AMA RØSTEN. Endelig udsigt til lyssignal i livsfarligt kryds

Transkript

1 UDGIVES AF AMA RØSTEN 16. ÅRGANG NR. 87 SEPTEMBER 2015 Endelig udsigt til lyssignal i livsfarligt kryds Et forbilledligt samarbejde mellem Amager Øst Lokaludvalg og lokale borgere har tilsyneladende båret frugt. Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell er således indstillet på at imødekomme borgerne og Amager Øst lokaludvalgs fælles krav om, at der etableres et trafiklys i krydset Strandlodsvej / Lergravsvej. AF LOUISE LIND LO- KALUDVALGSSEKRETÆR AMAGER ØST. Igennem længere tid har beboere uden held forsøgt at råbe Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune op for at gøre opmærksom på de kaotiske forhold, der hver dag udspiller sig i krydset Lergravsvej/ Strandlodsvej. Men det var først da lokaludvalget i midten af august gik ind i sagen og skabte en direkte dialog mellem forvaltning og beboere, at der for alvor begyndte at ske noget. Og så gik det hurtigt. 14 dage efter lokaludvalgets dialogmøde, hvor 75 borgere mødte op og krævede et trafiklys, har Københavns Kommune nu tilsyneladende skiftet holdning. Tidligere signalerede Teknik- og Miljøforvaltningen, at beboerne ikke kunne forvente en tilfredsstillende løsning før Morten Kabell har i en henvendelse til lokaludvalget d. 11 september meddelt, at forvaltningen forventer at sætte forslaget om en lysregulering af krydset på listen over prioriterede projekter. Forslaget kommer på dagsorden sidst på året, og hvis det vedtages forventes det udført i Amager Øst Lokaludvalgs formand Ole Pedersen er tilfreds med, at der nu tilsyneladende kan findes de nødvendige 1,5 mio. kr. til at etablere et signalanlæg. Han udtaler: Amager Øst Lokaludvalg mener, at det er nødvendigt, at der hurtigst muligt findes en holdbar løsning for trafikafviklingen i krydset, for at skabe den nødvendige tryghed og sikkerhed for såvel gående, cyklister og bilister. Derfor er vi tilfredse med, at Borgmesteren stiller i udsigt, at der etableres et signalanlæg i løbet af Dog vil vi pege på det akutte behov og opfordre til at der sker en yderligere sikring af krydset indtil en lysregulering er etableret. Vi har i forbindelse med sagen haft et godt samarbejde med beboerne, og det tilsyneladende vellykkede resultat er i høj gradskabt af samarbejdet mellem lokaludvalget og de lokale engagerede borgere, der til dagligt færdes i området. Også Linda Rebin, som er en af de beboere der igennem lang tid har forsøgt at råbe kommunen op, er tilfreds med at det ser ud til at der er fundet en løsning selvom hun ikke ligger skjul på, at det har været et langt sejt træk. Jeg har, det sidste års tid, været i dialog med Københavns Politi, Københavns Kommune og Amager Øst Lokaludvalg vedr. de kritisable trafikale forhold i krydset Lergravsvej/Strandlodsvej. Det har været en sej proces, at få Københavns Kommune i tale. Min oplevelse er, at der kom fokus på forholdene i trafikkrydset, efter Amager Øst Lokaludvalg inviterede til dialogmøde, med et efterfølgende indslag i TV2 Lorry. Nu håber jeg, der kommer et lyssignal i krydset, senest ved udgangen af Det forventes, at den endelige politiske beslutning om at afsætte de nødvendige 1,5 mio. kr. til signalanlægget, bliver taget i november 2015, og at signalanlægget vil blive etableret hurtigst mulig i løbet af Amager Øst Lokaludvalg vil naturligvis følge sagen tæt, og vil i øvrigt fremadrettet have fokus på de trafikale forhold i området. LIVET PÅ AMAGERBRO TORV 4 HØSTFEST PÅ DEN GRØNNE FRISKOLE 8 NY SKOLELEDER PÅ SØNDERBRO SKOLE 14

2 2 NYHEDER NR. 87 AMA RØSTEN Budgetforlig i København Det er altid med stor spænding vi i lokaludvalget følger budgetforhandlingerne. Nu er budgettet på plads og det er tid til at vurdere budgettets betydning for Amager Øst bydel. AF OLE PEDERSEN FORMAND FOR AMAGER ØST LOKALUDVALG Lokaludvalget har i høringsprocessen afstået fra at tage stilling til budgettet i almindelighed, men vi har været, og er meget optaget af, hvordan budgettet får indflydelse på bydelen og på lokaludvalgets arbejdsmuligheder. Desværre ser det ikke ud til at man har taget de såkaldte effektiviseringsforslag på lokaludvalgsområdet af bordet. Det hensætter lokaludvalget i uvished om hvordan vores økonomi ser ud til næste år og om vi kan fastholde det høje aktivitetsniveau, som kendetegner Amager øst lokaludvalg. Vi havde i lokaludvalget en række ønsker til forbedringer i bydelen, men det ser ikke ud til, at man har fundet penge til det.. Det drejer sig om en hundelegeplads på Prags Boulevard, en renovering af Prismen, træer på Kirkegårdsvej, en renovering af Sundbyøster plads, trafikregulering og nyudvikling på Backersvej og Kastrupvej, udvikling af et projekt vi kalder Prøvestien, tryghedsskabende tiltag på Amagerbro torv, sikker børnetrafik, flytning af det gule hus på Sundbyøster plads, og bedre belysning på Amager strand. Desuden har vi peget på, at der stadig mangler finansiering af den sidste del af Amagerbrogade projektet. Det er alle projekter, som i større eller mindre omfang er båret frem af borgerne i bydelen, og det er beklageligt, at der ikke har været større lydhørhed fra politikernes side. Vi må i lokaludvalget analysere situationen og se om vi kan gøre det bedre til næste år. Af budgettet kan vi se at der i 2016 skal findes en grund til at bygge en ny skole i Nordøst Amager. Det ser vi frem til og vi vil glæde os til at indgår i en proces, hvor vi får valgt den optimale løsning. Det ser også ud til, at der er disponeret midler i 2018 til en etablering af et lysregulering ved krydset Amager Strandvej/Hedegårdsvej. Ud over det er der en række områder, hvor der er afsat midler til forskellige tiltag, som også vil komme borgerne i Amager øst til gode. Borgerne skal med på banen Københavns kommune har sat gang i proces der skal munde ud i en række principper for hvordan københavnerne for fremtiden kan involveres og engageres i byens udvikling. Amager Øst lokaludvalg er inddraget og vil komme med bud på, hvordan principperne skal udformes. AF OLE PEDERSEN Borgerrepræsentationen besluttede den 26. marts 2015, at der skal udarbejdes en række fælles kommunale principper for bedre og større borgerinddragelse af borgerne når det gælder byens udvikling. Projektet har fået navnet Sammen om Byen. Det er vedtaget at lokaludvalgene og centrale civilsamfundsaktører skal inddrages i udarbejdelsen af de fælles principper. Forslagene til principper skal også rumme forslag til en model for brug af borgerbudgetter i København. FORMÅLET MED SAMMEN OM BYEN Formålet med projektet er at gentænke/omtænke kommunens borgerinddragelse og styrke kommunens dialog med flere københavnere om byens udvikling. Med københavner menes alle, som har en interesse i Københavns udvikling. Dvs. bor, arbejder, har virksomhed eller studerer i København eller jævnligt bruger Københavns tilbud. Helt konkret skal de fremtidige principper for dialog mellem kommune og københavnere sikre at kommunen skaber mulighed for, at flere københavnere deltager og engagerer sig i byens udvikling, at københavnerne oplever, at det kan svare sig at engagere sig i byens udvikling sammen med kommunen og at københavnernes viden og ideer bruges der, hvor de er stærkest nemlig som eksperter i, hvordan byen bruges og opleves. ØGET INDFLYDELS TIL BRUGERBESTYREL- SERNE Som en del af en bedre borgerinddragelse skal det undersøges om der kan skabes øget indflydelse til bestyrelser og brugerbestyrelser i kommunale institutioner herunder skolebestyrelser, brugerbestyrelser i kulturinstitutioner mv. Inden principperne skal udvikles, skal det undersøges, hvad kommunen kan gøre bedre, og hvilke nye metoder der skal til for at styrke den gensidige dialog om byens udvikling, og desuden om københavnerne er tilfredse med de måder, hvorpå de bliver inddraget i dag. Til formålet er udviklet en spørgeskemaundersøgelse der kan besvares at byens borgere frem til d. 28. september. Amager øst lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe der udarbejder et oplæg til lokaludvalget, som på deres møde d. 24. september vedtager deres syn på hvordan borgerinddragelse kan forbedres i kommunen. Vi støtter jeres gode idéer AF FRIDA JANS Vil du være med til at skabe netværk, aktivitet og livskvalitet i din bydel? Lokaludvalgets bydelspulje støtter hvert år mange forskellige projekter, som giver oplevelser og sammenhold for både store og små. Der er stadig penge at søge, så det er bare at komme i gang. BYDELSPULJEN SØG STØTTE TIL PROJEKTER OG AKTIVITETER I AMAGER ØST I løbet af 2015 har lokaludvalget bevilget penge til debatarrangementer, kreative workshops, aktiviteter for børn og unge, musikfestivaler, alternativ litteraturformidling og meget andet. Man har også kunnet køre på skinnecykel på den gamle Amagerbane eller lære om grønne byrum og klima med Planteklubben. Formålet med bydelspuljen er at støtte aktiviteter der skaber netværk og dialog mellem borgere i bydelen. Aktiviteterne skal være offentligt tilgængelige og komme borgerne i Amager Øst til gode. Og lokaludvalget ser meget gerne at der samarbejdes på tværs mellem foreninger, organisationer eller institutioner. DET ER NEMT AT SØGE I skrivende stund er der ca kr. tilbage i puljen, som skal bruges inden udgangen af Næste ansøgningsfrist er den 19. oktober. Du søger ved at udfylde et ansøgningsskema, lave en kort beskrivelse af projektet samt et budget for de udgifter og indtægter, du forventer at have. Det tager tid at behandle en ansøgning, så husk at søge i god tid. Projektet må ikke være afholdt når ansøgningen behandles. Sender du en ansøgning inden den 19. oktober, får du svar efter den 19. november. Læs mere om, hvordan du søger på puljemidler. Du er også velkommen til at kontakte lokaludvalgets sekretariat hvis du har brug for hjælp eller sparring. Kontakt puljemedarbejder Frida Jans på telefon eller skriv en mail til frida.jans@okf.kk.dk. PROJEKTER DER HAR FÅET STØTTE I SOMMEREN 2015 Juni Frivillig Fredag, kr. På sporet af Amagerbanen film, kr. Skinnecykel arrangementer Amagerbanens Venner, kr. Amager Børneteaterfestival 2015, kr. August Dans dig glad, kr. Girls Festival, kr. Speeddating på Amager, kr. Amar:litt, kr. Kulturmøde Amager, kr. Jemtelandsgade 3 Tlf: amageroestlokaludvalg@okf.kk.dk Udgiver: Amager Øst lokaludvalg Ansvarshavende: Jan Kyrsting Redaktion: Ole Pedersen Ole Meldgaard Karl Vogt Nielsen Martin Duus Steen Andersen Skribenter: Malene Borberg Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Jens Burau (supergreen.dk) Fotograf: Bjørn Tversted Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast A/S. Distribution: Post Danmark Oplag: udkommer i hele Amager øst bydel Hjemmeside: BESØG Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama røsten

3 AMA RØSTEN NR. 87 NYHEDER 3 Fra hundegård til hundelegeplads En borgergruppe har i samarbejde med Amager øst lokaludvalg arbejdet for at der etableres en hundegård på Prags boulevard. Projektet er nu kommet et skridt nærmere en realisering og har samtidig skiftet navn så det nu kaldes en hundelegeplads. AF EVA DAMGAARD OG OLE PEDERSEN Københavns kommune lægger op til at der i næste budgetperiode skabes 4 hundelegepladser i København, og en af beliggenhederne kunne være på Prags boulevard. Begrønningsgruppen i Amager øst lokaludvalg har holdt et meget positivt møde med den nye byrumsforvalter i Amager Øst, Henrik Nielsen. Henrik Nielsen roste begrønningsgruppen for den store beboerinddragelse, der havde været, og han havde studeret projektet og syntes godt om det. Han foreslog, at vi ændrede projektets titel til en hundelegeplads projektet som en hundelegeplads så det på den måde kunne passe ind i kommunes planer. LEGEREDSKABER OG AGILITY I begrønningsgruppen ser man nu frem til at arbejde videre med projektet og håber, at borgerne kan slutte op om begrebet hundelegeplads, som giver en mere positivbeskrivelse af projektet. Vi tænker nu, at projektet ikke nødvendigvis skal have et trådhegn om området, men en anden løsning kunne være med opretstående plader lig de afgrænsninger, man finder langs togstrækninger. Legepladsen skal så udstyres med legeredskaber måske i form af en agilitibane. Det betyder, at der bliver noget at se på for forbipasserende samtidig at det bliver til stor glæde for hundeejerne. Begrønningsgruppen tager nu initiativ til at indkalde den forening, der er startet om projektet, så de kan være med til at komme med ideer til den endelige udformning. Backersvej/Kastrupvej siden sidst AF RASMUS STEENBERGER, MEDLEM AF ARBEJDSGRUPPEN Efter borgerhøringer før sommer er projektgruppen bag Vi elsker Kastrupvej og Backersvej gået i gang med at uddybe ønskerne og gøre dem til konkrete projekter. Vi har taget udgangspunkt i de vigtigste og mest operationelle projekter, og taget kontakt til brugere og grundejere i områderne, for at gøde jorden og sikre, at projekterne opfylder de vigtigste behov. Projekterne er: Backersvej Trafiksikkerhed (primært omkring Skolen ved Sundet) Busholdepladsen på Formosavej (opgradering til plads med aktiv leg/skating, markedsplads, plantekasser) Pizzapladsen mellem Døgnnetto og Esperia Pizza Bar, Delosvej (mere udendørs liv, Deadline udeservering, belysning) Åbne idrætspladsen ved Skolen ved Sundet Sløjfen ved Lergravsparken (mere åben, mere liv, bedre sammenhængende gå-flade til Lergravsparken) Det er ikke altid let at få hul igennem til grundejerne. Så arbejdsgruppen hører derfor meget gerne fra jer, der ejer og bruger områderne, og har en holdning til projekterne. Skriv til: rsteenberger@gmail.com. Hvis et af projekterne viser sig at være svære at gennemføre, tager vi hul på et af de andre mange gode forslag der kom fra vores pop-up kaffe-snakke i området tidligere på året. Målet er at udvikle de konkrete projektoplæg, som kan blive en den af lokaludvalgets arbejde, og søge finansiering hos fonde og Københavns Kommune. Deadline for næste nr. er: den 20. november er på gaden den 1. december Livet på Amagerbro Torv AF LEA PRÆSTBO NIELSEN Fra juni til august har Amager Øst Lokaludvalg undersøgt, hvordan Amagerbro Torv bruges. Beslutningen om at igangsætte undersøgelsen blev taget af lokaludvalgets social- og sundhedsgruppe på baggrund af en beboerklage over generende adfærd omkring de to bænke på torvet. For at kunne arbejde videre med situationen, var det nødvendigt at få indblik i omfanget af den generende adfærd og brugen af torvet i øvrigt. I løbet af sommeren har lokaludvalg Amager øst udført en større undersøgelse af livet på Amagerbro Torv bl.a- på baggrund af en beboerklage omkring larmende og generende adfærd på torvet. Undersøgelsen har nu dannet baggrund for en beslutning om at drøfte udviklingsmulighederne for torvet med Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Socialforvaltningen. man arbejder derfor videre med et finde løsninger. Lokaludvalget har nu indkaldt repræsentanter fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning samt Socialforvaltningen til et møde om torvets udviklingsmuligheder. Ved at indkalde disse to forvaltninger vil lokaludvalget både fokusere på en udvikling af torvets fysiske rammer samt forholdene for gruppen af de socialt udsatte, der opholder sig på torvet. Du kan følge med i udviklingen på lokaludvalgets hjemmeside og Facebookside, som løbende vil blive opdateret, når der er nyt. Er du interesseret i at læse mere om undersøgelsen af torvet, kan du få denne tilsendt ved at henvende dig til lokaludvalgets sekretariat på info@ aoelu.dk. Undersøgelsen har bestået af: Observationer på torvet: Hvem bruger torvet, hvornår og hvordan? Kortlægning af bevægelsesmønstre Tælling af gående og cyklister Spørgeskemaundersøgelse blandt de nærmeste boligforeninger Samtale med gruppen af socialt udsatte, der opholder sig på torvet Samtaler med aktører på og omkring torvet PLADS TIL ALLE Undersøgelsen viser, at der er mange forskellige elementer, der spiller ind på oplevelsen og brugen af torvet. De mange cykler og cyklister, sælgere midt på torvet og gruppen af socialt udsatte ved torvets to bænke er nogle af de elementer, der kan give en kaotisk oplevelse af torvet. Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at en del beboere enten generelt føler sig utrygge eller i særlige situationer føler sig utrygge på torvet f.eks. når der er larm, når der tigges eller når der urineres offentligt. Undersøgelsen viser at mange beboere og brugere af torvet mener, at gruppen af de socialt udsatte er en del af byen, og at der skal være plads til dem på torvet. Undersøgelsen viser samtidig, at de socialt udsatte også føler sig utrygge på grund af torvets åbne karakter. LOKALUDVALGET FORSØGER AT FINDE LØSNINGER Lokaludvalget mener, at i og med at det er et offentligt torv skal der være plads til all, også de udsatte på torvet. Ikke desto mindre tager lokaludvalget den oplevede utryghed alvorligt, og

4 4 NYHEDER NR. 87 AMA RØSTEN Vejledning til private fællesveje Borgerne har selv ansvaret for at vedligeholde de private fællesveje. Det kan give udfordringer, men også være en mulighed for at skabe fællesskab og samarbejde om vejens brug. Den nye Vejledning til private fællesveje hjælper grundejere på private fællesveje med at forstå deres rettigheder og pligter. Vejledning til private fællesveje og invitation til mødet d. 29. oktober kan downloades via Amager Øst Lokaludvalgs hjemmeside: AF IBEN LINDEMARK, AMAGER ØST LOKALUDVALG Halvdelen af Københavns veje er private fællesveje. Her er det ikke kommunen, men derimod grundejerne der har ansvaret for at vedligeholde vej og fortov. Det giver anledning til mange spørgsmål. Hvem er det egentlig, der sørger for at lappe huller i vejen? Hvordan kan man gøre vejen grønnere eller sænke trafikhastigheden? Og hvem betaler for det? Det er nogle af de mange spørgsmål, der besvares i Vejledning til private fællesveje. Vejledningen er et resultat af et samarbejde mellem otte lokaludvalg i København, herunder Amager Øst Lokaludvalg, samt Teknik- og Miljøforvaltningen, som er gået sammen om at besvare en lang række af de spørgsmål, der kan opstå blandt grundejere på private fællesveje. I vejledningen kan man læse om alt, lige fra hvordan man danner et vejlaug eller en grundejerforening, til hvad man skal være opmærksom på, når man ønsker at vedligeholde eller ændre vejen. Endelig er der en lang række forslag til, hvordan man kan udvikle fællesskabet på vejen fx omkring deleordninger eller fælles dyrkningsbede. ET STIGENDE ANTAL HENVENDELSER Amager Øst Lokaludvalg oplever et stigende antal henvendelser fra beboere på private fællesveje, som har forskellige udfordringer, som de ønsker hjælp til at løse. Vejledningen er derfor tænkt som en håndsrækning til grundejerne, fordi den giver svar på langt de fleste af de spørgsmål, lokaludvalget har modtaget. Dermed kan vejledningen bruges som et opslagsværk, når der opstår tekniske eller juridiske spørgsmål, ligesom den kan fungere som et inspirationskatalog for, hvordan samarbejdet omkring den private fællesvej kan folde sig ud. Vejledningen indeholder nemlig også mange eksempler på konkrete projekter, der allerede er udført på private fællesveje i København. INVITATION TIL ET MØDE Amager Øst har valgt at trykke vejledningen, således at alle grundejerforeninger, andelsboligforeninger, vejlaug m.v. på de private fællesveje i bydelen vil modtage et eksemplar af den sammen med en invitation til et møde, hvor der bliver stillet skarpt på vejledningens indhold. Mødet finder sted torsdag d. 29. oktober kl på Loftet, Øresundsvej 6 og afholdes i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg, Miljøpunkt Amager og Teknik- og Miljøforvaltningen. Her vil vejledningen blive præsenteret og uddybet, ligesom der vil blive mulighed for at stille spørgsmål til fagpersoner og udveksle erfaringer med andre grundejere. Mødet er åbent for alle interesserede, men tilmelding er nødvendig. Gerbrandskolen udvikling af en ny skolestruktur Som optakt til et nyt skoleår har vi talt med Jesper Larsen på Gerbrandskolen om hans forventninger og tanker om udviklingen af Gerbrandskolen. AF JAN KYRSTING MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG Jesper Larsen er nyansat skoleleder på Gerbrandskolen fra januar Han fortæller at skolen har potentiale til at blive en af landets bedste skoler. De fysiske Skolens kerneydelser er at eleverne trives og at det faglige er i orden rammer er fantastiske både inde og ude, skolen har nogle fantastiske elever og engagerede forældre, og ikke mindst har Gerbrandskolen nogle dygtige lærere og pædagoger. Jeg går ind for, at den gode historie om succeser i undervisningen breder sig blandt medarbejderne Skolens kerneydelser er at eleverne trives og at det faglige er i orden. Skolen arbejder meget med læsning i form af Læseheste og forskellige læsestrategier, og her bruger lærerne og pædagogerne hinandens erfaringer og kompetencer. Jeg går ind for, at den gode historie om succeser i undervisningen breder sig blandt medarbejderne. Det er vigtigt, at initiativerne kommer nedefra. Jeg skal som leder være i dialog med medarbejderne og være med til at organisere, så undervisningen kommer til at forløbe bedst muligt, siger Jesper Larsen. Som en del af vores åben skole - arbejde satser vi bl.a. på at forbedre elevernes skoleveje. Vi får børn fra et større område og der er mange der skal passere trafikerede veje, så vi er gået ind i samarbejdet med kommunen og de andre skoler i 4-skole-samarbejdet om sikre skoleveje. Eleverne har netop åbnet en selvfremstillet motions- Tarzan-sti på Gerbrandsvej, så deres forældre kan sætte dem af lidt før skolen, de kan få bevæget sig, og vi kan formindske trafikmorgenmylderet foran skolen. DET FAGLIGE ER I HØJSÆDET 4-skole-samarbejdet giver os muligheder for at udbrede skolernes særlige kompetencer, Dyvekeskolen med It og specialundervisning, Sundbyøster Skole med medborgerskab, specialundervisning og matematikvejledning og Gerbrandskolen med vores læseindsats Læseheste Med hensyn til skolereformen er det vigtigt at gøre tingene i et tempo, hvor alle kan følge med. Den understøttende undervisning er nemmere at organisere, når lærerne og pædagogerne kun arbejder i et team, og vi prøver at fokusere på fælles projekter, hvor det faglige er i højsædet. Faglig fordybelse og lektiecaféens indhold og organisering skal vi have op på et stormøde, hvor også forældrene deltager. I den forbindelse har vi gennemført en visionsproces med en spørgeskemaundersøgelse blandt alle forældre. Elevrådet har været inddraget og lærerne har været på visionskursus. GERBRANDSKOLEN ER EN 5 SPORET SKOLE. Gerbrandskolen ligger ved Sundbyvester Plads og er med i 4-skole-samarbejdet med Sundbyøster Skole og Skoleleder Jesper Larsen i arbejdstøjet Dyvekeskolen med grundskoleelever fra klasse samt Højdevangsskolen, At være skole op til 6. klasse er godt, fordi de undervisningsmæssige initiativer, vi sætter i gang rammer alle elever hvor eleverne går i 7., 8. og 9. klasse. Gerbrandskolen har nu 5 spor fra klasse og 3 spor fra klasse. Med to nye klasser hvert år vil skolen om 3 år være fuldt udbygget 5-sporet skole med ca. 900 elever. Skolen er i vækst og ansætter hvert år nye skolepædagoger og lærere. Fem klasser pr. klassetrin, betyder at skolen kan profitere på teamsamarbejdet, hvor lærere og pædagoger der arbejder på et klassetrin kan dække alle fagene. Det letter organiseringen af undervisningen og giver et tryggere og mere fleksibelt arbejde. At være skole op til 6. klasse er godt, fordi de undervisningsmæssige initiativer, vi sætter i gang rammer alle elever. For eksempel har vi rundt på gangene og i skolegården malet de almindeligste ord, talrækker og matematikopgaver og et kæmpefoto over Amager til brug i forskellige undervisningssammenhænge. Og vi har i samarbejde med elevrådet indrettet skolegården med udfordrende legeredskaber til fysisk udfoldelse., slutter Jesper Larsen. Borgermøde om supercykelsti AF LEA PRÆSTBRO NIELSEN Onsdag den 07.oktober holder Amager Øst Lokaludvalg borgermøde om Københavnerruten Københavns Kommunes nye supercykelsti, som bl.a. kører gennem Amager. Kommunen har gennemført en længere proces omkring placeringen af supercykelstien, hvilket bl.a. har indebåret interviews med beboere i området. Her har kommunen talt med beboere om placeringen af supercykelstien og har nu sendt et forslag hertil i høring. Borgermødet er således en opfølgning på denne proces, hvor alle interesserede borgere inviteres til debat om cykelruten. OM KØBENHAVNERRUTEN Københavnerruten går fra Lille Triangel, langs Øster Farimagsgade og Nørre Farimagsgade til H.C. Andersens Boulevard. Herefter fortsættes ruten langs H.C. Andersens Boulevard til Langebro, og videre ud ad Amager Boulevard til krydset Ved Stadsgraven. Herefter fortsætter ruten ad Vermlandsgade og Uplandsgade til krydset ved Strandlodsvej, hvor den kobles på den eksisterende cykelrute frem til Amager Strand Station (Metro). Herefter forsætter ruten langs metrolinjen til Hedegaardsvej. FAKTA: Tid: Onsdag den 07.oktober kl Hvor: Pavillonen på Prags Boulevard 50A., 2300 København S Der vil være en let forfriskning. Du kan evt. læse mere om processen og om den nye supercykelsti på lokaludvalgets hjemmeside:

5 AMA RØSTEN NR. 87 NYHEDER 5 Krimsvej Amager Øst siger klart nej til forslag om ændring af lokalplan 97 Høringssvar. Alle med samme budskab: Tillæg 1 til lokalplan 425 Krimsvej er ikke i beboernes interesse, og bør tages af bordet. Hvilket i øvrigt også var den klare holdning, da et stort set enslydende tillæg var i høring sidste år. AF OLE PEDERSEN Teknik- og Miljøforvaltningen udsendte midt i sommerferien en supplerende høring vedr. forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 425 Krimsvej. Kommunens høringsportal Bliv Hørt blev nærmest oversvømmet af utilfredse og forargede Amager Øst borgere. Utilfredsheden skyldes blandt andet, at forslaget ifølge borgerne medfører markante forringelser af deres boligforhold. Forargelsen bunder i, at Teknikog Miljøforvaltningen allerede i 2014 sendte et stort set enslydende forslag i høring. Dengang fik forvaltningen et stort og rungende nej til forslaget fra beboerne. Et nej som politikerne i Teknik- og Miljøudvalget efterfølgende tilsluttede sig. Derfor virker det på både beboere og Amager Øst Lokaludvalg helt uforståeligt, at forvaltningen sendte det samme materiale til høring en gang til. Morten Kabell roser trafikinitiativ Teknik og Miljøborgmesteren vil kigge på trafikken omkring Gerbrandskolen og roser børnenes eget initiativ AF MARTIN HEIN Det er ikke let at være 11 år og det er ikke lettere, hvis man hver dag skal gennem den københavnske morgentrafik. Det fik teknik- og miljøborgmester Morten Kabell syn for, da han en onsdag morgen i august besøgte Gerbrandskolen. Borgmesteren var inviteret af skolebestyrelsen og første stop var krydset ved Sundbyvester Plads og Gerbrandsvej. Ja det kan jeg godt se er lidt svært, lød Morten Kabells første kommentar, da en han skulle give sit bud på, hvordan en cyklist placerer sig i krydset ved venstresving. Krydset har været i fokus flere gange. Børnene på Gerbrandskolen har selv flere gange peget på, at det er utrygt med de mange busser, der skal ind på busholdepladser, men det er endnu ikke lykkes at finde en god løsning, så busser og børn kommer overens. Der er sket en del, men det er slet ikke nok. Der er for eksempel lavet en helle, Der var kø på tarzanstien EN BEBOER SKRIVER I SIT HØRINGSSVAR. Dette forslag er mere eller mindre identisk til det forrige hvilket blev forkastet i efteråret Jeg er derfor forundret over at man nu vælger at prøve at sælge ideen om at ændre Krimsvej 15 A-B igen, igen. Vi, som borgere, blev hørt sidste gang, hvorfor skal vi igennem dette igen? Den eneste argumentation for at fortage denne ændring er, at man vil undgå usikkerhed om anvendelse (side 2 i høringsmaterialet). Jeg forstår ikke dette argument. Der står jo klart og tydeligt i lokalplanen Krimsvej 15 A-B skulle benyttes til erhverv, samt at Krimsvej 15A skulle være 1 etage. At ændre Krimsvej 15 vil medføre at vi, som borgere, vil føle os gevaldigt trådt over træerne. Vi troede jo at vi var blevet hørt i sidste høring. (Martin Oesten, den 17. august 2015) Lokaludvalget har en klar forventning om, at Teknikog Miljøudvalget i løbet af efteråret 2015 vil imødekomme lokalområdets og lokaludvalgets indstilling, og en gang for alle lægge forslaget i graven. Man finder det uacceptabelt, at forvaltningen men når der kun er grønt i meget kort tid, så skaber det i virkeligheden også farlige situationer. Og skiltet, der viser, at bilisterne sydfra ikke må svinge ind ad Gerbrandsvej kan man nærmest ikke se, sagde formand for skolebestyrelsen Birgit Jordansen til Morten Kabell, mens endnu en bil så stort på forbuddet og svingede ind på den morgenfyldte skolevej. STOF TIL EFTERTANKE Morten Kabell lovede at kigge videre på problemstillingen, men slog også fast, at der ikke er en nem løsning. Hensynet til busser og anden trafik vejer tungt, og så støder den faglige vurdering af sikkerhed i nogle tilfælde også sammen med den oplevede usikkerhed. Selvom noget opleves utrygt, så kan det godt være den mest sikre løsning rent sender det samme forslag i høring flere gange. Beboerne i området ønsker tydeligvis den oprindelige lokalplan overholdt, og jlokaludvalget har en klar forventning om, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget vil træffe en beslutning, der er i overensstemmelse hermed. Det forventes, at forslaget bliver forlagt Teknik- og Miljøudvalget i slutningen af oktober Amager Øst Lokaludvalg følger den fremtidige udvikling af Krimsvejområdet tæt, og vil presse på for at området fremadrettet udvikler sig til et attraktivt by- og boligområde, som nuværende og fremtidige beboere vil være glade for at bo i. Foto: Ole Pedersen fagligt, men det er klart, at vi skal tage det alvorligt, når børnene siger, at de ikke er trygge, sagde borgmesteren. Det gælder blandt andet der, hvor cykelstien bliver til en svingbane for busser, for selvom det måske ikke er så farligt, som det ser ud, så er et skolebarn på cykel lille, når bussen svinger. I skolebestyrelse blev der også spurgt til, om ikke bussen kunne svinge ind ved Sundbyvestervej i stedet, og det tog Morten Kabell med tilbage. Der var i det hele taget flere ideer til forbedringer. Bedre skiltning, lukning af Gerbrandsvej lige omkring kl. 8 og længere grøntid ved Amagerbrogade om morgenen, så børnene kan nå over vejen. Alt sammen input til overvejelse og stof til eftertanke. Hvem skal have årets frivilligpris på kr.? Kender du en forening, der gør en særlig indsats i Amager Øst? Og hvis indsats kan tjene som inspiration for andre? Så kan du indstille foreningen til Amager Øst Lokaludvalgs frivilligpris på kr. AF FRIDA JANS Med frivilligprisen ønsker lokaludvalget at hylde en forening, som udfører en særlig påskønnelsesværdig frivillig indsats, og som dermed kan inspirere andre til at gøre en frivillig indsats i Amager Øst Bydel. I år er det femte gang prisen uddeles. Tidligere er frivilligprisen uddelt til JCI Amager, Amager Sports Klub af 1991 og Amager Taekwondo Klub, Lektiehjælpen på Amagerbro, Musikforeningen 5-øren og Prags Have. Nogle år har prisen været delt mellem to modtagere. Prisen overrækkes ved lokaludvalgets årlige julearrangement i Kvarterhuset, der i år finder sted mandag den 7. december. HVEM KAN INDSTILLES TIL FRIVILLIGPRISEN Alle organisationer, foreninger og institutioner i Amager Øst, hvis aktiviteter primært drives af frivillige i arbejdet for og med andre indenfor et bredt frivillighedsbegreb. Der kan ikke indstilles enkeltpersoner. HVEM KAN INDSTILLE EN FORENING TIL FRIVIL- LIGPRISEN? Kandidater til prisen kan indstilles af alle. En forening eller institution må også gerne indstille sig selv. HVORDAN INDSTILLER MAN EN FORENING TIL FRIVILLIGPRISEN? Skriv dit forslag i en kommentar på aølu.dk, på facebook.com/amageroest, via mail til info@aoelu.dk eller pr. brev. Skriv hvorfor du indstiller den pågældende forening. Fristen for at indstille en forening til Frivilligprisen er den 1. november HVORNÅR OVERRÆK- KES FRIVILLIGPRISEN? Frivilligprisen overrækkes ved Amager Øst Lokaludvalgs årlige julearrangement, mandag den 7. december i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 i Salen. AMAGER ØST LOKALUDVALGS FRIVILLIGPRIS 2015 Kender du en forening som gør en særlig indsats i amager øst? frivilligprisen er på kr. send os din indstilling senest 1. november. info@aoelu.dk Jemtelandsgade 3, Kbh. s SAGEN I EGEN HÅND Det var dog ikke kun ønsker og ideer, som Morten Kabell blev præsenteret for. Han fik også et første blik på børnenes egen løsning en tarzansti, som skal få børnene til at gå det sidste stykke til skole. Ronja fra 6.a fortalte, at den farvestålelende klatretrekant og trædemozaikkerne er resultatet et større trafikprojekt, som klassen har været igennem det seneste år. Først fik de med støtte fra Lokaludvalg Amager Øst et forløb med ByX, hvor de skulle kortlægge problemerne. Her pegede de på Sundbyvester Plads og på de mange biler foran skolen. En god ide til det sidste var at få forældrene til at sætte deres børn af lidt fra skolen eller endnu bedre slet ikke køre dem - og en forhindringsbane skal gøre det sjovt at gå selv. Så fik klassen penge fra Sikre Skoleveje til at bygge forhindringsbanen, og det var både stolte og glade børn, der kunne tage værket i brug med borgmesteren som tilskuer. Det er rigtig flot arbejde, og det her viser også, at løsningen ikke er én ting, men en kombination af en række ting. Det er rigtig vigtigt, at alle tager et ansvar. Selv vil jeg arbejde for at få Sikre Skoleveje på budgettet, for det er helt afgørende for vores by, at børn er trygge i trafikken, sagde Morten Kabell før han forlod den nu næsten trafikfri Gerbrandsvej.

6 6 KLIMA OG MILJØ NR. 87 AMA RØSTEN Klimatilpasning for fem flade øre Grundejerforening vinder kr. til klimaprojekt Regnen kommer. Hvad kan vi gøre ved det selv? Det spørgsmål stillede Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg, Sundbyernes Grundejerfællesskab og Miljøpunkt Amager til alle private fællesveje på Amager, da de i fællesskab lancerede konkurrencen Grøn Klimavej i efteråret AF SUSANNE RABEN RASMUSSEN Formålet var at skabe ideer til hvordan man på private fællesveje kan håndtere regnvandet på overfladen frem for at sende det i kloakken. Der kom fem forslag, hvoraf tre gik videre til finalen, og nu er der kåret en vinder: Grundejerforeningen Fredens Bo i Amager Vest. Baggrunden for grundejerforeningens forslag er en kommende vejrenovering, og at der flere steder står vand når det regner. Det gjorde det oplagt at tænke i klimatilpasning udformet som en rekreativ, grøn løsning for vejen, som kan blive til gavn og glæde for både børn og voksne i det daglige. Dermed har foreningen sikret sig kr. til rådgivning om en realisering af deres projektforslag. Det var en enig jury, der pegede på vinderprojektet. Ud fra en samlet betragtning vurderede dommerne, at netop dette projekt kunne have en stor effekt, være realiserbart og så generaliserbart, og at det kan inspirere til klimatilpasning andre steder. Projektet er godt, bl.a. fordi der er mange løsninger i spil, såsom nedsivning, fordampning og opmagasinering. STADSARKITEKT TINA SAABY OM KONKURRENCEN OG VINDEREN: Denne konkurrence har været en katalysator for at grundejerforeninger med private fællesveje kan tænke nyt om deres vejarealer. Det er både i byens og grundejernes interesse, at byen bliver bedre til at håndtere regnvand, samtidig med at der skabes nye muligheder for ophold, aktiviteter og fællesskaber i byens kvarterer. Vinderprojektet er et godt eksempel på hvordan man lokalt kan gribe udfordringen med regnvand kreativt an, så vandet giver noget smukt og godt tilbage til borgerne. Og det er et projekt, der kan styrke det lokale områdes identitet og inspirere til at engagere det lokale fællesskab i omdannelsesprocessen. MÅLLØS OG GLAD Grundejerforeningen Fredens Bo blev både overrasket og glad, da den fik besked om, at den havde vundet konkurrencen. Dorthe Pedersen fra foreningen fortæller: Jeg er stadig helt målløs over, at vi har vundet. Men det bliver spændende at arbejde videre med det konkrete projekt og de tekniske udredelser, nu hvor vi har mulighed for at få den nødvendige rådgivning. Nu vil det lokale miljøkontor, Miljøpunkt Amager, gå ind og give foreningen støtte til at komme videre med projektet. Vi er spændte på, hvilke løsninger Fredens Bo finder frem til og vi vil gå i dialog med HOFOR om at undersøge hvorvidt projektet kan blive et af de medfinansieringsprojekter, som skal være med til at klimatilpasse København. For at udbrede kendskabet til de løsninger der kan holde styr på regnvandet, tilbyder vi også gratis oplæg til andre grundejerforeninger der er interesserede i at vide mere om private og fælles klimatilpasningsløsninger fortæller projektleder Lise Arre fra Miljøpunkt Amager. Kom til gratis foredrag i Kvarterhuset d. 27. oktober og hør civilingeniør Kåre Press-Kristensen fortælle om klimatilpasning i boligforeninger. Få råd om, hvordan du kan komme i gang med at få styr på regnvandet i din boligforening og hvilken økonomisk støtte der kan følge med. AF MILJØPUNKT AMAGER Når kraftig regn rammer Danmark, og vandet skyller ind over landet, rammes alle. De fleste har efterhånden oplevet den kedelige konsekvens: vand i kælderen. Vandet strømmer ind udefra. Måske kommer der kloakvand op af afløbene. Borgere på Amager er særligt belastet, da grundvandet står højt på øen. Byens indretning gør, at regnvandet ofte ikke kan nedsive af sig selv, da de mange hårde overflader driver vandet i kloakken. Det skaber et pres på kloakken, som derfor kan flyde over. Det kan være en god idé Der er mange boligforeninger, som har mulighed for at få styr på regnvandet på egen grund at aflaste kloakken ved at nedsive eller opsamle regnvandet lokalt. Et af vores fokusområder er mulighederne for at klimatilpasse i boligforeninger. Der er mange boligforeninger, som har mulighed for at få styr på regnvandet på egen grund - og i nogle tilfælde uden at det skal koste dem en øre fortæller projekttleder Lise Nygaard Arre fra Miljøpunkt Amager. Den 27. oktober kl inviterer Miljøpunkt Amager til gratis foredrag i Træterasse over opsamlingsbassin i Jyllandshuse. Hør om løsninger og finansiering af klimatilpasning i boligforeninger når Miljøpunkt Amager inviterer til foredrag i Kvarterhuset d. 27. oktober. Kvarterhuset med chefkonsulent Kåre Press-Kristensen fra PKP Regnvandsteknik. Kåre Press-Kristensen har netop gennemført et regnvandsprojekt i den almennyttige SAB-afdelingen Jyllandshuse i Vanløse. Her er halvdelen af regnvandet der falder på bebyggelsens tage blevet koblet fra kloakken og bliver i stedet nedsivet til grundvandet. Derved bidrager Jyllandshuse til at sikre bydelen mod oversvømmelser ved næste skybrud. Projektet er blevet gennemført helt uden omkostninger og gener for beboerne. En del af asfaltarealerne i Jyllandshuse er blevet omlagt til grønne områder og regnvandet nedsives i plænen og i et bassin overdækket med terrasse. Projektet er Halvdelen af regnvandet der falder på bebyggelsens tage er blevet koblet fra kloakken og bliver i stedet nedsive til grundvandet skybrudstestet og nedsiver vandet hurtigere end det var ventet. Vi i Miljøpunkt Amager er interesseret i at tale med boligforeninger, som kunne være interesseret i at deltage i et lignende projekt på Amager. Deltag i foredraget eller kontakt os på post@ miljopunktamager.dk. Pop-up park på Prags Plads Der var liv og grønne dage da Prags Boulevard ved Amagerbrogade blev forvandlet til en park fra den 11. til 18. september. Prags Plads blev omdannet til en midlertidig park, da Miljøpunkt Amager og en række lokale samarbejdspartnere byggede højbede og plantereoler, holdt loppemarked og mange andre sjove og grønne aktiviteter. AF MILJØPUNKT AMAGER Miljøpunkt Amager skød Park in a Week i gang med højt humør, gratis kaffe og cykelpitstop. Mange af de forbipasserende på Amagerbrogade tog sig et hvil til en gratis kop kaffe, en sludder om klima og miljø imens deres cykler blev serviceret. Der var god stemning og de besøgende var begejstrede for det grønne arrangement, mega godt initiativ, flere grønne arealer og pop-up steder blev der bl.a. udtalt af en besøgende. En gruppe studerende fra Washington University slog også turen forbi hvor de fik fornøjelsen af et oplæg omkring Miljøpunktets opgaver, klimatilpasningsudstillingen Cypelpitstop på Prags Plads med morgenkaffe og cykeltjek. Fra den 11. til 18. september var pladsen fyldt med liv og grønne aktiviteter. Foto: Miljøpunkt Amager

7 AMA RØSTEN NR. 87 KLIMA OG MILJØ 7 Kompostbudene Fra affald til grønne gårdhaver Et tilbud om hjælp til affaldssortering og kompostering er på vej til boligforeningerne på Amager. Det er Miljøpunkt Amager og Stine Hansen fra ActionTank der har taget initiativ til en social økonomisk virksomhed, der skal hjælpe lokale boligforeninger med at reducere deres affald og omdanne det organiske affald til kompost. Kompost der efterfølgende kan anvendes til at lave haver og beplantning i baggårdene. AF CLAUS KNUDSEN, MILJØPUNKT AMAGER Initiativet der hedder Kompostbudene er en serviceordning, der tilbydes boligforeningerne på Amager. Kompostbudene ansætter socialt udsatte borgere, der gennem uddannelse og opkvalificering, bliver uddannet til at vejlede i korrekt affaldssortering og håndtering af kompost i boligforeningerne. Boligforeningerne betaler et årligt servicegebyr, som afhænger af antallet af husstande HVORDAN FUNGERER KOMPOSTBUDENE? Et par gange om måneden besøger Kompostbudene de deltagende boligforeninger og tilser at sortering og kompostering af det organiske affald foregår korrekt. I tilfælde af fejlsorteringer eller problemer med komposteringen, sørger Kompostbudene for at rette op på problemerne. Det er tanken af Kompostbudene ikke bare hjælper med at få styr på sortering og kompostering, men at der gennem vejledning i affaldssortering kommer bedre styr på sorteringen affaldet i alle de forskellige fraktioner det er muligt at sortere vores affald i. Boligforeningerne betaler et årligt servicegebyr, som afhænger af antallet af husstande. Eventuelt overskud i Kompostbudene geninvesteres i virksomheden og bruges til uddannelse og ansættelse af flere Kompostbude. HVORFOR KOMPOSTERING? Det er ganske gode grunde til at vi skal bruge tid og kræfter på at sortere og kompostere vores affald. I Danmark brænder vi størstedelen af vores affald. Det betyder at værdifulde ressourcer går op i røg. Det gælder både plast, metal og glas. Men også det komposterbare organiske affald (så som kartoffelskræller, æbleskrog, blomster, kaffegrums etc.) har stor værdi. Det organiske affald indeholder næringsstoffer som går til grunde under afbrænding. Derfor bør organiske affald komposteres og anvendes til jordforbedring lokalt. Det er også meget billigere end at betale for at få afhentet affaldet og efterfølgende betale for indkøb af vækstmuld til potteplanter, blomsterbede og køkkenhaver. DER ER PENGE AT SPARE Affaldssortering og kompostering er ikke bare godt for miljøet. Korrekt affaldssortering og reduktion af den samlede affaldsmængde kan gøre det muligt at spare mange penge på dagrenovationen i boligforeningerne. Vejledende beregninger viser at en boligforening på 20 husstande kan spare op til kr. om året ved at blive bedre til sortere og kompostere det organiske affald. HVORDAN KOMMER DIN BOLIGFORENING I GANG? Hvis du eller din boligforening gerne vil i gang og vide mere, så afholder vi løbende fælles informationsmøder, hvor man kan blive klogere på, hvordan Kompostbudene kan hjælpe boligforeningerne med at bedre til at affaldssortere og kompostere. Her vil vi også hjælpe med inspiration til, hvordan naboer og boligforeningsbestyrelser kan motiveres til at lave en aftale med Kompostbudene. Er du/i interesseret i at Kompostbudene bliver en del af jeres boligforening, så kontakt Kompostbudene hos Miljøpunkt Amager på tlf: eller mail: info@kompostbudene.dk Se mere på Hvordan ser et grønt København ud? AF LEA PRÆSTBO NIELSEN Onsdag den 12. august delte Amager Øst Lokaludvalg og Miljøpunkt Amager 150 is ud for gode ideer til, hvordan man gør byen grønnere. Arrangementet blev holdt i forbindelse med Københavns Kommunes nye strategi for bynatur, som lokaludvalget og miljøpunktet ønskede Amagerkanernes syn på. Arrangementet foregik ved plasticgræsset på Lergravsvej for at skabe debat om nye måder at skabe grønne byrum. Er plasticgræsset f.eks. en mulig måde at gøre byen grønnere på? Herudover gik debatten på, hvordan vi får flere grønne byrum, og hvordan lokale borgere kan inddrages mere aktivt. De mange borgere, der kom forbi til en is og en snak, foreslog bl.a. flere træer og flere grønne tage generelt i byen. Specifikt for Amager var der forslag om en fælles gadehave på Bremens Plads, flere nyttehaver på Amager Strand og at børnene skulle tilgodeses med naturlegepladser, klatreplanter på Prismen og mulighed for at dyrke grøntsager på skolerne. Strategien for bynatur forventes at blive endeligt godkendt inden slutningen af året. Foto: Miljøpunkt Amager Kom med i Amager Frugtlaug FAKTA: Projektet var finansieret af bl.a. Sharing Copenhagen og arrangeres primært i samarbejde med TagTomat, Amagerbro Helhedsplan, Kvarterhuset Amagerbro og lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest samt Prags Grill & Steakhouse. Regn i Byen, og en snak om Amagers grønne fremtid og klimatilpasning i boligforeninger. INSPIRATIONEN KOM FRA PARK(ING) DAY Inspireret af den årlige globale Park(ing) Day, ønskede Miljøpunkt Amager at skabe opmærksomhed på grønne byrum og inspirere lokale borgere og erhvervsdrivende til at deltage i initiativer, så ubenyttede pladser og parkeringspladser i en kort periode får en ny funktion, samt at skabe dialog om grønne byrum, klimatilpasning og brugen af byens offentlige rum. Park(ing) Day, som i år blev afholdt d. 18. september, er en international tilbagevendende begivenhed, der startede i 2005 i San Francisco, og siden har vokset sig rigtig stor. Formålet med eventen er at skabe opmærksom på det fælles offentlige rum og vise, hvor let det er at omdanne en parkeringsplads til en grøn oase. I 2011 deltog 162 byer, 35 lande og 6 kontinenter. DEN GRØNNE BOULEVARD Prags Boulevard blev opført i 2006 under Holmbladsgade-kvarterløftet på baggrund af et ønske fra beboerne om et park- og aktivitetsområde. Fra 11. til 18. september blev der sat fokus på, hvordan Prags Plads kan se ud, hvis der tilføres mere grønt og flere aktiviteter. Vi ville gerne høre borgernes ønsker til hvordan byens rum kan bruges og samtidig var festivalens formål at inspirere til, hvordan ubenyttede områder kan få nye funktioner. Festivalen er også et godt eksempel på hvordan der kan opstå partnerskaber mellem lokale erhverv, miljøorganisationer og kulturinstitutioner, siger Hodan Osman projektleder i Miljøpunkt Amager. AF CLAUS KNUDSEN, MILJØPUNKT AMAGER Lørdag den 12. september blev der under Lørdag på Musiktorvet ved Amager Bio uddelt smagprøver på frugten fra Amagers villahaver. Med et lille mosteri og en masse lækre æbler inviterede Amager Frugtlaug til frugtsamarbejde på Amager. Villahaverne på Amager bugner af æbler og andre frugter. Og mængden er så stor, at ikke alle æbler bliver brugt. En masse dejlig frugt går derfor til spilde. Samtidig er der en masse borgere på Amager som mangler haver og adgang til frugttræer. Miljøpunkt Amager og Lokaludvalgene på Amager har derfor taget initiativ til stiftelse af netværket Amager Frugtlaug. Formålet med frugtlauget er at lade villaejere med (for) mange frugttræer, mødes med folk der gerne vil have adgang frugttræer. Har du lyst til at dele din have og få hjælp til at plukke og samle frugt fra dine frugttræer, eller bor du i lejlighed og har du lyst til at hjælpe haveejere med at plukke og samle deres frugt? Så skal du tilmelde dig Amager Frugtlaug. Se mere om Amager Frugtlaug på Facebook.

8 8 KLIMA OG MILJØ NR. 87 AMA RØSTEN Høstfest på Den Grønne Friskole Som en naturlig del af Naturens dag har Den Grønne Friskole af holdt høstfest for elever, forældre og ander interesserede. Det blev en dejlig dag med boder, mad og drikke og sange sunget af skolens elever. AF PHIE AMBO Søndag d 13. september var det Naturens Dag over hele landet og Den Grønne Friskole var også med. Der blev bygget insekthoteller af børn og voksne, som kan sættes op der, hvor man bor til gavn for de vigtige insekter. Der var også mulighed for at lave pandekager over bål eller smage de mange vegetariske supper, som skolens forældre havde lavet. Kvickly på Strandlodsvej var til stede med spiselige økologiske georginer, saft og æbler fra Ventegodtgård, som også til hverdag leverer til Kvickly. Kvickly havde desuden sponsoreret både saft og kaffe i dagens anledning. Og så var det landligt besøg fra Seerupgaard, der er et gartneri, der er i gang med at omlægge til Økologi. Gården ligger i Dragør og er leveringsdygtig i alle årstidens grøntsager samt honning og friskolen har indledt et grønt samarbejde med Marc og Neel, der er parret bag Seerupgaard. Hvis borgerne på Østamager har set en flok børn klatre rundt i bydelens frugtræer her i starten af september, så er det fordi Den Grønne Friskole har været ude og sanke frugt i lokale haver. Børnene har produceret deres egen marmelade, frugtchips og pickles, som var til salg i gården. Der blev sunget høstsange akkompagneret af tuba, saxofon, cello, violin og harmonika - altsammen spillet af skolens forældre. Midt i alt virakken lavede de største børn en lille yoga-opvisning og demonstrerede, at det er muligt at finde indre ro, selvom verden omkring en er i fuld sving! Danmark er blevet ramt af den smerte, som de mange flygtninge fra Syrien er gået igennem og lysten er stor til at hjælpe blandt borgerne. Børnene på Den Grønne Friskole besluttede at donere alt, hvad de tjente i boderne til Red Barnet, så de også kan være med til at hjælpe i denne frygtelige situation. Skolen var desuden vært for en auktion, der samlede ind til flygtningehjælp fredag d. 18 september, som var arrangeret af Testrup Højskoles elevforening. Vil du vide mere om Den Grønne Friskole kan du kontakte os på: dengroennefriskole.dk

9 AMA RØSTEN NR. 87 KLIMA, MILJØ OG BØRN 9 Sådan kommer vi af med vores æbler En arbejdsgruppe nedsat af Amager Øst lokaludvalg arbejder i øjeblikket med at udvikle et socialøkonomisk projekt, til gavn for borgere på kanten af arbejdsmarkedet og for beboerne omkring Greisvej, et område i Amager Øst der længe har været udenfor fokus i byudviklingen. AF EVA DAMGAARD, RASMUS STEENBERGER OG OLE PEDERSEN Siden Greisvej for år siden blev omdannet fra åben drængrav til den nuværende græsflade har mange af områdets beboere ønsket at der sker noget mere. Der er gennem årene plantet lidt træer og skabt en legeplads, og Lokaludvalget har barslet med tanken om en æbleplantage og en cykellegebane - men hidtil der er ikke sket så meget. Nu barsler lokaludvalgets arbejdsgruppe imidlertid med et socialøkonomisk æblemosteri med tilhørende æbleplantage og forsamlingslokaler. Her skal områdets beboere kunne få presset deres egne æbler til most, mødes og holde arrangementer, når pladsen er for trang derhjemme, og det er desuden tanken, at der kan opsættes bistader og være muligheder for efterfølgende at få honningen slynget og fyldt på glas. Samtidig sørger virksomheden for at holde Greisvej fri for nedfaldne æbler, så der ikke kommer gener fra hvepse og rådne frugter. WORKSHOPS FOR ALLE INTERESSEREDE Alle borgere i området inviteres til møder og workshops om projektet, og inviteres herefter til at indgå i arbejdsgrupper, der bl.a. skal planlægge hvilke træer der skal plantes. Som oplæg til workshoppen har arbejdsgruppen, i samarbejde med HOW planning + landscape, fået tegnet et projekt, der bliver trykt i en pjece. Denne pjece skal senere danne grundlag for ansøgninger i forskellige fonde samt gøre Københavns kommune interesseret i projektet. Vi har tænkt os at projektet udformes bæredygtigt, med regnvandsopsamlings (LAR) projekt, i overensstemmelse med Københavns kommunes skybrudsstrategi. SAMARBEJDE MED KOFOEDS SKOLE Det socialøkonomiske virksomhed ønsker vi udviklet i samarbejde med Kofoeds Skole, som har stor erfaring i at skabe de rigtige rammer for personer på kanten af det normale samfund. Huset skal, ud over forsamlingslokaler, også kunne rumme diverse materialer/redskaber og der kan tilknyttes en miljøstation for haveaffald, som vil kunne bruges af de omkringliggende villaer. Huset tænkes også at kunne rumme en butik/cafe som kan forhandle lokalt fremstillede varer og blive drevet af frivillige. Det er foreslået at placere huset nær krydset Sumatravej/Greisvej (se illustration), dvs. på det brede stykke af Greisvej. Forslaget er blevet vendt grundejerforeningerne omkring Sumatravej, som udtrykte stor begejstring, fortæller tovholder Eva Damgaard. Projektet er desuden koordineret med Københavns Kommunes eksisterende planer om klimasikring, så der også vil være plads til de planlagte regnvandsbassiner på Greisvej, når kommunen finder finansiering til dem. Der er samtidig også mulighed for at andre dele af Greisvej (tættere på Amagerbrogade) kan bruges til andre formål. TAG BØRNENE MED Den første workshop finder sted på Greisvej ved Backersvej torsdag den 1. oktober 2015 kl Vi vil sende invitationer ud til grundejerforeninger, beboerforeninger i etageejendommen samt institutionerne. Alle er velkomne og tag endelig børnene med, så vi kan høre om deres behov. Arkitekterne, som har tegnet projektet vil fortælle om de forskellige dele af projektet, beplantning, grøftekanter, cykelstier og gangstier, den tænkte placering af forsamlingshuset o.s.v. Kokken Benjamin fra Rub og Stub præsenterer retter og tærter lavet af og med æbler. Borgerne tilbydes at komme med deres æbler, som kan blive presset til most. Det er Lokaludvalget for Amager Øst sammen med Miljøpunkt Amager som står for workshoppen, og vi vil efterfølgende samle op, og drive den videre udvikling af projektet. Der er stort set ingen grænser for, hvilke ideer der er plads til, og vi håber at rigtig mange vil deltage. Vi glæder os til at høre om mere om jeres tanker og ideer.

10 10 NYHEDER NR. 87 AMA RØSTEN Senior IT Stuen i gave humør AF OLE PEDERSEN Baseret på vores erfaring med, at mange ældre har problemer med at komme på , Facebook, Skype og få hjælp via fjernbetjening. har vi sammensat en gratis IT hjælpe pakke, som tilpasses den enkelte ældre - alt efter behov og interesse, så vedkommende kan få hele pakken eller enkeltdele deraf, helt gratis, ved blot at møde frem i Foreningshuset, Sundholmsvej 8 om formiddagen fra kl på torsdage, siger John Knudsen, leder af IT stuen. Man skal blot medbringe sin computer, så klarer vi resten. NYE OPLEVELSER OG MULIGHEDER Pakken giver den ældre muligheder for at kommunikere med familie, venner og bekendte, enten via med mulighed for at udveksle billeder, gratis internet telefoni Skype, hvor man både kan se og høre hinanden eller det sociale medie Facebook, hvor man kan dele dagens oplevelser med andre, og via fjernbetjening at kunne få hjælp af en man kender uden at skulle udenfor en dør, Den ældre kan derigennem få nye oplevelser og få mulighed for at følge med i, hvad der rører sig omkring en, uden at behøve at komme udenfor i alt slags vejr, men blot sidde i egen stue med sin computer, som vindue ud til alle ens kontakter.. Man bliver heller ikke holdt udenfor de dage, hvor helbredet eller mobiliteten ikke er alt for god. Hvis vennerne på de mødesteder, man ofte kommer i, også kan kommunikere på samme måde, så er man stadigt en del af fællesskabet. Hvad der er vigtigt for alle, uanset alder, slutter John Knudsen. Ønsker du flere informationer, kan Senior IT Stuen kontaktes pr. telefon Senior IT stuen holder til i Foreningshuset - Sundholmsvej København S com/senioritstuenitcafe Nye tider i Aktivcenter Sløjfen AF BIRTHE KOFOED - DELTIDSLEDER I AKTIVCENTER SLØJFEN OG AMAGER SENIORKLUB Aktivcenter Sløjfen er også et sted for seniorer, der fortsat føler sig unge. Derfor er det i Sløjfen besluttet, at på torsdage i efteråret 2015 åbnes dørene for sen-eftermiddagsarrangementer med let spisning, fulgt af henholdsvis foredrag og danseklub. På den måde er det håbet, at flere forskellige mennesker, i alle aldre og fra nærområdet vil få øjnene op for de muligheder, der er i fællesskabet omkring den gode og billige mad, de gode lokaler og den gode stemning. Først i september var det f.eks. en stor succes med kold tomatsuppe, hjemmebagt brød og en fantastisk oplagt Jytte Hilden. Så nu fortsætter tiltagene i oktober, november og december. HUSK at de frivillige arrangører af hensyn til mængden af mad gerne vil have tilmelding. Torsdag den kl Let spisning + Foredrag af Jonas Norgaard: Det fælles bedste. Hvordan sikrer vi, at de bedste værdier i det danske samfund bevares og udvikles? Pris 40 kr. Torsdag den kl Danseaften med spisning se ovenstående 120 kr. Torsdag den kl Let spisning + Foredrag af entertainer Arne Lundemann: Et langt liv med gode historier. Pris 40 kr. Torsdag den kl Danseaften med spisning se ovenstående 120 kr. Torsdag den kl Let spisning + Foredrag af tidligere politiinspektør Per Larsen: Mit gode liv i med- og modvind. Pris 40 kr. ALLE er velkomne. Aktivcenter Sløjfen, Øresundsvej 69, 2300 S. Tilmeld på tlf Berigtigelse: I Ama røsten nr. 86 bragte vi som illustration til a r t i k l e n : Politisk opbakning til forbedringer af Strandparkens brugerråd, følgende billede taget af Adrian Saly, hvor vi glemte at oplyse hvem billedet tilhører. Vi beklager fejltagelsen. Senioridræt med sved, sjov og socialt samvær Når senioridræt-holdet i Amager SK hver mandag mødes, så handler det ud over at holde kroppen i gang også om et par timer med hyggeligt samvær, og deltagerne er blevet så gode venner, at de nu også rejser sammen. AF HELLE ERIKSEN Kan vi få en vandpause? Det har I da lige haft. Der er ingen nåde hos underviser Birthe Andersen. Der er træning, og de ældre skal arbejde. 12 er mødt op denne mandag, men selv om benene skal styrkes, armene svinges, og ryggen strækkes, så er senioridræt i Amager SK meget mere end sved på panden. Det giver mig meget at komme her. Vi går i ældreklub sammen, og vi har flere gange været ude at rejse sammen i blandt andet Berlin, Prag, Hamborg og Flensborg. Det er rigtigt hyggeligt, siger Ejvind Hansen, der fylder 70 næste år. KROPPEN BLIVER ARBEJDET IGENNEM Flere på holdet har skavanker, men det afholder dem ikke fra at troppe op og gøre deres bedste. Har man brug for et hvil, kan man altid sætte sig ud på bænken i Sundbyøsterhallen, som danner rammen om træningen, og selv om Birthe Andersen ikke tillod en vandpause før, er deltagerne glade for hendes undervisning. Susanne Jakobsen leder slagets gang. Hun arbejder vores kroppe godt igennem og holder øje med, om vi gør det rigtigt, så vi ikke får flere skavanker Jeg synes, hun er fantastisk. Træningen er god, og der er god musik til. Hun arbejder vores kroppe godt igennem og holder øje med, om vi gør det rigtigt, så vi ikke får flere skavanker. Det kan jeg godt lide. Og så presser hun jo os, så vi får noget ud af det, siger 65-årige Susanne Jakobsen. FRUGT OG VAND BAGEFTER Dagens træning er slut efter en time. Der er kommet sved på panden, og nu skal de alle sammen ind i hallens cafeteria og hygge med frugt og vand. Foto: Helle Eriksen Der er stadig ledige pladser på det andet senioridræthold, der startede op 14. september. Træningen foregår i salen i den nye Sundbyøsterhal, Amagerbrogade 189 (oven på den nye Rema 1000) hver mandag fra klokken Det koster 75 kroner om måneden at være med. Ønsker dy yderligere oplysninger kan du kontakte Helle Eriksen på tlf Sundhedstjek i Amagercentret Romaskine, motionscykel, tanita vægt og kulilte- og blodtryksmålere og en masse informationsmateriale var stillet op på det travle torv i Amagercentret. Fem medarbejdere fra Forebyggelsescenter Amager stod klar til at sundhedstjekke de forbipasserende. AF: HIKMAT HUSSEIN Initiativet er en del af projektet Sundhedstjek for mænd, som er en del af en lang række sundhedsaktiviteter landet over i forbindelse med Men s Health Week. Borgerne viste i høj grad interesse for de forskellige tiltag som forebyggelsescenteret har at tilbyde, og mange fik også et hurtigt sundhedstjek. Sundheden svingede en del hos dem der blev checket, nogle havde for højt blodtryk og andre havde et normalt BMI tal. Deltagerne havde også mulighed for at konkurrere mod hinanden på romaskinen. En konkurrence som Orook Hussein på 17 år deltog i. Jeg synes det var en god ide at lave en lille ro-konkurrence hvor man havde mulighed for at vinde, selvom man ikke var den hurtigste på 500 meter. Der blev nemlig trukket lod om en masse sunde gaver til kroppen, og så var jeg også glad for at få lidt motion på dagen, siger Orook Hussein på 17 år som går på Tårnby Ungdomsskole. Forebyggelsescenter Amager tilbyder alle Amagerikanere over 18 år motionsvejledning, kostundervisning, rygestopkurser og meget andet. Alle centerets tilbud er gratis og alle er velkomne uanset køn og baggrund. Forebyggelsescenter Amager kan kontakte på telefon eller på mail: fc-amager@suf.kk.dk

11 AMA RØSTEN NR. 87 NYHEDER 11 Workshop-borgermøderne er i fuld sving Til det andet workshop-borgermøde om udviklingen af området Ved Amagerbanen Syd blev der vist stor interesse for at skabe et attraktivt byområde for alle AF FELIX THRAMS Tæt på 60 personer lagde den 1. september vejen forbi det andet workshop-borgermøde der blev afholdt som led i at udvikle området omkring Ved Amagerbanen Syd. Bag det velbesøgte møde stod grundejerne i samarbejde med Amager Øst lokaludvalg og Københavns Kommune. Det første workshop-borgermøde blev afholdt før sommerferien og de mange input fra dette møde om hvilke værdier og kvaliteter der skal styre områdets udvikling var grundlaget for debatten. Programmet omfattede et indlæg ved Københavns Kommune og Tegnestuen Vandkunsten. Herefter delte deltagerne sig i fem mindre cafémøder for hver især at koncentrere sig om særlige temaer, men fælles for dem alle var, at de tog afsæt i, hvilke faciliteter der skal tilføres området og debatten om, hvordan det gode liv kan udvikle sig i området. MANGE ANBEFALINGER PÅ BORDET Anbefalingerne til det videre arbejde kan groft sagt sammenfattes under overskrifterne: Boligmiljø, trafik og service. Der var flere temaer der blev grundigt drøftet af borgermødets deltagere, og på den baggrund noteret over 30 idéer og anbefalinger, der nu vurderes i forbindelse med det videre arbejde. Flere af deltagerne i borgermødet lagde under mødet vægt på, at de ønsker en variation i højden af nye bygninger i området, og at facader udformes så man undgår, at området fremtræder sterilt og monotomt. Mød Anne Laxholm og Frederiksberg Amatørdanser Forening En af anbefalingerne fra det første borgermøde om at sigtelinjer fra bebyggelsen Strandlodsvej respekteres blev gentaget, ligesom deltagerne drøftede forbindelsen fra Strandlodsvej til vandet. Debatten tog her udgangspunkt i et ønske om at sikre forbindelse og åbenhed mod arealerne og kystlinjen øst for Amager Strandvej. De grønne kvaliteter stod også højt på deltagernes dagsorden. Det viste sig bl.a. i ønsket om et grønt og bæredygtigt område. TRAFIKPLANLÆGNING ER VIGTIG Som i alle bydele i Købehavn stod trafikken centralt i debatten på mødet. Deltagerne ønskede ikke at området udvikler sig til en helt bilfri og ren cykelbydel, men de lagde dog vægt på at sikre en lav biltæthed ikke mindst under henvisning til mulighederne for at benytte den kollektive trafik samt den kommende supercykelsti. Nogle deltagere talte især børnefamiliernes sag: Hos dem er det ofte svært at få hverdagen til at hænge sammen uden bil. Til gengæld var der stor tilslutning til at der inde i området bør sikres meget gode og trygge forhold for leg, ophold og Hvornår og hvor? Torsdag d. 8. oktober fra til Sundbyøsterhal II på Amagerbrogade/Parmagade 8. Brunch og kaffe med kage? Deltag hele dagen. Pris: kr. 50,- Musik Allan Steen spiller hele dagen Kørsel? En at følges med? Telefon- og Turtjenesten i Røde Kors sørger for eventuel kørsel, hvis du har et behov for transport. Sløjfen tager imod bestilling på nødvendig kørsel på telefon Alle kan være med. Dans giver et kærligt skub til din livskvalitet og sundhed kom og prøv! Først til mølle fra 22. september! Tilmelding/betaling på hverdage mellem kl og ét af disse steder: Aktivcenter Sløjfen, Øresundsvej 69 Bomi-Parken Aktivitetstilbud, Gyldenrisvej 4 Aktivitetscenter Hørgården, Brydes Allé 32 Aktivitetscenter Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65 Daghøjskolen, Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 63 Amager Seniorklub, Radisevej 2 Højdevang Sogns Aktivitets- og demenscenter, Sundbyvestervej 97 de bløde trafikanter, at trafikstøj holdes på et minimum og siges nej tak til gennemkørende biltrafik i området. Et forslag til at sikre at bilerne ikke dominerer området var at etablere parkeringskældre for på den måde at få bilerne væk fra gaderne. KREATIVITETEN VAR STOR Lokale udfoldelsesmuligheder var et andet tema der blev grundigt gennemdrøftet, og ideerne til hvad området bør rumme var mange. Ud over vigtige serviceopgaver som skole og børnehave var der bl.a. idéen om en torvehal og et frirum i stil med Kødbyen på Vesterbro, hvor borgere og erhverv trives side om side med fritidstilbud. København er generelt set bagud med sportsfaciliteter i forhold til de andre større byer, og også deltagerne på borgermødet lagde vægt på bedre muligheder for at dyrke sport, ligesom flere af deltagerne også havde tankerne på de større børn: Her var en byggelegeplads en af idéerne. Det tredje og sidste workshop-borgermøde vil handle om et mere detaljeret forslag til områdets udformning og bebyggelse. En ting er sikkert: Workshop-borgermøderne får mange og spændende idéer og relevante anbefalinger på bordet. BORGERMØDE Tirsdag den 29. september, kl på Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, i pigernes gymnastiksal. Forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 490 Sundbyøster Skole er i høring fra den 4. september til den 30. oktober Tillægget muliggør en anvendelsesændring, så der kan opføres et byggeri med flere boliger, end der er muliggjort i den nuværende lokalplan. I den forbindelse afholder Københavns Kommune i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg et borgermøde, hvor tillæggets indhold præsenteres og drøftes. Amager Øst Lokaludvalg afholdt i samarbejde med Københavns Kommune to workshops i vinteren 2015, hvor projektet på det tidspunkt også omhandlede Sundbyøster Plads. Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune besluttede i maj 2015, at det nye projekt ikke skulle involvere Sundbyøster Plads. Tillægget omhandler derfor udelukkende ejendommen Amagerbrogade Såfremt Sundbyøster Plads skal renoveres i nær fremtid vil kommunen tage udgangspunkt i idéerne fra workshoppene.

12 12 KULTUR NR. 87 AMA RØSTEN Gang i Amager Jazzklub Hvorfor tage over broen efter litteraturoplevelser Vi er lidt stolte i Amager Jazzklub over at kunne præsentere TJ JOHNSON BAND Så starter Amager Jazzklub igen op på Loftet, Øresundsvej 4 efter en forrygende eftermiddag med Henning Munk&Plumperne i Restaurant Sundby Sejl den 5. september. Vi fortsætter den 2. oktober med med TJ Johnson Band (England) TJ er anset for at være en af Storbritaniens fineste jazz og blues sangere, en dygtig pianist, trommeslager og respekteret orkesterleder. En sand ambassadør for sjælen, og synger sange om håb, tabt kærlighed m.m. Bakket op af hans gruppe af top britiske musikere (4 mand) spiller han en blanding af musik der overskridergrænserne for jazz,blues,soul,country og gospel, og er påvirket af folk som Ray Charles, Louis Armstrong, Dr. John,Johnny Cash,BB King,Nina Simone og mange flere. Hans karakteristiske stemme og personlighed bringer både bandet og publikum sammen i en intim atmosfære. Mad/pladsbestilling : kontakt@amagerjazzklub. dk eller tlf Pris mad : medlemmer 50 ikke medlem Først til mølle princippet Dørerne åbnes : Spisning Musik Derefter fortsætter vi efteråret med et svensk band, Papa Piders jazzband den 6.november, som spiller trad. Jazz a la.chris Barber. Og så tilbage til Danmark den 4. december med Bay Jensens Mainstream Band, som ikke har spillet i klubben før. På denne måde håber vi alle jazz-diggers bliver tilgodeset. AF PERNILLE SCHALDEMOSE Lad os få flere litteraturoplevelser her på Amager! Det er hovedformålet med den nystiftede forening Amar Litt. Men hvorfor ikke også krydre forfatterarrangementer med anden kultur som musik, banko og dans? Og frem for alt, hvorfor ikke lade det foregå på interessante steder på Amager. Meningen er, at der i dette møde opstår en helt ny, unik oplevelse, der giver alle parter merværdi. Som tænkt så gjort. Nu inviterer foreningen til fem anderledes litteraturarrangementer i de kommende måneder: POESIBANKO 1. OKTOBER KL I ØENS SPISEHUS Poesibanko er en krydsning mellem oplæsning og banko. Det er et litterært spil, der fører bankohallernes halve pund kaffe og Gamle Ole ind på den litterære scene. Tallene på bankopladen er skiftet ud med ord fra tekster oplæst af de tre forfattere Peter-Clement Woetmann, Vagn Remme og Sternberg. Publikum krydser ordene på deres plade af, når de hører dem, og råber op, når de har banko. Og som i et hvert andet bankospil er der præmier ved én række, to rækker og hele pladen fuld. Der er mulighed for spisning før banko på det nye gode spisested i cafeen øens spisehus i Prismen, idrætshallen Holmbladsgade 71 Tilmelding arrangement: pescha@kff.kk.dk Spisning: Kok Yngve Fobian på telefon LITTERÆR MATINÉ MED SUZANNE BRØGGER & BUTCH LACY lørdag den 24. oktober kl i Kvarterhuset Jemtelandsgade 3 En dejlig matiné med en digter og en musiker der skaber et nyt rum af ord og toner i gensidig inspiration. Denne unikke oplevelse er skabt i samarbejde med Kvarterhuset, på hvis hjemmeside man tilmelder sig. kvarterhuset.kk.dk DANS OG LITTERATUR FORESTILLING PÅ SANKT ELISABETHS HOSPITAL Forestillingen er produceret til lejligheden i samarbejde mellem Danse Amager, forfatteren Stephanie Gaarde Caruana og Amar Litt. Ny litteratur møder moderne dans i hospitalets nyrenoverede kirkerum. Så bliver det ikke meget bedre! Derfor præsenteres forestillingen tre gange i november måned. Fredag den 27/11. kl og lørdag den kl på Sankt Elisabeths Hospital, Hans Bogbinders Allé Se mere på facebook amar:litt og Dance Amager om billetsalg og tilmelding. Forestillingen vil vare ca. to timer inklusiv forfriskninger. Torsdag den 4. december, er der et arrangement med gammeldags julehistorier og andre julerier for hele familien på Bibliotekshuset Rodosvej 4 i støbeskeen. Der har allerede været afholdt et litteratur møder jazz-arrangement med forfatteren Pia Juul og musikere et dejligt og velbesøgt arrangement i den flotte sal i Kvarterhuset Jemtelandsgade. Foreningen amar:litt takker Amager vest og øst lokaludvalg for økonomiske støtte og samarbejdspartnere bl.a. Amagerbro kultur og Bibliotekshuset. Foreningen håber, at samarbejdet mellem kultursteder, læselystne entusiaster og spændende bygninger på Amager vil brede sig som sprudlende ringe i vandet i 2016 til glæde for og med borgerne på Amager. FAKTA: Foreningen Amar Litt er stiftet i foråret 2015 af en blandet medlemsskare. Enkeltpersoner, der er storforbrugere af læseklubber og alle former for litteraturarrangementer, som aktivt vil dele det med flere. Alle kan være med i foreningen som holder møder efter behov og alle kan være med i facebook gruppen amar:litt. Alle kan komme med ideer til litterære oplevelser eller få deres litteratur event på Amager omtalt på amar:litt facebook. Kontakt foreningen på mail: pescha@kff.kk.dk Ønskefeen kiggede forbi Gavlbilleder på Musiktorvet AF STINE HOFFMEYER I årenes løb har der været et hav af ønsker til Ønskebiblioteket med formuleringer som sofaer, flere siddepladser, ungdomshjørne, hyggelige læsesteder osv. Derfor valgte vi i foråret at nedlægge vores tidligere wii-område for at nyindrette arealet til at opfylde disse formål. Først og fremmest skulle storskærmen og wii en pilles ned, og da vi i mellemtiden havde mistet nøglen til den store hængelås, som forbandt wii en med væggen, måtte vi have låsesmeden en tur forbi. Så var der spartling, maling og bestilling af nye møbler hos firmaet Uniqa. I samme forbindelse valgte vi at forny vores småbørnsområde, hvilket også har været et stort ønske hos mange brugere i tidens løb. Hele processen endte med at tage lidt under et halvt år, idet vi stødte på forskellige problemer undervejs. Men i uge 35 kunne vi endelig erklære ungdomshjørnet for helt færdigt. Som det sidste led i processen får vi snart ombetrukket sofaen i småbørnsområdet, hvor vi desuden har fået nyt bord, stole og lidt ekstra sjovt pynt på væggen. Kig forbi og se alt det nye! AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG På torvedagen lørdag 15. august på Musiktorvet afholdt de to lokaludvalg på Amager en lille konkurrence for børn. Børnekulturhuset stod for et gavl-maleværksted, hvor børnene skulle male et billede til en husgavl, som forslag til, hvordan en gavl på Amagerbrogade kunne se ud. Arbejdsgruppen kunst på Amagerbrogade havde valgt temaet for at sætte fokus på en forskønnelse af gadens gavle. Mange børn og unge gav i dagens løb deres farvestrålende og kreative bud på en husgavl. Vi udloddede tre sæt male- og tegnegrej til Sofia, 8 år, Frida, 11 år og Liva, 4 år for deres inspirerende og forfriskende glade malerier.

13 AMA RØSTEN NR. 87 NYHEDER 13 Når London danner den trygge ramme om faglighed og fællesskab Den nye fællessauna på Helgoland står klar Vi har en tradition på Sønderbro skole. Vi rejser med vores elever, når de kommer op i udskolingen. Det kan være skiskole, teambuildingture, overlevelses ture eller sprogrejser. Alle, med det formål at styrke socialt samvær og fagligt standpunkt. AF JESPER WEST I slutningen af august, tog skolens to 9. klasser på studietur til London. Med udgangspunkt i den nært forestående afgangsprøve, ønskede vi at styrke elevernes kendskab til London, som engelsktalende og multikulturel metropol. Mandag i uge 35, tog vi afsted. En gruppe på 40 personer, fordelt på 37 elever og 3 lærere. Vi fløj ud Der var ingen, som ville hjem. Og det er vel det skønneste parameter for succes af CPH med kurs mod den spændende storby. De næste fem dage gik med daglig undervisning, hvor eleverne underviste hinanden i udvalgte temaer om London, udflugter, walks and talks og shopping of course. Der var meget at se, høre, læse og være sammen om. Som eleverne efterfølgende har sagt; Vi steg på flyet, som to klasser, vi steg af, som en. Der var INGEN, som ville Amager Børneteater Festival 2015 hjem. Og det er vel det skønneste parameter for succes. Det nye fællesskab er en oplagt chance for nyt fagligt samarbejde og arbejdsgrupper, på tværs af de to klasser. Selvom de fleste har kendt hinanden siden barndommen, så sker der jo mange forandringer med krop og tanke, når man når frem til teenageårene. Det var tydeligt at der var meget at tale om, når man kommer væk En fælles oplevelse i EFTERÅRSFERIEN 11. til og med 17. OKTOBER fra familie og hjemland. FILMEN OM TUREN FIK PREMIERE Onsdag d. 9 september var de to klasser værter for et arrangement for forældre og skolens ledelse. Hvilken fantastisk aften. Gennem 2 ½ time guidede de unge mennesker alle de inviterede rundt i Londons historie, bydele, infrastruktur, kultur og endte med at Amager Børneteater Festival 2015 AF VIBEKE SØS NIELSEN Syv kulturinstitutioner på Amager åbner dørene til en magisk efterårs-uge med spændende, humoristisk og tankevækkende teater for børn og deres voksne. Det er sjette gang siden 2010 at dette stærke lokale samarbejde sætter vores elskede bydel på det danske teaterlandkort. Vi fylder skolernes efterårsferie til bristepunktet med 28 teaterforestillinger fra 14 af landets professionelle børneteatre, samt - som noget helt nyt - et særligt udstillingsunivers under navnet Hukommelsespaladset. Der er noget for alle aldersgrupper, når de 1800 teaterbilletter bydes ud til mere end rimelige priser, ja, nogen gange endda gratis. De unge kulturpiloter fra Urbanplanen har nemlig igen have premiere på den film, der er produceret om turen. Det hele, akkompagneret af hjemmebagte scones efter engelsk opskrift. Rørende, dygtigt og smukt. Både forældre, elever og lærere havde nogle dejlige timer. Tak for en fantastisk tur med venskab og omsorg. Kære 9u/v I er så gode. Kærligst Allan, Jesper og Dorthe besøgt den årlige Aprilfestival og er kommet hjem med et par topanbefalinger til de lidt ældre børn. Efter åbningsforestillingen på søndag den 11. oktober, er der ugen igennem gratis teaterværksteder for de børn, der selv har lyst til at få erfaring med teatrets magi og virkemidler. Vi glæder os til at se jer! Bibliotekshuset, Børnekulturhus Ama r, Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset Amagerbro, Solvang Bibliotek, Ørestad Bibliotek, Teater ZeBU Billetter på www. kvarterhuset.dk AF OLE PEDERSEN Alt imens sommeren er gået, på godt og ondt, er der skudt en ny stor bygning op på Helgoland. Bygningen skal rumme den ny store fællessauna for medlemmerne af vinterforeningen Det Kolde Gys. Det er hensigten at saunaen skal stå klar til den nye sæson og der er store forventninger blandt medlemmerne til den nye sauna, som vil kunne rumme op til 50 personer. Saunaen har en fascinerende beliggenhed og udsigt. Den er tegnet af arkitektfirmaet H+ARKITEKTER og er blevet bygget af LOGIK & CO. Saunaen er udtryk for en smuk arkitektur og et smukt snedkerarbejde. Loft og bænke bølger sig gennem rummet og danner bløde kurver. Bag den enkle bygning ligger der et kæmpearbejde, som har krævet stor præcision og mange komplicerede beregninger. Flere boliger og mindre erhverv ved Sundbyøster plads Forslag til tillæg 1 til lokalplan 490 Sundbyøster Skole er i høring frem til den 30. oktober Forslaget vil give mulighed for, at det nye byggeri, der skal opføres umiddelbart ved siden af den nye Sundbyøster hal, kommer til at indeholde flere boliger end den gældende kommuneplan og lokalplan giver mulighed for. AF LOUISE LIND LO- KALUDVALGSSEKRETÆR Den nye Sundbyøsterhal fremstår flot og ny, hvis man kører ud af Amagerbrogade. Kører man derimod ind ad Amagerbrogade bliver man mødt af det, der af mange bliver betegnet som en utrolig stor og kedelig grå mur. Det vil derfor sikkert skabe glæde for mange, at der er udsigt til et nyt byggeri tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter på den tomme grund mellem den nye hal og selve Sundbyøster plads. Sidste år arbejdede Københavns Kommune og grundejeren på et større projekt, der indebar, at bygherren fik mulighed for at tilkøbe sig byggeret af en mindre del af Sundbyøster Plads. Til gengæld skulle grundejeren så finansiere en renovering af selve pladsen. I den forbindelse afholdt Amager Øst Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune to workshops i vinteren Formålet med de to workshops var at samle ideer og input til den fremtidige pladsdannelse. Der kom mange spændende ideer og input, men idet Teknik- og Miljøudvalget i Københavns kommune i maj 2015 besluttede, at det nye projekt ikke skulle involvere selve Sundbyøster Plads, er en omdannelse af pladsen ikke længere aktuel i forbindelse med den pågående høring. En eventuel omdannelse af pladsen skal derfor i udgangspunktet finansieres af kommunens egen kasse, og de mange forslag fra borgerne, vil blive fundet frem af skuffen, når det igen bliver aktuelt. Ama røsten vil i næste nummer referere hvad der kom ud af borgermødet d. 29. september kl på Sundbyøster Skole.

14 14 NYHEDER NR. 87 AMA RØSTEN Lokale frivillige har afholdt 31 børnefødselsdage En kagemand, varm kakao og resten af klassen på besøg. Sådan burde alle børnefødselsdage se ud. Men for mange økonomisk trængte børnefamilier, kan en børnefødselsdag for resten af klassen eller børnehaven være svær at overskue AF OLE PEDERSEN Hos Mødrehjælpen har vi den holdning, at børn ikke skal føle sig anderledes, fordi forældrene har ondt i økonomien. Derfor tilbyder vores frivilligaktivitet, Den Rullende Kagemand, at frivillige kan være med til at købe ind til børnefødselsdagen, så børnene ikke føler sig udenfor, siger Lisbeth Brandt, lokalforeningsformand i Mødrehjælpen på Amager. I 2014 har Mødrehjælpens lokalforening på Amager hjulpet 31 børnefamilier med at gøre fødselsdagen til en god oplevelse for familiens mindste. Det er 60 % flere end året før, hvor man hjalp med at afholde 19 børnefødselsdage. På den måde har lokalforeningen også været med til at gøre 2014 til det bedste år for Mødrehjælpens rullende kagemand på landsplan. I alt har 716 børn i hele landet fået hjælp fra Mødrehjælpens frivillige til at holde fest med flag og gæster. Det er 34 % flere end i 2013, hvor tallet var 533. Foto: Mødrehjælpens lokalforening på Amager Vi er meget glade for, at så mange frivillige støtter op og gør det muligt for os at hjælpe de mange børn. Fødselsdagen er et vigtigt tidspunkt i børns liv. Vi er stolte over at kunne være med til at gøre det til en god dag for hele familien, siger lokalforeningsformand, Lisbeth Brandt Mødrehjælpens lokalforening Amager er en frivillig drevet forening, der er startet med det formål at iværksætte sociale- og netværksskabende aktiviteter til gavn for mødre, fædre og børnefamilier i lokalområdet. Ungarsk konditor landet på øen AF RASMUS STEENBERGER Amager er blevet begavet med en ny konditor, som er ægte Ungarsk. Butikken heder Stefan Konditori, og ligger på Amagerbrogade 219. Her kan man købe lagkagestykker, cheesecakes, småkager og croissanter, samt frisk kaffe og te. De gør sig bl.a. i de ungarske lagkager Eszterhazy (valnød, vanille, cognac) og Dobos (chokolade), samt hytteost/kirsebær strudel og Pogi en slags ungarsk variant af scones. Et helt særligt fokus er viet de sukkerfrie og glutenfrie kager, hvoraf der altid er flere på menuen, og ofte efterspørgsel på flere. Det, kan man se på konditoriets Facebook side. Her skriver brugerne bl.a.: Vidunderlige kager, især laktosefri Mango og Paleo skal prøves og I don t eat sugar and try to avoid gluten, and I got the most delicious cakes here with no guilt Stedets flagskib er specialdesignede kager til fester: Bryllupskager, konfirmationskager, og lignende med blomster og figurer efter alle kunstens regler. Som det fremgår af billederne, er det vist mest fantasien der sætter grænsen. Ama røstens udsendte prøvesmagte lagkagerne og kaffen. Det er både billigt og godt. Herfra lyder en stor anbefaling! FAKTA: Butikken har åben mandag til søndag fra kl Amagerbrogade Telefon: Ny skoleder på Sønderbro Skole Ama røsten har talt med den nye skoleder på Sønderbro Skole, Rasmus Bonde om hans tanker og visioner for skolens arbejde og udvikling. AF: JAN KYRSTING MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG Rasmus Bonde tiltrådte lederstillingen på Sønderbro Skole i juni inden sommerferien, så det hele er meget nyt for ham. Han synes, der er en skøn sammensætning af børn og forældre blandet med et spændende lærerværelse med lærere, der kan en masse forskellige ting og som synes noget og vil noget. Der er en charmerende atmosfære med glade børn, stor imødekommenhed og engagement i lærerkollegiet og engagerede forældre, og hvor den musisk-kreative profil har en stor stjerne. Han kan godt lide forskelligheden i elevgruppen og at han er kommet til en skole, hvor der er mange projekter, og hvor medarbejderne har mange jern i ilden. PROFILSKOLE MEN HVOR LÆNGE? Sønderbro Skole er en musisk-kreativ profilskole og det betyder at lærerne og pædagogerne har det musisk-kreative aspekt med i undervisningen, og blandt andet i dansk og matematik er der på den baggrund udviklet mange nye metoder til indlæring. Den musisk-kreative profil har et år tilbage i sin nuværende form og skal derefter nytænkes. Imidlertid er der på det sidste kommet meldinger fra kommunen om, at profilskolerne skal spares væk. FAGLIG HANDLEPLAN SKAL SIKRE RESULTATER Rasmus Bonde mener, at lærernes faglige vurdering er Den nye skoleder glæder sig til arbejdet god, og de er stærke i det sociale relationsarbejde med Vi har en satsning, Alle tiders Sønderbro, hvor vi sammen skal styrke de sproglige værdier børnene. Vi er godt på vej med tryghedsskabende indsatser som trivselsvenner i venskabsklasser, hvor de lidt ældre hjælper og støtter de Buslinje 5A får bussernes førertrøje på Med det nye +Way koncept på linie 5 A for Amager en helt ny og moderne busbetjening. OLE PEDERSEN +Way kombinerer hurtig og effektiv transport med attraktive byrum. Ligesom letbane, metro og s-tog er +Way en høj- klasset kollektiv trafikløsning. +Way er et bykoncept der bruges, når serviceniveauet skal være højt, og skinne løsninger ikke egner sig. +Way infrastruktur er kendetegnet ved, at den tilbyder høj rejsehastighed på trængselsfrie tracéer, har trafikinformation på højt niveau og behagelige og trygge stoppesteder med nemme på- og afstigningsforhold Betjeningen er i øvrigt kendetegnet ved, at busserne kører hyppigt som A- bus og metro, så køreplan er unødvendig og at busserne er Målet med +Way-linjerne er at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. Når passagererne rejser med +Way, skal de opleve, at de kommer hurtigt og behageligt frem uden forsinkelser på grund af trængsel. Niels E. Bjerrum (S), medlem af Borgerrepræsentationen og Movias bestyrelse, udtaler: Det er godt nyt for alle københavnere, at buslinje 5A får nye busser. De nye busser forurener mindre, så vi alle får glæde af renere luft i byen, og så bliver det federe at være passager med fleksible ind- og udgange og nyeste komfort. Buslinje 5A topper alle buslinjer med flest passagerer hver dag. Det giver derfor rigtig god mening at starte et helt nyt koncept her, da det vil gavne rigtig mange, når vi i hverdagen har brug for bussen. Vi skal kende og bruge hinandens kompetencer og arbejde med målstyret læring mindre, og i legepatruljen, der sætter lege i gang. Sådanne opgaver er vigtige for eleverne, så de oplever, at de kan få reel indflydelse på noget og på deres egen måde gøre en forskel, siger Rasmus Bonde Rasmus Bonde fortæller videre: Skolen har en faglig handleplan for at opnå bedre faglige resultater. Det oplever jeg som en stor udfordring, og det er sammen med højere trivsel, kerneopgaven for skolen fremover. Vi har en satsning, Alle tiders Sønderbro, hvor vi sammen skal styrke de sproglige værdier og yde en indsats for at forbedre den måde, eleverne taler til hinanden og behandler hinanden på. Det faglige vil jeg gerne arbejde for at styrke gennem fuld liniefagsdækning, dialog om hvordan vi får et mere udbredt og forpligtende teamsamarbejde og deling af undervisningsforløb og projekter med hinanden. Det er nødvendigt på grund af skolereformen, hvor lærerne har mere undervisningstid og mindre tid til forberedelse. Vi skal kende og bruge hinandens kompetencer og arbejde med målstyret læring, Læseindsatsen skal intensiveres, og resultaterne måles med løbende tests, så elever, forældre og lærere ved, hvor langt vi er nået. Også matematikog naturfagsindsatsen skal styrkes - gerne i samarbejde med erhvervslivet, og det er planen, at Sønderbro Skole skal blive tre-sporet. For øjeblikket er der to spor i de fleste klasser. Rasmus Bonde vil gerne have flere forældre til at søge skolen. Også gerne ressourcestærke forældre, som sammen med skolen kan være med til at skabe en udvikling. Derfor vil skolen gerne opfordre alle kommende forældre, også dem, der er i tvivl om, hvad skolen står for og kan tilbyde, til vores Åben skole -arrangement mandag 26. oktober kl. 17. FAKTA: Buslinje 5A har årligt 20 mio. passagerer. +Way-konceptet forventes at øge passagerantallet med 6-9 pct. på hverdage svarende til 1 mio. flere passagerer årligt.

15 AMA RØSTEN NR. 87 ADRESSER / KALENDER 15 ADRESSEBOGEN KALENDER AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBY v/ formand Lasse Rossen c/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3 Tlf lasserossen@hotmail.com AKTIVCENTRET SLØJFEN Aktivcenter for pensionister Øresundsvej S. Tlf.: e.mail: sloejfen6@gmail.com Åbent dagligt mellem kl AMAGER KULTURPUNKT Øresundsvej 6 Tlf AMAGER UNGDOMSSKOLE Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3. For årige. Kom forbi eller ring: Tlf , man-tor 9-16, fre amager@ungdomsskolen. kk.dk AMAGER ØST LOKALUDVALG Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4. Tlf: Udvalgssekretær: Louise Lind Telefon: Mob: info@aoelu.dk AMAGERBRO KULTUR er Bibliotekshuset, Kvarterhuset, Prismen og Sundby Bibliotek Bibliotekshuset Rodosvej 4. tlf: Selvbetjent åbningstid 8-22 Betjent åbningstid: man, ons 13-19,tir, tors 11-19, fre 13-17, lør bibbro@kff.kk.dk bibliotekshuset BØRNEKULTURHUS AMA R Aktiviteter for børn fra 0-16 år. Øresundsvej 8 B. Tlf boernekulturhus-amar@ amager-kulturpunkt.dk CAFÉ i KVARTERHUSET v. LUAN BREGU Jemtelandsgade 3. Tlf.: cafeluan@hotmail.com DET MARITIME UNDGOMSHUS Erik Hauerberg, daglig leder Amager Strandvej 15. Tlf mail@ detmaritimeungdomshus.kk.dk FRIVILLIGCENTER AMAGER Sundholmsvej S. Besøg os tirsdag - torsdag kl KONTAKT: tlf: mail: info@frivilligcenteramager.dk FUNDAMENTET Holmbladsgade 73 Åben anonym rådgivning Tlf Man, tor, fre, lør, søn Tor kl. 18: Store suppedag. info@fundamentet.dk KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. Tlf Mange kulturarrangementer samt mulighed for at leje lokaler til møder og fest. Man-fre mail@kvarterhuset.dk KØBENHAVNS BORGERSERVICE, SUNDBY Amager Centeret 200-3, 1. Få ordnet dine ærinder med kommunen. Man-ons 10-17, tor 9-18, fre Selvbetjening via nettet: borgerservice@kk.dk LEKTIEHJÆLP I KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. Man-tor Oplysning: tlf Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente: Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig. LÆRINGSCENTER KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1., Flexrummet Åbningstider: tirsdag-onsdagtorsdag kl Erfarne hjælpere er klar til at hjælpe dig med IT-problemer, jobansøgninger, sproglige udfordringer, breve fra det offentlige mv. Medbring evt. din PC - Tablet PC - smartphone - m.v. Yderligere information: tlf MILJØPUNKT AMAGER Jemtelandsgade 3, 2. Tlf Normalt man fre 9-16, altid man post@miljopunkt-amager.dk MØDESTED AMAGER-COMMUNITY Jemtelandsgade 3, 4. Tlf eg@km.dk NATHANAELS KIRKE Holmbladsgade 19. Tlf Åben kirke hver fredag kibu@km.dk PRISMEN Holmbladsgade 71. Tlf Kontor: man-fre 9-16 Aktiviteter, hal: man-søn info@prismen.dk PROJEKTBASEN, DET SOCIALE PARTNERSKAB Sundholmsvej 8. Tlf Man-fre 9-16 Leder: Mikkel Josephsen mj@sundholmskvarteret.dk SERVICEBUTIKKEN AMAGER Holmbladsgade 10, 1. Tlf Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager. Socialrådgivere, familiekonsulenter, sundhedsplejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler. Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev. SUNDBY BIBLIOTEK Jemtelandsgade 3. Tlf Man-tor 10-19, fre 13-18, lør bibsun@kff.kk.dk SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENING Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3. Formand: Jørgen Melskens Tlf: Møde første onsdag i måneden kl UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Distrikt Amager, Chr.havn og Indre By. Jemtelandsgade 3, 2. Tlf Man og ons 13-16, tor Vejleder: Gitte Windfeld Kroman gwk@cv.kk.dk UNG I JOB Tlf Kontortid kun torsdag. Opsøgende vejledning for årige. ssp.amager@ungijob.dk UNGERÅDGIVNINGEN Holmbladsgade 99. Tlf Tlf.tid man-fre Leder: Henrik Gorm VÆRESTEDET DRYS IND Englandsvej 2. Tlf Kontaktperson: Ella Ramsdal Pedersen Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag: kl Onsdag og fredag: kl Lørdag: kl Søndag kl drys.ind@mail.tele.dk VÆRKSTEDSHUSET I HANNOVERGADE 10 Atelier, finmekanisk værksted, modeljernbane, tekstilværksted, træ- og metalgrovværksted m.m. v/ T. Christensen ZEBU Øresundsvej 4. Tlf ÆLDRESAGEN AMAGERBRO / SUNDBY Holmbladsgade 62. Tlf Kontortid: man-tor (lukket juni, juli, december) aes.amagerbro@gmail.com KØBENHAVNS ÆLDRERÅD Amager Østs repræsentanter: Mona Silleman. moro1618@ privat.dk Svend Åge Sørensen. solbjerg@kabelmail.dk RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF ELLER MAIL: OLE@OLEP.DK 20/9-4/10 Amager Musikfestival Læs mere: 29/9 kl Borgermøde om tillæg til lokalplan Sundbyøster Skole Sundbyøster Skole, pigegym.salen 30/9 kl Borgermøde om bibliotekspakken Hovedbiblioteket, Krystalgade 15 1/10 kl Workshop om mosteri på Greisvej Greisvej, det grønne område 1/10 kl Poesibanko med Amar:litt, Prismen 7/10 kl Borgermøde om supercykelstien. Københavnerruten med fokus på delområde 2 og 3, der løber gennem Amager. 8/10 Dans dig glad, Sundbyøsterhallen 11-17/10 Amager Børneteaterfestival Læs mere: 22/10 kl Lokaludvalgsmøde Jemtelandsgade 3, salen 29/10 kl Lancering af håndbog for private fællesveje. Se aoelu.dk for sted. 19/11 kl Lokaludvalgsmøde Jemtelandsgade 3, salen 26/11 kl Planteklubben laver juledekorationer Bibliotekshuset, Rodosvej 10/12 kl Lokaludvalgsmøde Jemtelandsgade 3, salen Koncerter i Amager Bio: Koncerter i Beta: Arrangementer i Kvarterhuset: indhold/det-sker Arrangementer i Prismen: Arrangementer i Bibliotekshuset: bibliotekshuset/arrangementer Arrangementer i Børnekulturhuset: Arrangementer i Børneteater ZeBU:

16 16 SKOLE NR. 87 AMA RØSTEN Kofoeds Skoles grænseløse arbejde AF OLE MELDGAARD, KOFOEDS SKOLE De tre første Kofoeds Skoler i udlandet blev åbnet i i Polen. Siden er det blevet til mere end 20 skoler eller sociale projekter i Tjekkiet, Estland, Litauen, Rumænien, Bulgarien, Ukraine, Slovenien, Armenien, Tyskland og senest i Sverige og Grønland. I skolerne spiller folkeoplysning en væsentlig rolle. Som i Danmark i 1800-tallet har folkeoplysning været med til at give socialt undertrykte grupper nye sociale og demokratiske muligheder i de tidligere kommunistiske lande. HVORDAN BEGYNDTE DET INTERNATIONALE ARBEJDE? De internationale kontakter begyndte, mens kommunisterne endnu sad ved magten i Polen. Jeg var første gang i Polen i Efter systemskiftet fik vi en henvendelse fra polske socialarbejdere om at hjælpe med at bygge sociale programmer op. Kom og fortæl os, hvordan man laver socialt arbejde for udsatte grupper. Som polakkerne sagde det, så havde de i 50 år levet i et samfund, som ikke havde sociale problemer. Det kunne der pr. definition ikke være i et kommunistisk samfund. Alkoholisme og hjemløshed var ikke sociale problemer. Det var patologiske problemer, altså knyttet til en sygdomsforestilling. Der var derfor ikke blevet opbygget en social indsats, men nu stod man med åbenbare sociale problemer, som blev forstærket under omvæltningerne, men de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Med hjælp fra diverse danske bistandsprogrammer inviterede vi polske socialarbejdere til Danmark og overførte vores sociale model til Polen som det første land, hvor vi udstationerede en medarbejder et år. I årenes løb har vi tilrettelagt undervisning og studiebesøg for hundreder af socialarbejdere fra de tidligere kommunistlande. NYE KOFOEDS SKOLER En anden gren af arbejdet var at oprette Kofoeds Skoler. Arbejdet blev ofte gjort helt fra bunden med etablering af foreninger, for skolerne er alle folkelige foretagender, altså NGO er, finde egnede medarbejdere, finde bygninger og indrette dem, indkøbe udstyr og tilrettelægge programmer med vejledning, undervisning, værkstedstræning og opbygge Siden kommunismens fald i Østeuropa har Kofoeds Skole arbejdet med at overføre sine metoder og modeller for socialt arbejde til de nye demokratier. Skolens arbejde retter sig mod de grupper, som socialt bliver stødt ud. Et af redskaberne er folkeoplysning. herberger for hjemløse og opbygge afvænning for misbrugere. Dertil kom kontakt til de nationale myndigheder og finde penge til programmerne. De bygningsmæssige forhold var ofte forfærdelige. I Warszawa indrettede vi skolen i udkanten af byen i en tidligere kostald, som blev bygget om fra grunden, og i Vilnius istandsatte vi en bygning, som i den grad var faldefærdig men som i dag er smuk og indbydende. Ombygningerne blev varetaget af professionelle håndværkere men med involvering af tidligere alkoholikere og løsladte fanger. HVORDAN UDVIKLEDE ARBEJDET SIG TIL DE ØVRIGE LANDE? Dels var der en spredningseffekt fra de første skoler, bl.a. til Ukraine og til Armenien. Der blev hurtigt stor opmærksomhed om skolernes måde at lave sociale arbejde på, og nyheden spredte sig også til andre lande via konferencer. Angående de baltiske lande fik vi en henvendelse fra det danske Sådan så sociale institutioner ud i Østeuropa i 1990erne socialministerium, om vi ville hjælpe med socialt arbejde i Estland og Litauen. Men også udenlandske elever på skolen i København bidrog. Initiativet til skolerne i Tjekkiet og Bulgarien blev taget af tjekkiske og bulgarske elever, som syntes der også burde være en Kofoeds Skole i deres hjemlande, og de fik etableret de første kontakter til kredse af socialarbejdere i Tjekkiet og Bulgarien. HVORDAN ER SKOLERNE ORGANISEREDE? Skolerne er organiserede i henhold til den nationale lovgivning og er selvstændige skoler med egne bestyrelser og vedtægter og egen økonomi. Skolerne styres ikke fra Danmark. Det er hverken muligt eller ønskeligt. Vi har overført vore erfaringer og model for socialt arbejde, så de udenlandske skoler selv kan arbejde videre med det. Skolerne deler fælles grundlag og værdier. Ånden er den samme, den her enorme tro på at alle mennesker har evner og ressourcer og har noget at byde på, men skolerne har hver deres individuelle særpræg og arbejder med de sociale problemer efter de lokale forhold og behov. De udenlandske skoler er ikke opbygget efter McDonald princippet om at alt skal være ens og det samme. Det er ikke en koncern, snarere en familie. Vi har set det som vores opgave at yde hjælp til selvhjælp til skolerne i udlandet, at motivere og inspirere og være til rådighed med erfaringer, ikke at bestemme, hvordan det skal være, selv om vi er med i bestyrelserne. Lige fra begyndelsen har det været formålet at skolerne skulle være lokale og overleve på lokale kræfter og engagement. Vi har derfor gjort meget for at finde lokale ildsjæle, som brænder for at gøre en indsats for deres egen befolkning og deres eget land. HVILKEN ROLLE SPILLER UNDERVISNING I SKOLERNES ARBEJDE? Undervisning spiller en hel afgørende rolle. Vi kalder jo brugerne af Kofoeds Skole for elever for at understrege det pædagogiske element i det sociale arbejde. Det handler om at bruge undervisning til at løfte eleverne og forbedre de sociale og demokratiske forhold for dem. Der er undervisning på alle skolerne for eleverne, som er langtidsarbejdsløse, hjemløse, alkoholikere, tidligere fanger og elementært fattige mennesker. Princippet er at de sociale institutioner også skal være pædagogiske institutioner, som kan løfte de udstødte grupper og give dem selvtillid og færdigheder, så også de får en plads i den nye demokratiske udvikling. Ofte kommer de, fordi de har nogle helt elementære behov for mad, tøj eller et bad. Til dette behov knytter vi undervisning. Det har næsten altid været en kolossal øjenåbner, når vi præsenterede en social model, som kombinerer socialt arbejde med undervisning. Yes, det er det, der er brug for! Da den første skole åbnede i Polen i 1997 stod eleverne nærmest i kø for at komme til at lære Edb. Der bliver undervist i bl.a. Edb, engelsk, kreative fag, samfundsfag, etik, madlavning og tøjsyning, men det er forskelligt fra skole til skole. I forbindelse med et valg i Armenien blev der undervist i sociale rettigheder. Det var ganske nyt i de tidligere kommunistiske lande, at de udsatte grupper som man i begyndelsen kaldte for patologiske grupper - skulle undervises, men det er der forståelse for nu. og sådan kunne de komme til at se ud. Hjemløseinstitution i Ukraine. KOFOED OG GRUNDTVIG Ud over vores egen guru, Hans Christian Kofoed, som oprettede Kofoeds Skole i 1928, tog vi også Grundtvig med og berettede om folkehøjskoler og voksenundervisning i Danmark, og hvordan folkeoplysning har været med til at skabe vort folkestyre og hjælpe nye klasser frem. Der er to store danskere, som har lært os noget, det er Kofoed og Grundtvig, siger de i Polen. Folkeoplysning i de tidligere kommunistiske lande var så meget mere betydningsfuldt som at de udstødte grupper ofte manglede kompetencer til at begå sig under de nye forhold og ofte følte sig slået ud af de nye vilkår. De have måske arbejdet på kollektive landbrug eller på statsejede fabrikker, som gik fallit under markedsøkonomien, og de mistede deres bolig, og hele familier blev sat på gaden. Eller fanger kom ud af fængslerne og manglede færdigheder til at kunne begå sig i samfundet under de nye forhold. Det var ikke nok kun at sørge for de umiddelbare behov for mad og en seng at sove i. Det var absolut nødvendig med undervisning som led i det sociale arbejde. Undervisning er ikke bare et spørgsmål om færdigheder men også om at opbygge sociale fællesskaber og motivation og selvtillid. STYRKE CIVILSAMFUNDET Skolerne blev taget godt imod af de udstødte grupper. Her føler de at nogen tror på dem og har øje for deres evner, så de kan bruges i den sociale udvikling. I Ukraine, f.eks., var det en del af undervisningen at eleverne skulle lære selv at etablere små projekter, som kunne komme andre i det lokale samfund til gavn, og et andet sted i Ukraine er undervisning knyttet til produktionen af en hjemløseavis. I Polen uddanner de eleverne til såkaldte sociale animatorer, som selv kan videreføre projekter for andre udstødte mennesker ligesom de arbejder med socialøkonomiske modeller som supplement til markedsøkonomien. Der er også undervisning i, hvordan man starter og driver en socialøkonomisk virksomhed. Kofoeds Skoles sociale arbejde har hele tiden haft en medkomponent: at styrke civilsamfundet og lokalsamfundet i det område, hvor skolen arbejder. Derfor samarbejder vi altid direkte med NGO er, f.eks. i Litauen, hvor vi har kontakt til en præst i den lutherske kirke, som har indrettet en tidligere præstegård ude på landet til et herberg for hjemløse misbrugere. Vi har også bidraget til at udvikle hjemløsearbejdet i en social institution i Hamborg, og her i foråret samarbejder vi med svenske socialarbejdere om en aktivitet i Båstad, som bygger på skolens principper. Ligeledes er vi i gang med at opbygge en skole i Grønland.