Undervisningens organisering og de fysiske rammer

Transkript

1 Undervisningens organisering og de fysiske rammer De fysiske rammer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens politik vedr. undervisningens organisering og de fysiske rammer baserer sig på Målsætning 2000 for Folkeskolen i København. Heri står bl.a.: Skolens fysiske rammer skal fremme varierede undervisningsformer og være åbne over for læringsformer som er tilpasset børns forskellige måder at tilegne sig viden på. Alle ny- og tilbygninger, alle rumændringer og inventaranskaffelser skal ske med udgangspunkt i en ønsket og formuleret pædagogik, den skal have en så fleksibel udformning at man bedst muligt kan sikre at også fremtidige behov kan dækkes ind. Det betyder: At skolerne både generelt og på klasseniveau skal udvikle læringsmiljøer der styrker og integrerer praktisk-musiske aktiviteter og den grønne dimension med udgangspunkt i det enkelte barn. At skolerne og lærerne i indretning og organisering af undervisningslokalerne skal være opmærksomme på at børnene lærer på forskellige måder og at rummet skal synliggøre de aktiviteter der foregår. At skolerne ved mindre ombygninger og ved anskaffelse af inventar skal sikre at rammerne bliver så fleksible at der bliver mulighed for forskellige funktioner og varierede læringsmiljøer At skolerne i deres indretning og brug af det pædagogiske servicecenter skal sørge for at centeret kan varetage vejledning og rådgivning vedrørende undervisningsmidler bredt. Basisområder og faglige områder På denne baggrund fastlægger Uddannelses- og Ungdomsudvalget følgende overordnede principper for indretning af basisområder og faglige områder i de københavnske folkeskoler. Disse principper gælder både for skoler med KKFO og for skoler med tilknyttede fritidshjem: Lokaler i basisområder indrettes til forskellig former for undervisning, aktiviteter og samvær. I basislokaler skal der være så lidt nagelfast inventar som muligt så indretningen kan blive fleksibel. I basisområdet skal der være vand, strøm og netopkobling så mange former for undervisning kan finde sted. Lokalerne i de faglige områder skal kunne rumme flere funktioner til både faglige og tværfaglige formål. Traditionelle faglokaler som kun kan anvendes til ét fag indrettes ikke. Der indrettes faglige områder hvor de fag der er beslægtede, ligger i forbindelse med hinanden. På den måde kan man udnytte fælles depoter og faciliteter. Herved opnås en bedre udnyttelse af de fysiske ressourcer.

2 Selvom lokaler indrettes med flere funktioner, er det vigtigt at bevare den særlige faglige atmosfære som kendetegner faglige områder. Fagområdet skal stadig kunne noget andet og mere end basisområdet. De faglige områder skal i princippet kunne benyttes af alle aldersgrupper, og de indrettes så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at også yngre børn benytter lokalet. Det skal være muligt at grupper af børn fra indskolingen, mellemtrinet og de store elever arbejder samtidig i områderne. Det skal være muligt at mindre grupper arbejder selvstændigt i fagområderne. For at sikre at skolerne kan rumme fremtidige undervisnings- og læringsformer, er det vigtigt at tænke i helheder, og man må på den enkelte skole overveje hvordan de faglige områder kan spille sammen med basisområderne. Fagområderne og basisområderne må derfor ses i sammenhæng med skolens samlede struktur. Basisområderne vil typisk være inddelt i trin - indskoling, mellemtrin overbygning. Men der vil også være skoler der vælger at opdele sig i spor. Derfor er det vigtigt at den måde basisområderne indrettes på ikke begrænser forskellige muligheder for organisering af skolen. Basisområderne skal tilgodese den enkeltes fordybelse, understøtte mindre gruppes arbejde samt styrke fællesskabet. Områderne indrettes så der opnås balance mellem en fleksibel, almen anvendelse og de faglige områdes særlige krav til indretning, sikkerhed, materialeøkonomi og vedligeholdelse. For at sikre en øget fleksibilitet og en bedre udnyttelse af de bygningsmæssige ressourcer kombineres og samles beslægtede fag og funktioner. Det skal bemærkes at områdeopdelingen ikke fuldt ud følger folkeskolelovens fagområder. Det er på én gang udtryk for at verden forandrer sig og at fokus ikke er fagene, men funktionerne. Som organisationsprincip er værksteder/laboratorier placeret i tilknytning til et fælles centralrum. Værkstederne/laboratorierne er indrettet efter funktioner. Fagene har deres hovedorientering mod følgende områder: 1. Det naturvidenskabelige eksperimenterende område Fysik/kemi-biologi-geografi-natur/teknik-miljølære-hjemkundskab 2. Det praktiske æstetiske område Billedkunst-håndarbejde-sløjd 3. Det kropslige musiske område Idræt-musik-drama 4. Skolens pædagogiske center Det naturvidenskabelige eksperimenterende område Skolens laboratorier er den del af natur og teknik-området hvor især fysik/kemi, geografi og biologi har fælles faciliteter. Skolen kan have to typer af laboratorier: biologisk/kemisk laboratorium og fysisk/teknisk laboratorium. Disse laboratorier vil f.eks. også kunne anvendes i hjemkundskab.

3 Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes, men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalerne til andre formål. Laboratorierne skal indrettes med fleksibelt udstyr, men også med nødvendige installationer og fast inventar langs væggene så man kan udnytte gulvarealet til forskellige bordopstillinger og aktiviteter. Ved en udvikling af skolelaboratorier bør der skelnes mellem faciliteter til fagspecifikke opgaver med sikkerhedskrav, og ad hoc-laboratorieopgaver for vekslende elevgrupper, både aldersmæssigt og størrelsesmæssigt. Da lokalerne skal danne ramme om undervisning i flere fag, er det vigtigt at depoterne ligger tæt ved hinanden således at alle lokaler kan benytte forsøgsopstillinger og undervisningsmaterialer. I placeringen bør mulighederne for at udnytte uderummene som en undervisningsmæssig ressource indgå. Elevhaver eller drivhuse vil kunne danne baggrund for eksperimenterende og oplevelsesmæssige aktiviteter for eleverne. Og det vil også kunne danne base for etablering af forskellige natur/miljø/teknik-enheder som kan bruges af institutioner/skoler i det lokale område som ikke selv har tilsvarende muligheder. Det skal være muligt med udgangspunkt i skolens egne forhold at studere/eksperimentere med f.eks. affaldssortering, solceller, varmeveksling, opsamling og anvendelse af regnvand, rensningsanlæg o.l. Det skal være synligt så det kan bruges i undervisningen og også gerne indgå som en del af dagligdagen på skolen. Ved at opfatte hjemkundskabslokalet som skolens køkken åbnes der for fagintegration. Stedet hvor faglige aktiviteter der kræver et køkken, foregår, hvad enten det er en obligatorisk aktivitet eller et tværfagligt projekt. Køkkenet bliver også stedet hvorfra man med transportabelt køkkeninventar kan indrette decentrale køkkenfaciliteter til værkstedsundervisning. Egentlige madanalyser henlægges til skolens laboratorier. Hjemkundskabslokalet skal ikke fungere som udleveringskøkken for bespisningsordningen. Det praktisk æstetiske område De enkelte værksteder skal udstyres således at de virker indbydende og inspirerende og tilgodeser den specielle ånd og stemning der er i det pågældende fag. Der skal være rummelige centralrum uden for meget nagelfast inventar. I direkte forbindelse hermed indrettes depoter og småværksteder som kan være en del af centralrummet. Der skal være plads til arbejdsfællesskab i værkstedsområderne. Der skal være vask/vaskerende med plads til afsætning, en robust gulvbelægning, store solide arbejdsborde, IT-udstyr, installationer til forskellige maskiner og mulighed for udstilling af arbejder. Dette stiller bygningsmæssige krav til depoter og en række specialarbejdspladser der kræver overvejelser om støj, udsugning, brandsikkerhed m.v. Skabe og materialereoler på hjul giver sammen med værkstedsvogne mulighed for at man kan rulle materialerne hen hvor man har brug for dem. I billedkunst arbejdes i tre kategorier der stiller forskellige lokalemæssige krav: plane billeder, rumlige billeder og elektroniske billeder. De første to kategorier stiller krav om en vaskerende med plads til afsætning, det tredje om IT-arbejdspladser med farveprinter. Keramikovnen kræver af arbejdsmiljømæssige årsager et rum for sig selv. Derfor vil det være vanskeligt at installere senere.

4 Dette rum skal have mekanisk udsugning og kan samtidig fungere som depotrum for keramikarbejderne. I et værksted til håndarbejde skal der som i centralrummet være mulighed for en fleksibel belysning og tilslutningsmuligheder for symaskiner. Der skal være et stort bord man kan klippe ved. Sløjd kan opdeles i hård sløjd der har med hårde materialer som jern, sten, skrammel mv. at gøre, og blød sløjd der har at gøre med træ, læder, horn mv. Ved indretning af specialværksteder til sløjd kræves der overvejelser om støj, udsugning, brandsikkerhed, nødstop mv. både med en sikkerhedsmæssig og en praktisk/funktionel vinkel. Det anbefales desuden at etablere mulighed for grøn sløjd i form at udendørs huggehus/huggeplads, udendørs smedeplads m.v. Der er behov for flere depotrum hvor materialer, værktøj og igangværende arbejder opbevares. Her skal ligeledes være plads til materialevogne, rulleborde og reoler. Depoter placeres i umiddelbar tilknytning til værkstedsområdet. Det kropslige musiske område Inden for dette område er der brug for god plads til bevægelsesmæssig udfoldelse. Området skal være fleksibelt så der er mulighed for flere anvendelsesmuligheder. Lokalerne indgår ofte i skolens fælles arrangementer som samlings- og mødesal. Der skal derfor kunne opsættes scenemoduler og teknisk udstyr til dette formål uden at disse installationer fastlåser rummenes funktioner. En idrætssal skal i videst muligt omfang tilgodese de traditionelle idrætsaktiviteter, diverse boldspil og gymnastik, men samtidig leve op til en række andre krav. Det drejer sig om nye retninger inden for idræt, dans og drama og om andre anvendelsesformer af salen. Idrætssalen behøver ikke leve op til de internationale standardmål. I forbindelse med musiklokalet skal der være et par mindre lydisolerede øverum. Der skal være depotrum og skabe til opbevaring af instrumenter, musikanlæg og mixerpult. Man skal tage højde for at små og store klassetrin ikke nødvendigvis har behov for samme instrumentarium. Fleksibiliteten m.h.t. brugen af instrumenter kan forøges ved brug af værkstedsvogne således at disse kan bruges andre steder. Skolens pædagogiske center Pædagogisk center er en betegnelse som bl.a. omfatter det man tidligere har kaldt skolebibliotek, mediatek, pædagogisk værksted, multimedieværksted. På store skoler kan man overveje flere centre med disse funktioner. I skolens pædagogiske center registreres og udlånes skolens samlede bestand af undervisningsmidler (boglige og ikke boglige materialer). I området indgår et egentligt medieværksted hvor lærere og elever kan arbejde med informationssøgning via forskellige medier og materialer samt bearbejdning og materialeproduktion ud fra de indsamlede informationer. IT og øvrige medier er en integreret del af et pædagogisk center. Det understreges at værkstedsfunktionerne er for såvel lærere som elever. Derudover skal pædagogisk center danne den fysiske ramme om en række bredere opgaver: vejledning i brug af undervisningsmidler sådan som de indgår i de enkelte klassers/teams arbejde, udstillinger og anden formidling etableret af elever, lærere eller eksterne kilder. Centeret skal være skolens centrale kulturformidlingssted - et sted for oplevelser og fordybelser. Derfor er det vigtigt at der er områder hvor grupper eller enkelte elever kan arbejde relativt uforstyrret. Til dette formål må miljøet gerne være varieret, fx omfatte nicher, kroge, hemse, huler, telte etc.

5 Da materialer og informationer ofte er tilgængelige i digital form, kan en del af centerets opgaver løses i et virtuelt center og distribueres over netværket. I andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at undervisningsmidler knyttet til et fagområde og opbevares i direkte tilknytning hertil. Endelig er det en overvejelse værd at etablere mobile materialesamlinger som i perioder kan etableres lokalt, fx fordi en klasse, en storklasse eller en afdeling i denne periode skal arbejde med et større, fælles emne/tema. En mobil materialesamling kan såvel omfatte såkaldte laborative materialer (fx kuber og spil til konkrete matematikaktiviteter) som åbne inspirationsmaterialer og egentlige undervisningsmidler. Alle undervisningsmidler herunder av-midler bliver administreret fra det pædagogiske servicecenter. Der skal derfor være faciliteter til betryggende opbevaring og udlån af IKT-udstyr, samt depotrum til opbevaring af skolens samlinger af undervisningsmidler. Udover IT-miljøet i forbindelse med det pædagogiske servicecenter skal der etableres IT-miljøer i relation til basisområderne i de forskellige afdelinger, i forbindelse med de faglige områder samt i forbindelse med lærernes arbejdspladser. Det skal være nemt at komme til en computer lige meget hvor man arbejder på skolen og hvad man arbejder med. Fleksibilitet i indretning Ved indretningen af de enkelte lokaler i de faglige områder skal der tages højde for at lokalet skal have flere anvendelsesmuligheder, og at der opnås en bedre samlet udnyttelse til glæde for flere. Fleksibilitet indarbejdes blandt andet ved følgende løsninger som både kan anvendes når faglokalerne samles i fagområder og ved indretning af enkeltlokaler. I alle lokaler etableres netopkobling, el og vand. De tekniske installationer skal så vidt muligt placeres langs væggene eller være flytbare for at skabe gulvplads for at give lokalet flere anvendelsesmuligheder. Solide og vedligeholdelsesvenlige materialer og inventar. Inventar skal så vidt muligt være løst og let at flytte. Store borde på hjul i alle værksteder skaber fleksibilitet og giver mulighed for gruppearbejde og mødeaktivitet. I indretning og inventar tages højde for at lokalet skal bruges af forskellige aldersgrupper. Der skal være mulighed for op bevaring og anvendelse af værkstedsvogne med pædagogiske laboratorieopstillinger. De lokale hensyn I udbygningen og moderniseringen af skolerne tager forvaltningen afsæt i de vedtagne principper for udbygning (Perspektivplanen) og de målsætninger og pædagogiske principper for folkeskolen mm. der er fastlagt af Uddannelses- og Ungdomsudvalget eller forvaltningen. I overensstemmelse med bl.a. Perspektivplanens principper lægger Forvaltningen stor vægt på at udbygningen foregår i tæt samarbejde med skolernes bestyrelser og personale og tager afsæt de lokale pædagogiske ønsker og forudsætninger, udviklingsplaner mv. Derudover er det vigtigt at udbygningen tager højde for den enkelte skoles fysiske rammer, de planlægningsmæssige forhold på stedet samt evt. andre forhold af lokal karakter der har afgørende betydning for moderniseringsog udvidelsesmulighederne på den enkelte skole.

6 Der kan være situationer, hvor en skole med henvisning til særlige lokale ønsker eller behov, lægger afgørende vægt på en indretning af et faglokale eller fagområde, der afviger væsentligt fra de overordnede principper. I sådanne situationer er det forvaltningens vurdering af hensyn til den pædagogiske udvikling på skolerne, at principperne om samling af faglokalerne i fagområder og indretning af fleksible værkstedsområder bør veje tungere end særlige lokale indretningsønsker. Det skal endelig understreges, at gennemførelse af principperne kan begrænses af de økonomiske omkostninger samt af de fysiske muligheder på den enkelte skole.