Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen Arbejdspapir 2 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet Eskil Heinesen 1. Indledning Den sociale arvs betydning for unges uddannelsesvalg og deres resultater i uddannelsessystemet er belyst i flere analyser foretaget i AKF, hvoraf de vigtigste er Rasmussen (1993), Jensen, Mogensen og Holm (1997), Davies, Heinesen og Holm (1999) og Graversen, Heinesen og Madsen (1999). Af disse analyser er den sidstnævnte den mest omfattende med hensyn til omfanget af variabler for forældrebaggrund, der inddrages. Hovedvægten i beskrivelsen vil derfor ligge på denne analyse (afsnit 2). De øvrige analyser beskrives efterfølgende i afsnit 3, 4 og 5. I afsnit 2.1 og 3.1 beskrives, hvordan undersøgelserne er relateret til den internationale litteratur om uddannelsesvalg og social arv. I afsnit 6 skitseres forslag til nye interessante analyser af den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Begrebet social arv, der ligger bag disse undersøgelser, kan bredt beskrives som påvirkninger af adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien. Det, der fokuseres på i undersøgelserne, er som nævnt de unges valg og resultater i uddannelsessystemet, dvs. først og fremmest hvilket uddannelsesniveau de opnår. Mere specifikt analyseres altså følgende begreb for social arv: I hvilket omfang og hvordan påvirker forskellige variabler for familiemæssig baggrund, herunder variabler for forældrenes socioøkonomiske forhold, de unges uddannelsesmæssige adfærd dvs. deres valg og resultater i uddannelsessystemet. Det er klart, at familiebaggrunden påvirker de unges adfærd (deres valg og resultater) i uddannelsessystemet via en række mellemkommende variabler som boglige og andre færdigheder, viden, holdninger, livsværdier, handlekompetencer, tidshorisont mv. I det omfang sådanne mellemkommende variabler er med som forklarende variabler i analyser af uddannelsesmæssige resultater, skal man være opmærksom på, at familiebaggrunden både kan påvirke de unges adfærd via disse mellemkommende variabler ( indirekte eller primær effekt) og via andre ikke-observerede, men relevante variabler ( direkte eller sekundær effekt). 1

3 2. Social arv og uddannelsesforløb I dette afsnit gennemgås hovedresultaterne med hensyn til, hvordan familiemæssig baggrund påvirker unges uddannelsesforløb fra AKF s seneste undersøgelse på området: Ressourceanvendelse i folkeskolen: Effekter på elevernes uddannelsesforløb (af Brian Krogh Graversen, Eskil Heinesen og Niels Madsen; 1999). Hovedformålet med denne rapport er, som titlen antyder, at undersøge, hvilke effekter ressourceforbruget i folkeskolen har på elevernes uddannelsesforløb. Da et stort antal undersøgelser i Danmark og andre lande har vist, at den familiemæssige baggrund har stor betydning for unges uddannelsesvalg, er der imidlertid i analyserne også inddraget en lang række variabler for de unges familiebaggrund, herunder forældrenes socioøkonomiske forhold. Det er navnlig effekterne med hensyn til disse variabler, der beskrives i det følgende. Datagrundlaget for analyserne er dels AKF s forløbsregister med forældre- og skolekoblinger, som er baseret på administrative registre i Danmarks Statistik, dels data for ressourceforbrug pr. elev i folkeskolen opgjort for hver kommune over år (afhængig af, hvilket ressourcemål der er tale om). Ud fra registrene har vi detaljerede oplysninger for de samme personer over flere år. Vi kan således følge de unges vej igennem uddannelsessystemet, og vi har oplysninger om deres familiemæssige baggrund, herunder deres forældres socioøkonomiske forhold. De mål for ressourceforbrug i folkeskolen, der benyttes, er dels nettodriftsudgifter pr. elev, dels forskellige mål for lærertimer pr. elev. Opstillingen af disse mål er dokumenteret i Graversen og Heinesen (1999). Da formålet med undersøgelsen som nævnt primært er at undersøge effekterne af ressourceforbrug pr. elev, og da data herfor kun findes for folkeskolen (ikke for private skoler), omfatter analyserne alene personer, der gik i den kommunale folkeskole i 8. klasse. Det registerbaserede datagrundlag er nærmere beskrevet i bilag 1. Metoden i analyserne er, at opstille og estimere en række statistiske modeller for de unges resultater i uddannelsessystemet, hvor der blandt de forklarende variabler indgår mål for ressourceanvendelse i folkeskolen i den kommune/de kommuner, hvor den enkelte person har gået i skole, samt en lang række variabler for personens familiemæssige baggrund og de socioøkonomiske forhold i skolekommunen. I analyserne fokuseres som nævnt på de unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Der er dog også foretaget analyser af effekterne på ledighedsgraden efter endt uddannelse. Der opstilles og estimeres statistiske modeller med henblik på at identificere hvilke forhold der har betydning for: 6 om eleverne forlader grundskolen i utide, dvs. inden 9. klasse er afsluttet 6 om eleverne fortsætter i grundskolens 10. klasse efter 9. klasse 6 hvor mange prøver eleverne tager ved grundskolens afslutning 6 om de unge går i gang med en ungdomsuddannelse 6 om de afbryder en ungdomsuddannelse (givet at de er gået i gang) 6 om de afslutter en ungdomsuddannelse 6 om de tager en gymnasial uddannelse (givet de har taget en ungdomsuddannelse) 6 hvilket karaktergennemsnit de unge opnår, hvis de tager en gymnasial uddannelse 2

4 6 om de unge senere påbegynder en videregående uddannelse 6 i hvilket omfang de unge er arbejdsløse, efter at de har afsluttet deres uddannelse. De tre første punkter vedrører forløbet i grundskolen, mens de sidste syv punkter vedrører forløbet efter grundskolen. Som forklarende variabler indgår variabler for familiemæssig baggrund samt ressourceforbrug pr. elev i folkeskolen og socioøkonomiske karakteristika ved den kommune, hvor personen har gået i skole. 2.1 Forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold Afgrænsningen af, hvilke forklarende variabler der medtages i analyserne, er primært baseret på estimation af forskellige varianter af modellen for, om de unge som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. De samme forklarende variabler er derefter benyttet ved estimation af modeller for de øvrige mål for valg og resultater i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I tabel 2.1 gives en oversigt over de forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold. I det følgende beskrives de enkelte forklarende variabler, og hypoteser vedrørende deres forventede effekt på de unges valg og resultater i uddannelsessystemet diskuteres. Tabel 2.1 De forklarende variabler vedrørende familiemæssige forhold, som indgår i de statistiske modeller. (M og F anvendes som forkortelser for henholdsvis moren og faren) Variabel Familiestruktur mv. Antal søskende (0-17 år) Beskrivelse Antal børn mellem 0 og 17 år i den familie, barnet bor i som 15-årig Har yngre søskende Angivelse af, om der er yngre børn (0-14 år) i den familie, barnet bor i som 15- årig (1=ja, 0=nej) Bor hos MF Bor hos enlig M Bor hos M og stedfar Bor hos enlig F Bor hos F og stedmor Bor ikke hos FM (FM bor sammen)*(bor ikke hos FM) M er ikke i registret F er ikke i registret Teenagemor Teenagefar Barnet bor sammen med begge forældre som 15-årig (1=ja, 0=nej) Barnet bor kun sammen moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor sammen med moren og en stedfar i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor kun sammen med faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor sammen med faren og en stedmor i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig (1=ja, 0=nej) Barnet bor ikke sammen med nogen af forældrene som 15-årig, men forældrene bor sammen (1=ja, 0=nej) Der findes ikke oplysninger om moren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Der findes ikke oplysninger om faren i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej) Faren var 19 år eller yngre, da barnet blev født (1=ja, 0=nej) 3

5 Variabel Forældrenes uddannelse M har grundsskoleudd. Beskrivelse Morens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) M har gymnasial udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) M har faglig udd. M har kort videreg. udd. M har mellemlang videreg. udd. M har lang videreg. udd. M har uoplyst udd. Morens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Morens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Morens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående, når barnet er 15 år uddannelse (1=ja, 0=nej) Morens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Der findes ingen uddannelsesoplysninger om moren, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) F har grundsskoleudd. Farens højest fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) F har gymnasial udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en gymnasial uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) F har faglig udd. F har kort videreg. udd. F har mellemlang videreg. udd. F har lang videreg. udd. F har uoplyst udd. Farens højest fuldførte uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Farens højest fuldførte uddannelse er en kort videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Farens højest fuldførte uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Farens højest fuldførte uddannelse er en lang videregående uddannelse, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Der findes ingen uddannelsesoplysninger om faren, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning M er lønmodtager Moren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) M er selvst./medhj. ægtefælle M er under uddannelse M får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) M tilhører øvr. uden for arbejdsmark. F er lønmodtager F er selvst./medhj. ægtefælle F er under uddannelse F får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) F tilhører øvr. uden for arbejdsmark. Moren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det år hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Moren tilhører arbejdsmarkedstilknytningsgruppen øvrige uden for arbejdsmarkedet i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren er lønmodtager i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren er selvstændig eller medhjælpende ægtefælle i det år hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren er under uddannelse i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren modtager kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Faren tilhører arbejdsmarkedstilknytningsgruppen øvrige uden for arbejdsmarkedet i det år, hvor barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) 4

6 Variabel Beskrivelse Forældrenes indkomst, Morens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af egen virksomledighed og formue hed) i kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er moren kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er morens M's erhvervsindkomst erhvervsindkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0. F's erhvervsindkomst (M's erhvervsindk.)*(bor ikke hos M) (F's erhvervsindk.)*(bor ikke hos F) M's ledighedsgrad F's ledighedsgrad (M's ledighedsgrad)*(bor ikke hos M) (F's ledighedsgrad)*(bor ikke hos F) M's formue F's formue (M's formue)*(bor ikke hos M) Farens erhvervsindkomst (løn, sygedagpenge samt overskud af egen virksomhed) i kroner (i faste 1996-priser) i det år, hvor barnet er 15 år. Er faren kategoriseret som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle, eller er farens erhvervs-indkomst negativ, er erhvervsindkomsten sat lig med 0. Variablen er lig morens erhvervsindkomst, hvis barnet ikke bor sammen med moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Variablen er lig farens erhvervsindkomst, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Morens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent Farens ledighedsgrad, når barnet er 15 år, i procent Variablen er lig morens ledighedsgrad, hvis barnet ikke bor sammen med moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Variablen er lig farens ledighedsgrad, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. Morens skattepligtige nettoformue i kroner, i faste 1996-priser Farens skattepligtige nettoformue i kroner, i faste 1996-priser Variablen er lig morens formue, hvis barnet ikke bor sammen med moren som 15-årig. Ellers er variablen lig med 0. (F's formue)*(bor ikke hos F) Variablen er lig farens formue, hvis barnet ikke bor sammen med faren som 15- årig. Ellers er variablen lig med 0. Boligforhold Bor i ejerbolig Bor i lejebolig Bor i ikke-kategoriseret boligtype Ingen oplysninger om boligtypen Antal værelser pr. person Antal værelser pr. person er uoplyst Boligen ligger i udsat boligområde Barnet bor i en ejerbolig eller andelsbolig sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor i en lejebolig sammen med en eller begge forældre når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor i en ikke-kategoriseret bolig sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år (1=ja, 0=nej) Barnet bor sammen med en eller begge forældre, når barnet er 15 år, men der findes ikke oplysninger om boligens ejerforhold (1=ja, 0=nej) Antal værelser (ekskl. køkken, bad og toilet) pr. person i husstanden Der findes ingen oplysninger om antal værelser pr. person i husstanden (eller kvaliteten af oplysninger er vurderet som værende for dårlige) (1=ja, 0=nej) Den bolig, som barnet bor i sammen med en eller begge forældre, er beliggende i et boligområde, som har fået støtte fra Byudvalgets midler til boligsociale aktiviteter eller ansættelse af en eller flere beboerrådgivere (1=ja, 0=nej) 5

7 Foruden data for familiemæssig baggrund indgår indikatorvariabler for personlige karakteristika: fødselsår, køn og etnisk baggrund. I de statistiske analyser er dreng referencekategori for køn og dansker for etnisk baggrund. Bestemmelsen af etnisk baggrund følger Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, jf. Danmarks Statistik (1997) og Pedersen (1991), idet dog kategorierne indvandrer og efterkommer alene omfatter personer fra tredjelande, dvs. lande uden for Norden, Vesteuropa og Nordamerika. Når indikatorvariabler for fødselsår er inddraget, er det fordi, vilkårene for de forskellige kohorter kan være forskellige pga. fx institutionelle ændringer i uddannelsessystemet. Indikatorvariablen for køn (pige) er medtaget, da der kan være forskelle mellem kønnene mht. forskellige valg og resultater i uddannelsessystemet. Indikatorvariablerne for etnisk baggrund er inddraget ud fra en hypotese om, at indvandrere og efterkommere kan have særlige problemer relateret til bl.a. sprog og kultur, som gør det sværere for dem at klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 1) Som beskrevet i tabel 2.1 indgår et stort antal forklarende variabler vedrørende personens familiemæssige forhold, herunder: søskende, om forældrene bor sammen eller er skilt og hvem barnet bor hos, samt forældrenes uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, erhvervsindkomst, formue og boligforhold. De er alle bestemt med udgangspunkt i det år, hvor personen var 15 år. Analysen kunne raffineres på dette punkt, idet man kunne inddrage oplysninger om forældrene i andre år. For eksempel kunne man beregne forældrenes indkomst som et gennemsnit over flere år, og definitionen af søskendevariablerne kunne også baseres på oplysninger på et tidligere tidspunkt end det år, hvor personen er 15 år, hvorved det ville være muligt at identificere ældre søskende, jf. diskussionen nedenfor. Problemet ved at inddrage oplysninger om flere år er for det første, at antallet af personer, der kan indgå i analyserne, derved mindskes: Forældreoplysninger ved det tidspunkt, hvor barnet er 15 år, findes for de børn, der er født i 1965 eller senere, mens forældreoplysninger ved 10-års-alderen findes for de børn, der er født i 1970 eller senere (jf. bilag 1); anvendelse af forældreoplysninger fra 10-års-alderen ville altså betyde udelukkelse af fem årgange fra analysen. Et andet problem ved inddragelse af forældreoplysninger for flere år er, at kategoriseringen af forældrene i forhold til bl.a. arbejdsmarkedstilknytning og boligforhold kan blive mere kompliceret. Når der er medtaget variabler for søskende, er det fordi, andre undersøgelser har vist, at antallet af søskende har betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Der estimeres ofte positive effekter af at være enebarn eller den ældste i en søskendeflok. En forklaring, som ofte fremføres, er, at omfanget af stimulation fra voksne er afgørende 1) Det forventes dog ikke nødvendigvis, at indikatorvariablerne for indvandrere og efterkommere har negative effekter på, hvordan de unge klarer sig, hvilket først og fremmest hænger sammen med, at deres forældres uddannelsesniveau generelt er undervurderet i registeroplysningerne. Der er således ofte ikke registeroplysninger om deres forældres uddannelse, da kun uddannelser gennemført i Danmark er registreret. De estimerede koefficienter til indikatorvariablerne for indvandrere og efterkommere kan således til dels opveje denne undervurdering af forældrenes uddannelsesniveau. 6

8 for et barns intellektuelle udvikling, og at børn fra større familier får mindre forældrekontakt. Den ældste i en søskendeflok får mest voksenkontakt, idet barnet jo er enebarn,indtil det næste barn bliver født. En anden forklaring er, at for en given indkomst og formue er de økonomiske vilkår bedst, jo mindre familien er. Børn fra store familier vil således sandsynligvis modtage mindre investeringer i deres human-kapital fra forældrene, både pga. tidsmæssige og økonomiske begrænsninger (se fx Parsons, 1975, og Ermisch og Francesconi, 1997). En anden forklaring kan være, at det ældste barn måske i højere grad er underlagt et pres fra forældrene, som typisk ønsker, at deres børn klarer sig godt uddannelsesmæssigt. Der er to variabler for søskende. For det første antal søskende, dvs. antal børn mellem 0 og 17 år i den familie, hvor barnet bor som 15-årig. For det andet variablen har yngre søskende, hvilket er en indikatorvariabel for, om der er yngre børn i alderen 0-14 år i den familie, hvor barnet bor som 15-årig. Variablerne vedrører derfor primært yngre søskende og kan foruden egentlige søskende omfatte halvsøskende og stedsøskende. I de tilfælde, hvor forældrene er flyttet fra hinanden, kan det endvidere være, at ikke alle yngre søskende registreres som søskende. På baggrund af ovenstående er hypotesen, at antal søskende har en negativ effekt på, hvordan barnet klarer sig uddannelsesmæssigt, mens effekten af indikatorvariablen for, om barnet har yngre søskende, forventes at være positiv, idet sandsynligheden for, at barnet er det ældste givet antallet af søskende 0-17 år er større, hvis der er yngre søskende. De forskellige variabler for, om forældrene bor sammen, og hvem barnet bor sammen med, er medtaget, da tidligere undersøgelser har vist, at opløsning af familien har en negativ effekt på, hvor langt de unge når i uddannelsessystemet. Dette kan forklares med, at forældrenes investering af tid og økonomiske ressourcer i børnenes humankapital påvirkes negativt (se fx Ermisch og Francesconi, 1997, Weiss og Willis, 1985, og McLanahan and Sandefur, 1994). En evt. stedforælder kan mindske problemerne mht. den tid og de økonomiske ressourcer, der investeres i barnet, men kan samtidig ofte skabe personlige konflikter, som påvirker barnets uddannelsesvalg negativt. En anden grund til, at familieopløsning kan påvirke børnene negativt, er, at det ofte vil være forbundet med flytning af bopæl og evt. skoleskift og deraf følgende tab af kontakt med venner mv. I de statistiske analyser er referencekategorien, at barnet bor hos begge forældre ( Bor hos MF ). I de empiriske modeller er der inddraget dummyvariabler, som angiver, om der findes oplysninger om henholdsvis moren og faren i registrene, når barnet er 15 år gammel. Årsagen til, at der ikke findes oplysninger om en forælder, kan være, at denne forælder er død eller er bosat i udlandet. Der kan desuden være tilfælde, hvor moren ikke har kunnet eller ikke har ønsket at oplyse, hvem faren til barnet er. Hvis ikke der findes oplysninger om en forælder, sættes den pågældende dummyvariabel lig med 1, og alle øvrige variabler i modellen, som bygger på oplysninger om denne forælder, sættes lig med 0 (med undtagelse af variablerne, som dels angiver, om barnet bor sammen med en eller begge forældre, og dels karakteriserer forældrenes samlivsforhold). Når børnene er 15 år har ca. 92% oplysninger om begge forældre. Omkring 1% mangler oplysninger om 7

9 moren, mens op mod 7% mangler oplysninger om faren. Kun 0,3% mangler oplysninger om begge forældre. Den forventede effekt af, at der ikke er oplysninger om en forælder i registrene, er usikker. For det første kan der som nævnt være flere årsager til, at oplysningerne mangler, og for det andet sættes fx indkomst og formue for den pågældende forælder lig nul, ligesom forælderen kategoriseres til ikke at have højere uddannelse end grundskolen (jf. nedenfor). En positiv estimeret koefficient til fx indikatoren for, at oplysninger om faren mangler, kan således bl.a. opveje, at faren i nogle tilfælde bor i udlandet og har en høj indkomst og en videregående uddannelse. Indikatorvariablerne for, om henholdsvis moren og faren var teenagere, da barnet blev født, forventes at have en negativ uddannelsesmæssig effekt på barnet, bl.a. fordi de økonomiske vilkår for familien de første af barnets leveår sandsynligvis har været relativt dårlige. Det har også været forsøgt med andre variabler for forældrenes alder, herunder indikatorer for om forældrene var over 40 år, da barnet blev født, men de viste sig at være insignifikante. Tidligere undersøgelser viser entydigt, at forældrenes uddannelsesbaggrund har stærkt signifikante effekter på de unges uddannelsesvalg (uanset om der i estimationerne indgår variabler for de unges boglige færdigheder, som er en af de kanaler, hvorigennem forældrenes uddannelsesbaggrund påvirker de unges uddannelsesvalg). Det gælder både danske undersøgelser, jf. fx Rasmussen (1993), Hansen (1995), Jensen, Mogensen og Holm (1997) og Davies, Heinesen og Holm (1999), samt et utal af udenlandske undersøgelser, jf. fx Mare (1980), Kodde og Ritzen (1987), Micklewright (1989), Wojtkiewicz (1993), og Ermisch og Francesconi (1997). I denne undersøgelse er derfor medtaget en række kategoriserede variabler for forældrenes uddannelsesniveau, jf. tabel 2.1. Referencekategorien i de statistiske analyser er, at moren henholdsvis faren ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen. Der er også medtaget kategoriserede variabler for forældrenes arbejdsmarkedsstatus: Lønmodtager (referencekategori), selvstændig/medhjælpende ægtefælle, under uddannelse, kontanthjælpsmodtager (ikke tilmeldt arbejdsformidlingen) og øvrige uden for arbejdsmarkedet. Om fortolkningen af de estimerede koefficienter til kategorien selvstændig/medhjælpende ægtefælle skal bemærkes, at deres erhvervsindkomst er sat til nul, da selvstændiges skattepligtige indkomst kan svinge meget fra år til år og ofte er negativ, jf. nedenfor. Som det vil fremgå af de følgende afsnit estimeres ofte en positiv effekt af kategorien selvstændig erhvervsdrivende for de unges resultater i uddannelsessystemet. Dette kan imidlertid ikke entydigt fortolkes i retning af, at det er en fordel at have forældre, som er selvstændige erhvervsdrivende (i forhold til hvis de var lønmodtagere), idet effekten oftest ville blive insignifikant, hvis selvstændiges indkomst blev sat lig gennemsnittet for lønmodtagere i stedet for til nul. Ledighedsgraden for de forældre, der er i arbejdsstyrken, indgår også som forklarende variabel. Hypotesen er, at en høj ledighedsgrad for forældrene påvirker de unges uddannelsesmæssige resultater negativt, bl.a. fordi det kan være forbundet med usikre økonomiske forhold og sociale og personlige problemer. Der kan dog også være modgående 8

10 effekter. Da arbejdsløshedsdagpenge ikke er med i indkomstudtrykket, afspejler den estimerede koefficient til ledighedsgraden således også en positiv effekt på indkomsten (jo højere ledighed, desto større dagpengeindkomst). Man kan også tænke sig en positiv effekt af en høj ledighedsgrad givet indkomst og formue, hvis forældre med høj ledighedsgrad har bedre tid til at tage sig af deres børn. Forældrenes erhvervsindkomst og formue forventes at have en positiv effekt på de unges uddannelsesmæssige resultater, idet gode økonomiske vilkår, alt andet lige, øger mulighederne for at skabe gode rammer om børnenes opvækst og i det hele taget for at investere i børnenes humankapital. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at høj indkomst kan afspejle, at forældrene har lang arbejdstid (vi har ikke variabler for arbejdstid eller timeløn med i analyserne). En høj indkomst og dermed gode økonomiske vilkår for investering i børnenes humankapital kan således til dels modsvares af større tidsmæssige begrænsninger. Det kan fx tænkes, at det i nogle tilfælde er en fordel i relation til børnenes udvikling, at den ene forælder (typisk moren) er hjemmegående og dermed ikke har nogen erhvervsindkomst. Modellen indeholder også interaktionsled mellem på den ene side forældrenes indkomst, formue og ledighedsgrad, og på den anden side indikatorvariabler for om barnet ikke bor hos den pågældende forælder. Hypotesen er, at en forælders indkomst, formue og ledighedsgrad betyder mindre, hvis barnet ikke bor hos forælderen. Hypotesen er oplagt, idet forældrene i så fald ikke deler husstand. En yderligere begrundelse kan være, at forælderen, der ikke bor sammen med barnet, vil investere færre økonomiske ressourcer i sit barn, pga. den mindskede indflydelse på, hvordan ressourcerne bruges (se fx. Weiss og Willis, 1985). Det forventes således, at koefficienterne til interaktionsledene har modsat fortegn af koefficienterne til henholdsvis indkomst, formue og ledighedsgrad. Forhold vedrørende den bolig, barnet har boet i, kan være yderligere indikatorer for de sociale og økonomiske opvækstvilkår og dermed relevante for uddannelsesvalg og resultater. Der er anvendt tre typer af variabler for den bolig, barnet boede i som 15-årig. For det første kategoriserede variabler for boligtype: ejerbolig (eller andelsbolig; referencekategori), lejebolig, ikke-kategoriseret bolig og ingen oplysninger om boligtype. Det forventes, at effekten af at bo i en lejebolig frem for en ejerbolig er negativ, bl.a. fordi boligtype som nævnt kan være indikator for sociale og økonomiske opvækstvilkår, og fordi der i gennemsnit er mindre støj og bedre udendørsfaciliteter i forbindelse med ejerboliger, der formentlig også i gennemsnit har en bedre bygnings- og vedligeholdelsesstandard. For det andet indgår antal værelser pr. person, som ventes at have en positiv effekt. Og for det tredje en indikator for, om personen som 15-årig boede i et socialt udsat boligområde, hvilket forventes at have negativ effekt. 2.2 Definition af referenceperson En del af de opstillede modeller er logit-modeller. For disse modeller gælder, at effekten af, at en forklarende variabel ændres, afhænger af niveauet for alle forklarende variabler i modellen. Med andre ord vil en given ændring i en forklarende variabel generelt ikke 9

11 have samme betydning for to forskellige personer. Dette er baggrunden for at illustrere modellernes egenskaber med udgangspunkt i en person med bestemte karakteristika (vedrørende personen selv, personens familie og den kommune, personen boede i som 15-årig). Disse karakteristika er valgt så de svarer til referencekategorierne for de kategoriserede variabler, der indgår i de statistiske modeller. For kontinuerte variabler (som fx forældrenes indkomst og formue) er valgt værdier, der er typiske for personer, der tilhører disse referencekategorier. Personen med de valgte karakteristika kaldes i det følgende for referencepersonen. Det antages, at referencepersonen er en dreng, født i 1970 og kategoriseret som dansker. Personen har ingen søskende og bor sammen med begge forældre som 15-årig. Der er således oplysninger om begge forældre i datamaterialet. Hverken moren eller faren var under 20 år, da barnet blev født. Begge forældre er lønmodtagere med en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og de er ikke berørt af ledighed. Erhvervsindkomsten er på kroner for moren og kroner for faren. Moren 2) og faren har en formue på henholdsvis 0 og kroner. Familien bor i en ejerbolig med 4 værelser (ekskl. køkken, bad og toilet), hvilket betyder, at der er 1,33 værelser pr. person. Boligen ligger ikke i et udsat boligområde. For de variabler, der karakteriserer skolekommunen, er valgt værdier, som er tæt på gennemsnittet for kommunerne. I estimationer med forklarende variabler for skoleforløbet i klasse gælder for referencepersonen, at han går i en kommunal folkeskole i klasse uden skoleskift, omgang eller afbrydelser; ved folkeskolens afslutning tager han fire prøver, hvoraf de to er udvidede. I tabel 2.2, der beskriver estimationsresultaterne vedrørende gennemførelse af en ungdomsuddannelse, er referencepersonen brugt som udgangspunkt for en beregning af, hvor meget sandsynligheden for gennemførelse af en ungdomsuddannelse ændres, når de forklarende variabler øges med en enhed i forhold til referenceværdierne. 2.3 Estimationsresultater Alle estimationer er karakteriseret ved, at variablerne for familiebaggrund (set under ét) som ventet er stærkt signifikante, og at de estimerede koefficienter til de enkelte variabler for familiebaggrund i langt de fleste tilfælde har de forventede fortegn. Navnlig har følgende grupper af variabler vedrørende familiebaggrund stor betydning: familiestruktur (om forældrene bor sammen, hvem af forældrene barnet bor hos), forældrenes uddannelse og ledighedsgrad, farens indkomst og formue, samt boligforhold (lejebolig kontra ejer/ andelsbolig, og antal kvadratmeter pr. person). Morens erhvervsindkomst er insignifikant 2) Fastsættelsen af erhvervsindkomsten og formuen er baseret på beregninger af den gennemsnitlige erhvervsindkomst og formue for forsørgere, der bor sammen i en ejerbolig, og hvor de begge er ufaglærte lønmodtagere, som ikke er berørt af ledighed. De valgte værdier for erhvervsindkomsten og formuen ligger altså tæt på de faktiske gennemsnitlige erhvervsindkomster og formuer for familier, som har disse karakteristika. 10

12 i de fleste estimationer, hvilket som nævnt kan afspejle, at erhvervsindkomst er positivt korreleret med arbejdstid Logit-model for sandsynligheden for gennemførelse af ungdomsuddannelse Det vil føre for vidt at beskrive alle estimationsresultaterne grundigt her. Det er derfor valgt alene at give en detaljeret beskrivelse af resultaterne af logit-estimationen for sandsynligheden for som 25-årig at have gennemført en ungdomsuddannelse. Estimationerne for andre valg og resultater i uddannelsessystemet efter grundskolen omtales dog kort i afsnit I logit-modellen for sandsynligheden for som 25-årig at have gennemført en ungdomsuddannelse har den afhængige variabel to udfald: enten har man afsluttet en ungdomsuddannelse (den afhængige variabel er lig med 1) eller også har man ikke (den afhængige variabel er lig med 0). De estimerede parametre for de variabler, der er relevante for spørgsmålet om social arv, er vist i tabel 2.2. Der er vist to estimationer. I den første er der ikke medtaget variabler for skoleforløbet i klasse (herunder variabler for, om personen har skiftet skole, om han har gået i 10. klasse, om han har gået på efterskole, og for hvor mange prøver efter 9. og evt. 10. klasse personen har taget), mens sådanne variabler er medtaget som forklarende variabler i den anden estimation. Det er klart, at disse variabler er påvirket af familiebaggrund (bl.a. kan antal prøver efter 9. og 10. klasse opfattes som en indikator for boglige færdigheder), hvorfor det ikke er overraskende, at de estimerede effekter af variablerne for familiebaggrund er mindre (numerisk) i den anden estimation end i den første. For de enkelte variabler er vist parameterestimater, standardafvigelser og signifikansniveau (* angiver signifikans på 5% niveau, ** på 1% niveau og *** på 0,1% niveau). Desuden er vist effekten på sandsynligheden (P) for at gennemføre en ungdomsuddannelse af en stigning på en enhed i de forklarende variabler, jf. kolonnen effekt. Tallene i denne kolonne er beregnet med udgangspunkt i en referenceperson (jf. ovenfor) og angiver, hvor mange procent sandsynligheden P ændres, når den pågældende forklarende variabel øges med en enhed i forhold til, hvad der karakteriserer referencepersonen, mens de øvrige forklarende variabler holdes fast på de værdier, der gælder for referencepersonen. Der er altså tale om den procentvise ændring i sandsynligheden P som følge af en absolut ændring på en enhed i den forklarende variabel (x): effekt = 100 (dp/dx)/p. Størrelsen af denne effekt afhænger altså af niveauet for P for referencepersonen (og af de estimerede parametre). Dette niveau er sidst i tabellen angivet med symbolet P(Xo). I tabel 2.2 ses således, at referencepersonen har en sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse på 73-74%. For indikatorvariabler (fx bor hos enlig mor ) måler effekt effekten af at skifte kategori i forhold til referencepersonen (som bor hos begge forældre); fx mindskes sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse med 13% (dvs. med ca. 9 procentpoint, fra 73% til 64%) i den første estimation, hvis personen bor hos enlig mor som 15-årig i forhold til, hvis personen bor hos begge forældre (som bor sammen). For kontinuerte variabler er der tale om effekten af en stigning på en enhed 11

13 (for forældrenes erhvervsindkomst en stigning på kr. og for forældrenes formue en stigning på kr.). Nederst i tabellen er også angivet gennemsnittet for den afhængige variabel, som her angiver andelen af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse; denne andel, der også kan fortolkes som den gennemsnitlige (ubetingede) sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er 76%, og altså meget tæt på P(Xo). Nederst i tabellen er også vist likelihood-værdien (eller rettere -2log-likelihoodværdien) og forskellige mål for modellens fit. I logit-estimationerne kan vi ikke beregne 2 en sædvanlig R teststørrelse, for hvor godt modellen forklarer variationen i data. Som 2 alternativ er beregnet en række teststørrelser, der minder om R. Disse betegnes Pseudo R, McFaddens R, Effrons R og count R ; de er nærmere beskrevet i fx Maddala (1989). Jo større disse mål er, jo bedre er modellen, men som det ses, har de et meget forskelligt niveau. Det er ikke overraskende, at modellen med de mellemkommende variabler for 2 skoleforløbet i klasse har væsentlig højere værdier for R -målene og log-likelihood. Når der ikke kontrolleres for variabler vedrørende skoleforløbet i klasse, herunder antal prøver i klasse, er der ingen signifikant effekt af køn, mens der er en signifikant negativ effekt af at være pige, når der kontrolleres for disse variabler. En årsag til denne forskel er, at piger tager signifikant flere prøver end drenge, og at antallet af prøver har en særdeles stærk positiv effekt på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For et givet skoleforløb og et givet antal prøver klarer pigerne sig altså dårligere end drengene. At de alligevel får en ungdomsuddannelse i lige så stort omfang som drengene skyldes, at de bogligt set klarer sig bedre i skolen (de tager flere prøver). Ifølge estimaterne til indikatorvariablerne for indvandrere og efterkommere har disse grupper tilsyneladende ikke signifikant mindre sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Det skyldes dog især, at der er en stor varians på koefficientestimaterne, idet koefficientestimaterne har en stor absolut værdi. Den store varians kan muligvis bl.a. skyldes, at der er ret stor forskel på unge fra forskellige nationaliteter blandt indvandrere og efterkommere. En undersøgelse af Hummelgaard m.fl. (1998) viser således, at der er stor forskel på, hvordan unge fra forskellige lande klarer sig i uddannelsessystemet. Desuden vil forældrene til de fleste indvandrere og efterkommere være registreret med uoplyst uddannelse (fordi deres uddannelse ikke er taget i Danmark), hvilket påvirker sandsynligheden for, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse på omtrent samme måde, som hvis forældrene ikke havde nogen uddannelse ud over grundskolen (jf. den lille negative koefficient til variablen Moren har uoplyst uddannelse og den lille positive koefficient til Faren har uoplyst uddannelse ). Det vil sige, at de estimerede negative (men statistisk insignifikante) effekter af at være indvandrer eller efterkommer skal ses i forhold til en dansker med ufaglærte forældre, selv om forældrene til en stor del af de unge indvandrere og efterkommere har en faglig eller videregående uddannelse fra deres hjemland. De mangelfulde registeroplysninger for indvandreres uddannelsesbaggrund kan altså være en årsag til de store standardafvigelser på parameterestimaterne for Indvandrer og Efterkommer. 12

14 Har personen mange søskende, mindsker det som ventet sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Har personen som 15-årig kun en søskende mellem 0-17 år, og er denne 0-14 år, øges sandsynligheden derimod i forhold til ikke at have nogen søskende. Det har som ventet stor betydning, om barnet bor sammen med begge forældre. Bor barnet kun sammen med den ene forælder mindskes sandsynligheden for at afslutte en ungdomsuddannelse markant (med ca. 15% i den første model og 5-10% i den anden). Og bor barnet hverken sammen med moren eller faren, er dette endnu mere udtalt (idet sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse reduceres med ca. 30% i den første model og ca. 20% i den anden). Det har ingen signifikant betydning, om forældrene bor sammen i det tilfælde, hvor barnet ikke bor sammen med forældrene. Den estimerede effekt er dog positiv, hvilket man også skulle forvente, da det forhold at forældrene bor sammen, er en indikation på, at barnets familiemæssige forhold er relativt stabile. At de estimerede effekter er væsentlig mindre i den anden model end i den første skyldes som nævnt, at en del af effekten af familiestruktur på sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse virker via skoleforløbet i klasse, herunder antallet af prøver (bor personen ikke hos begge forældre i 15-års-alderen aflægges signifikant færre prøver, ifølge estimationsresultater med antal prøver som afhængig variabel). Var moren eller faren teenager da barnet blev født, mindskes barnets sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau har meget stor betydning for, om børnene får en ungdomsuddannelse. Har faren eller moren et højere uddannelsesniveau end grundskolen, øges barnet sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse med 8-20% (alt efter hvilken model og hvilket uddannelsesniveau vi ser på). Der er en tendens til, at jo flere år, forældrenes uddannelse har varet, jo større er børnenes sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Der er dog ikke i alle tilfælde tale om signifikante forskelle i koefficienterne til de forskellige variabler for forældreuddannelse. Unge med mødre uden for arbejdsmarkedet (dvs. at de ikke er i job og heller ikke aktivt søger beskæftigelse) får i mindre omfang en ungdomsuddannelse end unge, som har en mor, der er på arbejdsmarkedet. Især unge med mødre, der får kontanthjælp uden at være tilmeldt Arbejdsformidlingen, har en formindsket sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Det har derimod ingen signifikant betydning, om faren er på arbejdsmarkedet, når der kontrolleres for de øvrige variabler, herunder farens erhvervsindkomst og formue (som er stærkt signifikante). Af estimationsresultaterne ser det ud som om, det øger børnenes sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse hvis faren er selvstændig. Her skal man dog som nævnt være opmærksom på det forhold, at farens og morens erhvervsindkomst er sat lig med nul, hvis de kategoriseres som selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Sættes de selvstændiges indkomst lig med den gennemsnitlige erhvervsindkomst for lønmodtagere, forsvinder signifikansen af dummyvariablen, som angiver, om faren er selvstændig. Farens erhvervsindkomst har en signifikant betydning for uddannelsesvalget. En stigning i farens erhvervsindkomst på eksempelvis kroner øger chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse med 3-4%. Farens erhvervsindkomst synes endvi- 13

15 dere at have samme betydning, uanset om barnet bor sammen med faren eller ej (idet variablen, der er dannet som et produkt af farens erhvervsindkomst og en dummyvariabel, som angiver, om barnet bor sammen med faren, er insignifikant og relativ lille numerisk set). Morens erhvervsindkomst har ingen signifikant betydning for, om barnet tager en ungdomsuddannelse. I stedet for forældrenes erhvervsindkomst er det forsøgt at anvende et beregnet mål for den disponible indkomst. Men erhvervsindkomsten har en bedre forklaringskraft i modellen end den beregnede disponible indkomst. Er forældrene berørt af ledighed, mindskes børnenes sandsynlighed for at afslutte en ungdomsuddannelse. Morens og farens ledighedsomfang har stort set samme betydning, hvis barnet bor sammen med begge forældre: Er ledighedsgraden 100% i stedet for 0, mindskes sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse med op mod 20%; dertil kommer effekten af en mindre erhvervsindkomst (mindskes farens erhvervsindkomst med kr., mindskes sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse med 6-8%, mens der som nævnt ikke er nogen signifikant effekt via morens erhvervsindkomst). Bor barnet ikke sammen med faren, har farens ledighedsgrad derimod ingen betydning: De estimerede koefficienter til de to variabler, hvor farens ledighedsgrad indgår, har numerisk set næsten samme værdi og modsat fortegn. Størrelsen af forældrenes formue har en signifikant positiv betydning for børnenes uddannelsesforløb. Numerisk set er effekten dog relativ lille. Barnets sandsynlighed for at opnå en ungdomsuddannelse øges eksempelvis kun med 0,3-0,4%, hvis farens formue øges med kroner. Bor personen i en lejebolig som 15-årig, mindskes sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Det samme er tilfældet, hvis boligen er placeret i et udsat boligområde. Jo bedre plads, der er i boligen (målt som antal værelser pr. person i husstanden), jo større er sandsynligheden for, at personen får en ungdomsuddannelse. 14

16 Tabel 2.2 Logit-model for, om de unge har afsluttet en ungdomsuddannelse som 25-årige Forklarende variabler koeff. std. effekt koeff. std. effekt Pige 0,0029 0,0257 0,1-0,2475 *** 0,0284-6,7 Indvandrer -0,3175 * 0,1337-9,0-0,2929 0,1506-8,0 Efterkommer -0,2561 0,3947-7,2-0,4729 0, ,4 Antal søskende (0-17 år) -0,0890 *** 0,0227-2,4-0,0768 ** 0,0248-2,0 Yngre søskende (0-14 år) 0,2309 *** 0,0400 5,8 0,1674 *** 0,0433 4,1 Bor hos enlig M -0,4564 *** 0, ,3-0,2825 *** 0,0848-7,7 Bor hos M og stedfar -0,4784 *** 0, ,0-0,3452 *** 0,0886-9,5 Bor hos enlig F -0,4980 *** 0, ,7-0,1880 0,1467-5,0 Bor hos F og stedmor -0,5881 *** 0, ,6-0,3425 * 0,1670-9,5 Bor ikke hos FM -0,9953 *** 0, ,2-0,6744 *** 0, ,7 (FM bor sammen)*(bor ikke hos FM) 0,1528 0,2008 3,9 0,3383 0,2257 7,9 M er ikke i registret 0,0640 0,1739 1,7-0,0794 0,1921-2,1 F er ikke i registret 0,6115 *** 0, ,9 0,4515 *** 0, ,2 Teenage-M -0,1687 *** 0,0394-4,7-0,1411 *** 0,0427-3,7 Teenage-F -0,1638 * 0,0656-4,5-0,1599 * 0,0709-4,2 M har gymnasial udd. 0,6712 *** 0, ,0 0,3998 * 0,1954 9,2 F har gymnasial udd. 0,8426 *** 0, ,9 0,6484 *** 0, ,9 M har faglig udd. 0,5430 *** 0, ,6 0,3716 *** 0,0365 8,6 F har faglig udd. 0,3918 *** 0,0324 9,4 0,3229 *** 0,0349 7,6 M har kort videreg. udd. 0,6491 *** 0, ,6 0,4387 *** 0, ,0 F har kort videreg. udd. 0,5740 *** 0, ,2 0,4348 *** 0,0850 9,9 M har mellemlang videreg. udd. 0,7063 *** 0, ,6 0,3990 *** 0,1007 9,2 F har mellemlang videreg. udd. 0,7974 *** 0, ,1 0,5796 *** 0, ,7 M har lang videreg. udd. 1,0184 *** 0, ,5 0,8214 ** 0, ,7 F har lang videreg. udd. 0,9486 *** 0, ,5 0,7650 *** 0, ,8 M har uoplyst udd. -0,1907 *** 0,0476-5,3-0,1209 * 0,0520-3,2 F har uoplyst udd. 0,1702 ** 0,0536 4,3 0,1576 ** 0,0584 3,9 M er selvst./medhj. ægtefælle -0,0467 0,0626-1,3-0,0149 0,0670-0,4 F er selvst./medhj. ægtefælle 0,4397 *** 0, ,5 0,2963 *** 0,0662 7,0 M er under uddannelse 0,0621 0,2215 1,6 0,0689 0,2357 1,7 F er under uddannelse 0,2462 0,4236 6,2-0,0636 0,4279-1,7 M får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) -0,6432 *** 0, ,4-0,5266 *** 0, ,0 F får kontanthjælp (ikke tilmeldt AF) -0,2400 0,1596-6,7-0,2411 0,1733-6,5 M tilhører øvr. uden for arbejdsmark. -0,3148 *** 0,0518-9,0-0,2454 *** 0,0562-6,6 F tilhører øvr. uden for arbejdsmark. 0,0009 0,0740 0,0-0,0118 0,0801-0,3 M's erhvervsindkomst -0,0027 0,0025-0,1-0,0023 0,0026-0,1 F's erhvervsindkomst 0,0150 *** 0,0019 0,4 0,0104 *** 0,0020 0,3 (M's erhvervsindk.)*(bor ikke hos M) -0,0028 0,0064-0,1-0,0021 0,0071-0,1 (F*s erhvervsindk.)*(bor ikke hos F) -0,0009 0,0028 0,0 0,0011 0,0030 0,0 15

17 Forklarende variabler koeff. std. effekt koeff. std. effekt M's ledighedsgrad -0,0064 *** 0,0008-0,2-0,0054 *** 0,0009-0,1 F's ledighedsgrad -0,0069 *** 0,0010-0,2-0,0061 *** 0,0011-0,2 (M's ledighedsgrad)*(bor ikke hos M) 0,0033 0,0025 0,1 0,0021 0,0028 0,1 (F's ledighedsgrad)*(bor ikke hos F) 0,0081 *** 0,0018 0,2 0,0071 *** 0,0019 0,2 M's formue 0,0355 *** 0,0081 0,9 0,0188 * 0,0084 0,5 F's formue 0,0169 *** 0,0025 0,4 0,0100 *** 0,0025 0,3 (M's formue)*(bor ikke hos M) -0,0160 0,0354-0,4-0,0004 0,0395 0,0 (F's formue)*(bor ikke hos F) -0,0072 0,0086-0,2 0,0006 0,0093 0,0 Bor i lejebolig -0,3626 *** 0, ,4-0,2788 *** 0,0386-7,6 Bor i ikke-kategoriseret boligtype -0,0942 0,0984-2,6-0,0543 0,1064-1,4 Ingen oplysninger om boligtype -0,4466 ** 0, ,0-0,3891 * 0, ,8 Antal værelser pr. person 0,3955 *** 0,0376 9,5 0,2588 *** 0,0395 6,2 Antal værelser pr. person er uoplyst 0,6426 ** 0, ,4 0,5789 ** 0, ,7 Boligen ligger i udsat boligområde -0,1354 * 0,0629-3,7-0,0963 0,0695-2,5 Gennemsnit af afhængig variabel 0,758 0,758 P(Xo) 0,734 0,744-2(Log-likelihood) Pseudo R2 0,067 0,134 McFaddens R2 0,114 0,217 Effrons R2 0,130 0,248 Count R2 0,775 0,807 Antal observationer Anm. Øvrige forklarende variabler er: Konstantled, dummy-variabler for fødselsår (estimationen omfatter de seks årgange født ), variabler vedrørende skolekommunen (andel tosprogede børn fra trejdelande, gennemsnitlig ledighedsprocent, andel med faglig uddannelse, andel med videregående uddannelse, dummy-variabel for hovedstadsregionen, nettodriftsudgifter pr. elev i folkeskolen). I den anden estimation er endvidere inddraget variabler for skoleforløbet i klasse (afslutning af klassetrin i utide, skoleskift/omgænger, skift til privat grundskole, efterskole eller anden skoletype i 9. og 10. klasse, fravalg af 10. klasse, antal almindelige og udvidede prøver efter 9. og 10. klasse, dummy-variabel for manglende prøveoplysninger) Estimationer for andre uddannelsesvalg og -resultater I dette afsnit omtales kort nogle af hovedresultaterne fra estimationer af modeller for andre valg og resultater i uddannelsessystemet efter afslutningen af grundskolen. Der er estimeret en logit-model for sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse, og ikke overraskende ligner resultaterne meget dem fra tabel 2.2 vedrørende gennemførelse af en ungdomsuddannelse. 16

18 Det samme er tilfældet for en logit-model for gennemførelse af gymnasial uddannelse, givet gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Her skal dog bemærkes, at koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, bliver mindre, mens koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en gymnasial eller en videregående uddannelse, bliver væsentlig større end i tabel 2.2. Desuden bliver forældrenes ledighedsgrad insignifikant. Det samme gælder variablerne for, at personen som 15-årig boede hos en enlig mor eller hos moren og en stedfar. Forældrenes uddannelsesniveau har også stor betydning for karaktergennemsnittet ved gymnasiale uddannelser (for de unge der tager en sådan uddannelse). Ifølge estimationsresultatet for en OLS-model øges karaktergennemsnittet alt andet lige med over et halvt procentpoint, hvis moren har en lang videregående uddannelse i forhold til, hvis hun ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen. Til gengæld har variablerne for familiestruktur ikke signifikant effekt på karaktergennemsnittet. Resultaterne af estimation af en logit-model for sandsynligheden for som 25-årig at være i gang med eller at have afsluttet en videregående uddannelse ligner i høj grad resultaterne fra tabel 2.2. Som for valg af gymnasial uddannelse gælder dog, at koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, bliver mindre, mens koefficienterne til variablerne for, at forældrene har en gymnasial eller en videregående uddannelse, bliver væsentlig større end i tabel Uddannelsesvalg og hypotesen om relativ risikoaversion I arbejdspapiret The relative risk aversion hypothesis of educational choice (af Richard B. Davies, Eskil Heinesen og Anders Holm; 1999) udledes og testes implikationer af hypotesen om, at uddannelsesvalg på forskellige trin i uddannelsessystemet er påvirket af relativ risikoaversion, dvs. at uddannelsesvalg foretages med henblik på at minimere risikoen for at ende på et lavere uddannelsesniveau end ens forældre. Hypotesen er baseret på en sociologisk teori for uddannelsesvalg, som er formuleret i Goldthorpe (1996) og Breen og Goldthorpe (1997). Implikationerne af hypotesen om relativ risikoaversion er generelt forskellige fra implikationerne af den grundlæggende økonomiske teori for uddannelsesvalg, humankapitalteorien. De udledte test af hypotesen om relativ risikoaversion er test af bestemte restriktioner på koefficienterne til variabler for forældrenes uddannelsesniveau. De af hypotesen afledte restriktioner afhænger af det analyserede uddannelsesvalg herunder på hvilket trin i uddannelsessystemet valget foretages. Datagrundlaget for analyserne er dels AKF s forløbsregister med forældrekoblinger, jf. afsnit 2 og bilag 1, dels data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1996 til tilfældigt udvalgte årige (blandt de 10% af disse årgange, der indgår i AKF s forløbsregister). Fra denne spørgeskemaundersøgelse (hvor besvarelsesprocenten var ca. 80) anvendes alene et indeks for de unges boglige færdigheder i grundskolen baseret på et uvægtet gennemsnit af indeks for deres egen vurdering af, hvor godt de passede skolearbejdet, samt af deres færdigheder i læsning, skrivning og matematik. Fra forløbsregistret benyttes først og fremmest oplysninger om de unges vej igennem uddannelsessy- 17

19 stemet og deres forældres uddannelse og indkomst. I det anvendte datasæt er der registerdata for perioden Analyserne vedrører uddannelsesvalgene for de seks ældste kohorter fra spørgeskemaundersøgelsen, dvs. de der var mellem år i 1996, i alt 4189 respondenter, hvoraf imidlertid 84 udelades pga. manglende registeroplysninger om forældrenes uddannelse. 3.1 Baggrund Der er en omfattende international litteratur om unges uddannelsesvalg. Størstedelen af litteraturen fokuserer på effekterne af forskellige variabler for familiebaggrund, se fx Mare (1980), Kodde og Ritzen (1987), Micklewright (1989), Wojtkiewicz (1993), Butcher og Case (1994), Ermisch og Francesconi (1997) og Dearden, Machin og Reed (1997). De fleste empiriske modeller, der estimeres, er relativt simple, og kan fortolkes som humankapitalmodeller på reduceret form, men kan også gives andre fortolkninger. I mange empiriske analyser, hvor uddannelse måles kontinuert (som antal års uddannelse), benyttes modeller, der kan fortolkes som varianter af Galtons (1889) klassiske model for biologisk arv, hvor et karakteristikum for barnet beskrives som en lineær funktion af det tilsvarende karakteristikum for forældrene. Mulligan (1997a) indeholder en oversigt over estimationsresultater for modeller af denne type for social arv, både for uddannelse, indkomst, forbrug og formue; desuden er der i denne bog en omfattende teorigennemgang og teoriudvikling vedrørende forældres altruistiske adfærd i forhold til deres børn og udledning af implikationer heraf for spørgsmål relateret til social arv. I Mulligan (1997b) udledes og testes ni implikationer af humankapitalteorien, som adskiller sig fra implikationerne af Galtons model. Ifølge de fleste anvendelser af humankapitalteorien træffes uddannelsesvalg primært med henblik på at maksimere diskonteret forventet fremtidig indtjening minus uddannelsesomkostninger (herunder primært alternativomkostningerne ved at anvende tid på uddannelse). Der er estimeret nogle få strukturelle modeller for uddannelsesvalg med dette udgangspunkt, se fx Willis og Rosen (1979) og Hartog, Pfann og Ridder (1989). Akerlof (1997) argumenterer for, at den sædvanlige anvendelse af humankapitalteori på uddannelsesvalg kan være vildledende, fordi uddannelsesvalg har betydelige sociale konsekvenser for den enkelte gennem påvirkning af netværket af venner og familie. Akerlof fremhæver således, at en del af omkostningerne ved at fortsætte i uddannelsessystemet for unge med kortuddannede forældre kan være tab af kontakt med dele af deres sociale netværk. Dette kan også være konsekvensen af at forlade uddannelsessystemet tidligt for unge med højtuddannede forældre (selv om dette ikke fremhæves på samme måde af Akerlof). De flestes uddannelsesvalg vil derfor i høj grad være påvirket af venners og families normer. Fokuseringen på de sociale konsekvenser af uddannelsesvalg er i overensstemmelse med sociologiske og psykologiske teorier om uddannelsesvalg, som indikerer, at familiebaggrund (ligesom påvirkninger fra venner og boligkvarter) kan påvirke uddannelsesvalget gennem andre kanaler end dem, der er centrale i humankapitalteori (dvs. forventet indtjening og tidspræferencer). Konsekvensen heraf er selvsagt 18

20 ikke nødvendigvis, at beslutninger vedrørende uddannelse ikke træffes på et rationelt grundlag, men det er en konsekvens, at andre variabler end dem, der er centrale i humankapitalteorien, kan være vigtige. Goldthorpe (1996) og Breen og Goldthorpe (1997) har formuleret en teori, der i højere grad end humankapitalteorien er i overensstemmelse med Akerlofs syn på uddannelsesvalg som sociale beslutninger. Men mens Akerlof som nævnt fokuserer på omkostningerne ved at fortsætte i uddannelsessystemet for unge med kortuddannede forældre, fokuserer Breen og Goldthorpe på omkostningerne ved ikke at opnå mindst samme sociale status som ens forældre. Deres sociologisk orienterede teori, som de betegner som teorien om relativ risikoaversion, og som forudsætter en eller anden form for hierarkisk struktur af sociale klasser, går ud på, at uddannelsesvalg foretages med henblik på at minimere risikoen for at havne i en lavere social klasse end ens forældre. Risikoaversionsadfærden er altså bestemt relativt til forældrenes sociale klasse. Breen og Goldthorpe understreger, at deres teori (lige som humankapitalteorien, men i modsætning til mange sociologiske teorier) er en rational action theory, hvor individer træffer rationelle valg, givet deres evner og forventninger. I Davies, Heinesen og Holm (1999) udledes og testes implikationer af teorien om relativ risikoaversion. Teorien har forskellige konsekvenser på forskellige trin i uddannelsessystemet. Vi er i stand til at teste disse ved at udnytte de detaljerede danske registerbaserede data for individers vej igennem uddannelsessystemet. I analyserne identificeres sociale klasser med uddannelsesniveau. 3.2 Model og hypoteser Variablerne for forældrenes uddannelse og indkomst måles på det tidspunkt, hvor de unge er 15 år. Der skelnes mellem fem uddannelsesniveauer: Ufaglært (dvs. ingen uddannelse ud over grundskolen), erhvervsfaglig, kort videregående, mellemlang videregående og 3) lang videregående. Der defineres fem indikatorvariabler for forældreuddannelse baseret på maksimum af farens og morens uddannelsesniveau. For eksempel er variablen ED2 lig med 1, hvis forælderen med den højeste uddannelse er på niveau 2 (erhvervsfaglig uddannelse), ellers er ED2 lig 0. På tilsvarende måde defineres variablerne ED1, ED3, ED4 og ED5. I de statistiske analyser er ED1 referencekategori. I nogle af analyserne anvendes variablen EDLEV, som er lig med uddannelsesniveauet for den forælder, der har den højeste uddannelse, minus 1, dvs. at den er lig 0, 1, 2, 3 eller 4. Anvendelse af denne variabel svarer omtrent til at opgøre uddannelsesniveauet som antallet af års 3) Forældre, som er registreret med en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse, rubriceres som havende en kort videregående uddannelse. Baggrunden herfor er, at en del med gymnasial uddannelse efterfølgende har taget en uddannelse i privat regi, som ikke registreres, fx en bankuddannelse. 19

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund. Jacob Nielsen Arendt

Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund. Jacob Nielsen Arendt Fagligt niveau i efterskolen belyst ved karakterer korrigeret for forældrebaggrund Jacob Nielsen Arendt AKF Forlaget Marts 2003 1 2 Forord I efteråret 2001 blev årskarakterer og karakterer fra afgangseksamener

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst 30. oktober 2006 J.nr. 2773 tpj/meg/jp 33145949 70 e-mail tpj@akf.dk Akf working paper Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst Mette Gørtz Torben Pilegaard Jensen L:\TEKST\FORLAG\TPJ\2773 3F\working

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 6. marts 2015 Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data.

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde

Baggrundsvariabel Definition af baggrundsvariabel Datakilde LANDSBYGGEFONDEN 10. Datagrundlag for tvillingeværktøj Data i Tvillingeværktøjet Der indgår en række forskellige data i Tvillingeværktøjet. Data opdateres årligt, når der foreligger nye data. Dette gælder

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab

Læs mere

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Torben Pilegaard Jensen & Britt Østergaard Larsen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden Udpegning af skoler med tekniske uddannelser Publikationen Frafald på erhvervsskoler i Region Hovedstaden

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne om danske unge og unge fra etniske minoriteter

Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne om danske unge og unge fra etniske minoriteter Et frit valg? Unges overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne om danske unge og unge fra etniske minoriteter af Jill Mehlbye Pauline Hagensen Tue Halgreen AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Formålet

Læs mere

Effekter af aktiverings-indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere

Effekter af aktiverings-indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere Effekter af aktiverings-indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere Brian Krogh Graversen & Hanne Weise Arbejdsmarkedspolitik Arbejdspapir 02:2001 Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere