Hvorfor dufter planter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor dufter planter?"

Transkript

1 Hvorfor dufter planter? - m planternes kemiske sprog Planter bruger dufte til at tiltrække bestøvere og frøspredere, men de bruger også deres kemiske sprog til at holde fjender væk. Nogle insekter drager nytte af specifikke molekyler fra planter i deres forsvar eller i deres jagt på føde. For mennesker giver planters duft og smag ekstra krydderi på tilværelsen. Af Inga C. Bach, Mika Zagrobelny, Cb. Gowda Rayapuram og Henrik Toft Simonsen, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Planter udskiller et væld af duftstoffer, hvoraf mange har stor indflydelse på menneskers og dyrs adfærd. Behagelige dufte giver et hint om, hvor der er føde, mens duft- og smagsstoffer, der opfattes som frastødende, beskytter planten mod at blive ædt. Duftstofferne er små molekyler, som nemt fordamper. Mange af disse flygtige stoffer binder til receptorer i næsen, og derfor kan vi lugte dem, men selvom mange af planternes duftstoffer værdsættes af mennesker, laver planterne dem ikke for vores skyld. Kemiske stoffer, som dannes i planter opdeles ofte i primære og sekundære metabolitter. Primære metabolitter som simple kulhydrater, lipider og aminosyrer indgår i stofskifteprocesser, der er fælles for alle planter, og er direkte involveret i plantens vækst og udvikling. De sekundære metabolitter, herunder duftstofferne, bruges bl.a. til at tiltrække bestøvere og frøspredere eller til at beskytte planten mod angreb fra insekter og andre dyr, svampe og bakterier. Disse metabolitter findes i alle plantearter, men det er forskellige stoffer fra art til art. Man har traditionelt anset sekundære metabolitter for at kunne undværes, hvis planten blev bestøvet eller beskyttet på anden vis. Nyere forskning viser imidlertid, at mange af disse metabolitter er alt andet end sekundære, idet de har meget centrale og uundværlige funktioner i planten. fte omtales de som naturstoffer, men da alle metabolitter falder ind under dette begreb, er specialiserede metabolitter en mere præcis betegnelse. De fleste specialiserede metabolitter i planter hører til tre overordnede grupper af kemiske forbindelser: terpener (Faktaboks 1), fenylpropanoider (Faktaboks 2) og kvælstofholdige forbindelser (Faktaboks 3). Dertil kommer andre stofgrupper, f.eks. fedtsyrer. Mange af de stoffer, som dufter, inderholder en ester-gruppe. Det gælder f.eks. methylbutyrat i modne æbler (Figur 1). H 2 C C H 3 Methyleugenol Methylbutyrate Figur 1. Dufte fra æble. Æbleblomstens duft tiltrækker bestøvere som honningbier, humlebier eller svirrefluer. Blomsternes duft er sammensat af mange forskellige specialiserede metabolitter, heriblandt methyleugenol (et fenylpropanoid; Faktaboks 2), som ofte dannes i blomsternes støvfang og kronblade hos forskellige plantearter fra rosenfamilien, når blomsten er klar til bestøvning. Methylbutyrate (en fedtsyre, som også kaldes smørsyremethylester) er et af de duftstoffer, som dannes i modne æbler. Duften tiltrækker frøspredere som fugle og pattedyr, men selvom æblet bliver spist, efterlades frøene ofte uskadt. Dels er de beskyttet af en hård frøskal, dels er de giftige pga. deres indhold af cyanogene glukosider (Faktaboks 3). Foto: Henny Rasmussen og Henrik Vering. 1 December 2009

2 Tiltrækning af bestøvere og frøspredere Duftstofferne kan dannes i forskellige organer hos planten, og ofte er der stor forskel på sammensætningen af stoffer i forskellige dele fra samme plante (Figur 1). Nogle stoffer dannes i blomsterne for at tiltrække bestøvere, andre stoffer dannes i blade for at holde gnavende insekter på afstand. Duftstoffer i frugten tiltrækker frøspredere, mens selve frøene kan være giftige. Duften af skræmt bi Som regel belønnes insekter og andre bestøvere med nektar, men ikke alle blomstrende planter er gavmilde. Mange orkideer snyder og tiltrækker bestøvere uden at producere nektar. F.eks. danner Dendrobium sinensis, som vokser på den sydkinesiske ø Hainan, stoffet (Z)-11- eicosen-1-ol (en fedtsyre, som er reduceret til en alkohol), som nogle arter af bier bruger som alarmstof. Det tiltrækker hvepse, som ofte fanger honningbier og bruger dem som foder til deres larver. Når hvepsene lokkes hen til orkideens blomst, går de til angreb på blomsten, som derved bliver bestøvet. Duft og smag på lager Nogle duftstoffer diffunderer ud gennem cellemembranen og frigives af sig selv til luften. Det gælder f.eks. de kraftigt duftende molekyler, som udskilles fra blomster som hyacinter og roser. Andre duftstoffer frigives først, når det beskyttende lag (kutikula) udenpå overhudscellerne (epidermale celler), cellevæg og cellemembran brydes. Visse duftstoffer er konjugerede, dvs. bundet til et andet molekyle, og de flygtige duftstoffer frigives først, når konjugatet eksponeres til et enzym, der kan spalte konjugatet fra, så duftmolekylet frigives. Kirtelhår - specialiserede overhudsceller Planters duftstoffer findes ofte i kirtelhår (trikomer) på plantens overflade (Figur 2). Kirtelhårene er specialiserede overhudsceller, der kan ses i et almindeligt mikroskop. De indeholder æteriske olier og andre afsondringer fra planten. Der findes kirtelhår hos de fleste planterarter. De udvikles tidligt i et blads levetid og derfor er antallet af kirtelhår på bladoverfladen bestemt af udvidelsen af bladets overhud, mens det vokser. Aktivering via lys Nogle forsvarsstoffer er ikke giftige, før de er blevet aktiveret af lys. Det gælder f.eks. furanocoumariner, som hører til fenylpropanoiderne (Boks 2). Sollys i UV-A området ( nm) bringer nogle furanocoumariner i en højenergi tilstand. Aktiverede furanocoumariner kan bindes til pyrimidinbaserne cytosin og thymin i DNA. De kan dermed blokere transkription og DNA-reparation, hvilket kan lede til celledød. Furanocoumariner findes i vilde skærmplanter som kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) og skarntyde (Conium maculátum). En af de furanocoumariner, Figur 2. Kirtelhår (trikom) på Pelargonium. Tværsnit af bladstilk (petiole) med et kirtelhår i ungt stadium. Kirtelhåret er dannet ud fra en celle i overhuden (epidermis). verhud og kirtelhår er dækket af et lag kutikula. På kirtelhåret ses flygtige stoffer lige under kutikula. Under overhuden ses bladkødceller med grønkorn. Foto: Helle Martens. som findes i høj koncentration i bjørneklo er bergapten. Trods århundreders udvælgelse findes der stadig furanocoumariner, bl.a. psoralen, i dyrkede arter som selleri (Apium graveolens), pastinak (Pastinaca sativa) og persille (Petroselinum crispum). I selleriplanter, som er angrebet af sygdom eller er stressede, kan koncentrationen af furanocoumariner øges op til 100 gange. Der er ingen sundhedsskadelige effekter af at spise disse grønsager, tværtimod, men i nogle tilfælde har markarbejdere, fået alvorlige udslæt af at håndtere afgrøderne i stærkt sollys. Fra bid til blåsyre - frigivelse af cyanid En gruppe specialiserede metabolitter, kaldet cyanogene glukosider, indeholder kvælstof og oplagres i en inaktiv form (Boks 3). Den biologisk aktive del af disse stoffer frigives, når plantevævet, hvori de ophobes, ødelægges, f.eks. af en planteæder. Herved bringes de cyanogene glukosider i kontakt med enzymer, der nedbryder dem, og det giftige stof hydrogen cyanid (blåsyre, HCN) frigives. Cyanid virker toksisk ved at hæmme respirationskæden i mitokondrierne. Cyanid kan frigives fra mange af de plantearter, som vi bruger som fødevarer, f.eks. byg, hvede, ris (græsfamilien), mandler og kirsebærkerner (rosenfamilien) og kassava (vortemælkfamilien). I de spiselige dele af de domesticerede og forædlede afgrødearter frigives der som regel så små mængder cyanid, så menneskekroppen er i stand til at afgifte stoffet. En vigtig undtagelse er de stivelsesholdige knolde fra kassava, som skal igennem en kraftig forarbejdning, før de kan spises (Figur 3). Trods forarbejdning bliver mange fattige mennesker kronisk syge af cyanidforgiftning. Æblekerner, igen en art fra rosenfamilien, er også ganske giftige på grund af deres indhold af cyanogene glukosider, men da man som regel ikke spiser kernehuset, er det sjældent et problem. 2 December 2009

3 planters tilpasning til omgivelserne. Det koster energi at lave disse stoffer, og planterne ville ikke lave dem uden at have fordel af det. Figur 3. Forarbejdning af kassava i Tanzania. Rodknoldene fra kassava (Manihot esculenta) indeholder høje koncentrationer af cyanogene glukosider. Knoldene skrælles, rives, udvandes og tørres for at få de cyanogene glukosider nedbrudt, så HCN kan fordampe. Alligevel er kronisk cyanidforgiftning et stort problem i mange tropiske lande, hvor kassava er en vigtig basisfødevare. Foto: Birger Lindberg Møller. Evolution Mange specialiserede metabolitter er meget komplicerede molekyler, og det har taget årtusinder at udvikle biosýntesevejene. Der kendes nu mere end lavmolekylære indholdsstoffer, som har betydning for Coevolution med insekter Planter og insekter har udviklet sig i sameksistens på landjorden i over 400 millioner år. De enkelte plantearter har udviklet forskellige kemiske strategier til at forsvare sig mod nogle insekter og til at tiltrække andre. Samtidig har insekterne løbende tilpasset sig planternes kemiske reaktionsmønstre. Dette kemiske kapløb betyder, at planterne hele tiden forsøger at udvikle nye kemiske forsvarssystemer, og insekterne forsøger at udvikle strategier for at omgå planternes forsvar. Cyanogene glukosider Cyanogene glukosider findes i mange grene af livets træ og regnes for at være en gruppe evolutionsmæssigt gamle metabolitter. De findes i både bregner (karsporeplanter) og blomstrende plantearter, såvel nøgenfrøede som dækfrøede, og formodes derfor at være over 350 millioner år gamle. Mere end 60 forskellige cyanogene glukosider er kendt fra mere end 2500 plantearter, men disse stoffer er ikke forbeholdt planter. Der findes også cyanogene glukosider i nogle få familier indenfor leddyr, primært Lepidoptera Faktaboks 1. Terpener Den største gruppe specialiserede metabolitter i planter er terpener. Alle stofferne i denne gruppe er afledt af grundstrukturen isopentenylpyrofosfat, som indeholder 5 kulstofatomer (C5) og er uopløselige i vand. Isopentenylpyrofosfat kan omdannes til isopren, der har to dobbeltbindinger, eller dimethylallyl, der har én. Især i komplicerede molekyler kan det være svært at se C5-enhederne i molekylstrukturen. H 2 C CH 2 H 3 C Isopren Dimethylallyl Klassificering Terpener klassificeres efter, hvor mange C5-enheder der indgår i molekylet. Et hemiterpen har kun én C5-enhed. Et monoterpen består af to C5-enheder (10 kulstofatomer). Et sesquiterpen (sesqui = 1 ½) har tre C5-enheder (15 kulstofatomer), og et diterpen har fire C5-enheder (20 kulstofatomer). Hvis der indgår mere end 10 C5-enheder i molekylet, klassificeres stoffet som et polyterpen. Ikke kun dufte Mange æteriske, f.eks. menthol i mynte og limonene i citrusfrugter og citrongræs er monoterpener, men der findes ikke kun duftstoffer i den store og diverse gruppe af terpener. Nogle terpener virker som hormoner i planter (f.eks. gibbereliner, som er diterpener), nogle stabiliserer membraner (steroler, som er triterpener), og andre har en vigtig funktion i fotosyntesen (carotenoider, som er tetraterpener). gså kolesterol, vitamin D og vitamin E er terpener. H 3 C CH 2 Limonen Duften af citrus - repellant eller tiltrækningsstof Der er ca. 5 % citronsyre i citronsaft, hvilket giver en ph på 2-3 og resulterer i den syrlige smag, men der er primært limonen, der giver citrusfrugter den karakteristiske duft og smag. Duftstofferne findes især opløst i citrusolie i en speciel type kirtel, som sidder nedsunket i skallen på citrusfrugter. Denne kirtel kan ses i et almindeligt mikroskop. Citrusolie indeholder ca. 70 % limonen, men olien indeholder også mange andre terpener. De fleste mennesker finder behag ved duften af en æterisk olie som limolen, men mange af dem virker afskrækkende på insekter, og det kan udnyttes kommercielt. Limonen virker f.eks. naturligt frastødende på mange insekter. Det bruges derfor industrielt i mygge-produkter. Enkelte andre insekter finder dog dette stof tiltrækkende. Det gælder f.eks. Geocorus pallens, som tiltrækkes af tobaksplanter, der udskiller en blanding af duftstoffer, hvori limolen indgår. 3 December 2009

4 (skælvinger, f.eks. sommerfugle), men denne type stoffer findes også i tusindben og skolopendre. Udvikling af en biosyntesevej for cyanogene glukosider går næppe helt tilbage til en fælles forfader for planter og insekter, så evnen til at danne disse stoffer menes at være udviklet uafhængigt af hinanden (Figur 4). Kællingetand og køllesværmer deler forsvarsstoffer Kællingetand (Lotus corniculatus) indeholder de cyanogene glukosider linamarin og lotaustralin, der virker som forsvarsstoffer imod mange insekter, men den seksplettede køllesværmer (Zygaena filipendulae) udnytter plantens forsvarsstof til sin egen fordel. Larver af denne køllesværmerart foretrækker at spise kællingetand, jo flere giftige stoffer, des bedre (Figur 5). De kan optage de cyanogene glukosider fra planten og bruge dem i deres eget forsvar, men de kan også selv lave dem ud fra aminosyrerne valin og isoleucin, hvis de befinder sig på en plante, der ikke indeholder nok af stofferne. Voksne individer af seksplettet køllesværmer lever af nektar fra mange forskellige plantearter (Figur 6). De spiser ikke bladene fra kællingetand, men bruger opmagasinerede cyanogene glukosider, som de i larvestadiet har fået fra kællingetand, Coleoptera (Biller) Lepidoptera (bl.a. sommerfugle) Figur 5. Larver af seksplettet køllesværmer. Larverne lever på kællingetand, som indeholder de cyanogene glukosider linamarin og lotaustralin. Foto: Mika Zagrobelny. suppleret med egen produktion. Samspillet mellem kællingetand og køllesværmer er foreløbig det eneste kendte eksempel på, at et insekt både kan syntetisere et forsvarsstof og optage det samme stof fra planter. Heteroptera (Bl.a.tæger) Monocotyledonae (Enkimbladede) Dicotyledonae (Tokimbladede) Endopterygota Neoptera Gymnospermae (Nøgenfrøede) Angiospermae (Dækfrøede) Pteroptera Insecta Hexapoda Diplopoda (Tusindben) Pteridophyta (Bregner) Bryophyta (Mosser) Chilopoda (Skolopendre) Arthropoda (Leddyr) Planta (Planter) Figur 4. Evolutionært træ med angivelse af grupper med cyanogene glukosider. Phenylpropanoider, herunder lignin, findes i hele planteriget, men er ikke fundet hos leddyr. Aromatiske cyanogene glukosider ( ) findes i flere grene i både planteriget og dyreriget. Nogle af de dyr, som bruger disse stoffer, optager dem fra deres føde, mens andre selv kan danne dem. Alifatiske cyanogene glukosider ( ) forekommer i mange arter af dækfrøede planter. I dyreriget er de hidtil kun fundet i sommerfugleordenen (Lepidoptera). Det er påvist at nogle arter af sommerfugle, heriblandt seksplette køllesværmer, selv kan danne dem. 4 December 2009

5 Figur 6. Voksen seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae). Den voksne sommerfugl lever af nektar fra mange forskellige plantearter. Foto: Mika Zagrobelny. Andre funktioner i køllesværmer Udover at køllesværmerne bruger cyanogene glukosider i deres forsvar mod rovdyr, har vores seneste forskning vist, at disse specialiserede metabolitter spiller adskillige væsentlige roller i den seksplettede køllesværmers livscyklus. F.eks. overfører hanner en bryllupsgave af cyanogene glukosider til hunnerne under parring, og frigivelse af cyanid fra hunner bruges muligvis til tiltrækning af hanner til parring. Endvidere spiller cyanogene glukosider måske en rolle i køllesværmerens kvælstofmetabolisme under forpupningen. Biosyntese i plante og insekt De cyanogene glukosider i planter laves af tre forskellige enzymer, og vi har nu fundet tre korresponderende enzymer i den seksplettede køllesværmer. Det lader til, Figur 7. Markforsøg. Kællingetandsplanter med forskelligt indhold af cyanogene glukosider er plantet ud på en mark, som bebos af den seksplettede køllesværmer. Forsøget viste, at køllesværmeren fravælger de planter, som indeholder lidt eller intet af de cyanogene glukosider. De vil altså helst spise så meget af de giftige stoffer som muligt, så de ikke behøver at lave dem selv. Foto: Mika Zagrobelny. at biosyntesevejen for de cyanogene glukosider linamarin og lotaustralin er meget ens i planter og insekter, selvom de er udviklet uafhængigt af hinanden. De identificerede enzymer skal nu karakteriseres, og vi prøver samtidig at kortlægge, hvor og hvornår de er aktive i køllesværmeren. Vi er også ved at indkredse de enzymer, der nedbryder de cyanogene glukosider. Enzymatisk nedbrydning er en forudsætning for at der frigives cyanid, men disse enzymer er vi ikke nået så langt med endnu. Endvidere er vi ved at undersøge bryllupsgaven nærmere. Vi har dissekeret køllesværmere i forskellige stadier af parringsagten for at kortlægge hvornår under parringen (som tager timer) forvarsstofferne overføres, og i hvilke organer de ophobes. Faktaboks 2. Fenylpropanoider Metabolitter, som indeholder en aromatisk ring, klassificeres som fenylpropanoider. Det er en meget heterogen gruppe af stoffer, hvoraf nogle er vandopløselige carboxylsyrer eller glykosider, mens andre kun kan opløses i organiske opløsningsmidler. Store uopløselige polymerer som lignin hører til denne gruppe af stoffer, og også garvesyrer (tanniner) og mange farvestoffer som flavonoider og anthocyaniner er fenylpropanoider. H Salicylsyre H Signalstof med smertestillende effekt hos pattedyr Salicylsyre bruges som signalstof i de fleste plantearter og spiller en vigtig rolle i planternes forsvarsreaktioner. Salicylsyre forekommer i særlig høj koncentration i barken hos pil og poppel. Stoffet er smertestillende og har været brugt i mere end hundrede år til det formål. Salicylsyre er ikke et særligt stabilt molekyle. For at forlænge holdbarheden af den smertestillende medicin modificeres stoffet til acetylsalicylsyre. I kroppen fraspaltes acetylgruppen, så salicylsyren frigives. Forsvarsstoffer kan give alvorligt udslæt Mange fenylpropanoider er vigtige forsvarsstoffer imod planteædere og svampe. Det gælder f.eks. furanocoumariner, som findes i plantearter fra skærmplantefamilien. Et eksempel er bergapten fra bjørneklo. Psoralen, som ligner bergapten meget, findes i flere spiselige arter fra skærmplantefamilien. CH3 Bergapten 5 December 2009

6 Vild tobaksplante kalder på hjælp Vild tobak (Nicotiana attenuata), der er hjemmehørende i varme og tørre egne af Nordamerika, kan fornemme, når et insekt gnaver i eller lægger æg på planten, og som respons kan den danne en vifte af forskellige specialiserede metabolitter, heriblandt alkaloider såsom nikotin og terpener, som gør planten mindre velsmagende og giftig. Nogle insektarter har dog tilpasset sig og tåler tobaksplantens forsvarsstoffer. En af de insektarter som angriber de vilde tobaksplanter er et stort møl ved navn Manduca Sexta (Eng. tobacco hornworm). Den ikke bare tåler nikotin; den bruger det også selv som forsvarsstof, ligesom den seksplettede køllesværmers larver bruger cyanogene glukosider fra kællingetand. Plante hjælper parasit, parasit hjælper plante For at beskytte sig mod at blive spist af møllarver, har den vilde tobak udviklet et andet forsvar mod planteædende insekter. Det er et indirekte forsvar, hvor planten alarmerer naturlige fjender til det skadegørende insekt ved hjælp af flygtige organiske forbindelser. Udskillelsen af disse stoffer er undersøgt nærmere i feltforsøg i Arizona (Figur 9). Når en tobaksplante mærker, at et blad tager skade, fordi M. Sexta lægger æg på bladet, frigives flygtige stoffer som Germacren-A, hexenyl-acetat, limonen, β-pinen, cisjasmonol og 3-hexen-ol). Disse stoffer fornemmes af en rovtæge Geocorus pallens, der forbinder lugten af sådanne stoffer med tilstedeværelsen af æg eller larver på en plante. Den bliver tiltrukket af den særlige blanding af duftstoffer og søger hen til den angrebne tobaksplante, og går igang med at æde M. Sexta. Det kan være svært for insekter, som snylter på andre arter, at finde de æg og larver, som de skal parasitere eller Figur 8. Nicotiana attenuata Denne art af tobak vokser vildt i Great wash Basin, Santa clara, UTAH, USA. Foto: Cp. Gowda Rayapuram. æde for at overleve. Æg og larver er ofte godt kamuflerede på grund af deres grønne farve og langsomme bevægelser. Planternes signalstoffer er derfor vigtige for disse parasitters overlevelse. Tobaksplanten har udviklet en vigtig strategi for at undgå at G. pallens føler sig snydt. De duftstoffer, som tiltrækker rovdyret, frigives først efter, at der er sket skader på bladene. Dermed lokkes G. pallens ikke til, medmindre der er føde at komme efter. Desuden har planten udviklet en metode til at komme næste generation af angribende insekter i forkøbet. Angreb på et enkelt blad sætter et signalsystem i gang, så der dannes og udsendes duftstoffer i store mængder fra hele planten. Dermed er planten på forkant og rovdyrene står klar, hvis M. Sexta skulle finde på at lægge flere æg på planten. Figur 9. Feltforsøg med naturstoffer og insekter. Tobaksplanterne forsynes med beholdere, hvor der skabes undertryk ved hjælp af en pumpe. De flygtige stoffer som udskílles fra bladene opfanges af et filter, så mænde og sammensætning af stofferne siden kan mestemmes i laboratoriet. Foto: Cp. Gowda Rayapuram. 6 December 2009

7 Dannelse af tilkaldedufte i tobak og bevis på effekt Tidligere undersøgelser af vild tobak og andre plantearter tyder på, at regulering af produktionen af to vigtige plantehormoner (jasmonsyre og salicylsyre), er nødvendig for at aktivere de enzymer (terpen-syntaser og flere andre enzymer), som producerer de flygtige organiske forbindelser. For at undersøge duftstoffernes funktion i forhold til rovinsekter, udviklede vi varianter af tobaksplanter, som ikke var i stand til at danne disse stoffer. Vi slukkede for et gen, som koder for et protein, NPR1, som regulerer biosyntesen af salicylsyre vha. negativ feedback. Når der ikke dannes NPR1, dannes store mængder salicylsyre i plantens celler. Salicylsyren hæmmer dannelse af jasmonsyre, som indgår i biosyntesen af de flygtige stoffer. Effekten var tydelig. Tobaksplanter, som ikke kan tilkalde rovinsekter, når de er udsat for angreb, bliver ædt i langt højere grad end planter, som kan benytte dette forsvarssystem. Biologisk bekæmpelse Der sker hastige fremskridt i forståelsen af, hvordan forskellige planter producerer flygtige organiske forbindelser, og hvordan disse stoffer afskrækker planteædende insekter eller tiltrækker rovinsekter. Ligeledes studeres de specialiserede metabolitter rolle i forbindelse med planternes forsvar mod svampe og bakterier. Med større viden kan planteforskerne bedre forstå betydningen af indirekte forsvar i planter, og de kan f.eks. anvende denne viden til at udvikle nye metoder til biologisk bekæmpelse af skadedyr og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Planters specialiserede metabolitter kan dermed være et alternativ til syntetisk fremstillede bekæmpelsesmidler i landbruget. verførsel af biosyntesevej Når man kender biosyntesevejen for et stof, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at overføre den fra én planteart til en anden ved hjælp af genteknologi. For eksempel er det lykkedes at overføre biosyntesevejen for det cyanogene glukosid dhurrin fra kornarten sorghum til modelplanten Arabidopsis thaliana. Det medfører, at jordlopper ikke vil spise transgene Arabidopsis planter, der indeholder dhurrin. Ligeledes er det demonstreret, at det er muligt at producere benzylglukosinolat, som normalt dannes i korsblomstrede planter, i tobak, som hører til natskyggefamilien. Faktaboks 3. Kvælstofholdige forbindelser Mange vidt forskellige specialiserede metabolitter i planter har et eller flere kvælstofatomer i deres grundstruktur. De inddeles i bl.a. alkaloider, cyanogene glukosider og glukosinolater. Alkaloider Alkaloider er en stor gruppe stoffer, som er bedst kendt for deres giftighed for mennesker og andre pattedyr og for deres medicinske egenskaber. Alkaloider indeholder en heterocyklisk ring med både kulstofatomer og et eller flere kvælstofatomer. Mange alkaloider er særdeles giftige selv i små koncentrationer og er jævnligt årsag til græssende dyrs død. Nogle alkaloider bruges som bekæmpelsesmiddel. For eksempel har strychnin, som udvindes fra frø af plantearten bræknød (Strychnos nux-vomica), været brugt som gift mod mus og rotter i mange år. I nogle tilfælde har det også været brugt til at forgifte mennesker! Alkaloider som codein og morfin fra valmue (Papaver somniferum) er giftige for pattedyr, men er også smertestillende og bruges i lav dosis til medicinske formål. Nikotin fra tobak (Nicotiana tabacum) og koffein fra kaffe er også giftige, men bruges alligevel som stimulanser. N H 3 C Nikotin N H 3 C H-Glc Lotaustralin N Cyanogene glukosider Cyanogene glukosider findes i mere end 2500 plantearter, heraf mange vigtige kulturplanter. De cyanogene glukosider er afledt af aminosyrerne valin, isoleucin, leucin, tyrosin, phenylalanin og 2-cyclopentenylglycine og kan være både alifatiske og aromatiske. Den karakteristiske mandelduft, som vi specielt kan lugte fra marcipan skyldes benzaldehyd, som frigives, når der fraspaltes cyanid fra amygdalin. Marcipan og konfektmasse produceres af mandler og abrikoskerner, der begge indeholder cyanogene glukosider, men man skal spise mindst 5 kg på en gang for at opnå en dødelig dosis af cyanid! Glukosinolater Glukosinolater (sennepsoliestoffer) findes så vidt vides kun i korsblomstrede plantearter, heraf afgrøder som kål og broccoli, som nedstammer fra strandkål (Brassica oleraceae), rucola (Eruca sativa) og raps (Brassica napus). Nogle af disse stoffer har sandsynligvis kræft-hæmmende virkning. Laboratorieforsøg har vist, at benzylglukosinolat kan begrænse udvikling af kartoffelskimmel (Phytophtera infestans) på blade fra kartoffelplanter. Glc-S H N S Benzylglukosinolat H 7 December 2009

8 Benzylglukosinolat hæmmer udvikling af kartoffelskimmel. og målet er at overføre biosyntesevejen for dette stof til kartoffel. Forvarssystemer kan være gået tabt Planters biosyntese af duftstoffer og forsvarsstoffer er udviklet gennem coevolution med andre levende organismer igennem flere millioner år. Afgrødearterne er blevet tilpasset et menneskets behov i løbet af de seneste ca år og denne udvikling er gået meget hurtigt siden midten af 1900-tallet. Selektion for egenskaber som højt udbytte og god spisekvalitet har betydet, at nogle potentielt nyttige egenskaber er gået tabt under domesticering af afgrødernes vilde forfædre eller i løbet af forædlingsprocessen. Især komplicerede forsvarssystemer, som involverer andre arter, kan let gå tabt. Mange afgrødearter dyrkes i andre verdensdele, end hvor de har deres oprindelsessted, og hvis de organismer, som plantearten samarbejder med, ikke findes på det nye levested, har planten ikke længere fordel af at vedligeholde et tilkaldesystem, svarende til tobaksplanters råb om hjælp. Med kendskab samspillet mellem planter og andre organismer samt de specialiserede metabolitter, som er involveret i kommunikationen, er der mulighed for at rekonstruere biologiske forsvarssystemer, som er gået tabt, eller konstruere nye forsvarssystemer i afgrødearterne. Det skal naturligvis gøres med omtanke. Dels skal det sikres at planternes forsvarssystemer forvaltes, så de er holdbare på lang sigt. Dels skal det sikres, at der ikke er uønskede sideeffekter. Holdbar effekt Hvis man f.eks. ønsker at producere et stof, der tilkalder nyttedyr, i en plante, som normalt ikke danner de nødvendige flygtige forbindelser, vil det letteste være at få planten til at danne stoffet hele tiden. Det vil dog være uhensigtsmæssigt, dels fordi planten vil bruge unødvendig energi på produktionen, dels fordi nyttedyrene vil holde op med at reagere på stoffet, hvis de ikke kan forvente en gevinst hos planten. I stedet skal biosyntesen af tilkaldestoffet reguleres, så det kun dannes ved angreb af det skadedyr, som nyttedyret lever af. Implementering af denne type forsvarssystemer forudsætter naturligvis bevarelse af habitater, hvor nyttedyrene kan leve, når de ikke er på arbejde i afgrøden. Sundhed og miljø pregulering af afgrødeplanternes biosyntese af naturlige forsvarsstoffer ville i mange tilfælde kunne gøre planterne mere modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr. Denne strategi kan man dog ikke bruge ukritisk, uanset om opregulering sker via konventionelle forædlingsmetoder eller ved hjælp af genteknologi. Selvom planters specialiserede metabolitter er naturlige, er mange af dem særdeles sundhedsskadelige. At både vilde planter og prydplanter kan være giftige er velkendt, men færre er klar over, at også almindelige spiselige planter kan indeholde meget giftige stoffer. Kartoffelplanter indeholder f.eks. alkaloidet solanin, især i grønne dele af planten. Solanin kan givetvis medvirke til at holde insektangreb nede, men det er en nervegift, som i høj koncentration er dødelig for mennesker, og derfor har det netop være et forædlingsmål at nedsætte indholdet i knoldene. For andre specialiserede metabolitter er der tilsyneladende både positive og negative effekter på menneskers helbred, og effekten kan desuden afhænge af, hvordan man eksponeres til et stof. Det gælder f.eks. Faktaboks 4. Øvelse med duftstoffer Mikroskopi af kirtelhår Mange af de krydderurter, f.eks. Salvie, Mynte, Timian, Rosmarin, Lavendel, regano, Basilikum, Citronmelisse, som kan købes i supermarkedet har kirtelhår, som kan undersøges nærmere i mikroskop. De nævnte arter hører alle til læbeblomstfamilien, men også plantearter fra mange andre familier har kirtelhår. Vilde planter eller dyrkede planter fra haven eller vindueskarmen kan studeres. Sammenligning af indholdsstoffer og molekylstrukturer i beslægtede og ubeslægtede plantearter Duften af citron, citrongræs og citronmelisse minder om hinanden. Undersøg om disse plantearter er i familie med hinanden eller, om de er ubeslægtede. Undersøg om de indeholder de samme duftstoffer eller forskellige stoffer, som ligner hinanden. Find også eksempler på plantearter, som indeholder det meget udbredte duftstof linalool. Se evt. og som inspiration. H CH 2 H 3 C Test af lugtesans Linalool Aromatiske olier kan indkøbes på apotek eller materialist, og man kan prøve at gætte duftene. Diskuter forskellen på naturlige og kemisk fremstillede duftstoffer. Undersøg også om nogle af de dufte, der findes i forskellige hverdagsprodukter, er udvundet fra planter. Prøv også at sprøjte indholdet af de nedsænkede kirter i en appesinskræl ind i en flamme. Nogle af de æteriske olier brænder, men en del fordamper, og især duften af limolen træder tydeligt frem. 8 December 2009

9 for psoralen i afgrødearter fra skærmplantefamilien, som man sagtens kan tåle spise, men som kan give en meget ubehagelig reaktion, hvis man får det på huden, mens man opholder sig i solskin. Plantedufte i hverdagen Mange af de stoffer, som giver planterne deres duft og smag, er ugiftige eller ligefrem sunde. Da de også opfattes som behagelige og giver krydderi på tilværelsen, bruges planters dufte i mange produkter fra hverdagen, f.eks. parfume og rengøringsmidler. I nogle tilfælde er de oprensede plantestoffer så dyre, så man i stedet bruger en syntetisk fremstillet efterligning. Selvom planternes dufte er naturligt forekommende, kan man blive allergisk overfor dem, ligesom man kan blive allergisk overfor industrielt fremstillede duftstoffer. I fødevarer tilsættes planters duftstoffer ofte i form af hele plantedele. Krydderiernes indholdsstoffer bidrager i mange tilfælde til at hæmme vækst af bakterier og svampe, ligesom de gør i den levende plante. Udover at være med til at forlænge holdbarheden øger planternes specialiserede metabolitter den kulinariske værdi af vores mad. Referencer og videre læsning Agrawal AA, Strauss SY, Stout MJ (1999). Costs of induced responses and tolerance to herbivory in male and female fitness components of wild radish. Evolution 53: Brodmann J, Twele R, Francke W, Yi-bo L, Xi-qiang S, Ayasse M (2009) rchid Mimics Honey Bee Alarm Pheromone in rder to Attract Hornets for Pollination. Current Biology 19: Gang DR (2005). Evolution of Flavors and Scents. Annual Review of Plant Biology 56: Kessler A. & Baldwin I.T. (2001) Defensive function of herbivoreinduced plant volatile emissions in nature. Science 291: Piechulla B, Pott MB (2003). Plant scents mediators of inter-and intraorganismic Communication. Planta 217: Rayapuram C, Baldwin IT (2007) Increased SA in NPR1-silenced plants antagonizes JA and JA-dependent direct and indirect defenses in herbivore-attacked Nicotiana attenuata in nature. Plant Journal 52: Takabayashi J, Dicke M (1996) Plant-carnivore mutualism through herbivore-induced carnivore attractants. Trends in Plant Science 1: Turlings TCJ, Loughrin JH, McCall PJ, Rose USR, Lewis WJ, Tumlinson JH (1995). How Caterpillar-Damaged Plants Protect Themselves by Attracting Parasitic Wasps. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 92: Zagrobelny M, Bak S, Ekstrøm CT, lsen CE, Møller BL (2007) The cyanogenic glucoside composition of Zygaena filipendulae (Lepidoptera: Zygaenidae) as effected by feeding on wild-type and transgenic lotus populations with variable cyanogenic glucoside profiles. Insect Biochemistry and Molecular Biology 37: Zagrobelny M, lsen CE, Bak S, Møller BL (2007). Intimate roles for cyanogenic glucosides in the life cycle of Zygaena filipendulae (Lepidoptera, Zygaenidae) Insect Biochemistry and Molecular Biology 37: Zagrobelny M, Bak S, Møller BL (2008). Cyanogenesis in plants and arthropods. Phytochemistry 69: m forfatterne Inga C. Bach er hortonom og ph.d. i planteforædling og bioteknologi. Hun er skrivende redaktør på Planteforskning.dk og er desuden ansat som kommunikationsmedarbejder ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE. Mika Zagrobelny er biolog og har en ph.d. i molekylær biologi. Hun har forsket i cyanogene glukosider i Zygaena siden hun påbegyndte sit ph.d. studium i Hun er nu ansat som postdoc ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE og forsætter projektet med finansiering fra The Carlsberg Foundation. Cb. Gowda Rayapuram har en MSc.grad i landbrug fra UAS Bangalore i Indien. Han forskede i tobaksplanters biosyntese af duftstoffer under sit ph.d. studium ved Max Planck Institute for Chemical Ecology/ Jena University i Tyskland. En del af feltarbejdet blev udført i USA. Han er nu ansat som postdoc ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE, hvor han forsker i klimaændringers effekt på plantesygdomme. Henrik Toft Simonsen er farmaceut og har en ph.d. i naturstoffers kemi. Han er ansat som forskningslektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU- LIFE, hvor han forsker i overførsel af biosyntesevejen for terpener med medicinsk potentiale til en egnet produktionsorganisme. 9 December 2009

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk

Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Din sikkerhed: Allergen kontrolleret parfumer Aroma - en duft af velvære - til vands, til lands og i luften www.pro-ren.dk Aroma - en duft af velvære PRO-REN er den førende samarbejdspartner, når det gælder

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? 26 MILJØ Verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier. Nogle af disse kemikalier er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og baggrunden for dette virker ikke altid helt logisk. Forfatteren

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

FØDEVAREKVALITET OG DENS BETYDNING FOR SUNDHED

FØDEVAREKVALITET OG DENS BETYDNING FOR SUNDHED FØDEVAREKVALITET OG DENS BETYDNING FOR SUNDHED Kostråd fokuserer oftest på kvantitet frem for kvalitet og dermed overses en vigtig faktor når det gælder kost og sundhed. Af Nikolaj Lehmann Der hersker

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Budwig kuren mod kræft. Af Anette Harbech Olesen, forfatter og sundhedsblogger på www.madforlivet.com

Budwig kuren mod kræft. Af Anette Harbech Olesen, forfatter og sundhedsblogger på www.madforlivet.com Budwig kuren mod kræft Af Anette Harbech Olesen, forfatter og sundhedsblogger på www.madforlivet.com Dr. Johanna Maria Budwig brugte det meste af sit liv på at forske i fedt. Særligt fedtsyren alphalinolensyre

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Planter påvirker dit velvære

Planter påvirker dit velvære 12 Planter påvirker dit velvære Planters betydning for indeklimaet Jeg vil her nævne nogle meget interessante undersøgelser. Rumforskningscentret NASA i USA har i mange år forsket i forbedring af luft

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere