Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december april 2009 Lokalplan nr. 025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december 2008 27. april 2009 Lokalplan nr. 025"

Transkript

1 Forslag til Lokalplan for Kyndby Huse Offentligt fremlagt i perioden 2. december april 2009 Lokalplan nr. 025

2 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning...3 Områdets beliggenhed...3 Baggrund og formål med lokalplanen...3 Historie eksisterende forhold...4 Lokalplanens indhold...11 Forhold til anden planlægning...11 Tilladelser mv. fra andre myndigheder...15 Forslagets midlertidige retsvirkninger...17 Lokalplanens bestemmelser 1. Lokalplanens formål Områdets afgrænsning Zonestatus og bonusvirkning Områdets anvendelse Udstykning Veje og stier Parkering og overkørsler Bevaring af bebyggelse og beplantning Generelt om bebyggelsens omfang og placering Delområde A Delområde B Delområde C Delområde D Delområde E Ubebyggede arealer Lednings- og forsyningsanlæg m.v Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan Lokalplanens retsvirkninger...36 Vedtagelsespåtegning...37 Bilag: Bilag 1: Lokalplanområdets afgrænsning og bindinger Bilag 2: Områdets anvendelse Bilag 3: Veje, beplantningsbælter og byggelinier Bilag 4: Original oversigtsplan Bilag 5-20: Principskitser og illustrationer af bebyggelsen

3 Redegørelse Indledning En lokalplan er en detaljeret fysisk plan for et geografisk område. Lokalplanen er bygget op af en redegørelsesdel og en lovdel. I redegørelsen beskrives planens intentioner og baggrund samt dens forhold til anden planlægning. I lovdelen fastlægges planområdets afgrænsning, konkrete bestemmelser for udnyttelse, byggeri, infrastruktur, m.v. samt planens retsvirkninger. En lokalplan skal efter reglerne i planloven annonceres og fremlægges som forslag i mindst 8 uger. I denne periode har alle mulighed for at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag til planen. Hvis planen ikke ændres væsentlig kan den herefter vedtages endeligt af Byrådet. Områdets beliggenhed Lokalplan 025 omfatter bebyggelsen Kyndby Huse, herunder bebyggelsen langs Strandhøj, Troldhøj, Grønhøj og Jungehøj samt del af Kyndbyvej. Området er afgrænset som vist på bilag 1. Områdets placering i kommunen Baggrund og formål med lokalplanen Kyndby Huse er opført som boliger og servicefaciliteter til Kyndbyværkets medarbejdere og var indtil 1992 en integreret del af værkets ejendom. I 1992 blev administrationen af boligerne skilt fra værkets administration og bebyggelsen fik sit eget navn, Kyndby huse. Værket foretog i sin tid som ejer ikke væsentlige ombygninger eller renoveringer af bebyggelse, men de enkelte lejere kunne efter aftale med værket selv foretage visse ændringer. Grundet bebyggelsens status som lejerboliger forblev bebyggelsen dog relativt uændret. I 2002 blev bebyggelsen solgt til Andelsboligforeningen Kyndby Huse. Bebyggelsens status som andelsboliger har medført en væsentligt øget interesse for at foretage ombygninger, tilbygninger og ændringer af bebyggelsen.

4 4 Den hidtil gældende lokalplan, Lokalplan nr. 58 for Kyndbyværket med tilhørende boligområde, fastlægger bestemmelser om bebyggelsens udseende: ny bebyggelse skal i sin arkitektur, form og farvevalg være i harmoni med den eksisterende bebyggelse indenfor området, og der ikke må anvendes reflekterende eller andre materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende. Da disse bestemmelser imidlertid ikke er særligt præcise, har der vist sig at være et behov for mere præcise retningslinier til at administrere ud fra. Lokalplan nr. 025 har således til formål at fremskaffe et administrationsgrundlag, som skal sikre, at bebyggelsens væsentligste karakteristika fastholdes, samtidigt med at bebyggelsen kan renoveres/ udbygges, så den i højere grad imødekommer nutidens behov. I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen har Andelsboligforeningen Kyndby Huse gjort opmærksom på, at foreningen har brug for et nyt/ større fælleshus og at foreningen på sigt kan få behov for eget varmeforsyningsanlæg, idet foreningens nuværende aftale om fjernvarmeforsyning fra Kyndbyværket udløber ved udgangen af 2011, med mulighed for genforhandling. Lokalplanen har således til formål at tilvejebringe administrerbare retningslinier til sikring af den bevaringsværdige bebyggelse og bebyggelsesplan, at muliggøre opførelse af et nyt fælleshus i området, samt at reservere areal til eventuelt fremtidigt varmeforsyningsanlæg for bebyggelsen. Historie eksisterende forhold Kyndbyværket 1949 Kyndbyværket blev opført i år 1940 som aflastnings-

5 5 værk for H.C. Ørstedsværket, som man på det tidspunkt mente ikke kunne udbygges mere. Beliggenheden ved Kyndby strand, langt fra Alfarvej, blev valgt pga. muligheden for at etablere en relativt dyb havn til indskibning af brændsel til værket primært kul. Den afsides beliggenhed betød til gengæld, at det ville være svært at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere fra lokalområdet. På stedet lå på den tid kun et mindre antal gårde/ husmandssteder, og vejforbindelserne var dårlige. Bebyggelsen Kyndby Huse blev derfor opført i perioden som boliger og servicefunktioner for værkets medarbejdere. De første boliger blev opført omkring 1940 på Strandhøj og Grønhøj i form af murede, pudsede dobbelthuse i en etage med baghus til bryggers og brændsel. I blev der opført yderligere dobbelthuse på Strandhøj, Grønhøj og Troldhøj. I alt blev der opført 28 dobbelthuse med 56 boliger i størrelser varierende mellem ca. 89 m2 og ca. 100 m2 boligareal. I 1948 var der igen behov for udbygning, men på grund af materialemangel blev husene i denne omgang importeret fra Finland som præfabrikerede træhuse. De 22 huse à ca. 67 m2 blev placeret langs den yderste del af Strandhøj. Nyopførte finnehuse I 1950 blev der opført yderligere 59 huse på hver ca. 86 m2, denne gang opført i betonelementer med tegltag og fibercementplader på gavlene. Til hvert hus hørte et baghus til bryggers og depot. Husene blev placeret langs en ny vej Jungehøj.

6 6 Den sidste gruppe huse, som blev opført i området var de 14 murede huse på hver ca. 93 m2, som i 1953 blev opført langs det yderste af stikvejene, som udgår mod øst fra Jungehøj. En enkelt bolig af samme type blev opført yderst på Troldhøj som toldbetjentbolig. Ud over disse større grupper af ensartede boliger, som var tiltænkt de menige medarbejdere, blev der også opført enkelte større boliger til særlige funktionærer, ligesom der blev opført bygninger til servicefunktioner til den lille by. De særlige bygninger er følgende: Kyndbyvej nr. 80 fra 1950: Bageri Kyndbyvej nr. 81 fra1948: Pensionat og posthus Kyndbyvej nr. 82, fra 1944: Købmandsbutik med bolig Kyndbyvej nr. 84 fra 1946: Tolderbolig Kyndbyvej nr. 83: vandværk fra 1939 og rensningsanlæg fra 2001 Grønhøj nr. 6 fra 1940: Ingeniørbolig Grønhøj nr. 16 fra1940: Maskinmester/ direktørbolig Strandhøj nr. 2 og 3 fra 1943: Ingeniørbolig Jungehøj 1a fra 1951: Slagterbutik Uden adresse: Et antal vaskehuse spredt rundt i bebyggelsen samt busgarage vest for strandhøj Efterfølgende er der foretaget følgende ændringer: I 1994 blev der indrettet børnehave i et tidligere dobbelthus Strandhøj nr Jungehøj nr. 21 blev i en periode benyttet som skomagerværksted og fik derfor udvidet bagbygningen. Jungehøj 35 blev i 1958 ombygget og udvidet til ingeniørbolig. I blev der indrettet badeværelser i dobbelthusene I blev der installeret fjernvarmeanlæg i husene til forsyning med overskudsvarme fra Kyndbyværket. I slutningen af 1950 udgjorde bebyggelsen således en hel lille by med stort set alt, hvad der hører sig til. Senere faldt værkets behov for medarbejdere og bebyggelsen blev efterhånden udlejet til andre, ligesom butikker og servicefunktioner efterhånden er lukket. I dag fremstår området først og fremmest som boligområde, hvorfra mange dagligt pendler på arbejde. Eneste fungerende servicefunktioner er nu børnehaven og andelsboligforeningens ejendomskontor.

7 7 Interiør fra købmandsbutikken Bebyggelsen udgør med sin oprindelige bebyggelsesplan og relativt uændrede bebyggelse et unikt, samlet kulturmiljø, som vidner om et særligt kapitel i dansk industrihistorie. Der findes ikke tilsvarende helstøbte og velbevarede industribyer i Danmark, hvorfor det vurderes vigtigt at bevare og fastholde bebyggelsens væsentligste karakteristika for eftertiden. I dag fremstår Kyndby Huse fortsat som et enestående eksempel på en bygningskultur fra industrialiseringen i Danmark, hvor hele byer enkle steder groede frem i tilknytning til industri. Det afspejles i Kyndby Huses bebyggelser, i form af arbejderboliger, funktionærboliger og servicebygninger, som sammen dannede rammen for Kyndby Værkets arbejderes hverdag. Hierarkiet på Kyndby Værket mellem funktionærer og arbejdere kan klart aflæses i bebyggelsen. Her fremstår arbejderboliger overordnet som små ydmyge arbejderboliger, og funktionærboligerne som større og finere boliger. Servicebebyggelserne som den tidligere købmandsbutik, vaskehusene og pensionatet, fortæller historien om et lukket industrisamfund, hvor man boede, arbejdede, handlede og rekreerede i samme by. Bebyggelsesstrukturen med de smalle veje og det centralt placerede fællesareal vidner om en grøn bebyggelse, som sikrede rekreative arealer til arbejderne på Kyndby Værket. Den grønne og åbne karakter er et gennemgående træk for bebyggelsen, der skabes af fællesarealet, de grønne beplantningsbælter, levende hegn og private haver. Arbejderboligerne danner med sine fire forskellige bygningstyper fine harmoniske miljøer, og afspejler den trinvise udvikling af byen. De

8 8 harmoniske arbejderkvarterer bliver enkelte steder brudt af funktionærboligerne, servicebygningerne og vaskehusene, som fremstår som afstikkere i bebyggelsesplanen. I det følgende beskrives hver af de fire arbejderbolig bebyggelser og de særlige bebyggelser og de karakteristika, som skal fastholdes ved ombygning og tilbygning. Dobbelthuse Bebyggelsen består af murede dobbelthuse i 1½ plan med tilbygget baghus til bryggers og brændsel i et plan. Enkelte af boligerne er opført med kælder og uden baghus. Boligerne fremstår med blank mur i rød eller gul tegl eller pudset og malet i en gul farve. Tagene er udført med udhæng, synlige spærfødder og bjælkeender. Tagene er dækket af falstagsten af rød tegl. Træværk er malet hvidt bortset fra yderdøre, som er malet svenskrøde og isat glasrude for oven. Baghusenes tage har oprindeligt været dækket af tagpap. Oprindelige skorstene er murede, firkantede og enkle. Oprindeligt har tagene været uden tagvinduer eller med meget små tagvinduer. De fleste huse er opført med lille kvist til loftkammeret. Bebyggelsen fremstår homogen men med mange små variationer indenfor en fast ramme. F.eks. er der variationer i vinduesfordelingen, placering af rum, facademateriale, udformning af trappegelændere og placering af tagvinduer/ kviste. Dobbelthusenes funktion er fortsat direkte aflæselig i bygningernes formsprog. Ved tilbygninger og ombygninger skal karakteren som dobbelthus fastholdes, således at huset, set fra vejsiden, fremstår harmonisk og symmetrisk over skellinien. Det betyder samtidig at hovedhusets grundform ud mod vejen skal fastholdes. Ved tilbygninger skal det eksisterende hovedhus derfor bevares synligt i sin grundform. Det vil sige, at en eventuel tilbygning skal bygges sammen med baghuset, og opføres således at hovedhuset hierarkisk forbliver hovedhus i sin fremtræden. Finske træhuse Bebyggelsen består af præfabrikerede træhuse i 1 plan

9 9 med lille tilbygget skur på nordsiden. Der har ikke oprindeligt hørt udhuse, carporte eller lignende til bebyggelsen, som heller ikke er planlagt med egen indkørsel til hver ejendom. Bebyggelsen fremstår således som små ydmyge træhuse, beliggende i et åbent og grønt område. Bebyggelsen er opført med vandret bræddebeklædning på facader og gavle og med tagpap på lister på tagene. Vinduerne er tilnærmet kvadratiske og uden opdeling. Bygningerne har oprindeligt fremstået i ensartet mørk farve med hvidmalede døre og vinduer, men er senere malet i forskellige kombinationer af jordfarver. De særlige karakteristika ved bebyggelsen er det grønne, åbne præg med de ensartet, rytmisk placerede bygninger. Derfor bør der ikke bygges for tæt og for meget på grundene, og de grønne hække i skel skal bevares. Bebyggelsen er ligeledes kendetegnet ved de små kompakte præfabrikerede træhuse. En eventuel tilbygning skal etableres mod husets haveside, og opføres således at husets oprindelige grundform stadig er synligt aflæselig. Eventuelle garager skal etableres som enkelt carport. Betonhuse Bebyggelsen består af boliger i 1½ etage med tilbygget baghus i 1 etage til bryggers, forråd og brændsel. Bebyggelsen er placeret dels parallelt med, dels vinkelret på adgangsvejene og findes i to typer med spejlvendt grundplan. Boligerne er opført med ydervægge af betonelementer som udvendigt er pudset og malet og indvendigt er beklædt med letbeton. Gavltrekanterne var oprindeligt beklædt med fibercementplader (eternitskifer), men mange er siden blevet beklædt med brædder. Tagene er udført med udhæng og synlige spærfødder og er beklædt med røde falstagsten af tegl. Der har ikke oprindeligt været kviste, kun små tagvinduer af støbejern. Oprindelige skorstene er murede, firkantede og enkle. Oprindelige tagvinduer har været små, i størrelse svarende til 4-6 tagsten.

10 10 Baghuse er oprindeligt udført i pudsede betonelementer uden isolering og med tagpap på taget. Bebyggelsen fremstår uden unødige detaljer, og er meget ren og simpel i sit udtryk. Bebyggelsen opleves ligeledes kompakt i sin form, pga. af den forholdsvis lille grundplan og høje rejsning på taget. Ved tilbygninger skal det eksisterende hovedhus bevares synligt i sin grundform. Det vil sige, at en eventuel tilbygning skal bygges sammen med baghuset, og opføres således at hovedhuset hierarkisk forbliver hovedhus i sin fremtræden. Perspektiv af betonhuse ved Jungehøj Bungalows Hovedhuset består af en 1-etages rektangulær boligdel med ydermålene 7,70 x 10,54 med tilbygget udskud til brændsel og opbevaring. Der har ikke oprindeligt hørt garager/ carporte eller andre udhuse til bebyggelsen. Hovedhuset er fuldmuret og fremstår som blank mur i gule eller røde teglsten eller som pudset og malet i en lys farve. Tagene er udført som sadeltag med en vinkel på ca. 20 grader målt fra vandret plan. Taget er udført uden udhæng og er dækket med bølgeeternit. Skorstene var oprindeligt murede, enkle med inddækning øverst. Vinduer og døre er oprindeligt udført i træ og malet. Bebyggelsen fremstår som et smukt og karaktertypisk eksempel på modernistisk byggeri i dansk tradition fra 1950-erne. Det er særligt bebyggelsens kompakte

11 11 grundform, den lave rejsning på taget og de symmetrisk placerede vinduer i gavlen, der skaber indtrykket af bebyggelsen, når den betragtes fra vejen. En eventuel tilbygning skal etableres mod husets haveside, og opføres således at husets oprindelige grundform stadig er synligt aflæselig. Særlige bebyggelser Bebyggelserne er enkeltstående bebyggelser med hver sin særlige arkitektoniske udformning. Med undtagelse af pensionatet og vaskehusene er alle de særlige bygninger opført i blank mur og med teglsten på taget. Der er tale om enkelt, funktionalistisk byggeri af god kvalitet, både hvad angår materialer og udførelse (pensionatet undtaget). Lokalplanens indhold Lokalplanen har til formål at sikre, at bebyggelsens væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske træk bevares. Bebyggelsens struktur med det store fællesareal, infrastruktur samt bebyggelsens væsentligste karaktertræk skal således fastholdes, så oplevelsen af en helstøbt industriby med arbejderboliger, funktionærboliger samt servicebygninger forbliver intakt. Samtidigt skal der indenfor fastlagte rammer åbnes mulighed for at foretage ændringer, som bringer bebyggelsen op til dagens standard og imødekommer beboernes behov. Lokalplanen skal sikre mulighed for tilbygninger til de 4 arbejderboligtyper under hensyntagen til de enkelte bygningstypers særlige karakteristika. Planen sikrer samtidig at funktionærboligernes, serviceboligernes og vaskehusenes væsentligste karaktertræk fastholdes. Generelt opleves bebyggelsen primært fra vejsiden, og derfor bevarer lokalplanen primært bebyggelsens udtryk mod vejsiden. Lokalplanen skal sikre at bebyggelsens grønne og åbne træk bevares, herunder de grønne beplantningsbælter, levende hegn samt det åbne og grønne fællesareal. Lokalplanen skal desuden åbne mulighed for opførelse af et nyt og større fælleshus indenfor området, samt reservere areal til eventuel fremtidig placering af et nyt fælles varmeforsyningsanlæg for området. Etablering af varmeforsyningsanlæg forudsætter dog yderligere planlægning i form af varmeplanlægning, varmeforsyningsprojekt og miljøvurdering af det kommende anlæg. Forhold til anden planlægning Bonusvirkning i forhold til landzonetilladelse Der er i lokalplanen fastlagt bestemmelser om at lokal-

12 12 planen erstatter de tilladelser efter Planlovens 35 stk. 1 (landzonetilladelse) som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Udstykning og bebyggelser inden for lokalplanområdet, når det sker i henhold til bestemmelserne i lokalplanen, kræver ikke landzonetilladelse. Planloven Kystnærhedszone Lokalplanområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Derfor skal der i lokalplanen redegøres for, om planen medfører påvirkning af kystlandskabet. Da planen udelukkende åbner mulighed for etablering af enkelte nye, lave huse indenfor allerede bebygget område, og området er omkranset af høje beplantningsbælter vurderes det, at planen ikke har nogen indflydelse på kystlandskabet. Regionplan 2005 for Frederiksborg amt - landsplandirektiv. Interesseområder for natur mv. Lokalplanområdet ligger indenfor områder, som i Regionplan 2005 er udpeget som interesseområde i forhold til Landskab, natur- og kulturinteresser. De levende hegn og ubebyggede arealer langs lokalplanområdets sydlige, vestlige og nordlige afgrænsning indgår desuden som del af biologisk interesseområde, herunder biologiske kærneområder og spredningskorridor. Et lille hjørne af et beplantningsbælte indenfor lokalplanområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinie. Umiddelbart syd for lokalplanområdet ligger et EUhabitatområde nr. 245 Kyndby Kyst. Lokalplanen vurderes ikke at medføre ændringer, som får indflydelse på grundlaget for udpegning af disse interesse- og beskyttelsesområder. De levende hegn omkring lokalplanområdet, herunder også den del, som er omfattet af strandbeskyttelse, fastholdes uændret. Rekreative anlæg og stier Lokalplanen omfatter og fastholder en strækning af den regionale rekreative sti, Fjordstien, samt regional cykelrute, som begge går igennem området. Zonering omkring kraftværker og risikovirksomheder Regionplanens fastlægger bl.a., at der indenfor en afstand af 500 meter omkring eksisterende og planlagte kraftværker og virksomheder, som er omfattet af 5 i risikobekendtgørelsen, ikke må udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse, med mindre det kan

13 13 godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. Kommunen vurderer, at de 500 meter skal regnes fra det område, hvor kraftværksaktiviteterne ifølge gældende planlægning skal placeres, dvs. fra delområde 1 i lokalplan 58. Denne 500 meter zone er indtegnet på nærværende lokalplans kortbilag 1. Det fremgår heraf, at størstedelen af Kyndby Huse er omfattet af afstandskravet. Lokalplanen fastlægger derfor, at der ikke må etableres nye boliger eller anden ny miljøfølsom anvendelse indenfor den viste afstandszone, førend det er godtgjort, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. Nyt fælleshus kan dog etableres indenfor zonen, idet der er tale om videreførelse af eksisterende funktion. Zonering omkring rensningsanlæg Regionplanens fastlægger, at der ikke må udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse indenfor 100 m fra rensningsanlæg. Eksisterende anlæg, der ligger mindre end 100 m fra forureningsfølsom anvendelse må ikke udvide eller ændre processerne på anlægget, med mindre det kan sandsynliggøres, at det ikke giver miljøproblemer. Kyndbyværkets rensningsanlæg ligger mindre end 100 m. fra bebyggelsen, og afstandszonen er vist på kortbilag 1. Grundvand Lokalplanområdet ligger indenfor særligt sårbart område med drikkevandsinteresser. Den sydligste del ligger desuden i kildepladszone. Lokalplanen åbner ikke mulighed for etablering af grundvandstruende aktiviteter. Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet - landsplandirektiv Byudvikling Fingerplan 2007 inddeler hovedstadsområdet efter det såkaldte fingerby-princip i håndfladen (den tætte by omkring Københavns centrum) byfingrene (bybånd, som strækker sig ud fra håndfladen), samt det øvrige hovedstadsområde. Lokalplanområdet ligger indenfor det øvrige hovedstadsområde, som i hovedsagen skal fastholdes som åbent land, og hvor der kun må ske byudvikling af lokal karakter, herunder afrunding af eksisterende bysamfund. Kyndby Huse er afgrænset som landzone-landsby i kommuneplanen. Lokalplanen åbner ikke mulighed for opførelse af nye boliger i området. Højspændingsledninger

14 14 Fingerplanen reserverer et ledningstrace for evt. fremtidig 400 kv højspændingsledning fra Kyndbyværket til Asnæsværket. (Vist på kortbilag 1). Den kommunale planlægning skal respektere dette mulige ledningstrace. Kommuneplan for Jægerspris Kommune (indgår som del af kommuneplanen for den ny Frederikssund kommune). Lokalplanområdet er beliggende indenfor kommuneplanens rammeområde LB6. Kommuneplanen fastlægger følgende rammer for lokalplanlægningen: Området må kun anvendes til boliger med tilhørende institutioner og forsyning. Miljøklasse 1-2. Bebyggelsens art skal være åben. Ny- og ombygninger skal tilpasses den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse. Bebyggelsesprocent max 30 for boliger og max 40 for institutioner og lign. Tage skal være symmetriske saddeltage. Bebyggelsen må højst opføres i 1½ etage og en højde af 8,5 m. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse rammebestemmelser. Varmeforsyning Området forsynes p.t. med fjernvarme fra Kyndby Værket, men værkets overenskomst med Andelsboligforeningen ophører i I forbindelse med værkets overgang fra anvendelse af fuelolie til letolie, forventes varmen efter 2011 at blive væsentligt dyrere. Såfremt der ikke kan opnås enighed i Andelsboligforeningen om forsyning fra Kyndbyværket, kan det blive relevant at etablere anden varmeforsyning på området, f.eks. baseret på biomasse, naturgas, evt. kombineret med solvarme, eller individuel varmeforsyning. Lokalplanen åbner ikke i sig selv mulighed for etablering af nyt varmeforsyningsanlæg, idet dette forudsætter udarbejdelse af varmeforsyningsplan/projekt samt undersøgelser af miljøforhold m.v. knyttet til det konkrete projekt. Lokalplanen reserverer dog et areal til mulig fremtidig placering af tekniske anlæg, f.eks. nyt centralvarmeanlæg. Arealet er vist på kortbilag 2. Såfremt etablering af et nyt varmeforsyningsanlæg bliver aktuel, kræver dette udarbejdelse af ny lokalplan for det reserverede areal. Spildevandsplan Lokalplanområdet ligger i opland A, Kyndbyværket, i spildevandsplanen for Jægerspris kommune. Området er fælleskloakeret, dvs. at områdets spildevand og

15 15 regnvand afledes samlet til det lokale rensningsanlæg, som er opført i 2001 sydvest for bebyggelsen. Rensningsanlægget ejes p.t. af Kyndbyværket. Vandforsyning Området forsynes med vand fra Kyndbyværkets vandforsyning. Ledningsanlæg To højspændingsledninger med tilslutning til Kyndbyværket har trace tværs hen over boligområdet. Der er tinglyst en servitut om sikkerhedszoner omkring disse. Bl.a. må der ikke bygges, plantes træer eller placeres genstande på over 3 meter indenfor en afstand af 7,75 m målt vandret ud fra de yderste ledninger. Ligeledes må der ikke placeres veje, stier, parkeringsarealer, haver eller lignende. Energinet.dk er påtaleberettiget. Lokalplan nr. 58 (tidligere Jægerspris kommune) Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af lokalplan nr. 58 for Kyndbyværket med tilhørende boligområde (fra 1996). Med vedtagelsen af Lokalplan 025 aflyses Lokalplan nr. 58 for så vidt angår det område, som er omfattet af Lokalplan 025. Tilladelser mv. fra andre myndigheder Naturbeskyttelsesloven Fortidsminder Der er registreret adskillige fortidsminder både indenfor og umiddelbart udenfor området, bl.a. gravrøser, høje og løsfund. De fortidsminder, som findes indenfor en afstand af 100 m fra området er dog ikke synlige, og derfor ikke omfattet af 100 m. fortidsmindebeskyttelseslinie. Strandbeskyttelseslinie Der må ikke foretages ændringer af tilstanden indenfor området, som er omfattet af strandbeskyttelseslinien med mindre Miljøcenter Roskilde har givet dispensation dertil. Området er vist på kortbilag 1. Den del af lokalplanområdet, som er omfattet af strandbeskyttelse, fastholdes uændret som beplantningsbælte. Skovbyggelinie Der er privat fredskov umiddelbart nord for og grænsende til lokalplanområdet. Fredskoven berøres ikke af lokalplanen. Der er ikke fastlagt skovbyggelinie omkring skoven. Museumsloven Det vurderes, at der er sandsynlighed for at finde flere

16 16 fortidsminder indenfor området. Derfor anbefales det, at der foretages arkæologisk prøvegravning i området forud for iværksættelse af anlægsarbejder. Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af museumslovens 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Egnsmuseet Færgegården. Landbrugsloven Der er ikke ejendomme med landbrugspligt indenfor området. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der ske en miljøvurdering af planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ordet miljø dækker i denne forbindelse et bredt spekter af forhold omkring natur, ressourceforbrug, levevilkår for mennesker m.v. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner skal der altid foretages en vurdering (screening) af, hvorvidt der er behov for at udarbejde en miljøvurdering eller ej. Frederikssund Kommune har ud fra en screening af nærværende lokalplan besluttet, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Begrundelse: Lokalplanen har først og fremmest til formål at sikre og fastholde områdets bevaringsværdier. Ny bebyggelse skal indpasses i eksisterende bebyggelsesplan og tilpasses bebyggelsens karakter. Dette er en videreførelse af den tidligere planlægning i området. Beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering er truffet ud fra miljøvurderingslovens 3 stk.1 nr. 3, idet de fremtidige anlægstilladelser, som planen åbner mulighed for, ikke er omfattet af lovens bilag 3 eller 4, ikke vurderes at kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt og vurderes ikke at ville få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen har været udsendt til berørte myndigheder og interessenter. Der er ikke indkommet bemærkninger til screeningen fra myndighederne. Kyndbyværket/ Dong Energy har ingen bemærkninger idet man dog forudsætter, at lokalplanen ikke er til hinder for den planlagte opstilling af store vindmøller ved Kyndbyværket eller til hinder for etablering af planlagt højspændingsledning og transformerstation til Kyndbyværket.

17 17 Desuden forudsættes, at man vil blive hørt inden beslutning om evt. ny varmeforsyning af Kyndby Huse. Forslagets midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Byrådet må området, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter planlovens 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan der eventuelt efter planlovens 17, stk. 2 opnås tilladelse til at udnytte en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelse af lokalplanforslaget og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Kyndbyværket og byen ca. 1950

18 18 Lokalplanens bestemmelser Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes følgende bestemmelser for det område der er beskrevet i 2. Til lokalplanen knytter sig bilag Lokalplanens formål 1. Lokalplanen har til formål at sikre, at bebyggelsens væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske træk bevares. Bebyggelsens struktur med det store fællesareal, infrastruktur samt bebyggelsens væsentligste karaktertræk skal således fastholdes, så oplevelsen af en helstøbt industriby med arbejderboliger, funktionærboliger samt servicebygninger forbliver intakt. 2. Lokalplanen skal samtidigt indenfor fastlagte rammer give mulighed for at foretage ændringer, som bringer bebyggelsen op til dagens standard. Lokalplanen skal således sikre mulighed for tilbygninger til de 4 arbejderboligtyper under hensyntagen til de enkelte bygningstypers karakteristika. Planen sikrer samtidig at funktionærboligernes og serviceboligernes væsentligste karaktertræk fastholdes. 3. Lokalplanen skal sikre at bebyggelsens grønne og åbne træk bevares, herunder de grønne beplantningsbælter, levende hegn samt det åbne og grønne fællesareal. 4. Lokalplanen skal desuden åbne mulighed for opførelse af et nyt og større fælleshus indenfor området, samt reservere areal til eventuel fremtidig placering af et nyt fælles varmeforsyningsanlæg for området. 2. Områdets afgrænsning 1. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende ejendomme: Matr. nr. 47g, 35f, 27cq, 27a, 27d, 27e, 27f, 27g, 27h, 27i, 27k, 27l, 27m, 27n, 27o, 27p, 27q, 27r, 27s, 27t, 27u, 27v, 27x, 27y, 27z, 27æ, 27ø, 27aa, 27ab, 27ac, 27ad, 27ae, 27af, 27ag, 27ah, 27ai, 27ak, 27al, 27am, 27an, 27ao, 27ap, 27aq, 27ar, 27as, 27at, 27au, 27av, 27ax, 27ay, 27az, 27aæ, 27aø, 27ba, 27bb, 27bc, 27bd, 27be, 27bf, 27bg, 27bh, 27bi, 27bk, 27bl, 27bm, 27bn, 27bo, 27bp, 27bq, 27br, 27bs, 27bt, 27bu, 27bv, 27bx, 27by, 27bz, 27bæ, 27bø, 27ca, 27cb, 27cc, 27cd, 27ce, 27cf, 27cg, 27ch, 27ci, 27ck, 27cl, 27cm, 27cn, 27co, 27cp, 21b, 21c, 21d, 21e, 21f, 21g, 21h, 21i, 21k, 21l, 21m, 21n, 21o, 21p, 21s, 21t, 23c, 23d, 23e, 23f, 23g,

19 19 23h, 23i, 23k, 23l, 23m, 23n, 23o, 23p, 23q, 23r, 23s, 23t, 23u, 23v, 23x, 23y, 23z, 23æ, 23ø, 23aa, 23ab, 23ac, 23ad, 23ae, 23af, 23ag, 23ah, 23ai, 23ak, 23al, 23am, 23an, 23ao, 23ap, 23aq, 23ar, 23as, 23at, 23au, 23av, 23ax, 23ay, 23az, 23aæ, 23aø, 23ba, 23bb, 23bc, 23bd, 23be, 23bf, 23bg, 23bh, 23bi, 23bk, 23bl, 23bm, 23bn, 23bo, 23bp Kyndby by, Kyndby, samt alle parceller der efter den udstykkes fra disse ejendomme. 3. Zonestatus, bonusvirkning og delområder 4. Områdets anvendelse Selv om anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse, kan der drives visse former for erhverv i boligerne (fx lægepraksis, frisørvirksomhed, dagpleje), når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Den type virksomhed kræver ikke tilladelse i henhold til planloven. 1. Området fastholdes i landzone. 2. Området inddeles i delområderne A, B, C, D, E som vist på kortbilag 2. Delområde A, B, C og D omfatter hver især en af de 4 hovedtyper af bebyggelse, som findes i området og delområde E rummer særlig bebyggelse, som falder udenfor grundtyperne, herunder funktionærboliger og servicefunktioner. 1. Lokalplanområdet udlægges til boligområde med tilhørende friarealer, idrætsanlæg, institutioner, fælleshus, tekniske anlæg, servicefunktioner og lignende, som naturligt knytter sig til boligområdet. 2. Boligerne skal etableres/ fastholdes som parceleller dobbelthuse til helårsbeboelse. 3. Vaskehusene markeret på kortbilag 2 skal anvendes til fælles servicefunktioner for Andelsboligforeningen. 4. Et nyt fælleshus med tilhørende parkering må kun placeres indenfor området, som på kortbilag 2 er angivet til placering af fælleshus. 5. Det eksisterende fælleshus kan nedrives eller udbygges. Etableres der nyt fælleshus på det reserverede areal, kan fælleshuset anvendes til andet formål. 6. Arealet, som på kortbilag 2 er markeret tekniske anlæg og oplag udlægges til fælles oplagsplads til parkering af lystbåde, joller, campingvogne m.v., samt til placering af eventuelt nyt fælles varmeforsyningsanlæg. 7. Arealet, som på kortbilag 2 er markeret som fællesareal skal fastholdes som fælles grønning. Der må kun etableres bebyggelse og tekniske anlæg,

20 20 som naturligt hænger sammen med denne anvendelse, dvs. fælleshus, legehuse, legeredskaber, jordvarmeanlæg og drivhus. 5. Udstykning 1. Udstykning må ikke finde sted. 2. Nuværende afgrænsning af ejendommene, som fremgår af kortbilag 1, skal fastholdes uændret. Byrådet kan dog tillade mindre arealsammenlægninger eller skeljusteringer, når det skønnes at være af underordnet betydning i forhold til bevaringen af den oprindelige bebyggelsesplan. 6. Veje og stier De eksisterende veje i området har følgende anslåede bredder: Kyndbyvej 12 m, Strandhøj, Jungehøj, Grøndhøj og Troldhøj 9 m, stikveje ud fra Jungehøj 4 m, stikveje ud fra Strandhøj indenfor delområde B, 3 m. 7. Parkering og overkørsler Bestemmelsen i stk. 2 skal sikre, at hækken mellem ejendommen og vejen bibeholdes i videst muligt omfang, især ud mod større veje, hvor afgrænsningen har størst visuel betydning. Mod mindre veje kan det være nødvendigt med bredere indkørsler af hensyn til manøvrering. 1. De eksisterende veje, stier og oversigtsarealer i området skal fastholdes med forløb og udstrækning som vist på kortbilag Vejenes og stiernes profil og udformning må ikke ændres. 3. Den regionale stiforbindelse, Fjordstien fastholdes med forløb som vist på kortbilag I delområde A, C, D og E må der højst etableres to parkeringspladser pr. bolig, disse kan være overdækket i form af en åben carport/dobbeltcarport. 2. I delområde A, C, D og E må der højst etableres en overkørsel pr. bolig og overkørslen må gives en bredde på op til 6 m. 3. I delområde B må der højst etableres en parkeringsplads per bolig. Den må etableres overdækket i form af åben carport. 4. Ved opførelse af nyt fælleshus skal der anlægges mindst 10 parkeringspladser. Parkeringspladserne skal placeres indenfor arealet, som på kortbilag 2 er udlagt til placering af fælleshus. 5. Der kan etableres nyt fælles parkeringsareal med tilhørende carporte for beboerne i delområde B på matrikel nr. 27ck, som ligger for enden af Strandhøj. Carportene skal opføres ud fra en samlet plan for området. 8. Bevaring af bebyggelse og beplantning 1. Den oprindelige bebyggelse i området skal bevares og må ikke nedrives. Det tidligere pensionat og posthus, Kyndbyvej 81, er undtaget af bestemmel-

21 21 sen, og kan således nedrives. Der kan efterfølgende opføres ny bebyggelse i princippet på tidligere bebyggelses fundament. 2. Den oprindelige bebyggelse kan tillades nedrevet, hvis dens tekniske tilstand på grund af brand, hussvamp eller lignende er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at istandsætte huset. 3. Såfremt bebyggelsen nedrives, skal den erstattes med ny bebyggelse, som fremtræder som den oprindelige bebyggelse på stedet, med de muligheder for om- og tilbygninger, som lokalplanen åbner mulighed for. 4. De levende hegn og beplantningsbælter som vist på kortbilag 3, skal bevares som grønne områder. Fællesarealet som markeret på kortbilag 2, skal ligeledes bevares som grønt og åbent område. 9. Generelt om bebyggelsens omfang og placering Byggelinierne som nævnt i stk. 3 er fastlagt i forbindelse med lokalplanlægningen ud fra æstetiske hensyn. Byggelinierne er placeret således at linierne i delområde A, C, D og E flugter med hovehusenes facader, linierne i delområde B flugter hovedhusenes hjørner. 1. Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme må ikke overstige 30 for boliger og 40 for bebyggelse til institutioner, service m.v. 2. Bebyggelsen må højst opføres i en etage samt udnyttet tagetage. Bebyggelsens højde må ikke overstige 8,5 m. 3. Der må ikke placeres bebyggelse mellem vejene og de byggelinier, som på kortbilag 3 er indtegnet langs vejene. Ny bebyggelse i delområde A, C, D og E enten skal flugte med husets facadelinie mod vejen eller lægges bag facadelinien jf. de byggelinier der er indtegnet på kortbilag 3. I delområde B skal ny bebyggelse flugte med hovedhusene yderste hjørner mod vejen eller lægges bag denne linie, jf. de byggelinier der er indtegnet på kortbilag 3.

22 Delområde A Dobbelthuse Se principskitser på bilag 5-8, 18 og 20 Dobbelthus med oprindeligt baghus i delområde A Bebyggelsens omfang og placering Hovedhuset 1. Hovedhusets oprindelige bredde og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Husets tag må højst hæves, i det omfang det er nødvendigt for etablering af fast undertag og afstandslister ovenpå eksisterende spær, dvs. ca. 7cm. Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. Tilbygning/havestue 2. Der kan enten opføres som en forlængelse af det eksisterende baghus eller der kan etableres en havestue. Tilbygning 3. Det eksisterende baghus kan forlænges med op til 6 m, som vist på bilag 5. Alternativt kan det eksisterende baghus rives ned og der kan etableres et nyt med en længde på 8,86 m og en bredde på 5,1 m, som illustreret på bilag 5. Ved en forlængelse eller ombygning af baghuset må baghusets tag opføres som 45 graders sadeltag. Havestue 4. Der kan etableres havestue når den opføres som vist på bilag 6. Havestuen må i dybden ikke overstige 3,5 m og i længden ikke overstige 6 m. Havestuen skal etableres 0,5 m fra gavlen på hovedhuset. 5. Havestuens tag skal udføres med fladt tag og fast-

23 23 gøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der monteres et sternbræt, således at taget fremstår som fladt tag. Carporte 6. Der må til boligen opføres en dobbeltcarport eller enkeltcarport. Carporten skal flugte med facadelinien på hovedhuset eller lægges bag ved husets facadelinie. 7. Carporten må højst være 6 m bred, 8 m lang og 2,3 m høj til nederste tagkant jf. bilag 18. Carporten skal opføres med sadeltag med en vinkel på mellem 5-20 grader målt fra vandret plan. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur. Ydre fremtræden Hovedhus 8. Hovedhuset, skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. Facader og tilhørende bygningsdele 9. Facaderne på hovedhuset, mellembygningen og baghus inkl. evt. forlængelse skal fremstå i blank mur, pudset eller filtset. Pudsede facader skal fremstå i farver som angivet på bilag Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes. På hovedhusets haveside kan eksisterende vinduer dog ændres til dør. Nye vindueshuller, kan tillades etableret på havesiden, når de i dimensioner og opdeling fremstår som de eksisterende vinduer i facaden. 11. Ved forlængelse af baghuset skal der isættes vinduer og døre med samme dimensioner og opdeling som hovedhusets. 12. Havestuen skal fremstå med facader i træ og glas eller som glas og pudset murværk i farver lig hovedhuset. Træbeklædningen skal bestå af vandret bræddeklædning fra sokkel til undertag, og males i farver angivet på bilag Døre og vinduer samt vindskeder, sternbrædder skal fremstilles i træ til maling. Trappegelændere skal fremstilles i træ til maling eller jern. Træværket skal males i farver angivet på bilag 20.

24 24 Tage og tilhørende bygningsdele 14. Hovedhusets tag skal beklædes med matte røde tegl tagsten. 15. Baghusets tag skal, hvis det er opført som sadeltag beklædes med matte røde tegl tagsten. Såfremt det er opført som fladt tag, skal det beklædes med tagpap. 16. Havestuens tag skal beklædes med metal- eller eternitplader eller tagpap. 17. Oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. 18. Skorstene må etableres på ejendommen, såfremt de placeres symmetrisk over tagryggen. Skorstene skal fremstå i pudset murværk. 19. På hovedhusets tagflade kan der opsættes to sadeltagskviste på hver tagflade. Kvistene skal placeres efter principperne som vist på bilag 7, dvs. symmetrisk i forhold til skellinien. Kvistene må højst være 1,30 m bredde og 1,60 m høje. Kvistene skal fremstå som to-fags kviste og sadeltaget skal fremstå med en taghældning på grader jf. bilag Kvistenes flunker skal beklædes med zink, glat eternitplade i en gråhvid farve eller udføres med glas. Kvistens tag beklædes med zink eller tagpap. Kviste på samme tagflade skal fremstå ensartet i formsprog. 21. På hovedhuset kan der isættes to tagvinduer på hver tagflade, når de udformes og placeres efter principperne, som vist på bilag 7, dvs. symmetrisk i forhold til skellinien. Tagvinduerne skal være tophængte og have en bredde på 0,78 m og en højde på 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. 22. På tilbygningens tag kan der isættes et tagvindue på hver tagflade. Tagvinduerne skal have en bredde på 0,78 x 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. Carporte 23. Carportens ene ydervæg og evt. indbygget skur

25 25 skal enten fremstå som pudset murværk i farver lig hovedhuset eller med ydervægge af vandret bræddebeklædning malet i farver angivet på bilag Carportens tag skal beklædes med metal, bølgeplade i eternit, tagpap eller lignende materiale.

26 Delområde B Finske træhuse Se principskitser på bilag 9-10, 18 og 20 Finsk træhus Bebyggelsens omfang og placering Hovedhuset 1. Hovedhusets dimensioner og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Havestuer 2. Langs hovedhusets sydfacade kan der tilbygges havestue/ udestue, med en dybde på 4 m og en længde på 5,85 m, som vist på bilag 9. Havestuen må ikke placeres nærmere end 0,50 m fra hovedhusets gavl og ikke nærmere end 4,5 m fra vejskel. Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. 3. Havestuens tag skal etableres som fladt tag, og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der skal monteres et sternbræt, således at taget fremstår helt fladt. Carporte 4. For hver ejendom må der kun opføres én carport med indbygget skur. Carporten må højst være 4 m bred, 8 m lang, 3 m høj til kip og 2,3 m høj til nederste tagkant jf. bilag 18. Carporten skal udformes med symmetrisk saddeltag og skal have en taghældning på 5-20 grader målt fra vandret plan. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur.

27 27 Ydre fremtræden Hovedhus og tilbygget skur 5. Hovedhuset (inklusiv det oprindelige tilbyggede skur) skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. Facader og tilhørende bygningsdele 6. Facaderne skal fremstå med vandret bræddebeklædning i træ fra sokkel til tag. Facaderne skal males i farver angivet på bilag Havestuer og lignende skal fremstå med facader lig hovedhusets. Det vil sige med vandret bræddebeklædning fra sokkel til tag. Vinduerne skal enten udformes med dimension og opdeling svarende til hovedhuset eller som store vinduespartier. Havestuen skal fremstå i samme farver som resten af huset. 8. Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes. På husets haveside kan et eksisterende vindue dog ændres til en dør. Nye vindueshuller kan etableres på husets haveside, såfremt de i dimensioner og opdeling fremstår som husets eksisterende vinduer. Tag og tilhørende bygningsdele 9. Husets tag skal beklædes med tagpap på lister. 10. Havestuens tag skal beklædes med eternit- eller metalplader eller tagpap. 11. Der kan på husets tag etableres skorsten. Skorstenen skal fremstå som rustfrit stålrør. 12. Der kan på hver side af hovedhusets tag isættes to ovenlysvinduer jf. bilag 10. Ovenlysvinduerne må have en størrelse på maks. 0,55x 0,78 m. Carporte 13. Carportens væg mod skel og eventuelle indbygget skur må kun opføres som træskelet med vandret bræddebeklædning fra sokkel til tag i træ og malet i de på bilag 20 angivet farver. 14. Garagens/ carportens tag skal beklædes med metal- eller eternitplade eller tagpap på lister.

28 Delområde C Betonhuse Se principskitser på bilag 11-14, 18 og 20. Betonhus med meget oprindeligt udseende. Omfang og placering Hovedhuset/ boligen 1. Hovedhusets oprindelige dimensioner og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Husets tag må højst hæves i det omfang det er nødvendigt for etablering af fast undertag og afstandslister ovenpå eksisterende spær, dvs. ca. 7 cm. 2. Baghuset kan rives ned, og erstattes af nyt baghus. 3. Ved nyopførelse skal baghuset være 4,50 m bredt og 5,75 m langt (målt vinkelret ud fra hovedhuset). Baghuset skal trækkes mindst 0,5 m ind fra hovedhusets gavl. Taget skal udformes som fladt tag, og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Tilbygning/havestue 4. Der kan enten opføres en tilbygning vinkelret på baghuset eller der kan etableres en havestue. Tilbygningen 5. Tilbygningen skal etableres vinkelret på baghuset. Tilbygningen skal flugte med hovedhusets gavl, som vist på bilag 11. Tilbygningen må højst være 4,5 m bred og 8 m lang, som vist på bilag 11. Taget skal etableres som 45 graders sadeltag.

29 29 Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. Havestue 6. Havestuen skal opføres som vist på bilag 12. Havestuen må i dybden ikke overstige 3,5 m og i længden ikke overstige 4,5 m. Havestuen skal etableres 0,5 m fra gavlen på hovedhuset. 7. Havestuens tag skal udføres med fladt tag og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der monteres et sternbræt, således at taget fremstår som fladt tag. Carporte 8. Der må til boligen opføres en carport/ dobbeltcarport. Carporten skal flugte med facadelinien på hovedhuset eller lægges bag ved husets facadelinie, således at carporten er trukket tilbage fra vejen. 9. Carporten må højst være 6 m bred, 8 m lang og 2,3 m høj til nederste tagkant jf. bilag 18. Carporten skal opføres med sadeltag med en vinkel på mellem 5-20 grader målt fra vandret plan jf. bilag 18. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur. Ydre fremtræden 10. Hovedhuset skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. 11. Hovedhusets facader skal fremstå pudset og males i farver jf. bilag 20. Gavltrekanter skal beklædes med lys grå eternitskifer, eller med vandret eller lodret bræddebeklædning i farver angivet på bilag Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes. På hovedhusets haveside kan eksisterende vinduer ændres til en dør. På hovedhusets haveside kan der etableres et ekstra vindue, såfremt det i dimensioner og opdeling fremstår som de eksisterende vinduer. 13. Døre, sternbrædder og vinduer skal fremstilles i træ til maling og males i farver angivet på bilag 20. Baghus og tilbygning 14. Baghusets og tilbygningens facader skal fremstå i pudsets murværk og males i farver svarende til hovedhuset. Vinduer og døre skal i dimensioner og opdeling være lig hovedhuset. Mod haven kan der

30 30 dog på baghuset etableres store glaspartier. Havestue 15. Havestuen skal fremstå med facader i træ og glas, eller som glas og pudset murværk i farver lig hovedhuset. Træbeklædningen skal bestå af vandret bræddeklædning fra sokkel til undertag, og males i farver angivet på bilag 20. Tage og tilhørende bygningsdele 16. Eksisterende oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. Skorstene må etableres på ejendommen, såfremt de etableres symmetrisk over tagryggen. Skorstene skal fremstå i pudset murværk. 17. På hovedhusets tagflade kan der opsættes to sadeltagskviste på hver tagplade jf. bilag 13. Kvistene må højst være 1,30 m bredde og en højde på 1,60 m. Kvistene skal fremstå som to-fags kviste og sadeltaget skal udformes med en taghældning på grader. 18. Baghusets og havestuens tag skal beklædes med metal- eller eternitplader eller tagpap. 19. Tilbygningens tag skal beklædes med matte røde tegl tagsten. 20. Kvistenes flunker skal beklædes med eternitskifer eller brædder som fremstår lig beklædningen på hovedhusets gavltrekanter. Kvistens tag skal beklædes med zink eller tagpap. Kviste på samme tagflade skal fremstå med ensartet formsprog. 21. Der kan isættes to tagvinduer på hver side af hovedhusets tag jf. bilag 13. Tagvinduerne skal være tophængte og have en bredde på 0,78 m og en højde på 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. 22. På tilbygningens tag kan der isættes et tagvindue på hver tagflade. Tagvinduerne skal have en bredde på 0,78 x 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. Carporte 15. Carportens ene ydervæg og eventuel indbygget skur skal fremstå i pudset murværk/ gasbeton, eller

31 31 som træskelet med vandret bræddebeklædning. Pudsede overflader og træbeklædning skal males i farver angivet i bilag Carportens tag skal beklædes med metal- eller eternitbølgeplade i eternit eller tagpap på lister.

32 Delområde D Murede bungalows Se principskitser på bilag og 20. To murede bungalows på Jungehøj Omfang og placering Hovedhuset 1. Hovedhusets oprindelige dimensionering og tagform skal fastholdes. Eventuel efterisolering af facader og tag skal derfor ske indvendigt. Havestue 2. Der kan etableres havestue når den opføres som vist på bilag 15. Havestuen må i dybden ikke overstige 4 m og i længden ikke overstige 5,86 m. Havestuen skal etableres 0,5 m fra gavlen på hovedhuset. Definition på fladt tag: Ifølge bygningsreglementet skal flade tage i dag have en vis hældning. Hældningen skal være tilstrækkelig stor til, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af taget på forsvarlig vis. Derfor kræves der sædvanligvis en hældning på tagfladen på mere end 1:40. Det vil sige, at hældningen mindst skal udgøre 2,5 cm pr. løbende meter. Et tag med denne minimumshældning vil i daglig tale stadig blive kaldt et "fladt" tag. 3. Havestuens tag skal udføres med fladt tag og fastgøres på hovedhusets facade under tagudhænget. Der monteres et sternbræt, således at taget fremstår som fladt tag. Carporte 4. Der må til boligen opføres en carport / dobbeltcarport. Carporten skal flugte med facadelinien på hovedhuset eller lægges bag ved husets facadelinie, således at carporten er trukket tilbage fra vejen. 5. Carporten må højst være 6 m bred, 8 m lang og 2,3 m høj i mod skel jf. bilag 18. Carporten skal opføres med sadeltag med en vinkel på mellem 5-20 grader målt fra vandret plan. Carporten skal opføres med én fast væg mod nærmest naboskel og kan opføres med indbygget skur. Ydre fremtræden Hovedhuset samt tilbygget skur

33 33 6. Hovedhuset (inklusiv det oprindelige tilbyggede skur) skal fastholdes med oprindeligt materialevalg. Facader og tilhørende bygningsdele 7. Facaderne skal fremstå i blank mur eller filtset. 8. Oprindelige vindues- og dørhuller skal fastholdes på husets vejside. På husets haveside (den facade hvorpå skuret er tilbygget) kan et eksisterende vindue ændres til en dør. Der kan desuden etableres et nyt vindue på havesiden, såfremt det i dimensioner og opdeling svarer til de eksisterende vinduer. 9. Døre og vinduer skal fastholdes med oprindelig opdeling og dimensioner. Døre og vinduer skal fremstilles i træ til maling, og skal males i farver angivet på bilag Havestuen skal fremstå med facader i træ og glas. Træbeklædningen skal bestå af vandret bræddeklædning fra sokkel til undertag, og males i farver angivet på bilag Carportens ene ydervæg og eventuel indbygget skur må kun opføres med i pudset murværk eller som træskelet med vandret bræddebeklædning, malet i farver angivet på bilag 20. Tage og tilhørende bygningsdele 12. Husets tag skal beklædes med bølgeeternit. 13. Der kan på hver af hovedhusets tagflader opsættes højst 2 ovenlysvinduer. Ovenlysvinduerne må have en størrelse på maks. 0,55 m x 0,78 m og vinduerne skal have plant glas. 14. Oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. Der kan opføres skorsten på bebyggelsen, såfremt den etableres symmetrisk over tagryggen. Skorstenen skal fremstå i pudset murværk. 15. Havestuens tag skal beklædes med metal- eller eternitplader eller tagpap 16. Carportens tag skal beklædes med metal- eller eternit bølgeplade eller tagpap på lister.

34 Delområde E Særlig bebyggelse Se illustrationer bilag 19 Den gamle købmandsbutik på Kyndbyvej Funktionærboliger og servicebygninger 1. Den oprindelige bebyggelse skal fastholdes med oprindelige materialer og udformning. Eksisterende døre og vinduer skal fastholdes med oprindelige dimensioner og opdeling. Dog kan evt. eksisterende butiks- og forretningsvinduer og døre ændres til vinduer lig de øvrige i bebyggelsen. 2. Der kan opføres havestue eller udestue på husets haveside. Havestuen/udestuen skal opføres med fladt tag, som fastgøres på facaden under tagudhænget. 3. Der må etableres 2 kviste på hver af husets tagflade. Kvistene skal opføres så de i materialer, form, opdeling og karakter svarer til eventuelt eksisterende kviste. 4. Der kan isættes to tagvinduer på hver tagflade. Tagvinduerne skal være tophængte og have en bredde på 0,78 m og en højde på 1,40 m. Tagvinduerne skal etableres med et mellemrum på min. 2 tegl tagsten. 5. Oprindelige skorstene skal bevares, med mindre den tekniske tilstand er så ringe, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt. Der kan opføres skorsten på bebyggelsen, såfremt den etableres symmetrisk over tagryggen. Skorstenen skal fremstå i murværk. 6. Der må til boligen opføres en garage eller en dobbeltcarport. Dobbeltcarporten skal have en max.

35 35 bredde på 6 m, og en længde på 8 m. Carporten skal placeres således at den flugter med husets facadelinie, eller lægges bag facadelinien i retning væk fra vejen. Vaskehusene (Markeret på kortbilag 2) 7. Den oprindelige bebyggelse skal fastholdes med oprindelige materialer og udformning. Eksisterende døre og vinduer skal fastholdes med oprindelige dimensioner og opdeling. Fælleshus 8. Indenfor området, som på kortbilag 2 er markeret fælleshus, må der opføres nyt fælleshus og befæstet parkeringsareal. Bygningen må højst opføres i 1½ etage og med en bygningshøjde på max, 8,5 m. 15. Ubebyggede arealer 1. Fællesarealet, som er vist på kortbilag 2, skal fastholdes som fælles friareal. Området må ikke bebygges med undtagelse af opførelse af nyt fælleshus, legeredskaber, legehuse, drivhus eller jordvarmeanlæg. 2. Fællesarealet kan indrettes med naturlegeplads, småbørnslegeplads, boldbaner, dyrefold og lignende, ligesom dele af området kan dyrkes som have eller tilplantes med frugttræer eller buske. Dog således at disse arealer aldrig visuelt inddrages en eller flere boligparceller. 3. Hegning i- eller langs skel omkring boligejendommene må ud mod vejen kun etableres som trådhegn og/eller levende hegn/ hæk. 4. Terrænregulering på området må ikke overstige +/- ½ m og må ikke ske nærmere skel end 1 meter. 16. Lednings- og forsyningsanlæg m.v. 1. Eksisterende højspændingsledninger i området skal respekteres. 2. Der reserveres areal til ny højspændingsledning med trace som vist på kortbilag Gadebelysning skal udføres med en max. lyspunktshøjde på 4 m. 4. Der må ikke placeres antenner på husets tage eller gavle. Paraboler må max. have en diameter på

36 36 1,10 m og det højeste punkt på parabolen må højst være placeret 1,40 m over terræn. 5. Solfangere må kun etableres på ejendommenes haveside. 17. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse P.T. afledes spildevand til Kyndbyværkets rensningsanlæg P.T. forsynes lokalplanområdet med fjernvarme fra Kyndbyværket. Det ophører muligvis ved udgangen af år 2011 og området skal derfor finde en alternativ varmeforsynings kilde. P.T. forsynes området med vand fra lokalt vandværk vest for lokalplanområdet. 18. Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan 1. Som forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse skal stk. 2-4 være opfyldt. 2. Afledning af spildevand og regnvand fra bebyggelsen skal være sikret i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsplan for området. 3. Ny bebyggelse skal enten være tilsluttet kollektiv varmeforsyning eller skal etableres som individuel forsyning i form af pillefyr, solvarme eller lign. 4. Ny bebyggelse skal være tilsluttet kollektiv vandforsyning. 1. Lokalplan nr. 58 for tidligere Jægerspris kommune aflyses for så vidt angår det område, som er omfattet af nærværende lokalplan. 19. Bonusvirkning i forhold til planlovens bestemmelser om landzonetilladelse 1. Udstykning og bebyggelse efter lokalplanens bestemmelser kræver ikke tilladelse efter planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelse). 19. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen gælder også for forhold der ikke kræver byggetilladelse, fx opførelse af carporte, skure og lign. samt hegn og beplantning. 2. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af planen ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre der er indeholdt i planen. 3. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. 4. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer, andelsboligforeningen m.fl., med mindre Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlo-

37 37 vens 19 og 20). 5. I henhold til planlovens 47 er der mulighed for at ekspropriere ejendomme eller rettigheder over ejendomme når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for realisering af lokalplanen. 6. I henhold til planlovens 18 fortrænger lokalplanen privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med planen. 7. Lokalplanen indeholder i 6 bestemmelser om, at bebyggelse og bygninger ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Bestemmelsen har hjemmel i planlovens 15, stk. 2 nr. 14. En tilladelse er en dispensation efter planlovens 19. Hvis en tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget til offentlig fremlæggelse af Frederikssund Byråd den 28. oktober 2008 Ole Find Jensen borgmester / Ole Jacobsen Konstitueret kommunaldirektør

38 Kraftværksområde Rensningsanlæg Signaturforklaring Lokalplanområdet Reservation til 400 kv ledning Eks. højspænding Strandbeskyttelse Kraftværksområde 600 m bufferzone Rensningsanlæg 100 m bufferzone Lokalplan nr. 025 bilag nr. 1 Bindinger Mål ca. 1:10000 Frederikssund Kommune August 2009 By og Land

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd

LOKALPLAN NR. 1A8. for. boligomrade Hvidbjerg syd LOKALPLAN NR. 1A8 for boligomrade Hvidbjerg syd Thyholm kommune Lokalplan nr. 1.18 Boligområde ved Sdr. Ringvej og Flovlevvej i Hvidbjerg Indhold Lokalplanområdets beliggenhed...side 2 Lokalplanens baggrand

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 123 For området ved Oluf Rings Vej i Ødum Oktober 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk Indholdsfortegnelse...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej

Byplanvedtægt 16. Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej Byplanvedtægt 16 Område omkring Usserød Å syd for Ådalsvej HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan nr. 16 for et område omkring Usserød A syd for Aadalsvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 6A SKJERN KOMMUNE 3. Indholdsfortegnelse

LOKALPLAN NR. 6A SKJERN KOMMUNE 3. Indholdsfortegnelse 1 2 LOKALPLAN NR. 6A Indholdsfortegnelse Bestemmelser... side 4 1. Lokalplanens formål... side 4 2. Afgrænsning...side 4 3. Område- og zonestatus... side 5 4. Områdets anvendelse... side 5 5. Udstykning...

Læs mere

BYGGEGRUNDE I ØSTBIRK

BYGGEGRUNDE I ØSTBIRK Ejendomsformidling ApS BYGGEBRUNDE OMGIVET AF SMUK NATUR Nybakken er omgivet af smuk natur, med marker, bakker, søer og grønne områder. De 63 parcelhusgrunde ligger centralt og ugeneret i Østbirk, og et

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej.

BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. BYPLANVEDTÆGT NR. 5. Frydendal-kvarteret. Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende ved Gugvej - Th. Sauersvej. STADSARKITEKTEN I AALBORG. AUGUST 1962. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Sommerhusområde på Ore LOKALPLAN NR. S-1.2. 20 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Sommerhusområde på Ore LOKALPLAN NR. S-1.2. 20 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. S-1.2 Sommerhusområde på Ore Vordingborg december 2004 20 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 5.23. Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.23 Udvidelse af Hotel Villa Strand, Hornbæk, Tillæg nr. 8 til Helsingør Kommuneplan 2000-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....3

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge

Lokalplan nr. 01.55.B. Boligområde ved Nygade i Skævinge Lokalplan nr. 01.55.B Boligområde ved Nygade i Skævinge 24.11.2004 LOKALPLAN NR. 01.55.B Område til boligformål - Skævinge Dencker s Consulting ApS v./arkitekt Poul Dencker i samarbejde med Teknisk Afdeling

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

D E K L A R A T I O N

D E K L A R A T I O N Afskrift og sammenskrivning af deklarationer foretaget af bestyrelsen for Klyngehusenes Grundejerforening februar 2004 efter ændring af deklarationerne i maj 2004 Der tages forbehold for eventuelle fejl

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD

LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG. Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD LOKALPLAN NR. 031 FOR ET BOLIGOMRÅDE VED EDELSBORG Edelsbor LOKALPLÅNOMRÅD SKANDERBORG KOMMUNE 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Forslag til. Lokalplan 131 for boligområdet Måløvhøj, Måløv

Forslag til. Lokalplan 131 for boligområdet Måløvhøj, Måløv Forslag til Lokalplan 131 for boligområdet Måløvhøj, Måløv Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål Formålet med lokalplanen for Måløvhøj er at sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i boligområdet.

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret

L O K A L P L A N N R. F.24.2. for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Fod af skrænt HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING L O K A L P L A N N R. F.24.2 for projekt jord samt et boligområde nord for ældrecentret Lokalplan forslag den 27. juni 2001 Lokalplan vedtaget den

Læs mere

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område Lokalplan / Byplanvedtægt nr. 4. / 1 Lokalplanens formål Ny/eksisterende Lov-regel Ejerlaugets kommentarer Kommunens svar 1.1 Det er lokalplanens formål: At sikre kvarterets helhedsindtryk, som det fremstår

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 11. Lokalplan 203 - Boliger i høm

Spildevandsplan 2005. Tillæg nr. 11. Lokalplan 203 - Boliger i høm Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 11 Lokalplan 203 - Boliger i høm Februar 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 2 3. Eksisterende forhold... 2 3.1 Lednings-

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 OG LOKALPLAN NR. 39 FOR SAMSØ EFTERSKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 1996-2007 FOR Samsø Kommune 1.1 Område 3.O.I.1 2 LOKALPLAN NR. 39 2.1 FORMÅL 2.2 REDEGØRELSE

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Oktober 2012 Projektforslag Tilslutnings- og forblivelsespligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Vejen Kommune

forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Vejen Kommune forslag Tillæg 49 KOMMUNEPLAN 2009-2021 Februar 2014 Indholdsfortegnelse Beliggenhed...3 Baggrund...3 Formål...3 Nuværende rammer...4 Ændringer...5 Vedtagelsespåtegning...6 Offentlig bekendtgørelse...6

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10.

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10. Gribskov Kommune Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt Udkast 10. september 2014 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Nuværende forhold 4. Fremtidige

Læs mere

Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30

Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30 Tune Byga Lokalplan nr. 15.06B for Tune Bygade 30 FORSLAG 3 senioregnede boliger Sagsnr. 1253-59372 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er den x. oktober

Læs mere

Lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme

Lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme Lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme Oktober 2009 Natur og Udvikling Lokalplan 06.19 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget

HØJER KOMMUNE. Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget HØJER KOMMUNE Lokalplan 01.11.04 Opførelse af 7 private andelsboliger på Chr. Olsenvænget Vedtaget: 11.03.2003 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 14-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 14-005 BOLIGBEBYGGELSE, TYLSTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JUL 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold 1. 1. Lokalplanens

Læs mere

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved

Forslag til Lokalplan 123-1. For et område ved ÆRØ KOMMUNE Forslag til Lokalplan 123-1 For et område ved Ellenet i Marstal 120 119b 4bi 123 4bu 5 38q 10a m" o 10c 10d 10b 10e 11b 38c 169b 38a 169c e 170 249 169a 237 233d Ellenet 3,77m 233b 233c 168

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Lokalplan nr. 493. Boligområde ved Guldagervej vest for Tarphagevej

Lokalplan nr. 493. Boligområde ved Guldagervej vest for Tarphagevej Lokalplan nr. 493 Boligområde ved Guldagervej vest for Tarphagevej Februar 2007 Byrådet udarbejder lokalplan for at fastlægge bestemmelser om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse med henblik på

Læs mere

Lokalplan nr. 51 og Kommuneplantillæg nr. 1. for Lundegård

Lokalplan nr. 51 og Kommuneplantillæg nr. 1. for Lundegård Lokalplan nr. 51 og Kommuneplantillæg nr. 1 for Lundegård Oktober 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse for lokalplanen side 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 4 Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E

Lokalplan 35. Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk SUNDEVED KOMMUNE. Kommuneplanområde nr. 7.07. E Lokalplan 35 Landzonelokalplan for Vesterled Teglværk Kommuneplanområde nr. 7.07. E Udarbejdet i januar 2004 af Priebe Rådgivende ingeniørfirma og Sundeved kommune - Teknisk Forvaltning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY

ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG- OG ERHVERVSFORMÅL VED ÅHOLMSGADE I ODDER BY I_ I- ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1049 Lokalplan for et område til blandet bolig- og erhvervsformål

Læs mere

Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00. Hammel kommune. Lokalplan nr. 6. "Indre Ringgade 11

Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00. Hammel kommune. Lokalplan nr. 6. Indre Ringgade 11 Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00 Lokalplan nr. 6 "Indre Ringgade 11 s o E»il ~ æ c ri-f. S l E '^: Mtr. n r., ejerlav, sogn: el ler (i de sønderjydske landsdele)bd. og bl. i tingbogen, art. nr.,

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOFÆLLESSKAB I ONSBJERG FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 24. VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 ENDELIG VEDTAGET l BYRÅDET D.8OKT.1980 ØLSTYKKE KOMMUNE ØLSTYKKE KOMMUNE Lokalplan nr. 24 for et område beliggende øst for Ny Toftegårdsvej, vest for Sperrestrupvej, syd for projekteret

Læs mere

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape

Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape Lokalplan nr. 3.9 Grydemosegård 2. etape INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Forholdet til tidligere planlægning...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens retsvirkninger...7 LOKALPLANEN...8

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere