Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009"

Transkript

1 Brolæggerbogen

2 Brolæggerbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: TJEK Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse: Strunge Grafik Dtp: Stig Bing, EF Tryk: Preses Nams ISBN: Bestillingsnummer: Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion, Rotis Sans Serif og TheMix Bogen er trykt på 115 g Arctic Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Sund & Bælt Holding A/S Maxit Grontmij Carl Bro Geocase (Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og Geocenter Danmark) Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og omegn Statens Forsvarshistoriske Museum Tøjhusmuseet Danmarks Vej- og Bromuseum Fagligt Fælles Forbund Ole W. Hansen John Hvass Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Tlf Fax

3 Forord 3 Forord Brolæggerbogen skal danne grundlag for det faglige indhold og styrke kvaliteten af uddannelsen. Uddannelsen giver indsigt i og viden om både traditionelle og moderne faglige problemstillinger. En indsigt og viden, som lærlingene bringer med sig ud i virksomhedernes dagligdag. Opsamlingen af fagets viden og tradition, som nu er det faglige indhold i Brolæggerbogen, påbegyndtes allerede med C. J. Stolze Møllers håndskrevne og håndtegnede lærebog, som udkom for mere end 50 år siden. Brolæggerbogen bygger videre på Stoltze Møllers bog, men der er sket meget inden for faget siden da, og Brolæggerbogen er moderniseret i forhold til de krav om faglig viden, som brolæggeruddannelsen stiller i dag. Som det fremgår af det indledende kapitel, er brolæggerens arbejde af ældre dato. Brolæggerhåndværket er forankret i lægningstraditioner, der er udviklet over mange hundrede år. De historiske vidnesbyrd er tydeligvis afsat overalt, og vi kan finde sporene efter disse den dag i dag. Vi kan derfor med rette sige, at vi har med et håndværksfag at gøre, der har mange traditioner, og som vi helt berettiget kan være stolte af. Revisionen af Brolæggerbogen er nu fuldendt. Resultatet er en moderne pædagogisk og faglig lærebog, der i sin helhed kommer omkring de store teoretiske emner i uddannelsen. At opgaven er lykkedes, skyldes ikke mindst en uvurderlig indsats fra de forfattere, som har medvirket i revisionen, og som har brugt megen tid herpå. Fællesudvalget takker alle, der har bidraget med entusiasme, faglig viden og indsigt ved udformningen af de enkelte afsnit. Bogen er tilrettelagt til at kunne anvendes fra uddannelsens start. Men Brolæggerbogen indgår først i værktøjskassens bogpakke, som lærlingene erhverver ved indgåelse af uddannelsesaftale med en virksomhed. Kapitlerne 2-10 i Brolæggerbogen er parallelle med de tilsvarende kapitler i bøgerne for de to andre specialer, Anlægsstruktør og Bygningsstruktør. I tilrettelæggelsen af disse kapitler opfylder bogen indholdsmæssigt de tværfaglige og fælles teoretiske stofområder, en struktør/brolægger har behov for på uddannelsens trin 1. Bogens sidste kapitel omfatter alene de specialerettede faglige emner og kompetencer, som brolæggeren skal have på avanceret niveau. Januar 2009 Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget Steen Boesen Formand Jesper Juul Sørensen Næstformand

4

5 Indhold 5 Indhold 1 Brolæggerfaget... 9 Brolægning Værktøj Laugenes oprindelse Brolæggerlauget Brolæggeruddannelsen Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Byggeprocessen Samarbejdet Miljøstyring Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Den menneskelige faktor Kvalitetsikringsreformen Rollefordeling Certificeringstandard Kvalitetsdefinition Kvalitetshåndbog Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det Digitale Byggeri og byggepladsen Tegningsforståelse Projektmateriale Beskrivelser Tegninger Linjer og markeringer Symboler og signaturer Nivellering og afsætning Højdeafsætning, koter Nivellering Kontrol af det halvautomatiske nivelleringsinstrument Linjeafsætning Bygningsafsætning Afsætning af vejkurver Digitalt nivelleringsinstrument Teodolit... 70

6 6 Indhold Totalstation Laser Jordarbejde Jordbundsforhold Jordarter Afgravning og påfyldning af jord Faldlodskomprimering/dybdekomprimering Kontrol af komprimering Grundforstærkning Ledningsanlæg i jord Jordarbejde ved forsyningsledninger Vejarbejde Vejklasser og vejtyper Vejens profil Vejens opbygning Bundsikringsmaterialer Maskiner til komprimering Maskiner til overfladebehandling af fx asfalt Maskiner til overfladebehandling af fx belægninger Belægninger af fliser og belæg ningssten Belægningssten Tekniske hjælpemidler Kvalitetskontrol Vedligeholdelse af belægninger Sikkerhed ved vejarbejde Anhugning Regler for kranarbejde Kranbetjening Hejseredskaber uden certifikatkrav Anhugning Anhugningsgrej Betonarbejde Forskalling Systemforskalling Jernbeton Armering Beton Kvalitetssikring Vibrering

7 Indhold 7 Efterbehandling og afformning Sokler og betondæk Kloakering Afløbssystemets opbygning Afløbsmaterialer Plastrør RSF-rør Betonrør Glaserede lerrør Støbejernsrør Brønde Afløbsinstallationer Udluftning Fundamentsforhold Renseadgange Retningsændringer Dimensionsændring Frostsikring Lægning af afløbsledninger Omfangsdræn Anvendelse af regnvand Nedsivning af regnvand Drift og vedligeholdelse Aflevering af afløbsinstallationer Brolægning Natursten Brydning og bearbejdning Kørebanebrolægning Belægninger af chaussésten Belægninger af mosaiksten Belægninger af knoldebrosten og piksten Belægninger af fliser og belægningssten Kvalitetskontrol og vedligeholdelse Stikord

8 8 Indhold

9 1 Brolæggerfaget

10 10 Brolæggerfaget Brolægning Brolægning er den ældste form for solid vejbelægning, man kender til, og dens oprindelse går flere tusinde år tilbage. Allerede omkring år f.kr. blev der anlagt befæstede veje i Egypten. Vejene blev primært benyttet til transport af de enorme stenblokke, der blev anvendt til bygning af pyramiderne. Romerne var de første i Europa, der systematisk anlagde et geografisk sammenhængende vejnet. Over en 500-årig periode blev der opbygget et vejnet med en udstrækning fra Skotland i nord til Nordafrika i syd og fra Irak i øst til Spanien i vest. Man anslår den samlede vejlængde til omkring km. Til sammenligning har det offentlige vejnet i Danmark i dag en længde på ca km. Det romerske vejnet blev primært opbygget med et militært formål, og hærens mobilitet fik en afgørende betydning for romerrigets udbredelse. Efter romerrigets fald og gennem hele middelalderen blev der med enkelte undtagelser ikke gjort noget for at vedligeholde og udbygge vejene i Europa, og den romerske vejteknologi gik stort set tabt. Figur 1.1 Den første og mest berømte af de store romerveje, Via Appia, blev påbegyndt år 312 f.kr. Vejen gik fra Rom til Brindisi i Syditalien, en strækning på 539 km. Kilde: Wikipedia

11 Brolæggerfaget 11 I Danmark findes der kun et enkelt stykke brolægning, som kan dateres helt tilbage til oldtiden, nemlig oldtidsvejen ved Broskov lidt nord for Præstø. Vejen er fra romersk jernalder (ca. år 400 e.kr.) og er anlagt med en præcision og en teknik, der tyder på indflydelse fra det romerske samfund. Vejens kvalitet kan da også sidestilles med kvaliteten af byveje i romerriget fra fx omegnen af Rom og Pompei. Oltidsvejen ved Broskov er delvist dækket af et vejanlæg fra middelalderen (ca. år 1300), hvis håndværksmæssige kvalitet imidlertid slet ikke står mål med oltidsvejens. Der eksisterer flere rester af brolægninger i Danmark fra middelalderen. Et af de bedst bevarede er det ca. 500 m lange vejstykke over drejet ud til Kalø Slotsruin. Landskabsloven fra middelalderen viser, at der har eksisteret et gammelt vejnet i Danmark. Loven påbød bl.a. beboerne langs Kongens Hærveje, dvs. hovedveje, at vedligeholde disse veje. Befæstede veje i middelalderen var imidlertid sjældne og forekom stort set i kun i forbindelse med veje, der havde strategisk betydning. Indtil omkring år 1500 var det ikke almindeligt med brolægning i byernes gader, men herefter begyndte den at vinde udbredelse, bl.a. som følge af den første rigslov med bestemmelser om veje, som blev Figur 1.2 Kongeborgen på Kalø i Århusbugten blev anlagt af Kong Erik Menved i Den eneste adgang over land er en mere end 500 meter lang kunstigt opbygget vejdæmning, der forbinder fastlandet med Kalø. Den befæstede vejdæmning er en af de bedst bevarede og længste middelalderveje i Danmark. Foto: Ole W. Hansen

12 12 Brolæggerfaget udstedt i 1521 af Christian 2. Loven fastsatte regler for bygning og vedligeholdelse af alfarveje og indeholdt bestemmelser om, hvorledes der skulle føres tilsyn med vejene af kongens fogeder. Gaderne på denne tid og frem til midten af 1600-tallet var præget af, at husenes område skød sig ud på gaden i en såkaldt fortå, hvilket senere blev til fortov. Det var dog ikke her, det var bedst at gå, da brolægningen oftest var knubret og ujævn. Bedre var det at færdes på vejbanens midte, hvor der ofte lå nogle store og flade trædesten, de såkaldte borgmestersten. Da der ikke var megen kørende trafik på den tid, var det ikke med livet som indsats at færdes midt på vejen, men efterhånden tiltog den kørende trafik, og som følge heraf blev det nødvendigt med bedre veje og fortove til fodgængerne. I 1700-tallet kom gadeopbygningen til at bestå af en kørebane i midten, rendesten ved kørebanens sider og fortove yderst. En opbygning, som i princippet er bevaret op til vor tid. Figur 1.3 Gammel gadeprofil med fortov. Foto: John Hvass

13 Brolæggerfaget 13 Den ældste form for brolægning bestod af sten af forskellige størrelser og med overflader, der var mere eller mindre jævne. Stenene blev sat så tæt, som det var muligt, men de blev sjældent tilhugget, så de passede sammen. Uanset stenenes størrelse blev de ofte sat med den største flade opad, hvilket bevirkede, at belægningen blev ujævn, fordi færdslen fik stenene til at vippe. På Christian 4.s tid var de fleste gader i København knoldebrolagte, og først 100 år senere, i løbet 1700-tallet, gik man over til tilhuggede, firkantede sten. Og selv om stenene blev sat mere eller mindre tilfældigt, blev vejenes kvalitet væsentligt forbedret. Fra 1800-tallets begyndelse gik man over til at sætte brostenene på tværs af færdselsretningen. Det betød, at vognenes hjul hele tiden hvilede på flere sten samtidig og ikke sank ned i brolægningens mellemrum, som det var tilfældet med de tidligere belægninger, hvor brostenene blev sat i lige rækker tværs over vejen. Brostenene var af en rimelig ensartet størrelse på cm i længden og cm i bredden. Ved indgangen til det 20. århundrede var en overvejende del af større, danske hoved- og landeveje belagt med de store kørebanesten. Figur 1.4 Rekonstrueret knoldebrolagt sti. Foto: John Hvass

14 14 Brolæggerfaget Figur 1.5 Brosten lagt på tværs af kørselsretning. Foto: John Hvass I starten af 1900-tallet blev en ny belægningstype taget i brug for bl.a. at tilgodese de større trafikmængder og nye køretøjer som automobiler og motorcykler. Belægningstypen blev kaldt mosaikbrolægning, en betegnelse som senere ændredes til chaussébrolægning. Chausséstenene adskilte sig fra de almindelige brosten ved at være noget mindre (kvadratiske med sider på ca. 8 cm (3 )), og desuden skulle de sættes i mindre grus end de traditionelle brosten, som krævede et underlag på cm grus.

15 Brolæggerfaget 15 Figur 1.6 Brolægning af chaussésten udføres af et sjak, Odense ca Hver brolægger lagde sin runde bue af sten, som kilede sig ind i sidemandens bue. Hermed lå stenene urokkeligt fast i et forbandt. Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum Brolæggerteknikken blev over tid forbedret, og omkring 1930 blev det ved særligt trafikerede veje almindeligt at lægge brostenene på et fundament af fx makadam eller cementbeton. I takt med den stigende biltrafik op igennem det 20. århundrede blev der behov for mere trafikvenlige belægninger, og helt nye og anderledes vejbelægninger kom til. Brostenene forsvandt efterhånden fra landevejene, hvorfor mange afsagde dødsdommen over det gamle brolæggerfag. Nutidens byrums- og landskabsarkitekter fik imidlertid øjnene op for de kreative muligheder, som bro-, chaussé- og bordursten byder på, og i de fleste danske byer er bybilledet i dag præget af brolagte gågader, gangarealer, torve og pladser. Makadam I begyndelsen af 1800-tallet udviklede den skotske ingeniør John McAdam en vejtype, der udelukkende blev opbygget af skærver af ensartet størrelse og med en lagtykkelse på cm. Skærverne blev presset sammen af trafikken og gav befæstede og stabile veje. Vejene med makadambelægning var billige og hurtige at etablere, og de vandt derfor indpas i Danmark på bekostning af kendte og mere holdbare belægninger. Figur 1.7 Torv med mønsterbrolægning. Foto: John Hvass

16 16 Brolæggerfaget Et tæt samarbejde mellem brolæggere og materialeleverandører sikrer, at der er et stort og alsidigt udbud af både beton- og granitmaterialer til rådighed, som kan opfylde de mange forskellige krav, der stilles i forbindelse med kreative udformninger af arealer i byrummet. Figur 1.8 Brolægning indeholdende tre forskellige brolægningsmaterialer fliser i granit, chausséssten og knoldebro. Foto: John Hvass Til trods for, at brolæggerfaget er et traditionsbundet fag, er det også et fag i udvikling. Den stigende, meget tunge lastvognstrafik og moderne feje- og sugemaskiner har fx betydet, at der forskes i nye underlag og fugematerialer, som skal sikre, at de brolagte arealer, som lægges i dag, fremtræder lige så smukke om 100 år. Figur 1.9 Torv i Fredericia, hvor man er opmærksom på fugeproblematikken. Foto: John Hvass

17 Brolæggerfaget 17 Værktøj Brolæggerfagets mest kendte værktøjer brolæggerjomfruen, kraveknappen og kørebanehammeren har stort set holdt sig uforandrede gennem tiderne. I slutningen af 1700-tallet benyttede man i stor udstrækning franske brolæggere til belægningsarbejder i København, bl.a. i forbindelse med den første belægning på Amalienborg slotsplads. Det vides med sikkerhed, at franske brolæggere havde kraveknappen (brolæggerstolen) med til København i 1798, og da brolæggerjomfruen har været kendt i Danmark siden slutningen af 1700-tallet, er det nærliggende at tro, at de franske håndværkere også bragte den til landet. Mht. køre banehammeren (brolæggerhammeren), så omtales den første gang i Danmark i midten af 1700-tallet. Med tiden er brolæggerens traditionelle værktøjer suppleret med nye, bl.a. som følge af arbejdsmiljølovgivningen og fordi der er kommet både nye arbejdsområder og materialer til. Datidens opgaver som fx sætning af toppede brosten krævede værktøjer som en duks til tilpasning af stenene. I dag sætter man som brolægger tilhuggede sten og tilpasser granitsten med hammer, mejsler og skæremaskiner. Tidligere brugte brolæggerne almindelige spids-, flad- og kantmejsler af jern. De holdt ikke længe og skulle med jævne mellemrum til smeden til slibning og ophærdning. I dag bruges i stedet mejsler med hårde metalspidser og -kanter, hvilket betyder, at de har en væsentlig længere levetid. Figur 1.10 Brolæggerjomfru. Figur 1.11 Kraveknap. Figur 1.12 Kørebanehammer. Figur 1.13 Mejsler med hårde metalspidser og kanter.

18 18 Brolæggerfaget Skæremaskiner med diamantklinger bruges mere og mere i forbindelse med brolægningsarbejde, og mange bygherrer skriver i udbuddet, at tilpasninger skal være skåret. Figur 1.14 Skæremaskine med diamantklinge. Laugenes oprindelse Laug er betegnelsen for sammenslutninger af håndværkere, oftest inden for samme fag. Man har kendskab til håndværkslaug tilbage til 1200-tallet. På den tid var laugene primært religiøse og sociale sammenslutninger, men de ændrede efterhånden karakter og efter reformationen i 1536 blev de for alvor faglige laugsorganisationer. Laugenes eksistens kan først endeligt dokumenteres fra tallet, bl.a. gennem laugsartikler og laugsprotokoller. På den tid var laugene rene mesterlaug. Svendene kunne dog også have laug, men de blev som oftest kontrolleret af mestrene. Laugene fandtes stort set kun i de større byer, da deres eksistens krævede en større kreds af håndværkere. Laugenes væsentligste formål var at understøtte de enkelte mestre ved bl.a. at sikre ens produktionsbetingelser og priser for en given vare. I dag ville man betragte sådanne organisationer som monopolforetagender og konkurrenceforvridende, og konkurrencestyrelsen ville gribe ind med det samme. Gilder Håndværkslaugenes oprindelse går helt tilbage til 900-tallet. Dengang blev de kaldt gilder, fordi de havde deres udspring i hedenske offergilder. Gilderne var ikke opdelt efter håndværk, men var sammenslutninger af borgere fra forskellige byerhverv. Sammenslutningerne fik senere en mere religiøs og social karakter.

19 Brolæggerfaget 19 Brolæggerlauget Hvornår brolæggerfaget er opstået som selvstændigt håndværk i Danmark, ved man ikke med sikkerhed, men sandsynligvis i tallet eller måske endda før. Den ældste danske brolæggermester, man kender til, er Per Jensen Brolægger. I år 1500 købte han en ejendom i det nuværende Brolæggerstræde i København, og siden blev gaden opkaldt efter ham. Per Jensen Brolæggers søn, Jens Brolægger, opnåede at blive borgmester i København i 1520 erne. Ud over disse to personer omtales brolæggerne ikke meget før efter Brolæggerlaugets anerkendelse i Brolægningen på datidens gader var ikke altid lige smuk og velholdt, og man har fundet klager helt tilbage til 1500-tallet over brolægningens elendige tilstand i København. Dengang var det den enkelte husejer, der havde ansvaret for, at brolægningen uden for ejendommen blev holdt i orden, men mange tog tilsyneladende ikke det ansvar særligt tungt. Figur 1.15 Brolæggerlaugets logo. Klagerne over brolægningens beskaffenhed fortsatte op gennem tiden, og et af forsøgene på at udbedre situationen har uden tvivl været anerkendelsen af Brolæggerlauget i Brolæggerlauget indgik bl.a. aftale med København om, at alt brolæggerarbejde skulle udføres af medlemmer af lauget. I indledningen til laugsartiklerne står der blandt andet: Vi dem gunstigen vil bevilge nogle visse artikler, hvorefter de med tjenere og arbejdere et ordentligt håndværkslaug kunne oprette og fremdrage, så stadens indbyggere des bedre kunne være betjent med gode, faste, jævne og bekvemme gaders og broers læggelse og vedligeholdelse. For yderligere at sikre brolægningens kvalitet nedsatte man i 1777 en Brolægningskommission, og den 20. august samme år udstedtes Forordning angående stenbrolægning med anden dertil hørende indretning på gaderne, torvene og pladserne i København. Forordningen havde 12 paragraffer, og 6 af disse omhandlede stenbroens sætning. I 1782 blev Brolæggerlauget ophævet, da brolægning blev udlagt til fri næring. Det viste sig imidlertid senere ikke at være til nogen større gavn. I 1800-tallet var der således bl.a. store problemer med

20 20 Brolæggerfaget ledelsen af et såkaldt brolægningsvæsen, som skulle sikre, at arbejdets udførelse var i orden, men som selv havde en stor skandalesag omkring brolægningen af Kongens Nytorv fik brolæggerne en organisation, der hed Brolæggernes og Harthuggernes fagforening i København. Harthuggere var stenhuggere, der huggede i granit, modsat blødhuggere, der huggede i sandsten og andre bløde stentyper. Brolæggernes og Harthuggernes fagforening fremlagde deres egen priskurant over for en sammenslutning af 12 mestre, som repræsenterede 11 firmaer og ikke havde nogen egentlig ledelse eller vedtægter. Denne kaffeklub afviste priskuranten med den begrundelse, at firmaerne ikke kunne se, at der i fremtiden var arbejde nok. 10 år senere, den 5. juli 1886, genopstod brolæggerlauget, som efterfølgende deltog i samtlige overenskomster og indførte priskuranten som en del af akkordregnskabet. Brolæggeruddannelsen Siden brolæggerlauget blev genetableret i 1886, har et af dets vigtigste opgaver været at etablere ordnede forhold for lærlinge. Før 1886 var lærlinge en del af svendenes overskudsandel og indgik i en form for sidemandsoplæring, men i slutningen af 1886 foreslog Brolæggerforeningen, der var svendenes organisation, at lærlinge blev indskrevet hos mestrene, og lidt senere, at lærlingene blev antaget i fast lære. Dette blev taget under overvejelse af lauget, men først accepteret af mestrene ca. 1½ år senere, hvilket vidner om, at der dengang var et meget løst forhold mellem mester og lærling. I 1887 kom udkastet til en svendeprøve med 2-3 skuemestre, men ingen skuesvende. På det tidspunkt fik en 4. og 5. års lærling 2,50 kr. pr. uge. I 1888 vedtog lauget, at man fremover skulle køre med 3 skuemestre og 2 deltagere. Første gang, man hører om svendebrev, er i forbindelse med overrækkelse i juni Det var skuemestrene, der på dette tidspunkt valgte, hvilken opgave lærlingene skulle udføre. Afviklingen af svendeprøven foregik fra kl til kl.18.00, hvilket svarede til tidsrummet for en almindelig arbejdsdag.

21 Brolæggerfaget 21 I 1934 indførte man teorifaget tegneprøve og 5 arter af brolægningsarbejder, som skulle udføres ved aflæggelse af svendeprøver. Brolægningsarbejderne var: 1) Sætning af kantstensrundinger omkring et gadehjørne samt lægning og tilhugning af fortovsfliser i hjørnets fortovsareal. 2) Kørebanebrolægning i et gadekryds. 3) Chaussébrolægning i kørebane med tilslutning til anden gadebrolægning. 4) Overkørsel over et fortov med tilstødende kantstens-, fortovsog rendestensarbejder. 5) Overkørsel samt kryds over cykelsti med tilhørende kantstens-, fortovs- og rendestensarbejder. Frem til 1965 foregik undervisningen om aftenen. Herefter overgik man til dagskole i Rødovre, hvor de første lærlinge kom til svendeprøve i foråret Brolæggeruddannelsen har gennem tiden ændret sig fra at være en smal uddannelse, hvor lærlinge stort set kun arbejdede med granit og betonfliser, til at være en bred uddannelse. Uddannelsen i dag omfatter således dels de stolte faglige kundskaber som flisearbejde, chausséstenssætning, brostensarbejde og mønstrearbejder med blandede materialer samt ikke mindst kvalitetskravene og kvalitetsbevidstheden, som stilles i DS/EN Men derudover får lærlingene også kendskab til arbejde med bl.a. kloak, underbundsopbygning, beton og jernarmering og har derfor som færdiguddannede et både solidt og bredt fagligt fundament. Brolæggerfaget er et af de få fag, hvor et laug har beskrevet den håndværksmæssigt korrekte udførelse af arbejdet i en Dansk Standard, DS/EN 1136, og blandt udøvende inden for bygge- og anlægsbranchen som bl.a. bygherrer, arkitekter, ingeniører og rådgivere er der respekt for de i Dansk Standard stillede krav. I særlige tilfælde kan der dog afviges fra DS/EN Verden og udviklingen står ikke stille, og der stilles løbende stadig større krav til kvalitet og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Brolæggerlauget er garant for, at fagets udvikling og kvalitet følger med den hastige udvikling i øvrigt, og der er igennem årene bl.a. gjort en stor indsats på arbejdsmiljøområdet for herigennem at sikre brolæggerlærlinge og -svende et sundt og langt arbejdsliv i et fag, hvor man i høj grad er herre i eget hus.

22 22 Brolæggerfaget Figur 1.16 Opsætning af bue i chaussésten.

23 2Byggepladsen

24 24 Byggepladsen Bekendtgørelse om indretning af byggepladser Kravene til indretning af en byggeplads med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø er fastlagt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgørelsen gælder alle, der arbejder på en byggeplads eller på et værksted, uanset om man er medarbejder, arbejdsgiver eller selvstændig uden ansatte. Plan for sikkerhed og sundhed, PSS Der findes detaljerede regler for, hvordan en PSS skal udarbejdes, og hvad den skal indeholde. En PSS skal bl.a. bestå af en organisationsplan, en byggepladstegning, en tidsplan, en angivelse af fælles sikkerhedsforanstaltninger samt procedurer for løbende kontrol. Man opdeler arbejdssteder i 3 kategorier: Små byggepladser: < 5 personer samtidigt. Mellemstore byggepladser: mellem 5 og 10 personer samtidigt. Store byggepladser: > 10 personer samtidigt. Kun for de store byggepladser skal udarbejdes en PSS hver gang. De små og mellemstore skal kun udarbejde en PSS, hvis arbejdet medfører specielle risici, fx særlig alvorlig risiko for at blive begravet (arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde), arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer, samt arbejde med montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. Til udarbejdelsen af en PSS skal bygherren udpege en projektkoordinator, der også står for sikkerheden på arbejdspladsen. Derfor skal både de projekterende, rådgiverne og de enkelte arbejdsgivere på arbejdspladsen give koordinatoren adgang til deres materiale og følge koordinatorens anvisninger. Arbejdspladsvurdering, APV APV drejer sig om den enkelte virksomheds praktiske håndtering af arbejdsmiljøet på baggrund af de konkrete opgaver, virksomheden traditionelt løser. Dette er i modsætning til PSS, der beskæftiger sig med forhold på byggepladsen og forholdet mellem de enkelte entreprenører. Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for APV, men Arbejdstilsynet forudsætter, at ledelse og ansatte samarbejder om at forbedre arbejdsmiljøet i virksomheden og om at udarbejde skriftlige arbejdspladsvurderinger.

25 Byggepladsen 25 Har din virksomhed eksempelvis udarbejdet en APV, der giver svar på følgende spørgsmål?: Hvordan aftales oprydning med andre håndværkere? Hvordan instrueres nye medarbejdere? Ledelsen har sjældent tid eller den fornødne indsigt. Måske kan rutinerede medarbejdere varetage opgaven. Hvordan fastgøres stiger, og kan stigerne erstattes af miniklapstilladser? Hvordan løses problemer med støv? Er der værnemidler til rådighed? Er der en procedure for fejlmelding og reparation af værktøj? Er der aftalt en rollefordeling mellem sjak og virksomhed? APV er en hjælp til systematisk at løse virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål og dermed undgå hovsaløsninger. Der skal ikke udarbejdes en APV for hver enkelt byggeplads, men en APV, der prioriterer løsningen af de hyppigst tilbagevendende problemer på byggepladsen. Byggepladsens indretning I bekendtgørelsen om indretning af byggepladser er der bl.a. fastsat regler for: Etablering af adgangs- og transportveje. Etablering af adgangsforhold og flugtmuligheder. Tilførsel af frisk luft. Etablering af vinterforanstaltninger. Placering af skure og pavilloner. Tekniske installationer. Håndtering af affald, herunder giftige stoffer. Sikring mod nedstyrtnings- og nedskridningsfare. Arbejde i højden. Belysning. Orden og ryddelighed. Velfærdsforanstaltninger. Dispensationer og klageadgang. Sanktioner. De overordnede retningslinjer for indretning af og adgang til byggeplad sen skal fremgå af bygge plads - planen. Både perma nente og midlertidige ændringer skal i henhold til regler ne løbende på føres den oprinde lige byggepladsplan. Struktørerne er ofte de første håndværkere på byggepladsen, og hele byggeriet vil være præget af deres måde at starte og indrette sig på. Det er derfor vigtigt, at man tænker ud over den periode, man selv arbejder på byggepladsen.

26 26 Byggepladsen Byggeprocessen Moderne byggeri er meget varieret med hensyn til konstruktion, størrelse og byggeperiode. Den samlede planlægnings- og byggeperiode varer typisk flere år og involverer som regel flere personer og fagområder. Overordnet kan byggeprocessen opdeles i 5 faser: 1. Beskrivelse af byggeopgaven. 2. Udformning og valg af tekniske løsninger, licitation mv. 3. Planlægning og aftaler med virksomheder, entreprenører, myndigheder mfl. 4. Valg af byggeledelse og udførelse af byggeriet. 5. Afsluttende opgaver, finish og aflevering. Tidsforbruget har afgørende indflydelse på den pris, bygherren skal betale for byggeriet. Derfor skal byggeprocessen planlægges og tilrettelægges omhyggeligt med bl.a. det formål at udnytte tiden bedst muligt. Samarbejdet Et godt samarbejde og en fornuftig planlægning på byggepladsen er en væsentlig betingelse for et vellykket byggeri. Alle aktører har et an svar for at udvise respekt for hinandens arbejde og kompetencer. Et enkelt svigt kan forsinke byggeprocessen og i værste fald sænke kvaliteten i arbejdet. Typiske samarbejdsmøder på en byggeplads: Byggemøder. Entreprenørerne, virksomhederne og fagområderne er repræsenteret. Byggemøderne ledes af bygherren eller dennes stedfortræder. Koordineringsmøder. De aktuelle fagområder og sjakledere mødes med byggeledelsen. Sikkerhedsmøder. Sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedskoordinatoren mødes. Planlægnings- og orienteringsmøder. Afholdes i sjakket. Miljøstyring Omgangen med jordens ressourcer er kommet i fokus. Forbruget af energi, vand og materialer i den vestlige verden skal reduceres, og det kræver en miljøbevidst holdning hos alle parter på en byggeplads.

27 Byggepladsen 27 Fx kan der peges på, at den samlede bygge- og anlægsaktivitet i Danmark i 2007: Udgjorde et etageareal på m 2 mht. påbegyndt byggeri. Stod for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. tons. Ca. 97 % af byggeaffaldet blev dog genanvendt. Stod for omkring 44 % af den samlede godstransport med lastbil (grus, cement, jord, sten m.m.). Gennem miljøstyring arbejdes der systematisk med at reducere miljøbelastning og ressourceforbrug i virksomheder. Miljøstyring kan iværksættes efter virksomhedernes egne retningslinjer eller i henhold til en anerkendt miljøstandard som ISO eller EMAS (EU s forordning for miljøstyring og miljørevision). Kortlægning af miljøbelastninger En virksomheds miljøstyringsprogram fastlægges på baggrund af en kortlægning af dens miljøbelastninger. Kortlægningen skal som minimum omfatte elementerne i figur 2.1. Figur 2.1 Eksempel på skema til fastlæggelse af en virksomheds miljøbelastning. Målpåvirkning Energiforbrug Råstoffer Kemikalier Affald (spild) Udslip Vand Spild Støj Støv Lugt Vibrationer Jordforurening Arbejdsmiljø Aktiviteter: Administration Lager Transport Køretøjer Byggeaktiviteter: Udgravning Fundering Støbning Andet Miljøpolitik En virksomheds miljøpolitik kan formuleres på følgende måder: Beskrivelse af indsatsområder. Beskrivelse af målsætningen for de enkelte indsatsområder. Beskrivelse af de miljøpåvirkninger, der skal reduceres. Beskrivelse af, hvorledes indsatsen skal gennemføres. Udarbejdelse af en tidsplan for indsatsen.

28 28 Byggepladsen Miljøredegørelse Virksomheden bør løbende gøre status på miljøindsatsen og fremlægge dokumentation for de resultater, der er opnået. I forbindelse med status kan virksomheden revidere miljøpolitikkens målsætninger. Miljøredegørelsen bør have en form, så den umiddelbart kan offentliggøres. Miljøbevidsthed Al erfaring viser, at virksomhedernes medarbejdere er en afgørende ressource, når det gælder miljøpolitik og miljøstyring. Det er vigtigt at inddrage medarbejdernes evner og erfaringer, når der skal fastlægges en miljøpolitik. De mange miljømæssige og økonomiske fordele ved miljøstyring sikres i høj grad gennem medarbejdernes aktive deltagelse i tilrettelæggelsen og udførelsen af miljøarbejdet. Inden for bygge og anlæg udgør især sortering af affald og korrekt håndtering af miljøbelastende stoffer, fx kemikalier, en væsentlig del af medarbejdernes deltagelse i miljøarbejdet. Husk! En aktiv miljøindsats kom mer både samfundet, virksom heden og dig selv til gode. Medarbejderne bør især være opmærksomme på: at bortskaffelse af miljøbelastende kemikalier er besværlig, men kan reduceres væsentligt ved i stedet at bruge miljørigtige kemikalier. at bortskaffelse af usorteret affald er meget dyrt. Løsningen er en optimal udnyttelse af materialer og en effektiv sortering i fx containere. Vedrørende bortskaffelse af forurenet jord se kapitel 6, Jordarbejde. Litteraturhenvisninger Håndbog for Sikkrhedsgruppen, BAR-BA. Relevante links Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg Sikkerhed med Bent E Arbejdstilsynet Dansk Byggeri

29 3 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri

30 30 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitet, hvorfor? Kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring og kvalitetskontrol samt ISOcertificering er begreber, man ofte møder inden for bygge- og anlægsbranchen, og kvalitetssikring er i dag en væsentlig konkurrenceparameter. Kvalitetssikring tager udgangspunkt i gældende standarder, normer og regler udarbejdet af branchen som fx håndbogen Hvor går grænsen udgivet af Dansk Byggeri samt Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder. Den højeste form for dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang. Kvalitet på byggepladsen Det færdige bygge- og anlægsarbejde skal svare til de krav, der er stillet af kunden/bygherren i henhold til den indgåede aftale. Kvalitet inden for bygge og anlæg omhandler i dette kapitel følgende emner: Den menneskelige faktor. Kvalitetssikringsreformen. Rollefordeling. Certificeringsstandard. Kvalitetsdefinition. Kvalitetshåndbøger. Det Digitale Byggeri. Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren. Det Digitale Byggeri og byggepladsen. Den menneskelige faktor Byggesjusk er en overskrift, der desværre optræder hyppigt i medierne, og medierne er ofte for tilbøjelige til at sætte fokus på det sidste led i kæden, nemlig entreprenøren og håndværkerne. Byggeskadefonden har imidlertid påvist, at de projekterende ofte har et medansvar for de fejl, der opstår i forbindelse med byggeriet. Fejl, der kan tilskrives dårlig projektering, manglende specifikationer til materialekrav, uhensigtsmæssige konstruktioner eller nye uprøvede løsninger mv. Jo større afvigelser der er fra de traditionelle gennemprøvede løsninger, jo større er risikoen for, at der opstår fejl. Kvalitet er et spørgsmål om ansvarsfølelse og om at udføre arbejdet på et højt fagligt niveau. Det giver en personlig faglig tilfredsstillelse at udføre sit arbejde med omhu, at rette eventuelle egne fejl og at betragte sine kolleger i næste led i byggeprocessen som vigtige kunder.

31 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 31 Kvalitetsikringsreformen Siden kvalitetssikringscirkulæret trådte i kraft i 1986, har det været et værktøj for entreprenøren til over for bygherren at kunne dokumentere, at dennes krav er overholdt. Cirkulæret var en del af en større reform, som bl.a. omfattede en række generelle regler for kvalitetssikring. I 2000 blev cirkulæret afløst af en bekendtgørelse, Bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder, som har lovstatus for alle offentlige og offentligt støttede byggerier såsom almennyttige boliger, andelsboliger, skoler, børnehaver, sygehuse, plejehjem etc. Bekendtgørelsen har fået en afsmittende virkning på det private byggeri, der i vid udstrækning opfatter kvalitetssikring som en ydelse på lige fod med støbning af en sokkel eller lægning af en kloakledning. Fra 2001 blev autoriserede kloakmestervirksomheder endvidere pålagt at anvende et myndighedsgodkendt kvalitetsstyringssystem i forbindelse med udførelse af afløbsinstallationer. Bygherren er berettiget til at tilbageholde en vis sum penge, såfremt dokumentation for den krævede kvalitetssikring ikke foreligger til den aftalte tid. Lev op til dit ansvar og medvirk til, at vedkommende, der kommer efter dig, modtager et kvalitetsprodukt. Spørg, hvis du er i tvivl om fx vareleverancer, materialers kvalitet eller tegningers korrekthed. Der er 6 hovedpunkter i kvalitetssikringsreformen: 1. Hver enkelt part i byggeriet skal selv kvalitetssikre sine aktiviteter. 2. Under udførelsen og i forbindelse med aflevering af arbejdet skal der gennemføres en effektiv kontrol af den samlede kvalitet. 3. Drift og vedligeholdelse af det færdige byggeri skal ske efter fastlagte planer. 4. Der skal gennemføres et eftersyn af byggeriet 5 år efter dets aflevering. Fra 1992 også et 1-års eftersyn fra afleveringstidspunktet. 5. For rådgivere, entreprenører og leverandører gælder en 5-års ansvarsperiode for fejl og mangler i erhvervsbyggeri. Med virkning fra 2008 er reglen i forhold til private 10 år, se BR Der er oprettet en byggeskadefond. Ved det 5-årige eftersyn og det indførte 1-års eftersyn gennemgår en uvildig byggesagkyndig byggeriet for fejl og mangler. Konstateres der nogle af disse, skal den af parterne, som kan udpeges som ansvarlig, udbedre de påviste fejl og mangler hurtigst muligt eller evt. betale for udbedringen.

32 32 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Ordningen gælder for alle statslige og statsstøttede byggerier samt byggerier, der er udført med AB92 som aftalegrundlag. Drift og vedligeholdelse Det har vist sig, at mange skader i nyere byggeri skyldes manglende vedligeholdelse. Kvalitetssikringsreformen er derfor fulgt op med krav om en systematisk indsats med hensyn til drift og vedligeholdelse af byggerier. Rollefordeling Bygherren Bygherren har det overordnede ansvar for kvalitetssikringen og skal formulere mål og udstikke rammer for kvalitetssikringsarbejdet. Bygherren er dog ikke helt frit stillet, men er, ligesom entreprenøren, forpligtiget til at leve op til de krav, myndighederne stiller med hensyn til bygningsreglement, lokalplan, regionsplan o.l. Den projekterende Det er de projekterende virksomheder, der har ansvaret for, at projekt- og udbudsmaterialet udformes klart og entydigt. Af udbudsmaterialet skal det fremgå, hvilke kvalitetskrav der stilles til projektet, og hvordan man dokumenterer, at kravene er opfyldt. Udbudsmaterialet skal omfatte en kontrolplan, som fastlægger, hvad der skal kontrolleres på byggepladsen, hvordan kontrollen skal gennemføres og af hvilke personer. Kontrolplanen har således stor betydning for, hvordan kvalitetssikringsarbejdet på byggepladsen gennemføres, og dermed også for håndværkerens rolle. Teori er, når man ved alt, men intet fungerer. Praksis er, når alt fungerer, men ingen ved hvorfor. Hos os er teori og praksis forenet. Intet fungerer, og ingen ved hvorfor. Entreprenøren Entreprenørens kvalitetssikring starter normalt med en gennemgang af projektet i samarbejde med de projekterende. Projektgennemgangen skal udbygge entreprenørens viden om projektet med henblik på at afhjælpe eventuelle fejl og mangler samt medvirke til, at man finder frem til ændringer, der kan gøre byggeriet mere rationelt. Projektgennemgangen kan samtidig give anledning til, at byggepladsens indretning drøftes. Under byggeperioden skal entreprenøren kvalitetssikre sit eget arbejde. Ved større byggeopgaver kan der stilles krav til entreprenøren om udarbejdelse af en kvalitetssikringshåndbog, hvori det beskrives, hvordan kvalitetssikringen tænkes gennemført.

33 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 33 Håndværkeren Sjakket skal være bekendt med tegninger og beskrivelser samt orienteres om de kvalitets- og kontrolkrav, der stilles til den konkrete opgave. Samtidig skal håndværkerne selv bidrage til, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de fastsatte krav ved at efterspørge præcise informationer. Personer, der skal udføre kontrolarbejde og udfylde kontroldokumenter, bør have den nødvendige instruktion om projektet, fx: Instruktion i udførelsesrækkefølge. Instruktion i udførelsesmetoder. Drøftelse af fejlmuligheder. Orientering om krav til det pågældende arbejde. Orientering om tolerancekrav. Certificeringstandard ISO 9000 ISO er en international standardiseringsorganisation, hvor Dansk Standardiseringsråd, DS, er det danske medlem. ISO 9000-standarden stiller bestemte krav til en virksomheds kvalitetsstyringssystem med hensyn til opbygning og funktion. Hvis virksomheden opfylder kravene, kan der udstedes et certifikat, som

34 34 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri bekræfter, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem lever op til den internationale ISO 9000-standard. Det er op til den enkelte virksomhed at udfylde rammerne i ISO Kvalitetsstyringssystemet kan således tilpasses virksomhedens størrelse, organisation og branchetilhørsforhold. Eksempelvis er kravene til kalibrering af måleudstyr forskellige for en entreprenørvirksomhed og en højteknologisk virksomhed. At en virksomhed er certificeret efter ISO 9000, siger således ikke noget om produktstandarden ud over, at de krav, som virksomheden selv har opstillet, er overholdt. Derimod fortæller standarden, at virksomheden har fastlagt en bestemt norm for produktets kvalitet. Certificering Der er, ud over pr-værdien, flere grunde til, at virksomheder vælger at blive certificeret i henhold til ISO Der kan fx være tale om et kundekrav eller eget ønske om effektivisering af organisationen. I stigende omfang, og specielt ved større bygge- og anlægsopgaver på det internationale marked, stiller bygherrer krav til entreprenører om kvalitetsstyring efter ISO Storebæltsforbindelsen er det første danske eksempel. På længere sigt kan man forvente, at det udelukkende bliver certificerede virksomheder, der får mulighed for at kunne deltage i licitationer.

35 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 35 Kvalitetsdefinition Kvalitet Kvalitet drejer sig overordnet om levering af den aftalte ydelse til den aftalte pris og tid, dvs. at brugerens forventninger til produktet opfyldes mht. funktion og byggetekniske løsninger. Kvalitetskontrol Kvalitetskontrol omfatter måle- og afprøvningsaktiviteter, der skal sikre, at produktet opfylder kravspecifikationerne. Kvalitetshåndbog En kvalitetshåndbog beskriver den målsætning og de rutiner, der er fastlagt for den enkelte aktivitet i forløbet. Målet er, at virksomhedens ydelser opnår en ensartet kvalitet på det planlagte niveau. Hovedpunkter i kvalitetshåndbogen kan være: Entreprenørens organisation på den aktuelle byggeopgave, herunder placering af ansvar og kompetence. Procedurer for styring af tegninger og dokumenter. Procedurer for instruktion af mandskabet om byggeopgaven. Procedurer, som minimerer skader og svind i leverancer. Procedurer, som hindrer brug af materialer, der ikke er godkendte. Procedurer for styring og kontrol af arbejdets udførelse. Entreprenørens tilsyn med eget og underentreprenørers arbejde. Hvad entreprenøren gør i tilfælde af fejl og unøjagtigheder. Hvad entreprenørens dokumentation af kvalitetssikringen omfatter, og hvordan den administreres. Hvordan entreprenøren sikrer, at de fastlagte intentioner følges. Kvalitetshåndbogen, der er virksomhedens generelle håndbog, kan underopdeles i en kvalitetsstyringshåndbog og en kvalitetssikringshåndbog. Kvalitetsstyringshåndbog En kvalitetsstyringshåndbog beskriver en virksomheds kvalitetsstyringssystem samt målsætning og generelle retningslinjer for, hvordan kvalitetsstyringen gennemføres. Den omfatter med andre ord styring af kvaliteten, teknisk som økonomisk, i hele produktionsforløbet fra idefase, produktudvikling, produktion, salg og service til brugsfasen.

36 36 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Kvalitetssikringshåndbog En kvalitetssikringshåndbog udarbejdes til en specifik byggesag og omfatter et system af aktiviteter, der har til formål at sikre (ofte over for køber), at kvalitetsstyringen gennemføres som foreskrevet herunder at forløbet dokumenteres. Statslige bygherrer er ty pisk ministerier samt insti tutioner knyttet til mini sterierne og desuden institutioner, der får mere end 50 % af deres årlige drifts udgifter betalt af staten. Det Digitale Byggeri Siden 1. januar 2007 har byggeriets virksomheder skullet opfylde en række krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi ( IKT), hvis de vil byde på statslige byggeopgaver. Dette nye initiativ betegnes Det Digitale Byggeri. Lovkravene, der gælder for Det Digitale Byggeri, er beskrevet i Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri, se eller Bekendtgørelsen gælder både nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygningssager, men kun, hvor den samlede entrepriseudgift overstiger 3 mio. kr. Anlægsopgaver er ikke omfattet af kravene. Hvilke krav, det er, de statslige bygherrer skal stille, og hvilken betydning kravene får for den udøvende håndværkers daglige arbejde, beskrives i det følgende. Målsætning Målet med Det Digitale Byggeri er at højne kvaliteten i og fremme produktiviteten af byggeriet i Danmark ved at anvende de nye redskaber inden for informations- og kommunikationsteknologi. Hos myndigheder og fagfolk er der en grundlæggende tro på, at informations- og kommunikationsteknologi i fremtiden gør det muligt at optimere de enkelte arbejdsprocesser, hvis principperne i Det Digitale Byggeri anvendes systematisk. Brugen af den moderne teknologi skal sikre, at alle involverede i en byggesag anvender samme data og tegninger. Det vil mindske risikoen for bl.a. misforståelser og informationstab ved overleveringer fra én byggeaktør til en anden. Fejl, mangler og forsinkelser i byggeriet vil dermed bedre kunne undgås.

37 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 37 Aktører Det digitale byggeri er blevet til som resultat af et samarbejde mellem staten og de kommercielle aktører i byggeriet dvs. den statslige Bygge- og Boligstyrelse, de store professionelle bygherrer, arkitektfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne mfl. Strategi Strategien for Det Digitale Byggeri er at digitalisere byggeriets informationsflow dvs. den skriftlige udveksling af informationer, der opstår i forbindelse med et byggeri. Det kan fx dreje sig om udbudsbeskrivelser, bygherrens materialeønsker, tegninger, detailprojekteringer, kvalitetssikring, lovstof, vedligeholdelsesplaner, styring af byggeplads og byggeprocesser samt den endelige aflevering af byggeriet. Krav Kravene, som de statslige bygherrer skal stille til deres leverandører i forbindelse med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i statslige byggeopgaver, knytter sig til fire områder. Disse områder er fastlagt i den tidligere omtalte bekendtgørelse, Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri. De 4 områder er: Anvendelse af projektweb En internetbaseret fælles databank for det enkelte byggeri. Anvendelse af 3D-bygningsmodeller Alt tegningsmateriale baseres på fælles 3D-bygningsmodeller (modeller i tre dimensioner højde, bredde og dybde). Elektronisk (digitalt) udbud og tilbudsgivning Udbudsspecifikationer skal digitalt være tilgængelige for alle. Digital aflevering af forvaltningsdata Fælles digitale krav til aflevering.

38 38 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri Det Digitale Byggeris relevans for håndværkeren Det forventes, at håndværkeren inden for overskuelig fremtid i sit arbejde på byggepladsen vil have behov for og gavn af to af de fire kravsområder, nemlig informationsdelingen på projektweb og 3D-tegningssystemet. Derfor beskrives disse to områder mere detaljeret her. Projektweb Projektweb er en digital platform, via hvilken byggeriets medvirkende parter deler projektdata samt udveksler dokumenter, tegninger og beskrivelser. Det betyder, at den traditionelle kommunikation mellem aktørerne i en byggesag afløses af et fælles sprog i kraft af en fælles digital kommunikationsform. I figur 3.1 er skitseret det virvar af kommunikationslinjer, der i dag er mellem aktører i en byggesag. Som det fremgår, er det i den traditionelle måde at kommunikere på oplagt, at byggeaktørerne kun er ajour med beslutninger inden for eget fagområde. Sætter man flere fagentreprenører ind, ses det straks, hvor uoverskuelige kommunikationslinjerne bliver. Figur 3.1 Kommunikation i et traditionelt byggeprojekt. I det digitale univers i projektweb er det den moderne informations- og kommunikationsteknologi, der er fremherskende. Så ser kommunikationsmønstret helt anderledes ud, se figur 3.2.

39 Kvalitetssikring og Det Digitale Byggeri 39 De væsentligste krav til projektweb er: at alle, der er tilknyttet et byggeprojekt, er omfattet og deltager aktivt. at al udveksling og deling af dokumenter og tegninger foregår via internettet og projektweb. at der er krav om datadeling og en ensartet udvekslingsprocedure samt praktisk håndtering og standardisering af tegninger (A3-format). Figur 3.2 Kommunikation i et digitalt projekt. 3D-model I projekterings- og tegningsfasen skiftes 2D-tegninger ud med 3Dmodeller. 2D-tegninger er de traditionelle plan og opstalter (snit), der beskriver bredde og højde. 3D-modelformen er den form, arkitekten påbegynder sit tegningsarbejde i, og hvor tegningen har tre dimensioner højde, bredde og dybde. Denne principielle omlægning indebærer, at det er det samme tegningssystem, der benyttes fra arkitektens skitse til ingeniørens råhustegning, og at alle udtræk af tegningsmoduler og definitioner af tegningsudskrifter behandles ens. Det Digitale Byggeri og byggepladsen Planlægges og gennemføres et byggeri efter kravene i Det Digitale Byggeri, vil der være en række digitale muligheder, som håndværkeren og ledelsen på byggepladsen kan drage fordel af. Det kræver dog, at bygherren og bygherrens rådgiver opstiller digitalt udstyr (pc- og internetfaciliteter) på pladsen, samt at byggepladsens medarbejdere har adgang til udstyret og kan anvende det på brugerniveau. Når det er en realitet, kan alle byggepladsens medarbejdere få direkte adgang

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bygningsstruktørbogen

Bygningsstruktørbogen Bygningsstruktørbogen Bygningsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming

Læs mere

Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009

Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Anlægsstruktørbogen Anlægsstruktørbogen 2. udgave, 1. oplag 2009 Erhvervsskolernes Forlag 2009 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, hpm@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller, EF Omslagsfoto: Flemming Ballum

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland Grundforløb AMU-Nordjylland d. 2011-03-18 1 Kompetencemål for grundforløbet 4. De fælles kompetencemål,eleverne skal opfylde for at begynde

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter

Bekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Brolægning og belægningsarbejder

Brolægning og belægningsarbejder Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.

Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger. Virksomheden. Firmaet G + Fundering blev grundlagt i 2003 af Helge Rossen. Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.

Læs mere

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Virksomhed: Adresse: Mikaellauridsen.dk - Entreprise Frydenlunds alle 8210 Aarhus V Dato: 02.03.15 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bekendtgørelse om bygherrens pligter

Bekendtgørelse om bygherrens pligter Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om bygherrens pligter I medfør af 31, stk. 3 og 4, 56, 67 i, lovbekendtgørelse nr. xxx af xxx om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed

Foreløbig plan for sikkerhed og sundhed Boligforeningen AAB afdeling 33 Renoveringsarbejder Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk www.gaihede.dk 14. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1

PSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1 PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde

Læs mere

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7

0.0 Indholdsfortegnelse side 1. 0.1 Almindelige oplysninger side 2. 0.2 Byggeplads side 4. 0.3 Kvalitetssikring side 7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 0.0 Indholdsfortegnelse side 1 0.1 Almindelige oplysninger side 2 0.2 Byggeplads side 4 0.3 Kvalitetssikring side 7 1 0.1 ALMINDELIGE OPLYSNINGER 0.1.1 Adresseliste: Bygherre: Arkitekt

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008

Læs mere

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER

Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

Kvalitets- og miljøhåndbog. DEL 2 Procedurer og instruktioner. DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer

Kvalitets- og miljøhåndbog. DEL 2 Procedurer og instruktioner. DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 1 Politikker og målsætninger Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 2 Procedurer og instruktioner Kvalitets- og miljøhåndbog DEL 3 Kvalitetssikringshåndbog for leverancer Kvalitets-

Læs mere

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang. Bygherre Kontrakter Projektgennemgang Er bygherre interesseret i digital aflevering? Få afklaret hvad forventningerne er til omfanget af kvalitetssikringen. Det kan være en fordel at aflevere digitalt

Læs mere

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse

Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse Kurser inden for den nye rørlægger- og kloakmesteruddannelse 2012-2013 Rørlæggeruddannelsen Rørlæggeruddannelsen er mindste krav for at kunne udføre kloakarbejde. den Den samlede rørlæggeruddannelse er

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Adgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter

Læs mere

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner

Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1. Lokale undervisningsplaner Fælles uddannelsesplan for Anlægsstruktør & Bygningsstruktør Trin 1 Lokale undervisningsplaner Temaer for hovedforløbene i bygningsstruktør uddannelsen Fælles skoleforløb 1. hovedforløb Anlægsteknik/rørlægger

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013

Temadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter

Arbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse Kapitel : 1 Arbejdsbeskrivelse - Jordarbejde. Side : 1/7 1. Indholdsfortegnelse Dato : 01.04.2008 Rev. : 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 3. Generelle specifikationer... 2 3.1. Referencer...

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.

Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Nyhedsbrev nr. 1/2017 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Afgørelserne vil kunne læses i deres

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler Maj 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

Kvalitetssikringshåndbog for

Kvalitetssikringshåndbog for Virksomhed: Mikaellauridsen.dk Kloak Aps Kvalitetssikringshåndbog for Byggesag: Havneholmen Ordre nr.: 123456789 Entreprise: Kloak Udførelsesperiode: 24.01.14 31.01.14 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994 At-VEJLEDNING A.0.2 April 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.00.1 af juni 1994 Indretning af arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Guide 2 Grundlæggende forståelse af modulerne og deres funktioner

Guide 2 Grundlæggende forståelse af modulerne og deres funktioner Guide 2 Grundlæggende forståelse af modulerne og deres funktioner 1 Indledning Denne guide beskriver og viser hvordan de grundlæggende moduler i Ajour skal forstås, og hvornår de skal benyttes. Ajours

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej

Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ester Jensen, COWI A/S Jordskred Hvorfor? Arbejde i udgravninger anses som risikoarbejde. Kendte risici : sammenstyrting,

Læs mere

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE 1210.77 Signalarbejder Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 Signalanlæg ved vestlig rampekryds på Jyllingevej 1210.77 Forord til udbudskontrolplaner

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere

Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Arbejdsmiljøregler for bygherrerådgivere Krav til sikkerhedskoordinatorens forpligtigelser på renoverings- og nybygningssager Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december

Læs mere

Udbud af rammeaftaler for Bygningsvedligehold ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Aftalebilag 3

Udbud af rammeaftaler for Bygningsvedligehold ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Aftalebilag 3 Udbud af rammeaftaler for ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE Aftalebilag 3 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Orientering...3 1.1 Generelt...3 1.2 Udbudsmaterialet...3 1.2.1 Grundlag for udbud...3 1.2.2 Almengyldige

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger

Læs mere

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og

Læs mere

Vi sætter kvalitet og personlige service i højsæde.

Vi sætter kvalitet og personlige service i højsæde. M U BYG S S E & ANLÆG Jord & Beton Går du med byggeplaner, kan du trygt kontakte Musse Byg & Anlæg. Vores faglige kompetencer og vores store maskinpark sætter os i stand til at udføre alt indenfor jord

Læs mere

INTRODUKTION Udbudsmateriale

INTRODUKTION Udbudsmateriale Efterfølgende sider omhandler et udbudsmateriale som specielt henvender sig til mindre og mellemstore vandværker. t kan bruges som værktøjskasse til at beskrive de opgaver vandværket skal have lavet, så

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX

TEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken

Læs mere

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2

Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 PSS Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED for udførelsen af Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 Nedrivning af bygningerne: B-115a, 115b, 115c, 115d, 115e og 115f undtaget fyrrum

Læs mere

Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand

Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand Anlægsafdeling Forsyningsafdeling Anlægsgartner- og brolæggerafdeling 2 Firmahistorie og profil Dan Jord A/S er stiftet i december 1984 ved køb af anlægsaktiviteterne

Læs mere

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører

Kravspecifikation. Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Kravspecifikation Særlige vilkår for certificering af virksomheder der udfører Diamantboring og -skæring samt slibning i tunge bygningsmaterialer som fx beton, granit og asfalt DEB/BK/SVC/2016 Rev. 01

Læs mere