.RQNOXVLRQ«««««««««««««««««««««««««««

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".RQNOXVLRQ«««««««««««««««««««««««««««"

Transkript

1 Totaløkonomi I januar 1998 blev det et krav for tilsagn til alment byggeri, at der blev udført totaløkonomiske vurderinger. I 1999 blev etableret en arbejdsgruppe med det formål at indhente erfaringer om den nye praksis. Denne rapport beskriver arbejdsgruppens arbejde samt arbejdsgruppens kommentarer, konklusioner og anbefalinger på grundlag af de indsamlede erfaringer. Undersøgelsen og rapporten er forestået af Birch & Krogboe A/S, der løbende har fremlagt resultater for arbejdsgruppen. Der har endvidere været afholdt to høringsmøder med byggeriets organisationer. Maj 2000

2

3 Side.RQNOXVLRQ«««««««««««««««««««««««««««Resultater af erfaringsindsamling Arbejdsgruppens anbefalinger,qgohgqlqj«««««««««««««««««««««««««««baggrund Formål Læsevejledning 6DPPHQIDWQLQJ««««««««««««««««««««««««« Hvor langt er vi kommet? Hovedpunkter i erfaringsopsamlingen Sådan kommer vi videre HWRGHEHVNULYHOVH««««««««««««««««««««««««Metoder og kilder Pålidelighed (UIDULQJHU«««««««««««««««««««««««««««PHGLQIRUPDWLRQ«««««««««««««««««««««««««««- Brugernes generelle erfaringer PHGLPSOHPHQWHULQJ«««««««««««««««««««««««««- Brugerne modtagelse af By- og Boligministeriets initiativ - Brugergruppernes særlige problemstillinger - Kommunerne - Boligorganisationerne - Rådgiverne - PHGUHJHOV WWHW«««««««««««««««««««««««««««- Beregningstidspunkt - Metodefrihed PHGY UNW MHU««««««««««««««««««««««««««««- Brugernes generelle anbefalinger - Trambolin - Referencehus - Beregningsprocedure - Usikkerheder - Beregningsresultat - Dokumentation af beregningsforudsætninger - Dokumentation af løsninger - Andre værktøjer PHGGDWD««««««««««««««««««««««««««««««- Brugernes generelle erfaringer

4 %LODJWLOUDSSRUWHQ Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Spørgsmål i spørgeskemaundersøgelse Oversigt over forsøgsprojekter, der blandt andet omfatter totaløkonomiske vurderinger Oversigt over publikationer om totaløkonomi Orientering om BUR-projekt Regelsættet De vigtigste definitioner Deltagere i arbejds- og høringsgruppe

5 5HVXOWDWHUDIHUIDULQJVLQGVDPOLQJ I denne rapport opsamles erfaringer fra brugen af totaløkonomi i 1998 og Det er de to første år med krav om totaløkonomiske vurderinger ved opførelse af støttet byggeri. Samlet er det indtrykket, at brugen af totaløkonomiske vurderinger ikke er slået igennem i det ønskede omfang. Der er en positiv holdning hos kommuner, boligorganisationer og projekterende, men også stor usikkerhed med hensyn til det praktiske arbejde. Erfaringerne har også vist, at tiden nu er kommet for en ny fase i bestræbelserne på at gøre driftsøkonomien synlig. Den første fase har været præget af en indsats, der lå i direkte fortsættelse af de sidste 10 års arbejde med totaløkonomi. Det har været forudsat, at udsendte rapporter og beregningsmetoder har været kendt stof. Det har imidlertid langt hen af vejen vist sig ikke at være tilfældet. Kommunerne Kommunerne ser ved deres vurdering af kommende byggerier tilsyneladende fortsat først og fremmest på anlægsomkostningerne. I henhold til undersøgelsen medvirker forhøjelsen af kommunernes grundkapitalindskud fra 7 til 14 % af anskaffelsessummen for det almene byggeri til dette. Boligorganisationerne Boligorganisationerne føler sig ikke særligt motiverede omkring totaløkonomi, da de bl.a. mener, at kommunerne har svært ved at opgive rammebeløbet, som grundlag ved vurdering af ansøgninger. Boligorganisationerne er dog villige til at tage initiativer til fremme af totaløkonomi. Rådgiverne Rådgiverne mangler gode erfaringstal, og de er usikre over for håndtering af totaløkonomibegrebet. På denne baggrund er der et oplagt behov for større information, såvel hvad angår selve begrebet totaløkonomi, som den praktiske anvendelse og konkrete eksempler. Trambolin Data Trambolin har vist sig at være vanskeligt at bruge. Undersøgelserne viser dog samtidig, at Trambolin indeholder mange af de vurderingsparametre, der efterspørges i byggeriets planlægningsfase. Endelig viser undersøgelsen, at byggebranchen, her primært rådgiverne, mangler en række data for at kunne gennemføre totaløkonomisk vurderinger i praksis. 5

6 $UEHMGVJUXSSHQVDQEHIDOLQJHU På baggrund af Arbejdsgruppens vurdering af resultaterne af erfaringsopsamlingen peger gruppen konkret på fem forslag. Grundlag for totalhusleje Der udarbejdes et grundlag for en direkte sammenhæng mellem totaløkonomiske vurderinger og beregninger af huslejeudgifter og boligudgifter. Ved sidstnævnte forstås husleje samt alle driftsudgifter, som varme, vand og el. Information og motivation Regelsættet Der igangsættes en målrettet information til de tre vigtigste målgrupper: Boligorganisationerne, kommunerne og byggebranchen. Organisationerne på disse områder bør inddrages. Endvidere bør motivation og styrkede incitamenter til fremme af totaløkonomi vurderes. Det undersøges nærmere, hvorledes de totaløkonomiske vurderinger kan deles op i faser, svarende til projekteringsforløbet. Der vil her være behov for en sammentænkning med skemaerne A, B, C samt BOSSINF og boligorganisationernes driftsplaner. Værktøjer Som led i en styrkelse af bygherrernes rolle, udarbejdes der metodebeskrivelser og kravspecifikationer til værktøjer, fra centralt hold. Den efterfølgende udvikling af programmer bør overlades til markedets kræfter. Det bør undersøges, hvorvidt det udviklede program, Trambolin, på en økonomisk overkommelig måde kan revideres, så det bliver lettere at anvende i praksis og tilføjes yderligere brugerønsker. Data, herunder nøgletal Der vil være behov for et bedre datamateriale. En del af dette materiale vil det være muligt for By- og Boligministeriet at forestå i fortsættelse af det allerede igangsatte arbejde. Det drejer sig eksempelvis om erfaringsdata for forbrugsposter som energi, vand, vedligehold. Andre data må byggebranchen være med til at fremskaffe, eksempelvis fra producenter. Der skal i dette arbejde også skabes klarhed over begreber som erfaringstal, nøgletal og standardværdier. 6

7 Med en realisering af disse fem forslag vil brugen af totaløkonomiske vurderinger kunne bevæge sig ind i en ny fase, der vil være præget af En større, direkte udnyttelse af totaløkonomiske vurderinger, såvel ved projektering som ved beregning af fremtidig boligudgift. En større viden og forståelse af mulighederne for at påvirke driftsøkonomien. En større sammenhæng i den kommunale sagsbehandling, boligorganisationernes tilrettelæggelse af planlægningen og arbejdet hos de projekterende virksomheder. En mere klar profilering af arbejdet hos boligorganisationerne med formulering af krav og byggevirksomhedernes efterfølgende arbejde med beregningsmetoder. Bedre forudsætninger og datamateriale, der kan formindske usikkerheden ved de praktiske beregninger. 7

8 %DJJUXQG Med ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. lov nr af 18/12/1997 blev der, med virkning fra 1. januar 1998, gennemført en ændring af styringen og finansieringen af det støttede boligbyggeri jf. bilag 5. Dette betød bl.a., at rammebeløbsordningen blev afskaffet, og at det blev et krav, at der skulle foretages totaløkonomiske vurderinger ved støtteansøgningen, jf. lovens 108. Det hidtidige styringsredskab, hvor By- og Boligministeriet fastsatte et vejledende rammebeløb for det støttede boligbyggeri, er ofte blevet kritiseret for at medføre en ensidig fokusering på byggeriets anskaffelsesudgifter. Denne fokusering kan have modvirket varetagelse af en række hensyn, såsom fleksibel og handicapegnet indretning, totaløkonomi, arkitektur og egnet beliggenhed, som kan fremme byggeriets levedygtighed og et stabilt/rimeligt huslejeniveau på længere sigt. Igennem en årrække har især boligorganisationer og rådgivere derfor slået til lyd for en planlægning og vurdering, som kunne inddrage driftsøkonomien på lige fod med anlægsøkonomien. Denne ide forstærkedes løbende i takt med ønsker om igangsætning af flere og flere byggerier med fokus på energiforbrug og andre miljømæssige aspekter. Sigtet er, at der under planlægningen og projekteringen skal indgå vurderinger af de fremtidige driftsomkostninger ved forskellige løsningsmuligheder. Dette vil samtidig give en bedre mulighed for at vurdere miljørigtige løsninger, der ofte medfører en højere anlægsomkostning, men til gengæld lavere driftsomkostninger. Det har været normal praksis under planlægning og projektering at søge at få de driftsmæssige forhold vurderet. Undersøgelser viser imidlertid, at sådanne vurderinger med inddragelse af de samlede økonomiske konsekvenser kun sjældent er gennemført på en systematisk måde. Begrundelsen har bl.a. været, at det kan være et stort arbejde at foretage egentlige totaløkonomiske beregninger. By- og Boligministeriet bad i 1997 det rådgivende ingeniørfirma Birch & Krogboe A/S om at udarbejde en Pc-model, der kunne bruges af kommuner, bygherrer og firmaer til beregning og vurdering af totaløkonomi i forbindelse med støtteansøgningen - skema A og valg mellem forskellige teknologiske løsninger. Denne model, Trambolin, blev udsendt i foråret 1998, idet der i øvrigt i henhold til ovennævnte bekendtgørelse var metodefrihed med hensyn til valg af beregningsmetode. 8

9 I efteråret 1998 blev nedsat en arbejdsgruppe (se bilag 6) med henblik på at undersøge erfaringerne ved anvendelse af totaløkonomiske beregninger og vurderinger i henhold til regelsættet. Erfaringerne er opsamlet fra følgende kilder: En spørgeskemaundersøgelse, tilbagemeldinger fra afsluttede og igangværende forsøgsbyggerier samt ved en række mere uformelle kontakter, som kursusvirksomhed, interviews med boligorganisationer og telefoniske henvendelser. Resultaterne er samlet i denne rapport. )RUPnO Erfaringsopsamlingen har til formål, at give ministeriet det bedst mulige grundlag for det videre arbejde med fremme af viden og praktisk brug af totaløkonomi og værktøjer til totaløkonomiske vurderinger. Rapporten er således ikke et led i den udadvendte informationsindsats overfor de daglige brugere af totaløkonomi. Den nedsatte arbejdsgruppe har arbejdet i henhold til følgende kommissorium: 7RWDO NRQRPLHUIDJUXSSHQKDUWLOIRUPnODWIRUHWDJHHQV\VWHPDWLVN LQGKHQWQLQJRJEHKDQGOLQJDIHUIDULQJHUDIVnYHOWHNQL VNH NRQRPLVNHIRUKROGVRPSULQFLSLHOOHVLGHUDIEUXJHQDIWRWDO NRQRPLKHUXQGHUEUXJHUQHVV\QVSXQNWHURJ QVNHUPHGKHQEOLN SnRSVWLOOLQJDINUDYVSHFLILNDWLRQHU (UIDULQJHUQHVNDOVSHFLHOWDQYHQGHVWLO ¾HQGLDORJPHGNRPPXQHUEROLJRUJDQLVDWLRQHUWHJQHVWXHURJ DQGUHUHOHYDQWHPnOJUXSSHU ¾HQVDPOHWVWDWXVYHGXGJDQJHQDIPHGKHQV\QWLO JHQHUHOOHHUIDULQJHUPHGEUXJDIWRWDO NRQRPLNUDYVSHFLIL NDWLRQHU HUIDULQJHUNUDYVSHFLILNDWLRQHUWLOSURJUDPPHW 7UDPEROLQ PHGKHQEOLNSnUnGJLYQLQJWLOPLQLVWHULHWRPKYRUYLGW 7UDPEROLQ IRUWVDWVNDODQYHQGHVVNDOUHYLGHUHVHOOHUYL GHUHXGYLNOHVPHGHWQ\WJUXQGODJ EDUULHUHUIRUDQYHQGHOVHDIWRWDO NRQRPL HYHQWXHOOHIRUVODJWLOUHYLVLRQDIUHJHOV WWHW 9

10 / VHYHMOHGQLQJ. Konklusion afsnit 0 Afsnittet indeholder en kort opsamling af problemstillinger og arbejdsgruppens anbefalinger. Sammenfatning afsnit 2 Afsnittet indeholder forudsætninger, undersøgelser, erfaringer, konklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger i kort form. Metodebeskrivelse afsnit 3 Afsnittet er en beskrivelse af de valgte metoder til erfaringsopsamling. Erfaringer afsnit 4 Afsnittet beskriver de indhøstede erfaringer i detaljer, samt de kommentarer og anbefalinger, som arbejdsgruppen har knyttet hertil. Afsnittet er opdelt i følgende underafsnit: - med information - med implementering - med regelsættet - med værktøjer - med data Hvert underafsnit er igen delt op i nogle emneområder. I venstre kolonne findes de konkrete erfaringer fra forskellige kilder. I højre kolonne findes de kommentarer og anbefalinger, som arbejdsgruppen har knyttet til de enkelte emneområder. Spørgeskema bilag 1 Oversigt over de spørgsmål, der blev stillet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Forsøgsprojekter bilag 2 Udvalgte forsøgsbyggerier fra , som fokuserer på totaløkonomiske vurderinger som en del af forsøget. Publikationer bilag 3 Oversigt over udvalgte publikationer om totaløkonomi. BUR-projekt bilag 4 Beskrivelse af et BUR-projekt om totaløkonomi, som er foregået parallelt med og indgået i nærværende erfaringsopsamling. Regelsættet bilag 5 Uddrag af udvalgte bekendtgørelser vedr. krav om totaløkonomiske vurderinger, udformningen af et normalhus/ referencehus samt vurdering af effekt af ændrede finansierings og styringsregler. Definitioner bilag 6 Definition af ord, der er anvendt i denne publikation, hvor det præcise indhold er vigtigt, og hvor der ikke findes en entydig, officiel definition. Arbejds- bilag 7 Oversigt over deltagere i arbejdsgruppe og høringsgruppe. og høringsgruppe 10

11 +YRUODQJWHUYLNRPPHW" Kravet om anvendelse af totaløkonomiske vurderinger har nu været gældende siden 1. januar I denne periode er der givet tilsagn om godt støttede boliger og gennemført 10 forsøgsbyggerier (i alt 475 boliger), hvor totaløkonomisk vurderinger har været en væsentlig del. I denne rapport opsamles erfaringer fra de forløbne to år primært baseret på udsagn fra særligt interesserede brugere samt på erfaringer fra de kommuner, boligorganisationer og rådgivere, der har arbejdet med støttet byggeri i perioden. Erfaringerne er opsamlet fra forskellige kilder på forskellige måder. Til supplering af disse erfaringer er der desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Erfaringsopsamlingen viser, at såvel kommuner som boligorganisationer og rådgivere som hovedregel har taget positivt imod totaløkonomiske vurderinger som styringsværktøj. Men erfaringsopsamlingen har samtidig afdækket en række problemområder, som skal tages op i et samarbejde mellem By- og Boligministeriet og de implicerede brugergrupper. +RYHGSXQNWHULHUIDULQJVRSVDPOLQJHQ Kompetencer Undersøgelsen og drøftelserne heraf i arbejdsgruppen peger mod, at kommunerne, boligorganisationerne og byggebranchen er tøvende over for den praktiske anvendelse af totaløkonomi. Dette sker på trods af, at der i de seneste femten år er fremkommet en række rapporter og beregningsmetoder for anvendelse af totaløkonomi. Der har ikke tidligere været reel efterspørgsel efter totaløkonomiske vurderinger, hvorfor byggebranchen ikke tidligere har sat sig ind i problematikken. På denne baggrund er der et oplagt behov for større information, såvel hvad angår selve begrebet totaløkonomi, som den praktiske anvendelse og konkrete eksempler. Efter arbejdsgruppens opfattelse har den mangelfulde kompetence og forståelse for rollefordelingen omkring totaløkonomi været en barriere for en hurtig indarbejdelse i praksis, selv om man må forvente en vis træghed, når nye krav og ydelser introduceres. Regelsættet Det har vist sig at være vanskeligt at gennemføre totaløkonomiske vurderinger allerede på tidspunktet for tilsagn af støtte, idet de aktuelle byggerier kun foreligger i form af målsætninger. Indholdet af beregningerne på skema A tidspunktet mm. skal passe til projekteringsniveauet 11

12 Vurderingen af byggeriets anlægs- og driftsøkonomi er vanskelig, med mindre man benytter sig af en eller anden form for erfaringstal. Metodefriheden er udnyttet i forbindelse med langt de fleste støtteansøgninger. Trambolin er således kun anvendt i få tilfælde. De fleste kommuner har accepteret de metoder som boligorganisationerne og rådgiverne har benyttet. De anvendte metoder er ikke blevet oplyst. Efter arbejdsgruppens opfattelse skal metodefriheden bevares, men suppleres med vejledninger og praktiske hjælpemidler, som kan lette arbejdet og overblikket for brugerne. Desuden skal krav om totaløkonomiske vurderinger deles op i faser i projekteringsforløbet fra målsætning til detaljer. Samtidig skal der ske en sammentænkning af skema A, B, C, BOSSINF og driftsplaner, så vurderingerne også kan indgå som et naturligt led i den kommunale sagsbehandling. Værktøjer I forsøgsbyggerierne afprøves en række delforsøg inden for det totaløkonomiske område (bilag 2). Der er endnu kun få færdige resultater at henvise til, men der peges på væsentlige udviklingsmuligheder. By- og Boligministeriet overvejer at igangsætte et tværgående evalueringsprojekt. Det skal dog nævnes, at projekterne ØKOHUS99 har anvendt dokumenterbare metoder, som har givet et bedre økonomisk beslutningsgrundlag for bygherren. Efter arbejdsgruppens opfattelse har Trambolin vist sig at være vanskelig at bruge. Undersøgelserne viser dog samtidig, at Trambolin indeholder mange af de vurderingsparametre, der efterspørges i byggeriets planlægningsfase Data Undersøgelsen viser, at byggebranchen, her primært rådgiverne, mangler en række fælles data for at kunne gennemføre totaløkonomiske vurderinger i praksis. Det gælder eksempelvis nøgletal for vedligehold af forskellige materialer, nøgletal for forbrug af varme, vand, el mm. samt standardværdier for beregningsmæssige levetider for forskellige materialer og detailløsninger. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør By- og Boligministeriet tage initiativ til indsamling af supplerende data samt udarbejdelse af yderligere data af betydning for totaløkonomiske beregninger. 12

13 Barrierer Alle brugergrupperne oplever, at de med forskellige vægt støder ind i direkte eller indirekte politiske og økonomiske barrierer. Samtidig mangler forståelsen - som helhed - for at anvende totaløkonomi som en del af beslutningsgrundlaget for planlægning og projektering. - kommuner Kommunerne ser ved deres vurdering af kommende byggerier tilsyneladende fortsat først og fremmest på anlægsomkostningerne. I henhold til undersøgelsen medvirker forhøjelsen af kommunernes grundkapitalindskud fra 7 til 14 % af anskaffelsessummen for det almene byggeri til dette. Jo større del af den kommunale støtte, der skal afholdes det første år, desto mindre plads er der til en forøgelse af anlægsomkostningerne på særlige områder, eksempelvis miljøforanstaltninger. Efter arbejdsgruppens opfattelse er billedet mere nuanceret. Blandt andet vil afskaffelsen af den vejledende rammebeløbsordning, set i et langsigtet perspektiv, øge kommunens incitament til at sikre den bedst mulige totaløkonomi. - boligorganisationer Boligorganisationerne føler sig ikke særligt motiverede omkring totaløkonomi, da de bl.a. mener, at kommunerne har svært ved at opgive rammebeløbet, men boligorganisationerne er dog villige til at tage initiativer til fremme af totaløkonomi. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der et betydeligt potentiale for totaløkonomisk funderede driftsbesparelser, men der er muligvis ikke tilstrækkelig fokus på de driftsudgifter som f.eks. varme og el, der typisk betales ved siden af huslejen. -rådgivere Rådgiveren udtrykker bekymring for, at totaløkonomiske vurderinger er merydelser, som de forventes at gennemføre uden en tilsvarende forøgelse af honoraret. Efter arbejdsgruppens opfattelse er hovedproblemet for rådgiverne en generel usikkerhed over for håndteringen af totaløkonomiske vurderinger samt manglende værktøjer, fælles nøgletal og standardværdier. 13

14 6nGDQNRPPHUYLYLGHUH Beskrivelsen af dagens problemer peger samtidig mod, hvor der bør sættes ind i det videre arbejde med totaløkonomi. En række af de initiativer, der foreslås, vil imidlertid først have virkning på lidt længere sigt. Det anbefales derfor, at de enkelte brugergrupper allerede nu opfordres til at tage egne initiativer på en række områder. Arbejdsgruppen anbefaler initiativer inden for følgende områder: uddybende information forbedret motivation supplement til regelsættet nye og reviderede værktøjer dataindsamling Uddybende information Undersøgelsen viser, at der er brug for en hurtigtvirkende og uddybende information om totaløkonomi på kort sigt. Arbejdsgruppen anbefaler at By- og Boligministeriet på kort sigt fortsætter en række overordnede initiativer. Der bør arbejdes ad to spor: En målrettet information til beslutningstagere om de positive muligheder i totaløkonomien Totaløkonomiske beregninger kan ikke ses isoleret fra de øvrige helhedsbetragtninger, der er nødvendige for en professionel og velovervejet beslutningsproces. De totaløkonomiske beregninger bør derfor udføres sideløbende med miljøanalyser og funktionsmæssige og arkitektoniske overvejelser. Disse forhold vil på linie med de holdbarhedsmæssige og økonomiske forhold have stor betydning for den samlede bygnings levetid og dermed de overordnede rammer for totaløkonomien. Såfremt denne vinkel inddrages, vil man formodentligt kunne vinde en betydeligt større andel af beslutningstagere og øvrige deltagere til en positiv indgangsvinkel til totaløkonomi. I denne rapport er fokus rettet mod totaløkonomi, men det udelukker ikke, at sammenhængen til miljørigtig projektering kan indgå i de kommende overvejelser. En større information til kommunale sagsbehandlere, bestyrelser og administration i boligorganisationer og til byggebranchen. En væsentlig del af denne information må skabes gennem et samarbejde mellem parterne og de producerende virksomheder. 14

15 I forbindelse hermed skal der udarbejdes en kort introduktion til andre metoder til totaløkonomiske vurderinger samt en supplerende skematik, så sammenhængen til de øvrige elementer af sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig. Der foreligger allerede i dag en del informationsmateriale, som kan anvendes af rådgiverne i forbindelse med kompetenceopbygningen i de enkelte firmaer. By- og Boligministeriet skal primært påtage sig ansvaret for den overordnede informationsindsamling og -formidling. Det skal sikres, at der tages afsæt i relevante problemstillinger og at informationer mm. målrettes til brugergruppens specifikke behov. BUR udarbejder informationsmateriale om totaløkonomi. Dette initiativ er et væsentligt led i den almene videnformidling. På langt sigt bør kommuner, boligorganisationer og byggebranchen selv overtage udviklingsinitiativerne. Forbedret motivation Som led i den ændring af styringen og finansieringen af det støttede byggeri, der blev gennemført pr , indgår der en løbende evaluering af konsekvenserne af de gennemførte ændringer. I den forbindelse anbefaler arbejdsgruppen, at By- og Boligministeriet fremover lægger særlig vægt på at belyse udviklingen i de dele af såvel byggeriets anlægsudgifter - dvs. især håndværkerudgifterne (samlet og på enkeltposter) som dets driftsudgifter, der er relevante ud fra en totaløkonomisk synsvinkel. Dette vil give et mere fyldestgørende grundlag end det, der findes i dag, for at kunne vurdere, om de gældende finansierings- og støtteregler i praksis kan anses for at udgøre en barriere for totaløkonomiske foranstaltninger i det støttede byggeri. I forlængelse heraf overvejes, hvad der eventuelt kan gøres for at styrke incitamenterne til fremme af totaløkonomi. Dette arbejde skal ske i samarbejde med bl.a. de kommunale parter. Desuden anbefaler arbejdsgruppen, at de enkelte brugergrupper motiveres til selv at vurdere og understøtte incitamenterne inden for egne rammer ligesom den enkelte brugergruppe selv bør formidle informationerne til sine egne. Det kan f.eks. dreje sig om rådgiveraftaler, der motiverer til at gennemføre totaløkonomiske vurderinger og/eller udarbejdelse af værktøjer og indsamling af fælles data, som kan mindske tidsforbruget. 15

16 Supplement til regelsættet Arbejdsgruppen anbefaler, at metodefriheden bevares og suppleres med vejledninger og praktiske hjælpemidler, som kan lette arbejdet og overblikket for brugerne. Hvis brugerne ønsker at anvende andre metoder og erfaringstal end de, der stilles til rådighed fra officielt hold, skal dette kunne lade sig gøre. Men såvel boligorganisationer som kommunerne skal vejledes med hensyn til formål og omfang af den nødvendige dokumentation. Vurderinger i forbindelse med skema A skal bibeholdes og det skal overvejes, i hvilke andre faser der er behov for samlede totaløkonomiske vurderinger. Indholdet af beregningerne på skema A tidspunktet mm. skal passe til projekteringsniveauet. For at understøtte brugen af totaløkonomiske vurderinger skal rollefordelingen mellem parterne klarlægges. At totaløkonomiske vurderinger deles op i projekteringsforløbet fra målsætning til detaljer. Samtidig skal der ske en sammentænkning med skema A, B, C, BOSSINF og driftsplaner, så vurderingerne også kan indgå som et naturligt led i den kommunale sagsbehandling. Nye og reviderede værktøjer Undersøgelsen viser, at der er brug for en hurtigtvirkende ændring af de bestående værktøjer. Arbejdsgruppen anbefaler, at By- og Boligministeriet igangsætter følgende initiativer: 1. opstilling af metodebeskrivelser og kravspecifikation til værktøjer. Der skal udarbejdes egentlige metodebeskrivelser evt. for smalle værktøjer - som kan anvendes på forskellige tidspunkter af projekteringsforløbet. Der skal ske en koordinering af værktøjerne mod en standardisering, som med hensyn til standardværdier, metoder og struktur tilpasser sig internationale rammer og generel anvendelighed i forbindelse med driftsstyring og miljørigtig projektering. Det betyder blandt andet, at der må udvikles metoder til vurdering af forskellige parametres indflydelse på bygningers samlede levetid. Af gode grunde kan dette kun ske på baggrund af tendenser i samfundsudviklingen og eksempler på, hvordan man hidtil har gjort. 16

17 2. revision af Trambolin, hvis dette kan ske på en økonomisk overkommelig måde. Brugerfladen skal forbedres, så Trambolin lettere kan anvendes i forbindelse med støtteansøgningen - skema A. Platformen for programmet skal opdateres, så det kan anvendes sammen med nyere udgaver af de normalt anvendte kontorprogrammer. Samtidig med opdateringen af Trambolin skal brugervejledningen revideres. 3. udarbejdelse af nye værktøjer overlades til den fri konkurrence. Dataindsamling By- og Boligministeriet forestår allerede i dag en omfattende indsamling af erfaringstal vedrørende det støttede byggeris anlægsfase driftsfase og i forlængelse heraf udarbejdes nøgletal vedrørende såvel anlægs- som driftsøkonomi. Nøgletal vedrørende håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele forventes snart offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Arbejdsgruppen anbefaler at By- og Boligministeriet fortsætter dette arbejde. Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes, at By- og Boligministeriet tager initiativ til indsamling af den viden, der efterspørges af brugergrupperne Dette arbejde skal inddrage de relevante brugergrupper, idet indsamlingen af data bør være en fælles opgave for hele branchen. Følgende aktiviteter skal understøttes: Indsamling af supplerende erfaringstal Fastsættelse af standardværdier og udarbejdelse af nøgletal (alment teknisk fælleseje). Nøgletal og standardværdier skal omfatte en lang række parametre og sammenhænge f.eks.: definition af referencegrundlag økonomiske standardværdier skøn over levetider sammenholdt med materialekvalitetens og udførelsens betydning for driftsudgifterne nøgletal for forbrug og forsyningspriser for landsdelene nøgletal for de bløde parametre som f.eks. miljøtiltag 17

18 Udarbejdelse af en oversigt over løsninger, der hver for sig har totaløkonomiske fordele. Der skal anvendes bygningsopdelinger (SFB, BOSSINF e.a.) som kan spille sammen, så man let kan konvertere mellem forskellige udgiftsfordelinger. Arbejdet skal inddrage de relevante brugergrupper, idet indsamlingen af data bør være en fælles opgave for hele branchen. Søgelyset rettes også mod producenterne, hvis varedeklarationer med fordel kunne suppleres med oplysninger om eksempelvis levetider under forskellige indbygningsforhold og i forbindelse med forskellige vedligeholdsfrekvenser og -metoder. 18

19 0HWRGHURJNLOGHU Almen erfaringsopsamling Arbejdsgruppe Erfaringerne er opsamlet fra forskellige kilder - på forskellige måder. Den almene erfaringsopsamling er i hovedsagen foretaget som Afprøvning eller diskussion af totaløkonomi og Trambolin i 7-8 konkrete sager Samtaler/interviews med 3 boligselskaber, 3 kommuner og 1 entreprenør. Telefoniske henvendelser til sekretariatet fra ca.100 brugere Foredragsvirksomhed for ca personer Indsamling af artikler om emnet. Spørgeskemaer Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter for ministeriets relevante kontorer, forsøgsprojekterne, BUR, SBI, Kommunernes landsforening og Boligselskabernes landsforening. Arbejdsgruppens medlemmer har dels deltaget aktivt i erfaringsopsamlingen og dels repræsenteret målgrupperne i forbindelse med de 9 arbejdsgruppemøder, der har været afholdt i forløbet. Disse møder har fungeret som et kritisk forum, hvor fremdrift og problemstillinger er diskuteret. Rapporten er således udtryk for arbejdsgruppens holdninger, konklusioner og anbefalinger. Høringsgruppe Høringsgruppen blev udvalgt, så den supplerede arbejdsgruppen og dækkede et bredt udvalg af byggeriet parter. Gruppen blev indkaldt dels før igangsætningen af spørgeskemaundersøgelsen og dels før udsendelsen af den endelige rapport. Høringsgruppen har givet en konstruktiv kritik og værdifulde ideer i forbindelse med indholdet i spørgeskemaerne og rækkevidden af de endelige konklusioner. Tilknytning til forsøgsprojekter Tilknytning til BUR-projekt Der er i By- og Boligministeriets regi igangsat en række forsøgsprojekter med indsamling af erfaringer på specifikke områder. De fleste projekter er først færdige efter afslutningen af dette projekt. Men de erfaringer, der har kunnet indsamles, indgår også i det samlede erfaringsgrundlag. Byggeriets Udviklingsråd BUR har igangsat en parallelt arbejde, som blandt andet omfatter erfaringsopsamling og oplysningsvirksomhed om totaløkonomi. Erfaringsopsamlingen i BUR-regi har primært formet sig som interviews af få udvalgte bygningsejere. Det har været naturligt at inddrage disse erfaringer som en del af det understøttende materiale. 19

20 Spørgeskemaundersøgelser For at få underbygget de erfaringer, der tegner sig på grundlag af de andre kilder, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse overfor: Kommuner, der har behandlet støttet byggeri i 1998 og 1999 dvs. efter regelsættets ikrafttræden Boligselskaber, der har igangsat støttet byggeri i samme periode Udvalgte rådgivere, der er deltagere i høringsgruppen samt forsøgsprojekter under By- og Boligministeriet, der er igangsat i 1998 og Svarprocenter: Kommuner 24%, boligorganisationer 11% og rådgivere 50%. 3nOLGHOLJKHG Direkte kontakter Pålideligheden ved de forskellige metoder til opsamling af erfaringer varierer. Dokumentationen fra disse kontakter er sparsom. Til gengæld er risikoen for misforståelser i denne form for erfaringsopsamling - lille, da der er mulighed for at afklare problemstillingerne direkte. Pålideligheden må samlet betragtes som rimelig. Spørgeskemaer Erfaringer fra andre kilder er søgt underbygget ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse hos kommuner, boligorganisationer og rådgivere. Kravet for deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen var et vist kendskab til problemstillingen. Udvælgelseskriteriet var derfor, at de adspurgte skulle have deltaget i opførelse af alment byggeri i 1998/1999 efter regelsættets ikrafttræden. Spørgeskemaundersøgelsen gav mulighed for at undersøge såvel brugernes erfaringer som deres ønsker. Nogle spørgsmål var simple, mens andre krævede et ret indgående kendskab til totaløkonomi. Besvarelsesprocenterne var lave. Ved vurderingen af resultaterne har arbejdsgruppen forudsat, at de, der svarede, primært tegnede de mest positive og mest negative brugere, da disse har haft det største incitament til at medvirke i undersøgelsen. 20

21 Besvarelserne kom primært fra de mindre boligselskaber og et blandet udvalg af kommuner samt rådgivere med tilknytning til forsøgsprojekterne. Det er forudsat, at de vanskelige spørgsmål blev besvaret lige så intuitivt som de simple. Ud af besvarelserne kan man derfor mere læse holdninger end egentlige erfaringer og ønsker. Spørgeskemaundersøgelsen er den bedst dokumenterede af de i denne undersøgelse anvendte metoder. De udvalgte kommentarer fra spørgeskemaerne, der er citeret i rapporten, har en høj grad af pålidelighed. Forsøgsprojekter Forsøgsprojekternes input stammer fra spørgeskemaundersøgelsen og direkte kontakt med projektlederne. Pålideligheden svarer til metoden som beskrevet ovenfor. 21

22 Sådan læses dette afsnit. 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Emneområdet fremgår af overskriften. Hver kolonne kan læses for sig. Den højre kolonne er arbejdsgruppens kommentarer og anbefalinger til de samlede erfaringer for hvert emneområde. Disse erfaringer fremgår af hele venstre kolonne. I nogle tilfælde er kommentarerne i højre kolonne knyttet direkte til bestemte afsnit i erfaringskolonnen, men da vil problemstillingen normalt også fremgå af kommentaren i højre kolonne, så kolonnerne stadig kan læses hver for sig. Denne kolonne indeholder de konkrete erfaringer fra forskellige kilder. De specifikke resultater fra spørgeskemaundersøgelsen samt konkrete tilkendegivelser fra enkelte brugere er vist i factskasser. Disse factskasser kan læseren eventuelt springe over uden at miste generelle erfaringer. 'HQQHNRORQQHLQGHKROGHUGHNRPPHQWDUHURJ DQEHIDOLQJHUVRPDUEHMGVJUXSSHQKDUNQ\WWHWWLOGH HPQHGHUIUHPJnUDIVLGHQVRYHUVNULIW 'HWHUGHOVNRQNUHWHNRPPHQWDUHUWLOHUIDULQJVRSVDP OLQJHQRJGHOVXGWU\NIRUDUEHMGVJUXSSHQVPHUHSULQ FLSLHOOHGLVNXVVLRQHU Da spørgeskemaundersøgelsen er den bedst dokumenterede, har resultaterne herfra en fremtrædende rolle i factskasserne. Da svarprocenten i denne undersøgelse imidlertid er relativt lav, skal svarene kun opfattes som en underbygning af de øvrige erfaringer. 22

23 %58*(51(6*(1(5(//((5)$5,1*(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Informationen i forbindelse med initiativet har ikke været tilstrækkelig. For brugerne har det blandt andet givet sig udtryk i: Manglende brug af totaløkonomiske vurderinger på en del af de byggerier, der er omfattet af regelsættet. Utilfredshed med ministeriets håndtering af implementeringen. Usikkerhed overfor totaløkonomibegrebet og rollefordelingen Manglende opfyldelse af forventninger Utilfredshed med Trambolin På den anden side, har mange har forsøgt at anvende Trambolin uden at læse vejledningen. Det har betydet, at brugerne: har haft forventninger til programmet, der ikke er blevet opfyldt har anvendt programmet forkert. %UXJHUQHVDQEHIDOLQJHUWLOIUHPPHDIWRWDO NRQRPL 0LQLVWHULHWE UJHQQHPI UHHQVW UUHLQIRUPDWL RQVLQGVDWV Brugerne foreslår, at ministeriet udarbejder mere informationsmateriale. Det kan være informationspjecer, brugerkurser og anden videnformidling. Til gengæld er der ikke den store interesse for information via internettet. (QNRPELQDWLRQDISUREOHPVWLOOLQJHUKDUPHGYLUNHWWLO GHQEODQGHGHPRGWDJHOVHDIWRWDO NRQRPLHQ 'HYLJWLJVWHV\QOLJHEDUULHUHUHU DWRSI\OGHOVHQDIEHNHQGWJ UHOVHQIRUXGV WWHUHQ YLVYLGHQVRP±WURGVPDQJHUDSSRUWHURPHPQHW ±LNNHHUWLOVWHGHKRVEUXJHUQH DWGHUHULNNHVDPWLGLJPHGUHJHOV WWHWHUIRUHWD JHWHQPnOUHWWHWLQIRUPDWLRQVYLUNVRPKHG DWGHWY UNW M 7UDPEROLQ GHUHUXGDUEHMGHWWLO EUXJIRUVW WWHDQV JQLQJHQHUPHJHWVPDOWRJLNNH HJQHWWLODOPHQYLGHQRSE\JQLQJ 'HWHUXKHOGLJWGD7UDPEROLQHUGHWI UVWHDOPHQW NHQGWHGDQVNHY UNW MWLOEHUHJQLQJDIWRWDO NR QRPL 'HWVDPOHGHUHVXOWDWHUDWEUXJHUQHVDPPHQEODQGHU SUREOHPVWLOOLQJRJY UNW M 7RWDO NRQRPLYXUGHULQJHUKDULNNHWLGOLJHUHY UHWHQ V UOLJXGEUHGWSUDNVLVRJGHUKDUGHUIRULNNHY UHWHW JHQHUHOWEHKRYIRUYLGHQSnRPUnGHW %UXJHUQHKDUI OJHOLJLNNHWLOHJQHWVLJGHQQHYLGHQ PHQNUDYHWKDU±SnJRGWRJRQGW±VDW VNXE LNHQG VNDEHWWLORUGHWWRWDO NRQRPL 6DPWLGLJYLVHUHUIDULQJHUQH±RJVnLGHQQHVDJ±DW SXEOLNDWLRQHULNNHEOLYHUO VWV UOLJJUXQGLJW $UEHMGVJUXSSHQHUHQLJLDWGHUE UJHQQHPI UHVHQ VW UUHLQIRUPDWLRQ 'HUE ULJDQJV WWHVHQPnOUHWWHWLQIRUPDWLRQWLOGHWUH YLJWLJVWHPnOJUXSSHU%ROLJRUJDQLVDWLRQHUQHNRPPX QHUQHRJE\JJHEUDQFKHQ 23

24 %58*(51(602'7$*(/6($)%<2*%2/,*0,1,67(5,(76,1,7,$7,9 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Brugerne er klar til at anvende totaløkonomi som beslutningsværktøj i teorien. 5HVXOWDWDIVS UJHVNHPDXQGHUV JHOVHQ Er totaløkonomi er en god afløser for rammebeløbet? Der svares ja af ca. 50% af kommunerne, ca. 75% af boligorganisationerne og ca. 90 % af rådgiverne. 25% af kommunerne mener dog, at rammebeløbet var godt nok eller at der bør udvikles et andet vurderingsgrundlag (ca. 20%). Erfaringsopsamlingen tyder på, at såvel byggebranchen som kommunerne er klar i teorien til at implementere totaløkonomiske vurderinger i såvel projektering som sagsbehandling. I praksis går implementeringen mere trægt. 5HVXOWDWDIVS UJHVNHPDXQGHUV JHOVHQ Har det været vanskeligt at komme i gang med at bruge totaløkonomi? Hertil svarer kommunerne, at totaløkonomibegrebet er vanskeligt at forholde sig til og at der har været for få sager indtil dato. Totaløkonomibegrebet synes ikke at give de samme problemer for boligorganisationerne og rådgiverne. Gennemsnittet af alle svar i spørgeskemaundersøgelsen viser en forventning om kvalitetsforbedringer. Det er kun kommunerne, der tror på, at totaløkonomi giver et bedre overblik over huslejeniveauet. Boligorganisationerne fæster mere lid til deres egne erfaringer. Rådgiverne påpeger en mangel på fælles data, ligesom de ser et problem i, at håndteringen varierer fra sag til sag. Ingen af brugergrupperne tror, at de samlede udgifter til anlæg og drift bliver mindre. Ej heller, at vurderingerne kan lette kommunikationen imellem parterne. 'HUHUHQJHQHUHOWLOIUHGVKHGPHGLQGI UHOVHQDIWRWDO NRQRPLVRPDIO VHUIRUUDPPHEHO EHWRJGHUIRUHQ JRGEDVLVDWE\JJHYLGHUHSn 'HNRPPXQDOHVDJVEHKDQGOHUHHUWLOV\QHODGHQGHGH PLQGVWEHJHMVWUHGH'HWNDQPnVNHVN\OGHVPDQJHOSn LQIRUPDWLRQRJUHGVNDEHULV UKRVGHVPnNRPPXQHU 7RWDO NRQRPLHQE UEHYDUHVVRPEHVOXWQLQJVJUXQGODJ RJGHQYLGHUHLPSOHPHQWHULQJE UIRUHJnDGIOHUHVSRU 8GG\EHQGHLQIRUPDWLRQ )RUEHGUHWPRWLYDWLRQ 6XSSOHPHQWWLOUHJHOV WWHW 1\HRJUHYLGHUHGHY UNW MHU 'DWDLQGVDPOLQJWLORSE\JQLQJDIQ JOHWDORJ VWDQGDUGY UGLHU 0LQLVWHULHWE UWDJHGHQ GYHQGLJHLQLWLDWLYHUWLODW XQGHUVW WWHLPSOHPHQWHULQJHQ%UXJHUQHE ULQGGUDJHV IRUDWYXUGHUHKYRUGDQGHWWHE UVNHLSUDNVLV 6DPWLGLJNODUO JJHVUROOHIRUGHOLQJHQPHOOHPSDUWHUQH KYLONHWHUYLJWLJIRUXGV WQLQJIRUDWXQGHUVW WWHIUHP PHDIWRWDO NRQRPL %UXJHUQHVNDORSOHYHNRPPHQGHWLOWDJVRPVPnHQNOH VNULGW 3nNRUWVLJWHUGHUHUEHKRYIRUHQS GDJRJLVNLQIRU PDWLRQVLQGVDWVIUDPLQLVWHULHWVVLGH 'HHQNHOWHPnOJUXSSHUVEHKRYIRULQIRUPDWLRQE U YDUHWDJHV6SHFLHOWE UEHVOXWQLQJVWDJHUQHLQIRUPHUHV,QIRUPDWLRQHQE UVSHFLHOWPnOUHWWHVPRGGHVPn NRPPXQHUVPnEROLJVHOVNDEHURJVPnUnGJLYHUH 'HUE ULNNHNXQLQIRUPHUHVRPGHQWHNQLVNHVLGHDI WRWDO NRQRPL%XGVNDEHWVNDOY UHDWPDQVWDUWHUPHG PnOIRUNYDOLWHWKHUXQGHUDUNLWHNWXUPLOM PPRJ KHUHIWHUYXUGHUHUWRWDO NRQRPL,QIRUPDWLRQHQE UXQGHUVW WWHVDIWLOEXGRPHJHQWOLJ XGGDQQHOVH ) UVWRJIUHPPHVWE UGHURSVWLOOHVNUDYVSHFLILNDWLRQ WLOY UNW MHU'HUE UDUEHMGHVPHGIRUVNHOOLJHVWUDWH JLHURYHUIRUVPnRJVWRUHVHOVNDEHU 7UDPEROLQE UUHYLGHUHVVnGHWOHWNDQDQYHQGHVL IRUELQGHOVHPHGVW WWHDQV JQLQJHQ3nVLJWRYHUODGHV XGDUEHMGHOVHQDIQ\HY UNW MHUWLO GHQIULNRQNXUUHQ FH 24

25 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±.20081(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Kommunerne står over for både politiske og økonomiske barrierer. Kommunale sagsbehandlere udtrykker generelt en positiv holdning over for at anvende totaløkonomi i sagsbehandlingen, men giver udtryk for manglede handlemuligheder i praksis. Der er ingen politisk forståelse endnu. De kommunale sagsbehandlerne ser et behov for orientering af politikerne i forbindelse med aktuelle ansøgninger m.h.t. de kommunalpolitiske konsekvenser. Det gælder f.eks. sammenhænge mellem bygningskvalitet, huslejeeffekter og udlejningspotentiale. Sagsbehandlerne ser gerne, at kommunerne: formulerer kommunale politikker for kvalitet, ressourceforbrug m.v. viser politisk velvilje over for øgede anlægsudgifter i sammenhæng med billigere drift stiller klare, ensartede og rimelige krav over for bygherrer Det er ikke alene totaløkonomien i et projekt, der er afgørende for kommunernes behandling, idet kommunernes finansieringsandel er steget fra 7 til 14%..RPPHQWDUHUIUDNRPPXQDOHVDJVEHKDQGOHUH Anlægsudgiften er beregningsgrundlag for den kommunale del af finansieringen. Derfor er der i praksis ingen mulighed for at bygge med en bedre kvalitet og en højere anlægsudgift, selv om løsningerne på længere sigt er totaløkonomisk forsvarlige. Kommunen har et budget, som ikke kan overskrides. )RUK MHOVHQDIGHQNRPPXQDOHJUXQGNDSLWDO )RUK MHOVHQDIJUXQGNDSLWDOHQIUDWLOSFWDIDQ VNDIIHOVHVVXPPHQRJNUDYHWRPWRWDO NRQRPLVNHYXU GHULQJHUYDUWRDIHOHPHQWHUQHLGHQ QGULQJDIVW\ ULQJHQRJILQDQVLHULQJHQDIGHWVW WWHGHE\JJHULVRP EOHYJHQQHPI UWSU$QGUHHOHPHQWHUYDU $IVNDIIHOVHDINRPPXQDO\GHOVHVVW WWHO EHQGH ILQDQVLHULQJVVW WWH $IVNDIIHOVHDIGHWYHMOHGHQGHUDPPHEHO E 'HWWHLQGHE UHUDWNRPPXQHUQHLNNHO QJHUHVNDO EHWDOHSFWDI\GHOVHVVW WWHQDOPHQHEROLJHUIRU GHQGHODIDQVNDIIHOVHVVXPPHQGHUOLJJHUXQGHUYHM OHGHQGHUDPPHEHO ERJSFWIRUGHQGHOGHU OLJJHURYHU 8GIUDHQRPNRVWQLQJVEHWUDJWQLQJHUGHUVnOHGHVWDOH RPHWIRUEHGUHWLQFLWDPHQWWLOWRWDO NRQRPLQnUDQ VNDIIHOVHVVXPPHQOLJJHUXGRYHUYHMOHGHQGHUDPPHEH O EMIELODJ 0HQGHWSULQFLSVRPGHQNRPPXQDOHVW WWHHUXGIRU PHWHIWHUWLOVN\QGHUIRUWVDWLVROHUHWVHWNRPPXQHQWLO DWIUHPPHHQODYDQO JV NRQRPLXGHQKHQV\QWLO GULIWV NRQRPLHQLGHWNRPPXQHQVNDOILQDQVLHUHHQ DQGHODIDQO JVVXPPHQVRPHWUHQWHIULWOnQ PHGDIGUDJVIULKHGLLQGWLOnUJUXQGNDSLWDO + MHUHDQO JVVXPYLOVnOHGHV±XDQVHWHYHQWXHOWRWDO NRQRPLVNJHYLQVW± JHNRPPXQHQVXGJLIWHUWLOE\J JHULHWXGHQDWNRPPXQHQKDUGLUHNWH NRQRPLVNIRU GHODIGHW.RPPXQHQHUVnOHGHVYLDILQDQVLHULQJVRJVW WWHUHJ OHUQHWLOVN\QGHWWLOGHQODYHVWPXOLJHDQO JVVXPKYLO NHWNDQY UHPLQGUHHQGGHQWRWDO NRQRPLVNRSWLPD OH 3nGHQDQGHQVLGHLQGHE UHUKHQV\QHWWLOPLQLPHULQJ DIEROLJVW WWHXGJLIWHUQHDOWDQGHWOLJHDWNRPPXQHQ QVNHUODYHVWPXOLJHKXVOHMHUWRWDO NRQRPL 5HJXOHULQJHQRJRIIHQWOLJJ UHOVHQDIGHWYHMOHGHQGH UDPPHEHO EHUHQGHOLJRSK UWPHGXGJDQJHQDI 25

26 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±.20081(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU De kommunale sagsbehandlerne oplyser, at det er vanskeligt at få bygherrer og rådgivere til at efterkomme regelsættet og vedlægge totaløkonomiske vurderinger til støtteansøgningen..rpphqwduhuiudnrppxqhu Sådan er totaløkonomiske vurderinger foregået i praksis i kommunerne: Sammenligning med det stadig offentliggjorte rammebeløb. Langsigtet vedligeholdsplan lægges til grund. Almindeligt skøn m.h.t. kvalitet. Andre totaløkonomiske værktøjer har omfattet skriftlige redegørelse med sammenlignende økonomiske vurderinger af både anskaffelsessum og huslejer i f.t. tidligere tilsvarende projekter samt dialog med kommunen, hvor økonomi i f.t. skema A er gennemgået og drøftet inden fremsendelsen af skema A. Bygherrer har stor erfaring med hensyn til materialevalg og den efterfølgende drift, hvorfor der stoles meget på deres vurdering. Vi har indgået en konsulentaftale om vurdering af ansøgningerne. 0DQJHNRPPXQHUYLOLGHUHVRYHUYHMHOVHURPNULQJ WRWDO NRQRPLIRUPHQWOLJVNHOHWLOGHPHUHLQGLUHNWH NRQRPLVNHIRUGHOHIRUNRPPXQHQVRPHWDEOHULQJHQ DIIHNVVXQGHRJUHVVRXUFHEHVSDUHQGHVDPWSnDQGUH PnGHUDWWUDNWLYHE\JJHULHULQGHE UHU $OPHQH OGUHRJSOHMHEROLJHURSI UWDINRPPXQHQ 9HGNRPPXQDOWHMHUVNDEDIDOPHQH OGUHRJSOHMHER OLJHUNDQWRWDO NRQRPLVNHKHQV\QYHMHWXQJWLGHWHQ HYHQWXHOVHQHUH NRQRPLVNXEDODQFHLHQNRPPXQDOW HMHWEHE\JJHOVHVRPI OJHDIK MHGULIWVXGJLIWHUYLO VNXOOHXGUHGHVDINRPPXQHNDVVHQ.RPPXQHQKDU VnOHGHVVRPHMHUHQWLOVN\QGHOVHWLODWVLNUHDWGHU RJVnSnODQJWVLJWHUEDODQFHLHQQ\EHE\JJHOVHV NR QRPL 3ULYDWHDQGHOVEROLJHU 3ULYDWHDQGHOVEROLJHUVW WWHVDINRPPXQHQGHOVYHGHQ O EHQGH\GHOVHVVW WWHWLOWHUPLQVEHWDOLQJHUQHGHOVYHG HQOnQHJDUDQWLIRUUHDONUHGLWOnQHW<GHOVHVVW WWHQDI K QJHUDIDQO JVVXPPHQOnQHW\SHQRJREOLJDWLRQV NXUVHQ.RPPXQHQVLQGIO\GHOVHHUEHJU QVHWWLODQ O JVVXPPHQKYRUIRUNRPPXQHQXPLGGHOEDUWHUWLO VN\QGHWWLODWPLQLPHUHGHQQHIRUDWPLQLPHUHVLQ \GHOVHVVW WWH 0RGVDWWU NNHUULVLNRHQIRUXGO VQLQJDINRPPXQHQV JDUDQWLLGHWGHQQHULVLNRPnIRUPRGHVPLQLPHUHWYHG GHQEHGVWHWRWDO NRQRPL 6DPPHQIDWWHQGHSHJHURYHQVWnHQGHRYHUYHMHOVHUL UHWQLQJDIDWGHUPHGGHJ OGHQGHILQDQVLHULQJVRJ VW WWHUHJOHULNNHHUHWNODUW NRQRPLVNLQFLWDPHQWIRU NRPPXQHUQHWLODWIUHPPHODYWRWDO NRQRPLIUHPIRU ODYDQO JV NRQRPLLGHWVW WWHGHEROLJE\JJHUL 26

27 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±%2/,*25*$1,6$7,21(5 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Boligorganisationer støder på såvel praktisk som økonomiske barrierer i forbindelse med anvendelse af totaløkonomien. Samtidig er totaløkonomi et nyt område..rpphqwduhuiuderoljrujdqlvdwlrqhu 1. Skema A udfærdiges på grundlag af erfaringer om prisniveauet fra tidligere sager, sammenholdt med prisniveauet her og nu. I forbindelse med projekteringen vælges materialer og konstruktion ud fra ønsket om en bestemt arkitektur sammenholdt med totaløkonomiske overvejelser. Uanset prisfastsættelsen på skema A tidspunktet kan priserne let svinge op til 10%. Det er typisk i besparelsesrunder efter licitationen, at kravet om at fastholde tallene fra skema A resulterer i besparelser, der ud fra en totaløkonomisk vurdering er forkert. 2. Vi har vel altid vurderet de anvendte materialer ud fra pris, holdbarhed og vedligehold. Eventuelle driftsbesparelser kommer lejerne til gode, idet alment boligbyggeris husleje skal dække omkostningerne. Boligorganisationerne føler sig ikke særlig motiverede, da kommunerne har svært ved at opgive rammebeløbet, men er dog villige til at tage initiativer til fremme af totaløkonomi Boligorganisationerne er positive over for: at initiere dialoger med myndighederne om totaløkonomi i forhold til anlægsramme at fremme forståelsen for totalhuslejebegrebet (der inkluderer forsyningsudgifter og andre direkte driftsudgifter) for lejerne. 'HDOPHQHEROLJDIGHOLQJHUKDUHQKHOWSULP ULQWHUHV VHLODYKXVOHMHSnNRUWRJODQJWVLJW+XVOHMHQVNDODOW DQGHWOLJHY UHODYHVWPXOLJRJE\JKHUUHUQHHUGHUIRU VW UNWWLOVN\QGHWWLODWRSI UHEROLJHUPHGGHODYHVW PXOLJHVDPOHGHDQO JVRJGULIWVXGJLIWHUMIELODJ $QGHOVKDYHUQHLSULYDWHDQGHOVEROLJHUKDUWLOVYDUHQGH HQSULP ULQWHUHVVHLODYHVDPOHGHEROLJXGJLIWHU'RJ NDQHQK MDQO JVVXPGHOYLVWNDSLWDOLVHUHVYHGIUDIO\W QLQJIXOGWXGHIWHUnUKYRUIRUDQGHOVKDYHUQHHU VW UNWWLOVN\QGHWWLOODYHGULIWVXGJLIWHUPHQVHQK M DQO JVVXPNDQEOLYHEHWDOWWLOEDJHYHGVDOJ 'HSUDNWLVNHSUREOHPHUPHGLPSOHPHQWHULQJNDQPn VNHRJVnVN\OGHV YDQHW QNQLQJRPNULQJUDPPHEHO EHW PDQJOHQGHYLGHQRPWRWDO NRQRPL PDQJOHQGHY UNW MHU (IWHUDUEHMGVJUXSSHQVRSIDWWHOVHV\QHVGHULNNHPLQGVW YHGU UHQGHXGJLIWHUWLOYHGOLJHKROGHOVHRJYDUPHIRU V\QLQJDWY UHHWEHW\GHOLJWSRWHQWLDOHIRUWRWDO NRQR PLVNIXQGHUHGHGULIWVEHVSDUHOVHU %ROLJRUJDQLVDWLRQHUQHVVNHSVLVLGHQQHKHQVHHQGH DIVSHMOHUPXOLJYLVEODDWGHULNNHHUWLOVWU NNHOLJ IRNXVSnGHGULIWVXGJLIWHUVRPW\SLVNEHWDOHV YHG VLGHQDI KXVOHMHQ GYVXGJLIWHUWLOYDUPHHOPY VDPWWLOHQYLVJUDGXGJLIWHUWLOLQGYHQGLJYHGOLJHKRO GHOVH 'HWEHP UNHVDWRSIDWWHOVHQDIDWNRPPXQHUQHLNNH HUYLOOLJHWLODWJRGNHQGHRYHUVNULGHOVHUDIUDPPHEH O EHWV\QHVYDQVNHOLJDWXQGHUE\JJHVWDWLVWLVN 9HGU UHQGHWLOVDJQLSHULRGHQVRPYDU RPIDWWHWDIGHWYHMOHGHQGHUDPPHEHO EJ OGHUDW DQGHOHQDIE\JJHSURMHNWHUKYRUGHUEOHYJRGNHQGWHQ RYHUVNULGHOVHDIUDPPHEHO EHWIRUXGIRUE\JJHVWDUWHQ HUYRNVHWEHW\GHOLJWLO EHWDISHULRGHQRJDWGHU VnOHGHVHUWDOHRPHQRYHUVNULGHOVHIRUKYHUWDQGHW IDPLOLHRJ OGUHEROLJSURMHNWPHGWLOVDJQL 6DPWLGLJIUHPJnUGHWDIELODJDWGHURJVnKDUY UHWWDOHRPHQUHDOVWLJQLQJLGHQJHQQHPVQLWOLJHDQ VNDIIHOVHVVXPIUDWLO 27

28 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±5c'*,9(5( 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU I 90% af besvarelserne mener rådgiveren, at totaløkonomi er en god afløser for anlægsrammen. De største problemer med implementeringen for rådgiverne er manglende fælles data forskellige håndteringer fra sag til sag manglende betaling for ydelser i forbindelse med støtteansøgningen. 5nGJLYHUHHUYDQWWLODWWLOHJQHVLJQ\H\GHOVHURJGH JLYHUGDRJVnXGWU\NIRUDWWRWDO NRQRPLLNNHHUYDQ VNHOLJWDWIRUKROGHVLJWLO (UIDULQJVRSVDPOLQJHQW\GHUGRJSnDWPDQJHUnGJL YHUHHUXVLNUHRYHUIRUEHJUHEHW Kommentarer fra rådgivere vedr. håndteringen: Håndterningen afhænger af byggesagens program. Håndteringen afhænger af kommunen og bygherren En målrettet indsats over for visse kommuner vil nok være på sin plads. Kommentarer fra rådgivere vedr. beregningerne: Rådgiveren bør foretage de totaløkonomiske beregninger / vurderinger i tæt samarbejde med boligorganisationen / administrationen. Hermed kombineres faglig ekspertise og driftsmæssige erfaringer bedst muligt. Entreprenøren er ofte også materialeleverandør, hvorfor det kan være tvivlsomt m.h.t. objektivitet, hvis entreprenørerne foretager beregningerne. Beregninger i samarbejde. Fælles model. Kommentar fra rådgivere vedr. ydelsen: Rådgiveren bør udarbejde de totaløkonomiske vurderinger, men han bør have betaling for sin indsats. Outputtet i form af flere penge til at bygge for kommer jo bygherrens projekt til gavn. En ordentlig dialog med bygherren tager tid og er en ydelse, der skal betales og der ligger en del ekstraarbejde frem til skema B. Når vi ikke har brugt totaløkonomiberegninger mere, skyldes det, at bygherrerne især på små opgaver ikke efterspørger vurderingerne. Økonomien er fra starten fastlagt i forhold til det gamle rammebeløb. For teknikerne er der intet incitament til, på eget initiativ og med begrænset honorarøkonomi, at starte på større redegørelse. I stedet er rådgivningen begrænset til at vurdere enkelte, udvalgte bygningsdele som facader, tag, vinduer etc. Her er nævnt den første af flere barrierer for udbredelsen af totaløkonomiske beregninger og formentlig den, der er vanskeligst at overvinde. 28

29 %58*(5*5833(51(66 5/,*(352%/(067,//,1*(5±5c'*,9(5( 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU )OHUHUnGJLYHUNRPPHQWDUHUYHGU\GHOVHQ De rådgivere, der medvirker til støtteansøgningen, må mange gange arbejde uden sikkert honorar i forventning om, at støtteansøgningen godkendes og medfører en projekteringsopgave. Rådgiverne frygter, at salamimetoden anvendes, til at forlange totaløkonomiske vurderinger uden honorering. 'HUV\QHVDWY UHWRGHOSUREOHPHU 'DGHUHUWDOHRPHQQ\\GHOVHIRUUnGJLYHUHPn GHHQNHOWHILUPDHUIRUYHQWHDWVNXOOHLQYHVWHUHHW YLVWEHO ELLQWHUQNRPSHWHQFHRSE\JQLQJ <GHOVHUIRUXGIRUVNHPD$KRQRUHUHVQRUPDOW I UVWQnUE\JJHULHWHUJRGNHQGW/ VQLQJHQSn UnGJLYHUQHVHNVWUDWLGVIRUEUXJNDQY UH QGUHGHUnGJLYHUDIWDOHU RJHOOHUXGDUEHMGHOVHDIY UNW MHURJLQGVDP OLQJDII OOHVQ JOHWDORJVWDQGDUGY UGLHUVRP NDQPLQGVNHWLGVIRUEUXJHW 29

30 %(5(*1,1*67,' 'HLQGVDPOHGHHUIDULQJHU $UEHMGVJUXSSHQVNRPPHQWDUHURJDQEHIDOLQJHU Brugerne er ikke enige med regelsættets fastsættelse af beregningstidspunkt. 5HVXOWDWDIVS UJHVNHPDXQGHUV JHOVHQ Bør totaløkonomiske overvejelser kun foreligge i forbindelse med ansøgningsskema A? Til dette svares ja af 9% af kommunerne, 1% af boligorganisationerne og 10% af rådgivere. Der tegner sig et billede af, at de fleste bruger mener, at der bør foretages totaløkonomiske beregninger flere gange undervejs i et sagsforløb. Det kan være, når der sker ændringer i sagen f.eks. projektændringer eller i forbindelse med sparerunder efter udbud..rpphqwduiudungjlyhu Omfanget af beregninger må afhænge af projektets færdiggørelsesgrad. I de indledende projektfaser bør der primært foretages overordnede kvalitative vurderinger, der skal sammenholdes med andre faktorer såsom arkitektur, miljø o.a. Ved skema B - efter prissætning af projektet - kan der foretages egentlige beregninger. (Projekter bør udbydes med flere alternative løsningsmetoder). 5HJHOV WWHWIRUHVNULYHUDWE\JKHUUHQYHGIUHPVHQGHOVH DIVW WWHDQV JQLQJDQV JQLQJVVNHPD$YHGO JJHU ELODJVRPYLVHUDWGHUIRUSURMHNWHWHUIRUHWDJHWWRWDO NRQRPLVNHYXUGHULQJHU6RPJUXQGODJKHUIRUNDQ DQYHQGHVGHQDI%\RJ%ROLJPLQLVWHULHWXGDUEHMGHGH WRWDO NRQRPLPRGHO,VDPPHQK QJKHUPHGVNDOGHUIUHPVHQGHVHWGULIWV EXGJHW )OHUHWRWDO NRQRPLVNHYXUGHULQJHULHWVDJVIRUO E NU YHUXGDUEHMGHOVHDIIOHUHY UNW MHULQGVDPOLQJDI Q JOHWDOSnIRUVNHOOLJHQLYHDXHUPP,PLQLVWHULHWVQ\HIRUVODJWLONYDOLWHWVVLNULQJVWLOOHVNUDY RPYXUGHULQJHULIRUELQGHOVHPHGSURMHNW QGULQJHU± KHUXQGHURJVnYLVVHWRWDO NRQRPLVNHYXUGHULQJHU 5HJHOV WWHWYHGU UHQGHWRWDO NRQRPLNDQHYHQWXHOW XGIRUPHVVnGHWXQGHUVW WWHULQWHQWLRQHUQHLNYDOLWHWV VLNULQJVIRUVODJHW,QGKROGHWDIEHUHJQLQJHUQHSnVNHPD$WLGVSXQNWHW PPVNDOSDVVHWLOSURMHNWHULQJVQLYHDXHW 30

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Nyt BOSSINF. Forenkling, modernisering og digital indberetning. Læs om formål, hovedelementerne, du indberetter, og hvem du kan kontakte

Nyt BOSSINF. Forenkling, modernisering og digital indberetning. Læs om formål, hovedelementerne, du indberetter, og hvem du kan kontakte Nyt BOSSINF for alment byggeri Forenkling, modernisering og digital indberetning Læs om formål, hovedelementerne, hvordan du indberetter, og hvem du kan kontakte Nu skal bygherre altid indberette skema

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Strategikoncept FDF har fire vigtige styringsredskaber for at sikre landsforbundets daglige drift samt sikre en ordentlig implementering af landsforbundets ambition og udviklingsmål. Disse styringsredskaber

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef

AlmenBolig + et forsøgsprojekt. v Rolf Andersson, byggechef AlmenBolig + et forsøgsprojekt v Rolf Andersson, byggechef Vi mangler i høj grad børnefamilien med lav eller mellem indkomster i den almene boligsektor De flytter fordi de ikke kan finde en passende bolig

Læs mere

LO: Lars Vedsmand, BAT Freddy Hansen, TIB John Jakobsen, Landsbrancheklubben for stilladsarbejdere Morten M. Pedersen, 3F Frank Thaulow, 3F

LO: Lars Vedsmand, BAT Freddy Hansen, TIB John Jakobsen, Landsbrancheklubben for stilladsarbejdere Morten M. Pedersen, 3F Frank Thaulow, 3F Regeludvalg om ændring af byggepladsbekendtgørelse - stillads Arbejdsmiljørådet Landskronagade 33 2100 København Ø ARBEJDSMILJØRÅDETS REGELUDVALG Sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx B-xxxxx Ankesag xxxxxxxxxxxxxxxxxx mod xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxx x. maj 2013 Rets- og Responsumudvalget Sag

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde afholdt mandag den 10.11.2014/WEB

Referat af bestyrelsesmøde afholdt mandag den 10.11.2014/WEB Referat af bestyrelsesmøde afholdt mandag den 10.11.2014/WEB Afdeling 1. Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2. Beholdnings- og afkastopgørelse på værdipapirer 3. Kort orientering om status på

Læs mere

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser DFB Afd. 93-43 Gadehavegård Energirenovering til Passivhusstandard -Blok 9- REVIDERET Økonomi og huslejekonsekvenser Udarbejdet d. 6. november 2013 Rev. dato: d. 16.06.2014 1 Af Domea og Energi & Miljø

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere