Læ s e p la n fo r Na tu r/ te k n ik Eg e d a l Ko m m u n e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læ s e p la n fo r Na tu r/ te k n ik Eg e d a l Ko m m u n e 2 0 0 9"

Transkript

1 Læ s e p la n fo r Na tu r/ te k n ik Eg e d a l Ko m m u n e He n s ig te n I forlængelse af udarbejdelsen af Fælles Mål 2009 har en arbejdsgruppe, nedsat af Pæd. Central, udarbejdet en lokal læseplan for faget natur/teknik. Hensigten med planen er først og fremmest at give lærerne et redskab, som gør det lettere for den enkelte lærer at danne sig et overblik over hvilke mål, begreber, materialer og evalueringsmuligheder, der hører hjemme inden for hver af de 3 faser (1.-2.kl, kl. og 5.-6.kl.) Det vil ligeledes, ved at have en rød tråd i NT-undervisning for kommunens skoler, være lettere at foretage lærerskift og undgå overlapninger/gentagelser eller manglende inddragelse af væsentlige områder. Det vil endvidere, i fællesskab, gøre det lettere at opbygge en stor og brugbar materialesamling på skolerne og Pædagogisk Central. S tru kt u r & in d h o ld Planen består af et oversigtsskema med 6 temaer og dertil hørende underemner placeret inden for de 3 faser, samt et trinmåls-/slutmålsskema, som viser hvilke mål, der bliver opfyldt gennem valg af emner. Hvert enkelt emne er udstyret med: trinmål mulighed for at tilføje operationelle mål begrebsoversigt med tilhørende forklaring til læreren ide-/undervisningsoplæg evalueringsforslag materialer Begrebsforklaringerne kan visse steder virke overvældende, men er kun ment til inspiration/oplysning for læreren, det er på ingen måde meningen, at eleverne skal præsenteres for lige netop disse begrebsforklaringer. Bag valget af emner, som klassen skal arbejde med, ligger et net af begreber, faglige metoder og overordnede sammenhænge, som forbinder de enkelte emner, holder faget sammen og sikrer progressionen i naturfaget fra natur/teknik til udskolings fordybning i geografi, biologi og fysik/kemi. Flere af emnerne i oversigtsskemaet kan læses samtidig på tværs. Ved planlægningen af undervisningen bør der hele tiden tages hensyn til at: i 1. fase handler det om førstehåndsiagttagelser, enkle undersøgelser og eksperimenter, i 2. fase foretages mere systematiserede undersøgelser, og eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data. Der foretages enkle generaliseringer. Der indgår fagudtryk, navnestof og et begyndende fagsprog.

2 i 3. fase fortsættes de mere systematiske undersøgelser, og der lægges vægt på sammenhænge. Arbejdsmetoder og udtryksformer raffineres. Der arbejdes fortsat med praktiske færdigheder, og oplevelser i natur og nærmiljø prioriteres stadig højt. Fæ lle s n e tte t Det er hensigten at hele planen skal foreligge i elektronisk form på Fællesnettet, med dertil hørende mulighed for at klikke sig direkte til materialer på Pædagogisk Central, CFU Hillerød samt mulighed for redigering i materialer og links m.m. Til hvert tema vil der være knyttet et arbejdsrum, hvor læreren vil kunne søge supplerende materialer, både til sig selv og eleverne. Det er målet at disse arbejdsrum løbende vil blive revideret. Ev a lu e rin g I forbindelse med evaluering af de enkelte emner kan der foreslås følgende redskaber. Afd æ k n in g a f fo rfo rs t å e ls e S k rift lig S k rift lig / m u n d t lig Mu n d t lig P ra k t is k Klassesamtale begrebskort Mindmap Lø b e n d e e v a lu e rin g Lø b e n d e / s lu t e v a lu e rin g S lu t e v a lu e rin g notater stikprøver multiple choice logbog fagbog min egen bog portfolio begrebskort selvevaluering (målcirkler, rød/gul/grøn) rapportskrivning historieskrivning min fagbog begrebskort eksamen quiz (lærer- og elevformulerede spørgsmål) spil multimedie fremlæggelse PhotoStory PowerPoint præ. quiz spil begrebskort samtale (klasse, gruppe, indiv.) makkerbedømmelse illustration modeller til forsøg fremlæggelse dramatisering mundtlig eksamen projekt udstilling drama Me d le m m e r a f u d v a lg e t Marianne Sinius Jette Illemann Larsen Christine Bajard Erik Riis Torben Pedersen Ole Lavrsen Stengårdsskolen Veksø Skole Boesagerskolen Balsmoseskolen Boesagerskolen Pædagogisk Central Maj 2009

3 NATUR/ TEKNI K Fo rm å l fo r fa g e t Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. 2009

4 Te m a : Me n n e s ke t Em n e : Mig s e lv Trin m å l: Fa s e kl. ke n de m e n ne s ke ts s a n s e r o g e nkle re g le r fo r s u n dh e d fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Min k ro p Hv o rd a n s e r je g u d - udseende (lighe der/forskelle)eks: -højde -vægt -dreng/pige Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) S a n s e rn e sørger for at vi får indtryk fra omverdenen. Traditionelt taler man om fem sanser: synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen. Definition af sans: Den videnskabelige definition af en sans er: "Et system som består af en sansecelle eller en gruppe af sanseceller som giver respons på en bestemt fysisk type energi, og som svarer til et bestemt område (eller en gruppe af områder) i hjernen, hvor signalerne bliver modtaget og fortolket". Der er generelt ikke uenighed om denne definition blandt lægerne. S a n s e rn e - se - føle - høre - smage - lugte Der skelnes imellem sansning og perception, hvor perception er behandling af sansedata på et højere niveau. Synssansen (elektromagnetisk stråling på nethinden). Høresansen (mekaniske vibrationer i luften rammer det indre øre). Smagssansen (neurokemisk reaktion på tungen) Lugtesansen (neurokemisk reaktion i næsen) Følesansen som kan underopdeles i nedenstående modaliteter. B e v æ g e a p p a ra te t -skelet -knogler S ke le t er en fællesbetegnelse for alle knoglerne som udgør "stativet" i kroppen hos alle hvirveldyr, herunder også mennesket.

5 Skelettet har mange opgaver, blandt andet at bære kroppen sammen med muskulatur og sener. Det beskytter bløde, sårbare indre organer. Kraniet beskytter hjernen, og rygraden beskytter rygmarven. Ribbenene beskytter lungerne, hjertet og en mængde andre vigtige organer. Skelettet fungerer også som kroppens kalklager. Kn o g le rn e i kroppen hænger sammen fordi de er fæstet til hinanden i leddene. Sammen udgør alle knoglerne skelettet. Det udgør et stativ som muskler og sener er fæstet til. Skelettet og musklerne samarbejder og holder kroppen oprejst. -muskler En m u s k e l er et organ der kan trække sig sammen og derved formidle bevægelse. Der findes 3 slags muskelvæv: 1. Hjertemuskel 2. Glat muskulatur 3. Tværstribet muskulatur Det er den 3. type, tværstribet muskulatur, vi i daglig tale forbinder med muskler. -måle puls P u ls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i minuttet. Denne bevægelse kaldes også for et h je rt e s la g. 60 hjerteslag på et minut vil dermed give en puls på 60. Hvis man arbejder hårdt har musklerne brug for meget energi til at fungere, hvilket får hjertet til at højne aktiviteten. Omvendt vil pulsen blive lavere under hvile, da kroppen ikke er særligt aktiv. Hjerteaktiviteten er meget individuel og afhænger bl.a. af ens fysiske kondition. Almindeligvis har de fleste personer en hvilepuls på ca. 60, men meget veltrænede personer kan nå ned på 40 - eller endnu mindre. Dette skyldes, at hjertets s la g v o lu m e n mere blod ud ved hvert slag. er højere hos de veltrænede - der pumpes S u n d h e d -mad -søvn -støj -hygiejne (håndvask, tandbørstning) Støj er uønsket lyd. Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj, som for eksempel kan stamme fra vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Miljøloven har blandt andet til formål at forebygge og bekæmpe støjulemper.

6 -motion (lege) I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Min Kro p: Mig s e lv Evt. samarbejde med matematik. Måle højde, fødder, m.m. og vægt. Ma t e ria le r Kræftens Bekæmpelse : Bogen om mig selv, tag fat om livet, Solsikker, sæt gang i legen. lkeskoler&uknavn=kroppen S a n s e rn e Lad eleverne lugte, smage og føle forskellige ting (følekasse) Snak om tungens forskellige smagsområder. Snak om hørelse støjs påvirkning på øret og psyken Snak om øjet og øvelser til at finde den sorte plet. klik på undervisning, sanser, tryk på den enkelte sans eks. øjet og find ideer Sanserne Regnbuen 1-2 G&O Be v æ g e a ppa ra te t: Evt. samarbejde med idræt Ma t e ria le r Natek 1-2 C Kroppen i skolen. salg :

7 S u n dh e d: Snak om sund og usund mad. Hvad bruger kroppen maden til? Snak om sengetider. Hvorfor har vi brug for søvn? Besøg af sundhedsplejersken og tandplejen. Hvorfor er det godt vi bevæger os? Hvorfor er det godt at vaske hænder? Hvornår skal man vaske hænder? Ma t e ria le r Kroppen i skolen. salg : Lån et støjøre S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Tegneserie, Fortælling, vise forsøg S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: Sanserne - emnekasse. - Egedal kommune : Pædagogisk Central, kasse Kn o g le r o g m u s kle r Be s ø g s m u lig h e de r: klasse. Kassen indeholder 6 ex. af følgende titler: Når du føler på noget!; Når du smager på noget!; Når du hører på noget!; Når du ser noget!; Når du lugter til noget!. Lin ks : Søndagsmiddagen se under mad, hygiejne og mikroorganismer

8 Te m a : Om v e rd e n e n Em n e : : Min b y Trin m å l: Fa s e kl. be s kriv e v ig tig e fu n ktio ne r o g s te de r i lo ka lo m rå de t: h v o r v i bo r, h v o r v i h a n dle r, h v o rda n v i ko m m e r ru n dt, h v o r v i a rbe jde r, o g h v o r de r e r n a tu r g iv e e ks e m ple r på re s s o u rc e r de r in dg å r i da g lig da g e n, h e ru n de r v a n d, fø de v a re r e le ktric ite t o g a ffa ld fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): By/land Bolig En b y eller b y m æ s s ig be b y g g e ls e er (efter Danmarks Statistiks definition [1] ) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere og hvor afstanden imellem bygningerne ikke overstiger 200 meter - offentlige anlæg, parker, kirkegårde o.s.v er dog fraregnet. Boliger: Villa, lejlighed, gård, højhus, sommerhus. Kan deles op i ejer, lejer og andelsbolig Fo rre t n in g e r: Bager, posthus mm. Forretninger, der sælger dagligvarer: Supermarked, købmand, bager, slagter, grønthandler, kiosk, mm. Forretninger der sælger udvalgsvarer, apotek, tøjbutik, skobutik, boghandler, benzintank, isenkram, byggemarked, mm. I n s t it u t io n e r: Forretninger, der sælger ydelser: Bank, posthus, frisør, fitness center, spillehal, mm. Rådhus, skole, svømmehal mm. Institutioner: Bibliotek, skole, børnehave, rådhus, svømmehal, politi, genbrugsplads, Veje stier lægehus, rensningsanlæg, vandværk, vandtårn. Transport Byelementer: Veje, cykelstier, gangstier, fodgængerovergang, lyskryds, parkeringspladser, parker, haver, sportsplads, station, jernbane, mm. Andre arbejdspladser: Firmaer og fabrikker. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Brainstorm: Hvad skal der være i en by? Gå en tur og se på nærområdet. Se derefter sammen på et område. kort over samme

9 Samtale om hvilke boliger, butikker, institutioner, funktioner, f. ex. posthus, veje og anlæg, der er her. Tag evt. fotos. Tegn elementerne i en by og sæt dem sammen på en stor planche. Byg en modelby: Hver elev bygger sin bolig. Flere elever samarbejder om større bygninger. Tegn, skriv og fortæl om din by, så et barn fra et helt andet sted kan forstå hvordan du bor. Man kan også arbejde efter storylinemetoden. Her bor jeg Regnbuen 1-2 G&O S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Lad eleverne præsentere deres tegninger eller modeller. Herefter spørgsmål og svar eleverne imellem. S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a e t i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: skolen): 40.1 Det første GO-atlas / Tom Døllner, Nils Hansen og Per Nordby Jensen ; redaktion: Tom Døllner, Nils Hansen og Per Nordby Jensen ; tegning: Sten Andersen. Be s ø g s m u lig h e de r: Ture i nærmiljøet. Evt. besøg i forretninger eller institutioner. Lin ks :

10 Te m a : Om v e rd e n e n Em n e : Ko rtlæ re ( in t ro d u kt io n ) Trin m å l: Fa s e kl. ke n de e n kle ko rt, e nkle s ig n a tu re r o g v e rde n s h jø rn e rn e. ke n de s ig n a tu re r fo r la n d, s ø, ha v o g bje rg v e d bru g a f a tla s o g ko rt. Ope ra tio n e lle Må l ( u dfy lde s a f læ re re n ) : Be g re be r: Globus Kort og atlas Signaturer Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) Globus Model af jorden. En globus kan i modsætning til alle andre korttyper vise et korrekt kort over hele jorden. Kortprojektion Fremstilling af kort, hvor man tænker sig, at jordens bredde- og længdekredse kaster skygge på et stykke papir, idet der er anbragt en lyskilde inde i en globus. Bredde- og længdekredsenes skygger vil ændre beliggenhed afhængig af lyskildens placering. Dette udnytter man ved fremstillingen af forskellige korttyper. Hvordan ser ting ud fra siden, frontperspektiv. Ovenfra, fugleperspektiv. De vigtigste signaturer: Land, ø, vand, vej, bebyggelse, å, sø, hav, fjord, bjerg. Verdenshjørner Kompas Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner. Retningen tænkes angivet fra ethvert punkt på en plan flade (et geodætisk kort) eller en kugleflade (en globus). Nord som er op på en globus. Syd som er ned på en globus. Øst som er til højre på en globus. Vest som er til venstre på en globus. Målestok Et kompas er et måleinstrument som kan fortælle retningen mod jordens nordpol. Det er nyttigt at vide, når man skal navigere, da man ved at holde en fast kompaskurs kan bevæge sig i en lige linje. Et magnetisk kompas fungerer ved at måle Jordens magnetfelt. Det består af en magnet der er hængt op så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan (kompasrosen). På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens modsatte magnetiske poler. Størrelsesforhold, også kaldet målestoksforhold og skala, angiver forholdet mellem

11 en afbildet ting, distance, område etc. og virkeligheden. Størrelsesforhold bruger i stort omfang indenfor modelbygning, arkitektur og kortlægning. Hvor afbildningen (typisk model eller kort) er mindre end virkeligheden, angives størrelsesforholdet med 1:X (udtales en/et til X), hvilket vil sige at en enhed på afbildningen svarer til X enheder i virkeligheden. Omsat til praksis vil det sige, at 1 cm på et kort i 1: svarer til cm (150 m) irkeligheden. Mens en person, der måler 160 cm i virkeligheden, ville være 1 cm, hvis derlavedes en model af vedkommende i 1:160. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Tegne forskellige ting ovenfra/fra siden. Måle tingene og tegne dem mindre. Tegn klasselokalet. Finde rundt på skolen/skolens område vha. kort grundplan. Orienteringsløb. Se på kort over skolens nærområde. Hvad er huse og veje? Tegne pile til elevernes boliger. Tegne fantasikort, sørøverkort med signaturer. Øve verdenshjørnerne. Sætte skilte op i klassen. Tegne kompasrose. Evt. bruge den til solur. Dirigere hinanden efter verdenshjørnerne. Hvordan ser Danmark ud på forskellige kort? Kende landsdelene, finde øer og fjorde. S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Samtale. O løb på skolen. Fortæl om din vej til skole. Vis det på kortet. Fortæl om dit fantasikort. Danmarks quiz i klassen. Eleverne stiller hinanden opgaver. S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a e t i fo ro rde t

12 Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: 40.2 Taylor, Barbara Kort om landkort / Barbara Taylor ; på dansk ved Leif Rosby ; billedredaktion: Elaine Willis. - Ruds-Vedby : Tellerup, sider : ill. i farver. - (Fakta og aktiviteter) Om oplysninger som et landkort kan give. F.eks. om fugleperspektiv, målestoksforhold, signaturer, højdekurver, længdeog breddegrader samt fremstilling af eget kort. Fra 10 år. CFU- Hille rø d: ( Bo g ) Ja c o b s e n, I v a n, f Vi un de rs ø g e r ko rt (GO - natur teknik) ( Bo g, Ko rt ) De t fø rs te GO-a tla s 40.1 Det første GO-atlas / Redaktion: Tom Døllner, Nils Hansen og Per Nordby Jensen, tegning: Sten Andersen udgave. - Brenderup : Geografforlaget, sider : ill. i farver ; 28 cm 40.2 Jacobsen, Ivan (f. 1943) Vi undersøger kort / tekst og illustrationer: Ivan Jacobsen ; redaktion: Lars Groth og Erik Rønn ; kort: Kort & Matrikelstyrelsen udgave. - Odense : Geografforlaget, sider : ill. i farver. - (GO - natur teknik) 40.2 Jacobsen, Ivan (f.

13 1943) Vi undersøger kort / tekst og illustrationer: Ivan Jacobsen ; redaktion: Lars Groth og Erik Rønn ; kort: Kort & Matrikelstyrelsen. - - Idebog. Be s ø g s m u lig h e de r: Ture i nærområdet. Lin ks : Kortlære: ml

14 Te m a : LI VET PÅ JORDEN Em n e : LI VET OMKRI N G S KOLEN / LEVEN DE OG DØDT Trin m å l: Fa s e kl. be s kriv e u dv a lg te dy r o g pla n te r fra n æ ro m rå de t, ke n de de re s n a v n e o g kun n e h e nfø re de m til g ru ppe r. s o rte re o g n a v n g iv e m a te ria le r o g s to ffe r fra da g lig da g e n e fte r e g n e krite rie r o g e n kle g iv n e krite rie r, h e ru n de r fo rm, fa rv e, fu n ktio n o g a n v e n de ls e ke n de u dv a lg te pla n te rs o g dy rs liv s c y klu s g e n n e m å re t ku n n e be s kriv e e n pla n te ve d ro d, s tæ n g e l, bla d o g blo m s t ke n de na tu ro m rå de r h v o r n a v n g iv n e pla n te r o g dy r le v e r ta g e h e n s y n til pla n te r, dy r o g n a tu r o g v is e de t g e nn e m e g e n a dfæ rd v e d ikke a t ka s te a ffa ld i n a tu re n o g nå r de r h o lde s s m å dy r i fa n g e n s ka b fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren):

15 Be g re be r: Levende/ liv Dyr Insekt Larve Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) Dyr (til læreren): en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. Dyreceller har ingen cellevæg, men kun en membran af fedt (fosforlipid). Dyr er hetrotrofe fordi de ikke kan danne organisk stof selv. I n s e kt e r er dyr og hører under leddyrene: Der er nogle fælles kendetegn for et insekt. 1. Insekter har udvendigt skelet. Spindler Orm Snegl S p in d le re 2. Hos det voksne insekt er kroppen tydeligt inddelt i 3 afsnit: hoved, forkrop og bagkrop. 3. Det voksne insekt har 6 ben. Kun hvis de kendetegn er der, kan man kalde det for et insekt. Der er også andre smådyr, som f.eks. en edderkop, der har et udvendigt skellet, men da den har mere end 6 ben, kan man ikke kalde den for et insekt. Alle insekter lægger æg, og de æg bliver enten til larver eller nymfer. Nogle insekter har fuldstændig forvandling, mens andre har ufuldstændig forvandling. Fu ld s tæ n d ig fo rv an d lin g er, når et insekt lægger æg, og de senere bliver til larver, der forpupper sig, og så bliver til det voksne insekt. Også kaldet imago. Ufu ld s tæ n d ig fo rv an d lin g er, hvis larven eller nymfen forvandler sig direkte til imago. Der er intet puppestadium. Dette sker således at larven eller nymfen forvandles til imago ved at skifte hud et vist antal gange. dyr og hører under leddyrene: Der er nogle fælles kendetegn for en spindler. 1. Spindlere har udvendigt skelet. 2. Spindleren har 8 ben. Væsentlige spindlergrupper er: Mejere Edderkopper Mider Skorpioner. Næring Næ rin g stofskifte.: er en fællesbetegnelse for de stoffer som organismer o l brug for deres

16 Planters næring: Planter optager uorganisk stof som nitrogen (i form af nitrat), fosfor (i form af Fosfat og carbon (i form af kuldioxid). Heraf lanten organiske stoffer Som kulhydrater (ud fra glukose), proteiner (ud fra aminosyrer) og fedtstoffer. Man siger at planter er au to trofe. Dyrs næring. Dyr kan ikke danne organiske stoffer selv. De er h e te ro tro fe. Dyrene optager organiske stoffer som proteiner, kulhydrater og fedtstoffer fra planterne og omdanner dem til energi og byggesten gennem stofskiftet. Plante Blomst Urt Træ Busk Svamp P la n te r en gruppe af flercellede organismer,. Planter udgør et af de biologiske riger. Plantecellen har grønkorn, hor de laver fotosyntese og en cellevæg af cellulose. Planter er autotrofe fordi de kan omdanne uorganisk stof til organisk stof. Blo m s t e n er plantens parringsorgan, Blomsten kan være enkønnet og indeholde enten støvdragere med pollen (det hanlige anlæg) eller støvfang og frøanlæg (de hunlige anlæg) eller blomsten kan være tvekønnet og indeholde begge dele. Urt e r er planter uden veddannelse, bu s ke er planter med veddannelse men uden stamme, t ræ e r er planter med veddannelse og stamme. S v a m pe en gruppe af en eller flercellede organismer. Svampe udgør et af de biologiske riger. Svampecellen har en cellevæg af kitin. Svampe er hetrotrofe fordi de ikke kan danne organisk stof selv. Deres næri ommer først og fremmest fra dødt organisk materiale. De er nedbrydere. Te rra riu m er en glas eller plastickasse beregnet til at holde mindre dyr i. Et a k v a riu m er det samme bare med vand beregnet for vanddyr. Fælles for begge er at man forsøger at efterligne dyrenes naturlige levested. Terrarium Akvarium Stereolup Mikroskop Mikroskopisk Muldjord En s t e re o lu p er et mikroskoplignende forstørrelsesapparat til betragtning af ting der kan ses med det blotte øje. En stereolup har to occularer. Et m ik ro s ko p er et forstørrelsesapparat til betragtning af m ik ro s k o pis ke ting d.v.s. ting der ikke kan ses med det blotte øje. Mu ld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester. Der er række betingelser, der skal være i orden, for at en jord kan have en bestand af regnorme: 1. der skal være en passende og varieret føde for ormene. 2. der skal være adgang til kalk, for ellers fungerer ormenes fordøjelse ikke. 3. der skal være ilt nok i jorden til, at ormene kan ånde. 4. der skal være tilpas fugtigt. 5. der skal være mere end +5 C - i hvert fald i perioder. Le r en finkornet jordtype, som vægtmæssigt består af mere end 15 procent partikler med en diameter på mindre end 0,002 mm. Ved

17 teksturanalyser af jordtyper er lerfraktionen den mest finkornede. Når Ler ler optager vand, svulmer det op, det kvælder siger man.. Ler er det sidste produkt, der kommer ud af nedbrydningen af bjergarterne Liv e t kan defineres som det udødelige DNA, der passerer fra generation til generation med kønscellerne.. Livs traditionelle definition er: Opbygget af organiske stoffer Spiser, fordøjer - har et stofskifte Består af en eller flere celler. Forplantning, formering Vækst. Har en livscyklus. Reaktivitet overfor stimuli, følsomhed Kan tilpasse sig gennem udvikling Det enkelte liv kaldes en o rg a n is m e At noget er o rg a n is k betyder et det er en kemisk forbindelse der indeholder lstof (C), hydrogen (H), oxygen (O) samt evt. andre grundstoffer De er som hovedregel dannet ved organismernes stofskifte (og ved senere omdannelser: kul olie ol.) At noget er u o rg a n is k betyder at det ikke opfylder betingelserne for at være organisk. Organisme/ liv Organisk/ uorganisk Livscyklus En liv s c y k lu s er den periode en organisme gennemlever fra dannelse ved befrugtning og/ eller mitose (celledeling hvor cellen kopierer sig selv) til den selv kan formerer sig og til sidst dør og nedbrydes så nye organismer kan bruge dens bestanddele. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Indsamling af frugter og frø. Spiring under forskellige vilkår. (dyrkningsmedier (jord, sand, vat etc., lys/ skygge) Indsamling af smådyr. Smådyrsterrarium. Dyrefælder, småforsøg m. livsvilkår (preferencebro) Melorme/ mariehøns/ bænkebidere. Bladsamling. (skattejagt, sortering, presning, gnidetryk) På tur i samlingen af udstoppede dyr. Dyr man ikke kan se, men som er der (gemmer sig under jorden, under sten, bag bark). Samle ting / se på billeder: Hvad er levende, hvad har været levende, hvad har altid været dødt?

18 Gløde/brænde forskellige ting. Udsætte knogler for glødning og syre. Livscyklus for døde og levende ting. Liv man ikke kan se Fremstilling og anvendelse af uorganisk materiale : mursten glas - metalgenstande. Dyr Regnbuen 1-2 G&O S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t: Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Spirings dagbog Forsøgs rapporter Min bog om S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Be s ø g s m u lig h e de r: Pæ da g o g is k Ce n tra l: 57.6 Træet : et tværfagligt emne for indskolingen / udarbejdet af: Tove Bech... [et al.] ; illustrationer: Marianne Pedersen oplag. - Herning : Amtscentralen for Undervisningsmidler, løsblade : ill. ; 32 cm CFU- Hille rø d: ( Bo g ) Ha rt le y, Ka re n Ma rie h ø n s (Småkravl); (Lette Flachsbøger) ( Bo g ) La rs e n, Eb be, f Vi un de rs ø g e r in s e k te r (GO - natur teknik) ( Bo g ) Ha rt le y, Ka re n My re r (Småkravl); (Lette Flachsbøger) Lin ks :

19 Te m a : LI VET PÅ JORDEN Em n e : DI G OG DYREN E Trin m å l: Fa s e kl. ke n de til ka te g o rie r a f dy r, h e ru n de r v ilde dy r, h u s dy r, kæ le dy r, fo rtids dy r o g fa n ta s idy r fo rtæ lle o m, h v o rda n dy r præ s e n te re s i m e die r o g re kla m e r ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra a n dre v e rde n s de le ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra fo rs ke llig e n a tu ro m rå de r fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren):

20 Be g re be r: Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): Husdyr Hu s d y r er dyr der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (domesticering). Husdyr kan blandt andet være arbejdskraft eller fødeki de. Husdyr bør ikke forveksles med kæledyr. Kæledyr Et k æ le d y r er et dyr man holder i sit hjem. De mest normale kæledyr er hund og kat, men også andre dyr, f.eks. forskellige former af gnavere anses for at være kæledyr. Et kæledyr er et dyr som ejeren holder af og beholder dem pga. det selskab dyret kan tilbyde. Normalt vil man ikke forvente at disse dyr skal arbejde for mennesket eller blive spist af mennesket. At have et kæledyr kræver omsorg og den rette pleje. Betegnelserne h o b b y d y r og s e ls k a b s d y r omfatter desuden dyr man ikke kan være sociale sammen med, f.eks. i form af krybdyr eller fisk. Nu om dage er det ikke usædvanligt at holde mere eksotiske former af pattedyr, og disse går som regel også ind under betegnelsen hobbydyr, da de kræver store udendørs anlæg, og det er ikke dyr man aktivt bruger tid sammen med, men mere dyr man observerer. Her kan arter som næsebjørn, vaskebjørn og domesticerede arter af ræve nævnes. Ud d ø d betyder at en art ikke længere findes på jorden, dvs. at alle individer inden for arten er døde. Uddød Dog kan man også tale om, at en art er uddød inden for et bestemt område, hvor den tidligere levede. F.eks. er ulven uddød i Danmark. Når en art er uddød på jorden, er det umuligt at genskabe den. Eksempler på uddøde arter kunne være alle dinosaurarterne, som man nu kun kan finde rester af i form af forsteninger. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den tasmanske pungulv, quaggaen, dronten og moaen. Ørken I geografi er en ø rk e n en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør. Helt generelt defineres en ørken som et område hvor den Savanne En s a v a n n e gennemsnitlige årlige nedbør er mindre end 250 mm. er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer. Biotopen forekommer i de egne, hvor der er sommerregn, og hvor der er en stabil bestand af planteædere Regnskov Koralrev En re g n s k o v er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Et k o ra lre v er et område i et ocean hvor der er dannet en ophobning af koraldyr.

21 Begrebet t ilp a s n in g i biologisk betydning betyder at en art gennem udvikling har Tilpasning Økosystem tilegnet sig egenskaber der fremmer overlevelse. Et ø k o s y s t e m bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende organisme har et løbende og vedvarende forhold til ethvert andet element, der indgår i dens miljø. Derfor er det afgørende at se alle økologiske forhold som led i Habitat s y s te m e rs udvikling. Ha b it a t er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Truede dyr Gårdens dyr Mit kæledyr Dinosaurer Afrikas dyr og planter. Regnskoven På besøg på en fremmed planet (skabelse af fantasidyr) S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t: Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m

22 Ev a lu e rin g s fo rs la g : Min bog om Fremlæggelse/ respons Begrebskort S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: 63 Cordsen Nielsen, Ghita Læs om landbrug / Ghita Cordsen Nielsen ; redaktion: Erik Schmidt. - Kbh. : LM. - 3 bind : ill. i farver. - (Læs om) 67.7 Mælk og mælkeprodukter : Materialekasse til smørkærnen. - Ledøje- Smørum : Pædagogisk Central, smørkærne + materialesættet: Andelsmejeri (1 elevbog, 1 lærervejledning og 1 diasserie (30 stk)) + 6 titler i 1 ex Dyr på gården : En emnekasse. - Pædagogisk Central, Emnekassen indeholder: 10 ex. af Dyr på gården 1 omhandlende ko, gås, får og bi, 10 ex. af Dyr på gården 2 omhandlende CFU- Hille rø d: ( Bo g ) Vi un de rs ø g e r kæ le d y r (GO - natur teknik)

23 høne, kat, hest og struds, 10 ex. af Dyr på gården 3 omhandlende gris, kalkun, hund og ged 64.4 Jepsen, Peter (f. 1953) Dine kæledyr / Peter Jepsen ; [tegninger: Leif Jeppesen]. - Kbh. : Aschehoug, cop sider : ill. ; 24 cm. - (Tema på tværs) 53.6 Mikroskop Intel Play med EyeClops (øje-mikroskop) - emnekasse kasse Andersen, Dorte (f. 1958) Regnskovens skatkammer, kasse a / Dorte Andersen, Ulla Didriksen ; illustreret af Lene Mørch Pedersen ; fotos: Tina Nyrop-Larsen... [et al.]. - Kbh. : Skoletjenesten Zoologisk Have, sider : ill. Be s ø g s m u lig h e de r: ZOO Dyrehandel Lin ks :

24 Te m a : At m o s fæ re n / u n iv e rs e t Em n e : Ve jre t 1 Trin m å l: Fa s e kl. u n de rs ø g e e n kle fo rh o ld v e drø re n de v e jre t, h e ru n de r te m pe ra tu r o g n e dbø r ke n de e n kle ko rt, e nkle s ig n a tu re r o g v e rde n s h jø rn e rn e. o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Koldt Varmt Vin d Blæst Te m p e ra t u r Termometer Grader N e d b ø r Regn Sne Sky Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) Om det er koldt eller varmt er en relativ Følelse og afhænger bl.a. af vores beklædning. Blæsten har stor indflydelse på om det føles koldere ( llindex), specielt hvis det er frostvejr. Grunden til dette er, at det isolerende lag der ligger mellem hårene på huden blæser bort. Temperaturen måles med et termometer og vi taler om gennemsnitstemperaturer og max. og min. temperatur. I Danmark måler vi temperaturen i celsius grader, hvor vand fryser ved 0 C. og koger ved 100 C.. Kelvintemperatur har nulpunkt ved det absolutte nulpunkt -273,15 C. Fahrenheitskalaen sætter menneskets legemstemperatur til 100 F og vands normale frysepunkt til 32 F og kogepunkt til 212 F. Skalaen anvendes primært i engelsktalende lande Nedbør er en fælles betegnelse for regn, sne og is, der falder mod jorden fra skyerne. Al nedbør opstår ved fortætning eller deposition af vanddamp (overgang fra dampform til fast form uden at have passeret det flydende stadium) og er ved dannelsen oppe i skyerne is. Temperaturen længere nede bestemmer om det bliver regn, sne eller is. En s k y betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen. De mest almindelige skytyper er: cirrus (dvs. krølle) - fjeragtige stratus (dvs. lag) - tæppeagtige (flade, langstrakte) nimbus (dvs. regn) - mørke cumulus (dvs. høj) - vatagtige (høje, lodrette) Verdenshjørner Kompas Vindretning Vi taler om de 4 verdenshjørner øst, syd, vest og nord, samt retningerne imellem, nordøst NØ, sydvest SV osv. Vindens retning beskrives efter hvorfra den kommer. Verdenshjørnerne kan findes med et kompas, eller ved at se hvor solen står på himlen

25 Kilder: Vejrhåndbogen af Jesper Theilgaard I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Lad eleverne måle og nedskrive temperaturen med forskellige termometre på forskellige steder, i sol og skygge, oppe og nede, ude g indendørs, og tal om resultaterne. Find ud af verdenshjørnernes placering ved hjælp af et kompas og sæt sedler op i klassen efter placeringen. Find solens placering på forskellige tidspunkter. Undersøg med en vimpel hvorfra vinden kommer. Byg evt. en vindretningsmåler Tav tegninger der viser de fire årstider, og hvad der er vejrmæssigt kendetegnende for dem Lad eleverne lave enkle vejrsymboler (se evt. Natur/teknik Atlas fra Alinea) og sæt dem på et danmarkskort alt efter dagens vejr. Sæt verdenshjørnerne op i klassen S e a rbe jds ru m fo r Te m a e t på Fæ lle s ne tte t Sa m a rbe jde - Arbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Elevlogbog, Tegneserier S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: skolen): Be s ø g s m u lig h e de r:

26 Lin ks :

27 Te m a : At m o s fæ re n / u n iv e rs e t Em n e : Tid / s o l, m å n e & jo rd e n Trin m å l: Fa s e kl. ku n n e fo rbin de de fo rs ke llig e å rs tide r m e d v ig tig e be g iv e n h e de r i n a tu re n fo rtæ lle o m å rs tide r, s o l o g m å ne s a m t æ n drin g e r i læ n g de på da g o g n a t. fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Him m e le g e m e r Solen Jorden månen TI D årstid dag nat århundrede år måned døgn time minut sekund Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) Jo rd e n drejer rundt om sig selv på 24 timer, derfor har vi da g o g na t. Dagens længde afhænger af, hvor solen står på himlen, som igen afhænger af årstiden. Jorden flytter sig i en bane rundt om solen på et år. Grundet jordens hældning i forhold til solen har vi å rs tid e r på jorden. Et år deles op i 1 2 m å n e d e r eller d ø g n, Et døgn deles op i 2 4 tim e r, en time i 6 0 m in u t te r og et minut i 6 0 s e k u n de r Må n e n kredser om jorden i en gennemsnitsafstand af km og er 27,3 dage om et omløb. Den drejer langsomt om sig selv så den altid vender den samme side mod Jorden. S o le n oplyser den ene halvdel og opvarmer overfladen til 110 C., men i løbet af den to uger lange månenat synker temperaturen til -170 C. Fra Jorden kan hele den oplyste side kun ses ved fuldmåne, ellers ses kun en del, Månen har faser. Fra nymåne til næste nymåne går 29,5 dag, perioden har siden oldtiden været brugt til tidsmål, måneden. Års t id e r Årstider Forår sommer vinter Om fo rå re t bliver det varmere, planterne begynder at s p ire, trækfuglene vender tilbage og dagene bliver længere, vi sætter urene en t e ft e rå re t bliver dagene kortere og vi sætter urene en time tilbage. Bladene på træerne bliver brune og vis n e r. Trækfuglene forlader igen Danmark. Om vinteren kan det sne, og der kan forekomme fro s t, nogle dyr går i h i

28 efterår spire visne fugletræk dagslængde sommertid varme kulde frost hi I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Lave egen klassekalender Tegne plakater el. lave collage med karakteristika for årstiden Finde ting udenfor/tage billeder af karakteristiske ting for årstiden. Levende / døde ting Lære og synge sange om årstiden Fremstille eget ur Lave tidsmålere Gætte og tage tid på forskellige ting med stopure Lave filmstrimmel over døgnet Demonstrere solens stilling i forhold til jorden (brug globus og lygte) evt. tellurium Lad børnene være henholdsvis sol og jord Arbejde med bøgerne: Fo rå r, e fte rå r, Vin te r Geografforlaget Re g n bu e n 1-2 Geografforlaget S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Historiefortælling, Tegneserier S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rd

29 Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: 55.8 Jensen, Jørn (f. 1946) Vi blæser på vejret ; Nu er det efterår / Jørn Jensen ; indlæst af Marianne Germer og Grete Sonne. - [Kbh.] : Munksgaard, kassettebånd (72 min.). - (Fagbøgerne ; 3-4) Hertil hører lærervejledning: Natur/teknik i de første skoleår / Morten Birk Christensen... et al.. Vi blæser på vejret: Øvelser og opgaver til natur/teknik. Nu er det efterår: Maria og Martins efterårstur i skoven med deres far. Der ser og hører de bl.a. om flagermus, dyrs vintersøvn, efterårets frugter og nødder, mus og andre huledyr, insekter samt om trækfugle og deres vinterpladser. Indlæst i moderat læsehastighed, ca. 90 ord/min.. Gengivelse af bøgerne 56.1 Årstiderne : 1 Vinter, 2 Sommer, 3 Forår, 4 Efterår. - DR, videoudsendelser á 20 min. (vhs og U-matic) Der vises karakteristiske CFU- Hille rø d: ( Bo g ) S t je rn e h im le n ( Bo g ) Te s a r, Je n n y Må n e n (Lette Flachsbøger); (Rummet) ( Bo g ) Te s a r, Je n n y P la n e t e rn e (Lette Flachsbøger); (Rummet)

30 træk ved de fire årstider. Egnet til emnearbejde i indskolingen. Be s ø g s m u lig h e de r: Zoologisk museum Lin ks :

31 Te m a : Ma te ria le r, e g e n s ka b e r, & fæ n o m e n e r Em n e : Ly d Trin m å l: Fa s e kl. u n de rs ø g e h v e rda g s fæ n o m e n e r, h e ru n de r fa rv e r, ly s o g ly d. ke n de m e n ne s ke ts s a n s e r o g e nkle re g le r fo r s u n dh e d ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra fo rs ke llig e n a tu ro m rå de r fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Ly d Svingninger Toner Lyd gennem luft Lyd gennem vand Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): Når vi taler om svingninger anvender vi denne formel: v = f? som siger at farten er lig med frekvens gange bølgelængde. For strenge gælder det: 1) Jo korter streng jo højere tone 2) Jo strammere streng jo højere tone 3) Jo korter tyndere jo højere tone. Når en svingende strengs længde halveres fordobles frekvensen. Overtoner: hvis vi tager tonen c på 262 Hz er første overtone på Hz = 524 Hz hvilket også er c bare en oktav højere. Følgende overtoner findes ved at gange 262 Hz med osv. Når en stang / lineal eller luftsøjle sættes i svingninger vil det være sådan at jo længere stangen/ linealen eller luftsøjle er jo dybere er tonen. Lydens fart gennem luft 343 m/s Lydens fart gennem vand 1450 m/s Lydens fart gennem træ 3500 m/s Lydens fart gennem jern 5000 m/s Ekkolod Øret Dyrs hørelse Ekkolod

32 Støj Øre Støj er uønsket lyd. Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj, som for eksempel kan stamme fra vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g : Natek 4 Malling Beck På en tur ud af huset kan ekkoet opleves i en tunnel. Test hvor høje frekvenser du kan høre. Arbejde med et lydredigerings program feks. Audacity S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Begrebskort quiz (gæt en frekvens) klassesamtale - forsøg S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: ( S a m m e n s a t m a te ria le ) (Placering: 53.4) LYD S o u n d Ea r/ S e s t ø je n Emnekassen indeholder følgende: 5 0 ( S a m m e n s a t m a t e ria le ) Tragte og slanger, Da ta o p s a m lin g engangsbægre, snor, Emne: natur/teknik * dataopsamling * følesans

33 søm, hammer, 20 stk. træklodser, elastikker, knapper, balloner, organ pibe, stemmegafler, stetoskop, lydmåler, stopur, vandfade,.... * lyd * lys * temperaturmåling * for natur/teknikundervisning * for 1. klasse * for 2. klasse * for 3. klasse De t n y s g e rrig e k a m e ra 6 : Ly d (DR Undervisning) ( Le v e n de bille d e r d v d - v id e o ) Be s ø g s m u lig h e de r: Lin ks :

34 Te m a : Ma te ria le r, e g e n s ka b e r & fæ n o m e n e r Em n e : Ly s o g fa rv e r Fa s e kl. Trin m å l: u n de rs ø g e h v e rda g s fæ n o m e n e r, h e ru n de r fa rv e r, ly s o g ly d. ke n de m e n ne s ke ts s a n s e r o g e nkle re g le r fo r s u n dh e d ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra fo rs ke llig e n a tu ro m rå de r fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Lys/Mørke Lyskilder Naturligt lys Kunstigt lys Farveopfattelse Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) I øjet sidder der stavceller og tapceller. Stavceller registrerer lys, men ikke farve. Tapcellerne registrerer farve, men de kræver, at der er ret meget lys, før de virker. Derfor kan vi kun se sort/hvid i mørke (i mørke er alle katte grå). Lyskilder er typisk stof der bliver kraftigt opvarmet, herved vil en stor mængde elektroner føres længere ud end deres egentlige placering, når de så falder på plads udsendes der lys. Her tænkes på solen, som udsender hvidt lys der indeho alle farver. Det kontinuerte spektrum, det ses i regnbuen (eller forstøvet vand). En almindelig glødelampe udsender også et hvidt lys der indeholder det kontinuerte spektrum. Kunstigt lys, som f.eks. sparepærer eller lysstofrør mangler noget af det kontinuerte spektrums farver. I dette tilfælde mangler der en del af den røde farve. Når vi taler om et legemes farve, mener vi den farve det har, når det belyses med hvidt lys, altså lys, der indeholder alle farver. Farvet lys Bestemmes af den bølgelængde det udsendes med. Det syn ige lys går fra 800 nm til

35 400nm. Blanding af farvet lys Farvet glas Farvet papir mv. Blanding af farver (maling) Ved at blande lys af de forskellige spektralfarver kan idt lys. Pc- og TV skærme anvender at blande rød grøn - blå (RGB-farver), til at danne alle farver. Et gennemsigtigt legemes farve er bestemt af farven af det lys, der kan gå gennem det. Et uigennemsigtigt legemes farve er bestemt af det lys, det tilbagekaster. Når blækprinteren blander farver anvender den almindel gvis Cyan, Magenta og Yellow (gul) samt Key color (kulsort), også kaldet CMYK. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g : Kommunikation 1, Elevbog - Fra natur til teknik Alinea Natek 1+5 Malling Beck Lys og farver Geografiforlaget Lån lyskassen på Pædagogisk central, her er der trefarvede spotlight. Her kan man blande farver og undersøge, hvordan farvede ting ser ud, når de belyses med forskelligt farvet lys. Programmet farvemixeren er et program, hvor man kan blande farver. S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Mindmap klassesamtale min egen bog - forsøg S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t

36 Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: (Placering: 53.7) Lys og farver Emnekassen indeholder følgende: Tre lamper på plade med reflektorpærer - rød, blå og grøn. Et stk. Na-lampe med drossel. Et stk. strømforsyning. 1 stk. UV pære. Et stk. optiksæt med lysboks. Et stk."o. Be s ø g s m u lig h e de r: CFU- Hille rø d: 5 0 ( S a m m e n s a t m a t e ria le ) Da ta o p s a m lin g Emne: natur/teknik * dataopsamling * følesans * lyd * lys * temperaturmåling * for natur/teknikundervisning * for 1. klasse * for 2. klasse * for 3. klasse Lin ks :

37 Te m a : Ma te ria le r, e g e n s ka b e r & fæ n o m e n e r Em n e : S o rte rin g o g g ru p p e rin g Fa s e kl. Trin m å l: s o rte re o g n a v n g iv e m a te ria le r o g s to ffe r fra da g lig da g e n e fte r e g n e krite rie r o g e n kle g iv n e krite rie r, h e ru n de r fo rm, fa rv e, fu n ktio n o g a n v e n de ls e u n de rs ø g e æ n drin g e r a f s to ffe r o g m a te ria le r fra da g lig da g e n, h e ru n de r is de r s m e lte r, v a n d de r fry s e r, v a n d de r fo rda m pe r o g s u kke r de r o plø s e s fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Fast Flydende Gas Koldt/varmt Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): I fast form sidder atomerne bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne (ved stuetemperatur (ca C.) og 1 atmosfæres tryk). Det er en form/tilstand, hvor materialet kan blandes med andre stoffer uden væsentlige problemer (ved stuetemperatur (ca C.) og 1 atmosfæres tryk). Et stof betragtes almindeligvis som gas, når det ved stuetemperatur (ca C.) og 1 atmosfæres tryk er på gasform. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold l hinanden. Alle metaller er gode varmeledere og føles derfor kolde (f.eks. aluminium), det skyldes at de alle har løst bundne elektroner der er frit bevægelige. Stoffer med ikke bevægelige elektroner, er dårlige varmeledere og føles derfor varme, er de derudover meget luftholdige føles de endnu varmere. (f.eks. flamingo(styropor)). Mohs' hårdhedsskala, skala, der anvendes til beskrivelse af et minerals relative

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Processer, logistik, standardisering og containere

Processer, logistik, standardisering og containere Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen

Fra slot til skrot. Fremstillinger af betonboligbyggeri i dansk film. A f Tina Brændgaard Nissen Jesper Christensen som drankerkongen Kaj med barnebarnet Jonas (Marius Sonne Janischefska) i Bænken (Per Fly, 2000). Foto: Ole Kragh-Jacobsen. Zentropa Entertainments. Fra slot til skrot Fremstillinger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105

C ongo... 01 Forenede Arabiske E m irater... 77 G rø n land... 23 New Z ealand... 105 Register I. Forholdet til kunderne B eta lin g s o v e rs ig te r, G ir o... 235 B e te g n e ls e n P o stlin ien æ n d r e s til P o s tv æ s e n e t... 1 7 9 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t...

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi

E n skør og blodtørstig verden. Mondofilm, shockumentary og snuff. af Kenneth T. de Lorenzi M ondo cane (1962, instr. Paolo Cavara, Gualtiero Jacopetti og Franco Prosperi). E n skør og blodtørstig verden Mondofilm, shockumentary og snuff af Kenneth T. de Lorenzi R e a l i t y is b o r i n g,

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Inspiration. Bagsiden. House of Science. Til undervisningen. Mange tak til de lærere, der har bidraget til hæftet.

Inspiration. Bagsiden. House of Science. Til undervisningen. Mange tak til de lærere, der har bidraget til hæftet. House of Science Bagsiden Mange tak til de lærere, der har bidraget til hæftet. Aktiviteterne i hæftet er til inspiration. De kan bruges, som de er præsenteret, men må også gerne bearbejdes, så det passer

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! Edderkopper Hej med dig! Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom! I dette emne skal du blandt andet prøve:

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979

2nd N o rdic Conference o f Computational Linguistics N O D A L ID A 1979 H anne Ruus 139 In stitu t for nordisk filo lo g i Københavns Universitet Njalsgade 80 DK 2300 København S. SEMANTIK I AUTOMATISK LEMMATISERING. De fleste, der beskæftiger sig med lemmatisering, har som

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse.

Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Forord til videnskabsfag 3.-5. klasse. Målet med faget Grundlag for undervisningen for geografi, biologi og fysik/kemi i udskolingen At eleverne med udgangspunkt i deres egen omverden, udvikler praktiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v

Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 2 0. a pril 1 9 9 7 kl. 1 1.0 0 i Ha de rs le v Poul Petersen indledte mødet med at takke Haderslev Akvarieforening for et godt og flot arrangement.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

introduktion TIL LÆREREN

introduktion TIL LÆREREN Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere