Luften - om virkelighedens materielle cyberspace Finnemann, Niels Ole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luften - om virkelighedens materielle cyberspace Finnemann, Niels Ole"

Transkript

1 university of copenhagen Luften - om virkelighedens materielle cyberspace Finnemann, Niels Ole Published in: Kulturo Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Finnemann, N. O. (2014). Luften - om virkelighedens materielle cyberspace. Kulturo, 20(38), Download date: 01. okt

2 58 LUFTEN

3 59 OM VIRKELIGHEDENS 1. LUFTEN ET MULTIMODALT MEDIE I den hæderkronede ordbog over det danske lige hovedbetydninger og mere end 20 under- i 1932, og luften er næppe blevet mindre betydningsfuld siden da. Dels er den blevet forurenet i et omfang, man ikke kunne forestille sig i Dels er den blevet taget i brug som kommunikationsmedie i en dengang nærmest utænkelig skala. Man kendte den trådløse telegraf, radioen, radioen, der var almindeligt udbredt. Trådløs kommunikation gennemstrømmer i dag luftrummet. Hvis ikke den elektromagnetiske stråling var gennemsigtig, ville vi knap kunne se andet. Mens den elektromagnetiske, trådløse kommunikation er af yngre dato, er luften samtidig det ældste

4 60 Luften - samt lugtesans blandt andet beror på luftens fysiske egenskaber. Synet og dermed billedet og skriften beror på gennemsigtigheden, mens talen beror på luftens letbevægelige bølgeegenskaber. Det er så ældgammelt og trivielt, at ingen rigtig bemærker det. ODS er metaforiske. De peger i alle retninger i modsætning til de amerikanske lingvistikkere George Lakoff og Mark Johnsons uhåndgribelig, grænsende til det tvivlsomme, hvor tingene forsvinder i den blå luft. Talen og den trådløse kommunikation efterlader medie. Den er også upålidelig og omskiftelig, når den slår om i lugtene trænger sig på. Bliver luften kold virker den hård. Luften forener fænomenologisk partiklernes kollisions-egenskaber med energiformernes bølgeegenskaber. Metaforisk medierer den også det materielle med det immaterielle, det jordiske og himmelske. Den er både forbundet med orkaners fysiske ødelæggelse, fysisk bevægelsesfrihed og åndelig frihed, man kan få luft for sine indestængte følelser og tanker. Luften binder os ikke blot sammen via talesprog, synsindtryk og lugte, men er gennem åndedrættet også et helt fundamentalt medie for vores fysiske stofskifte med omgivelserne. Luften er aldrig helt ren, men altid ladet med fugt, lugt og tryk. sted. Et bindeled mellem det fysiske og det psykiske, lidt mellem nede og oppe og mere mellem indre og ydre. Den er på én gang tilstede i og over næsten hele biosfæren og den er samtidig også altid ufravigeligt lokal. Begrebsmæssigt er luften forbundet med det immaterielle via det transparente, mens det er dens mere håndgri- -

5 Om virkelighedens materielle cyberspace 61 ler der ilt, kan vi ikke overleve. Var der ingen molekyler, kunne vi ikke høre hvad der blev sagt, men var den ikke også gennemsigtig, ville vi ikke kunne se andet. 2. STOFSKIFTER Vores viden om luften hænger imidlertid ikke alt for godt sammen. Det kniber ikke blot med vejrudsigternes præcision, om det så skyldes sommerfuglevingernes virkning over store afstande eller tusindvis af andre faktorer. Det kniber også med at forbinde naturvidenskabernes luftforståelse med humanvidenskabernes. Der går ingen direkte vej fra forståelsen af åndedragets betydning for blodets iltning, til forståelsen af luftens betydning for menneskelig kommunikation og for eksistensen af mennesker, der kan observere og udveksle tanker og følelser om egen og omgivende natur. Talen knytter ganske vist direkte an til åndedraget, men der er ikke noget belæg for at mene, at kun iltmolekyler kan mediere talen. Luftens egenskaber som bæremedie for tale adskiller sig i et eller andet omfang fra de egenskaber, der knytter sig til luftens betydning for blodets iltning. Det er omkring denne differens, sproget og kulturen begynder. Hvorledes denne meget tidlige mediehistorie kommer i stand er fortsat en uløst gåde. Både munden, tungen, svælget, åndedrættet og høreorganerne er udviklet længe før talen og med hver deres egne funktioner eller formål. Den luft, der beskrives i fysikken og biologien, rækker heller ikke til at forklare brugen af luften som medie for kommunikation mellem biologiske individer i biosfæren. 3. UDE OG INDE De færreste har en forventning om en sådan forklaring, men det skyldes ikke, at der ikke er noget at undre sig over. Det skyldes snarere, at den vestlige tanketradition er dybt nedgroet i dualismen mellem det legemlige og sjælelige, naturen derude og skinverden, der pegede hen mod den fuldkomne ideale, åndelige

6 62 Luften verden. For René Descartes var verden spaltet mellem res extensa, der var lovmæssigt bundet til tid og sted, og res cogitans, der var fri af tidens og stedets bånd. Tanken stod udenfor den verden, den analyserede. Hele den moderne tænkning knytter an til denne problematiske antagelse. For Ferdinand de Saussure var tegnet en dobbelthed mellem udtrykssiden og indholdssiden, men de var begge forstået som rent psykiske størrelser. Ingen af disse størrelser bevæger sig imidlertid gennem luften. Det gør kun de fysiske lydbølger, der frembringes med vore taleorganer og opfattes med vore høreorganer. Hvordan vi kan forklare dette henstår. Vi kan ikke løse verdensgåden, men vi kan dreje en smule på optikken og se, hvor det fører hen. Her lader vi lige luften hænge lidt i luften. 4. IAGTTAGERNES VEJ IND I NATURFORSTÅELSEN I den moderne europæiske tænkning er der ikke noget mediebegreb. Ifølge den amerikanske litteraturforsker John Guillory er forklaringen ikke blot, at man tilfældigvis har overset noget, som man en ejendommelig modstand mod anerkendelsen af, at fysisk mediering er en forudsætning for menneskelig kommunikation. Guillory lægger hovedvægten på udviklingen frem til og med 1800-tallet. I det 20. århundrede kom den dualistiske tænkning frem til en ny se af begreberne stof og form. Mens stoffet bliver amorft i et vedholdende angreb på enhver substans, bliver formen selvberoende. Vi kender det fra strukturalismen i humaniora, Claude Shannons informationsteori, de statistiske spilteorier, men også i Jean Baudrillards teorier om mediesimulakrer og i Niklas Luhmanns teori om autopoetiske systemer. En af de teoretiske inspirationer til dette brud kommer fra de dengang banebrydende nye indbyrdes modstridende fysiske teorier, der formuleres i sidste del af det 19. og første år af det 20. århundrede med tyngdepunkt i termo-

7 Om virkelighedens materielle cyberspace 63 Newtons immaterielle kraftbegreb bliver erstattet af fysiske energibegreber og en lang række elektriske måleapparater og andre medier, der giver mulighed for vidtgående udvidelser af vores viden om verden. Det var så måske nærliggende her at forvente en teori om de fysiske mediers betydning for erkendelsens indhold. Det sker ikke, men det er interessant, at de nye fysiske energiteorier faktisk inkluderer en iagttager i det system, der iagttages. I termodynamikken medregnes den information, der afgives af systemet til iagttageren. I relativitetsteorien bevæger verden sig relativt til iagttagerens bevægelse og i kvantefysikken kræves ikke blot en iagttager, men en aktør, der spalter de atomer, der skulle iagttages. Det gøres på en måde, så man ikke rigtig kan se det. Man må enten nøjes med bølgeaspektet eller partikelaspektet. Det er altså tre forskellige iagttager-modeller, der dog har det til fælles, at det alene er iagttagerens fysiske ageren relativt til det tænkte fysiske system, der indgår. Den tilstedeværende iagttager tænker og føler ikke, mens han iagttager. Han agerer som et mekanisk måleapparat. Den information, der afgives fra system til observatøren, måles som en energimængde, altså en fysisk størrelse, der imidlertid ses som identisk med sin egen information. Her er ingen kode, ingen støj. Her er der et medie, men det opfattes som identisk med meddelelsen. Drømmen om den direkte umedierede kommunikation er en gammel drøm, der har spillet en stor rolle i videnskabens historie. Francis Bacon talte om at læse direkte i naturens bog uden om teksterne og fortolkningen. Vi kender hans drøm, fordi han lod den trykke i bogform. 5. STOF OG FORM I sin kvantemekaniske afhandling fra 1932 skriver den senere ver- - nings dualisme med den udenforstående iagttager til en moderne psykofysisk parallelisme. Der er på begge sider af denne paralle-

8 64 Luften lisme tale om rent formelle beskrivelser, der har reduceret enhver substans til amorft, betydningsløst stof, som støvet i Thomas Kingos lyrik. Det er selvberoende former, der har betydning. Dette tankemæssige skifte kan måske bedst skitseres ved at sammenholde denne konceptualisering med de klassiske: den platoniske opfattelse der indordner den fysiske verdens substans under form, den aristoteliske opfattelse der ser formen som en iboende egenskab ved substansen, og den tidlige moderne forståelse af substans som bestemt ved dens ydre, målelige former. fattelser er, at de, paradigme for paradigme, hver især fastholder, at relationen mellem substans og form er konstant. Herover kan man sætte den tanke, at denne relation er variabel og dermed bygger en bro, ved at indarbejde det hidtil fortrængte begreb om medieringer mellem form og substans. Moderne fysik er opbygget omkring distinktionen mellem energi og masse. Mellem interferens og kollision. Albert Einstein fortæller imidlertid, at energi kan omdannes til masse og masse til energi. 2. Niels Bohr fortæller, at verdens fysiske udstrækning i overvejende grad skyldes energispændinger, mens den samlede masse, hvis man ellers kunne samle dynamikken med den ubønhørlige tidens pil alle forskelles ophør i den såkaldte varmedød, hvor alle spændinger vil udlignes, og temperaturerne falder væk. Den nye forståelse af energi, som en kraft der udfolder sig i tid og rum, får også stor praktisk betydning. Anvendelsen af elektricitet til symbolske formål er måske den mest vidtrækkende og kendt af enhver. I dagligsproget er forestillingen om den fysiske verden dog langt hen ad vejen ganske uanfægtet og primært knyttet til Newtons partikelfysik med billedet af verden som en ansamling af ting og hvor der ikke er energi, der virker i tid og rum, men en overalt virkende immateriel kraft.

9 Om virkelighedens materielle cyberspace 65 En sådan immateriel kraft, der virker samtidigt overalt, kan naturligvis ikke bruges til kommunikation. Mange opfatter da også endnu i dag den trådløse kommunikation som immateriel eller virtuel. nye immaterielt cyberspace udenfor den virkelige verden. Man taler stadig om virtual communities og virtual reality, man tilbyder cloud-løsninger som lå data gemt i skyerne og ikke på højst håndfaste fysiske servere. I en berømmet bog fra midt halvfemserne, Being Digital, taler Nicholas Negroponte om overgangen fra et fysisk atom-paradigme til et immaterielt bit- eller informationsparadigme. 150 års energifysik sprunget over. Han etablerer naturligvis ikke dette spring ved at diskutere fysisk teorihistorie, men derimod ved at skrive en aldeles bizar mediehistorie fra bogen til det usynlige internet. Ingen telegraf, ingen rotationspresse, ingen elektriske måleapparater, ingen telefon, ingen radio, grammofon eller TV, ingen massemedier før internettet. Vi går direkte fra 1700-tallets verden uden strøm til 2000-tallets verden af tilsyneladende immaterielle bits. Det går selvfølgelig ikke. Det virtuelle de immaterielle psykiske, mentale, kognitive og emotionelle dimensioner - er dimensioner, der altid har en fysisk dimension, hvad enten denne realiseres form. Men ligesom energi og masse i dag må betragtes som forskellige tilstandsformer af det samme hvoraf det følger, at der også er overgangsformer kan vi antage, i det mindste til overvejelse, at vore psykiske og symbolske aktiviteter både kan skifte indholdsmæssig og fysisk tilstandsform. Luften forener ikke blot partikelegenskaber med bølgeegenskaber. Luften tillader os også at lade vore tanker skifte tilstandsformer fra de neurofysiologiske processer, der medierer vores bevidsthed i vort indre gennem helt simple mekanisk overførte lydbølger, der omsættes til andre neurofysiologiske processer i andres indre. Også Negropontes bits er altid fysisk realiserede i en eller anden form.

10 66 Luften At udfolde denne forestilling om betydningernes skiftende tilstandsformer, deres medieringer, kræver en reformulering af det mediebegreb, der under betragtelig modstand alligevel vandt frem via det 20. århundredes medieforskning. 6. ET TREDIMENSIONALT MEDIEBEGREB I dagligdagen forstår man ved medier først og fremmest det 20. århundredes massemedier. Begrebet er forbundet med noget lidt mindreværdigt, dels angivet i masse-begrebet, men også indeholdt i mediebegrebet, der er forbundet med noget ydre, og underordnet. Et godt medie er som luften usynlig og transparent, det må ikke forstyrre meningen. Det vil ikke ses, som Louis Hjelmslev skrev om sproget. Det hindrede imidlertid ikke sprogforskeren i at kigge på det, og det bør ikke hindre nogen i at studere mediernes betydning som kommunikationsbetingelse, der muliggør og begrænser kommunikationen og det vi kan vide om verden. Det verdensbillede vi har i dag, kan vi kun have, fordi vi har digitale medier, der giver adgang til ny information fra det ydre verdensrum til kroppens indre og alt derimellem. Man kan også gå i den anden grøft som den amerikanske kommunikationsteoretiker Marshall McLuhan, der ikke mente den enkelte meddelelse havde nogen som helst betyd- der var hele meddelelsen. Hvis vi skal have mediebegrebet på plads, er det nødvendigt at udvide begrebet i forhold til det 20.århundredes mediebegreb; talen og skriften må inkluderes, og den fysiske medierings betydning må anerkendes som en historisk variabel erkendelsesgrænse. Et medie, forstået som en organiseret, gentagen brug af fysiske materialer til symbolske formål, kan vi udmønte i tre centrale dimensioner.

11 Om virkelighedens materielle cyberspace 67 For det første foregår der en mediering mellem den fysiske manifestation og det meningsmæssige indhold. Alle meddelelser er på ethvert tidspunkt manifesteret i fysisk form. Der er altid og uden undtagelse en mediering mellem materien og bevidstheden. Det samme bevidsthedsindhold kan således have mange forskellige fysiske realisationer. Forholdet er ikke et homologt én-til-én forhold. For det andet foregår der en mediering mellem dem, der kommunikerer: mellem mennesker, mellem bevidstheder. Den fysiske form kan ikke selv garantere betydningen. Al betydningsdannelse forudsætter et fælles kodesystem for betydningsgenkendelse. For det tredje foregår der en mediering mellem mennesker og vores ideer eller forestillinger om verden. Det er meddelelsens indhold, der giver mediet sin mening og gør det til medie, men mediet præger samtidig de mulige udtryksformer for mening. Hvert medie tilbyder et repertoire af muligheder for eksternalisering af en selektiv del af vores bevidsthedsliv. Der er nogle forskere, der hævder, at man også kan kommunikere med maskiner, ligesom der er dem, der mener, at enhver form for bevægelse er tegn på liv. Alle de medier vi kender, inklusive alle de algoritmer, der er implementeret i det binære alfabet, er imidlertid fra ende til anden frembragt af mennesker og implementeret i et eller andet digitalt medie. Hvis man tror en maskine tænker, er man offer for et bedrag, hvor de kloge narrer de mindre kloge. Der er menneskelige ophavsmænd til alle vore tekster og andre teknologier. Det gælder også de algoritmer, der er pakket ind som softwareprogrammer, selvom vi ikke kan udrede ophavsforholdet. Det forhold, at der kan være stor afstand i tid og rum mellem dem, der kommunikerer, kendes allerede fra håndskrift og ikke mindst bogtryk, ligesom der også er mange tidligere eksempler på, at man ikke altid kan optrevle forfatterskabet til givne, virksomme -

12 68 Luften eksternalisere en række mekaniske procedurer, der tidligere måtte udføres af os selv, og der er nogle, vi ikke slet ikke kunne få udført uden mekanisk hjælp. Vi har implementeret mekaniske regler i at vi kan gøre det via software, der kan reprogrammeres. Det har store implikationer, ikke kun fordi vi kan udføre stadig mere omfattende regnestykker, men især fordi vi også kan blive ved med at implementere nye ideer i disse maskiners funktionelle arkitektur. Det er alt sammen kun muligt fordi de ideer, vi får, altid har en fysisk realisation. von Neumanns forslag om en psykofysisk parallelisme kan ses som udtryk for erkendelsen af, at bevidstheden udfolder sig i samme et separat lag i verdenslagkagen uden nogen interaktion og udveksling mellem lagene. Med nye medier, der kan skanne kroppens indre og derfor også hjernen og det neurofysiologiske system, åbnes der op for nye typer studier af forholdet mellem bevidsthedsindholdet og dets neurofysiologiske realisation. Det adækvate paradigme er ikke længere psykofysisk parallelisme, men psykofysisk interaktionisme. - - af den fysiske mediering ville indebære en krænkelse af ideen om tankens og fornuftens frihed. Omvendt kan vi ved at indoptage den fysiske mediering begynde at klarlægge, hvad vore medier betyder for det, vi kan vide om verden. Det er en anden og længere historie, og den er sådan set også begyndt rundt omkring. Filosoffen Hans Fink har i mange år plæderet for et begreb om naturen, der omfatter det hele: kulturen, fornuften, Beethovens musik og alt det andet vi oftest stiller uden for naturen. Argumentet er ikke, at det hele er en social kon-

13 Om virkelighedens materielle cyberspace 69 gumentet er snarere, at det både stiller krav til naturvidenskaben om at udvikle et begreb om naturen, der inkluderer deres egen virksomhed som del af denne natur, og til human- og samfundsvidenskaberne om at forstå det mere omfattende naturgrundlag for det hjørne af naturen, der omfatter den menneskelige virksomhed. Måske den helt grundlæggende og fælles betingelse er, at man anerkender ideen om, at forholdet mellem substans og form er variabelt. afhandlingen Tanke, Sprog og Maskine - En teoretisk analyse af computerens symbolske egenskaber, forskellige forskningscentre inden for digitalkultur og er professor i internetforskning, digital kulturarv og Digital Humanities ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet. Forfatter til Internettet i mediehistorisk perspektiv Handbook of Communication Studies, vol. 21: Mediatization, de Gruyter.

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Forståelse af dobbeltspalteforsøget

Forståelse af dobbeltspalteforsøget Forståelse af dobbeltspalteforsøget Det originale dobbeltspalteforsøg, Thomas Young (1773-1829). Tilbage i 1803 konstruerede den engelske fysiker Thomas Young for første gang dobbeltspalteforsøget, for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Fysik B. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin August 2015 juni 2016 Institution HANSENBERG GYMNASIYM Uddannelse htx Fag og niveau Fysik B 3.sem.: 54 lektioner 4.sem.: 54 lektioner Lærer(e) Svend Hansen Hold 15hx2hbiotek

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk

Rosemary Burton. www.visdomsnettet.dk 1 Energi følger tanken Rosemary Burton www.visdomsnettet.dk 2 Energi følger tanken Af Rosemary Burton fra The BEACON (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Vær forsigtig med dine tanker. De

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Om sandhed, tro og viden

Om sandhed, tro og viden Om sandhed, tro og viden Flemming Topsøe Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet http://www.math.ku.dk/ topsoe med mange manuskripter se specielt http://www.math.ku.dk/ topsoe/sandhednatfest09.pdf

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Den Mystiske Virkelighed

Den Mystiske Virkelighed Den Mystiske Virkelighed V/Alex Riel To mysterier Den fysiske verden tages almindeligvis for givet, som rammen for vores sysler i hverdagen, og mange vil mene, at det er den egentlige virkelighed. Det

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER 1 BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Båndet der forener Gud og mennesker Af Erik Ansvang Foreningsbåndet I det gamle Egypten var man overbevist om, at der var en ubrydelig

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf. Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 HTX Vibenhus

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Computerstøttet beregning

Computerstøttet beregning CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist qvist@math.aau.dk Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Fysik B Lene Kærgaard Jensen Fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk Fysik/B

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere