Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip"

Transkript

1 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

2 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011

3 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Tabeller 6

5 1 Indledning Dette bilag til EVA s evaluering Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i folkeskolen. Spørgeskemaundersøgelsen er en blandt flere dokumentationskilder i forbindelse med evalueringen som EVA har gennemført i og offentliggjort den 30. maj Bilaget indeholder i tabelform resultaterne af besvarelserne på samtlige lukkede spørgsmål. Med lukkede spørgsmål menes de spørgsmål hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare spørgsmålet ved at sætte en eller flere markeringer. Som det fremgår af tabellerne, er der stor variation i antallet af personer der har besvaret de enkelte spørgsmål. Hvor mange der har besvaret et bestemt spørgsmål, afhænger først og fremmest af om spørgsmålet er stillet til alle eller kun til bestemte undergrupper af respondentgruppen. Tabellerne indeholder som hovedregel kun de svarmuligheder som minimum én respondent har anvendt. Svarmuligheder i spørgeskemaet som ingen har anvendt, figurerer således ikke, med mindre det er meningsforstyrrende at udelade dem. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes som appendiks bagerst i evalueringsrapporten. Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 5

6 1. Sæt kryds ved de fag du underviser i som hhv. linjefagsuddannet lærer og som ikke linjefagsuddannet lærer 1.1 Dansk Linjefagsuddannet ,6 Ikke linjefagsuddannet 99 24, , Dansk som andet sprog Linjefagsuddannet 25 36,2 Ikke linjefagsuddannet 44 63, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Engelsk Ubesvaret/ikke relevant 1.4 Tysk Linjefagsuddannet 36 65,5 Ikke linjefagsuddannet 19 34, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Fransk Linjefagsuddannet 5 22,7 Ikke linjefagsuddannet 17 77, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 564 6

7 1.6 Kristendomskundskab Linjefagsuddannet 66 25,5 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Historie Linjefagsuddannet 82 42,9 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Samfundsfag Linjefagsuddannet 35 40,7 Ikke linjefagsuddannet 51 59, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Idræt Linjefagsuddannet ,6 Ikke linjefagsuddannet 92 35, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 326 7

8 1.10 Musik Linjefagsuddannet 81 69,8 Ikke linjefagsuddannet 35 30, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Billedkunst Linjefagsuddannet 68 45,9 Ikke linjefagsuddannet 80 54, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Håndarbejde Linjefagsuddannet 30 49,2 Ikke linjefagsuddannet 31 50, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Sløjd Linjefagsuddannet 20 51,3 Ikke linjefagsuddannet 19 48, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hjemkundskab Linjefagsuddannet 46 45,5 Ikke linjefagsuddannet 55 54, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 485 8

9 1.15 Matematik Linjefagsuddannet ,8 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Natur/teknik Linjefagsuddannet 45 28,3 Ikke linjefagsuddannet , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Geografi Linjefagsuddannet 33 47,8 Ikke linjefagsuddannet 36 52, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Biologi Linjefagsuddannet 35 50,7 Ikke linjefagsuddannet 34 49, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Fysik/kemi Linjefagsuddannet 24 51,1 Ikke linjefagsuddannet 23 48, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilket trin underviser du primært på? Markér kun ét svar 9

10 Indskoling (0.-3. klasse) ,7 Mellemtrin ( klasse) ,7 Udskoling (7.-9. klasse) ,5 10. klasse 13 2,2 Jeg underviser ikke primært på 46 7,8 ét trin 100,0 4. Er du vejleder/særlig ressourceperson på din skole? N=571 Andel besvarelser Nej ,2% læsevejleder 27 4,7% evalueringsvejleder 7 1,2% AKT-vejleder 26 4,6% matematikvejleder 12 2,1% IT-vejleder 36 6,3% vejleder i dansk som andetsprog 13 2,3% specialundervisningskoordinator/- vejleder 23 4,0% andet 96 16,8% Respondenterne kan sætte flere kryds ,3% 10

11 5. Hvilke(t) team(s) er du tilknyttet? N= Andel besvarelser Afdelingsteam (selvstyrende) ,8% Afdelingsteam (ikke selvstyrende) ,1% Årgangsteam (selvstyrende) ,8% Årgangsteam (ikke selvstyrende) ,3% Fagteam/fagudvalg ,6% Klasseteam (selvstyrende) ,0% Klasseteam (ikke selvstyrende) ,7% Vejlederteam/koordinatorudvalg 92 15,7% Andet 46 7,8% Er ikke tilknyttet et team 4,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,4% 6. I hvilken grad vurderer du at du har en klar teoretisk forståelse af hvad undervisningsdifferentiering betyder? I høj grad ,1 I nogen grad ,7 I mindre grad 7 1,2 100,0 11

12 7. I hvilken grad vurderer du at du har en klar forståelse af hvordan du skal bære dig ad med at differentiere undervisning I høj grad ,6 I nogen grad ,9 I mindre grad 53 9,0 Slet ikke 3,5 100,0 8. Hvilke af følgende udsagn stemmer overens med dit eventuelle behov for en nærmere konkretisering af begrebet undervisningsdifferentiering? Jeg har brug for N=584 Teoretisk forklaring af hvad undervisningsdifferentiering betyder Andel besvarelser 22 3,8% Redskaber til at kunne ,9% differentiere undervisningen (fx praktiske anvisninger eller konkrete En klar forklaring eksempler på på hvordan ,6% teori og praksis i forhold til undervisningsdifferentiering hænger Ingen af sammen disse ,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% 9. Er du overordnet enig eller uenig i at det er vigtigt at differentiere undervisningen? Enig ,2 Overvejende enig ,4 Overvejende uenig 2,3 100,0 12

13 10. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om 10.1 at eleverne arbejder med forskellige opgaver og materialer inden for den samme tidsramme? I høj grad ,5 I nogen grad ,5 I mindre grad 97 16,6 Slet ikke 27 4,6 Ved ikke 5, , at eleverne har forskellige tidsmæssige rammer når de løser den samme opgave? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad ,2 Slet ikke 40 6,8 Ved ikke 4, , at eleverne arbejder inden for samme emne, men ud fra forskellige problemstillinger og med forskellige materialer? I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 34 5,8 Slet ikke 4,7 Ved ikke 5, ,0 13

14 10.4 at give eleverne mulighed for at vælge mellem forskellige opgaver? I høj grad ,1 I nogen grad ,9 I mindre grad ,2 Slet ikke 24 4,1 Ved ikke 4, , at stille åbne opgaver som eleverne kan arbejde med på forskellige niveauer? I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 52 8,9 Slet ikke 7 1,2 Ved ikke 4, , at læreren har kendskab til forskellige metoder, og ved hvad de egner sig til? I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad 10 1,7 Slet ikke 6 1,0 Ved ikke 8 1, ,0 14

15 11. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om 11.1 at læreren viser forskellige forventninger til elevernes præstationer? I høj grad ,5 I nogen grad ,7 I mindre grad 74 12,6 Slet ikke 41 7,0 Ved ikke 7 1, , at eleverne er bevidste om deres konkrete forudsætninger for at lære? I høj grad ,3 I nogen grad ,4 I mindre grad 77 13,2 Slet ikke 17 2,9 Ved ikke 7 1, , at sætte mål for og evaluere elevernes udbytte af undervisningen? I høj grad ,3 I nogen grad ,9 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 3, ,0 15

16 11.4 at inddrage elever i at opstille og evaluere mål for egen læring? I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad 79 13,5 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 5, , at eleverne tager medansvar for egen læring? I høj grad ,8 I nogen grad ,3 I mindre grad 69 11,8 Slet ikke 15 2,6 Ved ikke 9 1, , at tilpasse undervisningen ud fra om de fastsatte mål er nået? I høj grad ,4 I nogen grad ,0 I mindre grad 80 13,7 Slet ikke 14 2,4 Ved ikke 15 2, ,0 16

17 11.7 at alle elever udfordres optimalt i forhold til deres potentialer? I høj grad ,5 I nogen grad 71 12,1 I mindre grad 6 1,0 Ved ikke 2, ,0 12. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering handler om at tilrettelægge individuelle forløb for alle elever? I høj grad 79 13,5 I nogen grad ,2 I mindre grad ,6 Slet ikke 95 16,2 Ved ikke 3, , at tilrettelægge forløb for grupper af elever? I høj grad ,9 I nogen grad ,1 I mindre grad 73 12,5 Slet ikke 9 1,5 Ved ikke 6 1, ,0 17

18 12.3 at give nogle elever mere lærerstøtte end andre? I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 11 1,9 Ved ikke 4, , at inddele eleverne i hold der matcher forskellige forudsætninger? I høj grad ,0 I nogen grad ,8 I mindre grad ,8 Slet ikke 13 2,2 Ved ikke 6 1,0 Nægter at svare 1, , at give fagligt svage og fagligt stærke elever mulighed for at profitere af at arbejde sammen? I høj grad ,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,9 Slet ikke 21 3,6 Ved ikke 4, ,0 18

19 12.6 at imødekomme elevers forskellige læringsstile? I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 65 11,1 Slet ikke 7 1,2 Ved ikke 2, ,0 13. I hvilken grad arbejder dine elever ud fra individuelle læringsmål? I høj grad 78 13,3 I nogen grad ,9 I mindre grad ,0 Slet ikke 16 2, ,0 14. I hvilken grad er dine elever bevidste om deres læringsmål? I høj grad 44 7,7 I nogen grad ,2 I mindre grad ,8 Slet ikke 6 1,1 Ved ikke 1, ,0 7 19

20 15. I hvilken grad anvender du følgende kilder til at få viden om elevernes indfrielse af målene? 15.1 Test I høj grad ,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 86 14,7 Slet ikke 12 2,1 Ved ikke 12 2, , Diagnostiske prøver/test I høj grad ,8 I nogen grad ,0 I mindre grad ,5 Slet ikke 35 6,0 Ved ikke 4, , Daglige iagttagelser af eleverne i forskellige sammenhænge I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 6 1,0 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, ,0 20

21 15.4 Formelle elevsamtaler I høj grad ,8 I nogen grad ,0 I mindre grad ,7 Slet ikke 30 5,1 Ved ikke 2, , Uformelle samtaler med eleverne I høj grad ,8 I nogen grad ,8 I mindre grad 53 9,1 Slet ikke 5,9 Ved ikke 3, , Skriftlige afleveringer fra eleverne I høj grad ,9 I nogen grad ,3 I mindre grad 80 13,7 Slet ikke 28 4,8 Ved ikke 2, ,0 21

22 15.7 Elevernes portfolio I høj grad 37 6,3 I nogen grad ,5 I mindre grad ,5 Slet ikke ,1 Ved ikke 3, , Elevernes logbog I høj grad 22 3,8 I nogen grad 88 15,0 I mindre grad ,3 Slet ikke ,8 Ved ikke 6 1, , Andet I høj grad 14 24,1 I nogen grad 11 19,0 I mindre grad 7 12,1 Slet ikke 24 41,4 Ved ikke 2 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant

23 16. I hvilken grad anvender du de trin- og/eller slutmål der er angivet i Fælles Mål når du tilrettelægger undervisningen? I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 62 10,6 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 17. I hvilken grad anvender du undervisnings-vejledningen i Fælles Mål når du tilrettelægger undervisningen? I høj grad 63 10,8 I nogen grad ,1 I mindre grad ,4 Slet ikke 51 8, ,0 18. I hvilken grad oplever du Fælles Mål som et godt redskab til at differentiere undervisningen? I høj grad 17 2,9 I nogen grad ,7 I mindre grad ,2 Slet ikke 87 14,9 Ved ikke 2, ,0 23

24 19. I hvilken grad vurderer du at undervisningsdifferentiering er i fokus i følgende mødefora? 19.1 Årgangsteam I høj grad 88 15,0 I nogen grad ,7 I mindre grad ,8 Slet ikke 63 10,8 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 71 12,1 Ved ikke 3, , Fagteam I høj grad 95 16,2 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 56 9,6 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 29 5,0 Ved ikke 7 1, , Klasseteam I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 81 13,8 Slet ikke 33 5,6 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 37 6,3 Ved ikke 5, ,0 24

25 19.4 Pædagogiske Rådsmøder I høj grad 11 1,9 I nogen grad 95 16,2 I mindre grad ,8 Slet ikke ,9 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole 9 1,5 Ved ikke 4, , TUS (Teamudviklingssamtaler) I høj grad 14 2,4 I nogen grad 95 16,2 I mindre grad ,4 Slet ikke ,5 Mødeforummet eksisterer ikke på min skole ,6 Ved ikke 5, , MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) I høj grad 14 2,4 I nogen grad 90 15,4 I mindre grad ,2 Slet ikke ,2 Mødeforummet eksisterer ikke 13 2,2 på min skole Ved ikke 3, ,0 25

26 19.7 Pædagogiske dage I høj grad 44 7,5 I nogen grad ,6 I mindre grad ,1 Slet ikke ,4 Mødeforummet eksisterer ikke 16 2,7 på min skole Ved ikke 4, ,0 20. I hvilken grad vurderer du at du underviser differentieret? I høj grad ,5 I nogen grad ,0 I mindre grad 65 11,1 Ved ikke 2, ,0 21. I hvilken grad differentierer du undervisningen gennem dine valg af undervisningsmetoder og -former I høj grad ,2 I nogen grad ,6 I mindre grad 42 7, , materialer/undervisningsmidler I høj grad ,3 I nogen grad ,2 I mindre grad 67 11, ,0 26

27 21.3 indhold I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad ,5 Slet ikke 8 1,4 Ved ikke 1, ,0 22. I hvilken grad vurderer du at det gennem differentieret undervisning er muligt at tage hensyn til behov og forudsætninger 22.1 fagligt stærke elever I høj grad ,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 37 6,3 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, , elever på middelniveau I høj grad ,9 I nogen grad ,1 I mindre grad 41 7,0 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 27

28 22.3 fagligt svage elever I høj grad ,3 I nogen grad ,1 I mindre grad 50 8,5 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 23 Hvilke af følgende forhold gør det vanskeligt for dig at differentiere undervisningenn? N=581 Andel besvarelser de tilgængelige materialer ,9% forberedelsestid/ressourcer ,8% skolens fysiske rammer ,1% klassekvotienten ,4% andelen af tosprogede elever 41 7,1% andelen af elever med behov for s andelen af urolige/udadreagerende ,8% ,2% Andet 45 7,7% Respondenterne kan sætte flere kryds ,0% 28

29 24. Hvilke af følgende kompetencer vurderer du er de vigtigste for at kunne differentiere undervisningen? 24.1 Fagdidaktiske kompetencer I høj grad ,9 I nogen grad ,3 I mindre grad 8 1,4 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, , kompetencer til at sætte mål for klassen I høj grad ,5 I nogen grad ,2 I mindre grad 68 11,6 Slet ikke 6 1,0 Ved ikke 4, , kompetencer til at sætte mål for elevgrupper I høj grad ,9 I nogen grad ,6 I mindre grad 53 9,1 Slet ikke 5,9 Ved ikke 3, ,0 29

30 24.4 kompetencer til at sætte mål for den enkelte elev I høj grad ,4 I nogen grad ,5 I mindre grad 20 3,4 Slet ikke 2,3 Ved ikke 2, , relationskompetencer I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 68 11,6 Slet ikke 9 1,5 Ved ikke 4, , kompetencer til at kunne evaluere om et mål er nået I høj grad ,0 I nogen grad ,8 I mindre grad 42 7,2 Slet ikke 3,5 Ved ikke 3, ,0 30

31 24.7 kompetencer til at kunne revurdere og ændre undervisningspraksis på baggrund af evaluering af elevernes udbytte af undervisningen I høj grad ,1 I nogen grad ,6 I mindre grad 14 2,4 Slet ikke 2,3 Ved ikke 3, , specialpædagogiske kompetencer I høj grad ,8 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke 15 2,6 Ved ikke 4, ,0 25. I hvilken grad vurderer du at du er i besiddelse af disse kompetencer? 25.1 fagdidaktiske kompetencer I høj grad ,4 I nogen grad ,3 I mindre grad 11 1,9 Ved ikke 3, ,0 31

32 25.2 kompetencer til at sætte mål for klassen I høj grad ,2 I nogen grad ,6 I mindre grad 27 4,6 Ved ikke 3, , kompetencer til at sætte mål for elevgrupper I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 47 8,0 Ved ikke 3, , kompetencer til at sætte mål for den enkelte elev I høj grad ,7 I nogen grad ,5 I mindre grad 37 6,3 Ved ikke 3, , relationskompetencer I høj grad ,3 I nogen grad ,6 I mindre grad 56 9,6 Slet ikke 1,2 Ved ikke 8 1, ,0 32

33 25.6 kompetencer til at kunne evaluere om et mål er nået I høj grad ,4 I nogen grad ,4 I mindre grad 50 8,5 Ved ikke 4, , kompetencer til at kunne revurdere og ændre undervisningspraksis på baggrund af evaluering af elevernes udbytte af under I høj grad ,8 I nogen grad ,9 I mindre grad 50 8,5 Slet ikke 1,2 Ved ikke 3, , specialpædagogiske kompetencer I høj grad ,6 I nogen grad ,3 I mindre grad ,1 Slet ikke 36 6,2 Ved ikke 5, ,0 33

34 26. Hvilke af følgende former for kompetenceudvikling vurderer du vil styrke dine muligheder for at differentiere undervisningen? Rangér svarkategorierne med tallene 1-7 hvor 1 er den form du vurderer, vil styrke mest og 7 er den form vil styrke mindst Sparring fra kolleger på egen skole , , , , , , , , Sparring fra kolleger på andre skoler , , , , , , , , Kurser i inddragelse af forskellige redskaber (fx LP-modellen, cooperative learning eller læringsstile) , , , , , , , ,0 34

35 26.4 Efteruddannelse der har fokus på teori om undervisningsdifferentiering , , , , , , , , Efteruddannelse der har fokus på undervisningsdifferentiering i praksis , , , , , , , , Efteruddannelse der har fokus på samspillet mellem teori og praksis i forhold til undervisningsdifferentiering , , , , , , , ,0 35

36 26.7 Efteruddannelse der har fokus på evalueringsteori- og metode , , , , , , , ,0 27. I hvilken grad vurderer du overordnet set at du besidder kompetencer til at sætte mål for undervisningen som led i arbejdet med årsplanen? I høj grad ,0 I nogen grad ,7 I mindre grad 17 2,9 Ved ikke 2, , evaluere undervisningen som led i arbejdet med årsplanen? I høj grad ,0 I nogen grad ,3 I mindre grad 48 8,2 Slet ikke 1,2 Ved ikke 2, ,0 36

37 27.3 sætte mål for elevernes udbytte af undervisningen som led i arbejdet med elevens eleveller udviklingsplan? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad 54 9,2 Ved ikke 3, , evaluere elevernes udbytte af undervisningen som led i arbejdet med elevens eleveller udviklingsplan? I høj grad ,5 I nogen grad ,8 I mindre grad 66 11,3 Slet ikke 4,7 Ved ikke 4, ,0 28. Hvorfra har du opnået viden om mål og evaluering? N=576 Arbejdet med mål og evaluering har været et indsatsområde på skolen Jeg har været på kursus i arbejdet med mål og evaluering Arbejdet med mål og evaluering har indgået som en integreret del af et Arbejdet med mål og evaluering har været en del af min læreruddannelse Jeg har modtaget kollegial sparring i hvordan jeg skal sætte mål og ev Jeg har selv læst litteratur om undervisningsdifferentiering Andel besvarelser ,7% 97 16,8% ,1% ,8% ,8% ,1% Andet 45 7,8% ,2% 37

38 Respondenterne kan sætte flere kryds. 29. Hvordan sikrer din ledelse at lærerne på din skole planlægger og tilrettelægger undervisningen så den rummer udfordringer for alle elever? N=552 Ledelsen stiller tydelige krav og forventninger til hvordan lærerne skal løse opgaven Ledelsen går i dialog med teamet om hvordan årsplanen lægger op til en differentieret undervisning Andel besvarelser 96 17,4% ,3% Ledelsen udviser tillid til at lærerne varetager opgaven professionelt Ledelsen deltager i teammøder der handler om undervisningsdifferentiering ,4% 81 14,7% Respondenterne kan sætte flere kryds. Ledelsen sætter temaet på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder ,7% ,5% 38

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning,

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Læreres brug af test i folkeskolen

Læreres brug af test i folkeskolen Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af matematik A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af matematik a på hhx indeholder i

Læs mere

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik A på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik a på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen Spørgeskemaer 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Appendiks

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver 2014 Tabelrapport 2014 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Bilagsdel. Midtvejsevaluering af Fælles Mål. Oktober Bilag 1

Bilagsdel. Midtvejsevaluering af Fælles Mål. Oktober Bilag 1 Page 1 of 71 Bilagsdel Midtvejsevaluering af Fælles Mål Oktober 2005 Bilag 1 nternetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningernes ledelse i hele Danmark Page 2 of 71 Bilag 1 internetbaseret

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Sprogvurdering af alle skolestartere

Sprogvurdering af alle skolestartere Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere