.RQNOXVLRQ«««««««««««««««««««««««««««

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".RQNOXVLRQ«««««««««««««««««««««««««««"

Transkript

1 Totaløkonomi I januar 1998 blev det et krav for tilsagn til alment byggeri, at der blev udført totaløkonomiske vurderinger. I 1999 blev etableret en arbejdsgruppe med det formål at indhente erfaringer om den nye praksis. Denne rapport beskriver arbejdsgruppens arbejde samt arbejdsgruppens kommentarer, konklusioner og anbefalinger på grundlag af de indsamlede erfaringer. Undersøgelsen og rapporten er forestået af Birch & Krogboe A/S, der løbende har fremlagt resultater for arbejdsgruppen. Der har endvidere været afholdt to høringsmøder med byggeriets organisationer. Maj 2000

2

3 Side.RQNOXVLRQ«««««««««««««««««««««««««««Resultater af erfaringsindsamling Arbejdsgruppens anbefalinger,qgohgqlqj«««««««««««««««««««««««««««baggrund Formål Læsevejledning 6DPPHQIDWQLQJ««««««««««««««««««««««««« Hvor langt er vi kommet? Hovedpunkter i erfaringsopsamlingen Sådan kommer vi videre HWRGHEHVNULYHOVH««««««««««««««««««««««««Metoder og kilder Pålidelighed (UIDULQJHU«««««««««««««««««««««««««««PHGLQIRUPDWLRQ«««««««««««««««««««««««««««- Brugernes generelle erfaringer PHGLPSOHPHQWHULQJ«««««««««««««««««««««««««- Brugerne modtagelse af By- og Boligministeriets initiativ - Brugergruppernes særlige problemstillinger - Kommunerne - Boligorganisationerne - Rådgiverne - PHGUHJHOV WWHW«««««««««««««««««««««««««««- Beregningstidspunkt - Metodefrihed PHGY UNW MHU««««««««««««««««««««««««««««- Brugernes generelle anbefalinger - Trambolin - Referencehus - Beregningsprocedure - Usikkerheder - Beregningsresultat - Dokumentation af beregningsforudsætninger - Dokumentation af løsninger - Andre værktøjer PHGGDWD««««««««««««««««««««««««««««««- Brugernes generelle erfaringer

4 %LODJWLOUDSSRUWHQ Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Spørgsmål i spørgeskemaundersøgelse Oversigt over forsøgsprojekter, der blandt andet omfatter totaløkonomiske vurderinger Oversigt over publikationer om totaløkonomi Orientering om BUR-projekt Regelsættet De vigtigste definitioner Deltagere i arbejds- og høringsgruppe

5 5HVXOWDWHUDIHUIDULQJVLQGVDPOLQJ I denne rapport opsamles erfaringer fra brugen af totaløkonomi i 1998 og Det er de to første år med krav om totaløkonomiske vurderinger ved opførelse af støttet byggeri. Samlet er det indtrykket, at brugen af totaløkonomiske vurderinger ikke er slået igennem i det ønskede omfang. Der er en positiv holdning hos kommuner, boligorganisationer og projekterende, men også stor usikkerhed med hensyn til det praktiske arbejde. Erfaringerne har også vist, at tiden nu er kommet for en ny fase i bestræbelserne på at gøre driftsøkonomien synlig. Den første fase har været præget af en indsats, der lå i direkte fortsættelse af de sidste 10 års arbejde med totaløkonomi. Det har været forudsat, at udsendte rapporter og beregningsmetoder har været kendt stof. Det har imidlertid langt hen af vejen vist sig ikke at være tilfældet. Kommunerne Kommunerne ser ved deres vurdering af kommende byggerier tilsyneladende fortsat først og fremmest på anlægsomkostningerne. I henhold til undersøgelsen medvirker forhøjelsen af kommunernes grundkapitalindskud fra 7 til 14 % af anskaffelsessummen for det almene byggeri til dette. Boligorganisationerne Boligorganisationerne føler sig ikke særligt motiverede omkring totaløkonomi, da de bl.a. mener, at kommunerne har svært ved at opgive rammebeløbet, som grundlag ved vurdering af ansøgninger. Boligorganisationerne er dog villige til at tage initiativer til fremme af totaløkonomi. Rådgiverne Rådgiverne mangler gode erfaringstal, og de er usikre over for håndtering af totaløkonomibegrebet. På denne baggrund er der et oplagt behov for større information, såvel hvad angår selve begrebet totaløkonomi, som den praktiske anvendelse og konkrete eksempler. Trambolin Data Trambolin har vist sig at være vanskeligt at bruge. Undersøgelserne viser dog samtidig, at Trambolin indeholder mange af de vurderingsparametre, der efterspørges i byggeriets planlægningsfase. Endelig viser undersøgelsen, at byggebranchen, her primært rådgiverne, mangler en række data for at kunne gennemføre totaløkonomisk vurderinger i praksis. 5

6 $UEHMGVJUXSSHQVDQEHIDOLQJHU På baggrund af Arbejdsgruppens vurdering af resultaterne af erfaringsopsamlingen peger gruppen konkret på fem forslag. Grundlag for totalhusleje Der udarbejdes et grundlag for en direkte sammenhæng mellem totaløkonomiske vurderinger og beregninger af huslejeudgifter og boligudgifter. Ved sidstnævnte forstås husleje samt alle driftsudgifter, som varme, vand og el. Information og motivation Regelsættet Der igangsættes en målrettet information til de tre vigtigste målgrupper: Boligorganisationerne, kommunerne og byggebranchen. Organisationerne på disse områder bør inddrages. Endvidere bør motivation og styrkede incitamenter til fremme af totaløkonomi vurderes. Det undersøges nærmere, hvorledes de totaløkonomiske vurderinger kan deles op i faser, svarende til projekteringsforløbet. Der vil her være behov for en sammentænkning med skemaerne A, B, C samt BOSSINF og boligorganisationernes driftsplaner. Værktøjer Som led i en styrkelse af bygherrernes rolle, udarbejdes der metodebeskrivelser og kravspecifikationer til værktøjer, fra centralt hold. Den efterfølgende udvikling af programmer bør overlades til markedets kræfter. Det bør undersøges, hvorvidt det udviklede program, Trambolin, på en økonomisk overkommelig måde kan revideres, så det bliver lettere at anvende i praksis og tilføjes yderligere brugerønsker. Data, herunder nøgletal Der vil være behov for et bedre datamateriale. En del af dette materiale vil det være muligt for By- og Boligministeriet at forestå i fortsættelse af det allerede igangsatte arbejde. Det drejer sig eksempelvis om erfaringsdata for forbrugsposter som energi, vand, vedligehold. Andre data må byggebranchen være med til at fremskaffe, eksempelvis fra producenter. Der skal i dette arbejde også skabes klarhed over begreber som erfaringstal, nøgletal og standardværdier. 6

7 Med en realisering af disse fem forslag vil brugen af totaløkonomiske vurderinger kunne bevæge sig ind i en ny fase, der vil være præget af En større, direkte udnyttelse af totaløkonomiske vurderinger, såvel ved projektering som ved beregning af fremtidig boligudgift. En større viden og forståelse af mulighederne for at påvirke driftsøkonomien. En større sammenhæng i den kommunale sagsbehandling, boligorganisationernes tilrettelæggelse af planlægningen og arbejdet hos de projekterende virksomheder. En mere klar profilering af arbejdet hos boligorganisationerne med formulering af krav og byggevirksomhedernes efterfølgende arbejde med beregningsmetoder. Bedre forudsætninger og datamateriale, der kan formindske usikkerheden ved de praktiske beregninger. 7

8 %DJJUXQG Med ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. lov nr af 18/12/1997 blev der, med virkning fra 1. januar 1998, gennemført en ændring af styringen og finansieringen af det støttede boligbyggeri jf. bilag 5. Dette betød bl.a., at rammebeløbsordningen blev afskaffet, og at det blev et krav, at der skulle foretages totaløkonomiske vurderinger ved støtteansøgningen, jf. lovens 108. Det hidtidige styringsredskab, hvor By- og Boligministeriet fastsatte et vejledende rammebeløb for det støttede boligbyggeri, er ofte blevet kritiseret for at medføre en ensidig fokusering på byggeriets anskaffelsesudgifter. Denne fokusering kan have modvirket varetagelse af en række hensyn, såsom fleksibel og handicapegnet indretning, totaløkonomi, arkitektur og egnet beliggenhed, som kan fremme byggeriets levedygtighed og et stabilt/rimeligt huslejeniveau på længere sigt. Igennem en årrække har især boligorganisationer og rådgivere derfor slået til lyd for en planlægning og vurdering, som kunne inddrage driftsøkonomien på lige fod med anlægsøkonomien. Denne ide forstærkedes løbende i takt med ønsker om igangsætning af flere og flere byggerier med fokus på energiforbrug og andre miljømæssige aspekter. Sigtet er, at der under planlægningen og projekteringen skal indgå vurderinger af de fremtidige driftsomkostninger ved forskellige løsningsmuligheder. Dette vil samtidig give en bedre mulighed for at vurdere miljørigtige løsninger, der ofte medfører en højere anlægsomkostning, men til gengæld lavere driftsomkostninger. Det har været normal praksis under planlægning og projektering at søge at få de driftsmæssige forhold vurderet. Undersøgelser viser imidlertid, at sådanne vurderinger med inddragelse af de samlede økonomiske konsekvenser kun sjældent er gennemført på en systematisk måde. Begrundelsen har bl.a. været, at det kan være et stort arbejde at foretage egentlige totaløkonomiske beregninger. By- og Boligministeriet bad i 1997 det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe A/S om at udarbejde en Pc-model, der kunne bruges af kommuner, bygherrer og firmaer til beregning og vurdering af totaløkonomi i forbindelse med støtteansøgningen - skema A og valg mellem forskellige teknologiske løsninger. Denne model, Trambolin, blev udsendt i foråret 1998, idet der i øvrigt i henhold til ovennævnte bekendtgørelse var metodefrihed med hensyn til valg af beregningsmetode. 8

9 I efteråret 1998 blev nedsat en arbejdsgruppe (se bilag 6) med henblik på at undersøge erfaringerne ved anvendelse af totaløkonomiske beregninger og vurderinger i henhold til regelsættet. Erfaringerne er opsamlet fra følgende kilder: En spørgeskemaundersøgelse, tilbagemeldinger fra afsluttede og igangværende forsøgsbyggerier samt ved en række mere uformelle kontakter, som kursusvirksomhed, interviews med boligorganisationer og telefoniske henvendelser. Resultaterne er samlet i denne rapport. )RUPnO Erfaringsopsamlingen har til formål, at give ministeriet det bedst mulige grundlag for det videre arbejde med fremme af viden og praktisk brug af totaløkonomi og værktøjer til totaløkonomiske vurderinger. Rapporten er således ikke et led i den udadvendte informationsindsats overfor de daglige brugere af totaløkonomi. Den nedsatte arbejdsgruppe har arbejdet i henhold til følgende kommissorium: 7RWDO NRQRPLHUIDJUXSSHQKDUWLOIRUPnODWIRUHWDJHHQV\VWHPDWLVN LQGKHQWQLQJRJEHKDQGOLQJDIHUIDULQJHUDIVnYHOWHNQL VNH NRQRPLVNHIRUKROGVRPSULQFLSLHOOHVLGHUDIEUXJHQDIWRWDO NRQRPLKHUXQGHUEUXJHUQHVV\QVSXQNWHURJ QVNHUPHGKHQEOLN SnRSVWLOOLQJDINUDYVSHFLILNDWLRQHU (UIDULQJHUQHVNDOVSHFLHOWDQYHQGHVWLO ¾HQGLDORJPHGNRPPXQHUEROLJRUJDQLVDWLRQHUWHJQHVWXHURJ DQGUHUHOHYDQWHPnOJUXSSHU ¾HQVDPOHWVWDWXVYHGXGJDQJHQDIPHGKHQV\QWLO JHQHUHOOHHUIDULQJHUPHGEUXJDIWRWDO NRQRPLNUDYVSHFLIL NDWLRQHU HUIDULQJHUNUDYVSHFLILNDWLRQHUWLOSURJUDPPHW 7UDPEROLQ PHGKHQEOLNSnUnGJLYQLQJWLOPLQLVWHULHWRPKYRUYLGW 7UDPEROLQ IRUWVDWVNDODQYHQGHVVNDOUHYLGHUHVHOOHUYL GHUHXGYLNOHVPHGHWQ\WJUXQGODJ EDUULHUHUIRUDQYHQGHOVHDIWRWDO NRQRPL HYHQWXHOOHIRUVODJWLOUHYLVLRQDIUHJHOV WWHW 9

10 / VHYHMOHGQLQJ. Konklusion afsnit 0 Afsnittet indeholder en kort opsamling af problemstillinger og arbejdsgruppens anbefalinger. Sammenfatning afsnit 2 Afsnittet indeholder forudsætninger, undersøgelser, erfaringer, konklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger i kort form. Metodebeskrivelse afsnit 3 Afsnittet er en beskrivelse af de valgte metoder til erfaringsopsamling. Erfaringer afsnit 4 Afsnittet beskriver de indhøstede erfaringer i detaljer, samt de kommentarer og anbefalinger, som arbejdsgruppen har knyttet hertil. Afsnittet er opdelt i følgende underafsnit: - med information - med implementering - med regelsættet - med værktøjer - med data Hvert underafsnit er igen delt op i nogle emneområder. I venstre kolonne findes de konkrete erfaringer fra forskellige kilder. I højre kolonne findes de kommentarer og anbefalinger, som arbejdsgruppen har knyttet til de enkelte emneområder. Spørgeskema bilag 1 Oversigt over de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Forsøgsprojekter bilag 2 Udvalgte forsøgsbyggerier fra , som fokuserer på totaløkonomiske vurderinger som en del af forsøget. Publikationer bilag 3 Oversigt over udvalgte publikationer om totaløkonomi. BUR-projekt bilag 4 Beskrivelse af et BUR-projekt om totaløkonomi, som er foregået parallelt med og indgået i nærværende erfaringsopsamling. Regelsættet bilag 5 Uddrag af udvalgte bekendtgørelser vedr. krav om totaløkonomiske vurderinger, udformningen af et normalhus/ referencehus samt vurdering af effekt af ændrede finansierings og styringsregler. Definitioner bilag 6 Definition af ord, der er anvendt i denne publikation, hvor det præcise indhold er vigtigt, og hvor der ikke findes en entydig, officiel definition. Arbejds- bilag 7 Oversigt over deltagere i arbejdsgruppe og høringsgruppe. og høringsgruppe 10

11 +YRUODQJWHUYLNRPPHW" Kravet om anvendelse af totaløkonomiske vurderinger har nu været gældende siden 1. januar I denne periode er der givet tilsagn om godt støttede boliger og gennemført 10 forsøgsbyggerier (i alt 475 boliger), hvor totaløkonomisk vurderinger har været en væsentlig del. I denne rapport opsamles erfaringer fra de forløbne to år primært baseret på udsagn fra særligt interesserede brugere samt på erfaringer fra de kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der har arbejdet med støttet byggeri i perioden. Erfaringerne er opsamlet fra forskellige kilder på forskellige måder. Til supplering af disse erfaringer er der desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Erfaringsopsamlingen viser, at såvel kommuner som boligorganisationer og rådgivere som hovedregel har taget positivt imod totaløkonomiske vurderinger som styringsværktøj. Men erfaringsopsamlingen har samtidig afdækket en række problemområder, som skal tages op i et samarbejde mellem By- og Boligministeriet og de implicerede brugergrupper. +RYHGSXQNWHULHUIDULQJVRSVDPOLQJHQ Kompetencer Undersøgelsen og drøftelserne heraf i arbejdsgruppen peger mod, at kommunerne, boligorganisationerne og byggebranchen er tøvende over for den praktiske anvendelse af totaløkonomi. Dette sker på trods af, at der i de seneste femten år er fremkommet en række rapporter og beregningsmetoder for anvendelse af totaløkonomi. Der har ikke tidligere været reel efterspørgsel efter totaløkonomiske vurderinger, hvorfor byggebranchen ikke tidligere har sat sig ind i problematikken. På denne baggrund er der et oplagt behov for større information, såvel hvad angår selve begrebet totaløkonomi, som den praktiske anvendelse og konkrete eksempler. Efter arbejdsgruppens opfattelse har den mangelfulde kompetence og forståelse for rollefordelingen omkring totaløkonomi været en barriere for en hurtig indarbejdelse i praksis, selv om man må forvente en vis træghed, når nye krav og ydelser introduceres. Regelsættet Det har vist sig at være vanskeligt at gennemføre totaløkonomiske vurderinger allerede på tidspunktet for tilsagn af støtte, idet de aktuelle byggerier kun foreligger i form af målsætninger. Indholdet af beregningerne på skema A tidspunktet mm. skal passe til projekteringsniveauet 11

12 Vurderingen af byggeriets anlægs- og driftsøkonomi er vanskelig, med mindre man benytter sig af en eller anden form for erfaringstal. Metodefriheden er udnyttet i forbindelse med langt de fleste støtteansøgninger. Trambolin er således kun anvendt i få tilfælde. De fleste kommuner har accepteret de metoder som boligorganisationerne og rådgiverne har benyttet. De anvendte metoder er ikke blevet oplyst. Efter arbejdsgruppens opfattelse skal metodefriheden bevares, men suppleres med vejledninger og praktiske hjælpemidler, som kan lette arbejdet og overblikket for brugerne. Desuden skal krav om totaløkonomiske vurderinger deles op i faser i projekteringsforløbet fra målsætning til detaljer. Samtidig skal der ske en sammentænkning af skema A, B, C, BOSSINF og driftsplaner, så vurderingerne også kan indgå som et naturligt led i den kommunale sagsbehandling. Værktøjer I forsøgsbyggerierne afprøves en række delforsøg inden for det totaløkonomiske område (bilag 2). Der er endnu kun få færdige resultater at henvise til, men der peges på væsentlige udviklingsmuligheder. By- og Boligministeriet overvejer at igangsætte et tværgående evalueringsprojekt. Det skal dog nævnes, at projekterne ØKOHUS99 har anvendt dokumenterbare metoder, som har givet et bedre økonomisk beslutningsgrundlag for bygherren. Efter arbejdsgruppens opfattelse har Trambolin vist sig at være vanskelig at bruge. Undersøgelserne viser dog samtidig, at Trambolin indeholder mange af de vurderingsparametre, der efterspørges i byggeriets planlægningsfase Data Undersøgelsen viser, at byggebranchen, her primært rådgiverne, mangler en række fælles data for at kunne gennemføre totaløkonomiske vurderinger i praksis. Det gælder eksempelvis nøgletal for vedligehold af forskellige materialer, nøgletal for forbrug af varme, vand, el mm. samt standardværdier for beregningsmæssige levetider for forskellige materialer og detailløsninger. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør By- og Boligministeriet tage initiativ til indsamling af supplerende data samt udarbejdelse af yderligere data af betydning for totaløkonomiske beregninger. 12

13 Barrierer Alle brugergrupperne oplever, at de med forskellige vægt støder ind i direkte eller indirekte politiske og økonomiske barrierer. Samtidig mangler forståelsen - som helhed - for at anvende totaløkonomi som en del af beslutningsgrundlaget for planlægning og projektering. - kommuner Kommunerne ser ved deres vurdering af kommende byggerier tilsyneladende fortsat først og fremmest på anlægsomkostningerne. I henhold til undersøgelsen medvirker forhøjelsen af kommunernes grundkapitalindskud fra 7 til 14 % af anskaffelsessummen for det almene byggeri til dette. Jo større del af den kommunale støtte, der skal afholdes det første år, desto mindre plads er der til en forøgelse af anlægsomkostningerne på særlige områder, eksempelvis miljøforanstaltninger. Efter arbejdsgruppens opfattelse er billedet mere nuanceret. Blandt andet vil afskaffelsen af den vejledende rammebeløbsordning, set i et langsigtet perspektiv, øge kommunens incitament til at sikre den bedst mulige totaløkonomi. - boligorganisationer Boligorganisationerne føler sig ikke særligt motiverede omkring totaløkonomi, da de bl.a. mener, at kommunerne har svært ved at opgive rammebeløbet, men boligorganisationerne er dog villige til at tage initiativer til fremme af totaløkonomi. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der et betydeligt potentiale for totaløkonomisk funderede driftsbesparelser, men der er muligvis ikke tilstrækkelig fokus på de driftsudgifter som f.eks. varme og el, der typisk betales ved siden af huslejen. -rådgivere Rådgiveren udtrykker bekymring for, at totaløkonomiske vurderinger er merydelser, som de forventes at gennemføre uden en tilsvarende forøgelse af honoraret. Efter arbejdsgruppens opfattelse er hovedproblemet for rådgiverne en generel usikkerhed over for håndteringen af totaløkonomiske vurderinger samt manglende værktøjer, fælles nøgletal og standardværdier. 13

14 6nGDQNRPPHUYLYLGHUH Beskrivelsen af dagens problemer peger samtidig mod, hvor der bør sættes ind i det videre arbejde med totaløkonomi. En række af de initiativer, der foreslås, vil imidlertid først have virkning på lidt længere sigt. Det anbefales derfor, at de enkelte brugergrupper allerede nu opfordres til at tage egne initiativer på en række områder. Arbejdsgruppen anbefaler initiativer inden for følgende områder: uddybende information forbedret motivation supplement til regelsættet nye og reviderede værktøjer dataindsamling Uddybende information Undersøgelsen viser, at der er brug for en hurtigtvirkende og uddybende information om totaløkonomi på kort sigt. Arbejdsgruppen anbefaler at By- og Boligministeriet på kort sigt fortsætter en række overordnede initiativer. Der bør arbejdes ad to spor: En målrettet information til beslutningstagere om de positive muligheder i totaløkonomien Totaløkonomiske beregninger kan ikke ses isoleret fra de øvrige helhedsbetragtninger, der er nødvendige for en professionel og velovervejet beslutningsproces. De totaløkonomiske beregninger bør derfor udføres sideløbende med miljøanalyser og funktionsmæssige og arkitektoniske overvejelser. Disse forhold vil på linie med de holdbarhedsmæssige og økonomiske forhold have stor betydning for den samlede bygnings levetid og dermed de overordnede rammer for totaløkonomien. Såfremt denne vinkel inddrages, vil man formodentligt kunne vinde en betydeligt større andel af beslutningstagere og øvrige deltagere til en positiv indgangsvinkel til totaløkonomi. I denne rapport er fokus rettet mod totaløkonomi, men det udelukker ikke, at sammenhængen til miljørigtig projektering kan indgå i de kommende overvejelser. En større information til kommunale sagsbehandlere, bestyrelser og administration i boligorganisationer og til byggebranchen. En væsentlig del af denne information må skabes gennem et samarbejde mellem parterne og de producerende virksomheder. 14

15 I forbindelse hermed skal der udarbejdes en kort introduktion til andre metoder til totaløkonomiske vurderinger samt en supplerende skematik, så sammenhængen til de øvrige elementer af sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig. Der foreligger allerede i dag en del informationsmateriale, som kan anvendes af rådgiverne i forbindelse med kompetenceopbygningen i de enkelte firmaer. By- og Boligministeriet skal primært påtage sig ansvaret for den overordnede informationsindsamling og -formidling. Det skal sikres, at der tages afsæt i relevante problemstillinger og at informationer mm. målrettes til brugergruppens specifikke behov. BUR udarbejder informationsmateriale om totaløkonomi. Dette initiativ er et væsentligt led i den almene videnformidling. På langt sigt bør kommuner, boligorganisationer og byggebranchen selv overtage udviklingsinitiativerne. Forbedret motivation Som led i den ændring af styringen og finansieringen af det støttede byggeri, der blev gennemført pr , indgår der en løbende evaluering af konsekvenserne af de gennemførte ændringer. I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen, at By- og Boligministeriet fremover lægger særlig vægt på at belyse udviklingen i de dele af såvel byggeriets anlægsudgifter - dvs. især håndværkerudgifterne (samlet og på enkeltposter) som dets driftsudgifter, der er relevante ud fra en totaløkonomisk synsvinkel. Dette vil give et mere fyldestgørende grundlag end det, der findes i dag, for at kunne vurdere, om de gældende finansierings- og støtteregler i praksis kan anses for at udgøre en barriere for totaløkonomiske foranstaltninger i det støttede byggeri. I forlængelse heraf overvejes, hvad der eventuelt kan gøres for at styrke incitamenterne til fremme af totaløkonomi. Dette arbejde skal ske i samarbejde med bl.a. de kommunale parter. Desuden anbefaler arbejdsgruppen, at de enkelte brugergrupper motiveres til selv at vurdere og understøtte incitamenterne inden for egne rammer ligesom den enkelte brugergruppe selv bør formidle informationerne til sine egne. Det kan f.eks. dreje sig om rådgiveraftaler, der motiverer til at gennemføre totaløkonomiske vurderinger og/eller udarbejdelse af værktøjer og indsamling af fælles data, som kan mindske tidsforbruget. 15

16 Supplement til regelsættet Arbejdsgruppen anbefaler, at metodefriheden bevares og suppleres med vejledninger og praktiske hjælpemidler, som kan lette arbejdet og overblikket for brugerne. Hvis brugerne ønsker at anvende andre metoder og erfaringstal end de, der stilles til rådighed fra officielt hold, skal dette kunne lade sig gøre. Men såvel boligorganisationer som kommunerne skal vejledes med hensyn til formål og omfang af den nødvendige dokumentation. Vurderinger i forbindelse med skema A skal bibeholdes og det skal overvejes, i hvilke andre faser der er behov for samlede totaløkonomiske vurderinger. Indholdet af beregningerne på skema A tidspunktet mm. skal passe til projekteringsniveauet. For at understøtte brugen af totaløkonomiske vurderinger skal rollefordelingen mellem parterne klarlægges. At totaløkonomiske vurderinger deles op i projekteringsforløbet fra målsætning til detaljer. Samtidig skal der ske en sammentænkning med skema A, B, C, BOSSINF og driftsplaner, så vurderingerne også kan indgå som et naturligt led i den kommunale sagsbehandling. Nye og reviderede værktøjer Undersøgelsen viser, at der er brug for en hurtigtvirkende ændring af de bestående værktøjer. Arbejdsgruppen anbefaler, at By- og Boligministeriet igangsætter følgende initiativer: 1. opstilling af metodebeskrivelser og kravspecifikation til værktøjer. Der skal udarbejdes egentlige metodebeskrivelser evt. for smalle værktøjer - som kan anvendes på forskellige tidspunkter af projekteringsforløbet. Der skal ske en koordinering af værktøjerne mod en standardisering, som med hensyn til standardværdier, metoder og struktur tilpasser sig internationale rammer og generel anvendelighed i forbindelse med driftsstyring og miljørigtig projektering. Det betyder blandt andet, at der må udvikles metoder til vurdering af forskellige parametres indflydelse på bygningers samlede levetid. Af gode grunde kan dette kun ske på baggrund af tendenser i samfundsudviklingen og eksempler på, hvordan man hidtil har gjort. 16

17 2. revision af Trambolin, hvis dette kan ske på en økonomisk overkommelig måde. Brugerfladen skal forbedres, så Trambolin lettere kan anvendes i forbindelse med støtteansøgningen - skema A. Platformen for programmet skal opdateres, så det kan anvendes sammen med nyere udgaver af de normalt anvendte kontorprogrammer. Samtidig med opdateringen af Trambolin skal brugervejledningen revideres. 3. udarbejdelse af nye værktøjer overlades til den fri konkurrence. Dataindsamling By- og Boligministeriet forestår allerede i dag en omfattende indsamling af erfaringstal vedrørende det støttede byggeris anlægsfase driftsfase og i forlængelse heraf udarbejdes nøgletal vedrørende såvel anlægs- som driftsøkonomi. Nøgletal vedrørende håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele forventes snart offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Arbejdsgruppen anbefaler at By- og Boligministeriet fortsætter dette arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at By- og Boligministeriet tager initiativ til indsamling af den viden, der efterspørges af brugergrupperne Dette arbejde skal inddrage de relevante brugergrupper, idet indsamlingen af data bør være en fælles opgave for hele branchen. Følgende aktiviteter skal understøttes: Indsamling af supplerende erfaringstal Fastsættelse af standardværdier og udarbejdelse af nøgletal (alment teknisk fælleseje). Nøgletal og standardværdier skal omfatte en lang række parametre og sammenhænge f.eks.: definition af referencegrundlag økonomiske standardværdier skøn over levetider sammenholdt med materialekvalitetens og udførelsens betydning for driftsudgifterne nøgletal for forbrug og forsyningspriser for landsdelene nøgletal for de bløde parametre som f.eks. miljøtiltag 17

18 Udarbejdelse af en oversigt over løsninger, der hver for sig har totaløkonomiske fordele. Der skal anvendes bygningsopdelinger (SFB, BOSSINF e.a.) som kan spille sammen, så man let kan konvertere mellem forskellige udgiftsfordelinger. Arbejdet skal inddrage de relevante brugergrupper, idet indsamlingen af data bør være en fælles opgave for hele branchen. Søgelyset rettes også mod producenterne, hvis varedeklarationer med fordel kunne suppleres med oplysninger om eksempelvis levetider under forskellige indbygningsforhold og i forbindelse med forskellige vedligeholdsfrekvenser og -metoder. 18

19 0HWRGHURJNLOGHU Almen erfaringsopsamling Arbejdsgruppe Erfaringerne er opsamlet fra forskellige kilder - på forskellige måder. Den almene erfaringsopsamling er i hovedsagen foretaget som Afprøvning eller diskussion af totaløkonomi og Trambolin i 7-8 konkrete sager Samtaler/interviews med 3 boligselskaber, 3 kommuner og 1 entreprenør. Telefoniske henvendelser til sekretariatet fra ca.100 brugere Foredragsvirksomhed for ca personer Indsamling af artikler om emnet. Spørgeskemaer Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for ministeriets relevante kontorer, forsøgsprojekterne, BUR, SBI, Kommunernes landsforening og Boligselskabernes landsforening. Arbejdsgruppens medlemmer har dels deltaget aktivt i erfaringsopsamlingen og dels repræsenteret målgrupperne i forbindelse med de 9 arbejdsgruppemøder, der har været afholdt i forløbet. Disse møder har fungeret som et kritisk forum, hvor fremdrift og problemstillinger er diskuteret. Rapporten er således udtryk for arbejdsgruppens holdninger, konklusioner og anbefalinger. Høringsgruppe Høringsgruppen blev udvalgt, så den supplerede arbejdsgruppen og dækkede et bredt udvalg af byggeriet parter. Gruppen blev indkaldt dels før igangsætningen af spørgeskemaundersøgelsen og dels før udsendelsen af den endelige rapport. Høringsgruppen har givet en konstruktiv kritik og værdifulde ideer i forbindelse med indholdet i spørgeskemaerne og rækkevidden af de endelige konklusioner. Tilknytning til forsøgsprojekter Tilknytning til BUR-projekt Der er i By- og Boligministeriets regi igangsat en række forsøgsprojekter med indsamling af erfaringer på specifikke områder. De fleste projekter er først færdige efter afslutningen af dette projekt. Men de erfaringer, der har kunnet indsamles, indgår også i det samlede erfaringsgrundlag. Byggeriets Udviklingsråd BUR har igangsat en parallelt arbejde, som blandt andet omfatter erfaringsopsamling og oplysningsvirksomhed om totaløkonomi. Erfaringsopsamlingen i BUR-regi har primært formet sig som interviews af få udvalgte bygningsejere. Det har været naturligt at inddrage disse erfaringer som en del af det understøttende materiale. 19

20 Spørgeskemaundersøgelser For at få underbygget de erfaringer, der tegner sig på grundlag af de andre kilder, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse overfor: Kommuner, der har behandlet støttet byggeri i 1998 og 1999 dvs. efter regelsættets ikrafttræden Boligselskaber, der har igangsat støttet byggeri i samme periode Udvalgte rådgivere, der er deltagere i høringsgruppen samt forsøgsprojekter under By- og Boligministeriet, der er igangsat i 1998 og Svarprocenter: Kommuner 24%, boligorganisationer 11% og rådgivere 50%. 3nOLGHOLJKHG Direkte kontakter Pålideligheden ved de forskellige metoder til opsamling af erfaringer varierer. Dokumentationen fra disse kontakter er sparsom. Til gengæld er risikoen for misforståelser i denne form for erfaringsopsamling - lille, da der er mulighed for at afklare problemstillingerne direkte. Pålideligheden må samlet betragtes som rimelig. Spørgeskemaer Erfaringer fra andre kilder er søgt underbygget ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse hos kommuner, boligorganisationer og rådgivere. Kravet for deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen var et vist kendskab til problemstillingen. Udvælgelseskriteriet var derfor, at de adspurgte skulle have deltaget i opførelse af alment byggeri i 1998/1999 efter regelsættets ikrafttræden. Spørgeskemaundersøgelsen gav mulighed for at undersøge såvel brugernes erfaringer som deres ønsker. Nogle spørgsmål var simple, mens andre krævede et ret indgående kendskab til totaløkonomi. Besvarelsesprocenterne var lave. Ved vurderingen af resultaterne har arbejdsgruppen forudsat, at de, der svarede, primært tegnede de mest positive og mest negative brugere, da disse har haft det største incitament til at medvirke i undersøgelsen. 20

21 Besvarelserne kom primært fra de mindre boligselskaber og et blandet udvalg af kommuner samt rådgivere med tilknytning til forsøgsprojekterne. Det er forudsat, at de vanskelige spørgsmål blev besvaret lige så intuitivt som de simple. Ud af besvarelserne kan man derfor mere læse holdninger end egentlige erfaringer og ønsker. Spørgeskemaundersøgelsen er den bedst dokumenterede af de i denne undersøgelse anvendte metoder. De udvalgte kommentarer fra spørgeskemaerne, der er citeret i rapporten, har en høj grad af pålidelighed. Forsøgsprojekter Forsøgsprojekternes input stammer fra spørgeskemaundersøgelsen og direkte kontakt med projektlederne. Pålideligheden svarer til metoden som beskrevet ovenfor. 21

22 Sådan læses dette afsnit. 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Emneområdet fremgår af overskriften. Hver kolonne kan læses for sig. Den højre kolonne er arbejdsgruppens kommentarer og anbefalinger til de samlede erfaringer for hvert emneområde. Disse erfaringer fremgår af hele venstre kolonne. I nogle tilfælde er kommentarerne i højre kolonne knyttet direkte til bestemte afsnit i erfaringskolonnen, men da vil problemstillingen normalt også fremgå af kommentaren i højre kolonne, så kolonnerne stadig kan læses hver for sig. Denne kolonne indeholder de konkrete erfaringer fra forskellige kilder. De specifikke resultater fra spørgeskemaundersøgelsen samt konkrete tilkendegivelser fra enkelte brugere er vist i factskasser. Disse factskasser kan læseren eventuelt springe over uden at miste generelle erfaringer. 'HQQHNRORQQHLQGHKROGHUGHNRPPHQWDUHURJ DQEHIDOLQJHUVRPDUEHMGVJUXSSHQKDUNQ\WWHWWLOGH HPQHGHUIUHPJnUDIVLGHQVRYHUVNULIW 'HWHUGHOVNRQNUHWHNRPPHQWDUHUWLOHUIDULQJVRSVDP OLQJHQRJGHOVXGWU\NIRUDUEHMGVJUXSSHQVPHUHSULQ FLSLHOOHGLVNXVVLRQHU Da spørgeskemaundersøgelsen er den bedst dokumenterede, har resultaterne herfra en fremtrædende rolle i factskasserne. Da svarprocenten i denne undersøgelse imidlertid er relativt lav, skal svarene kun opfattes som en underbygning af de øvrige erfaringer. 22

23 %58*(51(6*(1(5(//((5)$5,1*(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Informationen i forbindelse med initiativet har ikke været tilstrækkelig. For brugerne har det blandt andet givet sig udtryk i: Manglende brug af totaløkonomiske vurderinger på en del af de byggerier, der er omfattet af regelsættet. Utilfredshed med ministeriets håndtering af implementeringen. Usikkerhed overfor totaløkonomibegrebet og rollefordelingen Manglende opfyldelse af forventninger Utilfredshed med Trambolin På den anden side, har mange har forsøgt at anvende Trambolin uden at læse vejledningen. Det har betydet, at brugerne: har haft forventninger til programmet, der ikke er blevet opfyldt har anvendt programmet forkert. %UXJHUQHVDQEHIDOLQJHUWLOIUHPPHDIWRWDO NRQRPL 0LQLVWHULHWE UJHQQHPI UHHQVW UUHLQIRUPDWL RQVLQGVDWV Brugerne foreslår, at ministeriet udarbejder mere informationsmateriale. Det kan være informationspjecer, brugerkurser og anden videnformidling. Til gengæld er der ikke den store interesse for information via internettet. (QNRPELQDWLRQDISUREOHPVWLOOLQJHUKDUPHGYLUNHWWLO GHQEODQGHGHPRGWDJHOVHDIWRWDO NRQRPLHQ 'HYLJWLJVWHV\QOLJHEDUULHUHUHU DWRSI\OGHOVHQDIEHNHQGWJ UHOVHQIRUXGV WWHUHQ YLVYLGHQVRP±WURGVPDQJHUDSSRUWHURPHPQHW ±LNNHHUWLOVWHGHKRVEUXJHUQH DWGHUHULNNHVDPWLGLJPHGUHJHOV WWHWHUIRUHWD JHWHQPnOUHWWHWLQIRUPDWLRQVYLUNVRPKHG DWGHWY UNW M 7UDPEROLQ GHUHUXGDUEHMGHWWLO EUXJIRUVW WWHDQV JQLQJHQHUPHJHWVPDOWRJLNNH HJQHWWLODOPHQYLGHQRSE\JQLQJ 'HWHUXKHOGLJWGD7UDPEROLQHUGHWI UVWHDOPHQW NHQGWHGDQVNHY UNW MWLOEHUHJQLQJDIWRWDO NR QRPL 'HWVDPOHGHUHVXOWDWHUDWEUXJHUQHVDPPHQEODQGHU SUREOHPVWLOOLQJRJY UNW M 7RWDO NRQRPLYXUGHULQJHUKDULNNHWLGOLJHUHY UHWHQ V UOLJXGEUHGWSUDNVLVRJGHUKDUGHUIRULNNHY UHWHW JHQHUHOWEHKRYIRUYLGHQSnRPUnGHW %UXJHUQHKDUI OJHOLJLNNHWLOHJQHWVLJGHQQHYLGHQ PHQNUDYHWKDU±SnJRGWRJRQGW±VDW VNXE LNHQG VNDEHWWLORUGHWWRWDO NRQRPL 6DPWLGLJYLVHUHUIDULQJHUQH±RJVnLGHQQHVDJ±DW SXEOLNDWLRQHULNNHEOLYHUO VWV UOLJJUXQGLJW $UEHMGVJUXSSHQHUHQLJLDWGHUE UJHQQHPI UHVHQ VW UUHLQIRUPDWLRQ 'HUE ULJDQJV WWHVHQPnOUHWWHWLQIRUPDWLRQWLOGHWUH YLJWLJVWHPnOJUXSSHU%ROLJRUJDQLVDWLRQHUQHNRPPX QHUQHRJE\JJHEUDQFKHQ 23

24 %58*(51(602'7$*(/6($)%<2*%2/,*0,1,67(5,(76,1,7,$7,9 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Brugerne er klar til at anvende totaløkonomi som beslutningsværktøj i teorien. 5HVXOWDWDIVS UJHVNHPDXQGHUV JHOVHQ Er totaløkonomi er en god afløser for rammebeløbet? Der svares ja af ca. 50% af kommunerne, ca. 75% af boligorganisationerne og ca. 90 % af rådgiverne. 25% af kommunerne mener dog, at rammebeløbet var godt nok eller at der bør udvikles et andet vurderingsgrundlag (ca. 20%). Erfaringsopsamlingen tyder på, at såvel byggebranchen som kommunerne er klar i teorien til at implementere totaløkonomiske vurderinger i såvel projektering som sagsbehandling. I praksis går implementeringen mere trægt. 5HVXOWDWDIVS UJHVNHPDXQGHUV JHOVHQ Har det været vanskeligt at komme i gang med at bruge totaløkonomi? Hertil svarer kommunerne, at totaløkonomibegrebet er vanskeligt at forholde sig til og at der har været for få sager indtil dato. Totaløkonomibegrebet synes ikke at give de samme problemer for boligorganisationerne og rådgiverne. Gennemsnittet af alle svar i spørgeskemaundersøgelsen viser en forventning om kvalitetsforbedringer. Det er kun kommunerne, der tror på, at totaløkonomi giver et bedre overblik over huslejeniveauet. Boligorganisationerne fæster mere lid til deres egne erfaringer. Rådgiverne påpeger en mangel på fælles data, ligesom de ser et problem i, at håndteringen varierer fra sag til sag. Ingen af brugergrupperne tror, at de samlede udgifter til anlæg og drift bliver mindre. Ej heller, at vurderingerne kan lette kommunikationen imellem parterne. 'HUHUHQJHQHUHOWLOIUHGVKHGPHGLQGI UHOVHQDIWRWDO NRQRPLVRPDIO VHUIRUUDPPHEHO EHWRJGHUIRUHQ JRGEDVLVDWE\JJHYLGHUHSn 'HNRPPXQDOHVDJVEHKDQGOHUHHUWLOV\QHODGHQGHGH PLQGVWEHJHMVWUHGH'HWNDQPnVNHVN\OGHVPDQJHOSn LQIRUPDWLRQRJUHGVNDEHULV UKRVGHVPnNRPPXQHU 7RWDO NRQRPLHQE UEHYDUHVVRPEHVOXWQLQJVJUXQGODJ RJGHQYLGHUHLPSOHPHQWHULQJE UIRUHJnDGIOHUHVSRU 8GG\EHQGHLQIRUPDWLRQ )RUEHGUHWPRWLYDWLRQ 6XSSOHPHQWWLOUHJHOV WWHW 1\HRJUHYLGHUHGHY UNW MHU 'DWDLQGVDPOLQJWLORSE\JQLQJDIQ JOHWDORJ VWDQGDUGY UGLHU 0LQLVWHULHWE UWDJHGHQ GYHQGLJHLQLWLDWLYHUWLODW XQGHUVW WWHLPSOHPHQWHULQJHQ%UXJHUQHE ULQGGUDJHV IRUDWYXUGHUHKYRUGDQGHWWHE UVNHLSUDNVLV 6DPWLGLJNODUO JJHVUROOHIRUGHOLQJHQPHOOHPSDUWHUQH KYLONHWHUYLJWLJIRUXGV WQLQJIRUDWXQGHUVW WWHIUHP PHDIWRWDO NRQRPL %UXJHUQHVNDORSOHYHNRPPHQGHWLOWDJVRPVPnHQNOH VNULGW 3nNRUWVLJWHUGHUHUEHKRYIRUHQS GDJRJLVNLQIRU PDWLRQVLQGVDWVIUDPLQLVWHULHWVVLGH 'HHQNHOWHPnOJUXSSHUVEHKRYIRULQIRUPDWLRQE U YDUHWDJHV6SHFLHOWE UEHVOXWQLQJVWDJHUQHLQIRUPHUHV,QIRUPDWLRQHQE UVSHFLHOWPnOUHWWHVPRGGHVPn NRPPXQHUVPnEROLJVHOVNDEHURJVPnUnGJLYHUH 'HUE ULNNHNXQLQIRUPHUHVRPGHQWHNQLVNHVLGHDI WRWDO NRQRPL%XGVNDEHWVNDOY UHDWPDQVWDUWHUPHG PnOIRUNYDOLWHWKHUXQGHUDUNLWHNWXUPLOM PPRJ KHUHIWHUYXUGHUHUWRWDO NRQRPL,QIRUPDWLRQHQE UXQGHUVW WWHVDIWLOEXGRPHJHQWOLJ XGGDQQHOVH ) UVWRJIUHPPHVWE UGHURSVWLOOHVNUDYVSHFLILNDWLRQ WLOY UNW MHU'HUE UDUEHMGHVPHGIRUVNHOOLJHVWUDWH JLHURYHUIRUVPnRJVWRUHVHOVNDEHU 7UDPEROLQE UUHYLGHUHVVnGHWOHWNDQDQYHQGHVL IRUELQGHOVHPHGVW WWHDQV JQLQJHQ3nVLJWRYHUODGHV XGDUEHMGHOVHQDIQ\HY UNW MHUWLO GHQIULNRQNXUUHQ FH 24

25 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±.20081(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Kommunerne står over for både politiske og økonomiske barrierer. Kommunale sagsbehandlere udtrykker generelt en positiv holdning over for at anvende totaløkonomi i sagsbehandlingen, men giver udtryk for manglede handlemuligheder i praksis. Der er ingen politisk forståelse endnu. De kommunale sagsbehandlerne ser et behov for orientering af politikerne i forbindelse med aktuelle ansøgninger m.h.t. de kommunalpolitiske konsekvenser. Det gælder f.eks. sammenhænge mellem bygningskvalitet, huslejeeffekter og udlejningspotentiale. Sagsbehandlerne ser gerne, at kommunerne: formulerer kommunale politikker for kvalitet, ressourceforbrug m.v. viser politisk velvilje over for øgede anlægsudgifter i sammenhæng med billigere drift stiller klare, ensartede og rimelige krav over for bygherrer Det er ikke alene totaløkonomien i et projekt, der er afgørende for kommunernes behandling, idet kommunernes finansieringsandel er steget fra 7 til 14%..RPPHQWDUHUIUDNRPPXQDOHVDJVEHKDQGOHUH Anlægsudgiften er beregningsgrundlag for den kommunale del af finansieringen. Derfor er der i praksis ingen mulighed for at bygge med en bedre kvalitet og en højere anlægsudgift, selv om løsningerne på længere sigt er totaløkonomisk forsvarlige. Kommunen har et budget, som ikke kan overskrides. )RUK MHOVHQDIGHQNRPPXQDOHJUXQGNDSLWDO )RUK MHOVHQDIJUXQGNDSLWDOHQIUDWLOSFWDIDQ VNDIIHOVHVVXPPHQRJNUDYHWRPWRWDO NRQRPLVNHYXU GHULQJHUYDUWRDIHOHPHQWHUQHLGHQ QGULQJDIVW\ ULQJHQRJILQDQVLHULQJHQDIGHWVW WWHGHE\JJHULVRP EOHYJHQQHPI UWSU$QGUHHOHPHQWHUYDU $IVNDIIHOVHDINRPPXQDO\GHOVHVVW WWHO EHQGH ILQDQVLHULQJVVW WWH $IVNDIIHOVHDIGHWYHMOHGHQGHUDPPHEHO E 'HWWHLQGHE UHUDWNRPPXQHUQHLNNHO QJHUHVNDO EHWDOHSFWDI\GHOVHVVW WWHQDOPHQHEROLJHUIRU GHQGHODIDQVNDIIHOVHVVXPPHQGHUOLJJHUXQGHUYHM OHGHQGHUDPPHEHO ERJSFWIRUGHQGHOGHU OLJJHURYHU 8GIUDHQRPNRVWQLQJVEHWUDJWQLQJHUGHUVnOHGHVWDOH RPHWIRUEHGUHWLQFLWDPHQWWLOWRWDO NRQRPLQnUDQ VNDIIHOVHVVXPPHQOLJJHUXGRYHUYHMOHGHQGHUDPPHEH O EMIELODJ 0HQGHWSULQFLSVRPGHQNRPPXQDOHVW WWHHUXGIRU PHWHIWHUWLOVN\QGHUIRUWVDWLVROHUHWVHWNRPPXQHQWLO DWIUHPPHHQODYDQO JV NRQRPLXGHQKHQV\QWLO GULIWV NRQRPLHQLGHWNRPPXQHQVNDOILQDQVLHUHHQ DQGHODIDQO JVVXPPHQVRPHWUHQWHIULWOnQ PHGDIGUDJVIULKHGLLQGWLOnUJUXQGNDSLWDO + MHUHDQO JVVXPYLOVnOHGHV±XDQVHWHYHQWXHOWRWDO NRQRPLVNJHYLQVW± JHNRPPXQHQVXGJLIWHUWLOE\J JHULHWXGHQDWNRPPXQHQKDUGLUHNWH NRQRPLVNIRU GHODIGHW.RPPXQHQHUVnOHGHVYLDILQDQVLHULQJVRJVW WWHUHJ OHUQHWLOVN\QGHWWLOGHQODYHVWPXOLJHDQO JVVXPKYLO NHWNDQY UHPLQGUHHQGGHQWRWDO NRQRPLVNRSWLPD OH 3nGHQDQGHQVLGHLQGHE UHUKHQV\QHWWLOPLQLPHULQJ DIEROLJVW WWHXGJLIWHUQHDOWDQGHWOLJHDWNRPPXQHQ QVNHUODYHVWPXOLJHKXVOHMHUWRWDO NRQRPL 5HJXOHULQJHQRJRIIHQWOLJJ UHOVHQDIGHWYHMOHGHQGH UDPPHEHO EHUHQGHOLJRSK UWPHGXGJDQJHQDI 25

26 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±.20081(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU De kommunale sagsbehandlerne oplyser, at det er vanskeligt at få bygherrer og rådgivere til at efterkomme regelsættet og vedlægge totaløkonomiske vurderinger til støtteansøgningen..rpphqwduhuiudnrppxqhu Sådan er totaløkonomiske vurderinger foregået i praksis i kommunerne: Sammenligning med det stadig offentliggjorte rammebeløb. Langsigtet vedligeholdsplan lægges til grund. Almindeligt skøn m.h.t. kvalitet. Andre totaløkonomiske værktøjer har omfattet skriftlige redegørelse med sammenlignende økonomiske vurderinger af både anskaffelsessum og huslejer i f.t. tidligere tilsvarende projekter samt dialog med kommunen, hvor økonomi i f.t. skema A er gennemgået og drøftet inden fremsendelsen af skema A. Bygherrer har stor erfaring med hensyn til materialevalg og den efterfølgende drift, hvorfor der stoles meget på deres vurdering. Vi har indgået en konsulentaftale om vurdering af ansøgningerne. 0DQJHNRPPXQHUYLOLGHUHVRYHUYHMHOVHURPNULQJ WRWDO NRQRPLIRUPHQWOLJVNHOHWLOGHPHUHLQGLUHNWH NRQRPLVNHIRUGHOHIRUNRPPXQHQVRPHWDEOHULQJHQ DIIHNVVXQGHRJUHVVRXUFHEHVSDUHQGHVDPWSnDQGUH PnGHUDWWUDNWLYHE\JJHULHULQGHE UHU $OPHQH OGUHRJSOHMHEROLJHURSI UWDINRPPXQHQ 9HGNRPPXQDOWHMHUVNDEDIDOPHQH OGUHRJSOHMHER OLJHUNDQWRWDO NRQRPLVNHKHQV\QYHMHWXQJWLGHWHQ HYHQWXHOVHQHUH NRQRPLVNXEDODQFHLHQNRPPXQDOW HMHWEHE\JJHOVHVRPI OJHDIK MHGULIWVXGJLIWHUYLO VNXOOHXGUHGHVDINRPPXQHNDVVHQ.RPPXQHQKDU VnOHGHVVRPHMHUHQWLOVN\QGHOVHWLODWVLNUHDWGHU RJVnSnODQJWVLJWHUEDODQFHLHQQ\EHE\JJHOVHV NR QRPL 3ULYDWHDQGHOVEROLJHU 3ULYDWHDQGHOVEROLJHUVW WWHVDINRPPXQHQGHOVYHGHQ O EHQGH\GHOVHVVW WWHWLOWHUPLQVEHWDOLQJHUQHGHOVYHG HQOnQHJDUDQWLIRUUHDONUHGLWOnQHW<GHOVHVVW WWHQDI K QJHUDIDQO JVVXPPHQOnQHW\SHQRJREOLJDWLRQV NXUVHQ.RPPXQHQVLQGIO\GHOVHHUEHJU QVHWWLODQ O JVVXPPHQKYRUIRUNRPPXQHQXPLGGHOEDUWHUWLO VN\QGHWWLODWPLQLPHUHGHQQHIRUDWPLQLPHUHVLQ \GHOVHVVW WWH 0RGVDWWU NNHUULVLNRHQIRUXGO VQLQJDINRPPXQHQV JDUDQWLLGHWGHQQHULVLNRPnIRUPRGHVPLQLPHUHWYHG GHQEHGVWHWRWDO NRQRPL 6DPPHQIDWWHQGHSHJHURYHQVWnHQGHRYHUYHMHOVHUL UHWQLQJDIDWGHUPHGGHJ OGHQGHILQDQVLHULQJVRJ VW WWHUHJOHULNNHHUHWNODUW NRQRPLVNLQFLWDPHQWIRU NRPPXQHUQHWLODWIUHPPHODYWRWDO NRQRPLIUHPIRU ODYDQO JV NRQRPLLGHWVW WWHGHEROLJE\JJHUL 26

27 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±%2/,*25*$1,6$7,21(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Boligorganisationer støder på såvel praktisk som økonomiske barrierer i forbindelse med anvendelse af totaløkonomien. Samtidig er totaløkonomi et nyt område..rpphqwduhuiuderoljrujdqlvdwlrqhu 1. Skema A udfærdiges på grundlag af erfaringer om prisniveauet fra tidligere sager, sammenholdt med prisniveauet her og nu. I forbindelse med projekteringen vælges materialer og konstruktion ud fra ønsket om en bestemt arkitektur sammenholdt med totaløkonomiske overvejelser. Uanset prisfastsættelsen på skema A tidspunktet kan priserne let svinge op til 10%. Det er typisk i besparelsesrunder efter licitationen, at kravet om at fastholde tallene fra skema A resulterer i besparelser, der ud fra en totaløkonomisk vurdering er forkert. 2. Vi har vel altid vurderet de anvendte materialer ud fra pris, holdbarhed og vedligehold. Eventuelle driftsbesparelser kommer lejerne til gode, idet alment boligbyggeris husleje skal dække omkostningerne. Boligorganisationerne føler sig ikke særlig motiverede, da kommunerne har svært ved at opgive rammebeløbet, men er dog villige til at tage initiativer til fremme af totaløkonomi Boligorganisationerne er positive over for: at initiere dialoger med myndighederne om totaløkonomi i forhold til anlægsramme at fremme forståelsen for totalhuslejebegrebet (der inkluderer forsyningsudgifter og andre direkte driftsudgifter) for lejerne. 'HDOPHQHEROLJDIGHOLQJHUKDUHQKHOWSULP ULQWHUHV VHLODYKXVOHMHSnNRUWRJODQJWVLJW+XVOHMHQVNDODOW DQGHWOLJHY UHODYHVWPXOLJRJE\JKHUUHUQHHUGHUIRU VW UNWWLOVN\QGHWWLODWRSI UHEROLJHUPHGGHODYHVW PXOLJHVDPOHGHDQO JVRJGULIWVXGJLIWHUMIELODJ $QGHOVKDYHUQHLSULYDWHDQGHOVEROLJHUKDUWLOVYDUHQGH HQSULP ULQWHUHVVHLODYHVDPOHGHEROLJXGJLIWHU'RJ NDQHQK MDQO JVVXPGHOYLVWNDSLWDOLVHUHVYHGIUDIO\W QLQJIXOGWXGHIWHUnUKYRUIRUDQGHOVKDYHUQHHU VW UNWWLOVN\QGHWWLOODYHGULIWVXGJLIWHUPHQVHQK M DQO JVVXPNDQEOLYHEHWDOWWLOEDJHYHGVDOJ 'HSUDNWLVNHSUREOHPHUPHGLPSOHPHQWHULQJNDQPn VNHRJVnVN\OGHV YDQHW QNQLQJRPNULQJUDPPHEHO EHW PDQJOHQGHYLGHQRPWRWDO NRQRPL PDQJOHQGHY UNW MHU (IWHUDUEHMGVJUXSSHQVRSIDWWHOVHV\QHVGHULNNHPLQGVW YHGU UHQGHXGJLIWHUWLOYHGOLJHKROGHOVHRJYDUPHIRU V\QLQJDWY UHHWEHW\GHOLJWSRWHQWLDOHIRUWRWDO NRQR PLVNIXQGHUHGHGULIWVEHVSDUHOVHU %ROLJRUJDQLVDWLRQHUQHVVNHSVLVLGHQQHKHQVHHQGH DIVSHMOHUPXOLJYLVEODDWGHULNNHHUWLOVWU NNHOLJ IRNXVSnGHGULIWVXGJLIWHUVRPW\SLVNEHWDOHV YHG VLGHQDI KXVOHMHQ GYVXGJLIWHUWLOYDUPHHOPY VDPWWLOHQYLVJUDGXGJLIWHUWLOLQGYHQGLJYHGOLJHKRO GHOVH 'HWEHP UNHVDWRSIDWWHOVHQDIDWNRPPXQHUQHLNNH HUYLOOLJHWLODWJRGNHQGHRYHUVNULGHOVHUDIUDPPHEH O EHWV\QHVYDQVNHOLJDWXQGHUE\JJHVWDWLVWLVN 9HGU UHQGHWLOVDJQLSHULRGHQVRPYDU RPIDWWHWDIGHWYHMOHGHQGHUDPPHEHO EJ OGHUDW DQGHOHQDIE\JJHSURMHNWHUKYRUGHUEOHYJRGNHQGWHQ RYHUVNULGHOVHDIUDPPHEHO EHWIRUXGIRUE\JJHVWDUWHQ HUYRNVHWEHW\GHOLJWLO EHWDISHULRGHQRJDWGHU VnOHGHVHUWDOHRPHQRYHUVNULGHOVHIRUKYHUWDQGHW IDPLOLHRJ OGUHEROLJSURMHNWPHGWLOVDJQL 6DPWLGLJIUHPJnUGHWDIELODJDWGHURJVnKDUY UHWWDOHRPHQUHDOVWLJQLQJLGHQJHQQHPVQLWOLJHDQ VNDIIHOVHVVXPIUDWLO 27

28 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±5c'*,9(5( 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU I 90% af besvarelserne mener rådgiveren, at totaløkonomi er en god afløser for anlægsrammen. De største problemer med implementeringen for rådgiverne er manglende fælles data forskellige håndteringer fra sag til sag manglende betaling for ydelser i forbindelse med støtteansøgningen. 5nGJLYHUHHUYDQWWLODWWLOHJQHVLJQ\H\GHOVHURJGH JLYHUGDRJVnXGWU\NIRUDWWRWDO NRQRPLLNNHHUYDQ VNHOLJWDWIRUKROGHVLJWLO (UIDULQJVRSVDPOLQJHQW\GHUGRJSnDWPDQJHUnGJL YHUHHUXVLNUHRYHUIRUEHJUHEHW Kommentarer fra rådgivere vedr. håndteringen: Håndterningen afhænger af byggesagens program. Håndteringen afhænger af kommunen og bygherren En målrettet indsats over for visse kommuner vil nok være på sin plads. Kommentarer fra rådgivere vedr. beregningerne: Rådgiveren bør foretage de totaløkonomiske beregninger / vurderinger i tæt samarbejde med boligorganisationen / administrationen. Hermed kombineres faglig ekspertise og driftsmæssige erfaringer bedst muligt. Entreprenøren er ofte også materialeleverandør, hvorfor det kan være tvivlsomt m.h.t. objektivitet, hvis entreprenørerne foretager beregningerne. Beregninger i samarbejde. Fælles model. Kommentar fra rådgivere vedr. ydelsen: Rådgiveren bør udarbejde de totaløkonomiske vurderinger, men han bør have betaling for sin indsats. Outputtet i form af flere penge til at bygge for kommer jo bygherrens projekt til gavn. En ordentlig dialog med bygherren tager tid og er en ydelse, der skal betales og der ligger en del ekstraarbejde frem til skema B. Når vi ikke har brugt totaløkonomiberegninger mere, skyldes det, at bygherrerne især på små opgaver ikke efterspørger vurderingerne. Økonomien er fra starten fastlagt i forhold til det gamle rammebeløb. For teknikerne er der intet incitament til, på eget initiativ og med begrænset honorarøkonomi, at starte på større redegørelse. I stedet er rådgivningen begrænset til at vurdere enkelte, udvalgte bygningsdele som facader, tag, vinduer etc. Her er nævnt den første af flere barrierer for udbredelsen af totaløkonomiske beregninger og formentlig den, der er vanskeligst at overvinde. 28

29 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±5c'*,9(5( 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU )OHUHUnGJLYHUNRPPHQWDUHUYHGU\GHOVHQ De rådgivere, der medvirker til støtteansøgningen, må mange gange arbejde uden sikkert honorar i forventning om, at støtteansøgningen godkendes og medfører en projekteringsopgave. Rådgiverne frygter, at salamimetoden anvendes, til at forlange totaløkonomiske vurderinger uden honorering. 'HUV\QHVDWY UHWRGHOSUREOHPHU 'DGHUHUWDOHRPHQQ\\GHOVHIRUUnGJLYHUHPn GHHQNHOWHILUPDHUIRUYHQWHDWVNXOOHLQYHVWHUHHW YLVWEHO ELLQWHUQNRPSHWHQFHRSE\JQLQJ <GHOVHUIRUXGIRUVNHPD$KRQRUHUHVQRUPDOW I UVWQnUE\JJHULHWHUJRGNHQGW/ VQLQJHQSn UnGJLYHUQHVHNVWUDWLGVIRUEUXJNDQY UH QGUHGHUnGJLYHUDIWDOHU RJHOOHUXGDUEHMGHOVHDIY UNW MHURJLQGVDP OLQJDII OOHVQ JOHWDORJVWDQGDUGY UGLHUVRP NDQPLQGVNHWLGVIRUEUXJHW 29

30 %(5(*1,1*67,' 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Brugerne er ikke enige med regelsættets fastsættelse af beregningstidspunkt. 5HVXOWDWDIVS UJHVNHPDXQGHUV JHOVHQ Bør totaløkonomiske overvejelser kun foreligge i forbindelse med ansøgningsskema A? Til dette svares ja af 9% af kommunerne, 1% af boligorganisationerne og 10% af rådgivere. Der tegner sig et billede af, at de fleste bruger mener, at der bør foretages totaløkonomiske beregninger flere gange undervejs i et sagsforløb. Det kan være, når der sker ændringer i sagen f.eks. projektændringer eller i forbindelse med sparerunder efter udbud..rpphqwduiudungjlyhu Omfanget af beregninger må afhænge af projektets færdiggørelsesgrad. I de indledende projektfaser bør der primært foretages overordnede kvalitative vurderinger, der skal sammenholdes med andre faktorer såsom arkitektur, miljø o.a. Ved skema B - efter prissætning af projektet - kan der foretages egentlige beregninger. (Projekter bør udbydes med flere alternative løsningsmetoder). 5HJHOV WWHWIRUHVNULYHUDWE\JKHUUHQYHGIUHPVHQGHOVH DIVW WWHDQV JQLQJDQV JQLQJVVNHPD$YHGO JJHU ELODJVRPYLVHUDWGHUIRUSURMHNWHWHUIRUHWDJHWWRWDO NRQRPLVNHYXUGHULQJHU6RPJUXQGODJKHUIRUNDQ DQYHQGHVGHQDI%\RJ%ROLJPLQLVWHULHWXGDUEHMGHGH WRWDO NRQRPLPRGHO,VDPPHQK QJKHUPHGVNDOGHUIUHPVHQGHVHWGULIWV EXGJHW )OHUHWRWDO NRQRPLVNHYXUGHULQJHULHWVDJVIRUO E NU YHUXGDUEHMGHOVHDIIOHUHY UNW MHULQGVDPOLQJDI Q JOHWDOSnIRUVNHOOLJHQLYHDXHUPP,PLQLVWHULHWVQ\HIRUVODJWLONYDOLWHWVVLNULQJVWLOOHVNUDY RPYXUGHULQJHULIRUELQGHOVHPHGSURMHNW QGULQJHU± KHUXQGHURJVnYLVVHWRWDO NRQRPLVNHYXUGHULQJHU 5HJHOV WWHWYHGU UHQGHWRWDO NRQRPLNDQHYHQWXHOW XGIRUPHVVnGHWXQGHUVW WWHULQWHQWLRQHUQHLNYDOLWHWV VLNULQJVIRUVODJHW,QGKROGHWDIEHUHJQLQJHUQHSnVNHPD$WLGVSXQNWHW PPVNDOSDVVHWLOSURMHNWHULQJVQLYHDXHW 30

13 tips om totaløkonomi. Et redskab til bedre beslutninger om byggeri

13 tips om totaløkonomi. Et redskab til bedre beslutninger om byggeri 13 tips om totaløkonomi Et redskab til bedre beslutninger om byggeri Indhold Totaløkonomi giver mere for pengene 3 13 tips 4 Byg på andres erfaringer 6 Få mere at vide 7 Totaløkonomi giver mere for pengene

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Rigsrevisionens notat om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygningsstyrelsens anvendelse

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for,

NOTAT. Allerød Kommune. Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune. I notatet redegøres for, NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Proces for etablering af almene boligprojekter i Allerød Kommune I notatet

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april 2016 Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april 2016 1 Dagsorden 1. Valg af stemmeudvalg. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Orientering

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter August 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Nyt BOSSINF. Forenkling, modernisering og digital indberetning. Læs om formål, hovedelementerne, du indberetter, og hvem du kan kontakte

Nyt BOSSINF. Forenkling, modernisering og digital indberetning. Læs om formål, hovedelementerne, du indberetter, og hvem du kan kontakte Nyt BOSSINF for alment byggeri Forenkling, modernisering og digital indberetning Læs om formål, hovedelementerne, hvordan du indberetter, og hvem du kan kontakte Nu skal bygherre altid indberette skema

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Projektrapport. Januar 2008

Projektrapport. Januar 2008 Januar 2008 Projektrapport Projektnummer: 110860 Projekttitel: Screening af elevernes grundlæggende, alment faglige kompetencer forud for tilrettelæggelse af grundforløbet Formål Integration og frafald

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter Afdeling: Sekretariat for udviklingsdirektør Dato: 27-10-2016 Reference: Rune Hellegaard Christensen E-mail: rhc@norddjurs.dk Journalnr.: 16/17192 Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

3. at sagen forelægges Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse til drøftelse og stillingtagen til hvorvidt man vil gennemføre tidligere afgivne påbud,

3. at sagen forelægges Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse til drøftelse og stillingtagen til hvorvidt man vil gennemføre tidligere afgivne påbud, Pkt.nr. 13 Lejerbo, Hvidovre Harmonisering af huslejen. 299913 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen, Enten (revurdering) 1.. at sagen forelægges Økonomiudvalg

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afdække jeres nuværende praksis Hvordan gør I? En afdækning af jeres aktuelle praksis vil

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser.

Generelle kommentarer Dette afsnit indeholder ikke kvantitative data, da data alene er baseret på vejledernes kvalitative besvarelser. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Evaluering af Sommeruniversitet 2012 (vejledergruppen) Det følgende er en sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Tids- og aktivitetsplan

Tids- og aktivitetsplan Tids- og aktivitetsplan Tid Aktivitet opgaver Inden første møde i temagruppe Opgaver: - oversigt over opgaver/aftaleområder -tjekliste - screening af nuværende aftale Uge 4-7 1. møde i temagruppen -arbejdsform/proces

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 04-08-2013 Skanderborg Kommune Byggesagsafdelingen Knudsvej 34 8680 Ry Mail: byggesag@skanderborg.dk HØRINGSSVAR: Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 1. Indledning: På vegne af

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger mv.

Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger mv. Punkt 16. Aalborg Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej - Hammer Bakker - Godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) - 5 almene ældreboliger med serviceareal -

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

1. Godkendelse af referatet fra BM 16/09/15

1. Godkendelse af referatet fra BM 16/09/15 Dagsorden for møde i: Bestyrelsen for Dato for møde: 7. oktober 2015, kl. 12.30-16.00. For referat: Janus Pill Christensen Sted: Severin Kursuscenter, Middelfart Deltagere: Martin B. Josefsen, Bjarne Rittig-Rasmussen,

Læs mere

By og Byg Dokumentation 031 Totaløkonomi. Evaluering af 10 forsøgsbyggerier

By og Byg Dokumentation 031 Totaløkonomi. Evaluering af 10 forsøgsbyggerier By og Byg Dokumentation 031 Totaløkonomi Evaluering af 10 forsøgsbyggerier Totaløkonomi Evaluering af 10 forsøgsbyggerier Kim Haugbølle Kjeld Roger Henriksen By og Byg Dokumentation 031 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg

Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg Svendborg Kommune Økonomi Direktionssekretariatet Ramsherred 5 5700 Svendborg Att. Jan Carlsson Kuben Management A/S Kolding Åpark 1, 4. 6000 Kolding Tel 7938 1380 CVR. nr. 28693036 info@kubenman.dk www.kubenman.dk

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Aftale-Håndbog - Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand, side 1 af 8 Januar 2013 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand Formularen benyttes sammen med Almindelige

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Foto af Thomas Bredøl,

Foto af Thomas Bredøl, Foto af Thomas Bredøl, www.bredol.dk/photo/ Det overordnede formål med brugertilfredshedsundersøgelse er at give en status på Gribskovs kommunes vision og indsatsområder set fra kundeperspektivet. Hvordan

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Levetidsomkostninger (LCC)

Levetidsomkostninger (LCC) Levetidsomkostninger (LCC) Introduktion Økonomisk bæredygtighed handler om at foretage valg ud fra helhedstænkning, kvalitet og vurdering af de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger. Målet er:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v.

Kommissorium for undersøgelse af Sundhedsstyrelsens tilsynssager m.v. Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Kommissorium for

Læs mere

Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov

Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov Efterlevelse holder de gyldne løfter vand? ved direktør Carsten Jarlov 1 Totaløkonomi på den fede måde 2 Totaløkonomi er et lovkrav ved offentligt byggeri Lov om Offentlig Byggevirksomhed: Bekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser DFB Afd. 93-43 Gadehavegård Energirenovering til Passivhusstandard -Blok 9- REVIDERET Økonomi og huslejekonsekvenser Udarbejdet d. 6. november 2013 Rev. dato: d. 16.06.2014 1 Af Domea og Energi & Miljø

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef AlmenBolig + et forsøgsprojekt v Rolf Andersson, byggechef Vi mangler i høj grad børnefamilien med lav eller mellem indkomster i den almene boligsektor De flytter fordi de ikke kan finde en passende bolig

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere