KVINDERNES LOGE U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T. Marie-Louise Pind og Louise Krath vil have mændenes magt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDERNES LOGE U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T. Marie-Louise Pind og Louise Krath vil have mændenes magt."

Transkript

1 SNYDT FORBRUGERNE SKULLE SIKRES MOD FEJL VED NYBYG VOLDGIFT NY ÅBENHED OM KENDELSER FLØJTE RESTRIKTIVE REGLER FOR WHISTLEBLOWERS A D V O K A T E R N E S S E R V I C U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T KVINDERNES LOGE Marie-Louise Pind og Louise Krath vil have mændenes magt.

2 I n d h o l d Advokaten 88. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Allan Ohms, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Retspolitik FORBRUGERNE BLIVER SNYDT FOR FORSIKRING SIDE 24 EN DAG PÅ SKATTEPARNASSET SIDE 28 DNA som bevis i STRAFFESAGER SIDE 30 SÅ ER DET UD! SIDE 32 Fagligt FLØJT NÅR DU SER EN KORRUPT KOLLEGA SIDE 10 TEMA OM VOLDGIFT: VOLDGIFT VED INVESTERING I ULANDE SIDE 14 VOLDGIFTSINSTITUT VIL OFFENTLIGGØRE KENDELSER SIDE 18 KVINDERNES EGEN BOLDGADE SIDE 20 NYE BØGER SIDE 36 NY DOM: RET TIL FRIT ADVOKATVALG SIDE 38 ADVOKATER ØNSKER FLERE KLAGER SIDE 40 NYT OM NAVNE SIDE 42 Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Telefon (dir) Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 10/09

3 En samlet pakke! Komplet og fleksibel løsning Med AdvoPro får I en fuldt integreret advokatløsning, der indeholder både Finans, Dokumenthåndtering samt alle funktioner til forretningskritiske områder. Med andre ord er AdvoPro en komplet og fleksible løsning, der kan tilpasses jeres processer og arbejdsgange. Kontakt Lotte Juul på tlf eller Flemming Andersen på tlf og aftal et møde. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. EG EG advokat ADVOKATEN nr 10/09 3

4 X x x x x x x x x Fra hjertet A F X X X X X X X X X X X X X X x X Arv og gaver forlænger livet Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle. Igennem de seneste 15 år har Hjerteforeningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerteforskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen. Hjerteforeningen er en privat organisation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gennem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden. Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt en gratis brochure, der fortæller mere om vores arbejde, eller bestille den på H A U S E R P L A D S K Ø B E N H A V N K P O S H J E R T E F O R E N I N G E N. D K. T E L Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver, 4 ADVOKATEN nr 10/09 kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon eller advokatsekretær Helle Christensen på telefon

5 l e d e r Generalens farvel Med udgangen af året skal vi advokater tage afsked med Henrik Rothe som Advokatsamfundets generalsekretær. Han vil da i næsten 15 år have leveret en travl og engageret indsats for alle danske advokater. Henrik rejser ikke, fordi vi har slidt ham ned, men fordi han er udnævnt til ny præsident for Sø- og Handelsretten. Tillykke til Henrik, tillykke til domstolene! Efter at have været med i kredsbestyrelsesarbejde fra før Henriks ankomst i marts 1995, derefter advokatrådsarbejdet fra 2001 til 2007 og senest som rådsformand fra i sommer, føler jeg, at jeg kender Henrik godt som samarbejdspartner og ven. At Henrik var generalsekretær var en naturlig del af mit beslutningsgrundlag for at stille op til formandsvalget og hans tilbagevenden til domstolene er dermed personligt en lille streg i regningen. Omvendt er min lyst til formandsjobbet og udfordringerne med at optimere advokaternes samarbejde, indsatsen for vores uafhængighed og omdømme og virket for retssikkerheden på ingen måde svækket. Vi skal nu finde en ny generalsekretær, og den opgave går hele Advokatrådet op i med liv og sjæl. Meget mere herom senere. For lige her og nu er det tid til et tilbageblik. Det er ikke muligt i korte sentenser at opsummere Henrik Rothes betydning for sammenhængskraften og udviklingen af fællesskabet i branchen. Som dommer i Slagelse var Henrik vel ikke det åbenlyse valg i Men set i bakspejlet var han det helt rigtige. Henrik har været (og vedbliver formentlig at være) en snu politiker og strateg værdifulde evner. Navnlig når man ved, hvad man kæmper for. Men derudover (uden at der skal fornemmes en modsætning) er Henrik et ordentligt menneske med et stort og varmt bankende hjerte for advokatstanden. Det er der god grund til at sige ham tak for. Det fører alt for vidt her at begynde at beskrive det arbejde, hvor Henrik Rothe som generalsekretær har haft en nøglerolle. Men det er værd at trække nogle overskrifter frem fra det eftermæle, som Henrik efterlader sig i Advokatsamfundet: At Henrik var generalsekretær var en naturlig del af mit beslutningsgrundlag for at stille op til formandsvalget og hans tilbagevenden til domstolene er dermed personligt en lille streg i regningen. Reformen af advokatbranchen Dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der forbød tvangsmedlemskab af faglige organisationer, var én af de største udfordringer for advokatbranchen i nyere tid. Håndteret forkert kunne situationen have udløst større statslig kontrol af og indblanding i advokatbranchen, herunder advokaternes selvdømme. Jeg er ikke sikker på, at vi var kommet i havn på samme gode måde i advokatkommissionen, hvis ikke Henrik havde været med til at følge rådets tanker og ønsker til dørs. Retssikkerhedsprogrammet Jeg betragter rådets retssikkerhedsprogram fra 2009 som en lille juvel, der gerne må funkle også over Henriks eftermæle i vores tanker. Programmets tanker og idéer rækker år ind i fremtiden. For blot at nævne et enkelt punkt Center for Lov og Ret kan programmet være med til at samle og præge den retspolitiske debat. Internationalt samarbejde Derudover har Henrik med en stor personlig indsats etableret internationale forbindelser og en position for Danmark i den internationale advokatorganisation IBA's Bar issues Commission. I den europæiske organisation for advokater, CCBE, har Henrik været medvirkende årsag til, at den danske advokat Anne Birgitte Gammeljord i det forløbne år har været valgt som præsident. Når vi i øvrigt gerne vil gøre os til ude i verden, er det af betydning, at mange ofte vil have mødt eller samarbejdet med Henrik (og hans dygtige sekretariat) om en række advokatspørgsmål af vidererækkende betydning for forståelsen og beskyttelsen af advokatens rolle i det retssamfund, som er ikke blot den vestlige verdens forbillede, men snart en næsten global målsætning, om end temaet spilles over flere variationer. Vi får alle lejlighed til at ønske Henrik held og lykke, inden han svinger ind på sin flotte karrieres opløbsstrækning. Vi holder nemlig en reception 17. december, 15:00 til 17:00, i Kronprinsessegade. Foreløbig en stor tak fra mig. Det har været en fornøjelse. Selvom ingen er uundværlig, havde jeg personligt gerne fortsat samarbejdet. A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 10/09 5

6 X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X Nye skattefrie muligheder i virksomhedsordningen Formueplejeselskaberne bliver skattefrie og passer nu perfekt til virksomhedsordningen. Al hævning fra virksomhedsordningen bør udskydes længst muligt for at nedbringe skatten. AF HELLE SNEDKER, FORMUERÅDGIVER, FORMUEPLEJE A/S 6 ADVOKATEN nr 10/09 De tider, hvor opsparing i virksomhedsordningen alene kunne placeres på indlånskonti eller obligationsinvesteringer er for længst forbi. Lovændring betyder, at midler i virksomhedsordningen nu kan investeres i aktier gennem skattefri investeringsselskaber, herunder Formueplejeselskaber. Den skattemæssige behandling af Formueplejeselskaberne blev ændret ved Lov nr. 98 af 10. februar De investorer, som bør være særligt opmærksomme, er de, der har midler opsparet i virksomhedsordningen (også kaldet virksomhedsskatte ordningen). De nye regler medfører, at alle ni Formueplejeselskaber nu er underlagt reglerne i aktieavancebeskatningslovens 19 om skattefrie investeringsselskaber. En vigtig følge af denne ændring er, at der nu kan investeres i alle Formueplejeselskaberne for midler omfattet af virksomhedsordningen. Dette følger direkte af virksomhedsskattelovens 1, stk. 2, hvor det slås fast at de midler, som er omfattet af virksomhedsordningen kun kan placeres i aktier, når dette sker via en investering i skattefrie investeringsselskaber. For den langsigtede investor, der ønsker, at opsparingen i virksomhedsordningen skal investeres helt eller delvist i aktier er dette således godt nyt. Udsæt hævning og sænk skatten Ved investering i Formueplejeselskab erne kan aktieinvesteringen foretages uden at dette samtidigt betragtes som en privat hævning og med beskat ning som personlig indkomst af det investerede beløb til følge.

7 A N N O N C E x x x x x x Hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform. Selskabernes resultater beskattes udelukkende hos investor og i virksomhedsord ninger betyder dette en a conto skat på 25% af såvel realiserede som ikke-realiserede gevinster på investeringer. Først i det øjeblik overskuddet i virksomhedsordningen hæves, vil dette blive beskattet som personlig indkomst. Her er det væsentligt at bemærke, at hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform, der sænker indkomst beskatningen og hæver bundgrænsen for, hvornår der beregnes topskat. Så i det omfang hævningen kan udsættes til det kommende kalenderår, bør dette grundigt overvejes. Søg rådgivning før beslutning Behovet for rådgivning er der fortsat. Mange af de, der benytter virksomhedsordningen, har ejendomsinvesteringer af forskellig karakter. Derfor giver det i relation til porteføljesammensætning særdeles god mening at tænke aktieinvesteringer ind som supplement til jordog ejendomsinvesteringer. Dermed sikres, at den samlede balance har det optimale afkast-risiko forhold. Endvidere bør det aktuelt indgå i overvejelserne, hvorledes rentefølsomhed og risiko for øget inflation på lidt længere sigt vil indvirke på den samlede formue, der er opsparet i virksomhedsordningen. Ønsker De en uforbindende gennemgang af mulighederne for investering af opsparing i virksomhedsordningen, er De naturligvis velkommen til at kontakte formuerådgiverne på vores kontorer i Århus og København. Vores rådgivning er altid uforbindende for Dem, og altid uden honorar. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 10/09 7

8 a k t u e l i n f o r m a t i o n Højesteretsdom om advokatbøder En advokat, som har indbragt en sag om en bøde fra Advokatnævnet på kr. for byretten, skal have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at kunne anke byrettens dom til landsretten. Det fastslår Højesteret i en ny dom fra 13. november. Netop det spørgsmål har optaget nogle advokater, som mener, at det burde være nemmere at få prøvet en kendelse fra Advokatnævnet i to instanser ved domstolene. Advokatnævnet har det seneste år oplevet en markant stigning i antallet af kendelser, der ønskes indbragt for domstolene. Spørgsmålet blev, før dommen, behandlet på et fælles møde mellem Advokatrådet, kredsbestyrelserne og Advokatnævnet i Korsør i november, den såkaldte Fællessamling (se artiklen side 40). På baggrund af dommen vil Advokatrådet nu overveje de videre skridt i sagen. Oplysningspligt i høring I forlængelse af artiklen Nye regler om oplysningspligt i Advokaten nr. 9, 2009, skal vi oplyse, at Økonomi- og Erhvervsministeriet nu har udsendt udkast til bekendtgørelse om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtagere i høring med frist 3. december Bekendtgørelsen, der bl.a. udstedes i henhold til markedsføringslovens 7a, indeholder nye regler om tjenesteyderes pligt til at give oplysninger til tjenestemodtager, og reglerne træder i kraft 28. december Der vil blive orienteret nærmere om de nye regler om oplysningspligt i januarnummeret af Advokaten. Vejledning om ef-domstolen Advokatsamfundets særlige advokatafsnit er nu opdateret med links til vejledningerne fra EFdomstolen, Retten i Første Instans samt Retten for EU-Personalesager. Det anbefales, at advokater, der fører sager for disse instanser, gør sig bekendt med vejledningerne. ADVOKATRÅDET INVITERER TIL RECEPTION I ANLEDNING AF HENRIK ROTHES AFSKED RECEPTIONEN FINDER STED I ADVOKATERNES HUS, KRONPRINSESSEGADE 28, 1306 KØBENHAVN K, TORSDAG 17. DECEMBER kl ADVOKATEN nr 10/09

9 Situation: I gang fra 8 til 18 ØnSke: En bank, der indretter sig efter mig LØSning: Danske 24/7 Erhverv Danske 24/7 Erhverv er en erhvervskonto med en række enkle produkter, der dækker nogle af din virksomheds mest almindelige behov. De tider, hvor man skulle ned i banken for at betale regninger eller forhøje en kredit, er forbi. Og det er også slut med at tilpasse sig bankens åbningstider. Med Danske 24/7 Erhverv kan du nemt og hurtigt klare de fleste daglige bankforretninger online døgnet rundt. Og har du brug for rådgivning om f.eks. lån, leasing, kredit eller investeringer, kan du altid ringe til vores erfarne erhvervsrådgivere i Erhverv Direkte. Danske 24/7 Erhverv koster ikke noget og er til dig, der ejer din virksomhed 100 procent selv og har en konto til din private økonomi i Danske Bank. Bestil direkte på ADVOKATEN nr 10/09 9

10 s l a d r e h a n k e A f a d v o k a t F i l i p H e r m a n n & a d v o k a t P i a K i r s t i n e V o l d m e s t e r, k r o m a n n r e u m e r t f o t o : H e n n i n g h j o r t h Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav. Datatilsynet har i en ny vejledning leveret en grundig gennemgang af, hvordan virksomhederne skal indrette deres whistleblower-ordninger for at overholde den danske persondatalov. Vejledningen sætter dog temmelig snævre rammer for ordningernes indhold og det kan give problemer for en række virksomheder. En whistleblower-ordning kan være mere eller mindre formaliseret. Kendetegnende er dog, at ordningen indebærer (mulighed for) en behandling af personoplysninger om den anmeldte og afhængig af ordningens karakter anmelderen. Når virksomhederne udbyder mere formaliserede ordninger evt. med elektronisk anmeldelsesmulighed og pligt til behandling af de indkomne anmeldelser, skal ordningen overholde persondatalovens regler. Behandlingen vil udover grundlæggende stamdata typisk omfatte behandling af oplysninger om (potentielt) strafbare forhold og rent private forhold. Det er derfor et krav, at Datatilsynets tilladelse er indhentet, inden ordningen iværksættes. Med Datatilsynets nye vejledning er der ikke længere nogen undskyldning for virksomhederne for ikke at få deres whistleblower-ordning anmeldt. De væsentligste spørgsmål, som tidligere stod ubesvaret hen, er der nu kommet en afklaring på og oven på den pause i sagsbehandlingen, som Datatilsynet tog til at udarbejde vejledningen, bliver anmeldelserne igen behandlet. Indtil videre er antallet af godkendte ordninger dog ganske beskedent. Det ændrer dog ikke på, at det helle, som udarbejdelsen af vejledningen gav virksomhederne, nu er bortfaldet. HVEM MÅ STYRE SYSTEMET? De spørgsmål, som i første omgang er blevet besvaret ved udgivelsen af vejledningen, er primært spørgsmålene om, hvilket selskab, der i større koncerner er dataansvarligt og dermed afhængig af geografiske forhold eventuelt skal foretage anmeldelse til Datatilsynet, hvem der må rapportere via whistleblower-ordningerne samt, hvad der må rapporteres om. Hvad angår det første spørgsmål, er svaret afhængigt af, hvorvidt det danske selskab er et moderselskab, et datterselskab med et moderselskab inden for EU eller et datterselskab med et moderselskab uden for EU. Ens for alle situationerne er dog, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvilken rolle det danske selskab har i forhold til administrationen af ordningen. Datatilsynet har ikke givet nogen konkrete kriterier til brug for denne vurdering, men har tilsyneladende anlagt den holdning, at danske datterselskaber kun yderst sjældent vil være at anse som dataansvarlige, hvis whistleblowerordningerne vel at mærke er etableret på koncernniveau. HVAD MÅ ANMELDES? Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der kan anmeldes, fastslår Datatilsynet, at ordningen kun må bruges til at indsamle oplysninger om alvorlige forseelser eller mistanke herom der kan få betydning for virksomheden som helhed, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred. Det kan f.eks. være tilfældet ved mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk og lignende. Der må således efter Datatilsynets opfattelse altid ske indsamling i det omfang, det kræves i medfør af de amerikanske Sarbanes Oxley-regler, dvs. uregelmæssigheder inden for områderne regnskabsføring, intern regnskabskontrol, revision, samt ved mistanke om korruption og kriminalitet i bank- og finanssektoren. Miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt andre alvorlige for- 10 ADVOKATEN nr 10/09

11 Den hollandske parlamentariker Sophie in t Veld

12 s l a d r e h a n k e hold, der retter sig mod en ansat, f.eks. vold eller seksuelle overgreb må typisk anmeldes og behandles som led i whistleblower-ordninger, hvorimod dette ikke er tilfældet for mindre alvorlige forseelser. Mindre alvorlige forseelser er ifølge Datatilsynet mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær og overtrædelse af retningslinjer for f.eks. påklædning, rygning/ alkohol, brug af e-post/internet m.v. Hermed lægger Datatilsynet sig op ad tilsvarende retningslinjer fra andre medlemslandes datatilsyn som f.eks. Østrig samt Europa-Parlamentets rådgivende organ, den såkaldte Artikel 29 gruppe. PRES PÅ ORDNING De begrænsninger, som følger af retningslinjerne på dette punkt, giver dog ofte internationale koncerner problemer med at implementere en ensartet whistleblowerordning, idet særligt amerikanske koncerner ønsker en så bred whistleblower-ordning som muligt. Problemet løser de fleste danske virksomheder med ledsagende information til medarbejderne om de lokalt begrænsede anmeldelsesmuligheder eller med tekniske løsninger, der simpelthen gør det umuligt for medarbejdere i Danmark at rapportere forseelser af mindre alvorlig karakter. Det forhold, at problemet lader sig løse, rokker dog ikke ved, at særligt meget store virksomheder kan have et helt berettiget ønske om at fastholde en bred whistleblower-ordning som en omsorgsfunktion for medarbejderne. Det er tvivlsomt, om den meget restriktive tilgang til ordningerne på 12 ADVOKATEN nr 10/09

13 Store udenlandske virksomheder kan have meget brede whistleblower-ordninger, som giver medarbejdere og kunder vide muligheder for at indberette svindel. Datatilsynet sætter snævrere rammer for de systemer, danske virksomheder må indføre, skriver advokaterne Pia Kirstine Voldmester og Filip Hermann. REGLER FOR SLADREHANKE Datatilsynet udsendte sin vejledning om whistleblower-ordninger 27. juli Kun to virksomheder i Danmark har indtil videre fået tilladelse til at etablere whistleblower-ordninger. Vestas whistleblower-ordning var en medvirkende årsag til, at bedrageri for 90 millioner kroner blev opdaget i sigt kan stå distancen ikke mindst fordi de bredere ordninger kan være endog særdeles sympatiske og måske endda nødvendige ud fra et medarbejdersynspunkt. HVEM MÅ SLADRE? En anden problemstilling, der er blevet fremtrædende ved udformningen af den nye vejledning, er spørgsmålet om, hvem der skal have adgang til at anmelde forseelser. Medarbejdernes anmeldelsesmulighed, som er cementeret via vejledningen, er selvfølgelig helt central, men for mange virksomheder er det en unødig restriktion og en restriktion, der reelt risikerer at påvirke ordningernes effektivitet at det ikke må være muligt for andre end ansatte og bestyrelsesmedlemmer at foretage indberetninger til whistleblower-ordningerne. Ifølge Datatilsynet må leverandører, kunder og aktionærer nemlig ikke have adgang til at foretage anmeldelser. Alle sammen grupper som mange virksomheder ellers ser som naturlige interessenter. Adgangen til at foretage indberetninger må som konsekvens heraf ikke etableres på virksomhedernes hjemmesider, men skal flyttes til interne intranetportaler. Virker det? Whistleblower-ordninger kan ikke forhindre korruption, bedrageri og forurening. Men det er realistisk at tro, at de kan hjælpe med at standse ulovlighederne i tide eller i hvert fald tidligere end tilfældet er uden ordninger. Det giver virksomhederne en chance for at gribe ind, inden skaderne bliver alt for omfattende. De fleste virksomheder håber selvfølgelig på, at de aldrig får brug for whistleblower-ordningerne, og at de aldrig kommer til at modtage en anmeldelse lidt ligesom når man etablerer en livsforsikring eller opsætter en brandalarm. Det kan selvfølgelig være helt sagligt for visse typer virksomheder ikke at indføre whistleblowerordninger, men det må være et element i ansvarlig selskabsledelse, at man som minimum får afdækket virksomhedens risikoprofil, fordele og ulemper, forinden der træffes beslutning om en eventuel etablering af en whistleblower-ordning. Hertil kommer, at amerikanske børsnoterede virksomheder med datterselskaber i Danmark samt danske virksomheder, der er noteret på en af de amerikanske børser, er forpligtet til at etablere ordninger, som giver medarbejderne mulighed for anonymt at rapportere uregelmæssigheder ved virksomhedens regnskaber og bogføring til virksomhedernes regnskabskommittere. Mange virksomheder, også virksomheder der ikke er forpligtet til det, fordi de ikke er børsnoterede, benytter anledningen til at etablere omfattende whistleblower-ordninger. Det er derfor også blevet en vigtig del af mange virksomheders corporate governance, at de stiller krav om, at deres samarbejdspartnere har tilsvarende ordninger. Den første virksomhed i Danmark, der som led i en international ordning etablerede en whistleblower-ordning, var Vestas. I 2008 opdagede Vestas, at ledende medarbejdere i det spanske datterselskab havde svindlet og bedraget for 90 millioner kroner. En stor del af æren for at svindlen blev opdaget, tilfaldt koncernens velfungerende whistleblower-ordning, som en medarbejder valgte at benytte til at råbe vagt i gevær mod de ulovlige aktiviteter. Målsætningen for enhver whistleblowerordning må udover den oplagte præventive effekt være at endnu flere medarbejdere vælger at stå frem og afsløre eventuelle kriminelle forhold i virksomheden. ADVOKATEN nr 10/09 13

14 v o l d g i f t A f L a u g e S k o v g a a r d P o u l s e n, P h D - k a n d i d a t, L o n d o n S c h o o l o f E c o n o m i c s / C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l f o t o : p o l f o t o Beskyttelse af danske investorer i udviklingslande Virksomheder, som befinder sig i en retlig tvist med danske myndigheder, kan gennem danske domstole typisk opnå en legitim og effektiv tvistbilæggelse. Virksomheder, der opererer i udviklingslande, er derimod ofte henvist til lokale domstole plaget af bl.a. korruption, kapacitetsproblemer, eller politiske indgreb. Større multinationale selskaber indgår derfor typisk kontrakter med deres værtslande, der henfører tvister med statslige myndigheder til international voldgift. Herudover vælger en lang række udenlandske investorer at forsikre deres investeringer imod diverse statslige indgreb gennem multilaterale, statslige, eller private investeringsforsikringsordninger. Når tvister mellem investorer og deres 14 ADVOKATEN nr 10/09

15 Når tvister med værtsstater opstår i udviklingslande, har danske investorer et ofte overset alternativ til lokale domstole bilaterale investeringsoverenskomster. DANSKE AFTALER Danmark havde pr. 1. juni i år underskrevet 54 BIT-aftaleroverenskomster, hvoraf 47 var trådt i kraft. De fleste er indgået med lande i Asien og Østeuropa, om end det forventes at overenskomsterne med de nye østeuropæiske EU-medlemslande bliver opsagt. Herudover bliver netværket sandsynligvis udvidet med tre allerede forhandlede overenskomster efter gensidig godkendelse, og Udenrigsministeriet er i kontakt eller forhandlinger med næsten 20 andre lande. Aftaler, der er trådt i kraft, gælder typisk i ti år med automatisk forlængelse, og i de sjældne tilfælde, hvor stater har opsagt en overenskomst, gælder de som oftest i yderligere ti år for investeringer foretaget før opsigelsen. ADVOKATEN nr 10/09 15

16 v o l d g i f t værtsstater opstår, er der dog et tredje, ofte overset, redskab til rådighed nemlig bilaterale investeringsoverenskomster (bilateral investment treaties, BITs). EKSEMPEL PÅ EN TVISTBILÆGGELSE FRA VIRKELIGHEDEN EFFEKTIV HÅNDHÆVELSE I mangel af omfattende multilaterale regler på området udgør det globale netværk af over 2500 bilaterale investeringsoverenskomster det primære (bindende) folkeretlige instrument til beskyttelse af udenlandske investeringer. I flertallet af overenskomster giver de to stater deres samtykke til, at investorer kan føre sag mod værtsstaten ved hjælp af international voldgift. Ligesom kontrakter kan gøre det, har investorer dermed mulighed for på egen hånd at forbigå nationale domstole. Det er i modsætning til f.eks. Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvor virksomheder er afhængige af, at deres egen regering er villig til at rejse en sag. Det er også i modsætning til den almene folkeret, da overenskomsterne typisk ikke kræver, at investorer først skal udtømme nationale retsmidler, før de har adgang til international voldgift. Ligesom det er tilfældet med privat voldgift, efterprøves overenskomst-baserede tvister af et tribunal, hvor to af tre medlemmer er udpeget af de konfliktende parter selv. Udover stillingtagen til sin egen kompetence afsiger tribunalet endelige og bindende voldgiftskendelser med få muligheder for appel eller efterfølgende tilsidesættelse af nationale domstole. Det er sjældent, at værtsstater har valgt ikke at følge en kendelse, da det kan indskrænke deres mulighed for at tiltrække investeringer i fremtiden samt medføre begrænsninger på finansiering og lån fra multilaterale organisationer. Skulle det ske, kan en investor dog ofte få anerkendt og tvangsfuldbyrdet kendelsen over det meste af verden ved at bero på enten Konventionen om Bilæggelse af Investeringstvister mellem Stater og Statsborgere i Andre Stater (ICSID I 1991 indgik Hr. Franz Sedelmayer, en tysk statsborger, en joint venture aftale med Leningrads politi om blandt andet at træne de lokale politistyrker samt etablere et privat sikkerhedsfirma. Efter arbejdet påbegyndte i 1994 besluttede præsident Yeltsin imidlertid, at de bygninger Sedelmayer havde fået stillet til rådighed skulle bruges som gæsteboliger for udenlandske delegationer. Sedelmayer blev derfor tvunget til at forlade Sankt Petersborg med kort varsel samt efterlade køretøjer og personlige ejendele. Der var tale om et åbenlyst ekspropriations-lignende indgreb, og Sedelmayer henførte derfor tvisten til ad hoc voldgift i Stockholm under den tysk-russiske BIT fra Voldgiftspanelet fastslog her, at den russiske stat skulle betale næsten USD 10 millioner i erstatning, men i modsætning til langt den overvejende del af overenskomst-baserede tvistbillæggelser mellem investorer og deres værtsstater var den russiske stat ikke villig til at efterkomme voldgiftskendelsen. Sedelmayer var imidlertid i stand til at få kendelsen tvangsfuldbyrdet ved de tyske domstole, der tillod ham at konfiskere et lejlighedskompleks i Køln ejet af efterfølgeren til KGB, FSB. eller Washington konventionen) eller Konventionen om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Udenlandske Voldgiftskendelser (New York konventionen). Selvom sådan en proces må forventes at være lang og besværlig, er der eksempler på, at investorer har været i stand til sikre effektiv håndhævelse af voldgiftskendelser, når værtsstaten har nægtet at gøre det på egen hånd. HØJE SAGSOMKOSTNINGER Prisen på tvistbilæggelse varierer afhængig af voldgiftsformen samt tvistens omfang. Hvis voldgiften sker under Verdensbankens Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID) koster det USD at igangsætte en sag, og såfremt et tribunal udnævnes, er der et administrativt gebyr på USD. Når mere fleksible ad hoc regler er til rådighed såsom dem formuleret af FN s Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) eller Voldgiftsinstituttet ved Stockholms Handelskammer kan de administrative omkostninger være noget mindre. Herudover kommer omfattende rejseomkostninger og honorarer til voldgiftsdommere, men de væsentligste udgifter er i sidste ende ofte parternes egne omkostninger. Voldgift er og bliver således dyr, og er derfor typisk sidste udvej, når tvister med værtsstater opstår. Ole Spiermann, partner i Bruun & Hjejle, har beskæftiget sig intensivt med investeringsbeskyttelse, både som advokat og som professor i folkeret. Han vurderer omkostningsniveauet således: - Advokatomkostningerne kan være om- 16 ADVOKATEN nr 10/09

17 Når danske virksomheder udfører store projekter f.eks. i u-landene, er det oplagt at søge en konflikt med værtslandet løst gennem en såkaldt bilateral investeringsoverenskomst - en slags international voldgift. fattende. Det skal dog tages i betragtning, at sagernes faktum ofte er kompliceret og mangedimensionalt, at der indgår både national ret og traktatret, at der er et stort antal offentliggjorte kendelser, samt at retsområdet til dels fortsat er i sin vorden. DANSKE AFTALER Overenskomster, der er trådt i kraft, gælder typisk i ti år med automatisk forlængelse, og i de sjældne tilfælde, hvor stater har opsagt en overenskomst, gælder de som oftest i yderligere 10 år for investeringer foretaget før opsigelsen. De danske overenskomster, 54 i skrivende stund, er i overvejende grad standardmæssigt udformet. De dækker udelukkende investeringer, der allerede er etableret i værtslandet, og forpligter typisk værtsstaten til at give danske investorer (i) fuld beskyttelse og sikkerhed; (ii) rimelig og retfærdig behandling; (iii) omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning for ekspropriation eller foranstaltninger med tilsvarende virkning; (iv) erstatning for tab som følge af krig eller andre former for konflikter; (v) fri udførelse af den investerede kapital og provenu; og (vi) den samme behandling som gælder for nationale investorer og mestbegunstigelse i forhold til investorer fra tredjelande. Endelig beskytter de ofte imod brud på kontrakter med offentlige myndigheder. AFTALER GIVER TRYGHED Et stigende antal tvister samt flere kontroversielle voldgiftskendelser har ført til en, ofte ophedet, debat om, hvorvidt det er i værtslandes interesse at indgå overenskomster med så vage og potentielt omfattende standarder. De giver således virksomheder en bredere dækning af politiske risici end f.eks. Eksportkreditfonden tilbyder i sine investeringsgarantier. For danske virksomheder kan de imidlertid være et vigtigt risiko-mitigerende instrument. Af de offentligt tilgængelige tvister fremgår det, at to danske virksomheder har benyttet sig af bilaterale investeringsoverenskomster indtil videre Helnan International Hotels og Mærsk Olie, Algeriet A/S. Det kan dog ikke udelukkes, at andre danske investorer har ført overenskomstbaserede voldgiftssager under f.eks. UNCITRAL s regler, da de tillader fortrolig tvistbilæggelse. I takt med at opmærksomheden om bilaterale overenskomster stiger, må det imidlertid forventes, at danske virksomheder vil følge andre (primært) vestlige investorer og benytte sig af aftalerne i stigende omfang, når tvister med værtsstater opstår. Om ikke andet kan det ofte være fordelagtigt at minde værtsstaten om, at investeringen er dækket af en overenskomst med mulighed for international voldgift, såfremt tvisten ikke kan løses på anden vis. Herudover kan det være fornuftigt at være opmærksom på overenskomsterne, når større investeringer skal planlægges i udviklingslande. I de tilfælde, hvor Danmark ikke har en overenskomst med værtslandet, kan man som investor f.eks. overveje, hvorvidt investeringen kan foretages fra lande med mere omfattende netværk af aftaler såsom Holland eller England da de ofte giver beskyttelse til holdingselskaber eller lignende selskabsstrukturer. Overenskomsterne kan derfor med fordel indtænkes i danske virksomheders investeringsstrategier, og danske advokater har derfor god grund til at gøre sig bekendt med området. HER KAN DU LÆSE MERE De danske BITs: N. Schiersing Om retlig beskyttelse af investeringer i udlandet en introduktion, Dansk Ugeskrift for Retsvæsen, 2009 B, side 277. O. Spiermann International voldgift under Danmarks bilaterale investeringsoverenskomster, Juristen nr. 9, Ambassadør E. Bom (Udenrigsministeriet) Investeringsanalyse. Kan findes på: Handelspolitik. J. C. F. Nordrum Suverænitet og internationale investeringsaftaler, i: M. B. Andersen (red.) Beretning fra det 28. Nordiske Juristmøde 2008, bind 1 (København, Den Danske Styrelse, 2008). Generelt om BITs: R. D. Bishop, J. Crawford, and W. M. Reisman Foreign Investment Disputes: Cases, Materials, and Commentary (2005) Journal of World Investment and Trade (tidsskrift) ICSID Review: Foreign Investment Law Journal (tidsskrift) Hjemmesider: Let tilgængelig BIT-database: unctadxi. org/templates/docsearch 779.aspx ICSID: worldbank.org/icsid Nyhedsbreve: investmenttreatynews.org og iareporter.com ADVOKATEN nr 10/09 17

18 å b e n h e d A f S t e f f e n P i h l b l a d, d i r e k t ø r, V o l d g i f t s i n s t i t u t t e t F o t o : H e n r i k c l i f f o r d Voldgiftsinstitut vil offentliggøre kendelser For at skabe åbenhed om retsudviklingen har Voldgiftsinstituttet taget en vigtig beslutning: Hvis parterne samtykker, kan kendelser offentliggøres i anonymiseret form. På grund af stor efterspørgsel fra det juridiske miljø og af hensyn til retsudviklingen især på retsområder, som ofte ses ved Voldgiftsinstituttet, men som sjældent tages under behandling ved de almindelige domstole har instituttet på et bestyrelsesmøde i september besluttet at åbne op for offentliggørelse af voldgiftskendelser mv. i anonymiseret form. Offentliggørelse vil ske med afsæt i følgende retningslinjer: Parter og vidner anonymiseres. Navne erstattes af neutrale angivelser, ligesom fagområder angives mere generelt, hvis dette vurderes at være nødvendigt for at bevare anonymiteten. Anonymiseringen skal i øvrigt sikre, at der ikke sker offentliggørelse af enkeltpersoners rent private forhold eller sådanne erhvervshemmeligheder, som er omtalt i markedsføringslovens 19, herunder hemmeligheder vedrørende kom mercielle eller driftstekniske forhold, eller som i øvrigt kan føre til, at retten til aktindsigt ved de almindelige domstole begrænses. Kravet om anonymisering gælder ikke navnene på voldgiftsdommerne, parternes advokater eller andre involverede end parter og vidner, f.eks. sagkyndige, idet det vurderes, at afgørelsens værdi som præjudikat i ikke ubetydelig grad afhænger af disse oplysninger. Offentliggørelse sker kun, hvis parterne har givet udtrykkeligt samtykke. Udgangspunktet er, at alle afgørelser, hvor der foreligger samtykke som anført ovenfor, offentliggøres, idet instituttet dog vil vurdere, om offentliggørelsen har generel interesse. Det vil f.eks. normalt ikke være relevant at offentliggøre kendelser på aftalte vilkår, dvs. parternes forlig som stadfæstes i form af en voldgiftskendelse, og udeblivelseskendelser. De afgørelser, der opfylder de ovennævnte betingelser, offentliggøres i fuld længde på Voldgiftsrettens formand foretager anonymiseringen af kendelsen og udarbejder et kort resumé. Voldgift har traditionelt set været betragtet som et lukket forum. International voldgiftspraksis viser dog, at det i de senere år er blevet almindeligt, at de forskellige voldgiftsinstitutioner offentliggør afgørelser i anonymiseret form. Ved voldgiftsinstitutterne i f.eks. Stockholm, Paris og Rotterdam sker der således offentliggørelse efter principper, som svarer til de ovennævnte. Det samme gælder ved voldgiftsinstitutterne i en stribe andre europæiske lande samt ved institutter i Fjernøsten og USA. 18 ADVOKATEN nr 10/09

19 Digital diktering er ikke blot en diktafon, men også en løsning som samler alle trådene... Ud over den digitale lydkvalitet giver løsningen bl.a. et effektivt overblik over alle diktater med informationer om diktaternes længde, indtaler og journalnummer m.v. Philips Exec Enterprise er den brugervenlige, fleksible og effektive løsning, som effektiviserer jeres interne workflows og som naturligvis er forberedt på integration med jeres journalsystem. Kontakt konsulent Sanne Sahlberg for mere information om, hvordan du og din organisation nemt kan implementere Philips Exec Enterprise løsningen og dermed effektivisere jeres hverdag! Max Manus - Skandinaviens førende leverandør af digital diktering og talegenkendelse Max Manus A/S - tlf.:

20 k a r r i e r e A f R a s m u s L i n d b o e, p r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : c h r i s t o f f e r r e g i l d Kvindernes egen boldgade Feministisk pow-wow, en loge af smukke kvinder, seriøs debatklub eller noget helt syvende? Vi har spurgt kvinderne bag Foreningen for Kvindelige Jurister, hvad foreningen virkelig er. Dengang Marie-Louise Pind var yngre, end hun er nu, eksisterede et meget populært popband ved navn Eurythmics. The inferior sex got a new exterior. We got doctors, lawyers, politicians too. Sådan lød teksten i én af bandets meget populære sange. I dag er det næppe en hemmelighed, at andelen af advokater med skørter og hår-elastik er stigende. Tilgangen til advokatfaget bød sidste år på 232 mænd og 226 kvindelige fuldmægtige, viser Advokatrådets seneste beretning. Så hvad vil Foreningen for Kvindelige Jurister egentlig? Burde en kvindepolitisk forening ikke have lagt sig selv i graven sammen med Eurythmics? Advokaten har sat to af foreningens frontfigurer i stævne for at finde ud af, hvad meningen med det hele egentlig er. Både mændene, som stadig skal tage sig i agt, og Eurythmics vender vi tilbage til. Først lige en tur forbi ét af foreningens til dato mest populære arrangementer: kändis-frisøren Gunn-Britt. NETVÆRK - Arhh, måske ikke liige dét arrangement, tænker Marie-Louise Pind. Som formand for Foreningen for Kvindelige Jurister kommer hun selvsagt til de fleste af foreningens arrangementer, men lige netop det med frisøren Gunn-Britt prioriterer hun fra. 20 ADVOKATEN nr 10/09

21 ADVOKATEN nr 10/09 21

22 k a r r i e r e Kvinder skal lære magtens sprog - og netværk - for de gode job kommer ikke af sig selv. Louise Krath (tv.) og Marie-Louise Pind (th.). Heller ikke bestyrelsesmedlem Louise Krath, advokat hos Horten, tager med til foreningens møde den aften. - Okay en frisør! Jeg har ikke lige brug for at få mere at vide om mit hår, det er besværligt nok i forvejen, tænker hun. Og kommer ikke til mødet. Men både Marie-Louise Pind og Louise Krath begår en stor fejl. Frisøren Gunn-Britt leverer et engageret og meget indsigtsfuldt foredrag om kvinder og karriere og kvinder og forretning. Publikum er, kort sagt, ellevilde. - Jeg må med skam meddele, at jeg ikke havde prioriteret det. Men det var en stor fejl, for det havde simpelt hen været ét af de mest populære arrangementer, siger Marie-Louise Pind i dag. Hun er advokat hos advokatselskabet Kyed og Jybæk i København. Netop arrangementet med den kendte frisør er med til at illustrere, at Foreningen for Kvindelige Jurister i højere grad fungerer som et netværk end som en egentlig forening. Netværket tæller ca. 130 medlemmer, både advokater og jurister og er som navnet antyder forbeholdt kvinder. Alene det faktum provokerer mandlige advokater. - Hvorfor må mænd ikke komme med? Er det ikke diskrimination? Sådan lyder nogle typiske mails fra mandlige kolleger, når Louise Krath reserverer Hortens kantine til ét af foreningens arrangementer. Mailbeskederne rummer en blanding af syrlighed og nysgerrighed. For hvorfor må mænd ikke komme med? PUSTERUM Ja, hvorfor må mænd ikke det? Forklaringen er ikke enkel, men Louise Krath gør et forsøg: - Det, at vi er kvinder og kun kvinder, gør det hele lidt mere afslappet. Vi hidser os ikke op, når vi er der. Der er en rar, afslappet stemning, siger hun. - Ikke fordi jeg bliver intimideret, hvis der var mænd med, men det at kunne mødes her med sine veninder og høre om noget spændende, og møde venindernes veninder. Det bliver tøseagtigt samtidig med, at det er fagligt. Det er en god blanding. Jeg ved ikke, hvad det ville gøre, hvis der var mænd med. Det er bare noget andet, man snakker om, når der er mænd med. Mænd har altså en tendens til at skabe en lidt anden stemning ved bordet. Samtidig er nogle kvinder af mange forskellige årsager lidt dårligere til at mødes i faglige netværk, mener Louise Krath: - Foreningen er en erkendelse af, at nogle kvinder bare er dårligere til at netværke. Og når kvinderne så møder frem, så skal de ikke kyses af frembrusende mænd: - Vi har medlemmer, som jeg fornemmer får mere ro til at folde sig ud, når der ikke er mænd til stede. Det tvinger nogle til at tage teten, tage initiativ og blande sig, siger Louise Krath. Antallet af advokater i hele branchen de seneste 5 år fordelt på køn Antal i % Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt % 24% 100% % 25% 100% % 25% 100% % 26% 100% % 27% 100% Men gør kønseksklusiviteten foreningen til en kvindepolitisk forening med retspolitiske holdninger og skal foreningen være en stemme i den kønspolitiske debat et advokaternes svar på KVINFO? - Den verden, jeg befinder mig i, er meget mandsdomineret, fordi jeg har med fast ejendom at gøre, begynder Marie-Louise Pind. - Det er også der, magten er, ikke? Min mission med at være med i foreningen er at sætte lidt fut under kvinderne. Og sige: Kom nu, det nytter ikke at sidde ovre i hjørnet og klynke og sige, at det er synd, der ikke er kvinder i bestyrelserne. Man må være parat til at tage det slæb, der også er forbundet med det. Nu begynder vi at nærme os foreningens raison d être: karriere og magt. - Du søger magten ved at være fagligt kompetent, og søge de netværk, der giver indflydelse. Jeg betragter det som en forening, hvor der ligger en bevidsthedsgørelse om betydningen af netværk. Vil du noget 22 ADVOKATEN nr 10/09

23 med din karriere, så må du anerkende den præmis, at du ikke kan sidde derhjemme og forvente, at nogen ringer til dig, fortsætter Marie-Louise Pind. Kvinde er ikke kvinde værst men bedst i foreningen. POINT PÅ KONTOEN? - Vores netværk baserer sig på, at folk skal have lov at have de holdninger, de har. Det er ikke et politisk netværk, men et fagligt netværk, siger Marie-Louise Pind. Netop den faglige del er den røde tråd i de arrangementer, som er foreningens primære virke. Og det faglige følger to spor: De meget juridiske, faglige arrangementer f.eks. om ny arvelov. Og så de mere karriere- eller forretningsfaglige arrangementer, som handler om kvinder og karriere. Den sidste slags foredrag er i overtal. Foredragene bliver efterfulgt af en åben debat, erfaringsudveksling og en mere social del, hvor det at danne netværk er det primære fokus. Nogle af foreningens overvejelser går på, om de mest faglige af foredragene fremover skal udformes, så de kan tælle med i den obligatoriske efteruddannelse, som alle advokater nu skal leve op til. - Hvis vi havde blik for obligatorisk efteruddannelse, kunne vi måske tiltrække og fastholde flere advokater, siger Louise Krath. Over en tre-årig periode skal 54 lektioner relevant efteruddannelse kunne dokumenteres af advokaten selv. Første gang Advokatsamfundet beder om en indberetning, bliver i januar Men vi skal have vores medlemmer for øje. Nogle ville tænke, at det var lige i øjet, mens andre ville tænke, at det ikke havde betydning, fordi de ikke er advokater, tilføjer Marie-Louise Pind. Det ligger ikke i kortene for foreningen at vise flaget specielt i offentligheden, påpeger de to frontfigurer. Indtil videre har foreningen holdt sig til en intern medlemsundersøgelse af kvindelige juristers syn på arbejdsvilkår i advokatbranchen. En undersøgelse, som blev præsenteret på Advokatdagene i Kolding. Den strategiske sats bliver i de kommende år at holde på foreningens medlemmer for på den måde at gøre netværket attraktivt for f.eks. partnere i advokatvirksomhederne og de lidt ældre jurister. - Jeg håber, vi kan få skabt en loyalitet over for foreningen, så man bliver ved med at være en del af netværket, selv om man bliver partner. Selvom det godt kan være, at man ikke får tid til at komme til alle arrangementerne, siger Marie-Louise Pind. Louise Krath istemmer: - Mange af vores medlemmer er unge. Om 10 år bliver det rigtig interessant, for så er vi nået langt i vores karrierer. Vores udfordring er at fastholde nogle af de jurister, som bliver gamle i gårde. Det er helt fantastisk, for de ældre repræsenterer en viden, som vi ikke har. So we re comin out of the kitchen Cause there s somethin we forgot to say to you. Sang Eurythmics. FORHISTORIEN Foreningen blev dannet i 2007 af kvindelige jurister fra Landsskatteretten. Juristerne her savnede muligheder for at netværke og havde behov for faglig opdatering. Mens de jurister, som gik advokatvejen, havde bedre chancer for at danne netværk f.eks. gennem advokatuddannelsen. Juristerne fra Landsskatteretten sendte mails rundt til venner og bekendte og fik stablet en generalforsamling på benene, hvor foreningen blev stiftet. ADVOKATEN nr 10/09 23

24 B y g g e s k a d e f o r s i k r i n g A f S i m o n H e i s i n g, a d v o k a t, D a h l a d v o k a t e r f o t o : p o l f o t o Forsikringen der blev væk Den lovpligtige byggeskadeforsikring har haft en vanskelig fødsel. Der skal ske en betydelig forøgelse af kendskabet og en væsentlig opstramning af kontrollen, førend den forbrugerbeskyttelse, der var tiltænkt, er en realitet. Med virkning fra 1. april 2008 er der indført en obligatorisk lovpligtig byggeskadeforsikring, der skal dække byggeskader og dermed gøre op med årtiers problemer med svind- og mangelsager i byggeriet. Desværre har det vist sig, at der trods den klare forpligtelse efter byggeloven kun tegnes ganske få forsikringer set i forhold til det samlede byggeri. Dette er et samfundsmæssigt problem navnlig for de forbrugere, som den obligatoriske byggeskadeforsikring er indført for at beskytte. Derudover kan det konkret for advokater, der bistår med omgåelse af reglerne eller som måske slet ikke er opmærksom herpå, medføre erstatningsansvar. I det følgende gennemgås indholdet af den obligatoriske byggeskadeforsikring og baggrunden herfor, ligesom problemerne omkring forsikringstegningen uddybes. Beboere bliver sorteper Om baggrunden for forsikringen er i betænkningen fra Boligudvalget anført følgende:... Det burde være en selvfølge, at bygherrer, entreprenører og håndværkere satte en ære i at udføre gedigent håndværk, eller i det mindste rettede deres fejl hurtigst muligt, når kunden påviste, at der var begået fejl. Men desværre hører og ser vi gang på gang, at beboerne i det såkaldt færdige byggeri bliver sorteper, fordi bygherrer, entreprenører og håndværkere afleverer byggeriet fyldt med fejl og mangler. For at løse denne udfordring skelede man til Byggeskadefonden for det almene byggeri, hvor det lykkedes at reducere antallet af byggeskader fra 30 procent i 1986 til fire procent i 2005, og besluttede sig for at indføre en lignende ordning for de private boliger. Fra 1. april 2008 skal alle bygherrer, der ansøger om byggetilladelse til opførelse af private boliger hovedsagelig bestemt til helårsbeboelse, fremlægge dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring. Forsikringen er en tingsforsikring, der omfatter den til enhver tid værende ejer af ejendommen i en 10-årig periode. Med andre ord er det tanken, at en ejer af et parcelhus, en ejerlejlighed, andelsbolig eller lignende for fremtiden kan nøjes med at anmelde byggeskader til sit forsikringsselskab, der så må overtage kravet mod projektudvikleren/bygherren, entreprenøren eller rådgiveren. Forbrugerne slipper dels for at skulle føre langvarige retssager og for risikoen for, at de ansvarlige går konkurs. Sidstnævnte er i den nuværende finanskrise af meget stor betydning. Forbrugere får regningen Som nævnt skal alle bygherrer, der ansøger om byggetilladelse til opførelse af private boliger hovedsagelig bestemt til helårsbeboelse, fremlægge dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring. Bygherren defineres normalt som den, der: lader bebyggelsen opføre, har retten til at foretage ændringer i projektet, har retten til at udøve misligholdelsesbeføjelser og har pligten til at betale. I forhold til byggeskadeforsikringen ændres denne definition, når en forbruger lader en professionel erhvervsdrivende forestå selve opførelsen af boligen. Efter loven tildeles den professionelle rollen som bygherre. Dette er eksempelvis tilfældet, når forbrugeren: køber byggegrunden og projektet af samme firma, som tillige udfører eller lader byggearbejderne udføre, køber en byggegrund på betingelse af, at et bestemt firma opfører bebyggelsen og udbyder opførelsen af en helårsbolig i en samlet entreprise. Den eneste situation, hvor der ikke skal tegnes en obligatorisk byggeskadeforsikring er, når en forbruger får opført en ejendom til sig selv i ren fagentreprise. Disse bestemmelser har et klart forbrugerbeskyttelsesformål og medfører konkret, at en hovedentreprenør eller en totalentreprenør, der indgår aftale med en forbruger om opførelse af et nyt hus, betragtes som bygherren i forsikringens forstand. Dette har den praktiske for hovedentreprenøren ubehagelige konsekvens, at pligten (og udgiften) til at tegne forsikringen påhviler ham. Endvidere vil det være den pågældende entreprenør, der kan pålægges tvangsbøder på ugebasis fra kommunen, såfremt den obligatoriske byggeskadeforsikring ikke er tegnet eller præmien betalt. Der er altså et stærkt økonomisk incitament for entreprenøren til at få forbrugeren 24 ADVOKATEN NR 10/09

Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver

Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver Mette Klingsten, partner Morten Hove Henriksen, CSR-rådgiver 1 Business rationale for aktiv bekæmpelse af bestikkelse Compliance Risikoprofil Undgå ubehagelige overraskelser Fokus på drift Omdømme Værdifastsættelse

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Whistleblower-politik

Whistleblower-politik Whistleblower-politik 1. Hvad er formålet med whistleblower-politikken? Hvis du som medarbejder bliver opmærksom på uregelmæssigheder, så vil det være naturligt at du går til din chef, til HR-afdelingen,

Læs mere

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015

Uddannelsesdagen 2015. Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015 Uddannelsesdagen 2015 Mette Klingsten og Morten Hove Tang-Jensen Den 28. maj 2015 CSR: Whistleblowing Forretningsstrategi og tiltag ved implementeringen af whistleblowerordninger 3 4 Forankring af CSR

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

WHISTLEBLOWERORDNINGER - IKKE KUN ET NØDVENDIGT ONDE Ved advokat Susanne Stougaard og. persondataspecialist, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg

WHISTLEBLOWERORDNINGER - IKKE KUN ET NØDVENDIGT ONDE Ved advokat Susanne Stougaard og. persondataspecialist, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg WHISTLEBLOWERORDNINGER - IKKE KUN ET NØDVENDIGT ONDE Ved advokat Susanne Stougaard og persondataspecialist, ph.d. Charlotte Bagger Tranberg HVAD ER WHISTLEBLOWING? Whistleblowing = angiveri Sikre at oplysninger

Læs mere

Hævninger fra udenlandske konti

Hævninger fra udenlandske konti - 1 Hævninger fra udenlandske konti Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter bogføringsloven skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen

Læs mere

beslutning: Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 10/2014 mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende

beslutning: Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 10/2014 mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 10/2014 A mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelser af 18. februar og 10. marts 2014 har A i medfør af revisorlovens 43, stk. 3,

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

KONFLIKTLØSNING 2009

KONFLIKTLØSNING 2009 KONFLIKTLØSNING 2009 2 Alle virksomheder, hvad enten de er offentlige eller private, kan komme ud for, at der opstår en konflikt eller tvist med fx en samarbejdspartner. Uafklarede konflikter kan imidlertid

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager

Nordisk försäkringstidskrift 1/2012. EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager EU forslag om alternativ tvistbilæggelse i forbrugersager 1. Forslagenes indhold EU- Kommissionen fremsatte den 1. december 2011 to forslag, der skal gøre det lettere for forbrugerne i EU at få løst deres

Læs mere

Undersøgelse af uregelmæssigheder

Undersøgelse af uregelmæssigheder Undersøgelse af uregelmæssigheder CERTA råder over medarbejdere, der har omfattende viden og erfaring fra bl.a. politi og efterretningstjenester, når det gælder undersøgelsen og efterforskningen af uregelmæssigheder

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening

Almindelige Garantifondsbestemmelser Danske Tagdækkermestres Brancheforening Obligatorisk byggeskadeforsikring: eftersyn Tagdækkermestres og offentliggørelse. Brancheforenings Hvilke Tagdækker byggerier mestres er omfattet Brancheforening af forsikringspligten? i stand til boliger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing

Nyhedsbrev. Teknologi & Outsourcing Nyhedsbrev Teknologi & Outsourcing 08.04.2016 SÅDAN SIKRER DU SUCCES I IT-UDBUD EFTER IKRAFTTRÆDELSEN AF UDBUDSLOVEN (DEL 1): MARKEDSDIALOG I en artikelserie over 4 nyhedsbreve sætter vi fokus på den nye

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Lønindkomst i selskabsregi

Lønindkomst i selskabsregi - 1 Lønindkomst i selskabsregi Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, f.eks. som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for

Læs mere

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER

ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER ELEKTRONISK VINDUESKIGGERI HVOR ER GRÆNSEN? Af advokat, LL.M., Benjamin Lundström og advokat, HD(O), Pernille Borup Vejlsgaard fra advokatfirmaet von Haller. Ifølge den nugældende lovgivning er der grænser

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Gensidig hemmeligholdelsesaftale

Gensidig hemmeligholdelsesaftale Gensidig hemmeligholdelsesaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter samlet betegnet Parterne ) 1 Baggrund for hemmeligholdelsesaftalen I forbindelse med [beskriv her i hvilken anledning/hvorfor

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Ledelsens Basis Forsikring Foreninger LBFF-I-09-01 - en HDI-Gerling on-line forsikring

Ledelsens Basis Forsikring Foreninger LBFF-I-09-01 - en HDI-Gerling on-line forsikring Almindelige forsikringsbetingelser i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Sikrede 1.1 Sikrede er alle nuværende, tidligere og fremtidige; - bestyrelsesmedlemmer, herunder suppleanter,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

TI-DK bestyrelsesmøde

TI-DK bestyrelsesmøde TI-DK bestyrelsesmøde Onsdag d. 30. oktober 2013 kl. 17.00 hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Baghuset. Referat: 1.Deltagere. Marina, Knut, Natascha, Birgitte, Sarah (fundraising konsulent), Lærke

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted Nævnet har modtaget klagen den 28. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

MELLEM. 2300 København S. (herefter SKI )

MELLEM. 2300 København S. (herefter SKI ) BRUGERTILSLUTNINGSAFTALE SKI. dk MELLEM Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen, Islands Brygge 55 2300 København S CVR 17472437, EAN 57900002758477 (herefter SKI ) og (Herefter Kunden

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab (Det anbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Interessenterne Aftalen indgås mellem underskrevne Deltagers navn Adresse Tlf.

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

NYE REGLER FOR UDBUD BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov de mest markante ændringer:

NYE REGLER FOR UDBUD BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Den nye udbudslov de mest markante ændringer: BEDRE UDBUD OG TILBUD DEN NYE UDBUDSLOV Partner og advokat Andreas Christensen, Horten 28. januar 2016 NYE REGLER FOR UDBUD side 2 Den nye udbudslov de mest markante ændringer: Ophævelse af annonceringspligten

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren 1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab ( R&L ) CVR-nr. 36 44 20 42 Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup 2. GENERELT 2.1 Nærværende forretningsbetingelser

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Udvis rettidig omhu Få lagt den rigtige strategi fra starten Hvad gør du, når SKAT ikke kan godkende virksomhedens skatteog afgiftsangivelser?

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

ANTI-KORRUPTION. At vælge den rigtige vej

ANTI-KORRUPTION. At vælge den rigtige vej ANTI-KORRUPTION At vælge den rigtige vej KORRUPTION Der er stigende fokus på virksomheders forebyggelse af korruption og bestikkelse, og for mange danske virksomheder er det en udfordring at holde sig

Læs mere

Aftale om køb eller reservation af infrastrukturkapacitet

Aftale om køb eller reservation af infrastrukturkapacitet Aftale om køb eller reservation af infrastrukturkapacitet mellem Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø CVR nummer: 18 63 22 76 (herefter kaldet Banedanmark) og YY CVR nummer: (herefter kaldet ansøgeren)

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen 1. Indledning Disse generelle betingelser finder anvendelse såfremt der ikke er aftalt andre betingelser i den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Tænk hele vejen rundt - for alles skyld

Tænk hele vejen rundt - for alles skyld Dit ansvar med vores hjælp. Det handler om familie, virksomhed og formue. Om at lægge spor i takt med, at man bliver afklaret. Om at få inspiration til at blive afklaret. I et generationsskifte vil der

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Det gode udbud men hvad med samarbejdet bagefter? Foto og arkitekter for projektet for Cykelslangen: DISSING+WEITLING architecture

Det gode udbud men hvad med samarbejdet bagefter? Foto og arkitekter for projektet for Cykelslangen: DISSING+WEITLING architecture Det gode udbud men hvad med samarbejdet bagefter? Foto og arkitekter for projektet for Cykelslangen: DISSING+WEITLING architecture 1 Hvem er vi? > Lene Ahlmann-Ohlsen Direktør > Jan Aagaard Ythat? Rådgivende

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI

Oktober 2011. Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T +45 8934 1159. J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Oktober 2011 Bilag A Udkast til managementaftale for fonden Svend Bjerregaard Advokat sbj@holst-law.com T +45 8934 1159 J.nr. 040035-0004 SBJ/HAI Managementaftale Mellem Den Midtjyske Iværksætterfond CVR-nr.

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere