Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009"

Transkript

1 Brolæggerbogen

2 Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: TJEK Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse: Strunge Grafik Dtp: Stig Bing, EF Tryk: Preses Nams ISBN: Bestillingsnummer: Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion, Rotis Sans Serif og TheMix Bogen er trykt på 115 g Arctic Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Sund & Bælt Holding A/S Maxit Grontmij Carl Bro Geocase (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Geocenter Danmark) Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og omegn Statens Forsvarshistoriske Museum Tøjhusmuseet Danmarks Vej- og Bromuseum Fagligt Fælles Forbund Ole W. Hansen John Hvass Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Brolæggerbogen skal danne grundlag for det faglige indhold og styrke kvaliteten af uddannelsen. Uddannelsen giver indsigt i og viden om både traditionelle og moderne faglige problemstillinger. En indsigt og viden, som lærlingene bringer med sig ud i virksomhedernes dagligdag. Opsamlingen af fagets viden og tradition, som nu er det faglige indhold i Brolæggerbogen, påbegyndtes allerede med C. J. Stolze Møllers håndskrevne og håndtegnede lærebog, som udkom for mere end 50 år siden. Brolæggerbogen bygger videre på Stoltze Møllers bog, men der er sket meget inden for faget siden da, og Brolæggerbogen er moderniseret i forhold til de krav om faglig viden, som brolæggeruddannelsen stiller i dag. Som det fremgår af det indledende kapitel, er brolæggerens arbejde af ældre dato. Brolæggerhåndværket er forankret i lægningstraditioner, der er udviklet over mange hundrede år. De historiske vidnesbyrd er tydeligvis afsat overalt, og vi kan finde sporene efter disse den dag i dag. Vi kan derfor med rette sige, at vi har med et håndværksfag at gøre, der har mange traditioner, og som vi helt berettiget kan være stolte af. Revisionen af Brolæggerbogen er nu fuldendt. Resultatet er en moderne pædagogisk og faglig lærebog, der i sin helhed kommer omkring de store teoretiske emner i uddannelsen. At opgaven er lykkedes, skyldes ikke mindst en uvurderlig indsats fra de forfattere, som har medvirket i revisionen, og som har brugt megen tid herpå. Fællesudvalget takker alle, der har bidraget med entusiasme, faglig viden og indsigt ved udformningen af de enkelte afsnit. Bogen er tilrettelagt til at kunne anvendes fra uddannelsens start. Men Brolæggerbogen indgår først i værktøjskassens bogpakke, som lærlingene erhverver ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed. Kapitlerne 2-10 i Brolæggerbogen er parallelle med de tilsvarende kapitler i bøgerne for de to andre specialer, Anlægsstruktør og Bygningsstruktør. I tilrettelæggelsen af disse kapitler opfylder bogen indholdsmæssigt de tværfaglige og fælles teoretiske stofområder, en struktør/brolægger har behov for på uddannelsens trin 1. Bogens sidste kapitel omfatter alene de specialerettede faglige emner og kompetencer, som brolæggeren skal have på avanceret niveau. Januar 2009 Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Steen Boesen Formand Jesper Juul Sørensen Næstformand

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Brolæggerfaget... 9 Brolægning Værktøj Laugenes oprindelse Brolæggerlauget Brolæggeruddannelsen Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Byggeprocessen Samarbejdet Miljøstyring Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Den menneskelige faktor Kvalitetsikringsreformen Rollefordeling Certificeringstandard Kvalitetsdefinition Kvalitetshåndbog Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det Digitale Byggeri og byggepladsen Tegningsforståelse Projektmateriale Beskrivelser Tegninger Linjer og markeringer Symboler og signaturer Nivellering og afsætning Højdeafsætning, koter Nivellering Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument Linjeafsætning Bygningsafsætning Afsætning af vejkurver Digitalt nivelleringsinstrument Teodolit... 70

6 6 Indhold Totalstation Laser Jordarbejde Jordbundsforhold Jordarter Afgravning og påfyldning af jord Faldlodskomprimering/dybdekomprimering Kontrol af komprimering Grundforstærkning Ledningsanlæg i jord Jordarbejde ved forsyningsledninger Vejarbejde Vejklasser og vejtyper Vejens profil Vejens opbygning Bundsikringsmaterialer Maskiner til komprimering Maskiner til overfladebehandling af fx asfalt Maskiner til overfladebehandling af fx belægninger Belægninger af fliser og belæg ningssten Belægningssten Tekniske hjælpemidler Kvalitetskontrol Vedligeholdelse af belægninger Sikkerhed ved vejarbejde Anhugning Regler for kranarbejde Kranbetjening Hejseredskaber uden certifikatkrav Anhugning Anhugningsgrej Betonarbejde Forskalling Systemforskalling Jernbeton Armering Beton Kvalitetssikring Vibrering

7 Indhold 7 Efterbehandling og afformning Sokler og betondæk Kloakering Afløbssystemets opbygning Afløbsmaterialer Plastrør RSF-rør Betonrør Glaserede lerrør Støbejernsrør Brønde Afløbsinstallationer Udluftning Fundamentsforhold Renseadgange Retningsændringer Dimensionsændring Frostsikring Lægning af afløbsledninger Omfangsdræn Anvendelse af regnvand Nedsivning af regnvand Drift og vedligeholdelse Aflevering af afløbsinstallationer Brolægning Natursten Brydning og bearbejdning Kørebanebrolægning Belægninger af chaussésten Belægninger af mosaiksten Belægninger af knoldebrosten og piksten Belægninger af fliser og belægningssten Kvalitetskontrol og vedligeholdelse Stikord

8 8 Indhold

9 1 Brolæggerfaget

10 10 Brolæggerfaget Brolægning Brolægning er den ældste form for solid vejbelægning, man kender til, og dens oprindelse går flere tusinde år tilbage. Allerede omkring år f.kr. blev der anlagt befæstede veje i Egypten. Vejene blev primært benyttet til transport af de enorme stenblokke, der blev anvendt til bygning af pyramiderne. Romerne var de første i Europa, der systematisk anlagde et geografisk sammenhængende vejnet. Over en 500-årig periode blev der opbygget et vejnet med en udstrækning fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Irak i øst til Spanien i vest. Man anslår den samlede vejlængde til omkring km. Til sammenligning har det offentlige vejnet i Danmark i dag en længde på ca km. Det romerske vejnet blev primært opbygget med et militært formål, og hærens mobilitet fik en afgørende betydning for romerrigets udbredelse. Efter romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der med enkelte undtagelser ikke gjort noget for at vedligeholde og udbygge vejene i Europa, og den romerske vejteknologi gik stort set tabt. Figur 1.1 Den første og mest berømte af de store romerveje, Via Appia, blev påbegyndt år 312 f.kr. Vejen gik fra Rom til Brindisi i Syditalien, en strækning på 539 km. Kilde: Wikipedia

11 Brolæggerfaget 11 I Danmark findes der kun et enkelt stykke brolægning, som kan dateres helt tilbage til oldtiden, nemlig oldtidsvejen ved Broskov lidt nord for Præstø. Vejen er fra romersk jernalder (ca. år 400 e.kr.) og er anlagt med en præcision og en teknik, der tyder på indflydelse fra det romerske samfund. Vejens kvalitet kan da også sidestilles med kvaliteten af byveje i romerriget fra fx omegnen af Rom og Pompei. Oltidsvejen ved Broskov er delvist dækket af et vejanlæg fra middelalderen (ca. år 1300), hvis håndværksmæssige kvalitet imidlertid slet ikke står mål med oltidsvejens. Der eksisterer flere rester af brolægninger i Danmark fra middelalderen. Et af de bedst bevarede er det ca. 500 m lange vejstykke over drejet ud til Kalø Slotsruin. Landskabsloven fra middelalderen viser, at der har eksisteret et gammelt vejnet i Danmark. Loven påbød bl.a. beboerne langs Kongens Hærveje, dvs. hovedveje, at vedligeholde disse veje. Befæstede veje i middelalderen var imidlertid sjældne og forekom stort set i kun i forbindelse med veje, der havde strategisk betydning. Indtil omkring år 1500 var det ikke almindeligt med brolægning i byernes gader, men herefter begyndte den at vinde udbredelse, bl.a. som følge af den første rigslov med bestemmelser om veje, som blev Figur 1.2 Kongeborgen på Kalø i Århusbugten blev anlagt af Kong Erik Menved i Den eneste adgang over land er en mere end 500 meter lang kunstigt opbygget vejdæmning, der forbinder fastlandet med Kalø. Den befæstede vejdæmning er en af de bedst bevarede og længste middelalderveje i Danmark. Foto: Ole W. Hansen

12 12 Brolæggerfaget udstedt i 1521 af Christian 2. Loven fastsatte regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og indeholdt bestemmelser om, hvorledes der skulle føres tilsyn med vejene af kongens fogeder. Gaderne på denne tid og frem til midten af 1600-tallet var præget af, at husenes område skød sig ud på gaden i en såkaldt fortå, hvilket senere blev til fortov. Det var dog ikke her, det var bedst at gå, da brolægningen oftest var knubret og ujævn. Bedre var det at færdes på vejbanens midte, hvor der ofte lå nogle store og flade trædesten, de såkaldte borgmestersten. Da der ikke var megen kørende trafik på den tid, var det ikke med livet som indsats at færdes midt på vejen, men efterhånden tiltog den kørende trafik, og som følge heraf blev det nødvendigt med bedre veje og fortove til fodgængerne. I 1700-tallet kom gadeopbygningen til at bestå af en kørebane i midten, rendesten ved kørebanens sider og fortove yderst. En opbygning, som i princippet er bevaret op til vor tid. Figur 1.3 Gammel gadeprofil med fortov. Foto: John Hvass

13 Brolæggerfaget 13 Den ældste form for brolægning bestod af sten af forskellige størrelser og med overflader, der var mere eller mindre jævne. Stenene blev sat så tæt, som det var muligt, men de blev sjældent tilhugget, så de passede sammen. Uanset stenenes størrelse blev de ofte sat med den største flade opad, hvilket bevirkede, at belægningen blev ujævn, fordi færdslen fik stenene til at vippe. På Christian 4.s tid var de fleste gader i København knoldebrolagte, og først 100 år senere, i løbet 1700-tallet, gik man over til tilhuggede, firkantede sten. Og selv om stenene blev sat mere eller mindre tilfældigt, blev vejenes kvalitet væsentligt forbedret. Fra 1800-tallets begyndelse gik man over til at sætte brostenene på tværs af færdselsretningen. Det betød, at vognenes hjul hele tiden hvilede på flere sten samtidig og ikke sank ned i brolægningens mellemrum, som det var tilfældet med de tidligere belægninger, hvor brostenene blev sat i lige rækker tværs over vejen. Brostenene var af en rimelig ensartet størrelse på cm i længden og cm i bredden. Ved indgangen til det 20. århundrede var en overvejende del af større, danske hoved- og landeveje belagt med de store kørebanesten. Figur 1.4 Rekonstrueret knoldebrolagt sti. Foto: John Hvass

14 14 Brolæggerfaget Figur 1.5 Brosten lagt på tværs af kørselsretning. Foto: John Hvass I starten af 1900-tallet blev en ny belægningstype taget i brug for bl.a. at tilgodese de større trafikmængder og nye køretøjer som automobiler og motorcykler. Belægningstypen blev kaldt mosaikbrolægning, en betegnelse som senere ændredes til chaussébrolægning. Chausséstenene adskilte sig fra de almindelige brosten ved at være noget mindre (kvadratiske med sider på ca. 8 cm (3 )), og desuden skulle de sættes i mindre grus end de traditionelle brosten, som krævede et underlag på cm grus.

15 Brolæggerfaget 15 Figur 1.6 Brolægning af chaussésten udføres af et sjak, Odense ca Hver brolægger lagde sin runde bue af sten, som kilede sig ind i sidemandens bue. Hermed lå stenene urokkeligt fast i et forbandt. Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum Brolæggerteknikken blev over tid forbedret, og omkring 1930 blev det ved særligt trafikerede veje almindeligt at lægge brostenene på et fundament af fx makadam eller cementbeton. I takt med den stigende biltrafik op igennem det 20. århundrede blev der behov for mere trafikvenlige belægninger, og helt nye og anderledes vejbelægninger kom til. Brostenene forsvandt efterhånden fra landevejene, hvorfor mange afsagde dødsdommen over det gamle brolæggerfag. Nutidens byrums- og landskabsarkitekter fik imidlertid øjnene op for de kreative muligheder, som bro-, chaussé- og bordursten byder på, og i de fleste danske byer er bybilledet i dag præget af brolagte gågader, gangarealer, torve og pladser. Makadam I begyndelsen af 1800-tallet udviklede den skotske ingeniør John McAdam en vejtype, der udelukkende blev opbygget af skærver af ensartet størrelse og med en lagtykkelse på cm. Skærverne blev presset sammen af trafikken og gav befæstede og stabile veje. Vejene med makadambelægning var billige og hurtige at etablere, og de vandt derfor indpas i Danmark på bekostning af kendte og mere holdbare belægninger. Figur 1.7 Torv med mønsterbrolægning. Foto: John Hvass

16 16 Brolæggerfaget Et tæt samarbejde mellem brolæggere og materialeleverandører sikrer, at der er et stort og alsidigt udbud af både beton- og granitmaterialer til rådighed, som kan opfylde de mange forskellige krav, der stilles i forbindelse med kreative udformninger af arealer i byrummet. Figur 1.8 Brolægning indeholdende tre forskellige brolægningsmaterialer fliser i granit, chausséssten og knoldebro. Foto: John Hvass Til trods for, at brolæggerfaget er et traditionsbundet fag, er det også et fag i udvikling. Den stigende, meget tunge lastvognstrafik og moderne feje- og sugemaskiner har fx betydet, at der forskes i nye underlag og fugematerialer, som skal sikre, at de brolagte arealer, som lægges i dag, fremtræder lige så smukke om 100 år. Figur 1.9 Torv i Fredericia, hvor man er opmærksom på fugeproblematikken. Foto: John Hvass

17 Brolæggerfaget 17 Værktøj Brolæggerfagets mest kendte værktøjer brolæggerjomfruen, kraveknappen og kørebanehammeren har stort set holdt sig uforandrede gennem tiderne. I slutningen af 1700-tallet benyttede man i stor udstrækning franske brolæggere til belægningsarbejder i København, bl.a. i forbindelse med den første belægning på Amalienborg slotsplads. Det vides med sikkerhed, at franske brolæggere havde kraveknappen (brolæggerstolen) med til København i 1798, og da brolæggerjomfruen har været kendt i Danmark siden slutningen af 1700-tallet, er det nærliggende at tro, at de franske håndværkere også bragte den til landet. Mht. køre banehammeren (brolæggerhammeren), så omtales den første gang i Danmark i midten af 1700-tallet. Med tiden er brolæggerens traditionelle værktøjer suppleret med nye, bl.a. som følge af arbejdsmiljølovgivningen og fordi der er kommet både nye arbejdsområder og materialer til. Datidens opgaver som fx sætning af toppede brosten krævede værktøjer som en duks til tilpasning af stenene. I dag sætter man som brolægger tilhuggede sten og tilpasser granitsten med hammer, mejsler og skæremaskiner. Tidligere brugte brolæggerne almindelige spids-, flad- og kantmejsler af jern. De holdt ikke længe og skulle med jævne mellemrum til smeden til slibning og ophærdning. I dag bruges i stedet mejsler med hårde metalspidser og -kanter, hvilket betyder, at de har en væsentlig længere levetid. Figur 1.10 Brolæggerjomfru. Figur 1.11 Kraveknap. Figur 1.12 Kørebanehammer. Figur 1.13 Mejsler med hårde metalspidser og kanter.

18 18 Brolæggerfaget Skæremaskiner med diamantklinger bruges mere og mere i forbindelse med brolægningsarbejde, og mange bygherrer skriver i udbuddet, at tilpasninger skal være skåret. Figur 1.14 Skæremaskine med diamantklinge. Laugenes oprindelse Laug er betegnelsen for sammenslutninger af håndværkere, oftest inden for samme fag. Man har kendskab til håndværkslaug tilbage til 1200-tallet. På den tid var laugene primært religiøse og sociale sammenslutninger, men de ændrede efterhånden karakter og efter reformationen i 1536 blev de for alvor faglige laugsorganisationer. Laugenes eksistens kan først endeligt dokumenteres fra tallet, bl.a. gennem laugsartikler og laugsprotokoller. På den tid var laugene rene mesterlaug. Svendene kunne dog også have laug, men de blev som oftest kontrolleret af mestrene. Laugene fandtes stort set kun i de større byer, da deres eksistens krævede en større kreds af håndværkere. Laugenes væsentligste formål var at understøtte de enkelte mestre ved bl.a. at sikre ens produktionsbetingelser og priser for en given vare. I dag ville man betragte sådanne organisationer som monopolforetagender og konkurrenceforvridende, og konkurrencestyrelsen ville gribe ind med det samme. Gilder Håndværkslaugenes oprindelse går helt tilbage til 900-tallet. Dengang blev de kaldt gilder, fordi de havde deres udspring i hedenske offergilder. Gilderne var ikke opdelt efter håndværk, men var sammenslutninger af borgere fra forskellige byerhverv. Sammenslutningerne fik senere en mere religiøs og social karakter.

19 Brolæggerfaget 19 Brolæggerlauget Hvornår brolæggerfaget er opstået som selvstændigt håndværk i Danmark, ved man ikke med sikkerhed, men sandsynligvis i tallet eller måske endda før. Den ældste danske brolæggermester, man kender til, er Per Jensen Brolægger. I år 1500 købte han en ejendom i det nuværende Brolæggerstræde i København, og siden blev gaden opkaldt efter ham. Per Jensen Brolæggers søn, Jens Brolægger, opnåede at blive borgmester i København i 1520 erne. Ud over disse to personer omtales brolæggerne ikke meget før efter Brolæggerlaugets anerkendelse i Brolægningen på datidens gader var ikke altid lige smuk og velholdt, og man har fundet klager helt tilbage til 1500-tallet over brolægningens elendige tilstand i København. Dengang var det den enkelte husejer, der havde ansvaret for, at brolægningen uden for ejendommen blev holdt i orden, men mange tog tilsyneladende ikke det ansvar særligt tungt. Figur 1.15 Brolæggerlaugets logo. Klagerne over brolægningens beskaffenhed fortsatte op gennem tiden, og et af forsøgene på at udbedre situationen har uden tvivl været anerkendelsen af Brolæggerlauget i Brolæggerlauget indgik bl.a. aftale med København om, at alt brolæggerarbejde skulle udføres af medlemmer af lauget. I indledningen til laugsartiklerne står der blandt andet: Vi dem gunstigen vil bevilge nogle visse artikler, hvorefter de med tjenere og arbejdere et ordentligt håndværkslaug kunne oprette og fremdrage, så stadens indbyggere des bedre kunne være betjent med gode, faste, jævne og bekvemme gaders og broers læggelse og vedligeholdelse. For yderligere at sikre brolægningens kvalitet nedsatte man i 1777 en Brolægningskommission, og den 20. august samme år udstedtes Forordning angående stenbrolægning med anden dertil hørende indretning på gaderne, torvene og pladserne i København. Forordningen havde 12 paragraffer, og 6 af disse omhandlede stenbroens sætning. I 1782 blev Brolæggerlauget ophævet, da brolægning blev udlagt til fri næring. Det viste sig imidlertid senere ikke at være til nogen større gavn. I 1800-tallet var der således bl.a. store problemer med

20 20 Brolæggerfaget ledelsen af et såkaldt brolægningsvæsen, som skulle sikre, at arbejdets udførelse var i orden, men som selv havde en stor skandalesag omkring brolægningen af Kongens Nytorv fik brolæggerne en organisation, der hed Brolæggernes og Harthuggernes fagforening i København. Harthuggere var stenhuggere, der huggede i granit, modsat blødhuggere, der huggede i sandsten og andre bløde stentyper. Brolæggernes og Harthuggernes fagforening fremlagde deres egen priskurant over for en sammenslutning af 12 mestre, som repræsenterede 11 firmaer og ikke havde nogen egentlig ledelse eller vedtægter. Denne kaffeklub afviste priskuranten med den begrundelse, at firmaerne ikke kunne se, at der i fremtiden var arbejde nok. 10 år senere, den 5. juli 1886, genopstod brolæggerlauget, som efterfølgende deltog i samtlige overenskomster og indførte priskuranten som en del af akkordregnskabet. Brolæggeruddannelsen Siden brolæggerlauget blev genetableret i 1886, har et af dets vigtigste opgaver været at etablere ordnede forhold for lærlinge. Før 1886 var lærlinge en del af svendenes overskudsandel og indgik i en form for sidemandsoplæring, men i slutningen af 1886 foreslog Brolæggerforeningen, der var svendenes organisation, at lærlinge blev indskrevet hos mestrene, og lidt senere, at lærlingene blev antaget i fast lære. Dette blev taget under overvejelse af lauget, men først accepteret af mestrene ca. 1½ år senere, hvilket vidner om, at der dengang var et meget løst forhold mellem mester og lærling. I 1887 kom udkastet til en svendeprøve med 2-3 skuemestre, men ingen skuesvende. På det tidspunkt fik en 4. og 5. års lærling 2,50 kr. pr. uge. I 1888 vedtog lauget, at man fremover skulle køre med 3 skuemestre og 2 deltagere. Første gang, man hører om svendebrev, er i forbindelse med overrækkelse i juni Det var skuemestrene, der på dette tidspunkt valgte, hvilken opgave lærlingene skulle udføre. Afviklingen af svendeprøven foregik fra kl til kl.18.00, hvilket svarede til tidsrummet for en almindelig arbejdsdag.

21 Brolæggerfaget 21 I 1934 indførte man teorifaget tegneprøve og 5 arter af brolægningsarbejder, som skulle udføres ved aflæggelse af svendeprøver. Brolægningsarbejderne var: 1) Sætning af kantstensrundinger omkring et gadehjørne samt lægning og tilhugning af fortovsfliser i hjørnets fortovsareal. 2) Kørebanebrolægning i et gadekryds. 3) Chaussébrolægning i kørebane med tilslutning til anden gadebrolægning. 4) Overkørsel over et fortov med tilstødende kantstens-, fortovsog rendestensarbejder. 5) Overkørsel samt kryds over cykelsti med tilhørende kantstens-, fortovs- og rendestensarbejder. Frem til 1965 foregik undervisningen om aftenen. Herefter overgik man til dagskole i Rødovre, hvor de første lærlinge kom til svendeprøve i foråret Brolæggeruddannelsen har gennem tiden ændret sig fra at være en smal uddannelse, hvor lærlinge stort set kun arbejdede med granit og betonfliser, til at være en bred uddannelse. Uddannelsen i dag omfatter således dels de stolte faglige kundskaber som flisearbejde, chausséstenssætning, brostensarbejde og mønstrearbejder med blandede materialer samt ikke mindst kvalitetskravene og kvalitetsbevidstheden, som stilles i DS/EN Men derudover får lærlingene også kendskab til arbejde med bl.a. kloak, underbundsopbygning, beton og jernarmering og har derfor som færdiguddannede et både solidt og bredt fagligt fundament. Brolæggerfaget er et af de få fag, hvor et laug har beskrevet den håndværksmæssigt korrekte udførelse af arbejdet i en Dansk Standard, DS/EN 1136, og blandt udøvende inden for bygge- og anlægsbranchen som bl.a. bygherrer, arkitekter, ingeniører og rådgivere er der respekt for de i Dansk Standard stillede krav. I særlige tilfælde kan der dog afviges fra DS/EN Verden og udviklingen står ikke stille, og der stilles løbende stadig større krav til kvalitet og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Brolæggerlauget er garant for, at fagets udvikling og kvalitet følger med den hastige udvikling i øvrigt, og der er igennem årene bl.a. gjort en stor indsats på arbejdsmiljøområdet for herigennem at sikre brolæggerlærlinge og -svende et sundt og langt arbejdsliv i et fag, hvor man i høj grad er herre i eget hus.

22 22 Brolæggerfaget Figur 1.16 Opsætning af bue i chaussésten.

23 2Byggepladsen

24 24 Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Kravene til indretning af en byggeplads med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgørelsen gælder alle, der arbejder på en byggeplads eller på et værksted, uanset om man er medarbejder, arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte. Plan for sikkerhed og sundhed, PSS Der findes detaljerede regler for, hvordan en PSS skal udarbejdes, og hvad den skal indeholde. En PSS skal bl.a. bestå af en organisationsplan, en byggepladstegning, en tidsplan, en angivelse af fælles sikkerhedsforanstaltninger samt procedurer for løbende kontrol. Man opdeler arbejdssteder i 3 kategorier: Små byggepladser: < 5 personer samtidigt. Mellemstore byggepladser: mellem 5 og 10 personer samtidigt. Store byggepladser: > 10 personer samtidigt. Kun for de store byggepladser skal udarbejdes en PSS hver gang. De små og mellemstore skal kun udarbejde en PSS, hvis arbejdet medfører specielle risici, fx særlig alvorlig risiko for at blive begravet (arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde), arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer, samt arbejde med montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. Til udarbejdelsen af en PSS skal bygherren udpege en projektkoordinator, der også står for sikkerheden på arbejdspladsen. Derfor skal både de projekterende, rådgiverne og de enkelte arbejdsgivere på arbejdspladsen give koordinatoren adgang til deres materiale og følge koordinatorens anvisninger. Arbejdspladsvurdering, APV APV drejer sig om den enkelte virksomheds praktiske håndtering af arbejdsmiljøet på baggrund af de konkrete opgaver, virksomheden traditionelt løser. Dette er i modsætning til PSS, der beskæftiger sig med forhold på byggepladsen og forholdet mellem de enkelte entreprenører. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for APV, men Arbejdstilsynet forudsætter, at ledelse og ansatte samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden og om at udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger.

25 Byggepladsen 25 Har din virksomhed eksempelvis udarbejdet en APV, der giver svar på følgende spørgsmål?: Hvordan aftales oprydning med andre håndværkere? Hvordan instrueres nye medarbejdere? Ledelsen har sjældent tid eller den fornødne indsigt. Måske kan rutinerede medarbejdere varetage opgaven. Hvordan fastgøres stiger, og kan stigerne erstattes af miniklapstilladser? Hvordan løses problemer med støv? Er der værnemidler til rådighed? Er der en procedure for fejlmelding og reparation af værktøj? Er der aftalt en rollefordeling mellem sjak og virksomhed? APV er en hjælp til systematisk at løse virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål og dermed undgå hovsaløsninger. Der skal ikke udarbejdes en APV for hver enkelt byggeplads, men en APV, der prioriterer løsningen af de hyppigst tilbagevendende problemer på byggepladsen. Byggepladsens indretning I bekendtgørelsen om indretning af byggepladser er der bl.a. fastsat regler for: Etablering af adgangs- og transportveje. Etablering af adgangsforhold og flugtmuligheder. Tilførsel af frisk luft. Etablering af vinterforanstaltninger. Placering af skure og pavilloner. Tekniske installationer. Håndtering af affald, herunder giftige stoffer. Sikring mod nedstyrtnings- og nedskridningsfare. Arbejde i højden. Belysning. Orden og ryddelighed. Velfærdsforanstaltninger. Dispensationer og klageadgang. Sanktioner. De overordnede retningslinjer for indretning af og adgang til byggeplad sen skal fremgå af bygge plads - planen. Både perma nente og midlertidige ændringer skal i henhold til regler ne løbende på føres den oprinde lige byggepladsplan. Struktørerne er ofte de første håndværkere på byggepladsen, og hele byggeriet vil være præget af deres måde at starte og indrette sig på. Det er derfor vigtigt, at man tænker ud over den periode, man selv arbejder på byggepladsen.

26 26 Byggepladsen Byggeprocessen Moderne byggeri er meget varieret med hensyn til konstruktion, størrelse og byggeperiode. Den samlede planlægnings- og byggeperiode varer typisk flere år og involverer som regel flere personer og fagområder. Overordnet kan byggeprocessen opdeles i 5 faser: 1. Beskrivelse af byggeopgaven. 2. Udformning og valg af tekniske løsninger, licitation mv. 3. Planlægning og aftaler med virksomheder, entreprenører, myndigheder mfl. 4. Valg af byggeledelse og udførelse af byggeriet. 5. Afsluttende opgaver, finish og aflevering. Tidsforbruget har afgørende indflydelse på den pris, bygherren skal betale for byggeriet. Derfor skal byggeprocessen planlægges og tilrettelægges omhyggeligt med bl.a. det formål at udnytte tiden bedst muligt. Samarbejdet Et godt samarbejde og en fornuftig planlægning på byggepladsen er en væsentlig betingelse for et vellykket byggeri. Alle aktører har et an svar for at udvise respekt for hinandens arbejde og kompetencer. Et enkelt svigt kan forsinke byggeprocessen og i værste fald sænke kvaliteten i arbejdet. Typiske samarbejdsmøder på en byggeplads: Byggemøder. Entreprenørerne, virksomhederne og fagområderne er repræsenteret. Byggemøderne ledes af bygherren eller dennes stedfortræder. Koordineringsmøder. De aktuelle fagområder og sjakledere mødes med byggeledelsen. Sikkerhedsmøder. Sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedskoordinatoren mødes. Planlægnings- og orienteringsmøder. Afholdes i sjakket. Miljøstyring Omgangen med jordens ressourcer er kommet i fokus. Forbruget af energi, vand og materialer i den vestlige verden skal reduceres, og det kræver en miljøbevidst holdning hos alle parter på en byggeplads.

27 Byggepladsen 27 Fx kan der peges på, at den samlede bygge- og anlægsaktivitet i Danmark i 2007: Udgjorde et etageareal på m 2 mht. påbegyndt byggeri. Stod for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. tons. Ca. 97 % af byggeaffaldet blev dog genanvendt. Stod for omkring 44 % af den samlede godstransport med lastbil (grus, cement, jord, sten m.m.). Gennem miljøstyring arbejdes der systematisk med at reducere miljøbelastning og ressourceforbrug i virksomheder. Miljøstyring kan iværksættes efter virksomhedernes egne retningslinjer eller i henhold til en anerkendt miljøstandard som ISO eller EMAS (EU s forordning for miljøstyring og miljørevision). Kortlægning af miljøbelastninger En virksomheds miljøstyringsprogram fastlægges på baggrund af en kortlægning af dens miljøbelastninger. Kortlægningen skal som minimum omfatte elementerne i figur 2.1. Figur 2.1 Eksempel på skema til fastlæggelse af en virksomheds miljøbelastning. Målpåvirkning Energiforbrug Råstoffer Kemikalier Affald (spild) Udslip Vand Spild Støj Støv Lugt Vibrationer Jordforurening Arbejdsmiljø Aktiviteter: Administration Lager Transport Køretøjer Byggeaktiviteter: Udgravning Fundering Støbning Andet Miljøpolitik En virksomheds miljøpolitik kan formuleres på følgende måder: Beskrivelse af indsatsområder. Beskrivelse af målsætningen for de enkelte indsatsområder. Beskrivelse af de miljøpåvirkninger, der skal reduceres. Beskrivelse af, hvorledes indsatsen skal gennemføres. Udarbejdelse af en tidsplan for indsatsen.

28 28 Byggepladsen Miljøredegørelse Virksomheden bør løbende gøre status på miljøindsatsen og fremlægge dokumentation for de resultater, der er opnået. I forbindelse med status kan virksomheden revidere miljøpolitikkens målsætninger. Miljøredegørelsen bør have en form, så den umiddelbart kan offentliggøres. Miljøbevidsthed Al erfaring viser, at virksomhedernes medarbejdere er en afgørende ressource, når det gælder miljøpolitik og miljøstyring. Det er vigtigt at inddrage medarbejdernes evner og erfaringer, når der skal fastlægges en miljøpolitik. De mange miljømæssige og økonomiske fordele ved miljøstyring sikres i høj grad gennem medarbejdernes aktive deltagelse i tilrettelæggelsen og udførelsen af miljøarbejdet. Inden for bygge og anlæg udgør især sortering af affald og korrekt håndtering af miljøbelastende stoffer, fx kemikalier, en væsentlig del af medarbejdernes deltagelse i miljøarbejdet. Husk! En aktiv miljøindsats kom mer både samfundet, virksom heden og dig selv til gode. Medarbejderne bør især være opmærksomme på: at bortskaffelse af miljøbelastende kemikalier er besværlig, men kan reduceres væsentligt ved i stedet at bruge miljørigtige kemikalier. at bortskaffelse af usorteret affald er meget dyrt. Løsningen er en optimal udnyttelse af materialer og en effektiv sortering i fx containere. Vedrørende bortskaffelse af forurenet jord se kapitel 6, Jordarbejde. Litteraturhenvisninger Håndbog for Sikkrhedsgruppen, BAR-BA. Relevante links Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg Sikkerhed med Bent E Arbejdstilsynet Dansk Byggeri

29 3 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri

30 30 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol samt ISOcertificering er begreber, man ofte møder inden for bygge- og anlægsbranchen, og kvalitetssikring er i dag en væsentlig konkurrenceparameter. Kvalitetssikring tager udgangspunkt i gældende standarder, normer og regler udarbejdet af branchen som fx håndbogen Hvor går grænsen udgivet af Dansk Byggeri samt Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder. Den højeste form for dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang. Kvalitet på byggepladsen Det færdige bygge- og anlægsarbejde skal svare til de krav, der er stillet af kunden/bygherren i henhold til den indgåede aftale. Kvalitet inden for bygge og anlæg omhandler i dette kapitel følgende emner: Den menneskelige faktor. Kvalitetssikringsreformen. Rollefordeling. Certificeringsstandard. Kvalitetsdefinition. Kvalitetshåndbøger. Det Digitale Byggeri. Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren. Det Digitale Byggeri og byggepladsen. Den menneskelige faktor Byggesjusk er en overskrift, der desværre optræder hyppigt i medierne, og medierne er ofte for tilbøjelige til at sætte fokus på det sidste led i kæden, nemlig entreprenøren og håndværkerne. Byggeskadefonden har imidlertid påvist, at de projekterende ofte har et medansvar for de fejl, der opstår i forbindelse med byggeriet. Fejl, der kan tilskrives dårlig projektering, manglende specifikationer til materialekrav, uhensigtsmæssige konstruktioner eller nye uprøvede løsninger mv. Jo større afvigelser der er fra de traditionelle gennemprøvede løsninger, jo større er risikoen for, at der opstår fejl. Kvalitet er et spørgsmål om ansvarsfølelse og om at udføre arbejdet på et højt fagligt niveau. Det giver en personlig faglig tilfredsstillelse at udføre sit arbejde med omhu, at rette eventuelle egne fejl og at betragte sine kolleger i næste led i byggeprocessen som vigtige kunder.

31 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 31 Kvalitetsikringsreformen Siden kvalitetssikringscirkulæret trådte i kraft i 1986, har det været et værktøj for entreprenøren til over for bygherren at kunne dokumentere, at dennes krav er overholdt. Cirkulæret var en del af en større reform, som bl.a. omfattede en række generelle regler for kvalitetssikring. I 2000 blev cirkulæret afløst af en bekendtgørelse, Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder, som har lovstatus for alle offentlige og offentligt støttede byggerier såsom almennyttige boliger, andelsboliger, skoler, børnehaver, sygehuse, plejehjem etc. Bekendtgørelsen har fået en afsmittende virkning på det private byggeri, der i vid udstrækning opfatter kvalitetssikring som en ydelse på lige fod med støbning af en sokkel eller lægning af en kloakledning. Fra 2001 blev autoriserede kloakmestervirksomheder endvidere pålagt at anvende et myndighedsgodkendt kvalitetsstyringssystem i forbindelse med udførelse af afløbsinstallationer. Bygherren er berettiget til at tilbageholde en vis sum penge, såfremt dokumentation for den krævede kvalitetssikring ikke foreligger til den aftalte tid. Lev op til dit ansvar og medvirk til, at vedkommende, der kommer efter dig, modtager et kvalitetsprodukt. Spørg, hvis du er i tvivl om fx vareleverancer, materialers kvalitet eller tegningers korrekthed. Der er 6 hovedpunkter i kvalitetssikringsreformen: 1. Hver enkelt part i byggeriet skal selv kvalitetssikre sine aktiviteter. 2. Under udførelsen og i forbindelse med aflevering af arbejdet skal der gennemføres en effektiv kontrol af den samlede kvalitet. 3. Drift og vedligeholdelse af det færdige byggeri skal ske efter fastlagte planer. 4. Der skal gennemføres et eftersyn af byggeriet 5 år efter dets aflevering. Fra 1992 også et 1-års eftersyn fra afleveringstidspunktet. 5. For rådgivere, entreprenører og leverandører gælder en 5-års ansvarsperiode for fejl og mangler i erhvervsbyggeri. Med virkning fra 2008 er reglen i forhold til private 10 år, se BR Der er oprettet en byggeskadefond. Ved det 5-årige eftersyn og det indførte 1-års eftersyn gennemgår en uvildig byggesagkyndig byggeriet for fejl og mangler. Konstateres der nogle af disse, skal den af parterne, som kan udpeges som ansvarlig, udbedre de påviste fejl og mangler hurtigst muligt eller evt. betale for udbedringen.

32 32 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Ordningen gælder for alle statslige og statsstøttede byggerier samt byggerier, der er udført med AB92 som aftalegrundlag. Drift og vedligeholdelse Det har vist sig, at mange skader i nyere byggeri skyldes manglende vedligeholdelse. Kvalitetssikringsreformen er derfor fulgt op med krav om en systematisk indsats med hensyn til drift og vedligeholdelse af byggerier. Rollefordeling Bygherren Bygherren har det overordnede ansvar for kvalitetssikringen og skal formulere mål og udstikke rammer for kvalitetssikringsarbejdet. Bygherren er dog ikke helt frit stillet, men er, ligesom entreprenøren, forpligtiget til at leve op til de krav, myndighederne stiller med hensyn til bygningsreglement, lokalplan, regionsplan o.l. Den projekterende Det er de projekterende virksomheder, der har ansvaret for, at projekt- og udbudsmaterialet udformes klart og entydigt. Af udbudsmaterialet skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav der stilles til projektet, og hvordan man dokumenterer, at kravene er opfyldt. Udbudsmaterialet skal omfatte en kontrolplan, som fastlægger, hvad der skal kontrolleres på byggepladsen, hvordan kontrollen skal gennemføres og af hvilke personer. Kontrolplanen har således stor betydning for, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på byggepladsen gennemføres, og dermed også for håndværkerens rolle. Teori er, når man ved alt, men intet fungerer. Praksis er, når alt fungerer, men ingen ved hvorfor. Hos os er teori og praksis forenet. Intet fungerer, og ingen ved hvorfor. Entreprenøren Entreprenørens kvalitetssikring starter normalt med en gennemgang af projektet i samarbejde med de projekterende. Projektgennemgangen skal udbygge entreprenørens viden om projektet med henblik på at afhjælpe eventuelle fejl og mangler samt medvirke til, at man finder frem til ændringer, der kan gøre byggeriet mere rationelt. Projektgennemgangen kan samtidig give anledning til, at byggepladsens indretning drøftes. Under byggeperioden skal entreprenøren kvalitetssikre sit eget arbejde. Ved større byggeopgaver kan der stilles krav til entreprenøren om udarbejdelse af en kvalitetssikringshåndbog, hvori det beskrives, hvordan kvalitetssikringen tænkes gennemført.

33 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 33 Håndværkeren Sjakket skal være bekendt med tegninger og beskrivelser samt orienteres om de kvalitets- og kontrolkrav, der stilles til den konkrete opgave. Samtidig skal håndværkerne selv bidrage til, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de fastsatte krav ved at efterspørge præcise informationer. Personer, der skal udføre kontrolarbejde og udfylde kontroldokumenter, bør have den nødvendige instruktion om projektet, fx: Instruktion i udførelsesrækkefølge. Instruktion i udførelsesmetoder. Drøftelse af fejlmuligheder. Orientering om krav til det pågældende arbejde. Orientering om tolerancekrav. Certificeringstandard ISO 9000 ISO er en international standardiseringsorganisation, hvor Dansk Standardiseringsråd, DS, er det danske medlem. ISO 9000-standarden stiller bestemte krav til en virksomheds kvalitetsstyringssystem med hensyn til opbygning og funktion. Hvis virksomheden opfylder kravene, kan der udstedes et certifikat, som

34 34 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri bekræfter, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem lever op til den internationale ISO 9000-standard. Det er op til den enkelte virksomhed at udfylde rammerne i ISO Kvalitetsstyringssystemet kan således tilpasses virksomhedens størrelse, organisation og branchetilhørsforhold. Eksempelvis er kravene til kalibrering af måleudstyr forskellige for en entreprenørvirksomhed og en højteknologisk virksomhed. At en virksomhed er certificeret efter ISO 9000, siger således ikke noget om produktstandarden ud over, at de krav, som virksomheden selv har opstillet, er overholdt. Derimod fortæller standarden, at virksomheden har fastlagt en bestemt norm for produktets kvalitet. Certificering Der er, ud over pr-værdien, flere grunde til, at virksomheder vælger at blive certificeret i henhold til ISO Der kan fx være tale om et kundekrav eller eget ønske om effektivisering af organisationen. I stigende omfang, og specielt ved større bygge- og anlægsopgaver på det internationale marked, stiller bygherrer krav til entreprenører om kvalitetsstyring efter ISO Storebæltsforbindelsen er det første danske eksempel. På længere sigt kan man forvente, at det udelukkende bliver certificerede virksomheder, der får mulighed for at kunne deltage i licitationer.

35 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 35 Kvalitetsdefinition Kvalitet Kvalitet drejer sig overordnet om levering af den aftalte ydelse til den aftalte pris og tid, dvs. at brugerens forventninger til produktet opfyldes mht. funktion og byggetekniske løsninger. Kvalitetskontrol Kvalitetskontrol omfatter måle- og afprøvningsaktiviteter, der skal sikre, at produktet opfylder kravspecifikationerne. Kvalitetshåndbog En kvalitetshåndbog beskriver den målsætning og de rutiner, der er fastlagt for den enkelte aktivitet i forløbet. Målet er, at virksomhedens ydelser opnår en ensartet kvalitet på det planlagte niveau. Hovedpunkter i kvalitetshåndbogen kan være: Entreprenørens organisation på den aktuelle byggeopgave, herunder placering af ansvar og kompetence. Procedurer for styring af tegninger og dokumenter. Procedurer for instruktion af mandskabet om byggeopgaven. Procedurer, som minimerer skader og svind i leverancer. Procedurer, som hindrer brug af materialer, der ikke er godkendte. Procedurer for styring og kontrol af arbejdets udførelse. Entreprenørens tilsyn med eget og underentreprenørers arbejde. Hvad entreprenøren gør i tilfælde af fejl og unøjagtigheder. Hvad entreprenørens dokumentation af kvalitetssikringen omfatter, og hvordan den administreres. Hvordan entreprenøren sikrer, at de fastlagte intentioner følges. Kvalitetshåndbogen, der er virksomhedens generelle håndbog, kan underopdeles i en kvalitetsstyringshåndbog og en kvalitetssikringshåndbog. Kvalitetsstyringshåndbog En kvalitetsstyringshåndbog beskriver en virksomheds kvalitetsstyringssystem samt målsætning og generelle retningslinjer for, hvordan kvalitetsstyringen gennemføres. Den omfatter med andre ord styring af kvaliteten, teknisk som økonomisk, i hele produktionsforløbet fra idefase, produktudvikling, produktion, salg og service til brugsfasen.

36 36 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitetssikringshåndbog En kvalitetssikringshåndbog udarbejdes til en specifik byggesag og omfatter et system af aktiviteter, der har til formål at sikre (ofte over for køber), at kvalitetsstyringen gennemføres som foreskrevet herunder at forløbet dokumenteres. Statslige bygherrer er ty pisk ministerier samt insti tutioner knyttet til mini sterierne og desuden institutioner, der får mere end 50 % af deres årlige drifts udgifter betalt af staten. Det Digitale Byggeri Siden 1. januar 2007 har byggeriets virksomheder skullet opfylde en række krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ( IKT), hvis de vil byde på statslige byggeopgaver. Dette nye initiativ betegnes Det Digitale Byggeri. Lovkravene, der gælder for Det Digitale Byggeri, er beskrevet i Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, se eller Bekendtgørelsen gælder både nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygningssager, men kun, hvor den samlede entrepriseudgift overstiger 3 mio. kr. Anlægsopgaver er ikke omfattet af kravene. Hvilke krav, det er, de statslige bygherrer skal stille, og hvilken betydning kravene får for den udøvende håndværkers daglige arbejde, beskrives i det følgende. Målsætning Målet med Det Digitale Byggeri er at højne kvaliteten i og fremme produktiviteten af byggeriet i Danmark ved at anvende de nye redskaber inden for informations- og kommunikationsteknologi. Hos myndigheder og fagfolk er der en grundlæggende tro på, at informations- og kommunikationsteknologi i fremtiden gør det muligt at optimere de enkelte arbejdsprocesser, hvis principperne i Det Digitale Byggeri anvendes systematisk. Brugen af den moderne teknologi skal sikre, at alle involverede i en byggesag anvender samme data og tegninger. Det vil mindske risikoen for bl.a. misforståelser og informationstab ved overleveringer fra én byggeaktør til en anden. Fejl, mangler og forsinkelser i byggeriet vil dermed bedre kunne undgås.

37 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 37 Aktører Det digitale byggeri er blevet til som resultat af et samarbejde mellem staten og de kommercielle aktører i byggeriet dvs. den statslige Bygge- og Boligstyrelse, de store professionelle bygherrer, arkitektfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne mfl. Strategi Strategien for Det Digitale Byggeri er at digitalisere byggeriets informationsflow dvs. den skriftlige udveksling af informationer, der opstår i forbindelse med et byggeri. Det kan fx dreje sig om udbudsbeskrivelser, bygherrens materialeønsker, tegninger, detailprojekteringer, kvalitetssikring, lovstof, vedligeholdelsesplaner, styring af byggeplads og byggeprocesser samt den endelige aflevering af byggeriet. Krav Kravene, som de statslige bygherrer skal stille til deres leverandører i forbindelse med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i statslige byggeopgaver, knytter sig til fire områder. Disse områder er fastlagt i den tidligere omtalte bekendtgørelse, Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. De 4 områder er: Anvendelse af projektweb En internetbaseret fælles databank for det enkelte byggeri. Anvendelse af 3D-bygningsmodeller Alt tegningsmateriale baseres på fælles 3D-bygningsmodeller (modeller i tre dimensioner højde, bredde og dybde). Elektronisk (digitalt) udbud og tilbudsgivning Udbudsspecifikationer skal digitalt være tilgængelige for alle. Digital aflevering af forvaltningsdata Fælles digitale krav til aflevering.

38 38 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det forventes, at håndværkeren inden for overskuelig fremtid i sit arbejde på byggepladsen vil have behov for og gavn af to af de fire kravsområder, nemlig informationsdelingen på projektweb og 3D-tegningssystemet. Derfor beskrives disse to områder mere detaljeret her. Projektweb Projektweb er en digital platform, via hvilken byggeriets medvirkende parter deler projektdata samt udveksler dokumenter, tegninger og beskrivelser. Det betyder, at den traditionelle kommunikation mellem aktørerne i en byggesag afløses af et fælles sprog i kraft af en fælles digital kommunikationsform. I figur 3.1 er skitseret det virvar af kommunikationslinjer, der i dag er mellem aktører i en byggesag. Som det fremgår, er det i den traditionelle måde at kommunikere på oplagt, at byggeaktørerne kun er ajour med beslutninger inden for eget fagområde. Sætter man flere fagentreprenører ind, ses det straks, hvor uoverskuelige kommunikationslinjerne bliver. Figur 3.1 Kommunikation i et traditionelt byggeprojekt. I det digitale univers i projektweb er det den moderne informations- og kommunikationsteknologi, der er fremherskende. Så ser kommunikationsmønstret helt anderledes ud, se figur 3.2.

39 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 39 De væsentligste krav til projektweb er: at alle, der er tilknyttet et byggeprojekt, er omfattet og deltager aktivt. at al udveksling og deling af dokumenter og tegninger foregår via internettet og projektweb. at der er krav om datadeling og en ensartet udvekslingsprocedure samt praktisk håndtering og standardisering af tegninger (A3-format). Figur 3.2 Kommunikation i et digitalt projekt. 3D-model I projekterings- og tegningsfasen skiftes 2D-tegninger ud med 3Dmodeller. 2D-tegninger er de traditionelle plan og opstalter (snit), der beskriver bredde og højde. 3D-modelformen er den form, arkitekten påbegynder sit tegningsarbejde i, og hvor tegningen har tre dimensioner højde, bredde og dybde. Denne principielle omlægning indebærer, at det er det samme tegningssystem, der benyttes fra arkitektens skitse til ingeniørens råhustegning, og at alle udtræk af tegningsmoduler og definitioner af tegningsudskrifter behandles ens. Det Digitale Byggeri og byggepladsen Planlægges og gennemføres et byggeri efter kravene i Det Digitale Byggeri, vil der være en række digitale muligheder, som håndværkeren og ledelsen på byggepladsen kan drage fordel af. Det kræver dog, at bygherren og bygherrens rådgiver opstiller digitalt udstyr (pc- og internetfaciliteter) på pladsen, samt at byggepladsens medarbejdere har adgang til udstyret og kan anvende det på brugerniveau. Når det er en realitet, kan alle byggepladsens medarbejdere få direkte adgang

Bygningsstruktørbogen

Bygningsstruktørbogen Bygningsstruktørbogen Bygningsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0.0 Indholdsfortegnelse side 1 0.1 Almindelige oplysninger side 2 0.2 Byggeplads side 4 0.3 Kvalitetssikring side 7 1 0.1 ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1.1 Adresseliste: Bygherre: Arkitekt

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse 2012-2013 Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen er mindste krav for at kunne udføre kloakarbejde. den Den samlede rørlæggeruddannelse er

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Kvalitetssikringshåndbog for

Kvalitetssikringshåndbog for Virksomhed: Mikaellauridsen.dk Kloak Aps Kvalitetssikringshåndbog for Byggesag: Havneholmen Ordre nr.: 123456789 Entreprise: Kloak Udførelsesperiode: 24.01.14 31.01.14 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.4 - Afløb i jord 2013-11-14 Blok 4, 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere

Vejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Kvalitetssikringshåndbog Dato: 29-10-2013 13:53

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Kvalitetssikringshåndbog Dato: 29-10-2013 13:53 1 af 9 Kvalitetssikringshåndbog for Byggesag: Skolen i bymidten Ordre nr.: E2013-001 Entreprise: Udførelsesperiode: Underentreprise xx-xx-2012 - xx-xx-2012 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Sagsidentifikation

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG

Side 1 af 8 Oprettet den 15.11.2013 Rev. dato 29.10.2014 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 1 af 8 ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Side 2 af 8 Forord Nærværende håndbog er en beskrivelse af NHH A/S s håndtering af firmaets arbejdsmiljø. Virksomheden har adresse på Charlottenlundvej 4, 2900 Hellerup.

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.2 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 5, 6, 7 2013-11-14 Blok 5, 6, 7 Renovering

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.1 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 4 2013-11-14 Blok 4 Renovering og ombygning

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen

Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED

M52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...

Læs mere

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby

PSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed Århus Universitetshospital Skejby Til- og ombygning Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Revideret af: Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked.

NORDJYSK BYGGEBOOM. giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. NORDJYSK BYGGEBOOM giver gode jobmuligheder! Tag en efteruddannelse, som styrker dine muligheder på det nordjyske jobmarked. Efteruddannelse målrettet Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen giver dig

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Kvalitetshåndbog for. Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver:

Kvalitetshåndbog for. Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver: Kvalitetshåndbog for Kvalitetshåndbogen er: Indsendt den : Underskrift direktør / indehaver: 1 0. Indholdsfortegnelse procedurer Formålet med denne oversigt er at give et overblik over kvalitetsmanualens

Læs mere

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab

Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Når der ikke leves op til ansvaret. Et eksempel fra Slagelse Boligselskab Teknisk chef Mogens Rosendahl Aaskov, den 11.12.2014 Vores igangværende projekter 91 % 57 % 97 % Frem til medio 2016 gennemføres

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Landsbrancheklubben for murerarbejdsmænd

Landsbrancheklubben for murerarbejdsmænd Landsbrancheklubben for murerarbejdsmænd Sammen bygger vi Danmark www.3fklub.dk/murerarbejdsmaend Huskelister beskriver arbejder, hvor der kræves ekstra betaling i form af daglønstimer, der føres i skurbogen.

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter

Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME

ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN

ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om BYGHERREnS PLIGTER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 trådte i kraft den 15. februar 2013. Bekendtgørelsen gælder for bygherren, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend

Tilbudsfasen Kontrahering Mobilisering Udførelse Aflevering. Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie og Gas Tidligere murersvend Ejer, Bestyrelses formand, Projektleder, Entrepriseleder Virksomheden Konstruktøren A/S Udbudsmaterialet Til Vestas Blades Technology Center Martin Jønsson 24 år Fra Odder Praktik ophold ved Mærsk Olie

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Reno Djurs I/S Feldballe Genbrugsstation Anlægsoverslag for etablering

Reno Djurs I/S Feldballe Genbrugsstation Anlægsoverslag for etablering Samleside Reno Djurs I/S for etablering September 2012/NWB er er fremskrevet til 2. kvartal 2012 Tilbudsarbejder. 12.625.508 Supplerende enhedspriser. 66.650 Projektering og tilsyn. 499.350 Samlet anlægsoverslag,

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere