POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET"

Transkript

1 POLARISERING PÅ BOLIGOMRÅDET Af Niels Glavind, - direkte telefon Hovedresultater Den boligpolitiske diskussion har de senere år været meget optaget af problemerne omkring polarisering og ghettodannelse på boligområdet. Som hovedregel sker diskussionerne med udgangspunkt i enkeltbebyggelser med stærke karakteristika: Vollsmose, Mjølnerparken m.v. Formålet med denne analyse er at undersøge hvilke tendenser, der gør sig gældende på landsplan: Er der en generel tendens til, at de svage hhv. stærke grupper samles i bestemte boligområder, eller er udviklingen eventuelt gået den anden vej? Analysen er udarbejdet af AErådet efter anmodning fra Ugebrevet A4, som ønsker at sætte fokus på boligområdet i serien om Det delte Danmark. Vil man bedømme, om der er tendenser til større eller mindre polarisering på boligområdet, må man afklare sig omkring to begreber: - hvordan defineres boligområder? - hvordan defineres svage/stærke beboere? Der er ingen standardiseret afgrænsning af boligkvarterer, som kan anvendes for hele landet. Vil man have et indtryk af polariseringen, er en opdeling på kommuner alt for bred, fordi der kan være mange forskellige boligkvarterer inden for én kommune. I stedet tages udgangspunkt i landets 2432 sogne, og inden for disse sogne opdeles boligmassen i områder efter følgende boligtyper: - almennyttigt byggeri - etagelejligheder, der er andelsejede - andet etagebyggeri, der ikke er andels - parcelhusområder - øvrige boligområder Et boligområde regnes i analysen kun for et selvstændigt boligområde, hvis det bebos af mindst 500 mennesker. 15 pct. af befolkningen kan derfor ikke henføres til et boligområde af en bestemt type i analysen, men bor i små eller blandede boligområder. H:\Lars O\boliganalyse-1.doc

2 2 Den valgte afgrænsning er ikke uden problemer. Det er således en svaghed, at et boligområde, således som det her er defineret, kan bestå af flere bebyggelser, som ikke kan adskilles i analysen. Eksempelvis består almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn i København dels af Mjølnerparken, dels af andre almennyttige bebyggelser på den anden side af Nørrebrogade. Selv om man må være opmærksom på disse nuancer ved en vurdering af lokale resultater, vurderes det dog, at metoden er anvendelig til at undersøge de overordnede polariseringstendenser. En nærmere diskussion findes i metodekapitlet. Analysen er herefter gennemført ved at samkøre en række registre i Danmarks Statistik fra forskellige år, først og fremmest: - IDA (der indeholder en mængde oplysninger om hver enkelt danskers indkomst, uddannelse, modtagelse af sociale ydelser, etnisk herkomst m.v.), - BBR-registret, der indeholder oplysninger om, hvor individerne bor og hvilke forhold, der karakteriserer boligen. Når det gælder afgrænsningen af svage/stærke beboere, når man frem til forskellige grader af polarisering afhængigt af på hvilken måde, man afgrænser de svage/stærke. Analysen viser, at der er en høj grad af koncentration af familier, der lever af kontanthjælp og af etniske grupper med baggrund i 3. verden. Der er også en forholdsvis høj koncentration af f.eks. akademikerfamilier. Derimod er koncentrationen på boligområder mindre, hvis vi f.eks. ser på familier, der rammes af arbejdsløshed. For ikke at knytte analysen til en enkelt parameter regnes følgende familier for sociale svage : - familier, hvor en af de voksne er førtidspensionist, - familier, hvor en af de voksne har sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier med enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse. Denne gruppe udgjorde 10 pct. af befolkningen i 1982 og 11,5 pct. i 2002.

3 3 Koncentrationen af denne gruppe på boligområder kan f.eks. måles ved, at man oplister alle boligområder efter andelen af socialt svage og stiller spørgsmålet: Hvor stor en del af boligmassen skal man op på, for at den rummer halvdelen af de socialt svage. Analysen viser, at halvdelen af de socialt svage i dag bor i 23 pct. af boligmassen. I 1982 skulle man op på 26,6 pct. af boligmassen for at få halvdelen af de socialt svage med. Koncentrationen er således vokset. Figur 1. Polariseringen af typer af boligområder Almennyttige boligområder Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Parcelhus-områder Andel socialt svage i boligområdet Under 5 % 5-10 % % % % Over 40 % En nærmere analyse viser, at polariseringen især er sket ved, at forskellene er blevet større inden for etagebyggeriet. Som det fremgår af figur 1, er der på den ene side en større andel af de almennyttige boligområder, der har mange socialt svage beboere (38 pct. af de almennyttige boligområder har i 2002 mindst 30 pct. socialt svage mod 13 pct. i 1982). På den anden side har det ikke-almene etagebyggeri fået flere områder med få socialt svage (64 pct. har i 2002 mindre end 10 pct. socialt svage mod 27 pct. i 1982). De boligområder, der har mange socialt svage, har samtidig som hovedregel en stor andel af beboere med etnisk baggrund i 3. verden. Dette fremgår af figur 2. Figuren viser dog også, at flertallet af de socialt svage er af dansk etnisk oprindelse. 1 1 Det gælder dog ikke i nogle få, meget belastede boligområder, hvor flertallet af de socialt svage er indvandrere, jf. senere.

4 4 De belastede boligområder findes især i København og i større provinsbyer. Derimod er der med den anvendte afgrænsning - kun få belastede boligområder i Københavns omegn. Også her skal man dog være opmærksom på, at f.eks. Vestegnen har meget store sogne, og at der derfor inden for et boligområde kan være store forskelle. Men generelt er udviklingen af nye belastede boligområder de senere 20 år især sket i København og i mellemstore provinsbyer. Figur 2. Socialt svage og etnisk baggrund i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage 22% 49% 15% 14% Socialt svage, ikke 3. Verden Socialt svage, etnisk baggrund i 3. verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Spredningen af forskellige grupper på boligområdet Hvorvidt man finder en høj grad af spredning eller en høj grad af ghettodannelse, afhænger naturligvis i høj grad af hvilket socialt/etnisk/familiemæssigt kriterium, man ser på. I det følgende gennemgås først de overordnede tendenser til spredning for en række kriterier hver for sig. Senere forsøges en samlet analyse, der kombinerer flere kriterier. De overordnede spredningstendenser kan analyseres således: Vi forestiller os, at vi f.eks. ser på hvor meget de familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, er spredt/samlet. Vi ordner nu alle boligområder efter andelen af familier på førtidspension, idet vi tager de boligområder først, hvor der bor flest på førtidspension.

5 5 Herefter undersøger vi hvor mange boligområder, vi skal have med, før vi når op på halvdelen af alle de personer (incl. børn), der lever af førtidspension, og vi beregner hvor stor en del af befolkningen, der bor i disse boligområder. Når det gælder førtidspensionister viser det sig, at halvdelen af de personer, der lever af førtidspension i 2002, bor i boligområder, som omfatter 28,2 pct. af hele befolkningen. Figur 3. Spredning af førtidspensionister Personer De boligområder, som har flest førtidspensionister Førtidspensionister De boligområder, som har færrest førtidspensionister Ikke-førtidspensionister Metoden er illustreret i figur 3. De to grupper af boligområder har lige mange personer, der lever af førtidspension, men det samlede indbyggertal i de boligområder, der har færrest førtidspensionister, er mere end dobbelt så højt som det samlede indbyggertal i de boligområder, der har flest førtidspensionister. Hvis tallet havde været 50 pct. i stedet for 28 pct., ville det betyde, at man ikke kunne finde boligområder med en højere andel af førtidspensionister end andre boligområder. Det er naturligvis en illusion at tro, at man kan opnå en sådan total spredning (og det er formentlig heller ikke ønskeligt).

6 6 Hvis omvendt tallet havde været 10 pct. eller 15 pct. i stedet for 28 pct., kunne man med rette sige, at førtidspensionisterne klumpede sig sammen i bestemte boligområder. Der er naturligvis tale om en flydende overgang fra den ene ende af skalaen til den anden. Hvis vi beregner tallet for forskellige år, har vi mulighed for at bedømme, om der er en stigende eller faldende tendens til, at personer med bestemte sociale karakteristika samler sig i et mindre antal boligområder. I analysen i det følgende er der set på følgende grupper: - personer, der lever af førtidspension (mindst en af de voksne på førtidspension), - familier, hvor mindst en af de voksne har haft sin overvejende indkomst fra kontanthjælp, - familier, hvor mindst en af de voksne har haft sin overvejende indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, - familier, som samlet overvejende har levet af dagpenge/kontanthjælp 2, - familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden, - familier, der tilhører den nederste tiendedel af befolkningen, hvis vi ser på disponibel ækvivalensindkomst, - familier, som består af enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse samt et eller flere børn, - familier, hvor mindst en af de voksne er akademiker, - familier, der tilhører den øverste tiendedel af befolkningen, hvis vi ser på disponibel ækvivalensindkomst. Tabel 1 viser hvor mange personer, der i 1982 og 2002 kunne henføres til de forskellige grupper. Det bemærkes, at inddelingen omfatter hele husstanden, dvs. også evt. børn og partnere. 3 2 Kriteriet er opfyldt, hvis summen af kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge for hele familien udgør mere end 50 pct. af familiens bruttoindkomst. For 1981 er der det problem, at kontanthjælp var skattefri og ikke indgik i opgørelsen af bruttoindkomsten. Der er derfor sket en skønsmæssig bruttoficering af kontanthjælpen for 1981, idet denne tillægges en værdi på 60 pct. af det udbetalte beløb som udtryk for hvilket beløb i skattepligtig løn eller dagpenge, man skulle op på for at opnå samme købekraft. Dette beløb medregnes desuden i bruttoindkomsten for at muliggøre en sammenligning med Inddelingen sker i forhold til det boligkvarter, familien boede i pr. 1. januar 2002 (hhv. 1982), men de fleste af de karakteristika, der er anvendt for familien vedrører 2001 (hhv. 1981). Det gælder f.eks. modtagelse af sociale ydelser m.v.

7 7 Tabel 1. Udbredelse i befolkningen af udvalgte karakteristika 1982 og Karakteristika Hvor mange personer bor i familier, der opfylder det pågældende karakteristikon Antal personer Førtidspension Langvarig kontanthjælp Langvarig ledighed Overvejende dagpenge/kontanthjælp Etnisk baggrund i 3. verden Laveste indkomstdecil Enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse Akademikere Højeste indkomstdecil Tabel 2 viser herefter overordnet, hvordan spredningen/samlingen er, når vi ser på forskellige karakteristika, og hvordan udviklingen har været fra 1982 til Tabel 2. Befolkningens spredning på boligområder i forhold til udvalgte karakteristika 1982 og Karakteristika Hvor stor en del af befolkningen skal man op på for at få boligområder, der omfatter halvdelen af gruppen, i pct. Førtidspension 29,5 28,2 Langvarig kontanthjælp 18,5 11,0 Langvarig ledighed 31,5 30,6 Overvejende dagpenge/kontanthjælp 22,0 12,1 Etnisk baggrund i 3. verden 9,9 9,7 Laveste indkomstdecil 28,0 23,5 Enlige forsørgere uden erhvervsuddannelse 19,2 20,7 Akademikere 15,7 18,5 Højeste indkomstdecil 26,4 25,1 I det følgende gennemgås de enkelte parametre nærmere, idet vi for hver enkelt parameter inddeler boligområderne i fire grupper: - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor mest spredt, - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor næstmest spredt,

8 8 - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor næstmest koncentreret, - den del af boligområderne, hvor man finder den fjerdedel af gruppen, som bor mest koncentreret. Figur 4. Fordeling af familier på førtidspension Antal beboere i boligområderne Førtidspensionister Ikke førtidspensionister Figur 4 viser, hvor stor spredningen er for familier, der lever af førtidspension. Hver af søjlerne for det enkelte år rummer boligområder med lige mange førtidspensionister, men et forskelligt antal beboere i øvrigt. Det ses, at næsten halvdelen af befolkningen (2,5 mill. mennesker eller 46 pct.) i 2002 bor i boligområder, der rummer en fjerdedel af førtidspensionisterne. I den anden ende finder vi boligområder, der også rummer en fjerdedel af førtidspensionisterne, men kun 11 pct. af den samlede befolkning. En stor forskel i søjlernes højde er udtryk for en stor polarisering af boligområdet med hensyn til den pågældende parameter. Det ses i øvrigt, at polariseringen, for så vidt angår førtidspensionister, ikke har ændret sig afgørende de sidste 20 år.

9 9 Figur 5. Fordeling af familier på kontanthjælp Pct. af hele 40 befolkningen Langvarig kontanthjælp Ikke langvarig kontanthjælp Ser vi på kontanthjælpsmodtagere (familier, hvor en af de voksne overvejende har haft sin indtægt ved kontanthjælp), viser figur 5, at polariseringen er øget de sidste 20 år. I den mest belastede ende finder vi i 2002 en fjerdedel af kontanthjælpsfamilierne i boligområder, hvor der kun bor 3,5 pct. af den samlede befolkning. I den anden ende finder vi boligområder med 72,5 pct. af befolkningen, som også rummer en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne (i 1982 var de tilsvarende tal 59,1 pct. og 6,6 pct.). Figur 6. Fordeling af familier på langvarig ledighed Pct. af hele 25 befolkningen Langvarig ledighed Ikke langvarig ledighed Ser vi derimod på familier, hvor en af de voksne er langvarigt ledige, viser figur 6, at koncentrationen på boligområder er nogenlunde uændret fra 1982 til 2002, og koncentrationen er heller ikke så stor som med hensyn til fami-

10 10 lier på kontanthjælp. Samtidig er der sker et klart fald i andelen af familier, der er ramt af langvarig ledighed. Figur 7. Fordeling af familier på overførselsindkomst Pct. af hele 40 befolkningen Overvejende overførselsindkomst Ikke overvej. overførs. I figur 7 ses på spredningen af familier, hvor hele familiens indkomst- grundlag overvejende udgøres af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Her ses en klar tendens til øget polarisering. Figur 8. Fordeling af familier med etnisk baggrund i 3. verden Pct. af hele befolkningen Indvandrere Ikke-indvandrere Figur 8 viser, hvordan spredningen har udviklet sig, hvis vi ser på familier, hvor en af de voksne har etnisk baggrund i 3. verden. Det ses, at indvandrerne begge år bor meget koncentreret. En fjerdedel af indvandrerne bor således i dag i boligområder, der kun omfatter 3,1 pct. af den samlede be-

11 11 folkning. I den anden ende bor en fjerdedel i boligområder med 74,5 pct. af befolkningen. Koncentrationen har ikke ændret sig væsentlig. Det er dog vigtigt at bemærke, at en øget polarisering på boligområder kan ske på to måder: - personer, der opfylder bestemte karakteristika, kan samle sig mere end tidligere, - personer, der hele tiden har levet meget koncentreret, kan vokse i antal. Det er den sidste tendens, der gør sig gældende, hvis vi ser på de etniske grupper. Disse grupper samler sig ikke mere i dag end for 20 år siden (men heller ikke mindre). Men da deres antal er vokset stærkt, fylder koncentrationen mere i gadebilledet og i den offentlige bevidsthed, end den gjorde tidligere. Figur 9. Fordeling af familier med enlige forsørgere uden uddannelse Pct. af hele befolkningen Enlige forsørgere uden udd. Andre familier Figur 9 viser, hvordan spredningen er, hvis vi ser på familier, der består af en enlig forsørger uden erhvervsuddannelse og et eller flere børn. Der ses en klar polarisering, som dog ikke har ændret sig afgørende fra 1982 til 2002.

12 12 Figur 10. Fordeling af akademikerfamilier Pct. af hele befolkningen Akademikere Ikke-akademikere Figur 10 viser, hvordan spredningen af akademikerfamilier har været de to år. I denne figur er de boligområder, hvor koncentrationen er størst, sat til venstre. Det sker for at fastholde princippet om, at de fineste boligområder (her områder med mange akademikere) står til venstre og de mindst fine står til højre. Det ses, at koncentrationen af akademikere på bestemte boligområder er forholdsvis høj (en fjerdedel af akademikerfamilierne bor i boligområder med kun 6,6 pct. af befolkningen i den anden ende rummer 58,9 pct. af befolkningen også en fjerdedel af akademikerfamilierne). På trods af, at antallet af personer, der bor i akademikerfamilier, er mere end fordoblet fra til , er spredningen kun blevet en smule mindre. Figur 11 og 12 viser spredningen, hvis vi ser på de familier, der befinder sig i laveste tiendedel af befolkningen hhv. højeste tiendedel m.h.t. disponibel ækvivalensindkomst.

13 13 Figur 11. Fordeling af familier i laveste indkomstdecil Pct. af bele 30 befolkningen Laveste indkomstdecil Ikke laveste indkomst Figur 12. Fordeling af familier med høje indkomster Pct. af hele 30 befolkningen Højeste indkomstdecil Ikke højeste indkomst Figurerne viser, at der er sket en vis forøgelse af polariseringen fra 1982, hvis vi ser på indkomster. Samlet tendens til spredning Det ville være forkert at udnævne én bestemt social gruppe til bærer af sociale problemer og dermed til indikator for, om et boligområde er socialt belastet. For at få et samlet indtryk af spredningen/ ghettodannelsen bør man i stedet kombinere de forskellige parametre. I denne analyse er valgt en forholdsvis snæver definition af de socialt svage. Afgrænsningen er bl.a. valgt ud fra en betragtning om marginalisering og omfatter følgende grupper:

14 14 - familier, hvor en af de voksne er på førtidspension, - familier, hvor en af de voksne overvejende er på kontanthjælp, - familier, som består af en enlig forsørger uden erhvervsuddannelse med ét eller flere børn. Det havde været nærliggende også at tage udgangspunkt i familiernes indkomst. Problemet i forhold til en analyse på boligområdet er imidlertid bl.a., at boligsikringen og rentefradraget i ejerboliger gør det vanskeligt at udrede årsag og virkning. Med andre ord: Den disponible indkomst påvirker ikke blot boligvalget, men boligvalget påvirker igen via boligsikring og rentefradrag den disponible indkomst. Langvarig ledighed på arbejdsløshedsdagpenge er heller ikke medtaget i kriterierne. Det skyldes, at denne ledighed er konjunkturbestemt, så det kan være vanskeligt i analysen at udskille den udvikling, der skyldes konjunkturerne, fra mere varige tendenser i udviklingen på boligområdet. Hertil kommer, at der formentlig ofte går år, før ledighed påvirker boligvalget. En familie, der rammes af langvarig ledighed, vil formentlig typisk søge at blive boende, mens den venter på bedre tider, hvor den boede, da den havde arbejde. Personer, der lever i familier, der opfylder ét eller flere af disse karakteristika, udgjorde 10,0 pct. af befolkningen i 1982 og 11,5 pct. af befolkningen i Spredningen af de socialt svage kan herefter i analogi med figur 3 ff. illustreres med figur 13. Der er sket en noget større koncentration af socialt svage, om end udviklingen næppe kan kaldes dramatisk. 4 En nærmere analyse viser imidlertid, at der bag disse overordnede tal gemmer sig en klar forøgelse af antallet af boligområder med mange socialt svage. Dette fremgår af tabel 3 og tabel 4, hvor man samtidig kan se, hvordan udviklingen har været for boligområder med forskellige typer af byggeri. 4 Udviklingen skal dog også bedømmes i forhold til, at gruppen er vokset: Man kan sige, at selv om der med den givne definition er kommet flere socialt svage, koncentrerer de sig mere end tidligere.

15 15 Figur 13. Fordeling af "socialt svage" familier Pct. af hele 30 befolkningen "Socialt svage" Ikke "socialt svage" Pct. socialt svage Tabel 3. Befolkningen fordelt på typer af boligområder og andel socialt svage 1982 Almennyttige boligområder Parcelhusområder Små boligområder/andet Hele landet Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Pct. Under 5 0 0,5 37,2 4,4 19, ,4 26,5 55,4 41,9 40, ,5 65,6 7,4 47,8 29, ,4 7,3 0 4,9 8, ,6 0,1 0 0,8 1, , ,1 0,3 Over ,1 0 I alt

16 16 Pct. socialt svage Boligområder med etagebyggeri i øvrigt Tabel 4. Befolkningen fordelt på typer af boligområder og andel socialt svage 2002 Almennyttige boligområder Parcelhusområder Små boligområder/andet Hele landet Pct. Under 5 0 8,6 29,9 6, ,5 55,7 57,1 34,9 44, ,2 31,8 12,8 45,9 22, ,4 3,6 0,1 9,6 9, ,1 0,2 0 2,2 3, , ,6 0,6 Over 50 2, ,3 0,4 I alt De to tabeller viser, at der i 1982 var 1,9 pct. af befolkningen, der boede i boligområder, hvor mindst 30 pct. af beboerne var socialt svage (1,6 pct. i intervallet pct. plus 0,3 pct. i intervallet pct.). I 2002 er denne andel vokset til 4,8 pct. (3,8+0,6+,04 pct.). Udviklingen har været koncentreret om de almennyttige boliger. I 1982 boede 12,7 pct. af beboerne i områder med almennyttigt boligbyggeri i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage. I 2002 er der 27,9 pct. af beboerne i de almennyttige boligområder, der har mindst 30 pct. socialt svage. Ser vi på områder med få socialt svage, er der tale om en behersket udvikling. I 1982 boede 60,2 pct. af befolkningen i boligområder med mindre end 10 pct. socialt svage. I 2002 er denne andel vokset til 62,2 pct. Der er især tale om, at den del af etagebyggeriet, der ikke er alment, mange steder har fået få socialt svage. I bilagstabel 3 kan man se andelen af socialt svage i alle almennyttige boligområder. Selv om man som nævnt næppe kan kalde udviklingen dramatisk, når man ser på boligområderne under ét, viser en nærmere analyse af etagebyggeriet, at tendensen til øget social adskillelse har været markant. Dette er vist i figur 14.

17 17 Figur 14. Andel af "socialt svage" og type af etageboligområde 1982 under 5 pct Antal beboere pct 2002 Almennyttige boligselskaber Etagebyggeri i øvrigt Figurerne skal forstås således: Tager vi f.eks. etagebyggeri med pct. socialt svage, var der i 1982 kun lidt flere, der boede i kvarterer med almennyttigt byggeri, end der boede i andre kvarterer med etagebyggeri. I 2002 består denne gruppe helt overvejende af almennyttigt byggeri. Det øvrige etagebyggeri består stort set kun af boligområder med mindre end 15 pct. socialt svage. Desuden er der kommet eksklusive etageboligområder i 2002 (mindre end 5 pct. socialt svage ). De fandtes næsten ikke i Endelig er andelen, der bor i boligområder med mere end 25 pct. socialt svage, steget markant. Denne stigning er alene sket i almennyttigt byggeri. Faktisk kan man sige, at der i 2002 går et skel i etagebyggeriet. På den ene side har man boligområder med mere end 15 pct. socialt svage. Det er næsten udelukkende alment byggeri. På den anden side har man boligområder med færre socialt svage. Her finder man næsten ikke alment byggeri. Tabel 5 viser, hvordan udviklingen har været, hvis vi ser nærmere på ejerformer inden for etagebyggeri i øvrigt.

18 18 Tabel 5. Fordeling af beboere i boligområder med ikke-alment etagebyggeri på ejerform og andel socialt svage 1982 og Andel socialt svage i boligområdet Andelsboliger Etage-boliger, der ikke er andels-boliger I alt 1982 Andelsboliger Etage-boliger, der ikke er andels-boliger I alt 2002 Pct. af beboere Under 5 0 0,5 0,5 4,7 9,7 8,6 Under 10 66,9 25,5 26,5 62,1 53,9 55, ,1 66,4 65,6 28,7 32,7 31, ,4 7,3 4,5 3,4 3, ,2 0,1 0 0,3 0,2 I alt Antal beboere Note: Det datasæt, som har været til rådighed for analysen, indeholder ikke en sondring mellem f.eks. ejerlejligheder, der bebos af ejeren og andre privatejede boliger. Det ses, at andelen af boligområder med mere end 10 pct. socialt svage er halveret fra 1982 til Udviklingen har været særlig stærk i etagebyggeri, der ikke er andelsejet, men tendensen er den samme for de boligkvarterer, der består af andelsboliger. Den etniske dimension Man kan tænke sig forskellige forklaringer på den polarisering, der er sket inden for etagebyggeriet. Disse (del)forklaringer udelukker i øvrigt ikke hinanden. En delforklaring ligger i, at selve gruppen af socialt svage har ændret sammensætning. En anden delforklaring, som præger den populære debat i medierne, er sammenhængen mellem den sociale og den etniske dimension. Man må her skelne mellem to udlægninger: Den ene antagelse går ud på, at de boligområder, hvor de etniske grupperinger især slår sig ned, i vidt omfang er de samme boligområder, hvor der bor mange socialt svage af dansk etnisk herkomst. Grunden til, at de etniske grupper vælger disse boligområder, er den samme som for personer af dansk etnisk herkomst: De etniske mangler ofte penge og forbindelser til at købe hus eller komme ind i en andelsboligforening. En anden antagelse går ud på, at de socialt svage som jo især er familier, der overvejende lever af overførselsindkomst simpelthen er et dæknavn

19 19 for indvandrere. Og når indvandrerne vælger at bo i deres egne boligkvarterer, vil det følgelig præge billedet, når man ser på fordelingen af socialt svage. Ud fra denne betragtning vil en begrænsning af andelen af socialt svage derfor automatisk også føre til, at den etniske ghettodannelse bliver mindre. Som det fremgår af figur 15, udgør familier med baggrund i den 3. verden kun en mindre del af gruppen af socialt svage. Det gælder såvel i befolkningen som helhed, som hvis man alene ser på boligområder med almennyttigt byggeri. Figur 15. Etnisk tilhørsforhold og "socialt svage" Pct. af beboerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% I alt Alment Alment I alt Hverken "socialt svag" eller etnisk baggrund 62,8 3. Verden, ikke socialt svage 10,8 3,5 Socialt svage, ikke 3. Verden 18,7 9,7 Socialt svage, 3. Verden 7,8 1,6 85,2

20 20 Figur 16. Sociale belastninger og etnisk baggrund i alment boligbyggeri 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 10 pct pct Andel socialt svage i boligområdet i alt pct pct. Over 40 pct. Socialt svage, 3. Verden Socialt svage, ikke 3. Verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Som det fremgår af figur 16, er der dog i de meget belastede boligområder (mere end 40 pct. socialt svage ) i vid udstrækning et sammenfald mellem socialt svage og etniske mindretal. I disse boligområder er der blandt de socialt svage to tredjedele, der har baggrund i 3. verden. 5 Har vi derimod mindre end 40 pct. socialt svage i et boligområde, er personer af dansk etnisk herkomst klart dominerende blandt de svage. Det fremgår af figur 16 og tabel 6. Ser vi på områder med pct. socialt svage som der er langt de fleste, jf. tabel 6, er det ikke de etniske grupper, der dominerer billedet blandt de socialt svage. 5 Samtidig er der dog i gennemsnit 35 pct. af de ikke-etniske beboere, der er socialt svage. Med andre ord: Selv om alle familier med baggrund i den 3. verden flyttede, så ville områderne stadig være relativt stærkt socialt belastet.

21 21 Tabel 6. Etnisk sammensætning i boligområder inden for almennyttigt boligbyggeri med forskellig andel af socialt svage Etnisk/social gruppe Andel socialt svage Under 10 pct pct pct pct. Over 40 pct. I alt Pct. af beboere Socialt svage, etnisk baggrund i 3. Verden 0,8 2,8 6 10,6 31,7 1,6 Socialt svage, ikke 3. Verden 7,5 14,2 18,8 23,6 16,4 9,7 3. Verden, ikke socialt svage 6,1 7,9 10,4 11,7 21,8 3,5 Ingen af delene 85,6 75,1 64,8 54,1 30,1 85,2 Antal beboere i alt Tabel 7 viser, hvor de meget belastede boligområder med mere end 40 pct. socialt svage ligger. Tabel 7. Boligområder med mere end 40 pct. socialt svage 2002 Kommune Sogn Beboere Socialt svage, 3. Verden Socialt svage, ikke 3. Verden 3. Verden, ikke socialt svage Ingen af delene Pct. af beboere København Sankt Johannes sogn København Apostelkirkens sogn København Timoteus sogn København Kingos sogn København Natanaels sogn København Blågårdens sogn Rødby Rødbyhavn sogn Odense Dalum sogn Odense Stenløse sogn Odense Vollsmose sogn Horsens Kloster sogn Herning Gullestrup sogn Randers Sankt Andreas sogn Århus Trige sogn Århus Hasle sogn Århus Gellerup sogn Geografiske forskelle Vi vil nu se nærmere på hvor i landet, man finder de belastede hhv. ubelastede boligområder. Der er anvendt en inddeling, som delvis (men ikke helt) følger Danmarks Statistiks inddeling af kommunerne i geokoder.

22 22 Figur 17. Indbyggere fordelt på type af boligområde og kommunetype 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % København og Frederiksberg Forstadskommuner i øvrigt Andre kommuner i hovedstadsområdet Provinsbyer > indbyggere i største by Provinsbyer > indbyggere i største by Landkommuner Almennyttige boligområder Parcelhusområder Andre områder med etagebyggeri Små boligområder/andet Fordelingen på boligområder fremgår herefter af figur 17. Som venteligt findes boligområder med etagebyggeri navnlig i København, i de københavnske forstandskommuner og i byer af en vis størrelse. 6 Herefter viser tabel 8, hvordan de socialt svage fordeler sig på boligformer og kommunetyper. 6 Inddelingen er som følger: København og Frederiksberg (I alt indbyggere) Nordkommuner =Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Hørsholm, Karlebo, Fredensborg-Humlebæk (I alt indbyggere) Forstandskommuner i øvrigt: Øvrige kommuner i Københavns amt + Greve og Solrød. Denne gruppe udgøres overvejende af Vestegnen (men også Tårnby og Dragør) og har indbyggere Købstæder i Hovedstadsregionen (Frederikssund, Frederiksværk, Helsingør, Hillerød, Køge, Roskilde) indbyggere. Andre kommuner i Frederiksborg og Roskilde amter: indbyggere Århus, Odense, Ålborg ( indbyggere) Provinskommuner med over i største by ( indbyggere) Provinskommuner med indb. i største by ( indbyggere) Provinskommuner med indb. i største by ( indbyggere) Stationsbyer m.v. (kommuner med over 50 % i bymæssig bebyggelse indbyggere) Landkommuner (mindre end 50 % i bymæssig bebyggelse indbyggere)

23 23 Tabel 8. Boligområder med mindst 30 pct. socialt svage fordelt på kommunetype og andel af almennyttige boligområder 1982 og 2002 Kommunetype Pct. der bor i socialt belastede boligområder 1982 Pct. der bor i socialt belastede boligområder 2002 Heraf i alment byggeri i pct. København og Frederiksberg 0,5 8,8 90 Nordkommuner 0 2,1 85 Forstadskommuner i øvrigt 0 2,2 67 Købstæder i Hovedstadsområdet 0,6 4,7 86 Andre kommuner i hovedstadsområdet 0,5 1,5 81 Odense, Århus, Ålborg 6,5 10,2 96 Provinsbyer > indbyggere i største by 8,1 10,3 97 Provinsbyer > indbyggere i største by 2,9 6,1 95 Provinsbyer > indbyggere i største by 1, Stationsbyer m.v. 0,6 1,6 75 Landkommuner 0,7 1,2 32 Hele landet 1,9 4,9 88 Tabellen skal forstås således: I 1982 boede 0,5 pct. af indbyggerne i det område, som består af Københavns og Frederiksberg kommuner, i boligområder med mindst 30 pct. socialt svage. I 2002 er andelen steget til 8,8 pct. Ud af disse 8,8 pct. boede 90 pct. i boligområder, der udgjordes af almennyttige boligselskaber. 7 Tabellen viser, at der især er sket en vækst i antallet af boligområder med mange socialt svage i: - København/Frederiksberg - Provinsbyer af mellemstørrelse I de største provinsbyer var de meget belastede boligområder en kendsgerning allerede i 1982 (men de er også her vokset). I de københavnske forstadskommuner og i små provinskommuner har man kun få boligkvarterer med mere end 30 pct. socialt svage. Tabel 9 viser, hvor stigningen i andelen af socialt svage har været stærkest de sidste 20 år. 7 Tabellen viser kun andelen af socialt svage i almennyttigt boligbyggeri i I 1982 var andelen de fleste steder omtrent den samme. En undtagelse er dog København/Frederiksberg, hvor kun 33 pct. af de socialt belastede boligområder i 1982 udgjordes af almennyttigt byggeri. På landet og i stationsbyer var andelen af alment byggeri desuden endnu lavere end i 2002.

24 24 Tabel 13. Boligområder med mere end 1000 indbyggere, hvor andelen af socialt svage er steget med mindst 10 pctpoint fra Kommune Sogn Indbyggertal 2002 Type af boligområde Andel socialt svage 1982 Andel socialt svage 2002 Heraf med baggrund i 3. verden (i pct. af alle beboere) Andel indvarere, der ikke er socialt svage København Kingos sogn 7088 Almennyttigt 21,2 49,8 41,3 26,6 København Ansgarkirkens sogn 3691 Andelsboliger 7,8 20 4,8 14,8 København Bispebjerg sogn 4858 Almennyttigt 14,8 26,6 11,5 15,5 København Utterslev sogn 1374 Almennyttigt 16,2 30, ,4 København Solvang sogn 3887 Almennyttigt 20,2 30,9 12,2 17,9 Frederiksberg Mariendals sogn 1611 Almennyttigt 19 32,7 17,6 18,9 Frederiksværk Frederiksværk sogn 1776 Almennyttigt 19,9 30,6 0,5 2,8 Helsingør Sthens sogn 5543 Almennyttigt 22,3 33,2 4,6 8,1 Kalundborg Kalundborg sogn 2224 Almennyttigt 29 39,1 6,6 11,9 Kalundborg Nyvang sogn 1343 Almennyttigt 20,4 31,6 15,5 5 Korsør Halsskov sogn 2705 Almennyttigt 21,2 39,4 5,3 4,8 Holeby Holeby sogn 1485 Parcelhus m,v, 5,9 17,2 16,3 6,9 Maribo Stokkemarke sogn 1094 Parcelhus m,v, 8,9 24,6 0 0,3 Rødby Rødby sogn 1589 Parcelhus m,v, 5,7 16,1 0,5 0,8 Rødby Rødbyhavn sogn 1336 Parcelhus m,v, 6,7 18,1 0,4 1 Nyborg Nyborg sogn 2981 Almennyttigt 22,5 34,4 0,3 1,8 Odense Dalum sogn 1292 Almennyttigt 27,1 40 7,5 7,4 Svendborg Vor Frue sogn 2731 Almennyttigt 29,5 39,9 17,7 9,8 Sønderborg Ulkebøl sogn 1068 Almennyttigt 24,4 38,6 16,8 17,4 Esbjerg Jerne sogn 6192 Almennyttigt 26,1 37,5 12,3 8,1 Århus Trige sogn 1014 Almennyttigt 32,7 44,4 12,4 10,2 Århus Gellerup sogn 9976 Almennyttigt 31,9 52,4 18,9 11,7 Tabellen bekræfter indtrykket af, at stigningen i antallet af socialt belastede boligområder især er sket i København og i provinsens byer. Desuden har nogle af boligområderne på Lolland været præget af en negativ udvikling, så nogle af parcelhusområderne her har en andel af socialt svage, som svarer til, hvad man ellers finder i det almennyttige byggeri.

25 25 Metode Vil man bedømme, om der er tendenser til større eller mindre polarisering på boligområdet, må man afklare sig omkring to begreber: - Hvordan defineres boligområder? - Hvordan defineres svage/stærke beboere? En umiddelbart betragtning gør det klart, at en landsdækkende inddeling af Danmark i boligområder må operere med flere tusinde områder. Vil man have en dækkende analyse af samtlige disse områder, er den eneste mulighed en registeranalyse med udgangspunkt i BBR-registret. Hverken i BBR-registret eller andre steder kan man imidlertid finde en autoriseret afgrænsning af begreber som boligkvarterer, som kan anvendes med gyldighed for hele landet. Et boligkvarter kan således (som Vollsmose eller Mjølnerparken) være karakteriseret med en ensartethed i boligtyper, byggeår og ejerforhold (f.eks. etagelejligheder fra starten af 70 erne i almennyttigt boligbyggeri), men inden for den enkelte kommune kan der være forskellige helt adskilte kvarterer, som opfylder de samme karakteristika. Derfor er kombinationen kommune+boligtype for bred en afgrænsning til, at man kan sige, den minder om et boligkvarter. I denne analyse er i stedet anvendt en afgrænsning, hvor boligtyperne kombineres med sogne 8. Sognenes størrelse er i øvrigt meget forskellig. 2 sogne havde i 2002 godt indbyggere. 91 sogne havde indbyggere. 253 sogne havde indbyggere. 784 sogne havde indbyggere. 461 havde indbyggere, og 827 sogne havde under 500 indbyggere. På grund af de mange små sogne og bebyggelser er det lagt til grund, at en bebyggelse skal bestå af mindst 500 beboere, før den kan udgøre et selvstændigt boligområde. Den gruppering af boligtyper, der er anvendt, er herefter følgende: 8 Der var i boede sogne, hvoraf nogle dog var meget små. Antallet af kommuner var 271. I Københavns kommune var der 72 sogne, hvoraf de tre dog var uden folketal.

26 26 - almennyttigt boligbyggeri inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere (såvel etage som ikke-etage), - andelsboliger i form af etageboliger inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - etagebyggeri, der ejes af privatpersoner inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - andet etagebyggeri inden for samme sogn med mindst 500 indbyggere, - parcelhusog rækkehuse inden for samme sogn og med mindst 500 indbyggere (med mindre det er alment boligbyggeri), - andre boligområder, især boligområder på landet (men også store kollegiebebyggelser, asylcentre m.v.) med mindst 500 indbyggere, - blandede og små boligområder, dvs. de områder inden for samme sogn, som bliver tilbage, når man har taget boligområder med mindst 500 indbyggere fra. 9 Et boligområde kan herefter f.eks. være almennyttigt boligbyggeri i Gellerup sogn. 10 Inddelingen er naturligvis foretaget skønsmæssigt, og man kan sagtens have en anden afgrænsning. Det vil bl.a. kunne indvendes, at mange byggerier er sket på kryds og tværs af sogneskel, ligesom der kan være flere, fysisk adskilte boligkvarterer i samme sogn, der opfylder samme kriterier og som dermed henføres til samme boligområde i denne afgrænsning. Eksempelvis består boligområdet Almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn i København bl.a. af Mjølnerparken (med 2242 indbyggere i 2002), som kendes i den offentlige debat som et område med stor koncentration af socialt svage. Men boligområdet Almennyttigt boligbyggeri i Kingo sogn (godt 7000 indbyggere) består tillige af andre bebyggelser inden for sognet, f.eks. det almene byggeri mellem Nørrebrogade og Tagensvej, som har knap så stor en koncentration af socialt svage. Der kan således være vigtige variationer inden for samme boligområde. Men det er ikke lykkedes at finde frem til et andet håndterbart kriterium. I forhold til undersøgelsens formål at vurdere om polariseringen på boligområdet har ændret sig vurderes den anvendte afgrænsning dog at være 9 Der er såvel i 1982 som i pct. af befolkningen, som lever i blandede eller små boligområder. I 1982 levede 4 pct. af befolkningen desuden i boligområder på landet m.v. I 2002 er denne andel faldet til 2 pct. 10 Betegnelsen boligområde er valgt i stedet for betegnelsen boligkvarter netop for at understrege, at de to termer kan dække noget forskelligt.

27 27 brugbar. Men hvis man vil anvende de lokale resultater, skal man være opmærksom på, at de resultater, analysen giver på områdeniveau, bør nuanceres i forhold til de konkrete bebyggelser i lokalområder. Den valgte afgrænsning betyder, at inddelingen af befolkningen efter boligtype bliver lidt anderledes, end hvis man opgør boligforholdene på individniveau. For hvis et boligområde er på mindre end 500 indbyggere, slås det sammen med andre små boligområder inden for sognet (eller, hvis sognet har mindre end 500 indbyggere: Andre boligområder i kommunen). Figur 18 illustrerer betydningen heraf. Det ses, at det navnlig er svært at henføre boligområder, der på individniveau tilhører gruppen andet, til tilsvarende boligområder på områdeniveau med mindst 500 indbyggere. Det kan bl.a. hænge sammen med, at gruppen andet omfatter bebyggelser på landet, hvor man mange steder fra gammel tid har meget små sogne. Desuden kan en del kollegier, institutioner m.v. have færre end 500 indbyggere og derfor være for små til at udgøre et boligområde i henhold til definitionen. Når det gælder etage- og parcelhusbyggeri, ses det imidlertid, at langt hovedparten af befolkningen kan henføres til et boligområde, således som boligområderne er defineret. Figur 18. Fordeling af befolkningen på område- og personniveau 2002 Personniveau - pct. af befolkningen Områdeniveau - pct. af befolkningen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Områdeniveau - pct. af befolkningen Personniveau - pct. af befolkningen Blandede/små boligområder 15 Andet 2,1 9,4 Parcelhus mv 52,1 56 Etagebyggeri i øvrigt 9,2 9,3 Privatejet lejlighed 2,8 4,4 Andelsbolig 3,4 3,9 Almennyttigt boligselskab 15,4 17,1 I en række af analyserne opereres med en forenklet inddeling, nemlig: - boligområder, der består af alment byggeri, - boligområder, der består af ikke-alment etagebyggeri, - parcelhuse m.v., - andet.

28 28 Bilagstabel Bilagstabel 1. Andel socialt svage og andel indvandrere med baggrund i 3. verden i alle boligområder med mindst 500 indbyggere i almennyttigt boligbyggeri Kommune Sogn Beboere Andel socialt svage Socialt svage indvandrere i pct. af beboere Andel indvandrere, der ikke er socialt svage København Sankt Johannes sogn ,7 35,1 17,3 København Simeons sogn ,1 16,3 11,9 København Betlehems sogn ,1 22,7 København Apostelkirkens sogn ,7 35,1 24,1 København Getsemane sogn ,8 20,6 28,7 København Enghave sogn ,8 6,8 14,1 København Frederiksholm sogn ,1 8,7 16,6 København Johannes Døbers sogn ,7 15,7 25,5 København Timoteus sogn ,6 30,7 21,5 København Vigerslev sogn , ,6 København Ålholm sogn ,6 6,7 10,5 København Sjælør sogn ,9 16,7 23,1 København Margrethe sogn ,6 6,4 11 København Sankt Pauls sogn ,2 1,6 5,5 København Kastels sogn ,6 1,3 6 København Sankt Jakobs sogn ,5 3,3 6,7 København Sankt Stefans sogn ,7 15,9 21 København Samuels sogn ,1 16,3 23,6 København Kingos sogn ,8 41,3 26,6 København Aldersro sogn ,6 20,5 17,6 København Kildevælds sogn ,6 1,5 5,4 København Sions sogn ,9 7,4 9,2 København Hyltebjerg sogn ,6 6,8 11,2 København Vanløse sogn ,7 8 10,5 København Adventskirkens sogn ,3 4,3 7,4 København Grøndals sogn ,3 2 4,1 København Ansgarkirkens sogn ,6 6,8 12,3 København Kapernaums sogn ,9 6,9 13,5 København Tagensbo sogn ,6 7,6 20,7 København Bispebjerg sogn ,6 11,5 15,5 København Emdrup sogn ,3 4,6 6,1 København Lundehus sogn ,5 5,5 7,5 København Husum sogn ,2 3 5,8 København Utterslev sogn , ,4 København Husumvold sogn ,6 11,1 11,5 København Bellahøj sogn ,1 7,2 9,8 København Vor Frelsers sogn ,3 7,2 8,9

29 29 København Natanaels sogn ,8 23,3 21,6 København Sundby sogn ,2 14,7 18,8 København Allehelgens sogn ,1 14,3 9 København Filips sogn ,8 7,7 8,3 København Højdevang sogn ,4 9,2 16,2 København Simon Peters sogn ,4 5,4 7,1 København Solvang sogn ,9 12,2 17,9 København Tingbjerg sogn ,3 21,7 24,4 København Blågårdens sogn ,4 33,9 26,7 Frederiksberg Lindevang sogn ,7 15,3 Frederiksberg Flintholm sogn ,1 9,8 11,6 Frederiksberg Mariendals sogn ,7 17,6 18,9 Frederiksberg Godthåb sogn ,8 15,4 14,3 Frederiksberg Sankt Markus sogn ,4 12,5 14,1 Ballerup Ballerup sogn ,9 2,4 4,4 Ballerup Måløv sogn ,1 Ballerup Skovlunde sogn ,4 2,1 4,3 Ballerup Pederstrup sogn ,8 2,8 7,1 Brøndby Brøndbyvester sogn ,1 Brøndby Brøndbyøster sogn ,6 2,5 7,2 Brøndby Brøndby Strand sogn ,9 12,4 24 Brøndby Nygårds sogn ,5 16,7 Dragør Dragør sogn ,2 0,7 3,5 Gentofte Vangede sogn ,8 4,7 4,3 Gladsaxe Gladsaxe sogn ,8 1,7 5,1 Gladsaxe Søborggård sogn ,7 1,9 4,8 Gladsaxe Bagsværd sogn ,1 6,4 15,5 Gladsaxe Stengård sogn ,8 0,8 2,7 Gladsaxe Mørkhøj sogn ,5 3,5 5,7 Gladsaxe Haralds sogn ,5 9,7 15,9 Gladsaxe Buddinge sogn ,9 1,9 4,1 Glostrup Glostrup sogn ,7 2,6 8,2 Herlev Herlev sogn ,3 2,2 9,1 Herlev Præstebro sogn Herlev Lindehøj sogn ,7 4,6 10,8 Albertslund Herstedøster sogn ,2 1,2 9,8 Albertslund Herstedvester sogn ,4 7,3 21,6 Albertslund Opstandelseskirkens sogn ,1 6,8 21,7 Hvidovre Hvidovre sogn ,3 0,7 2,8 Hvidovre Strandmark sogn ,9 2,5 5,2 Hvidovre Risbjerg sogn ,7 1,7 3,8 Hvidovre Avedøre sogn ,6 9,9 21,5 Høje-Tåstrup Høje Taastrup sogn ,7 15,8 Høje-Tåstrup Taastrup Nykirke sogn ,3 14,5 27 Høje-Tåstrup Hedehusene sogn ,4 9,6 28 Høje-Tåstrup Rønnevang sogn ,5 2,4 10,8

30 30 Ledøje-Smørum Smørum sogn ,8 2,2 8,7 Lyngby-Tårbæk Lyngby sogn ,2 2,2 6,7 Lyngby-Tårbæk Virum sogn 521 7,5 1,3 2,7 Lyngby-Tårbæk Sorgenfri sogn ,4 2,2 6,9 Lyngby-Tårbæk Lundtofte sogn ,6 2,6 6,6 Rødovre Rødovre sogn ,5 5,3 7,7 Rødovre Grøndalslund sogn ,9 4 5,8 Rødovre Islev sogn ,5 3,2 5,9 Rødovre Hendriksholm sogn ,9 11,2 Søllerød Vedbæk sogn ,4 7,7 8,3 Søllerød Gammel Holte sogn ,9 2,1 5,1 Søllerød Nærum sogn ,1 5,4 3,4 Ishøj Ishøj sogn ,4 30,8 Tårnby Tårnby sogn ,7 2,5 5,3 Tårnby Kastrup sogn ,7 2 4,8 Tårnby Korsvejens sogn ,2 6,8 Tårnby Skelgård sogn ,2 1,1 2 Værløse Værløse sogn ,3 2,9 9 Allerød Lillerød sogn ,7 3,4 10,6 Birkerød Birkerød sogn ,9 5,8 7,6 Birkerød Bistrup sogn ,5 4,3 12 Farum Farum sogn ,2 3,8 23,5 Fredensborg- Humlebæk Asminderød sogn ,8 2,5 4,3 Fredensborg- Humlebæk Humlebæk sogn ,4 5,2 5,7 Frederikssund Frederikssund sogn ,2 5 9,7 Frederikssund Græse sogn ,5 4,1 Frederikssund Islebjerg sogn ,3 15,5 Frederiksværk Frederiksværk sogn ,6 4,6 8,1 Frederiksværk Kregme sogn ,5 3 0,5 Helsinge Helsinge sogn ,6 4 7,8 Helsingør Sankt Olai sogn ,4 5,9 Helsingør Sankt Mariæ sogn ,7 2,5 6,6 Helsingør Vestervang sogn ,1 7,8 Helsingør Hellebæk sogn ,7 3,5 3,5 Helsingør Sthens sogn ,2 6,6 11,9 Helsingør Mørdrup sogn ,4 4,2 6,7 Hillerød Præstevang sogn ,5 4,8 11,6 Hillerød Frederiksborg Slotssogn ,1 3 4,3 Hillerød Ullerød sogn ,2 9,1 12 Hillerød Grønnevang sogn ,9 10,8 14,1 Hundested Torup sogn ,6 3,5 11,5 Hørsholm Hørsholm sogn ,8 0,9 2,8 Hørsholm Kokkedal sogn ,7 8,5 Jægerspris Dråby sogn ,7 0,9 4,5

31 31 Karlebo Karlebo sogn ,2 13,5 19,6 Slangerup Slangerup sogn ,7 11,6 11,2 Stenløse Stenløse sogn ,9 1,1 5,8 Ølstykke Ølstykke sogn ,6 13,1 Greve Greve sogn ,5 3,1 5 Greve Kildebrønde sogn ,6 6,1 11,9 Greve Tune sogn ,8 1 1,3 Gundsø Jyllinge sogn ,7 1,1 5,2 Køge Køge sogn ,8 0,7 2,9 Køge Ølsemagle sogn ,2 17,7 16 Køge Højelse sogn ,1 5,9 15,5 Køge Herfølge sogn ,1 7 6,3 Køge Boholte sogn ,5 3,9 20,1 Ramsø Syv sogn ,5 0,7 5,7 Roskilde Roskilde Domsogn ,5 17,3 Roskilde Roskilde Søndre sogn ,1 5,1 14 Roskilde Sankt Jørgensbjerg sogn ,4 5 9,4 Roskilde Himmelev sogn ,2 1,9 3,8 Skovbo Borup sogn ,2 6,5 4,8 Solrød Solrød sogn ,6 3 15,9 Solrød Jersie sogn ,6 2,2 8,4 Dianalund Tersløse sogn ,6 1 8,6 Haslev Haslev sogn ,4 3 9,2 Holbæk Sankt Nikolai sogn ,8 11,4 Holbæk Tveje Merløse sogn ,1 8,2 12,1 Høng Finderup sogn ,1 1,6 8,7 Kalundborg Kalundborg sogn ,1 15,5 5 Kalundborg Nyvang sogn ,6 5,3 4,8 Korsør Sankt Povls sogn ,6 1,9 Korsør Halsskov sogn ,4 16,3 6,9 Ringsted Ringsted sogn ,7 12,1 Skælskør Skælskør sogn ,4 2 3,8 Skælskør Eggeslevmagle sogn ,6 2,1 3,8 Slagelse Sankt Mikkels sogn ,3 3,7 9 Slagelse Sankt Peders sogn ,4 1,2 2,7 Slagelse Nørrevang sogn ,3 19,9 22,6 Slagelse Antvorskov sogn ,7 5,2 10,7 Sorø Sorø sogn ,1 0,7 2,5 Sorø Lynge sogn ,7 1,2 4,6 Tornved Jyderup sogn ,2 7,2 11,2 Fakse Fakse sogn ,6 4,1 5,9 Maribo Maribo sogn ,7 5,4 6,2 Nakskov Sankt Nikolaj sogn ,9 2,4 1,7 Nykøbing F, Nykøbing F sogn ,5 6,4 5,2 Nykøbing F, Toreby sogn ,7 5,8 5,6 Næstved Sankt Peders sogn ,7 5,6 8,6

32 32 Næstved Sankt Mortens sogn ,4 4,3 6,4 Næstved Sankt Jørgens sogn ,9 9,4 8,5 Næstved Holsted sogn ,5 6,4 8 Rødby Rødbyhavn sogn ,7 5,1 Sakskøbing Sakskøbing sogn ,1 3,5 2,6 Vordingborg Vordingborg sogn ,8 1,8 4,2 Rønne Rønne sogn ,3 0,4 3,5 Assens Assens sogn ,2 1,8 8,6 Fåborg Faaborg sogn ,9 7,6 7,4 Kerteminde Kerteminde sogn ,9 0 3,4 Middelfart Middelfart sogn ,5 11,2 Munkebo Munkebo sogn ,7 0,4 1,8 Nyborg Nyborg sogn ,4 7,5 7,4 Nørre-Åby Nørre Aaby sogn ,6 2 10,3 Odense Ansgars sogn ,5 8,7 8,5 Odense Bolbro sogn ,2 5,5 8 Odense Thomas Kingos sogn 862 9,3 0 0,7 Odense Munkebjerg sogn ,2 3,9 7,9 Odense Vor Frue sogn ,5 3,4 4,5 Odense Korsløkke sogn ,3 8,8 13,7 Odense Fredens sogn ,4 9 Odense Hans Tausens sogn ,6 3,8 6 Odense Paarup sogn ,1 3 8,6 Odense Dalum sogn ,7 9,8 Odense Stenløse sogn ,4 12,9 11,9 Odense Lumby sogn ,1 2,5 3 Odense Næsbyhoved Broby sogn ,4 2,3 3 Odense Næsby sogn ,8 4,5 3,7 Odense Seden sogn ,3 2,8 6,7 Odense Højby sogn ,8 3,9 5 Odense Vollsmose sogn ,1 31,8 27,5 Odense Hjallese sogn ,3 8,7 6,3 Odense Dyrup sogn ,8 10 7,1 Odense Tornbjerg sogn ,1 4,4 7,1 Ringe Ringe sogn ,3 1,4 2,3 Rudkøbing Rudkøbing sogn ,7 0,6 1,5 Svendborg Vor Frue sogn ,9 16,8 17,4 Svendborg Sankt Jørgens sogn ,7 2,4 5,2 Svendborg Sørup sogn ,9 4,3 6,3 Svendborg Fredens sogn ,1 6,5 11,4 Bov Bov sogn ,1 0,9 3 Gråsten Gråsten Kommunes del af Gråsten- Adsbøl sogn ,1 2,5 8,1 Haderslev Vor Frue sogn ,2 7,6 10,5 Haderslev Gammel Haderslev sogn ,1 0,5 4,2 Løgumkl, Løgumkloster sogn ,9 0,4 2,5

Eksklusive og ledighedsramte boligområder

Eksklusive og ledighedsramte boligområder 14. juni 2004 Eksklusive og ledighedsramte boligområder Af Niels Glavind Resumé og hovedresultater AErådet har i en tidligere analyse beskæftiget sig med polariseringen på boligområdet. Nærværende notat

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet Nr. 13. 2. juni 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Levendefødte børn i 1997 opgjort efter moderens alder i kommunerne i Hovedstadsregionen... 1 Martha M. Kristiansen... 33 66 28

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Leveringsdag - Leveringsfrekvens 800 Høje Taastrup Porcani leverer dagligt i dit område. 900 København C Porcani leverer dagligt i dit område.

Leveringsdag - Leveringsfrekvens 800 Høje Taastrup Porcani leverer dagligt i dit område. 900 København C Porcani leverer dagligt i dit område. PostnummeBy Leveringsdag - Leveringsfrekvens 800 Høje Taastrup Porcani leverer dagligt i dit område. 900 København C Porcani leverer dagligt i dit område. 1000 København K Porcani leverer dagligt i dit

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i Hovedstadsregionen, bydele i København Netpublikation 23. september 2005 Fertiliteten 2004 Amter og kommuner i

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Bopæl og bolig for de sociale klasser

Bopæl og bolig for de sociale klasser Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige Dagtimer ma-lø Daytime Mon-Sat 18 28 38 48 58 08 28 38 48 58 08 18 47 57 07 17 27 50 00 10 20 30 40 20 30 40 50 00 10 Hillerød Hillerød Allerød Birkerød Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Boligerne i den almene boligsektor 2016

Boligerne i den almene boligsektor 2016 TEMASTATISTIK 2016:3 Boligerne i den almene boligsektor 2016 I 2016 er en bolig i den almene boligsektor i gennemsnit 75,6 m 2, har 2,7 værelser og er ibrugtaget for 42 år siden. Familieboliger er den

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Årlige henlæggelser til vedligeholdelse

Årlige henlæggelser til vedligeholdelse TEMASTATISTIK 2015:2 Årlige henlæggelser til vedligeholdelse i den almene boligsektor 2009-2013 De almene boligafdelinger henlægger generelt mere til vedligeholdelse end tidligere. Der er store regionale

Læs mere

Pendling i Østdanske kommuner

Pendling i Østdanske kommuner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum 18 28 38 48 58 08 31 41 51 01 11 21 47 57 07 17 27 58 08 18 28 38 48 20 30 40 50 00 10 Køge Hillerød - ma-fr 5.02-0.22 5.52-18.32 lø 5.02-0.22 10.32-17.12 sø og hldg 6.02-0.22 - Køge ma-fr 5.22-0.42 6.12-18.52

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Flytninger i Danmark

Flytninger i Danmark Flytninger i Danmark Hvert år flytter ca. 2½ pct. af befolkningen til en anden del af landet. Det svarer til omkring 150.000 personer. Det kan blandt andet være, fordi man skal begynde på en uddannelse,

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere