Hirtshals den 9. september Borgmester Arne Boelt Viceborgmester, udvalgsformand Daniel Rugholm Direktør Jens Otto Størup

Transkript

1 1 Hirtshals den 9. september 2014 Borgmester Arne Boelt Viceborgmester, udvalgsformand Daniel Rugholm Direktør Jens Otto Størup Ved Skolen Hirtshals Telefon hirtshalsskole@hjoerring.dk Forvaltningsdirektør Jesper Carlsen Skolechef Karsten Poulsen Som det fremgår af pressemeddelelsen udsendt fredag den 5. september 2014 har Hjørring kommune udarbejdet en plan, som skal realisere en reduktion af budgettet for børne-, skole- og uddannelsesudvalgets område på kr ,00 om året. Der lægges op til, at Hirtshals skole skal reduceres med et undervisningssted, nemlig Tornby. Horne- og Hirtshals undervisningssteder bevares ifølge forslaget. Da vi anerkender de økonomiske udfordringer, Hjørring Kommune står med, så er vi indstillet på, at Hirtshalsområdet skal bære sin del af besparelsen. Imidlertid har vi et ønske om at finde udveje for at bevare en decentral struktur, så alle vore undervisningssteder kan bevares i en fremtidig struktur. Vi vil sandsynliggøre, at der kan opnås besparelser uden at lukke Tornby undervisningssted, som modsvarer det forventelige provenu ved nedlæggelsen.

2 Side 2 Vi vil ikke her diskutere de fordele og ulemper, der er ved en decentral struktur, da vi mener, at argumentationen er kendt, men blot koncentrere os om de økonomiske aspekter. Provenu ved nedlæggelse af Tornby undervisningssted: Hvis man isolerer de udgifter, der berører bygninger ( lys, varme, rengøring, teknisk service, bygningsforsikring) koster Tornby Undervisningssted kr. 2.4 mill. ( beregnet til forvaltningen uge 36 med udgangspunkt i regnskabsåret 2013). Beløbet på disse 2,4 mill. er med andre ord det beløb, der direkte kan spares ved nedlæggelse. Udgiften til undervisning følger jo eleverne. Besparelsesrationaler: Vi har følgende, mulige rationaler: 1. Optimering af klassekvotienten er det helt afgørende aspekt i forslaget til omstilling. Hvordan ser det ud i Hirtshalsområdet? I skoleåret 14/15 har Hirtshals Skolecenter en klassekvotient på 21,3 elev/klasse. Kvotienten kunne uden videre hæves til 23,5 elev/klasse, idet vi har valgt den lavere kvotient af pædagogiske grunde ( bl.a. øget inklusion af tidligere G1-elever og nye 2- sprogselever i fase 3) og under hensyntagen til elever/forældre. Det vi kunne have gjort er: danne tre 9. klasser i stedet for fire (79 elever), danne tre 7. klasser i stedet for fire (79 elever). Desuden kunne der arbejdes med at flytte elever rundt mellem undervisningsstederne, således at vi altid optimerer klassestørrelserne. En sådan løsning er forudset i strukturen, da skolecenteret jo ikke består af 3 selvstændige skoler, men alene af 3 undervisningssteder. Hermed er der åbnet for, at ledelsen kan beslutte den optimering, der nævnes. Det er ikke brugt på nær en enkelt gang. For at kunne realisere det på en respektfuld måde, så forudsætter det en direkte dialog med forældrene, og det forudsætter ligeledes, at transporten mellem undervisningsstederne kan gøres mere smidig end nu. Det ville vi selv kunne påtage os med den bus, som vi

3 Side 3 alligevel har planer om at indkøbe til pædagogiske initiativer ud af huset. Vi er af den opfattelse, at forældrene på de 3 undervisningssteder vil være imødekommende overfor det her, hvis det kan betydes dem, at klasseoptimeringen er en forudsætning for at kunne bevare de 3 undervisningssteder. Hvis vi går det nuværende og kommende elevtal igennem, så vil vi med en beskeden klasseoptimering kunne nedsætte antallet af klasser med 4. De deraf følgende besparelser på lærerkontoen kan opgøres til Kr. 2 mill i og ligeledes i I de næstfølgende år bliver det nødvendigt med bussing for at opnå provenuet. I kommende skoleår er der 97 børn klar til bh.kl. Ud af 9. årgang går 79 elever. Så vi kan altså holde elevtallet i I skoleåret 16/17 er der en vis nedgang i børnetallet i bhkl., idet der er 73 børn tilmeldt børnehaverne; dertil kommer børn i den private børnehave og evt. flygtningebørn. Så vi forventer, at skolens elevtal i bhkl vil være på nogle af firs børn, nogenlunde på nuværende niveau. Ved inddragelse af forældrene forventer vi forståelse for den førnævnte optimering, så vi fortsat kan realisere de nævnte besparelser på klassekvotienten. 2. Vi foreslår at der dannes et Børnedistrikt Hirtshals med virkning fra , der har ansvar for børn fra 0 år og frem til udgangen af 9. klasse: a. Én fælles ledelse af skoler og daginstitutioner: Hirtshals. Besparelse 1 stilling kr årligt. b. Én fælles administration og økonomi i Børnedistrikt Hirtshals c. Én fælles teknisk serviceafdeling for både skoler og daginstitutioner d. Èt fælles kompetencecenter herunder 2-sprogcenter e. Fire børnehaver/vuggestuer: 2 i Hirtshals og 1 i Horne og 1 i Tornby.

4 Side 4 f. Fælles ledelse og personale af skoledel og daginstitutionsdel i både Horne og Tornby- dvs. et lokalt børnecenter. Hvad rationalet kan blive ved en sådan organisering kan være usikkert, men det vil ikke være ubetydeligt. Det vil på dette tidspunkt være useriøst at skønne over besparelsen. Men der kan hurtigt optages forhandlinger om det, da dagtilbuddet og skolen i forvejen har beskrevet en række fælles strategier, som omfatter fællesskab på en række af disse områder. Disse strategier er besluttet, så vi i fællesskab kan danne den røde tråd for børn fra 0 til 16 år. 3. Tilpasning af skolernes fysiske størrelse i forhold til antal elever. På Hirtshals Skole er der ikke ledig plads. Hver m2 er udnyttet, og der burde være mere råderum her, specielt for fase 3. Der er ikke engang et klasselokale pr. klasse. Status for skoleåret 2014/15: Hirtshals: 9199 m2/608 elever = 15 m2/elev Horne: 4320 m2/183 elever= 24 m2/elev Tornby: 3883 m2/127 elever= 31 m2/elev. Tallene viser klart at der er god plads på Horne og Tornby, hvilket også opleves i praksis i dag. Derfor foreslås, at antal m2 tilpasses det antal børn, der er og forventes at være i årene, der kommer. Ledig bygningsmasse/ lokaler/m2 fjernes, hvorved der spares forbrugsudgifter, rengøring og teknisk service. Hvis man tog m2/lokaler ud af drift på Horne og Tornby skoler, så der var 18 m2/elev kunne der fjernes 2623 m2 svarende til 32 % af det nuværende areal. Til bygningsdrift incl. rengøring tildeles 319 kr/m2 svarende til en besparelse på kr. årligt. Hertil kommer en besparelse på skønsmæssigt 25% af forbrugsudgifterne: X 0,25= 0,278 mill. kr. årligt ( udgangspunkt i faktuel udgift 2013).

5 Side 5 En samlet besparelse på 1.1 mill. kr årligt på bygningsdrift. Ledig/overflødige lokaler kunne fjernes eller blot lukkes ned for et minimum af driftsudgifterne. Samlet provenu kr. 3, ,00 pr. år. Afsluttende: Det er skolens absolutte overbevisning, at det realiserede provenu, som er påvist overfor, og som ved en beslutning om etablering af et fælles pædagogisk center i Hirtshals-området uden vanskeligheder kan præstere endnu større besparelse end de nævnte. Det er derfor vores opfattelse, at vi har påvist, hvordan vi kan videreføre nuværende skolecenter og levere det besparelsesprovenu, som byrådet forventer. Søren Chr. Jensen skoledistriktsleder