Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
|
|
- Anne Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige, den pædagogiske og den praktiske del af læreruddannelsen skal indgå i et nyt og forpligtende samspil, som skal styrke helheden og sammenhængen i udannelsen for de studerende. Samtlige fagbeskrivelser skal strammes op. Den stærke sammenhæng mellem læreruddannelsens pædagogiske fag, linjefag og praktikken skal fremgå af mål og CKF for uddannelsens fag og kurser. Der skal sættes stærkt fokus på det professionsrettede virke som lærer, undervisningsmetoder, der virker, undervisningsdifferentiering og på klasserumsledelse. Skole-hjemsamarbejdet skal stå centralt. De centrale områder fra det nuværende fællesfag skolen i samfundet indarbejdes i andre fag. Der skal sættes ind i forhold til evaluering og dokumentation af undervisningsforløb. Læreruddannelsens undervisning skal inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Det forpligtende samarbejde mellem de mellemlange videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen, og universiteterne skal styrkes, så det sikres, at den nyeste viden bliver brugt aktivt i undervisningen. Inddragelse af forskningsresultater m.v. skal fremgå af de enkelte fags CKF er. En fælles sætning for alle CKF er vil blive udarbejdet. I det omfang der er anledning til at supplere den fælles sætning med konkrete anvisninger for inddragelse af forskningsresultater i det pågældende fag, udarbejder CKF-grupperne udkast hertil. De relevante indholdsbeskrivelser af uddannelsens fag skal sikre, at kommende lærere får kendskab til metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevernes innovative kompetencer. Informationsteknologi og kommunikationsteknologi (IKT) skal integreres bedre i undervisningen i uddannelsen og derfor medtænkes i udarbejdelse af mål og CKF. Vejledende timetal indføres i læreruddannelsens fag, herunder praktikken. De relevante rektorforsamlinger inddrages ved fastsættelsen af regler herom. De vejledende timetal, som skal give en klar vejledning om, hvilke dele af faget der forudsætter den studerendes selvstændige studieaktivitet, og hvilke dele der forudsætter undervisning, skal fremgå af hvert CKF og skal derfor indtænkes i udarbejdelsen af mål og CKF for de enkelte fag og kurser samt praktik. Når forhandlingerne om vejledende timetal er afsluttet, vil CKF-grupperne blive orienteret. Ved udarbejdelse af mål og CKF tages udgangspunkt i fagets omfang i årsværk/ects-point. Der skal ved udformning af alle CKF er tages højde for, at læreruddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, som skal sikre, at de studerende får en forståelse af berøringsfladerne mellem og grænserne for egne og andres kompetencer og profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver. Det tværprofessionelle element, som tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, indebærer, at der skal være et samarbejde mellem læreruddannelsen og andre mellemlange videregående uddannelser. Prøvekrav for de enkelte fag skal indskrives i CKF erne, således at det tydeligt fremgår, hvad de studerende skal kunne ved afslutning af faget. Prøvekravene skal afspejle de kommende skærpede faglige krav og fagenes nye vægt og indhold. Krav til prøveformer vil fremgå af bekendtgørelsen. Samtlige initiativer gennemføres inden for de eksisterende økonomiske rammer. 1
2 2. Fællesfag 2.1. Generelt Klasserumsledelse: Lærernes kompetencer til at lede undervisningen og leve op til de særlige udfordringer, som urolige børn skaber bl.a. i indskolingen og i de yngre klasser, skal styrkes og beskrives nærmere i CKF erne. Skole-hjemsamarbejdet: Emner, der vedrører skole-hjemsamarbejdet, skal indarbejdes med større vægt i CKF erne. Det gælder bl.a. samtaleformer, forældre/lærerrelationer, læreren som vejleder, klasselærer og leder, samt deltagelse i skolens samlede planlægning og udvikling af undervisningen i samarbejde med både den enkelte klasses forældre og med forældre med særlige hverv som f.eks. plads i skolebestyrelser Pædagogiske fag Der skal tages højde for den ændrede årsværkstildeling og struktur af de pædagogiske fagområder. De pædagogiske fag tildeles isoleret set 0,55 årsværk samt 0,2 årsværk inden for hvert af de fire obligatoriske linjefag, jf. afsnit Hertil kommer samspillet med de syv nye store linjefag på 1,2 årsværk, jf. afsnit 4.3. De pædagogiske fag skal give de studerende grundlæggende specialpædagogiske redskaber. Undervisning af to-sprogede skal indgå som et element. Der skal tages højde for, at generel indsigt i det at undervise to-sprogede tillige skal indgå i alle linjefag på 1,2 årsværk, jf. afsnit 4.3., og at der findes et særskilt linjefag i dansk som andetsprog på 0,6 årsværk, jf. afsnit Fællesfagene skal indeholde et element af klasserumsledelse. Der skal øget fokus på skole-hjem-samarbejdet Særligt vedrørende almen didaktik og pædagogik Fagene pædagogik og almen didaktik skal fra det nuværende fællesfag skolen i samfundet tilføres følgende: - Forståelsen af lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed. - Udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) Med medborgerskabsudvidelsen skal faget yderligere sigte imod at sætte den kommende lærer i stand til at give eleverne en indføring i, hvad det vil sige at være borger i det danske demokrati og i det internationale samfund. I faget skal der arbejdes på at forberede skolens elever til demokratisk medborgerskab, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, at få indsigt i forskellen mellem politik, kultur og religion, at få indsigt i og forståelse for forskellige opfattelser af medborgerskab og politisk deltagelse og at lære at leve sammen med gensidig respekt for andres værdier. Den del af det nuværende fællesfag skolen i samfundet, der vedrører den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for skolens virksomhed, behandles i det nye fællesfag KLM. I CKF-udarbejdelsen skal medtænkes, at undervisningen med fordel kan tilrettelægges i samarbejde mellem lærere fra forskellige fag. 2
3 3. Praktik 3.1. Om rammerne for praktikken De overordnede rammer for praktikken bevares som hidtil. Det gælder den overordnede struktur, omfang og skoleperioden på 7-9 uger. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag og i alle fire studieår. Der vil fortsat være mødepligt i praktikken. Alle praktikperioder skal som noget nyt munde ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. En studerende, hvis praktikperiode af læreruddannelsesinstitutionen bedømmes til Ikke bestået, har som udgangspunkt kun ret til at gå perioden om én gang Om de indholdsmæssige krav til mål og CKF for praktikken Der skal være en stærkere kobling mellem teori og praksis ved øget samarbejde med linjefagene, professionsbachelorprojektet og de pædagogiske fag. Det gælder i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Færdigheder og viden erhvervet gennem praktikken eller anden erfaring fra praksis skal indgå i den afsluttende bacheloropgave. CKF et skal afspejle, at der skal være en synlig progression for den studerende i faget praktik. Skole-hjemsamarbejde skal indarbejdes med større vægt i CKF for praktik. Der sigtes på bl.a. samtaleformer, forældre/lærerrelationer, læreren som vejleder, klasselærer og leder, samt deltagelse i skolens samlede planlægning og udvikling af undervisningen i samarbejde med både den enkelte klasses forældre og med forældre med særlige hverv som f.eks. plads i skolebestyrelser. I forbindelse med, at den internationale dimension i læreruddannelsens sprogfag styrkes, jf. afsnit 4.1., skal medtænkes institutionernes muligheder for at tilrettelægge praktikforløb i udlandet. Der skal skabes bedre rammer for samarbejde mellem danske og udenlandske lærerstuderende både i udlandet og i Danmark. CKF erne skal som nævnt i afsnit 1 indeholde prøvekrav for de enkelte fag. For så vidt angår praktikken skal det medtænkes, at ansvaret for afgørelsen om Bestået/Ikke bestået flyttes med reformen, således at praktikskolen skal sende en bedømmelse af den studerende i praktikperioden med en indstilling til institutionen om, hvorvidt praktikskolen finder, at den studerende skal bestå eller ikke bestå den pågældende praktikperiode. Det skal derfor fremgå af CKF et, hvilke kriterier der ved vurderingen af indstillingen fra praktikskolen indgår i institutionens afgørelse af, om den studerende kan bedømmes Bestået. 4. Linjefag Indholdet af linjefagene skal nytænkes. Det gælder navnlig i relation til den styrkede faglighed i uddannelsen, som følger af færre og større linjefag. Der er desuden behov for nytænkning som følge af den opstramning af niveauet i linjefagsundervisningen, som skal sikres gennem krav til de studerendes kvalifikationer ved optagelse på linjefagene. I den nye læreruddannelse er det som udgangspunkt et krav, at den studerende forud for optagelse på et linjefag kan dokumentere kundskaber, der mindst svarer til gymnasialt B-niveau i det pågældende fag. De relevante rektorforsamlinger inddrages ved fastsættelsen af regler om adgangskrav til linjefag. Når forhandlingerne om adgangskrav er afsluttet, vil CKF-grupperne blive orienteret. Samarbejdet mellem linjefagene og de pædagogiske fag skal øges. Den del af det nuværende fællesfag skolen i samfundet, som vedrører skole-hjemsamarbejdet, skal indarbejdes i de didaktiske dele af linjefagene. 3
4 4.1. Sprogfagene engelsk, tysk og fransk Den internationale dimension i læreruddannelsens sprogfag, engelsk, fransk og tysk, skal styrkes. Foruden den anvendelsesorienterede beskæftigelse med sprog og sprogbrug skal der i fremmedsprogsundervisningen lægges yderligere vægt på viden om og forståelse af historie, kultur og samfundsforhold i de respektive lande for de pågældende sprog. I forbindelse med styrkelse af den internationale dimension i sprogfagene skal medtænkes institutionernes muligheder for at tilrettelægge praktikforløb i udlandet, og der skal skabes bedre rammer for samarbejde mellem danske og udenlandske lærerstuderende både i udlandet og i Danmark. Der kan henvises til afsnit Linjefag på 0,6 årsværk Særligt vedrørende linjefaget specialpædagogik Specialpædagogik har som mål, at den enkelte lærer skal blive bedre til at identificere elever med behov for en specialpædagogisk indsats, og at ruste lærerne bedre i undervisningen af elever med indlæringsvanskeligheder. Det gælder både i forhold til håndtering af problemer inden for klassens rammer og sikring af højere kvalitet i skolens specialundervisning. Der skal ved CKF-udarbejdelsen tages højde for, at alle studerende gennem de pædagogiske fag skal opnå grundlæggende specialpædagogiske redskaber, jf. afsnit Særligt vedrørende linjefaget dansk som andetsprog Der skal ved CKF-udarbejdelsen tages højde for, at undervisning af to-sprogede indgår som element i de pædagogiske fællesfag, jf. afsnit 2.2., og at generel indsigt i det at undervise to-sprogede skal indgå i alle linjefag på 1,2 årsværk, jf. afsnit 4.3., hvoraf de studerende skal vælge mindst et linjefag Særligt vedrørende linjefaget materiel design De nuværende linjefag håndarbejde og sløjd slås sammen til et nyt linjefag, materiel design Linjefag på 1,2 årsværk Der skal nyudvikles syv linjefag på 1,2 årsværk. Generel indsigt i det at undervise tosprogede skal indgå i alle linjefag på 1,2 årsværk. Der skal ved CKF-udarbejdelsen tages højde for, at der tillige indgår undervisning af tosprogede i fællesfag, jf. afsnit 2.2., og at der er et særskilt linjefag i dansk som andetsprog på 0,6 årsværk, jf. afsnit Som led i sikringen af samspillet mellem de pædagogiske fagområder og de store linjefag skal dele af den almene didaktik overføres til de nye store linjefag. Det vil styrke sammenhængen mellem fag, pædagogik, psykologi og didaktik. Elementer som viden om forskellige aldersgruppers forskellige personlige og faglige udvikling, om klasselærerens særlige opgaver og om forskellige evaluerings- og dokumentationsformer foreslås flyttet fra de pædagogiske fag bl.a. til de nye store linjefag på 1,2 årsværk med henblik på at målrette didaktikken i linjefagene. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 2.2. og Særligt vedrørende linjefaget idræt Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse. Med en styrkelse af omfanget skal især øges den kommende idrætslærers praktiske og færdighedsmæssige kompetence og teoretiske viden om planlægning, gennemførelse og evaluering af en alsidig idrætsundervisning, der fremmer børnenes almene sundhed og giver dem gode og livslange motionsvaner. Elementer af førstehjælp skal indgå i idræt. 4
5 Særligt vedrørende de fire obligatoriske linjefag Pædagogisk vindue i de obligatoriske linjefag målretning af fagdidaktikken Relevante dele af de nuværende pædagogiske fællesfag skal indgå i de obligatoriske linjefag med en vægt svarende til 0,2 årsværk for at styrke undervisningen inden for det samlede pædagogiske fagområde, lærerfagligheden og professionssigtet mod folkeskolen. De overførte elementer fra de pædagogiske fag indarbejdes i mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det relevante linjefag. De dele af de pædagogiske fagområder, som skal indgå i og knyttes til linjefagenes øvrige faglige indhold, er viden, begreber og teorier om børns og unges læring og udvikling på forskellige alderstrin og dermed om differentiering og progression, opdragelse og undervisning set i en faglig sammenhæng og faglig og pædagogisk begrundelse for valg af indhold og arbejdsformer og for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. De pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske fagområder, der indgår i de obligatoriske linjefag, skal gennem regler i bekendtgørelsen og CKF-formuleringerne tilrettelægges således, at der ikke forekommer væsentlige overlap for studerende, der vælger to obligatoriske linjefag. I CKF-udarbejdelsen skal medtænkes, at undervisningen med fordel kan tilrettelægges i samarbejde med de pædagogiske fags lærere. Der kan i øvrigt henvises til afsnit 2.2. og Aldersspecialisering i dansk og matematik Der skal nyudvikles et fælles forløb, der skal indlede hvert af linjefagene dansk og matematik, og som skal danne grundlag for valg af aldersspecialisering. Det fælles indledende forløb udgør 0,6 årsværk, og hver af specialiseringerne udgør 0,6 årsværk. Der skal udarbejdes CKF for hvert af fællesforløbene og hver aldersspecialisering. Det fælles forløb skal tage udgangspunkt i undervisningens indhold på skolens mellemtrin. Med udgangspunkt i indholdet på skolens mellemtrin skabes progressionen i linjefagene, idet undervisningen på skolens mellemtrin bruges som eksempler på generelle, velkendte, faglige og fagdidaktiske emner. Specialiseringen til mere sammensatte og komplicerede emner, som f.eks. læseindlæring, indlæring af grundlæggende talforståelse og forberedelse til folkeskolens afgangsprøver, sker med brug af eksempler fra henholdsvis skolens begyndertrin og ældste trin. Aldersspecialisering mod skolens begynder- og mellemtrin tager udgangspunkt i de i medfør af folkeskoleloven fastsatte bindende trinmål mod klasse, mens aldersspecialisering mod skolens mellem- og sluttrin tager udgangspunkt i de tilsvarende trinmål mod skolens klasse Natur/teknik og Fysik/kemi Nyudvikling af et bredt naturfagligt forløb (til indledning af natur/teknik og fysik/kemi), som danner grundlag for den studerendes valg af specialisering enten natur/teknik-faget eller fysik/kemifaget. De to fag har et fælles kerneindhold, som bl.a. er fagdidaktisk, historisk, videnskabsfilosofisk og kulturelt. Det fælles indledende forløb skal udgøre 0,6 årsværk. 5
6 5. Supplerende kurser Der skal udarbejdes CKF for hvert af følgende fem kurser: 1. Folkeskolens timeløse fag, jf. folkeskolelovens 7: Færdselslære, inkl. Førstehjælp. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. 2. Det praktisk-musiske fagområde. 3. Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk (aldersspecialiseret). 6
Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
Uddannelsesudvalget L 220 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 220 Folketinget 2005-06 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereBilag om Læreruddannelsen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet
Læs mereAnalyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen
Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål, indhold og tilrettelæggelse...
Læs mereHjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen
Hjørring Seminarium, CVU Nordjylland, U.C. Studieordning for læreruddannelsen Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag...5 Læreruddannelsens grundlag...5 Seminariets studieordning...5 Uddannelsens formål
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereKurser og frivillig undervisning... 161 Kursus indenfor folkeskolens timeløsefag... 161
Indholdsfortegnelse Retsgrundlaget for læreruddannelsen... 4 Læreruddannelsens studieordning... 4 Læreruddannelsens formål og mål... 4 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor som
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereIndhold. Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA
Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvad er en studieordning?... 5 Visioner, formål og mål... 6 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 6 Formål og mål for læreruddannelsen...
Læs merePraktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014
Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereUniversity College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning
University College Sjælland Læreruddannelsen Studieordning Offentliggjort oktober 2011 INDHOLD GENERELLE BESTEMMELSER... 4 RETSGRUNDLAG FOR LÆRERUDDANNELSEN... 4 LÆRERUDDANNELSENS FORMÅL... 4 UDDANNELSENS
Læs merestudieordning læreruddannelsen i Århus
studieordning 2010 læreruddannelsen i Århus Studieordning 2010 for læreruddannelsen VIA University College Læreruddannelsen i Århus Studieordning 2010 Gælder for studerende, der i august 2010 eller tidligere
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereForord... 2. Visioner, formål og mål... 4. Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 7. Indhold, fag, forløb og evaluering...
Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål og mål for læreruddannelsen...
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs mereRegeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse.
Forligskredsen bag læreruddannelsen Den 1. juni 2012 AFTALETEKST Reform af læreruddannelsen Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse. Formålet
Læs mereIndhold Indhold... 2 Forord... 4
Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvad er en studieordning?... 5 Visioner, formål og mål... 6 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 6 Formål og mål for læreruddannelsen...
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereMatematik (aldersspecialiseret)
Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG PROGRAM VELKOMST ved Jon Gade, uddannelsesleder FÆLLESSANG INFORMATION OM LÆRERUDDANNELSEN RAMMERNE FOR LÆRERUDDANNELSEN
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereLæreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive
Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2012 2 Almen del 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 2.1 Samlæsning... 6 3. Praktikkens
Læs mereStudieordning 2012 for fag kurser m.m. Studieordning 2012 for fag kurser m.m. LÆRERUDDANNELSEN. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2012 for fag, kurser
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mereStudieordning 2010. De pædagogiske fag
De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.
Læs mereMin læreruddannelse. Indhold:
Min læreruddannelse Indhold: Læreruddannelsen..... side 2 Min læreruddannelse.. side 3 Læreruddannelsens fag... side 5 Adgangskrav til linjefag...... side 8 Optagelseskrav side 12 Realkompetencevurdering....
Læs mere4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU2007 2015-16 www.ucsj.dk 4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk
Læs mereSpecialpædagogiske kompetencer
Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereStudieordning Almen del.
Indledning Læreruddannelsen i Silkeborg uddanner lærere til folkeskolen inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for læreruddannelse. Nærværende studieordning gælder for læreruddannelsen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereStudieordning 2012 for fag kurser m.m.
Studieordning 2012 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt Denne studieordning er en foreløbig version. Endelig version afventer ændring af bekendtgørelsen for Læreruddannelsen
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN i ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Der kommer en helt ny generation af lærere, som vil være kreative og prøve en masse nye ting af. Det kan man især under uddannelsen. Læreruddannelsen har
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereLæreruddannelsens faglige kvalitet
Læreruddannelsens faglige kvalitet Læreruddannelsens faglige kvalitet Læreruddannelsens faglige kvalitet 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePraktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen
Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereUniversity College Sjælland. Studieordning. Meritlæreruddannelsen 2008 loven
University College Sjælland Studieordning Meritlæreruddannelsen 2008 loven 1 Retsgrundlag for meritlæreruddannelsen Studieordningen for meritlæreruddannelsen i, Professionshøjskolen UCSJ, er udarbejdet
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereLæreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive
Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2011 2 Almen del... 5 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens indhold og omfang... 6 2.1 Samlæsning... 6 3.1 Praktikledelse...
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereLæreruddannelsen Studieordning University College Syddanmark
Læreruddannelsen Studieordning 2012 University College Syddanmark Forord... 8 Indledning... 9 Læreruddannelsens formål... 9 Værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt... 10 Kompetenceprofil... 10 Hvad er
Læs mereOverordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse
Institut for Skole og Læring 2012 Overordnede retningslinjer for praktik på meritlæreruddannelse FÆLLES BESTEMMELSER FOR PRAKTIKKEN Dette er de overordnede retningslinjer, der gælder alle praktikforløb
Læs mere2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ
2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ 2014-15 www.ucsj.dk 2. MERITPRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk
Læs mereKapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
Læs mereBekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Læs mereStudieordning 2011 for fag kurser m.m.
Studieordning 2011 for fag kurser m.m. Læreruddannelsen University College Lillebælt med lokalt tillæg for Læreruddannelsen i Jelling Studieordning 2011 for fag kurser m.m.... 1 Fællesfag... 6 Praktik...
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs merePROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT
Ny uddannelse Idræt sundhed kultur PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT - når sundhed er målet! Brænder du for: at give børn og unge gode idrætsoplevelser? at arbejde med innovative idrætsaktiviteter? at bruge
Læs mereDe lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.
Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereEn læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse
En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
2011 HVILKEN SLAGS LÆRER VIL DU VÆRE? LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Hvilken slags lærer - vil du være? I læreruddannelsen møder du en række fællesfag, sm alle studerende skal have idet
Læs mereStudieordning 2011. De pædagogiske fag
De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereLæreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive
Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Almen del... 4 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens opbygning og fagenes omfang...
Læs mereIndikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Det pædagogiske fagområde Undervisningen i de pædagogiske fag foregår på merithold. Der er på Frederiksberg Seminarium lavet en speciel studieordning for de pædagogiske fag på meritlæreruddannelsen.
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august 2018.
Institut for læring, Ilinniarfissuaq ilinnia@uni.gl Postbox 1026 3900 Nuuk. Nuuk d. 16. november 2017. J.nr. 4-2 Lb.nr. 9944 Vedr.: Høring af revideret studieordning på læreruddannelsen gældende fra august
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereHundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau
Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereFolkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin
Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne 1 Færøernes Seminarium (lærerskole) blev fusioneret med Færøernes Universitet i 2008 Er nu en del af fakultetet for humaniora, samfundsvidenskab og pædagogik
Læs mereForord Kære studerende... 2 Hvad er en studieordning? Visioner, formål og mål... 4
Almen studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Silkeborg Indhold Forord... 2 Kære studerende... 2 Hvad er en studieordning?... 3 Visioner, formål og mål... 4 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 4 Formål
Læs merePraktik i læreruddannelsen i Silkeborg
Praktik i læreruddannelsen i Silkeborg Praktikvejledning særligt rettet mod samarbejdet mellem studerende og praktikskolen 2018/2019 Praktikkoordinator: Kirsten Rosholm, kiro@via.dk Praktikleder: Anja
Læs mereBøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål
Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereLæreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive
Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Skive STUDIEORDNING Meritlæreruddannelsen 2010 ALMEN DEL INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens indhold og omfang... 5 3. Praktikkens
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mere