøgende. Denne andel bliver estimeret i forbindelse med udarbejdelsen af et turisme satellit regnskab. For nærmere oplysninger se kap. 2.3 og VisitDenmark (2006-2) i referencelisten. Da disse turismeandele vil svinge fra branche til branche, kan det diskuteres, hvilke brancher der er turismeholdige nok til at blive en del af turismeerhvervet. I denne publikation vises i de fleste tilfælde en opdeling på enkelbrancher, så læseren selv kan analysere en delmængde af brancherne, hvis det ønskes. I et TSA defineres en række turismespecifikke brancher, og der er en stor sammenfald mellem disse og turismeerhvervet i denne publikation. Dog indeholder TSA s brancher også transport brancher. Dansk Branchenomenklatur 2003

10 0 Transport Transport er naturligvis en væsentlig del af turismen. Denne publikation vil dog ikke belyse dette område nærmere. Transportstatistik kan findes i Danmarks Statistiks publikation Transport 2005 og en række andre statistikker 2..2 Turismestatistik Ankomster og overnatninger Overnatningsstatistik De mest brugte indikatorer på størrelsen og udviklingen i turismen er ankomster og overnatninger af turister. Ankomster anvendes af UNWTO ved sammenligninger af lande på verdensplan. Dette skyldes i høj grad, at mange lande (specielt blandt udviklingslande) producerer turismestatistik på baggrund af grænseovergangs-statistik. Denne metode giver ikke umiddelbart mulighed for at beregne antallet af overnatninger. Overnatninger er normalt bedre egnet til at måle turismeaktiviteten, da de i højere grad afspejler den samlede aktivitet, som turisten foretager sig. I denne publikation vil kun overnatninger blive beskrevet. I Danmarks Statistik udarbejdes overnatningsstatistik som hovedregel ved at spørge overnatningsstederne om antallet af turistovernatninger, der er foretaget på deres facilitet. Følgende overnatningsformer produceres der regelmæssig overnatningsstatistik for i Danmark: Hoteller, moteller, kroer mv. Feriecentre Vandrerhjem Feriehuse udlejet gennem bureau Ikke alle overnatningsformer Der findes en række andre overnatningsformer, som turisterne anvender, der ikke er inkluderet. Det kan være: Ophold hos familie og venner Eget eller gratis lånt feriehus Lejet feriehus der ikke involverer et udlejningsbureau Overnatning i fx autocamper eller lignende Festivaler Bondegårde Krydstogtsskibe Midlertidige vandrerhjem i eksempelvis haller Kursus og konferencecentre hvor der ikke er almindelig offentlig adgang Helsecentre Grunden til, at der ikke produceres regelmæssig statistik for disse overnatningsformer kan enten være, at de bedømmes til at være relativt ubetydelige, eller at de er vanskelige at måle. Mange af dem kan dog estimeres enten fra efterspørgselssiden (fx ophold hos familie og venner) eller med ad hoc-undersøgelser (fx feriehuse) ved at turisten deltager i spørgeskema eller interviewundersøgelser. I kapitel 2. beskrives udviklingen i overnatninger for hele Danmark. I kapitel 3 til 7 er overnatningerne fordelt på de nye regioner og kommuner og ført tilbage til Se bl.a.

11 Andet end overnatninger Erhvervsstatistik Turisme Satellit Regnskab (TSA) Beskæftigelsesstatistik Attraktioner Danskernes rejsevaner Profil af den udenlandske turist Betalingsbalancen Den statistiske beskrivelse af turismen kan dog sagtens involvere andet end overnatningsstatistik. Ved at benytte de erhvervsstatistiske registre i Danmarks Statistik kan der udarbejdes statistik for turismeerhvervet om fx omsætning og beskæftigelse. Se kapitel 2.2. Til at beskrive turismeøkonomien findes som tidligere nævnt en metode kaldet turisme satellit regnskab (TSA). Denne metode giver en anvisning til hvordan det samlede turismeforbrug beregnes. Metoden er i overensstemmelse med nationalregnskabsmetoder og kan dermed sammenlignes på tværs af lande. Se kapitel 2.3. I Danmarks Statistiks registre findes oplysninger om hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med informationer om fx personens alder, køn, uddannelse, ansættelsessted og ansættelsesstedets branche. På grundlag af disse registre kan der udtrækkes en række oplysninger om turismeerhvervets ansatte. Se kapitel 2.4. VisitDenmark 3 indsamler besøgstal fra en række attraktioner. Disse tal er dog ikke komplette hverken med hensyn til, hvilke attraktionsformer der er inkluderet, eller deres dækning. Se kapitel 2.5. Flere forskellige statistikker kan være med til at beskrive danskernes rejsevaner. Der udarbejdes årligt resultaterne fra undersøgelsen Ferie og Forretningsrejsende baseret på en stikprøve af den danske befolkning, der interviewes om deres ferieaktiviteter. Også Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de interviewede angiver deres forbrug på en lang række komponenter, kan anvendes. Forbrugskomponenterne inkluderer pakkerejser og udgifter til hoteller og campingpladser mv. Se kapitel 2.6. TØBBE 4 -undersøgelsen kan sammen med overnatningsstatistikken være med til at give en profil af den udenlandske turist. VisitDenmark har identificeret syv forskellige oplevelsestyper, der tiltrækkes af forskellige oplevelser i Danmark. Se kapitel 2.7. Turisme er i høj grad en international aktivitet. Derfor påvirker rejser pengestrømmende mellem landende. Denne betalingsstrøm bliver i et vist omfang beskrevet på betalingsbalancens rejsepost. Se kapitel I samarbejde med Danmarks Statistik, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD), Foreningen af danske zoologiske haver og akvarier, Øernes Attraktioner (ØA) og Videnspædagogiske aktivitetscentre (VPA). 4 Turismens Økonomiske og Beskæftigelsesmæssige BEtydning

12 2 2. Turisme i Danmark Turisme i hele Danmark Som beskrevet i forrige kapitel er der en række forskellige former for statistikker, der kan være med til at beskrive turismen. I de følgende afsnit vil resultater fra disse forskellige statistikker blive beskrevet. Kapitlet beskriver den samlede turisme i Danmark, mens kapitel 3 til 7 præsenterer overnatningsstatistik fordelt på regioner og kommuner. 2. Overnatningsstatistik Seks overnatningsformer EU lovgivning Ikke alle skal indberette De små overnatningssteder har lille andel 2007 tal er foreløbige Der produceres regelmæssig overnatningsstatistik i Danmark for følgende overnatningsformer: Hoteller og lignende * Feriecentre * Vandrerhjem * * Feriehuse. Overnatningsformerne markeret med * er dækket af EU-lovgivning 5, og alle EU-lande er forpligtiget til at indsamle tal for disse. For at begrænse virksomhedernes administrative byrder er virksomheder under en vis størrelse fritaget for at indsende data. Hoteller og feriecentre med mindre end 40 senge og campingpladser med mindre end 75 campingenheder 6 er derfor ikke inkluderet i den løbende overnatningsstatistik. Dog udarbejdes der ca. hver femte år en statistik for de små hoteller, feriecentre og campingpladser, og den blev sidste gang udarbejdet for tællingsåret Denne statistik viser, at hoteller og feriecentre med minimum 40 senge dækker 95,2 pct. af alle overnatninger, og campingpladser med minimum 75 enheder dækker 96,4 pct. Det er altså den overvejende del af overnatningerne, som de løbende statistikker dækker. Ved denne publikationens afslutning forelå tal for 2007 ikke i endelig version. Derfor skal tal for 2007 opfattes som foreløbige. Endelige tal vil kunne findes på 5 Se EU (995) i referencelisten. 6 Én campingenhed kan indeholde én campingvogn, telt eller lignende. 7 Se Statistiske Efterretning Overnatninger på små hoteller og campingpladser 2006 som udkom 8. juni 2007 i serien Serviceerhverv 2007:34

13 3 Tabel. Samlet antal overnatninger fordelt på overnatningsformer Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse indeks (998=00) Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse pct. Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Stigning i samlet antal af overnatninger Figur 2. Som det kan ses i tabel, er det samlede antal overnatninger steget med 7 pct. i 2007 sammenlignet med 998. Stigninger de sidste to år har været udslagsgivende for denne udvikling. Fordeling af overnatninger i 2007 Feriehuse 36 pct. Hoteller 24 pct. 3 pct. Vandrerhjem 3 pct. Camping 25 pct. Feriecentre 9 pct. Feriehuse største overnatningsform Figur 2 viser, at feriehuse er den største overnatningsform i Danmark med 36 pct. af alle overnatninger. Camping er den næstmest populære form med en andel på 25 pct. fulgt af hoteller med 24 pct.

14 4 Tabel 2. Udenlandske overnatninger fordelt på overnatningsformer Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse indeks (998=00) Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse pct. Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Fald i udenlandske overnatninger Figur 3. I tabel 2 kan man se, at antallet af udenlandske overnatninger er faldet med 2 pct. fra 998 til Hoteller (4 pct.), vandrerhjem ( pct.) og lystbådehavne (7 pct.) har dog haft stigninger i perioden. Resten af overnatningsformerne har oplevet et fald i antallet af udenlandske overnatninger. I 2005 var der et lavpunkt i antallet af udenlandske overnatninger, men udviklingen har de efterfølgende to år vendt. Fordeling af udenlandske overnatninger i 2007 Hoteller 20 pct. Feriehuse 55 pct. Feriecentre 5 pct. Camping 3 pct. Vandrerhjem 2 pct. 4 pct.

15 5 Tabel 3. Danske overnatninger fordelt på overnatningsformer Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse indeks (998=00) Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse pct. Samlet Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Feriehuse Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken 35 pct. flere danske overnatninger Camping foretrækkes Figur 4. Da de udenlandske overnatninger er faldet, samtidig med at det samlede antal overnatninger er steget, må det naturligvis betyde, at de danske overnatninger er steget. Dette ses tydeligt i tabel 3. Danske overnatninger er steget med 35 pct. i perioden 998 til Stigningen er sket på alle overnatningsformer, men specielt feriehuse har haft en markant stigning på 2 pct. altså mere end en fordobling. Danskernes foretrukne overnatningsform er camping med 37 pct. af alle danske overnatninger. Fordeling af danske overnatninger i pct. Feriehuse 7 pct. Hoteller 28 pct. Vandrerhjem 3 pct. Camping 37 pct. Feriecentre 2 pct.

16 6 Tabel 4. Overnatninger på alle overnatningsformer fordelt på nationaliteter I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Andre lande pct. I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Andre lande Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Dansk andel steget Figur 5. Tabel 4 og figur 2 viser, at danske overnatningers andel af de samlede antal overnatninger er steget fra 40 til 5 pct. fra 998 til Samtidig er tyskernes andel faldet fra 4 til 30 pct. Indekstal for I alt, danske og udenlandske overnatninger 40 Indeks (998=00) 30 Danmark 20 0 I alt Udlandet 80

17 7 Tabel 5. Overnatninger fordelt på alle overnatningsformer ekskl. feriehuse Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Hoteller og feriecentre med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder. Kilde: Overnatningsstatistikken Feriehuse kan ikke føres tilbage i tiden Størst stigning i Hovedstaden Desværre er det ikke muligt at føre overnatningstal for feriehuse tilbage i tiden fordelt på regioner. Derfor omfatter tabel 5 ikke denne overnatningsform. Som det ses af tabel 5 og figur 6 er stigningen i overnatninger i særdeleshed sket i Region Hovedstaden. Figur 6. Indekstal for overnatninger fordelt på regioner Indeks (998=00) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland 80

18 8 Hoteller Tabel 6. Overnatninger på hoteller fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Storbritannien Tyskland USA Holland Italien Spanien Finland Frankrig Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Sverige Norge Storbritannien Tyskland USA Holland Italien Spanien Finland Frankrig Andre lande Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Konstant stigning på hoteller Spanske overnatninger størst procentvis stigning Som det ses af tabel 6, er antallet af overnatninger på hoteller steget konstant siden Den samlede stigning har været på 2 pct. i perioden 2003 til Danske og udenlandske overnatninger er steget med henholdsvis 39 og 3 pct. Blandt de ti største udenlandske nationaliteter havde spanske overnatninger den største procentvise stigning siden 998 på 09 pct. Svenske overnatninger havde det største fald på 2 pct.

