Arbejdsmiljøcertificering hvordan og hvorfor? Erfaringer fra offentlige og private virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøcertificering hvordan og hvorfor? Erfaringer fra offentlige og private virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat."

Transkript

1 Arbejdsmiljøcertificering hvordan og hvorfor? Erfaringer fra offentlige og private virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat.

2 Forord Denne rapport er skrevet på baggrund af et projekt, som har haft til formål at belyse de tanker og erfaringer, virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat har gjort før, under og efter, de er blevet certificeret. Erfaringerne er indsamlet via interviews med private og offentlige virksomheder, som har opnået certifikat samt med en enkelt virksomhed, som har gennemført en certificeringsproces, men ikke har ønsket at erhverve certifikat. Projektet er gennemført af arbejdsmiljøkonsulent Ea Pehrson, JobLiv Danmark as og cand.scient. Henrik Harboe, JobLiv Danmark as for Amtsrådsforeningen, KTO og KL.

3 Indholdsfortegnelse Beslutningen hvorfor valgte virksomhederne at blive certificeret? 1 Det økonomiske incitament, der forsvandt 1 Grøn smiley og fritagelse for BST-pligt 1 Sygefravær og nedbringelse af ulykker 2 Politisk beslutning 2 Andre gode grunde 2 Processen fra start til mål 4 Valg af standard 4 Opbakning fra ledelsen 4 Sikkerhedsorganisationens/MED systemets rolle 4 Medarbejderinddragelse 5 Information 5 Netværk og besøg på andre virksomheder 5 APV er certificeringens fundament 6 Mål og målsætninger for arbejdsmiljøindsatsen 6 Certificeringsforløbet 6 Ressourceforbrug 7 Intern audit 7 Kurser 8 Dokumentation af forløbet 8 Brug af systemet i dagligdagen 8 Faldgruber 9 Resultaterne hvad har virksomhederne opnået? 10 Arbejdsmiljøet i dag 10 Sygefravær 10 Ulykker 11 Proces uden certifikat 12 Perspektivering og gode råd 13

4 Beslutningen hvorfor valgte virksomhederne at blive certificeret? I disse år fokuserer både offentlige og private virksomheder i stigende grad på at synliggøre og systematisere deres arbejdsmiljøindsats på en måde, så effekten kan dokumenteres. Arbejdsmiljøcertificering er et af de værktøjer, flere og flere vælger til at nå målet. De overvejelser, ønsker og forventninger, der ligger bag beslutningen om at opnå certificering, er imidlertid mange og forskellige. Fundamentet for at opnå certifikat er et velfungerende, struktureret arbejdsmiljøledelsessystem. De virksomheder, som overvejer at blive certificeret, er derfor ofte også ganske langt med sikkerhedsarbejdet, allerede inden beslutningen bliver truffet. Det økonomiske incitament, der forsvandt For en del af de virksomheder, som påbegyndte en certificeringsproces i årene , har økonomien været et væsentligt argument for at gå i gang. På det tidspunkt gav et godkendt certifikat nemlig virksomhederne ret til at få refunderet deres arbejdsmiljøafgift. I praksis betød det, at mange af virksomhederne alene af den grund kunne holde pengene hjemme. Dette økonomiske incitament forsvandt den 31. december 2002, hvor muligheden for refusion ophørte. De vigtigste faktorer for beslutningen om at opnå certifikat var økonomien. Finansieringen kom på plads gennem tilbagebetalingen af arbejdsmiljøafgiften. Det gav mulighed for at ansætte ressourcepersoner til at løse opgaverne. Herudover lagde vi vægt på prestigen, rummelighed på arbejdspladsen og udsigten til at højne arbejdsmiljøindsatsen på daginstitutionsområdet. Arbejdsmiljøkonsulent Anne Marie Laursen, Herning Kommune Grøn smiley og fritagelse for BST-pligt Arbejdsmiljøreformen, som blev vedtaget i 2004, betyder, at Arbejdstilsynet de kommende år screener alle danske arbejdspladser. Eneste undtagelse er virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, idet certifikatet betragtes som dokumentation for, at arbejdsmiljøet er i orden. Hvis virksomheden har BST-pligt, forsvinder denne, så snart certifikatet er i hus. Hos øvrige BST-pligtige virksomheder forsvinder BST-pligten først, når de screenes. For at give offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med virksomhedernes arbejdsmiljø, bliver de registreret på Arbejdstilsynets hjemmeside, når de er screenet. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er problemer med arbejdsmiljøet, har de mulighed for at give virksomheden påbud om at søge hjælp hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Registreringen sker med virksomhedens navn, adresse og et neutralt, hvidt screeningssymbol, der viser datoen for screeningen. Virksomheder, der får et rådgivningspåbud, registreres herudover med gul eller rød smiley, mens virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat registreres med grøn smiley. Smileyordningen giver signalværdi, det har afgjort betydning, det er noget der kan forstås. Daglig sikkerhedsleder Jette Vangslev, Kolding Kommune Side 1

5 Sygefravær og nedbringelse af ulykker I den offentlige debat fremhæves det ofte, at systematisk arbejdsmiljøledelse fremmer mulighederne for at nedbringe sygefravær og antallet af ulykker. Interviewene med virksomhederne viser imidlertid, at det ofte ikke er udsigten til denne gevinst, der er udslagsgivende for beslutningen om certifikat. Ganske enkelt fordi flere af virksomhederne i forvejen har et lavt sygefravær og kun få eller slet ingen ulykker. Virksomheder, hvor sygefraværet og antallet af ulykker er højt, fremhæver naturligt oftere disse begrundelser, idet en nedbringelse af fraværet vil have betydning for virksomhedens økonomi. Det samme gælder problemstillinger vedr. nedslidning. I kommunerne har det herudover vist sig, at overgangen til selvforsikring af arbejdsskader har været et meget direkte incitament til at nedbringe antallet af ulykker. Politisk beslutning Mens beslutningen om certificering i de private virksomheder typisk udspringer fra sikkerhedslederen og sikkerhedsgrupperne, er beslutningen i de offentlige virksomheder typisk truffet på ledelsesniveau med politisk opbakning. Beslutningen kan f.eks. være truffet i byrådet, af kommunaldirektøren eller direktionen. I enkelte tilfælde udspringer ønsket fra Hoved MED-udvalget. Certificeringen blev politisk bestemt. En medvirkende årsag var, at det udløste en million kroner, som kom retur i arbejdsmiljøafgift. Et af målene var at minimere antallet af ulykker i forbindelse med, at kommunen gik over til selvforsikring. Jette Thorsøe, Thisted Kommune Også strukturreformen har spillet en rolle for beslutningen om at opnå certifikat. Strukturreformen stiller nye krav til opgaveløsning, arbejdsformer og organisering, som kan få stor betydning for arbejdsmiljøarbejdet. Flere af de offentlige virksomheder har derfor kunnet se fordele i at integrere arbejdsmiljø- og kvalitetsarbejde med virksomhedens kerneydelser fra begyndelsen. Dette har f.eks. været tilfældet på Sønderborg Sygehus, hvor der under certificeringsforløbet har været en vis integration med projektet KISS (Kvalitet i Sønderjyllands Sundhedsvæsen) med det mål at høste de lavt hængende frugter. Andre gode grunde Af andre årsager til at blive certificeret nævner virksomhederne, at de ønsker at: Synliggøre virksomhedens arbejdsmiljøindsats Gøre det lettere at fastholde gode medarbejdere og rekrutere nye Højne arbejdsmiljøet på konkrete områder Øge medarbejdernes fokus på ledelsens beslutninger Øge fokus på værktøjer, f.eks. sikkerhedsrunderinger Kigge systemet igennem i fredstid, så de selv kan sætte dagsordenen Synliggøre rummelighed og sundhedsfremme Side 2

6 Skabe et godt image Synliggøre at virksomheden er en god arbejdsplads Opnå PR-gevinst ved at være den første i en branche med certifikat Side 3

7 Processen fra start til mål Valg af standard De fleste private virksomheder, der er blevet arbejdsmiljøcertificeret, har overvejende valgt at blive certificeret efter OHSAS , som er en international standard, mens de offentlige virksomheder navnlig har brugt den danske model, bekendtgørelse 923 af 21/ om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøsystem, i det følgende benævnt bkg Den danske model inkluderer også sundhedsfremme og rummeligt arbejdsmarked, men herudover er der i øvrigt ikke den store forskel på de krav, de to modeller stiller til ledelsessystemet. OHSAS ligner i sin form og opbygning andre standarder inden for kvalitet og miljø, og føles derfor velkendt, for dem som i forvejen har erfaring med kvalitets- og miljøarbejde. OHSAS kan derfor af samme årsag også virke lidt mere formalistisk end bkg Når de private virksomheder har valgt OHSAS har forklaringen i nogle tilfælde været, at beslutningen er truffet på koncernplan, hvor det har været afgørende at inddrage et internationalt aspekt. I andre tilfælde skyldes valget, at man enten har været famlende overfor at inddrage sundhedsfremme og rummelighed eller blot ikke har ønsket at gøre det. Af de interviewede offentlige virksomheder er der en overvægt af virksomheder, som har valgt at anvende bkg Dette skal dog ses i lyset af, at OHSAS først blev accepteret som international standard i slutningen af 2004, og derfor først udkom som DS standard i november Fremover vil denne internationale standard formentlig blive det ledelsessystem, der oftest bliver certificeret efter. På enkelte virksomheder, hvor sundhedsfremme og rummelighed fra begyndelsen har været en del af virksomhedens praksis, har certificeringsbureauet anbefalet at anvende begge standarder, fordi det ikke har været forbundet med ekstra arbejde og omkostninger. Opbakning fra ledelsen Ledelsens engagement er helt afgørende for, om processen bliver en succes. Navnlig den øverste ledelse har betydning i forhold til at fremme medarbejdernes motivation. I de certificerede virksomheder er der generelt stor tilfredshed med ledelsens opbakning og engagement. Mellemledernes engagement er ligeledes af afgørende betydning, da det er via dem, projektets vigtighed skal sælges i resten af organisationen. Sikkerhedsorganisationens/MED systemets rolle På de virksomheder, hvor der er etableret et MED-system, har disse spillet en væsentlig rolle. Navnlig i forhold til at definere systemet og beskrive, hvem der har hvilke kompetencer; f.eks. i forhold til at tage beslutninger, der involverer økonomi. Strukturen er kommet på plads med MED-aftalen, således at ansvaret er blevet placeret i MED-udvalget, hvorfra arbejdsopgaverne er blevet uddelegeret til arbejds- og sikkerhedsgrupper. Arbejds- og sikkerhedsgruppernes opgaver og kompetencer bør klarlægges med dispositionsret inden for en fastlagt økonomisk ramme. Side 4

8 I forbindelse med opbygningen af arbejdsmiljøledelsessystemet kan instruktioner og procedurer med fordel ofte udarbejdes i samarbejde mellem den involverede arbejdsgruppe og lokale repræsentanter, f.eks. udfra en grov opdeling i sikkerhedsområder. Medarbejderinddragelse Virksomhedernes erfaringer viser også, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne hurtigst muligt i processen. Dette kan ske gennem MED-systemet. Involveringen fremmer medarbejdernes motivation, stolthed og engagement og forebygger samtidigt, at medarbejderne føler, at de får trukket beslutningerne ned over hovedet. Inddragelsen af medarbejderne er typisk sket gennem sikkerhedsorganisationen, sikkerhedsudvalget og tillidsrepræsentanten. Flere har nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra de involverede forvaltninger, afdelinger, ledelsen, stabsfunktioner etc. Virksomhedernes erfaringer viser, at de bedste resultater opnås ved at involvere ildsjæle, som kan gå forrest og være med til at holde de øvrige medarbejdere til ilden. Det støtter op om processen, hvis der udarbejdes mødeindkaldelser og referater. I store organisationer bør det være skriftligt og sporbart således at det er tydeligt hvor man skal henvende sig hvis der opstår spørgsmål. Information Alle virksomhederne fremhæver, at det er vigtigt at informere om processen hele vejen igennem og ud i alle kroge af organisationen. Krumtappen i dette arbejde er sikkerhedsgrupperne. Flere virksomheder har med godt resultat anvendt medarbejdermøder til at informere om, hvad certificeringen går ud på. Informationen kan f.eks. ske gruppevis eller på temadage. Kurser som arbejdsmiljøuddannelse, auditorkurser etc. kan også være med til at fremme processen. Nogle har haft glæde af at udgive pjecemateriale om arbejdsmiljøhåndbogen. Det kan også være en ide at lade medarbejderne besøge udvalgte afdelinger/virksomheder i organisationen eller informere via interne personaleblade, nyhedsbreve eller opslagstavler. På virksomheder med intranet har denne kommunikationskanal fungeret vældig godt. Kommunikationskanalerne bør selv sagt vælges ud fra, hvordan medarbejderne foretrækker at modtage information. Netværk og besøg på andre virksomheder Flere virksomheder, navnlig private, har før eller under certificeringsprocessen besøgt store virksomheder som f.eks. Grundfos og Danfoss for at høre om deres erfaringer med at gennemføre certificering. Også Falck og Politiet har bidraget til erfaringsudveksling gennem dialog og kurser. Andre virksomheder, overvejende kommuner, har haft udbytte af at deltage i egentlige netværk, hvor man har udvekslet erfaringer. Generelt oplever de virksomheder, som har prioriteret at konsultere andre, at dette har været gavnligt for processen. Side 5

9 APV er certificeringens fundament Certificeringsprocessen tager i praksis udgangspunkt i virksomhedens APV-arbejde, som er omdrejningspunkt i kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø. Virksomhederne har gennemgående været tilfredse med det APV-arbejde, de har haft før processen, men har i løbet af processen kunnet konstatere mangler i den eksisterende APV, f.eks. i forhold til manglende eller mangelfulde handlingsplaner. Processen virker som en opkvalificering af APV og betyder derfor, at APV processen bliver sat i system og derigennem kommer til at fungere bedre, f.eks. gennem systematisk inddragelse af Arbejdstilsynets vejvisere. Nogle af virksomhederne har opnået en gevinst ved, at APV-arbejdet er blevet forenklet ved at indarbejde metodekrav i standardskemaer og opstramning af sikkerhedsgruppens ansvar. Der er en tendens til, at de certificerede virksomheder nu evaluerer deres APV årligt og ikke kun hvert 3. år, som loven stiller krav om. APV en inddrages på den måde i ledelsens evaluering af systemet og er dermed med til at gøre systemet mere dynamisk. Mål og målsætninger for arbejdsmiljøindsatsen Mål og målsætninger er en central del af arbejdsmiljøarbejdet, som skal inddrages/revideres i virksomhedens politikker. Det er typisk ledelsen, som i samarbejde med sikkerhedsudvalget opstiller mål og målsætninger for arbejdsmiljøarbejdet. Mange virksomheder har oplevet, at der er mangler inden for kortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner for det psykiske arbejdsmiljø. Flere har derfor fået udarbejdet trivselsundersøgelser, som sammen med APV en har været ledelsens udgangspunkt for at opstille mål, målsætninger og handlingsplaner for arbejdsmiljøet. Forpligtigelsen til at overholde en arbejdsmiljøstandard, som ligger ud over lovgivningen betyder, at virksomhederne i mange tilfælde også vælger at arbejde målrettet med holdninger og forbedringsmuligheder. Virksomhedernes handlingsplaner og årsplaner kommer på den måde til at spille en væsentlig rolle i opgaven med at fastholde fokus og skabe resultater. Certificeringsforløbet Selve certificeringen bliver typisk organiseret i et faseforløb, som forløber således: Indledende gennemgang af dokumentation og arbejdsmiljø. Her kan det være en fordel med sparring af konsulenter fra en arbejdsmiljørådgiver (BST) og certificeringsbureauerne. F.eks. til at få foretaget GAB-analyser Kortlægning af arbejdsmiljøet. En APV er ikke nødvendigvis tilstrækkelig, idet APV en skal være kvalificeret og medtage alle relevante arbejdsmiljøforhold. Bl.a. på kemiområdet vil dette ofte ikke være tilstrækkeligt. Opbygning af systemet. Uddannelse af auditorer og gennemførelse af præaudit før hovedefterprøvning. Hovedefterprøvning. MED-udvalget kan ofte give hjælp til processen og med fordel medvirke ved audit og information. Side 6

10 Ca. 3 måneder før hovedefterprøvningen foretager certificeringsbureauet typisk en præaudit for at give mulighed for at korrigere eventuelle afvigelser før selve hovedefterprøvningen. En hovedefterprøvning er et systemcheck, som foretages et centralt sted i virksomheden. I de tilfælde, hvor hele virksomheden ikke bliver gennemgået ved hovedefterprøvningen, sørger certificeringsbureauet for, at dette sker inden næste hovedefterprøvning, som skal foretages senest 3 år senere. I kommunerne er hovedefterprøvningen typisk foretaget over 2 dage af 2 auditører. BST har fungeret som ekstern rådgiver for flere af virksomhederne i alle faser frem til certificering. Herudover har virksomhederne hentet rådgivning hos rådgivende ingeniørfirmaer og leverandører (typisk om kemiske produkter og rengøringsmidler). I nogle tilfælde har certificeringsbureauet planlagt hele procesforløbet og fungeret som en art projektleder. Ressourceforbrug Virksomhederne angiver, at certificeringsforløbet er ressourcetungt, men at det tjener sig ind i den sidste ende. Det betaler sig at indhente tilbud fra flere bureauer, idet de pristilbud de giver, kan variere meget. Virksomhederne giver eksempler på variationer på op til 100 % for det samme forløb. Det ser dog ikke ud til, at nogen konsekvent er dyrere end andre. Omkostninger til certificering ligger fra for mindre virksomheder og op til for store offentlige virksomheder. Hertil kommer omkostninger til udstyr, inventar og andre mangler, som man ved eftersyn når frem til er påkrævet for at kunne opnå certifikatet. Ressourceforbruget (arbejdstid) til certificeringsprocessen for sikkerhedsorganisationen varierer betydeligt med virksomhedens størrelse. I de private virksomheder er yderpunkterne lige fra ikke særligt belastende i de mindre virksomheder og op til ½ årsværk i de store. I de offentlige virksomheder svaret ressourceforbruget typisk til 1½ årsværk alt i alt, men varierer fra ½ til 2 årsværk. Intern audit Sikkerhedsrunderinger og intern audit er gode værktøjer til at afdække mangler i arbejdsmiljøarbejdet, og er derfor vigtige opgaver for sikkerhedslederen og sikkerhedsorganisation En intern audit (evt. tema audit) foregår typisk ved, at man gennemgår sit eget område. Det kan være en fordel at bytte rundt mellem afdelinger eller benytte en ekstern konsulent, så der bliver set på forholdene med friske øjne. Intern audit opleves som et særdeles brugbart værktøj, som bidrager til en løbende justering og forbedring af håndbog, arbejdsprocesser og fremgangsmåder. Det er derfor også vigtigt at afsætte ressourcer til dette arbejde. Specielt hvis der sker udvidelser eller ændringer af organisationen. Side 7

11 Kurser Processen vil ofte vise, at der er medarbejdere, som mangler lovpligtig/meget relevant uddannelse i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager, f.eks. arbejdsmiljøuddannelse, 1. hjælp eller et kursus i isocyanater. Flere har ligeledes gennem besøgsrunder opdaget, at der er medarbejdere, der har behov for intern oplæring og instruktion. Flere af de interviewede virksomheder har afholdt arbejdsmiljøuddannelse og/eller auditkurser for arbejds- og sikkerhedsledere samt kvalitetsmedarbejdere. Af andre uddannelsesinitiativer kan nævnes kurser og temadage om voldspolitik, medicin, kemi, alternativ energi etc. Dokumentation af forløbet En synlig drejebog eller projektplan for processen kan være en god ide, men er ikke afgørende. Nogle har brugt en tidsplan i forhold til præaudit og hovedefterprøvning, andre et idekatalog eller en procesbeskrivelse. I andre tilfælde har man valgt at følge op på opgaverne, efterhånden som de har meldt sig i takt med, at processen er skredet frem. I processen er der en del skrivearbejde og andet praktisk arbejde, som skal organiseres og udføres. Virksomhederne fortæller, at det er praktisk med en fast referent, f.eks. sikkerhedslederen, en systemansvarlig TAP er, en opkvalificeret sekretær eller en arbejdsgruppe. En del virksomheder har med fordel også inddraget BST i denne fase eller fået hjælp fra personale- eller arbejdsmiljøafdelingen. Hvis virksomheden har en arbejdsmiljøkonsulent, er denne selvfølgelig oplagt som tovholder og praktisk ressource. Det kan være en rigtig god idet at dokumentere forløbet, f.eks. i form af en logbog for SiG. Brug af systemet i dagligdagen Flere virksomheder fremhæver, at de oplever systemet som fleksibelt i hverdagen, og at arbejdsmiljøhåndbogen fungerer som opslagsværk, og derfor er en stor hjælp i det daglige. I den forbindelse fremhæves vigtigheden af, at systemet opleves som tilgængeligt og overskueligt. Virksomhederne fremhæver, at det er vigtigt, at ledelsen, sikkerhedslederen, sikkerhedsorganisationen, sikkerhedsgruppen og en evt. arbejdsmiljøafdeling kender systemet til bunds, mens medarbejderne kun behøver at kende de dele af systemet, der vedrører deres specifikke arbejdsområder. I den forbindelse kan det derfor være en god ide at udarbejde en kort version (pixiudgave) af håndbogen. Flere oplever, det er nemmere at få en pixiudgave ud i alle krogene og dermed kendt af flest mulig i organisationen. Tidsfaktoren betyder også en del. Jo længere tid systemet har været i drift, des mere vedkommende og positivt opleves det af den enkelte medarbejder. Ved organisationsændringer kan der dog godt være nogen, som oplever systemet som besværligt, især hvis de ikke har været med i processen fra starten. Side 8

12 Faldgruber Der er ikke mange direkte faldgruber i arbejdet, men flere af de interviewede fortæller, at det har været svært at sortere godt fra dårligt i de systemer, de tidligere har brugt til at strukturere arbejdsmiljøarbejdet og designe systemet, så det på en gang er både enkelt og rummeligt. Nogle af de meget store organisationer har også oplevet problemer med, at der til trods for høje minimumstandarder overalt i organisationen samtidigt også er store niveau- og kulturforskelle mellem enkelte enheder. Man skal derfor passe på med, hvilken detaljeringsgrad man vælger og sørge for konsekvensrettelser og dokumentstyring. Tidspres kan ligeledes være et stort problem, og man skal passe på, at man ikke får for travlt sidst i forløbet. Processen bør have et tidsforløb på 6-9 måneder, hvis man vil være rimelig sikker på succes. Ellers er der risiko for, at medarbejderne oplever, at arbejdsmiljøledelsessystemet bliver trukket ned over hovedet på dem. Side 9

13 Resultaterne hvad har virksomhederne opnået? Vi er glade og stolte af vores grønne smiley Risikokoordinator Jette Thorsøe, Thisted Kommune Arbejdsmiljøet i dag De certificerede virksomheder oplever alle, at processen har forbedret deres arbejdsmiljø. De fremhæver, at de har opnået et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde med langt mere fokus på synlighed, risikostyring og eftersyn end tidligere. De oplever også, at de udarbejdede arbejdsmiljøredegørelser og arbejdsmiljøpolitikker er med til at skabe overblik. Arbejdsmiljøet er med andre ord blevet løftet og mere målrettet. Der bliver hurtigere taget fat i problemerne, fordi man taler mere om arbejdsmiljøet i det daglige og er mere opmærksom på det. Det er blevet nemmere at håndtere arbejdsmiljøproblemer. Vi er blevet mere fantasifulde til at løse problemer og forebygge. Det har udviklet vores kreativitet Områdechef Grethe Ravnsbæk, Lokalcenter Viby, Århus Kommune En virksomhed beskriver, at tiden før og efter certificeringen er 2 forskellige verdener. Fra at have arbejdet med arbejdsmiljøet, fordi man skulle, til nu, hvor man har et praktisk værktøj og personligt engagerede medarbejdere. Konkret har certificeringen også medført, at antallet af ansøgninger til nye stillinger stiger. Dette gælder især indenfor socialområdet, hvor det kan være svært at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Arbejdsmiljøproblemerne er også blevet nemmere at håndtere rent praktisk. Primært fordi håndbogen på en effektiv og forståelig måde beskriver systemet og angiver, hvilke fremgangsmåder, der skal anvendes. Det betyder samtidigt, at medarbejderne oplever, at det er legitimt at bruge tid på sikkerhed, værnemidler, ulykkesforebyggelse etc. Sikkerhedsgrupperne og medarbejderne oplever, at det er blevet nemmere at få ting igennem. Certificering forpligter, og i kølvandet heraf opstår kreative og fantasifulde problemløsninger og forebyggelse af problemer. Kommunerne fremhæver dog, at dette navnlig er et bevillingsspørgsmål. De svar, der gives i kommunerne om dette emne, hænger tydeligt sammen med, hvordan man har oplevet ressourcetildelingen under certificeringsprocessen. Sygefravær Umiddelbart har succeskriteriet for virksomhederne været at opnå certifikatet, men mindre fravær, færre ulykker og bedre trivsel på arbejdspladsen har også været succeskriterier for flere af virksomhederne. Certificeringen betyder, at virksomhederne måler mere på arbejdsmiljøet i dag end tidligere. Det gælder bl.a. handlingsplaner, APV, runderinger og sygefravær, men ikke på personaleomsætning. Det er oplagt at måle på sygefraværet, men der er stadig blandede resultater. Nogle virksomheder angiver, at fraværet er svagt faldende, andre angiver fald på op til 5 %, hvilket i store virksomheder betyder en besparelse på millionbeløb. Side 10

14 På andre virksomheder kan man ikke måle en ændring, enten fordi man fra begyndelsen har haft meget lavt fravær eller fordi man først lige er begyndt at måle, og derfor ikke har tidligere resultater at sammenligne med. Virksomhederne har dog overvejende den holdning, at et klart arbejdsmiljøfokus giver lavere sygefravær, og at der dermed er penge at hente. Vi har i forbindelse med certificeringen reduceret vores sygefravær fra 10,1 % til 5,8 %, hvilket har givet en besparelse på 1 million kroner om året. Hvis vi når vores mål om at komme ned på 3,5 %, er der yderligere kr. på bundlinien. Det er tal der er til at forstå Fabrikschef Henrik Jacobsen, Spæncom A/S Ulykker Virksomhedernes ulykkesstatistikker viser et tilsvarende billede. På de virksomheder, hvor man fra begyndelsen næsten ikke har haft nogen ulykker, kan det være svært at se effekten, og disse virksomheder sætter derfor typisk mere fokus på nærved ulykker. Certificeringen har haft indflydelse på ulykkesstatistikken. Den går nedad. Vores ulykkesanalyser er også forbedret. Arbejdsmiljøkonsulent Anne Marie Laursen, Herning Kommune Målingerne er typisk startet for nylig, og effekten kan derfor endnu ikke ses for alvor, men der er forventninger. Nogle nævner, at de på grund af den øgede fokus har registreret en stigning i antallet af anmeldelser. Det generelle billede er dog, at antallet af ulykker er nedadgående og at de ulykker, der sker, analyseres bedre. I enkelte af de store virksomheder siger man også, at de har sparet betydelige beløb, fordi det lavere ulykkestal giver lavere sygefravær og færre afbræk i produktionen. De fleste nævner, at der er øget fokus på nærved-ulykker. Nogle har styr på det og registrerer rub og stub, men de fleste siger, at dette punkt skal forbedres, både i forhold til dokumentation og antallet af anmeldelser. Nogle parametre er lidt sværere at måle. Det gælder bl.a. rummelighedsprojekter, skånejobs, tilknytningspolitik og trivsel. I forhold til sidstnævnte har flere virksomheder med et godt resultat brugt AMI s spørgeskemamodeller og lignende værktøjer. På virksomhederne oplever de også, at de kan se og mærke, at det går i den rigtige retning. Adfærden er ændret væsentligt, og det forbedrer trivslen markant. De certificerede virksomheder oplever ikke nødvendigvis, at de har fået flere medarbejderressourcer til at håndtere arbejdsmiljøarbejdet, men i takt med at arbejdsmiljøet er blevet mere synligt, er der også kommet større opmærksomhed på at bruge kræfterne bedre. Til gengæld oplever de fleste, at det er blevet lettere at få bevilliget økonomiske midler til at skabe konkrete forbedringer. Side 11

15 Certificeringen har resulteret i et meget mere systematisk arbejdsmiljøarbejde, det er meget nemmere at få ting igennem, certificeringen forpligter. Arbejdsmiljøkonsulent Nis Kjær, Silkeborg Kommune Proces uden certifikat Flere af de interviewede virksomheder udtrykte betænkelighed ved kompleksiteten i ledelsessystemerne og de omkostninger, der er forbundet med selve certificeringen og vedligeholdelsen for at opretholde certifikatet. Økonomien har derfor afholdt flere af de interviewede virksomheder fra at opnå selve certifikatet. Flere af disse virksomheder har imidlertid haft samme glæde af processen som de øvrige virksomheder. Et eksempel er Møllebakken i Fjellerup, som har indført arbejdsmiljøledelse, men ikke er certificeret pga. omkostningerne til selve certificeringen. Sygefraværet havde stor betydning for beslutningen om at indføre arbejdsmiljøledelse. Vi lå på den forkerte side af gennemsnittet, og det er faldet til under gennemsnittet. Vi er blevet rigtig gode til at registrere nærved-ulykker. Trivslen og sammenholdet er forbedret. Vi tager vare på hinanden. Erik Pedersen, Møllebakken, Fjellerup Inspiration til det videre arbejde Der er mange kilder til inspiration i arbejdet med at forankre indsatsen. Mange nævner temadage som en mulighed, men også studieforløb, input fra kolleger, sparringspartnere, ERFA i Industrien, Green Network og andre netværk nævnes som inspirationskilde. Herudover nævnes specifikt: Arbejdstilsynets fokusområder, ulykkesstatistik, samfundsdebat, arbejdsmiljødebatten andre udefra kommende impulser, gensidig inspiration i virksomheden og BST konferencer. Side 12

16 Perspektivering og gode råd Det er i den daglige indsats, interne audits, arbejdet med forebyggelse af ulykker og sygefravær, at virksomhederne oplever, at processen giver resultater. Flere nævner strukturreformen som et vilkår, som kan få afgørende betydning for processen fremover, men det er også tydeligt, at reformen ansporer til at være på forkant og bevare initiativet i en tid med sammenlægninger. Gennemgående ville alle de virksomheder, JobLiv Danmark as har talt med, gøre processen om igen. Hvis de kunne starte forfra nævner enkelte, at de ville afsætte mere tid og måske gøre tingene i en lidt anden rækkefølge. Følgende liste er en uprioriteret liste over de afsluttende gode råd og erfaringer, de interviewede virksomheder gerne vil give videre til andre virksomheder, som skal i gang med certificering: Det ville have været gavnligt for os, hvis vores håndbog havde været færdig 6 måneder før den egentlige certificering. Sæt tid nok af til processen vi havde brug for mere, end vi forventede. Det er vigtigt med ordentlig rådgivning - eksternt og internt. Der skal være tilstrækkeligt MED-ressourcer. Keep it simple! Ledelsens opbakning er afgørende. Man skal informere og medinddrage helt ud i alle kroge. Det er vigtigt, at få folk med. Lyt efter, hvad medarbejderne siger. Find ildsjælene og lad dem gå forrest. Find ressourcerne, du får dem igen. Få medarbejderne med fra starten. De skal begejstres. Kommunikationen er vigtig. Ændringer skal ske i små skridt, ikke på en gang. Hold målet for øje. Informationsmøder med certificeringsbureauet er en god ide. Sørg for at der er dialog omkring certificeringsprocessen. Side 13

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN?

ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? MILJØ- OG SOCIALSEKRETARIATET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT HVORFOR OG HVORDAN? Arbejdsmiljøcertifikat hvorfor og hvordan? Der er alvorlige arbejdsmiljøproblemer på over halvdelen af virksomhederne inden for

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k

udgiver: design og produktion: tryk: g r e e n n e t w o r k arbejdsmiljø manual udgiver: Green Network design og produktion: Aakjærs a/s, Vejle, medlem af Green Network tryk: Jelling Bogtrykkeri A/S, ISO 14001 miljøcertificeret. Manualen er trykt på MultiArt Silk.

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Klar til nye muligheder

Klar til nye muligheder 1. Klar til nye muligheder 1.Præsentation 2.Hvad er HSEQ 3.Krav til underleverandører 4.Motivation for certificering 5.Mulige effekter af HSEQ certificering 6.Krav til certificering 7.Forudsætninger for

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø via god ledelse. Systematisk arbejdsmiljøledelse

Sikkert og sundt arbejdsmiljø via god ledelse. Systematisk arbejdsmiljøledelse Sikkert og sundt arbejdsmiljø via god ledelse Systematisk arbejdsmiljøledelse Helle Birk Domino arbejdsmiljøkonsulent Landscentret, Plan & Miljø Gevinster ved sundt og sikkert arbejdsmiljø Færre arbejdsskader

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

1 Arbejdsmiljøarbejdet. - Helt enkelt 2 APV. 3 Kommunikation. 4 Daglig drift. 5 Særlige situationer. 6 Tjek af arbejdsmiljøledelsessystemet

1 Arbejdsmiljøarbejdet. - Helt enkelt 2 APV. 3 Kommunikation. 4 Daglig drift. 5 Særlige situationer. 6 Tjek af arbejdsmiljøledelsessystemet Håndbog om Arbejdsmiljøledelse - Helt enkelt 1 Arbejdsmiljøarbejdet 2 APV 3 Kommunikation 4 Daglig drift 5 Særlige situationer 6 Tjek af arbejdsmiljøledelsessystemet Arkiv 7 Aktive handlingsplaner 8 Afsluttede

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse April 2013 - side 1 WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse Den årlige arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøloven indeholder krav om, at arbejdsmiljøorganisationen årligt drøfter og tilrettelægger

Læs mere

Praktiske erfaringer med arbejdsmiljøcertifikat og arbejdsmiljøledelse

Praktiske erfaringer med arbejdsmiljøcertifikat og arbejdsmiljøledelse - inspiration til virksomheder Forord I 2001 udviklede Branchearbejdsmiljørådet for service- og, BAR S&T, i samarbejde med KPMG et værktøj, der skal støtte og inspirere virksomheder til at opbygge et ssystem,

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010

Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Driftssekretariatet Personaleservice 2007/19952-003 Godkendt d. 30. juni 2008 Strategi for arbejdsmiljøarbejdet 2008-2010 Halsnæs Kommune august 2008 1 INDLEDNING...3 1.1 Sikkerhed, sundhed og trivsel

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Risikostyringskonference 2013. Struer Kommune, 96 84 84 94 struer@struer.dk, www.struer.dk

Risikostyringskonference 2013. Struer Kommune, 96 84 84 94 struer@struer.dk, www.struer.dk Risikostyringskonference 2013 1 Tidlig trivselsindsats kan ses på bundlinjen Daglig arbejdsmiljøleder Britt Harpøth Trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Pagter 2 Lidt om Struer Kommune 22.000 indbyggere,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE for 2003 Med handlingsplan for 2004

ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE for 2003 Med handlingsplan for 2004 - på toppen siden 1969 ARBEJDSMILJØREDEGØRELSE for 2003 Med handlingsplan for 2004 Arbejdsmiljøredegørelsen for 2003 er en opsummering af arbejdsmiljøtiltag igangsat i 2003 og handlingsplan for år 2004.

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant

Arbejdsmiljø. På arbejdsmiljøets vegne. om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø På arbejdsmiljøets vegne om arbejdet som sikkerhedsrepræsentant På arbejdsmiljøets vegne er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen henvender sig især til nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker AM 2012 Ole Ryssel Rasmussen Tlf. 30 10 96 92 orra@alectia.com Jasper Eriksen Tlf. 30 10 96 85 jaer@alectia.com Uddannelse af arbejdsmiljøgrupperne Nye

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 2 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere sikkerhedsorganisationens

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007

Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 Arbejdsmiljøredegørelse for 2007 I juni måned 2006 blev 3F/3FA arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. Arbejdsmiljøcertificeringen er et signal til omverdenen

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015. INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen

APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015. INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen APV-nyhedsbrev nr. 1 marts 2015 INDHOLD APV og trivselsundersøgelsen 2015 Fysisk APV løbende APV Psykisk APV trivselsundersøgelsen o Lokale spørgsmål Validering af arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Fundamentet. Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver

Fundamentet. Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver SIKKERHED OG TEKNIK ARBEJDSMILJØ OG MILJØ TRIVSEL, SUNDHED OG SYGEFRAVÆR LEDELSE OG ORGANISATION Toppen af pyramiden symboliserer arbejdslivet og arbejdsmiljøet, der fuldender pyramiden og det hele menneske.

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Evaluering af projektet Styrkelse af den forebyggende indsats over for arbejdsulykker gennem arbejdsmiljøledelse

Evaluering af projektet Styrkelse af den forebyggende indsats over for arbejdsulykker gennem arbejdsmiljøledelse Evaluering af projektet Styrkelse af den forebyggende indsats over for arbejdsulykker gennem arbejdsmiljøledelse 9. marts 2006 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Forord

Læs mere