iffi&ruhw&ffiffiqffi ffiruffi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "iffi&ruhw&ffiffiqffi ffiruffi"

Transkript

1 iffi&ruhw&ffiffiqffi ffiruffi %,,st- f-'',":ii i! ' å..,:.! Å1. F,i\ ii;*# 1$ i. 1,,;.))." ':.'q 5' f

2 DBN DANSKE STAT DAI\MARKS LAI\D I SKILDRINGER AF' C. C. CLAUSEN OG J. J. NIELSEN fred FBISER, TEKSTILLIISTR/ITIOIIER OA KUITSTBILAO GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN

3 TRYKT HOS NIELSEN & LYDICTIE.

4 JlLLÅND I\Ialt og Andst Herreder. ligger Heden, af Natur som den Hede, vi har skildret i Ringkøbing Amt, Bakkeøer og Flader, Genstand for det samme Opdl'rkningsarbeide. Grindsted er Hovedbyen i Slavs Herred, rned Apoteh, Læge, Epidemisygehus, Købrnænd. Haandværkere; den ligger oppe ved Mergelsporet. Men den morsomste By for en Fremmed er Vorbasse, og helst skal man komme der først i August, naar det store Vorbassemarked holdes. Ligesom man, hvis man vil se Vendelboere samlede, skal tage til Hjallerupmarhed, ser man intetsteds Sydjyder i større Flok og Følge end paa Vorbasse Marlied. Det gaar tilbage til tr{i<tdelalderen og staar sorn de andre gamle, store nlarlieder i Forbindelse med Yalfarten til en hellig Krlde, der laa i Kirliegaardens sydvestlige Hjørne. Som ved alle gamle triarkeder, mest dem ude paa Landet, hørte Slagsmaal og helst blodige Skrarnrner til et ret Marked. Regeringen henlagde derformarliedet til Kolding, men Aarhundreders \ralre var stærliere end l(ongcn, Vorbasse Marked vedblev at holdes. Det er kun l5'hkedes at fal det forlagt til en anden Dag. Det varede før flere Dage, nu hun 6n Dag. Yi har jo faaet andre Glæder end Drik og f)ans og Handel paa Markeder, og soln vore Ehsportforhold nu er ordnede, er der ikke rnere den Trang til lange l\iarkeder sonr før. Og dog fornemmer nran intetsteds saa levende, hvad et Marked er og var for en Egn, som her, hvor der var langt til nærrneste By. Her er Markedet endnu en Fest, Stedet, hvor man ses med Aars Mellemrum, hvor rnan sætter hinanden Stævne, hvor man spørger nyt ved Kaffepunscherne helt op ad Horsens og Herning til, fra Kolding lige over til Varde. Thi saa viden om fra kommer rnan kørende til Vorbasse Marked. Stednavne paa Krat og Lund, viser, at der i Vorbasse som i saa mange andre Hedeegne har været store Skove, før Landet sprang i Lyng. Der har ogsaå en Gang været 3 Kirker i dette Sogn. Den sorte Død, der faar Skyld for saa nreget, siges ogsaa at have affolket dette Sogn, saa der kun var en gammel Kone og hendes Datter tilbage. Hun ægtede en vejfarende Karl, der kom nord fra, og fra dem stammer saa Folkene der ned. Da Regeringen i det 18de Aarh. søgte at opdyrke Heden, sendte den ogsaa tyske Kolonister ud til Vor- Fig Ved Rlaavands lluk. Postvognen konrmer. basse og RandbøI. Disse Iik i Vorbasse Sogn anvist de øde Byer Knurborg og Skjoldbjærg, der omdøbtes til Frederiksnaade og Molktenberg. De nye Navne holdt sig, men de fleste Kolonister drog snart bort. 4. LANGS KONGEAAEN. ASKOV. De fleste kender sikkert kun det sydlige Jylland fra Kupevinduet, naar man om Eftermiddagen kører fra Kolding vester paa til Esbjærg. Men man faar ikke ret noget Indtryk af Landet paa den Maade, hverken af de smukkeste Egne eller de frugtbareste Marker. Kun altfor tit ser man ud over en flad, trøstesløs Egn, der mørkner af Lyng og llede. Men man ser dog en Række store Stationsbyer, der er i livlig Opkomst, Lunderskov, hvor Banen drejer af ned gennem det østlige Sønderjylland, og hvor der lidt længer mod Sytl ligger den store Stationsby Vamdrup med over 1500 Indb., Vejen, Holsted, Brammminge, hvorfra Banen gaar over Ribe ned til Tønder og længer mod Syd gennem det vestlige Sønderjylland. Og Stationsbyerne er nu en Gang en god Gradmaaler for en Egns I(aar, for dens Næringsliv og dens Jorders Frugtbarhed. Dette sydlige Jylland, Kongeaalandet, sonl nran maaske hunde kalde det efter den Aa. der paa det store, midterste Stykke danner Grænsen, er de Herreder, tre Gjørding, Malt og Andst. I deres nordlige Sogne har Heden endnu godt Tag, nrcn ned ad Kongeaaen til kommer der Ler i Grunden i Stedet for Sand, Muldlaget bliver tykhere. Og den salnme Forandring til det bedre foregaar fra Vest til Øst, alt som Landet højner sig op rnod Jyllands Højdeegn. Andst Herred, der strækker sig lige ind til Kolding Bygrund, er Amtets frugtbareste Herred, særlig i dets sydlige Sogne kan man træile Gaarde paa op til 18 Td. Hartkorn. Selv det daarligste af Herrederne, det rnidterste, Malt Herred, hvor der mod Nord er sandede Jorder. har fra Arilds Tid haft Ord for at avle meget rent Korn, der gav lyst Brød. Og Bønderne ovre i disse Egnc har i lange Tider været Selvejere. I gamle Dage var det Sted, hvor den store Færdsel gik, F'oldingbro. Der mødtes Vejene Nord og Syd fra ved Kongeaaen. Mod Syd gik Vejen til Urnchovedting, mod Nord til Viborg, den gamle Oksevej, og til Holstebro. Allerede i 1570 blev der indrettet Toldopsyn her. Endnu knyttes Vejene fra Vejle, Kolding og

5 DANMARKS LAND i Knude her, men den store Færdsel er borle, de vraltende Stude gaar ikke over Kongeaaen ved Foldingbro paa Vej til det dybe Marskgræs, og op over Inderlandet ender Vejene blindt. Der gaat ingen Varde det, at der nu en Ganq er en By paa det Sted, errd derr Driftighcd og i(rafl, der udfoldes af Byens Borgere. Vejen har Elektricitet, Fabrikker, Bank, Bog- trykkeri, Hotel, Luften er ligesom ladet med den dirrende Spændkraft, der er det moderne Samfunds egen. Der vilde derfbr i og for sig være god Grund søgt ud ad Kysterne til. Ellers er den største Mærkværdighed paa den Kant til at stoppe ved Vejen Station for at se en saadan Tislund stenen, den mægtigste af de Klippeblol<ke, ny By, men for det langt, langt overvejende Flertal som istidens Gletschere har ført fra Skandinaviens af de' fremmede, der træder ud paa Vejens PemonBjærge til Jylland. Den ligger paa en høj Bakke i brædder, er dog Askov Højskole, der ligger en halvtislund Plantage, nord for }Sanenl den rager 11 Fod anden Fjerdingvej sydvest for Stationen, Maalet. Det er Landets anseligste Højskole og'tillige den op over Jorden og er ved Grunden 14 Fotl paa den længste Leil, Selv om den ikke paa langt nær naar ældste, i det den er en Fortsættelse af Høiskolen i op mod den vældige >Damesten<< ved Hesselager Rødding, lidt sønden for Kongeaaen. Den kom i Gaard paa Fyn, giver den dog en ganske god Fore- Stand i 1844, væsentlig ved Kielerprofessoren, Chr. stilling om Gletsclrernes Kraft, der kunde bære slige Flors Initiativ og bygget paa de Tanker, som GrundtSten Hundreder af Mile bort fra deres Hjemsted. vig netop i de Aar særlig havde udviklet. Den første Paragraf i Skolens Program lød saaledes: >Det Dalgas tænkte paa at gøre Slenen til et S'lindesmærke for Hedeselskabets Virksomhed og sætte en Indskrift Maal, vi har sat os for Øje, er at grundlægge en Anpaa den. Det blev ikke til noget, men lidt fra Stenen stalt, hvor Bonde og Borger kan erholde saadanne er der rejst et af de talrige Mindesnærker for Dal- Kundskaber og Færdigheder, som kan være til Nytte gas, d r vidner' saa smukt om Hedeboens Taknemme- og Behag, ikke saa meget med Hensyn til hans lighed mod den store Ansporer og Fremaddriver til særegne Næringsvej og Bedrift som med Hensyn til hans Stilling som Landets Søn og Statens Borger. Vinding af ny Grødejord. Der fandtes til Slutningen af det 18de Aarh. en Anstalten skulde allsaa have en velgørende Indflyanden stor Sten delse saa vel paa hans huslige og private som paå oppe i Bæk- hans offentlige og borgerlige Liv. Vi kalrte den en - nogen sædvanlig ke Sogn, det Højskole, fordi det ikke skal være nordligste He- Drengeskole2 men en Undervisningsanstalt dels for unge Mennesker efter Konfirnrationsalderen, dels fbr desogn i Andst Herred. Til fuldvo.ksne Karle og Mænd, og vi kalde den en den knyttedes Folkehøjskole, fordi Medlemmer af enhver Stand kan Saxos Fortæl- faa Adgang til den, om den end nærmest anlægges ling om Harald for Bondestanden og især af denne venter sine DiHovedlandeve-j tværs op gennem Jylland. Vejene.har ligesom trykkes af deres aarhundredlange Købstadtilværelse, og hvis Berettigelse til at leve mere er sciple<. Selv om Højskolens Virkemaade og Program senere er udvidet, råmmer disse Flors Ord centrumsikkert Grundtanken i denne Skole. Rødding F-olkehøjskole, blandt hvis Forstandere var Fr. Helweg og Sofus Høgsbro, var ikke blot en Opdragelsesanstalt, den var tillige et Danskhedens Forværk mod Syd. Og da Krigen i 1864 havde draget den ny Landegrænse nord for Rødding, var L. Schrøder, der den Gang var Forstander, klar over, at man ikke kunde fortsætte en Hqiskolegærning paa den gamle Vis under det fremmede Herredømme. Han og Flor bestemte sig da til >foreløbrg< at lægge Højskolen nord for Kongeaaen, helst saa nær ved det gamle Sted som muligt, for i Mellemtiden at liolde Forbindelsen vedlige. Flor skriver: >Da det er umuligt under de nuværende Forhold at virke noget betydeligt for Danskheden i Slesvig i selve Rødding, har jeg ønsket, at Højskolens Virksomhed kunde interimistisk fortsættes udenfor Slesvigs Omraade saaledes, at Slesvigerne, hvis de vilde, kunde benytte den<. Der var jo ingen, der den Gang tænkle, at >den Krig kunde varb saa længe<, som. en sønderjydsk Bondekone sagde det mesle af en Menneskealder efter 64. Til den ny Højskole valgte man efter nogen Vaklen Stuehuset af en nedlagt Gaard i Askov, det kunde faas billigt, for en Leje af 40 Rdl. Halvaaret, og det kunde købes for 2500 Rdl. Den 3. Nov begyndte L. Schrøder sammen med H. Nutzhorn og R. Fenger sit første Vinterkursus paa, >Flors Højskole<, som den kaldtes, med 42 Elever i det lille Fig Askov Højsliole høj. Men da Blaatand, der drog Sten til sin Moder, Thyres Grav- ljækkestenen i det 18de Aarh. blev kløvet, overf'ørtes Sagnet til Tislundestenen. Harald havde hørt, at der ved Vesterhavet var fundet en overmaade stor Sten, og han fik da i Sinde at føre den op paa Høideryggen og rejse den som en Bautasten over sin Moder. Han spæodte Mennesker og Okser for Stenen og lod dem drage den gennem Hedevejens Sand. I)erover fortørnedes Almuen, og Rygtet 'bredte sig til det Ting, hvor Haralds Søn, Svend Tvesl(æg, fremstillede sig, støttet af Palnatoke, for at blive valgt til Konge, saa at Svend lik sin Vilje. Oppe i Bække Sogn, nord for Asbo, nrødte Kong Harald paa sin trælse Vej en Vandringsmand, som han spurgte, om han nogensinde havde set større Byrde draget af Menneskehænder. Ja, svarede den fremmede, i Gaar saa jeg din Søn drage fra dig irele Danmarks Rige; døm selv, hvilken Byrde er størst. Harald lod da Stenen vælte til Side af Vejen, og drog mod Svend paa det Togt, hvor Palnatokes Pil bragte ham Døden. - Vejen Stationsby det Nu til Dags er vel nok Sted, hvor de fleste stopper op i Kongeaalandet. Ikke for selve Vejens Skyld, skønt det i og for sig er en fornøjelig og flittig By, et af disse nye Samfund, som er langt mer'e moderne end vore mindre Provinsbyer, der

6 J\LI,ANI) graå Hns, tre Fag paa hvcr Side af Døren, som endnu bevares paå salnnle Maade, sonr f. Ehs. Krupp i Essen værner om Slægtens første lille Hus. Men hultigt øges Virksor.uherlen. Allerede i 1866 var der 71 Elever, og der nraatte hygges. Og Aar efter andet øges Elevtallet, og der b5'gges en ny anselig Ilovedbygning med en stor Foledragssal, 1872 et Gynrnastikhus, 1880'faarnet ()g en n)' Skolesluc et Biblioteksrurn af Jer"n og Sten, der er nu Badeanstalt, medens Ilibliotekets Bind nu er tilhuse i det 1398 byggede >hvide Hus< byggedes >det rørle Huso rned den store Foredragssal, pr5'det med F-ru Slot-lløllcrs l)ronning Dagmarrclief. I nrere ellel mindre nø.jc Forbintlelse med Høiskolen, i Reglen rnerl fælles Personel, er der i Ashov groet en hel Række Virksornhedet' ft'eur. I)er er Forsøgsstation for Plantekultur, tlel er Prof. la Cours Forsøgsstation for Vindkraftens Anvendelse med hans F-orsøgsmølle, der leverer elektrisk L1's til Skolen og Byen. Der cr \Iæveslioic, Husflidssliole, Sløjdshole m. m. Og Sl<olen er blcven Micltpunktet i en hel lille By af Købmænd og Haandværkere en By med sin egen Vaigmenighedshirke. I 1878 omdannedes Skolen, hvati Vinterundervisningen angaar, til en >udvidet Højskole<, den er saa at sige Højskolernes Universitet, hvor de, der har gaaet paa en almindelig Høiskole, I<an fortsætte deres Undervisning. Denne udvidede Undervisning er beregnet til at vare to Vinterhalvaar. I Vinterhalvaaret , det sidste, for hvilket der foreligger Opgørelse, besøgtes Skolen af 109 mandlige Elever, deraf 23 paa anden Yinter og [J6 paa første. Og det er ikl<e uden Intelesse at se, fra hvilke Lag og hvilke Egne disse Elever l<ornmer. 62 var Sønner af Gaardmænd, 15 af Husmænd, 13 af Haandværkere o. lgn., 19 af Embedsmænd, Iiøbmænd og lign. Blandt Eleverne var 13 Haandværhere, I Mejerister, Kontrolassistenter, Forvaltere o. lgn. 2 Typografer, 3 Gartnere, 2 Journalister, 5 Konrrniser eller Kontorister, 4 Lærere. Fra Ribe og RingkØbing Amter var der 14, fra Veile, Aarhus og. Randers Amter 24, fra de fire nordlige Amter 14, lia F5'n 1i1, fra Sjælland 21, fra Lolland-F'alster 2, fra Bornholm 2, fra Færøerne 1, fra Sønderjylland 6, fra Norge 8, fra Sverrig 1, fra Finland 1 og fra Øst-Prøisen var fra Købstæder. Af kvindelige Elever var der 80, der deltog i den udvidede Undervisning. 34 Døtre af Gaardmænd, 2 af Husmænd, 7 af Haandværkere o. lgn., 37 af Enrbedsmænd, F'abrikanter, Købmænd. 23 fra Købstæder. I Sommermaanederne holdes der almindelig Pige- højsliole, der er endvidcre G5'mnastikkursus, Sk5'tlekursus og endnu adskilligt. NIen sin store tsetydning har Askov haft som udvidet Folkehøjskole. Skolen, der nu er en )selvejende Institutionq, har et aarligt Budget, der er stort nok til at samle en Kreds af ansete Lærere, den har sit gode Bibliotek, der væsentlig øges vcrl Gaver, den har sine fortræffelige naturhistoriske Samlinger, hvortil gamle Elever ogsaa sender Ridrag vidt om fra Vcrdens Egne. Alt dette gør Askov til en bets'delig Fahtor i vort Folks aandelige [,iv, til vel det fuldgyldigste Udtryk for den grundtvigske, folkelige Oplysning. Og ingen dansk Højskole har et Navn som Askovs ud over vore Grænser, den har hnset rnangen betydelig Gæst, der korn langvejs fra, for at str.rdere den danske Folkeh øjskole. Og Askovs Ry har ogsaa bidraget til at fretnrne den Side af Virksomheden, der øves gennem Foledragene og Møderne. De, der selv har et Navn, de, der har en Gave at give, vil naturligt søge hen til et Sted med Navn, hvol de kan faa mange i Tale, hvor de ved, at der er villige Sind og aabne Øret-. Og disseaskovforedrag, dels af fremmede, dels af Skolens egne Lærere, er maaslie endda det tungeste Lod, Asliov har lagt paa den aandelige Vægt. l)e h ar sa lnlet Mænd og I(vinder fra saa godt som alle Sanrfundets Lag, paa Asliovs Skolebænke har københalnske Boulgeois siddet Sliultler ved Skulder med vestjvdske Bønder. Tre-fire-fem Mil oppe fra Landet er man kommen l<ørentle per Ahse for at høre et F-oredrag, og tre-fire-fer"n llil har rnan haft at køre hjem i Vinternatten. I)et siger sig selv, det er ilihe Folkets ringeste, der dlager saa langt af Gaarde, for at høre et historisli cller religiøst I'-oredrag. Og det el iklie blot nortlfra, de kommer kørende til Askor', ogsaa søndenfra, over Broen ved Skodborghus,. kommel Yognene rullende. Asliov hal trofast opfyldt sin Mission at være Bindeleddet nrellem dem Nord og Sy'd for I(ongeaacn, Samlingsstedet for de iydske Bøndcr, der iklie kan faa ind i deres Hoved, at de Par Alen sagte g-lidende Vancl skal slille i al Evighed. Askov er', hvad Rødding var, en f)anskhedens Forpost, et Kildespring, hvoraf man drikker Fortrøstning og Haab. Sør-rden for Asliov paa - en iær'nt skraanende Bahke ligger Skibelund Iilat og Plantage. Der er i clet lejst Mindestøtter og tr{inrlesten for Mænd, der har l<æmpet l\{otlersmaalets Kamp. Og der staar- paa llalikens Kant den høje Granitsten, paa hvis Sider Niels Skovgaal'd har hugget lrem, Magnus den gode Åsliov IIøisliole,

7 og hans Mænd stridende mod Venderne, og Hansen-Jacobsens >M o dersmaalet<<, skænket af Konferensraad Heide, og forestillende i den hjemlige Granit det danske Sprog og to af dets gode Mænd, Digteren Edvard Lembcke og Historiheren A. I). Jørgensen. Der er kun faa Mindestene i vort Land, der i sig selv er bedre, og end færre, hvis Sted er bedre valgt. Det er en ung Kongedatter, evig ung som Sproget. Slægt lærer det af Slægt, og Slægt følger Slægt ind i Dødens Mørke, men hun staar der i Sollyset, bestandig rank og frejdig, med Kronen om sin klare Pande. Hun staar der paa Grænsen af det Rige, hvor hendes Sprog tales fi-it. og ser mod Syd. Bakken sænker sig ned mod en bred Dal, atter gaar det opad i Bakke, bag den en ny Bakke og langt ude mod Syd graaligt fortonende Højder. Dernede i Dal- DANIIARKS LAND Fig Hansen-.lacobsen: >Vodcrsmaa'letc, ker en Srnule Vand. Men den flyder der, denne Aa, der ufatteligt skiller. Det er de samme Blomster, der springer ud Nold og Syd for denne Aa, Blæsten l'ører Støv fra en Blomst paa den søndre Bred befrugtende til Blomsten mod Nord. og Blæsten bærer Frøkornet tilbage, der slaar Rod og spirer - paa tysk Grund. Saa lidt er det, der skiller, og dog er der en Afgrund. Nord og Syd for denne Aa lever de sarlme jydske Bønder og Borgere, 6n Stamme, talende 6t Sprog, med fæl- Ies Følelser, men hvad der er Ret mod Nord, er Ulet mod Syd, der bedes i Kirkerne for to Fædrelande og to Herskere, ja den Dag kan endog komme, da de søndenfor tvinges til at bære Vaaben mod dem fra Nord. Men dår staar hun paa Grænsen af sit Rige, ung og frejdig som Haabet, støttende sig til de to Mænd, der var hendes trofaste l)yrkere; den ene bunden skal der flyde en Aa. der shiller, Kongeaaen. digtende Sangen til hendes Pris, den anden skrivende Hun ser den ikke, kun østen om en rød Lade blin- den ædleste Prosa, som nogen Historil<er har formet. ff ibe Amt, Jyllands sydvestligste og Landets næststørste I t Amt, grænser mod N. til Ringkøbing A., mod NØ. og Ø. til Vejle A., mod S. til Sønderjylland, hvor Kongeaaen tildels danner Grænse, mod V. trl Vesterhavet. Ved Blaavands Huk, Jyllands vestligste Punht, bøjer Jyllands jævne Kyst indefter mod. Ø. og fortsættes i den øde Halvø, Skallingen, mellem Vesterhavet og Hjerting Bugt. Til Amtet hører Fanø og Manø, de to nordligste af de frisishe Øer, adskilt fra Skallingen ved Glaadyb, samt den lille Ø Langlig i Hjerting Bugt. De dybere liggende Jordbundslag dannes udelukkende af Glimmerler og Glimmersand. M. H. t. Overfladedannelserne findes der ganske som i Ringkøbing A. (se dette'amt) paa,fladerne< Istidssand, aflejret og udvasket af Istidens Hvidaaer, paa >Bakkeøerneo vel overvejende Saud, men blandet med Ler, derfor bedre shikket til Opdyrkning. Langs Havet findes en DeI Saltvandsalluvium. - Den østlige Del af Amtet hører til Jyllands Højegn, delfra skraaner det ned mod Havet, bestaaende dels afflader, dels af Bakkeøer. Norden for \rarde Aa ligger Varde- Aadum-Bakkeøen, hvis sydlige Del hør'er til Amtet; mellem Varde Aa og Kongeaaen Hejnsvig-Hjerting-Bakkeøen med S hovbanke, 323 F, (101 M.). Den vestlige Del lavtliggende og flad, hørende til Vesterhavsfladen. Langs Havet Klitter. Af større Aaløb findes Varde Aa til Hjerting Bugt; Sn edum A a, Kongeaaen og Ribe Aa til \/estårhavet; mbd Øst løber Kolding Aa. Af større Søer findes ingen. RIBE AIKT, TOPOGRAF'ISK-STATISTISK BESKREVET. Amtet er 55,09 n Mil (3033 tr Km.) stort, Td. L. matrikuleret Areal med 13,768 Td. Hrtk. (i Gns. 391/n Td. L. pr. Td. Hrtk.). Folkemængden var ,682 Indb. ( ,546), deraf 73,473 i Landdistrikterne ( ,532) og 22,209 i Købstæderne ( ). Med en Befolkningstæthed af 24,7 Indb. pr. fl Km. (naar Byerne lades ude af Betragtning) er Amtet det næst svagest befolhede Amt (kun Ringkøbing A. er ringere). Landbruget er Hovederhvervet. Af Amtets 13,759 Td. Hrtk. havde (1895) 42 større Landbrug (over 12 Td. Hrtk.) 722 Td., 381)G Bøndergaarde (1-.12 Td. Hltk.) 9956 Td. og 7905 Huse (under 1 Td. Hltk.) 2366 Td.; af jordløse Huse fandtes De fleste Ejendomme ere i Selveje; der findes alt i alt kun ca. 50 Fæstegaarde og -huse i hele Amtet. Med Hensyn til Jordens Benyttelse dyrkes en Del Byg og Havre, men mere Betydning spiller dog Rodfrugtarlen. Der er 28,000 Td. L. Skov og Plantage og 2ti,000 Td. L. Iieer. Mose o. l. sami et meget stort ubenyttet Areal (Hede, Iilit) ialt 131,000 Td. L. (kun Ringkøbing Amt har det større). Husdyrholdet er ringere end i de øvrige jydske Amter; navnlig er det fattigere paa Hornkvæg. Hønseholdet spiller mindre Rollc end ellers i Jylland; til Gengæld holdes I(aniner og Bistader. Husdyrbestandens \rærdi ansloges 1898 til 19 l{ill. Kr'. for Amtet (d. v. s. 209 Kr. pr'. Indb. eller 1381 Kr'. pr. Td. Htk.). Høstudbyttet ud$orde gennemsnitlig 19,3 Mill. Kr.; i 1902: 17,5 Mill. Kr. * en Halmafgrøde af 3,5 Mill

8 JYLLAA*D Kr. eller 103 llr. pr. Td..Land i Brug. ( : 94 Kr. pr. Td.). Kun i Hjørring Amt var Høstudbyttet ringere. Amtet bestaar af tre Købstæder, Ribe, Varde, Esbjærg, samt Herrederne Vester-Horne, Øster-Horne, Skads, Slavs, Andst. Malt, Gjørding og Ribe. I jurisdiktionel Henseende dele; det i 7 Jurisdiktioner. r) Ribe Købstad. 2) Ribe Herred. 3) Esbjærg Købstad med Skads H. forbunden med a) Fanø Birk. 5) Var.de Købstadsjurisdiktion. 6) øster- 9g Vester.Horne H.?) Gjørdiug-Malt H. 8) Andst og Slavs H., der sammen med Jerlev H. i Vejle Amt udgør en Jurisdiktion. I gejstlig Henseende hører Amtet undei Ribe Stift med 4 Provstier. Det har 4 Folketingskredse med Valgsteder. i Varde (1. V.), Esbjær'g (2.), Ribe (S.) os Bække (a.). Ved Landstingsvalg hører Amtet til 11. Landsl tingskreds. med Undtagelse af 3 Kommuner i Andst H., der hører til 10. Landstingskreds. Bibe. 4,243 Indb. (1801:1322). Samlet Bygningsassurance 1902: 6,526,700 Kr'. (649 Forsikringed. Byens Regnskab ballancerede 1902 med 162,500 Kr. Skaiteindtægten udgjorde 68,500 Kr. (64,900 Kr. Formue- og Lejlighedsskat). Gasværkets Overskud vår 12,5U0 Kr. Der medgih til Fattiqvæsen 23,700 I{r., til Alderdomsunderstøttelse 15,400 Kr., til Skolevæsen 23,250 Kr., til Vejvæsen 6,700 Kr'. Byens Gæld var 336,700 Kr. Toldindtægterne udgjorde l90e/0r 44,800 I{r. Herred ved Ribe eller Nibs Aa, s/, MiI - Liggel i Ribe fra Vesterhavet, i en flad, skovløs Egn. Hø.jeste Punkt,4 F. (7,5 I,I.)1 ved Domkilken 18 F. (6 M.t Domkirken (se Teksten). St. Iiatharinæ Kirke opr. Kirke for det gamlå Sortebrødrekloster, opf. c, (se Teksten). Kirkegaard ved Aaens sydlige Arm. Raadhuset, Hj. afstenbog. ogsønder- poltsg., Hovedfløjen middetald., gotisk Stenhus, køb[ lz09 for 365 Rd. til Raadhus, restaur' under Ledelse af Prof. H. C. Amberg, der tilbyggede Sidefløjen, hvori den s_mukke Amts- og Byraadssal og en Raadhussamling. Kathe- dralskolen, Puggaardsg, henflyttet til sin nuværånde Plads Rektorboligen et middelalderl. Stenhus, Bibliotek paa c. 15,000 Bind. Ribe Stiftsmusæum, St Nicolaig., dels antikvarisk-historisk Samling, dels Kunstsamling. Bispegaarden fra 1869 en Gaard i Kolsbrødreg., noget vistnok stammende fra det gamle Korsbrødlekloster. Efter Refolmationen laa Bispegaarden i Sholeg.; Brorson købte Blaaborg el. Taarnborg (se Teksten). Ribe Hospital, det gamle Soltebr'ødrekloster (se Teksten). Gamle H use (se Tehsten) særlig Bindingsvaerk, kun 5 Stenhuse ældre end 1725, deribl. Raadhuset og Blaaborg. Paa Torvet >Weis' Skænkestue< med gammelt Utlstyr. Særlig ejendommelig for Byen er de tre Vandmøller', anl. i det 16de Aarh. for Stiftamtmanden og Biskoppen, Valgsted for Ribe 4.3. V., Station paa Bramminge-Vedstedbanen, aabn. Sæde til Bramminge 1875, til Vedsted Banegaarden fol En- den af Stationsvejen. Havnen dannes af Aaen. Anlæg paa begge Sider af Stationsvejen med Mindesmær'ker for Hans I{tiiger Bevtoft, rejst 1884, og Anders Sørelsen Vedel, afsl Nord for' tsyen Plantagen med Pavillon og Mindestøtte ftir W. I. A N{oltke. Vartle. +,0t1 Indb. (1801 :1021). Samlet Bygningsassut'auce 1902: 5,768,000 Kr. (607 Forsil<ringer). Byens Reg nskab ballncerede 1902 med Kr. Skatteindtægten udgjorde 89,000 Kr. (81,500 Kr'. Formue- og Leilighedssiiat). Gasværkets Oversknd var 11,800 Kr. Der medgik til Fattig- og Lejlighedsskat), Gasværkets Overskud var 55,200 Kr. Tit Fattigvæsen medgik 32,700 Kr., til Alderdomsunder.støttelse 23,100 Kr., til Skolevæsen 69,900 Kr,, til Vejvæsen 35,100 Kr. Byens Gæld udgjorde 1,664,000 Kr. Told indtægterne udgjorde 1902/0, 299,400 Kr. I Havnen indgik 1902: 627 Skibe med en Bestuvning af 258,832 R. T. 107 Skibe med 15,156 Tons samt 28 Baade hørte hjemme i Esbjerg. Ligger i Skads H. ved Vesterhavet, lige overfor Fanø. -Vol Frelsers Kirke, Hj. af Skoleg. og Kirkeg., opf To Kirke- gaarde. Ting- og Raadhuset paa Torvet, i gotisk Stil opf efter Tegn. af Prof. H. C. Arnberg. Paa Torvet Rytterstatue af Christian IX., afsløret 1900, Billetlh. L. Brandstrup. Valgsted for Ribe A. 2. V. Station paa den ny Banegaard, taget i Brug Havnen (se Teksten). Anlæg paa Bavn e}røj omkring det smukke Vandtaarn (se Billedet), opf , Arkitekt C. H. Clausen. N. V. for Byen Strandskoven, paaber det vestligste i Amtet, Vester-Ilorne llerred, grænset mod N. til Ringkøbing A., mod Ø.ogSØ. til ØsterHorne og Skads H., hvor Varde Aa for stør'ste Delen danner Gr'ænse, mod S. og V. til Vestelhavet. Hører væsentlig til vestjydske Længdebane, aabn. 1874, Varde-Aadum Bakkeøen, jævnt, noget højtliggende mod Ø. Højeste Punkt Blaabj:erg 204 F. (64 M.) i Henne Sogn nord for Fil Sø Td. L. Plantage, megen Hede, Klittel mod Vest. 10,67 n MiI (587! Km.), 9524 Indb. ( ). 13 Sogne. - Lønne S. 485 Indb. Lønnehede, Lønnestak, K., Lønneby, Kragelund, Lønneklint, Kro, NymindeR. St., Færgefart til Holmlandklit, en Del af Bork- gab, Kro, marsk. flenne S. 972 Indb. Henne, R. St., Kirkeby, K., Klo, Havstrup, Klinting, Stavrsø, Hennebjærg, Kløvgaard, Fidde, J.St., Dyreby. Nørre-Nebel S.963 Indb. Nørre-Nebel. 516 Indb. K., Kro, J. St., Endep. for Varde-Nørre-Nebelb., bet. By, Præstby, Sædding, Bolkjeer, Nebel, Hundhale, Kolle. Lydum S. 393 Indb, Lydum, K., Rær'up. Kvong S. 531 Indb. Kvotrg, K., Hallum, Aasted, Kro, Kvorup, Husted. Lunde S. 782 Indb. Lunde, K., Kro, J. St., Lundtang, Lundager, K astkj ær, Søn dertarp, Nørretarp, H ølled, Skjed sb ø I, Frøstrup, Husted. Ovtrup S. 966 Indb. Ovtrup, K., Kro, J. St., Dejrup. Thorbø1, Allerslev, Skyhede, Rottarp, Vittarp, Snurom Kro. Aal S Indb. Aal Kirke, Oksbø1, l{ro, J. St., Bolre, Skjødstrup, Markskjel, Sønderbø1, Vrøgum, J. Hp., Troldholm, Søhuse, Kjærgaarde, Fyr, Børsmose, K., Grærup, Hg., Hesselmed. Oksby S. 680 Indb. Oksby, K., Blaavand, I{ro, R, St., Fyr, Vandflod. Vejrs. R. St., Mosevlaa, K., Bordlup. Blaavands Huh med Hornsrev. Ho S. 322 Indb' Ho, K., Fyr paa Skalling Ende, R. St. ved Svenskeknolde. lil Sognet hører Skallingen og Øen Langlig. Billum S. 695 Indb. Billum, K., J.St., Tarp, Kjelst. Janderup S. 979 Indb. Janderup, K., Folkehøjskole, J. St., I{ro, Færgested over Valde Aa, Hyllerslev, Strudvad. Kjærup, J.St. Varde Landsogn. 466 Indb. Orten, Mejls, Blaksmark, I{ro, Frisvad, Gjellerup, Hg. Lunderup. begrænses mod N. af Ilerlred, Østen-Ilorne Ringkøbiug A., mod Ø. af Slavs H., mod S. af Skads H., mod V. af Vester'-Horne H. I)en vestlige Dcl hører til VardeAadum-lJakkeøen. noget bakket, den østlige jævn, hørende vestjydske Længdebane. aabn. til Esbjærg 1874, til Ringkobing Banegaarden S. for Aaen. Udgangspunkt fol Varde-Nebelbanen, aabn. 1903, Banegaard N. for'tsyen. Havnen kun et Bolværk ved Aaens nordlige tsr'ed. Omkring Byen flere Anlæg og Plantager, S. og S.Ø. for Byen Arnbjærg, Pavillon, Ø. for Byen Lunden, Pavillon, mod S.Ø. Varde søndre Plantage. Esbiærg. 13,355 Indb. (1890: 4111, 1801: 20). Samlet tsyguingsassulance 1902: 16,413,000 Ift. (1126 Forsikringer). B1'ens Regnskab ballancerede 1901 med 896,000 I{r. Skatteindtægteu ud$orde 232,000 Kr. (186,200 Kr. Formue- til Sønder-Ommefladen. 6 ll Mil (330,4! Km.) Indb' (1801 2t)0S). 6 Sogne. Thorstrup S. 711 Indb. Thor- Tange, Tastrup, Sig, I{ro, J' St.' strup, I{ilke, Vagtborg, Ovnbø1, Yderik, OlIing, Firhøje, Stokbæk, Sæl<bæk, Hg, Nørholm under Stamh. af s. N. Horne S Indb. Horne, K., Klo, Hornelund, Rotbø1, Moesgaard, Bjerremose, Dejgaard, Lervad, Asp. Bjalderup' Malle, Bovnum, Tlausbø1, Gundelup, Hindsig, Fruerlund, Stundsig. Ølgod S Indb. Ølgocl,605 Indb., I(., J. St., Gg., I(ro, bet. By, Bjærg, Tarp, Bøllund, Havlund, VaIlund, Forsomho, Mejlvatng, Hedeager, Vest' kizer, H.j edding. Gammelgaard, Egknud, List, Østbrek, Hollies, Højlund, Grønfeldt, Vognslund, Agersnap. Medum,.Bejsnap. K., Lindbjeerg, Hejbø1, ThorInrrd, Fr'øsig. Tistrup S Irrdb. Tistrup, K., Kro, J. St., Agellirog. Snolup, Gjudsvang. Gaarde, J. Hp., Hesselho, tiave, Galtho, Hedtofte. Iiralup, Bredho, Tønding. Hodde S. 431 Indb. Hodde, I{., Kro, Hoddeskov, Hlssel, Hulvig. Ansager S Indb. Ansager, K., I(ro, Skovlunde, L:erkeholt, Lund, AaIing, Kvie, Lavborg, Stenderup, Mølby Kro væseu 15,800 Kr., til Alderdomsunderstøttelse 17,200 I{r.., til Skoler'æsen 27,700 Kr., til Vejvæsen 1S,900 Kr. (herunder 15,000 Kt'. fol et Kloakanlæg). Byens G:eld var Kr. Toldindtægterne udgjorde 1902/0, I(r. Liggel i - St. JaVester'-Holne H., paa den nordl. Bred af \rarde Aa. cobs l(ilke, ved Torvet, ældste Dele vistuok fra 13. Aarh., gentagende brændtogrepareret; Spidsgavlene og Spiret opsat 1869, 2 Kilkegaalde. Raad- Ting- og Arresthuset ved Torvet, opf Paa Torvet Broncestatue af Fredelil< VII, rejst Valgsted for Ribe Amts 1. V. Station paa den

9 DANIVIARKS LAND Skads Ifernedr begrænscs mod N\'. og N. af Vester- og Østcr-Horne H., mod Ø. af S avs. N{aIt og Gjørding H., hvor Snedumaa for Størstedelen tlatttter Græuse, mod S. og SV, af Havet. Til Herredet høt'er Øen Fauø. Højtliggende, ujævnt, daunende den vestligc DeI af Hejnsvig-Hjertirrg-Bakl<eøen Tcl. Ld. Skov. dels Plantaget', dcls åldre-t(r'atskov. 11,23! ltil (618,3 D I(m). 15,148 Indb. 180t 8490). 18 Sogne. - Ose S Indb. Øse, I(., Kro, Kalsgaarde, Vesterbæk, Skamstrup, Oved, Nordenskov. Hastrup, Heager. Næsbiærg S. 463 Indb. Næsbjærg, K., Vestervang, Biltofte, Agervig. Shonager' Alslev S. 499 Indb. Alslev, I(., Toftnæs, Vibeke, Tot'rup, Tulsmark. Hostrup S. 405 ludb. Hostrup. K., Kragense, I{ohspanq, Sønderhede. Sælborg, Sad- bi:ei'g Kro. Vester-Nebel S. 445 Indb. Nebel I{., Søhale, Skjærbæh, H1'gum, I-ystrup, Øllufvad Klo. Hg. Øllufgaard. Brøndum S. 786 Indb' Brøndum, Ii,, Balle, Gjesing, Kjrersing, Brøndumdam, Astrul). Forum, Tarp, I{ro. Guldager S Indb. Guldager'. K...I. St. Gg., Ravnsbinrg. Søbø1, Hjertiug, 390 Indb.. Larlepl, Gg.,2 Badehrrtellct', Sædden, Fyr' Fovrfeltl. Jerne S Indb.,lerne, K., Vognsbø1. Spangsbjær'g. Bolclesager, I{vagluud, Novrup. Veldbæk, Maacle. Gammelby. Uglvig, Tovrup. Skads S. 718 Indb. Skads K., Arndrup, tsilhsbø1, Oksvang, Lunde, Satlderup' Smørpøt, Solb.l ærg, Iude, Knude. Tiæreborg S. tlttt Indb. Tj:elebolg, K., I{ro, J. St., Ilobolghus, Udsliibnirrgssted, I(r'o. Hg. Krogsgaald. Sneum S. 664 Indb. Sneum I{irke, Allcrup, Spøttlup, Opsueum, 1'ømmerby,'Iorpager'. Etrdrupposthus, Gg., Hg. Sneumgaard. Vester-Nykirke S. 496 Irrdb. Nyltirke Kirke, Ome. Stør'sbø1, Kro. Ravnsø, Vong, Ilndrup \randmølle, Kro, Hg. IJndlupholm Grimstrup S. 866 Indb. Grimstlup, I{., Hjorthjær, Rovst, Rovsthøje, Knolderflo. Aarre S. 604 Iudb. Aarre, K., Kro, Gunderup, Jyllerup, Tlanbjær'g. Faaborg S Indb. Faaborg, K., Kro. Vrendrup, Rodeb:ek, Agelbæk, Debel, Aalunde, G.jcstlunde, Fuglsig, Slebsager. Avtrup. Starup S. 396 Indb. Starup, l{., Vestter'p, Hesscllro. Galstho. Fanø, 0,97! I{il (53,6 tl Km.) Indb. ( ). Nordby S.' Intlb. Nordby, 1767 Indb., delt i Oddcn, Nør'by, Byen og Rindby, K., Ting- og Arl'esthus' Realshole, Navigationsskole, Bauk, R. St., Hoteller, Havn, paabeg I Klittcn vecl Vesterhavet Fanø Nordsøbad. Sønderho S. 769 Indb. Sønderho, K., Kro, R.St., Badea n stalt. SlavS Ilepnede det nordligste, grænser mod N. til Ringkøbing og Vejle A.. mod Ø. til Vejle A., mod S. til Andit og N{alt H., mod V. til Skads og Øster'-Horne H' Mod N. jævni, hørende til Sønder-Ommefladen; med S' bakliet, hør.ende til Hejnsvig-Hjerting-Bakkeøen, Tlind høj i Vorbasse S. 307 F-. (96 M.). Sl<ov- og Plantagearealet 3273 Td. L' 6,s3 tr Mil (360,5! I(m.). :' 858 Iudb. ( ). 4 Sogne. Crindsted S 7227 Indb. Grindsted, K., I(ro, Epidemi-hus, Apotek m. m., større By, Sønderby, Modviggaalde, Horsbø1, Morsbø1, Loft, Jerrig, Eg, Kro, Urup, Dyvelsrække, Nollund, Grindsteddal, Utoft, Hindum. Greue-Grindsted-Mergelbane. Grene S. 638 Indb. Grene I{irke, Glene, Klog, Elkjær, Billund, I(ro, Ankelbo, Plovslund. Simrnelbjrerg 222 F'. (70 M.)' Raabjær' F. (6S,5 M.). Præsthøj 270 F'. (85 M.). tleinsvig S. ll9ti Indb. ile.i nsvig, K.. Gilbjærg, KIink, Douslund Kro. Vorbasse S Indb. Vorbasse, K., Kro, Fitting, Frederiksnaade, Lille-AImstok, Nebel, Kolbjørnsensfejde, DonsIund. Risbø1. Rytterfuegtning ved Vorbasse 29 Feb Granitsteu, r'ejst 1896, for Dalgas' det sydøstligste, grænser mod N. Andst Ilerredr til Slavs H. og \rejle A., mod Ø. til Vejle A., mod S. til mod V. til Nlalt H. Hører til J-vllands HøjdeSønderjylland, -382? Td. L. Skov. 6,04! Mil (33?,6!_Km.). 1?'8_gB parti. indb. ( ). 10 Sogne. - Bække S. 930 Indb. Bække, K., Kro, Valgst. fol Ribe A.4. V., Asbo, Kragelund. Verst S. 554 Indb. Verst, K. Jorderup S. 568 Indb. Jorde- rup, K., Knudsbø1. Leirskov S Indb. Lejrskov, K., Egholt, Ure, Vraa, Ferup, Ferup-Nyvang, Høirup. Skanderup S Indb. Skanderup Kirke, Skanderup, Gjelballe, Lunderskov, 532 Indb., Gg., J. St., stor Stationsby, hvor Banen sydpaa skiller sig fra den sydjydske Tverbane, DoIlerup, Nagbø1. Ulveryg 289 F'. (91 M.). Sest S Indb. Sest, K.,'l'andholt, Hylke, Vlan- nerup. Hiarup S. 596 Indb. Hjarup, K., Gg. Vanidrup S Indb. Vamdrup, 1543 Indb. K., Realsl<ole, Hotel, Gg.. J. St., Toldsted. Bønstrup, Holte, Bastlup, Kro, Hg. Østelbygaard og Vamdrupgaald. Andst S Indb. Store-Andst. Ii., I{ro, J. St., Gamst, Glibstlup, Gcjsing, Roved, I-ille-Andst. Ciesten S Indb. Vester'-G.j.estel, K., Øster-Gjesten, Revsing, Raynholt. Mindesten for Dalgas, rejst Malt Ilerrode grænser mod N. til Slavs H., mod Ø. til Arrdst H., mod S. til Sønderjylland. mod V. til Gjørdiug og Shads H. Højtliggende. bakhet, hørende til Hejnsvig-Hjcrtiug-l3akkeøen. Stole Stenbjæt'g i Lirrdkuud S. 325 F'. (102 M.) Td. L, Skov og Plantager.. 6,03 D Mil Veien (332 tr Km.) Indb. ( ). 8 Sogne. S Indb. Vejen 1100 Indb., K., Realskole, Høiskolehj., Fabril<ker, Bogtrykkeri, Elektricitetsvæt'k m. m., J. St., Hotel, Shodborghus Kro. Læborg S. 837 Indb. Læborg Kirke, (iammelby. Nyby, Drastlup, Hg. Hundsbæk, [.-r'u Mettes Bj:elg 2ttt) F. (89 M.). Store Ræveb.ierg 279 F-. (tl7 II.). Lindkund S Indb. Lindhund, K., Kro, Vittrup, Okslund, Gilbjær'g, Assersbø1, Hyldelund, I(Ielund. Hovborg, K., Kro, Bavnen 323 F. (101 M.). Brørup S Irrrlb. Br'ør'up liilke, Illolup Stationsby, J. St., I(ro. Eskelund, I{ro, Eskelunrlkær', 'I'usbø1, Surhave, Gjelndrup. Iiro, noget af Tisluncl. triindesten for. I)algas. afsl. 1tt95. Malt S. 1(i84 Iudb. Malt Kirke, Maltbrek,.\slior'. Valgrnenighedskilke, Folkehøjskole. Hg. Estlup. Folding S. 700 Indb. Folding I{ilke, Foldi ng. F oid i ng g;a a ld e, N ør'bøl Ii n g, Søn delskovrnark. Foldingbro Iilo, Hg. Søntlelsliov. Føvling S Indb. I.'ør'liug, I{.. Aatte, Aagesbø1, Tobø1, Holleskov, Bobø1, Astoftc. Stendcrup. K., l{ro, en Del af Tislund. Senlro.j 224 F. (70 I{.). tlolsted S Indb. Holstetl, 1175 Indb., I{irlie, Ting- og Arlesthus, Bolig for Herledsfogden, elck. Lysstirtion. I{otel mcd T<:rter. Gg. n. m., J St., bet. By, Lintrup, I.'avrskov, Sehj:er, Srermarli, Gjørklint,'Ireager. Monument for Hans liriiger, r'ejst G!øndtng f{erlredr græuser nrod N. til Skads H., mod Ø. til Malt H., nod S. til Ribe H., hvor I{ongeaaen er Grænse. mod \r. til Vesterhavet og Sliads H. Ikke videre hojtligqende, udgør'encle den sydvestlige Del af HejnsvigHjerting-llahlieøcn, højeste Punlit I\{ alt hø.j i Veirup S. 137 F. (43 N{.). 4,54 n Ntil (251! Krn.) Indb. ( ). Aastrup S. 956 Inctb, Aastrup, K., I(ro, 8 Sognc. Terpling,- TviIe, Gjcttrup, Tvilho, SkovbøIling, Glejbjærg. Vejruo S. 729 Indb. Vejrup, I(., l(r'o, Grisbæk, Bækmark. Gjørding S lndb. G.i ørding, K., I{r'o, J. St. Ajke, Heslund, tljerndrup, Lovlup, Hejrskov, Starup, Fonage, Tange, Bø1, Ilsted, Nørhø. Bram= minge S. 965 Indb. Bramminge I{irke, Bramminge Statio nsby, 709 Indb. J. St. Udgungspuukt for BrammirrgeVedstedbanen, Hotel, Højsliolehjem, elek. Lysstation, Fabrili- ker m. m. Sønderhø. Ter'p, Nør'aa, Hg. Bramminge. Darum S. 807 Indb. Store-I)arum K., Klo, LilleDarum. Hunderup S. 973 Indb. Hunderup, K., Se.istrup, J. Hp., I{r'agelund, X{ulvad. Vilslev S. 750 Indb. Vilslev, I{., Jested, Klo, Vilslevspang Kro. JernvedS. 878 Indb. Jernved, K., Jernvedlund, Plovstrup, Gredsted, Gred stedbro, J.St., I{ro. Ribe Ilenned, det sydvestligste. gr'ænser mod N. til (ijørding H.. nrod Ø. og S. til Sønderjylland, mod V. til Vestelhavet. 'Iil Helledct hører Mauø. Jævnt, hørende til Vesterhavstladen, højestc Punl<t lldenb:rnke i Seem S. 103 F. (32 M.). Mod V. r\lalslienge. 3,61 tr Mil (198,8! Km.) Indb. ( ). 9 Sogue. Farup S. 824 Indb. Nørre-Farup. I(irl<eby. I{., tijær'bø1, I(r'o, I\{ejlby, Tandelup, Hillerup. tljortlund S. 386 Indb. HjortIund, K., Brokjær, Stens, B:ek. Kalvslund S. 294 lndb. Kalvslund, K., Kro, Villcbø1, I(ro. Obbekiær S. 2i5 Indb. Obbekjær, I{. Ribe St. Katharinæ Landsogn. 376 Indb. Lustrup, Tange, l'ved,'i'r'edhus Kro. Ribe Domkirkes Landsogn. 289 Indb. Øster-Vested. Seem S. 731 Indb. Seem, K.. \/arming, Varminglund, Favrholt, Høm, Hømr,ejle. Shallebæk, Kro, Hømlund, Kro. Vester=Vedsted S. 834 Indb. Vester-Vedsted, K., Kro, Sønder-Farup, Kro, Egebæk, Kro. VesterVedsted.I ærnbanestation, Grænsestation, den anden Halvdel af Stationen, Hvidding Station, ligger i Sønderjyllanrl. Manø S. 213 Indb. 0,12! XIil (1i,6! Km.). 5in IIi1 fra Fastlandet, højcste Punkt 38 F. (12 M.). Manø, K., Ifuo

Arkiv nr. STEDKODER LOKALE STEDKODER Stedkode Nr. 573-01 Lokale Stedkoder. Varde Lokalhistoriske Arkiv

Arkiv nr. STEDKODER LOKALE STEDKODER Stedkode Nr. 573-01 Lokale Stedkoder. Varde Lokalhistoriske Arkiv Arkiv nr. STEDKODER LOKALE STEDKODER Stedkode Nr. 573-01 Varde Lokalhistoriske Arkiv 573-02 573-03 573-04 Varde Købstad Kongsgård, Varde Jorder Varde Bygrunde Varde Markjorde Varde Landsogn, Hyllerslev

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortegnelse over Artikler

Fortegnelse over Artikler Fortegnelse over Artikler af lokalhistorisk-topografisk Art i lokale Blade i Ribe Amt. Ved Fabrikant N. M. Kromann, Esbjerg m v. Vestkysten 1918 1930. Præstegaardens Lade (i N. Nebel). Af Sognepræst Moos.

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj Mit første Indtryk af Askov. Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj skolen i Askov begyndte sin Virksomhed, kunde jeg have Lyst til at meddele mit første Indtryk af Byen Askov og

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ønskede cykelstier. Opdateret december 2015

Ønskede cykelstier. Opdateret december 2015 Ønskede cykelstier. Opdateret december 2015 Generelt Overslag Projekt nr. Sags id Lokalitet Stedfæstelse Ansøger Cykelsti Længde km Overslagspris mio. Indkommende ønsker af Cykelstier Beskyttet områder

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Taksationsprotokol anno 1800 til anno 1829

Taksationsprotokol anno 1800 til anno 1829 Brandtaksationer i Vester Horne herred, Ribe amt. Af John Bach Thygesen - Ølgod d. 10. januar 2013 INDEX til arkivalieronline.dk http://www.sa.dk/ao/andre/brandforsikring.aspx Taksationsprotokol anno 1800

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune 5610 Assens 5642 Millinge 5683 Haarby 5620 Glamsbjerg 5631 Ebberup 5690 Tommerup 7190 Billund 6823 Ansager 7260 Sønder Omme 7250 Hejnsvig 7270 Stakroge 6740 Bramming 6710 Esbjerg V 6760 Ribe 6683 Føvling

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Anden Søndag efter Paaske

Anden Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ønskede cykelstier. Opdateret september 2014

Ønskede cykelstier. Opdateret september 2014 Ønskede cykelstier. Opdateret september 2014 Generelt Info Projekt nr. Sags id Lokalitet Stedfæstelse Igangværende projekter Tilskud fra cykelpuljen 2015 Strækning med dødsuheld med bløde trafikanter Trafikfarlig

Læs mere

Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk. Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet

Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk. Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Trap Danmark En kildekritisk benyttelse af det topografiske værk Mette Ladegaard Thøgersen Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition 1) Min baggrund og motivation 2) Kildekritik

Læs mere

Taksationsprotokol anno 1845 til anno 1880.

Taksationsprotokol anno 1845 til anno 1880. Brandtaksationer i Øster Horne herred, Ribe amt. Af John Bach Thygesen - Ølgod d. 4. januar 2013 INDEX til arkivalieronline.dk http://www.sa.dk/ao/andre/brandforsikring.aspx Taksationsprotokol anno 1845

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

www.arkivsamvirket-varde.dk

www.arkivsamvirket-varde.dk ARKIVSAMVIRKET I VARDE KOMMUNE Redigeret april 2014 Arkivsamvirket i Varde Kommune 2009 Bestyrelsen: Formand: Knud Andreasen, (valgt 2011) Skovduevej 6, 6800 Varde. Tlf.: 75221748 Mail: skovduevej@post.tele.dk

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

www.arkivsamvirket-varde.dk

www.arkivsamvirket-varde.dk ARKIVSAMVIRKET I VARDE KOMMUNE Redigeret marts 2013 Arkivsamvirket i Varde Kommune 2009 Bestyrelsen: Formand: Knud Andreasen, (valgt 2011) Skovduevej 6, 6800 Varde. Tlf.: 75221748 Mail: skovduevej@post.tele.dk

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

www.arkivsamvirket-varde.dk

www.arkivsamvirket-varde.dk ARKIVSAMVIRKET I VARDE KOMMUNE Redigeret okt. 2013 Arkivsamvirket i Varde Kommune 2009 Bestyrelsen: Formand: Knud Andreasen, (valgt 2011) Skovduevej 6, 6800 Varde. Tlf.: 75221748 Mail: skovduevej@post.tele.dk

Læs mere

Kongeriget Danmark. Kongeriget Danmark. Jylland. en historisk topografisk Beskrivelse. Jylland. en historisk topografisk Beskrivelse. L. Both. L.

Kongeriget Danmark. Kongeriget Danmark. Jylland. en historisk topografisk Beskrivelse. Jylland. en historisk topografisk Beskrivelse. L. Both. L. Kongeriget Danmark Kongeriget Danmark en historisk topografisk Beskrivelse en historisk topografisk Beskrivelse af L. Both af L. Both Anden omarbejdede og forøgede Udgave Anden omarbejdede og forøgede

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Områdeklassificering. Brørup

Områdeklassificering. Brørup Brørup Føvling Gesten Glejbjerg Holsted Hovborg Jels Lindknud Lintrup Øster Lindet Hovborg Glejbjerg Lindknud Bække Gesten Holsted Brørup St. Andst Askov Vejen Føvling Lintrup Skodborg Sdr. Hygum Rødding

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Gamle Fiskeriredskaber.

Gamle Fiskeriredskaber. 1 Gamle Fiskeriredskaber. Af T. Kragelund. I Historisk Samfunds Aarbog for Ribe Amt, ottende Bind 1932-35 Side 275-305 skriver H. P. H. Novrup om Smaafiskeri i gamle Dage, bl. a. ogsaa om Togger og Kurre.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Sadderup. Ålbæk. Tømmerby Tjæreborg St.Tjæreborg St. Bramming Tjæreborg Hedegade Sønderby. Allerup. Tjæreborg. Allerup Lille Darum.

Sadderup. Ålbæk. Tømmerby Tjæreborg St.Tjæreborg St. Bramming Tjæreborg Hedegade Sønderby. Allerup. Tjæreborg. Allerup Lille Darum. Ravnsbjerg Tarp Bryndum Balle Schæfergårde Vester Nebel Tude Knude Oksvang Skads Sadderup Grimstrup Ravnsø Omme Hjortkær Endrup Grisbæk Nørre Vejrup Andrup GummesmarkNørre Vong Bjerndrup Sønder Vong Esbjerg

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Referat,02-07-2014 Side: 2

Referat,02-07-2014 Side: 2 Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 2. juli 2014. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Fraværende: Erik Juhl og Morten Thaysen Mødepunkt 1 Sag: Budget og regnskab 2013 (879) Orientering

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Sæt Korset imod Krigen

Sæt Korset imod Krigen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring 3.søndag efter påske, 11.5.2014. Domkirken 10: 739 Rind nu op, 298 Helligånden trindt på jord, 243 Luk øjne op, 379 Der er en vej, 784 Altid frejdig. Dåb: 446 O, lad din Ånd. Nadver: 23 Hvor Gud mig fører.

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En Statsministers Endeligt

En Statsministers Endeligt Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere