Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011"

Transkript

1 Offentlige finanser 2011:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Kommunale udgifter stiger i 2011 Mens selvstyret venter faldende udgifter i 2011, budgetterer kommunerne med øget aktivitet på en række områder. Kommunerne afholder drifts- og kapitaludgifter for mio. kr. i Det svarer til en stigning på 9 pct. i forhold til Underskud i kommuner og overskud i landskasse Figur 1. Budgetterne for offentlig forvaltning og service viser, at kommunerne budgetterer med en negativ fordringserhvervelse; et samlet underskud på 27 mio. kr. i 2011, mens selvstyret budgetterer med en positiv fordringserhvervelse; et overskud på 329 mio. kr. På grund af internationale retningslinjer for nationalregnskabssystemer, må fordringserhvervelsen ikke forveksles med DAU-saldoen i de egentlige kommunale budgetter og selvstyrets finanslov. Læs mere herom i publikationen. Den offentlige saldo (fordringserhvervelsen) i kommuner og landskasse Mio. kr. Landskasse Kommuner Handicapforsorg udlægges til kommunerne Med virkning fra den 1. januar 2011 udlægges handicapforsorgen til kommunerne. Med udlægningen følger et samlet bloktilskud fra Grønlands Selvstyre på 303 mio. kr. Kommunernes udgifter til handicapforsorg henføres til kategorien sygdom og invaliditet under social beskyttelse. Kategorien sygdom og invaliditet omfatter revalideringsydelser, offentlig og takstmæssig hjælp ved sygdom, udgifter vedr. fleksjob, handicapforsorg mm. De kommunale udgifter relateret til sygdom og invaliditet stiger fra 181 mio. kr. i 2010 til 422 mio. kr. i Stigningen skyldes overvejende overdragelsen af handicapområdet fra Grønlands Selvstyre til kommunerne.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 De kommunale budgetter Oversigt 1 Realøkonomisk fordeling for den kommunale sektor... 4 Oversigt 2 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor... 5 Kapitel 3 Selvstyrets budgetter Oversigt 3 Realøkonomisk fordeling for den selvstyrede sektor... 6 Oversigt 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den selvstyrede sektor... 7 Kapitel 4 Kilder... 8 Kapitel 5 Begreber og retningslinjer... 8 Kapitel 6 Tabelafsnit Tabel 1 Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling Tabel 2 Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling Tabel 3 Udgifter i den kommunale sektor, funktionel fordeling Tabel 4 Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor Tabel 5 Udgifter i den selvstyrede sektor, funktionel fordeling Side 2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

3 1. Indledning Denne statistik belyser økonomien i den kommunale og den selvstyrede sektor. Den udarbejdes efter retningslinjerne i de internationale nationalregnskabssystemer, hhv. System of National Accounts 1993 (SNA 93) og Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995). Det sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande. Dog er det vigtigt, at sammenligning sker med lande på nogenlunde samme udviklingstrin. I denne publikation fremstilles de offentlige budgetter for regnskabsåret 2011, 2010 samt de offentlige finansregnskaber for Fortolkning og analyser med forbehold Ved udarbejdelse af analyser på det foreliggende statistiske materiale skal flere forhold holdes for øje. For det første knytter der sig usikkerhed til budgetdata, særligt på et detaljeret niveau. Usikkerheden er særlig stor for en række konjunkturfølsomme udgifter og indtægter, såsom sociale overførsler og skatteindtægter, der i sagens natur er vanskelige at budgettere. Hertil kommer at der i budgetlægningen hyppigt gøres brug af såkaldte reserver, der på budgetlægningstidspunktet ikke er øremærket til specifikke formål. Budgetstatistikken blev første gang udarbejdet for budgetåret Med denne publikation foreligger budgetstatistikken dermed for perioden Indtil videre er det muligt at sammenligne fem budgetår, nemlig , med de endelige regnskabstal. Sammenligninger over tid med forbehold Overblik og detaljer Kilder, begreber og retningslinjer Tabelafsnit Mere information Sammenligning af data over tid er forbundet med en vis usikkerhed. Som følge af, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger regnskaber for de offentlige institutioner for 2010, er budgetdata for 2010 anvendt i stedet. Analyse af udviklingen mellem 2010 og 2011 er således særlig usikker. Ved sammenligninger over tid bør hele perioden derfor inddrages. Gennem budgetstatistikken opnås et samlet overblik over, hvilke konsekvenser budgetterne for selvstyre og kommuner har for den offentlige økonomi. Statistikken giver samtidig mulighed for at analysere detaljer i budgetmaterialet. Det er muligt at få adgang til yderligere detaljer, fx budgetter for enkelte kommuner, hvilket sker ved henvendelse til Grønlands Statistik på almindelige servicevilkår. Kildemateriale bag statistikken gennemgås i kapitel 4, mens begreber og retningslinjer ifølge de internationale nationalregnskabssystemer gennemgås i kapitel 5. Samtidig gennemgås de tabelopstillinger der anvendes i nærværende publikation, og hvorefter de offentlige udgifter og indtægter opgøres efter reale transaktionstyper (den realøkonomiske fordeling), samt efter formål (funktionel fordeling). I afsnittet om begreber og retningslinjer findes en grundig gennemgang af de to fordelinger bl.a. den nye funktionelle fordeling COFOG. Publikationen afrundes i kapitel 6 med et tabelafsnit. Tabellerne i kapitel 6 er detaljerede udgaver af de mindre oversigter i analysen i kapitel 2-3. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands offentlige finanser offentliggøres i Grønlands Statistikbank på Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 3

4 2. Kommunale budgetter 2011 Bloktilskud reduceres Større drifts- og anlægsudgifter Selvstyret indgik den 9. november 2010 aftale med Kommuners Landsforening, Kanukoka om bloktilskud til kommunerne i budgetåret Ifølge aftalen modtager kommunerne et bloktilskud på 741 mio. kr. i Bloktilskuddet reduceres med 48 mio. kr. i forhold til budgettet 2010, hvor det samlede bloktilskud var 789 mio. kr. Den kommunale sektor arbejder i 2011 med et drifts- og anlægsbudget på mio. kr. eller 4,6 mia. kr., jf. oversigt 1. De samlede udgifter forventes dermed at stige i forhold til budgetåret I forhold til det seneste regnskabsår 2009 forventes de samlede drifts- og kapitaludgifter at stige med 7,2 pct. Anlægsbudgetterne for 2010 og 2011 mangler detaljeringsgrad fx er det ikke muligt at identificere kapitaloverførsler til opførelse af private andelsboliger, jf. tabel 1. At de samlede kommunale investeringstilskud og kapitaloverførsler for 2011 alligevel ligger på niveau med 2009, skyldes at kommunerne samlet budgetterer med en tilbageførsel af personlig indkomstskat på ca. 58 mio. kr. og stigende skatteindtægter Men samlet drifts- og kapitalunderskud Oversigt 1. De samlede kommunale indtægter budgetteres til mio. kr. i Finansieringen af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Selvstyret. I 2011 forventes de løbende indkomst- og formueskatter at udgøre mio. kr. svarende til 42,4 pct. af de samlede kommunale indtægter. De samlede overførsler fra selvstyret udgør mio. kr. i 2011, hvilket svarer til 50,6 pct. af de samlede kommunale indtægter. I 2011 forventes et samlet drifts- og kapitalunderskud på 27 mio. kr. I henhold til internationale retningslinjer er kommunale kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitalunderskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAU-saldoen i de egentlige kommunale budgetter. Realøkonomisk fordeling for den kommunale sektor. Årets priser * 2011 * Mio. kr. 1. Driftsudgifter Konsum i alt Løbende overførsler Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter B. Indtægter i alt C. Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) D. Drifts- og kapitaloverskud (B-A) (fordringserhvervelse, netto) Note: Budgettal er angivet med en stjerne. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2011 på 88 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 1 er et uddrag af tabel 1 og tabel 2 i tabelafsnittet. Side 4 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

5 I oversigt 2 vises de kommunale drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 3 i tabelafsnittet. Social beskyttelse udgør 50 pct. Social beskyttelse er det største område i kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, pension mm. I 2011 forventes udgifterne til social beskyttelse at udgøre mio. kr. svarende til 50 pct. af de samlede udgifter. Med en samlet andel på 70 pct. er udgifter til alderdomssikring samt forsorg for familie og børn de største områder under social beskyttelse, jf. tabel 3. Udgifter til sygdom og invalidering anløber 422 mio. kr. i 2011 svarende til 19 pct. af de samlede udgifter vedr. social beskyttelse. Udgifterne vedr. sygdom og invalidering forventes dermed mere end fordoblet i forhold til regnskabet for De øgede bevillinger skyldes overvejende, at handicapområdet med virkning fra den 1. januar 2011 er udlagt til kommunerne, som samtidig er tilført yderligere midler fra selvstyret til drift af handicapinstitutioner mm. Flere penge til kommunale skoler Undervisning er et andet stort kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsesstøtte. I 2011 anvendes 888 mio. kr. til undervisning. Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal- og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn mm. I 2011 udgør udgifterne til generelle offentlige tjenester 643 mio. kr. svarende til 14 pct. af de samlede kommunale udgifter. Det er en stigning på 5,4 pct. i forhold til Miljøbeskyttelse Oversigt 2. Under kategorien Miljøbeskyttelse samles udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald mm. De samlede udgifter til miljøbeskyttelse forventes at være på 78 mio. kr. i Udgifterne til miljøbeskyttelse er reduceret i forhold til budgettet for 2010, - men på niveau med regnskabet for Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor. Årets priser * 2011 * Mio. kr. Udgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomi og miljø Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Samfundsmæssige og sociale forhold Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2011 på 88 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 2 er et uddrag af tabel 3 i tabelafsnittet. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 5

6 3. Selvstyrets budgetter 2011 Lavere udgifter og stigende indtægter Selvstyret arbejder i 2011 med et drifts- og kapitalbudget på mio. kr. eller 6 mia. kr. De samlede udgifter reduceres således i forhold til budgetåret I forhold til det seneste regnskabsår 2009 er der tale om en reduktion på 3,9 pct. De samlede indtægter forventes at stige til mio. kr. i Finansieringen af selvstyrets aktiviteter sker primært via indkomst- og formueskatter samt bloktilskuddet fra den danske stat. I 2011 forventes løbende indkomst- og formueskatter på mio. kr. samt produktions- og importskatter på 783 mio. kr. svarende til henholdsvis 21 og 12 pct. af de samlede indtægter. Indtægterne fra produktions- og importskatter forventes at stige med 10 pct. i forhold til regnskabet for 2009 primært som følge af indførslen af afgifter på energiforbrug. Med mio. kr. og en andel på 61 pct. udgøres størstedelen af selvstyrets indtægter imidlertid af overførsler fra udlandet og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat udgør mio. kr. i En betydelig del heraf føres videre til kommunerne. I 2011 overfører selvstyret således mio. kr. i drifts- og kapitaltilskud til kommunerne. samt et budgetoverskud på 329 mio. kr. Selvstyret forventer et samlet drifts- og kapitaloverskud på 329 mio. kr. i I henhold til internationale retningslinjer medregnes kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med landskassens DAU-saldo. DAU-saldoen; bundlinjen opgjort ifølge finansloven, viser i 2011 et underskud på 200 mio. kr. Forskellen i forhold til det opgjorte overskud i denne opgørelse kan primært henføres til anlægsudlån, udisponerede anlægsreserver, afdrag mv. Disse poster påvirker DAU-saldoen, men indgår ikke på resultatsiden i en statistik over selvstyrets offentlige finanser, jf. afsnit 5.2. I 2011 forventes anlægsudlån på i alt 599 mio. kr. samt udisponerede anlægsreserver på 117 mio. kr. Oversigt 3. Realøkonomisk fordeling for den selvstyrede sektor. Årets priser * 2011 * Mio. kr. 1. Driftsudgifter Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Produktions- og importskatter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter B. Indtægter i alt C. Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) D. Drifts- og kapitaloverskud (B-A) (fordringserhvervelse, netto) Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de selvstyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2011 på 11 mio. kr. til selvstyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 6 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

7 I oversigt 4 vises selvstyrets drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den selvstyrede sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 5 i tabelafsnittet. Undervisning og social beskyttelse Økonomiske anliggender Oversigt 4. Undervisning er selvstyrets største indsatsområde. Udgifter til undervisning udgør mio. kr. i Det svarer til 23,1 pct. af de samlede udgifter. Heraf overføres en stor del til drift og vedligeholdelse af de kommunale skoler samt Piareersarfiit. Derudover afholder selvstyret udgifter til egne skoler, efteruddannelse, pædagogisk center, drift af institutioner under videregående og erhvervsmæssige uddannelser, universitetsparken Ilimmarfik, elevindkvartering, Center for Arktisk Teknologi, efteruddannelse af faglærere, uddannelsesstøtte mm. Udgifterne til social beskyttelse udgør mio. kr. svarende til 22,7 pct. af de samlede udgifter. Udgifterne anvendes til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension mm. På det erhvervsøkonomiske område indtager selvstyret en aktiv rolle for virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primær-erhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold anløber 701 mio. kr. i 2011 svarende til 12 pct. af de samlede udgifter. Det er en stigning i forhold til budgettet for 2010, men et fald i forhold til alle tidligere år i oversigten. Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den selvstyrede sektor. Årets priser * 2011 * Mio. kr. Udgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomi og miljø Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Samfundsmæssige og sociale forhold Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de selvstyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2011 på 11 mio. kr. til selvstyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 4 er et uddrag af tabel 6 i tabelafsnittet. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 7

8 4. Kilder Statistikken over de offentlige finanser bygger på en række kilder, der bearbejdes og sammenstykkes til en samlet og fuldt dækkende opgørelse over Grønlands offentlige økonomi. Hovedkilderne er de kommunale regnskaber og budgetter samt Landskassens regnskab og budget. Endvidere anvendes en række virksomhedsregnskaber. I tilfælde hvor primærstatistiske data ikke foreligger, anvendes såkaldte imputationer. Det gælder fx opgørelsen af forbrug af fast realkapital. Budgetter vedrørende de danske ministeriers udgifter vedrørende Grønland er ikke inddraget i denne publikation. Ved behandling af selvstyrets budget for regnskabsåret 2011 har det ikke været muligt at fordele driftsudgifterne efter den realøkonomiske fordeling. Dette skyldes, at Landskassens budget udarbejdes med et kontoniveau på kun seks cifre i stedet for de ti cifre, der anvendes i regnskabet. Budgettet manglede derfor de nødvendige informationer til at foretage realøkonomisk fordeling af driftsudgifterne. 5. Begreber og retningslinjer Statistikken opgøres i henhold til retningslinjerne beskrevet i de internationale nationalregnskabsmanualer, dvs. System of National Acounts 1993 (SNA 93) og Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS 1995). Det danske statistiksystem over de offentlige finanser har været en væsentlig inspirationskilde for nærværende statistik. Ved analyse af den offentlige økonomi er det vigtigt at holde sektorafgrænsningen klar. Sammenhængen mellem de enkelte sektorer er illustreret i nedenstående figur, der danner udgangspunkt for gennemgangen i de følgende afsnit. De i figuren anførte eksempler er ikke udtømmende. Figur 2. Den offentlige sektor Den offentlige sektor Offentlige forvaltning og service Selskabssektoren Kommuner Selvstyre Den statslige sektor Offentlige selskabslignende enheder Offentlige selskaber Pleje og omsorg Folkeskole Administration Sundhed Landsbiblioteket Grønlands Radio Erhvervsstøtte Forsvar Politi Retsvæsen Arbejdstilsyn Nukissiorfiit GLV Royal Greenland Tele Greenland KNI Pilersuisoq Boligselskabet INI Side 8 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

9 5.1 Offentlig forvaltning og service Ikke-markedsmæssige offentlige tjenester Finansiering via skatter og afgifter Tre offentlige delsektorer Kangerlussuaq og Pituffik Den statslige sektor og den danske stat Kun statslige udgifter afholdt i eller ved Grønland medtages Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden. Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en mindre grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner. Offentlig forvaltning og service i Grønlands opdeles i tre delsektorer: Den kommunale sektor Den selvstyrede sektor Den statslige sektor i Grønland Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de grønlandske kommuner. Pituffik et område udenfor den kommunale inddeling falder ind under den selvstyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden Siden januar 2002 er administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf varetaget som en bygd under Qeqqata Kommunia den tidl. Sisimiut kommune. Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til selvstyret indgår således i statistikken som en indtægt for selvstyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Den statslige sektor i Grønland omfatter økonomisk aktivitet på områder, der stadig varetages og finansieres direkte af den danske stat. I den forbindelse bør det bemærkes, at de danske ministeriers opgørelse af udgifter i forbindelse med Grønland ofte medtager samtlige udgifter vedrørende Grønland, herunder også udgifter afholdt i Danmark. I henhold til gældende internationale retningslinjer medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser imidlertid kun udgifter, der er afholdt i eller ved Grønland. 5.2 Den offentlige del af selskabssektoren Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber. Selskaber under forvaltningen Offentlige kvasiselskaber Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (KNR). Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under Selvstyret eller kommuner, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte som offentlige kvasiselskaber. I den selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Ener- Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 9

10 giforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber 1. Offentlige selskaber Overskud og subsidier Kapitaltilskud Kapitaltilskud På 99 mio. kr. holdes udenfor statistikken Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S. Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke direkte omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og service, da disse enheder efter nationalregnskabets retningslinjer indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud registreres nettoudgiften dog som subsidier. På samme måde vil overførsler af eventuelle overførte overskud til offentlig forvaltning og service fra sådanne selskaber registreres som overført formueindkomst. I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra selvstyret til de kommunalt ejede elværker, mens selvstyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken. Konkret betyder det, at kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber på 99 mio. kr. i 2011 ikke medtages i statistikken over Grønlands offentlige budgetter. Heraf overføres 92,4 mio. kr. til forbedring og udvidelse af den offentlige ejede del af boligmassen, mens Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) modtager 6,3 mio. kr. i kapitaltilskud af selvstyret til udbygning af landingsbaner mm. 5.3 Realøkonomisk fordeling Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid. Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l. Driftsudgifter Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet konsum er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet. 1 Eksempler på størrelsen af subsidier i forhold til samlede indtægter: Nukissiorfiit (Energiforsyningen) 4 pct. og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) 10 pct. Disse størrelser svinger fra år til år, dog uden at komme i nærheden af 50 pct. grænsen. Side 10 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

11 overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer. Kapitaludgifter Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter. kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket for anlægsudgifter til andre offentlige delsektorer og virksomheder. Sammenfattende haves således: Konsum + Overførsler = Driftsudgifter Kapitalakkumulation + Kapitaloverførsler = Kapitaludgifter Driftsudgifter + Kapitaludgifter = Drifts- og kapitaludgifter i alt Realøkonomiske udgiftsposter Nedenfor følger en gennemgang af posterne i den realøkonomiske opstilling af de offentlige udgifter og indtægter. 1. Aflønning af ansatte Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde, herunder også naturalieydelser som fx fri bolig, bil, telefon. Omfatter også bidrag til sociale sikringsordninger som fx pensionsbidrag. 2. Forbrug af fast realkapital Omfatter et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner. Begrebet må ikke forveksles med afskrivninger i fx skattemæssig henseende. 3. Forbrug i produktionen Omfatter udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser. 4. Sociale overførsler i naturalier Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne fx gratis udlevering af medicin. Der er p.t. ikke tilstrækkelig information for opgørelse af sociale overførsler i naturalier i Grønland. 5. Salg af varer og tjenester Omfatter brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt ellers er der tale om en skat. Offentlige kvasiselskaber eller offentlige selskabers salg af varer produceret på markedsvilkår er ikke medregnet i denne kategori. 6. Konsum i alt Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 11

12 Da det offentliges tjenesteydelser stilles så godt som gratis til rådighed for befolkningen, foreligger der ingen priser til at værdiansætte produktionen med. I praksis måles værdien af konsumet derfor som summen af omkostninger der er medgået med fradrag af indtægter fra salg af varer og tjenester: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Sociale overførsler i naturalier - Salg af varer og tjenester = Konsum 7. Renter m.v. Renteudgifter på offentlig gæld og kurstab på udstedte obligationer fordeles ud over lånets løbetid og disse andele tillægges løbende i opgørelsen af årets renteudgifter, således at der fås en retvisende billede af det offentliges samlede låneomkostninger. 8. Subsidier Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger. Til offentlige kvasiselskaber: Omfatter subsidier til de offentlige kvasiselskaber til dækning af løbende driftsunderskud. Til andre selskaber: Subsidier til offentlige og private selskaber til dækning af løbende driftsunderskud. 9. Andre løbende overførsler Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner Og til udlandet. Til andre offentlige delsektorer: Her er tale om selvstyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland. Til sociale kasser og fonde: Der er tale om enheder der leverer sociale ydelser, fx dagpenge, og hvor ansvaret for bidrag hertil og udbetalinger påhviler offentlig forvaltning og service. Ofte er det et lovkrav for store dele af befolkningen at indbetale til sådanne ordninger. Sociale kasser og fonde findes p.t. ikke i Grønland. Til husholdninger: Primært sociale overførsler som pensioner, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, boligydelser, SU samt sociale sikringsydelser. Til private nonprofit institutioner rettet mod husholdninger: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningers interesser tilgodeses. 10. Løbende overførsler i alt Summen af udgiftsposterne Driftsudgifter i alt Summen af udgiftsposterne Faste nyinvesteringer Omfatter erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af offentlige forvaltning og service. 13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Side 12 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

13 Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger. 14. Lagerændring Offentlige forvaltning og service har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager. 15. Køb af jord og rettigheder Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende. 16. Kapitalakkumulation i alt Summen af udgiftsposterne Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l Realøkonomiske indtægtsposter 1. Bruttorestindkomst Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Produktionsværdi - Forbrug i produktionen = Bruttofaktorindkomst - Forbrug af fast realkapital = Bruttorestindkomst 2. Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber. 3. Renter samt udbytter Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber. Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder. 4. Indtægter fra jord og rettigheder m.v. Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten. 5. Produktions- og importskatter (indirekte skatter) Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 13

14 Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierede ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold. 6. Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter) Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere. 7. Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 8. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 9. Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 10. Andre løbende overførsler: Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer, samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til selvstyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU. 11. Driftsindtægter i alt Summen af indtægtsposterne Kapitalskatter Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland. 13. Andre kapitaloverførsler Tilskud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter. 7.4 Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser det umiddelbare formål med de offentlige udgifter. Der anvendes den internationalt anerkendte klassifikation Classification of Functions of Government, COFOG. I opdelingen skelnes der overordnet mellem ti hovedgrupper af udgifter: Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Hertil kommer gruppen Andre poster, der omfatter ikke-funktionsfordelte udgifter. De ikke-funktionsfordelte udgifter omfatter udelukkende afskrivninger på anlægsaktiver også kaldet forbrug af fast realkapital. Nedenfor gennemgås den funktionelle fordeling med eksempler. Side 14 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

15 Generelle offentlige tjenester 1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen Udgifter til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen. 1.2 Økonomisk bistand til udlande Økonomisk støtte i kontanter eller naturalier til udlande. 1.3 Generelle tjenester Personaletjenester, generelle statistiske tjenesteydelser (Grønlands Statistik), offentlige registre, drift af bygninger, offentligt drevne trykkerier, centraliserede databehandlingstjenester. 1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester Udgifter, lån og tilskud til grundforskning fx ASIAQ. 1.5 Generelle offentlige tjenester mv. Udgifter til afholdelse af valg, folkeafstemninger, afskrivning på konsumposter. 1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art Rentebetalinger og emissionsomkostninger i forbindelse med offentlige lån. Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer fx selvstyrets generelle overførsler til kommunerne. Forsvar 2.1 Militært forsvar mv. Udgifter til det militære forsvar; Grønlands Kommando og Sirius-patruljen samt fiskeriinspektion. 2.2 Civilforsvar Administration af civilforsvar samt støttetjenester for civilforsvar. Offentlig orden og sikkerhed 3.1 Politi Udgifter til politi. 3.2 Brandvæsen Udgifter til brandvæsen. 3.3 Domstole Udgifter til retsvæsen. 3.4 Fængsler Udgifter til fængsler og anstalter. 3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. Andre udgifter til orden og sikkerhed m.v. Økonomiske anliggender 4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked Udgifter vedr. eksportfremstød, handelspolitikker, generel regulering af monopoler, registrering af varemærker og ophavsret, vejrudsigt, styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejdsformidling, forbrugerinteresser, 4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 4.3 Brændstof og energi Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. Efterforskning af mineralolie- og naturgasforekomster mm. 4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirk. og bygge- og anlægsvirksomhed Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 15

16 4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber). 4.6 F&U i emner inden for økonomi Udgifter til forskning og udviklingen inden for økonomiske anliggender. 4.7 Økonomiske anliggender mv. Øvrige udgifter til økonomiske anliggender fx generelle tilskud der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer. Miljøbeskyttelse 5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse Udgifter til indsamling, behandling og bortskaffelse af affald. Drift og anlæg af kloakeringssystemer og spildevandshåndtering. Udgifter til beskyttelse af atmosfæren, klimaet, jord og grundvand, forureningsbekæmpelse mm. 5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab Udgifter til beskyttelse af dyre- og planteliv samt landskaber. 5.3 Miljøbeskyttelse mv. Øvrige udgifter til miljøbeskyttelse, generelle overførsler til miljøbeskyttelse. Boliger og offentlige faciliteter 6.1 Boligbyggeri Udgifter vedr. tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst boligbørnetilskud. 6.2 Boliger og offentlige faciliteter By- og egnsudvikling: Udgifter til byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Gadebelysning. Forskning og udvikling inden for boliger og offentlige faciliteter. Sundhedsvæsen 7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr Udgifter vedr. levering af farmaceutiske og medicinske produkter samt medicinsk udstyr som fx briller, høreapparater mm. 7.2 Ambulant behandling Individuelle sundhedstjenester vedr. almen lægehjælp, speciallægehjælp, tandbehandling samt paramedicinske ydelser fx akupunktur, forpleje mm. 7.3 Hospitalstjenester Individuelle sundhedstjenester, der falder ind under hospitalsvæsenet, pleje- og rekonvalescenthjem samt medicinske centre og fødeklinikker. 7.4 F&U inden for sundhedsvæsen Udgifter vedr. forskning og udvikling inden for sundhedsvæsenet. 7.5 Sundhedsvæsen mv. Øvrige udgifter vedr. drift af sundhedsvæsenet. Fritid, kultur og religion 8.1 Fritids- og sportstjenester Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger. 8.2 Kulturtjenester Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber Side 16 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

17 8.3 Religiøse og andre organisationer Udgifter til drift af Folkekirken, tilskud til ungdoms- og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier mm. 8.4 Fritid, kultur og religion mv. Forvaltning, koordination og overvågning af overordnede politikker vedr. området. Øvrige udgifter til fritid, kultur og religion der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer. Undervisning 9.1 Folkeskolen og lign. Udgifter til folkeskolen, ungdoms- og efterskoler. 9.2 Ungdomsuddannelsesniveau Udgifter til skoler under ungdomsuddannelserne fx gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. 9.3 Højere og videregående uddannelse Udgifter til skoler under højere- og videregående uddannelser fx universiteter. 9.4 Undervisning uden for niveauplacering Udgifter til skoler uden for niveauplacering fx voksen- og efteruddannelse. 9.5 Undervisning mv. Udgifter til drift af kollegier og hjælpetjenester i forbindelse med undervisning samt administration af området. Social beskyttelse 10.1 Sygdom og invaliditet Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst fx sygedagpenge, revalidering, udgifter ved arbejdsprøvning og fleksjob. Drift af sociale institutioner for handicappede Alderdom Overførsler fra det offentlige ved førtidspension og pension, hjælpemidler til ældre, hjemmehjælp samt drift af sociale institutioner fx alderdomshjem Familie og børn Social beskyttelse i form af kontante ydelser og ydelser i naturalier til familier med børn. Barselsdagpenge, børnepenge. Udgifter til sociale institutioner fx dagpleje, børnehaver, børnehjem, plejefamilier mm Arbejdsløshed Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst ved arbejdsløshed Bolig Boligsikring samt anden social beskyttelse i form af ydelser til husholdninger som hjælp til betaling af boligudgifter Sociale ydelser i.a.n. Individuelle sociale ydelser til personer, som er eller risikerer at blive socialt marginaliseret fx ubemidlede, lavindkomstgrupper, alkohol- og stofmisbrugere, voldsofre mv. Udgifter til krisecentre, forebyggelse og anden offentlig hjælp Social beskyttelse mv. Øvrige udgifter til social beskyttelse samt F&U inden for social beskyttelse. Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Forbrug af fast realkapital (svarer til bruttorestindkomst). Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 17

18 6. Tabelafsnit Publikationens sidste del er et tabelafsnit med tabeller af større detaljeringsgrad. Tabelafsnittet indeholder følgende tabelmateriale: Kommunale tabeller: Tabel 1: Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 2: Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 3: Udgifter i den kommunale sektor, funktionel fordeling. Årets priser Tabel 4: Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor Årets priser Selvstyre tabeller: Tabel 5: Udgifter i den selvstyrede sektor, funktionel fordeling. Årets priser Side 18 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

19 Tabel 1. Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser * 2011 * kr. 1 Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum i alt ( ) Renter m.v Subsidier Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til den danske stat Til Danmark i øvrigt Til udland i øvrigt Løbende overførsler i alt (7+8+9) Driftsudgifter i alt (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation i alt ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til Danmark Til udland i øvrigt Kapitaloverførsler i alt (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter i alt (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 88 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2011 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Budgettal er angivet med *. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Side 19

20 Tabel 2. Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser * 2011 * kr. 1 Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler i alt Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter i alt ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter i alt (12+13) Drifts- og kapitalindtægter i alt (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Anm. Budgettal er angivet med *. Side 20 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010 Offentlige finanser 2011:2 Offentlige finanser 2010 Overskud på den offentlige saldo i 2010 Overskud på den offentlige saldo Figur 1. Overskuddet er tilbage på den offentlige saldo i 2010. Overskuddet

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Offentlige finanser. Offentligt ansatte 2009-2013

Offentlige finanser. Offentligt ansatte 2009-2013 Offentlige finanser Offentligt ansatte 2009-2013 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning... 3 Kap 2. Antal offentligt ansatte... 4 Tabel 1. Ansatte efter funktionel fordeling (COFOG) 2013 og 1.- 4. kvartal...

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015

ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015 Bestyrelsen ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015 CT/CA-002/2015/01DA INDHOLD I. INDLEDNING A. GENEREL INDLEDNING B. INDTÆGTER C. UDGIFTER II. OVERSIGT OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER III. OVERSIGT OVER INDTÆGTER I 2015

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

René Baarup-Christensen Kasserer Heldbjergvej 3 Bjerndrup 6200 Aabenraa Tlf. 20 88 56 62 kasserer@skak.dk www.dsu.dk. Dansk Skak Unions årsregnskab

René Baarup-Christensen Kasserer Heldbjergvej 3 Bjerndrup 6200 Aabenraa Tlf. 20 88 56 62 kasserer@skak.dk www.dsu.dk. Dansk Skak Unions årsregnskab René Baarup-Christensen Kasserer Heldbjergvej 3 Bjerndrup 6200 Aabenraa Tlf. 20 88 56 62 kasserer@skak.dk www.dsu.dk Dansk Skak Unions årsregnskab Indholdfortegnelse Kassererens beretning... 1 Årets resultat...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Balance pr. 31/12 2005 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendt regnskabspraksis Side 3 Påtegning bestyrelsen 4 Revisionspåtegning

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.1 - side 1 9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner 9.1.1 Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner (Økonomi- og Indenrigsministeriets

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere