POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET"

Transkript

1 POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET Af Niels Glavind, - direkte telefon Hovedresultater Den boligpolitiske diskussion har de senere år været meget optaget af problemerne omkring polarisering og ghettodannelse på boligområdet. Som hovedregel sker diskussionerne med udgangspunkt i enkeltbebyggelser med stærke karakteristika: Vollsmose, Mjølnerparken m.v. Formålet med denne analyse er at undersøge hvilke tendenser, der gør sig gældende på landsplan: Er der en generel tendens til, at de svage hhv. stærke grupper samles i bestemte boligområder, eller er udviklingen eventuelt gået den anden vej? Analysen er udarbejdet af AErådet efter anmodning fra Ugebrevet A4, som ønsker at sætte fokus på boligområdet i serien om Det delte Danmark. Vil man bedømme, om der er tendenser til større eller mindre polarisering på boligområdet, må man afklare sig omkring to begreber: - hvordan defineres boligområder? - hvordan defineres svage/stærke beboere? Der er ingen standardiseret afgrænsning af boligkvarterer, som kan anvendes for hele landet. Vil man have et indtryk af polariseringen, er en opdeling på kommuner alt for bred, fordi der kan være mange forskellige boligkvarterer inden for én kommune. I stedet tages udgangspunkt i landets 2432 sogne, og inden for disse sogne opdeles boligmassen i områder efter følgende boligtyper: - almennyttigt byggeri - etagelejligheder, der er andelsejede - andet etagebyggeri, der ikke er andels - parcelhusområder - øvrige boligområder Et boligområde regnes i analysen kun for et selvstændigt boligområde, hvis det bebos af mindst 500 mennesker. 15 pct. af befolkningen kan derfor ikke henføres til et boligområde af en bestemt type i analysen, men bor i små eller blandede boligområder. H:\Lars O\boliganalyse-1.doc

2 2 Den valgte afgrænsning er ikke uden problemer. Det er således en svaghed, at et boligområde, således som det her er defineret, kan bestå af flere bebyggelser, som ikke kan adskilles i analysen. Eksempelvis består almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn i København dels af Mjølnerparken, dels af andre almennyttige bebyggelser på den anden side af Nørrebrogade. Selv om man må være opmærksom på disse nuancer ved en vurdering af lokale resultater, vurderes det dog, at metoden er anvendelig til at undersøge de overordnede polariseringstendenser. En nærmere diskussion findes i metodekapitlet. Analysen er herefter gennemført ved at samkøre en række registre i Danmarks Statistik fra forskellige år, først og fremmest: - IDA (der indeholder en mængde oplysninger om hver enkelt danskers indkomst, uddannelse, modtagelse af sociale ydelser, etnisk herkomst m.v.), - BBR-registret, der indeholder oplysninger om, hvor individerne bor og hvilke forhold, der karakteriserer boligen. Når det gælder afgrænsningen af svage/stærke beboere, når man frem til forskellige grader af polarisering afhængigt af på hvilken måde, man afgrænser de svage/stærke. Analysen viser, at der er en høj grad af koncentration af familier, der lever af kontanthjælp og af etniske grupper med baggrund i 3. verden. Der er også en forholdsvis høj koncentration af f.eks. akademikerfamilier. Derimod er koncentrationen på boligområder mindre, hvis vi f.eks. ser på familier, der rammes af arbejdsløshed. For ikke at knytte analysen til en enkelt parameter regnes følgende familier for sociale svage : - familier, hvor en af de voksne er førtidspensionist, - familier, hvor en af de voksne har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse. Denne gruppe udgjorde 10 pct. af befolkningen i 1982 og 11,5 pct. i 2002.

3 3 Koncentrationen af denne gruppe på boligområder kan f.eks. måles ved, at man oplister alle boligområder efter andelen af socialt svage og stiller spørgsmålet: Hvor stor en del af boligmassen skal man op på, for at den rummer halvdelen af de socialt svage. Analysen viser, at halvdelen af de socialt svage i dag bor i 23 pct. af boligmassen. I 1982 skulle man op på 26,6 pct. af boligmassen for at få halvdelen af de socialt svage med. Koncentrationen er således vokset. Figur 1. Polariseringen af typer af boligområder Almennyttige boligområder Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Parcelhus-områder Andel socialt svage i boligområdet Under 5 % 5-10 % % % % Over 40 % En nærmere analyse viser, at polariseringen især er sket ved, at forskellene er blevet større inden for etagebyggeriet. Som det fremgår af figur 1, er der på den ene side en større andel af de almennyttige boligområder, der har mange socialt svage beboere (38 pct. af de almennyttige boligområder har i 2002 mindst 30 pct. socialt svage mod 13 pct. i 1982). På den anden side har det ikke-almene etagebyggeri fået flere områder med få socialt svage (64 pct. har i 2002 mindre end 10 pct. socialt svage mod 27 pct. i 1982). De boligområder, der har mange socialt svage, har samtidig som hovedregel en stor andel af beboere med etnisk baggrund i 3. verden. Dette fremgår af figur 2. Figuren viser dog også, at flertallet af de socialt svage er af dansk etnisk oprindelse. 1 1 Det gælder dog ikke i nogle få, meget belastede boligområder, hvor flertallet af de socialt svage er indvandrere, jf. senere.

4 4 De belastede boligområder findes især i København og i større provinsbyer. Derimod er der med den anvendte afgrænsning - kun få belastede boligområder i Københavns omegn. Også her skal man dog være opmærksom på, at f.eks. Vestegnen har meget store sogne, og at der derfor inden for et boligområde kan være store forskelle. Men generelt er udviklingen af nye belastede boligområder de senere 20 år især sket i København og i mellemstore provinsbyer. Figur 2. Socialt svage og etnisk baggrund i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage 22% 49% 15% 14% Socialt svage, ikke 3. Verden Socialt svage, etnisk baggrund i 3. verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Spredningen af forskellige grupper på boligområdet Hvorvidt man finder en høj grad af spredning eller en høj grad af ghettodannelse, afhænger naturligvis i høj grad af hvilket socialt/etnisk/familiemæssigt kriterium, man ser på. I det følgende gennemgås først de overordnede tendenser til spredning for en række kriterier hver for sig. Senere forsøges en samlet analyse, der kombinerer flere kriterier. De overordnede spredningstendenser kan analyseres således: Vi forestiller os, at vi f.eks. ser på hvor meget de familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, er spredt/samlet. Vi ordner nu alle boligområder efter andelen af familier på førtidspension, idet vi tager de boligområder først, hvor der bor flest på førtidspension.

5 5 Herefter undersøger vi hvor mange boligområder, vi skal have med, før vi når op på halvdelen af alle de personer (incl. børn), der lever af førtidspension, og vi beregner hvor stor en del af befolkningen, der bor i disse boligområder. Når det gælder førtidspensionister viser det sig, at halvdelen af de personer, der lever af førtidspension i 2002, bor i boligområder, som omfatter 28,2 pct. af hele befolkningen. Figur 3. Spredning af førtidspensionister Personer De boligområder, som har flest førtidspensionister Førtidspensionister De boligområder, som har færrest førtidspensionister Ikke-førtidspensionister Metoden er illustreret i figur 3. De to grupper af boligområder har lige mange personer, der lever af førtidspension, men det samlede indbyggertal i de boligområder, der har færrest førtidspensionister, er mere end dobbelt så højt som det samlede indbyggertal i de boligområder, der har flest førtidspensionister. Hvis tallet havde været 50 pct. i stedet for 28 pct., ville det betyde, at man ikke kunne finde boligområder med en højere andel af førtidspensionister end andre boligområder. Det er naturligvis en illusion at tro, at man kan opnå en sådan total spredning (og det er formentlig heller ikke ønskeligt).

6 6 Hvis omvendt tallet havde været 10 pct. eller 15 pct. i stedet for 28 pct., kunne man med rette sige, at førtidspensionisterne klumpede sig sammen i bestemte boligområder. Der er naturligvis tale om en flydende overgang fra den ene ende af skalaen til den anden. Hvis vi beregner tallet for forskellige år, har vi mulighed for at bedømme, om der er en stigende eller faldende tendens til, at personer med bestemte sociale karakteristika samler sig i et mindre antal boligområder. I analysen i det følgende er der set på følgende grupper: - personer, der lever af førtidspension (mindst en af de voksne på førtidspension), - familier, hvor mindst en af de voksne har haft sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier, hvor mindst en af de voksne har haft sin overvejende indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, - familier, som samlet overvejende har levet af dagpenge/kontanthjælp 2, - familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden, - familier, der tilhører den nederste tiendedel af befolkningen, hvis vi ser på disponibel ækvivalensindkomst, - familier, som består af enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse samt et eller flere børn, - familier, hvor mindst en af de voksne er akademiker, - familier, der tilhører den øverste tiendedel af befolkningen, hvis vi ser på disponibel ækvivalensindkomst. Tabel 1 viser hvor mange personer, der i 1982 og 2002 kunne henføres til de forskellige grupper. Det bemærkes, at inddelingen omfatter hele husstanden, dvs. også evt. børn og partnere. 3 2 Kriteriet er opfyldt, hvis summen af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge for hele familien udgør mere end 50 pct. af familiens bruttoindkomst. For 1981 er der det problem, at kontanthjælp var skattefri og ikke indgik i opgørelsen af bruttoindkomsten. Der er derfor sket en skønsmæssig bruttoficering af kontanthjælpen for 1981, idet denne tillægges en værdi på 60 pct. af det udbetalte beløb som udtryk for hvilket beløb i skattepligtig løn eller dagpenge, man skulle op på for at opnå samme købekraft. Dette beløb medregnes desuden i bruttoindkomsten for at muliggøre en sammenligning med Inddelingen sker i forhold til det boligkvarter, familien boede i pr. 1. januar 2002 (hhv. 1982), men de fleste af de karakteristika, der er anvendt for familien vedrører 2001 (hhv. 1981). Det gælder f.eks. modtagelse af sociale ydelser m.v.

7 7 Tabel 1. Udbredelse i befolkningen af udvalgte karakteristika 1982 og Karakteristika Hvor mange personer bor i familier, der opfylder det pågældende karakteristikon Antal personer Førtidspension Langvarig kontanthjælp Langvarig ledighed Overvejende dagpenge/kontanthjælp Etnisk baggrund i 3. verden Laveste indkomstdecil Enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse Akademikere Højeste indkomstdecil Tabel 2 viser herefter overordnet, hvordan spredningen/samlingen er, når vi ser på forskellige karakteristika, og hvordan udviklingen har været fra 1982 til Tabel 2. Befolkningens spredning på boligområder i forhold til udvalgte karakteristika 1982 og Karakteristika Hvor stor en del af befolkningen skal man op på for at få boligområder, der omfatter halvdelen af gruppen, i pct. Førtidspension 29,5 28,2 Langvarig kontanthjælp 18,5 11,0 Langvarig ledighed 31,5 30,6 Overvejende dagpenge/kontanthjælp 22,0 12,1 Etnisk baggrund i 3. verden 9,9 9,7 Laveste indkomstdecil 28,0 23,5 Enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse 19,2 20,7 Akademikere 15,7 18,5 Højeste indkomstdecil 26,4 25,1 I det følgende gennemgås de enkelte parametre nærmere, idet vi for hver enkelt parameter inddeler boligområderne i fire grupper: - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor mest spredt, - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor næstmest spredt,

8 8 - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor næstmest koncentreret, - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor mest koncentreret. Figur 4. Fordeling af familier på førtidspension Antal beboere i boligområderne Førtidspensionister Ikke førtidspensionister Figur 4 viser, hvor stor spredningen er for familier, der lever af førtidspension. Hver af søjlerne for det enkelte år rummer boligområder med lige mange førtidspensionister, men et forskelligt antal beboere i øvrigt. Det ses, at næsten halvdelen af befolkningen (2,5 mill. mennesker eller 46 pct.) i 2002 bor i boligområder, der rummer en fjerdedel af førtidspensionisterne. I den anden ende finder vi boligområder, der også rummer en fjerdedel af førtidspensionisterne, men kun 11 pct. af den samlede befolkning. En stor forskel i søjlernes højde er udtryk for en stor polarisering af boligområdet med hensyn til den pågældende parameter. Det ses i øvrigt, at polariseringen, for så vidt angår førtidspensionister, ikke har ændret sig afgørende de sidste 20 år.

9 9 Figur 5. Fordeling af familier på kontanthjælp Pct. af hele 40 befolkningen Langvarig kontanthjælp Ikke langvarig kontanthjælp Ser vi på kontanthjælpsmodtagere (familier, hvor en af de voksne overvejende har haft sin indtægt ved kontanthjælp), viser figur 5, at polariseringen er øget de sidste 20 år. I den mest belastede ende finder vi i 2002 en fjerdedel af kontanthjælpsfamilierne i boligområder, hvor der kun bor 3,5 pct. af den samlede befolkning. I den anden ende finder vi boligområder med 72,5 pct. af befolkningen, som også rummer en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne (i 1982 var de tilsvarende tal 59,1 pct. og 6,6 pct.). Figur 6. Fordeling af familier på langvarig ledighed Pct. af hele 25 befolkningen Langvarig ledighed Ikke langvarig ledighed Ser vi derimod på familier, hvor en af de voksne er langvarigt ledige, viser figur 6, at koncentrationen på boligområder er nogenlunde uændret fra 1982 til 2002, og koncentrationen er heller ikke så stor som med hensyn til fami-

10 10 lier på kontanthjælp. Samtidig er der sker et klart fald i andelen af familier, der er ramt af langvarig ledighed. Figur 7. Fordeling af familier på overførselsindkomst Pct. af hele 40 befolkningen Overvejende overførselsindkomst Ikke overvej. overførs. I figur 7 ses på spredningen af familier, hvor hele familiens indkomst- grundlag overvejende udgøres af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Her ses en klar tendens til øget polarisering. Figur 8. Fordeling af familier med etnisk baggrund i 3. verden Pct. af hele befolkningen Indvandrere Ikke-indvandrere Figur 8 viser, hvordan spredningen har udviklet sig, hvis vi ser på familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden. Det ses, at indvandrerne begge år bor meget koncentreret. En fjerdedel af indvandrerne bor således i dag i boligområder, der kun omfatter 3,1 pct. af den samlede be-

11 11 folkning. I den anden ende bor en fjerdedel i boligområder med 74,5 pct. af befolkningen. Koncentrationen har ikke ændret sig væsentlig. Det er dog vigtigt at bemærke, at en øget polarisering på boligområder kan ske på to måder: - personer, der opfylder bestemte karakteristika, kan samle sig mere end tidligere, - personer, der hele tiden har levet meget koncentreret, kan vokse i antal. Det er den sidste tendens, der gør sig gældende, hvis vi ser på de etniske grupper. Disse grupper samler sig ikke mere i dag end for 20 år siden (men heller ikke mindre). Men da deres antal er vokset stærkt, fylder koncentrationen mere i gadebilledet og i den offentlige bevidsthed, end den gjorde tidligere. Figur 9. Fordeling af familier med enlige forsørgere uden uddannelse Pct. af hele befolkningen Enlige forsørgere uden udd. Andre familier Figur 9 viser, hvordan spredningen er, hvis vi ser på familier, der består af en enlig forsørger uden erhvervsuddannelse og et eller flere børn. Der ses en klar polarisering, som dog ikke har ændret sig afgørende fra 1982 til 2002.

12 12 Figur 10. Fordeling af akademikerfamilier Pct. af hele befolkningen Akademikere Ikke-akademikere Figur 10 viser, hvordan spredningen af akademikerfamilier har været de to år. I denne figur er de boligområder, hvor koncentrationen er størst, sat til venstre. Det sker for at fastholde princippet om, at de fineste boligområder (her områder med mange akademikere) står til venstre og de mindst fine står til højre. Det ses, at koncentrationen af akademikere på bestemte boligområder er forholdsvis høj (en fjerdedel af akademikerfamilierne bor i boligområder med kun 6,6 pct. af befolkningen i den anden ende rummer 58,9 pct. af befolkningen også en fjerdedel af akademikerfamilierne). På trods af, at antallet af personer, der bor i akademikerfamilier, er mere end fordoblet fra til , er spredningen kun blevet en smule mindre. Figur 11 og 12 viser spredningen, hvis vi ser på de familier, der befinder sig i laveste tiendedel af befolkningen hhv. højeste tiendedel m.h.t. disponibel ækvivalensindkomst.

13 13 Figur 11. Fordeling af familier i laveste indkomstdecil Pct. af bele 30 befolkningen Laveste indkomstdecil Ikke laveste indkomst Figur 12. Fordeling af familier med høje indkomster Pct. af hele 30 befolkningen Højeste indkomstdecil Ikke højeste indkomst Figurerne viser, at der er sket en vis forøgelse af polariseringen fra 1982, hvis vi ser på indkomster. Samlet tendens til spredning Det ville være forkert at udnævne én bestemt social gruppe til bærer af sociale problemer og dermed til indikator for, om et boligområde er socialt belastet. For at få et samlet indtryk af spredningen/ ghettodannelsen bør man i stedet kombinere de forskellige parametre. I denne analyse er valgt en forholdsvis snæver definition af de socialt svage. Afgrænsningen er bl.a. valgt ud fra en betragtning om marginalisering og omfatter følgende grupper:

14 14 - familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, - familier, hvor en af de voksne overvejende er på kontanthjælp, - familier, som består af en enlig forsørger uden erhvervsuddannelse med ét eller flere børn. Det havde været nærliggende også at tage udgangspunkt i familiernes indkomst. Problemet i forhold til en analyse på boligområdet er imidlertid bl.a., at boligsikringen og rentefradraget i ejerboliger gør det vanskeligt at udrede årsag og virkning. Med andre ord: Den disponible indkomst påvirker ikke blot boligvalget, men boligvalget påvirker igen via boligsikring og rentefradrag den disponible indkomst. Langvarig ledighed på arbejdsløshedsdagpenge er heller ikke medtaget i kriterierne. Det skyldes, at denne ledighed er konjunkturbestemt, så det kan være vanskeligt i analysen at udskille den udvikling, der skyldes konjunkturerne, fra mere varige tendenser i udviklingen på boligområdet. Hertil kommer, at der formentlig ofte går år, før ledighed påvirker boligvalget. En familie, der rammes af langvarig ledighed, vil formentlig typisk søge at blive boende, mens den venter på bedre tider, hvor den boede, da den havde arbejde. Personer, der lever i familier, der opfylder ét eller flere af disse karakteristika, udgjorde 10,0 pct. af befolkningen i 1982 og 11,5 pct. af befolkningen i Spredningen af de socialt svage kan herefter i analogi med figur 3 ff. illustreres med figur 13. Der er sket en noget større koncentration af socialt svage, om end udviklingen næppe kan kaldes dramatisk. 4 En nærmere analyse viser imidlertid, at der bag disse overordnede tal gemmer sig en klar forøgelse af antallet af boligområder med mange socialt svage. Dette fremgår af tabel 3 og tabel 4, hvor man samtidig kan se, hvordan udviklingen har været for boligområder med forskellige typer af byggeri. 4 Udviklingen skal dog også bedømmes i forhold til, at gruppen er vokset: Man kan sige, at selv om der med den givne definition er kommet flere socialt svage, koncentrerer de sig mere end tidligere.

15 15 Figur 13. Fordeling af "socialt svage" familier Pct. af hele 30 befolkningen "Socialt svage" Ikke "socialt svage" Pct. socialt svage Tabel 3. Befolkningen fordelt på typer af boligområder og andel socialt svage 1982 Almennyttige boligområder Parcelhusområder Små boligområder/andet Hele landet Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Pct. Under 5 0 0,5 37,2 4,4 19, ,4 26,5 55,4 41,9 40, ,5 65,6 7,4 47,8 29, ,4 7,3 0 4,9 8, ,6 0,1 0 0,8 1, , ,1 0,3 Over ,1 0 I alt

16 16 Pct. socialt svage Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Tabel 4. Befolkningen fordelt på typer af boligområder og andel socialt svage 2002 Almennyttige boligområder Parcelhusområder Små boligområder/andet Hele landet Pct. Under 5 0 8,6 29,9 6, ,5 55,7 57,1 34,9 44, ,2 31,8 12,8 45,9 22, ,4 3,6 0,1 9,6 9, ,1 0,2 0 2,2 3, , ,6 0,6 Over 50 2, ,3 0,4 I alt De to tabeller viser, at der i 1982 var 1,9 pct. af befolkningen, der boede i boligområder, hvor mindst 30 pct. af beboerne var socialt svage (1,6 pct. i intervallet pct. plus 0,3 pct. i intervallet pct.). I 2002 er denne andel vokset til 4,8 pct. (3,8+0,6+,04 pct.). Udviklingen har været koncentreret om de almennyttige boliger. I 1982 boede 12,7 pct. af beboerne i områder med almennyttigt boligbyggeri i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage. I 2002 er der 27,9 pct. af beboerne i de almennyttige boligområder, der har mindst 30 pct. socialt svage. Ser vi på områder med få socialt svage, er der tale om en behersket udvikling. I 1982 boede 60,2 pct. af befolkningen i boligområder med mindre end 10 pct. socialt svage. I 2002 er denne andel vokset til 62,2 pct. Der er især tale om, at den del af etagebyggeriet, der ikke er alment, mange steder har fået få socialt svage. I bilagstabel 3 kan man se andelen af socialt svage i alle almennyttige boligområder. Selv om man som nævnt næppe kan kalde udviklingen dramatisk, når man ser på boligområderne under ét, viser en nærmere analyse af etagebyggeriet, at tendensen til øget social adskillelse har været markant. Dette er vist i figur 14.

17 17 Figur 14. Andel af "socialt svage" og type af etageboligområde 1982 under 5 pct Antal beboere pct 2002 Almennyttige boligselskaber Etagebyggeri i øvrigt Figurerne skal forstås således: Tager vi f.eks. etagebyggeri med pct. socialt svage, var der i 1982 kun lidt flere, der boede i kvarterer med almennyttigt byggeri, end der boede i andre kvarterer med etagebyggeri. I 2002 består denne gruppe helt overvejende af almennyttigt byggeri. Det øvrige etagebyggeri består stort set kun af boligområder med mindre end 15 pct. socialt svage. Desuden er der kommet eksklusive etageboligområder i 2002 (mindre end 5 pct. socialt svage ). De fandtes næsten ikke i Endelig er andelen, der bor i boligområder med mere end 25 pct. socialt svage, steget markant. Denne stigning er alene sket i almennyttigt byggeri. Faktisk kan man sige, at der i 2002 går et skel i etagebyggeriet. På den ene side har man boligområder med mere end 15 pct. socialt svage. Det er næsten udelukkende alment byggeri. På den anden side har man boligområder med færre socialt svage. Her finder man næsten ikke alment byggeri. Tabel 5 viser, hvordan udviklingen har været, hvis vi ser nærmere på ejerformer inden for etagebyggeri i øvrigt.

18 18 Tabel 5. Fordeling af beboere i boligområder med ikke-alment etagebyggeri på ejerform og andel socialt svage 1982 og Andel socialt svage i boligområdet Andelsboliger Etage-boliger, der ikke er andels-boliger I alt 1982 Andelsboliger Etage-boliger, der ikke er andels-boliger I alt 2002 Pct. af beboere Under 5 0 0,5 0,5 4,7 9,7 8,6 Under 10 66,9 25,5 26,5 62,1 53,9 55, ,1 66,4 65,6 28,7 32,7 31, ,4 7,3 4,5 3,4 3, ,2 0,1 0 0,3 0,2 I alt Antal beboere Note: Det datasæt, som har været til rådighed for analysen, indeholder ikke en sondring mellem f.eks. ejerlejligheder, der bebos af ejeren og andre privatejede boliger. Det ses, at andelen af boligområder med mere end 10 pct. socialt svage er halveret fra 1982 til Udviklingen har været særlig stærk i etagebyggeri, der ikke er andelsejet, men tendensen er den samme for de boligkvarterer, der består af andelsboliger. Den etniske dimension Man kan tænke sig forskellige forklaringer på den polarisering, der er sket inden for etagebyggeriet. Disse (del)forklaringer udelukker i øvrigt ikke hinanden. En delforklaring ligger i, at selve gruppen af socialt svage har ændret sammensætning. En anden delforklaring, som præger den populære debat i medierne, er sammenhængen mellem den sociale og den etniske dimension. Man må her skelne mellem to udlægninger: Den ene antagelse går ud på, at de boligområder, hvor de etniske grupperinger især slår sig ned, i vidt omfang er de samme boligområder, hvor der bor mange socialt svage af dansk etnisk herkomst. Grunden til, at de etniske grupper vælger disse boligområder, er den samme som for personer af dansk etnisk herkomst: De etniske mangler ofte penge og forbindelser til at købe hus eller komme ind i en andelsboligforening. En anden antagelse går ud på, at de socialt svage som jo især er familier, der overvejende lever af overførselsindkomst simpelthen er et dæknavn

19 19 for indvandrere. Og når indvandrerne vælger at bo i deres egne boligkvarterer, vil det følgelig præge billedet, når man ser på fordelingen af socialt svage. Ud fra denne betragtning vil en begrænsning af andelen af socialt svage derfor automatisk også føre til, at den etniske ghettodannelse bliver mindre. Som det fremgår af figur 15, udgør familier med baggrund i den 3. verden kun en mindre del af gruppen af socialt svage. Det gælder såvel i befolkningen som helhed, som hvis man alene ser på boligområder med almennyttigt byggeri. Figur 15. Etnisk tilhørsforhold og "socialt svage" Pct. af beboerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% I alt Alment Alment I alt Hverken "socialt svag" eller etnisk baggrund 62,8 3. Verden, ikke socialt svage 10,8 3,5 Socialt svage, ikke 3. Verden 18,7 9,7 Socialt svage, 3. Verden 7,8 1,6 85,2

20 20 Figur 16. Sociale belastninger og etnisk baggrund i alment boligbyggeri 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 10 pct pct Andel socialt svage i boligområdet i alt pct pct. Over 40 pct. Socialt svage, 3. Verden Socialt svage, ikke 3. Verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Som det fremgår af figur 16, er der dog i de meget belastede boligområder (mere end 40 pct. socialt svage ) i vid udstrækning et sammenfald mellem socialt svage og etniske mindretal. I disse boligområder er der blandt de socialt svage to tredjedele, der har baggrund i 3. verden. 5 Har vi derimod mindre end 40 pct. socialt svage i et boligområde, er personer af dansk etnisk herkomst klart dominerende blandt de svage. Det fremgår af figur 16 og tabel 6. Ser vi på områder med pct. socialt svage som der er langt de fleste, jf. tabel 6, er det ikke de etniske grupper, der dominerer billedet blandt de socialt svage. 5 Samtidig er der dog i gennemsnit 35 pct. af de ikke-etniske beboere, der er socialt svage. Med andre ord: Selv om alle familier med baggrund i den 3. verden flyttede, så ville områderne stadig være relativt stærkt socialt belastet.

21 21 Tabel 6. Etnisk sammensætning i boligområder inden for almennyttigt boligbyggeri med forskellig andel af socialt svage Etnisk/social gruppe Andel socialt svage Under 10 pct pct pct pct. Over 40 pct. I alt Pct. af beboere Socialt svage, etnisk baggrund i 3. Verden 0,8 2,8 6 10,6 31,7 1,6 Socialt svage, ikke 3. Verden 7,5 14,2 18,8 23,6 16,4 9,7 3. Verden, ikke socialt svage 6,1 7,9 10,4 11,7 21,8 3,5 Ingen af delene 85,6 75,1 64,8 54,1 30,1 85,2 Antal beboere i alt Tabel 7 viser, hvor de meget belastede boligområder med mere end 40 pct. socialt svage ligger. Tabel 7. Boligområder med mere end 40 pct. socialt svage 2002 Kommune Sogn Beboere Socialt svage, 3. Verden Socialt svage, ikke 3. Verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Pct. af beboere København Sankt Johannes sogn København Apostelkirkens sogn København Timoteus sogn København Kingos sogn København Natanaels sogn København Blågårdens sogn Rødby Rødbyhavn sogn Odense Dalum sogn Odense Stenløse sogn Odense Vollsmose sogn Horsens Kloster sogn Herning Gullestrup sogn Randers Sankt Andreas sogn Århus Trige sogn Århus Hasle sogn Århus Gellerup sogn Geografiske forskelle Vi vil nu se nærmere på hvor i landet, man finder de belastede hhv. ubelastede boligområder. Der er anvendt en inddeling, som delvis (men ikke helt) følger Danmarks Statistiks inddeling af kommunerne i geokoder.

22 22 Figur 17. Indbyggere fordelt på type af boligområde og kommunetype 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % København og Frederiksberg Forstadskommuner i øvrigt Andre kommuner i hovedstadsområdet Provinsbyer > indbyggere i største by Provinsbyer > indbyggere i største by Landkommuner Almennyttige boligområder Parcelhusområder Andre områder med etagebyggeri Små boligområder/andet Fordelingen på boligområder fremgår herefter af figur 17. Som venteligt findes boligområder med etagebyggeri navnlig i København, i de københavnske forstandskommuner og i byer af en vis størrelse. 6 Herefter viser tabel 8, hvordan de socialt svage fordeler sig på boligformer og kommunetyper. 6 Inddelingen er som følger: København og Frederiksberg (I alt indbyggere) Nordkommuner =Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Hørsholm, Karlebo, Fredensborg-Humlebæk (I alt indbyggere) Forstandskommuner i øvrigt: Øvrige kommuner i Københavns amt + Greve og Solrød. Denne gruppe udgøres overvejende af Vestegnen (men også Tårnby og Dragør) og har indbyggere Købstæder i Hovedstadsregionen (Frederikssund, Frederiksværk, Helsingør, Hillerød, Køge, Roskilde) indbyggere. Andre kommuner i Frederiksborg og Roskilde amter: indbyggere Århus, Odense, Ålborg ( indbyggere) Provinskommuner med over i største by ( indbyggere) Provinskommuner med indb. i største by ( indbyggere) Provinskommuner med indb. i største by ( indbyggere) Stationsbyer m.v. (kommuner med over 50 % i bymæssig bebyggelse indbyggere) Landkommuner (mindre end 50 % i bymæssig bebyggelse indbyggere)

23 23 Tabel 8. Boligområder med mindst 30 pct. socialt svage fordelt på kommunetype og andel af almennyttige boligområder 1982 og 2002 Kommunetype Pct. der bor i socialt belastede boligområder 1982 Pct. der bor i socialt belastede boligområder 2002 Heraf i alment byggeri i pct. København og Frederiksberg 0,5 8,8 90 Nordkommuner 0 2,1 85 Forstadskommuner i øvrigt 0 2,2 67 Købstæder i Hovedstadsområdet 0,6 4,7 86 Andre kommuner i hovedstadsområdet 0,5 1,5 81 Odense, Århus, Ålborg 6,5 10,2 96 Provinsbyer > indbyggere i største by 8,1 10,3 97 Provinsbyer > indbyggere i største by 2,9 6,1 95 Provinsbyer > indbyggere i største by 1, Stationsbyer m.v. 0,6 1,6 75 Landkommuner 0,7 1,2 32 Hele landet 1,9 4,9 88 Tabellen skal forstås således: I 1982 boede 0,5 pct. af indbyggerne i det område, som består af Københavns og Frederiksberg kommuner, i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage. I 2002 er andelen steget til 8,8 pct. Ud af disse 8,8 pct. boede 90 pct. i boligområder, der udgjordes af almennyttige boligselskaber. 7 Tabellen viser, at der især er sket en vækst i antallet af boligområder med mange socialt svage i: - København/Frederiksberg - Provinsbyer af mellemstørrelse I de største provinsbyer var de meget belastede boligområder en kendsgerning allerede i 1982 (men de er også her vokset). I de københavnske forstadskommuner og i små provinskommuner har man kun få boligkvarterer med mere end 30 pct. socialt svage. Tabel 9 viser, hvor stigningen i andelen af socialt svage har været stærkest de sidste 20 år. 7 Tabellen viser kun andelen af socialt svage i almennyttigt boligbyggeri i I 1982 var andelen de fleste steder omtrent den samme. En undtagelse er dog København/Frederiksberg, hvor kun 33 pct. af de socialt belastede boligområder i 1982 udgjordes af almennyttigt byggeri. På landet og i stationsbyer var andelen af alment byggeri desuden endnu lavere end i 2002.

24 24 Tabel 13. Boligområder med mere end 1000 indbyggere, hvor andelen af socialt svage er steget med mindst 10 pctpoint fra Kommune Sogn Indbyggertal 2002 Type af boligområde Andel socialt svage 1982 Andel socialt svage 2002 Heraf med baggrund i 3. verden (i pct. af alle beboere) Andel indvarere, der ikke er socialt svage København Kingos sogn 7088 Almennyttigt 21,2 49,8 41,3 26,6 København Ansgarkirkens sogn 3691 Andelsboliger 7,8 20 4,8 14,8 København Bispebjerg sogn 4858 Almennyttigt 14,8 26,6 11,5 15,5 København Utterslev sogn 1374 Almennyttigt 16,2 30, ,4 København Solvang sogn 3887 Almennyttigt 20,2 30,9 12,2 17,9 Frederiksberg Mariendals sogn 1611 Almennyttigt 19 32,7 17,6 18,9 Frederiksværk Frederiksværk sogn 1776 Almennyttigt 19,9 30,6 0,5 2,8 Helsingør Sthens sogn 5543 Almennyttigt 22,3 33,2 4,6 8,1 Kalundborg Kalundborg sogn 2224 Almennyttigt 29 39,1 6,6 11,9 Kalundborg Nyvang sogn 1343 Almennyttigt 20,4 31,6 15,5 5 Korsør Halsskov sogn 2705 Almennyttigt 21,2 39,4 5,3 4,8 Holeby Holeby sogn 1485 Parcelhus m,v, 5,9 17,2 16,3 6,9 Maribo Stokkemarke sogn 1094 Parcelhus m,v, 8,9 24,6 0 0,3 Rødby Rødby sogn 1589 Parcelhus m,v, 5,7 16,1 0,5 0,8 Rødby Rødbyhavn sogn 1336 Parcelhus m,v, 6,7 18,1 0,4 1 Nyborg Nyborg sogn 2981 Almennyttigt 22,5 34,4 0,3 1,8 Odense Dalum sogn 1292 Almennyttigt 27,1 40 7,5 7,4 Svendborg Vor Frue sogn 2731 Almennyttigt 29,5 39,9 17,7 9,8 Sønderborg Ulkebøl sogn 1068 Almennyttigt 24,4 38,6 16,8 17,4 Esbjerg Jerne sogn 6192 Almennyttigt 26,1 37,5 12,3 8,1 Århus Trige sogn 1014 Almennyttigt 32,7 44,4 12,4 10,2 Århus Gellerup sogn 9976 Almennyttigt 31,9 52,4 18,9 11,7 Tabellen bekræfter indtrykket af, at stigningen i antallet af socialt belastede boligområder især er sket i København og i provinsens byer. Desuden har nogle af boligområderne på Lolland været præget af en negativ udvikling, så nogle af parcelhusområderne her har en andel af socialt svage, som svarer til, hvad man ellers finder i det almennyttige byggeri.

25 25 Metode Vil man bedømme, om der er tendenser til større eller mindre polarisering på boligområdet, må man afklare sig omkring to begreber: - Hvordan defineres boligområder? - Hvordan defineres svage/stærke beboere? En umiddelbart betragtning gør det klart, at en landsdækkende inddeling af Danmark i boligområder må operere med flere tusinde områder. Vil man have en dækkende analyse af samtlige disse områder, er den eneste mulighed en registeranalyse med udgangspunkt i BBR-registret. Hverken i BBR-registret eller andre steder kan man imidlertid finde en autoriseret afgrænsning af begreber som boligkvarterer, som kan anvendes med gyldighed for hele landet. Et boligkvarter kan således (som Vollsmose eller Mjølnerparken) være karakteriseret med en ensartethed i boligtyper, byggeår og ejerforhold (f.eks. etagelejligheder fra starten af 70 erne i almennyttigt boligbyggeri), men inden for den enkelte kommune kan der være forskellige helt adskilte kvarterer, som opfylder de samme karakteristika. Derfor er kombinationen kommune+boligtype for bred en afgrænsning til, at man kan sige, den minder om et boligkvarter. I denne analyse er i stedet anvendt en afgrænsning, hvor boligtyperne kombineres med sogne 8. Sognenes størrelse er i øvrigt meget forskellig. 2 sogne havde i 2002 godt indbyggere. 91 sogne havde indbyggere. 253 sogne havde indbyggere. 784 sogne havde indbyggere. 461 havde indbyggere, og 827 sogne havde under 500 indbyggere. På grund af de mange små sogne og bebyggelser er det lagt til grund, at en bebyggelse skal bestå af mindst 500 beboere, før den kan udgøre et selvstændigt boligområde. Den gruppering af boligtyper, der er anvendt, er herefter følgende: 8 Der var i boede sogne, hvoraf nogle dog var meget små. Antallet af kommuner var 271. I Københavns kommune var der 72 sogne, hvoraf de tre dog var uden folketal.

26 26 - almennyttigt boligbyggeri inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere (såvel etage som ikke-etage), - andelsboliger i form af etageboliger inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - etagebyggeri, der ejes af privatpersoner inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - andet etagebyggeri inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - parcelhusog rækkehuse inden for samme sogn og med mindst 500 indbyggere (med mindre det er alment boligbyggeri), - andre boligområder, især boligområder på landet (men også store kollegiebebyggelser, asylcentre m.v.) med mindst 500 indbyggere, - blandede og små boligområder, dvs. de områder inden for samme sogn, som bliver tilbage, når man har taget boligområder med mindst 500 indbyggere fra. 9 Et boligområde kan herefter f.eks. være almennyttigt boligbyggeri i Gellerup sogn. 10 Inddelingen er naturligvis foretaget skønsmæssigt, og man kan sagtens have en anden afgrænsning. Det vil bl.a. kunne indvendes, at mange byggerier er sket på kryds og tværs af sogneskel, ligesom der kan være flere, fysisk adskilte boligkvarterer i samme sogn, der opfylder samme kriterier og som dermed henføres til samme boligområde i denne afgrænsning. Eksempelvis består boligområdet Almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn i København bl.a. af Mjølnerparken (med 2242 indbyggere i 2002), som kendes i den offentlige debat som et område med stor koncentration af socialt svage. Men boligområdet Almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn (godt 7000 indbyggere) består tillige af andre bebyggelser inden for sognet, f.eks. det almene byggeri mellem Nørrebrogade og Tagensvej, som har knap så stor en koncentration af socialt svage. Der kan således være vigtige variationer inden for samme boligområde. Men det er ikke lykkedes at finde frem til et andet håndterbart kriterium. I forhold til undersøgelsens formål at vurdere om polariseringen på boligområdet har ændret sig vurderes den anvendte afgrænsning dog at være 9 Der er såvel i 1982 som i pct. af befolkningen, som lever i blandede eller små boligområder. I 1982 levede 4 pct. af befolkningen desuden i boligområder på landet m.v. I 2002 er denne andel faldet til 2 pct. 10 Betegnelsen boligområde er valgt i stedet for betegnelsen boligkvarter netop for at understrege, at de to termer kan dække noget forskelligt.

27 27 brugbar. Men hvis man vil anvende de lokale resultater, skal man være opmærksom på, at de resultater, analysen giver på områdeniveau, bør nuanceres i forhold til de konkrete bebyggelser i lokalområder. Den valgte afgrænsning betyder, at inddelingen af befolkningen efter boligtype bliver lidt anderledes, end hvis man opgør boligforholdene på individniveau. For hvis et boligområde er på mindre end 500 indbyggere, slås det sammen med andre små boligområder inden for sognet (eller, hvis sognet har mindre end 500 indbyggere: Andre boligområder i kommunen). Figur 18 illustrerer betydningen heraf. Det ses, at det navnlig er svært at henføre boligområder, der på individniveau tilhører gruppen andet, til tilsvarende boligområder på områdeniveau med mindst 500 indbyggere. Det kan bl.a. hænge sammen med, at gruppen andet omfatter bebyggelser på landet, hvor man mange steder fra gammel tid har meget små sogne. Desuden kan en del kollegier, institutioner m.v. have færre end 500 indbyggere og derfor være for små til at udgøre et boligområde i henhold til definitionen. Når det gælder etage- og parcelhusbyggeri, ses det imidlertid, at langt hovedparten af befolkningen kan henføres til et boligområde, således som boligområderne er defineret. Figur 18. Fordeling af befolkningen på område- og personniveau 2002 Personniveau - pct. af befolkningen Områdeniveau - pct. af befolkningen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Områdeniveau - pct. af befolkningen Personniveau - pct. af befolkningen Blandede/små boligområder 15 Andet 2,1 9,4 Parcelhus mv 52,1 56 Etagebyggeri i øvrigt 9,2 9,3 Privatejet lejlighed 2,8 4,4 Andelsbolig 3,4 3,9 Almennyttigt boligselskab 15,4 17,1 I en række af analyserne opereres med en forenklet inddeling, nemlig: - boligområder, der består af alment byggeri, - boligområder, der består af ikke-alment etagebyggeri, - parcelhuse m.v., - andet.

28 28 Bilagstabel Bilagstabel 1. Andel socialt svage og andel indvandrere med baggrund i 3. verden i alle boligområder med mindst 500 indbyggere i almennyttigt boligbyggeri Kommune Sogn Beboere Andel socialt svage Socialt svage indvandrere i pct. af beboere Andel indvandrere, der ikke er socialt svage København Sankt Johannes sogn ,7 35,1 17,3 København Simeons sogn ,1 16,3 11,9 København Betlehems sogn ,1 22,7 København Apostelkirkens sogn ,7 35,1 24,1 København Getsemane sogn ,8 20,6 28,7 København Enghave sogn ,8 6,8 14,1 København Frederiksholm sogn ,1 8,7 16,6 København Johannes Døbers sogn ,7 15,7 25,5 København Timoteus sogn ,6 30,7 21,5 København Vigerslev sogn , ,6 København Ålholm sogn ,6 6,7 10,5 København Sjælør sogn ,9 16,7 23,1 København Margrethe sogn ,6 6,4 11 København Sankt Pauls sogn ,2 1,6 5,5 København Kastels sogn ,6 1,3 6 København Sankt Jakobs sogn ,5 3,3 6,7 København Sankt Stefans sogn ,7 15,9 21 København Samuels sogn ,1 16,3 23,6 København Kingos sogn ,8 41,3 26,6 København Aldersro sogn ,6 20,5 17,6 København Kildevælds sogn ,6 1,5 5,4 København Sions sogn ,9 7,4 9,2 København Hyltebjerg sogn ,6 6,8 11,2 København Vanløse sogn ,7 8 10,5 København Adventskirkens sogn ,3 4,3 7,4 København Grøndals sogn ,3 2 4,1 København Ansgarkirkens sogn ,6 6,8 12,3 København Kapernaums sogn ,9 6,9 13,5 København Tagensbo sogn ,6 7,6 20,7 København Bispebjerg sogn ,6 11,5 15,5 København Emdrup sogn ,3 4,6 6,1 København Lundehus sogn ,5 5,5 7,5 København Husum sogn ,2 3 5,8 København Utterslev sogn , ,4 København Husumvold sogn ,6 11,1 11,5 København Bellahøj sogn ,1 7,2 9,8 København Vor Frelsers sogn ,3 7,2 8,9

29 29 København Natanaels sogn ,8 23,3 21,6 København Sundby sogn ,2 14,7 18,8 København Allehelgens sogn ,1 14,3 9 København Filips sogn ,8 7,7 8,3 København Højdevang sogn ,4 9,2 16,2 København Simon Peters sogn ,4 5,4 7,1 København Solvang sogn ,9 12,2 17,9 København Tingbjerg sogn ,3 21,7 24,4 København Blågårdens sogn ,4 33,9 26,7 Frederiksberg Lindevang sogn ,7 15,3 Frederiksberg Flintholm sogn ,1 9,8 11,6 Frederiksberg Mariendals sogn ,7 17,6 18,9 Frederiksberg Godthåb sogn ,8 15,4 14,3 Frederiksberg Sankt Markus sogn ,4 12,5 14,1 Ballerup Ballerup sogn ,9 2,4 4,4 Ballerup Måløv sogn ,1 Ballerup Skovlunde sogn ,4 2,1 4,3 Ballerup Pederstrup sogn ,8 2,8 7,1 Brøndby Brøndbyvester sogn ,1 Brøndby Brøndbyøster sogn ,6 2,5 7,2 Brøndby Brøndby Strand sogn ,9 12,4 24 Brøndby Nygårds sogn ,5 16,7 Dragør Dragør sogn ,2 0,7 3,5 Gentofte Vangede sogn ,8 4,7 4,3 Gladsaxe Gladsaxe sogn ,8 1,7 5,1 Gladsaxe Søborggård sogn ,7 1,9 4,8 Gladsaxe Bagsværd sogn ,1 6,4 15,5 Gladsaxe Stengård sogn ,8 0,8 2,7 Gladsaxe Mørkhøj sogn ,5 3,5 5,7 Gladsaxe Haralds sogn ,5 9,7 15,9 Gladsaxe Buddinge sogn ,9 1,9 4,1 Glostrup Glostrup sogn ,7 2,6 8,2 Herlev Herlev sogn ,3 2,2 9,1 Herlev Præstebro sogn Herlev Lindehøj sogn ,7 4,6 10,8 Albertslund Herstedøster sogn ,2 1,2 9,8 Albertslund Herstedvester sogn ,4 7,3 21,6 Albertslund Opstandelseskirkens sogn ,1 6,8 21,7 Hvidovre Hvidovre sogn ,3 0,7 2,8 Hvidovre Strandmark sogn ,9 2,5 5,2 Hvidovre Risbjerg sogn ,7 1,7 3,8 Hvidovre Avedøre sogn ,6 9,9 21,5 Høje-Tåstrup Høje Taastrup sogn ,7 15,8 Høje-Tåstrup Taastrup Nykirke sogn ,3 14,5 27 Høje-Tåstrup Hedehusene sogn ,4 9,6 28 Høje-Tåstrup Rønnevang sogn ,5 2,4 10,8

30 30 Ledøje-Smørum Smørum sogn ,8 2,2 8,7 Lyngby-Tårbæk Lyngby sogn ,2 2,2 6,7 Lyngby-Tårbæk Virum sogn 521 7,5 1,3 2,7 Lyngby-Tårbæk Sorgenfri sogn ,4 2,2 6,9 Lyngby-Tårbæk Lundtofte sogn ,6 2,6 6,6 Rødovre Rødovre sogn ,5 5,3 7,7 Rødovre Grøndalslund sogn ,9 4 5,8 Rødovre Islev sogn ,5 3,2 5,9 Rødovre Hendriksholm sogn ,9 11,2 Søllerød Vedbæk sogn ,4 7,7 8,3 Søllerød Gammel Holte sogn ,9 2,1 5,1 Søllerød Nærum sogn ,1 5,4 3,4 Ishøj Ishøj sogn ,4 30,8 Tårnby Tårnby sogn ,7 2,5 5,3 Tårnby Kastrup sogn ,7 2 4,8 Tårnby Korsvejens sogn ,2 6,8 Tårnby Skelgård sogn ,2 1,1 2 Værløse Værløse sogn ,3 2,9 9 Allerød Lillerød sogn ,7 3,4 10,6 Birkerød Birkerød sogn ,9 5,8 7,6 Birkerød Bistrup sogn ,5 4,3 12 Farum Farum sogn ,2 3,8 23,5 Fredensborg- Humlebæk Asminderød sogn ,8 2,5 4,3 Fredensborg- Humlebæk Humlebæk sogn ,4 5,2 5,7 Frederikssund Frederikssund sogn ,2 5 9,7 Frederikssund Græse sogn ,5 4,1 Frederikssund Islebjerg sogn ,3 15,5 Frederiksværk Frederiksværk sogn ,6 4,6 8,1 Frederiksværk Kregme sogn ,5 3 0,5 Helsinge Helsinge sogn ,6 4 7,8 Helsingør Sankt Olai sogn ,4 5,9 Helsingør Sankt Mariæ sogn ,7 2,5 6,6 Helsingør Vestervang sogn ,1 7,8 Helsingør Hellebæk sogn ,7 3,5 3,5 Helsingør Sthens sogn ,2 6,6 11,9 Helsingør Mørdrup sogn ,4 4,2 6,7 Hillerød Præstevang sogn ,5 4,8 11,6 Hillerød Frederiksborg Slotssogn ,1 3 4,3 Hillerød Ullerød sogn ,2 9,1 12 Hillerød Grønnevang sogn ,9 10,8 14,1 Hundested Torup sogn ,6 3,5 11,5 Hørsholm Hørsholm sogn ,8 0,9 2,8 Hørsholm Kokkedal sogn ,7 8,5 Jægerspris Dråby sogn ,7 0,9 4,5

31 31 Karlebo Karlebo sogn ,2 13,5 19,6 Slangerup Slangerup sogn ,7 11,6 11,2 Stenløse Stenløse sogn ,9 1,1 5,8 Ølstykke Ølstykke sogn ,6 13,1 Greve Greve sogn ,5 3,1 5 Greve Kildebrønde sogn ,6 6,1 11,9 Greve Tune sogn ,8 1 1,3 Gundsø Jyllinge sogn ,7 1,1 5,2 Køge Køge sogn ,8 0,7 2,9 Køge Ølsemagle sogn ,2 17,7 16 Køge Højelse sogn ,1 5,9 15,5 Køge Herfølge sogn ,1 7 6,3 Køge Boholte sogn ,5 3,9 20,1 Ramsø Syv sogn ,5 0,7 5,7 Roskilde Roskilde Domsogn ,5 17,3 Roskilde Roskilde Søndre sogn ,1 5,1 14 Roskilde Sankt Jørgensbjerg sogn ,4 5 9,4 Roskilde Himmelev sogn ,2 1,9 3,8 Skovbo Borup sogn ,2 6,5 4,8 Solrød Solrød sogn ,6 3 15,9 Solrød Jersie sogn ,6 2,2 8,4 Dianalund Tersløse sogn ,6 1 8,6 Haslev Haslev sogn ,4 3 9,2 Holbæk Sankt Nikolai sogn ,8 11,4 Holbæk Tveje Merløse sogn ,1 8,2 12,1 Høng Finderup sogn ,1 1,6 8,7 Kalundborg Kalundborg sogn ,1 15,5 5 Kalundborg Nyvang sogn ,6 5,3 4,8 Korsør Sankt Povls sogn ,6 1,9 Korsør Halsskov sogn ,4 16,3 6,9 Ringsted Ringsted sogn ,7 12,1 Skælskør Skælskør sogn ,4 2 3,8 Skælskør Eggeslevmagle sogn ,6 2,1 3,8 Slagelse Sankt Mikkels sogn ,3 3,7 9 Slagelse Sankt Peders sogn ,4 1,2 2,7 Slagelse Nørrevang sogn ,3 19,9 22,6 Slagelse Antvorskov sogn ,7 5,2 10,7 Sorø Sorø sogn ,1 0,7 2,5 Sorø Lynge sogn ,7 1,2 4,6 Tornved Jyderup sogn ,2 7,2 11,2 Fakse Fakse sogn ,6 4,1 5,9 Maribo Maribo sogn ,7 5,4 6,2 Nakskov Sankt Nikolaj sogn ,9 2,4 1,7 Nykøbing F, Nykøbing F sogn ,5 6,4 5,2 Nykøbing F, Toreby sogn ,7 5,8 5,6 Næstved Sankt Peders sogn ,7 5,6 8,6

32 32 Næstved Sankt Mortens sogn ,4 4,3 6,4 Næstved Sankt Jørgens sogn ,9 9,4 8,5 Næstved Holsted sogn ,5 6,4 8 Rødby Rødbyhavn sogn ,7 5,1 Sakskøbing Sakskøbing sogn ,1 3,5 2,6 Vordingborg Vordingborg sogn ,8 1,8 4,2 Rønne Rønne sogn ,3 0,4 3,5 Assens Assens sogn ,2 1,8 8,6 Fåborg Faaborg sogn ,9 7,6 7,4 Kerteminde Kerteminde sogn ,9 0 3,4 Middelfart Middelfart sogn ,5 11,2 Munkebo Munkebo sogn ,7 0,4 1,8 Nyborg Nyborg sogn ,4 7,5 7,4 Nørre-Åby Nørre Aaby sogn ,6 2 10,3 Odense Ansgars sogn ,5 8,7 8,5 Odense Bolbro sogn ,2 5,5 8 Odense Thomas Kingos sogn 862 9,3 0 0,7 Odense Munkebjerg sogn ,2 3,9 7,9 Odense Vor Frue sogn ,5 3,4 4,5 Odense Korsløkke sogn ,3 8,8 13,7 Odense Fredens sogn ,4 9 Odense Hans Tausens sogn ,6 3,8 6 Odense Paarup sogn ,1 3 8,6 Odense Dalum sogn ,7 9,8 Odense Stenløse sogn ,4 12,9 11,9 Odense Lumby sogn ,1 2,5 3 Odense Næsbyhoved Broby sogn ,4 2,3 3 Odense Næsby sogn ,8 4,5 3,7 Odense Seden sogn ,3 2,8 6,7 Odense Højby sogn ,8 3,9 5 Odense Vollsmose sogn ,1 31,8 27,5 Odense Hjallese sogn ,3 8,7 6,3 Odense Dyrup sogn ,8 10 7,1 Odense Tornbjerg sogn ,1 4,4 7,1 Ringe Ringe sogn ,3 1,4 2,3 Rudkøbing Rudkøbing sogn ,7 0,6 1,5 Svendborg Vor Frue sogn ,9 16,8 17,4 Svendborg Sankt Jørgens sogn ,7 2,4 5,2 Svendborg Sørup sogn ,9 4,3 6,3 Svendborg Fredens sogn ,1 6,5 11,4 Bov Bov sogn ,1 0,9 3 Gråsten Gråsten Kommunes del af Gråsten- Adsbøl sogn ,1 2,5 8,1 Haderslev Vor Frue sogn ,2 7,6 10,5 Haderslev Gammel Haderslev sogn ,1 0,5 4,2 Løgumkl, Løgumkloster sogn ,9 0,4 2,5

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering

Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21. Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Letbane fra Lyngby til Ishøj en ny transportmulighed i 2020/21 Forudgående høring om VVM-redegørelse og miljøvurdering Transportministeriet Bagom letbanen på Ring 3 I sommeren 2013 indgik 11 kommuner Lyngby-Taarbæk,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Bopæl for de sociale klasser i 2012

Bopæl for de sociale klasser i 2012 Bopæl for de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver, hvor i landet og hvor opdelt de fem sociale klasser bor, og hvordan

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

5010720 Serie 1 Herrer Pulje 1 5092100-005 Team Faxe Håndbold 2

5010720 Serie 1 Herrer Pulje 1 5092100-005 Team Faxe Håndbold 2 5010700 Kvalifikationsrækken Herrer Pulje 1 4005000-010 Eskilstrup Håndboldklub 5010700 Kvalifikationsrækken Herrer Pulje 1 4017000-016 Rødby Håndboldklub 4 5010700 Kvalifikationsrækken Herrer Pulje 1

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere