F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Transkript

1 Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

2 Overskrifter: Pilot projekt Hvorfor ringer patienterne UCSF Litteratur studie Koordinator funktion- hvad og hvorfor? Projekt 2014: Hvordan oplever patienter den sygeplejefaglige telefoniske vejledning og visitation efter udskrivelse?

3 Baggrund: Alloplastik sektionen afd Hvidovre Hospital. Ca Hofte- og knæ alloplastikker i patienter /uge. 23 senge. LOS 1-2 (1,4/1,7) Fast-track set-up. ANORAK-HH. Evidens baseret, multi diciplinært team.

4 Højt standardiseret informations niveau : Præ: Mundtlig, skriftlig, seminar. Per: Vejledning, motivering, kontinuitet 24/7. Post: 3 ugers + 3 mdrs ambulant kontrol. Løbende mulighed for telefonkonsultation.

5 Ring til afdelingen.

6 Fordele: For at skabe tryghed. For at undgå fejl diagnoser. DVT/Infektion. For at vejlede om adækvat smerte behandling. (-opioid besparende) For hurtig og korrekt intervention ved komplikationer.

7 Personalet er specialister!!! Agraf / Sår ambulatorium i afdelingen. Mulighed for lægekald / tilsyn. Ikke egen læge eller skadestue. Alsidighed i sygeplejeopgaver. Opfølgning.

8 Ulemper? Mange afbrydelser i løbet af dagen. Forskellige niveauer af vejledning. Lukket i week-enden. Manglende registrering af opkald, dokumentation og skjulte arbejds opgaver.

9 Problemstilling: Hvilke patienterne ringer om hvad og hvornår Indføre telefon tid? Skal vi ringe til patienterne? Hvornår?

10 Pilot projekt. Over en periode på 3 måneder. (Forår 2011). Ca. 300 patienter indlagt på afdelingen i perioden. Personalet i alloplastik sektionen, som dataindsamlere via afkrydsnings skema. Vejleder Pia Søe Jensen. Sypl. Fagl. Forsk. enh. Usikkerhed omkring registrerings nøjagtighed!

11

12 Hvem havde ringet? 129 tidligere indlagte patienter blev registreret pga. telefonisk kontakt til afdelingen. 8 patienter fik ikke deres operationstype registreret - udgik derfor af analysen.

13 Patient kategorier: N=121 patienter TKA = 90 patienter (74%) 82 primær TKA / 8 revisions TKA THA = 31 patienter (26%) 28 primær THA / 3 revisions THA

14 a rsager til patient opkald.png a rsager til patient opkald.png

15

16

17

18 Hvornår ringer patienterne efter udskr? TKA patienter med max LOS 2 ringede median 4 dage efter udskrivelsen. TKA patienter med LOS mere end 2 døgn kontaktede afdelingen median 10 dage efter udskrivelsen. THA :Sammen tendens. Kontakt til afdelingen henholdsvis median 3 dage (LOS max 2) og median 10 dage (LOS min 3) efter udskrivelsen.

19 Konklusion: Patienterne ringede primært vedrørende: Cicatricen: hævelse, misfarvning eller sivning. Smerter. En stor andel af patienterne ringede om andet end smerter, cicatrice eller planer hvilket der i et fremtidige studie bør tages højde for med henblik på at minimerer denne kategori.

20 Patienter indlagt i max 2 døgn ringede vedr: TKA : patienter ringede om smerter. THA : patienter ringede om cicatrien. Resultaterne viser at langt de fleste telefoniske henvendelser håndteres ved mundtlig vejledning eller indkaldelse til tilsyn hos sygeplejerske i afdelingen.

21 Konklusion: Hvorvidt vejledningen har været sufficient eller om patienten efterfølgende har kontaktet egen læge eller skadestue, har undersøgelsen ikke data om. Der syntes belæg for at en selekteret patientgruppe (primær TKA/THA med LOS max 2) kan have behov for en telefoniske opfølgning. Dokumentation. (Hvor og hvordan?) Tidsforbrug. (coast benefit?)

22

23 Litteratur gennemgang:

24 Formål: Litteratur studie (kvantitativt), at undersøge om der findes evidens for: struktureret telefonisk opfølgning kan identificere cicatrice-, infektions- og smerte problematikker. Forbedre den helbredsrelateret livskvalitet blandt patienter der har gennemgået hofte- eller knæ alloplastik i fast-track forløb.

25 Materiale og metode: Inklusionskriterier: Intervention via telefon opfølgning og fokus på outcomes, desuden er diagnose lighed valgt. THA og TKA patienter vurderes til ikke i samme grad, som kræft og hjertesyge patienter at opleve angst og bekymring for videre prognose. Eksklusionskriterier: Reviews, metaanalyser og artikler med kvalitative design.

26 Gennemgang af litteraturen viser: Begrænset evidens der inkluderer fysiske outcomes og helbreds relateret livskvalitet målt via telefon interview på THA + TKA. Ingen blev identificeret i fast-track forløb.

27 Studier inkluderet: Fund: fire kvantitative studier, der hver især berører del elementer af problemstillingen. De gør alle brug af telefonisk opfølgning. Reilly et al. (2005) Sharma et al.(2005) Hodgins et al.(2008) Hørdam et al.(2009) Divergerende resultater.

28 Konklusion: Struktureret telefonisk opfølgning kan bruges til identificering af problemstillinger hos postoperative patienter og indsamling af data relateret til fysiske outcomes. Men der er diskrepans om hvorvidt telefonisk støtte og vejledning har betydningsfuld effekt på helbreds relateret livskvalitet. Telefonisk kontrol erstatter ikke klinisk kontrol.

29 Koordinator funktion: Rapport fra 7-vagt: er (1+2) patienter klar? Tilse ventende patienter EWS, BS, INR svar osv. Modtage og klargøre patienter(3) til opr. Kl Modtage alle telefonopkald!! Koordinere med opvågningen- uddelegere. Alt klar til patienter næste dag, plads, seng, journal? Gøre næste uge s journaler klar. Overblik, overblik, overblik. (og lidt praktisk gris!)

30 Ændring i klinisk praksis: Registrering af telefon opkald i patient journal Handlingsplan og mulighed for opfølgning Spørgeguide Økonomi Forskning: Kvalitativt design, Semistruktureret interview. - Hvordan oplever pt. telefonisk Vejledning? Vejleder: Trine Schifter Larsen. Cand. Pæd. Antropologi. Sygepleje faglige forskningsenhed. Hvidovre Hospital.

31 Tak!