Børnehuset Kærlodden Pædagogiske læreplaner 1. Forord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnehuset Kærlodden Pædagogiske læreplaner 1. Forord"

Transkript

1 1. Forord Vi ønsker at Børnehuset Kærlodden skal være et rart sted at komme og det begynder med modtagelsen af barnet og familien. I vores dagligdag lægger vi vægt på at børnene får omsorg. Det gør vi ved at børnene føler sig velkomne og godt tilpas i institutionen samt oplever, at de får den tryghed og omsorg de har behov for. Tryghed og omsorg får børnene bl.a. ved at vi ser det enkelte barn og dets personlighed samt at de har nogle faste rutiner og kendte voksne omkring dem. Formålet med læreplanen er at skabe et fælles udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, der sker med børnene. Læreplanen skal sikre, at vi som personale arbejder med samme mål for øje. Børnehusets opgave er at varetage et pasningsbehov, hvor vi skal bidrage til udvikling og opdragelse. I vores værdigrundlag har vi fundet 7 værdier, som vi mener, kendetegner vores arbejde og det vi ligger i det. I det daglige arbejde er det afpasset til det enkelte barns udviklingstrin og forudsætninger. Disse 7 værdier er: Ansvarlighed Socialt samvær Anerkendende relationer Forældresamarbejde Selvhjulpenhed Kommunikation og sproglig udvikling Tryghed og omsorg I Børnehuset Kærlodden har vi arbejdet med læreplanen over flere omgange både på tværs af afdelingerne og stuer samt i den enkelte afdeling. I oktober 2007 var vi på personaleweekend hvor vi formulerede de overordnede mål for børnehuset. Dette skete på tværs af afdelinger og stuer. I de samme grupper arbejdede vi også med at definere læringsbegrebet. Derefter har vi i februar 2008 på en uddannelsesdag, arbejdet med delmålene, metoder, aktiviteter og succeskriterier for de enkelte afdelinger. Denne dag arbejdede hver afdeling for sig selv i små grupper. Efterfølgende har vi haft oppe på et enkelt personalemøde hvordan det gik og den ene afdeling så sig nødsaget til at bruge endnu et personalemøde til at blive færdig. Læreplanen i Børnehuset Kærlodden er udarbejdet med det formål at beskrive hvilke mål vi gerne vil nå med vores børn og hvilke metoder og aktiviteter vi vil gøre brug af. Vi har lavet to overordnede mål for hvert tema, som dækker for hele børnehuset. Fx i sprog er de overordnede mål: - At børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem de daglige aktiviteter og det daglige samvær. - At give børnene mulighed for at udvikle de forskellige sproglige udtryksformer såsom talesprog, kropssprog mimik m.m. Derefter har vi videreudviklet disse mål til nogle delmål, som passer til den enkelte afdeling og dens aldersgruppe. Børnehaveafdelingen har fx et delmål der hedder: Støtte børnene i deres interesse for tal og bogstaver. Hvor en af vuggestuens delmål er: Børn får mulighed for at udvikle deres sprogforståelse og derved kunne forstå en kort besked. Metoder og aktiviteter er også lavet forskelligt for hver afdeling. Denne forskellighed i delmål, metoder og aktiviteter er udarbejdet på baggrund af at børn i vuggestue og børn i børnehave har nogle forskellige ressourcer og færdigheder, så man kan stille nogle anderledes og større mål for børnehavebørnene. 1

2 Efter de seks temaer har vi i læreplanen beskrevet hvordan vi arbejder med børn med særlig behov. Samtidig har vi beskrevet hvad der er vores definition på børn med særlige behov, men det er en definition som ikke er stationær og der bliver altid taget udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Til sidst i læreplanen har vi skrevet om vores arbejde med at dokumentere og evaluere læreplanen. Vi bruger bl.a. billeddokumentation og logbøger på stuerne og til evalueringen vil vi bruge matrixmodellen til den årlige evaluering og derudover vil læreplanen og temaerne også blive evalueret på personalemøder i løbet af året. 2. Faktuelle forhold Børnehuset Kærlodden 1-3, 2760 Måløv er opført i 1980 og er beliggende i et nyere boligområde med hovedsagligt villaer og andelsboliger. Børnehuset er normeret til hhv. 44 børn i vuggestuen i alderen 0-2 år og 65 børn i børnehaven i alderen 3-5 år. Vi er for tiden overnormeret i både vuggestuen og børnehaven og grundet denne overnormering har vi perioder tilknyttet en skovgruppe i børnehaveafdelingen. Vi er også en uddannelsesinstitution, modtager både øvelsespraktikanter samt lønnede praktikanter. D. 1. januar 2007 blev Vuggestuen og Børnehaven Kærlodden sammenlagt, da Ballerup Kommune igangsatte projektet Ny organisations- og ledelsesstruktur. Dette skete for: Understøttelse af den pædagogiske opgavevaretagelse Skabe bedre vilkår for varetagelse af ledelsesopgaven Sikre et fleksibelt og driftsøkonomisk ansvarligt drevet institutionstilbud. I løbet af det sidste halve år har der været flere af personalet, der har valgt at søge nye udfordringer samt gå på efterløn. Vi har derfor i børnehuset fået op til flere nye kollegaer, så vi står overfor den udfordring at vi skal lære hinanden at kende. I børnehaveafdelingen har man valgt at omstrukturere børnefordelingen. Hvor de tidligere havde to grupper i alderen 3-4 år og en storgruppe på 5-6 år, har de nu tre stuer, der er aldersintegrerede fra 3-5 år. Derudover arbejder de på tværs af stuerne med aldersopdelte grupper. I vuggestueafdelingen er stuerne præget af at der for tiden er mange små børn og der kommer flere til, så tiden har været og er mærket af indkøringen af de små nye. 2

3 3. Børnehuset værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsbegreb 3.1. Værdigrundlag Ansvarlighed: Vi arbejder med ansvarlighed ved at børnene skal lære at tage ansvar for sig selv, hinanden, samværet, legetøj samt deres omgivelser. Ved at børnene lærer at tage ansvar som sig selv og deres omgivelser, bliver det hermed også rart at være sammen. Dette vil vi gøre ved bl.a. at have tid til børnene samt ved at gøre vores normer og værdier klare og forståelige for både børn og voksne. Socialt samvær: Det sociale samvær handler om at børnene skal lære vigtigheden af at være en god ven og kunne være sammen med andre og få nogle positive oplevelser sammen. Dette gør vi bl.a. ved at vi giver børnene redskaber til at fx at kunne finde ind i legen, at lære at løse konflikter samt tale pænt og lytte til hinanden. Men de skal også lære at det er ok at have lyst til at være alene og være sig selv. Anerkendende relationer: I de anerkendende relationer drejer det sig for størstedelen om at give børnene tid og rum til at være sig selv alene eller i samvær med andre. Samtidig skal vi nærværende på det iagttagende plan, hvor vi først griber ind når børnene ikke selv kan komme videre. Derudover viser vi respekt og empati for børnene og er lyttende overfor for deres ønsker. Vi er opmærksomme på at vi er rollemodeller og at det er gennem dette samt de redskaber vi giver børnene, at de lærer at være anerkendende overfor hinanden. Forældresamarbejde: Forældresamarbejdet er baseret på at vi har en løbende kontakt med forældrene ang. barnet bl.a. ved at fortælle de små historier fra barnets hverdag i institutionen. Vi arbejder på at skabe tillid og en god kontakt, da vi ved at gøre forældrene trygge i institutionen også gør børnene trygge. Da forældrene kender børnene bedst, lytter vi til dem og de inddrages i børnenes hverdag i institutionen. Selvhjulpenhed: Selvhjulpenhed handler om at vi motiverer børnene til at bliver selvhjulpne ved at give dem selvtillid til at tro på deres egen formåen. I takt med at de kan tingene selv, bliver deres selvværd større. I selvhjulpenhed kan vi også styrke det sociale samvær i og med at børnene ser op til samt hjælper hinanden. Kommunikation og sproglig udvikling: Kommunikationen er en stor del af børnenes udvikling og dermed af deres hverdag. Derfor arbejder vi med at være nærværende og have tid til at lytte og svare i børnenes øjenhøjde. Dette gør vi ved at bl.a. sætte os ned i deres niveau og give dem svar der passer til deres sproglige forståelse. Derudover giver vi børnene tid og ro til fordybelse og sætter ord på det vi gør og ser. Vi ser kropssproget som en stor del af kommunikationen og den sproglige udvikling derfor arbejder vi med at lære børnene at aflæse andres kropssprog. Tryghed og omsorg: I vores hverdag handler det om at børnene føler sig velkomne og godt tilpas i institutionen samt oplever, at de får den tryghed og omsorg de har behov for. Tryghed og omsorg får børnene bl.a. ved at vi ser det enkelte barn og dets personlighed samt at de har nogle faste rutiner og kendte voksne omkring dem. 3

4 3.2. Pædagogiske principper At børnene får tid + rum til at udforske naturen At i mødekomme børnenes interesse for naturoplevelser. At børnene får mulighed for at udvikle deres sprog samt de forskellige udtryksformer. At børnene tilegner sig viden om de bærende kulturelle værdier og traditioner i samfundet og oplever at være aktive medskabere af disse. At børnene opnår viden om kroppen og dens funktioner. I det daglige lægger vi vægt på børnenes motoriske udvikling At børnene får viden om sundhed og sund kost. At vi som voksne er bevidste om at børnene får medindflydelse i deres hverdag. At børnene får de nødvendige kompetencer. At børnene møder voksne, der i samarbejde med deres forældre forstår at binde barnets 2 verdener sammen (dobbeltsocialisering) til gavn for børnenes trivsel og udvikling. I dagligdagen vægter vi et socialt miljø, hvor alle deltager aktivt i et forpligtende fællesskab. At børnene udvikler social forståelse og tolerance for andre. At børnene lærer at tage ansvar for sig selv, hinanden, samværet, legetøjet samt deres omgivelser. At børnene får tid og rum til at være sig selv alene eller i samvær med andre. At vi viser respekt og empati for børnene og er lyttende over for deres ønsker. At børnene bliver motiveret til at blive selvhjulpne ved at give dem selvtillid til at tro på deres egen formåen. I takt med at de kan tingene selv, bliver deres selvværd større. At de voksne er bevidste om at de er rollemodeller for børnene. At tage udgangspunkt i hvad børnene kan i stedet for hvad børnene ikke kan Læringsbegreb Læringsbegrebet i Børnehuset Kærlodden er blevet defineret af hele personalegruppen, hvor alle har givet deres bud på hvad læring er og hvornår den foregår. Dette har mundet ud i disse hovedpunkter, som er understøttet af en del underpunkter: Legen som en del af læringen o Børn lærer i samspil med andre o Ser hvad de voksne gør o Ser hvad de større børn gør o Børn er medaktør i deres egen udvikling o Gennem legen afspejler de det sociale liv Læringen foregår i en vekselvirkning mellem det bevidste og ubevidste Krav til at der kan foregå en læring er: o Koncentration o Interesse og motivation o Fordybelse tid rum 4

5 Learning by doing o At vi bruger de redskaber/muligheder vi har til at gøre læring lettere, så det bliver en integreret del o At integrere sine erfaringer, så de bliver en del af en selv. o Jo flere sanser man har med i læringsprocessen, jo nemmere bliver det integreret o Et mål man skal nå via nogle redskaber Børn skal være i en flow tilstand Anerkende dem og se hvad de kan, i stedet for hvad de ikke kan o Vi vil gerne opdrage dem til at være hele mennesker o Blive set, hørt og forstået o Rummelighed og tolerance Vigtigt at reflektere over hvad de skal lære. o Selvrefleksion (være kritisk) o Krav og forventninger skal passe sammen o Kvaliteten af det vi lærer børnene er ikke ligegyldig o At vi som voksne kan forstå at fange børnenes interesser 5

6 4. De seks temaer I Børnehuset Kærlodden har vi valgt de sociale kompetencer som vores fokusområde for Dette har vi gjort på baggrund af, at vi mener at det er en vigtig forudsætning for at kunne begå sig i samfundet. Vi mener, at når vi ser på det samfund der er i dag er det nødvendigt at børnene lærer at være sociale. Vi oplever at man i dag er meget fokuseret på det enkelte individ og hvad kan jeg få. Dette vil vi gerne være med til at ændre ved at lære børnene at man godt kan være social samtidig at man er individuel Barnets alsidige personlige udvikling Barnets læring foregår i det daglige samspil med andre mennesker. Derfor er barnets evne til at indgå i nære relationer til andre mennesker, at kunne forstå og aflæse andres følelser og selv kunne give udtryk for egne følelser, en vigtig faktor for barnets læring. Dette læres ved at deltage i det sociale samspil og afhænger af måden, hvorpå samspillet, leg og hverdagsliv i hjemmet og i dagtilbudet foregår. Det betyder, at kvaliteten af samspillet børnene imellem og mellem børn og voksne er afgørende for kvaliteten af læringen. Det er derfor af stor betydning at der udvikles en praksis i dagtilbudet, hvor det bliver muligt at få indsigt i og reflektere over egen praksis og relationer, som man indgår i med børnene. Bekendtgørelsen: I dagtilbudet skal børn bydes på mange muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer Det sociale liv i dagtilbudet skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Dagtilbudets hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltager i et socialt fællesskab. Mål for børnehuset: Børnene skal føle sig trygge, betydningsfulde og unikke i institutionen. Børnene skal styrkes personligt i samspil med andre børn og voksne. Vuggestueafdelingen: At børnene udvikler anerkendelse, empati og respekt for andre. At børnene udvikler selvværd og selvtillid At børnene sætter grænser for sig selv ved at vise andre, hvor langt de kan eller vil gå. At børnene tager initiativ til at deltage i samvær, leg og aktiviteter. At børnene er i stand til at udtrykke meninger, følelser og tanker samt forstå andre følelser. Metoder: Vi møder barnet med respekt og anerkendelse. At børnene får den omsorg, støtte og opmærksomhed de har brug for. At vi skaber trygge sammenhængende overgange mellem forældre og vuggestue og vuggestue og børnehave, så børnenes udvikling bliver bedst muligt. 6

7 At give børnene udviklingssvarende udfordringer, så det bidrager til deres udvikling og læring. At give alle børnene mulighed for at være medlem af en mindre gruppe og blive en del af fællesskabet. At give alle børn støtte og vejledning til at løse konflikter selv. Formiddagssamling, hvor alle børn får tid og mulighed for at vælge en sang og alle skal lære at vente på deres tur. Fællessang hver fredag fra oktober til maj. Arbejde i små børnegrupper Vi har åbne døre, så børnene har mulighed for at skabe venskaber på tværs af stuerne. Nærværende voksne, som er anerkendende og befinder sig sammen med børnene. Vi har fælleslegeplads med børnehaven. Børnene besøger børnehaven og lærer den at kende inden de starter. Forældrene er en stor og vigtig del af opstarten i vuggestuen. Børnehaven kommer til en samtale med forældrene i vuggestuen. Fælles aktiviteter såsom sommerfest, luciaoptog og julefest. At børnene føler sig trygge i vuggestuen. At børnene udvikler selvværd og selvtillid. At børnene er styrket personligt i samspil med andre børn og voksne. Tegn: Børnene kommer og spørger om vi skal lave en bestemt aktivitet. Børnene kommer og beder om hjælp til løsning af en konflikt. Børnene kommer og fortæller, hvis et andet barn er ked af det. Børnene giver tydeligt udtryk for deres behov fx træthed, sult, glæde og utilfredshed. Børnehaveafdelingen: At børnene skal føle sig trygge, betydningsfulde og unikke i institutionen. At styrke børnene personligt i samspil med andre børn og voksne. At vi møder børnene med anerkendelse og respekt. At børnene udvikler selvværd og selvtillid. At børnene oplever sig selv som værende en del af det sociale fællesskab. At sætte sine spor så børnene føler, at de har haft en betydning for livet i børnehavegruppen. At føle empati og aflæse hinandens kropssprog og selv at kunne sige til og fra. Metode: At vi i samværet med børnene er anerkendende. At vi viser respekt for det enkelte barn og dets følelser. At vi stiller krav og giver ansvar i forhold til børnenes udviklingstrin. At vi ved konflikter lytter til børnene, og prøver at støtte dem til selv at løse problemet. 7

8 Børnene lærer at tage tøj af og på. Børnene øver sig i, at kunne årstidsbestemme, hvilket tøj de skal have på. Børnene lærer at hjælpe hinanden. Eks: hjælpe med at vinke, hjælpe med computer. At vi giver opgaver til børnene som svarer til deres udviklingstrin. At børnene føler sig trygge i børnehaven. At børnene udvikler selvværd og selvtillid. At børnene er styrket personligt i samspil med andre børn og voksne. Tegn: Børnene kommer og spørger om vi skal lave en bestemt aktivitet. Børnene kommer og beder om hjælp til løsning af en konflikt. Børnene kommer og fortæller, hvis et andet barn er ked af det Sociale kompetencer De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer med andre mennesker. Børn skal i omsorg og med respekt have mulighed for, at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også skal have evnen til at forstå andre, hjælpe andre, tage hensyn til andre, udsætte egne behov, lade andre komme først. Sociale kompetencer er også evnen til at tage initiativ i forhold til andre, deltage i leg og samtale, glæde sig, og være dybt optaget af noget og have det sjovt. Bekendtgørelsen: Børnene skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at tage afstand fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning. Børn skal opdrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutninger. Mål for børnehuset: Børnene skal have mulighed for at danne venskaber og relationer samt have mulighed for at videreudvikle dem. At børnene lærer at føle empati og aflæse hinandens kropssprog. At børnene lærer at kunne sige til og fra. Vuggestueafdelingen: At børnene opnår en større social forståelse. Børnene får øjnene op for hinanden og lærer at accepterer hinandens forskelligheder og får derfor nogle nye færdigheder til at omgås hinanden. At børnene bliver empatiske og kan udvise omsorg for hinanden. 8

9 Metode: Alle børn bliver mødt med respekt. Sikre at alle børn oplever at de bliver passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet. De voksne er gode rollemodeller. Sikre at børnene får erfaring med at løse konflikter respektfuldt ved at lytte til og forstå hinanden. At give børnene mulighed for at skabe og iværksætte situationer i hverdagen, hvor de skal hjælpe hinanden. Børnene bliver hilst velkommen om morgenen og farvel om eftermiddagen. At de voksne har tid og nærvær til børnene i hverdagen. De voksne har en opmærksomhed på deres egen handlemåde overfor andre. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden ved fx at hente ting til hinanden (fx sutter ved sovetid), hjælpe med tøjet m.m. At børnene lærer at sige til og fra overfor hinanden og de voksne. At børnene er en del af fællesskabet ud fra den enkeltes behov. Tegn: At børnene giver synligt udtryk for at sige til og fra overfor både børn og voksne At de voksne udviser stor respekt for det enkeltes barns behov. At børnene viser gensynsglæde når de ser de andre børn på stuen og i huset. At børnene accepterer at tage hensyn til hinanden. Børnehaveafdelingen: Børnene skal have mulighed for at danne venskaber og relationer samt at have mulighed for at videreudvikle dem. At børnene føler empati og aflæse hinandens kropssprog At børnene kan sige til og fra At vi skal støtte børnene i at være sammen i en gruppe på en hensigtsmæssig måde. At vi igennem legen lærer børnene at danne venskaber At vi støtter og opmuntrer dem til at være en del af fællesskabet. Metoder: Vi opfordrer børnene til at spørge om de må være med i en allerede igangværende aktivitet og ikke bare bryde ind. Vi støtter op om venskabsgrupper og involverer også forældrene i dette. Vi er opmærksomme på de børn som har problemer med at komme ind i venskabsgrupper og vi støtter og opmuntrer dem til at komme ind i en venskabsgruppe. Vi lærer børnene, at det er vigtigt at lytte til, hvad de andre siger, at vente på tur, forstå at regler og samværsformer kan være forskellige i institution og hjemme. Lære børnene at det er vigtigt at kunne hjælpe hinanden og at kunne samarbejde. 9

10 Vi holder samling i forbindelse med at vi spiser. Vi fortæller forældrene hvilke børn deres barn leger med, så de har mulighed for at lave aftaler. Vi laver projekter om gode venner. Tager foto af forskellige ansigtsudtryksformer. Vi laver bålaktiviteter, hvor skal samarbejde om at få og holde ilden i gang. At børnene har lært at sige til og fra overfor hinanden og de voksne. At alle børnene føler sig som en del af fællesskabet på deres niveau. Tegn: At de hjælper hinanden op på gyngerne. At de kommer og henter en voksen, når kammeraten har brug for hjælp. At børnene kommer og spørger om de må komme med en kammerat hjem Sprog Sproget er forudsætningen for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Når børn er i dagtilbud, må de voksne møde dem med anerkendelse og bekræftelse dvs. lytte og forstå hvad de udtrykker. Det er vigtigt at tale med børn om, hvad de oplever, føler og tænker for at hjælpe med at knytte ord til oplevelser, begreber og virkelighed. Sproglige færdigheder giver børn mulighed for at tale-lytte og få viden og erfaringer. I dagtilbudet skal børn støttes i at anvende mange forskellige sproglige udtryksformer således, at de kan kommunikere nuanceret. Bekendtgørelsen: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftlige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Mål for børnehuset: At børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem de daglige aktiviteter og det daglige samvær. Give børnene mulighed for at udvikle de forskellige sproglige udtryksformer såsom talesprog, kropssprog mimik m.m. 10

11 Vuggestueafdelingen: Børn får mulighed for, at udvikle deres sprog og begrebsverden gennem det daglige samvær, samt de daglige aktiviteter. Børn får mulighed for at udvikle deres sprogforståelse og derved kunne forstå en kort besked Børn får mulighed for, sprogligt at udtrykke sig på mange forskellige måder. Metode: Sikre at børnene får erfaringer med at løse konflikter sprogligt. Etablere aktiviteter og samværsformer, hvor børnene tilegner sig og udvikler sprog og kommunikation. Give børnene mulighed for at opleve og deltage i mange former for samtaler, lege og aktiviteter. Give børnene mulighed for at stille spørgsmål og undre sig sammen med andre. Give børnene mulighed for at fortælle om deres oplevelser. Give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem kropsproget. Tilrettelægge det pædagogiske arbejde under hensyntagen til det enkeltes barns sprogformåen / sprogfil til at skabe opmærksomhed på evt. sprogproblemer. Samling, hvor vi synger og fortæller om vores oplevelser. Fællessang Sætte ord på hvad vi ser og gør Læse bøger Synge rim og remser Tid og nærvær til at lytte og svare på spørgsmål samt forstå beskeder. Mulighed for fri leg og sproglige udfoldelser. At børnene har tilegnet sig sproglige kompetencer. At børnene stiller krav sprogligt om aktiviteter At børnene stiller spørgsmål til tingene omkring dem Tegn: At de er i stand til at udtrykke deres meninger, følelser og behov verbalt At børnene kan sige fra eller til vha. enten sprog eller gestus. Børnehaveafdelingen: At børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem de daglige aktiviteter og det daglige samvær. At give børnene mulighed for at udvikle de forskellig sproglige udtryksformer så som talesprog, kropssprog, mimik m.m. Støtte børnene i deres interesse for tal og bogstaver. 11

12 At børnene har adgang til computer, bøger, cd og spil Metode: Vi læser og børnene genfortæller historier, rim og remser, hører musik og historier på cd. Vi spiller forskellige spil eks. billedlotteri. Vi synger og leger sanglege. Vi giver børnene mulighed for at stille spørgsmål til hinanden og de voksne. Vi besøger Kongens have, hvor vi ser Marionetteater, Ishøj teater, biograf og bibliotek. At børnene har tilegnet sig sproglige kompetencer. At børnene stiller krav sprogligt om aktiviteter At børnene stiller spørgsmål til tingene omkring dem Tegn: At børnene spontant fortæller om egne oplevelser. At børnene viser interesse for bøger og genfortæller dem. At børnene fortæller rim og remser At børnene leger rolle og regellege. At kunne se børnene interessere sig for bogstaver og tal. At kunne se børnene aflæse hinandens følelser og handle derpå Krop og bevægelse Gennem krop og bevægelse indgår børn i en aktiv og dynamisk proces med omverden. Via samspillet udvikler og lærer børn, at miljøer kan erobres og udfordres i takt med kroppens motoriske og bevægelsesmæssige udvikling. Endvidere er kroppen et stort og sammensat sansesystem der udgør grundlaget for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at sætte fokus på kroppen og sikre dens udfoldelsesmuligheder lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Bekendtgørelsen: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser både i fri leg og tilrettelagte fysiske aktiviteter. Børn skal leve under betingelser, der styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. 12

13 Mål for børnehuset: Vi ønsker, at lægge vægt på børnenes motoriske udvikling, fordi bevægelse er grundlæggende for hele den videre udvikling og indlæring. Vi skal styrke børnenes motoriske udvikling gennem leg og bevægelse. Børn skal føle glæden ved sin egen krop og derigennem blive kropsbevidste og opnå viden om kroppen og dennes funktioner. Vuggestueafdelingen: Børnenes sanser og autonome kompetencer skal stimuleres, så de former deres personlighed og erkendelsesudvikling, herunder ikke mindst de sociale færdigheder, overskuddet til at rumme andre og opnåelse af social accept. Børnene skal støttes i forståelsen af egen og andres kropssprog samt aflæsning af disse. Børnene skal have mulighed for at få oplevelser og udfordringer i forskellige miljøer såvel inde i institutionen som ude på legepladsen og i deres nærmiljø. Børnene skal via deres daglige mad i institutionen have en alsidig og varierende sund kost. Børnene skal have viden om hygiejne ved håndvask efter toiletbesøg og før spisning. Metode: Institutionen skal være indrettet således at børnene har mulighed for at udfolde sig sanseligt og motorisk. Det kan vi gøre f.eks. ved at tilbyde forskellige former for skummoduler, gynger, snurretop, spejle, ujævne underlag samt ved de høje stole og borde. Alt dette kan give dem mulighed for fysisk udfordring og understøtte deres egen formåen. At vi holder jævnligt dørene åbne i hele huset, hvilket giver mulighed for bevægelsesfrihed så børnene har mulighed for at udforske det ukendte og få stimuleret deres nysgerrighed. Sang, sanglege og rytmik skal give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem deres kropssprog. Ved brug af vores nærmiljø skal børnene stifte bekendtskab med anderledes udfordringer end de møder på vores egen legeplads. Det er muligt at tage scootere med ud og køre på sti arealerne. At vi benytter det kuperede terræn i nærmiljøet. At vi laver udendørs rytmik evt. på de nærliggende græsarealer. At stuerne på skift står for at igangsætte aktiviteter på legepladsen. En årlig udendørs idrætsdag At vi benytter børnehavens store rytmik rum evt. på tværs af stuerne. At vi styrker børnenes finmotorik ved hjælp af tilbud om forskellige materialer. At børnene gennem daglig bevægelse oplever glæde ved at bruge kroppen. At de voksne giver børnene gode fysiske rammer, som tilpasses børnenes behov, kompetencer og udviklingstrin. 13

14 Tegn: At børnene oplever en optimal frustration, som giver dem mulighed for at videreudvikle deres kropslige kompetencer. At børnene uopfordret bruger kroppen, fin- og grovmotorisk. Børnehaveafdelingen: Vi skal styrke børnenes motoriske udvikling gennem leg og bevægelse føle glæde ved sin egen krop og derigennem blive kropsbevidste. Vi skal gøre børnene bevidste om sund og usund kost. Metode: Børn skal have mulighed for, at udforske deres krop og deres bevægelsesfrihed. Herigennem får børnene en fornemmelse for deres krop og hvad den kan bruges til. Børn skal have mulighed for, at tilegne sig en viden om kostvaner. Børn skal have en basal viden om hygiejne. Ved at sætte fokus på kroppen og sikre dennes udfoldelsesmuligheder lægges grundlaget for psykisk og fysisk sundhed. Vi gør brug af spejlsalen på Måløv skole, hvor vi på skift tager en gruppe børn af sted. Her bliver motorikken styrket igennem leg og bevægelse. Vi gør brug af vores rytmikrum, hvor børnene enten selv er igangsættende eller er voksenstyret. Vi tager af sted til en årlig udendørs aktivitetsdag for hele Måløv. Vi bruger vores legeplads eller andre legepladser i området. Her får børnene rig mulighed for, at udfordre dem selv på alle mulige måder. De får ubevidst øvet deres motoriske færdigheder. Når vi spiser taler vi om sunde/usunde kostvaner. Vi lærer børnene at blive selvhjulpne, så de er i stand til selv at tage tøj af og på. At klare toiletbesøg, vaske hænder, tørre næse eller at kalde på en voksen eller en ven, hvis de har behov for hjælp. Børnene tegner, maler, laver perler, klippe klistrer, bager, modellervoks og puslespil. Vi opfordrer og motiverer børnene til at deltage så de fornemmer deres egen krop og herigennem får styrket deres selvværd. Glæden ved at være ude i naturen og se, at deres motorik bliver bedre. Hører børnenes forståelse for, hvor maden kommer fra og hvad den betyder for deres krop. Se børnene hjælpe hinanden. Aflæser de andre børns kropssprog og anerkende det. 14

15 4.5. Naturen og naturfænomener Ved at starte så tidligt som muligt med at give børnene en jævnlig og tæt kontakt med naturens mangfoldige liv, kan de voksne være med til at skabe grundlag hos børn for varige interesser og respekt for naturen. Her igennem opbygges en ansvarsfølelse og en lyst til senere i livet at tage vare på naturen. Desuden er naturen med til at give børn udfoldelsesmuligheder: kropsligt, motorisk, socialt, sprogligt, intellektuelt samt øvelse i fordybelse. Bekendtgørelsen: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for naturen og miljøet. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for stille og vilde aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskellige erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve som et rum for at udforske verden. Mål for børnehuset: At vi tager børnene med ud i naturen og giver dem mulighed for at udforske den, samt giver børnene mulighed for at bruge sanserne på forskellige måder. At børnene tilegner sig viden om naturen og naturfænomener. Vuggestueafdelingen: At lære børnene at respektere planter og dyr, samt fortælle/lære dem om forskellen på at ødelægge og at samle materialer ind til at tage med hjem. At vi giver børnene oplevelser omkring naturens nuancer og mangfoldige former. At vi lærer børnene om årstiderne. At vi giver børnene mulighed for at opleve naturen på forskellige måder. Metode: At lade børnene undersøge hvilke dyr/insekter der findes. At bruge vores legeplads, som giver rig mulighed for at gå på opdagelse. Besøge andre legepladser og byggelegepladsen med dyr. At lade børnene bruge deres forskellige sanser f.eks. i vores sansehave, hvor der er mulighed for at dufte, røre ved og smage forskellige krydderurter og bær. Lade børnene få mulighed for at lege med forskellige naturmaterialer (sand, mudder, vand, sne og vandpytter). Give børnene mulighed for at komme i skoven (for vuggestuebørn kan skoven også være en mindre klynge træer). Lade børnene løbe op og ned af bakker eller at rulle ned af bakker. At vi indsamler materialer i naturen til senere brug (sten, kastanjer og blade). Så og spire projekt. Lave fuglefoder. 15

16 Evt. etablere en blomsterdag (børnene har en blomst med der plantes på legepladsen og som børnene kan være med til at vande/passe). At give børnene mulighed for at eksperimentere, udforske og undre sig: Hvad er krydderurter/blomster for noget? Hvad kan man finde i naturen? Besøge en nyttehave og se hvor grøntsager kommer fra evt. smage dem lige efter de er kommet op ad jorden. Besøge Pederstrup og byggelegeplads med dyr evt. røre ved nogle af dyrene. At børnene oplever og får et bredt kendskab til naturen og dens udfoldelsesmuligheder. At de voksne er aktivt deltagende og gode rollemodeller i børnenes møde med naturen. Tegn: At børnene stiller spørgsmål og undersøger naturen og dens fænomener. At de voksne bruger naturen i aktiviteterne både indendørs og udendørs. At børnene får kendskab til de enkelte årstider. Børnehaveafdelingen: At vi skal give børnene mulighed for at tilegne sig viden om naturen, de forskellige årstider og naturfænomener. Metode: Børnene skal have mulighed for at opleve naturen. Når børnene færdes i naturen får samværet og fantasien et stort spillerum. Her er højt til loftet og mange spændende naturoplevelser. Vi sår og planter på vores legeplads. Alle er med til at passe vores have. At behandle dyrene og naturen med respekt. Dyr i glas, skal have luft og blade og sættes ud igen. At vi ikke umotiveret knækker grene af og ikke smider affald i naturen. Børnene skal have en viden om dyr og planters livscyklus. Børnene skal have at vide, hvilken betydning vand har. At opleve børnenes genkendelse af forskellige dyr og planter og se deres glæde over at have en viden. Børnene viser glæde ved at fiske med net og indsamle diverse ting fra stranden. Børnene viser glæde og arrangement, når vi brænder bål og laver mad over ilden. Børnene finder selv ud af, hvilket tøj de skal have på efter årstiden. Eks. alle børn tager i sommerperioden solhat på (solpolitik) Kulturelle udtryksformer og værdier Kunst og natur skaber kvalitet i børns liv, derfor skal børn præsenteres for kunstarternes udtryk og for de værdier, dens historie og kultur vores samfund bygger på. 16

17 Børn er nysgerrige og åbne overfor nye indtryk, og de er derfor meget modtagelige for at lære og opleve. Det vigtige i forhold til kultur er at børn selv skal være aktive, deltagende og skabende. I den pædagogiske praksis er det i mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur og som støtter børn i at eksperimentere, som der sætter gang i udviklingen af kulturelle udtryksformer. Bekendtgørelsen: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter og eksperimenterer med, at øve sig i at afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende til kulturel aktivitet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Mål for børnehuset: At børnene bliver præsenteret for kulturelle værdier, som vi finder vigtige ud fra traditioner og børnegruppens parathed. At give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de forskellige kulturelle udtryksformer vi har. Vuggestueafdelingen: At børnene præsenteres for levende fortællinger/eventyr. At vi har sang hver formiddag med børnene, samt ved børnenes initiativ. At vi laver rytmik såvel planlagt som spontant, hvor vi også lejlighedsvis har instrumenter/remedier fremme. At vi deltager med en mindre gruppe børn i kulturelle tilbud der er i kommunen, herunder bl.a. teater arrangementer. At børnene gennem planlagte aktiviteter præsenteres for forskellige former for materialer og deres benyttelse. Metode: At vi har kunstneriske plakater i børnehøjde. At der er udklædnings tøj til fri afbenyttelse, samt en udklædningskasse der ind imellem tages frem. Jævnligt at læse bøger højt eller fortælles ud fra billederne. At børnene præsenteres for rim/remser, sanglege, musik og dans. At vi tager ud af huset og oplever andre kulturelle udtryk. At vi giver børnene mulighed for at være aktive udøvere i forhold til kunst og kultur. At vi bruger de tilbagevendende traditioner f.eks. fastelavn, påske og jul, hvor vi laver diverse pynt. At opfordrer børnene til benyttelse af vores udendørs instrumenter. At de voksne benytter illustrative ting ved sang og historie fortælling, som hånddukker og lignende. 17

18 At vi klipper, klistre, limer og maler med børnene. At vi synger et bredt udvalg af sange. At vi lærer børnene forskellige rim og remser. At de voksne læser højt eller fortæller historier. At vi tilbyder børnene cd er med forskellige former for musik. At vi opfordrer børnene til selv at danse og bevæge sig. At de voksne bliver sikre i at fortælle historier for børnene. At børnene oplever, at de selv er med til at skabe vores traditioner. At børnene benytter krop, sanser og det kreative. Tegn: At børnene selv vil kigge i bøger. At børnene bliver inddraget i traditionerne i vuggestuen. At de voksne fortæller historier for børnene. At børnene er trygge overfor nye kulturelle og kreative indtryk. Børnehaveafdelingen: Give børnene kendskab til den danske kultur/kulturelle arv og kunstneriske verden. At børnene stifter bekendtskab til forskellige udtryksformer fx. teaterforestilling og cirkusforestilling. Styrke og støtte børnene så de kan lære at være i centrum i større forsamlinger fx cirkusforestilling. Metode: Vi tager ud af huset, eks. bibliotek, biograf og teater, deriblandt marionetteater i Kongens have. I dagligdagen har børnene mulighed for at tegne, klippe klistre og benytte diverse materialer som er med til at udvikle deres kreativitet. I det daglige har børnene tilgang til IT til at udvikle deres kreativitet. Vi deltager i diverse arrangementer som foregår både i lokalområdet eks gamle sanglege og ved større arrangementer eks: børnefestivalen i Ballerup. Børnenes ideer og initiativer skal prioriteres i forhold til de muligheder og rammer der er i vores dagligdag. Vi fejrer alle de danske højtider og Halloween, fortæller børnene om højtidernes oprindelse og traditioner gennem tiden. De store børnehavebørn går Lucia for resten at institutionens børn, samt for forældre til julefesten. Vi går i kirke med børnene, hvor der er en børnejulegudstjeneste med rekvisitter. Vi har tradition for at børnene opfører en cirkusforestilling, dans til sommerfesten og planlægger et MGP. 18

19 Alle børnene deltager aktivt i forberedelserne til en højtid. At børnene husker traditioner fra år til år. At børnene får en viden om højtidernes oprindelse. At børnene stifter bekendtskab med forskellige kunstarter og materialer. At børnene oplever at de er aktive og får et ejerskab af aktiviteterne. Tegn: At børnene selv for lyst til at være i centrum. At børnene udviser respekt for den enkelte aktivitet og dens mulige produkt. De husker sange og faste begivenheder, der hører til den enkelte højtid. Børnene laver forskellige aktiviteter til den enkelte højtid, julegaver, klipper til påske, fastelavn og laver fødselsdagsgaver til hinanden. Børnene fortæller om deres oplevelser. Vi ser og hører børnene taler sammen om de oplevelser de har haft bl.a. også ud fra den billeddokumentation vi har hængende. Vi oplever, at børnene kommer og spørger os til råds om diverse materialevalg eks: Kan jeg lave en drage af stof, kan jeg lave et foto af min bedste ven. 19

20 5. Børn med særlige behov I dagligdagen er vi obs. på børn med særlige behov. Når vi arbejder med børn med særlig behov i børnehuset arbejder vi ud fra den inkluderende praksis. Vi arbejder oftest i små grupper for at nå det enkelte barn, så barnet føler, at det bliver set og er en del af fællesskabet. Når vi har et barn med behov for ekstra opmærksomhed, taler vi først med forældrene. Derefter søger vi eksperthjælp for at få nogle redskaber, så vi kan hjælpe barnet bedst muligt, så det kan integreres i børnegruppen. Derudover er vi bekendte med Ballerup Modellen og bruger den når der er behov. 6. Håndtering af det fælles for børnehuset og det specifikke for de enkelte afdelinger. I børnehuset Kærlodden har vi valgt at vores læreplan skal tage udgangspunkt i at vi er et børnehus og derfor skal have nogle fælles overordnede mål for hvert tema. Hver afdeling har derefter lavet nogle delmål med udgangspunkt i de overordnede mål. Vi har efterfølgende i de to afdelinger lavet metoder, aktiviteter, succeskriterier og tegn. Vi har bygget læreplanen op på denne måde for at give udtryk for at vi er et børnehus der arbejder ud fra de samme principper og det samme læringssyn med de samme mål. Samtidig skal læreplanen også afspejle at vi er to afdelinger der arbejder med hver sin aldersgruppe og derfor skal stille nogle forskellige krav til vores børn Dokumentation: 7. Dokumentations- og evalueringsmetoder Til at dokumentere vores pædagogiske praksis har vi bl.a. valgt at arbejde med barnets mappe. En mappe hvor vi indsamler billeder, tegninger og lign., samt små historier fra tiden i børnehuset. Mappen får barnet med sig når det går videre til BFO. Mappen kan på den måde være med til at styrke barnets selvværd idet den jo indeholder materialer som kun omhandler barnet selv og ikke alle andre børn. Alle stuer er i gang med at arbejde med logbøger. En bog som skal udvikle sig til at indeholde en beskrivelse af dagen i børnehuset. Hvad er der sket på stuen i dag? Har man været på f.eks. tur, hvad var formålet med turen. Hvad skal børnene have ud af det? Lykkes det eller var det noget helt andet der optog børnene. Sidst men ikke mindst så arbejder vi med billeddokumentation en proces vi har fået indarbejdet og som er naturlig for os at bruge i forhold til at dokumentere det pædagogiske arbejde i børnehuset. Det er klart en metode vi vil fortsætte med. 20

21 7.2. Evaluering: Evaluering er en del af arbejdet med de pædagogiske læreplan. Bekendtgørelsen: Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbudet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. Når vi evaluerer de pædagogiske læreplaner får vi undersøgt om vores mål i læreplanen har gjort en forskel. Det vil sige vi får reflekteret over vores pædagogiske praksis og på den måde udviklet praksis. Selve evalueringsprocesserne er både et redskab til de ansatte i børnehuset om at udvikle praksis, men også til at dokumentere praksis udadtil i forhold til forældre og politikere, hvordan vores pædagogiske praksis lever op til de mål vi har sat os i læreplanen. Når vi skal evaluere vores læreplan, vil vi tage udgangspunkt i vores succeskriterier for de forskellige temaer. Vi vil bl.a. bruge Matrix modellen til at vurdere om vi har nået vores mål og set de tegn vi gerne vil for at vi har opnået vores mål. Derudover vil vi på vores personalemøder evaluere løbende på læreplanen. 21

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 13 Læreplaner Indholdsfortegnelse Læreplaner...3 Barnets alsidige personlige udvikling...3 Barnets sociale kompetencer...4 Sprog...5 Krop og bevægelse...6 Naturen og naturfænomener...8 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013/14

Pædagogisk Læreplan 2013/14 Pædagogisk Læreplan 2013/14 1 I udarbejdelsen af de 6 læreplanstemaer har vi valgt systematisk at anvende SMTTE modellen, hvor vi udfra de fastlagte mål beskriver vores tiltag for at opnå målene, samt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering

Læringsmål. Tegn på at vi er på rette vej. Metoder og pædagogisk praksis. Børn med særlige behov. Dokumentation. Evaluering 1. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier, bliver udviklet gennem udfordrende, kulturelle aktiviteter. Kulturelle oplevelser er med

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder

Pædagogiske læreplaner de 6 temaer. Krop og bevægelse. Mål. Metoder Pædagogiske læreplaner de 6 temaer Den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan vi arbejder med læring. De 6 temaer er revideret af personalet i oktober 2013, og godkendt på forældrerådsmødet i november

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn. Billede. Mailadresse. Telefon nr. 7616 2970 7616 2970 Antal børn 3-5 år 104. Antal børn 0-2 år 32

Faktaoplysninger. Navn. Billede. Mailadresse. Telefon nr. 7616 2970 7616 2970 Antal børn 3-5 år 104. Antal børn 0-2 år 32 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej 25 4000 Roskilde Telefon: 46 31 47 11 Mail: solsikken@roskilde.dk

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset

Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset Pædagogisk læreplan for Idræts og naturbørnehuset 1. Indledning Beskriv kort Dagtilbuddets størrelse, beliggenhed, og hvad inst. kendes for. 2. Værdier Beskriv max 3 værdier, som er fundamentet i jeres

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER DAGPLEJENS PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Barnets alsidige personlige kompetence Barnets personlige udvikling trives bedst hvor omverdenen er positiv, lydhør og empatisk. En frugtbar og alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR BROVST BØRNEHAVE INDLEDNING Børns møde med verden, bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, hører, mærke og tale om det der sker omkring

Læs mere

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted.

Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Pædagogiske læreplaner. Josva 3-6år Hasselvej 8, 7700 Thisted. Indhold: Vision side 1. Indledning til temaer. side 1. Evaluering/nye mål.. side 2. Børn med særlige behov.. side 2. 1. Barnets alsidige personlige

Læs mere

Dus Indholdsplan. Indholdsplan for Mou Dus, er udarbejdet efter indholdsplanen for DUS -ordninger, Aalborg kommune

Dus Indholdsplan. Indholdsplan for Mou Dus, er udarbejdet efter indholdsplanen for DUS -ordninger, Aalborg kommune Indholdsplan for Mou Dus, er udarbejdet efter indholdsplanen for DUS -ordninger, Aalborg kommune Personlig udvikling: Dus skal understøtte det enkelte barns selvtillid og selvværd. - grundlaget for at

Læs mere

Årsplan for Egernstuen 2012-13:

Årsplan for Egernstuen 2012-13: Årsplan for Egernstuen 2012-13: Årsplanen indeholder de emner, som vi på stuen har valgt at skulle arbejde med ud fra de 6 læreplanstemaer. I årsplanen findes der praktiske informationer om hvordan hverdagen

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Vision for børneområdet i Hellested Børnelivet i Hellested tager udgangspunkt i de unikke muligheder vores nærområde tilbyder. Naturen og idrætsfaciliterne har en stor plads i børnenes

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere