Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december april 2009 Lokalplan nr. 025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december 2008 27. april 2009 Lokalplan nr. 025"

Transkript

1 Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december april 2009 Lokalplan nr. 025

2 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning...3 Områdets beliggenhed...3 Baggrund og formål med lokalplanen...3 Historie eksisterende forhold...4 Lokalplanens indhold...11 Forhold til anden planlægning...11 Tilladelser mv. fra andre myndigheder...15 Forslagets midlertidige retsvirkninger...17 Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål Områdets afgrænsning Zonestatus og bonusvirkning Områdets anvendelse Udstykning Veje og stier Parkering og overkørsler Bevaring af bebyggelse og beplantning Generelt om bebyggelsens omfang og placering Delområde A Delområde B Delområde C Delområde D Delområde E Ubebyggede arealer Lednings- og forsyningsanlæg m.v Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan Lokalplanens retsvirkninger...36 Vedtagelsespåtegning...37 Bilag: Bilag 1: Lokalplanområdets afgrænsning og bindinger Bilag 2: Områdets anvendelse Bilag 3: Veje, beplantningsbælter og byggelinier Bilag 4: Original oversigtsplan Bilag 5-20: Principskitser og illustrationer af bebyggelsen

3 Redegørelse Indledning En lokalplan er en detaljeret fysisk plan for et geografisk område. Lokalplanen er bygget op af en redegørelsesdel og en lovdel. I redegørelsen beskrives planens intentioner og baggrund samt dens forhold til anden planlægning. I lovdelen fastlægges planområdets afgrænsning, konkrete bestemmelser for udnyttelse, byggeri, infrastruktur, m.v. samt planens retsvirkninger. En lokalplan skal efter reglerne i planloven annonceres og fremlægges som forslag i mindst 8 uger. I denne periode har alle mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til planen. Hvis planen ikke ændres væsentlig kan den herefter vedtages endeligt af Byrådet. Områdets beliggenhed Lokalplan 025 omfatter bebyggelsen Kyndby Huse, herunder bebyggelsen langs Strandhøj, Troldhøj, Grønhøj og Jungehøj samt del af Kyndbyvej. Området er afgrænset som vist på bilag 1. Områdets placering i kommunen Baggrund og formål med lokalplanen Kyndby Huse er opført som boliger og servicefaciliteter til Kyndbyværkets medarbejdere og var indtil 1992 en integreret del af værkets ejendom. I 1992 blev administrationen af boligerne skilt fra værkets administration og bebyggelsen fik sit eget navn, Kyndby huse. Værket foretog i sin tid som ejer ikke væsentlige ombygninger eller renoveringer af bebyggelse, men de enkelte lejere kunne efter aftale med værket selv foretage visse ændringer. Grundet bebyggelsens status som lejerboliger forblev bebyggelsen dog relativt uændret. I 2002 blev bebyggelsen solgt til Andelsboligforeningen Kyndby Huse. Bebyggelsens status som andelsboliger har medført en væsentligt øget interesse for at foretage ombygninger, tilbygninger og ændringer af bebyggelsen.

4 4 Den hidtil gældende lokalplan, Lokalplan nr. 58 for Kyndbyværket med tilhørende boligområde, fastlægger bestemmelser om bebyggelsens udseende: ny bebyggelse skal i sin arkitektur, form og farvevalg være i harmoni med den eksisterende bebyggelse indenfor området, og der ikke må anvendes reflekterende eller andre materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende. Da disse bestemmelser imidlertid ikke er særligt præcise, har der vist sig at være et behov for mere præcise retningslinier til at administrere ud fra. Lokalplan nr. 025 har således til formål at fremskaffe et administrationsgrundlag, som skal sikre, at bebyggelsens væsentligste karakteristika fastholdes, samtidigt med at bebyggelsen kan renoveres/ udbygges, så den i højere grad imødekommer nutidens behov. I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen har Andelsboligforeningen Kyndby Huse gjort opmærksom på, at foreningen har brug for et nyt/ større fælleshus og at foreningen på sigt kan få behov for eget varmeforsyningsanlæg, idet foreningens nuværende aftale om fjernvarmeforsyning fra Kyndbyværket udløber ved udgangen af 2011, med mulighed for genforhandling. Lokalplanen har således til formål at tilvejebringe administrerbare retningslinier til sikring af den bevaringsværdige bebyggelse og bebyggelsesplan, at muliggøre opførelse af et nyt fælleshus i området, samt at reservere areal til eventuelt fremtidigt varmeforsyningsanlæg for bebyggelsen. Historie eksisterende forhold Kyndbyværket 1949 Kyndbyværket blev opført i år 1940 som aflastnings-

5 5 værk for H.C. Ørstedsværket, som man på det tidspunkt mente ikke kunne udbygges mere. Beliggenheden ved Kyndby strand, langt fra Alfarvej, blev valgt pga. muligheden for at etablere en relativt dyb havn til indskibning af brændsel til værket primært kul. Den afsides beliggenhed betød til gengæld, at det ville være svært at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere fra lokalområdet. På stedet lå på den tid kun et mindre antal gårde/ husmandssteder, og vejforbindelserne var dårlige. Bebyggelsen Kyndby Huse blev derfor opført i perioden som boliger og servicefunktioner for værkets medarbejdere. De første boliger blev opført omkring 1940 på Strandhøj og Grønhøj i form af murede, pudsede dobbelthuse i en etage med baghus til bryggers og brændsel. I blev der opført yderligere dobbelthuse på Strandhøj, Grønhøj og Troldhøj. I alt blev der opført 28 dobbelthuse med 56 boliger i størrelser varierende mellem ca. 89 m2 og ca. 100 m2 boligareal. I 1948 var der igen behov for udbygning, men på grund af materialemangel blev husene i denne omgang importeret fra Finland som præfabrikerede træhuse. De 22 huse à ca. 67 m2 blev placeret langs den yderste del af Strandhøj. Nyopførte finnehuse I 1950 blev der opført yderligere 59 huse på hver ca. 86 m2, denne gang opført i betonelementer med tegltag og fibercementplader på gavlene. Til hvert hus hørte et baghus til bryggers og depot. Husene blev placeret langs en ny vej Jungehøj.

6 6 Den sidste gruppe huse, som blev opført i området var de 14 murede huse på hver ca. 93 m2, som i 1953 blev opført langs det yderste af stikvejene, som udgår mod øst fra Jungehøj. En enkelt bolig af samme type blev opført yderst på Troldhøj som toldbetjentbolig. Ud over disse større grupper af ensartede boliger, som var tiltænkt de menige medarbejdere, blev der også opført enkelte større boliger til særlige funktionærer, ligesom der blev opført bygninger til servicefunktioner til den lille by. De særlige bygninger er følgende: Kyndbyvej nr. 80 fra 1950: Bageri Kyndbyvej nr. 81 fra1948: Pensionat og posthus Kyndbyvej nr. 82, fra 1944: Købmandsbutik med bolig Kyndbyvej nr. 84 fra 1946: Tolderbolig Kyndbyvej nr. 83: vandværk fra 1939 og rensningsanlæg fra 2001 Grønhøj nr. 6 fra 1940: Ingeniørbolig Grønhøj nr. 16 fra1940: Maskinmester/ direktørbolig Strandhøj nr. 2 og 3 fra 1943: Ingeniørbolig Jungehøj 1a fra 1951: Slagterbutik Uden adresse: Et antal vaskehuse spredt rundt i bebyggelsen samt busgarage vest for strandhøj Efterfølgende er der foretaget følgende ændringer: I 1994 blev der indrettet børnehave i et tidligere dobbelthus Strandhøj nr Jungehøj nr. 21 blev i en periode benyttet som skomagerværksted og fik derfor udvidet bagbygningen. Jungehøj 35 blev i 1958 ombygget og udvidet til ingeniørbolig. I blev der indrettet badeværelser i dobbelthusene I blev der installeret fjernvarmeanlæg i husene til forsyning med overskudsvarme fra Kyndbyværket. I slutningen af 1950 udgjorde bebyggelsen således en hel lille by med stort set alt, hvad der hører sig til. Senere faldt værkets behov for medarbejdere og bebyggelsen blev efterhånden udlejet til andre, ligesom butikker og servicefunktioner efterhånden er lukket. I dag fremstår området først og fremmest som boligområde, hvorfra mange dagligt pendler på arbejde. Eneste fungerende servicefunktioner er nu børnehaven og andelsboligforeningens ejendomskontor.

7 7 Interiør fra købmandsbutikken Bebyggelsen udgør med sin oprindelige bebyggelsesplan og relativt uændrede bebyggelse et unikt, samlet kulturmiljø, som vidner om et særligt kapitel i dansk industrihistorie. Der findes ikke tilsvarende helstøbte og velbevarede industribyer i Danmark, hvorfor det vurderes vigtigt at bevare og fastholde bebyggelsens væsentligste karakteristika for eftertiden. I dag fremstår Kyndby Huse fortsat som et enestående eksempel på en bygningskultur fra industrialiseringen i Danmark, hvor hele byer enkle steder groede frem i tilknytning til industri. Det afspejles i Kyndby Huses bebyggelser, i form af arbejderboliger, funktionærboliger og servicebygninger, som sammen dannede rammen for Kyndby Værkets arbejderes hverdag. Hierarkiet på Kyndby Værket mellem funktionærer og arbejdere kan klart aflæses i bebyggelsen. Her fremstår arbejderboliger overordnet som små ydmyge arbejderboliger, og funktionærboligerne som større og finere boliger. Servicebebyggelserne som den tidligere købmandsbutik, vaskehusene og pensionatet, fortæller historien om et lukket industrisamfund, hvor man boede, arbejdede, handlede og rekreerede i samme by. Bebyggelsesstrukturen med de smalle veje og det centralt placerede fællesareal vidner om en grøn bebyggelse, som sikrede rekreative arealer til arbejderne på Kyndby Værket. Den grønne og åbne karakter er et gennemgående træk for bebyggelsen, der skabes af fællesarealet, de grønne beplantningsbælter, levende hegn og private haver. Arbejderboligerne danner med sine fire forskellige bygningstyper fine harmoniske miljøer, og afspejler den trinvise udvikling af byen. De

8 8 harmoniske arbejderkvarterer bliver enkelte steder brudt af funktionærboligerne, servicebygningerne og vaskehusene, som fremstår som afstikkere i bebyggelsesplanen. I det følgende beskrives hver af de fire arbejderbolig bebyggelser og de særlige bebyggelser og de karakteristika, som skal fastholdes ved ombygning og tilbygning. Dobbelthuse Bebyggelsen består af murede dobbelthuse i 1½ plan med tilbygget baghus til bryggers og brændsel i et plan. Enkelte af boligerne er opført med kælder og uden baghus. Boligerne fremstår med blank mur i rød eller gul tegl eller pudset og malet i en gul farve. Tagene er udført med udhæng, synlige spærfødder og bjælkeender. Tagene er dækket af falstagsten af rød tegl. Træværk er malet hvidt bortset fra yderdøre, som er malet svenskrøde og isat glasrude for oven. Baghusenes tage har oprindeligt været dækket af tagpap. Oprindelige skorstene er murede, firkantede og enkle. Oprindeligt har tagene været uden tagvinduer eller med meget små tagvinduer. De fleste huse er opført med lille kvist til loftkammeret. Bebyggelsen fremstår homogen men med mange små variationer indenfor en fast ramme. F.eks. er der variationer i vinduesfordelingen, placering af rum, facademateriale, udformning af trappegelændere og placering af tagvinduer/ kviste. Dobbelthusenes funktion er fortsat direkte aflæselig i bygningernes formsprog. Ved tilbygninger og ombygninger skal karakteren som dobbelthus fastholdes, således at huset, set fra vejsiden, fremstår harmonisk og symmetrisk over skellinien. Det betyder samtidig at hovedhusets grundform ud mod vejen skal fastholdes. Ved tilbygninger skal det eksisterende hovedhus derfor bevares synligt i sin grundform. Det vil sige, at en eventuel tilbygning skal bygges sammen med baghuset, og opføres således at hovedhuset hierarkisk forbliver hovedhus i sin fremtræden. Finske træhuse Bebyggelsen består af præfabrikerede træhuse i 1 plan

9 9 med lille tilbygget skur på nordsiden. Der har ikke oprindeligt hørt udhuse, carporte eller lignende til bebyggelsen, som heller ikke er planlagt med egen indkørsel til hver ejendom. Bebyggelsen fremstår således som små ydmyge træhuse, beliggende i et åbent og grønt område. Bebyggelsen er opført med vandret bræddebeklædning på facader og gavle og med tagpap på lister på tagene. Vinduerne er tilnærmet kvadratiske og uden opdeling. Bygningerne har oprindeligt fremstået i ensartet mørk farve med hvidmalede døre og vinduer, men er senere malet i forskellige kombinationer af jordfarver. De særlige karakteristika ved bebyggelsen er det grønne, åbne præg med de ensartet, rytmisk placerede bygninger. Derfor bør der ikke bygges for tæt og for meget på grundene, og de grønne hække i skel skal bevares. Bebyggelsen er ligeledes kendetegnet ved de små kompakte præfabrikerede træhuse. En eventuel tilbygning skal etableres mod husets haveside, og opføres således at husets oprindelige grundform stadig er synligt aflæselig. Eventuelle garager skal etableres som enkelt carport. Betonhuse Bebyggelsen består af boliger i 1½ etage med tilbygget baghus i 1 etage til bryggers, forråd og brændsel. Bebyggelsen er placeret dels parallelt med, dels vinkelret på adgangsvejene og findes i to typer med spejlvendt grundplan. Boligerne er opført med ydervægge af betonelementer som udvendigt er pudset og malet og indvendigt er beklædt med letbeton. Gavltrekanterne var oprindeligt beklædt med fibercementplader (eternitskifer), men mange er siden blevet beklædt med brædder. Tagene er udført med udhæng og synlige spærfødder og er beklædt med røde falstagsten af tegl. Der har ikke oprindeligt været kviste, kun små tagvinduer af støbejern. Oprindelige skorstene er murede, firkantede og enkle. Oprindelige tagvinduer har været små, i størrelse svarende til 4-6 tagsten.

10 10 Baghuse er oprindeligt udført i pudsede betonelementer uden isolering og med tagpap på taget. Bebyggelsen fremstår uden unødige detaljer, og er meget ren og simpel i sit udtryk. Bebyggelsen opleves ligeledes kompakt i sin form, pga. af den forholdsvis lille grundplan og høje rejsning på taget. Ved tilbygninger skal det eksisterende hovedhus bevares synligt i sin grundform. Det vil sige, at en eventuel tilbygning skal bygges sammen med baghuset, og opføres således at hovedhuset hierarkisk forbliver hovedhus i sin fremtræden. Perspektiv af betonhuse ved Jungehøj Bungalows Hovedhuset består af en 1-etages rektangulær boligdel med ydermålene 7,70 x 10,54 med tilbygget udskud til brændsel og opbevaring. Der har ikke oprindeligt hørt garager/ carporte eller andre udhuse til bebyggelsen. Hovedhuset er fuldmuret og fremstår som blank mur i gule eller røde teglsten eller som pudset og malet i en lys farve. Tagene er udført som sadeltag med en vinkel på ca. 20 grader målt fra vandret plan. Taget er udført uden udhæng og er dækket med bølgeeternit. Skorstene var oprindeligt murede, enkle med inddækning øverst. Vinduer og døre er oprindeligt udført i træ og malet. Bebyggelsen fremstår som et smukt og karaktertypisk eksempel på modernistisk byggeri i dansk tradition fra 1950-erne. Det er særligt bebyggelsens kompakte

11 11 grundform, den lave rejsning på taget og de symmetrisk placerede vinduer i gavlen, der skaber indtrykket af bebyggelsen, når den betragtes fra vejen. En eventuel tilbygning skal etableres mod husets haveside, og opføres således at husets oprindelige grundform stadig er synligt aflæselig. Særlige bebyggelser Bebyggelserne er enkeltstående bebyggelser med hver sin særlige arkitektoniske udformning. Med undtagelse af pensionatet og vaskehusene er alle de særlige bygninger opført i blank mur og med teglsten på taget. Der er tale om enkelt, funktionalistisk byggeri af god kvalitet, både hvad angår materialer og udførelse (pensionatet undtaget). Lokalplanens indhold Lokalplanen har til formål at sikre, at bebyggelsens væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske træk bevares. Bebyggelsens struktur med det store fællesareal, infrastruktur samt bebyggelsens væsentligste karaktertræk skal således fastholdes, så oplevelsen af en helstøbt industriby med arbejderboliger, funktionærboliger samt servicebygninger forbliver intakt. Samtidigt skal der indenfor fastlagte rammer åbnes mulighed for at foretage ændringer, som bringer bebyggelsen op til dagens standard og imødekommer beboernes behov. Lokalplanen skal sikre mulighed for tilbygninger til de 4 arbejderboligtyper under hensyntagen til de enkelte bygningstypers særlige karakteristika. Planen sikrer samtidig at funktionærboligernes, serviceboligernes og vaskehusenes væsentligste karaktertræk fastholdes. Generelt opleves bebyggelsen primært fra vejsiden, og derfor bevarer lokalplanen primært bebyggelsens udtryk mod vejsiden. Lokalplanen skal sikre at bebyggelsens grønne og åbne træk bevares, herunder de grønne beplantningsbælter, levende hegn samt det åbne og grønne fællesareal. Lokalplanen skal desuden åbne mulighed for opførelse af et nyt og større fælleshus indenfor området, samt reservere areal til eventuel fremtidig placering af et nyt fælles varmeforsyningsanlæg for området. Etablering af varmeforsyningsanlæg forudsætter dog yderligere planlægning i form af varmeplanlægning, varmeforsyningsprojekt og miljøvurdering af det kommende anlæg. Forhold til anden planlægning Bonusvirkning i forhold til landzonetilladelse Der er i lokalplanen fastlagt bestemmelser om at lokal-

12 12 planen erstatter de tilladelser efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Udstykning og bebyggelser inden for lokalplanområdet, når det sker i henhold til bestemmelserne i lokalplanen, kræver ikke landzonetilladelse. Planloven Kystnærhedszone Lokalplanområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Derfor skal der i lokalplanen redegøres for, om planen medfører påvirkning af kystlandskabet. Da planen udelukkende åbner mulighed for etablering af enkelte nye, lave huse indenfor allerede bebygget område, og området er omkranset af høje beplantningsbælter vurderes det, at planen ikke har nogen indflydelse på kystlandskabet. Regionplan 2005 for Frederiksborg amt - landsplandirektiv. Interesseområder for natur mv. Lokalplanområdet ligger indenfor områder, som i Regionplan 2005 er udpeget som interesseområde i forhold til Landskab, natur- og kulturinteresser. De levende hegn og ubebyggede arealer langs lokalplanområdets sydlige, vestlige og nordlige afgrænsning indgår desuden som del af biologisk interesseområde, herunder biologiske kærneområder og spredningskorridor. Et lille hjørne af et beplantningsbælte indenfor lokalplanområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinie. Umiddelbart syd for lokalplanområdet ligger et EUhabitatområde nr. 245 Kyndby Kyst. Lokalplanen vurderes ikke at medføre ændringer, som får indflydelse på grundlaget for udpegning af disse interesse- og beskyttelsesområder. De levende hegn omkring lokalplanområdet, herunder også den del, som er omfattet af strandbeskyttelse, fastholdes uændret. Rekreative anlæg og stier Lokalplanen omfatter og fastholder en strækning af den regionale rekreative sti, Fjordstien, samt regional cykelrute, som begge går igennem området. Zonering omkring kraftværker og risikovirksomheder Regionplanens fastlægger bl.a., at der indenfor en afstand af 500 meter omkring eksisterende og planlagte kraftværker og virksomheder, som er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, ikke må udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse, med mindre det kan

13 13 godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. Kommunen vurderer, at de 500 meter skal regnes fra det område, hvor kraftværksaktiviteterne ifølge gældende planlægning skal placeres, dvs. fra delområde 1 i lokalplan 58. Denne 500 meter zone er indtegnet på nærværende lokalplans kortbilag 1. Det fremgår heraf, at størstedelen af Kyndby Huse er omfattet af afstandskravet. Lokalplanen fastlægger derfor, at der ikke må etableres nye boliger eller anden ny miljøfølsom anvendelse indenfor den viste afstandszone, førend det er godtgjort, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. Nyt fælleshus kan dog etableres indenfor zonen, idet der er tale om videreførelse af eksisterende funktion. Zonering omkring rensningsanlæg Regionplanens fastlægger, at der ikke må udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse indenfor 100 m fra rensningsanlæg. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom anvendelse må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer. Kyndbyværkets rensningsanlæg ligger mindre end 100 m. fra bebyggelsen, og afstandszonen er vist på kortbilag 1. Grundvand Lokalplanområdet ligger indenfor særligt sårbart område med drikkevandsinteresser. Den sydligste del ligger desuden i kildepladszone. Lokalplanen åbner ikke mulighed for etablering af grundvandstruende aktiviteter. Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet - landsplandirektiv Byudvikling Fingerplan 2007 inddeler hovedstadsområdet efter det såkaldte fingerby-princip i håndfladen (den tætte by omkring Københavns centrum) byfingrene (bybånd, som strækker sig ud fra håndfladen), samt det øvrige hovedstadsområde. Lokalplanområdet ligger indenfor det øvrige hovedstadsområde, som i hovedsagen skal fastholdes som åbent land, og hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter, herunder afrunding af eksisterende bysamfund. Kyndby Huse er afgrænset som landzone-landsby i kommuneplanen. Lokalplanen åbner ikke mulighed for opførelse af nye boliger i området. Højspændingsledninger

14 14 Fingerplanen reserverer et ledningstrace for evt. fremtidig 400 kv højspændingsledning fra Kyndbyværket til Asnæsværket. (Vist på kortbilag 1). Den kommunale planlægning skal respektere dette mulige ledningstrace. Kommuneplan for Jægerspris Kommune (indgår som del af kommuneplanen for den ny Frederikssund kommune). Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde LB6. Kommuneplanen fastlægger følgende rammer for lokalplanlægningen: Området må kun anvendes til boliger med tilhørende institutioner og forsyning. Miljøklasse 1-2. Bebyggelsens art skal være åben. Ny- og ombygninger skal tilpasses den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse. Bebyggelsesprocent max 30 for boliger og max 40 for institutioner og lign. Tage skal være symmetriske saddeltage. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage og en højde af 8,5 m. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse rammebestemmelser. Varmeforsyning Området forsynes p.t. med fjernvarme fra Kyndby Værket, men værkets overenskomst med Andelsboligforeningen ophører i I forbindelse med værkets overgang fra anvendelse af fuelolie til letolie, forventes varmen efter 2011 at blive væsentligt dyrere. Såfremt der ikke kan opnås enighed i Andelsboligforeningen om forsyning fra Kyndbyværket, kan det blive relevant at etablere anden varmeforsyning på området, f.eks. baseret på biomasse, naturgas, evt. kombineret med solvarme, eller individuel varmeforsyning. Lokalplanen åbner ikke i sig selv mulighed for etablering af nyt varmeforsyningsanlæg, idet dette forudsætter udarbejdelse af varmeforsyningsplan/projekt samt undersøgelser af miljøforhold m.v. knyttet til det konkrete projekt. Lokalplanen reserverer dog et areal til mulig fremtidig placering af tekniske anlæg, f.eks. nyt centralvarmeanlæg. Arealet er vist på kortbilag 2. Såfremt etablering af et nyt varmeforsyningsanlæg bliver aktuel, kræver dette udarbejdelse af ny lokalplan for det reserverede areal. Spildevandsplan Lokalplanområdet ligger i opland A, Kyndbyværket, i spildevandsplanen for Jægerspris kommune. Området er fælleskloakeret, dvs. at områdets spildevand og

15 15 regnvand afledes samlet til det lokale rensningsanlæg, som er opført i 2001 sydvest for bebyggelsen. Rensningsanlægget ejes p.t. af Kyndbyværket. Vandforsyning Området forsynes med vand fra Kyndbyværkets vandforsyning. Ledningsanlæg To højspændingsledninger med tilslutning til Kyndbyværket har trace tværs hen over boligområdet. Der er tinglyst en servitut om sikkerhedszoner omkring disse. Bl.a. må der ikke bygges, plantes træer eller placeres genstande på over 3 meter indenfor en afstand af 7,75 m målt vandret ud fra de yderste ledninger. Ligeledes må der ikke placeres veje, stier, parkeringsarealer, haver eller lignende. Energinet.dk er påtaleberettiget. Lokalplan nr. 58 (tidligere Jægerspris kommune) Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af lokalplan nr. 58 for Kyndbyværket med tilhørende boligområde (fra 1996). Med vedtagelsen af Lokalplan 025 aflyses Lokalplan nr. 58 for så vidt angår det område, som er omfattet af Lokalplan 025. Tilladelser mv. fra andre myndigheder Naturbeskyttelsesloven Fortidsminder Der er registreret adskillige fortidsminder både indenfor og umiddelbart udenfor området, bl.a. gravrøser, høje og løsfund. De fortidsminder, som findes indenfor en afstand af 100 m fra området er dog ikke synlige, og derfor ikke omfattet af 100 m. fortidsmindebeskyttelseslinie. Strandbeskyttelseslinie Der må ikke foretages ændringer af tilstanden indenfor området, som er omfattet af strandbeskyttelseslinien med mindre Miljøcenter Roskilde har givet dispensation dertil. Området er vist på kortbilag 1. Den del af lokalplanområdet, som er omfattet af strandbeskyttelse, fastholdes uændret som beplantningsbælte. Skovbyggelinie Der er privat fredskov umiddelbart nord for og grænsende til lokalplanområdet. Fredskoven berøres ikke af lokalplanen. Der er ikke fastlagt skovbyggelinie omkring skoven. Museumsloven Det vurderes, at der er sandsynlighed for at finde flere

16 16 fortidsminder indenfor området. Derfor anbefales det, at der foretages arkæologisk prøvegravning i området forud for iværksættelse af anlægsarbejder. Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af museumslovens 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Egnsmuseet Færgegården. Landbrugsloven Der er ikke ejendomme med landbrugspligt indenfor området. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en miljøvurdering af planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ordet miljø dækker i denne forbindelse et bredt spekter af forhold omkring natur, ressourceforbrug, levevilkår for mennesker m.v. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner skal der altid foretages en vurdering (screening) af, hvorvidt der er behov for at udarbejde en miljøvurdering eller ej. Frederikssund Kommune har ud fra en screening af nærværende lokalplan besluttet, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Begrundelse: Lokalplanen har først og fremmest til formål at sikre og fastholde områdets bevaringsværdier. Ny bebyggelse skal indpasses i eksisterende bebyggelsesplan og tilpasses bebyggelsens karakter. Dette er en videreførelse af den tidligere planlægning i området. Beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering er truffet ud fra miljøvurderingslovens 3 stk.1 nr. 3, idet de fremtidige anlægstilladelser, som planen åbner mulighed for, ikke er omfattet af lovens bilag 3 eller 4, ikke vurderes at kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt og vurderes ikke at ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen har været udsendt til berørte myndigheder og interessenter. Der er ikke indkommet bemærkninger til screeningen fra myndighederne. Kyndbyværket/ Dong Energy har ingen bemærkninger idet man dog forudsætter, at lokalplanen ikke er til hinder for den planlagte opstilling af store vindmøller ved Kyndbyværket eller til hinder for etablering af planlagt højspændingsledning og transformerstation til Kyndbyværket.

17 17 Desuden forudsættes, at man vil blive hørt inden beslutning om evt. ny varmeforsyning af Kyndby Huse. Forslagets midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet må området, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan der eventuelt efter planlovens 17, stk. 2 opnås tilladelse til at udnytte en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelse af lokalplanforslaget og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Kyndbyværket og byen ca. 1950

18 18 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i 2. Til lokalplanen knytter sig bilag Lokalplanens formål 1. Lokalplanen har til formål at sikre, at bebyggelsens væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske træk bevares. Bebyggelsens struktur med det store fællesareal, infrastruktur samt bebyggelsens væsentligste karaktertræk skal således fastholdes, så oplevelsen af en helstøbt industriby med arbejderboliger, funktionærboliger samt servicebygninger forbliver intakt. 2. Lokalplanen skal samtidigt indenfor fastlagte rammer give mulighed for at foretage ændringer, som bringer bebyggelsen op til dagens standard. Lokalplanen skal således sikre mulighed for tilbygninger til de 4 arbejderboligtyper under hensyntagen til de enkelte bygningstypers karakteristika. Planen sikrer samtidig at funktionærboligernes og serviceboligernes væsentligste karaktertræk fastholdes. 3. Lokalplanen skal sikre at bebyggelsens grønne og åbne træk bevares, herunder de grønne beplantningsbælter, levende hegn samt det åbne og grønne fællesareal. 4. Lokalplanen skal desuden åbne mulighed for opførelse af et nyt og større fælleshus indenfor området, samt reservere areal til eventuel fremtidig placering af et nyt fælles varmeforsyningsanlæg for området. 2. Områdets afgrænsning 1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende ejendomme: Matr. nr. 47g, 35f, 27cq, 27a, 27d, 27e, 27f, 27g, 27h, 27i, 27k, 27l, 27m, 27n, 27o, 27p, 27q, 27r, 27s, 27t, 27u, 27v, 27x, 27y, 27z, 27æ, 27ø, 27aa, 27ab, 27ac, 27ad, 27ae, 27af, 27ag, 27ah, 27ai, 27ak, 27al, 27am, 27an, 27ao, 27ap, 27aq, 27ar, 27as, 27at, 27au, 27av, 27ax, 27ay, 27az, 27aæ, 27aø, 27ba, 27bb, 27bc, 27bd, 27be, 27bf, 27bg, 27bh, 27bi, 27bk, 27bl, 27bm, 27bn, 27bo, 27bp, 27bq, 27br, 27bs, 27bt, 27bu, 27bv, 27bx, 27by, 27bz, 27bæ, 27bø, 27ca, 27cb, 27cc, 27cd, 27ce, 27cf, 27cg, 27ch, 27ci, 27ck, 27cl, 27cm, 27cn, 27co, 27cp, 21b, 21c, 21d, 21e, 21f, 21g, 21h, 21i, 21k, 21l, 21m, 21n, 21o, 21p, 21s, 21t, 23c, 23d, 23e, 23f, 23g,

19 19 23h, 23i, 23k, 23l, 23m, 23n, 23o, 23p, 23q, 23r, 23s, 23t, 23u, 23v, 23x, 23y, 23z, 23æ, 23ø, 23aa, 23ab, 23ac, 23ad, 23ae, 23af, 23ag, 23ah, 23ai, 23ak, 23al, 23am, 23an, 23ao, 23ap, 23aq, 23ar, 23as, 23at, 23au, 23av, 23ax, 23ay, 23az, 23aæ, 23aø, 23ba, 23bb, 23bc, 23bd, 23be, 23bf, 23bg, 23bh, 23bi, 23bk, 23bl, 23bm, 23bn, 23bo, 23bp Kyndby by, Kyndby, samt alle parceller der efter den udstykkes fra disse ejendomme. 3. Zonestatus, bonusvirkning og delområder 4. Områdets anvendelse Selv om anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse, kan der drives visse former for erhverv i boligerne (fx lægepraksis, frisørvirksomhed, dagpleje), når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Den type virksomhed kræver ikke tilladelse i henhold til planloven. 1. Området fastholdes i landzone. 2. Området inddeles i delområderne A, B, C, D, E som vist på kortbilag 2. Delområde A, B, C og D omfatter hver især en af de 4 hovedtyper af bebyggelse, som findes i området og delområde E rummer særlig bebyggelse, som falder udenfor grundtyperne, herunder funktionærboliger og servicefunktioner. 1. Lokalplanområdet udlægges til boligområde med tilhørende friarealer, idrætsanlæg, institutioner, fælleshus, tekniske anlæg, servicefunktioner og lignende, som naturligt knytter sig til boligområdet. 2. Boligerne skal etableres/ fastholdes som parceleller dobbelthuse til helårsbeboelse. 3. Vaskehusene markeret på kortbilag 2 skal anvendes til fælles servicefunktioner for Andelsboligforeningen. 4. Et nyt fælleshus med tilhørende parkering må kun placeres indenfor området, som på kortbilag 2 er angivet til placering af fælleshus. 5. Det eksisterende fælleshus kan nedrives eller udbygges. Etableres der nyt fælleshus på det reserverede areal, kan fælleshuset anvendes til andet formål. 6. Arealet, som på kortbilag 2 er markeret tekniske anlæg og oplag udlægges til fælles oplagsplads til parkering af lystbåde, joller, campingvogne m.v., samt til placering af eventuelt nyt fælles varmeforsyningsanlæg. 7. Arealet, som på kortbilag 2 er markeret som fællesareal skal fastholdes som fælles grønning. Der må kun etableres bebyggelse og tekniske anlæg,

20 20 som naturligt hænger sammen med denne anvendelse, dvs. fælleshus, legehuse, legeredskaber, jordvarmeanlæg og drivhus. 5. Udstykning 1. Udstykning må ikke finde sted. 2. Nuværende afgrænsning af ejendommene, som fremgår af kortbilag 1, skal fastholdes uændret. Byrådet kan dog tillade mindre arealsammenlægninger eller skeljusteringer, når det skønnes at være af underordnet betydning i forhold til bevaringen af den oprindelige bebyggelsesplan. 6. Veje og stier De eksisterende veje i området har følgende anslåede bredder: Kyndbyvej 12 m, Strandhøj, Jungehøj, Grøndhøj og Troldhøj 9 m, stikveje ud fra Jungehøj 4 m, stikveje ud fra Strandhøj indenfor delområde B, 3 m. 7. Parkering og overkørsler Bestemmelsen i stk. 2 skal sikre, at hækken mellem ejendommen og vejen bibeholdes i videst muligt omfang, især ud mod større veje, hvor afgrænsningen har størst visuel betydning. Mod mindre veje kan det være nødvendigt med bredere indkørsler af hensyn til manøvrering. 1. De eksisterende veje, stier og oversigtsarealer i området skal fastholdes med forløb og udstrækning som vist på kortbilag Vejenes og stiernes profil og udformning må ikke ændres. 3. Den regionale stiforbindelse, Fjordstien fastholdes med forløb som vist på kortbilag I delområde A, C, D og E må der højst etableres to parkeringspladser pr. bolig, disse kan være overdækket i form af en åben carport/dobbeltcarport. 2. I delområde A, C, D og E må der højst etableres en overkørsel pr. bolig og overkørslen må gives en bredde på op til 6 m. 3. I delområde B må der højst etableres en parkeringsplads per bolig. Den må etableres overdækket i form af åben carport. 4. Ved opførelse af nyt fælleshus skal der anlægges mindst 10 parkeringspladser. Parkeringspladserne skal placeres indenfor arealet, som på kortbilag 2 er udlagt til placering af fælleshus. 5. Der kan etableres nyt fælles parkeringsareal med tilhørende carporte for beboerne i delområde B på matrikel nr. 27ck, som ligger for enden af Strandhøj. Carportene skal opføres ud fra en samlet plan for området. 8. Bevaring af bebyggelse og beplantning 1. Den oprindelige bebyggelse i området skal bevares og må ikke nedrives. Det tidligere pensionat og posthus, Kyndbyvej 81, er undtaget af bestemmel-

21 21 sen, og kan således nedrives. Der kan efterfølgende opføres ny bebyggelse i princippet på tidligere bebyggelses fundament. 2. Den oprindelige bebyggelse kan tillades nedrevet, hvis dens tekniske tilstand på grund af brand, hussvamp eller lignende er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at istandsætte huset. 3. Såfremt bebyggelsen nedrives, skal den erstattes med ny bebyggelse, som fremtræder som den oprindelige bebyggelse på stedet, med de muligheder for om- og tilbygninger, som lokalplanen åbner mulighed for. 4. De levende hegn og beplantningsbælter som vist på kortbilag 3, skal bevares som grønne områder. Fællesarealet som markeret på kortbilag 2, skal ligeledes bevares som grønt og åbent område. 9. Generelt om bebyggelsens omfang og placering Byggelinierne som nævnt i stk. 3 er fastlagt i forbindelse med lokalplanlægningen ud fra æstetiske hensyn. Byggelinierne er placeret således at linierne i delområde A, C, D og E flugter med hovehusenes facader, linierne i delområde B flugter hovedhusenes hjørner. 1. Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 30 for boliger og 40 for bebyggelse til institutioner, service m.v. 2. Bebyggelsen må højst opføres i en etage samt udnyttet tagetage. Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m. 3. Der må ikke placeres bebyggelse mellem vejene og de byggelinier, som på kortbilag 3 er indtegnet langs vejene. Ny bebyggelse i delområde A, C, D og E enten skal flugte med husets facadelinie mod vejen eller lægges bag facadelinien jf. de byggelinier der er indtegnet på kortbilag 3. I delområde B skal ny bebyggelse flugte med hovedhusene yderste hjørner mod vejen eller lægges bag denne linie, jf. de byggelinier der er indtegnet på kortbilag 3.

22 Delområde A Dobbelthuse Se principskitser på bilag 5-8, 18 og 20 Dobbelthus med oprindeligt baghus i delområde A Bebyggelsens omfang og placering Hovedhuset 1. Hovedhusets oprindelige bredde og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Husets tag må højst hæves, i det omfang det er nødvendigt for etablering af fast undertag og afstandslister ovenpå eksisterende spær, dvs. ca. 7cm. Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. Tilbygning/havestue 2. Der kan enten opføres som en forlængelse af det eksisterende baghus eller der kan etableres en havestue. Tilbygning 3. Det eksisterende baghus kan forlænges med op til 6 m, som vist på bilag 5. Alternativt kan det eksisterende baghus rives ned og der kan etableres et nyt med en længde på 8,86 m og en bredde på 5,1 m, som illustreret på bilag 5. Ved en forlængelse eller ombygning af baghuset må baghusets tag opføres som 45 graders sadeltag. Havestue 4. Der kan etableres havestue når den opføres som vist på bilag 6. Havestuen må i dybden ikke overstige 3,5 m og i længden ikke overstige 6 m. Havestuen skal etableres 0,5 m fra gavlen på hovedhuset. 5. Havestuens tag skal udføres med fladt tag og fast-

23 23 gøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der monteres et sternbræt, således at taget fremstår som fladt tag. Carporte 6. Der må til boligen opføres en dobbeltcarport eller enkeltcarport. Carporten skal flugte med facadelinien på hovedhuset eller lægges bag ved husets facadelinie. 7. Carporten må højst være 6 m bred, 8 m lang og 2,3 m høj til nederste tagkant jf. bilag 18. Carporten skal opføres med sadeltag med en vinkel på mellem 5-20 grader målt fra vandret plan. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur. Ydre fremtræden Hovedhus 8. Hovedhuset, skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. Facader og tilhørende bygningsdele 9. Facaderne på hovedhuset, mellembygningen og baghus inkl. evt. forlængelse skal fremstå i blank mur, pudset eller filtset. Pudsede facader skal fremstå i farver som angivet på bilag Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes. På hovedhusets haveside kan eksisterende vinduer dog ændres til dør. Nye vindueshuller, kan tillades etableret på havesiden, når de i dimensioner og opdeling fremstår som de eksisterende vinduer i facaden. 11. Ved forlængelse af baghuset skal der isættes vinduer og døre med samme dimensioner og opdeling som hovedhusets. 12. Havestuen skal fremstå med facader i træ og glas eller som glas og pudset murværk i farver lig hovedhuset. Træbeklædningen skal bestå af vandret bræddeklædning fra sokkel til undertag, og males i farver angivet på bilag Døre og vinduer samt vindskeder, sternbrædder skal fremstilles i træ til maling. Trappegelændere skal fremstilles i træ til maling eller jern. Træværket skal males i farver angivet på bilag 20.

24 24 Tage og tilhørende bygningsdele 14. Hovedhusets tag skal beklædes med matte røde tegl tagsten. 15. Baghusets tag skal, hvis det er opført som sadeltag beklædes med matte røde tegl tagsten. Såfremt det er opført som fladt tag, skal det beklædes med tagpap. 16. Havestuens tag skal beklædes med metal- eller eternitplader eller tagpap. 17. Oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. 18. Skorstene må etableres på ejendommen, såfremt de placeres symmetrisk over tagryggen. Skorstene skal fremstå i pudset murværk. 19. På hovedhusets tagflade kan der opsættes to sadeltagskviste på hver tagflade. Kvistene skal placeres efter principperne som vist på bilag 7, dvs. symmetrisk i forhold til skellinien. Kvistene må højst være 1,30 m bredde og 1,60 m høje. Kvistene skal fremstå som to-fags kviste og sadeltaget skal fremstå med en taghældning på grader jf. bilag Kvistenes flunker skal beklædes med zink, glat eternitplade i en gråhvid farve eller udføres med glas. Kvistens tag beklædes med zink eller tagpap. Kviste på samme tagflade skal fremstå ensartet i formsprog. 21. På hovedhuset kan der isættes to tagvinduer på hver tagflade, når de udformes og placeres efter principperne, som vist på bilag 7, dvs. symmetrisk i forhold til skellinien. Tagvinduerne skal være tophængte og have en bredde på 0,78 m og en højde på 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. 22. På tilbygningens tag kan der isættes et tagvindue på hver tagflade. Tagvinduerne skal have en bredde på 0,78 x 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. Carporte 23. Carportens ene ydervæg og evt. indbygget skur

25 25 skal enten fremstå som pudset murværk i farver lig hovedhuset eller med ydervægge af vandret bræddebeklædning malet i farver angivet på bilag Carportens tag skal beklædes med metal, bølgeplade i eternit, tagpap eller lignende materiale.

26 Delområde B Finske træhuse Se principskitser på bilag 9-10, 18 og 20 Finsk træhus Bebyggelsens omfang og placering Hovedhuset 1. Hovedhusets dimensioner og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Havestuer 2. Langs hovedhusets sydfacade kan der tilbygges havestue/ udestue, med en dybde på 4 m og en længde på 5,85 m, som vist på bilag 9. Havestuen må ikke placeres nærmere end 0,50 m fra hovedhusets gavl og ikke nærmere end 4,5 m fra vejskel. Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. 3. Havestuens tag skal etableres som fladt tag, og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der skal monteres et sternbræt, således at taget fremstår helt fladt. Carporte 4. For hver ejendom må der kun opføres én carport med indbygget skur. Carporten må højst være 4 m bred, 8 m lang, 3 m høj til kip og 2,3 m høj til nederste tagkant jf. bilag 18. Carporten skal udformes med symmetrisk saddeltag og skal have en taghældning på 5-20 grader målt fra vandret plan. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur.

27 27 Ydre fremtræden Hovedhus og tilbygget skur 5. Hovedhuset (inklusiv det oprindelige tilbyggede skur) skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. Facader og tilhørende bygningsdele 6. Facaderne skal fremstå med vandret bræddebeklædning i træ fra sokkel til tag. Facaderne skal males i farver angivet på bilag Havestuer og lignende skal fremstå med facader lig hovedhusets. Det vil sige med vandret bræddebeklædning fra sokkel til tag. Vinduerne skal enten udformes med dimension og opdeling svarende til hovedhuset eller som store vinduespartier. Havestuen skal fremstå i samme farver som resten af huset. 8. Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes. På husets haveside kan et eksisterende vindue dog ændres til en dør. Nye vindueshuller kan etableres på husets haveside, såfremt de i dimensioner og opdeling fremstår som husets eksisterende vinduer. Tag og tilhørende bygningsdele 9. Husets tag skal beklædes med tagpap på lister. 10. Havestuens tag skal beklædes med eternit- eller metalplader eller tagpap. 11. Der kan på husets tag etableres skorsten. Skorstenen skal fremstå som rustfrit stålrør. 12. Der kan på hver side af hovedhusets tag isættes to ovenlysvinduer jf. bilag 10. Ovenlysvinduerne må have en størrelse på maks. 0,55x 0,78 m. Carporte 13. Carportens væg mod skel og eventuelle indbygget skur må kun opføres som træskelet med vandret bræddebeklædning fra sokkel til tag i træ og malet i de på bilag 20 angivet farver. 14. Garagens/ carportens tag skal beklædes med metal- eller eternitplade eller tagpap på lister.

28 Delområde C Betonhuse Se principskitser på bilag 11-14, 18 og 20. Betonhus med meget oprindeligt udseende. Omfang og placering Hovedhuset/ boligen 1. Hovedhusets oprindelige dimensioner og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Husets tag må højst hæves i det omfang det er nødvendigt for etablering af fast undertag og afstandslister ovenpå eksisterende spær, dvs. ca. 7 cm. 2. Baghuset kan rives ned, og erstattes af nyt baghus. 3. Ved nyopførelse skal baghuset være 4,50 m bredt og 5,75 m langt (målt vinkelret ud fra hovedhuset). Baghuset skal trækkes mindst 0,5 m ind fra hovedhusets gavl. Taget skal udformes som fladt tag, og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Tilbygning/havestue 4. Der kan enten opføres en tilbygning vinkelret på baghuset eller der kan etableres en havestue. Tilbygningen 5. Tilbygningen skal etableres vinkelret på baghuset. Tilbygningen skal flugte med hovedhusets gavl, som vist på bilag 11. Tilbygningen må højst være 4,5 m bred og 8 m lang, som vist på bilag 11. Taget skal etableres som 45 graders sadeltag.

29 29 Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. Havestue 6. Havestuen skal opføres som vist på bilag 12. Havestuen må i dybden ikke overstige 3,5 m og i længden ikke overstige 4,5 m. Havestuen skal etableres 0,5 m fra gavlen på hovedhuset. 7. Havestuens tag skal udføres med fladt tag og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der monteres et sternbræt, således at taget fremstår som fladt tag. Carporte 8. Der må til boligen opføres en carport/ dobbeltcarport. Carporten skal flugte med facadelinien på hovedhuset eller lægges bag ved husets facadelinie, således at carporten er trukket tilbage fra vejen. 9. Carporten må højst være 6 m bred, 8 m lang og 2,3 m høj til nederste tagkant jf. bilag 18. Carporten skal opføres med sadeltag med en vinkel på mellem 5-20 grader målt fra vandret plan jf. bilag 18. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur. Ydre fremtræden 10. Hovedhuset skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. 11. Hovedhusets facader skal fremstå pudset og males i farver jf. bilag 20. Gavltrekanter skal beklædes med lys grå eternitskifer, eller med vandret eller lodret bræddebeklædning i farver angivet på bilag Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes. På hovedhusets haveside kan eksisterende vinduer ændres til en dør. På hovedhusets haveside kan der etableres et ekstra vindue, såfremt det i dimensioner og opdeling fremstår som de eksisterende vinduer. 13. Døre, sternbrædder og vinduer skal fremstilles i træ til maling og males i farver angivet på bilag 20. Baghus og tilbygning 14. Baghusets og tilbygningens facader skal fremstå i pudsets murværk og males i farver svarende til hovedhuset. Vinduer og døre skal i dimensioner og opdeling være lig hovedhuset. Mod haven kan der

30 30 dog på baghuset etableres store glaspartier. Havestue 15. Havestuen skal fremstå med facader i træ og glas, eller som glas og pudset murværk i farver lig hovedhuset. Træbeklædningen skal bestå af vandret bræddeklædning fra sokkel til undertag, og males i farver angivet på bilag 20. Tage og tilhørende bygningsdele 16. Eksisterende oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. Skorstene må etableres på ejendommen, såfremt de etableres symmetrisk over tagryggen. Skorstene skal fremstå i pudset murværk. 17. På hovedhusets tagflade kan der opsættes to sadeltagskviste på hver tagplade jf. bilag 13. Kvistene må højst være 1,30 m bredde og en højde på 1,60 m. Kvistene skal fremstå som to-fags kviste og sadeltaget skal udformes med en taghældning på grader. 18. Baghusets og havestuens tag skal beklædes med metal- eller eternitplader eller tagpap. 19. Tilbygningens tag skal beklædes med matte røde tegl tagsten. 20. Kvistenes flunker skal beklædes med eternitskifer eller brædder som fremstår lig beklædningen på hovedhusets gavltrekanter. Kvistens tag skal beklædes med zink eller tagpap. Kviste på samme tagflade skal fremstå med ensartet formsprog. 21. Der kan isættes to tagvinduer på hver side af hovedhusets tag jf. bilag 13. Tagvinduerne skal være tophængte og have en bredde på 0,78 m og en højde på 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. 22. På tilbygningens tag kan der isættes et tagvindue på hver tagflade. Tagvinduerne skal have en bredde på 0,78 x 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. Carporte 15. Carportens ene ydervæg og eventuel indbygget skur skal fremstå i pudset murværk/ gasbeton, eller

31 31 som træskelet med vandret bræddebeklædning. Pudsede overflader og træbeklædning skal males i farver angivet i bilag Carportens tag skal beklædes med metal- eller eternitbølgeplade i eternit eller tagpap på lister.

32 Delområde D Murede bungalows Se principskitser på bilag og 20. To murede bungalows på Jungehøj Omfang og placering Hovedhuset 1. Hovedhusets oprindelige dimensionering og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Havestue 2. Der kan etableres havestue når den opføres som vist på bilag 15. Havestuen må i dybden ikke overstige 4 m og i længden ikke overstige 5,86 m. Havestuen skal etableres 0,5 m fra gavlen på hovedhuset. Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. 3. Havestuens tag skal udføres med fladt tag og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der monteres et sternbræt, således at taget fremstår som fladt tag. Carporte 4. Der må til boligen opføres en carport / dobbeltcarport. Carporten skal flugte med facadelinien på hovedhuset eller lægges bag ved husets facadelinie, således at carporten er trukket tilbage fra vejen. 5. Carporten må højst være 6 m bred, 8 m lang og 2,3 m høj i mod skel jf. bilag 18. Carporten skal opføres med sadeltag med en vinkel på mellem 5-20 grader målt fra vandret plan. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur. Ydre fremtræden Hovedhuset samt tilbygget skur

33 33 6. Hovedhuset (inklusiv det oprindelige tilbyggede skur) skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. Facader og tilhørende bygningsdele 7. Facaderne skal fremstå i blank mur eller filtset. 8. Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes på husets vejside. På husets haveside (den facade hvorpå skuret er tilbygget) kan et eksisterende vindue ændres til en dør. Der kan desuden etableres et nyt vindue på havesiden, såfremt det i dimensioner og opdeling svarer til de eksisterende vinduer. 9. Døre og vinduer skal fastholdes med oprindelig opdeling og dimensioner. Døre og vinduer skal fremstilles i træ til maling, og skal males i farver angivet på bilag Havestuen skal fremstå med facader i træ og glas. Træbeklædningen skal bestå af vandret bræddeklædning fra sokkel til undertag, og males i farver angivet på bilag Carportens ene ydervæg og eventuel indbygget skur må kun opføres med i pudset murværk eller som træskelet med vandret bræddebeklædning, malet i farver angivet på bilag 20. Tage og tilhørende bygningsdele 12. Husets tag skal beklædes med bølgeeternit. 13. Der kan på hver af hovedhusets tagflader opsættes højst 2 ovenlysvinduer. Ovenlysvinduerne må have en størrelse på maks. 0,55 m x 0,78 m og vinduerne skal have plant glas. 14. Oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. Der kan opføres skorsten på bebyggelsen, såfremt den etableres symmetrisk over tagryggen. Skorstenen skal fremstå i pudset murværk. 15. Havestuens tag skal beklædes med metal- eller eternitplader eller tagpap 16. Carportens tag skal beklædes med metal- eller eternit bølgeplade eller tagpap på lister.

34 Delområde E Særlig bebyggelse Se illustrationer bilag 19 Den gamle købmandsbutik på Kyndbyvej Funktionærboliger og servicebygninger 1. Den oprindelige bebyggelse skal fastholdes med oprindelige materialer og udformning. Eksisterende døre og vinduer skal fastholdes med oprindelige dimensioner og opdeling. Dog kan evt. eksisterende butiks- og forretningsvinduer og døre ændres til vinduer lig de øvrige i bebyggelsen. 2. Der kan opføres havestue eller udestue på husets haveside. Havestuen/udestuen skal opføres med fladt tag, som fastgøres på facaden under tagudhænget. 3. Der må etableres 2 kviste på hver af husets tagflade. Kvistene skal opføres så de i materialer, form, opdeling og karakter svarer til eventuelt eksisterende kviste. 4. Der kan isættes to tagvinduer på hver tagflade. Tagvinduerne skal være tophængte og have en bredde på 0,78 m og en højde på 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. 5. Oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. Der kan opføres skorsten på bebyggelsen, såfremt den etableres symmetrisk over tagryggen. Skorstenen skal fremstå i murværk. 6. Der må til boligen opføres en garage eller en dobbeltcarport. Dobbeltcarporten skal have en max.

35 35 bredde på 6 m, og en længde på 8 m. Carporten skal placeres således at den flugter med husets facadelinie, eller lægges bag facadelinien i retning væk fra vejen. Vaskehusene (Markeret på kortbilag 2) 7. Den oprindelige bebyggelse skal fastholdes med oprindelige materialer og udformning. Eksisterende døre og vinduer skal fastholdes med oprindelige dimensioner og opdeling. Fælleshus 8. Indenfor området, som på kortbilag 2 er markeret fælleshus, må der opføres nyt fælleshus og befæstet parkeringsareal. Bygningen må højst opføres i 1½ etage og med en bygningshøjde på max, 8,5 m. 15. Ubebyggede arealer 1. Fællesarealet, som er vist på kortbilag 2, skal fastholdes som fælles friareal. Området må ikke bebygges med undtagelse af opførelse af nyt fælleshus, legeredskaber, legehuse, drivhus eller jordvarmeanlæg. 2. Fællesarealet kan indrettes med naturlegeplads, småbørnslegeplads, boldbaner, dyrefold og lignende, ligesom dele af området kan dyrkes som have eller tilplantes med frugttræer eller buske. Dog således at disse arealer aldrig visuelt inddrages en eller flere boligparceller. 3. Hegning i- eller langs skel omkring boligejendommene må ud mod vejen kun etableres som trådhegn og/eller levende hegn/ hæk. 4. Terrænregulering på området må ikke overstige +/- ½ m og må ikke ske nærmere skel end 1 meter. 16. Lednings- og forsyningsanlæg m.v. 1. Eksisterende højspændingsledninger i området skal respekteres. 2. Der reserveres areal til ny højspændingsledning med trace som vist på kortbilag Gadebelysning skal udføres med en max. lyspunktshøjde på 4 m. 4. Der må ikke placeres antenner på husets tage eller gavle. Paraboler må max. have en diameter på

36 36 1,10 m og det højeste punkt på parabolen må højst være placeret 1,40 m over terræn. 5. Solfangere må kun etableres på ejendommenes haveside. 17. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse P.T. afledes spildevand til Kyndbyværkets rensningsanlæg P.T. forsynes lokalplanområdet med fjernvarme fra Kyndbyværket. Det ophører muligvis ved udgangen af år 2011 og området skal derfor finde en alternativ varmeforsynings kilde. P.T. forsynes området med vand fra lokalt vandværk vest for lokalplanområdet. 18. Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan 1. Som forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse skal stk. 2-4 være opfyldt. 2. Afledning af spildevand og regnvand fra bebyggelsen skal være sikret i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsplan for området. 3. Ny bebyggelse skal enten være tilsluttet kollektiv varmeforsyning eller skal etableres som individuel forsyning i form af pillefyr, solvarme eller lign. 4. Ny bebyggelse skal være tilsluttet kollektiv vandforsyning. 1. Lokalplan nr. 58 for tidligere Jægerspris kommune aflyses for så vidt angår det område, som er omfattet af nærværende lokalplan. 19. Bonusvirkning i forhold til planlovens bestemmelser om landzonetilladelse 1. Udstykning og bebyggelse efter lokalplanens bestemmelser kræver ikke tilladelse efter planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelse). 19. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen gælder også for forhold der ikke kræver byggetilladelse, fx opførelse af carporte, skure og lign. samt hegn og beplantning. 2. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre der er indeholdt i planen. 3. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. 4. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer, andelsboligforeningen m.fl., med mindre Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlo-

37 37 vens 19 og 20). 5. I henhold til planlovens 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen. 6. I henhold til planlovens 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med planen. 7. Lokalplanen indeholder i 6 bestemmelser om, at bebyggelse og bygninger ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Bestemmelsen har hjemmel i planlovens 15, stk. 2 nr. 14. En tilladelse er en dispensation efter planlovens 19. Hvis en tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget til offentlig fremlæggelse af Frederikssund Byråd den 28. oktober 2008 Ole Find Jensen borgmester / Ole Jacobsen Konstitueret kommunaldirektør

38 Kraftværksområde Rensningsanlæg Signaturforklaring Lokalplanområdet Reservation til 400 kv ledning Eks. højspænding Strandbeskyttelse Kraftværksområde 600 m bufferzone Rensningsanlæg 100 m bufferzone Lokalplan nr. 025 bilag nr. 1 Bindinger Mål ca. 1:10000 Frederikssund Kommune August 2009 By og Land

Lokalplan for Kyndby Huse. Vedtaget af Frederikssund Byråd den 16. december 2009. Lokalplan nr. 025

Lokalplan for Kyndby Huse. Vedtaget af Frederikssund Byråd den 16. december 2009. Lokalplan nr. 025 Lokalplan for Kyndby Huse Vedtaget af Frederikssund Byråd den 16. december 2009 Lokalplan nr. 025 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning...3 Områdets beliggenhed...3 Baggrund og formål med lokalplanen...3

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december 2008 27. januar 2009 Lokalplan nr. 025

Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december 2008 27. januar 2009 Lokalplan nr. 025 Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december 2008 27. januar 2009 Lokalplan nr. 025 Bekendtgørelse Forlængelse af offentlighedsfase for forslag til bevarende lokalplan

Læs mere

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr.

Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan. Vedtaget af Byrådet den 23. september Lokalplan nr. Lokalplan for Byudviklingsområde ved Selsøvej i Skibby Rammelokalplan Vedtaget af Byrådet den 23. september 2014 Lokalplan nr. 066 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Indledning... 3 Områdets beliggenhed...

Læs mere

Lokalplan nr. 5.22. Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.22. Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.22 Boligområde ved Saturnvej i Hornbæk INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 Lokalplanens baggrund og formål...3 Eksisterende forhold....4 Forhold til anden planlægning...5 LOKALPLAN...7

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2. Kommuneplantillæg nr. 10. til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018. Kolind Fjernvarmeværk

3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2. Kommuneplantillæg nr. 10. til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018. Kolind Fjernvarmeværk 3.C.1 3.E.1 3.B.23 3.B.20 8.S.2 Kommuneplantillæg nr. 10 til Midtdjurs Kommuneplan 2006-2018 Kolind Fjernvarmeværk Hvad er et Kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan.

Læs mere

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge.

Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge. STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSHMPUNG AF :. GUTldSØ kdtffnune KASSEKONTROLAFFARAT T 9 7)064 A GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 16 Åben, lav boligbebyggelse i Radalsgård II, Jyllinge. I henhold til kommuneplanloven

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1

Ménager kommune lokalplan nr. 3.1 / / ; p/t. 25.SEP.1988*007263 Ménager kommune lokalplan nr. 3.1 STEMPELMÆRKE RETTEN I HOBRO KUN GYLDIGT MED AFSTtMPLING Af DOMMERKONTORETS KASSEl

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

LOKALPLAN NR. 069. for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå LOKALPLAN NR. 069 for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå Skanderborg Kommune 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 069 REDEGØRELSE Lokalplanområdet... l Lokalplanens baggrund og

Læs mere

Lokalplantillæg nr Poppelhusene. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplantillæg nr Poppelhusene. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.5.1 Poppelhusene Hvad er en lokalplan En lokalplan er

Læs mere

LOKALPLAN Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter

LOKALPLAN Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter LOKALPLAN 9.16 Område ved Andersen Nexø Vej og Vandtårnsvej Buddinge kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1986 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by.

Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. Lokalplan 9-19 for et område vest for Ærøskøbing by. ÆRØSKØBING KOMMUNE 1 Indhold Redegørelse side 3 Tillæg til kommuneplan 5 Lokalplan 7 Formål 8 Område og zonestatus 8 Områdets anvendelse 8 Udstykninger

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 19.1.2 Snebærhaven og Storagergård Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Lokalplan 004 Muleby. ii.

Lokalplan 004 Muleby. ii. Lokalplan 004 Muleby ii. Plan & Byg 2006 INDHOLDFORTEGNELSE 1 Om lokalplanen... Forhold til anden planlægning... Tilladelser fra andre myndigheder... Lokalplanens retsvirkninger... BESTEMMELSER 1. Formål...

Læs mere

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé

Lokalplan nr. 63. for et område omkring Folkets Allé Lokalplan nr. 63 for et område omkring Folkets Allé Oktober 1989 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen omhandler den samlede bebyggelse omkring Folkets Allé, Broderskabsvej, Lighedsvej og Frihedsvej

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar A. Andelsboligforeningens Bestyrelse Andelsboligforeningens bestyrelse har som høringssvar indsendt sit bud på en lokalplan for Kyndby

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

Lokalplan nr Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan nr Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE Boligområde ved Vibevej, Borbjerg HOLSTEBRO KOMMUNE Forord til lokalplanen Lokalplanen er udarbejdet efter et ønske fra borgere i Borbjerg om at skabe et mere attraktivt boligområde på Vibevej. Området

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55

Lokalplan nr for Roskildevej 53-55 Lokalplan nr. 148 for Roskildevej 53-55 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer m.v. inden for planens geografiske område. En lokalplan fastlægger de

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Områder...3 2 Områdets anvendelse...3 3 Vejforhold...4 4 Udstykning samt bebyggelsens omfang og placering...4 5 Byplanvedtægtens

Læs mere

Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplantillæg nr. 17.4.1 Trippendalsparken Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989)

LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) LOKALPLAN NR. 051 for et boligområde ved Skovvej og Skotteparken i Ballerup (vedtaget april 1989) FORORD BAGGRUND FOR LOKALPLANEN På baggrund af ønsker fra grundejerforeningen "Klanparken" om mulighed

Læs mere

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999

LOKALPLAN For erhvervsområde ved Industribuen. Ishøj Kommune 1999 LOKALPLAN 1.27 1 For erhvervsområde ved Industribuen Ishøj Kommune 1999 2 Lokalplanens baggrund og formål Butikskoncernen Netto ønsker at opføre et højlager i tilknytning til nuværende lagerbygninger på

Læs mere

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod.

LOKALPLAN NR for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. LOKALPLAN NR. 080503 for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. GIVE KOMMUNE 1 Hvad er en lokalplan Dette hæfte er en lokalplan for et boligområde i Skovlunden, Thyregod. En lokalplan er en fysisk plan,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Kingosvej DDO, COWI. Lokalplan 1.01.12. Fælleshus, forsamlingslokale samt butik i Kingosparken. Taastrup

Kingosvej DDO, COWI. Lokalplan 1.01.12. Fælleshus, forsamlingslokale samt butik i Kingosparken. Taastrup Roskildevej DDO, COWI Kingosvej Taastrup Hovedgade Lokalplan 1.01.12 Fælleshus, forsamlingslokale samt butik i Kingosparken. Taastrup 2 Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 1.01.12 Indhold: Redegørelse 3 Indledning...3

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE i henhold til lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. l nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991

LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 LOKAL PLAN 08-033 SEPTEMPER 1991 I I REDEGØ RELSE Baggrund Område Lokalplanens baggrund og område Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra Aalborg kommune om at ændre områdets arealanvendelse fra kolonihaveområde

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989)

BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989) BALLERUP KOMMUNE, LOKALPLAN NR. 046 for boligområdet Måløhøj (vedtaget januar 1989) INDLEDNING LOKALPLANENS BAGGRUND. På baggrund af grundejerforeningens ønske om at sikre at områdets karakteristiske træk

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet 78 A/S, Rødekro i samarbejde med

Læs mere

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 233 for et område ved Ebberød I henhold til Lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/29-1. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/29-1. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/29-1 Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/29-1 Boliger ved Hærvejen i Bov 1. udkast af juli 1996 Lokalplanen er udarbejdet af Teknikog Planafdelingen, Bov

Læs mere

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 5.2-1 for et bolig- og kolonihaveområde ved Holbækvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 SOMMERHUSOMRÅDE VED MÅRUP ØSTERSTRAND 1 REDEGØRELSE Nærværende lokalplan nr. 35 skal danne grundlag for udstykning af et ca. 4.500 kvm område af matr. nr. 1 ac, Nordby Hede,

Læs mere

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser

Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4. for en campingplads og ferielejligheder i Gedser Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 4 for en campingplads og ferielejligheder i Gedser 1 Gedser Indledning... 3 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

KOMMUNE ULLERSLEV LOKALPLAN NR.20 FOR ET BOLIGOMRÅDE I BÖNDEMOSÉN ULLERSLEV BY. RETTEN~I i~1ye?org. 17~.1h89~O9:42: OOOO5OO-~.OO. 103914 Sti -.

KOMMUNE ULLERSLEV LOKALPLAN NR.20 FOR ET BOLIGOMRÅDE I BÖNDEMOSÉN ULLERSLEV BY. RETTEN~I i~1ye?org. 17~.1h89~O9:42: OOOO5OO-~.OO. 103914 Sti -. ULLERSLEV LOKALPLAN KOMMUNE NR.20 RETTEN~I i~1ye?org -~ kun:gvid~3tmed MSTEMPLINGJA~ DOMMERKONmREJ-~KASSEKONTRo~ppARAT E 133284~~ 17~.1h89~O9:42: OOOO5OO-~.OO. 103914 Sti -., FOR ET BOLIGOMRÅDE I BÖNDEMOSÉN

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd LOKALPLAN NR. 1A8 for boligomrade Hvidbjerg syd Thyholm kommune Lokalplan nr. 1.18 Boligområde ved Sdr. Ringvej og Flovlevvej i Hvidbjerg Indhold Lokalplanområdets beliggenhed...side 2 Lokalplanens baggrand

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Hedehusene DDO, COWI. Lokalplan Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej

Hedehusene DDO, COWI. Lokalplan Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej Reerslevvej Brandhøjgårdsvej DDO, COWI Lokalplan 4.16.7 Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej Hedehusene Lokalplan 4.16.7 Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej 2 Høje-Taastrup Kommune Lokalplan 4.16.7 Indhold: Redegørelse

Læs mere

Byplanvedtægt 18. Vestervang

Byplanvedtægt 18. Vestervang Byplanvedtægt 18 Vestervang Ishøj Kommune 2003 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 18, VESTERVANG. OMRÅDET. BYPLANVEDTÆGT FOR VESTERVANG. I medfør af "byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes

Læs mere

Lokalplan 027-707. Forslag. Boligområde på Skalbakken i Ørsted. Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2005-2017 for Rougsø Kommune

Lokalplan 027-707. Forslag. Boligområde på Skalbakken i Ørsted. Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2005-2017 for Rougsø Kommune TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 027-707 Boligområde på Skalbakken i Ørsted Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2005-2017 for Rougsø Kommune Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

Thyholm kommune. Lokalplan nr Sommerhusområde ved Rønhuse. Indhold

Thyholm kommune. Lokalplan nr Sommerhusområde ved Rønhuse. Indhold Thyholm kommune Lokalplan nr. 2.5 Sommerhusområde ved Rønhuse Indhold Lokalplanområdets beliggenhed... side 2 Lokalplanens baggrund og formål... - 2 Lokalplanens indhold... - 2 Den visuelle påvirkning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN 2005...5

INDHOLDSFORTEGNELSE TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN 2005...5 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...3 INDLEDNING...3 LOKALPLANOMRÅDET...3 LOKALPLANENS BAGGRUND OG FORMÅL...3 LOKALPLANENS INDHOLD...4 LOKALPLANEN I FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING...4 TILLÆG NR. 4 TIL KOMMUNEPLAN

Læs mere

Lokalplan nr Dokumentnavn:Lokalplan nr Dokumentnr: Forfatter-ID: op

Lokalplan nr Dokumentnavn:Lokalplan nr Dokumentnr: Forfatter-ID: op , Lokalplan nr. 42-1 Dokumentnavn:Lokalplan nr. 42-1 1 Marstal Kommune Lokalplan nr. 42-1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens indhold:...side 3 Forholdet til den øvrige planlægning:... 3 Lokalplanens retsvirkninger:...

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 200. For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG

Supplement til Lokalplan nr. 200. For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG Supplement til Lokalplan nr. 200 For boligområdet Jagtenborg i Nyborg FORSLAG Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde XXII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde XXII i Herlev kommune Februar 1962 I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge

Lokalplan nr. 1.42.B. Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge Lokalplan nr. 1.42.B Boligområde ved Føllegårdsvej i Skævinge 28.11.2001 Lokalplan - Skævinge side 1 Skævinge Kommune lokalplan nr. 1.42.B Boligområde Føllegardsvej matr.nr. 16-+ 16 Skævinge By, Skævinge

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 08 Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Børnehaven Kernehuset. Maj 1987

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Børnehaven Kernehuset. Maj 1987 TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.10 κ Børnehaven Kernehuset Maj 1987 LOKALPLAN NR. 1.10 KORTBILAG NR. 1 O 25 50 m Sag : TØllØse børnehave Sejergårdsvej. Dato: - l - INDLEDNING. Lokalplanområdet, er beliggende

Læs mere

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby

Lokalplan nr for et område nord for Rummes Agre, Søby Lokalplan nr. 19-8 for et område nord for Rummes Agre, Søby Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Lokalplan side 6 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan for et område nord for

Læs mere

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92 For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold...3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området...5 Bestemmelser

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by.

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by. Kirkegård Lokalplanstillægsgrænse Sdr. Jernløse by Jernløse Kommune Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr. 4.1. For et område i Sdr. Jernløse by. Tillæg nr. 9 til kommuneplan 1997-2009 For et område i Sdr.

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr.40

Partiel byplanvedtægt nr.40 Partiel byplanvedtægt nr.40 Dønnergård Greve kommune Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Dansk

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Vallø kommune - Lokalplan 4-06 Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby Indhold Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold tilanden kommunal planlægning 3 Kommuneplan

Læs mere