Talenthold- hvorfor give det mening?
|
|
- Birthe Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet, folkeskolelærere og kommunens naturfaglige konsulent. Undervisningen foregik i elevernes fritid og var et supplement til elevernes skolegang. En af talenterne beskriver forløbet som følgende: Jeg havde glædet mig til den faglige udfordring - i skolen tages der hensyn til de andre elever - så man bliver ikke rigtig udfordret. Det var meget anderledes at blive udfordret på KU - på en god måde. Alle var jo også glade, og ville jo gerne lære hinanden at kende. Den første dag var jeg sådan wow - jeg havde ikke troet, at det var så heftigt - jeg går jo kun i 7. og har lige fået biologi osv., men efter som man kom mere ind i det, så lærte man en masse. Søren Peter Dalby Andersen har fulgt talentholdet og fortæller om talentholdet samt elevernes sociale og faglige udbytte af projektet. Hvorfor giver talenthold mening? I den musikalske og sportslige verden er der en lang tradition for at fokusere på talenter og de senere år er kommet fokus på begrebet i folkeskolen. Der kan høstes erfaringer fra sportens og musikkens talentmiljøer, men man bør dog være yderst opmærksom på, at man ikke direkte kan overføre modellerne og erfaringerne til skoleverdenen - det kræver en didaktisering. Undersøgelser viser, at en stor del af folkeskolens kvikke elever savner udfordringer og keder sig i timerne og mister interessen for skolen. I Hvidovre kommune oplever man også, at eleverne mister interessen og underpræsterer fagligt. Yderligere oplevede Kommunen, at naturfaglige talenter manglede et socialt forum, hvor de kan dyrke deres naturfaglige interesse. Derfor blev et sciencetalenthold opstartet. Hvad er talent i Hvidovre? Hvidovre kommunes talentbeskrivelse har ikke fokus på undersøgelse eller måling af elevernes intelligens, men elevens interesse og lyst til at lære. Dermed anerkendes det at begreberne højt begavet og talentfuld er vidt forskellige begreber. Kommunen arbejder ud fra at eleverne, uagtet genetisk basis, altid har en ydre skæbne. Derfor er det essentielt, at skolen stiller rammer, som kan
2 håndtere og udvikle talenternes potentialer. Yderligere tages der udgangspunkt i at en talentholdselev er kendetegnet ved at opfylde de fleste af følgende punkter Interesseret i faget/det faglige område Fagligt kompetent i forhold til klassetrin Motiveret for at lære mere Flittig og indstillet på at yde en ekstra indsats Tør fejle Nysgerrig Kreativ Moden i forhold til sin alder Sciencetalentholdet i praksis Talentholdets undervisning bliver planlagt via et samarbejde mellem to folkeskolelærere, kommunens naturfagskonsulent og Torben Roug samt hans undervisningsassistenter fra KU s biovidenskabelige fakultets skoletjeneste. Dette samarbejde tilbyder ny forskningsbaseret ekspertise og giver mulighed for at lave en række komplicerede forsøg og undersøgelser. I planlægningen bidrager folkeskolelærerne med didaktisk ekspertise og erfaring fra deres daglige naturfagsundervisning og kontakt med eleverne. I år var emnet bioteknologi i din fremtid, hvilket blev valgt ud fra tværfaglige muligheder, nutidig teknologi og samfundsmæssige perspektiver. Ud over grundlæggende undervisningsdidaktik inddrages nedenstående punkter: Relevante/nutidige problemstillinger Specifikke krav og mulighed for nuancerede besvarelser af opgaver. Brug af ny teknik og IT Faglig udfordring Alsidige undervisningsmetoder Inddragelse de 3 BETA typer. Praktisk arbejde i laboratorium. Undervisningstilbuddet gives til to til tre udvalgte udskolingselever fra hver af kommunens skoler. Til spørgsmålet om, hvad det betød at blive udvalgt svarede Casper: Jeg blev glad, fordi så følte man, at man var lidt klogere. Det virkede meget spændende, og jeg plejer ikke at være en af de bedste, men jeg syntes, at nu startede jeg i syvende og havde sat mig rigtig meget i ind det, og så fik man en belønning.
3 Ud over at udfordre eleverne fagligt, er talentholdet et socialt tilbud, hvor talenterne får mulighed for at møde andre unge med samme interesse og faglige niveau. Yderligere giver 29 % af talenterne udtryk for, at det var rart at være i et miljø, hvor alle deltog aktivt i gruppearbejde. Martin fortæller at han i folkeskolen ofte oplever, at være gruppens dynamo samt den person, der laver størstedelen af gruppens arbejde. Det er dog vigtigt at pointere, at det naturfaglige talenthold, er en brik blandt mange, som skal være med til at skabe en positiv udvikling hos talenterne. Det er kun, og skal vedblive med at være, et supplement til talenternes normale skolegang, der varetager talenterne generelle dannelse.. Undersøgelsen opbygning I forbindelse med afviklingen af talentholdet 2012 gennemførte jeg en effektundersøgelse. Designet er delt op i faserne før, under og efter og inddrager både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Designet danner grundlag for mine målinger af, hvilken effekt talentholdet har haft på elevernes interesse, læring og sociale netværk. I det følgende beskriver jeg de konklusioner, jeg er nået frem til inden for de tre parametre. Den sociale del I mit virke som skolelærer oplever jeg ofte, at eleverne med en naturvidenskabelig interesse ikke har nogen at dele deres interesse med. På science talentholdet bliver de udfordret fagligt samt møder andre med samme interesse. Martin fra talentholdet i 2011 beskriver hans oplevelse som følgende:
4 Jeg synes, det var fedt at møde andre med samme interesse det blev lige som okay at være nørd. Jeg interesserer mig ikke for de samme ting som mine klassekammerater og har tænkt, at der måske var noget galt med mig. Nu mødte jeg andre nørder, som interesserede sig for de samme ting som mig. Det var første gang, jeg følte mig anerkendt af en jævnaldrende. Martin fortæller yderligere, at han to år efter afslutningen på talentholdet, stadig mødes med de andre talenter. De mødes på tværs af ungdomsuddannelser og tager til naturvidenskabelige foredrag på HC. Ørsted Instituttet. Her udvider de deres horisont med foredrag, der omhandler mørkt stof, komplekse tal og andre naturvidenskabelige temaer. Figur 2 viser en pejak-netværksanalyse af talentholdet. Med udgangspunkt i elev nr. 2 skal figuren skal læses på følgende måde Elev nr. 2 har to connections. Den ene connection har en pil i begge ender, mens den anden kun har én pil. Dette betyder, at elev 2 har angivet, at denne taler med nr. 3 og 4. Det er imidlertid kun elev nr. 4, som har angivet, at han taler med nr. 2. Derfor er der pil til og fra 4 og 2, men kun en pil fra nr. 3 til nr. 2. Figur 2
5 Ser man overordnet på netværket, fremkommer der et billede af et homogent netværk, hvor eleverne taler sammen på kryds og tværs. Jeg vurderer, at det er et netværk, som tillader individualisering og samtidig udfordrer elevernes naturfaglige identitetsdannelse. Det er Figur 1 Det der erkendes Den der erkender to faktorer, der ifølge Paula Valero, professor fra Aalborg Universitet, er vigtige for denne generations unges identifikation med naturfagene. Hun påpeger, at der er en kulturkløft imellem skoleundervisningen i naturfag og matematik og de unges senmoderne kultur. Kodeordene for de unges interesser er: individualisering, hverdagslivets organisering, kommercialisering og identitetsdannelse. Det hænger ikke sammen med naturvidenskaben, hvor omdrejningspunktet er det, der erkendes og ikke den, der erkender figur 2. (Valero, P, 2010) Figur 3 viser de naturfaglige fællesskaber, som talenterne har med hinanden - uden for talentholdet. Dvs. disse netværk kan kategoriseres som direkte spin-off fra talentholdet. Figur 3 Det ses, at der er otte som anmærker, at de ikke taler med elever fra talentholdet i fritiden. Yderligere ses der tre mindre netværk, der består af 12 elever. Dvs. at 60 % af talenterne har fået et netværk, hvor de taler med ligesindede om naturfagsemner. Samtidig er tilbagemeldingerne fra
6 talenternes folkeskolelærere, at de elever, der går på talentholdet, får en anden rolle i deres egen klasse. De oplever at eleverne, der har gået på sciencetalentholdet typisk bliver populære sidekammerater og samarbejdspartnere for klassens øvrige elever i fysik, biologi og geografi. Netværksanalysen tegner et overordnet billede af, at folkeskolelærerne er en vigtig faktor i elevernes naturfaglige netværk. Min analyse viser, at størstedelen af talenterne nævner, at de taler med en lærer om naturfaglige emner, men kun 25 % af talenterne mener, at de udfordres nok i den daglige undervisning. Det viser, at lærerne har faglig kontakt med talenterne, men kontakten ikke er optimal. Hvis folkeskolen vil tage denne udfordring seriøst rejser det spørgsmålet: Hvordan kan lærerne udfordre talenterne i den daglige undervisning? Det gængse svar på denne udfordring er undervisningsdifferentiering. I forbindelse med mine samtaler med talenterne fremkommer det, at de ofte oplever en undervisningsdifferentiering, der består af ekstra opgaver eller bøger fra højere klassetrin. I min optik fremmedgør denne tilgang eleverne for resten af klassen. Det, vi skal arbejde mod, er i højre grad at skabe undervisningssituationer, hvor eleverne kan spejle sig selv og deres interesser. Vi skulle helst beholde alle eleverne i folkeskolen, hvor eleverne bliver undervist ud fra de samme tekster, men blot på forskellige kognitive niveauer. Kirsten Baltzer fra Institut fra Uddannelse og Pædagogik (DPU) barsler med en bog, som introducerer differentieringsmetoden ABC-undervisning. Metoden arbejder ud fra at opgaver skal opdeles i tre kognitive niveauer: Niveau A: Læse, forstå og genfortælle Niveau B: Anvende faglig viden og overføre den til andre i kontekster Niveau C: Analysere, skabe synteser og vurdere Dette skaber en mulighed for at alle klassens elever arbejder med samme emne og tekster, men på forskellige kognitive niveauer.. Den faglige del Naturfagslærer Mette Lundsteen havde sidste år to drenge fra hendes 9. klasse med på talentholdet. Hun beskriver eleverne som to drenge, der ikke sagde så meget, men dette ændrede sig på grund af talentholdet. Lærerteamet omkring eleverne genkender denne udvikling også i de andre fag. Mette Lundsteen mener, at de to drenge fik en tro på, at de kunne noget, hvilket udmøntede sig i at drengene trivedes bedre i skolen og præsterede bedre rent fagligt.
7 Inden talentholdet begyndte, angav 52 % af talenterne, at de ønskede at deltage på talentholdet pga. højt fagligt niveau. Efterfølgende meldte 100 % at talentholdet udfordrede dem rent fagligt og 81 % angav, at de oplevede det høje faglige niveau som positivt. Dog nævner talenterne at vennerne, lærerne og fællesskabet fra deres daglige skolegang ikke kan erstattes af talentholdet. Det understøtter endnu engang pointen, at talentholdene er et supplement til den alsidige uddannelse og dannelse folkeskolen leverer. Jeg har vedhæftet hele effektundersøgelsen se fil Effektundersøgelse af Hvidoveres talenthold Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig. Kilder: Valero, Paula (2010): Kulturkløft skyld i de naturvidenskabelige fags deroute, videnskab.dk
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereSydvestjyllands Efterskole Elev-evaluering af skoleåret 2012-2013
Sydvestjyllands Efterskole Elev-evaluering af skoleåret 2012-2013 Baggrundsdata: Antal udfyldte spørgeskemaer: 104 1. Køn Dreng 42,3 Pige 57,7 0 Der er ingen statistisk signifikante forskelle på køn. Det
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereUndersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.
Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereInspiration til én årlig gratis kursuseftermiddag hos jer
Inspiration til én årlig gratis kursuseftermiddag hos jer For medlemmer af Science Talenters Grundskolenetværk 2019 Som medlem af vores netværk tilbyder vi én årlig gratis kursuseftermiddag afholdt på
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereIndledning...2 Problemformulering...4 Metode...4 Undersøgelsesdesign...5 Validering...6 Begrebsafklaring...6 Hvidovre Kommunes Sciencetalenthold...
Indledning...2 Problemformulering...4 Metode...4 Undersøgelsesdesign...5 Validering...6 Begrebsafklaring...6 Hvidovre Kommunes Sciencetalenthold...6 Interesse et historisk rids...6 John Dewey...7 Situationel
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereAFTENSKOLERNE I KØBENHAVN
AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns
Læs mereDe gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00
12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereSvarprocent og fordeling
1 Svarprocent og fordeling 80% 60% 40% 20% 0% 64 % Svar 82,6 % 36 % Ikke svar 17,4 % 70 60 50 Serie1 Svar Serie2 Ikke svar 40 30 20 10 0 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 2 Spørgsmål til eleverne:
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereVK Det bedste fundament for uddannelse
2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereKOM OG MØD OS. - sjove og udfordrende aktiviteter på Herning Gymnasium. God at blive klog på
KOM OG MØD OS - sjove og udfordrende aktiviteter på Herning Gymnasium God at blive klog på HOP IND PÅ STX - og bliv et par dage eller flere... Science Battle 3 Verdenssprogdag 6 Gymnasiematematik 7 Krop
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereScienceTalentMønsterbryder
Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center
Læs mere! " # # $ % & & ' " () * ' /
" # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereKvalitativ undersøgelse om oplevede effekter
Minikonference om gruppecoaching, 24.11. 2011 Kvalitativ undersøgelse om oplevede effekter lige efter interventionens afslutning Thomas Henriksen, Louis Emil Clausen, Lene Gilkrog, Thomas Behrens & Reinhard
Læs mereHvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet
Hvad betød ISI2015 for eleverne? Jan Sølberg, Københavns Universitet Elevernes udvikling fra forskellige perspektiver Den skjulte læring Inklusion (Natur-)fagligt Interesse for naturfag Innovative kompetencer
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereDe femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune
De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til
Læs mereTilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013
Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10
DRENGECAMPEN 2015, VARDE KOMMUNE RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 1/10 INDHOLD Introduktion - At arbejde med Karaktertræk... 3 kort resume af resultaterne... 5 Karaktertræk resultater... 6 Resultater
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereTrivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs mere14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.
14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereEn skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Læs mereGILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION
GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereFagligt har jeg rykket mig rigtig meget, især inden for samfundsfag, som jeg altid har haft svært ved at forstå.
Slutevaluering 2017 Årets slutevaluering er anderledes end de foregående år. Hvis man læser de foregående års evalueringer, vil man kunne se en stor lighed i besvarelserne. Vi har i år ændret på vores
Læs mereEvalueringsnotat - Ungdomsskolen
Dato 171215 Dok.nr. 176539-15 Sagsnr. 15-13597 Ref. memn Evalueringsnotat - Ungdomsskolen Indhold Evaluering af mål 1: 3 nye ungdomsklubber etableres i Tistrup, Næsbjerg og Ansager (evaluering udsat)....2
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereMotivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret
Læs mereInformant 1. Meningskondenseret og kategoriseret transskription. Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1
Informant 1 Meningskondenseret og kategoriseret transskription Obligatoriske aktiviteter/pligter I1.1..Jeg fik hurtigt mange opgaver, alt for mange som jeg slet ikke skulle have og et meget større ansvar
Læs mereEfteruddannelse i inklusion
Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,
Læs mereEvaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet
Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet systemet viser, at: - - 90% udfordrede sig selv en del eller rigtig mange gange. 87% lærte andre bedre at kende. 87% lærte sig selv bedre at kende. 90%
Læs merePrincipper for undervisningsdifferentiering i praksis
Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig
Læs mereSkramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk
Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Lyt til lyset! Skramloteket på Banen
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mere2013 Elevtrivselsundersøgelsen
13 Elevtrivselsundersøgelsen Den jydske Haandværkerskole Svarprocent: 93% (533 besvarelser ud af 572 mulige) Elevtrivsel 1 Den jydske Haandværkerskole Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland)
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mere