Hvorfor dufter planter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor dufter planter?"

Transkript

1 Hvorfor dufter planter? - m planternes kemiske sprog Planter bruger dufte til at tiltrække bestøvere og frøspredere, men de bruger også deres kemiske sprog til at holde fjender væk. Nogle insekter drager nytte af specifikke molekyler fra planter i deres forsvar eller i deres jagt på føde. For mennesker giver planters duft og smag ekstra krydderi på tilværelsen. Af Inga C. Bach, Mika Zagrobelny, Cb. Gowda Rayapuram og Henrik Toft Simonsen, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Planter udskiller et væld af duftstoffer, hvoraf mange har stor indflydelse på menneskers og dyrs adfærd. Behagelige dufte giver et hint om, hvor der er føde, mens duft- og smagsstoffer, der opfattes som frastødende, beskytter planten mod at blive ædt. Duftstofferne er små molekyler, som nemt fordamper. Mange af disse flygtige stoffer binder til receptorer i næsen, og derfor kan vi lugte dem, men selvom mange af planternes duftstoffer værdsættes af mennesker, laver planterne dem ikke for vores skyld. Kemiske stoffer, som dannes i planter opdeles ofte i primære og sekundære metabolitter. Primære metabolitter som simple kulhydrater, lipider og aminosyrer indgår i stofskifteprocesser, der er fælles for alle planter, og er direkte involveret i plantens vækst og udvikling. De sekundære metabolitter, herunder duftstofferne, bruges bl.a. til at tiltrække bestøvere og frøspredere eller til at beskytte planten mod angreb fra insekter og andre dyr, svampe og bakterier. Disse metabolitter findes i alle plantearter, men det er forskellige stoffer fra art til art. Man har traditionelt anset sekundære metabolitter for at kunne undværes, hvis planten blev bestøvet eller beskyttet på anden vis. Nyere forskning viser imidlertid, at mange af disse metabolitter er alt andet end sekundære, idet de har meget centrale og uundværlige funktioner i planten. fte omtales de som naturstoffer, men da alle metabolitter falder ind under dette begreb, er specialiserede metabolitter en mere præcis betegnelse. De fleste specialiserede metabolitter i planter hører til tre overordnede grupper af kemiske forbindelser: terpener (Faktaboks 1), fenylpropanoider (Faktaboks 2) og kvælstofholdige forbindelser (Faktaboks 3). Dertil kommer andre stofgrupper, f.eks. fedtsyrer. Mange af de stoffer, som dufter, inderholder en ester-gruppe. Det gælder f.eks. methylbutyrat i modne æbler (Figur 1). H 2 C C H 3 Methyleugenol Methylbutyrate Figur 1. Dufte fra æble. Æbleblomstens duft tiltrækker bestøvere som honningbier, humlebier eller svirrefluer. Blomsternes duft er sammensat af mange forskellige specialiserede metabolitter, heriblandt methyleugenol (et fenylpropanoid; Faktaboks 2), som ofte dannes i blomsternes støvfang og kronblade hos forskellige plantearter fra rosenfamilien, når blomsten er klar til bestøvning. Methylbutyrate (en fedtsyre, som også kaldes smørsyremethylester) er et af de duftstoffer, som dannes i modne æbler. Duften tiltrækker frøspredere som fugle og pattedyr, men selvom æblet bliver spist, efterlades frøene ofte uskadt. Dels er de beskyttet af en hård frøskal, dels er de giftige pga. deres indhold af cyanogene glukosider (Faktaboks 3). Foto: Henny Rasmussen og Henrik Vering. 1 December 2009

2 Tiltrækning af bestøvere og frøspredere Duftstofferne kan dannes i forskellige organer hos planten, og ofte er der stor forskel på sammensætningen af stoffer i forskellige dele fra samme plante (Figur 1). Nogle stoffer dannes i blomsterne for at tiltrække bestøvere, andre stoffer dannes i blade for at holde gnavende insekter på afstand. Duftstoffer i frugten tiltrækker frøspredere, mens selve frøene kan være giftige. Duften af skræmt bi Som regel belønnes insekter og andre bestøvere med nektar, men ikke alle blomstrende planter er gavmilde. Mange orkideer snyder og tiltrækker bestøvere uden at producere nektar. F.eks. danner Dendrobium sinensis, som vokser på den sydkinesiske ø Hainan, stoffet (Z)-11- eicosen-1-ol (en fedtsyre, som er reduceret til en alkohol), som nogle arter af bier bruger som alarmstof. Det tiltrækker hvepse, som ofte fanger honningbier og bruger dem som foder til deres larver. Når hvepsene lokkes hen til orkideens blomst, går de til angreb på blomsten, som derved bliver bestøvet. Duft og smag på lager Nogle duftstoffer diffunderer ud gennem cellemembranen og frigives af sig selv til luften. Det gælder f.eks. de kraftigt duftende molekyler, som udskilles fra blomster som hyacinter og roser. Andre duftstoffer frigives først, når det beskyttende lag (kutikula) udenpå overhudscellerne (epidermale celler), cellevæg og cellemembran brydes. Visse duftstoffer er konjugerede, dvs. bundet til et andet molekyle, og de flygtige duftstoffer frigives først, når konjugatet eksponeres til et enzym, der kan spalte konjugatet fra, så duftmolekylet frigives. Kirtelhår - specialiserede overhudsceller Planters duftstoffer findes ofte i kirtelhår (trikomer) på plantens overflade (Figur 2). Kirtelhårene er specialiserede overhudsceller, der kan ses i et almindeligt mikroskop. De indeholder æteriske olier og andre afsondringer fra planten. Der findes kirtelhår hos de fleste planterarter. De udvikles tidligt i et blads levetid og derfor er antallet af kirtelhår på bladoverfladen bestemt af udvidelsen af bladets overhud, mens det vokser. Aktivering via lys Nogle forsvarsstoffer er ikke giftige, før de er blevet aktiveret af lys. Det gælder f.eks. furanocoumariner, som hører til fenylpropanoiderne (Boks 2). Sollys i UV-A området ( nm) bringer nogle furanocoumariner i en højenergi tilstand. Aktiverede furanocoumariner kan bindes til pyrimidinbaserne cytosin og thymin i DNA. De kan dermed blokere transkription og DNA-reparation, hvilket kan lede til celledød. Furanocoumariner findes i vilde skærmplanter som kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) og skarntyde (Conium maculátum). En af de furanocoumariner, Figur 2. Kirtelhår (trikom) på Pelargonium. Tværsnit af bladstilk (petiole) med et kirtelhår i ungt stadium. Kirtelhåret er dannet ud fra en celle i overhuden (epidermis). verhud og kirtelhår er dækket af et lag kutikula. På kirtelhåret ses flygtige stoffer lige under kutikula. Under overhuden ses bladkødceller med grønkorn. Foto: Helle Martens. som findes i høj koncentration i bjørneklo er bergapten. Trods århundreders udvælgelse findes der stadig furanocoumariner, bl.a. psoralen, i dyrkede arter som selleri (Apium graveolens), pastinak (Pastinaca sativa) og persille (Petroselinum crispum). I selleriplanter, som er angrebet af sygdom eller er stressede, kan koncentrationen af furanocoumariner øges op til 100 gange. Der er ingen sundhedsskadelige effekter af at spise disse grønsager, tværtimod, men i nogle tilfælde har markarbejdere, fået alvorlige udslæt af at håndtere afgrøderne i stærkt sollys. Fra bid til blåsyre - frigivelse af cyanid En gruppe specialiserede metabolitter, kaldet cyanogene glukosider, indeholder kvælstof og oplagres i en inaktiv form (Boks 3). Den biologisk aktive del af disse stoffer frigives, når plantevævet, hvori de ophobes, ødelægges, f.eks. af en planteæder. Herved bringes de cyanogene glukosider i kontakt med enzymer, der nedbryder dem, og det giftige stof hydrogen cyanid (blåsyre, HCN) frigives. Cyanid virker toksisk ved at hæmme respirationskæden i mitokondrierne. Cyanid kan frigives fra mange af de plantearter, som vi bruger som fødevarer, f.eks. byg, hvede, ris (græsfamilien), mandler og kirsebærkerner (rosenfamilien) og kassava (vortemælkfamilien). I de spiselige dele af de domesticerede og forædlede afgrødearter frigives der som regel så små mængder cyanid, så menneskekroppen er i stand til at afgifte stoffet. En vigtig undtagelse er de stivelsesholdige knolde fra kassava, som skal igennem en kraftig forarbejdning, før de kan spises (Figur 3). Trods forarbejdning bliver mange fattige mennesker kronisk syge af cyanidforgiftning. Æblekerner, igen en art fra rosenfamilien, er også ganske giftige på grund af deres indhold af cyanogene glukosider, men da man som regel ikke spiser kernehuset, er det sjældent et problem. 2 December 2009

3 planters tilpasning til omgivelserne. Det koster energi at lave disse stoffer, og planterne ville ikke lave dem uden at have fordel af det. Figur 3. Forarbejdning af kassava i Tanzania. Rodknoldene fra kassava (Manihot esculenta) indeholder høje koncentrationer af cyanogene glukosider. Knoldene skrælles, rives, udvandes og tørres for at få de cyanogene glukosider nedbrudt, så HCN kan fordampe. Alligevel er kronisk cyanidforgiftning et stort problem i mange tropiske lande, hvor kassava er en vigtig basisfødevare. Foto: Birger Lindberg Møller. Evolution Mange specialiserede metabolitter er meget komplicerede molekyler, og det har taget årtusinder at udvikle biosýntesevejene. Der kendes nu mere end lavmolekylære indholdsstoffer, som har betydning for Coevolution med insekter Planter og insekter har udviklet sig i sameksistens på landjorden i over 400 millioner år. De enkelte plantearter har udviklet forskellige kemiske strategier til at forsvare sig mod nogle insekter og til at tiltrække andre. Samtidig har insekterne løbende tilpasset sig planternes kemiske reaktionsmønstre. Dette kemiske kapløb betyder, at planterne hele tiden forsøger at udvikle nye kemiske forsvarssystemer, og insekterne forsøger at udvikle strategier for at omgå planternes forsvar. Cyanogene glukosider Cyanogene glukosider findes i mange grene af livets træ og regnes for at være en gruppe evolutionsmæssigt gamle metabolitter. De findes i både bregner (karsporeplanter) og blomstrende plantearter, såvel nøgenfrøede som dækfrøede, og formodes derfor at være over 350 millioner år gamle. Mere end 60 forskellige cyanogene glukosider er kendt fra mere end 2500 plantearter, men disse stoffer er ikke forbeholdt planter. Der findes også cyanogene glukosider i nogle få familier indenfor leddyr, primært Lepidoptera Faktaboks 1. Terpener Den største gruppe specialiserede metabolitter i planter er terpener. Alle stofferne i denne gruppe er afledt af grundstrukturen isopentenylpyrofosfat, som indeholder 5 kulstofatomer (C5) og er uopløselige i vand. Isopentenylpyrofosfat kan omdannes til isopren, der har to dobbeltbindinger, eller dimethylallyl, der har én. Især i komplicerede molekyler kan det være svært at se C5-enhederne i molekylstrukturen. H 2 C CH 2 H 3 C Isopren Dimethylallyl Klassificering Terpener klassificeres efter, hvor mange C5-enheder der indgår i molekylet. Et hemiterpen har kun én C5-enhed. Et monoterpen består af to C5-enheder (10 kulstofatomer). Et sesquiterpen (sesqui = 1 ½) har tre C5-enheder (15 kulstofatomer), og et diterpen har fire C5-enheder (20 kulstofatomer). Hvis der indgår mere end 10 C5-enheder i molekylet, klassificeres stoffet som et polyterpen. Ikke kun dufte Mange æteriske, f.eks. menthol i mynte og limonene i citrusfrugter og citrongræs er monoterpener, men der findes ikke kun duftstoffer i den store og diverse gruppe af terpener. Nogle terpener virker som hormoner i planter (f.eks. gibbereliner, som er diterpener), nogle stabiliserer membraner (steroler, som er triterpener), og andre har en vigtig funktion i fotosyntesen (carotenoider, som er tetraterpener). gså kolesterol, vitamin D og vitamin E er terpener. H 3 C CH 2 Limonen Duften af citrus - repellant eller tiltrækningsstof Der er ca. 5 % citronsyre i citronsaft, hvilket giver en ph på 2-3 og resulterer i den syrlige smag, men der er primært limonen, der giver citrusfrugter den karakteristiske duft og smag. Duftstofferne findes især opløst i citrusolie i en speciel type kirtel, som sidder nedsunket i skallen på citrusfrugter. Denne kirtel kan ses i et almindeligt mikroskop. Citrusolie indeholder ca. 70 % limonen, men olien indeholder også mange andre terpener. De fleste mennesker finder behag ved duften af en æterisk olie som limolen, men mange af dem virker afskrækkende på insekter, og det kan udnyttes kommercielt. Limonen virker f.eks. naturligt frastødende på mange insekter. Det bruges derfor industrielt i mygge-produkter. Enkelte andre insekter finder dog dette stof tiltrækkende. Det gælder f.eks. Geocorus pallens, som tiltrækkes af tobaksplanter, der udskiller en blanding af duftstoffer, hvori limolen indgår. 3 December 2009

4 (skælvinger, f.eks. sommerfugle), men denne type stoffer findes også i tusindben og skolopendre. Udvikling af en biosyntesevej for cyanogene glukosider går næppe helt tilbage til en fælles forfader for planter og insekter, så evnen til at danne disse stoffer menes at være udviklet uafhængigt af hinanden (Figur 4). Kællingetand og køllesværmer deler forsvarsstoffer Kællingetand (Lotus corniculatus) indeholder de cyanogene glukosider linamarin og lotaustralin, der virker som forsvarsstoffer imod mange insekter, men den seksplettede køllesværmer (Zygaena filipendulae) udnytter plantens forsvarsstof til sin egen fordel. Larver af denne køllesværmerart foretrækker at spise kællingetand, jo flere giftige stoffer, des bedre (Figur 5). De kan optage de cyanogene glukosider fra planten og bruge dem i deres eget forsvar, men de kan også selv lave dem ud fra aminosyrerne valin og isoleucin, hvis de befinder sig på en plante, der ikke indeholder nok af stofferne. Voksne individer af seksplettet køllesværmer lever af nektar fra mange forskellige plantearter (Figur 6). De spiser ikke bladene fra kællingetand, men bruger opmagasinerede cyanogene glukosider, som de i larvestadiet har fået fra kællingetand, Coleoptera (Biller) Lepidoptera (bl.a. sommerfugle) Figur 5. Larver af seksplettet køllesværmer. Larverne lever på kællingetand, som indeholder de cyanogene glukosider linamarin og lotaustralin. Foto: Mika Zagrobelny. suppleret med egen produktion. Samspillet mellem kællingetand og køllesværmer er foreløbig det eneste kendte eksempel på, at et insekt både kan syntetisere et forsvarsstof og optage det samme stof fra planter. Heteroptera (Bl.a.tæger) Monocotyledonae (Enkimbladede) Dicotyledonae (Tokimbladede) Endopterygota Neoptera Gymnospermae (Nøgenfrøede) Angiospermae (Dækfrøede) Pteroptera Insecta Hexapoda Diplopoda (Tusindben) Pteridophyta (Bregner) Bryophyta (Mosser) Chilopoda (Skolopendre) Arthropoda (Leddyr) Planta (Planter) Figur 4. Evolutionært træ med angivelse af grupper med cyanogene glukosider. Phenylpropanoider, herunder lignin, findes i hele planteriget, men er ikke fundet hos leddyr. Aromatiske cyanogene glukosider ( ) findes i flere grene i både planteriget og dyreriget. Nogle af de dyr, som bruger disse stoffer, optager dem fra deres føde, mens andre selv kan danne dem. Alifatiske cyanogene glukosider ( ) forekommer i mange arter af dækfrøede planter. I dyreriget er de hidtil kun fundet i sommerfugleordenen (Lepidoptera). Det er påvist at nogle arter af sommerfugle, heriblandt seksplette køllesværmer, selv kan danne dem. 4 December 2009

5 Figur 6. Voksen seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae). Den voksne sommerfugl lever af nektar fra mange forskellige plantearter. Foto: Mika Zagrobelny. Andre funktioner i køllesværmer Udover at køllesværmerne bruger cyanogene glukosider i deres forsvar mod rovdyr, har vores seneste forskning vist, at disse specialiserede metabolitter spiller adskillige væsentlige roller i den seksplettede køllesværmers livscyklus. F.eks. overfører hanner en bryllupsgave af cyanogene glukosider til hunnerne under parring, og frigivelse af cyanid fra hunner bruges muligvis til tiltrækning af hanner til parring. Endvidere spiller cyanogene glukosider måske en rolle i køllesværmerens kvælstofmetabolisme under forpupningen. Biosyntese i plante og insekt De cyanogene glukosider i planter laves af tre forskellige enzymer, og vi har nu fundet tre korresponderende enzymer i den seksplettede køllesværmer. Det lader til, Figur 7. Markforsøg. Kællingetandsplanter med forskelligt indhold af cyanogene glukosider er plantet ud på en mark, som bebos af den seksplettede køllesværmer. Forsøget viste, at køllesværmeren fravælger de planter, som indeholder lidt eller intet af de cyanogene glukosider. De vil altså helst spise så meget af de giftige stoffer som muligt, så de ikke behøver at lave dem selv. Foto: Mika Zagrobelny. at biosyntesevejen for de cyanogene glukosider linamarin og lotaustralin er meget ens i planter og insekter, selvom de er udviklet uafhængigt af hinanden. De identificerede enzymer skal nu karakteriseres, og vi prøver samtidig at kortlægge, hvor og hvornår de er aktive i køllesværmeren. Vi er også ved at indkredse de enzymer, der nedbryder de cyanogene glukosider. Enzymatisk nedbrydning er en forudsætning for at der frigives cyanid, men disse enzymer er vi ikke nået så langt med endnu. Endvidere er vi ved at undersøge bryllupsgaven nærmere. Vi har dissekeret køllesværmere i forskellige stadier af parringsagten for at kortlægge hvornår under parringen (som tager timer) forvarsstofferne overføres, og i hvilke organer de ophobes. Faktaboks 2. Fenylpropanoider Metabolitter, som indeholder en aromatisk ring, klassificeres som fenylpropanoider. Det er en meget heterogen gruppe af stoffer, hvoraf nogle er vandopløselige carboxylsyrer eller glykosider, mens andre kun kan opløses i organiske opløsningsmidler. Store uopløselige polymerer som lignin hører til denne gruppe af stoffer, og også garvesyrer (tanniner) og mange farvestoffer som flavonoider og anthocyaniner er fenylpropanoider. H Salicylsyre H Signalstof med smertestillende effekt hos pattedyr Salicylsyre bruges som signalstof i de fleste plantearter og spiller en vigtig rolle i planternes forsvarsreaktioner. Salicylsyre forekommer i særlig høj koncentration i barken hos pil og poppel. Stoffet er smertestillende og har været brugt i mere end hundrede år til det formål. Salicylsyre er ikke et særligt stabilt molekyle. For at forlænge holdbarheden af den smertestillende medicin modificeres stoffet til acetylsalicylsyre. I kroppen fraspaltes acetylgruppen, så salicylsyren frigives. Forsvarsstoffer kan give alvorligt udslæt Mange fenylpropanoider er vigtige forsvarsstoffer imod planteædere og svampe. Det gælder f.eks. furanocoumariner, som findes i plantearter fra skærmplantefamilien. Et eksempel er bergapten fra bjørneklo. Psoralen, som ligner bergapten meget, findes i flere spiselige arter fra skærmplantefamilien. CH3 Bergapten 5 December 2009

6 Vild tobaksplante kalder på hjælp Vild tobak (Nicotiana attenuata), der er hjemmehørende i varme og tørre egne af Nordamerika, kan fornemme, når et insekt gnaver i eller lægger æg på planten, og som respons kan den danne en vifte af forskellige specialiserede metabolitter, heriblandt alkaloider såsom nikotin og terpener, som gør planten mindre velsmagende og giftig. Nogle insektarter har dog tilpasset sig og tåler tobaksplantens forsvarsstoffer. En af de insektarter som angriber de vilde tobaksplanter er et stort møl ved navn Manduca Sexta (Eng. tobacco hornworm). Den ikke bare tåler nikotin; den bruger det også selv som forsvarsstof, ligesom den seksplettede køllesværmers larver bruger cyanogene glukosider fra kællingetand. Plante hjælper parasit, parasit hjælper plante For at beskytte sig mod at blive spist af møllarver, har den vilde tobak udviklet et andet forsvar mod planteædende insekter. Det er et indirekte forsvar, hvor planten alarmerer naturlige fjender til det skadegørende insekt ved hjælp af flygtige organiske forbindelser. Udskillelsen af disse stoffer er undersøgt nærmere i feltforsøg i Arizona (Figur 9). Når en tobaksplante mærker, at et blad tager skade, fordi M. Sexta lægger æg på bladet, frigives flygtige stoffer som Germacren-A, hexenyl-acetat, limonen, β-pinen, cisjasmonol og 3-hexen-ol). Disse stoffer fornemmes af en rovtæge Geocorus pallens, der forbinder lugten af sådanne stoffer med tilstedeværelsen af æg eller larver på en plante. Den bliver tiltrukket af den særlige blanding af duftstoffer og søger hen til den angrebne tobaksplante, og går igang med at æde M. Sexta. Det kan være svært for insekter, som snylter på andre arter, at finde de æg og larver, som de skal parasitere eller Figur 8. Nicotiana attenuata Denne art af tobak vokser vildt i Great wash Basin, Santa clara, UTAH, USA. Foto: Cp. Gowda Rayapuram. æde for at overleve. Æg og larver er ofte godt kamuflerede på grund af deres grønne farve og langsomme bevægelser. Planternes signalstoffer er derfor vigtige for disse parasitters overlevelse. Tobaksplanten har udviklet en vigtig strategi for at undgå at G. pallens føler sig snydt. De duftstoffer, som tiltrækker rovdyret, frigives først efter, at der er sket skader på bladene. Dermed lokkes G. pallens ikke til, medmindre der er føde at komme efter. Desuden har planten udviklet en metode til at komme næste generation af angribende insekter i forkøbet. Angreb på et enkelt blad sætter et signalsystem i gang, så der dannes og udsendes duftstoffer i store mængder fra hele planten. Dermed er planten på forkant og rovdyrene står klar, hvis M. Sexta skulle finde på at lægge flere æg på planten. Figur 9. Feltforsøg med naturstoffer og insekter. Tobaksplanterne forsynes med beholdere, hvor der skabes undertryk ved hjælp af en pumpe. De flygtige stoffer som udskílles fra bladene opfanges af et filter, så mænde og sammensætning af stofferne siden kan mestemmes i laboratoriet. Foto: Cp. Gowda Rayapuram. 6 December 2009

7 Dannelse af tilkaldedufte i tobak og bevis på effekt Tidligere undersøgelser af vild tobak og andre plantearter tyder på, at regulering af produktionen af to vigtige plantehormoner (jasmonsyre og salicylsyre), er nødvendig for at aktivere de enzymer (terpen-syntaser og flere andre enzymer), som producerer de flygtige organiske forbindelser. For at undersøge duftstoffernes funktion i forhold til rovinsekter, udviklede vi varianter af tobaksplanter, som ikke var i stand til at danne disse stoffer. Vi slukkede for et gen, som koder for et protein, NPR1, som regulerer biosyntesen af salicylsyre vha. negativ feedback. Når der ikke dannes NPR1, dannes store mængder salicylsyre i plantens celler. Salicylsyren hæmmer dannelse af jasmonsyre, som indgår i biosyntesen af de flygtige stoffer. Effekten var tydelig. Tobaksplanter, som ikke kan tilkalde rovinsekter, når de er udsat for angreb, bliver ædt i langt højere grad end planter, som kan benytte dette forsvarssystem. Biologisk bekæmpelse Der sker hastige fremskridt i forståelsen af, hvordan forskellige planter producerer flygtige organiske forbindelser, og hvordan disse stoffer afskrækker planteædende insekter eller tiltrækker rovinsekter. Ligeledes studeres de specialiserede metabolitter rolle i forbindelse med planternes forsvar mod svampe og bakterier. Med større viden kan planteforskerne bedre forstå betydningen af indirekte forsvar i planter, og de kan f.eks. anvende denne viden til at udvikle nye metoder til biologisk bekæmpelse af skadedyr og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Planters specialiserede metabolitter kan dermed være et alternativ til syntetisk fremstillede bekæmpelsesmidler i landbruget. verførsel af biosyntesevej Når man kender biosyntesevejen for et stof, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at overføre den fra én planteart til en anden ved hjælp af genteknologi. For eksempel er det lykkedes at overføre biosyntesevejen for det cyanogene glukosid dhurrin fra kornarten sorghum til modelplanten Arabidopsis thaliana. Det medfører, at jordlopper ikke vil spise transgene Arabidopsis planter, der indeholder dhurrin. Ligeledes er det demonstreret, at det er muligt at producere benzylglukosinolat, som normalt dannes i korsblomstrede planter, i tobak, som hører til natskyggefamilien. Faktaboks 3. Kvælstofholdige forbindelser Mange vidt forskellige specialiserede metabolitter i planter har et eller flere kvælstofatomer i deres grundstruktur. De inddeles i bl.a. alkaloider, cyanogene glukosider og glukosinolater. Alkaloider Alkaloider er en stor gruppe stoffer, som er bedst kendt for deres giftighed for mennesker og andre pattedyr og for deres medicinske egenskaber. Alkaloider indeholder en heterocyklisk ring med både kulstofatomer og et eller flere kvælstofatomer. Mange alkaloider er særdeles giftige selv i små koncentrationer og er jævnligt årsag til græssende dyrs død. Nogle alkaloider bruges som bekæmpelsesmiddel. For eksempel har strychnin, som udvindes fra frø af plantearten bræknød (Strychnos nux-vomica), været brugt som gift mod mus og rotter i mange år. I nogle tilfælde har det også været brugt til at forgifte mennesker! Alkaloider som codein og morfin fra valmue (Papaver somniferum) er giftige for pattedyr, men er også smertestillende og bruges i lav dosis til medicinske formål. Nikotin fra tobak (Nicotiana tabacum) og koffein fra kaffe er også giftige, men bruges alligevel som stimulanser. N H 3 C Nikotin N H 3 C H-Glc Lotaustralin N Cyanogene glukosider Cyanogene glukosider findes i mere end 2500 plantearter, heraf mange vigtige kulturplanter. De cyanogene glukosider er afledt af aminosyrerne valin, isoleucin, leucin, tyrosin, phenylalanin og 2-cyclopentenylglycine og kan være både alifatiske og aromatiske. Den karakteristiske mandelduft, som vi specielt kan lugte fra marcipan skyldes benzaldehyd, som frigives, når der fraspaltes cyanid fra amygdalin. Marcipan og konfektmasse produceres af mandler og abrikoskerner, der begge indeholder cyanogene glukosider, men man skal spise mindst 5 kg på en gang for at opnå en dødelig dosis af cyanid! Glukosinolater Glukosinolater (sennepsoliestoffer) findes så vidt vides kun i korsblomstrede plantearter, heraf afgrøder som kål og broccoli, som nedstammer fra strandkål (Brassica oleraceae), rucola (Eruca sativa) og raps (Brassica napus). Nogle af disse stoffer har sandsynligvis kræft-hæmmende virkning. Laboratorieforsøg har vist, at benzylglukosinolat kan begrænse udvikling af kartoffelskimmel (Phytophtera infestans) på blade fra kartoffelplanter. Glc-S H N S Benzylglukosinolat H 7 December 2009

8 Benzylglukosinolat hæmmer udvikling af kartoffelskimmel. og målet er at overføre biosyntesevejen for dette stof til kartoffel. Forvarssystemer kan være gået tabt Planters biosyntese af duftstoffer og forsvarsstoffer er udviklet gennem coevolution med andre levende organismer igennem flere millioner år. Afgrødearterne er blevet tilpasset et menneskets behov i løbet af de seneste ca år og denne udvikling er gået meget hurtigt siden midten af 1900-tallet. Selektion for egenskaber som højt udbytte og god spisekvalitet har betydet, at nogle potentielt nyttige egenskaber er gået tabt under domesticering af afgrødernes vilde forfædre eller i løbet af forædlingsprocessen. Især komplicerede forsvarssystemer, som involverer andre arter, kan let gå tabt. Mange afgrødearter dyrkes i andre verdensdele, end hvor de har deres oprindelsessted, og hvis de organismer, som plantearten samarbejder med, ikke findes på det nye levested, har planten ikke længere fordel af at vedligeholde et tilkaldesystem, svarende til tobaksplanters råb om hjælp. Med kendskab samspillet mellem planter og andre organismer samt de specialiserede metabolitter, som er involveret i kommunikationen, er der mulighed for at rekonstruere biologiske forsvarssystemer, som er gået tabt, eller konstruere nye forsvarssystemer i afgrødearterne. Det skal naturligvis gøres med omtanke. Dels skal det sikres at planternes forsvarssystemer forvaltes, så de er holdbare på lang sigt. Dels skal det sikres, at der ikke er uønskede sideeffekter. Holdbar effekt Hvis man f.eks. ønsker at producere et stof, der tilkalder nyttedyr, i en plante, som normalt ikke danner de nødvendige flygtige forbindelser, vil det letteste være at få planten til at danne stoffet hele tiden. Det vil dog være uhensigtsmæssigt, dels fordi planten vil bruge unødvendig energi på produktionen, dels fordi nyttedyrene vil holde op med at reagere på stoffet, hvis de ikke kan forvente en gevinst hos planten. I stedet skal biosyntesen af tilkaldestoffet reguleres, så det kun dannes ved angreb af det skadedyr, som nyttedyret lever af. Implementering af denne type forsvarssystemer forudsætter naturligvis bevarelse af habitater, hvor nyttedyrene kan leve, når de ikke er på arbejde i afgrøden. Sundhed og miljø pregulering af afgrødeplanternes biosyntese af naturlige forsvarsstoffer ville i mange tilfælde kunne gøre planterne mere modstandsdygtige overfor sygdomme og skadedyr. Denne strategi kan man dog ikke bruge ukritisk, uanset om opregulering sker via konventionelle forædlingsmetoder eller ved hjælp af genteknologi. Selvom planters specialiserede metabolitter er naturlige, er mange af dem særdeles sundhedsskadelige. At både vilde planter og prydplanter kan være giftige er velkendt, men færre er klar over, at også almindelige spiselige planter kan indeholde meget giftige stoffer. Kartoffelplanter indeholder f.eks. alkaloidet solanin, især i grønne dele af planten. Solanin kan givetvis medvirke til at holde insektangreb nede, men det er en nervegift, som i høj koncentration er dødelig for mennesker, og derfor har det netop være et forædlingsmål at nedsætte indholdet i knoldene. For andre specialiserede metabolitter er der tilsyneladende både positive og negative effekter på menneskers helbred, og effekten kan desuden afhænge af, hvordan man eksponeres til et stof. Det gælder f.eks. Faktaboks 4. Øvelse med duftstoffer Mikroskopi af kirtelhår Mange af de krydderurter, f.eks. Salvie, Mynte, Timian, Rosmarin, Lavendel, regano, Basilikum, Citronmelisse, som kan købes i supermarkedet har kirtelhår, som kan undersøges nærmere i mikroskop. De nævnte arter hører alle til læbeblomstfamilien, men også plantearter fra mange andre familier har kirtelhår. Vilde planter eller dyrkede planter fra haven eller vindueskarmen kan studeres. Sammenligning af indholdsstoffer og molekylstrukturer i beslægtede og ubeslægtede plantearter Duften af citron, citrongræs og citronmelisse minder om hinanden. Undersøg om disse plantearter er i familie med hinanden eller, om de er ubeslægtede. Undersøg om de indeholder de samme duftstoffer eller forskellige stoffer, som ligner hinanden. Find også eksempler på plantearter, som indeholder det meget udbredte duftstof linalool. Se evt. og som inspiration. H CH 2 H 3 C Test af lugtesans Linalool Aromatiske olier kan indkøbes på apotek eller materialist, og man kan prøve at gætte duftene. Diskuter forskellen på naturlige og kemisk fremstillede duftstoffer. Undersøg også om nogle af de dufte, der findes i forskellige hverdagsprodukter, er udvundet fra planter. Prøv også at sprøjte indholdet af de nedsænkede kirter i en appesinskræl ind i en flamme. Nogle af de æteriske olier brænder, men en del fordamper, og især duften af limolen træder tydeligt frem. 8 December 2009

9 for psoralen i afgrødearter fra skærmplantefamilien, som man sagtens kan tåle spise, men som kan give en meget ubehagelig reaktion, hvis man får det på huden, mens man opholder sig i solskin. Plantedufte i hverdagen Mange af de stoffer, som giver planterne deres duft og smag, er ugiftige eller ligefrem sunde. Da de også opfattes som behagelige og giver krydderi på tilværelsen, bruges planters dufte i mange produkter fra hverdagen, f.eks. parfume og rengøringsmidler. I nogle tilfælde er de oprensede plantestoffer så dyre, så man i stedet bruger en syntetisk fremstillet efterligning. Selvom planternes dufte er naturligt forekommende, kan man blive allergisk overfor dem, ligesom man kan blive allergisk overfor industrielt fremstillede duftstoffer. I fødevarer tilsættes planters duftstoffer ofte i form af hele plantedele. Krydderiernes indholdsstoffer bidrager i mange tilfælde til at hæmme vækst af bakterier og svampe, ligesom de gør i den levende plante. Udover at være med til at forlænge holdbarheden øger planternes specialiserede metabolitter den kulinariske værdi af vores mad. Referencer og videre læsning Agrawal AA, Strauss SY, Stout MJ (1999). Costs of induced responses and tolerance to herbivory in male and female fitness components of wild radish. Evolution 53: Brodmann J, Twele R, Francke W, Yi-bo L, Xi-qiang S, Ayasse M (2009) rchid Mimics Honey Bee Alarm Pheromone in rder to Attract Hornets for Pollination. Current Biology 19: Gang DR (2005). Evolution of Flavors and Scents. Annual Review of Plant Biology 56: Kessler A. & Baldwin I.T. (2001) Defensive function of herbivoreinduced plant volatile emissions in nature. Science 291: Piechulla B, Pott MB (2003). Plant scents mediators of inter-and intraorganismic Communication. Planta 217: Rayapuram C, Baldwin IT (2007) Increased SA in NPR1-silenced plants antagonizes JA and JA-dependent direct and indirect defenses in herbivore-attacked Nicotiana attenuata in nature. Plant Journal 52: Takabayashi J, Dicke M (1996) Plant-carnivore mutualism through herbivore-induced carnivore attractants. Trends in Plant Science 1: Turlings TCJ, Loughrin JH, McCall PJ, Rose USR, Lewis WJ, Tumlinson JH (1995). How Caterpillar-Damaged Plants Protect Themselves by Attracting Parasitic Wasps. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 92: Zagrobelny M, Bak S, Ekstrøm CT, lsen CE, Møller BL (2007) The cyanogenic glucoside composition of Zygaena filipendulae (Lepidoptera: Zygaenidae) as effected by feeding on wild-type and transgenic lotus populations with variable cyanogenic glucoside profiles. Insect Biochemistry and Molecular Biology 37: Zagrobelny M, lsen CE, Bak S, Møller BL (2007). Intimate roles for cyanogenic glucosides in the life cycle of Zygaena filipendulae (Lepidoptera, Zygaenidae) Insect Biochemistry and Molecular Biology 37: Zagrobelny M, Bak S, Møller BL (2008). Cyanogenesis in plants and arthropods. Phytochemistry 69: m forfatterne Inga C. Bach er hortonom og ph.d. i planteforædling og bioteknologi. Hun er skrivende redaktør på Planteforskning.dk og er desuden ansat som kommunikationsmedarbejder ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE. Mika Zagrobelny er biolog og har en ph.d. i molekylær biologi. Hun har forsket i cyanogene glukosider i Zygaena siden hun påbegyndte sit ph.d. studium i Hun er nu ansat som postdoc ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE og forsætter projektet med finansiering fra The Carlsberg Foundation. Cb. Gowda Rayapuram har en MSc.grad i landbrug fra UAS Bangalore i Indien. Han forskede i tobaksplanters biosyntese af duftstoffer under sit ph.d. studium ved Max Planck Institute for Chemical Ecology/ Jena University i Tyskland. En del af feltarbejdet blev udført i USA. Han er nu ansat som postdoc ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE, hvor han forsker i klimaændringers effekt på plantesygdomme. Henrik Toft Simonsen er farmaceut og har en ph.d. i naturstoffers kemi. Han er ansat som forskningslektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU- LIFE, hvor han forsker i overførsel af biosyntesevejen for terpener med medicinsk potentiale til en egnet produktionsorganisme. 9 December 2009

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Modstandsdygtige biotek-kartofler

Modstandsdygtige biotek-kartofler Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Fattigmandskost forbedring af kassava s ernæringsmæssige værdi

Fattigmandskost forbedring af kassava s ernæringsmæssige værdi Fattigmandskost forbedring af kassava s ernæringsmæssige værdi Rubini Kannangara, Kirsten Pernille Sølvhøj Søgaard, Natascha Kristine Krahl Hansen, Kirsten Jørgensen og Birger Lindberg Møller. Pro-Active

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Æteriske Olier. Æteriske olier

Æteriske Olier. Æteriske olier Æteriske olier Søren Brøgger Christensen, Anna K. Jäger Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Københavns Universitet Æteriske olier (eng.: essential oils eller volatile oils, latin aetheroleum)

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Senneppens historie RUNKESENNEP Bornholmsk sennep INGREDIENSER: 3 spsk gul sennep 3 spsk

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Terpener. Link til artiklen http://www.medicaljane.com/2013/04/13/terpenes-terpenoids-what-are-they-whatdo-they-do/ Så pak det rigtig godt ind :-)

Terpener. Link til artiklen http://www.medicaljane.com/2013/04/13/terpenes-terpenoids-what-are-they-whatdo-they-do/ Så pak det rigtig godt ind :-) Terpener. Tonny Nielsen 4-5-14 Link til artiklen http://www.medicaljane.com/2013/04/13/terpenes-terpenoids-what-are-they-whatdo-they-do/ Alle elsker at stikke deres næse i en stor krukke med lækker duftende

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen

Bagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Kampen i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Kampen i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI KAMPEN I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Kampen i skolehaven

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 Indledning Grøntsagsmark Foto: Keld Nørgaard Produktion af grøntsager

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug. rne i elevhæftet Der er 27 forslag til opgaver i elevhæftet. Du kan vælge dem, som du synes passer bedst til din undervisning og elevernes forudsætninger. rne giver eleverne mulighed for at tilegne sig

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx113-kem/a-15122011 Torsdag den 15. december 2011 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere