Interview: Carina, 48 år

Transkript

1 Interview: Carina, 48 år Interviewer: Hvis du sådan prøver at tænke på det her med at gå på museum hvad er så dit primære formål med det? Carina: Hmm mit primære formål det er at blive at undre mig tror jeg [Interviewer: mhmm] at min nysgerrighed bliver vækket. At jeg kan tage noget med i min altså museer er for mig noget nu bruger jeg et lidt mærkeligt ord men det er faktisk sjælelig føde. Interviewer: Mhmm så det er lidt at blive præsenteret for noget du ikke kender så godt i forvejen måske? Eller? Carina: Hmm nej det kan også være noget jeg godt kender øhmm men jeg kan godt lide altså for eksempel kan jeg godt lide Jeg kan godt lide for eksempel at gå på Nationalmuseet fordi jeg bliver oplyst øhh men jeg bliver også forundret over den historie som jeg bærer med mig [Interviewer: mhmm] øhh og jeg får dyb respekt for mine forfædre og jeg tror at det er nogle vigtige vigtigt for os som mennesker at vi har vores kultur med os. Jeg kan også godt lide at gå på kunstmuseum og se på billeder. Jeg kan godt lide den stemning det giver inde i mig at se nogle billeder at møde nogle mennesker der gerne vil fortælle mig en historie der gerne vil udtrykke noget [Interviewer: mhmm] og det fylder mig med nysgerrighed og glæde og undren som jeg synes er en stor og vigtig del af livet og det at leve at man kan undres Interviewer: Mhmm så det handler sådan meget om indholdet på museerne sådan hvad du kommer for at se? Carina: Mhmm men jeg bruger museer meget forskelligt. Jeg bruger både museer til mig selv men jeg bruger også museer i undervisningen med de unge Interviewer: mhmm og det er to meget forskellige måder Carina: Det er to meget forskellige måder at gå på museum på fordi jeg har når jeg går på museum med børn så er det i forbindelse med undervisning hvor vi går ind og ser noget relevant og hvor jeg skal sætte mig ind i noget historisk Interviewer: Så der er du formidler? Carina: Der er jeg formidler af noget og bruger museets udstilling i forhold til min formidling. [Interviewer: mhmm] Øhmm og det det er så noget andet. Men stadigvæk er det og der kan man sige der er mit formål med at tage på museum med børn eller med mine elever at de kan undre sig. De kan blive forundrede. De kan få den der wauw Interviewer: Så det er at give de der oplevelser videre til nogle andre ja øhh er det så også det du glæder sig mest til når du går på museum er det at få den her sådan Wauw oplevelse? Carina: Ja. Ja det er det fordi det fylder mig med glæde. Så det er ja det er det der med at blive beriget på en eller anden måde og måske også få et andet ændre syn på noget eller se en anden vinkel af noget. Og også at prøve at komme ind i et andet menneskes univers. Et andet menneskes måde at tænke på sådan i billedkunst ik. [Interviewer: mhmm]. Interviewer: Mhmm nu siger du at du bruger det både på arbejdet hvor du sådan er formidler når du så bruger det privat og går på museum gør du det så nogle gange alene eller gør du det sammen med andre?

2 Carina: Ej det kan jeg godt gøre alene øhhm men jeg synes også at det er fedt at have en og gå og kommentere det med.. ikke fordi når Bente og jeg går på museum så er det ikke fordi at øhh for eksempel var vi oppe på Louisiana og se øhh århh det var sidste Januar for at se den her tyske malerinde Paula Øhh jah og det var samtidig med Picasso blandt andet og hun maler portrætter [Interviewer: ja] Modersohn-Becker Carina: Og der kan man sige der er det både ismen altså tiden ismen og så er det hele det kulturhistoriske bag øhhh for eksempel i forhold til hende der var det kvindernes undertrykkelse. Kvinder kunne ikke være kunstnere Picasso var meget fremme og hans måder og hans teknikker altså det synes jeg er lige så spændende. [Interviewer: mhmm] øhh når man går ind og det synes jeg det at gå ind og se en udstilling sammen og så kan vi gå rundt på museet og vi går rundt sammen og kigger og så når vi sidder og drikker en kop kaffe eller på vejen hjem så snakker vi om det aij lagde du mærke til og hvad er det for en stemning eller en følelse [Interviewer: mhmm] jeg har inden i når jeg har set det her. Hvilke indtryk gør det på mig som menneske? Interviewer: Så det kan være meget godt at sidde og drikke en kop kaffe bagefter og tænke sit besøg igennem? Carina: At tænke sit besøg igennem og og så gør det jo ikke noget med sådan et museum som Louisiana der er en skide god udsigt ik Men også faktisk synes jeg at parkområdet inde ved Statens Museum for Kunst er dejligt ik. Interviewer: Ja. Så kunne du finde på at øhh at tage på nu nævnte du lige Statens Museum for Kunst og så gå en tur i parken bagefter og sådan fordøje det lidt? Carina: Det kunne jeg sagtens finde på. Og det vil faktisk give rigtig rigtig god mening fordi at naturen det at bevæge sig i naturen øhhm gør at det sætter nogle tanker og nogle følelser på plads. [Interviewer: mhmm] Så det giver rigtig god mening. Interviewer: Når du så planlægger øhh museumsbesøg det kan jo så både være i arbejdsøjemed eller sådan i privat sammenhæng øhh kunne du så finde på at bruge museernes hjemmeside forud for dit besøg? Carina: Ja. Det kunne jeg godt. Altså det er ikke fordi jeg er så god til det [Interviewer: nej?] øhhh men men det kunne jeg godt øhh men det er meget altså hvis jeg søger efter noget bestemt til min undervisning [Interviewer: ja] så bruger jeg hjemmesiden rigtig meget. Men er det bare til mig selv såeh nogle gange synes jeg faktisk at det er ret fedt bare at tage hen på et museum og blive overrasket. Overrask mig. [Interviewer: mhmm] Kom Statens Museum overrask mig. Interviewer: Og ikke at have for mange forventninger? Carina: Nej jamen og måske også bare sige jamen så tager vi den permanente øhhm ja. Interviewer: Hmm hvad synes du så om hvis du går rundt på et museum om interaktive elementer i udstillingen som altså for eksempel standere som viser et eller andet øhh hvor man kan klikke sig rundt i eller at gå og lytte til sådan nogle audioguides øhh sådan nogle ting hvad tænker du om det? Carina: Det er ikke noget jeg bruger. Overhovedet. Interviewer: Nej? Du går helt uden om?

3 Carina: Jeg går helt uden om faktisk. Og nu hvor du spørger mig så kan jeg faktisk godt på mig selv mærke at det er faktisk ret bevidst at jeg går uden om. Interviewer: Ja? Carina: Jeg bruger det ikke. Interviewer: Nej. Øhmm så tænker jeg også at sådan her med de næste øhh om du kunne finde på at hente en app til din telefon fra et museum Carina: Nej. Interviewer: Nej. Det tænkte jeg nemlig hvis du siger at du går uden om de der øhm at det er du ikke typen der ville gøre. Carina: Nej. Aldrig. Ej det ville jeg ikke være. Overhovedet. Interviewer: Nej. Hvad er din sådan generelle holdning til teknologi hvis man kan sige sådan det er jo et lidt lidt stort spørgsmål. Carina: Ja. Det er et meget stort spørgsmål men min holdning til teknologi er at at det er et redskab. Og øhh at man altid skal tænke sig om når man bruger det og i hvilke sammenhænge. Og jeg synes generelt både i forhold til børn men også til os voksne at der er en tendens til at teknologien computere og telefoner tager overhånd og når man tænker på teknologiens når man sidder meget foran ens skærm og man sidder meget foran et fjernsyn for eksempel kan det også være at såeh mangler man børn som gør det får ikke den sociale sparring [Interviewer: mhmm] og den er så vigtig for at kunne få en relation til andre mennesker. [Interviewer: mhmm] Så derfor så synes jeg altså jeg synes ikke at det hører nogle steder hjemme på et museum faktisk. Slet ikke på et museum hvor der er børn. De behøver det ikke. Og det gør også det at det tager forestillingsevnen fra os. Det der med at der er nogle ting de kan. At de selv kan skabe nogle billeder og lave de billeder indeni fordi teknologien skaber de billeder for os. Det er ikke i orden. For vi har den evne inden i.. iboende inden i. Men den bliver bare slet ikke brugt nær så meget som.. og det er også forestillingsevnen som vi bruger når vi skal indgå i relation med andre mennesker. Det at jeg kan forestille mig det er jo også noget med empati at jeg kan forestille mig hvordan et andet menneske har det hvis jeg gør sådan og sådan. [Interviewer: mhmm] Så jeg så jeg har det lidt som de gamle grækere. Alting med måde. Vi skal ikke undvære det. Jeg kan heller ikke undvære det. Men vi skal dælme dulme tænke os om hvordan vi bruger det og på et museum hører det altså jeg synes ikke at det hører hjemme på et museum. Interviewer: Øhmm kunne du forestille dig at man kunne bruge teknologien lidt anderledes til at få folk til at slappe af for eksempel? Eller til at opfordre til noget nærvær? Eller noget langsommelighed? Eller opfordre folk til noget sanselighed? At man kunne få folk til at tænke på en lidt anden måde ved hjælp af teknologi? Det behøver jo ikke være sådan skærm teknologi sådan at man skal sidde og kigge på noget. Øhmm altså for eksempel så.. det er jo så lidt skærmteknologi kan man sige men der er lavet apps meditationsøvelser med vejretrækningsøvelser og sådan nogle ting øhh der er lavet yogamåtter der måler ens tryk øhh fordeling sådan at man får at vide at du trykker lidt for meget med din højre fod i forhold til den venstre skulle du ikke lige prøve at rette lidt op øhh Carina: Men hvad med menneskets evne til selv at mærke det? [Interviewer: mhmm] Vi glemmer helt at vi selv kan mærke hvis vi giver os ro og giver os lov til at fordybe os så kan vi selv. Men vi skal jo give os selv lov til at tage tiden til det [Interviewer: mhmm] jeg tænker at at det jo virkelig kræver tilstedeværelse i sig selv

4 øhh og det som teknologien synes jeg opfordrer os til det er tilstedeværelse med alle mulige andre ting [] Interviewer: Ja? Det er meget sådan via sociale medier og? Carina: jah.. øhmm og øhh meditationsøvelser og sådan nogle ting det er altså en meditation er en meget privat ting øhhh sådan inden i. Man prøver at tømme sit hoved øhh og når jeg tænker både på flimmer i forhold til lyd og til billede på både computer og telefoner så kan jeg ikke forstå at hovedet kan få ro [Interviewer: mhmm] tænker jeg. Der må det virkelig være at lægge det væk. Interviewer: Mhmm. Parkmuseerne har jo opstillet sådan en række af visioner for deres samarbejde hvad det egentlig er de gerne vil med det her øhh og iblandt de visioner der nævner de at de gerne vil skabe et rum for langsommelighed de vil gerne opfordre til noget mere øhh nærvær øhh de vil gerne gøre parkerne til sådan et grønt rekreativt refugium hvor man kan trække sig lidt tilbage fra hverdagens jag øhhh få sig en pause slappe lidt af og øhhh sanse noget hvad tænker du om øhh den idé? Carina: Det synes jeg er virkelig virkelig genialt. Især det med langsommeligheden. Vi har brug for så meget langsommelighed vi har brug for så meget ro. [Interviewer: mhmm] Jeg tænker også i forhold til altså lige nu arbejder jeg med de små børn hvor meget hvor meget de voksnes stress og jag altså børns liv er meget på de voksnes præmisser og på de voksnes stress præmisser øhhm så børnene selv er stressede øhhm og der er mange børn som virkelig har brug for ro så det øhh det synes jeg lyder helt helt fint. Interviewer: Så det tænker du at der er et behov for Carina: Ja i den grad tror jeg faktisk der er et meget meget stort behov [Interviewer: mhmm] og jeg synes det der med at gøre parkområderne til sådan noget rekreativt er genialt. Genialt. Fordi det er det vi har brug for hvis vi virkelig skal kunne følge med med den fart som det samfund vi lever i i dag så er vi nødt til at have en måde hvor vi kan pffts for ellers er der ikke [] Interviewer: Så at skabe en eller anden form for balance? Carina: Ja. Det er der brug for. Og det synes jeg også at man kan se. At der er flere og flere mennesker som tænker anderledes der er flere og flere mennesker som der jah prioriterer anderledes med deres liv ik [Interviewer: mhmm] så så man kan godt mærke at der også er behov for den her ro og langsommelighed. Interviewer: Mhmm en slags modreaktion på øhh teknologien eller Carina: Ja. Ja. Interviewer: Mhmm. Hvordan slapper du selv af i hverdagen? Hvis du tænker nu vil jeg gerne lave noget jeg synes er rart og afslappende? Carina: Øhhh Så kan jeg.. jeg slapper rigtig meget af ved at sidde og snitte [Interviewer: mhmm] og øhh jeg slapper rigtig maget af ved at sidde og spille klaver og øhh jeg slapper rigtig meget af ved at sidde og tegne male og jeg kan faktisk godt tømme mit hoved jeg har sådan nogle øvelser øhh det er noget der hedder biøvelser fra Rudolph Steiner men øhh nogle af dem der gennemgår jeg nogle af øvelserne øhhm og det handler bare om at tage en enkelt ting det kan være en tændstik eller en knappenål og så bare hele tiden holde billedet af den her

5 Interviewer: Øhmm bruger du de områder der inde ved parkmuseerne? Altså Østre Anlæg Kongens Have og Botanisk Have? Carina: Ja. Det gør jeg. Interviewer: Til at gå ture? Carina: Ja. Ja og jeg bruger det også når jeg er derinde og jeg vælger som oftest gerne hvis jeg skal fra A til B og der er noget grønt og noget søværk og sådan noget så vælger jeg gerne den vej også selvom det så er en lidt længere [Interviewer: en lille omvej] ja. Interviewer: Mhmm jamen så tror jeg at jeg vil rykke videre til mit scenarie Scenarie Interviewer: Hvad tænker du om sådan en oplevelse i parken? Carina: Lige umiddelbart så vil jeg nok mene at når jeg kommer i en park så kommer jeg for at høre grossenollikerne og fuglene [Interviewer: mhmm] se på ænderne og [] hvis jeg vil til en koncert så går jeg til en koncert.. men jeg tror naturen den vil jeg have lov til at være sammen med på naturens præmisser Interviewer: mhmm ja. Så du tænker det er en invasion af naturen? Carina: Ja. Mhmm det vil jeg faktisk mene at det er. Interviewer: Kunne du finde på at bruge sådan et armbånd? Eller ville du helst være fri? Carina: Jeg vil allerhelst være fri. Jeg vil bare gerne have en billet på et stykke papir. Eller et kort som jeg så kan køre igennem når jeg gik igennem et eller andet sted hvis de skal registrere mig [Interviewer: mhmm] men jeg ved ikke hvad jeg skulle bruge altså Interviewer: Mhmm så det ville ikke give en en oplevelse til dig? Øhmm Carina: Neej Interviewer: Altså hvad tænker du om det her med at musikken ændrer sig efter hvor mange mennesker der er? Er det bare noget fjol eller bliver man på en eller anden måde deltagende? Carina: Ja. Jamen jeg kan ikke se hvad den oplevelse laver ude i parken altså [Interviewer: nej] så vil jeg bedre sige at man hvis man skulle udfordre et eller andet med sanserne og følelserne så vil jeg mene at det skulle være inde på museet. Ja. Men ikke ude i parken. Interviewer: mhmm så parken er for naturen selv? Carina: Ja. Også fordi at jeg synes at vores det gør heller ikke noget fordi jeg synes at der er mange ting der er mange ting der sådan bliver rodet sammen i vores hverdag jeg synes godt at naturen må have lov til at være sig selv og naturen har sine egne mest vidunderlige beroligende lyde [Interviewer: mhmm] der er jo ikke noget mere beroligende end noget vand noget rislende vand eller sidde og høre nogle fugle synge. Og det der med at kunne høre forskel på om det er en mejse eller det er en spurv eller hvad det er for en fugleart der synger [Interviewer: mhmm] det altså det er fedt nok at gå til Grøn Koncert det er også fedt at gå til koncerter i parkerne eller noget andet men så e man ude i en park for at høre noget musik ja jeg ved ikke om det er invaderende af alt muligt andet. Interviewer: Mhmm ville det få dig til at stoppe op hvis du kom forbi sådan et sted?

6 Carina: Ja. Interviewer: Men ikke for at stoppe op og lytte og slappe af og? Carina: Ikke for at slappe af. Jeg ville lytte men jeg ville ikke slappe af jeg ville haha jeg ville nok harcelere lidt haha men altså det er jo også altså det er jo så forskelligt som vi er ik men jeg tror virkelig at jeg ville tænke hmm [Interviewer: hvad skal det til for?] ja lige præcis hvad skal det til for. Ja det tror jeg. Interviewer: Tror du at det ville få dig til at opleve parkerne på en ny måde? Carina: Jeg ville i hvert fald nok finde en vej hvor jeg ville undgå det så det kan man godt sige det er en ny måde haha ja men jeg tror at jeg ville undgå det. Interviewer: Øhhh så det ville ikke få dig til at føle dig inddraget hvis man kan sige det? Carina: Nej overhovedet ikke. Nej jeg ville føle mig ekskluderet. [Interviewer: Okay?] Altså direkte. Eller ekskluderet.. nej jeg ville nej det er forkert at sige at jeg ville føle mig ekskluderet når man føler sig ekskluderet så holder så føler man sig holdt uden for [Interviewer: ja] og det ville jeg ikke føle men jeg ville føle Ej jeg ville bare ikke synes at det passede. [Interviewer: nej] Nej naturen skal have lov til at være naturen. Og så kan vi ellers blande alt muligt andet sammen men der er bare nogle ting hvor jeg synes de må godt have lov til at være sig selv [Interviewer: mhmm] og det er også ud fra den betragtning at alt er ikke ligegyldigt [Interviewer: mhmm] og alt er ikke i orden bare fordi at det er innovativt. Altså der er helt klart nogle ting for mig som er mega hellige altså. Interviewer: Ja. Kunne du forestille dig at der måske var andre der ville der ville synes at det var en fed oplevelse? Carina: Ork ja. Sagtens. Ork ja. Det altså jeg ville sagtens kunne forestille mig at det at andre mennesker ville altså ikke alle men at der var jeg kunne sagtens forestille mig at der var nogle der ville synes wauw det var en fed måde at tænke et eller andet ind på. Interviewer: mhm. Nu sagde jeg sådan det her før med at tanken med det netop var at folk ikke skulle gå og kigge ned på deres telefoner altså at jeg ville gerne tænke lidt i hvordan kunne man bruge teknologien på en sådan lidt mere fysisk sansende måde eller sådan hvor du ikke scroller på din computerskærm eller telefonskærm eller du står og kigger på sådan en stander øhh men at det mere er noget du oplever bare når du bevæger dig rundt har du nogle andre bud på hvordan man kunne gøre det? Carina: Det tror jeg faktisk ikke at jeg har andet end at jeg ville synes at sådan noget øhh fordi idéen den er jo fed nok [Interviewer: mhmm] det skal bare ikke være ude i naturen altså lad os få det ind i et rum og lad os blive nysgerrige på at høre hvordan kan hvad er hørelsen for noget hvad er det for noget så er det jo så har det noget med vibrationer og lydens hastighed [] så lad os da være nysgerrige på det. Men lad naturen have sine lyde. Og lad os i naturen blive nysgerrige og forundrede på naturens lyde. Og så kan vi gå et andet sted hen og blive nysgerrige på det andet.