Luften - om virkelighedens materielle cyberspace Finnemann, Niels Ole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luften - om virkelighedens materielle cyberspace Finnemann, Niels Ole"

Transkript

1 university of copenhagen Luften - om virkelighedens materielle cyberspace Finnemann, Niels Ole Published in: Kulturo Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Finnemann, N. O. (2014). Luften - om virkelighedens materielle cyberspace. Kulturo, 20(38), Download date: 01. okt

2 58 LUFTEN

3 59 OM VIRKELIGHEDENS 1. LUFTEN ET MULTIMODALT MEDIE I den hæderkronede ordbog over det danske lige hovedbetydninger og mere end 20 under- i 1932, og luften er næppe blevet mindre betydningsfuld siden da. Dels er den blevet forurenet i et omfang, man ikke kunne forestille sig i Dels er den blevet taget i brug som kommunikationsmedie i en dengang nærmest utænkelig skala. Man kendte den trådløse telegraf, radioen, radioen, der var almindeligt udbredt. Trådløs kommunikation gennemstrømmer i dag luftrummet. Hvis ikke den elektromagnetiske stråling var gennemsigtig, ville vi knap kunne se andet. Mens den elektromagnetiske, trådløse kommunikation er af yngre dato, er luften samtidig det ældste

4 60 Luften - samt lugtesans blandt andet beror på luftens fysiske egenskaber. Synet og dermed billedet og skriften beror på gennemsigtigheden, mens talen beror på luftens letbevægelige bølgeegenskaber. Det er så ældgammelt og trivielt, at ingen rigtig bemærker det. ODS er metaforiske. De peger i alle retninger i modsætning til de amerikanske lingvistikkere George Lakoff og Mark Johnsons uhåndgribelig, grænsende til det tvivlsomme, hvor tingene forsvinder i den blå luft. Talen og den trådløse kommunikation efterlader medie. Den er også upålidelig og omskiftelig, når den slår om i lugtene trænger sig på. Bliver luften kold virker den hård. Luften forener fænomenologisk partiklernes kollisions-egenskaber med energiformernes bølgeegenskaber. Metaforisk medierer den også det materielle med det immaterielle, det jordiske og himmelske. Den er både forbundet med orkaners fysiske ødelæggelse, fysisk bevægelsesfrihed og åndelig frihed, man kan få luft for sine indestængte følelser og tanker. Luften binder os ikke blot sammen via talesprog, synsindtryk og lugte, men er gennem åndedrættet også et helt fundamentalt medie for vores fysiske stofskifte med omgivelserne. Luften er aldrig helt ren, men altid ladet med fugt, lugt og tryk. sted. Et bindeled mellem det fysiske og det psykiske, lidt mellem nede og oppe og mere mellem indre og ydre. Den er på én gang tilstede i og over næsten hele biosfæren og den er samtidig også altid ufravigeligt lokal. Begrebsmæssigt er luften forbundet med det immaterielle via det transparente, mens det er dens mere håndgri- -

5 Om virkelighedens materielle cyberspace 61 ler der ilt, kan vi ikke overleve. Var der ingen molekyler, kunne vi ikke høre hvad der blev sagt, men var den ikke også gennemsigtig, ville vi ikke kunne se andet. 2. STOFSKIFTER Vores viden om luften hænger imidlertid ikke alt for godt sammen. Det kniber ikke blot med vejrudsigternes præcision, om det så skyldes sommerfuglevingernes virkning over store afstande eller tusindvis af andre faktorer. Det kniber også med at forbinde naturvidenskabernes luftforståelse med humanvidenskabernes. Der går ingen direkte vej fra forståelsen af åndedragets betydning for blodets iltning, til forståelsen af luftens betydning for menneskelig kommunikation og for eksistensen af mennesker, der kan observere og udveksle tanker og følelser om egen og omgivende natur. Talen knytter ganske vist direkte an til åndedraget, men der er ikke noget belæg for at mene, at kun iltmolekyler kan mediere talen. Luftens egenskaber som bæremedie for tale adskiller sig i et eller andet omfang fra de egenskaber, der knytter sig til luftens betydning for blodets iltning. Det er omkring denne differens, sproget og kulturen begynder. Hvorledes denne meget tidlige mediehistorie kommer i stand er fortsat en uløst gåde. Både munden, tungen, svælget, åndedrættet og høreorganerne er udviklet længe før talen og med hver deres egne funktioner eller formål. Den luft, der beskrives i fysikken og biologien, rækker heller ikke til at forklare brugen af luften som medie for kommunikation mellem biologiske individer i biosfæren. 3. UDE OG INDE De færreste har en forventning om en sådan forklaring, men det skyldes ikke, at der ikke er noget at undre sig over. Det skyldes snarere, at den vestlige tanketradition er dybt nedgroet i dualismen mellem det legemlige og sjælelige, naturen derude og skinverden, der pegede hen mod den fuldkomne ideale, åndelige

6 62 Luften verden. For René Descartes var verden spaltet mellem res extensa, der var lovmæssigt bundet til tid og sted, og res cogitans, der var fri af tidens og stedets bånd. Tanken stod udenfor den verden, den analyserede. Hele den moderne tænkning knytter an til denne problematiske antagelse. For Ferdinand de Saussure var tegnet en dobbelthed mellem udtrykssiden og indholdssiden, men de var begge forstået som rent psykiske størrelser. Ingen af disse størrelser bevæger sig imidlertid gennem luften. Det gør kun de fysiske lydbølger, der frembringes med vore taleorganer og opfattes med vore høreorganer. Hvordan vi kan forklare dette henstår. Vi kan ikke løse verdensgåden, men vi kan dreje en smule på optikken og se, hvor det fører hen. Her lader vi lige luften hænge lidt i luften. 4. IAGTTAGERNES VEJ IND I NATURFORSTÅELSEN I den moderne europæiske tænkning er der ikke noget mediebegreb. Ifølge den amerikanske litteraturforsker John Guillory er forklaringen ikke blot, at man tilfældigvis har overset noget, som man en ejendommelig modstand mod anerkendelsen af, at fysisk mediering er en forudsætning for menneskelig kommunikation. Guillory lægger hovedvægten på udviklingen frem til og med 1800-tallet. I det 20. århundrede kom den dualistiske tænkning frem til en ny se af begreberne stof og form. Mens stoffet bliver amorft i et vedholdende angreb på enhver substans, bliver formen selvberoende. Vi kender det fra strukturalismen i humaniora, Claude Shannons informationsteori, de statistiske spilteorier, men også i Jean Baudrillards teorier om mediesimulakrer og i Niklas Luhmanns teori om autopoetiske systemer. En af de teoretiske inspirationer til dette brud kommer fra de dengang banebrydende nye indbyrdes modstridende fysiske teorier, der formuleres i sidste del af det 19. og første år af det 20. århundrede med tyngdepunkt i termo-

7 Om virkelighedens materielle cyberspace 63 Newtons immaterielle kraftbegreb bliver erstattet af fysiske energibegreber og en lang række elektriske måleapparater og andre medier, der giver mulighed for vidtgående udvidelser af vores viden om verden. Det var så måske nærliggende her at forvente en teori om de fysiske mediers betydning for erkendelsens indhold. Det sker ikke, men det er interessant, at de nye fysiske energiteorier faktisk inkluderer en iagttager i det system, der iagttages. I termodynamikken medregnes den information, der afgives af systemet til iagttageren. I relativitetsteorien bevæger verden sig relativt til iagttagerens bevægelse og i kvantefysikken kræves ikke blot en iagttager, men en aktør, der spalter de atomer, der skulle iagttages. Det gøres på en måde, så man ikke rigtig kan se det. Man må enten nøjes med bølgeaspektet eller partikelaspektet. Det er altså tre forskellige iagttager-modeller, der dog har det til fælles, at det alene er iagttagerens fysiske ageren relativt til det tænkte fysiske system, der indgår. Den tilstedeværende iagttager tænker og føler ikke, mens han iagttager. Han agerer som et mekanisk måleapparat. Den information, der afgives fra system til observatøren, måles som en energimængde, altså en fysisk størrelse, der imidlertid ses som identisk med sin egen information. Her er ingen kode, ingen støj. Her er der et medie, men det opfattes som identisk med meddelelsen. Drømmen om den direkte umedierede kommunikation er en gammel drøm, der har spillet en stor rolle i videnskabens historie. Francis Bacon talte om at læse direkte i naturens bog uden om teksterne og fortolkningen. Vi kender hans drøm, fordi han lod den trykke i bogform. 5. STOF OG FORM I sin kvantemekaniske afhandling fra 1932 skriver den senere ver- - nings dualisme med den udenforstående iagttager til en moderne psykofysisk parallelisme. Der er på begge sider af denne paralle-

8 64 Luften lisme tale om rent formelle beskrivelser, der har reduceret enhver substans til amorft, betydningsløst stof, som støvet i Thomas Kingos lyrik. Det er selvberoende former, der har betydning. Dette tankemæssige skifte kan måske bedst skitseres ved at sammenholde denne konceptualisering med de klassiske: den platoniske opfattelse der indordner den fysiske verdens substans under form, den aristoteliske opfattelse der ser formen som en iboende egenskab ved substansen, og den tidlige moderne forståelse af substans som bestemt ved dens ydre, målelige former. fattelser er, at de, paradigme for paradigme, hver især fastholder, at relationen mellem substans og form er konstant. Herover kan man sætte den tanke, at denne relation er variabel og dermed bygger en bro, ved at indarbejde det hidtil fortrængte begreb om medieringer mellem form og substans. Moderne fysik er opbygget omkring distinktionen mellem energi og masse. Mellem interferens og kollision. Albert Einstein fortæller imidlertid, at energi kan omdannes til masse og masse til energi. 2. Niels Bohr fortæller, at verdens fysiske udstrækning i overvejende grad skyldes energispændinger, mens den samlede masse, hvis man ellers kunne samle dynamikken med den ubønhørlige tidens pil alle forskelles ophør i den såkaldte varmedød, hvor alle spændinger vil udlignes, og temperaturerne falder væk. Den nye forståelse af energi, som en kraft der udfolder sig i tid og rum, får også stor praktisk betydning. Anvendelsen af elektricitet til symbolske formål er måske den mest vidtrækkende og kendt af enhver. I dagligsproget er forestillingen om den fysiske verden dog langt hen ad vejen ganske uanfægtet og primært knyttet til Newtons partikelfysik med billedet af verden som en ansamling af ting og hvor der ikke er energi, der virker i tid og rum, men en overalt virkende immateriel kraft.

9 Om virkelighedens materielle cyberspace 65 En sådan immateriel kraft, der virker samtidigt overalt, kan naturligvis ikke bruges til kommunikation. Mange opfatter da også endnu i dag den trådløse kommunikation som immateriel eller virtuel. nye immaterielt cyberspace udenfor den virkelige verden. Man taler stadig om virtual communities og virtual reality, man tilbyder cloud-løsninger som lå data gemt i skyerne og ikke på højst håndfaste fysiske servere. I en berømmet bog fra midt halvfemserne, Being Digital, taler Nicholas Negroponte om overgangen fra et fysisk atom-paradigme til et immaterielt bit- eller informationsparadigme. 150 års energifysik sprunget over. Han etablerer naturligvis ikke dette spring ved at diskutere fysisk teorihistorie, men derimod ved at skrive en aldeles bizar mediehistorie fra bogen til det usynlige internet. Ingen telegraf, ingen rotationspresse, ingen elektriske måleapparater, ingen telefon, ingen radio, grammofon eller TV, ingen massemedier før internettet. Vi går direkte fra 1700-tallets verden uden strøm til 2000-tallets verden af tilsyneladende immaterielle bits. Det går selvfølgelig ikke. Det virtuelle de immaterielle psykiske, mentale, kognitive og emotionelle dimensioner - er dimensioner, der altid har en fysisk dimension, hvad enten denne realiseres form. Men ligesom energi og masse i dag må betragtes som forskellige tilstandsformer af det samme hvoraf det følger, at der også er overgangsformer kan vi antage, i det mindste til overvejelse, at vore psykiske og symbolske aktiviteter både kan skifte indholdsmæssig og fysisk tilstandsform. Luften forener ikke blot partikelegenskaber med bølgeegenskaber. Luften tillader os også at lade vore tanker skifte tilstandsformer fra de neurofysiologiske processer, der medierer vores bevidsthed i vort indre gennem helt simple mekanisk overførte lydbølger, der omsættes til andre neurofysiologiske processer i andres indre. Også Negropontes bits er altid fysisk realiserede i en eller anden form.

10 66 Luften At udfolde denne forestilling om betydningernes skiftende tilstandsformer, deres medieringer, kræver en reformulering af det mediebegreb, der under betragtelig modstand alligevel vandt frem via det 20. århundredes medieforskning. 6. ET TREDIMENSIONALT MEDIEBEGREB I dagligdagen forstår man ved medier først og fremmest det 20. århundredes massemedier. Begrebet er forbundet med noget lidt mindreværdigt, dels angivet i masse-begrebet, men også indeholdt i mediebegrebet, der er forbundet med noget ydre, og underordnet. Et godt medie er som luften usynlig og transparent, det må ikke forstyrre meningen. Det vil ikke ses, som Louis Hjelmslev skrev om sproget. Det hindrede imidlertid ikke sprogforskeren i at kigge på det, og det bør ikke hindre nogen i at studere mediernes betydning som kommunikationsbetingelse, der muliggør og begrænser kommunikationen og det vi kan vide om verden. Det verdensbillede vi har i dag, kan vi kun have, fordi vi har digitale medier, der giver adgang til ny information fra det ydre verdensrum til kroppens indre og alt derimellem. Man kan også gå i den anden grøft som den amerikanske kommunikationsteoretiker Marshall McLuhan, der ikke mente den enkelte meddelelse havde nogen som helst betyd- der var hele meddelelsen. Hvis vi skal have mediebegrebet på plads, er det nødvendigt at udvide begrebet i forhold til det 20.århundredes mediebegreb; talen og skriften må inkluderes, og den fysiske medierings betydning må anerkendes som en historisk variabel erkendelsesgrænse. Et medie, forstået som en organiseret, gentagen brug af fysiske materialer til symbolske formål, kan vi udmønte i tre centrale dimensioner.

11 Om virkelighedens materielle cyberspace 67 For det første foregår der en mediering mellem den fysiske manifestation og det meningsmæssige indhold. Alle meddelelser er på ethvert tidspunkt manifesteret i fysisk form. Der er altid og uden undtagelse en mediering mellem materien og bevidstheden. Det samme bevidsthedsindhold kan således have mange forskellige fysiske realisationer. Forholdet er ikke et homologt én-til-én forhold. For det andet foregår der en mediering mellem dem, der kommunikerer: mellem mennesker, mellem bevidstheder. Den fysiske form kan ikke selv garantere betydningen. Al betydningsdannelse forudsætter et fælles kodesystem for betydningsgenkendelse. For det tredje foregår der en mediering mellem mennesker og vores ideer eller forestillinger om verden. Det er meddelelsens indhold, der giver mediet sin mening og gør det til medie, men mediet præger samtidig de mulige udtryksformer for mening. Hvert medie tilbyder et repertoire af muligheder for eksternalisering af en selektiv del af vores bevidsthedsliv. Der er nogle forskere, der hævder, at man også kan kommunikere med maskiner, ligesom der er dem, der mener, at enhver form for bevægelse er tegn på liv. Alle de medier vi kender, inklusive alle de algoritmer, der er implementeret i det binære alfabet, er imidlertid fra ende til anden frembragt af mennesker og implementeret i et eller andet digitalt medie. Hvis man tror en maskine tænker, er man offer for et bedrag, hvor de kloge narrer de mindre kloge. Der er menneskelige ophavsmænd til alle vore tekster og andre teknologier. Det gælder også de algoritmer, der er pakket ind som softwareprogrammer, selvom vi ikke kan udrede ophavsforholdet. Det forhold, at der kan være stor afstand i tid og rum mellem dem, der kommunikerer, kendes allerede fra håndskrift og ikke mindst bogtryk, ligesom der også er mange tidligere eksempler på, at man ikke altid kan optrevle forfatterskabet til givne, virksomme -

12 68 Luften eksternalisere en række mekaniske procedurer, der tidligere måtte udføres af os selv, og der er nogle, vi ikke slet ikke kunne få udført uden mekanisk hjælp. Vi har implementeret mekaniske regler i at vi kan gøre det via software, der kan reprogrammeres. Det har store implikationer, ikke kun fordi vi kan udføre stadig mere omfattende regnestykker, men især fordi vi også kan blive ved med at implementere nye ideer i disse maskiners funktionelle arkitektur. Det er alt sammen kun muligt fordi de ideer, vi får, altid har en fysisk realisation. von Neumanns forslag om en psykofysisk parallelisme kan ses som udtryk for erkendelsen af, at bevidstheden udfolder sig i samme et separat lag i verdenslagkagen uden nogen interaktion og udveksling mellem lagene. Med nye medier, der kan skanne kroppens indre og derfor også hjernen og det neurofysiologiske system, åbnes der op for nye typer studier af forholdet mellem bevidsthedsindholdet og dets neurofysiologiske realisation. Det adækvate paradigme er ikke længere psykofysisk parallelisme, men psykofysisk interaktionisme. - - af den fysiske mediering ville indebære en krænkelse af ideen om tankens og fornuftens frihed. Omvendt kan vi ved at indoptage den fysiske mediering begynde at klarlægge, hvad vore medier betyder for det, vi kan vide om verden. Det er en anden og længere historie, og den er sådan set også begyndt rundt omkring. Filosoffen Hans Fink har i mange år plæderet for et begreb om naturen, der omfatter det hele: kulturen, fornuften, Beethovens musik og alt det andet vi oftest stiller uden for naturen. Argumentet er ikke, at det hele er en social kon-

13 Om virkelighedens materielle cyberspace 69 gumentet er snarere, at det både stiller krav til naturvidenskaben om at udvikle et begreb om naturen, der inkluderer deres egen virksomhed som del af denne natur, og til human- og samfundsvidenskaberne om at forstå det mere omfattende naturgrundlag for det hjørne af naturen, der omfatter den menneskelige virksomhed. Måske den helt grundlæggende og fælles betingelse er, at man anerkender ideen om, at forholdet mellem substans og form er variabelt. afhandlingen Tanke, Sprog og Maskine - En teoretisk analyse af computerens symbolske egenskaber, forskellige forskningscentre inden for digitalkultur og er professor i internetforskning, digital kulturarv og Digital Humanities ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet. Forfatter til Internettet i mediehistorisk perspektiv Handbook of Communication Studies, vol. 21: Mediatization, de Gruyter.

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

God og dårlig videnskab. Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet

God og dårlig videnskab. Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet God og dårlig videnskab Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet Oversigt 1. Hvad er videnskab? Naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og verdensanskuelser. Forskellen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE.

LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. LÆS VENLIGST VILKÅRENE OMHYGGELIGT, FØR DU BRUGER DENNE HJEMMESIDE. BRUGSVILKÅR FOR HJEMMESIDE Disse brugsvilkår angiver sammen med de øvrige retningslinjer, som der heri henvises til vilkårene for brug

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sommerskole. Greve Privatskole

Sommerskole. Greve Privatskole Sommerskole Greve Privatskole 30. juni - 4. juli 2014 SOMMERSKOLE I STORKØBENHAVN TalentCampDK afholder sommerskole i uge 27 på Greve Privatskole. Du modtager denne invitation, fordi din faglærer eller

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere