Værd at vide om. seniorbofællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om. seniorbofællesskaber"

Transkript

1 Værd at vide om seniorbofællesskaber

2 Seniorbofællesskabernes historie Arkitektfirmaet MW Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret i 1987 i København. Initiativet kom fra ni enlige kvinder, der ønskede at tilbringe den tredje alder i et boligmiljø, hvor det stærke naboskab mindskede risikoen for ensomhed og kedsomhed i alderdommen. Til at begynde med var det de færreste, der troede på kvindernes idé, men op gennem 199 erne fik boformen større udbredelse. I dag findes der omkring 25 seniorbofællesskaber, der ligger nogenlunde jævnt fordelt over landet. Bofællesskaberne har tilsammen cirka 6. beboere, der kommer fra et bredt udsnit af befolkningen. Kvinderne udgør 62 procent af beboerne. Mændende udgør 38 procent. Tilfredshed med boformen De første mange år var seniorbofællesskaberne egentlig et stort boligeksperiment, fordi hverken beboere, kommuner, boligselskaber eller byggefirmaer havde erfaringer med bofællesskaber for ældre. Hvis man spørger beboerne, så er der ingen tvivl om, at eksperimentet er lykkedes. Langt de fleste 95 procent er nemlig tilfredse med at bo i seniorbofællesskab. Det er ikke ensbetydende med, at det per definition er en god idé at flytte i seniorbofællesskab, når man kommer op i årene. Som en beboer med stor erfaring har sagt: Seniorbofællesskaber er en fantastisk god idé. Det er bare ikke en god idé for alle. Pjecens indhold Selv om boformen har eksisteret siden 1987, så hersker der stadigvæk en del usikkerhed om, hvad det egentlig vil sige at bo i et seniorbofællesskab. Formålet med denne pjece er at rydde lidt af usikkerheden af vejen. Pjecen bygger på en stor interview- og spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er udgivet i bogform af Statens Byggeforskningsinstitut i 13 og har titlen: Det store eksperiment. Hverdagsliv i seniorbofællesskaberne. Bogen er skrevet af mag. scient. Max Pedersen, der også har forfattet denne pjece. Fotos: Carsten Ingemann. Layout: Adman Boliger og fælleslokaler Hvad er et seniorbofællesskab? Et seniorbofællesskab består typisk af selvstændige boliger og et fælleslokale eller et fælleshus, der bliver brugt til alt fra morgengymnastik til fællesspisning. I mange seniorbofællesskaber har man en regel om, at beboerne mindst skal være 5 eller 55 år på indflytningstidspunktet. Der er også seniorbofællesskaber, der bare har en regel om, at man ikke må have hjemmeboende børn. Seniorbofællesskaber kan i princippet have alle ejerformer og være etableret i alle former for bebyggelser. Boligerne Størsteparten af seniorbofællesskaberne er opført som rækkehuse eller klyngehuse, men boformen findes også i etagebygninger. Boligernes størrelse kan variere meget fra bebyggelse til bebyggelse. Andelsboligerne er generelt større end de almene boliger. Fælles for alle seniorbofællesskaber er, at beboerne har deres egen selvstændige bolig. Et seniorbofællesskab er altså ikke et kollektiv, hvor man er tvunget til at være sammen med naboerne, fordi man deler bad og køkken.

3 Arkitektfirmaet Frost Larsen Fælleshuse og fælleslokaler Fælleslokalerne danner rammen om beboernes fællesaktiviteter. I rækkehusbyggerier vil fælleslokalerne som regel være et selvstændigt hus på omkring 125 kvadratmeter. I etagebyggerierne er fælleslokalerne ofte lidt mindre. Stort set alle fælleslokaler har eget bad, køkken, og spise- og opholdsrum. De fleste har også et gæsteværelse, hvor familien og andre gæster kan overnatte, når 21% 47% 23% 9% -19 Beboere -29 Beboere 3-39 Beboere 4+ Beboere Tanderparken i Mårslet ved Århus de er på besøg. Mange fælleshuse har desuden vaskeri, depotrum eller et værksted. De færreste har alle tre ting. Beboerne deles om udgifterne til husleje og drift af fælleslokalerne. De fleste steder kan beboerne for et mindre beløb leje fælleslokalerne til private fester. Ejerformer Omkring 6 procent af seniorbofællesskaberne er opført som almene lejeboliger, cirka 35 procent er andelsboliger, mens resten enten er private lejeboliger eller ejerboliger. Økonomisk og juridisk kan det have stor betydning, hvorvidt man vælger den ene ejerform eller den anden. Derimod synes ejerformen ikke at have afgørende indflydelse på, hvor velfungerende seniorbofællesskaberne er. Der er med andre ord intet, der tyder på, at beboerne i én ejerform automatisk er gladere for at bo i bofællesskab end beboerne i andre ejerformer. Bofællesskaberne varierer en del i størrelse, men de fleste har 15- boliger og -3 beboere. Naboskabet Det udvidede naboskab Ordet bofællesskab signalerer, at der er tale om en boform, hvor beboerne mødes næsten dagligt i fælleshuset. Det er også sandt nogle få steder, men samværet i den gennemsnitlige beboergruppe er slet ikke så omfattende, som ordet bofællesskab antyder. Typisk spiser beboerne sammen 5- gange om året, drikker kaffe sammen en gang om ugen eller hver anden uge. Herudover har de fleste bofællesskaber en række fællesaktiviteter, som beboerne kan deltage i. Stort set alle beboergrupper lægger vægt på, at det skal være frivilligt at deltage i fællesaktiviteterne. Fællesaktiviteter Der kan være meget stor forskel på antallet af fællesaktiviteter fra bofællesskab til bofællesskab. Nogle har mange aktiviteter. Andre har få. Blandt de mest udbredte aktiviteter er diverse former for motion i fælleshuset og fælles gåture. Den slags finder man i lidt over halvdelen af bofællesskaberne. Der er også mange

4 5 4 3 en madklub. De fleste 88 procent af beboerne mener, at antallet af fællesaktiviteter i deres bofællesskab er tilpas. Gode naboer 8% 22% 31% 39% -1 af naboerne 2-3 af naboerne 4-6 af naboerne 7 eller flere Hvor mange af Deres naboer vil De beskrive som mine venner eller meget gode bekendte? seniorbofællesskaber, der har kortklubber og strikkeklubber. Ligesom det ikke er usædvanligt, at et bofællesskab har en teaterklub, petanqueklub eller Venner og bekendte Flertallet af beboerne har et godt socialt netværk i deres bebyggelse. Således fortæller 7 procent, at de opfatter 4 eller flere af naboerne som venner eller meget gode bekendte. Der er mange eksempler på, at naboer er blevet tæt knyttet til hinanden og for eksempel tager på ferie sammen. Ikke mindst de enlige fortæller, at de har glæde af, at seniorbofællesskaberne rummer gode muligheder for at stifte nye venskaber og bekendtskaber. Langt de fleste beboere fortæller, at de ser deres gamle venner uden for bofællesskabet lige så meget, som de gjorde før indflytningen. En tryg boligform Et af de oprindelige argumenter for at opføre seniorbofællesskaber var ønsket om at skabe et boligmiljø, hvor ældre mennesker kunne føle sig trygge ved at bo i alderdommen. Den ambition er blevet indfriet, idet hele 98 procent af beboerne oplever, at de er trygge ved at bo i deres bebyggelse. En af årsagerne til den stærke tryghedsfølelse er, at beboerne holder virkelig godt øje med hinanden. Eksempelvis har man i mange bofællesskaber en klar aftale om, at man skal reagere, hvis naboen ikke har trukket sine gardiner fra sidst på formiddagen. Man kan også trygt tage på længere ferieophold. Der er altid nogen, der ser efter huset, mens man er væk. Nabohjælp Seniorbofællesskabernes beboere er generelt gode til at hjælpe hinanden. Hjælpen omfatter typisk praktiske ting som at løfte tunge havemøbler, eller at give en nabo et lift til supermarkedet. Der er også mange, der har fået hjælp af en nabo til at løse problemer med deres computer. Det er nærliggende at tænke, at nogle af beboerne må blive irriterede over, at de bliver bedt om hjælp af naboerne. Men der er intet, der tyder på, at det er et stort problem. Kun en procent oplever, at det af og til kan være et irritationsmoment at blive bedt om hjælp. Grænsen for hjælp Der er en del eksempler på beboere, der er gået meget langt for at hjælpe en nabo. For eksempel i forbindelse med alvorlig sygdom. Men det generelle billede er helt klart, at det store flertal trækker en grænse, når det gælder hjælp til private forhold eller personlig pleje. Vi vil ikke være hinandens hjemmehjælpere, som flere beboere formulerer det. Det er et synspunkt, der deles af både de beboere, der yder hjælp, og de, der har behov for hjælp.

5 Fra villavej til seniorbofællesskab Hvorfor valgte du at flytte i seniorbofællesskab? Det gjorde jeg, fordi jeg sad alene tilbage i et stort hus, da min mand kom på plejehjem. Sådan havde jeg ikke lyst til at bo. Jeg ville hellere bo et sted, hvor man var tættere på sine naboer. Havde du boet i bofællesskab eller kollektiv tidligere? Nej, det havde jeg slet ikke nogen erfaringer med. Jeg har altid boet i hus, så det var helt nyt for mig. Hvordan adskiller bofællesskabet sig fra det villakvarter, hvor du boede før? Der er stor forskel. Tidligere boede jeg på en villavej, hvor alle gik på arbejde og først kom hjem om aftenen. Derfor havde vi naboer ikke ret meget med hinanden at gøre. Alle havde nok i deres eget. Det gjaldt ikke mindst dem, der både havde arbejde og børn. Men her har naboerne mere glæde af hinanden? Ja, det har vi helt sikkert. Her har vi alle sammen nogenlunde samme alder, og der er altid nogen hjemme. Vi er nok også mere indstillede på at hjælpe hinanden. Jeg har for eksempel lige siddet seks måneder i kørestol med en dårlig hofte. I den tid var der tit naboer, der kiggede forbi for at høre, hvordan det gik, eller om de skulle handle ind for mig. Den omsorg for hinanden havde vi ikke på min gamle vej. Jytte Kalmeyer bor i et seniorbofællesskab i en mindre by uden for Aarhus. Hun har boet i bebyggelsen i seks år. Det meste af sit voksne liv har Jytte Kalmeyer boet i eget hus med sin mand, så det var helt nyt for hende at flytte i seniorbofællesskab. Jytte Kalmeyer valgte at flytte i bofællesskab, fordi hun ønskede en mindre bolig. Og fordi hun ville bo i et boligområde, hvor naboerne er tættere på hinanden end i et almindeligt parcelhuskvarter. Kommer man ikke let til at sidde lårene af hinanden i et bofællesskab? Det synes jeg ikke. Vi spiser sammen en gang om måneden og har forskellige aktiviteter, som for eksempel fredagsbaren og vores strikkeklub. Men der foregår jo ikke noget hver dag. Det er også helt frivilligt, om man vil deltage i aktiviteterne eller ej. Der er heller ingen, der kommer rendende hele tiden, når man opholder sig i sin egen bolig. Vi respekterer hinandens privatliv. Er du tryg ved at bo i bofællesskab? Det er jeg absolut. Vi holder virkelig godt øje med hinanden. Det giver også tryghed, at vores boliger udgør en lille og overskuelig enklave, hvor husene ligger tæt. Det er en hyggelig måde at bo på. Især om sommeren, når man sidder ude i haven og vinker til alle naboerne, der går forbi. Hvad er det bedste ved at bo i seniorbofællesskab? Det bedste ved at bo på den her måde er, at jeg aldrig er alene, og at jeg altid kan ringe efter hjælp hos naboerne, hvis jeg får brug for det. Jeg er også sikker på, at der er mindre risiko for, at jeg bliver ensom her end i min gamle bolig. Hvad er det værste ved at bo i seniorbofællesskab? Jeg kan faktisk ikke finde på noget, der er dårligt. Det skulle da lige være, at vi i begyndelsen havde så forfærdelig mange regler for, hvad man måtte og ikke måtte. Men med tiden er vi blevet meget mere afslappede med den slags. Er seniorbofællesskaber en god måde at bo for alle ældre? Nej, det er det absolut ikke. Vi har i årenes løb haft to beboere, der flyttede, fordi de ikke var glade for at bo her. Men sådan har jeg altså aldrig haft det. Jeg kunne lide at bo her fra den første dag.

6 Organisering og fælles arbejdsopgaver Bestyrelse og udvalg Stort set alle seniorbofællesskaber er organiseret som en helt almindelig forening, hvor en generalforsamling vælger en bestyrelse, der står for driften af foreningen. De formelle krav til foreningerne varierer med ejerformen. Det er et fællestræk for mange beboergrupper, at de er meget demokratiske. Ofte er det sådan, at selv ganske små beslutninger træffes af beboergruppen i fællesskab. De fleste seniorbofællesskaber har desuden forskellige udvalg. Det kan for eksempel være et aktivitetsudvalg, der arrangerer foredrag, udflugter og fællesspisning. Fælles arbejdsopgaver Mange beboergrupper har valgt selv at stå for en større eller mindre del af vedligeholdelsen af deres bebyggelse. Det kan betyde, at man selv gør rent i fælleslokalerne, og selv vedligeholder de grønne fællesarealer. Der er en tendens til, at beboerne i andelsboligerne udfører flere arbejdsopgaver end beboerne i de almene boliger. Der er generelt stor opbakning til at udføre fællesopgaverne. Kun et mindretal af beboergrupperne påtager sig tungere arbejdsopgaver. Eksempelvis er det kun 16 procent, der selv rydder sne. Beboerdemokratiet fungerer Beboerne i et seniorbofællesskab skal løbende tage stilling til sager som investeringer, henlæggelser, vedtægtsændringer og tilbygninger. Alt sammen noget, der kræver diskussion, og er en mulig kilde til uoverensstemmelser. De fleste beboergrupper synes dog at være gode til at håndtere beslutningsprocesserne. Kun fem procent af beboerne mener således, at beboerdemokratiet i deres bebyggelse fungerer dårligt. Der er dog næppe nogle beboergrupper, hvor alle beslutninger altid træffes fuldstændigt gnidningsløst % % 7% Deltager Deltager ikke Har deltaget Andel beboere, der deltager i praktiske arbejdsopgaver % 21% Meget tryg Tryg Hverken eller Er De tryg ved at bo i Deres bebyggelse? 2%

7 Ballade i bofællesskabet Hvor mange problemer skaber dårlig kemi mellem enkeltpersoner i Deres bebyggelse? Klikedannelse I langt de fleste beboergrupper synes klikedannelse ikke at udgøre en større udfordring. Kun ni procent af beboerne synes, at klikedannelse er en kilde til mange eller en del problemer. Der er dog enkelte eksempler på bofællesskaber, der har været delt op i to fraktioner, der så at sige har kæmpet om magten i bebyggelsen. Den form for klikedannelse kan være ødelæggende for trivslen og sammenholdet i en beboergruppe % 52% 31% Mange el. en del problemer Få problemer Ingen problemer Personstridigheder Personstridigheder er det punkt, som flest beboere fremhæver, når man beder dem pege på de ting, der skaber problemer i deres bofællesskab. De mest udbredte konflikter vil være velkendte for mange husejere, og kan eksempelvis handle om to naboer, der ikke kan blive enige om højden på en hæk. Kun to procent overvejer dog at flytte på grund af uoverensstemmelser med naboerne. Den personlige udfordring Det kræver ofte lidt tilvænning at bo i et seniorbofællesskab. Først og fremmest skal man vænne sig til at bo i et boligmiljø, hvor man i højere grad end i et parcelhus må indpasse sig efter naboerne. De fleste er fra starten indstillede på, at man ikke kan optræde helt så individualistisk og egensindigt i et seniorbofællesskab som i eget hus. Og stort set alle oplever også, at det med tiden bliver meget lettere at være en del af en større beboergruppe. Der er dog eksempler på beboere, der aldrig vænner sig til fællesskabet. Det kan både være et problem for dem selv og deres naboer Hvor mange problemer skaber klikedannelse i beboergruppen i Deres bebyggelse? 9% 33% 58% Mange el. en del problemer Få problemer Ingen problemer

8 Find et seniorbofællesskab Seniorbofællesskaberne findes især i det østlige Jylland, på Fyn og i hovedstadsområdet. Det skal bemærkes, at kortet baserer sig på en ufuldstændig opgørelse. Der vil derfor være bofællesskaber, der ikke optræder på kortet. Hvordan finder jeg et seniorbofællesskab? Der findes ingen komplet liste over alle seniorbofællesskaber i Danmark. Det tætteste, man kommer, er Ældre Sagens database over bofællesskaber. Databasen findes på Ældre Sagens hjemmeside, hvor den kaldes Bofællesbasen. Nogle af boligselskaberne har også lister over deres seniorbofællesskaber på deres hjemmeside. Der findes ingen hjemmesider, der giver et samlet overblik over andelsbofællesskaberne. Hvordan får jeg en bolig i et seniorbofællesskab? Alle seniorbofællesskaber, der er opført som almene lejeboliger, har en venteliste, som man kan blive skrevet op på. I ejer- og andelsbofællesskaberne bliver man skrevet på en interesseliste og kontaktet, når der er en ledig bolig til salg. Både ventelisterne og interesselisterne kan være temmelig lange, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Det er ikke usædvanligt, at virkelig mange på listen siger nej tak, når de tilbydes en bolig. Derfor opstår der ikke sjældent en mulighed for folk langt nede på listen. Der er dog også bebyggelser, hvor søgningen er meget stor. Hvilke krav stilles der til nye beboere? De fleste seniorbofællesskaber er ikke forpligtet til at følge rækkefølgen på ventelisten, men kan vælge frit mellem ansøgerne til en bolig. Derfor skal man være indstillet på, at man kan blive inviteret til en slags optagelsessamtale med et beboerudvalg, der vurderer hvem af ansøgerne, der passer bedst ind i beboergruppen. Der har været diskussion om rimeligheden i, at beboergrupperne i de almene bofællesskaber kan se bort fra rækkefølgen på ventelisten. Argumentet for fremgangsmåden er, at det er afgørende for fællesskabets sociale bæredygtighed, at tilflytterne passer ind i beboergruppen. Gør-det-selv I årenes løb har seniorer over hele landet fundet sammen i grupper, der har arbejdet for etableringen af et bofællesskab for ældre. En sådan selvgroet gruppe har to veje at gå. Den ene vej består i at overtale hjemkommunen til at samarbejde med gruppen om opførslen af et bofællesskab som almene boliger. Den anden vej består i på egen hånd at opføre et seniorbofællesskab som ejer- eller andelsboliger. Uanset om man går den ene eller den anden vej, så er realiseringen af projektet en vanskelig opgave. Det kan være svært at opnå kommunens opbakning. Og det kan også være svært for en gruppe at nå til enighed om at kaste sig ud i et stort byggeprojekt. Ikke desto mindre er der mange eksempler på, at selvgroede grupper har haft succes. Men det vil ofte tage flere år at komme i mål med projektet, og kan ikke lade sig gøre uden ildsjæle i gruppen.

9 Tre bøger om seniorbofællesskaber Max Pedersen: Det store eksperiment. Bogen blev udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i 13 og bygger på interview med beboerne i mange seniorbofællesskaber. Margrethe Kähler: Bofællesskab fra drøm til virkelighed. En lille bog om seniorbofællesskaber, som Ældre Sagen har udgivet. Eigill Boll Hansen, Anja Dahl, Georg Gottschalk og Susanne Palsig Jensen: Ældre i bofællesskab. Rapporten blev udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i. Ny hjemmeside om seniorbofællesskaber Pjecen er støttet af Realdania

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Kollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten!

Kollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten! Mini-bofællesskaber i Kollektivhuset Boligselskabet DVB København har på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København opført 21 nye lejeboliger på 10.- og 11. etage. 17 boliger er opført som mini-bofællesskaber

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Seniorbofællesskaber. Informationsmøde om seniorbofællesskaber, 5. maj 2015

Seniorbofællesskaber. Informationsmøde om seniorbofællesskaber, 5. maj 2015 Seniorbofællesskaber Informationsmøde om seniorbofællesskaber, 5. maj 2015 Aftenens program Aftenens program Baggrund for mødet v/ borgmester Jesper Würtzen Hvad er et seniorbofællesskab? v/ direktør Eva

Læs mere

Toftegaarden. HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer. Bo med fællesskab og tryghed i højsædet

Toftegaarden. HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer. Bo med fællesskab og tryghed i højsædet Sidst opdateret maj 2014 Toftegaarden HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer KUNST OG NATUR MIDT I BYEN MIDT I NATUREN Bo med fællesskab og tryghed i højsædet CENTRALT ELLER GRØNT HØJT

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Boligselskab og Ballerup kommune onsdag den 8. februar 2012.

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Boligselskab og Ballerup kommune onsdag den 8. februar 2012. Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Boligselskab og Ballerup kommune onsdag den 8. februar 2012. Deltagere: Jytte Jensen, Ballerup Boligselskab Ole Pedersen, Ballerup Ældreboligselskab

Læs mere

Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015

Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015 Seniorbofællesskabet Laanshøj Furesø Kommune juni 2015 OK-Fonden er en non-profit organisation og har således ikke til formål at skabe formue. Vi er hverken bundet af politiske eller religiøse særinteresser.

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Livet som andelshaver. - Fællesskab med rettigheder og pligter

Livet som andelshaver. - Fællesskab med rettigheder og pligter Livet som andelshaver - Fællesskab med rettigheder og pligter Hvad er en privat andelsboligforening? En privat andelsboligforening er en ejendom eller klynge af huse (tæt/lav), hvor du som andelshaver

Læs mere

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

Struer Boligselskab bygger for fremtiden Struer Boligselskab bygger for fremtiden Nye og renoverede boliger i afdeling 1, Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen Bæredygtigt byggeri / Moderne boliger / Udsigt til Limfjorden OM PROJEKTET Boliger til alle

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord

BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord BØGEparken - bo billigt til leje nær skov og fjord Brejning lystbådehavn Vejle fjord Kellers park Bo i Bøgeparken nær skov og fjord Hvorfor låne millioner for at bo ved skov og fjord, når du kan leje til

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE

ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE ÆLDREBOLIGER I HELSINGØR KOMMUNE Bakkeboparken - ældreboliger i Hornbæk INDHOLD INDLEDNING... 3 FORDEL AT FLYTTE MENS DU SELV KAN BESTEMME... 3 HAR DU BEHOV FOR EN ÆLDREBOLIG?... 4 VENTELISTE... 4 SÅDAN

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Guide til et sikkert andelsboligkøb. Til dig der skal købe din første andelsbolig

Guide til et sikkert andelsboligkøb. Til dig der skal købe din første andelsbolig Guide til et sikkert andelsboligkøb Til dig der skal købe din første andelsbolig Guide til et sikkert andelsboligkøb 3 Hvad er en andelsbolig? Mange bruger betegnelsen at købe en andelsbolig, men reelt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Hvad ved du om dine naboer?

Hvad ved du om dine naboer? Naboer Hvad ved du om dine naboer? Hvilke(t) job de har 73% Hvilken uddannelse de har 45% Hvilken social baggrund de har 38% Hvilken religion de tilhører Hvem deres omgangskreds er 27% 27% Hvor meget de

Læs mere

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008

Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Introduktion til fremtidsanalyser den 26. august 2008 Fremtidssikring Hvad vil det sige at fremtidssikre??? Udviklingsprojekter i AlmenNet Generelle fremtidstendenser Hvorfor fremtidssikre? Boliger er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder...3 Filmaftener...3 Julefrokost...3 Lan-Partys...4 Madklub...4 Tour de Chambre...5 Øvrige arrangementer...6

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 «Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder... 3 Facebook.3 Julefrokost..3 Madklub..3 Sommerfest 4 TDC (Tour de Chambres)..4 Vi har

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

DE ÆLDRES BOFORHOLD I FREMTIDEN

DE ÆLDRES BOFORHOLD I FREMTIDEN DE ÆLDRES BOFORHOLD I FREMTIDEN Foredrag for Plejehjemskomiteen af 1965 på Plejecentret Hørgården i København d. 1.11.2006 Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Hvilke forhold

Læs mere

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling

Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Fremtidens boliger: Bæredygtighed, udformning, efterspørgsel og de kommende års udvikling Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk FremForsk Center for Fremtidsforskning Boligefterspørgslen

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Kløvermarken Leveregler 2012 Side 1 af 6

Kløvermarken Leveregler 2012 Side 1 af 6 Kløvermarken Leveregler 2012 Side 1 af 6 Regler for forpligtende naboskab - Leveregler gældende for fælleshuset og fællesarealerne Fælleshuset er beboernes fælles hus. Fællesarealerne er beboernes fælles

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Ib Rønn Konsulentvirksomhed for Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. september 2013 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014 Efteråret er ved at nærme sig, og det er derfor tid til et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver 2. måned og vil informere beboerne om nyheder fra Titanparken,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

en ny, unik bydel i Rødovre

en ny, unik bydel i Rødovre en ny, unik bydel i Rødovre ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELFDEVELOPMENT.DK 2014 ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling i Københavnsområdet IrmaByen - Fakta

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Plejecenter Præstevænget

Plejecenter Præstevænget Plejecentre Velkommen til Plejecenter Præstevænget Indhold Information før indflytning s.4 Indflytning s.5 Forplejning s.6 Tøjvask s.6 Rengøring s.6 Servicepakken s.7 Frisør og fodpleje s.7 Forsikringer

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress godkendt af MED-Hovedudvalget den 24. oktober 2012 Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Denne vejledning er en

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få en større sprogforståelse og opleve en fremme kultur på nær hånd

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få en større sprogforståelse og opleve en fremme kultur på nær hånd US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de La Laguna, Tenerife Land: Spanien Periode:

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere