Kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro. December Claus B. Olsen og Henning Hansen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro. December 2001. Claus B. Olsen og Henning Hansen CASA"

Transkript

1 Kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro December 2001 Claus B. Olsen og Henning Hansen CASA

2 CASA Kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro December 2001 Claus B. Olsen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro CASA, December 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Der er en stigende samfundsmæssig bekymring for kriminalitet begået af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Derfor er det væsentligt at se nærmere på erfaringerne med den krimnalpræventive indsats over for børn og unge i lokalområder og at se den kriminalpræventive indsats i sammenhæng med integrationsproblematikken. Opfordringen til at lave en undersøgelse af den kriminalpræventive indsats i Indre Nørrebro kom fra ledelsen af bydelen. Man ønskede, at uafhængige forskere kikkede nærmere på og vurderede den indsats, som var udviklet bl.a. som reaktion på urolighederne i sommeren Formålet med undersøgelsen har været at beskrive, vurdere og perspektivere sammenhængen mellem det kriminalpræventive og integrationsindsatsen på Indre Nørrebro. Vores håb er, at erfaringerne fra Indre Nørrebro kan give inspiration til andre kommuner, der har tilsvarende problemer med etniske minoritetsunge, og til Folketingets og regeringens måde at forholde sig til kriminalitet og uroligheder blandt etniske minoritetsunge. Vi vil udtrykke en stor tak til Indre Nørrebro bydel for et godt samarbejde i undersøgelsesforløbet og til de mange personer på Indre Nørrebro, der stillede sig til rådighed for ofte lange og dybtgående interview. Vi vil også takke undersøgelsens følgegruppe og ekspertgruppe for deres kommentarer og diskussionsiver, der har bidraget væsentligt til at højne kvaliteten af undersøgelsen og af rapporten. Forskningsleder Finn Kenneth Hansen har foretaget den interne kvalitetskontrol i CASA. Socialministeriet, Justitsministeriet og Indre Nørrebro bydel har bidraget økonomisk til undersøgelsens gennemførelse. Ansvaret for rapportens indhold påhviler cand.polit. Henning Hansen og cand.adm.pol. Claus B. Olsen. CASA December 2001

5 blank

6 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Undersøgelsens formål Karakteristik af bydelen Indre Nørrebro Politiske målsætninger og handleplaner Den konkrete indsats for marginaliserede unge Samarbejde og netværk Indre Nørrebro modellen sammenkædningen af kriminalprævention og integration Erfaringer og resultater af indsatsen Perspektiver og læringsværdi Undersøgelsens baggrund og formål Formål Analysevinkler Metode Karakteristik af Indre Nørrebro Sociale forhold Kriminalitet Afrunding Politiske målsætninger og handleplaner Forståelsen af baggrunden for urolighederne Principper og målsætninger for integration Helhedsplan for integrationsaktiviteter Integrationspolitikken Afrundning Den konkrete indsats for marginaliserede unge Forhistorien Udviklingen på projektplan: Gadepulsen og gadeplansarbejdet Gadepulsen Rekruttering gennem aktivering Gadeplansarbejdet Hovedkompetencen er deres egne erfaringer Arbejdsopgaver Arbejdet som kontaktperson Pædagogisk metode: Storebror-til-lillebror Hovedelementer i det sociale og pædagogiske arbejde Betydningen af etnisk minoritetsbaggrund Udvikling af kompetencer... 49

7 5.3 Udviklingen i Socialforvaltningen: Fra Ungeteam til Børne- og Ungenetværk Familieafdelingen Fra Ungeteam til Børn- og Ungenetværk Procedure i forbindelse med indberetninger Udviklingen på kultur-, fritids- og integrationsområdet Idrætsaktiviteter Medborgerhusene Biblioteket Udviklingen i børne- og ungeforvaltningen Daginstitutioner Skolerne Projekter målrettet børn og unge med særlige problemer Klubberne Afrundning Samarbejde og netværk Den netværksbaserede samarbejdstradition Samarbejdsfora Samarbejdet i bydelsadministrationen Samarbejde med politiet Samarbejdet med skolerne Samarbejdet med klubberne SSP-samarbejdet Samarbejde og konkurrerende netværk Erfaringer og perspektiver Indre Nørrebro modellen sammenkædningen af kriminalprævention og integration Splittelse mellem tradition og modernitet Brandslukning og brandsikring Den aktivistiske politiker Konflikter med institutionerne Integration og segregation Nærdemokrati og samarbejde Gadeplansarbejdets integration i systemet Fra opposition til integration Indre Nørrebro modellens læringsværdi...88 Bilag...91 Bilag 1 - Interviewpersoner på Indre Nørrebro Bilag 2 - Medlemmer af følgegruppen Bilag 3 - Medlemmer af ekspergruppen Bilag 4 - Litteraturliste

8 1 Resumé I denne undersøgelse er der fokus på den kriminalpræventive indsats for børn og unge på lokalt plan og på sammenhængen mellem den kriminalpræventive indsats og integrationsproblematikken i et lokalområde. Det vil sige, hvorledes lokale myndigheder i et område med en væsentlig andel af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund har udviklet den kriminalpræventive indsats i forhold til at bremse eller undgå marginalisering blandt børn og unge. Undersøgelsens case er bydelen Indre Nørrebro i København. CASA er blevet opfordret af bydelens politiske ledelse til at se nærmere på og vurdere den indsats, som er udviklet i Bydelsrådets forsøgsperiode fra I juli 1997 blev Indre Nørrebro genstand for en stor national medieopmærksomhed, da voldsomme uroligheder og slagsmål mellem etniske minoritetsunge og politi i flere dage udspandt sig på Blågårds Plads. Denne rapport handler om den kriminalpræventive indsats, der blev sat i værk af Bydelsrådet på Indre Nørrebro som reaktion på urolighederne. 1.1 Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at beskrive, vurdere og perspektivere den kriminalpræventive indsats særligt i forhold til marginaliserede unge med etnisk minoritetsbaggrund på Indre Nørrebro. Undersøgelsen handler om udviklingen af den offentlige politiske og institutionelle indsats i bydelen. Udgangspunktet for at belyse indsatsen har været en indkredsning af de problemer på Indre Nørrebro, som urolighederne og kriminaliteten kan ses som udtryk for. Perspektivet i undersøgelsen er at vurdere, om metoderne i den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro kan inspirere andre kommuner, der har tilsvarende problemer, samt Folketinget og regeringen i dens måde at forholde sig til kriminalitet og uroligheder blandt unge, herunder unge med etniske minoritetsbaggrund. Den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro beskrives og analyseres ud fra tre analysevinkler: En kriminalpræventiv vinkel med fokus på forholdet mellem den akutte, intervenerende indsats ( brandslukning ) og den langsigtede forebyggende indsats ( brandsikring ). En integrationsvinkel med fokus på forholdet mellem socialt medborgerskab (lighed i muligheder) og kulturelt medborgerskab (livsform og værdier). 5

9 En systemvinkel forholdet mellem politiske målsætninger og handleplaner, den konkrete indsats og samarbejde og netværk. Spørgsmålet er, om de forskellige indsatstyper hænger sammen og bidrager til en effektivisering af den samlede kriminalpræventive indsats. 1.2 Karakteristik af bydelen Indre Nørrebro I kapitel 3 foretages en statistisk belysning af sociale forhold, beboersammensætning og kriminalitet på Indre Nørrebro. Statistikken viser, at Indre Nørrebro udviser alle tegn på et socialt belastet boligområde: Indkomstniveauet er lavt, arbejdsløsheden og afhængigheden af offentlige ydelser er høj, en fjerdedel af indbyggerne er enten indvandrere eller efterkommere, heraf langt størstedelen fra mindre udviklede lande, 4 ud af 10 indbyggere under 15 år er indvandrere eller efterkommere, 63% af folkeskolens elever er tosprogede, og under 50% af bydelens børn går i en af de lokale folkeskoler. Kriminalstatistikken viser imidlertid en overraskende udvikling i anden halvdel af 1990erne. Nørrebro har oplevet en markant bedre udvikling i ungdomskriminaliteten end i resten af København. Ungdomskriminaliteten på Nørrebro er faldet mere blandt unge med dansk herkomst end blandt unge med udenlandsk herkomst, men der er et fald blandt begge grupper. Desuden peger en nylig undersøgelse på, at overepræsentationen blandt andet skyldes en etnisk bias i politiets sigtelsespraksis. Antallet af sigtelser af personer under 18 år er ligeledes faldet i alle kategorier bortset fra vold. Stigningen i antallet af voldssigtelser kan hænge sammen med et lavt antal voldssigtelser i udgangsåret I bydelsforsøgsperioden synes der således på grundlag af officielle statistikker at være sket en betydelig forbedring af den ungdomskriminelle situation på Indre Nørrebro. 1.3 Politiske målsætninger og handleplaner I kapitel 4 redegøres for Bydelsrådets politiske målsætninger og handleplaner med relevans for den kriminalpræventive indsats. Udfordringen på baggrund af urolighederne i juli 1997 var at styrke den sociale og kulturelle integration af etniske minoriteter på Indre Nørrebro og særligt af den gruppe af unge, som både følte sig diskrimineret og marginaliserede i forhold til samfundets centrale arenaer arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og kulturinstitutioner og som skabte utryghed i området. Bydelsrådets politiske målsætninger og handleplaner understreger den tætte kobling mellem integration og kriminalprævention. Desuden betones behovet for såvel helhedsorientering som målrettethed i indsatsen. 6

10 Det er bemærkelsesværdigt, at der var en bred konsensus i Bydelsrådet på tværs af det traditionelle politiske skel mellem venstre og højre om satsningen på at styrke integrationen i området og at se integrationsproblematikken i sammenhæng med kriminalpræventive målsætninger. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at bydelspolitikerne har været så direkte involveret i formuleringen af bl.a. Helhedsplanen og for nogles vedkommende direkte involveret og i dialog med de unge, der har deltaget i urolighederne. Politikerne overlod det ikke kun til ansatte og politiet at forestå denne kontakt og dialog. 1.4 Den konkrete indsats for marginaliserede unge I kapitel 5 beskrives den konkrete kriminalpræventive indsats i forhold til marginaliserede unge på Indre Nørrebro. Traditionen for, at tidligere unge rødder arbejder socialt og pædagogisk med marginaliserede unge, startede ikke med bydelsforsøget. Det var i gang inden fx i projektet Sjakket og i Ung i Parken. Der var kontakter og samarbejde mellem det daværende Ungeteam og projekterne, hvis deltagere og ledere udgjorde et rekrutteringsgrundlag for opbygningen af indsatsen i bydelsregi. Det nye med bydelsforsøget er for det første, at gadeplansarbejdet og værestedet Gadepulsen bliver etableret som den centrale nydannelse i Indre Nørrebro bydel på indsatsplan i forhold til marginaliserede unge, der opholder sig på gaden og ikke benytter klubberne i området. Følgelig har projektet haft en stærk politisk bevågenhed og opbakning, der bl.a. kom til udtryk i, at såvel formanden for Bydelsrådet som formanden for social- og beskæftigelsesudvalget sad i projektets styregruppe. Styrken ved Gadepulsen og gadeplansarbejdet er, at der er etableret en kontakt og dialog fra systemets side med den gruppe af unge, som begår lovovertrædelser og skaber utryghed i området og det offentlige system baseret på gensidig tillid. De unge har fået en anden troværdig rollemodel at se op til end den smarte kriminelle eller bandeleder. En person, der selv har været i konflikt med loven, med skolen eller med familien en person, som selv har prøvet at være i deres situation og derfor kan forstå dem. Det nye med bydelsforsøget var ligeledes, at der blev skabt et akut beredskab i offentligt regi til at tackle uroligheder og konflikter med marginaliserede unge uden at eskalere konflikten og skabe grundlag for yderligere konflikter på et senere tidspunkt. For det andet er det nyt, at gadeplansarbejdet og værestedet Gadepulsen indgår i en generel strategi for udviklingen af indsatsen for marginaliserede unge, der både omfatter en udvikling af den forvaltningsmæssige indsats og indsatsen i etablerede institutioner på kultur- og fritidsområdet samt børne- og ungeområdet: Skoler, klubber, medborgerhuset og biblioteket. 7

11 Den forvaltningsmæssige indsats har i første omgang været koncentreret i Ungeteamet, der var en specialenhed inden for rammerne af familieafdelingen i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede unge. Fra januar 2000 er de udgående dele af familieafdelingen blevet samlet i et Børne - og Ungenetværk, der tager sig af besøg i hjemmet, opsøgende arbejde på gaden, ledsagelse af de unge i retten, anonym rådgivning og motivationsskabende arbejde med unge. En central funktion har været at bistå gademedarbejderne med en professionalisering af deres arbejde og bakke dem op i forhold til systemet. Det er vores indtryk, at gadeplansarbejdernes forhold til systemet er blevet mere effektivt og fleksibelt. Der har fundet en anerkendelse sted af gadeplansarbejderne som en særlig del af systemet. I forhold til institutionerne har det i praksis vist sig, at det primært er biblioteket og medborgerhuset, der har taget handsken op i forhold til de muligheder, som decentralisering til bydelsniveau indebar. Biblioteket har over for børnegruppen satset på en egentlig forebyggende indsats på længere sigt ved at bistå med at styrke deres læseevner og yde lektiehjælp samt over for ungegruppen aftalt en procedure med gadeplansarbejderne i forbindelse med akut løsning af problemer i forbindelse med ballade og trusler. Medborgerhuset har arbejdet målrettet på at mindske balladen og utrygheden i huset ved at komme i kontakt og dialog med rødderne og etablere fornuftige voksenrelationer til dem og i tilfælde af at de er kompetente hertil ansætte dem i huset. Det synes at være lykkedes at ændre den negative situation til at huset nu er blevet et sted for alle grupper på Indre Nørrebro, der står respekt om. Desuden har bydelen satset på idrætsområdet. For eksempel har en idrætskonsulent i samarbejde med gadeplansarbejderne skabt kontakt til de unge, fået kendskab til deres ønsker og behov og inddraget dem i tilrettelæggelsen af aktiviteterne. Udviklingen i institutionerne på børne- og ungeområdet har været mere begrænset i forhold til en kriminalitetsforebyggende indsats for marginaliserede unge. Dels fordi folkeskolerne primært har satset på at realisere en anden målsætning nemlig at få flere Nørrebrobørn indskrevet dels fordi klubberne har set Gadepulsen og gadeplansarbejdet som en konkurrent. Fra en af skolerne, Hellig Kors Skolen, har der imidlertid været åbenhed overfor at udvikle indsatsen i forhold til marginaliserede unge i samarbejde med gadeplansarbejderne og Børne- og Ungenetværket. Det drejer sig om projektet Eksamensklassen, hvor det lykkedes at få en gruppe unge drenge igennem en 9. klasses eksamen ved at etablere et særligt undervisningsforløb på Farum Kaserne og et fast rådgivningstilbud, Kulturrådgivningen, som to gadeplansarbejdere står for, og som er rettet mod den gruppe med problemer, der ikke kommer på gaden eller i Gadepulsen. Desuden er der etableret en fælles indsats 8

12 mellem skolevejlederen på Hellig Kors Skolen og beskæftigelsesvejlederen i Børne- og Ungenetværket rettet mod at samle op på den gruppe af unge, som hverken er i arbejde eller i gang med et uddannelsesforløb. 1.5 Samarbejde og netværk I kapitel 6 ses der nærmere på de samarbejdsrelationer og netværk, som har præget den kriminalpræventive indsats i Indre Nørrebro Bydel. Kendetegnende for den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro er, at den som udgangspunkt er orienteret mod at tænke målgruppens problemstillinger i sin helhed. Et væsentlig element i indsatsen har været at opbygge og arbejde i samarbejdsfora og netværk, og kravet har været, at dette samspil skal være handlingsorienteret, målrettet og fleksibelt. Indsatsen for at skabe kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro har været baseret på princippet om den samarbejdende netværksorganisation der i praksis er mere end én organisation, og som går på tværs af skellet mellem offentlig og privat. Helhedsorienteringen i indsatsen er blevet hæmmet af manglende samarbejde og kamp om ressourcer mellem forvaltningerne, særligt mellem børne- og unge forvaltningen og socialforvaltningen. Samarbejdsproblemerne mellem socialforvaltningen og børn- og ungeforvaltningen er bl.a. kommet til udtryk som uenighed om afgrænsningen af målgruppen de truede børn, og hvem der har ansvaret for dem og skal betale for indsatsen. De to forvaltninger har forskellige billeder af opgaven og forskellige prioriteringer at tage hensyn til. Den netværksbaserede samarbejdsorganisation har haft gennemslag i forhold til den projektorienterede indsats over for marginaliserede unge. Her har der været tillid og interesse i at samarbejde og udvikle indsatsen mellem centrale politikere i Bydelsrådet, Børne- og Ungenetværket i socialforvaltningen, Integrationsenheden, biblioteket, medborgerhuset, projektparaplyen Rabarberlandet, boligselskabet FSB, Hellig Kors Skole og politiet. Den netværksbaserede samarbejdsorganisation har kun i mindre grad omfattet børne- og ungeforvaltningen, skolerne og klubberne og slet ikke det lokale SSP-udvalg, som er blevet betegnet som den mest marginaliserede gruppe på Indre Nørrebro. Realiseringen af en netværksbaseret samarbejdsorganisation er således kun lykkedes for en del af indsatsen på Indre Nørrebro. Der har været tale om forskellige politiske målsætninger og prioriteringer, fortolkninger af situationen, arbejdsmetoder, udviklingsstrategier m.v. Det er kun lykkedes delvis at integrere børne- og ungeforvaltningen, folkeskolerne og daginstitutionerne samt ungdomsklubledere, politiassistenter og skolelærere, der har været med i SSP-ud- 9

13 valget i netværkssamarbejdet. Der er dog i løbet af det sidste år sket en tilnærmelse mellem netværkerne. 1.6 Indre Nørrebro modellen sammenkædningen af kriminalprævention og integration I kapitel 7 samles der op på hovedelementerne i den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro. Det primære problem, som forårsager uroligheder og kriminalitet på Indre Nørrebro, er manglende kulturel (værdimæssig) og social integration i forhold til det øvrige danske samfund. Det er dette problemkompleks, som indsatsen på Indre Nørrebro har forholdt sig til ved at sammenkæde kriminalprævention og integration. Det er vores opfattelse, at der er tale om en Indre Nørrebro model, som er karakteriseret ved, at den kriminalpræventive og integrationsrettede indsats er blevet udviklet både hvad angår: En overordnet politik og strategi i form af en integrationspolitik og en helhedsplan, der direkte kobler forebyggelse af uroligheder, vold og kriminalitet med en styrkelse af den kulturelle integration på Indre Nørrebro. En konkret og målrettet indsats for at integrere marginaliserede unge med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke benytter de almindelige klub- og fritidstilbud, og som opholder sig meget i grupper på gaden. Det drejer sig først og fremmest om gadeplansarbejdet, et værested og kontaktpersonordninger, men også om idrætsaktiviteter og en ad hoc indsats for en gruppe u- regerlige 9. klasses unge. En netværksbaseret samarbejdsorganisation, som både omfatter samarbejdsorganer og kontaktfora på ledelsesniveau mellem bydelen og politiet og på det praktiske niveau, der omfatter politikere, administration, institutioner, projekter og politi. Denne samarbejdsorganisation og den gensidige tillid, der er blevet opbygget, har muliggjort, at der kan handles hurtigt og sammenhængende i forhold til uroligheder. Nøgleordet i Indre Nørrebro modellen er integration i bred forstand. Det vil sige integration af nytænkning og innovative energier fra aktivistkulturen i de sociale bevægelser, fra tidligere utilpassede etniske minoritetsunge og fra den dynamiske projektkultur på Indre Nørrebro i udviklingen og effektiviseringen af indsatsen særligt i forhold til marginaliserede unge. Der er sket en åbning af det politiske og administrative system over for dialog med lokalsamfundet også med de unge rødder. Det perspektivrige ved den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro er sammenhængen mellem de tre niveauer i indsatsen. Den kriminalpræventive indsats har bidraget væsentligt til at skabe en højere grad af ro på Indre Nørrebro. Statistikkerne viser, at kriminaliteten er faldet på 10

14 Indre Nørrebro, og at faldet har været større end i resten af København. Såvel bydelens politikere og ansatte som politiet er enige om, at der er faldet mere ro over Indre Nørrebro. Desuden er der i kraft af det samarbejde mellem politi, bydelsadministration og gadeplansarbejdere, som er skabt i de senere år, opbygget et fleksibelt og akut handlende beredskab til at intervenere og følge op på situationer som urolighederne i november Det betyder naturligvis ikke, at problemerne er løst, eller at der ikke forekommer uroligheder eller kriminalitet, men de er blevet mindre, og man ved fra det offentliges side, hvad man skal stille op. 1.7 Erfaringer og resultater af indsatsen Desuden peges der i kapitel 7 på en række væsentlige erfaringer og perspektiver i den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro. For det første har Indre Nørrebro modellens primære styrke været den hurtige interventionsindsats brandslukningen. Det vil sige, at der er sket en målretning og effektivisering af den kriminalpræventive indsats på grund af den korte vej fra erkendelse til beslutning til handling på grund af den tillid, som er skabt mellem samarbejdsparterne. Men den mere grundlæggende forebyggelse brandsikringen er endnu i sin vorden. Bydelsrådsforsøget har fungeret for kort til at komme igennem med reformer i måden at tænke på i børne- og ungeinstitutionerne og til at konsolidere et samarbejde mellem institutionerne og de nye tilbud rettet mod marginaliserede unge som værestedet Gadepulsen. For det andet er det bemærkelsesværdigt, at flere politikere i Bydelsrådet har været synlige, aktive og engagerede i forhold til urolighederne. De viste sig på Blågårds Plads under urolighederne og kom i dialog med uromagerne. De havde fingeren på pulsen og havde et førstehåndskendskab til begivenhederne. De var ikke kun henvist til at orientere sig via embedsmænd eller pressen. For det tredje er der sket en væsentlig udvikling af dialogen og samarbejdet mellem bydelen og Nørrebro Nærpoliti. Samarbejdet har langt fra været problemfrit hele tiden, men de to typer af myndigheder har lært hinanden at kende og er nået frem til at respektere og undgå at modarbejde hinanden. Politiet har indset, at problemerne ikke lader sig løse med politimetoder alene, og at de ikke skal fare alt for hårdt frem i alle situationer. Og bydelen har erkendt, at problemerne ikke kan løses uden at samarbejde med politiet. Især på ledelsesplan er der skabt et tillidsforhold mellem politi og Bydelsrådet. Der er gode uformelle kontakter, og lederne mødes jævnligt for at tale om problemerne. Også på gadeplan synes dialogen, tilliden og samarbejdet at være blevet styrket væsentligt. 11

15 For det fjerde er der opbygget fleksible netværk og samarbejdsstrukturer mellem myndigheder, projekter og institutioner. En væsentlig del af indsatsen er foregået i et samarbejde mellem en række mennesker, som er i stand til at handle hurtigt og effektivt med henblik på at sætte nye initiativer i værk. Når der opstår et problem, kan man hurtigt mobilisere en række ansvarlige personer omkring en løsning. De er meget handlingsorienterede og ikke bange for at gøre noget utraditionelt. Man har til en vis grad kortsluttet en masse bureaukrati og formaliteter the red tape fordi der har været tale om en gruppe ildsjæle, der kender hinanden og som ved, at de kan stole på hinanden. Den projektorienterede strategi har imidlertid givet problemer i forhold til institutionsverdenen. Der har hos nogle af skolerne og klubberne været modstand og uvilje mod samarbejdet med gadeplansarbejderne, fordi de er tidligere rødder. Institutionerne på børne- og ungeområdet har generelt ikke været gearet til at indgå i en fleksibel og akut handlende kriminalpræventiv indsats. Det er ikke lykkedes at få skoler og ungdomsklubber tilstrækkeligt med i indsatsen. Men der er sket en væsentlig udvikling og nytænkning i den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro med udgangspunkt i de målrettede tilbud til marginaliserede unge i socialforvaltningen og til dels i samarbejde med Hellig Kors Skolen, biblioteket og medborgerhuset. Bydelens intention om at få klubberne og Gadepulsen til at arbejde bedre sammen synes ikke umiddelbart at være lykkedes. Man mangler en fælles forståelse mellem gadeplansarbejderne og klubberne. Gadepulsen opfattes af klubberne som en konkurrent, der ikke kun vil beskæftige sig med de institutionsløse unge. Desuden er der en grundlæggende uenighed om fortolkningen af situationen på Indre Nørrebro samt behovet for at koordinere holdninger og pædagogiske strategier i forhold til de unge, der laver uro og ballade. Der er endvidere forskellige fortolkninger af, om indsatsen fra bydelens side har haft en positiv effekt. SSP-udvalget på Indre Nørrebro har ikke udgjort en del af bydelens kriminalpræventive strategi. Bydelen har opfattet SSP-udvalget som for stift, tungt og langsomt til at løse problemerne, og i stedet har man etableret et mere effektivt fungerende SSP-lignende samarbejdsorgan i form af Pladsgruppen, hvor politi, politikere, institutionsledere m.v. mødes. Der er dog i det sidste år sket en tilnærmelse til SSP-udvalget. En forudsætning for, at der er blevet etableret et velfungerende samarbejde på Indre Nørrebro, er, at Bydelsrådet har haft lokalpolitisk myndighed, det vil sige magt til at træffe beslutninger og midler til at sætte dem igennem. Derfor har indsatsen haft en positiv effekt. Det centrale er, at den politiske myndighed kommer tættere på, at samarbejdspartnere møder folk i administrationen, som de kender fra andre sammenhænge, og at der er et lokalpolitisk engagement. 12

16 For det femte er styrken ved gadeplansarbejdet m.v., at der er skabt kontakt med meget utilpassede unge, som tidligere var negativt indstillet over for danske autoriteter og myndigheder. Gadeplansarbejderne havde de etniske minoritetsunges tillid eller vandt den. De er kendt i miljøet og var på mange måder de unges forbilleder og kunne derfor komme ind på livet af de unge og få skabt en positiv kontakt mellem de unge og myndighederne, fx om at passe en uddannelse, et arbejde og holde op med at lave kriminalitet. Ansættelsen af de tidligere rødder som gadeplansarbejdere må anses for at have været en afgørende forudsætning for, at det er lykkedes myndighederne at få tag i de marginaliserede unge. Gadepulsen og gadeplansarbejdet er nu overgået fra at være et eksternt finansieret projekt til at være et forankret offentligt tilbud. Derved er der sket en styrkelse af gadeplansarbejdets integration i det offentlige system. Integrationen i systemet stiller gadeplansarbejderne over for nye udviklingskrav. Det handler om professionalisering og uddannelse. Først og fremmest om en afklaring af deres professionelle rolle. Skal de primært fungere som advokater for de unge eller samarbejdspartnere med familieafdelingen? Det er tale om en balancegang, der på nuværende tidspunkt ikke synes at være tilstrækkeligt afklaret. Dilemmaet i professionaliseringen er, at gadeplansmedarbejderne risikerer at blive for integreret i systemet, så der opstår en distance i forhold til de unge. Kontakten vil blive vanskeliggjort, hvis de bliver for godt integreret i systemet, men måske bliver foranstaltningerne bedre ud fra et professionelt synspunkt. 1.8 Perspektiver og læringsværdi Perspektiverne i Indre Nørrebro modellen og dens læringsværdi for opbygningen af indsatsen i andre lokalområder er efter vores opfattelse: At det lokalpolitiske niveau lokalpolitikerne direkte har været involveret og deltagende i den kriminalpræventive indsats. Ansvaret overlades ikke til politiet. Derved begrænses politiets indsats i forhold til problemer, som dybest set er sociale og kulturelle, og man undgår at optrappe konflikten mellem politiet og de etniske minoritetsunge. At der er sket en dynamisering af det lokale politiske system gennem at inddrage de lokale traditioner og bevægelser i udviklingen af indsatsen. Derved er der tilført innovativ energi til systemet. At der er opbygget et beredskab til at tage sig af de problemer med kriminalitet og uro, som utvivlsomt vil opstå uanset kvaliteten af den kriminalpræventive indsats. Det er ikke muligt at tage højde for alle situationer. At der er opbygget en tradition i lokalområdet for at samarbejde på tværs, som kan betegnes den netværksbaserede samarbejdsorganisation. Denne 13

17 samarbejdsform bidrager til en øget sammenhæng i indsatsen, fleksibilitet over for nye udfordringer samt til dynamik og nytænkning. At der har været ledelsesmæssig opbakning og bevågenhed til udviklingen af indsatsen. Der har også været rummelighed overfor at fejle og dermed at lære noget. Bydelsrådet har fokuseret på organisatorisk læring. At tænke kriminalprævention som en sammenhængende indsats på tre niveauer og at tænke kriminalprævention sammen med integrationsproblematikken i lokalområdet. Det vil sige både på det politisk-strategiske niveau, på indsatsniveauet i mødet mellem professionel og bruger og på samarbejds- og netværkniveauet. Læringsværdien ligger således i at reflektere over erfaringerne fra den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro og vurdere, hvilke elementer der kan anvendes i andre lokalområder. 14

18 2 Undersøgelsens baggrund og formål Der er en stigende samfundsmæssig bekymring for kriminalitet blandt unge og 1 særligt blandt etniske minoritetsunge. Af kriminalstatistikkerne fremgår det, at unge indvandrere og efterkommere i aldersgruppen år begår en forholdsmæssig større andel af lovovertrædelserne. På den baggrund advarer Københavns Politi om, at en gruppe af unge indvandrere og efterkommere er ved at falde ud af det danske samfund. Hvis ikke det inden for de kommende år lykkes for det danske samfund at gennemføre en vellykket integration, så risikerer vi inden længe at stå med en gruppe unge, kriminelle indvandrere, der har meldt sig helt ud af samfundet, siger chefkriminalinspektør Per Larsen, Københavns Politi på baggrund af de seneste tal, der viser en stigning i antallet af indvandrere under 18 år, der bliver sigtet for forskellige forbrydelser. Det er tydeligt, at der er en gruppe indvandrere, der er ved at blive udstødt af det danske samfund, siger chefkriminalinspektøren. Og dermed har vi at gøre med et socialt problem, som vi ikke kan straffe os ud af. Vi bliver simpelthen nødt til at få sat mere tryk på integrationen, hvis vi skal hjælpe disse unge tilbage på rette spor. (Information d juli 2001) Fra Folketinget og regeringens side har man primært satset på at styrke den politimæssige indsats og på indførelse af en ny sanktionsform som modsvar til denne udvikling. Rigspolitichefen har de sidste tre år opsamlet politikredsenes egne oplysninger om gade- og bandekriminalitet, og Folketinget har netop gennemført en ungdomssanktion, der giver mulighed for at dømme unge kriminelle, der har begået kriminalitet i alderen mellem år, til et to-årigt behandlingsforløb som alternativ til en ubetinget fængselsstraf. I denne undersøgelse sættes der fokus på den kriminalpræventive indsats for børn og unge på lokalt plan og på sammenhængen mellem den kriminalpræventive indsats og integrationsproblematikken i lokalområdet. Det vil sige, hvorledes lokale myndigheder i et område med en væsentlig andel af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund har udviklet den kriminalpræventive indsats i forhold til at bremse eller undgå marginalisering blandt børn og unge. Undersøgelsens case er bydelen Indre Nørrebro i København. CASA er blevet opfordret af bydelens politiske ledelse til at se nærmere på og vurdere den ind- 1 Det vil sige efterkommere af indvandrere og flygtninge først og fremmest fra ifølge FNs definition mindre udviklede lande såsom Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Irak, Somalia og Iran. Jf. K. J. Jeppesen (2000). 15

19 sats, som er udviklet i Bydelsrådets forsøgsperiode fra , hvor rådet har haft selvstændig myndighedskompetence i forhold til social- og beskæftigelsesområdet, børne- og ungeområdet samt kultur- og fritidsområdet. Bydelen Indre Nørrebro er interessant som case, fordi der særligt siden urolighederne på Blågårds Plads i juli 1997, hvor etniske minoritetsunge og politi kæmpede imod hinanden har været en stor offentlig opmærksomhed på bydelen som eksempel på etniske minoriteters manglende integration i det danske 2 samfund. En væsentlig andel af bydelens ca beboere har etnisk minoritetsbaggrund, heraf den største andel i aldersgruppen op til 15 år. Bydelsrådet og bydelsadministrationen har således stået overfor den store udfordring at forsøge at bremse og vende en negativ udvikling med uro og kriminalitet i lokalområdet og samtidig ændre omverdenens billede af bydelen. 2.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at beskrive, vurdere og perspektivere den kriminalpræventive indsats særligt i forhold til marginaliserede unge med etnisk minoritetsbaggrund på Indre Nørrebro i sammenhæng med integrationsindsatsen. Undersøgelsen handler om udviklingen af den offentlige politiske og institutionelle indsats i bydelen. Udgangspunktet for at belyse indsatsen har været en indkredsning af de problemer på Indre Nørrebro, som urolighederne og kriminaliteten kan ses som udtryk for, og definitionen af målgruppen for indsatsen. Perspektivet i undersøgelsen er at vurdere, om metoderne i den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro kan inspirere andre kommuner, der har tilsvarende problemer, samt Folketinget og regeringen i deres måde at forholde sig til kriminalitet og uroligheder blandt unge, herunder unge med etniske minoritetsbaggrund. 2.2 Analysevinkler Undersøgelsens hovedtema er et politisk og institutionelt systems metoder og redskaber i en kriminalpræventiv indsats målrettet mod marginaliserede børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, som enten er kriminelle eller kriminalitetstruede i et lokalområde. Den kriminalpræventive indsats på Indre Nørrebro beskrives og analyseres ud fra følgende analysevinkler: 2 Denne opmærksomhed hænger naturligvis også sammen med bydelens bekvemme placering i forhold til de landsdækkende medier. 16

20 1. En kriminalpræventiv vinkel Integrationsbestræbelser i forhold til etniske minoriteter anskues i denne optik som et middel til at opnå en større grad af forebyggelse af kriminalitet, chikane og uroligheder. På baggrund heraf kan en kriminalpræventiv indsats definitorisk opdeles i to hovedformer: En konkret intervenerende indsats i forhold til bestemte personer, familier eller grupper med det formål enten at løse et akut problem eller at forebygge yderligere kriminalitet, chikane og uroligheder populært udtrykt en brandslukning. En generelt forebyggende indsats i forhold til bestemte befolkningsgrupper eller lokalområder for på længere sigt at forhindre eller mindske forekomsten af kriminalitet, chikane og uroligheder populært udtrykt en brandsikring. 2. En integrationsvinkel Integration defineres ud fra et medborgerperspektiv. I denne undersøgelse er det forholdet mellem det sociale og det kulturelle medborgerskab, der er af interesse: Det sociale medborgerskab handler om borgerens oplevelse af sine muligheder og chancer for at deltage på lige fod med andre på samfundets centrale arenaer: Arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, politiske beslutningsfora, foreninger og forlystelser. Det kulturelle medborgerskab handler om borgerens oplevelse af, om der sker en samfundsmæssig anerkendelse af deres livsform og værdier. 3. En systemvinkel Undersøgelsen af den kriminalpræventive indsats betragtet som et politisk og institutionelt system opdeles på følgende tre analyseniveauer: Det politisk-strategiske niveau På dette niveau fokuseres på, hvordan den lokale ansvarlige myndighed har forholdt sig til uro og kriminalitet blandt unge i lokalområdet. Indsatsniveauet Dette niveau drejer sig om den konkrete indsats i forhold til marginaliserede unge med henblik på at forebygge uroligheder og kriminalitet. Det vil sige indsatser på gadeplan, i institutioner og i forvaltninger. Samarbejds- og netværkniveauet På dette niveau rettes opmærksomheden på samarbejdet om og netværksdannelser i forhold til den kriminalpræventive indsats både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau samt på tværs af sektorgrænser. Af særlig in- 17

21 teresse er samarbejdet mellem den lokale myndighed og politiet om en kriminalpræventiv indsats i lokalområdet i forhold til kriminelle unge med indvandrerbaggrund. Endelig ses der på sammenhængen i den kriminalpræventive indsats mellem det politisk-strategiske niveau, den konkrete indsats og samarbejdet om indsatsen. Spørgsmålet er, om de forskellige indsatstyper hænger sammen og bidrager til en effektivisering af den samlede kriminalpræventive indsats. 2.3 Metode For at belyse udviklingen af indsatsen over for marginaliserede børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund og sammenhængen mellem kriminalprævention og integration på Indre Nørrebro har vi foretaget 38 semistrukturerede kvalitative interview med et bredt udvalg af professionelle aktører i lokalområdet. Interviewpersonerne (se bilag 1) omfatter følgende grupper: Politikere fra Socialistisk Folkeparti (bydelsformanden), Enhedslisten (formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget), Socialdemokratiet og Venstre. Embedsmænd fra socialforvaltningen (både Børne- og Ungenetværket og familieafdelingen), børne- og ungeforvaltningen samt kultur- fritids- og integrationsforvaltningen. Gadeplansarbejdere/ansatte i værestedet Gadepulsen samt Forældreforeningen. Politiet både på chef- og politiassistentniveau. Skoler en skoleleder og lærere, der var med i SSP-udvalget. Fritids- og ungdomsklubber 2 ledere. Bibliotek og medborgerhus - souschef og leder. Handelsforeningen formand. Boligforening en koordinator og en projektmager. Københavns Kommunes projekt Vilde Lærerprocesser leder og konsulent. Desuden har vi foretaget en gennemgang af relevant skriftligt materiale om de kriminalpræventive og integrative aktiviteter i bydelen, fx politiske dokumenter, interne evalueringer og rapporter. Materiale er rekvireret hos bydelsadministrationen eller hentet fra bydelens hjemmeside. Herudover er inddraget relevant statistisk materiale fra bl.a. Københavns Politi og Københavns Kommune samt fra andre undersøgelser til nærmere at karakterisere bydelen Indre Nørrebro set i forhold til Københavns Kommune. Endelig har vi gennemgået andre undersøgelser af Indre Nørrebro. I fortolkningen af datamaterialet har vi bl.a. ladet os inspirere af Bolette M. Christensens 18

22 meget grundige og omfattende Fortællinger fra Indre Nørrebro (2001) samt af Eva Sørensen og Henrik Bangs nytænkende analyse af udviklingen på Indre Nørrebro Fra græsrødder til hverdagsmagere (1997). Undersøgelsen har været opbygget i to hovedfaser. I første fase dannede vi os et dybere kendskab til området Indre Nørrebro og til de aktører, der er relevante i forhold til kriminalpræventive og integrative initiativer i bydelen. Undersøgelsen bestod i denne fase af læsning af bøger, evalueringer og artikler i tidskrifter og aviser samt af interview med 11 nøglepersoner på Indre Nørrebro. Interviewpersonerne blev bedt om at fortælle om deres erfaringer med den kriminalpræventive og integrative indsats på Indre Nørrebro samt at give deres vurdering af, om der er særlige sociale og kulturelle problemer på Indre Nørrebro, herunder særlige problemer med kriminalitet og social uro, om effekten af Helhedsplanen, af indsatsen i forhold til marginaliserede unge, herunder gadeplanarbejdet og værestedet Gadepulsen og af samarbejdet om indsatsen, særligt samarbejdet med politiet samt af udviklingen på Indre Nørrebro: Går den i en positiv eller en negativ retning? I anden fase af undersøgelsen blev der foretaget 27 yderligere interview med lokale professionelle aktører, som på forskellig vis er involveret i den kriminalpræventive indsats. Til at følge og kommentere undersøgelsen har der været nedsat en følgegruppe med repræsentanter for bydelsadministrationen, Det kriminalpræventive Råd, Socialministeriet samt en ekspertgruppe bestående af forskere og en journalist med særlig kendskab til emnet og bydelen. Følgegruppens sammensætning fremgår af bilag 2 og ekspertgruppens sammensætning af bilag 3. 19

23

24 3 Karakteristik af Indre Nørrebro Indre Nørrebro er en bydel i København med ca beboere, hvilket svarer til en mellemstor kommune (fx Slagelse). Bydelen dækker et forholdsvis lille område mellem på den ene led Søerne og Nørrebros Runddel og på den anden led Åboulevarden og Tagensvej. Kvarteret har siden slutningen af tallet været præget af tilflytning og var frem til 1970erne et arbejderkvarter med mange små og billige lejligheder, der boede mange mennesker i. Ryesgadeområdet var før saneringen i 1960erne og 1970erne det tættest befolkede område i hele Danmark. 3.1 Sociale forhold Et statistisk blik på de sociale forhold på Indre Nørrebro viser, at bydelen gennemgående er dårligere stillet end Københavns Kommune som helhed. Statistik om den sociale tilstand på Indre Nørrebro i sammenligning med hele Københavns Kommune årige Gennemsnitlig bruttoindkomst: Indre Nørrebro Hele København Enlige kr kr. Par kr kr. Ledighedsprocent... 13,2% 9,0% Ledighedsgrad... 0,396 0,337 Procent berørt af ledighed... 33,0% 27,0% Procentdel på førtidspension... 7,2% 6,6% Procentdel på kontanthjælp... 15,7% 12,3% Procent med højst grundskole... 40,0% 38,0% Kilde: Københavns Kommune Statistisk Kontor: Københavns Bydele 2000 For det første er bruttoindkomsten på Indre Nørrebro lavere end i hele Københavns Kommune 6% lavere blandt enlige og 12% lavere blandt par. For det andet er arbejdsløsheden større på Indre Nørrebro, både ledighedsprocenten, ledighedsgraden (hvor længe de ledige er ledige) og procent berørte af ledighed. For det tredje er der en større procentdel af beboerne på førtidspension og kontanthjælp. 21

25 Endelig er der for det fjerde lidt flere på Indre Nørrebro, som højst har en grundskoleuddannelse det vil sige, at de hverken har en erhvervsuddannelse eller en studenter-/hf-eksamen. Vi har også set på, hvilken kategori af beskæftigelse eller sociale ydelser den årige befolkning er placeret i på et givent tidspunkt (november 1999) sammenlignet med hele Københavns Kommune årige befolkning opdelt på beskæftigelses-/ydelseskategorier. November 1999 Indre Hele Procent Nørrebro København Beskæftigede/orlov... 48,6 53,1 Uddannelsessøgende... 23,4 21,1 Aktivering/revalidering... 3,7 3,5 Arbejdsløse... 5,6 3,0 Kontanthjælp... 4,5 4,0 Førtidspension... 6,6 6,0 Efterløn m.v.... 1,7 3,0 Øvrige... 5,9 6,3 I alt ,0 100,0 Antal Kilde: Københavns Kommune Statistisk Kontor: Københavns Bydele 2000 På Indre Nørrebro er der færre, der er i beskæftigelse/orlov, end i resten af København, men til gengæld er der flere uddannelsessøgende. Desuden kan vi se, at der er flere arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister på Indre Nørrebro. Indre Nørrebro har ændret beboersammensætning de senere år, men er stadig en socialt dårligt stillet bydel med forholdsvis mange vanskeligt stillede borgere. Indre Nørrebro er dog også i stigende grad blevet et område med mange ressourcestærke, fx studerende samt unge funktionær- og akademikerfamilier. Det skyldes ikke mindst den forbedrede boligstandard og flere andelsboliger. På den måde er bydelen blevet et befolkningsmæssigt mere differentieret område end tidligere. Indre Nørrebro er ligeledes et område med en relativ stor andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere, og en væsentlig del af indbyggerne på Indre Nørrebro har anden etnisk baggrund end dansk. (Se tabel på næste side). 22

26 Procentdel af indbyggere, der er indvandrere og efterkommere på Indre Nørrebro og i hele Københavns Kommune. 1. januar 1999 Procent Indre Nørrebro Hele København Indvandrere*, i alt... 17,2% 12,6% Fra mere udviklede lande... 3,9% 3,6% Fra mindre udviklede lande... 13,3% 9,0% Efterkommere**, i alt... 6,9% 3,9% Fra mere udviklede lande... 0,8% 0,5% Fra mindre udviklede lande... 6,1% 3,4% Indvandrere og efterkommere i alt... 24,1% 16,5% Antal indbyggere i alt * Personer født i udlandet ** Personer født i Danmark af udenlandske forældre. Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Tal nr. 4. December 2000 En fjerdedel af indbyggerne på Indre Nørrebro er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere, mens der i hele Københavns Kommune kun er 16% indvandrere eller efterkommere. Desuden skal det nævnes, at langt de fleste indvandrere og efterkommere stammer fra de såkaldte mindre udviklede lande, dvs. alle andre lande end Norden, EU samt USA og Canada. Procentdel af indbyggere i forskellige aldersgrupper, der er indvandrere og efterkommere på Indre Nørrebro. 1. januar år år år Indvandrere*, i alt... 8,4% 15,1% 20,8% Fra mere udviklede lande... 0,0% 3,3% 5,1% Fra mindre udviklede lande.. 8,4% 11,8% 15,7% Efterkommere**, i alt... 33,4% 7,4% 1,0% Fra mere udviklede lande... 1,3% 0,5% 0,5% Fra mindre udviklede lande.. 32,1% 6,9% 0,5% Indvandrere og efterkommere i alt 41,8% 22,5% 21,8% Antal indbyggere i alt * Personer født i udlandet ** Personer født i Danmark af udenlandske forældre. Kilde: Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Tal nr. 4. December En tredjedel af børnene under 16 år er efterkommere, og næsten 10% er indvandrere. Hvis vi ser på gruppen af unge på år, er der kun halvt så mange med anden etnisk baggrund end dansk. 23

27 63% af eleverne i folkeskolerne på Indre Nørrebro er tosprogede. Under 50% af bydelens børn i den undervisningspligtige alder går i en af de lokale folkeskoler, fordi over halvdelen går i privatskole eller i folkeskole i en anden bydel. Dette tal skal dels ses i forhold til, at kun 11% af eleverne på landsplan i 1997 havde fravalgt folkeskolen til fordel for en privatskole, dels i forhold til at forældre i bydelen som regel vælger en daginstitution i lokalområdet. (Granum, 2001). Der er videre en tendens til, at danske familier flytter ud af bydelen, mens udenlandske børnefamilier flytter til. Desuden er der en relativ stor tilflytning af unge i alderen år. De store grupper med udenlansk statsborgerskab kommer fra Tyrkiet (inkl. kurdere), ex-jugoslavien, Pakistan, Marokko og Somalia. Eksempelvis kan det nævnes, at det største almennyttige boligselskab i København med boliger, Foreningen Socialt Boligbyggeri (FSB), har 3 afdelinger med i alt boliger på Indre Nørrebro, hvor der bor mellem mennesker, heraf ca. 50% af anden etnisk herkomst end dansk. Da byggeriet var nyt i 1970erne, kunne næsten alle få en bolig, hvilket gav en bred sammensætning af beboere, heraf en del med mange ressourcer og overskud. Mange af de ressourcestærke er imidlertid flyttet, og mobiliteten er faldet fra 20% pr. år i 1970erne til 6-7% pr. år nu. Den lavere mobilitet hænger også sammen med, at der er forholdsvis få almindelige lejeboliger tilbage. Mange lejligheder er blevet omdannet til andelsboliger i forbindelse med kommunens salg af ejendomme. Derfor er der nu en tendens til at holde fast i ens lejebolig, fordi det er svært at få en ny. 3.2 Kriminalitet Der findes ikke en specifik kriminalstatistik for Indre Nørrebro, så man kan følge udviklingen. Københavns Politi har udarbejdet en særskilt statistik over kriminaliteten blandt unge under 18 år opdelt på politistationer, fx Station 3, som omfatter både Indre og Ydre Nørrebro. Denne statistik er baseret på sigtelser og sigtede personer. Det er altså kun den del af kriminaliteten, som kommer til politiets kendskab, ligesom det kun omfatter dem, der er blevet sigtet (en del af de sigtede bliver frikendt). Udover omfanget af kriminalitet, afspejler statistikken i lige så høj grad, hvor dygtig og ihærdig politiet er, og hvor stor en indsats de yder for at fange lovovertrædere. Disse begrænsninger er vigtige at bemærke, når man vurderer den statistiske udvikling. Eksempelvis kan en stigning i kriminaliteten fra et år til det næste skyldes, at politiet har brugt flere ressourcer, eller at de har valgt at sigte flere personer. 24

28 Antal sigtelser af personer under 18 år i København og Station Antal sigtelser Indeks, 1995=100 Hele Hele København Station 3 København Station Kilde: Københavns Politi: Statistik og analyse vedr. kriminalitet begået af personer under 18 år. Årene Tabellen viser, at ungdomskriminaliteten i form af antal sigtelser har været ret stabil i hele København, bortset fra 1998, hvor der var et markant fald. Hvis vi ser på Station 3, som omfatter Nørrebro, er der derimod tale om et markant fald. Hvis vi ser bort fra det særligt lave tal i 1998, er der tale om et fald på næsten 40% i perioden Nørrebro har altså oplevet en markant bedre udvikling i ungdomskriminaliteten end i resten af København. Den eneste statistiske kilde vi har kendskab til, der har Indre Nørrebro som et særskilt område, er en statistik over henvisninger af sigtede personer til socialcentre. Det dækker personer under 18 år, der er blevet sigtet for kriminalitet, og er blevet henvist til socialcentrene. Det sker, hvis det er personer under den kriminelle lavalder på 15 år samt personer i alderen år. Følgende tabel viser udviklingen i perioden Det skal dog nævnes, at den samme person godt kan optræde flere gange, da der kan være tale om flere forseelser. Antal henvisninger af sigtede personer under 18 år til socialcentre i København og Indre Nørrebro Antal sigtelser Indeks, 1996=100 Hele Indre Hele Indre København Nørrebro København Nørrebro Kilde: Københavns Politi: Statistik og analyse Tabellen bekræfter den foregående tabel, at kriminaliteten har været lavere på Indre Nørrebro end i resten af København. Men det er også værd at notere, at udviklingen ellers har været ret parallel var et absolut lavpunkt, og kriminaliteten er nu højere eller på samme niveau som i midten af 1990erne. 25

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer

Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING

BILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING 1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD SSP AKUTBEREDSKAB AKUTBEREDSKAB SSP INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD København rammes med mellemrum af akutte og voldsomme hændelser, der påvirker unge og nærområder markant. Hændelserne kan være; opgør mellem

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger

En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser

Konfliktmægling. Definition. Grundantagelser Konfliktmægling Definition Konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børne- og ungepolitik Sammenhængende Børne- og ungepolitik 2013 Vejen Kommunes overordnede vision At være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vejen kommunes

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet Indledning Landsbyggefonden gav i marts 2007 foreløbigt tilsagn om et tilskud på 1.988.000 kr. til projekt Job-holdet, et to-årigt udviklingsprojekt, der

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Erfaringsrapport - Brug Folkeskolen på Bispebjerg Resume På Bispebjerg vælger 48% af forældrene distriktsskolen fra. 25% af forældrene vælger

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere