Læ s e p la n fo r Na tu r/ te k n ik Eg e d a l Ko m m u n e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læ s e p la n fo r Na tu r/ te k n ik Eg e d a l Ko m m u n e 2 0 0 9"

Transkript

1 Læ s e p la n fo r Na tu r/ te k n ik Eg e d a l Ko m m u n e He n s ig te n I forlængelse af udarbejdelsen af Fælles Mål 2009 har en arbejdsgruppe, nedsat af Pæd. Central, udarbejdet en lokal læseplan for faget natur/teknik. Hensigten med planen er først og fremmest at give lærerne et redskab, som gør det lettere for den enkelte lærer at danne sig et overblik over hvilke mål, begreber, materialer og evalueringsmuligheder, der hører hjemme inden for hver af de 3 faser (1.-2.kl, kl. og 5.-6.kl.) Det vil ligeledes, ved at have en rød tråd i NT-undervisning for kommunens skoler, være lettere at foretage lærerskift og undgå overlapninger/gentagelser eller manglende inddragelse af væsentlige områder. Det vil endvidere, i fællesskab, gøre det lettere at opbygge en stor og brugbar materialesamling på skolerne og Pædagogisk Central. S tru kt u r & in d h o ld Planen består af et oversigtsskema med 6 temaer og dertil hørende underemner placeret inden for de 3 faser, samt et trinmåls-/slutmålsskema, som viser hvilke mål, der bliver opfyldt gennem valg af emner. Hvert enkelt emne er udstyret med: trinmål mulighed for at tilføje operationelle mål begrebsoversigt med tilhørende forklaring til læreren ide-/undervisningsoplæg evalueringsforslag materialer Begrebsforklaringerne kan visse steder virke overvældende, men er kun ment til inspiration/oplysning for læreren, det er på ingen måde meningen, at eleverne skal præsenteres for lige netop disse begrebsforklaringer. Bag valget af emner, som klassen skal arbejde med, ligger et net af begreber, faglige metoder og overordnede sammenhænge, som forbinder de enkelte emner, holder faget sammen og sikrer progressionen i naturfaget fra natur/teknik til udskolings fordybning i geografi, biologi og fysik/kemi. Flere af emnerne i oversigtsskemaet kan læses samtidig på tværs. Ved planlægningen af undervisningen bør der hele tiden tages hensyn til at: i 1. fase handler det om førstehåndsiagttagelser, enkle undersøgelser og eksperimenter, i 2. fase foretages mere systematiserede undersøgelser, og eleverne arbejder med at sammenstille og modstille iagttagelser og data. Der foretages enkle generaliseringer. Der indgår fagudtryk, navnestof og et begyndende fagsprog.

2 i 3. fase fortsættes de mere systematiske undersøgelser, og der lægges vægt på sammenhænge. Arbejdsmetoder og udtryksformer raffineres. Der arbejdes fortsat med praktiske færdigheder, og oplevelser i natur og nærmiljø prioriteres stadig højt. Fæ lle s n e tte t Det er hensigten at hele planen skal foreligge i elektronisk form på Fællesnettet, med dertil hørende mulighed for at klikke sig direkte til materialer på Pædagogisk Central, CFU Hillerød samt mulighed for redigering i materialer og links m.m. Til hvert tema vil der være knyttet et arbejdsrum, hvor læreren vil kunne søge supplerende materialer, både til sig selv og eleverne. Det er målet at disse arbejdsrum løbende vil blive revideret. Ev a lu e rin g I forbindelse med evaluering af de enkelte emner kan der foreslås følgende redskaber. Afd æ k n in g a f fo rfo rs t å e ls e S k rift lig S k rift lig / m u n d t lig Mu n d t lig P ra k t is k Klassesamtale begrebskort Mindmap Lø b e n d e e v a lu e rin g Lø b e n d e / s lu t e v a lu e rin g S lu t e v a lu e rin g notater stikprøver multiple choice logbog fagbog min egen bog portfolio begrebskort selvevaluering (målcirkler, rød/gul/grøn) rapportskrivning historieskrivning min fagbog begrebskort eksamen quiz (lærer- og elevformulerede spørgsmål) spil multimedie fremlæggelse PhotoStory PowerPoint præ. quiz spil begrebskort samtale (klasse, gruppe, indiv.) makkerbedømmelse illustration modeller til forsøg fremlæggelse dramatisering mundtlig eksamen projekt udstilling drama Me d le m m e r a f u d v a lg e t Marianne Sinius Jette Illemann Larsen Christine Bajard Erik Riis Torben Pedersen Ole Lavrsen Stengårdsskolen Veksø Skole Boesagerskolen Balsmoseskolen Boesagerskolen Pædagogisk Central Maj 2009

3 NATUR/ TEKNI K Fo rm å l fo r fa g e t Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. 2009

4 Te m a : Me n n e s ke t Em n e : Mig s e lv Trin m å l: Fa s e kl. ke n de m e n ne s ke ts s a n s e r o g e nkle re g le r fo r s u n dh e d fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Min k ro p Hv o rd a n s e r je g u d - udseende (lighe der/forskelle)eks: -højde -vægt -dreng/pige Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) S a n s e rn e sørger for at vi får indtryk fra omverdenen. Traditionelt taler man om fem sanser: synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen. Definition af sans: Den videnskabelige definition af en sans er: "Et system som består af en sansecelle eller en gruppe af sanseceller som giver respons på en bestemt fysisk type energi, og som svarer til et bestemt område (eller en gruppe af områder) i hjernen, hvor signalerne bliver modtaget og fortolket". Der er generelt ikke uenighed om denne definition blandt lægerne. S a n s e rn e - se - føle - høre - smage - lugte Der skelnes imellem sansning og perception, hvor perception er behandling af sansedata på et højere niveau. Synssansen (elektromagnetisk stråling på nethinden). Høresansen (mekaniske vibrationer i luften rammer det indre øre). Smagssansen (neurokemisk reaktion på tungen) Lugtesansen (neurokemisk reaktion i næsen) Følesansen som kan underopdeles i nedenstående modaliteter. B e v æ g e a p p a ra te t -skelet -knogler S ke le t er en fællesbetegnelse for alle knoglerne som udgør "stativet" i kroppen hos alle hvirveldyr, herunder også mennesket.

5 Skelettet har mange opgaver, blandt andet at bære kroppen sammen med muskulatur og sener. Det beskytter bløde, sårbare indre organer. Kraniet beskytter hjernen, og rygraden beskytter rygmarven. Ribbenene beskytter lungerne, hjertet og en mængde andre vigtige organer. Skelettet fungerer også som kroppens kalklager. Kn o g le rn e i kroppen hænger sammen fordi de er fæstet til hinanden i leddene. Sammen udgør alle knoglerne skelettet. Det udgør et stativ som muskler og sener er fæstet til. Skelettet og musklerne samarbejder og holder kroppen oprejst. -muskler En m u s k e l er et organ der kan trække sig sammen og derved formidle bevægelse. Der findes 3 slags muskelvæv: 1. Hjertemuskel 2. Glat muskulatur 3. Tværstribet muskulatur Det er den 3. type, tværstribet muskulatur, vi i daglig tale forbinder med muskler. -måle puls P u ls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i minuttet. Denne bevægelse kaldes også for et h je rt e s la g. 60 hjerteslag på et minut vil dermed give en puls på 60. Hvis man arbejder hårdt har musklerne brug for meget energi til at fungere, hvilket får hjertet til at højne aktiviteten. Omvendt vil pulsen blive lavere under hvile, da kroppen ikke er særligt aktiv. Hjerteaktiviteten er meget individuel og afhænger bl.a. af ens fysiske kondition. Almindeligvis har de fleste personer en hvilepuls på ca. 60, men meget veltrænede personer kan nå ned på 40 - eller endnu mindre. Dette skyldes, at hjertets s la g v o lu m e n mere blod ud ved hvert slag. er højere hos de veltrænede - der pumpes S u n d h e d -mad -søvn -støj -hygiejne (håndvask, tandbørstning) Støj er uønsket lyd. Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj, som for eksempel kan stamme fra vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. Miljøloven har blandt andet til formål at forebygge og bekæmpe støjulemper.

6 -motion (lege) I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Min Kro p: Mig s e lv Evt. samarbejde med matematik. Måle højde, fødder, m.m. og vægt. Ma t e ria le r Kræftens Bekæmpelse : Bogen om mig selv, tag fat om livet, Solsikker, sæt gang i legen. lkeskoler&uknavn=kroppen S a n s e rn e Lad eleverne lugte, smage og føle forskellige ting (følekasse) Snak om tungens forskellige smagsområder. Snak om hørelse støjs påvirkning på øret og psyken Snak om øjet og øvelser til at finde den sorte plet. klik på undervisning, sanser, tryk på den enkelte sans eks. øjet og find ideer Sanserne Regnbuen 1-2 G&O Be v æ g e a ppa ra te t: Evt. samarbejde med idræt Ma t e ria le r Natek 1-2 C Kroppen i skolen. salg :

7 S u n dh e d: Snak om sund og usund mad. Hvad bruger kroppen maden til? Snak om sengetider. Hvorfor har vi brug for søvn? Besøg af sundhedsplejersken og tandplejen. Hvorfor er det godt vi bevæger os? Hvorfor er det godt at vaske hænder? Hvornår skal man vaske hænder? Ma t e ria le r Kroppen i skolen. salg : Lån et støjøre S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Tegneserie, Fortælling, vise forsøg S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: Sanserne - emnekasse. - Egedal kommune : Pædagogisk Central, kasse Kn o g le r o g m u s kle r Be s ø g s m u lig h e de r: klasse. Kassen indeholder 6 ex. af følgende titler: Når du føler på noget!; Når du smager på noget!; Når du hører på noget!; Når du ser noget!; Når du lugter til noget!. Lin ks : Søndagsmiddagen se under mad, hygiejne og mikroorganismer

8 Te m a : Om v e rd e n e n Em n e : : Min b y Trin m å l: Fa s e kl. be s kriv e v ig tig e fu n ktio ne r o g s te de r i lo ka lo m rå de t: h v o r v i bo r, h v o r v i h a n dle r, h v o rda n v i ko m m e r ru n dt, h v o r v i a rbe jde r, o g h v o r de r e r n a tu r g iv e e ks e m ple r på re s s o u rc e r de r in dg å r i da g lig da g e n, h e ru n de r v a n d, fø de v a re r e le ktric ite t o g a ffa ld fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): By/land Bolig En b y eller b y m æ s s ig be b y g g e ls e er (efter Danmarks Statistiks definition [1] ) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere og hvor afstanden imellem bygningerne ikke overstiger 200 meter - offentlige anlæg, parker, kirkegårde o.s.v er dog fraregnet. Boliger: Villa, lejlighed, gård, højhus, sommerhus. Kan deles op i ejer, lejer og andelsbolig Fo rre t n in g e r: Bager, posthus mm. Forretninger, der sælger dagligvarer: Supermarked, købmand, bager, slagter, grønthandler, kiosk, mm. Forretninger der sælger udvalgsvarer, apotek, tøjbutik, skobutik, boghandler, benzintank, isenkram, byggemarked, mm. I n s t it u t io n e r: Forretninger, der sælger ydelser: Bank, posthus, frisør, fitness center, spillehal, mm. Rådhus, skole, svømmehal mm. Institutioner: Bibliotek, skole, børnehave, rådhus, svømmehal, politi, genbrugsplads, Veje stier lægehus, rensningsanlæg, vandværk, vandtårn. Transport Byelementer: Veje, cykelstier, gangstier, fodgængerovergang, lyskryds, parkeringspladser, parker, haver, sportsplads, station, jernbane, mm. Andre arbejdspladser: Firmaer og fabrikker. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Brainstorm: Hvad skal der være i en by? Gå en tur og se på nærområdet. Se derefter sammen på et område. kort over samme

9 Samtale om hvilke boliger, butikker, institutioner, funktioner, f. ex. posthus, veje og anlæg, der er her. Tag evt. fotos. Tegn elementerne i en by og sæt dem sammen på en stor planche. Byg en modelby: Hver elev bygger sin bolig. Flere elever samarbejder om større bygninger. Tegn, skriv og fortæl om din by, så et barn fra et helt andet sted kan forstå hvordan du bor. Man kan også arbejde efter storylinemetoden. Her bor jeg Regnbuen 1-2 G&O S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Lad eleverne præsentere deres tegninger eller modeller. Herefter spørgsmål og svar eleverne imellem. S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a e t i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: skolen): 40.1 Det første GO-atlas / Tom Døllner, Nils Hansen og Per Nordby Jensen ; redaktion: Tom Døllner, Nils Hansen og Per Nordby Jensen ; tegning: Sten Andersen. Be s ø g s m u lig h e de r: Ture i nærmiljøet. Evt. besøg i forretninger eller institutioner. Lin ks :

10 Te m a : Om v e rd e n e n Em n e : Ko rtlæ re ( in t ro d u kt io n ) Trin m å l: Fa s e kl. ke n de e n kle ko rt, e nkle s ig n a tu re r o g v e rde n s h jø rn e rn e. ke n de s ig n a tu re r fo r la n d, s ø, ha v o g bje rg v e d bru g a f a tla s o g ko rt. Ope ra tio n e lle Må l ( u dfy lde s a f læ re re n ) : Be g re be r: Globus Kort og atlas Signaturer Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) Globus Model af jorden. En globus kan i modsætning til alle andre korttyper vise et korrekt kort over hele jorden. Kortprojektion Fremstilling af kort, hvor man tænker sig, at jordens bredde- og længdekredse kaster skygge på et stykke papir, idet der er anbragt en lyskilde inde i en globus. Bredde- og længdekredsenes skygger vil ændre beliggenhed afhængig af lyskildens placering. Dette udnytter man ved fremstillingen af forskellige korttyper. Hvordan ser ting ud fra siden, frontperspektiv. Ovenfra, fugleperspektiv. De vigtigste signaturer: Land, ø, vand, vej, bebyggelse, å, sø, hav, fjord, bjerg. Verdenshjørner Kompas Kompasretningerne beskriver de geografiske retninger, herunder de fire verdenshjørner. Retningen tænkes angivet fra ethvert punkt på en plan flade (et geodætisk kort) eller en kugleflade (en globus). Nord som er op på en globus. Syd som er ned på en globus. Øst som er til højre på en globus. Vest som er til venstre på en globus. Målestok Et kompas er et måleinstrument som kan fortælle retningen mod jordens nordpol. Det er nyttigt at vide, når man skal navigere, da man ved at holde en fast kompaskurs kan bevæge sig i en lige linje. Et magnetisk kompas fungerer ved at måle Jordens magnetfelt. Det består af en magnet der er hængt op så den kan dreje uhindret rundt i det vandrette plan (kompasrosen). På grund af magnetfeltet omkring Jorden vil magneten orientere sig med sin nord- og sydpol pegende mod Jordens modsatte magnetiske poler. Størrelsesforhold, også kaldet målestoksforhold og skala, angiver forholdet mellem

11 en afbildet ting, distance, område etc. og virkeligheden. Størrelsesforhold bruger i stort omfang indenfor modelbygning, arkitektur og kortlægning. Hvor afbildningen (typisk model eller kort) er mindre end virkeligheden, angives størrelsesforholdet med 1:X (udtales en/et til X), hvilket vil sige at en enhed på afbildningen svarer til X enheder i virkeligheden. Omsat til praksis vil det sige, at 1 cm på et kort i 1: svarer til cm (150 m) irkeligheden. Mens en person, der måler 160 cm i virkeligheden, ville være 1 cm, hvis derlavedes en model af vedkommende i 1:160. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Tegne forskellige ting ovenfra/fra siden. Måle tingene og tegne dem mindre. Tegn klasselokalet. Finde rundt på skolen/skolens område vha. kort grundplan. Orienteringsløb. Se på kort over skolens nærområde. Hvad er huse og veje? Tegne pile til elevernes boliger. Tegne fantasikort, sørøverkort med signaturer. Øve verdenshjørnerne. Sætte skilte op i klassen. Tegne kompasrose. Evt. bruge den til solur. Dirigere hinanden efter verdenshjørnerne. Hvordan ser Danmark ud på forskellige kort? Kende landsdelene, finde øer og fjorde. S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Samtale. O løb på skolen. Fortæl om din vej til skole. Vis det på kortet. Fortæl om dit fantasikort. Danmarks quiz i klassen. Eleverne stiller hinanden opgaver. S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a e t i fo ro rde t

12 Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: 40.2 Taylor, Barbara Kort om landkort / Barbara Taylor ; på dansk ved Leif Rosby ; billedredaktion: Elaine Willis. - Ruds-Vedby : Tellerup, sider : ill. i farver. - (Fakta og aktiviteter) Om oplysninger som et landkort kan give. F.eks. om fugleperspektiv, målestoksforhold, signaturer, højdekurver, længdeog breddegrader samt fremstilling af eget kort. Fra 10 år. CFU- Hille rø d: ( Bo g ) Ja c o b s e n, I v a n, f Vi un de rs ø g e r ko rt (GO - natur teknik) ( Bo g, Ko rt ) De t fø rs te GO-a tla s 40.1 Det første GO-atlas / Redaktion: Tom Døllner, Nils Hansen og Per Nordby Jensen, tegning: Sten Andersen udgave. - Brenderup : Geografforlaget, sider : ill. i farver ; 28 cm 40.2 Jacobsen, Ivan (f. 1943) Vi undersøger kort / tekst og illustrationer: Ivan Jacobsen ; redaktion: Lars Groth og Erik Rønn ; kort: Kort & Matrikelstyrelsen udgave. - Odense : Geografforlaget, sider : ill. i farver. - (GO - natur teknik) 40.2 Jacobsen, Ivan (f.

13 1943) Vi undersøger kort / tekst og illustrationer: Ivan Jacobsen ; redaktion: Lars Groth og Erik Rønn ; kort: Kort & Matrikelstyrelsen. - - Idebog. Be s ø g s m u lig h e de r: Ture i nærområdet. Lin ks : Kortlære: ml

14 Te m a : LI VET PÅ JORDEN Em n e : LI VET OMKRI N G S KOLEN / LEVEN DE OG DØDT Trin m å l: Fa s e kl. be s kriv e u dv a lg te dy r o g pla n te r fra n æ ro m rå de t, ke n de de re s n a v n e o g kun n e h e nfø re de m til g ru ppe r. s o rte re o g n a v n g iv e m a te ria le r o g s to ffe r fra da g lig da g e n e fte r e g n e krite rie r o g e n kle g iv n e krite rie r, h e ru n de r fo rm, fa rv e, fu n ktio n o g a n v e n de ls e ke n de u dv a lg te pla n te rs o g dy rs liv s c y klu s g e n n e m å re t ku n n e be s kriv e e n pla n te ve d ro d, s tæ n g e l, bla d o g blo m s t ke n de na tu ro m rå de r h v o r n a v n g iv n e pla n te r o g dy r le v e r ta g e h e n s y n til pla n te r, dy r o g n a tu r o g v is e de t g e nn e m e g e n a dfæ rd v e d ikke a t ka s te a ffa ld i n a tu re n o g nå r de r h o lde s s m å dy r i fa n g e n s ka b fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren):

15 Be g re be r: Levende/ liv Dyr Insekt Larve Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) Dyr (til læreren): en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. Dyreceller har ingen cellevæg, men kun en membran af fedt (fosforlipid). Dyr er hetrotrofe fordi de ikke kan danne organisk stof selv. I n s e kt e r er dyr og hører under leddyrene: Der er nogle fælles kendetegn for et insekt. 1. Insekter har udvendigt skelet. Spindler Orm Snegl S p in d le re 2. Hos det voksne insekt er kroppen tydeligt inddelt i 3 afsnit: hoved, forkrop og bagkrop. 3. Det voksne insekt har 6 ben. Kun hvis de kendetegn er der, kan man kalde det for et insekt. Der er også andre smådyr, som f.eks. en edderkop, der har et udvendigt skellet, men da den har mere end 6 ben, kan man ikke kalde den for et insekt. Alle insekter lægger æg, og de æg bliver enten til larver eller nymfer. Nogle insekter har fuldstændig forvandling, mens andre har ufuldstændig forvandling. Fu ld s tæ n d ig fo rv an d lin g er, når et insekt lægger æg, og de senere bliver til larver, der forpupper sig, og så bliver til det voksne insekt. Også kaldet imago. Ufu ld s tæ n d ig fo rv an d lin g er, hvis larven eller nymfen forvandler sig direkte til imago. Der er intet puppestadium. Dette sker således at larven eller nymfen forvandles til imago ved at skifte hud et vist antal gange. dyr og hører under leddyrene: Der er nogle fælles kendetegn for en spindler. 1. Spindlere har udvendigt skelet. 2. Spindleren har 8 ben. Væsentlige spindlergrupper er: Mejere Edderkopper Mider Skorpioner. Næring Næ rin g stofskifte.: er en fællesbetegnelse for de stoffer som organismer o l brug for deres

16 Planters næring: Planter optager uorganisk stof som nitrogen (i form af nitrat), fosfor (i form af Fosfat og carbon (i form af kuldioxid). Heraf lanten organiske stoffer Som kulhydrater (ud fra glukose), proteiner (ud fra aminosyrer) og fedtstoffer. Man siger at planter er au to trofe. Dyrs næring. Dyr kan ikke danne organiske stoffer selv. De er h e te ro tro fe. Dyrene optager organiske stoffer som proteiner, kulhydrater og fedtstoffer fra planterne og omdanner dem til energi og byggesten gennem stofskiftet. Plante Blomst Urt Træ Busk Svamp P la n te r en gruppe af flercellede organismer,. Planter udgør et af de biologiske riger. Plantecellen har grønkorn, hor de laver fotosyntese og en cellevæg af cellulose. Planter er autotrofe fordi de kan omdanne uorganisk stof til organisk stof. Blo m s t e n er plantens parringsorgan, Blomsten kan være enkønnet og indeholde enten støvdragere med pollen (det hanlige anlæg) eller støvfang og frøanlæg (de hunlige anlæg) eller blomsten kan være tvekønnet og indeholde begge dele. Urt e r er planter uden veddannelse, bu s ke er planter med veddannelse men uden stamme, t ræ e r er planter med veddannelse og stamme. S v a m pe en gruppe af en eller flercellede organismer. Svampe udgør et af de biologiske riger. Svampecellen har en cellevæg af kitin. Svampe er hetrotrofe fordi de ikke kan danne organisk stof selv. Deres næri ommer først og fremmest fra dødt organisk materiale. De er nedbrydere. Te rra riu m er en glas eller plastickasse beregnet til at holde mindre dyr i. Et a k v a riu m er det samme bare med vand beregnet for vanddyr. Fælles for begge er at man forsøger at efterligne dyrenes naturlige levested. Terrarium Akvarium Stereolup Mikroskop Mikroskopisk Muldjord En s t e re o lu p er et mikroskoplignende forstørrelsesapparat til betragtning af ting der kan ses med det blotte øje. En stereolup har to occularer. Et m ik ro s ko p er et forstørrelsesapparat til betragtning af m ik ro s k o pis ke ting d.v.s. ting der ikke kan ses med det blotte øje. Mu ld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester. Der er række betingelser, der skal være i orden, for at en jord kan have en bestand af regnorme: 1. der skal være en passende og varieret føde for ormene. 2. der skal være adgang til kalk, for ellers fungerer ormenes fordøjelse ikke. 3. der skal være ilt nok i jorden til, at ormene kan ånde. 4. der skal være tilpas fugtigt. 5. der skal være mere end +5 C - i hvert fald i perioder. Le r en finkornet jordtype, som vægtmæssigt består af mere end 15 procent partikler med en diameter på mindre end 0,002 mm. Ved

17 teksturanalyser af jordtyper er lerfraktionen den mest finkornede. Når Ler ler optager vand, svulmer det op, det kvælder siger man.. Ler er det sidste produkt, der kommer ud af nedbrydningen af bjergarterne Liv e t kan defineres som det udødelige DNA, der passerer fra generation til generation med kønscellerne.. Livs traditionelle definition er: Opbygget af organiske stoffer Spiser, fordøjer - har et stofskifte Består af en eller flere celler. Forplantning, formering Vækst. Har en livscyklus. Reaktivitet overfor stimuli, følsomhed Kan tilpasse sig gennem udvikling Det enkelte liv kaldes en o rg a n is m e At noget er o rg a n is k betyder et det er en kemisk forbindelse der indeholder lstof (C), hydrogen (H), oxygen (O) samt evt. andre grundstoffer De er som hovedregel dannet ved organismernes stofskifte (og ved senere omdannelser: kul olie ol.) At noget er u o rg a n is k betyder at det ikke opfylder betingelserne for at være organisk. Organisme/ liv Organisk/ uorganisk Livscyklus En liv s c y k lu s er den periode en organisme gennemlever fra dannelse ved befrugtning og/ eller mitose (celledeling hvor cellen kopierer sig selv) til den selv kan formerer sig og til sidst dør og nedbrydes så nye organismer kan bruge dens bestanddele. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Indsamling af frugter og frø. Spiring under forskellige vilkår. (dyrkningsmedier (jord, sand, vat etc., lys/ skygge) Indsamling af smådyr. Smådyrsterrarium. Dyrefælder, småforsøg m. livsvilkår (preferencebro) Melorme/ mariehøns/ bænkebidere. Bladsamling. (skattejagt, sortering, presning, gnidetryk) På tur i samlingen af udstoppede dyr. Dyr man ikke kan se, men som er der (gemmer sig under jorden, under sten, bag bark). Samle ting / se på billeder: Hvad er levende, hvad har været levende, hvad har altid været dødt?

18 Gløde/brænde forskellige ting. Udsætte knogler for glødning og syre. Livscyklus for døde og levende ting. Liv man ikke kan se Fremstilling og anvendelse af uorganisk materiale : mursten glas - metalgenstande. Dyr Regnbuen 1-2 G&O S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t: Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Spirings dagbog Forsøgs rapporter Min bog om S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Be s ø g s m u lig h e de r: Pæ da g o g is k Ce n tra l: 57.6 Træet : et tværfagligt emne for indskolingen / udarbejdet af: Tove Bech... [et al.] ; illustrationer: Marianne Pedersen oplag. - Herning : Amtscentralen for Undervisningsmidler, løsblade : ill. ; 32 cm CFU- Hille rø d: ( Bo g ) Ha rt le y, Ka re n Ma rie h ø n s (Småkravl); (Lette Flachsbøger) ( Bo g ) La rs e n, Eb be, f Vi un de rs ø g e r in s e k te r (GO - natur teknik) ( Bo g ) Ha rt le y, Ka re n My re r (Småkravl); (Lette Flachsbøger) Lin ks :

19 Te m a : LI VET PÅ JORDEN Em n e : DI G OG DYREN E Trin m å l: Fa s e kl. ke n de til ka te g o rie r a f dy r, h e ru n de r v ilde dy r, h u s dy r, kæ le dy r, fo rtids dy r o g fa n ta s idy r fo rtæ lle o m, h v o rda n dy r præ s e n te re s i m e die r o g re kla m e r ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra a n dre v e rde n s de le ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra fo rs ke llig e n a tu ro m rå de r fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren):

20 Be g re be r: Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): Husdyr Hu s d y r er dyr der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (domesticering). Husdyr kan blandt andet være arbejdskraft eller fødeki de. Husdyr bør ikke forveksles med kæledyr. Kæledyr Et k æ le d y r er et dyr man holder i sit hjem. De mest normale kæledyr er hund og kat, men også andre dyr, f.eks. forskellige former af gnavere anses for at være kæledyr. Et kæledyr er et dyr som ejeren holder af og beholder dem pga. det selskab dyret kan tilbyde. Normalt vil man ikke forvente at disse dyr skal arbejde for mennesket eller blive spist af mennesket. At have et kæledyr kræver omsorg og den rette pleje. Betegnelserne h o b b y d y r og s e ls k a b s d y r omfatter desuden dyr man ikke kan være sociale sammen med, f.eks. i form af krybdyr eller fisk. Nu om dage er det ikke usædvanligt at holde mere eksotiske former af pattedyr, og disse går som regel også ind under betegnelsen hobbydyr, da de kræver store udendørs anlæg, og det er ikke dyr man aktivt bruger tid sammen med, men mere dyr man observerer. Her kan arter som næsebjørn, vaskebjørn og domesticerede arter af ræve nævnes. Ud d ø d betyder at en art ikke længere findes på jorden, dvs. at alle individer inden for arten er døde. Uddød Dog kan man også tale om, at en art er uddød inden for et bestemt område, hvor den tidligere levede. F.eks. er ulven uddød i Danmark. Når en art er uddød på jorden, er det umuligt at genskabe den. Eksempler på uddøde arter kunne være alle dinosaurarterne, som man nu kun kan finde rester af i form af forsteninger. I nyere tid er mange andre arter uddøde som f.eks. den tasmanske pungulv, quaggaen, dronten og moaen. Ørken I geografi er en ø rk e n en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør. Helt generelt defineres en ørken som et område hvor den Savanne En s a v a n n e gennemsnitlige årlige nedbør er mindre end 250 mm. er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer. Biotopen forekommer i de egne, hvor der er sommerregn, og hvor der er en stabil bestand af planteædere Regnskov Koralrev En re g n s k o v er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Et k o ra lre v er et område i et ocean hvor der er dannet en ophobning af koraldyr.

21 Begrebet t ilp a s n in g i biologisk betydning betyder at en art gennem udvikling har Tilpasning Økosystem tilegnet sig egenskaber der fremmer overlevelse. Et ø k o s y s t e m bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende organisme har et løbende og vedvarende forhold til ethvert andet element, der indgår i dens miljø. Derfor er det afgørende at se alle økologiske forhold som led i Habitat s y s te m e rs udvikling. Ha b it a t er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Truede dyr Gårdens dyr Mit kæledyr Dinosaurer Afrikas dyr og planter. Regnskoven På besøg på en fremmed planet (skabelse af fantasidyr) S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t: Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m

22 Ev a lu e rin g s fo rs la g : Min bog om Fremlæggelse/ respons Begrebskort S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: 63 Cordsen Nielsen, Ghita Læs om landbrug / Ghita Cordsen Nielsen ; redaktion: Erik Schmidt. - Kbh. : LM. - 3 bind : ill. i farver. - (Læs om) 67.7 Mælk og mælkeprodukter : Materialekasse til smørkærnen. - Ledøje- Smørum : Pædagogisk Central, smørkærne + materialesættet: Andelsmejeri (1 elevbog, 1 lærervejledning og 1 diasserie (30 stk)) + 6 titler i 1 ex Dyr på gården : En emnekasse. - Pædagogisk Central, Emnekassen indeholder: 10 ex. af Dyr på gården 1 omhandlende ko, gås, får og bi, 10 ex. af Dyr på gården 2 omhandlende CFU- Hille rø d: ( Bo g ) Vi un de rs ø g e r kæ le d y r (GO - natur teknik)

23 høne, kat, hest og struds, 10 ex. af Dyr på gården 3 omhandlende gris, kalkun, hund og ged 64.4 Jepsen, Peter (f. 1953) Dine kæledyr / Peter Jepsen ; [tegninger: Leif Jeppesen]. - Kbh. : Aschehoug, cop sider : ill. ; 24 cm. - (Tema på tværs) 53.6 Mikroskop Intel Play med EyeClops (øje-mikroskop) - emnekasse kasse Andersen, Dorte (f. 1958) Regnskovens skatkammer, kasse a / Dorte Andersen, Ulla Didriksen ; illustreret af Lene Mørch Pedersen ; fotos: Tina Nyrop-Larsen... [et al.]. - Kbh. : Skoletjenesten Zoologisk Have, sider : ill. Be s ø g s m u lig h e de r: ZOO Dyrehandel Lin ks :

24 Te m a : At m o s fæ re n / u n iv e rs e t Em n e : Ve jre t 1 Trin m å l: Fa s e kl. u n de rs ø g e e n kle fo rh o ld v e drø re n de v e jre t, h e ru n de r te m pe ra tu r o g n e dbø r ke n de e n kle ko rt, e nkle s ig n a tu re r o g v e rde n s h jø rn e rn e. o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Koldt Varmt Vin d Blæst Te m p e ra t u r Termometer Grader N e d b ø r Regn Sne Sky Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) Om det er koldt eller varmt er en relativ Følelse og afhænger bl.a. af vores beklædning. Blæsten har stor indflydelse på om det føles koldere ( llindex), specielt hvis det er frostvejr. Grunden til dette er, at det isolerende lag der ligger mellem hårene på huden blæser bort. Temperaturen måles med et termometer og vi taler om gennemsnitstemperaturer og max. og min. temperatur. I Danmark måler vi temperaturen i celsius grader, hvor vand fryser ved 0 C. og koger ved 100 C.. Kelvintemperatur har nulpunkt ved det absolutte nulpunkt -273,15 C. Fahrenheitskalaen sætter menneskets legemstemperatur til 100 F og vands normale frysepunkt til 32 F og kogepunkt til 212 F. Skalaen anvendes primært i engelsktalende lande Nedbør er en fælles betegnelse for regn, sne og is, der falder mod jorden fra skyerne. Al nedbør opstår ved fortætning eller deposition af vanddamp (overgang fra dampform til fast form uden at have passeret det flydende stadium) og er ved dannelsen oppe i skyerne is. Temperaturen længere nede bestemmer om det bliver regn, sne eller is. En s k y betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen. De mest almindelige skytyper er: cirrus (dvs. krølle) - fjeragtige stratus (dvs. lag) - tæppeagtige (flade, langstrakte) nimbus (dvs. regn) - mørke cumulus (dvs. høj) - vatagtige (høje, lodrette) Verdenshjørner Kompas Vindretning Vi taler om de 4 verdenshjørner øst, syd, vest og nord, samt retningerne imellem, nordøst NØ, sydvest SV osv. Vindens retning beskrives efter hvorfra den kommer. Verdenshjørnerne kan findes med et kompas, eller ved at se hvor solen står på himlen

25 Kilder: Vejrhåndbogen af Jesper Theilgaard I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Lad eleverne måle og nedskrive temperaturen med forskellige termometre på forskellige steder, i sol og skygge, oppe og nede, ude g indendørs, og tal om resultaterne. Find ud af verdenshjørnernes placering ved hjælp af et kompas og sæt sedler op i klassen efter placeringen. Find solens placering på forskellige tidspunkter. Undersøg med en vimpel hvorfra vinden kommer. Byg evt. en vindretningsmåler Tav tegninger der viser de fire årstider, og hvad der er vejrmæssigt kendetegnende for dem Lad eleverne lave enkle vejrsymboler (se evt. Natur/teknik Atlas fra Alinea) og sæt dem på et danmarkskort alt efter dagens vejr. Sæt verdenshjørnerne op i klassen S e a rbe jds ru m fo r Te m a e t på Fæ lle s ne tte t Sa m a rbe jde - Arbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Elevlogbog, Tegneserier S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: skolen): Be s ø g s m u lig h e de r:

26 Lin ks :

27 Te m a : At m o s fæ re n / u n iv e rs e t Em n e : Tid / s o l, m å n e & jo rd e n Trin m å l: Fa s e kl. ku n n e fo rbin de de fo rs ke llig e å rs tide r m e d v ig tig e be g iv e n h e de r i n a tu re n fo rtæ lle o m å rs tide r, s o l o g m å ne s a m t æ n drin g e r i læ n g de på da g o g n a t. fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Him m e le g e m e r Solen Jorden månen TI D årstid dag nat århundrede år måned døgn time minut sekund Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) Jo rd e n drejer rundt om sig selv på 24 timer, derfor har vi da g o g na t. Dagens længde afhænger af, hvor solen står på himlen, som igen afhænger af årstiden. Jorden flytter sig i en bane rundt om solen på et år. Grundet jordens hældning i forhold til solen har vi å rs tid e r på jorden. Et år deles op i 1 2 m å n e d e r eller d ø g n, Et døgn deles op i 2 4 tim e r, en time i 6 0 m in u t te r og et minut i 6 0 s e k u n de r Må n e n kredser om jorden i en gennemsnitsafstand af km og er 27,3 dage om et omløb. Den drejer langsomt om sig selv så den altid vender den samme side mod Jorden. S o le n oplyser den ene halvdel og opvarmer overfladen til 110 C., men i løbet af den to uger lange månenat synker temperaturen til -170 C. Fra Jorden kan hele den oplyste side kun ses ved fuldmåne, ellers ses kun en del, Månen har faser. Fra nymåne til næste nymåne går 29,5 dag, perioden har siden oldtiden været brugt til tidsmål, måneden. Års t id e r Årstider Forår sommer vinter Om fo rå re t bliver det varmere, planterne begynder at s p ire, trækfuglene vender tilbage og dagene bliver længere, vi sætter urene en t e ft e rå re t bliver dagene kortere og vi sætter urene en time tilbage. Bladene på træerne bliver brune og vis n e r. Trækfuglene forlader igen Danmark. Om vinteren kan det sne, og der kan forekomme fro s t, nogle dyr går i h i

28 efterår spire visne fugletræk dagslængde sommertid varme kulde frost hi I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g Lave egen klassekalender Tegne plakater el. lave collage med karakteristika for årstiden Finde ting udenfor/tage billeder af karakteristiske ting for årstiden. Levende / døde ting Lære og synge sange om årstiden Fremstille eget ur Lave tidsmålere Gætte og tage tid på forskellige ting med stopure Lave filmstrimmel over døgnet Demonstrere solens stilling i forhold til jorden (brug globus og lygte) evt. tellurium Lad børnene være henholdsvis sol og jord Arbejde med bøgerne: Fo rå r, e fte rå r, Vin te r Geografforlaget Re g n bu e n 1-2 Geografforlaget S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Historiefortælling, Tegneserier S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rd

29 Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: 55.8 Jensen, Jørn (f. 1946) Vi blæser på vejret ; Nu er det efterår / Jørn Jensen ; indlæst af Marianne Germer og Grete Sonne. - [Kbh.] : Munksgaard, kassettebånd (72 min.). - (Fagbøgerne ; 3-4) Hertil hører lærervejledning: Natur/teknik i de første skoleår / Morten Birk Christensen... et al.. Vi blæser på vejret: Øvelser og opgaver til natur/teknik. Nu er det efterår: Maria og Martins efterårstur i skoven med deres far. Der ser og hører de bl.a. om flagermus, dyrs vintersøvn, efterårets frugter og nødder, mus og andre huledyr, insekter samt om trækfugle og deres vinterpladser. Indlæst i moderat læsehastighed, ca. 90 ord/min.. Gengivelse af bøgerne 56.1 Årstiderne : 1 Vinter, 2 Sommer, 3 Forår, 4 Efterår. - DR, videoudsendelser á 20 min. (vhs og U-matic) Der vises karakteristiske CFU- Hille rø d: ( Bo g ) S t je rn e h im le n ( Bo g ) Te s a r, Je n n y Må n e n (Lette Flachsbøger); (Rummet) ( Bo g ) Te s a r, Je n n y P la n e t e rn e (Lette Flachsbøger); (Rummet)

30 træk ved de fire årstider. Egnet til emnearbejde i indskolingen. Be s ø g s m u lig h e de r: Zoologisk museum Lin ks :

31 Te m a : Ma te ria le r, e g e n s ka b e r, & fæ n o m e n e r Em n e : Ly d Trin m å l: Fa s e kl. u n de rs ø g e h v e rda g s fæ n o m e n e r, h e ru n de r fa rv e r, ly s o g ly d. ke n de m e n ne s ke ts s a n s e r o g e nkle re g le r fo r s u n dh e d ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra fo rs ke llig e n a tu ro m rå de r fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Ly d Svingninger Toner Lyd gennem luft Lyd gennem vand Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): Når vi taler om svingninger anvender vi denne formel: v = f? som siger at farten er lig med frekvens gange bølgelængde. For strenge gælder det: 1) Jo korter streng jo højere tone 2) Jo strammere streng jo højere tone 3) Jo korter tyndere jo højere tone. Når en svingende strengs længde halveres fordobles frekvensen. Overtoner: hvis vi tager tonen c på 262 Hz er første overtone på Hz = 524 Hz hvilket også er c bare en oktav højere. Følgende overtoner findes ved at gange 262 Hz med osv. Når en stang / lineal eller luftsøjle sættes i svingninger vil det være sådan at jo længere stangen/ linealen eller luftsøjle er jo dybere er tonen. Lydens fart gennem luft 343 m/s Lydens fart gennem vand 1450 m/s Lydens fart gennem træ 3500 m/s Lydens fart gennem jern 5000 m/s Ekkolod Øret Dyrs hørelse Ekkolod

32 Støj Øre Støj er uønsket lyd. Mange mennesker i Danmark er udsat for generende støj, som for eksempel kan stamme fra vejtrafik, flytrafik, jernbaner, virksomheder, støjende fritidsaktiviteter eller naboer. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g : Natek 4 Malling Beck På en tur ud af huset kan ekkoet opleves i en tunnel. Test hvor høje frekvenser du kan høre. Arbejde med et lydredigerings program feks. Audacity S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Begrebskort quiz (gæt en frekvens) klassesamtale - forsøg S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: CFU- Hille rø d: ( S a m m e n s a t m a te ria le ) (Placering: 53.4) LYD S o u n d Ea r/ S e s t ø je n Emnekassen indeholder følgende: 5 0 ( S a m m e n s a t m a t e ria le ) Tragte og slanger, Da ta o p s a m lin g engangsbægre, snor, Emne: natur/teknik * dataopsamling * følesans

33 søm, hammer, 20 stk. træklodser, elastikker, knapper, balloner, organ pibe, stemmegafler, stetoskop, lydmåler, stopur, vandfade,.... * lyd * lys * temperaturmåling * for natur/teknikundervisning * for 1. klasse * for 2. klasse * for 3. klasse De t n y s g e rrig e k a m e ra 6 : Ly d (DR Undervisning) ( Le v e n de bille d e r d v d - v id e o ) Be s ø g s m u lig h e de r: Lin ks :

34 Te m a : Ma te ria le r, e g e n s ka b e r & fæ n o m e n e r Em n e : Ly s o g fa rv e r Fa s e kl. Trin m å l: u n de rs ø g e h v e rda g s fæ n o m e n e r, h e ru n de r fa rv e r, ly s o g ly d. ke n de m e n ne s ke ts s a n s e r o g e nkle re g le r fo r s u n dh e d ke n de u dv a lg te dy r o g pla n te r fra fo rs ke llig e n a tu ro m rå de r fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Lys/Mørke Lyskilder Naturligt lys Kunstigt lys Farveopfattelse Be g re bs be s kriv e ls e r (til læreren): (http://da.wikipedia.org) I øjet sidder der stavceller og tapceller. Stavceller registrerer lys, men ikke farve. Tapcellerne registrerer farve, men de kræver, at der er ret meget lys, før de virker. Derfor kan vi kun se sort/hvid i mørke (i mørke er alle katte grå). Lyskilder er typisk stof der bliver kraftigt opvarmet, herved vil en stor mængde elektroner føres længere ud end deres egentlige placering, når de så falder på plads udsendes der lys. Her tænkes på solen, som udsender hvidt lys der indeho alle farver. Det kontinuerte spektrum, det ses i regnbuen (eller forstøvet vand). En almindelig glødelampe udsender også et hvidt lys der indeholder det kontinuerte spektrum. Kunstigt lys, som f.eks. sparepærer eller lysstofrør mangler noget af det kontinuerte spektrums farver. I dette tilfælde mangler der en del af den røde farve. Når vi taler om et legemes farve, mener vi den farve det har, når det belyses med hvidt lys, altså lys, der indeholder alle farver. Farvet lys Bestemmes af den bølgelængde det udsendes med. Det syn ige lys går fra 800 nm til

35 400nm. Blanding af farvet lys Farvet glas Farvet papir mv. Blanding af farver (maling) Ved at blande lys af de forskellige spektralfarver kan idt lys. Pc- og TV skærme anvender at blande rød grøn - blå (RGB-farver), til at danne alle farver. Et gennemsigtigt legemes farve er bestemt af farven af det lys, der kan gå gennem det. Et uigennemsigtigt legemes farve er bestemt af det lys, det tilbagekaster. Når blækprinteren blander farver anvender den almindel gvis Cyan, Magenta og Yellow (gul) samt Key color (kulsort), også kaldet CMYK. I de e r/ u n de rv is n in g s fo rs la g : Kommunikation 1, Elevbog - Fra natur til teknik Alinea Natek 1+5 Malling Beck Lys og farver Geografiforlaget Lån lyskassen på Pædagogisk central, her er der trefarvede spotlight. Her kan man blande farver og undersøge, hvordan farvede ting ser ud, når de belyses med forskelligt farvet lys. Programmet farvemixeren er et program, hvor man kan blande farver. S e o g s å a rbe jds ru m m e t til te m a e t på Fæ lle s n e tte t s a m a rbe jde - a rbe jds ru m Ev a lu e rin g s fo rs la g : Mindmap klassesamtale min egen bog - forsøg S e e n dv ide re e v a lu e rin g s s ke m a i fo ro rde t

36 Ma te ria le r: S ko le (udfyldes af skolen): Pæ da g o g is k Ce n tra l: (Placering: 53.7) Lys og farver Emnekassen indeholder følgende: Tre lamper på plade med reflektorpærer - rød, blå og grøn. Et stk. Na-lampe med drossel. Et stk. strømforsyning. 1 stk. UV pære. Et stk. optiksæt med lysboks. Et stk."o. Be s ø g s m u lig h e de r: CFU- Hille rø d: 5 0 ( S a m m e n s a t m a t e ria le ) Da ta o p s a m lin g Emne: natur/teknik * dataopsamling * følesans * lyd * lys * temperaturmåling * for natur/teknikundervisning * for 1. klasse * for 2. klasse * for 3. klasse Lin ks :

37 Te m a : Ma te ria le r, e g e n s ka b e r & fæ n o m e n e r Em n e : S o rte rin g o g g ru p p e rin g Fa s e kl. Trin m å l: s o rte re o g n a v n g iv e m a te ria le r o g s to ffe r fra da g lig da g e n e fte r e g n e krite rie r o g e n kle g iv n e krite rie r, h e ru n de r fo rm, fa rv e, fu n ktio n o g a n v e n de ls e u n de rs ø g e æ n drin g e r a f s to ffe r o g m a te ria le r fra da g lig da g e n, h e ru n de r is de r s m e lte r, v a n d de r fry s e r, v a n d de r fo rda m pe r o g s u kke r de r o plø s e s fo rm u le re e nkle s pø rg s m å l o g u dfø re e n kle u n de rs ø g e ls e r, h e ru n de r: h v a d e r tin g la v e t a f, h vilke n te m pe ra tu r h a r v a n de t fra h a n e n, h v o r ka n v i fin de re g n o rm e, h v o rfo r re g n e r de t? o ple v e o g g ø re ia g tta g e ls e r s o m g ru n dla g fo r a t g e nn e m fø re e n kle u n de rs ø g e ls e r o g e ks pe rim e n te r a n v e n de u ds ty r, re ds ka be r o g h jæ lpe m idle r, h e ru n de r s im ple fæ lde r til dy r, lu p, te rm o m e te r o g ko rt o rdn e re s u lta te r o g e rfa rin g e r på fo rs ke llig e m å de r fo rm idle re s u lta te r o g e rfa rin g e r m e d re le v a n t fa g s pro g på fo rs ke llig e m å de r, v e d fo rtæ llin g, te g n in g, u ds tillin g e lle r fre m v is n in g. Ope ra tio n e lle Må l (udfyldes af læreren): Be g re be r: Fast Flydende Gas Koldt/varmt Be g re bs be s kriv e ls e r (http://da.wikipedia.org) (til læreren): I fast form sidder atomerne bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne (ved stuetemperatur (ca C.) og 1 atmosfæres tryk). Det er en form/tilstand, hvor materialet kan blandes med andre stoffer uden væsentlige problemer (ved stuetemperatur (ca C.) og 1 atmosfæres tryk). Et stof betragtes almindeligvis som gas, når det ved stuetemperatur (ca C.) og 1 atmosfæres tryk er på gasform. Når et stof er på gasform, er dets atomer ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold l hinanden. Alle metaller er gode varmeledere og føles derfor kolde (f.eks. aluminium), det skyldes at de alle har løst bundne elektroner der er frit bevægelige. Stoffer med ikke bevægelige elektroner, er dårlige varmeledere og føles derfor varme, er de derudover meget luftholdige føles de endnu varmere. (f.eks. flamingo(styropor)). Mohs' hårdhedsskala, skala, der anvendes til beskrivelse af et minerals relative

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15. Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15. Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål og hvad undervisningsministeriet påpeger som værende formålet med faget N/T: Formålet med undervisningen i natur/teknik

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. REGISTER I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter. F re m s e n d e ls e a f S e rie A N r. 1 5... - A N r. 6 7...v...... R e g le m e n t I ( O rg a n is a tio n s

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon

Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening * Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget 22. september 2005 Side 1 af 7 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D SKRIFT Plan og Miljøudvalget torsdag den 22. september 2005 kl. 14.00 i mødelokale udvalgsværelset Mødedeltagere: F inn V

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner

Dage i København. En film om det, der gør en by. A f Max Kestner Drømme i København (Max Kestner, 2009). Foto: Henrik Bohn Ipsen. Upfront Films. Dage i København En film om det, der gør en by A f Max Kestner J e g e ls k e r K ø b e n h a v n. J e g e r f ø d t o g

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse Skabelon til formålsbeskrivelse for særlige fag på Sejergaardsskolen Science: Færdigheds- og vidensmål for 0. 1. klasse Formål med faget science: Faget tager afsæt i naturfagenes fascinerende univers,

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Planter og små dyr omkring skolen 37-40 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle? Gruppearbejde

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Register. I. Forholdet til kunderne

Register. I. Forholdet til kunderne Register I. Forholdet til kunderne B efo rd rin g a f d a g b la d e, re g le m e n t V, a fs n it 3.1.5... 225 B re v k a s s e, ty p e g o d k e n d t.... 113, 143, 195 B re v p o s tta k s t, re tte

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 2. klasse Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2014-15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2014 Individuelt og forsøg i grupper Indeklima.

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Processer, logistik, standardisering og containere

Processer, logistik, standardisering og containere Fælles Akutmodtagelse, FAM Processer, logistik, standardisering og containere 11. januar 2013 Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Odense University Hospital FAM Vi skal forholde os til 1. Overcrowding

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen

POLITIK FOR KVALITET I UNDERVISNINGEN / 2. JUNI Indholdsfortegnelse. Politik for kvalitet i undervisningen P o l it ik f o r k v a l it e t i u n d e r v is n in g e n Hvordan udvikler vi vores skole, så den bliver endnu bedre? Vedtaget af Hovedbestyrelsen 9/5-2015 Indholdsfortegnelse 2 Politik for kvalitet

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen

M obiltelefonitis. Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier. A f Jakob Isak Nielsen Chris Evans i Cellular (2004, Final Call, instr. David R. Ellis). M obiltelefonitis Om mobiltelefonens entré i film og tv-serier A f Jakob Isak Nielsen f l a d e r n e m e l l e m o f f e n t lig t o g

Læs mere

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-34 Featureuge:

Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-34 Featureuge: 201-14. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN Lærer: KC Forord til faget i klassen Vi vil i faget Natur/Teknik arbejde med udvalgte emner med udgangspunkt i materialet Natek. Der vil være fokus på at eleverne eksperimentere

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Årsplan N/T 2. klasse 16/17 Periode Forløb Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Materialer Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Uge 32

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Biologi Årgang: 7. årgang Lærer: Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere