Studieordning for Kandidatuddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2010, revideret 2011 og 2012

Transkript

1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet Gældende fra september 20, revideret 2011 og 2012 I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for Kandidatuddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet. 1 Indledning Kandidatuddannelsen i Sociologi er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 20 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamenbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (Kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 250 af 15.marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). 2 Studienævn og Fakultet Kandidatuddannelsen i Sociologi hører under Studienævnet for Sociologi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Denne studieordning regulerer semester af Kandidatuddannelsen i Sociologi. Uddannelsen hører ind under det sociologiske censorkorps. 3 Optagelse Optagelse på Kandidatuddannelsen i Sociologi forudsætter en Bacheloruddannelse i Sociologi. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er henholdsvis Kandidatuddannelsen i Sociologi og Master of Science in Sociology (MSc). Den latinske betegnelse er cand.scient.soc. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i Sociologi er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk.1. Uddannelsens formål: Formålet med Kandidatuddannelsen i Sociologi er, at den studerende både opnår en fagligt bred og videregående viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder samt opnår mulighed for specialisering, således at han/hun kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger. Formålet med den sociologiske kandidatuddannelse er: 1

2 1. At udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under Bacheloruddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet eller andre højere læreanstalter. 2. At sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sociologisk teori og metode i praksis. 3. At kvalificere den studerende til at deltage i erhvervsorienteret og videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse). Stk. 2. Uddannelsens fag: Kandidatuddannelsen i Sociologi, semester, udgør en samlet studieenhed. Den består af følgende fagområder, som tilsammen udgør 120 ECTS: 1. Sociologiske fag, som bl.a. omfatter videregående sociologisk teori og sociologiske specialiseringer, for eksempel arbejdssociologi, pædagogisk sociologi, sundhedssociologi, mediesociologi, organisationsteori, uddannelsessociologi, sociale problemers sociologi, dødssociologi, kønssociologi og politisk sociologi. 2. Samfundsvidenskabelig metode, som bl.a. omfatter videregående kvantitativ metode og statistik og videregående kvalitativ metode. 3. Valgfag/Praktik. 4. Kandidatspeciale. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse: Viden Færdigheder Kompetencer Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Videregående viden om sociologiske fag- og problemområder baseret på højeste internationale niveau (faglige kerneområder samt tværgående områder) Viden om særlige/supplerende sociologiske analyser og problemløsninger, som ikke indgår i de faglige kerneområder og tværgående områder (valgfag) Viden om praksisrelaterede sociologiske problemstillinger i organisationer og virksomheder (praktik) Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dybtgående undersøgelser af sociologiske og samfundsmæssige problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske, metodiske og empiriske grundlag Færdighed i at anvende sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og overføre viden om og indsigt i sociologiske og samfundsmæssige problemstillinger fra et område til et andet Færdighed i at udvælge og anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisationer og virksomheder (praktik) Færdighed i at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre sociologiske analyseopgaver på et akademisk niveau (praktik) Færdighed i at formidle en sociologisk viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form til fagfæller og ikkespecialister eller samarbejdspartnere og brugere Evne til at kortlægge og forstå overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser og gennemføre kvalificerede analyser af sociologiske 2

3 problemstillinger i forhold til udvalgte områder Evne til at anvende relevante sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om sociologiske problemstillinger fra et område til et andet Evne til at kunne relatere sociologisk teori til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger Evne til at udvælge og anvende de for problemstillingen relevante metoder til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger Evne til kritisk vurdering af anvendte teoretiske og empiriske analyser inden for det sociologiske fagområde Evne til at strukturere videnskabeligt arbejde og egen læring, herunder i forbindelse med projektarbejde. Evne til at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer Evne til at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer Evne til at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer Evne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenshænge Evne til at indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Det er op til den studerende selv at fastsætte omfanget af sociologiske fag og valgfag endeligt inden for de rammer, studieordningen angiver (se afsnit nedenfor om semester) og i forhold til de udbudte muligheder, således at kandidatuddannelsen vægter præcis 120 ECTS. Dette gøres primært gennem udnyttelse af valgmulighederne i 1-3. semester, der godkendes af studienævnet som led i godkendelse af studieprogrammet. Se nedenfor om udarbejdelsen og godkendelsen af individuelt studieprogram på bacheloruddannelsens 6. semester om kandidatuddannelsens 1. semester og på kandidatuddannelsens 1. semester om kandidatuddannelsens 2. og 3. semester. Aktivitets- og ECTS-oversigt for Kandidatuddannelsen i Sociologi 1. semester Videregående sociologisk teori: Modul 1a:Rummets sociologi: Rum, mobilitet og sted (K) Modul 1b: Critique and counter critique- Sociological time-diagnoses (K) Modul 1c: Recognition, respect and redistribution (K) Videregående sociologisk metode: Modul 2a: Biographical method (K) Modul 2b: Forløbsanalyse på registre (K) Modul 2c: Korrespondanceanalyse (K) 2. semester Sociologiske specialiseringer (K) Praktik (V) Valgfag (V) Undervisnings- ECTS, 20, 30, 20, 30 Eksamens- ECTS, 20, 30 20, 30, 20, 30 3

4 3. semester Sociologiske specialiseringer (K) Praktik (V) Valgfag (V), 20, 30, 20, 30, 20, 30 20, 30, 20, semester Kandidatspeciale 30 I alt Kandidatuddannelsen i Sociologi semester består af en række moduler, hvoraf nogle er konstituerende fagelementer (K), mens andre er valgfag (V)., indhold, omfang, undervisningsog arbejdsformer, tidsmæssig placering, forudsætningskrav for deltagelse, generelle og specifikke læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de øvrige semestre og de tilhørende moduler beskrives kronologisk nedenfor der henvises desuden til appendiks til studieordningen for mere udførlige kompetence- og læringsmål. 1. semester På 1. semester skal den studerende vælge mellem seks udbudte moduler hhv. tre i videregående sociologisk teori og tre i videregående sociologisk metode der alle er konstituerende fagelementer. Dette valg foretages på bacheloruddannelsens 6. semester i forbindelse med tilmelding til Kandidatuddannelsen. Udefra kommende studerende vil kunne vælge moduler i august. Den studerende skal således vælge tre moduler med en samlet vægtning på 30 ECTS. Modulerne i videregående sociologisk teori, der kan vælges mellem, er: (1a): Rummets sociologi: Rum, mobilitet og sted, (1b) Critique and counter critique- Sociological time-diagnoses samt (1c) Recognition, respect and redistribution. Modulerne i videregående sociologisk metode, der kan vælges mellem, er: (2a) Biographical method, (2b) Forløbsanalyse på registre samt (2c) Korrespondanceanalyse. Hvert modul er på ECTS. Den studerende skal vælge enten to moduler i videregående sociologisk teori og ét modul i videregående sociologisk metode eller ét modul i videregående sociologisk teori og to moduler i videregående sociologisk metode. Den studerende skal uanset øvrige valg enten vælge modul (2b) eller modul (2c). Modul 1a: Rummets sociologi: Rum, mobilitet og sted et med kurset er at give den studerende en videregående indføring i rummets, mobiliteten og den urbane sociologi. Kurset skal gøre den studerende i stand til at reflektere og analysere over teorier, der forbinder sociale relationer med geografiske rum. Kurset giver den studerende en indføring i forskellige perspektiver på rummets sociologi. Kurset tager således udgangspunkt i den spatiale vending inden for sociologien og dets opgør med lineære og ikke-rumlige tankegange. Kurset introducerer endvidere den studerende til mobilitetsteorien, til teorier knyttet til forståelsen af byen som netværk, og til nyere perspektiver på rum og globalisering. Desuden giver kurset den studerende en indføring i relationen mellem byens rum og lokale fællesskaber og i diskussionerne omkring nutidig stedstilknytning. Modulets forelæsninger bygger fortrinsvis på et pensum af primærtekster og sekundærlitteratur. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer. 4

5 Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag omkring rummets sociologi. - Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om rum, sted og mobilitet. - Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale socio-rumlige problemstillinger. - Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af socio-rumlige relationer. - Kritisk reflektere over og vurdere socio-rumlige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. Modul 1b: Critique and counter critique- Sociological time-diagnoses et med modulet er at indføre den studerende i teorier, der forholder sig kritisk til andre teoriretninger og til samfundsmæssige udviklingstendenser. Nærmere bestemt vil kurset introducere den studerende for forskellige former for kritisk sociologi, lære dem at forstå de enkelte teoriopbygninger og deres indbyrdes forskelligheder, samt gøre dem i stand til at argumentere ved hjælp af teoriernes begrebsapparat. Modulet indeholder følgende tre grundelementer: Introduktion, diskussion og kritik. Således bliver den studerende introduceret til de væsentligste og mest centrale kritiske teorier. Desuden lærer den studerende at diskutere disse teoretiske tilgange, herunder spørgsmålet om teoriernes indbyrdes relation til hinanden, hvilket samfundsmæssigt niveau de forholder sig til samt deres forklaringskraft. Endvidere indføres den studerende i de centrale kritikker, der kan rettes imod de enkelte teoriretninger, deres begrebsanvendelse samt deres anvendelsesmuligheder. Modulets forelæsninger bygger fortrinsvis på et pensum af primærtekster og sekundærlitteratur. 5

6 Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer. Undervisningssprog er engelsk. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i og overblik over teorier, der omhandler forskellige former for teoretisk sociologisk kritik. - Gengive og redegøre for centrale kritiske teorier på et videregående plan. - Relatere, sammenligne og diskutere de forskellige teoriers styrker og svagheder med andre teoretiske tilgange. - Vise indsigt i teoriernes systematisk og metasociologiske begrundelser. - Kritisk reflektere over og analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af de teorier, som modulet arbejder med. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. Eksamenssprog er engelsk. Modul 1c: Recognition, respect and redistribution et med modulet er at lære den studerende at læse og forstå sociologisk-samfundsdiagnostisk teori med særlig henblik på teorier om anerkendelse, respekt og omfordeling. Herunder vil modulet indføre den studerende i, hvordan de enkelte teorier er bygget op, og hvordan de forholder sig til hinanden indbyrdes. Samtidigt vil modulet give den studerende færdigheder i at argumentere for de forskellige tilgange og lære dem at benytte sig af den enkelte teoriretnings særlige begrebsapparat i analyser af konkrete problemstillinger. 6

7 Modulet indeholder følgende tre grundelementer: Introduktion, diskussion og kritik. Således bliver den studerende introduceret til hvert af grundbegreberne, som de defineres og fremstilles af de mest centrale teoretikere på området. Desuden lærer den studerende at diskutere disse teoretiske tilgange, herunder spørgsmålet om teoriernes relation til hinanden, hvilket samfundsmæssigt niveau de forholder sig til samt deres forklaringskraft. Endvidere indføres den studerende i de centrale kritikker, der kan rettes imod de enkelte teoriretninger, deres begrebsanvendelse samt deres analytiske anvendelsesmuligheder. Modulets forelæsninger bygger fortrinsvis på et pensum af primærtekster og sekundærlitteratur. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer. Undervisningssprog er engelsk. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i og overblik over teorier, der omhandler begreberne: anerkendelse, respekt og omfordeling. - Gengive og redegøre for centrale teoretiske forståelser af begreberne: anerkendelse, respekt og omfordeling på et videregående plan. - Relatere, sammenligne og diskutere de forskellige teoriers styrker og svagheder med andre teoretiske tilgange. - Vise indsigt i teoriernes systematisk og metasociologiske begrundelser. - Kritisk reflektere over og analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af begreberne: anerkendelse, respekt og omfordeling. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. Eksamenssprog er engelsk. 7

8 Modul 2a: Biographical method et med modulet er at give den studerende en videregående indføring i og overblik over den kvalitative del af biografiforskningens metodiske univers. Det er målet, at den studerende tilegner sig indblik i og overblik over centrale begreber i biografiforskningen, kvalitative biografiske metoder og deres anvendelse samt kan gennemføre analyse af kvalitativt biografisk datamateriale herunder redegøre for de forskellige bagvedliggende teoretiske forståelser. Kurset falder i tre dele. Først placeres brugen af livshistorier i en sociologihistorisk sammenhæng og centrale teoretiske og metodologiske begrebsdannelser introduceres. Dernæst præsenteres forskellige analytiske rammer for arbejdet med og analyse af biografisk datamateriale. Afslutningsvist rettes fokus mod konkret anvendelse af livsfortællinger som kvalitativ metode til analyse af sociologiske problemstillinger. Der arbejdes med indsamling og analyse af biografisk datamateriale herunder gennemførelse af biografisk narrative interviews. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og øvelser. Undervisningssprog er engelsk. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i og overblik over den kvalitative biografiske metode, dens grundbegreber, teoretiske ophav og dens praktiske anvendelse. - Gengive og redegøre for grundbegreber og centrale forståelser fra biografisk metode på et videregående plan. - Indsamle kvalitativt biografisk datamateriale. - Kritisk reflektere over og analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af biografisk datamateriale. - Relatere, sammenligne og diskutere styrker og svagheder ved biografisk metode og dens forskellige analysestrategier. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. 8

9 Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. Eksamenssprog er engelsk. Modul 2b: Forløbsanalyse på registre Formålet med dette kursus er at give den studerende en introduktion til forløbsanalyser på registerdatabaser, da en sådan indføring i kvantitative metoder i forbindelse med longitudinelle design giver den studerende mulighed for gennem kvantitative sociologiske analyser at studere social forandring og stabilitet. Kurset starter med en introduktion til simple ikke-parametriske metoder for forløbsanalyser, men fokuserer primært på en af de mest anvendte modeller til studier af hændelser nemlig Cox s regressionsmodel. Der arbejdes både med faste, ikke-tidsvarierende og tidsvarierende baggrundsvariable, og kurset tager udgangspunkt i kendskab til programmet SAS. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og øvelser. De studerende opfordres dog til at følge det forberedende forløb i SAS i august. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Kendskab til de danske registerdatabaser. - Indsigt i og overblik over hvilke analysemuligheder, der ligger i registrene. - Indsigt i og erfaring med forløbsanalysen, dens metodiske grundbegreber og dens praktiske anvendelse. - Opstille simple modeller. - Lave forløbsanalyser med valgte forklarende variable. - Diskutere resultaterne i relation til forudsætningerne for analysen. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. 9

10 Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. Modul 2c: Korrespondanceanalyse et med modulet er at give den studerende en videregående anvendelsesorienteret indføring i korrespondanceanalyse. Kurset sigter mod at gøre de studerende i stand til at anvende (multipel) korrespondanceanalyse og relaterede metoder til analyse af surveydata. Den studerende skal sættes i stand til at anvende metoderne til belysning af konkrete sociologiske problemstillinger samt at reflektere over brugen af korrespondanceanalyse i relation til andre metoder. Korrespondanceanalyse giver mulighed for at fortolke surveydata ved hjælp af rumlige grafiske fremstillinger. I kurset introduceres korrespondanceanalysens historiske ophav, grundlæggende begreber samt fremgangsmåder til fortolkning og fremstilling af korrespondanceanalysens resultater. Hovedvægten i kurset lægges på den multiple korrespondanceanalyse. Der gives en indføring i den praktiske konstruktion og fortolkning af sociale rum, indføring af ekstra variable som supplementærpunkter, samt i brugen af clusteranalyse som supplement til korrespondanceanalysen. Endvidere gives en indføring i brugen af den statistiske softwarepakke SPAD. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og øvelser. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i og overblik over korrespondanceanalysen, dens metodiske grundbegreber, teoretiske ophav samt dens praktiske anvendelse. - Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra korrespondanceanalysen på et videregående plan. - Relatere, sammenligne og diskutere korrespondanceanalysen styrker og svagheder med andre metodiske tilgange, kvantitative som kvalitative. - Gennemføre og afrapportere resultaterne fra en korrespondanceanalyse ved anvendelse af relevant software. - Kritisk reflektere over og analysere en aktuel sociologisk problemstilling eller tematik ved hjælp af korrespondanceanalyse.

11 Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. 2. og 3. semester Individuelt studieprogram for 2. og 3. semester: Overordnede rammer: I løbet af 1. semester udarbejder den studerende, efter indkaldelse fra studienævnet, et individuelt studieprogram for Kandidatuddannelsens 2. og 3. semester. Studieprogrammet godkendes af studienævnet. I studieprogrammet skal den studerende anføre: Sammensætningen af 2. og 3. semesters valgfag/praktik og sociologiske specialiseringer. Eventuelt udlandsophold eller ophold ved anden højere uddannelsesinstitution skal anføres. Den studerende kan vælge imellem: Et studieforløb, hvor den studerende selv sammensætter et 60 ECTS forløb, der skal udgøre 2. og 3. semester, og som kan bestå af sociologiske specialiseringer, valgfag og praktik. Et studieforløb for hele eller dele af semester på en anden dansk eller en udenlandsk højere uddannelsesinstitution. Studienævnet afgør, i hvilket omfang studieforløb ved en højere uddannelsesinstitution kan meritoverføres i relation til sociologiske specialiseringer og/eller valgfag. Inden for disse rammer kan den studerende frit sammensætte et studieforløb på kandidatuddannelsens 2. og 3. semester. Gældende regler for sammensætningen af det individuelle program: Et studieforløb skal indeholde mindst én sociologisk specialisering, f.eks. mediesociologi, organisationssociologi, sociale problemer og social kontrol, arbejdsmarkedssociologi, politisk sociologi, uddannelsessociologi, kønssociologi, sygdoms- og sundhedssociologi eller dødens sociologi, og derudover en kombination af valgfag f.eks. filosofi, historie eller kommunikation eller praktikophold. Sociologiske specialiseringer skal samlet minimum have et omfang af 30 og maksimum et omfang af 50 ECTS. Praktik ækvivalerer valgfag. Valgfag/praktik skal minimum have et omfang af ECTS og maksimum et omfang af 30 ECTS. Praktik skal være enten 20 eller 30 ECTS. Kurser på 7., 8. og 9. semester kan også tages som valgfag. Forudsætningen for at en sociologisk specialisering kan tages som valgfag er et samlet antal tilmeldte på minimum 7. Der skal i forløbet udarbejdes mindst ét projekt, der er en individuel eller fælles opgave med tilhørende kurser, af en størrelse på minimum 20 ECTS. Projektet skrives inden for en sociologisk specialisering. De 20 ECTS skal være sammenhængende og afsluttes med et projekt. 11

12 Modul: Sociologiske specialiseringer Specialiseringer på 30 ECTS et med denne specialisering er, at den studerende tilegner sig sociologisk forståelse inden for den pågældende specialisering, herunder indsigt i teorier og metoder samt de videnskabsteoretiske grundlag. Endvidere er det målet, at den studerende opnår en forståelse af specialiseringens praksisfelt. Specialiseringerne indeholder følgende elementer: Præsentation og diskussion af for specialiseringen væsentlige sociologiske teoridannelser, både teorihistorisk og nyere teorier samt disse teoriers referencerammer og videnskabsteoretiske grundlag. Derudover indføres den studerende i specialiseringens funktionsområde og de udviklingsproblemer, der er forbundet hermed, og de metoder og procedure som kendetegner specialiseringens emne præsenteres og diskuteres. Den studerende udarbejder i forbindelse med kurset en projektrapport, der tager udgangspunkt i specialiseringens emne, teorier og metoder. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger, seminarer samt projektarbejde med tilhørende vejledning. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i for specialiseringen relevante sociologiske problemstillinger og evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere denne problemstilling med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange. - Videregående kendskab til flere områder eller temaer inden for specialiseringens emnefelt. - Vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et højt fagligt niveau. - Beskrive og gengive centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau. - Relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen. - Udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns. - Analysere relevante sociologiske problemstillinger ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. - Vurdere, analysere og forholde sig kritisk til udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde. 12

13 Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Specialiseringer på 20 ECTS et med denne specialisering er, at den studerende tilegner sig sociologisk forståelse inden for den pågældende specialisering, herunder indsigt i teorier og metoder samt de videnskabsteoretiske grundlag. Endvidere er det målet, at den studerende opnår en forståelse af specialiseringens praksisfelt. Specialiseringerne indeholder følgende elementer: Præsentation og diskussion af for specialiseringen væsentlige sociologiske teoridannelser, både teorihistorisk og nyere teorier samt disse teoriers referencerammer og videnskabsteoretiske grundlag. Derudover indføres den studerende i specialiseringens funktionsområde og de udviklingsproblemer, der er forbundet heri, og de metoder og procedure som kendetegner specialiseringens emne præsenteres og diskuteres. Den studerende udarbejder i forbindelse med kurset en projektrapport, der tager udgangspunkt i specialiseringens emne, teorier og metoder. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger, seminarer samt projektarbejde med tilhørende vejledning. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Videregående indsigt i for specialiseringen relevante sociologiske problemstillinger og evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere denne problemstilling med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange. - Videregående kendskab til flere områder eller temaer inden for specialiseringens emnefelt. 13

14 - Vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et højt fagligt niveau. - Beskrive og gengive centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau. - Relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen. - Udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns. - Analysere relevante sociologiske problemstillinger ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. - Vurdere, analysere og forholde sig kritisk til udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Specialiseringer på ECTS et med denne specialisering er, at den studerende tilegner sig sociologisk forståelse inden for den pågældende specialisering, herunder indsigt i teorier og metoder samt de videnskabsteoretiske grundlag. Endvidere er det målet, at den studerende opnår en forståelse af specialiseringens praksisfelt. Specialiseringerne indeholder følgende elementer: Præsentation og diskussion af for specialiseringen væsentlige sociologiske teoridannelser, både teorihistorisk og nyere teorier samt disse teoriers referencerammer og videnskabsteoretiske grundlag. Derudover indføres den studerende i specialiseringens funktionsområde og de udviklingsproblemer, der er forbundet heri, og de metoder og procedure som kendetegner specialiseringens emne præsenteres og diskuteres. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: 14

15 - Videregående indsigt i for specialiseringen relevante sociologiske problemstillinger og evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere denne problemstilling med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange. - Videregående kendskab til flere områder eller temaer inden for specialiseringens emnefelt. - Vurdere og belyse specialiseringens problemstillinger på et højt fagligt niveau. - Beskrive og gengive centrale klassiske og nyere teorier af relevans for specialiseringen på et fagligt højt niveau. - Relatere sociologien til de videnskabsteoretiske grundlagsproblemer, der er relevante for specialiseringen. - Udvikle for specialiseringen relevante sociologiske forskningsdesigns. - Analysere relevante sociologiske problemstillinger ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder. - Vurdere, analysere og forholde sig kritisk til udviklingen inden for specialiseringens funktionsområde. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 1 uges varighed, der bedømmes efter 7- trinsskalaen med intern censur. Modul: Projektorienteret forløb (praktik) 30 ECTS et med det projektorienterede forløb (praktik) er, at den studerende opnår en arbejdsmæssig erfaring med løsning af sociologiske opgaver af relevans for fagsociologer i organisationer under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvilkår. I praktikken indgår den studerende som praktikanter i en konkret organisation og løser arbejdsopgaver på et akademisk niveau, der har afsæt i sociologiske relevante problemstillinger, metoder eller teorier og begrebsdannelser. Med andre ord skal den studerende indgå i den praktiske dagligdag på en for fagsociologer relevant arbejdsplads og i den forbindelse anvende sine sociologiske kompetencer i konkret opgaveløsning. Derudover skal den studerende udarbejde en praktikrapport på baggrund af arbejdsopgaverne og erfaringerne fra praktikopholdet. 15

16 Undervisnings- og arbejdsformer Praktikken gennemføres som løsning af konkrete arbejdsopgaver på praktikstedet samt faglig vejledning på praktikstedet. Det er målet, at den studerende efter praktikken opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Indsigt i det konkrete arbejde som sociolog i en arbejdsorganisation. - Vise personlig modenhed i udførelsen af det sociologiske arbejde i en arbejdsorganisation. - Omsætte sociologisk teoretiske og metodiske problemstillinger til praktiske organisatoriske løsninger. - Kritisk vurdere og argumentere for kvalitative og kvantitative metoders relevans for gennemførelse af konkrete praktiske sociologiske analyser. - Kritisk vurdere og argumentere for sociologiske teorier og begrebsdannelsers relevans for gennemførelse af konkrete praktiske sociologiske analyser. - Vise indsigt i praktiske teamsamarbejder, og hvorledes opgaveløsninger i tværfaglige miljøer planlægges. - Evne at arbejde med flere opgaver på samme tid. Vurderingskriterier På baggrund af ovenstående læringsmål vurderes praktikrapporten og den mundtlige præstation som enten bestået eller ikke-bestået. Prøveform Det projektorienterede forløb afsluttes med en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en praktikrapport udarbejdet af den studerende, der bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. 20 ECTS et med forløbet er, at den studerende opnår en arbejdsmæssig erfaring med løsning af sociologiske opgaver af relevans for fagsociologer i organisationer under forudsætninger, der svarer til fremtidige arbejdsvilkår. I praktikken indgår den studerende som praktikanter i en konkret organisation og løser arbejdsopgaver på et akademisk niveau, der har afsæt i sociologiske relevante problemstillinger, metoder eller teorier og begrebsdannelser. Med andre ord skal den studerende indgå i den praktiske dagligdag på en for fagsociologer relevant arbejdsplads og i den forbindelse anvende sine sociologiske kompetencer i konkret opgaveløsning. Derudover skal den studerende udarbejde en erfaringsrapport på baggrund af arbejdsopgaverne og erfaringerne fra praktikopholdet. 16

17 Undervisnings- og arbejdsformer Praktikken gennemføres som løsning af konkrete arbejdsopgaver på praktikstedet samt faglig vejledning på praktikstedet. Det er målet, at den studerende efter praktikken opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Indsigt i det konkrete arbejde som sociolog i en arbejdsorganisation. - Vise personlig modenhed i udførelsen af det sociologiske arbejde i en arbejdsorganisation. - Omsætte sociologisk teoretiske og metodiske problemstillinger til praktiske organisatoriske løsninger. - Kritisk vurdere og argumentere for kvalitative og kvantitative metoders relevans for gennemførelse af konkrete praktiske sociologiske analyser. - Kritisk vurdere og argumentere for sociologiske teorier og begrebsdannelsers relevans for gennemførelse af konkrete praktiske sociologiske analyser. - Vise indsigt i praktiske teamsamarbejder, og hvorledes opgaveløsninger i tværfaglige miljøer planlægges. - Evne at arbejde med flere opgaver på samme tid. Vurderingskriterier På baggrund af ovenstående læringsmål vurderes praksisrapporten og den mundtlige præstation som enten bestået eller ikke-bestået. Prøveform Det projektorienterede forløb afsluttes med en individuel mundtlig eksamen på baggrund af en praktikrapport udarbejdet af den studerende, der bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. 4. semester Modul: Kandidatspeciale et med kandidatspecialet er, at give den studerende mulighed for at videreudvikle indsigten i sociologiske teorier og metoder samt evnen til at tilegne sig, anvende og perspektivere disse inden for et selvvalgt afgrænset sociologisk emne gerne i forlængelse af kandidatuddannelsens moduler. Der udarbejdes et kandidatspeciale individuelt eller i grupper, hvor den studerende inden for et afgrænset felt og med anvendelse af relevante metoder og teorier analyserer udvalgte dele af aktuelle, moderne samfund. Det forventes, at den studerende kan redegøre for, undersøge og analysere et sociologisk relevant og afgrænset tema efter eget valg. Den studerende skal i kandidatspecialet vise evnen til at udvælge passende teorier ift. det valgte tema og en empirisk operationalisering af pro- 17

18 blemstillingen. Den studerende skal kunne argumenterer for teori og metodevalg ud fra relevante videnskabsteoretiske overvejelser. Derudover forventes det, at den de studerende kan forholde sig kritisk og refleksivt til egne teoriovervejelser og metodevalg. Kandidatspecialet skal indeholde et engelsk summary, der indgår i helhedsvurderingen af specialet. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som projektarbejde med tilhørende vejledning og specialeseminar. Det er målet, at den studerende efter modulet opnår, demonstrerer og dokumenterer følgende faglige og intellektuelle kompetencer: - Vise evnen til at tilrettelægge en selvstændig sociologisk undersøgelse og analyse inden for et afgrænset fagsociologisk emne. - Demonstrerer dybtgående indsigt i og evne til at anvende sociologisk teorier og metoder på et højt niveau. - Dokumenterer færdigheder til kritisk diskussion og anvendelse af videnskabsteoretiske grundprincipper og fagets kernebegreber - Opstille en klar og præcis sociologisk relevant problemformulering, som giver plads til selvstændig analyse, teoretisering og refleksioner. - Foretage relevante afgrænsninger, hvor den studerende identificerer de helt centrale elementer i emnet. - Vise overblik over det valgte emne ved at begrunder, hvad der er med i specialet, og hvad der ikke er med. - Disponere opgaven så emnet forklares og analyseres i en logisk og hensigtsmæssig rækkefølge med en klar rød tråd, hvor hovedvægten lægges på de dele, der er afgørende for at besvare den opstillede problemstilling. - Foretage en klar og præcis analyse af den opstillede problemstilling. - Analysere den valgte problemstilling ved at inddrage og sammenstille relevant dansk og udenlands faglitteratur i det omfang, det er nødvendigt for en dybdegående analyse af emnet. - Diskutere, reflektere over, analysere, vurdere og kritisere emnets problemstillinger og på baggrund heraf nå frem til velunderbyggede selvstændige konklusioner. - Forklare og anvende fagområdets definitioner, begreber, metoder og konventioner præcist og stringent. - Dokumentere kritisk kendskab til argumenter, tolkninger, beskrivelser og data fra andre kilder end den studerende selv i form af nøjagtige kildeanvisninger. 18

19 Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet. Prøveform Modulet evalueres gennem en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i kandidatspecialet og omfatter en mundtlig fremlæggelse og diskussion heraf samt inddragelse af pensum fra forudgående semestre. Prøven bedømmes med ekstern censur efter gældende karakterskala. 9 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2 Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider. Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Stk. 3 Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studienævnsformand. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studienævnsformand en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler som gælder for andet eksamensforsøg. 19

20 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en konkret faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 11 Regler omkring forløb og afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Sociologi skal være afsluttet senest 4 år efter, at den er påbegyndt. 12 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 13 Eksamensregler Stk. 1 Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Oversigt over eksamensformer på Kandidatuddannelsen i Sociologi Semester/modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform Varighed 1. semester Modul 1a Modul 1b Modul 1c Modul 2a Modul 2b Modul 2c Ekstern Ekstern Ekstern Ekstern Ekstern Ekstern 7-skala 7-skala 7-skala 7-skala 7-skala 7.skala Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Skriftlig Ugeopgave Ugeopgave Ugeopgave Ugeopgave Ugeopgave Ugeopgave 2. semester Sociologiske specialiseringer Intern 7-skala Skriftlig Ugeopgave Sociologiske specialiseringer 20, 30 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projektrapport 35 minutter Valgfag, 20, 30 Afhænger af udbydende studienævn Afhænger af udbydende studienævn Afhænger af udbydende studienævn Afhænger af udbydende studienævn Praktik 20, 30 Intern Bestået/ikke-bestået Mundtlig med udgangs- 35 minutter 20

21 punkt i erfaringsrapport 3. semester Sociologiske specialiseringer Intern 7-skala Skriftlig Ugeopgave Sociologiske specialiseringer 20, 30 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i projektrapport 35 minutter Valgfag, 20, 30 Afhænger af udbydende studienævn Afhænger af udbydende studienævn Afhænger af udbydende studienævn Afhænger af udbydende studienævn Praktik 20, 30 Intern Bestået/ikke-bestået Mundtlig med udgangspunkt i erfaringsrapport 35 minutter 4. semester Kandidatspeciale 30 Ekstern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i kandidatafhandling 50 minutter Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: 14 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 15 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside på udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 16 Ikrafttrædelse og overgangsregler Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 20, revideret 2011 og Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007 med rettelser 2008, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2013, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 17 Ændringer til studieordningen Pr. 1. september 2012 har studienævnet for sociologi vedtaget følgende ændringer til studieordningen: At titlerne på modul 1b, 1c og 2a ændres til engelsk, samt at det under hver af de tre moduler præciseres, at både undervisningssprog og eksamenssprog er engelsk, da kurserne fra efteråret 2012 udbydes på engelsk. At kurser på 7., 8. og 9. semester også kan tages som valgfag. Forudsætningen for at en sociologisk specialisering kan tages som valgfag er et samlet antal tilmeldte på minimum 7. 21