Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen 1. Indledning Den sociale arvs betydning for unges uddannelsesvalg og deres resultater i uddannelsessystemet er belyst i flere analyser foretaget i AKF, hvoraf de vigtigste er Rasmussen (1993), Jensen, Mogensen og Holm (1997), Davies, Heinesen og Holm (1999) og Graversen, Heinesen og Madsen (1999). Af disse analyser er den sidstnævnte den mest omfattende med hensyn til omfanget af variabler for forældrebaggrund, der inddrages. Hovedvægten i beskrivelsen vil derfor ligge på denne analyse (afsnit 2). De øvrige analyser beskrives efterfølgende i afsnit 3, 4 og 5. I afsnit 2.1 og 3.1 beskrives, hvordan undersøgelserne er relateret til den internationale litteratur om uddannelsesvalg og social arv. I afsnit 6 skitseres forslag til nye interessante analyser af den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Begrebet social arv, der ligger bag disse undersøgelser, kan bredt beskrives som påvirkninger af adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien. Det, der fokuseres på i undersøgelserne, er som nævnt de unges valg og resultater i uddannelsessystemet, dvs. først og fremmest hvilket uddannelsesniveau de opnår. Mere specifikt analyseres altså følgende begreb for social arv: I hvilket omfang og hvordan påvirker forskellige variabler for familiemæssig baggrund, herunder variabler for forældrenes socioøkonomiske forhold, de unges uddannelsesmæssige adfærd dvs. deres valg og resultater i uddannelsessystemet. Det er klart, at familiebaggrunden påvirker de unges adfærd (deres valg og resultater) i uddannelsessystemet via en række mellemkommende variabler som boglige og andre færdigheder, viden, holdninger, livsværdier, handlekompetencer, tidshorisont mv. I det omfang sådanne mellemkommende variabler er med som forklarende variabler i analyser af uddannelsesmæssige resultater, skal man være opmærksom på, at familiebaggrunden både kan påvirke de unges adfærd via disse mellemkommende variabler ( indirekte eller primær effekt) og via andre ikke-observerede, men relevante variabler ( direkte eller sekundær effekt). 1

3 2. Social arv og uddannelsesforløb I dette afsnit gennemgås hovedresultaterne med hensyn til, hvordan familiemæssig baggrund påvirker unges uddannelsesforløb fra AKF s seneste undersøgelse på området: Ressourceanvendelse i folkeskolen: Effekter på elevernes uddannelsesforløb (af Brian Krogh Graversen, Eskil Heinesen og Niels Madsen; 1999). Hovedformålet med denne rapport er, som titlen antyder, at undersøge, hvilke effekter ressourceforbruget i folkeskolen har på elevernes uddannelsesforløb. Da et stort antal undersøgelser i Danmark og andre lande har vist, at den familiemæssige baggrund har stor betydning for unges uddannelsesvalg, er der imidlertid i analyserne også inddraget en lang række variabler for de unges familiebaggrund, herunder forældrenes socioøkonomiske forhold. Det er navnlig effekterne med hensyn til disse variabler, der beskrives i det følgende. Datagrundlaget for analyserne er dels AKF s forløbsregister med forældre- og skolekoblinger, som er baseret på administrative registre i Danmarks Statistik, dels data for ressourceforbrug pr. elev i folkeskolen opgjort for hver kommune over år (afhængig af, hvilket ressourcemål der er tale om). Ud fra registrene har vi detaljerede oplysninger for de samme personer over flere år. Vi kan således følge de unges vej igennem uddannelsessystemet, og vi har oplysninger om deres familiemæssige baggrund, herunder deres forældres socioøkonomiske forhold. De mål for ressourceforbrug i folkeskolen, der benyttes, er dels nettodriftsudgifter pr. elev, dels forskellige mål for lærertimer pr. elev. Opstillingen af disse mål er dokumenteret i Graversen og Heinesen (1999). Da formålet med undersøgelsen som nævnt primært er at undersøge effekterne af ressourceforbrug pr. elev, og da data herfor kun findes for folkeskolen (ikke for private skoler), omfatter analyserne alene personer, der gik i den kommunale folkeskole i 8. klasse. Det registerbaserede datagrundlag er nærmere beskrevet i bilag 1. Metoden i analyserne er, at opstille og estimere en række statistiske modeller for de unges resultater i uddannelsessystemet, hvor der blandt de forklarende variabler indgår mål for ressourceanvendelse i folkeskolen i den kommune/de kommuner, hvor den enkelte person har gået i skole, samt en lang række variabler for personens familiemæssige baggrund og de socioøkonomiske forhold i skolekommunen. I analyserne fokuseres som nævnt på de unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Der er dog også foretaget analyser af effekterne på ledighedsgraden efter endt uddannelse. Der opstilles og estimeres statistiske modeller med henblik på at identificere hvilke forhold der har betydning for: 6 om eleverne forlader grundskolen i utide, dvs. inden 9. klasse er afsluttet 6 om eleverne fortsætter i grundskolens 10. klasse efter 9. klasse 6 hvor mange prøver eleverne tager ved grundskolens afslutning 6 om de unge går i gang med en ungdomsuddannelse 6 om de afbryder en ungdomsuddannelse (givet at de er gået i gang) 6 om de afslutter en ungdomsuddannelse 6 om de tager en gymnasial uddannelse (givet de har taget en ungdomsuddannelse) 6 hvilket karaktergennemsnit de unge opnår, hvis de tager en gymnasial uddannelse 2

4 6 om de unge senere påbegynder en videregående uddannelse 6 i hvilket omfang de unge er arbejdsløse, efter at de har afsluttet deres uddannelse. De tre første punkter vedrører forløbet i grundskolen, mens de sidste syv punkter vedrører forløbet efter grundskolen. Som forklarende variabler indgår variabler for familiemæssig baggrund samt ressourceforbrug pr. elev i folkeskolen og socioøkonomiske karakteristika ved den kommune, hvor personen har gået i skole. 2.1 Forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold Afgrænsningen af, hvilke forklarende variabler der medtages i analyserne, er primært baseret på estimation af forskellige varianter af modellen for, om de unge som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. De samme forklarende variabler er derefter benyttet ved estimation af modeller for de øvrige mål for valg og resultater i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I tabel 2.1 gives en oversigt over de forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold. I det følgende beskrives de enkelte forklarende variabler, og hypoteser vedrørende deres forventede effekt på de unges valg og resultater i uddannelsessystemet diskuteres. Tabel 2.1 De forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold, som indgår i de statistiske modeller. (M og F anvendes som forkortelser for henholdsvis moren og faren) Variabel Familiestruktur mv. Antal søskende (0-17 år) Beskrivelse Antal børn mellem 0 og 17 år i den familie, barnet bor i som 15-årig Har yngre søskende Angivelse af, om der er yngre børn (0-14 år) i den familie, barnet bor i som 15- årig (1=ja, 0=nej) Bor hos MF Bor hos enlig M Bor hos M og stedfar Bor hos enlig F Bor hos F og stedmor Bor ikke hos FM (FM bor sammen)*(bor ikke hos FM) M er ikke i registret F er ikke i registret Teenagemor Teenagefar Barnet bor sammen med begge forældre som 15-årig (1=ja, 0=nej) Barnet bor kun sammen moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor sammen med moren og en stedfar i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor kun sammen med faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor sammen med faren og en stedmor i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig (1=ja, 0=nej) Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig, men forældrene bor sammen (1=ja, 0=nej) Der findes ikke oplysninger om moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Der findes ikke oplysninger om faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej) Faren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej) 3

5 Variabel Forældrenes uddannelse M har grundsskoleudd. Beskrivelse Morens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) M har gymnasial udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) M har faglig udd. M har kort videreg. udd. M har mellemlang videreg. udd. M har lang videreg. udd. M har uoplyst udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Morens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Morens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående, når barnet er 15 år uddannelse (1=ja, 0=nej) Morens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Der findes ingen uddannelsesoplysninger om moren, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) F har grundsskoleudd. Farens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) F har gymnasial udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) F har faglig udd. F har kort videreg. udd. F har mellemlang videreg. udd. F har lang videreg. udd. F har uoplyst udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Farens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Farens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Farens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Der findes ingen uddannelsesoplysninger om faren, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning M er lønmodtager Moren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) M er selvst./medhj. ægtefælle M er under uddannelse M får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) M tilhører øvr. uden for arbejdsmark. F er lønmodtager F er selvst./medhj. ægtefælle F er under uddannelse F får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) F tilhører øvr. uden for arbejdsmark. Moren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det år hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren tilhører arbejdsmarkedstilknytningsgruppen øvrige uden for arbejdsmarkedet i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det år hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren tilhører arbejdsmarkedstilknytningsgruppen øvrige uden for arbejdsmarkedet i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) 4

6 Variabel Beskrivelse Forældrenes indkomst, Morens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af egen virksomledighed og formue hed) i kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er moren kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er morens M's erhvervsindkomst erhvervsindkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0. F's erhvervsindkomst (M's erhvervsindk.)*(bor ikke hos M) (F's erhvervsindk.)*(bor ikke hos F) M's ledighedsgrad F's ledighedsgrad (M's ledighedsgrad)*(bor ikke hos M) (F's ledighedsgrad)*(bor ikke hos F) M's formue F's formue (M's formue)*(bor ikke hos M) Farens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af egen virksomhed) i kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er faren kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er farens erhvervs-indkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0. Variablen er lig morens erhvervsindkomst, hvis barnet ikke bor sammen med moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Variablen er lig farens erhvervsindkomst, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Morens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent Farens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent Variablen er lig morens ledighedsgrad, hvis barnet ikke bor sammen med moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Variablen er lig farens ledighedsgrad, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Morens skattepligtige nettoformue i kroner, i faste 1996-priser Farens skattepligtige nettoformue i kroner, i faste 1996-priser Variablen er lig morens formue, hvis barnet ikke bor sammen med moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. (F's formue)*(bor ikke hos F) Variablen er lig farens formue, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15- årig. Ellers er variablen lig med 0. Boligforhold Bor i ejerbolig Bor i lejebolig Bor i ikke-kategoriseret boligtype Ingen oplysninger om boligtypen Antal værelser pr. person Antal værelser pr. person er uoplyst Boligen ligger i udsat boligområde Barnet bor i en ejerbolig eller andelsbolig sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor i en lejebolig sammen med en eller begge forældre når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor i en ikke-kategoriseret bolig sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år, men der findes ikke oplysninger om boligens ejerforhold (1=ja, 0=nej) Antal værelser (ekskl. køkken, bad og toilet) pr. person i husstanden Der findes ingen oplysninger om antal værelser pr. person i husstanden (eller kvaliteten af oplysninger er vurderet som værende for dårlige) (1=ja, 0=nej) Den bolig, som barnet bor i sammen med en eller begge forældre, er beliggende i et boligområde, som har fået støtte fra Byudvalgets midler til boligsociale aktiviteter eller ansættelse af en eller flere beboerrådgivere (1=ja, 0=nej) 5

7 Foruden data for familiemæssig baggrund indgår indikatorvariabler for personlige karakteristika: fødselsår, køn og etnisk baggrund. I de statistiske analyser er dreng referencekategori for køn og dansker for etnisk baggrund. Bestemmelsen af etnisk baggrund følger Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, jf. Danmarks Statistik (1997) og Pedersen (1991), idet dog kategorierne indvandrer og efterkommer alene omfatter personer fra tredjelande, dvs. lande uden for Norden, Vesteuropa og Nordamerika. Når indikatorvariabler for fødselsår er inddraget, er det fordi, vilkårene for de forskellige kohorter kan være forskellige pga. fx institutionelle ændringer i uddannelsessystemet. Indikatorvariablen for køn (pige) er medtaget, da der kan være forskelle mellem kønnene mht. forskellige valg og resultater i uddannelsessystemet. Indikatorvariablerne for etnisk baggrund er inddraget ud fra en hypotese om, at indvandrere og efterkommere kan have særlige problemer relateret til bl.a. sprog og kultur, som gør det sværere for dem at klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 1) Som beskrevet i tabel 2.1 indgår et stort antal forklarende variabler vedrørende personens familiemæssige forhold, herunder: søskende, om forældrene bor sammen eller er skilt og hvem barnet bor hos, samt forældrenes uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, erhvervsindkomst, formue og boligforhold. De er alle bestemt med udgangspunkt i det år, hvor personen var 15 år. Analysen kunne raffineres på dette punkt, idet man kunne inddrage oplysninger om forældrene i andre år. For eksempel kunne man beregne forældrenes indkomst som et gennemsnit over flere år, og definitionen af søskendevariablerne kunne også baseres på oplysninger på et tidligere tidspunkt end det år, hvor personen er 15 år, hvorved det ville være muligt at identificere ældre søskende, jf. diskussionen nedenfor. Problemet ved at inddrage oplysninger om flere år er for det første, at antallet af personer, der kan indgå i analyserne, derved mindskes: Forældreoplysninger ved det tidspunkt, hvor barnet er 15 år, findes for de børn, der er født i 1965 eller senere, mens forældreoplysninger ved 10-års-alderen findes for de børn, der er født i 1970 eller senere (jf. bilag 1); anvendelse af forældreoplysninger fra 10-års-alderen ville altså betyde udelukkelse af fem årgange fra analysen. Et andet problem ved inddragelse af forældreoplysninger for flere år er, at kategoriseringen af forældrene i forhold til bl.a. arbejdsmarkedstilknytning og boligforhold kan blive mere kompliceret. Når der er medtaget variabler for søskende, er det fordi, andre undersøgelser har vist, at antallet af søskende har betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Der estimeres ofte positive effekter af at være enebarn eller den ældste i en søskendeflok. En forklaring, som ofte fremføres, er, at omfanget af stimulation fra voksne er afgørende 1) Det forventes dog ikke nødvendigvis, at indikatorvariablerne for indvandrere og efterkommere har negative effekter på, hvordan de unge klarer sig, hvilket først og fremmest hænger sammen med, at deres forældres uddannelsesniveau generelt er undervurderet i registeroplysningerne. Der er således ofte ikke registeroplysninger om deres forældres uddannelse, da kun uddannelser gennemført i Danmark er registreret. De estimerede koefficienter til indikatorvariablerne for indvandrere og efterkommere kan således til dels opveje denne undervurdering af forældrenes uddannelsesniveau. 6

8 for et barns intellektuelle udvikling, og at børn fra større familier får mindre forældrekontakt. Den ældste i en søskendeflok får mest voksenkontakt, idet barnet jo er enebarn,indtil det næste barn bliver født. En anden forklaring er, at for en given indkomst og formue er de økonomiske vilkår bedst, jo mindre familien er. Børn fra store familier vil således sandsynligvis modtage mindre investeringer i deres human-kapital fra forældrene, både pga. tidsmæssige og økonomiske begrænsninger (se fx Parsons, 1975, og Ermisch og Francesconi, 1997). En anden forklaring kan være, at det ældste barn måske i højere grad er underlagt et pres fra forældrene, som typisk ønsker, at deres børn klarer sig godt uddannelsesmæssigt. Der er to variabler for søskende. For det første antal søskende, dvs. antal børn mellem 0 og 17 år i den familie, hvor barnet bor som 15-årig. For det andet variablen har yngre søskende, hvilket er en indikatorvariabel for, om der er yngre børn i alderen 0-14 år i den familie, hvor barnet bor som 15-årig. Variablerne vedrører derfor primært yngre søskende og kan foruden egentlige søskende omfatte halvsøskende og stedsøskende. I de tilfælde, hvor forældrene er flyttet fra hinanden, kan det endvidere være, at ikke alle yngre søskende registreres som søskende. På baggrund af ovenstående er hypotesen, at antal søskende har en negativ effekt på, hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt, mens effekten af indikatorvariablen for, om barnet har yngre søskende, forventes at være positiv, idet sandsynligheden for, at barnet er det ældste givet antallet af søskende 0-17 år er større, hvis der er yngre søskende. De forskellige variabler for, om forældrene bor sammen, og hvem barnet bor sammen med, er medtaget, da tidligere undersøgelser har vist, at opløsning af familien har en negativ effekt på, hvor langt de unge når i uddannelsessystemet. Dette kan forklares med, at forældrenes investering af tid og økonomiske ressourcer i børnenes humankapital påvirkes negativt (se fx Ermisch og Francesconi, 1997, Weiss og Willis, 1985, og McLanahan and Sandefur, 1994). En evt. stedforælder kan mindske problemerne mht. den tid og de økonomiske ressourcer, der investeres i barnet, men kan samtidig ofte skabe personlige konflikter, som påvirker barnets uddannelsesvalg negativt. En anden grund til, at familieopløsning kan påvirke børnene negativt, er, at det ofte vil være forbundet med flytning af bopæl og evt. skoleskift og deraf følgende tab af kontakt med venner mv. I de statistiske analyser er referencekategorien, at barnet bor hos begge forældre ( Bor hos MF ). I de empiriske modeller er der inddraget dummyvariabler, som angiver, om der findes oplysninger om henholdsvis moren og faren i registrene, når barnet er 15 år gammel. Årsagen til, at der ikke findes oplysninger om en forælder, kan være, at denne forælder er død eller er bosat i udlandet. Der kan desuden være tilfælde, hvor moren ikke har kunnet eller ikke har ønsket at oplyse, hvem faren til barnet er. Hvis ikke der findes oplysninger om en forælder, sættes den pågældende dummyvariabel lig med 1, og alle øvrige variabler i modellen, som bygger på oplysninger om denne forælder, sættes lig med 0 (med undtagelse af variablerne, som dels angiver, om barnet bor sammen med en eller begge forældre, og dels karakteriserer forældrenes samlivsforhold). Når børnene er 15 år har ca. 92% oplysninger om begge forældre. Omkring 1% mangler oplysninger om 7

9 moren, mens op mod 7% mangler oplysninger om faren. Kun 0,3% mangler oplysninger om begge forældre. Den forventede effekt af, at der ikke er oplysninger om en forælder i registrene, er usikker. For det første kan der som nævnt være flere årsager til, at oplysningerne mangler, og for det andet sættes fx indkomst og formue for den pågældende forælder lig nul, ligesom forælderen kategoriseres til ikke at have højere uddannelse end grundskolen (jf. nedenfor). En positiv estimeret koefficient til fx indikatoren for, at oplysninger om faren mangler, kan således bl.a. opveje, at faren i nogle tilfælde bor i udlandet og har en høj indkomst og en videregående uddannelse. Indikatorvariablerne for, om henholdsvis moren og faren var teenagere, da barnet blev født, forventes at have en negativ uddannelsesmæssig effekt på barnet, bl.a. fordi de økonomiske vilkår for familien de første af barnets leveår sandsynligvis har været relativt dårlige. Det har også været forsøgt med andre variabler for forældrenes alder, herunder indikatorer for om forældrene var over 40 år, da barnet blev født, men de viste sig at være insignifikante. Tidligere undersøgelser viser entydigt, at forældrenes uddannelsesbaggrund har stærkt signifikante effekter på de unges uddannelsesvalg (uanset om der i estimationerne indgår variabler for de unges boglige færdigheder, som er en af de kanaler, hvorigennem forældrenes uddannelsesbaggrund påvirker de unges uddannelsesvalg). Det gælder både danske undersøgelser, jf. fx Rasmussen (1993), Hansen (1995), Jensen, Mogensen og Holm (1997) og Davies, Heinesen og Holm (1999), samt et utal af udenlandske undersøgelser, jf. fx Mare (1980), Kodde og Ritzen (1987), Micklewright (1989), Wojtkiewicz (1993), og Ermisch og Francesconi (1997). I denne undersøgelse er derfor medtaget en række kategoriserede variabler for forældrenes uddannelsesniveau, jf. tabel 2.1. Referencekategorien i de statistiske analyser er, at moren henholdsvis faren ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen. Der er også medtaget kategoriserede variabler for forældrenes arbejdsmarkedsstatus: Lønmodtager (referencekategori), selvstændig/medhjælpende ægtefælle, under uddannelse, kontanthjælpsmodtager (ikke tilmeldt arbejdsformidlingen) og øvrige uden for arbejdsmarkedet. Om fortolkningen af de estimerede koefficienter til kategorien selvstændig/medhjælpende ægtefælle skal bemærkes, at deres erhvervsindkomst er sat til nul, da selvstændiges skattepligtige indkomst kan svinge meget fra år til år og ofte er negativ, jf. nedenfor. Som det vil fremgå af de følgende afsnit estimeres ofte en positiv effekt af kategorien selvstændig erhvervsdrivende for de unges resultater i uddannelsessystemet. Dette kan imidlertid ikke entydigt fortolkes i retning af, at det er en fordel at have forældre, som er selvstændige erhvervsdrivende (i forhold til hvis de var lønmodtagere), idet effekten oftest ville blive insignifikant, hvis selvstændiges indkomst blev sat lig gennemsnittet for lønmodtagere i stedet for til nul. Ledighedsgraden for de forældre, der er i arbejdsstyrken, indgår også som forklarende variabel. Hypotesen er, at en høj ledighedsgrad for forældrene påvirker de unges uddannelsesmæssige resultater negativt, bl.a. fordi det kan være forbundet med usikre økonomiske forhold og sociale og personlige problemer. Der kan dog også være modgående 8

10 effekter. Da arbejdsløshedsdagpenge ikke er med i indkomstudtrykket, afspejler den estimerede koefficient til ledighedsgraden således også en positiv effekt på indkomsten (jo højere ledighed, desto større dagpengeindkomst). Man kan også tænke sig en positiv effekt af en høj ledighedsgrad givet indkomst og formue, hvis forældre med høj ledighedsgrad har bedre tid til at tage sig af deres børn. Forældrenes erhvervsindkomst og formue forventes at have en positiv effekt på de unges uddannelsesmæssige resultater, idet gode økonomiske vilkår, alt andet lige, øger mulighederne for at skabe gode rammer om børnenes opvækst og i det hele taget for at investere i børnenes humankapital. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at høj indkomst kan afspejle, at forældrene har lang arbejdstid (vi har ikke variabler for arbejdstid eller timeløn med i analyserne). En høj indkomst og dermed gode økonomiske vilkår for investering i børnenes humankapital kan således til dels modsvares af større tidsmæssige begrænsninger. Det kan fx tænkes, at det i nogle tilfælde er en fordel i relation til børnenes udvikling, at den ene forælder (typisk moren) er hjemmegående og dermed ikke har nogen erhvervsindkomst. Modellen indeholder også interaktionsled mellem på den ene side forældrenes indkomst, formue og ledighedsgrad, og på den anden side indikatorvariabler for om barnet ikke bor hos den pågældende forælder. Hypotesen er, at en forælders indkomst, formue og ledighedsgrad betyder mindre, hvis barnet ikke bor hos forælderen. Hypotesen er oplagt, idet forældrene i så fald ikke deler husstand. En yderligere begrundelse kan være, at forælderen, der ikke bor sammen med barnet, vil investere færre økonomiske ressourcer i sit barn, pga. den mindskede indflydelse på, hvordan ressourcerne bruges (se fx. Weiss og Willis, 1985). Det forventes således, at koefficienterne til interaktionsledene har modsat fortegn af koefficienterne til henholdsvis indkomst, formue og ledighedsgrad. Forhold vedrørende den bolig, barnet har boet i, kan være yderligere indikatorer for de sociale og økonomiske opvækstvilkår og dermed relevante for uddannelsesvalg og resultater. Der er anvendt tre typer af variabler for den bolig, barnet boede i som 15-årig. For det første kategoriserede variabler for boligtype: ejerbolig (eller andelsbolig; referencekategori), lejebolig, ikke-kategoriseret bolig og ingen oplysninger om boligtype. Det forventes, at effekten af at bo i en lejebolig frem for en ejerbolig er negativ, bl.a. fordi boligtype som nævnt kan være indikator for sociale og økonomiske opvækstvilkår, og fordi der i gennemsnit er mindre støj og bedre udendørsfaciliteter i forbindelse med ejerboliger, der formentlig også i gennemsnit har en bedre bygnings- og vedligeholdelsesstandard. For det andet indgår antal værelser pr. person, som ventes at have en positiv effekt. Og for det tredje en indikator for, om personen som 15-årig boede i et socialt udsat boligområde, hvilket forventes at have negativ effekt. 2.2 Definition af referenceperson En del af de opstillede modeller er logit-modeller. For disse modeller gælder, at effekten af, at en forklarende variabel ændres, afhænger af niveauet for alle forklarende variabler i modellen. Med andre ord vil en given ændring i en forklarende variabel generelt ikke 9

11 have samme betydning for to forskellige personer. Dette er baggrunden for at illustrere modellernes egenskaber med udgangspunkt i en person med bestemte karakteristika (vedrørende personen selv, personens familie og den kommune, personen boede i som 15-årig). Disse karakteristika er valgt så de svarer til referencekategorierne for de kategoriserede variabler, der indgår i de statistiske modeller. For kontinuerte variabler (som fx forældrenes indkomst og formue) er valgt værdier, der er typiske for personer, der tilhører disse referencekategorier. Personen med de valgte karakteristika kaldes i det følgende for referencepersonen. Det antages, at referencepersonen er en dreng, født i 1970 og kategoriseret som dansker. Personen har ingen søskende og bor sammen med begge forældre som 15-årig. Der er således oplysninger om begge forældre i datamaterialet. Hverken moren eller faren var under 20 år, da barnet blev født. Begge forældre er lønmodtagere med en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og de er ikke berørt af ledighed. Erhvervsindkomsten er på kroner for moren og kroner for faren. Moren 2) og faren har en formue på henholdsvis 0 og kroner. Familien bor i en ejerbolig med 4 værelser (ekskl. køkken, bad og toilet), hvilket betyder, at der er 1,33 værelser pr. person. Boligen ligger ikke i et udsat boligområde. For de variabler, der karakteriserer skolekommunen, er valgt værdier, som er tæt på gennemsnittet for kommunerne. I estimationer med forklarende variabler for skoleforløbet i klasse gælder for referencepersonen, at han går i en kommunal folkeskole i klasse uden skoleskift, omgang eller afbrydelser; ved folkeskolens afslutning tager han fire prøver, hvoraf de to er udvidede. I tabel 2.2, der beskriver estimationsresultaterne vedrørende gennemførelse af en ungdomsuddannelse, er referencepersonen brugt som udgangspunkt for en beregning af, hvor meget sandsynligheden for gennemførelse af en ungdomsuddannelse ændres, når de forklarende variabler øges med en enhed i forhold til referenceværdierne. 2.3 Estimationsresultater Alle estimationer er karakteriseret ved, at variablerne for familiebaggrund (set under ét) som ventet er stærkt signifikante, og at de estimerede koefficienter til de enkelte variabler for familiebaggrund i langt de fleste tilfælde har de forventede fortegn. Navnlig har følgende grupper af variabler vedrørende familiebaggrund stor betydning: familiestruktur (om forældrene bor sammen, hvem af forældrene barnet bor hos), forældrenes uddannelse og ledighedsgrad, farens indkomst og formue, samt boligforhold (lejebolig kontra ejer/ andelsbolig, og antal kvadratmeter pr. person). Morens erhvervsindkomst er insignifikant 2) Fastsættelsen af erhvervsindkomsten og formuen er baseret på beregninger af den gennemsnitlige erhvervsindkomst og formue for forsørgere, der bor sammen i en ejerbolig, og hvor de begge er ufaglærte lønmodtagere, som ikke er berørt af ledighed. De valgte værdier for erhvervsindkomsten og formuen ligger altså tæt på de faktiske gennemsnitlige erhvervsindkomster og formuer for familier, som har disse karakteristika. 10

12 i de fleste estimationer, hvilket som nævnt kan afspejle, at erhvervsindkomst er positivt korreleret med arbejdstid Logit-model for sandsynligheden for gennemførelse af ungdomsuddannelse Det vil føre for vidt at beskrive alle estimationsresultaterne grundigt her. Det er derfor valgt alene at give en detaljeret beskrivelse af resultaterne af logit-estimationen for sandsynligheden for som 25-årig at have gennemført en ungdomsuddannelse. Estimationerne for andre valg og resultater i uddannelsessystemet efter grundskolen omtales dog kort i afsnit I logit-modellen for sandsynligheden for som 25-årig at have gennemført en ungdomsuddannelse har den afhængige variabel to udfald: enten har man afsluttet en ungdomsuddannelse (den afhængige variabel er lig med 1) eller også har man ikke (den afhængige variabel er lig med 0). De estimerede parametre for de variabler, der er relevante for spørgsmålet om social arv, er vist i tabel 2.2. Der er vist to estimationer. I den første er der ikke medtaget variabler for skoleforløbet i klasse (herunder variabler for, om personen har skiftet skole, om han har gået i 10. klasse, om han har gået på efterskole, og for hvor mange prøver efter 9. og evt. 10. klasse personen har taget), mens sådanne variabler er medtaget som forklarende variabler i den anden estimation. Det er klart, at disse variabler er påvirket af familiebaggrund (bl.a. kan antal prøver efter 9. og 10. klasse opfattes som en indikator for boglige færdigheder), hvorfor det ikke er overraskende, at de estimerede effekter af variablerne for familiebaggrund er mindre (numerisk) i den anden estimation end i den første. For de enkelte variabler er vist parameterestimater, standardafvigelser og signifikansniveau (* angiver signifikans på 5% niveau, ** på 1% niveau og *** på 0,1% niveau). Desuden er vist effekten på sandsynligheden (P) for at gennemføre en ungdomsuddannelse af en stigning på en enhed i de forklarende variabler, jf. kolonnen effekt. Tallene i denne kolonne er beregnet med udgangspunkt i en referenceperson (jf. ovenfor) og angiver, hvor mange procent sandsynligheden P ændres, når den pågældende forklarende variabel øges med en enhed i forhold til, hvad der karakteriserer referencepersonen, mens de øvrige forklarende variabler holdes fast på de værdier, der gælder for referencepersonen. Der er altså tale om den procentvise ændring i sandsynligheden P som følge af en absolut ændring på en enhed i den forklarende variabel (x): effekt = 100 (dp/dx)/p. Størrelsen af denne effekt afhænger altså af niveauet for P for referencepersonen (og af de estimerede parametre). Dette niveau er sidst i tabellen angivet med symbolet P(Xo). I tabel 2.2 ses således, at referencepersonen har en sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse på 73-74%. For indikatorvariabler (fx bor hos enlig mor ) måler effekt effekten af at skifte kategori i forhold til referencepersonen (som bor hos begge forældre); fx mindskes sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse med 13% (dvs. med ca. 9 procentpoint, fra 73% til 64%) i den første estimation, hvis personen bor hos enlig mor som 15-årig i forhold til, hvis personen bor hos begge forældre (som bor sammen). For kontinuerte variabler er der tale om effekten af en stigning på en enhed 11

13 (for forældrenes erhvervsindkomst en stigning på kr. og for forældrenes formue en stigning på kr.). Nederst i tabellen er også angivet gennemsnittet for den afhængige variabel, som her angiver andelen af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse; denne andel, der også kan fortolkes som den gennemsnitlige (ubetingede) sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er 76%, og altså meget tæt på P(Xo). Nederst i tabellen er også vist likelihood-værdien (eller rettere -2log-likelihoodværdien) og forskellige mål for modellens fit. I logit-estimationerne kan vi ikke beregne 2 en sædvanlig R teststørrelse, for hvor godt modellen forklarer variationen i data. Som 2 alternativ er beregnet en række teststørrelser, der minder om R. Disse betegnes Pseudo R, McFaddens R, Effrons R og count R ; de er nærmere beskrevet i fx Maddala (1989). Jo større disse mål er, jo bedre er modellen, men som det ses, har de et meget forskelligt niveau. Det er ikke overraskende, at modellen med de mellemkommende variabler for 2 skoleforløbet i klasse har væsentlig højere værdier for R -målene og log-likelihood. Når der ikke kontrolleres for variabler vedrørende skoleforløbet i klasse, herunder antal prøver i klasse, er der ingen signifikant effekt af køn, mens der er en signifikant negativ effekt af at være pige, når der kontrolleres for disse variabler. En årsag til denne forskel er, at piger tager signifikant flere prøver end drenge, og at antallet af prøver har en særdeles stærk positiv effekt på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For et givet skoleforløb og et givet antal prøver klarer pigerne sig altså dårligere end drengene. At de alligevel får en ungdomsuddannelse i lige så stort omfang som drengene skyldes, at de bogligt set klarer sig bedre i skolen (de tager flere prøver). Ifølge estimaterne til indikatorvariablerne for indvandrere og efterkommere har disse grupper tilsyneladende ikke signifikant mindre sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Det skyldes dog især, at der er en stor varians på koefficientestimaterne, idet koefficientestimaterne har en stor absolut værdi. Den store varians kan muligvis bl.a. skyldes, at der er ret stor forskel på unge fra forskellige nationaliteter blandt indvandrere og efterkommere. En undersøgelse af Hummelgaard m.fl. (1998) viser således, at der er stor forskel på, hvordan unge fra forskellige lande klarer sig i uddannelsessystemet. Desuden vil forældrene til de fleste indvandrere og efterkommere være registreret med uoplyst uddannelse (fordi deres uddannelse ikke er taget i Danmark), hvilket påvirker sandsynligheden for, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse på omtrent samme måde, som hvis forældrene ikke havde nogen uddannelse ud over grundskolen (jf. den lille negative koefficient til variablen Moren har uoplyst uddannelse og den lille positive koefficient til Faren har uoplyst uddannelse ). Det vil sige, at de estimerede negative (men statistisk insignifikante) effekter af at være indvandrer eller efterkommer skal ses i forhold til en dansker med ufaglærte forældre, selv om forældrene til en stor del af de unge indvandrere og efterkommere har en faglig eller videregående uddannelse fra deres hjemland. De mangelfulde registeroplysninger for indvandreres uddannelsesbaggrund kan altså være en årsag til de store standardafvigelser på parameterestimaterne for Indvandrer og Efterkommer. 12

14 Har personen mange søskende, mindsker det som ventet sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Har personen som 15-årig kun en søskende mellem 0-17 år, og er denne 0-14 år, øges sandsynligheden derimod i forhold til ikke at have nogen søskende. Det har som ventet stor betydning, om barnet bor sammen med begge forældre. Bor barnet kun sammen med den ene forælder mindskes sandsynligheden for at afslutte en ungdomsuddannelse markant (med ca. 15% i den første model og 5-10% i den anden). Og bor barnet hverken sammen med moren eller faren, er dette endnu mere udtalt (idet sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse reduceres med ca. 30% i den første model og ca. 20% i den anden). Det har ingen signifikant betydning, om forældrene bor sammen i det tilfælde, hvor barnet ikke bor sammen med forældrene. Den estimerede effekt er dog positiv, hvilket man også skulle forvente, da det forhold at forældrene bor sammen, er en indikation på, at barnets familiemæssige forhold er relativt stabile. At de estimerede effekter er væsentlig mindre i den anden model end i den første skyldes som nævnt, at en del af effekten af familiestruktur på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse virker via skoleforløbet i klasse, herunder antallet af prøver (bor personen ikke hos begge forældre i 15-års-alderen aflægges signifikant færre prøver, ifølge estimationsresultater med antal prøver som afhængig variabel). Var moren eller faren teenager da barnet blev født, mindskes barnets sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau har meget stor betydning for, om børnene får en ungdomsuddannelse. Har faren eller moren et højere uddannelsesniveau end grundskolen, øges barnet sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse med 8-20% (alt efter hvilken model og hvilket uddannelsesniveau vi ser på). Der er en tendens til, at jo flere år, forældrenes uddannelse har varet, jo større er børnenes sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Der er dog ikke i alle tilfælde tale om signifikante forskelle i koefficienterne til de forskellige variabler for forældreuddannelse. Unge med mødre uden for arbejdsmarkedet (dvs. at de ikke er i job og heller ikke aktivt søger beskæftigelse) får i mindre omfang en ungdomsuddannelse end unge, som har en mor, der er på arbejdsmarkedet. Især unge med mødre, der får kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen, har en formindsket sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Det har derimod ingen signifikant betydning, om faren er på arbejdsmarkedet, når der kontrolleres for de øvrige variabler, herunder farens erhvervsindkomst og formue (som er stærkt signifikante). Af estimationsresultaterne ser det ud som om, det øger børnenes sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse hvis faren er selvstændig. Her skal man dog som nævnt være opmærksom på det forhold, at farens og morens erhvervsindkomst er sat lig med nul, hvis de kategoriseres som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Sættes de selvstændiges indkomst lig med den gennemsnitlige erhvervsindkomst for lønmodtagere, forsvinder signifikansen af dummyvariablen, som angiver, om faren er selvstændig. Farens erhvervsindkomst har en signifikant betydning for uddannelsesvalget. En stigning i farens erhvervsindkomst på eksempelvis kroner øger chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse med 3-4%. Farens erhvervsindkomst synes endvi- 13

15 dere at have samme betydning, uanset om barnet bor sammen med faren eller ej (idet variablen, der er dannet som et produkt af farens erhvervsindkomst og en dummyvariabel, som angiver, om barnet bor sammen med faren, er insignifikant og relativ lille numerisk set). Morens erhvervsindkomst har ingen signifikant betydning for, om barnet tager en ungdomsuddannelse. I stedet for forældrenes erhvervsindkomst er det forsøgt at anvende et beregnet mål for den disponible indkomst. Men erhvervsindkomsten har en bedre forklaringskraft i modellen end den beregnede disponible indkomst. Er forældrene berørt af ledighed, mindskes børnenes sandsynlighed for at afslutte en ungdomsuddannelse. Morens og farens ledighedsomfang har stort set samme betydning, hvis barnet bor sammen med begge forældre: Er ledighedsgraden 100% i stedet for 0, mindskes sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse med op mod 20%; dertil kommer effekten af en mindre erhvervsindkomst (mindskes farens erhvervsindkomst med kr., mindskes sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse med 6-8%, mens der som nævnt ikke er nogen signifikant effekt via morens erhvervsindkomst). Bor barnet ikke sammen med faren, har farens ledighedsgrad derimod ingen betydning: De estimerede koefficienter til de to variabler, hvor farens ledighedsgrad indgår, har numerisk set næsten samme værdi og modsat fortegn. Størrelsen af forældrenes formue har en signifikant positiv betydning for børnenes uddannelsesforløb. Numerisk set er effekten dog relativ lille. Barnets sandsynlighed for at opnå en ungdomsuddannelse øges eksempelvis kun med 0,3-0,4%, hvis farens formue øges med kroner. Bor personen i en lejebolig som 15-årig, mindskes sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Det samme er tilfældet, hvis boligen er placeret i et udsat boligområde. Jo bedre plads, der er i boligen (målt som antal værelser pr. person i husstanden), jo større er sandsynligheden for, at personen får en ungdomsuddannelse. 14

16 Tabel 2.2 Logit-model for, om de unge har afsluttet en ungdomsuddannelse som 25-årige Forklarende variabler koeff. std. effekt koeff. std. effekt Pige 0,0029 0,0257 0,1-0,2475 *** 0,0284-6,7 Indvandrer -0,3175 * 0,1337-9,0-0,2929 0,1506-8,0 Efterkommer -0,2561 0,3947-7,2-0,4729 0, ,4 Antal søskende (0-17 år) -0,0890 *** 0,0227-2,4-0,0768 ** 0,0248-2,0 Yngre søskende (0-14 år) 0,2309 *** 0,0400 5,8 0,1674 *** 0,0433 4,1 Bor hos enlig M -0,4564 *** 0, ,3-0,2825 *** 0,0848-7,7 Bor hos M og stedfar -0,4784 *** 0, ,0-0,3452 *** 0,0886-9,5 Bor hos enlig F -0,4980 *** 0, ,7-0,1880 0,1467-5,0 Bor hos F og stedmor -0,5881 *** 0, ,6-0,3425 * 0,1670-9,5 Bor ikke hos FM -0,9953 *** 0, ,2-0,6744 *** 0, ,7 (FM bor sammen)*(bor ikke hos FM) 0,1528 0,2008 3,9 0,3383 0,2257 7,9 M er ikke i registret 0,0640 0,1739 1,7-0,0794 0,1921-2,1 F er ikke i registret 0,6115 *** 0, ,9 0,4515 *** 0, ,2 Teenage-M -0,1687 *** 0,0394-4,7-0,1411 *** 0,0427-3,7 Teenage-F -0,1638 * 0,0656-4,5-0,1599 * 0,0709-4,2 M har gymnasial udd. 0,6712 *** 0, ,0 0,3998 * 0,1954 9,2 F har gymnasial udd. 0,8426 *** 0, ,9 0,6484 *** 0, ,9 M har faglig udd. 0,5430 *** 0, ,6 0,3716 *** 0,0365 8,6 F har faglig udd. 0,3918 *** 0,0324 9,4 0,3229 *** 0,0349 7,6 M har kort videreg. udd. 0,6491 *** 0, ,6 0,4387 *** 0, ,0 F har kort videreg. udd. 0,5740 *** 0, ,2 0,4348 *** 0,0850 9,9 M har mellemlang videreg. udd. 0,7063 *** 0, ,6 0,3990 *** 0,1007 9,2 F har mellemlang videreg. udd. 0,7974 *** 0, ,1 0,5796 *** 0, ,7 M har lang videreg. udd. 1,0184 *** 0, ,5 0,8214 ** 0, ,7 F har lang videreg. udd. 0,9486 *** 0, ,5 0,7650 *** 0, ,8 M har uoplyst udd. -0,1907 *** 0,0476-5,3-0,1209 * 0,0520-3,2 F har uoplyst udd. 0,1702 ** 0,0536 4,3 0,1576 ** 0,0584 3,9 M er selvst./medhj. ægtefælle -0,0467 0,0626-1,3-0,0149 0,0670-0,4 F er selvst./medhj. ægtefælle 0,4397 *** 0, ,5 0,2963 *** 0,0662 7,0 M er under uddannelse 0,0621 0,2215 1,6 0,0689 0,2357 1,7 F er under uddannelse 0,2462 0,4236 6,2-0,0636 0,4279-1,7 M får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) -0,6432 *** 0, ,4-0,5266 *** 0, ,0 F får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) -0,2400 0,1596-6,7-0,2411 0,1733-6,5 M tilhører øvr. uden for arbejdsmark. -0,3148 *** 0,0518-9,0-0,2454 *** 0,0562-6,6 F tilhører øvr. uden for arbejdsmark. 0,0009 0,0740 0,0-0,0118 0,0801-0,3 M's erhvervsindkomst -0,0027 0,0025-0,1-0,0023 0,0026-0,1 F's erhvervsindkomst 0,0150 *** 0,0019 0,4 0,0104 *** 0,0020 0,3 (M's erhvervsindk.)*(bor ikke hos M) -0,0028 0,0064-0,1-0,0021 0,0071-0,1 (F*s erhvervsindk.)*(bor ikke hos F) -0,0009 0,0028 0,0 0,0011 0,0030 0,0 15

17 Forklarende variabler koeff. std. effekt koeff. std. effekt M's ledighedsgrad -0,0064 *** 0,0008-0,2-0,0054 *** 0,0009-0,1 F's ledighedsgrad -0,0069 *** 0,0010-0,2-0,0061 *** 0,0011-0,2 (M's ledighedsgrad)*(bor ikke hos M) 0,0033 0,0025 0,1 0,0021 0,0028 0,1 (F's ledighedsgrad)*(bor ikke hos F) 0,0081 *** 0,0018 0,2 0,0071 *** 0,0019 0,2 M's formue 0,0355 *** 0,0081 0,9 0,0188 * 0,0084 0,5 F's formue 0,0169 *** 0,0025 0,4 0,0100 *** 0,0025 0,3 (M's formue)*(bor ikke hos M) -0,0160 0,0354-0,4-0,0004 0,0395 0,0 (F's formue)*(bor ikke hos F) -0,0072 0,0086-0,2 0,0006 0,0093 0,0 Bor i lejebolig -0,3626 *** 0, ,4-0,2788 *** 0,0386-7,6 Bor i ikke-kategoriseret boligtype -0,0942 0,0984-2,6-0,0543 0,1064-1,4 Ingen oplysninger om boligtype -0,4466 ** 0, ,0-0,3891 * 0, ,8 Antal værelser pr. person 0,3955 *** 0,0376 9,5 0,2588 *** 0,0395 6,2 Antal værelser pr. person er uoplyst 0,6426 ** 0, ,4 0,5789 ** 0, ,7 Boligen ligger i udsat boligområde -0,1354 * 0,0629-3,7-0,0963 0,0695-2,5 Gennemsnit af afhængig variabel 0,758 0,758 P(Xo) 0,734 0,744-2(Log-likelihood) Pseudo R2 0,067 0,134 McFaddens R2 0,114 0,217 Effrons R2 0,130 0,248 Count R2 0,775 0,807 Antal observationer Anm. Øvrige forklarende variabler er: Konstantled, dummy-variabler for fødselsår (estimationen omfatter de seks årgange født ), variabler vedrørende skolekommunen (andel tosprogede børn fra trejdelande, gennemsnitlig ledighedsprocent, andel med faglig uddannelse, andel med videregående uddannelse, dummy-variabel for hovedstadsregionen, nettodriftsudgifter pr. elev i folkeskolen). I den anden estimation er endvidere inddraget variabler for skoleforløbet i klasse (afslutning af klassetrin i utide, skoleskift/omgænger, skift til privat grundskole, efterskole eller anden skoletype i 9. og 10. klasse, fravalg af 10. klasse, antal almindelige og udvidede prøver efter 9. og 10. klasse, dummy-variabel for manglende prøveoplysninger) Estimationer for andre uddannelsesvalg og -resultater I dette afsnit omtales kort nogle af hovedresultaterne fra estimationer af modeller for andre valg og resultater i uddannelsessystemet efter afslutningen af grundskolen. Der er estimeret en logit-model for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse, og ikke overraskende ligner resultaterne meget dem fra tabel 2.2 vedrørende gennemførelse af en ungdomsuddannelse. 16

18 Det samme er tilfældet for en logit-model for gennemførelse af gymnasial uddannelse, givet gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Her skal dog bemærkes, at koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, bliver mindre, mens koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en gymnasial eller en videregående uddannelse, bliver væsentlig større end i tabel 2.2. Desuden bliver forældrenes ledighedsgrad insignifikant. Det samme gælder variablerne for, at personen som 15-årig boede hos en enlig mor eller hos moren og en stedfar. Forældrenes uddannelsesniveau har også stor betydning for karaktergennemsnittet ved gymnasiale uddannelser (for de unge der tager en sådan uddannelse). Ifølge estimationsresultatet for en OLS-model øges karaktergennemsnittet alt andet lige med over et halvt procentpoint, hvis moren har en lang videregående uddannelse i forhold til, hvis hun ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen. Til gengæld har variablerne for familiestruktur ikke signifikant effekt på karaktergennemsnittet. Resultaterne af estimation af en logit-model for sandsynligheden for som 25-årig at være i gang med eller at have afsluttet en videregående uddannelse ligner i høj grad resultaterne fra tabel 2.2. Som for valg af gymnasial uddannelse gælder dog, at koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, bliver mindre, mens koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en gymnasial eller en videregående uddannelse, bliver væsentlig større end i tabel Uddannelsesvalg og hypotesen om relativ risikoaversion I arbejdspapiret The relative risk aversion hypothesis of educational choice (af Richard B. Davies, Eskil Heinesen og Anders Holm; 1999) udledes og testes implikationer af hypotesen om, at uddannelsesvalg på forskellige trin i uddannelsessystemet er påvirket af relativ risikoaversion, dvs. at uddannelsesvalg foretages med henblik på at minimere risikoen for at ende på et lavere uddannelsesniveau end ens forældre. Hypotesen er baseret på en sociologisk teori for uddannelsesvalg, som er formuleret i Goldthorpe (1996) og Breen og Goldthorpe (1997). Implikationerne af hypotesen om relativ risikoaversion er generelt forskellige fra implikationerne af den grundlæggende økonomiske teori for uddannelsesvalg, humankapitalteorien. De udledte test af hypotesen om relativ risikoaversion er test af bestemte restriktioner på koefficienterne til variabler for forældrenes uddannelsesniveau. De af hypotesen afledte restriktioner afhænger af det analyserede uddannelsesvalg herunder på hvilket trin i uddannelsessystemet valget foretages. Datagrundlaget for analyserne er dels AKF s forløbsregister med forældrekoblinger, jf. afsnit 2 og bilag 1, dels data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1996 til tilfældigt udvalgte årige (blandt de 10% af disse årgange, der indgår i AKF s forløbsregister). Fra denne spørgeskemaundersøgelse (hvor besvarelsesprocenten var ca. 80) anvendes alene et indeks for de unges boglige færdigheder i grundskolen baseret på et uvægtet gennemsnit af indeks for deres egen vurdering af, hvor godt de passede skolearbejdet, samt af deres færdigheder i læsning, skrivning og matematik. Fra forløbsregistret benyttes først og fremmest oplysninger om de unges vej igennem uddannelsessy- 17

19 stemet og deres forældres uddannelse og indkomst. I det anvendte datasæt er der registerdata for perioden Analyserne vedrører uddannelsesvalgene for de seks ældste kohorter fra spørgeskemaundersøgelsen, dvs. de der var mellem år i 1996, i alt 4189 respondenter, hvoraf imidlertid 84 udelades pga. manglende registeroplysninger om forældrenes uddannelse. 3.1 Baggrund Der er en omfattende international litteratur om unges uddannelsesvalg. Størstedelen af litteraturen fokuserer på effekterne af forskellige variabler for familiebaggrund, se fx Mare (1980), Kodde og Ritzen (1987), Micklewright (1989), Wojtkiewicz (1993), Butcher og Case (1994), Ermisch og Francesconi (1997) og Dearden, Machin og Reed (1997). De fleste empiriske modeller, der estimeres, er relativt simple, og kan fortolkes som humankapitalmodeller på reduceret form, men kan også gives andre fortolkninger. I mange empiriske analyser, hvor uddannelse måles kontinuert (som antal års uddannelse), benyttes modeller, der kan fortolkes som varianter af Galtons (1889) klassiske model for biologisk arv, hvor et karakteristikum for barnet beskrives som en lineær funktion af det tilsvarende karakteristikum for forældrene. Mulligan (1997a) indeholder en oversigt over estimationsresultater for modeller af denne type for social arv, både for uddannelse, indkomst, forbrug og formue; desuden er der i denne bog en omfattende teorigennemgang og teoriudvikling vedrørende forældres altruistiske adfærd i forhold til deres børn og udledning af implikationer heraf for spørgsmål relateret til social arv. I Mulligan (1997b) udledes og testes ni implikationer af humankapitalteorien, som adskiller sig fra implikationerne af Galtons model. Ifølge de fleste anvendelser af humankapitalteorien træffes uddannelsesvalg primært med henblik på at maksimere diskonteret forventet fremtidig indtjening minus uddannelsesomkostninger (herunder primært alternativomkostningerne ved at anvende tid på uddannelse). Der er estimeret nogle få strukturelle modeller for uddannelsesvalg med dette udgangspunkt, se fx Willis og Rosen (1979) og Hartog, Pfann og Ridder (1989). Akerlof (1997) argumenterer for, at den sædvanlige anvendelse af humankapitalteori på uddannelsesvalg kan være vildledende, fordi uddannelsesvalg har betydelige sociale konsekvenser for den enkelte gennem påvirkning af netværket af venner og familie. Akerlof fremhæver således, at en del af omkostningerne ved at fortsætte i uddannelsessystemet for unge med kortuddannede forældre kan være tab af kontakt med dele af deres sociale netværk. Dette kan også være konsekvensen af at forlade uddannelsessystemet tidligt for unge med højtuddannede forældre (selv om dette ikke fremhæves på samme måde af Akerlof). De flestes uddannelsesvalg vil derfor i høj grad være påvirket af venners og families normer. Fokuseringen på de sociale konsekvenser af uddannelsesvalg er i overensstemmelse med sociologiske og psykologiske teorier om uddannelsesvalg, som indikerer, at familiebaggrund (ligesom påvirkninger fra venner og boligkvarter) kan påvirke uddannelsesvalget gennem andre kanaler end dem, der er centrale i humankapitalteori (dvs. forventet indtjening og tidspræferencer). Konsekvensen heraf er selvsagt 18

20 ikke nødvendigvis, at beslutninger vedrørende uddannelse ikke træffes på et rationelt grundlag, men det er en konsekvens, at andre variabler end dem, der er centrale i humankapitalteorien, kan være vigtige. Goldthorpe (1996) og Breen og Goldthorpe (1997) har formuleret en teori, der i højere grad end humankapitalteorien er i overensstemmelse med Akerlofs syn på uddannelsesvalg som sociale beslutninger. Men mens Akerlof som nævnt fokuserer på omkostningerne ved at fortsætte i uddannelsessystemet for unge med kortuddannede forældre, fokuserer Breen og Goldthorpe på omkostningerne ved ikke at opnå mindst samme sociale status som ens forældre. Deres sociologisk orienterede teori, som de betegner som teorien om relativ risikoaversion, og som forudsætter en eller anden form for hierarkisk struktur af sociale klasser, går ud på, at uddannelsesvalg foretages med henblik på at minimere risikoen for at havne i en lavere social klasse end ens forældre. Risikoaversionsadfærden er altså bestemt relativt til forældrenes sociale klasse. Breen og Goldthorpe understreger, at deres teori (lige som humankapitalteorien, men i modsætning til mange sociologiske teorier) er en rational action theory, hvor individer træffer rationelle valg, givet deres evner og forventninger. I Davies, Heinesen og Holm (1999) udledes og testes implikationer af teorien om relativ risikoaversion. Teorien har forskellige konsekvenser på forskellige trin i uddannelsessystemet. Vi er i stand til at teste disse ved at udnytte de detaljerede danske registerbaserede data for individers vej igennem uddannelsessystemet. I analyserne identificeres sociale klasser med uddannelsesniveau. 3.2 Model og hypoteser Variablerne for forældrenes uddannelse og indkomst måles på det tidspunkt, hvor de unge er 15 år. Der skelnes mellem fem uddannelsesniveauer: Ufaglært (dvs. ingen uddannelse ud over grundskolen), erhvervsfaglig, kort videregående, mellemlang videregående og 3) lang videregående. Der defineres fem indikatorvariabler for forældreuddannelse baseret på maksimum af farens og morens uddannelsesniveau. For eksempel er variablen ED2 lig med 1, hvis forælderen med den højeste uddannelse er på niveau 2 (erhvervsfaglig uddannelse), ellers er ED2 lig 0. På tilsvarende måde defineres variablerne ED1, ED3, ED4 og ED5. I de statistiske analyser er ED1 referencekategori. I nogle af analyserne anvendes variablen EDLEV, som er lig med uddannelsesniveauet for den forælder, der har den højeste uddannelse, minus 1, dvs. at den er lig 0, 1, 2, 3 eller 4. Anvendelse af denne variabel svarer omtrent til at opgøre uddannelsesniveauet som antallet af års 3) Forældre, som er registreret med en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse, rubriceres som havende en kort videregående uddannelse. Baggrunden herfor er, at en del med gymnasial uddannelse efterfølgende har taget en uddannelse i privat regi, som ikke registreres, fx en bankuddannelse. 19

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ressourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb

Ressourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb Ressourceforbrug i folkeskolen og effekter på elevernes uddannelsesforløb af Eskil Heinesen Brian Krogh Graversen Niels Madsen AKF Forlaget Oktober 1999 1 Forord I denne rapport beskrives hovedresultaterne

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Eskil Heinesen og Christophe Kolodziejczyk. Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Eskil Heinesen og Christophe Kolodziejczyk. Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Eskil Heinesen og Christophe Kolodziejczyk Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov »Statistisk model for udgifter vedr. børn og unge med særlige behov«kan downloades fra

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse

Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse Forældres, søskendes og skolekammeraters betydning for unges valg af ungdomsuddannelse er en del af projektet Hvad

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Dansk Økonomi, efterår 2018

Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere