KYSTTURISMEREDEGØRELSE Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune
|
|
- Mia Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VERSION KYSTTURISMEREDEGØRELSE Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune VANDSPORTSTURISME CYKELTURISME LYSTFISKERTURISME KULTURTURISME RIDETURISME
2 Disposition 3 Indledning 7 Kapitel 1 Overordnet Status og redegørelse Overordnet struktur i forhold til de øvrige turistområder på den jyske vestkyst Turismestruktur minidestinationer: Søndervig Hvide Sande Ringkøbing Bork Havn Vedersø Klit 26 Kapitel 2 Temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter og engagerede oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune Vandsportsturisme (boardsport, kano/kajak) Cykelturisme Lystfiskerturisme Kulturturisme Rideturisme Rekreative hotspots principiel placering af de tilhørende støttende faciliteter 46 Kapitel 3 Hvad siger lovgivningen? Hvad kan vi i dag i følge Planloven? Hvad har vi af særlige muligheder? Hvad har vi af ønsker som kræver ændringer af rammer for udvikling af turismen? 52 Kapitel 4 Oversigt over igangværende og kommende projekter 53 Kapitel 5 Service og Kontakter 54 Referenceliste
3 Indledning Kystturismeredegørelse Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune tager udgangspunkt i de stedbundne ressourcer, og danner grundlag for planlægning af ferie- og fritidsanlæg ved kystområderne samt udbygning og sikring af offentlighedens adgang til kysten. 1 Planen er udarbejdet på baggrund af de eksisterende politikker og kan revideres efter behov. Med afsæt i de stedbundne potentialer identificeres de fysiske steder for, hvor der i fremtiden bør planlægges for etablering af nye faciliteter, eller forbedring og udbygning af de eksisterende. Ringkøbing-Skjern Kommune vil med denne kystturismeredegørelse skabe grundlag for en bæredygtig udvikling af turismeerhvervet. Naturen er vores største ressource og den afgørende årsag til, at turisterne besøger vores område. Dette anerkendes også af Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd, som i 2014 vedtog kommunens politiske vision; Naturens rige Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. Kystturismeredegørelse strategiske indsatsområder Geografi minidestinationerne der hvor der fremadrettet skal ske en fortsat udvikling, modernisering og vedligeholdelse af turistfaciliteter af høj kvalitet. Den overordnede turismestruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune. Temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter og engagerede oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, samt principiel udpegning af steder for lokalisering af de tilhørende støttende faciliteter rekreative hotspots. Kystturismeredegørelsen er grundlæggende udarbejdet for at skabe et godt grundlag for en bæredygtig udvikling. Men den er i høj grad også lavet for at hjælpe og understøtte de lokale turistaktører til at målrette deres virksomhed. Med erfaringerne fra arbejdet med Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig 2, arbejdes der her mere i dybden med at bruge naturens potentiale i vores område til at skabe muligheder for oplevelser, ro og rekreation. 1 Planloven 5b, stk.1, pkt. 4 og 5. LBK nr. 587 af 27/05/ Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August
4 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at hjælpe med til større samarbejde og vise vejen for oplagte temaer for stedbundne aktiviteter for vores borgere, gæster og turister i området. Sammen kan vi skabe god vækst og udvikling. Planen udelukker ikke andre aktiviteter men fremhæver de største stedbundne potentialer. Kystturismeredegørelsen er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Turisme, samtidig er der løbende afholdt dialogmøder med forskellige lokale interesseorganisationer, Varde og Holstebro Kommuner og Region Midt Jylland, som alle har haft mulighed for at bidrage til planlægning. Kystturismeredegørelsen vil sondre mellem områder, hvor der kan etableres permanente faciliteter f.eks. i forbindelse med udbyggede byområder ved de stærke feriesteder. Men der vil også peges på områder, hvor faciliteter vil skulle placeres under hensyn til landskab, flora og fauna. På udvalgte steder hvor efterspørgslen på støttepunkter for turister og friluftslivet er stor, men hvor hensynet til naturen ikke sættes over styr. DANMARKS FJERDE STØRSTE TURISTKOMMUNE Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks fjerde største turistkommune, kun overgået af København, Aarhus og Aalborg målt på antal estimerede overnatninger. 83% af kommunens turisme overnatninger ligger i traditionelle feriehuse, og heraf er ca. 70% udenlandske overnatninger. Kommunen råder i dag over godt sommerhuse. Hvor er der flest turistbesøg i Danmark 1. København 2. Aarhus 3. Aalborg 4. Ringkøbing-Skjern 5. Varde Aalborg 3 Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner har tilsammen 8,3 mio overnatninger om året 3, og er tilsammen dermed et af de væsentligste turistområder indenfor kystturismen i Danmark. 4 Ringkøbing/Skjern 5 Varde Århus 2 København 1 3 Turismestrategi for Varde Kommune
5 Med denne kystturismeredegørelse ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at identificere vores geografiske kerneområder for turismen i vores område. Det er særligt her, at vi fremadrettet vil højne kvaliteten af aktiviteter og oplevelser. Vi vil skabe mulighed for, at de stærke feriesteder og minidestinationerne løbende kan fornyes og tilpasse sig turisternes behov. Vi vil pege på særlige temaer for stedbundne aktiviteter og engagerede oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, og vil med udgangspunkt i disse øge tilgængeligheden til naturen og kysten. Vi vil 5
6 KYSTTURISMEREDEGØRELSE gøre det mere attraktivt at færdes i naturen og støtte op om de gode og sunde friluftsaktiviteter som har særlige udfoldelsesmuligheder, netop her i vores geografi, ved at skabe flere støttepunkter rekreative hotspots. Sammen med områderne i Varde Kommune vil det blive en perlerække af besøgssteder for turister, der søger gode rekreative oplevelsesmuligheder i naturen. 6
7 Kapitel 1 Overordnet Kystturismeredegørelse Sammenfattende turistpolitiske overvejelser for kystturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune falder fint i tråd med de nationale hensigtserklæringer som findes i Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme. Heri fokuseres på to vækstlokomotiver for dansk turisme, København og den jyske vestkyst. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår derfor i et samarbejde, Partnerskab for Vestkystturisme, med de øvrige 10 kommuner langs den jyske vestkyst omkring udvikling af kystturismen. I Regeringens Vækstplan skrives bl.a. at naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen, bl.a. henvises til det norske eksempel, hvor staten har investeret 3,5 mia. kr. i unikke arkitektonisk tilpassede udsigtspunkter, faciliteter, stier, bygninger mm. på 18 udvalgte turistruter rundt i hele landet, med det formål at gøre naturen mere tilgængelig for et bredere publikum. Derudover fremhæves cykelturisme som et særligt vækstområde for kystturismen, samt øget kvalitet i madoplevelser, der i endnu højere grad skal sælges i samspil med turismen, samt en bedre digital infrastruktur. Sidst fremhæves målet om en forenkling af lovgivning og regler. Særligt fremhæves planloven og skatteregler i fbm. udlejning af feriehuse. Det er Regeringens mål, at administration af lovgivningen ikke bør udgøre en barriere for udvikling af turismen i Danmark. (Danmark i arbejde, vækstplan for dansk turisme, Regeringen, 2014) Nøgletal Turismeerhvervet har stor betydning for vækst i Ringkøbing-Skjern Kommune. Analyser viser, at når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1 årsværk, kr. i værditilvækst og skatteindtægter til kommune og stat på kr. (Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern, VisitDenmark, 2013) De sidste tilgængelige økonomiske nøgletal fra 2011, viser et turismeforbrug på knap 2,7 mia. kr., der inklusiv afledte effekter skabte knap 1,4 mia. kr. i værditilvækst, 918 mio. kr. i skatteindtægter og fuldtidsjob i kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune har 3,2 mio. registrerede turismeovernatninger og 5,1 mio. estimerede overnatninger 4. Herved står turismen for 8,3% af al værditilvækst og 8,7% af alle job i Ringkøbing-Skjern Kommune. 5 4 Estimerede overnatninger inkl. registrede overnatninger ved feriehusudlejningsbureau, hotel, camping mm., samt privat udlejning, brug af eget feriehus, familie/vennebesøg og endagsturister. 5 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern, VisitDenmark,
8 KYSTTURISMEREDEGØRELSE TURISMEFORBRUG I RINGKØBING/SKJERN KOMMUNE 6 2% 4% 3% 27% DK D N NL Øvrig (GB, USA, F, PL, I, E, CH) 64% Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2009 Implementeringsplan for Helårsturisme. Denne blev i 2011 fulgt op af en samlet turismepolitik for turismens udvikling i kommunen Den politiske vision for turismens udvikling er: Destination Ringkøbing Fjord er blandt de foretrukne helårs-kystferiedestinationer i Nordeuropa. Hertil vedtog byrådet tre politiske målsætninger: Kvalitetsudvikling: Kvaliteten i besøget skal være høj overalt hvor turisterne færdes. Oplevelser året rundt: Ringkøbing Fjord området tilbyder kvalitetsoplevelser året rundt. Oplevelserne er funderet i områdets natur og kultur, er nemt tilgængelige, indgår i tydelige salgs- og værdikæder, og bidrager væsentligt til at tiltrække nye turister. Offentlig-privat samarbejde: For at understøtte kvalitetsudvikling og oplevelser året rundt, er destinationen organiseret i et tæt offentlig-privat samarbejde med tydelig og hensigtsmæssig arbejdsfordeling, der understøtter turismeudviklingen i destinationen med finansiering, viden og markedsføring. Kommunen har gennem de sidste 4 år arbejdet med de tre overordnede politiske målsætninger som rettesnor. Blandt andet arbejder kommunen tæt sammen med Ringkøbing Fjord Turisme der dækker hele kommunens geografi, samt i forbindelse med konkrete projektaktiviteter arbejdes der tæt sammen med erhvervspartnere. Blandt andet kan nævnes projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, hvor kommunen, turistforeningen og en bred vifte af erhvervsaktører i de to udvalgte byer Hvide Sande og Søndervig i perioden har 6 Turismens økonomiske betydning i Ringkøbing-Skjern, VisitDenmark, Ny turismepolitik for perioden skal vedtages i foråret
9 arbejdet intenst på helhedsorienteret udvikling af turismen i Hvide Sande og Søndervig, jf. Potentialeplaner Hvide Sande og Søndervig 8. Turistområdet har de foregående år haft særligt fokus både regionalt, nationalt og i EU, og dette har medført at det er lykkedes at fundraise 24 mio. kr. til rene turismeudviklingsprojekter i perioden medio medio Pengene bruges til at understøtte de politiske målsætninger og turismepolitikken i sin helhed igennem konkrete projektaktiviteter. Der arbejdes med ovennævnte projekt i Hvide Sande og Søndervig, dertil kommer udviklingsprojekt i Bork Havn, produktudvikling af surfing, cykelturisme, ride- og vandreturisme, Skjern Å naturturisme, superstrande, energivenlige feriehuse, øget markedsføring og synlighed, opgradering af den digitale turistinformation og indholdsbaseret markedsføring målrettet før-under-efter gæstens besøg. Målsætningen for alle ovenstående projekter har været øget kvalitet i gæstens besøg, fokusering på at udvide sæsonen så vidt muligt, samt offentligt-privat samarbejder. Projekterne er ligeledes en del af Region Midtjyllands strategi NY vækst i turismen, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er udpeget til Stærke Feriesteder Vest. Nærværende plan tager udgangspunkt i det foregående arbejde, der er gennemført på turismeområdet, i de nationale målsætninger, de regionale strategier, øvrige tværregionale tiltag som fx Vestkyst Partnerskab. Der tages også udgangspunkt i gæste- og kvalitetsanalyser, trends- og tendenser i turisters rejsemønstre, samt konkrete ønsker og behov som turisterhvervet giver udtryk for. Turisterhvervet er der, hvor gæsten møder destinationen, det er der arbejdspladserne skabes, og der hvor der genereres omsætning. Turisterhvervet er kommunens vigtigste partner og stærkeste ressource, hvis vækst i turismen skal lykkedes. Endvidere er det Ringkøbing-Skjern Kommunes mål, at turismeudviklingen i kommunen skal være bæredygtig både i forhold til økonomi, miljø og samfund. Set ud fra et økonomisk perspektiv, skal der ske vækst og innovation i turismeerhvervet, og der skal skabes nye arbejdspladser. Set ud fra et miljømæssigt perspektiv er energimærkning og energirenovering af kommunens feriehuse på den politiske dagsordenen, og der arbejdes på en øget grad af affaldssortering og genanvendelse af affald fra sommerhusene, bl.a. ved at installere de nedgravede molok-affaldssystemer. Men også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, hvor de mange attraktive turismeoplevelser som tilbydes i naturen, fx surfing, ridning eller lystfiskeri, også er tilgængelige for kommunens borgere og skal bruges som en attraktiv bosætningsparameter i fremtiden. 8 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August
10 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Overordnet struktur for turismens udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategien for turismens overordnede struktur tager afsæt i de politiske målsætninger om oplevelser året rundt, kvalitetsudvikling og offentligt-privat samarbejde fra Ringkøbing-Skjern Kommunes turismepolitik. Af strukturkortet ses det, at områderne med høj koncentration af turister, de tæt skraverede områder, er den øverste del af Ringkøbing Fjord, Holmsland Klit samt de fem minidestinationer. Det er kommunens vurdering, at det er vigtigst, at der skabes udviklingsmuligheder for turismen i de områder, hvor der allerede i dag findes en stor koncentration af turister. Og at der særligt i områderne med høj koncentration af turister som udgangspunkt arbejdes med permanente faciliteter af høj kvalitet og med høj service. Det er ligeledes her der findes et investeringsparat turismeerhverv og den største garanti for 10
11 en bæredygtig forretning. I områderne med en lavere koncentration af turister bør der bl.a. arbejdes med special interest turisme som for eksempel lystfiskeri, kano/kajak sejlads, surfing mm. I områderne med lavere koncentration af turister kan der i højere grad arbejdes med faciliteter af mere midlertidig karakter, faciliteter som for eksempel over en flerårig periode naturligt forgår, og som i sig selv er reversible. Der bør sikres gode adgangsforhold til naturen for mange forskellige brugergrupper i områderne med lav koncentration af turister, idet det oftest er turister med interesse i friluftsoplevelser, som netop kommer her. Det være sig på cykel, til hest eller som surfer. Eksisterende struktur Turismens struktur i Ringkøbing-Skjern Kommunes fysiske rum kan begrundes i to eksisterende faktorer. Den ene er reason-to-go -faktoren, altså hvad det er, som får turisterne til at vælge Ringkøbing-Skjern Kommune som udgangspunkt for deres ferie. Den anden faktor er den eksisterende overnatningsstruktur. For vores destination gælder, at den første faktor reason to go er naturligt givet. Over 70% af vores turister siger, at NATUREN er hovedårsagen til, at de kommer her, og Vesterhavet er den primære årsag. Netop derfor er det også vigtigt, at vi formår at beskytte den natur, som er vores største værdi for turismen. Vi skal sikre en balance imellem, hvor og hvordan vi benytter naturen til at skabe oplevelser, og vi skal sikre at de sårbare og følsomme naturområder beskyttes og bevares, også for fremtidige generationer. Spørger vi så, hvad de laver, når de besøger destinationen, så nævner de i bred flæng cykler, surfer, rider, går ture på stranden, fisker, besøger kirker, museer og attraktioner (ikke i prioriteret rækkefølge). Den anden faktor for turismens overordnede geografiske struktur i kommunen er de omtrent feriehuse. Heraf er ca på Holmsland Klit, 500 i Vedersø, ved Bork Havn og 500 ved Skuldbøl/Skaven/Stauning/Halby. Af kommunens ca. 5,1 mio. estimerede overnatninger, er disse fordelt med ca. 83% i feriehuse, camping med 12% og øvrige 5% fordelt mellem hoteller, feriecentre, vandrehjem, B & B og shelters. Det ses således, at den største koncentration af turister uden tvivl findes på Holmsland klit og dernæst i Bork Havn. Modsat reason-to-go er denne faktor foranderlig, idet nye områder udlagt til fx feriecentre, hoteller eller feriehuse kan ændre på strukturen, naturligvis fortsat under forudsætning af at nye områder understøtter 1. reason-to-go, altså turisternes hovedårsag til at besøge destinationen. Når det er sagt, så har vi en kæmpe fordel ved, at vores turister er enormt mobile. Over 90% af vores turister kommer i egen bil, hvorfor en køretur på 2 timer til for eksempel Legoland blot er en del af ferien. Det betyder, at vi kan trække på et stort opland i forhold til tilbud og oplevelser til turisterne. Der er mange udflugtsmål inde i landet med blandt andet unikke naturområder som skov og hede, men de store attraktioner som Legoland, Givskud Løvepark eller sågar Aros er således også en del af ferieoplevelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. 11
12 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Trends- og tendenser i turismen Ses på turismen i et internationalt perspektiv, så er speciel interest turisme samt korte ferier i vækst. Dette er et tydeligt vækstområde for kommunen. Særligt kommercielle oplevelser såsom surf-pakketure til både begyndere og øvede, 3-dages temaferier fx hestevognstur, kanoture eller gourmetrejser er i vækst. Også kulturturismen i bred forstand vækster, et lokalt eksempel er afsløringen af en tilsandet bunker nord for Søndervig, som stadig indeholdt en stor gruppe genstande fra II verdenskrig. Den efterfølgende udstilling hvad bunkeren gemte på Ringkøbing Museum i 2012 øgede besøgstallet det år med gæster. Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Turisme arbejder i årene sammen med erhvervsaktører på udvikling af en lang række af speciel interest pakkeprodukter, for eksempel surf-pakketure skræddersyet til norske surfere, flerdages cykelferier rundt om Ringkøbing Fjord og rekreative hotspot faciliteter omkring Ringkøbing fjord og Skjern Å, hvor der kan være shelters, vandposter, offentlige toiletter, indhegning og vand til heste, ophalerpladser til kajak, launch-areal til kitesurfere, cykelpumpe, formidlingsskilte og ruteangivelse mm. SPECIEL INTEREST TOURISM Speciel interest tourism er ferier med formål at dyrke en bestemt interesse. Det være sig surfing, lystfiskeri, gastronomi eller andet. Denne type turisme oplever stor vækst, både blandt grupper der dyrker interessen som fritidsinteresse, men også blandt begyndere, der blot ønsker at udfordre sig selv, eller gerne vil prøve noget anderledes og nyt. Nogle rejser i vennegrupper med ligesindede, mens andre tager familien med. Fælles for gruppen er at de har høje kvalitetskrav og høj betalingsvilje 9. Speciel interest turisterne er særligt interessante, fordi de oftest kommer uden for højsæsonen. Destinationens feriehuse er i dag fuldt udlejet i højsæsonen, og skal vi vækste, skal dette derfor ske uden for højsæsonen. Her er speciel interest turisterne et tydeligt vækstområde. En anden tydelig tendens er kortferie ophold, som er i vækst. I 2007 var gennemsnitslængden for et besøg i destinationen 10 dage. Dette var dengang en del over landsgennemsnittet for kystferieophold. I dag er gennemsnitslængden faldet til omtrent 8 dage, hvilket fortsat er over det nuværende landsgennemsnit. Så selvom vores gæster er meget loyale og generelt har lange ophold, så bliver ferieopholdene kortere. Denne tendens ses også på øvrige danske 9 Ny Kulturturist af Eva Steensig, Kultursegmenter Special Interest Norge, Kultursegmenter Special Interest Tyskland af Midtjysk Turisme: 12
13 og udenlandske markeder. Og vi kender det fra os selv. I dag rejser vi ikke kun i familiens sommerhus i alle ferier men tager i højere grad på shopping i Paris i 2 dage, kroophold med 5-retters gourmet middag, tre-dages campingferie med bedsteforældrene og måske en uge til Bali. Den moderne turist rejser meget og ser mange steder, men loyaliteten er lav, og opholdets varighed er kort. Ringkøbing-Skjern Kommunes overnatningsprodukt består hovedsageligt af feriehuse, der udlejes for en uge af gangen. Men vækst, særligt uden for højsæsonen, bør i højere grad baseres på muligheder for kortere ferieophold. Et andet vækstpotentiale er bynære ferieformer i forbindelse med et kystferieophold. Særligt for mange tyskere er Vesterhavet og vandkanten en unik oplevelse, men den klassiske kørselv-ferie i sommerhus, hvor alle måltider laves selv, tiltaler ikke alle typer af gæster. Flere turister ønsker udvidet service og mere bynære ferieophold, hvor de kan nyde byens faciliteter, spisesteder, shopping, café og kulturliv, sammen med den smukke natur ved og i vandet. Samtidig med at typen af ferier ændrer sig, så ændrer gæsternes rejsemønstre sig også, således at de i højere grad afspejler de nye typer af familiemønstre. Hvor gæsterne for 10 år siden i stor stil var far, mor og 2 børn, så er de i dag; far, mor, dine, mine og vores børn. Eller bedsteforældre, forældre og børn, venne-par, grupper, bedsteforældre med børnebørn osv. Dette betyder blandt andet, at mange af de tidlige feriehuse bliver for små. Skal der være plads til bedsteforældre, forældre og (dele)børn kræves det feriehuse med mere plads ernes solarium og sauna er heller ikke længere de store trækplastre. I dag vil gæsterne hellere have lækkert design, flere store Master Bedrooms med fornuftige gæsteværelser/børneværelser. Disse nye familiemønstre stiller også andre krav til ferieområderne, og mange gæster efterspørger faciliteter og aktivitetsmuligheder ud over stranden i ferieområdet. Det kan være naturlegepladser, indhegnede hundelufte-arealer, hvor hundene kan lege, beach-volley baner for teenagere, motionsruter og vandresløjfer med adgang, ikke kun til Vesterhavet, men også til fjorden fra Holmsland Klit siden. Gæste- og kvalitetsanalyser Videncenter for Kystturisme har siden etableringen i 2012 udarbejdet et yderst grundigt analysearbejde for dansk kystturisme, både på landsplan og på udvalgte minidestinationer, de såkaldte særlige feriesteder. De særlige Feriesteder er kendetegnet ved, at have over mia. kr. i omsætning og et særligt udviklingspotentiale. Der blev udvalgt 20 på landsplan. Hvide Sande og Søndervig har begge været udvalgt som særlige feriesteder. Dette betyder, at vi for disse to minidestinationer har et særligt godt analyse grundlag, herunder en række kvalitets- og gæsteanalyser. Generelt set er turisterne glade for naturen, feriehusene, oplevelser og aktiviteter. Der hvor alle særlige feriesteder scorer lavest er offentlige toiletforhold, tilgængelighed og det overordnede pris/kvalitet forholdet, dvs. gæsterne synes et ferieophold i Danmark er dyrt i forhold til kvaliteten af opholdet. Udfordringerne omkring kvalitet, handler om alt fra mad, service, 13
14 KYSTTURISMEREDEGØRELSE overnatning, attraktioner og aktiviteter til offentlige services såsom toiletter, tilgængelighed, rekreativ infrastruktur mm. Man skal huske at sammenligne dette med, at det er de samme mennesker, som tager i sommerhus i Danmark, og som også tager en uge til Mallorca, Gardasøen eller Bali. Vores nærmeste konkurrenter er således både nærmarkederne i Tyskland, den tyske Østersø og Nordsø kyst med blandt andet Sylt, men også charterdestinationer som Mallorca eller eksotiske rejsemål som Bali. Udvikling af turismens struktur Skal turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune have mulighed for at udvikle sig, så skal de rette muligheder være til stede. Langt størstedelen af kommunens turisme er koncentreret i Kystnærhedszonen (en i princippet 3 km bred zone fra vandkanten af alle Danmarks kyster og 3 km ind i landet). I kystnærhedszonen kan der kun placeres ny bebyggelse og anlæg hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, ligesom etablering af nye ferie- og fritidsanlæg skal ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Det er afgørende for udviklingen af turismen i kommunen at de lovgivningsmæssige og administrative rammer for udviklingen specielt langs kysterne moderniseres, forbedres og forenkles. På basis af førnævnte kvalitetsanalyse, samarbejde med erhvervsaktører, gæsteanalyse og tendenser inden for turismen beskrives her den overordnede strukturudvikling for turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overnatning Som tidligere nævnt består størstedelen af kommunens overnatningsprodukt af feriehuse særligt beliggende på Holmsland Klit. Dette betyder også at Holmsland Klit er centrum for turismen i kommunen, da det er her turisterne er. Således er det her særligt væsentligt at de rigtige services, faciliteter og tilbud er til stede. Idet hele Holmsland Klit afgrænses af Ringkøbing Fjord og hele Holmsland er beliggende i Kystnærhedszone, betyder det ligeledes at der ikke er mange muligheder for blot at trække aktivitetstilbud ind i baglandet, som det er muligt andre steder. Alt andet lige bliver aktiviteter på indersiden af Ringkøbing Fjord oftest til en dagstur, i stedet for en mindre udflugt, idet der skal køres hele vejen omkring Ringkøbing Fjord for at nå en aktivitet. Det er kommunens vurdering at feriehusområderne skal kunne tilbyde flere muligheder for aktiviteter end de gør i dag, og at der skal arbejdes for at skabe fælles faciliteter og fyrtårnsprojekter til gavn for hele området. Derfor arbejdes der på etablering af Søndervig Feriepark, et projekt der vil give Søndervig og omegn et væsentligt kvalitetsløft. Søndervig Feriepark er et stort projekt til 750 mio., og vil blive 14
15 et fyrtårn for turismen i området. Ferieparken vil tilbyde luksus overnatning af høj kvalitet og i sammenhæng hermed etableres Nordeuropas største badeland med wellness faciliteter på kvadratmeter. Ferieparken ønsker at understøtte Søndervigs værdisæt; Søndervig en moderne badeby, men vil også skabe sammenhængskraft med referencer til hele området omkring Ringkøbing Fjord. Se mere om projektet på Søndervig Feriepark indgår også som et væsentligt element i helhedsplanlægningen for Søndervig. Jf. Potentialeplaner for Hvide Sande og Søndervig. 15
16 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Søndervig feriepark Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ingen feriecentre af væsentlig størrelse samt kun få hoteller, og ingen hoteller ved Vesterhavet. Derfor arbejder kommunen for at der etableres grundlag for hotel- og feriecentre langs med Holmsland Klit, og gerne i direkte tilknytning til Vesterhavet. I kommunens sydlige ende, omkring Bjerregaard, arbejdes med et feriecenter inklusiv fællesfaciliteter, som både kan understøtte nye ferieformer og danne aktivitets ramme for de mange feriehuse som findes i dette område. Bjerregaard sommerhusområdet er også det eneste større feriehusområde i kommunen, som ikke er understøttet af et bycenter af en eller anden art. Et feriecenter med fællesfaciliteter i Bjerregaard vil derfor understøtte turismeudviklingen både i feriehusområdet som i et potentielt nyt feriecenter. Kommunen vurderer samtidig at der bør skabes mulighed for etablering af flere bynære overnatningsfaciliteter i Hvide Sande og Ringkøbing. Hvide Sande by er et yderst eftertragtet besøgsmål blandt andet på grund af den fortsat aktive fiskerihavn, som tiltrækker mange gæster. Det er kommunens vurdering af netop i Hvide Sande er der et stort potentiale for vækst i kort ferier året rundt, og at flere bynære overnatningsfaciliteter vil kunne tilbyde ophold til nye segmenter for eksempel erhvervsturister inde nfor offshore industrien. Jf. Potentialeplaner 16
17 Feriecentre langs vestkysten Feriecentre i Ringkøbing/Skjern Andre feriecentre Ansøgning: Bjerregård Feriecenter Hanstholm Klitmøller Nr. Vorupør Søndervig Hvide Sande Bjerregård Nr. Nebel Henne Blåvand for Hvide Sande og Søndervig 10. Ringkøbing by har også et stort potentiale for bynære ferieophold i den gamle købstad. Byens hyggelige og charmerende bymidte, nærheden til fjord og hav, de mange oplevelsesmuligheder i naturen kombineret med kulturelle attraktioner, gør byen spændende for bynære ferieformer. Camping er den 2. største overnatningsform i Ringkøbing-Skjern Kommune, og det er vigtigt fortsat at sikre campingerhvervets muligheder for vækst og udvikling. Særligt i fht. special interest turisterne er camping attraktivt, da netop campinglivet ofte har god plads til pladskrævende hobbyer såsom lystfiskeri, ridning eller kajaksejlads. Campingpladser har også en mindre permanent karakter end for eksempel et feriehus, og det er muligt, at 10 Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August
18 KYSTTURISMEREDEGØRELSE campingpladser kan placeres i mere sårbare naturområder, end for eksempel feriehuse vil kunne. Kommunen finder det vigtigt, at kvalitet er et gennemgående element i hele kommunens turismeudvikling. Det gælder også ved primitive overnatningspladser, at det er vigtigt at tænke i gæstens oplevelser, og adgang til at opleve naturen. Nogle special interest turister efterspørger ligeledes primitive faciliteter, såkaldte Back to Nature, B2N. Minidestinationer Kommunens turismestruktur er opdelt i en række minidestinationer, som Ringkøbing Fjord Turisme og Ringkøbing-Skjern Kommune har arbejdet med siden Udviklingsmuligheder i de fem minidestinationerne er en klar politisk prioritering. Det er her, turisterne er, og her turimeerhvervet er til stede. I de fem minidestinationer findes i dag et stort turismeapparat, som er gearet til at håndtere de omtrent gæster der besøger destinationen på årsplan. Næsten 10 gange så mange borgere som bor i hele kommunen. BLANDT DANMARKS 20 STÆRKE FERIEDESTINATIONER Videncenter for kystturisme (CKT) har udvalgt 20 steder i Danmark som Stærke Feriesteder. Visionen for Stærke Feriesteder er at videreudvikle få, men stærke konkurrencedygtige feriesteder i international målestok, koncentreret omkring de i forvejen stærke kystdestinationer. Søndervig og Hvide Sande er udvalgte som to af de i alt 20 stærke feriesteder i Danmark 11. Minidestinationer er i dag alle udbyggede byområder med stor tiltrækningskraft for turister. Det kan være det autentiske miljø, den naturskønne beliggenhed, kulturarv eller andet der er årsag til de mange besøgende. For at disse minidestinationer fortsat skal være attraktive, er der behov for rammer til, at stederne kan udvikle sig i takt med efterspørgsel og tidens krav til faciliteter. Byernes fysiske indretning og byrum har derfor særlig stor betydning disse steder. Der vil alle steder løbende være behov for forbedring og udvidelse af infrastruktur og faciliteter. Der findes ingen analyser som kan dokumentere det årlige antal gæster i Ringkøbing-Skjern kommune, men kommunen har 5,1 mio. estimerede overnatninger, heraf ligger 80% af disse i kommunens feriehuse og 12% på campingpladser, hvoraf samtlige feriehuse findes langs 11 Videncenter for kystturisme, Baggrundsnotat, d. 1. oktober
19 med Vesterhavet og omkring Ringkøbing Fjord. Gennemsnitsopholdet for en gæst i feriehus i Ringkøbing-Skjern Kommune er 9,9 dage. Ud fra dette estimeres det at kommunen dermed har ca antal turister om året fordelt på perioden påske til efterårsferien. Herudover er der et peak igen over jul og nytår. Dette svarer til en tidobling af kommunens samlede indbyggertal, og til sammenligning er det næsten dobbelt så mange som indbyggertallet i Århus 12. Det stiller naturligvis krav til infrastruktur, service og faciliteter. Det er ligeledes på disse steder ved byområderne, hvor det er oplagt at etablere permanente anlæg og faciliteter til de mange gæster. Midlertidige faciliteter vil også kunne være en fordel nogle steder, f.eks. til aktiviteter på stranden som en beachvolleybane, i det Vesterhavets vildskab gør de fleste permanente løsninger umulige. Minidestinationer: Søndervig, Hvide Sande, Bork Havn, Ringkøbing og Vedersø Klit. 12 Indbyggertal for Århus: indbyggere (2014) Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44. 19
20 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Søndervig den moderne badeby. Søndervig er den diametrale modsætning til Vedersø Klit. Og det er en styrke inden for små 20 km at have to så forskellige minidestinationer. Det betyder, at vi kan tilbyde noget til mange forskellige typer af gæster. Søndervig er pulserende og aktiv på alle årstider, butikkerne er altid åbne og der er mange aktivitetsmuligheder. Byen har et stort feriehusopland og snart også et stort moderne feriecenter. Der er golfbane, ridecenter, Beach Bowl og badeland, mindre aktivitetsmuligheder, shopping, barer og restauranter, med feriecentret etableres Danmarks største badeland og spa/wellness faciliteter. Masser af børnefamilier, unge og ældre nyder godt af de mange aktivitetsmuligheder i Søndervig. I Søndervig arbejdes med værdisættet Den moderne badeby, med henvisning til byens oprindelse som en af de første badebyer langs den jyske vestkyst. De første badegæster kom for Vesterhavets helsende vand og luft, for afslapning og samvær. Dette grundlag har ikke ændret sig markant, de moderne badegæster kommer for sjov og hygge med familie og venner, nærvær og afslapning samt ture ud i naturen, det være sig til hest, på cykel, segway, kørestol eller i bil. Adgangsforhold for en bred vifte af naturbrugere er essentielt for udviklingen af Søndervig. Sammen med Søndervig Feriepark og Søndervig Centerforening samt en række erhvervsaktører, arbejdes der på udvikling af Søndervig byrum og sammenhæng mellem byen og Søndervig Feriepark. Der arbejdes med flere muligheder på stranden under konceptet Superstrand, og der arbejdes med produktudvikling og kvalitetsudvikling af aktivitetstilbud bl.a. særligt målrettet handicappede i forbindelse med projektet turisme for alle, samt service og madoplevelser. Jf. Potentialeplan Søndervig 13. Hvide Sande er centrum i Destination Ringkøbing Fjord. Byen er destinationens tydeligste brand blandt vores gæster, og om en gæst har lejet et feriehus nord for Søndervig eller ved Bjerregård, så siger de alligevel, at de har været i Hvide Sande på ferie. Denne kendskabsgrad går derfor igen i destinationens markedsføring. I Hvide Sande arbejdes ud fra værdisættet Livet på kanten af naturen, et værdisæt som går igen i Hvide Sandes identitet, og i mange borgeres opfattelse af at leve med naturen, men også på trods af denne. Hvide Sandes aktive fiskerihavn er et af turismens største fordele for hele destinationen. Lugten af fisk og saltvand gennemsyrer næsen, og Hvide Sandes meget maskuline identitet i byrummet står i skærende kontrast til mange andre kystferiebyers mere hyggelige og tætte udseende. Hvide Sande er rå og barsk, og netop dette udtryk højner oplevelsen. Det gør det dog også indimellem svært for turisterne at finde rundt, at føle at de gerne må være på havnen, at finde opholdsrum, p-pladser, offentlige toiletter, adgang til strande mm. Der skal arbejdes med at styrke forbindelserne i Hvide Sande, særligt for de bløde trafikanter, adgang til strand, p-pladser mm., skal gøres nemmere og bedre. Samtidig skal der arbejdes med hotel, bynære ferieboliger, fjordstrand mm. Jf. Potentialeplan Hvide Sande Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August Turismepotentialeplan for Hvide Sande og Søndervig Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer et nationalt demonstrationsprojekt, August
21 Ringkøbing er Danmarks ældste købstad, og har en bevaret bymidte, som tiltaler mange turister. Her er shopping og hyggeligt torvemiljø, samt et meget stort udvalg af udvalgs- og dagligvarebutikker, som i høj grad er afhængig af turismen. Ringkøbing har også mulighed for i højere grad at fokusere på de mange feriehusejere som et potentielt marked. Udviklingen af flere bynære ferieophold er ligeledes et interessant udviklingspotentiale for Ringkøbing. I sammenhæng med Ringkøbing arbejder kommunen på udvikling af en MEGA attraktion KRAFT15. KRAFT er en international oplevelsesattraktion baseret på naturens kræfter, og er et projekt på 250 mio. som vil løfte turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune væsentligt. Se mere om KRAFT på KRAFT KRAFT Explore the Powers of Nature er ambitionen om at skabe et nyt oplevelsesfyrtårn i Vestjylland med udgangspunkt i naturens kræfter. Naturens kræfter er kilde til inspiration, til afslapning og refleksion, til at tænke nye tanker. Der er mange gode grunde til, at så mange turister hvert år vælger at lægge vejen forbi det vestjyske, men mødet med den smukke og barske natur er den primære. I KRAFT vil naturen og naturkræfterne bruges som ramme for en fortælling om forholdet mellem naturen og mennesket. KRAFT bliver en oplevelsesbaseret attraktion, som tager udgangspunkt i fascinationen omkring naturens kræfter, som de opleves i Vestjylland, og vil sætte nye standarder for sjov, leg og læring for hele familien og bliver i sig selv et landmark i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se mere om projektet på
22 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Bork Havn er destinationens største fjord destination, hvis der ses på antal feriehuse. Med omtrent feriehuse centreret omkring den lille fjordhavn, med Ringkøbing-Skjern Museums største attraktion Bork Vikingehavn, kort afstand til Seawest Badeland og Skjern Å, har Bork Havn en række potentialer for vækst. Minidestinationen har dog også en række udfordringer. Bork Havn har i dag en markant kortere sæson og et noget lavere prisleje end feriehusene langs med vestkysten har. Havneområdet er domineret af Handelsgaden Bryggen, som mest består at mindre deltidsbutikker uden faste åbningstider. Der findes to udemærkede fjordstrande, henholdsvis Sydstranden hvor surferne holder til, og Nordstranden som er for badegæster. Begge strande har problemer med vedligehold og badevandskvalitet. Potentialet i Bork Havn er markant, strandene har meget lavt badevand, hvilket gør det særligt attraktivt for småbørnsfamilier og for kitesurfere særlig nybegyndere. Der findes også fjordens eneste aktive fjordfisker havn, hvor en række fritidsfiskere holder liv i det gamle traditionsrige fjordfiskeri. Siden 2010 har kommunen arbejdet med udvikling af Bork Havn området. Der er blandt andet udarbejdet en Masterplan for Bork Havn baseret på værdisættet livet på og ved fjorden, og i 2014 etableres et formidlingshus og klap-en-fisk bassin, en opgradering af legepladsen, en fiskerenseplads. Derudover kan også nævnes et madpakkehus med flere produkter tilknyttet, blandt andet fiskepakker hvor turister kan forudbestille friske fiskepakker hos fjordfiskerne, og sommeraktiviteter for børn tilknyttet klap-en-fisk bassinet. Udfordringer omkring badevandskvalitet og vedligehold af området består fortsat. Skal der skabes større udvikling i området, kræves først en ny lokalplan. Dog er området underlagt mange plan- og miljøbestemmelser, og lokalplanarbejdet er meget omkostningstungt, og dyrere end lokale aktører i Bork Havn kan finansierer. Skal der ske yderligere udvikling i Bork Havn, kræves en større kommunal indsats end hidtil. Vedersø Klit den sidste minidestination, som opbygger kommunens overordnede turismestruktur. Vedersø Klit ligger i kommunens nordligste hjørne. Et unikt sommerhusområde som har store uberørte naturgrunde og smukke fuldmurede stråtækte sommerhuse. Der er ikke mange aktiviteter i området, og det er naturens uberørthed som tiltrækker gæsterne. Et analyse arbejde gennemført i 2010 definerede et værdisæt for Vedersø klit området som Gemmestedet. Det er her, du tager hen, når du vil putte dig i sofaen med en god bog, ild i pejsen og betragte en vild og barsk natur suse forbi. Gæsterne er typisk voksne par uden børn, der ønsker god mad og vin oplevelser, slapper af, går ture på stranden, er kulturelle og livsnydere. Kyst og Natur Vesterhavet og kysten er destinationens reason-to-go. Det er alt andet lige derfor, at gæsten i første omgang vælger Danmark som ferieland. At gæsten så derefter vælger vores del af de jyske Vestkyst, handler om de aktiviteter og oplevelsesmuligheder der findes her. De mange kystnære feriehuse og campingpladser, Ringkøbing Fjords spejlblanke vand, og de unikke minidestinationer giver samlet set en rigtig dejlig ferieoplevelse midt i naturen, mellem hav og fjord. Tilgængelighed til denne natur er derfor et vigtigt perspektiv for turismens udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mange turister efterspørger bl.a. en bedre adgang 22
23 til Ringkøbing Fjord men også til Vesterhavet, måske fordi de grundet et handicap kræver kørevenlig adgang, eller fordi de skal have en tungt læsset barnevogn med, eller måske fordi de ønsker at opleve vandet fra hesteryg. Der er mange forskellige ønsker og tilgange til at opleve vores fælles natur, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at arbejde med tilgængelighed til naturen for alle brugertyper. Uanset om de er handicappede, gamle der er usikre på benene, eller de helt unge der lige har lært at gå, om de ønsker at opleve naturen fra hesteryg, på en cykel eller via en segway, så skal de alle sikres de bedste muligheder. Vores natur består af de store åbne vidder, og der er plads til, at vi alle kan opleve naturen på hver vores måde, uden at være til gene for hinanden, men også uden at vi ødelægger den natur vi ønsker at opleve. Ved at sikre adgang og tilgængelighed for mange brugergrupper, på udvalgte områder, er vi som myndighed også med til at styre og bestemme, hvor gæsterne færdes. Således er vi med til at sikre, at den særligt sårbare natur kan skånes, mens de mere hårdføre naturarealer, hvor der måske allerede er tæt bebyggelse og mange gæster, kan bruges. Et andet væsentligt aspekt af naturoplevelsen er den fortælling, vi kan give vores gæster. Rigtig mange gæster ønsker at vide noget mere om det område, hvor de holder ferie. Det kan både være traditionel formidling om kysten, naturen, havet osv. Men også kulturformidling, såsom teater, opera eller gudstjeneste under åben himmel, er eftertragtet. Stjernekigger ture, Bøf og Brøl, svampe- eller snapseture, dragefestival eller sort sol er alle eksempler på unikke oplevelsesture i naturen. Det er også en unik oplevelse at blive viet på stranden eller måske fejre 30 års fødselsdagen i en traditionel jagthytte. Gæsterne efterspørger i højere og højere grad unikke oplevelser knyttet til naturoplevelsen. Det er ikke længere kun nok at gå en tur ved vandet, nutidens gæster ønsker at opleve og prøve noget mere, noget de ikke kan finde andre steder. Og der er det fuldstændig nødvendigt, at vi har faciliteter til rådighed for at skabe rammen om de oplevelser. Skal man for eksempel kunne tilbyde vielser på stranden, så kræver det mulighed for overdækning ved regnvejr, skal alle have adgang til stranden, kræver det egnede adgangsveje for gangbesværede, handicappede, heste, segways og lign. Skal der skabes teater under åben himmel, kræver det mulighed for overdækning ved regnvejr, p-faciliteter, scene mm. Ved at etablere faciliteter på de rigtige steder, som er hårdføre nok til at modstå en vis slidtage, så styrer vi gæsteflowet derhen, samtidig med at vi tilbyder vores gæster en unik oplevelse, som skaber vækst i turismeerhvervet. Rekreativ infrastruktur Ringkøbing-Skjern Kommune er med til at sikre bæredygtig rekreativ infrastruktur for de mange turister, der ønsker oplevelser i naturen. Der arbejdes med en række temaer såsom; boardsport, kano/kajak, cykelturisme, ride-og vandreturisme, lystfiskeri, kulturturisme mm. Konkret ønsker kommunen at lave en principiel udpegning af en række rekreative hotspots omkring Ringkøbing Fjord og langs Skjern Å Systemet, som skal understøtte tilgængelighed for 23
24 KYSTTURISMEREDEGØRELSE en bred brugergruppe, særligt surf-turismen. Samtidig er det en oplagt mulighed for at etablere en række adgange til Ringkøbing Fjord, som i dag er svært tilgængelig for udefrakommende. Der udpeges en vifte rekreative hotspots baseret på historik, hvor gæsterne kommer, hvor der i dag er adgang og samtidig med en vis geografisk spredning. Disse hotspots skal fungere som en basis struktur for en bred vifte af oplevelser i naturen. Med udgangspunkt i et hotspot skal man kunne kite-surfe, isætte en kajak eller kano, finde et offentligt toilet, måske et overdækket madpakkehus, eller måske formidling om områdets muligheder for oplevelser. Hvor det giver mening, og er muligt, ønskes det, at forbinde de rekreative hotspots med cykel, ride- og vandreruter, både som sløjfer ud i landskabet eller som adgang mellem de enkelte hotspots. Der kan være adgang til cykelpumpe, drikkevand, en hestefenne, badestrand og mere. De steder som også har kulturhistoriske interessante områder, ønskes det ligeledes at formidle via de rekreative hotspots. Den overordnede tanke er, at forbinde Kyst, Fjord og Skjern Å systemet via et rutenet der kan skabe grobund for et væld af kommercielle tilbud og aktiviteter i naturen. For de mange turister som hver sommer besøger Ringkøbing-Skjern Kommune, ønskes det ligeledes at tilbyde den bedste badeferie muligt. Derfor har kommunen indtil videre udpeget to såkaldte Superstrande, hhv. Hvide Sande Sydstrand og Søndervig Strand. Konceptet kan på sigt udvides til andre strande. Superstrande skal, med udgangspunkt i en fælles standard, forbedre kvaliteten langs med Vestkystens strande. Der skal være livredning på risiko-fyldte kyststrækninger, der skal sikres adgang for mange brugergrupper, for eksempel handicappede eller børnefamilier med barnevogne. Der skal være offentlige toiletforhold og koldtvandsbruser, der skal være mulighed for aktiviteter på stranden for eksempel beach volley, udlejning af strandkurve eller surfboards, wellness, musik mm., der skal være mulighed for spisning for eksempel mindre strandcafé miljøer af midlertidig karakter, pop-up restauranter osv. En del af disse faciliteter vil være sæsonbetonede, i det Vesterhavets styrke og kraft flere steder umuliggør permanente løsninger. I mere beskyttede kystområder, såsom fjorde eller vige, er det fysiske muligt, at faciliteterne er tilgængelige hele året. Derudover skal basis produktet, som inklusiv renlighed og vedligehold, være af yderst høj kvalitet. Det vigtigste er, at disse strande skal være det oplagte besøgssted for de turister, som efterspørger bedre og flere faciliteter, det skal også være det oplagte besøgssted for endagsgæster fra det øvrige Danmark, som efterspørger en god stranddag. Erhvervsturisme Erhvervsturisme opfattes ofte som et storby-fænomen. Men det behøver det ikke at være! Mange virksomheder får jævnligt besøg af større eller mindre delegationer af kunder, samarbejdspartnere eller gæster, som man ønsker at give de bedste indtryk af virksomheden. Der er ofte et ønske om at give gæsten unikke oplevelser der vil gøre at de efterfølgende husker besøget. Ringkøbing-Skjern Kommune er kendt for sin stærke satsning og plan om at blive 24
25 selvforsynende med vedvarende energi i Dette tiltrækker derfor en del internationale erhvervsturister til området, så alene ved clean-tec-erhverv er der et stort potentiale for at udvikle turismen med fokus på dette område. Endvidere arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune med projektet VisitEnergi2020, download app EnergyTour for mere info. Al Gore besøgte Ringkøbing-Skjern Kommune i oktober 2014, her fremhævede han generelt Danmark som et foregangsland i verden, og Ringkøbing-Skjern Kommune med sin vision om Energi2020, som et af de områder, der arbejder mest seriøst med den måske vigtigste globale udfordring. Særligt for erhvervsturismen vil det være en styrke at kombinere faglige oplevelser med kulturelle oplevelser 17. De faglige oplevelser udgøres af levende oplevelser, hvor gæsten eksempelvis er på besøg hos en landmand, et biogasanlæg eller en vindmølle som har arbejdet med implementering af grøn energi. Det kulturelle element er tænkt som at skabe en merværdi for gæsten og udgøres af lokale kulturelle tilbud på en kulturinstitution, men kan også være lokal spiseoplevelse, eller mulighed for at prøve kræfter med nogle af de stedbunde aktiviteter og engagerede oplevelser. Ringkøbing-Skjern Kommune har et stort potentiale for at kunne udvikle tilbud rettet mod erhvervsturister, hvor områdets temaer for stærkeste stedbundne aktiviteter indarbejdes som en vigtig del af besøget Århus 2017, Rethink Kulturturisme, Resultat rapport, Oktober
26 KYSTTURISMEREDEGØRELSE Kapitel 2 Temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturen og Vesterhavet er vores største ressource og den afgørende årsag til, at turisterne gæster vores område. Men det er ikke nok at sige, at vi vil satse på naturen. For at kunne målrette udviklingen og lave en skarp og velplaceret indsats, er der her foretaget en strategisk udvælgelse af de stærkeste stedbundne aktiviteter. De aktiviteter, hvor der er unikke muligheder for udfoldelse, netop her i Ringkøbing-Skjern Kommune. Flere undersøgelser viser, at turisterne i dag efterspørger bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster Aftale om vækstplan for dansk turisme, København, juni Den strategiske udvælgelse af temaer for de stærkeste stedbundne aktiviteter Vandsport (boardsport, kano/kajak) Cykling Lystfiskeri Kulturturisme Ridning Vandsport (boardsport, kano/kajak) Ringkøbing Fjord og kysten ved Hvide Sande rummer helt unikke udfoldelsesmuligheder for vandsport. Her tænkes ikke på motordreven vandsport men udelukkende aktiviteter drevet af vinden og kroppen. Siden windsurfingen kom til Danmark i slutningen af 1970érne, har Ringkøbing Fjord været et eftertragtet sted for surfere fra ind- og udland. En kombination af de helt rette vind-, vand- og bølgeforholde gør området til et af de bedste i Verden. Der er mulighed for at dyrke mange forskellige grene og sværhedsgrader inden for boardsport. Surfing og boardsport kan dyrkes det meste af året. Vandsport er attraktivt for aktive udøvere, men det er også en spændende og æstetisk aktivitet for mange tilskuere, som visuelt får nye oplevelser af samspillet mellem engagerede sportsudøvere og naturens kræfter. 26
Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2
Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien
Læs mereModet til at zoome geografisk
Modet til at zoome geografisk Nye strategier for kystturismen, 23. september 2011 Afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Turismens VÆKSTPOTENTIALE i Region Midtjylland
Læs mereTURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark
TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske
Læs mereTurismestrategi frem mod 2021
Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.
Læs mereMARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016
MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,
Læs mereTEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER
TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER 1 Indhold BAGGRUND Baggrunden for denne temaplanstrategi for emnerne kystturisme og nye sommerhusområder, er en fornyet henvendelse fra
Læs mereUDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE
UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse
Læs mereJeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.
Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en
Læs mereMiljøråd Vordingborg Kommune. 27 februar 2017
Miljøråd Vordingborg Kommune 27 februar 2017 Turismens omsætning 2015 1 Overnatningsstatistik 2008 2015 Vordingborg kommune Sum of Overnatning Column La Row Labels 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Læs mereTurismen i Region Syddanmark
Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000
Læs mereFremtidens turismeudvikling i Syddanmark
Fremtidens turismeudvikling i Syddanmark Præsentation af redegørelse og vækstmodel for turismen i Syddanmark 1 Turismekonference d. 21. oktober 2013 Hvorfor denne redegørelse? Nu skal det virke! Oplevelseserhverv
Læs mere- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008
Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik
Læs mereBilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand
Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup
Læs mereAktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.
Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereUdkast til Projektbeskrivelse (27. maj 2015)
Udkast til Projektbeskrivelse (27. maj 2015) Mere tilgængelighed i dansk turisme med udgangspunkt i Ringkøbing Skjern Kommune Opsummering Selvom der har været arbejdet med at øge tilgængeligheden i dansk
Læs mereDet Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme
Læs merePå cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark
På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag
Læs mereAnsøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen
Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:
Læs mereVÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015
VÆKST I KYST- OG NATURTURISMEN I DANMARK September 2015 1. BAGGRUND Situation: Nye rejsemønstre og destinationer Flere kortere ferier Ubalance i pris kvalitet Lavt investeringsniveau Lille destination
Læs mereForsøgsordning for kyst- og naturturisme
- 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter
Læs mereKONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018
KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018 STRATEGISK UDGANGSPUNKT INVESTERINGER Investeringer i produktfornyelse KAPACITET Tilstrækkelig og markedsrelevant kapacitet MARKETING- INVESTERINGER Større skala
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereDansk Kyst- og Naturturisme. Region Syd Turismekonference maj 2015
Dansk Kyst- og Naturturisme Region Syd Turismekonference maj 2015 0 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner Vision fra Vækstplanen Dansk Turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod
Læs mereHvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S
Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereStatistisk overblik over turismen
Statistisk overblik over turismen Data for DMO-samarbejde mellem: Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Thisted Kommune, Lemvig Kommune og Holstebro Kommune Udarbejdet af Seismonaut, maj 2019 Overblik
Læs mereNaturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010
Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål
Læs mereMARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016
MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING
Læs mereKONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018
KONFERENCE: RUM FOR VÆKST 2. OKTOBER 2018 STRATEGISK UDGANGSPUNKT INVESTERINGER Investeringer i produktfornyelse KAPACITET Tilstrækkelig og markedsrelevant kapacitet MARKETING- INVESTERINGER Større skala
Læs mereLad os løfte fynsk turisme til næste niveau. - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen
Lad os løfte fynsk turisme til næste niveau - Invitation til medlemskab i Destination Fyn-Klyngen Derfor turisme og oplevelsesøkonomi Turisme er et af verdens hurtigst voksende erhverv og Fyn har gode
Læs mere# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord
Erhvervsturisme Aarhus som møde og konference by! VisitDenmark, februar 204 For VisitAarhus Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 www.visitdenmark.dk/analyse VisitDenmark,
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereStrategisk turismeudvikling
Strategisk turismeudvikling - Det fysiske rum ved Planchef Tove Wolff Turismen i Varde Kommune Danmarks næststørste målt på overnatninger. 2017: 4,25 millioner overnatninger 75% heraf er i feriehus Fra
Læs merefakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse
fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mere1) Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune. 2) Titel på projekt Søndervig: Porten til Vesterhavet.
A N S Ø G N I N G Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme J.nr. NST-119-00321 1) Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune. 2) Titel på projekt Søndervig: Porten til Vesterhavet. 3) Kontaktperson (mail/tlf.)
Læs mereKort beskrivelse af fire store strategiske turismeprojekter
N O T A T Til Klik her for at angive tekst. Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Klik her for at angive tekst. Emne Store strategiske turismeprojekter UDKAST Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon
Læs mereHvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn
Brugerundersøgelse november 2013 Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn 1 Brugerundersøgelse november 2013
Læs merePotentialevurdering af GudenåLandet
Potentialevurdering af GudenåLandet GudenåSamarbejdet Notat Februar 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto.dk Opsummering Gudenåen
Læs mereMADKVALITET I DANSK TURISME
MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET
Læs mereNye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA
Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet
Læs mereCykelturismens økonomiske betydning
Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform
Læs mereProjektoversigt Hvide Sande og Søndervig 2015
Projektoversigt Hvide Sande og Søndervig 2015 1 Udgivet af: Ringkøbing-Skjern kommune Region Midtjylland Ringkøbing Fjord Turisme 2 3 Indholdsfortegnelse Hvide Sande Livet på Kanten af Naturen 7 Hvide
Læs mereHVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY
Udviklingsselskabet Vest D/S 2011 ApS HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Et bæredygtigt overnatningssted for surf-turister Michael Neumann 03-02-2015 Projektbeskrivelse Hytteby SURF N STAY Hvide Sande Disposition:
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for
Læs mereEnergi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K efkm@efkm.dk 30. november 2015 Kære Lars Chr. Lilleholt, Vi ønsker at gøre
Læs mereAKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018
AKTIV NATURTURISME FORRETNINGS-/DESTINATIONSUDVIKLING I LANDDISTRIKTER GENERALFORSAMLING / LAG-NORD DEN 24. APRIL 2018 JACOB R. KIRKEGAARD LARSEN DANSK KYST- OG NATURTURISME RENTABLE FORRETNINGSMODELLER
Læs mereFælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger
Fælles retning for turismen i Region Sjælland Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger Version 16. juni 2017 1 Motivation Turisme vækster i Danmark og internationalt, men i Region
Læs mereOVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST
NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR NR. 2 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereForslag til. model for partnerskab for drift af turistservice
Forslag til model for partnerskab for drift af turistservice 9. juni 2010 Indhold: 1. Turismen i Hjørring Kommune...2 2. Partnerskab med lokale turismeoperatører...4 3. Model for partnerskab...5 4. Økonomi...7
Læs mereNØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER
NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYST- KOMMUNER ARBEJDSPAPIR NR. 3 KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR 3. NØGLETAL FOR TURISMEN I DE 11 VESTKYSTKOMMUNER
Læs merePlan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016
Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016 Udviklingen i antal overnatninger fordelt på turismeformer. Index, 2008=100 190 170 150 130 110 90 Kyst- og naturturisme Storbyturisme
Læs mereIntroduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.
1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mere30 min. PDF. Tal på turisten. Politisk Konsulent & Danmarksfan Kirstine Tolstrup Nielsen
30 min. PDF Tal på turisten Politisk Konsulent & Danmarksfan Kirstine Tolstrup Nielsen Agenda Turisme hvorfor nu det? Hvad er en turist? De 3 gyldne huskeregler Sådan får du sort bælte i turisme Fornuftens
Læs mereDESTINATION FYN KLYNGEN OKTOBER 2016
DESTINATION FYN KLYNGEN - 13. OKTOBER 2016 OPLÆG V. JENS HAUSTED, DANSK KYST- OG NATURTURISME Med kurs mod vækst i kyst- og naturturismen. - og fynske perspektiver HVAD ER DKNT S OPGAVE? 170 Udviklingen
Læs mereBilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:
Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereOpsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010
Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn
Læs mereMarkedsprofil Norge 2011
Markedsprofil Norge 2011 Indhold Resumé Det norske rejsemarked Rejsemønstre Rejsemotiver Nordjyllands andel af norske feriegæster i Danmark Norske overnatninger i Nordjylland Udvikling i norske overnatninger
Læs mereTurismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark
Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismens nøgletal Turismen er vigtig for dansk økonomi Den skaber omsætning for 94,7 mia. kr. Turismen er et stort eksporterhverv Den
Læs mereRINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BILAG 4 SØNDERVIG FERIEPARK
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BILAG 4 SØNDERVIG FERIEPARK FORORD Søndervig Feriepark kommer til at bestå af op til 500 feriehuse af høj kvalitet og attraktive fællesfaciliteter bl.a. Nordeuropas største badeland
Læs mere1. Kontaktinfo. 2. Ansøgningsresumé
UDVIKLINGSOMRÅDER 2017 Break Break Ansøgningsvejledning Ansøgningsvejledning for Udviklingsområder 2017 1. Kontaktinfo CVR-nummer kommune 29189609 Navn Ringkøbing-Skjern kommune Adresse Ved Fjorden 6 Postnr.
Læs mereDrøftelse af udkast til fremtidig strategi
Drøftelse af udkast til fremtidig strategi Formålet med vores strategi er: Generere flere overnatninger Generere flere arbejdspladser Generere større turismeomsætning Forbedre konkurrenceevnen Skabe bedre
Læs mereDEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE
DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE FAKTA: Beliggenhed: 6960 Hvide Sande Samlet budget: Kr. 3.405.000 Der ansøges om kr. 700.000 ved Underværker Organisation: Holmsland Klit Turistforening Kontakt: Katrine
Læs mereHigh-End Pakketering af Special Interest Tourism - Destination Ringkøbing Fjord
High-End Pakketering af Special Interest Tourism - Destination Ringkøbing Fjord Maj 2015 1 Indhold Indledning 3 Lakseturisme 4 Food & Drinkturisme 6 Naturturisme 8 Boardsportturisme 11 Personas og Pakkeprodukter
Læs mereoverskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S
overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereUSA. Incoming North Denmark
USA Incoming North Denmark Indholdsfortegnelse Om projektet Dataindsamlingen Baggrund Besøgstal: Nordjylland og Danmark Viden fra besøget i USA Motiver Mulige rejsepakker Konklusioner Incoming North Denmark
Læs mereHOTSPOTS FOR VANDSPORT - OG HVORDAN DE BLIVER ENDNU MERE ATTRAKTIVE
FAKTA HOTSPOTS FOR VANDSPORT - OG HVORDAN DE BLIVER ENDNU MERE ATTRAKTIVE FAKTA INDLEDNING POPULÆRT HOS DE YNGRE Surfing, kitesurfing o. l. tiltrækker typisk turister under år. VANDSPORTSTURISTEN ER MELLEM
Læs mereTURISMEN I ROSKILDE. Udarbejdet oktober 2017 af:
TURISMEN I ROSKILDE Udarbejdet oktober 2017 af: TURISTERNE I ROSKILDE SKABER: VÆKST OMSÆTNING og LOKALE ARBEJDSPLADSER...som ikke kan flyttes ud! 1452 mio. kr. Turismeforbrug i kommunen 847 mio. kr. Turismeskabt
Læs mereTurismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst
Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2
Læs mereStrategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015
Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision
Læs mereTurismeudvikling i Lemvig Kommune
Turismeudvikling i Lemvig Kommune Agenda: 1. Turismeudvikling i Lemvig Kommune 2. Lokalt turisme vækstprojekt Formål med indlægget: Give indblik i Lemvig Kommunes turismeudviklingsfokus, samt information
Læs mereTurismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv
Turismekonference 23. November 2016 Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv BAGGRUND: Hver Dataindsamlingen Respondenterne destinationer har indsamlet 300 besvarelser pr. feriested,
Læs mereKystturisme og grøn turisme
Kystturisme og grøn turisme Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 4 motivbaserede målgrupper med vækstpotentiale Ferie Defineret ud fra oplevelser 1. Sjov, leg og læring Børn og deres familier, der ønsker at
Læs mereInternationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019
Internationale kulturturister i Danmark VisitDenmark, 2019 1 Indhold 01 VisitDenmarks definition af en kulturturist 02 Udenlandske museumsbesøg 03 Udenlandske kulturturister i Danmark 04 Udvikling: 2017
Læs mereHensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune
Hensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune 1. Baggrund Hensigtserklæringen indeholder Ringkøbing-Skjern Kommunes og Varde Kommunes fælles
Læs mereBorgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl. 18.30 20.30
Borgermøde i Bagenkop 28. oktober, kl. 18.30 20.30 Charlotte Hvid Program Tidspunkt Program 18.30 Velkomst og baggrund for borgermødet v/ Steffen Nielsen, Bagenkop Bylaug 18.40 Trends og tendenser på idræts-,
Læs mereStrategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017
Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland April 2017 1 Udgangspunkt: Cykling er i vækst Antal cyklende turister 22% Antal overnatninger 5% 2 Vækst i perioden 2008-2014, Danmark VISION I 2020 cykler
Læs mere5 gode råd til forretningsudvikling på mini-destinationer
5 gode råd til forretningsudvikling på mini-destinationer Forretningsudvikling er...en proces Du skal hele tiden udvikle din forretning med blik for kundens behov og oplevede merværdi, og hvordan du tjener
Læs merewww.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark
www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99
Læs merePlanlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen
Planlægning for kystturisme - Kontorchef Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Planlægning for kystturisme - Regeringen har fokus på turismen Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Kyst- og
Læs mereCykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012
Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,
Læs mereBEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side
BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har
Læs mereKORT FORTALT UDVIKLINGSPLAN FOR VESTKYSTEN EN FÆLLES AMBITION FOR TURISMEN FREM MOD 2025
KORT FORTALT UDVIKLINGSPLAN FOR VESTKYSTEN EN FÆLLES AMBITION FOR TURISMEN FREM MOD 2025 Indhold Forord s. 3 Vestkysten i dag og i fremtiden s. 4 En ny tilgang til Vestkysten s. 6 Fremtidsbillede Vision
Læs mereVækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt
Notat Vækststrategi for Kyst- og Naturturisme i Danmark - Kort fortalt 1 1. Introduktion Dette oplæg til Vækststrategi for kyst- og naturturismen i Danmark er udviklet i bestyrelsen for Dansk Kyst- og
Læs mereSPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.
SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereVisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900
Læs mereTURISMEINDSATS
TURISMEINDSATS 2015-2018 UDGANGSPUNKT FORVENTNINGER TIL MARKEDET / 2015-2018 CENTRALE MULIGHEDER Der er opbygget et TÆT SAMARBEJDE mellem erhvervet og etableret en stærk markedsføringsplatform for både
Læs mereHvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger
Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Seminar for helårsdestinationer 28. august 2007 Claudia R. Andersen og Jacob S. Mikkelsen,
Læs mereRINGKØBING-SKJERN KOMMUNE PORTEN TIL VESTERHAVET
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE PORTEN TIL VESTERHAVET BILAG 4 FORORD Porten til Vesterhavet er et unikt besøgspunkt på toppen af klitten, med Vesterhavets uendelige horisont lige for. Porten til Vesterhavet
Læs mereSERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE
SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE KYSTBYKONFERENCEN 27. november 2014 Claudia Rota Andersen Videncenter for Kystturisme SFI Survey for Videncenter for Kystturisme, 2014. N: 10.279 TILFREDSHEDSANALYSEN
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mere