19 9 Tabel 7. Overnatninger fordelt på formål på hoteller I alt Forretning - individuelt Forretning - gruppe Ferie - individuelt Ferie - gruppe Andet indeks (998=00) I alt Forretning - individuelt Forretning - gruppe Ferie - individuelt Ferie - gruppe Andet Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Størst stigning blandt forretningsrejsende I 2004 begyndte Danmarks Statistik at indsamle overnatningstal fordelt på gæsternes formål. Heraf kan man se, at den største stigning er sket blandt individuelle forretningsrejsende med 24 pct., når man ser bort fra restgruppen Andet. Den mindste stigning er sket hos de individuelle ferierejsende. Tabel 8. Antal hoteller, værelser og senge på hoteller Antal hoteller Antal værelser Antal værelser pr. hotel Antal senge Antal senge pr. hotel Kapacitetsudnyttelser, Værelser Kapacitetsudnyttelser, Senge Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Flere hoteller Tabel 8 viser, at antallet af hoteller med mere end 40 senge er steget fra 467 i 998 til 474 i Samtidig er den gennemsnitlige størrelse på hoteller steget fra 66 værelser og 28 senge i 998 til 76 værelser og 50 senge i Den samlede hotelkapacitet i Danmark er steget i perioden fra værelser og senge til værelser og 7.220, svarende til en stigning på 9 pct.

20 20 Tabel 9. Overnatninger på hoteller fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Hoteller med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken 4 pct. flere overnatninger i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har oplevet en stigning i hotelovernatninger på 4 pct. i perioden 998 til Dermed er regionens andel af det samlede antal hotelovernatninger steget fra 46 til 5 pct. Alle regioner har haft stigninger i perioden med undtagelse af Region Nordjylland, som stort set er uændret efter et dyk midt i perioden.

21 2 Feriecentre Tabel 0. Overnatninger på feriecentre fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Holland Færøerne Storbritannien Polen Island Schweiz USA Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Norge Sverige Tyskland Holland Færøerne... Storbritannien Polen Island... Schweiz USA Andre lande Anm.: Feriecentre med minimum 40 senge. Kilde: Overnatningsstatistikken Tal for Færøerne og Island er først indsamlet fra Fald i overnatninger i feriecentre Flere danske overnatninger Det samlede antal overnatninger på feriecentre er faldet med 5 pct. i perioden 998 til Lavpunktet blev nået i 2006, men blev efterfulgt af en stigning på 9 pct. fra 2006 til I perioden 998 til 2007 er danske overnatninger steget med 9 pct., mens udenlandske er faldet med 26 pct. Tyske overnatninger er faldet med hele 7 pct. og er i 2007 kun den tredje største nationalitet efter at have været den klart største i 998. Til gengæld er norske og hollandske overnatninger steget med henholdsvis 42 og 43 pct.

22 22 Tabel. Antal feriecentre, værelser og senge på feriecentre Antal feriecentre Antal værelser Antal værelser pr. feriecentre Antal senge Antal senge pr. feriecentre Kapacitetsudnyttelser, Værelser Kapacitetsudnyttelser, Senge Anm.: Feriecentre med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Færre feriecentre Antallet af feriecentre er fra 998 til 2007 faldet fra 84 til 78. I samme periode er antallet af værelser pr. feriecenter til gengæld steget, så den samlede værelseskapacitet er steget svagt fra til Det betyder, at værelseskapacitetsudnyttelsen er faldet fra 42 til 38 pct. Tabel 2. Overnatninger på feriecentre fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Feriecentre med minimum 40 senge Kilde: Overnatningsstatistikken Stigning i Region Sjælland og Region Syddanmark Region Sjælland og Region Syddanmark har i perioden 998 til 2007 oplevet stigninger i antallet af overnatninger i feriecentre på henholdsvis 6 og 3 pct. Alle andre regioner har oplevet fald. Region Nordjylland har med 35 pct. den største andel af overnatninger i Danmark.

23 23 Tabel 3. Overnatninger på campingpladser fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet Tyskland Holland Norge Sverige Polen Finland Storbritannien Italien Schweiz Frankrig Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet Tyskland Holland Norge Sverige Polen Finland Storbritannien Italien Schweiz Frankrig Andre lande Anm.: med minimum 75 campingenheder Kilde: Overnatningsstatistikken 6 pct. flere overnatninger på campingpladser Som det ses af tabel 3, er det samlede antal overnatninger på campingpladser steget med 6 pct. i perioden Det er i høj grad på grund af en stigning i danske overnatninger på 9 pct. De udenlandske overnatninger er faldet med 20 pct. og dækker over meget forskellige udviklinger. Den største udenlandske nationalitet i både 998 og 2007 er tyskere, selvom der har været et fald på 27 pct. i perioden. Siden 2005 har der været en meget stor stigning i antallet af polske overnatninger, der skal ses i sammenhæng med den høje aktivitet indenfor bygge og anlæg, idet polske håndværkere bl.a. anvender campingpladser som overnatningsform 8. 8 Håndværkere, der arbejder og bliver betalt i Danmark, er ikke turister efter den formelle definition. Men det er ikke muligt at udskille disse fra statistikkerne.

24 24 Tabel 4. Antal campingpladser og campingenheder Antal campingpladser Antal campingenheder Antal campingenheder pr. campingplads Kapacitetsudnyttelse Anm.: med minimum 75 campingenheder Kilde: Overnatningsstatistikken Beregnet som netto kapacitetsudnyttelsen. Dvs. kun perioder hvor en campingplads har åben er talt med. Antallet af campingpladser faldet Antallet af campingpladser med minimum 75 campingenheder (dvs. en plads der kan indeholde en campingvogn eller lignende) er faldet fra 442 i 998 til 48 i 2007, og dette svarer til et fald på 5 pct. Men samtidig er den gennemsnitlige størrelse steget fra 20 til 2 campingenheder. Dermed er det totale antal af campingenheder kun faldet med pct. i perioden. Dog er kapacitetsudnyttelsen faldet fra 2 til 9 pct., som følge af, at campingpladserne gennemsnitligt har forlænget deres åbningsperioder. Tabel 5. Overnatninger på campingpladser fordelt på regioner Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland indeks (998=00) Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: med minimum 75 campingenheder Kilde: Overnatningsstatistikken Størst stigning i Region Sjælland Den største stigning i antallet af overnatninger på campingpladser er sket i Region Sjælland, der har oplevet en stigning på 9 pct. fra 998 til Region Syddanmark har bibeholdt positionen som regionen med flest overnatninger.

25 25 Vandrerhjem Tabel 6. Overnatninger på vandrerhjem fordelt på de 0 største nationaliteter i 2007 I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Polen Storbritannien Holland Spanien Frankrig Italien USA Andre lande indeks (998=00) I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Polen Storbritannien Holland Spanien Frankrig Italien USA Andre lande Anm.: Dækker kun vandrerhjem medlem af Danhostel. Kilde: Overnatningsstatistikken 8 pct. stigning på vandrerhjem Den samlede stigning på vandrerhjem på 8 pct. fordeler sig med 23 pct. stigning i danske overnatninger og pct. stigning i udenlandske. Både spanske og polske overnatninger er steget kraftigt, mens svenske overnatninger er faldet.

26 26 Tabel 7. Overnatninger på lystbådehavne fordelt på nationaliteter I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land indeks (998=00) I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land Anm.: Fra 2004 blev undersøgelsen frivillig, og flere havne har valgt ikke at fordele deres overnatninger på nationaliteter, hvilket forklarer stigningen i gruppen Andet land. Kilde: Overnatningsstatistikken Lille fald i antallet af overnatninger i lystbådehavne i 2007 Som det ses af tabel 7, er antallet af overnatninger i lystbådehavne svinget en del i løbet af perioden. Det er en overnatningsform, der er meget afhængig af vejret. Feriehuse Tabel 8. Overnatninger, hus-uger og kontrakter i feriehuse udlejet igennem bureau Person overnatninger Udlejede hus-uger Kontrakter antal Personer pr. hus... 4,7 4,7 4,5 4,6 4,5 4,5 4,3 4,3 4,4 4,3 Gnsntl. udlejningslængde i dage 0,2 9,9 9,8 9,6 9,5 9,5 9,3 8,9 9,0 9,0 indeks (998=00) Person overnatninger Udlejede hus-uger Kontrakter Kilde: Overnatningsstatistikken Lille fald i overnatninger i feriehuse Antallet af overnatninger i feriehuse var lidt lavere i 2007 end i 998. Antallet af udlejede hus-uger er derimod steget i 2007 med 9 pct. i sammenligning med 998, og det betyder, at det gennemsnitlige antal personer pr. hus er faldet. De fleste mellemliggende år har dog ligget under niveauet i 998. Den gennemsnitlige opholdslængde er også faldet i perioden, og det betyder, at antallet af kontrakter er steget yderligere. I 2007 var der 23 pct. flere kontrakter end i 998.

27 27 Tabel 9. Overnatninger i feriehuse udlejet igennem bureau fordelt på nationaliteter I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land indeks (998=00) I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land pct. I alt Danmark Sverige Norge Tyskland Holland Andet land... Kilde: Overnatningsstatistikken Færre tyskere I 2007 var antallet af overnatninger på samme niveau som i 998. Denne udvikling dækker over stigninger i alle nationaliteter undtagen den største: Tyskland. De tyske overnatninger er faldet med 20 pct., og deres andel af de samlede antal overnatninger er dermed faldet fra 8 til 65 pct. Derimod er de danske overnatninger mere end fordoblet, og deres andel er steget fra til 24 pct.

28 Turismeerhvervet Beskrivelse af turismeerhvervet Som beskrevet i afsnit. kan turismen betragtes fra udbudssiden ved at udvælge de brancher, hvor en væsentlig del af produkterne og tjenesteydelserne er rettet mod besøgende. Dette afsnit vil på grundlag af de erhvervsstatistiske registre beskrive udviklingen i omsætning og værditilvækst pr. ansat for turismeerhvervet. Definition af turismeerhvervet kan ses i kap... Tabel 20. Omsætning og antal fuldtidsbeskæftiget for turismeerhvervet og erhvervslivet i alt antal Antal fuldtidsansatte Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt mio. kr. Omsætning Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt kr. Omsætning pr. fuldtidsansat Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt indeks (998=00) Omsætning Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Omsætning pr. fuldtidsansat Turismeerhvervet Erhvervslivet i øvrigt Anm.: Den ny firmastatistik er udarbejdet fra og med 999. Kilde: Generel firmastatistik Mindre stigning i omsætning Fuldtidsansatte, mio. kr. i omsætning pr. medarbejder Turismeerhvervene stod for 2,0 pct. Som det ses i tabel 20 er turismeerhvervets omsætning i 2007 steget med 7 pct. i forhold til 999. I samme periode er resten af erhvervslivets omsætning steget med 35 pct. En fuldtidsansat er antallet af ansatte omregnet til fuldtidsansatte. En person på fuldtid ansat i seks måneder regnes eksempelvis som en halv fuldtidsansat. I 999 var omsætningen pr. fuldtidsansat i turismeerhvervene på, mio. kr., mens omsætningen i resten af erhvervslivet var på kr. Dermed skabte hver medarbejder i turismebranchen altså en større omsætning. Men i 2007 var de tilsvarende tal for turismeerhvervet og resten af erhvervslivet henholdsvis, mio. og,3 mio. kr., og dermed er situationen nu omvendt. Hver medarbejder i turismeerhvervet skaber nu en mindre omsætning sammenlignet med resten af erhvervslivet. Omsætningen pr. fuldtidsmedarbejder var i 2007 steget med 7 pct. i turisme erhvervet og med 35 pct. i erhvervslivet i øvrigt sammenlignet med 999. Turismeerhvervene stod for 2,0 pct. af den samlede omsætning i det danske erhvervsliv 2005.