1 INDLEDNING VEJLENSERNE KAPITEL KAPITEL 1: RESULTATER DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 INDLEDNING... 3 2 VEJLENSERNE KAPITEL 1... 3 2.1 KAPITEL 1: RESULTATER... 3 2.2 DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK..."

Transkript

1

2 1 INDLEDNING VEJLENSERNE KAPITEL KAPITEL 1: RESULTATER DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK ET NÆRMERE KIG PÅ BORGERE I FORSKELLIG BOLIGEJERFORMER ET NÆRMERE KIG PÅ BORGERNE INDEN FOR SOGNE ET NÆRMERE KIG PÅ UDVALGTE BOLIGOMRÅDER TILFLYTTERANALYSE VEJLE KOMMUNE 2011 KAPITEL KAPITEL 2: RESULTATER BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I VEJLE KOMMUNE PROFIL AF TILFLYTTERE PÅ BAGGRUND AF TILFLYTTERANALYSEN ANTAL BORGERE ALDERSFORDELING TILFLYTTERE FORDELT PÅ ALDER UDDANNELSE TILFLYTTERNES UDDANNELSE BESKÆFTIGELSE TILFLYTTERNES BESKÆFTIGELSE TILFLYTTERNES BESKÆFTIGELSE OG BOLIGTYPE HUSSTANDSSAMMENSÆTNING HUSSTANDSSAMMENSÆTNINGEN HOS TILFLYTTERNE TILFLYTTERENS VALG AF BOLIG BOLIG OG BESKÆFTIGELSE TILFLYTTERENS BOLIGVALG HUSSTANDSINDKOMST TILFLYTTERNES HUSSTANDSINDKOMST HUSSTANDSSAMMENSÆTNING OG INDKOMST HUSSTANDSINDKOMST OG BOLIGTYPE HUSSTANDSSAMMENSÆTNING OG BOLIGENS EJERFORM TIL OG FRAFLYTNINGER TILFLYTTERES BESKÆFTIGELSE FRA UDVALGTE FRAFLYTNINGSKOMMUNER INTERNE FLYTNINGER ÅRSAGER TIL FLYTNING BOLIG OG BOLIGOMRÅDE BEMÆRKNINGER FRA BESVARELSERNE AF SPØRGESKEMAERNE BOLIGMASSEN I VEJLE KOMMUNE INDLEDNING KAPITEL BOLIGER I VEJLE KOMMUNE ET SAMLET OVERBLIK BOLIGMASSEN I ET GEOGRAFISK PERSPEKTIV BOLIGTYPER BOLIGMASSENS EJERSKAB BOLIGMASSEN MED FOKUS PÅ ALDER NYBYGGERI ALMENE BOLIGER

3 1 Indledning Vejle Kommune vil skabe bedre vilkår for vækst i erhvervslivet og for bosætning. Derfor har Byrådet sat fokus på kommunens boligmasse og bosætningsstrategi. Strategien handler, stærkt forenklet, om at videreudvikle Vejle Kommunes position som et vækstcenter. Denne rapport er udarbejdet som bilag til bosætningsstrategien. Rapporten består af tre overordnede kapitler. Det første kapitel omhandler indkomst, uddannelses og arbejdsmarkedstilknytning for borgerne i Vejle Kommune. Det andet kapitel indeholder en tilflytteranalyse udarbejdet i foråret 2011 på baggrund af tilflytninger i Det tredje kapitel indeholder en kortlægning af boligmassen i Vejle Kommune. Vejle Kommune er en attraktiv bosætningskommune, centralt placeret i det østjyske bybånd og i et vækstområde med mange valgmuligheder inden for jobs, boliger, store og små bysamfund, god infrastruktur og en enestående natur. Vejle by har et stort udbud af boliger, arbejdspladser, butikker og byoplevelser. Bosat i Vejle har man inden for en times kørsel mulighed for at nå mere end arbejdspladser. I Vejle Kommune er adgangsforholdene til motorveje gode, og der er muligheder for at anvende offentlig transport i form af tog og busser samt muligheden for at nå både indenrigs og udenrigs destinationer fra Billund lufthavn. Vejle Kommune har byer med boliger i alle størrelser og typer. Overalt i kommunen er der enestående natur, fjord, ådale og meget kuperede landskaber. Vækst skabes til syvende og sidst af mennesker, kommunens borgere, folk der arbejder i lokale virksomheder og besøgende. Overordnet et todelt fokus, hvor den første del er rettet mod vejlenserne som de er i dag, og den anden del er rettet mod de nye vejlensere. 2 Vejlenserne kapitel 1 Kapitlet er opbygget således, at der indledningsvis fokuseres på Vejle Kommune kontra Region Syddanmark og Danmark som helhed. Her vil der så at sige være fokus på de store tal. Efterfølgende vendes fokus mod forskellige boligejerformer, og karakteristika ved deres beboere, som de optræder i Vejle Kommune. Herefter kigges mere indgående på specifikke områder i Vejle Kommune, med henblik på at vise den interne variation mellem kommunens forskellige delområder. Dette afsnit er opdelt i to, således at der først fokuseres på forskelle på sogneniveau, mens der efterfølgende ses nærmere på almene boligområder. Det er vigtigt at være opmærksom på at kortlægningen i rapportens første kapitel er udarbejdet med boligen eller boligområdet som indgangsvinkel. Kortlægningen skal dermed give svar på, hvad der karakteriserer borgere i specifikke boligformer og/eller boligområder. 2.1 Kapitel 1: Resultater Analysen af borgerne i Vejle Kommune viser, at borgerne har en gennemsnitlig højere indkomst end resten af Danmark, at tilknytningen til arbejdsmarked er høj samt at antallet af borgere med en videregående uddannelse er over 30%. Resultaterne af analysen fordelt på sogne viser, at der er stor variation i uddannelsesniveau, indkomster og arbejdsmarkedstilknytning. Sognets andel af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og øvrige boligtyper har indflydelse på sognes sammensætning. Der er mere end kr. til forskel i gennemsnitsindkomsterne mellem den højeste og den laveste gennemsnitsindkomst i kommunen. Analysen viser desuden, at forskellene i gennemsnitsindkomster mellem boligejertyperne ejerbolig og almenbolig er knap kr. Analysen viser, at en lav gennemsnitsindkomst ikke er ensbetydende med lav til knytning til arbejdsmarkedet. Nogle sogne med en lav gennemsnitsindkomst har en høj tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at de sociale udfordringer, der er knyttet til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke har en sammenhæng til indkomstniveauet i området. Opsummeret viser analysen, at: Gennemsnitsindkomster i Vejle Kommune er over lands og regionsgennemsnittet. Andelen af borgere i 1. kvintil er lavere end lands og regionsgennemsnittet. Høj tilknytning til arbejdsmarked 2,8% over landsgennemsnittet. 3

4 De højeste husstandsindkomster har borgere i ejerboliger. Andelen af fattige er 3,7%. Borgere med mellemlang uddannelse bor i andelsboliger. Borgere med en lang videregående uddannelse bor i ejerboliger. 2.2 De store tal Vejle Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark De gennemsnitlige beregnede disponible husstandsindkomster i henholdsvis Vejle Kommune, Region Syddanmark og hele landet er vist i nedenstående tabel 1. Det ses af tabellen, at borgerne i Vejle Kommune har højere indkomster end den gennemsnitlige borger i såvel Danmark som helhed som de øvrige borgere i Region Syddanmark. Det ses imidlertid også af tabellen, at indkomstudviklingen fra har været lavere i Vejle Kommune end i resten af regionen. Nedenstående tabel har udgangspunkt i en beregnet disponibel indkomst per husstand. Beregningen tager højde for de forskelle, der er mellem husstande bestående af én indkomst og husstande bestående af to. Dette gøres ved anvendelse af ækvivaleringsfaktoren. Det betyder, at for eksempel en husstand bestående af 2 voksne med en indkomst på henholdsvis kr. og kr. i tabellen har en disponibel indkomst på kr., idet indkomsterne lægges sammen og divideres med ækvivaleringsfaktoren (1,52). Tabel 1: Disponible ækvivalerede indkomster 2007 (kr.) 2008 (kr.) 2009 (kr.) 2010 (kr.) Ændring fra (%) Vejle Kommune ,32 Region Syddanmark ,26 Hele landet ,74 Når der arbejdes med indkomstanalyser er det normalt at fokusere på kvintiler, der grupperer befolkningen på baggrund af indkomstniveauer. Ved hjælp af denne tilgang får man vist spredningen i indkomster inden for en given befolkningsgruppe og/eller boligområde. I tabel 2 er vist indkomstfordelingerne i Vejle Kommune, Region Syddanmark og Danmark som helhed. Befolkningen er opdelt i fem indkomstgrupper. Første indkomstgruppe (1. kvintil) indeholder den befolkningsgruppe, der har de laveste indkomster, mens 5. kvintil indeholder den befolkningsgruppe, der har de højeste indkomster. Det ses af tabellen, at Vejle Kommune har færre indkomster i den lave ende, mens der er flere i de højere indkomstgrupper, end i Region Syddanmark og landet som helhed. Tabel 2: Indkomstfordelingen Vejle Kommune, Region Syddanmark og hele landet 1. kvintil ( ) 2. kvintil (ml ) 4 3. kvintil (ml ) 4. kvintil (ml ) 5. kvintil (ml ) Vejle Kommune Region Syddanmark Hele landet Note: Der er foretaget afrunding til nærmeste tusinde i de angivne beløbsgrænser I ovenstående er der fokuseret på indkomster og fordelingen af disse. Kortlægningen viste blandt andet, at Vejle Kommune har højere gennemsnitlige indkomster end på landsplan, og at kommunen har færre med lave indkomster end i resten af landet. I forlængelse heraf er det naturligt at se på arbejdsmarkedstilknytningen blandt kommunens borgere. I tabel 3 er vist den procentvise andel af borgere i beskæftigelse, ledige, modtager kontanthjælp, tildelt førtidspension eller uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at Vejle Kommune har en højere beskæftigelsesprocent og færre på førtidspension end landet og regionen generelt.

5 Tabel 3: Arbejdsmarkedstilknytning i aldersgruppen år I beskæftigelse Ledig Kontanthjælp Førtidspension Øvr. udenfor arbejdsstyrken Vejle Kommune 80,2 1,0 1,4 6,0 11,4 100 Region Syddanmark 77,2 1,1 1,4 8,0 12,3 100 Hele landet 77,4 1,3 1,4 6,9 12,9 100 Note: Opgørelsen er afgrænset til de årige Fokuseres i stedet på uddannelsesniveauet ses dette i nedenstående figur. Figuren viser, at uddannelsesniveauet i Vejle Kommune er meget lig niveauet på landsplan, mens der er flere med videregående uddannelser i Vejle Kommune end i Region Syddanmark som helhed. I alt Figur 1: Højeste uddannelses niveau for personer for aldersgruppen år i procent Hele landet 25,5 6,1 36,7 31,8 Grundskole Region Syddanmark 27,4 4,7 40,0 27,9 Gymnasium Faglært Videregående Vejle Kommune 26,2 5,2 37,6 31,1 Kategorien videregående uddannelse er en sammentælling af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Når der tales om vidensarbejdere er der imidlertid primært tale om den sidste kategori, altså borgere med lange videregående uddannelser, kandidat eller Phd niveau. I tabel 4 er fokus rettet alene på denne kategori og udviklingen i denne hen over perioden Tabel 4 viser for det første, at Vejle Kommune nu har en markant lavere andel end landet som helhed. Tabellen viser imidlertid også, for det andet, at væksten i højtuddannede borgere har været (svagt) stærkere i Vejle Kommune end i regionen generelt og Danmark som helhed. Tabel 4: Andel med en videregående uddannelse for aldersgruppen år Ændring fra (%) Vejle Kommune 5,2 5,5 5,7 5,9 13,5 Region Syddanmark 4,4 4,6 4,8 4,9 12,3 Hele landet 7,5 7,8 8,2 8,5 13,2 2.3 Et nærmere kig på borgere i forskellig boligejerformer I ovenstående har fokus været på Vejle Kommunes overordnede tal sammenlignet med regionen og landet generelt. I dette afsnit vendes fokus i højere grad mod kommunens interne karakteristika, primært med boligejerformen som indgangsvinkel. Boligens ejerform opdeles i fire kategorier, henholdsvis ejerboliger, almene boliger, andelsboliger samt øvrige, herunder private udlejningsejendomme. I figur 2 er vist den overordnede procentuelle fordeling af Vejle Kommunes borgere inden for de respektive boligejerformer. Det ses af figuren, at størsteparten af kommunens borgere bor i ejerboliger, mens kun en lille del bor i andelsboliger. Næsten 15 % af kommunens borgere bor i almene boliger. 5

6 Figur 2: Vejle kommunes borgere fordelt på boligens ejerform i procent 17,5 2,2 14,4 66,0 Ejerbolig Almene boliger Andelsboliger Øvrige boliger Ses på indkomsterne i de respektive typer boligejerformer vises resultatet i tabel 5. Det ses, at folk i ejerboliger har en markant højere indkomst end borgere, der har andre boligejerformer. Laveste gennemsnitlige indkomster findes blandt beboere i almene boliger. Forskellen mellem i gennemsnitsindkomst mellem ejerbolig og almene boliger er på knap kr. Tabel 5: Gennemsnitsindkomster fordelt på boligens ejerform Indkomst Ejerbolig Almene boliger Andelsboliger Øvrige boliger VK gns Den gennemsnitlige indkomst siger en del om indkomstniveauet inden for den givne bolig ejerform. En anden tilgang er at fokusere på spredningen af indkomster inden for samme boligejerformer. Denne tilgang er valgt i tabel 6, således at borgerne inden for de enkelte boligejerformer er inddelt i indkomstkvintiler. Henholdsvis 38% og 35%, hvilket samlet set giver 73%, af borgere i den almene boligmasse, har indkomst i den laveste eller næstlaveste indkomstkvintil. Kategorien øvrige boliger dækker, som tidligere angivet, blandt andet over udlejningsejendomme, hvorfor der umiddelbart kan være en vis ræson i at sammenligne disse med beboerne i almene boliger. Lejeaspektet er så at sige til fælles. Det ses af tabel 6, at andelen i de to laveste indkomstkvintiler er 59%, når der fokuseres på borgere i denne ejerform. Borgere i ejerboliger placerer sig derimod oftere i de højere indkomstkvintiler. I alt 55% af borgere i ejerboliger, har således indkomster i de to højeste indkomstkvintiler. Til sammenligning er dette gældende for 29% af borgere i andelsboliger, 10% af borgerne i almene boliger og 21% i øvrige boliger. 6

7 Tabel 6: Boligens ejerform og indkomstkvintil 1. kvintil ( ) 2. kvintil ( ) 3. kvintil ( ) 4. kvintil ( ) 5. kvintil ( ) Ejerbolig Almene boliger Andelsboliger Øvrige boliger VK gns Ovenstående viser, at der er ganske tydelige indkomstforskelle mellem beboere i de forskellige boligejerformer. I nedenstående tabel 7 er vist en opgørelse over fattige i henholdsvis Vejle Kommune generelt og inden for de enkelte boligejerformer. Det bemærkes, at Danmark ikke har en egentlig fattigdomsgrænse, hvorfor der er taget udgangspunkt i OECD s fattigdomsgrænse 1. Tabellen viser, at andelen af fattige, efter denne opgørelsesmetode, er 3,7% for kommunen generelt. Størst andel af fattige findes blandt beboere i almene boliger, hvor 7,1% betragtes som fattige efter OECD s fattigdomsgrænse. Det bemærkes, at på trods af langt færre i de nedre indkomstkvintieler, jf. føromtalte tabel 6, er der næsten lige så mange fattige blandt borgere i kategorien øvrige boliger. Gennemsnittet for hele landet er 4,4% med en spændvidde fra København med 7,6% til Egedal med 2,0%. Tabel 7: Antal fattige i Vejle Kommune fordelt på boligejerformen Fattige (%) Ejerbolig 2,3 Almene boliger 7,1 Andelsboliger 1,7 Øvrige boliger 6,9 VK gns. 3,7 I ovenstående er der givet et billede af forholdende baseret på de seneste tilgængelige tal. Anlægges i stedet et udviklingsperspektiv kan det vise, hvordan indkomsterne har udviklet sig inden for de respektive boligejerformer i perioden Denne vinkel er anlagt i tabel 8. Tabellen viser, at indkomstudviklingen har været lavest blandt borgere i ejerboliger, hvor indkomsterne i forvejen er de højeste. Størst indkomststigning har der været blandt borgere, der bor i øvrige boliger, altså blandt andet private udlejningsejendomme. Indkomstudviklingen synes at indikere, at indkomstuligheden, alt andet lige, er mindsket i Vejle Kommune, når der fokuseres på borgere inden for de respektive boligejerformer. Tabel 8: Udviklingen i ækvivalerede gennemsnitsindkomster fordelt på boligejerformen Ændring (%) Ejerbolig ,78 Almene boliger ,52 Andelsboliger ,34 Øvrige boliger ,51 VK gns ,32 1 Ifølge OECD s fattigdomsgrænse er personer med en indkomst under 50% af medianindkomsten fattige: En familie på én person er fattig hvis indkomsten er under kr. om måneden. En familie på to personer er fattig, hvis indkomsten efter skat er under kr., for en familie på 3 personer: kr., 4 personer: kr., 5 personer: kr. og 6 personer: kr. 7

8 Sammenholdes oplysninger om boligejerform og arbejdsmarkedstilknytning ses resultatet i tabel 9. Det fremgår af tabellen, at beskæftigelsesfrekvensen er størst blandt borgere i ejerbolig end i andre boligejerformer. Omvendt er der flere borgere på førtidspension og kontanthjælp i de almene boliger, end i de øvrig boligejerformer. Tabel 9: Arbejdsmarkedstilknytning i aldersgruppen år og boligejerform Beskæftigelse Ledig Kontanthjælp Førtidspension Øvr. udenfor arbejdsstyrken Ejerbolig 86,6 0,7 0,2 2,5 9,9 100 Almene boliger 57,8 1,8 6,1 17,3 17,0 100 Andelsboliger 74,6 1,0 0,3 8,0 16,1 100 Øvrige boliger 71,5 1,4 2,5 11,6 13,0 100 VK gns. 80,2 1,0 1,4 6,0 11,4 100 I relation til uddannelsesniveauer kan der, på samme måde som i ovenstående, laves en opgørelse over uddannelsesniveauerne inden for de enkelte boligejerformer, hvilket ses i tabel 10. Det ses blandt andet heraf, at relativt få beboere i den almene boligsektor har en videregående uddannelse. Dernæst fremgår det, at andelsboliger tilsyneladende tiltrækker denne befolkningsgruppe i næsten samme niveau som ejerboliger. I alt Tabel 10: Uddannelsesniveau for aldersgruppen år og boligejerform Grundskole Gymnasium Faglært Videregående I alt Ejerbolig 19,4 4,5 40,6 35,5 100 Almene boliger 47,7 6,8 29,8 15,6 100 Andelsboliger 26,7 3,6 35,4 34,3 100 Øvrige boliger 37,0 6,5 31,6 24,9 100 VK gns. 26,2 5,2 37,6 31,1 100 Videregående uddannelser er, som tidligere omtalt i rapporten, en samlebetegnelse, der dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Fokuseres mere indgående på forskellighederne inden for disse typer af uddannelser ses resultatet i tabel 11. Tabellen viser, at boligejerformen andelsboliger står særlig stærkt blandt borgere med mellemlange udannelser, mens borgere med lange uddannelser er stærkere repræsenteret i ejerboliger og øvrige boliger. Tabel 11: Fordelingen af videregående uddannelser på varighed for aldersgruppen år og boligejerform Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Ejerbolig 7,6 21,1 6,8 35,5 Almene boliger 4,3 9,4 1,9 15,6 Andelsboliger 5,8 24,0 4,5 34,3 Øvrige boliger 5,8 13,9 5,2 24,9 VK gns 6,8 18,4 5,9 31,1 8

9 2.4 Et nærmere kig på borgerne inden for sogne Vejle Kommune består i princippet af et uendeligt antal geografiske områder, med hver sine kendetegn og karakteristika. I nærværende kapitel er der valgt en todelt indsamling og gruppering af data. For det første er sogne valgt som geografiske områder. Vejle Kommune har i alt 36 sogne, nogle har karakter af rene bysogne, andre kan i højere grad karakteriseres som landsogne, og nogle indeholder både by og landområder. For det andet er der indsamlet data vedrørende en række specifikke almene boligområder, med henblik på at undersøge, hvorvidt eller hvordan disse adskiller sig fra det omgivende område og/eller kommunen som helhed. De relativt mange geografiske områder gør, at der for overskuelighedens skyld er valgt kun at fokusere på udvalgte i rapporten. I tabel 12 er vist de ti sogne, der har henholdsvis højeste og laveste ækvivalerede indkomster i kommunen. Tabellen viser, at de højeste indkomster er i sogne med umiddelbar nærhed til Vejle by. I den anden ende af indkomstskalaen ses det, at de laveste gennemsnitlige indkomster dels findes i rene bysogne i Vejle by som Sankt Johannes, Vor frelsers og Sankt Nikolaj Sogne, dels findes i land og landsbysogne som Givskud, Thyregod og Øster Nykirke. Tabel 12: Gennemsnits indkomster fordelt på sogne Sogne med højeste gns. indkomster Sogne med laveste indkomster Navn Indkomst Navn Indkomst Bredballe VK gns Engum Lindeballe Mølholm Egtved Vinding Hvejsel Skibet Vester Højen Øster Nykirke Grejs Sankt Nikolaj Gauerslund Thyregod Bredsten Givskud Skærup (del) Vor frelsers VK gns Sankt Johannes De gennemsnitlige indkomster på sogneniveau er visuelt illustreret i figur 3, hvor blå sogne markerer de ti sogne med højeste indkomster, mens de rødt markerede sogne er de ti sogne med laveste indkomster. Figur 3: Gennemsnitsindkomster; Rød angiver lav indkomst og mørkeblå angiver høj indkomst 9

10 De angivne indkomster er gennemsnitlige, og siger dermed ikke noget om spredningen inden for de respektive sogne. Ønskes særligt fokus på de økonomisk dårligst stillede, kan det derfor være relevant at opgøre andelen af fattige i et givent sogn. Anlægges denne vinkel ses resultatet i tabel 13, der viser de ti sogne med henholdsvis færrest og flest procent fattige. Blandt sogne med færrest fattige er der stort overlap til tabel 12, vedrørende gennemsnitlige indkomster. Blandt sogne med højest andel fattige bemærkes det, at der optræder en del sogne i kommunens yderområder, eksempelvis Lindeballe, Hvejsel og Ringgive. Tabel 13: Sogne med henholdsvis færrest og flest procent fattige Sogne med færrest fattige Sogne med flest fattige Navn Fattige (%) Navn Fattige (%) Vinding 0,9 VK gns. 3,7 Vester 1,2 Ødsted 4,8 Mølholm 1,6 Vor frelsers 4,9 Skibet 1,6 Øster nykirke 5,0 Bredballe 1,9 Givskud 5,1 Hover 2,1 Sankt Nikolaj 5,4 Bredsten 2,2 Sankt Johannes 5,6 Hornstrup 2,3 Nørremarks 5,7 Gauerslund 2,4 Ringive 6,4 Skærup (delsogn) 2,4 Hvejsel 6,6 VK gns. 3,7 Lindeballe 7,7 Som tidligere angivet viser indkomstopgørelser så at sige et øjebliksbillede af kommunen. For i højere grad at få et billede af udviklingen i kommunen er der i nedenstående tabel 14 fokuseret på stigningen i de gennemsnitlige indkomster i de respektive sogne. I tabellen er vist de ti sogne med henholdsvis højeste og laveste indkomststigninger i perioden Betragter man de ti sogne med de højeste indkomststigninger, bemærkes det blandt andet, at såvel Vindelev som Jelling sogn har haft forholdsvis markante gennemsnitlige indkomststigninger. Ligeledes bemærkes det at Vor frelsers og Nørremarks sogn er blandt de sogne, der har haft største gennemsnitlige indkomststigninger. Dette er iøjnefaldende, da Vor frelsers sogn er blandt de sogne, der har de laveste indkomster, og begge sogne har relativt høje andele af fattige indbyggere. Fokuseres i stedet på de ti sogne med laveste indkomststigninger bemærkes det, at der er et vist overlap mellem sogne, der har lave indkomster, forholdsvis mange fattige og lav indkomstudvikling. Det gælder i særlig grad Lindeballe sogn og i lidt mindre udstrækning Ødsted, Ringgive og Vester sogn. 10

11 Tabel 14: Sogne med højest og lavest indkomstudvikling i perioden Sogne med højeste indkomstudvikling Sogne med laveste indkomstudvikling Navn Indkomst Navn Indkomst Vindelev 12,9 VK gns. 7,3 Gauerslund 12,5 Jerlev 4,8 Jelling 11,4 Gadbjerg 4,6 Højen 11,1 Vester 3,9 Engum 10,9 Nørup 3,2 Vor frelsers 9,5 Grejs 3,1 Skærup (delsogn) 9,0 Vinding 3,0 Bredsten 8,9 Lindeballe 2,8 Nørremarks 8,7 Give 2,8 Bredballe 8,3 Ringive 2,2 VK gns. 7,3 Ødsted 0,4 Ovenstående udviklingsperspektiv siger selvsagt noget om den gennemsnitlige udvikling i perioden. I forhold til de enkelte års udvikling henvises til nedenstående tabel 15. Tabellen er for overskuelighedens skyld afgrænset til kun at omfatte de tre sogne med henholdsvis største og laveste indkomststigninger samt kommunens gennemsnit. For Vindelev og Gauerslund gælder, at der har været tale om kontinuerlige indkomststigninger i alle tre år, mens der i Jelling har været en vis bevægelse i udviklingsmønsteret. Der har således været forholdsvis høje stigninger i to af de tre belyste år, mens der i et enkelt har været en negativ udvikling. I Give sogn har der ligeledes været en kontinuerlig positiv indkomstudvikling om end kun ganske svag. I Ringgive har små indkomststigninger koblet med negativ udvikling i et enkelt år. Ødsted sogn har, som det eneste i kommunen, haft en samlet negativ indkomstudvikling i den kortlagte periode. Det ses af tabel 15, at det skyldes negative udviklingstal for to af de tre år, dog med en positiv udvikling der har været over kommunens gennemsnit det seneste år. Tabel 15: Årlig indkomstudvikling på udvalgte sogne Sogn Ændring Ændring Ændring Vindelev 6,3 3,8 2,4 Gauerslund 4,9 3,6 3,5 Jelling 8,9 2,5 5,0 VK gns. 3,4 1,7 2,1 Give 0,2 1,2 1,3 Ringive 0,9 1,7 3,0 Ødsted 1,3 1,4 2,4 I tillæg til indkomster er der i nedenstående tabel 16 fokuseret på arbejdsmarkedstilknytningen indenfor kommunens sogne, der har henholdsvis højeste og laveste beskæftigelsesprocenter. Det ses af tabellen, at en del sogne har forholdsvis høje beskæftigelsesprocenter. Det bemærkes blandt andet, at Lindeballe sogn har en ren ganske høj beskæftigelsesgrad, på trods af de tidligere påviste tal vedr. lave indkomster og forholdsvis mange fattige i sognet. Der er altså tale om et sogn med en stærk arbejdsmarkedstilknytning men med gennemsnitligt betragtet lave indkomster. Blandt sogne med lave beskæftigelsesprocenter ses hovedsageligt bysogne i Vejle by. Eneste undtagelse er Egtved sogn. 11

12 Tabel 16: Beskæftigelsesprocent fordelt på sogne i aldersgruppen år Sogne med højeste beskæftigelsesprocent Sogne med laveste beskæftigelsesprocent Navn Beskæftigelse i procent Navn Beskæftigelse i procent Engum 89,4 Egtved 80,4 Højen 87,7 VK gns. 80,2 Smidstrup 87,0 Vor frelsers 75,2 Grejs 87,0 Sankt Nikolaj 72,1 Lindeballe 86,9 Nørremarks 70,4 VK gns. 80,2 Sankt Johannes 66,8 Anlægges et andet perspektiv kan der i nedenstående tabel 17 ses sogne med henholdsvis laveste og højeste andel førtidspensionister. Tabel 17: Sogne med højeste og laveste andel af førtidspensionister Sogne med laveste andel Sogne med højeste andel Navn Andel førtidspension Navn Andel førtidspension Kollerup 1,6 VK gns. 6,0 Vester 2,1 Egtved 7,4 Engum 2,4 Nørremarks 8,2 Lindeballe 2,7 Vor frelsers 8,3 Smidstrup 2,7 Sankt Nikolaj 9,2 VK gns. 6,0 Sankt Johannes 12,4 I nedenstående fokuseres på de uddannelsesmæssige karakteristika for beboere i kommunen. I tabel 18 er angivet sogne, der har henholdsvis flest og færrest borgere, hvor højeste uddannelse er grundskole. Tabellen viser, at en række sogne er kendetegnet ved at have mange borgere med forholdsvis lav uddannelsesniveau. Det gælder sogne i eller omkring Give samt Sankt Johannes sogn i Vejle. Disse sogne har i grove træk ca. dobbelt så stor andel lavt uddannede, som de fem sogne med laveste andel. Sidstnævnte omfatter sognene Mølholm, Vinding og Bredballe samt Jelling og Grejs. Tabel 18: Andel af befolkningen med grundskolen som højeste uddannelsesniveau i aldersgruppen år Sogne med laveste andel Sogne med højeste andel Navn Andel Navn Andel Mølholm 12,2 VK gns. 26,2 Vinding 13,9 Lindeballe 29,0 Jelling 14,9 Ringive 30,1 Bredballe 15,2 Give 30,8 Grejs 15,8 Øster Nykirke 31,4 VK gns. 26,2 Sankt Johannes 33,4 12

13 I den anden ende af uddannelsesniveauet viser tabel 19 sogne med henholdsvis største og mindste andele højtuddannede borgere, her fastsat som borgere med lange videregående uddannelser. Tabellen viser, at det er sogne i Vejle by, der har de højeste andele af højtuddannede, mens det er Jerlev samt sogne i og omkring Give, der har de mindste andele. Tabel 19: Andel af befolkningen med lang videregående uddannelse i aldersgruppen år Sogne med højeste andel Sogne med laveste andel Navn Andel Navn Andel Bredballe 12,8 VK gns. 5,9 Mølholm 11,6 Øster nykirke 2,2 Engum 8,9 Ringive 2,1 Nørremarks 8,0 Givskud 2,1 Hover 7,7 Give 1,8 VK gns. 5,9 Jerlev 1,1 2.5 Et nærmere kig på udvalgte boligområder I ovenstående har fokus været på de 36 sogne i Vejle Kommune. I forbindelse med analysearbejdet er der endvidere sat særligt fokus på en række udvalgte almene boligområder med henblik på at kortlægge områdernes status og udvikling i forhold til kommunen generelt. De almene boligområder er angivet i nedenstående figur 4, sorteret efter gennemsnitlige indkomster i seneste indkomstår. I figuren ses 13 udvalgte områder samt en restkategori betegnet som øvrige almene boligområder. Desuden er indføjet den gennemsnitlige indkomst for kommunen generelt samt den gennemsnitlige indkomst for samtlige almene boliger i kommunen. Figuren viser, i lighed med tabel 5, at indkomsterne generelt er lavere blandt beboere i almene boliger, end i kommunen generelt. I tillæg hertil viser figur 4 imidlertid også, at der er forholdsvis markante indkomstforskelle de almene boligområder imellem. I den høje ende af indkomstskalaen fremtræder områderne Skovbrynet og Nørrehæld, begge placeret i Bredballe, efterfulgt af Østbyparken og Sandegraven/Bøgeskrænten. Sidstnævnte er lagt sammen af diskretionshensyn, idet afdelingerne er for små til selvstændig analyse. I den lave ende af skalaen fremtræder Løget, Nørremarken og Damhaven som de områder, hvor indkomsterne er mindst. Den gennemsnitlige ækvivalerede indkomst for almene boliger er kr. 13

14 Figur 4: Gennemsnitlige indkomster i almene boligområder Løget Damhaven Nørremarken Boulevardparken Møllevangen Vestbyen BSB Give Øvrige almene boligområder Domea, Børkop Domea, Egtved mv. Sandegraven/Bøgeskrænten Østbyparken Vejle Kommunes gennemsnit Nørrehæle Skovbrynet Note: Indkomst vedr. almene gns. er opgjort via samkøring af BBR og indkomst, mens øvrige er opgjort via samkøring af Landsbyggefonden med indkomst. I ovenstående figur 4 er der vist gennemsnitlige indkomster. Som tidligere omtalt siger dette imidlertid ikke noget om indkomstspredningen internt i de enkelte områder. I tabel 20 er spredningen i indkomster vist ved hjælp af de føromtalte kvintiler, ligesom andelen af fattige er angivet, som tidligere i rapporten opgjort på baggrund af OECD s fattigdomsdefinition. Boligområderne er rangordnet med udgangspunkt i andelen af fattige. Det ses, at fire boligområder har lavere andel fattige end kommunen generelt, mens øvrige områder har flere. Det ses ligeledes, at Løget og Nørremarken er de områder, der har flest fattige og flest i lavindkomstgruppen (1. kvintil). 14

15 Tabel 20: Indkomstkvintiler fordelt på almene boligområder Boligområde 1. kvintil ( ) 2. kvintil ( ) 3. kvintil ( ) 4. kvintil ( ) 5. kvintil ( ) Fattige (%) BSB Give 25,9 57,6 12,2 3,9 0,5 2,0 Skovbrynet 23,6 41,1 20,7 10,9 3,8 2,5 Domea, Egtved m.v. 26,1 50,5 17,0 4,8 1,6 3,0 Nørrehæld 30,8 33,4 21,2 11,6 3,0 3,3 VK gns 16,0 20,0 21,0 22,0 21,0 3,7 Sandegraven/Bøgeskranten 16,8 52,4 20,6 3,8 6,5 3,8 Østbyparken 33,5 33,3 22,1 7,9 3,1 4,1 Domea, Børkop 27,6 48,3 18,7 3,5 2,0 4,3 Boulevardparken 35,5 33,9 19,2 9,3 2,1 4,9 Vestbyen 36,8 35,6 17,1 8,9 1,6 5,3 Øvr. almene boligomr. 34,7 36,8 17,5 8,2 2,7 5,4 Almene boligomr. gns. 38,0 35,0 17,0 8,0 2,0 7,1 Møllevangen 42,7 32,4 15,3 7,7 1,8 9,2 Damhaven 37,2 32,1 19,5 9,3 1,9 9,3 Nørremarken 51,2 27,9 13,3 5,9 1,7 11,4 Løget 47,4 32,9 12,8 5,5 1,4 14,8 15

16 3 Tilflytteranalyse Vejle Kommune 2011 kapitel 2 Vejle Kommune arbejder på mange forskellige fronter med hele tiden at udvikle kommunen til et rigtigt godt sted at bo. Dette kapitel indeholder en tilflytteranalyse, der er udarbejdet som en del af en samlet bolig og bosætningspolitik, der både indeholder en indsatsstrategi og en handlingsplan. Kapitlet har til formål, at sikre at indsatserne får den rigtige retning i forhold til målgruppen tilflyttere. I april og maj måneder 2011 har der været gennemført en tilflytteranalyse i Vejle Kommune. I alt er der udsendt spørgeskemaer til husstande, hvor der i 2010 har været en tilflytning. De husstande repræsenterer en samlet indvandring og tilflytning i 2010 på personer. Det har været muligt at besvare spørgeskemaet på Vejle.dk eller indsende en besvarelse på papir. Ud af de samlede besvarelser har 702 husstande valgt at svare digitalt, mens 294 har svaret ved indsendelse af spørgeskema. Nogle af de husstande har henvendt sig, idet de stillede sig uforstående overfor skemaet, da de har boet på adressen i en årrække. Det har i flere tilfælde vist sig, at de i en periode af 2010 har haft et voksent barn, der har været flyttet hjem i en kort periode. Samlet set har 996 besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til 37,8%. Der er kommet 57 breve retur, da de ikke har kunnet afleveres på adressen. Da Horsens Kommune lavede en tilsvarende undersøgelse af tilflytterne var svarprocenten 23%. Kun en person per husstand har lavet besvarelsen af spørgeskemaet, og der er ikke udarbejdet en frafaldsanalyse i forhold til hvem, der ikke har svaret. Data anvendt i denne analyse er fra befolkningsprognosen udarbejdet af Vejle Kommune, basisoplysninger om befolkningens bopæl, flyttemønstre mv. fra 2010, statistikker fra LIS, statistikbanken og besvarelserne af tilflytterspørgeskemaerne. 3.1 Kapitel 2: Resultater Tilflytteranalysen viser, at tilflytterne til Vejle Kommune kommer fra hele landet og i særlig grad fra nabobyerne og universitetsbyerne. Tilflytterne er generelt bedre uddannede end Vejle Kommunes befolkning. Analysen viser, at tilflytterne vælger at flytte til Vejle på grund af job/jobmuligheder, familie, venner og uddannelse. De forskellige aldersgrupper efterspørger forskellige boliger og har forskellige krav til nærmiljøet, byliv og byfaciliteter, uddannelser, arbejdspladser og institutioner. Samlet set er der dog en relativ stor andel, der vælger at bosætte sig i Vejle by. Opsummeret viser tilflytteanalysen at: Tilflytterne kommer fra hele landet, og 50,4% har boet i Vejle Kommune før. 84% er meget enige eller enige i udsagnet jeg er glad for det sted, hvor jeg bor. 37% er ansat i privat virksomhed heraf har 56% af en husstandsindkomst indkomst over kr. 16% studerende. 9% af husstandene havde en indkomst før skat på mere end kr. og 21% en indkomst på mere end kr. 32% har en husstandsindkomst under kr. og bor i privat udlejning. 21% har en husstandsindkomst over kr. og bor i ejerbolig. Årsagerne til flytningen er personlige således som nyt job, uddannelse, ønsket om at bo tættere ved familie og venner samt etablering af ny familie. 54% flytter til en lejebolig heraf 34% i almen og 54% i privat. Boligens pris og beliggenhed betyder mere end boligens byggestil og arkitektur. Privatliv og uforstyrrethed er vigtigt eller meget vigtigt i boligområderne. 81% af dem, der tjener over kr. bor i en bolig over 100 m 2. 76% af dem, der tjener under kr. bor i en bolig med mindre end 100 m 2. Mange har i besvarelserne angivet, at de er tilflyttet en lejlighed midlertidig, indtil de finder det rigtige hus eller indtil deres nybyggede bolig står færdig. 56% af enlige med børn bor i privat udlejning. 46% af kontanthjælpemodtagerne bor i almen udlejning. 16

17 3.2 Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune Udviklingen i befolkningstallet for Vejle Kommune har været positiv gennem hele den nye kommunes levetid. Vejle Kommune har fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2011 haft en samlet befolkningstilvækst på 2,9%, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,0% for samme periode. For kalenderåret 2009 var dog gældende, at finanskrisen havde indflydelse på befolkningsudviklingen i Vejle Kommune, og tilvæksten i kalenderåret 2009 var således kun på 0,4%. Befolkningstilvæksten er fordelt over hele kommunen med områderne omkring Vejle by og Børkop/Brejning som de mest markante. Befolkningsprognosen for Vejle Kommune forventer, at kommunen i 2026 har borgere. Figur 5: Den samlede befolkningsudvikling i Vejle Kommune K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Befolkningstilvæksten i Vejle Kommune kommer bl.a. fra nye tilflyttere/indvandrere. Der er stor bevægelse i gruppen af unge/uddannelsessøgende, og der er også stor bevægelse blandt de erhvervsaktive i aldersgruppen fra år. Det er vigtigt for Vejle kommune at tiltrække nye borgere. Flere tilflyttere skaber grundlag for vækst og udvikling, De unge, børnefamilierne og seniorerne skaber værdier på forskellige måder for kommunen. De er med til at øge omsætning i byens butikker, og styrke det forretningsmæssige underlag for oplevelser og mere byliv. Med flere personer i den erhvervsaktive alder øges virksomhedernes mulighed for attraktiv arbejdskraft, hvilket tiltrækker flere virksomheder. Det har således en økonomiske, kulturel og social effekt at få flere borgere i kommunen. 3.3 Profil af tilflyttere på baggrund af tilflytteranalysen På baggrund af tilflytteranalysen kan følgende karakteristika udledes: 57% kvinder og 43% mænd. 50% har tidligere boet i Vejle Kommune. 50% har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. 37% er beskæftigede i privat virksomhed. 26% er husstande med barn/børn. 30% har en husstandsindkomst over kr. 54% bor i lejlighed heraf 54% privat udlejning. 83% finder pris vigtig eller meget vigtig i forhold til valg af bolig. 80% finder beliggenhed vigtig eller meget vigtig. Vigtige eller meget vigtige forhold ved boligområdet: 1) 75% privatliv og uforstyrrethed (80% for husstande med en indkomst over kr.) 2) 62% trafikale forhold (72% for husstande med en indkomst over kr.) 3) 62% rekreative og grønne områder (73% for husstande med en indkomst over kr.) 4) 62% dagligvare butikker (59% for husstande med en indkomst over kr.) 17

18 Årsager til flytning: 1) 27% Nyt job eller uddannelse. 2) 26% Familie og venner. 3) 22% ønskede ny bolig. 4) 21% etablering af familie. 3.4 Antal borgere Udviklingen i befolkningsantallet viser, at der i Vejle kommune fra 2007 til 1. kvartal 2011 er sket en tilvækst i kommunen på 2,9%. Stigningen dækker over ind og udvandring, til og fraflytning og ændringer i bestanden (antallet af fødte og døde). Med en samlet befolkningstilvækst på 2,9% lå Vejle Kommune over landsgennemsnittet, der i samme perioden var 2,0%. I 2010 havde Vejle Kommune i forhold til resten af landet en netto tilflytning på 217 personer, idet valgt at flytte til Vejle kommune, mens fraflyttede Vejle kommune. Hertil kommer, at Vejle Kommune også havde en netto indvandring på 380 personer, idet 975 personer indvandrede til Vejle kommune, mens 595 udvandrede. Samlet set var der i 2010 en befolkningstilvækst på grund af tilflytning/indvandring på og en samlet fraflytning/udvandring på 5.017, hvilket giver et nettoresultat på 597 personer. Fordelingen mellem mænd og kvinder i Vejle Kommune er, at 49,8% er mænd og 50,2% er kvinder. Dette svarer næsten til landsgennemsnittet, hvor 49,6% er mænd, og 50,4% er kvinder. Fordelingen i besvarelserne af tilflytteranalysen viser, at flere kvinder end mænd har lavet husstandens besvarelse, idet 57,1% af besvarelserne var lavet af kvinder, mens 42,9% var lavet af mænd. Da der er tale om et husstandsomdelt skema, hvor kun én person i husstanden har svaret, kan dette have haft indflydelse på andelen af kvinder og mænd. Af basisoplysningerne fra 2010 fremgår det, at 50,6% af tilflytterne/indvandre var mænd, mens 49,4% var kvinder. Vejle Kommune har et samlet areal på 1.066,32 km 2, hvilket gør kommunen til landets 8. største kommune målt på areal. Vejle by er med mere end indbyggere Danmarks 9. største by. Samlet set bor 48,1% af befolkningen i Vejle Kommune i Vejle by, mens de resterende 51,9% fordeler sig i lokalbyer 2, på åbent land og i centerbyerne 3. Den procentvise fordeling er vist i nedenstående figur. Figur 6: Fordelingen mellem centerbyer, Vejle, landsbyer og på landet i procent (basisoplysning 2010) 20,1% 18,4% 48,1% 13,5% Vejle Centerbyer Lokalbyer Åbent land Tilflytteranalysen viser ikke, om tilflytterne er flyttet til Vejle by, centerbyerne, lokalbyerne eller åbent land. Dette kan for den samlede tilflytning/indvandring ses i basisoplysningerne, der viser at den største tilflytning/indvandring sker til Vejle by. Nedenstående figur viser, hvor tilflyttere/indvandrere og fraflyttere/udvandrere flytter hen i Vejle Kommune fordelt på Vejle by, centerbyer, lokalbyer og åbent landet. I antal personer var den største tilflytning/indvandring til 2 Andkær, Assendrup, Bredal, Bredsten, Brejning/Kellerspark, Engum, Gadbjerg, Givskud, Gl. Højen, Gravens/Ågård, Grejs, Gårslev, Hornstrup, Jerlev, Kirkeby, Langelund/Grønbjerg, Nr. Vilstrup, Ny Højen, Nørup, Skibet, Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vandel, Vonge og Ødsted. 3 Børkop, Egtved, Jelling og Give 18

19 Vejle by, der ligeledes har den største fraflytning/udvandring. Både Vejle by og centerbyerne har en netto tilvækst, mens åbent land har en netto fraflytning/udvandring. Figur 7: Tilflytning/indvandring og fraflytning/udvandring 2010 (basisoplysninger) Lokalbyer 585 Centerbyer Vejle Åbent land Tilflytning/indvandring Fraflytning/udvandring 3.5 Aldersfordeling Aldersfordelingen i Vejle Kommune er stort set svarende til landsgennemsnittet, men en forskydning i de to yngste aldersgrupper og i gruppen af mere end 65 år. Forskydningen opstår, idet gruppen af 0 16 år ligger over landsgennemsnittet, mens gruppen af år og mere end 65 år ligger under landsgennemsnittet. Aldersfordelingen er vist i tabel 21 opdelt på hele landet, Vejle Kommune, den samlede indvandring og tilflytning i 2010 og sidst for besvarelserne af tilflytteranalysen. Tabel 21: Aldersgrupper i procent: Vejle kommune, hele landet 4, samlet antal tilflyttere/indvandrere og tilflytteranalysen Aldersgrupper Tilflytteranalyse Tilflyttere/indvandrere Vejle Kommune Hele landet 0 16 år 0,0% 16,1% 22,3% 20,4% år 22,8% 30,7% 9,0% 9,9% år 17,5% 16,3% 4,7% 5,6% år 24,7% 18,1% 13,3% 13,1% år 13,9% 9,8% 15,2% 14,6% år 11,4% 5,0% 12,7% 12,9% år 4,2% 1,5% 6,5% 6,5% Mere end 65 år 5,5% 2,4% 16,3% 16,9% Af den samlede tilflytning til Vejle Kommune i 2010 fremgår det i antal personer, at det især er aldersgruppen år, der flytter til kommunen. Billedet bliver dog lidt anderledes, når der kigges på nettotallene for Vejle Kommunes tilflytning/indvandring og fraflytning/udvandring. Flyttemønstret fremgår af figur 8, der viser, at det kun er aldersgruppen år, der har en netto tilbagegang. Aldersgruppen år har den største mobilitet, idet hele personer tilflytter kommunen, mens personer fraflytter den. Figuren viser desuden, at mobiliteten falder desto ældre man bliver, således er den samlede tilflytning for personer over 60 år 219 personer og fraflytningen på 207 personer. 4 Opgørelse er for 2. kvt

20 Figur 8: Basisoplysninger 2010: tilflytning/indvandring og fraflytning/udvandring (basisoplysninger) år år år år år år år Mere end 65 år Tilflytning/indvandring Fraflytning/udvandring Netto Vejle Kommune har i aldersgruppen år en nettofraflytning. Dette kan hænge sammen med udbud af uddannelser, idet mange unge fraflytter på grund af manglende tilbud i forhold til lange videregående uddannelser. 3.6 Tilflyttere fordelt på alder 63,5 % af tilflyttere til Vejle Kommune i 2010 var i aldersgruppen år. I tilflytteranalysen var 647 personer ud af de 996 besvarelser i aldersgruppen år, hvilket samlet set svare 65,0 % af besvarelserne. Fordelingen af besvarelserne er vist i figur 9. Figur 9: Fordeling på alder i antal personer (tilflytteranalysen) år år år år år år år Mere end 80 år I forhold til det samlede antal tilflyttere i 2010 viser aldersfordelingen, at besvarelserne i tilflytteranalysen gennemsnitligt betragtet er lidt ældre. Dette kan til dels begrundes med, at skemaet er husstandsomdelt til husstande med en tilflytning over 17 år. Børn og unge under 17 år har slåedes ikke haft mulighed for at svare på undersøgelsen. Figur 10 viser den procentvise fordeling af henholdsvis tilflytteranalysen og alle tilflyttere. Det er især aldersgruppen år der har flytteaktiviteter, men også aldersgrupperne år og år har en pæn tilflytning til kommunen. Antallet af tilflyttende børn hænger sammen med antallet af tilflyttere i aldersgruppen år, da der som oftest er tale om familier, der flytter til kommunen. 3.7 Uddannelse Vejle kommunes andel af borgere med en kort eller mellem lang uddannelse er højere end landsgennemsnittet. Antallet af borgere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau er i Vejle kommune ligeledes højere end landsgennemsnittet. Figur 11 viser uddannelsesniveauet for aldersgruppen år, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med tabellerne i foregående kapitel, hvor aldersgruppen var år. 20

21 Tabel 22: Uddannelsesniveauet i Vejle Kommune (statistikbanken) 5 Hele landet Vejle Kommune Grundskole 30,8 % 32,7 % Almengymnasiale uddannelser 6,0 % 4,1 % Erhvervsgymnasiale uddannelser 2,3 % 2,5 % Erhvervsuddannelser 32,0 % 32,9 % Korte videregående uddannelser 4,9 % 5,5 % Mellemlange videregående uddannelser 12,3 % 13,9 % Bachelor 1,6 % 0,9 % Lange videregående uddannelser 6,1 % 4,5 % Forskeruddannelser 0,4 % 0,1 % Ikke oplyst 3,5 % 3,0 % Samlet set har 57,8% af befolkningen i Vejle Kommune mere end grundskolen og gymnasial uddannelse, hvilket er 0,4% mere end for hele landet. Tabellen indikerer, at det har en afsmittende effekt, at Vejle Kommune har korte og mellemlange videregående uddannelser forstået således, at kommunen tilflyttes med henblik på uddannelse, og man herefter i et vist omfang bliver boende. 3.8 Tilflytternes uddannelse Tilflytteranalysen viser, at 50,2% har en kort, mellemlang eller lang uddannelse. I Vejle Kommune er det ca. 25%, der har en kort, mellemlang eller videregående uddannelse for aldersgruppen år. Det er især personer med en mellemlang videregående uddannelse eller personer med en erhvervsuddannelse, der flytter til Vejle Kommune. I gruppen af tilflyttere med en mellemlang videregående uddannelse har 57,3% boet i Vejle Kommune før, for tilflyttere med en lang videregående gælder at 41,7% har boet i Vejle Kommune før. Der er med andre ord i en vis udstrækning tale om, at unge efter endt uddannelse flytter hjem til Vejle Kommune igen. Figur 10: Uddannelsesniveau i antal procent (tilflytteranalysen) Mellemlang videregående uddannelse 24,2% Lang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Gymnasium, hhx eller htx Grundskole 13,3% 12,7% 13,9% 15,2% Erhversuddannelse 20,9% Tilflytteranalysen viser, at 15,2% har angivet grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Denne gruppe fordelt i aldersgrupper er vist i figur 11. Figuren viser, at det især er de unge, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, hvilket kan indikere, at Vejle Kommune tiltrækker unge, der skal påbegynde en uddannelse. 5 Befolkningen mellem 15 og 69 år er opgjort pr. 1. januar Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober

22 Figur 11: Grundskolen som højeste uddannelsesniveau fordelt i aldersgrupper i antal personer (tilflytteranalysen) 4,4% 6,8% 9,3% 13,5% 16,9% 12,7% 36,4% år år år år år år Mere end 65 år Figuren viser, at 49,1% med grundskolen som højeste uddannelsesniveau er under 29 år. Nedenstående figurer om beskæftigelse viser, at 50,7% af de årige er studerende, og 16,1% af de årige er studerende. Dette sammenholdt med andelen af tilflyttere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau indikerer, at mange efter folkeskolen tilflytter Vejle Kommune med henblik på at studere. 3.9 Beskæftigelse Tabel 23 viser, at de Vejle Kommune borgere, der er i beskæftigelse, fortrinsvis er lønmodtagere på grundniveau. Set i forhold til landsgennemsnittet ligger Vejle Kommune 1,3% over, mens andelen af lønmodtagere på højeste niveau ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Samlet set er gennemsnitsindkomsten i Vejle Kommune dog højere end landsgennemsnittet. Tabel 23: Personer over 15 år til rådighed for arbejdsmarked fordelt på beskæftigelsesgrupper (statistikbanken) Hele landet Vejle Kommune Lønmodtagere u.n.a.* 11,3% 10,7% Andre lønmodtagere 9,6% 11,4% Lønmodtagere grundniveau 37,6% 38,9% Lønmodtagere mellemste niveau 18,4% 18,8% Lønmodtagere højeste niveau 12,8% 9,6% Topledere 3,1% 3,3% Selvstændig 7,0% 7,0% *Note: Uden nærmere angivelse. Indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de af Danmarks statistik anvendte statistikregistre 3.10 Tilflytternes beskæftigelse Tilflytteranalysen viser, at 58,9% er beskæftiget i enten privat eller offentlig virksomhed. Samlet set er 62,7% beskæftiget og 21,6% på kontanthjælp, pension eller dagpenge, mens 15,6% er studerende. 22

23 Figur 12: Beskæftigelse i procent (tilflytteranalysen) Studerende 15,6% Selvstændig Kontanthjælp 3,8% 3,7% Folke eller førtidspensionist 10,5% Dagpenge 7,4% Ansat i privat virksomhed 37,1% Ansat i offentlig virksomhed 21,8% Størstedelen er beskæftiget indenfor privat virksomhed. Fordelt på alder viser tilflytteranalysen, at mere end 50% af de unge mellem 17 og 24 år er studerende, og mere end 50% af de årige er folke eller førtidspensionister. I gruppen af årige er 47,6% beskæftigede i privat virksomhed. Indsatser med henblik på at øge tilflytningen indenfor en bestemt beskæftigelsesgruppe kan således i et vist omfang målrettes forskellige aldersgrupper. Figur 13: Beskæftigelse og alder (tilflytteranalysen) Mere end 80 år 5,9% 88,2% 5,9% år 7,9% 89,5% 2,6% år 11,9% 23,8% 54,8% 7,1% Ansat i offentlig virksomhed Ansat i privat virksomhed år 25,4% 38,6% 11% 14,9% 2,6% Dagpenge Folke eller førtidspensionist år 23,9% 42,8% 12% 8,0% 8,0% Kontanthjælp år 28,5% 47,6% 10% 6,1% Selvstændig Studerende år 27,0% 44,3% 7% 0,6% 16,1% år 14,1% 26,4% 3% 1,3% 50,7% Figuren viser, at 92,5% af de unge i aldersgruppen år enten er i beskæftigelse eller er studerende, når de flytter til Vejle Kommune. For aldersgruppen år gælder, at 88,0% enten er i beskæftigelse eller studerende. I rapportens første kapitel blev andelen af borgere over 25 år i beskæftigelse opgjort til 80,2%. I tilflytteranalysen er 73,4% af borgerne i aldersgruppen år i beskæftigelse, 9,4% er ledige, 3,9% på kontanthjælp, 7,7% på folke eller førtidspension og 5,6% er studerende Tilflytternes beskæftigelse og boligtype Tilflytteranalysen viser, at studerende fortrinsvis bor i privat lejebolig, og at personer i beskæftigelse enten bor i privat lejebolig eller i ejerbolig. En del besvarelser har angivet, at de midlertidig bor i lejebolig inden de finder den rigtige ejerbolig. Samlet set viser analysen, at 39,6% af tilflytterne flytter i privat lejebolig, 33,3% i ejerbolig, 20,5% i almen lejebolig 23

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

Totalrapport Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 562 Dagplejen

Totalrapport Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 562 Dagplejen FORÆLDRETILFREDSHED 2019 Totalrapport Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 562 Dagplejen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

BO SÆTNING ANALYSE 2015 /16 VEJLE KOMMUNE 1

BO SÆTNING ANALYSE 2015 /16 VEJLE KOMMUNE 1 BO SÆTNING ANALYSE 2015 /16 VEJLE KOMMUNE 1 INDHOLD BEFOLKNINGSUDVIKLING I VEJLE KOMMUNE SIDE 4 VEJLENSERNE SIDE 8 TILFLYTTERE TIL VEJLE KOMMUNE SIDE 13 FRAFLYTTERE FRA VEJLE KOMMUNE SIDE 24 BOLIGMASSEN

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

BILAG 1 Oversigt over arealudlæg: Erhverv

BILAG 1 Oversigt over arealudlæg: Erhverv KAPITEL 7 BILAG 425 426 BILAG 1 Oversigt over arealudlæg: Erhverv Byer/bydele Rummelighed Rummelighed Rummelighed Rummelighed eksist. Områder Udtag nye områder KP 2009 (ha) (ha) Vejle Midtby 6,5 6,5 Vinding

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2018 har et godt erhvervsklima og er vokset med 1.399 nye virksomheder det seneste år Læs side 29 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2018 INDLEDNING Så er det

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 85%

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 85% Vejle Kommune Antal besvarelser: 639 FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 85% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds.

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

VÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

KOMMUNEPLAN

KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Udgivet af Vejle Kommune 2010 Oplag:150 Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Lay-out: Teknisk Forvaltning Forsidefotos: Welcon

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Notatark BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE

Notatark BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE Notatark Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 01.3.2017 BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE I løbet af 2016 er der kommet 2.969 tilflyttere til Hedensted Kommune, mens 2.668

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2016 Største vækst i befolkningstallet efter København og Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2016 INDLEDNING September-udgaven af Vækstbarometeret

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et

Læs mere

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 3. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

I Fiktiv Kommune bor der personer pr. 1. januar Heraf er kvinder og mænd.

I Fiktiv Kommune bor der personer pr. 1. januar Heraf er kvinder og mænd. Socialscore for Fiktiv Kommune Danmarks Statistik har udviklet Kommunal Socialscore som et værktøj til kommunerne, så de kan få et visuelt og overskueligt overblik over hvordan de rangerer på udvalgte

Læs mere

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før

Læs mere