Skovtoften Aalborg

Transkript

1 Sagsnummer 2012/ November 2012 Udbudsmateriale For Skovtoften Aalborg Side 2 af 134

2 Side 2 af 133

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Luftmeldecentral Aalborg Skovtoften Aalborg Unik ejendom med muligheder, beliggende i attraktivt boligområde i Aalborg. Huset er opført i 1939 og har senest været benyttet som luftmeldecentral. Ombygning må påregnes såfremt huset skal anvendes til beboelse. Bygningsarealet udgør iht. BBR 172 m². Grundarealet udgør 625 m². Side 3 af 133

4 Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Besigtigelse af ejendommen kan foretages som anført på eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Mads Møller Jepsen på telefon Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Skovtoften 6 således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag den. 20. november 2012 kl. 12:00. Samme dag kl. 12:30 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 4 af 133

5 Side 5 af 133

6 Side 6 af 133

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 9 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 15 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 21 Bilag 3a Tegninger s. 25 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 39 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 43 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 49 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema s. 53 Bilag 8 Byggeteknisk Rapport s. 61 Bilag 9 Energimærke s. 83 Bilag 10 Miljøhistorisk redegørelse s. 103 Bilag 11 Bilag 12 Skødeudkast Tilbudsblanket s. 127 s. 131 Side 7 af 133

8 Side 8 af 133

9 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme Side 9 af 133

10 Side 10 af 133

11 Cirkulære om salg af statens faste ejendomme CIR nr 7 af 25/01/2010 Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Side 11 af 133

12 Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Side 12 af 133

13 Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Side 13 af 133

14 Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 14 af 133

15 Bilag 2 Særlige salgsvilkår Side 15 af 133

16 Side 16 af 133

17 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 9p, Gl. Hasseris By, Hasseris, beliggende Skovtoften 6, 9000 Aalborg. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 9p, Gl. Hasseris By, Hasseris, med et grundareal på 625 m², samt de på grunden værende bygninger. Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyst servitut vedlægges som bilag 4. BBR- ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6 Kommunalt oplysningsskema vedlægges som bilag 7 Byggetekniskgennemgang af 22. oktober 2012 vedlægges som bilag 8 4. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende, idet Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forbeholder sig rettet til at lave en samlet betragtning i forhold til ejendommene Skovtoften 6 og 8. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget, såfremt godkendelse af salget foreligger inden d. 6. december 2012, er tilbudsgiver forpligtiget til at overtage ejendommen senest pr. 6. december Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Side 17 af 133

18 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. Side 18 af 133

19 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende Skovtoften 6 til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 20. november 2012 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 19 af 133

20 Side 20 af 133

21 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort Side 21 af 133

22 Side 22 af 133

23 Oversigtskort ± 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration Skovtoften 6 og 8 Dato: Udført af: FBE-MMS21 80ath Signaturforklaring Matrikel Etablissementsgrænse 9bø FKO-704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration 9ca 9p FKO-704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 7000aa 9bs 9by 9bx Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Meter bv Målforhold 1:500 Side 23 af 133 9bu 9br Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

24 Oversigtskort ± 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration Skovtoften 6 og 8 Dato: Udført af: FBE-MMS21 80ath Signaturforklaring FREDSKOV Omr. med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Omr. med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Omr. med drikkevandsinteresser (OD) Matrikel Etablissementsgrænse 9bø FKO-704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration 9ca 9p FKO-704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC 7000aa 9bs 9by 9bx Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Meter bv Målforhold 1:500 Side 24 af 133 9bu 9br Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

25 Bilag 3a Tegninger Side 25 af 133

26 Side 26 af 133

27 Side 27 af 133

28 Side 28 af 133

29 Side 29 af 133

30 Side 30 af 133

31 Side 31 af 133

32 Side 32 af 133

33 Side 33 af 133

34 Side 34 af 133

35 Side 35 af 133

36 Side 36 af 133

37 Side 37 af 133

38 Side 38 af 133

39 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter Side 39 af 133

40 Side 40 af 133

41 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :57:41 EJENDOM: Adresse: Skovtoften Aalborg Samlet areal: 625 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Gl. Hasseris By, Hasseris Matrikelnummer: 0009p Areal: 625 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarmin. Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: 320 DKK Købesum i alt: 320 DKK DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarmin. Ejerandel: 0 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: 500 DKK Købesum i alt: 500 DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen Side 41 af 133

42 SERVITUTTER Der findes ingen servitutter på ejendommen ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: NaN DKK Grundværdi: NaN DKK Vurderingsdato:.. Kommunekode: 0851 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 76_L-A_335 Side 42 af 133

43 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse Side 43 af 133

44 Side 44 af 133

45 AALBORG KOMMUNE BBR myndigheden BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender AALBORG KOMMUNE BBR myndigheden STIGSBORG BRYGGE 5, 9400 NØRRESUNDBY Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: Skovtoften 6 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr eller -adressen: BBR@AALBORG.DK Oplysninger om grunde Adresse: Skovtoften 6 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Vand & afløb Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Matrikelnr. Ejerlav 9p GL. HASSERIS BY, HASSERIS Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: Skovtoften 6 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign. Matrikelnr.: 9p Ejerlav: GL. HASSERIS BY, HASSERIS Opførelsesår: 1939 Om-/tilbygningsår: 1996 Materialer Ydervæg: Andet materiale Tagdækning: Tagpap (med taghældning) Kilde til materialer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 172 Samlet bygningsareal 172 Samlet boligareal 0 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 0 heraf lovlig beboelse i kælder 0 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 172 heraf indbygget carport 0 Tagetage 0 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 0 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Bygningsnr.: 2 Adresse: Skovtoften 6 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg Udhus Matrikelnr.: 9p Opførelsesår: 1996 Materialer Ydervæg: Træbeklædning Tagdækning: PVC Kilde til materialer: Oplyst af teknisk forvaltning Areal Bebygget areal: 20 m2 Kilde til arealer: Oplyst af teknisk forvaltning Varmeinstallation: Ingen varmeinstallation Ejerlav: GL. HASSERIS BY, HASSERIS BBR Ejendommens beliggenhed: Side 45 af 133 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Skovtoften 6 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg /2

46 BBR Ejendommens beliggenhed: Side 46 af 133 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: Skovtoften 6 (vejkode: 7444), 9000 Aalborg /2

47 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer undlader, at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig at antallet og den omtrentlige størrelse af bygningerne på din grund er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til, at kontrollere de oplysninger, du giver til i BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved register samkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du maler huset indvendigt eller indretter nyt køkken. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal indsendes til kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til en lufthavnsterminal. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller erhvervsenheder. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen hæfter du som ejer for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, olietanke, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder fordeles adgangs- og trappearealer mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 47 af 133

48 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Kollegium. Døgninstitution Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker o.lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v Industri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Liberalt erhverv Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Andet bygning til transport, handel m.v. Institutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden Adgang til badeværelser Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Adgang til fælles køkken Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. Ingen fast kogeinstallation. Materialer Ydervæggenes materiale Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri r Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning Betonelementer (Etagehøje betonelementer) Metalplader PVC Glas Ingen Andet materiale Afløbsforhold Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit) Cementsten Tegl Metalplader (bølgeblik, aluminium, o.lign.) Stråtag Fibercement (asbestfri) PVC Glas Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Energi og vandforsyning Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas) Elovne, elpaneler Gasradiator Ingen varmeinstallation Blande (kræver specifikation på enhedsniveau) Opvarmningsmiddel Elektricitet Gasværksgas Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm Naturgas Andet Supplerende varme Ikke oplyst Varmepumpeanlæg Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler Pejs Gasradiator Elovn, elpaneler Biogasanlæg Andet Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt: Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet Afløbskoder nyt kodesæt: Der er indført temmelig mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. I så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Andet Boligtype Egentlig beboelseslejlighed Blandet erhverv og bolig med eget køkken Enkeltværelse Fællesbolig eller fælleshusholdning Sommer-/fritidsbolig Andet Offentlig støtte Almen familiebolig Støttet privat udlejningsbolig Støttet privat andelsbolig Almen ungdomsbolig Støttet privat ungdomsbolig Almen ældrebolig Almen plejebolig Midlertidig oprettelse/fuldførelse Ikke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 1 men med tinglyst bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. Indeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og den umiddelbare omgivelser fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab Aktie-, anparts- eller andet selskab Forening, legat eller selvejende institution Privat andelsboligforening Kommunen (beliggenhedskommune) Kommunen (anden kommune) Regionskommune Staten Andet, moderejendom for ejerlejligheder Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Privat, alment vandforsyningsanlæg Enkeltindvindingsanlæg (egen boring) Brønd Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme) Ingen vandforsyning Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 48 af 133

49 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest Side 49 af 133

50 Side 50 af 133

51 Side 51 af 133

52 Side 52 af 133

53 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema Side 53 af 133

54 Side 54 af 133

55 Side 55 af 133

56 Side 56 af 133

57 Side 57 af 133

58 Side 58 af 133

59 3. juli 2008 JSe -ARL/aar Forespørgsel om ejendomsoplysninger - Uddybning vedrørende punkt 7 varmeplan Generelt Ved besvarelse af punkt 7 svares der generelt på, hvordan varmeplanen for hele det område, ejendommen er beliggende i, ser ud. Der ses således ikke på den enkelte ejendom ved besvarelsen, og på hvilken forsyningsform den har. Uddybning af punktet Hvilken varmeforsyning er der mulighed for i området Hvis der er afkrydset ved mulighed for naturgas eller fjernvarme i området, er der mulighed for nu eller på længere sigt at koble sig på disse kollektive forsyningssystemer. I nogle områder vil der således først blive etableret mulighed for tilslutning til naturgas eller fjernvarme i forbindelse med en yderligere udbygning i området. Uddybning af punktet Er der tilslutningspligt Punktet besvares for hele det varmeplanområde, ejendommen ligger i, og for eksisterende ejendomme. Til trods for, at der er afkrydset et nej til tilslutningspligt, kan der derfor for den enkelte ejendom være tale om en tilslutningspligt. Det kan f.eks. dreje sig om følgende tilfælde: - som følge af, at ejendommen ligger i et område omfattet af en lokalplan med tilslutningspligt til naturgas eller fjernvarme, eller - som følge af, at der er sket eller skal ske nybyggeri på ejendommen, idet alt nybyggeri som udgangspunkt skal forsynes med kollektiv forsyning (naturgas eller fjernvarme), eller - som følge af, at ejendommen har naturgas eller fjernvarme og ligger i et af de områder, hvor der er tilslutningspligt for ejendomme, der allerede er forsynet med naturgas eller fjernvarme. Uddybning af punktet bemærkninger Der er i Aalborg Kommune nedlagt forbud mod direkte elopvarmning i nybyggeri og i eksisterende byggeri. Forbuddet retter sig alene mod etablering af elopvarmningssystemer, der ikke eller kun vanskeligt vil kunne tilsluttes et kollektivt forsyningssystem. Forbuddet omfatter således alene forbud mod installation af direkte elopvarmning og f.eks. ikke elpatroner i et vandbårent centralsystem eller eldrevne varmepumper. I eksisterende ejendomme indebærer forbuddet, at ejendomme med centralvarmeanlæg hindres i at fjerne radiatorer, varmtvandsbeholdere m.v. og installere elvarme i stedet. Kraftvarmetillæg Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at der for ejendomme tilsluttet fjernvarme i Langholt, Grindsted, Uggerhalne og Tylstrup kan være pålagt et såkaldt kraftvarmetillæg. Kraftvarmetillægget er fastsat som en takst og betales som et tillæg til Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens almindelige takster. Oplysninger om kraftvarmetillæg kan fås hos Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Eventuelle spørgsmål Hvis der er spørgsmål til ovenstående, kan Anita Lambertsen, Teknisk Sekretariat kontaktes på tlf Side 59 af 133

60 Side 60 af 133

61 Bilag 8 Byggeteknisk rapport Side 61 af 133

62 Side 62 af 133

63 Byggeteknisk Rapport Sælger Rapporten er udarbejdet af factum2 brønderslev for: Skovtoften Aalborg Kommunenr./Ejendomsnr.: 851/ Matrikel/Ejerlav: 9ca. GL. HASSERIS BY,HASSERIS Side 63 af 133

64 Copyright 2012 factum2 as Anvendelse af og kildehenvisning til denne rapport Denne rapport skal til enhver tid gengives i sin helhed. I alle tilfælde skal den gengives med korrekt kildehenvisning til factum2 as. Side 64 af 133

65 Indholdsfortegnelse 1 Om byggetekniske rapporter Definition af opgave Karakterskala Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand Besigtigelse Generelle kommentarer om bygningen Specifikke kommentarer til bygningen Bygningskonstruktioner Materialebeskrivelse Ejers bemærkninger vedr. ejendommen Kontaktinformation...20 BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 65 af 133 Side 3 af 20

66 1 Om byggetekniske rapporter Formålet med en bygningsgennemgang og den dertilhørende byggetekniske rapport er generelt at gennemgå de enkelte bygninger og udarbejde en tilstandsbeskrivelse, der overordnet beskriver og vurderer synlige fejl og mangler i forhold til et normalt vedligeholdt hus med samme alder og konstruktion. Da gennemgangen kun er visuel, kan der være fejl og mangler i skjulte og lukkede konstruktioner, der ikke vil fremgå af rapporten. Den bygningssagkyndige kan under tiden anvende enkle tekniske hjælpemidler ved gennemgangen, men vil ikke foretage destruktive indgreb i bygningerne uden aftale med ejer. Derfor kan nogle skader være skjulte for den bygningssagkyndige og vil i de tilfælde ikke fremgå af rapporten. Ansvar Ansvaret for opgavens udførelse begrænser sig til registrering af ejendommens bygninger i forhold til anvendelse, alder, areal, m.m. og afdækning af synlige skader, som kan nedsætte bygningens funktion eller værdi nævneværdigt herunder brud, lækage, revnedannelse eller ødelæggelser. I alle tilfælde kan den bygningssagkyndige ikke gøres ansvarlig for skjulte skader, der ikke var mulige at konstatere efter besigtigelsesreglerne. Samtidig gør vi opmærksom på, at den byggetekniske rapport ikke er omfattet af huseftersynsordningen og hverken må eller kan forveksles med en tilstandsrapport. Indhold Følgende er ikke omfattet af bygningsgennemgangen: VVS-installationernes funktion. Gennemgang af de elektriske installationer. Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand. Småting, som ikke påvirker bygningens brug. Bygningens placering på grunden. Bygningens planløsning. Bygningens indretning. Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer. Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg. Markiser og baldakiner. Installationer uden for bygningerne. Bygningens æstetik og arkitektur. Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen). BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 66 af 133 Side 4 af 20

67 Særskilt gennemgang af de elektriske installationer Den byggetekniske rapport omfatter ikke gennemgang af ejendommens elinstallationer. Dette skal bestilles særskilt. 10-årigt mangelansvar En byggeteknisk rapport fritager ikke sælger for sit 10-årige mangelansvar. Men det anbefales dog at lade den byggetekniske rapport indgå i handlen, da det er en fordel for såvel køber som sælger, at ejendommens overordnede tilstand er kendt af begge parter, inden handlen indgås. Rådgivning En byggeteknisk rapport omfatter ingen form for rådgivning vedr. udbedring, renovering eller andre ændringer. Dette kan dog evt. aftales særskilt. 1.1 Definition af opgave Omfanget af bygningsgennemgangen og den dertilhørende byggetekniske rapport er til enhver tid afgrænset af de begrænsninger, der gør sig gældende i forhold til ansvaret for udførelsen af den byggetekniske rapport. Den byggetekniske rapport bruges typisk af sælger i forbindelse med en hushandel, og hvor det ikke er muligt at udarbejde en tilstandsrapport, da ejendommen ikke er omfattet af huseftersynsordningen. Denne byggetekniske rapport er lavet på baggrund af en ikke destruktiv gennemgang af bygningen d Bygningen har igennem længere tid stået tom, og installationer er således i vid udstrækning ude af drift. Da bygningen har haft militær betydning har den selvsagt været løbende godt vedligeholdt især med hensyn til de tekniske installationer, men de har længe været ude af drift og er ikke efterprøvet i forbindelse med denne bygningsgennemgang. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 67 af 133 Side 5 af 20

68 1.2 Karakterskala I denne byggetekniske rapport anvendes en karakterskala, som svarer til rapporter udarbejdet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse. IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. K1: Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. K2: Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. K3: Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele. UN: Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. 1.3 Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand I forbindelse med udførelsen af den byggetekniske gennemgang og den dertilhørende byggetekniske rapport henviser vi til Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89), som regulerer forholdet mellem rådgiver og klient og dermed fastlægger de gældende principper, der danner grundlag for aftaleforholdet ved en given opgave. Specifikt henviser vi til afsnit 6.2 i ABR 89 vedrørende ansvar for fejl og forsømmelser (tilgængeligt på BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 68 af 133 Side 6 af 20

69 2 Besigtigelse Ejendom Skovtoften Aalborg Kunde/Bestiller Forsvarskommandoen v/ Forsvarets Bygningstjeneste Arsenalvej Hjørring Tlf.: Mail: madsmp@mil.dk Bygn. Anvendelse Opført år Etager uden kælder og tag Bebygget areal m 2 Areal m 2 Udnyttet tagetage m 2 Total Kælder Bolig Erhverv A. Andet: Luftmeldecentral B. Udhus / Skur Ovenstående arealer fremgår af BBR eller er anslået ud fra de faktiske forhold. Besigtigelsesdato Besigtigelsen omfatter Udvendig og indvendig ikke destruktiv gennemgang af tidligere luftmeldecentral for Forsvaret med et bebygget areal på 195 m2. Endvidere gennemgang af et tilbygget udhus på ca. 19m2 Følgende materiale forelå Ejendoms- og brugsplaner udarbejdet af Forsvarets Bygningstjeneste, dateret april Dette dokument indeholder udetaljerede bygningsplaner og arealfortegnelser for de enkelte rum, men i øvrigt ingen byggetekniske oplysninger. Konstruktionsopbygninger er derfor i nogen grad skønnede. Bemærkninger til Tilgængelighed: Forbehold: Undtagne bygninger: BBR: Bygningen er tømt for udstyr og derfor med god tilgængelighed. Om der er foretaget efterisolering af bygningsdele under terræn kan dog naturligvis ikke umiddelbart afgøres. Ingen forbehold. Ingen. Der er ikke overensstemmelse imellem angivelser i BBR-meddelelsen og de faktiske forhold og ej heller imellem BBR og forsvarets egen registrering af bygningen, idet der i en Ejendoms- og brugsplan fra 1967 er angivet et bygningsareal på 182 m2. Ved besigtigelsen blev bygningen opmålt til ca. 195 m2, og det passer godt med de førnævnte 182 m2 med tillæg for den BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 69 af 133 Side 7 af 20

70 udvendigt opsatte isolering, der udvider det bebyggede areal med ca. 13 m2. I øvrigt er der ca. 25 m2 egentlig kælder med teknikrum og en overetage på ca. 60 m2, der heller ikke er angivet i BBR-meddelelsen. Øvrige oplysninger Ingen BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 70 af 133 Side 8 af 20

71 3 Generelle kommentarer om bygningen Bygningen fremtræder som en særdeles solid og robust bygning naturligvis - bygget som den er i armeret jernbeton i gulv, ydervægge og tag og med kraftige stålyderdøre og lemme, der kan spændes til for at give god sikkerhed i krigstid. Omkring 1996 er bygningen blevet efterisoleret med en udvendigt monteret mineraluldsisolering i et pudset facadesystem, hvorved bygningen faktisk er kommet på et højt isoleringsmæssigt niveau næsten på højde med de nugældende krav, der jo ellers har udviklet sig markant indenfor de seneste år. Bygningen er med sin konstruktion med stort set alle bygningsdele udført i jernbeton og kraftige stålplader fremdeles i meget god stand og der er kun få skader, væsentligst er nævnte spredte skader på facadepuds på den relativt nye udvendigt monterede isolering. Endvidere skal man være opmærksom på den lokale opfugtning nederst i dele af kældervægge. Endelig skal man naturligvis være opmærksom på bygningens helt specielle konstruktionsprincipper, der vil gøre ombygning til andet forhold en del vanskeligere, end hvis den havde været en bygning opført traditionelt. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 71 af 133 Side 9 af 20

72 4 Specifikke kommentarer til bygningen Bygning: Andet: Luftsmeldecentral Karakter Beskrivelse 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Tagpapbelægningen krakelerer en del ved overgang imellem den høje tagflade på hovedhuset og den lavere tagflade på sidebygningen nok fordi der vil være lidt sammentrækninger/udvidelser i papbelægningen her, som ikke ikke rigtigt kan få plads, når temperaturen jo varierer særdeles meget her mod syd. Note: Tagpap er en god robust tagbelægning i de moderne udgaver, men man skal være lidt opmærksom på lokale forhold som her. 1.1 Tagbelægning/rygning K1 Der er lidt ar i papoverflader ved lister på den østlige del af sydtagfladen. Note: 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Meget kraftig mosbelægning på store dele af nordtagfladen. Note: Man bør få træerne tættest på bygningen stynet noget, så der bliver mere luft og lys omkring nordsiden af huset. 1.4 Hætter/Aftræk K3 Fugning omkring aftrækshætte er frarevnet og trænger til udskiftning. Note: 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tagrende mod nord er kraftigt tilstoppet med bladnedfald. Note: Der må forventes at være behov for rensning af denne tagrende ret ofte, fordi der er høje løvtræer meget tæt på bygningen. 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Mange steder på ydervæggene, der er blevet udvendigt isoleret med en afslutning med specialpuds, ses skader fra slag/mekanisk overbelastning, når man er gået imod de pudsede overflader. Skaderne er mest udtalte omkring det sydøstlige hjørne ved trappe til 1. sal, hvor der nok har været en del trafik med forskellige komponenter, men der ses også skader andre steder på bl.a. østgavlen og vestgavlen ved indgangsdør. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 72 af 133 Side 10 af 20

73 Note: Skader er tydeligvis opstået, hvor der har været færdsel ved indgange, trapper mv., og det ses, at den tynde pudsede overflade naturligvis har begrænset holdbarhed overfor mekaniske belastninger, tryk mv. Det er vigtigt, at skaderne bliver udbedret korrekt, så overfladen igen bliver intakt og tæt. Derefter vurderes pudsningen /det specielle facadepudssystem at ville være robust og med god styrke, hvis man undgår hårdhændet behandling/mekaniske belastninger, som det nok er sket ved de opståede skader. 2.1 Facader/gavle K2 Ved gesimser er der flere steder især ved sidebygningens nordvestlige hjørne, hvor facadepudsen er slidt af /har været pudset for tyndt omkring kanten. Man har undladt at montere forstærkningsprofiler, som man normalt vil gøre i dag. Det er i hvert fald tydeligt, at den pudsede overflade ikke har tilstrækkelig styrke her. Note: Om almindelig reparation af facadepudsen kan lade sig gøre her eller om det er nødvendigt at ændre konstruktionen med forstærkningsprofiler, kan ikke umiddelbart afgøres. Her bør man kontakte en leverandør for at finde frem til den bedste fremgangsmåde. 2.1 Facader/gavle K2 Facadepudsens afslutninger mod trappeoversider har revner og forekommer ikke solid. Der kan være risiko for at isoleringen kan suge fugt fra trappeoversiden. Note: Ved en gennemgang/reparation af facadeskader bør man eventuelt ændre denne konstruktionsdetalje. 3.0 Vinduer og døre 3.1 Døre K1 Oprindelige ståldøre er tunge og vanskelige at betjene, og må nødvendigvis skiftes ud uanset bygningens fremtidige brug. Note: Man må forvente, at der kan være besværligheder udover det forventede med at nedtage de oprindelige ståldøre, da de er solidt forankrede i betonkonstruktionen. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 73 af 133 Side 11 af 20

74 3.2 Vinduer K1 Oprindelig stållemme/vinduesattrapper må nødvendigvis skiftes ud uanset bygningens fremtidige brug. Note: Man må forvente, at der kan være besværligheder udover det forventede med at nedtage de oprindelige stållemme/vinduesattrapper, da de er solidt forankrede i betonkonstruktionen. 4.0 Fundament/sokler 4.2 Sokkel K2 Flere steder ses løst puds på sokkel, der ligesom facaden er blevet udvendigt isoleret med mineraluld afsluttet med facadepuds.bl.a ved indgang mod vest og ved det sydøstlige hjørne. Note: Der ses steder, hvor pudsen er skallet af/gået løs, hvilket tyder på, at pudsens styrke er i underkanten i forhold til de belastninger, den udsættes for ved overgangen langs terræn. Alderen på den udvendige isolering kendes ikke, men der er jo tale om et lidt ældre system, hvor metoden nok ikke var udviklet helt til dagens niveau. Igen her bør man kontakte en leverandør af denne type systemer for at finde frem til en god holdbar reparationsmetode/eventuelt en generel ændring af afslutningen langs sokkel/terræn. (I dag ville man nok have valgt at isolere med polystyren langs soklen under pudsen). 4.3 Udvendige trapper K2 Ståltrappe ved husets øst gavl er defekt med skæve trin. Løst puds på oversider af punktfundamenter ved trappekonstruktionen Note: 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K1 I teknikrum/depotrum ses mindre revnedannelser i gulvkonstruktioner og den udførte malerbehandling skaller af i nogle områder, hvilket tyder på, at der forekommer opfugtning i mindre/sædvanlig grad i det støbte gulv, der hverken er varme- eller fugtisoleret, og derfor har behov for at ånde. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 74 af 133 Side 12 af 20

75 Note: Der vil altid være en del vedligeholdelse på malede kældergulve, fordi malingen stopper gulvkonstruktionens mulighed for at ånde og derfor ville skalle af. 5.2 Vægge K2 Løst puds og opfugtning fra gennemtrængende grundfugt ses på del af vægge langs den nederste del af trappe til kælder samt langs med støttevæggen ned mod det laveste kældergulvniveau. Endvidere ses misfarvning og lidt opfugtning fra grundfugt nederst i kældervægge i teknikrummet. Note: Generelt er kældervægge/vægdele under terræn tørre og sunde og kun de nævnte steder ses opfugtning. Konstruktionen er fra 1939, og der er derfor nok ikke indbygget særlige tætningsmetoder i konstruktionen. Årsagen til, at den generelt er så tør og sund er simpelthen, at konstruktionen er en meget solidt udført betonkonstruktion med tætte armerede samlinger imellem de enkelte konstruktionsdele. (Og bygningens terrænmæssigt gunstige beliggenhed). De lokale steder hvor der sker fugtindtrængning vil antageligt kunne udbedres med specialprodukter fra eksempelvis Vandex. 5.4 Indvendig beklædning K2 Der ses fugtskade på træbeklædning/trækarm ved indgang i teknikrum/depotrum i den laveste del af kælderen, hvilket også tyder på, at der har været fugtindtrængning på et tidspunkt. Note: Ved besigtigelsen var træværket tørt, men har tydelige skader, som viser, at det har været opfugtet. Beklædningen må evt. fjernes og bagvedliggende konstruktion tætnes. 6.0 Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Ingen bemærkninger Vælg et element. Note: 7.0 Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 Støbt gulv på 1. sal er generelt med løst slidlag og med mange revner. Note: BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 75 af 133 Side 13 af 20

76 7.2 Belægninger K2 Oprindelige linoliumsbelægninger er slidte, og der er en del ar og misfarvninger. 8.0 Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 En del ar, huller mv. i 1. sals vægge. Endvidere en del misfarvning ved hjørner på 1. sal, som kan stamme fra tidligere kuldebrovirkning, fra før der blev isoleret udvendigt og/eller fra tidligere utæthed i taget. Note: Misfarvningerne var helt tørre nu og årsagen til dem vurderes at være forsvundet med den udvendige isolering. 8.1 Indvendige vægge K1 Gamle skimmelaftegninger/misfarvning ved dør og vinduesfalse/lysninger ses flere steder. Note: Den udvendige isolering må have afbødet kuldebroproblemet noget, men i øvrigt bør man være opmærksom på forholdet, når man monterer nye vinduer og døre. 9.0 Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K1 Skrålofter på 1. sal er ujævne støbte overflader, der ikke har en finish, som vil være acceptabel, hvis anvendelse ændres til boligformål. Endvidere er der gamle skjolder fra tidligere kuldebrovirkning og/eller gamle utætheder. Note: Se note under indvendige vægge. 9.1 Lofter/etageadskillelser K1 Lofter i stueetagen af hovedhuset er ligeledes ujævnt med synlige jerndragere og lidt malingafskalninger heller ikke med en finish, der vil være acceptabel, hvis bygningen fremover skal anvendes til boligformål. Note: 10.0 Indvendige trapper Ingen bemærkninger Vælg et element. Note: 11.0 VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer K2 Eltilslutning til vandvarmere er frakoblet. Note: Ved ændret brug vil der være behov for at udskifte vandinstallationen. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 76 af 133 Side 14 af 20

77 11.2 Varmeinstallationer UN Varmeinstallationen er speciel, idet opvarmningen sker ved hjælp af ventilationsanlægget, og anlægget er dimensioneret til en større personbelastning, end der vil være ved anvendelse til boligformål. Man må således forvente, at der er behov for fuldstændig udskiftning af varm- og ventilationssystem i bygningen. Note: 11.3 Afløbsinstallationer UN Bygningen er fra 1939 og har haft en meget speciel anvendelse, hvilket kan medføre, at afløbssystemet kan have skader. Undere alle omstændigheder vil det være tjenligt til uudskiftning, hvis det ikke allerede er sket. Ved en større ombygning til andet formål må man under alle omstændigheder forvente behov for etablering af et nyt kloaksystem. Note: Bygning: Udhus / Skur Karakter Beskrivelse 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Simpelt plastpladetag oplagt med minimal hældning giver ikke god sikkerhed for tæthed. Fugtaftegninger på træværk nedenfor viser, at tagvandet løber bagom pladekanten og opfugter træværket under nogle vejrforhold en del af vandet finder ikke ned i tagrenden Note: 1.6 Tagrender/tagnedløb K2 Tagrenden er tilstoppet. Note: 2.0 Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Beklædning på østsiden er nedbrudt i set større område under en indbygget vandnæse over en samling i beklædningen. Note: 2.1 Facader/gavle K2 Beklædning i profileret krydsfiner med begrænset modstandsdygtighed overfor fugtpåvirkning er generelt monteret klos mod terræn. Note: BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 77 af 133 Side 15 af 20

78 3.0 Vinduer og døre 3.1 Døre K1 Simpel dør fungerer ikke så godt og træværket er klos mod terræn og dermed med algebegroning og skader forneden. Note: BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 78 af 133 Side 16 af 20

79 5 Bygningskonstruktioner Materialebeskrivelse Konstruktioner er skønnet ved besigtigelse. Vi gør derfor opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskaberne. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. 1.0 Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygning, Litra Kommentar 1.2 Sadeltag A 1.3 Ensidigt fald B 1.9 Andet; Type: Insitu støbt jernbeton A 1.8 Bjælkespær B 1.13 Taghældning -> 35 grader A Hovedbygning 1.11 Taghældning grader AB Sidebygning på bygning A 1.19 Tagbelægning - Tagpap/tagduge A 1.21 Tagbelægning - Plastplader B 1.24 Skorsten - Muret A Det kan dog ikke siges med sikkerhed om aftræksskorstenen er muret eller støbt. 2.0 Ydervægge Bygning, Litra Kommentar 2.6 Andet: Jernbeton A Ydervægge er overalt blevet udvendigt isoleret med mineraluld i et facadepudssystem. 2.5 Træ B 3.0 Vinduer og døre Bygning, Litra Kommentar 3.4 Metal A Alle yderdøre, lemme og vinduer er udført i kraftige stålplader. 3.2 Træ B 4.0 Fundament/sokler Bygning, Litra Kommentar 4.2 Beton A BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 79 af 133 Side 17 af 20

80 4.4 Andet; Type: Træstolper i jord/punktfundamenter B 5.0 Kældre/krybekældre/terrændæk Bygning, Litra Kommentar 5.3 Kælder A 5.2 Terrændæk A 6.0 Vådrum (badeværelse/toilet/bryggers) Bygning, Litra Kommentar 6.3 Vægkonstruktioner, uorganisk A 6.5 Gulvkonstruktioner, uorganisk A 7.0 Gulvkonstruktion og gulve Bygning, Litra Kommentar 7.2 Gulv på strøer eller bjælker A I nogle birum/depotrum i hovedhuset. 7.8 Andet; Type: Linoliumsbelægninger på støbt gulv A 7.8 Andet; Type: Støbt gulv/slidlagsgulv A 8.0 Indervægge/skillevægge Bygning, Litra Kommentar 8.2 Inder-/skillevægge - Beton A 9.0 Lofter/etageadskillelser Bygning, Litra Kommentar 9.1 Kommentar A Lofter fremstår i rå beton støbt på stedet VVS-installationer Bygning, Litra Kommentar 11.4 Fjernvarme A Varmefordeling via ventilationsanlægget i alle rum på nær den selvstændige 1. sal. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 80 af 133 Side 18 af 20

81 6 Ejers bemærkninger vedr. ejendommen Der foreligger ingen ejeroplysninger, da ejendommen er ejet af forsvaret. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 81 af 133 Side 19 af 20

82 7 Kontaktinformation Den besigtigede ejendom Rapporten er udarbejdet af: Skovtoften 6 Carl Johan Sørensen 9000 Aalborg Bygningssagkyndig og energikonsulent factum2 brønderslev Christiansgade Brønderslev Tlf.: Mobil: Mail: cjs@factum2.dk factum2 står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning af den udførte bygningsgennemgang. BR-S 2.01 Copyright 2012 factum2 as Byggeteknisk Rapport - Sælger Skovtoften 6, 9000 Aalborg Side 82 af 133 Side 20 af 20

83 Bilag 9 Energimærke Side 83 af 133

84 Side 84 af 133

85 Energimærke for Skovtoften Aalborg Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 25. oktober 2012 til den 25. oktober 2022 Energimærkningsnummer Side 85 af 133

86 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skovtoften Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. oktober 2012 Til den 25. oktober Energimærkningsnummer Side 86 af 133

87 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget til opvarmning er vist her. Med venlig hilsen Carl Johan Sørensen factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C info@factum2.dk tlf Mulighederne for Skovtoften 6, 9000 Aalborg Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i 2 stk. 30 liters elvandvarmere af fab. Metro placeret henholdsvis ved køkkendisk og i toilet. FORBEDRING Montering af gennemstrømning vandvarmer ved fjernvarmeanlg i teknikrum. Ved den angivne besparelse er regnet med ent normalt varmtvandsforbrug som bolig kr kr. 2,10 ton CO₂ El Investering Årlig besparelse SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af solceller på øst- og vesttagflade på vinklen med lav taghældning, så anlægget bliver så lidt synligt som muligt. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystaliske silicium med et areal på ca. 39 kvm. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Man skal dog alligevel gøre sig klart, hvordan solcelleanlægget vil se ud på huset inden man bestemmer sig, og man skal også være opmærksom på, om det kan være i strid med lokale myndighedsbestemmelser og på, om det evt. kan give gener for naboer kr kr. 3,06 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 87 af 133

88 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse YDERDØRE Stålyderdøre og "vinduer"/åbninger, der er dækkede af stålskot, er uisolerede. FORBEDRING Alle ståldøre/lemme udskiftes til nye elementer monteret 3 lags energiruder, varm kant og krypton gas kr kr. 0,87 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 88 af 133

89 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygningens energimærke ligger på en skala fra A1 til G. A1 repræsenterer lavenergibygninger med et meget lille forbrug, A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglementets krav til nybyggeri. B til G repræsenterer bygninger med stadig højere energiforbrug. På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke og energimærket for en ny bygning. Beregnet varmeforbrug per år: kwh fjernvarme kwh elektricitet kr. 5,44 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer Side 89 af 133

90 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energibesparelserne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energibesparelser, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve besparelsesforslaget. For hvert besparelsesforslag er anført den årlige besparelse i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsen, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række besparelsesforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft Investering Årlig besparelse FLADT TAG Betontag isoleret med 200 mm mineraluld udvendigt under tagbelægning af tagpap. Ydervægge Investering Årlig besparelse MASSIVE YDERVÆGGE Ydervægge i kælder (over jord) består af ca. 40 cm massiv betonvæg med udvendig isolering i ca. 175 mm tykkelse i et pudset facadesystem. KÆLDER YDERVÆGGE Kælderydervægge mod jord er udført som ca. 40 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret i teknikrum/depotrum og op langs med del af trappen. FORBEDRING VED RENOVERING Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord til i alt 100 mm isolering. Udføres med effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt beklædning. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Dele af vægge, hvor der er fugtgennemtrængning, skal inden gennemførelse af isolering, tætnes effektivt kr. 0,23 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 90 af 133

91 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KÆLDER YDERVÆGGE Kælderydervægge mod jord er udført som ca. 40 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret, bortset fra, at der i nogle felter er opsat træbetonplader - nok mest af hensyn til lydforhold, men disse plader har også en vis isoleringsværdi. Pladerene er skønnet til samme isoleringsvirkning som 30 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord til i alt 150 mm isolering. Udføres med effektiv dampspærre og afsluttes med godkendt beklædning. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. 700 kr. 0,13 ton CO₂ Vinduer, døre ovenlys mv. Investering Årlig besparelse YDERDØRE Stålyderdøre og "vinduer"/åbninger, der er dækkede af stålskot, er uisolerede. FORBEDRING Alle ståldøre/lemme udskiftes til nye elementer monteret 3 lags energiruder, varm kant og krypton gas kr kr. 0,87 ton CO₂ YDERDØRE Del af massiv væg mod syd og øst fjernes og ertattes med et nyt vinduesparti/en glaskarnap. FORBEDRING VED RENOVERING Der etableres store åbninger i facader mod syd og øst og isættes nye vindueselementer monteret 3 lags energiruder, varm kant og krypton gas -200 kr. -0,05 ton CO₂ Gulve Investering Årlig besparelse TERRÆNDÆK Terrændæk i både kælderetage og stueetage er udført i beton - formodentligt i en kraftig armeret udførelse. konstruktionen er uisoleret. FORBEDRING VED RENOVERING kr. 0,70 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 91 af 133

92 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT Indvendig isolering af gulvkonstruktioner med 100 mm terrænbatts, hvor gulvniveauet hæves ved en ombygning. Ved denne konstruktion bør der gennemføres en fugtteknisk beregning, der skal afgøre, hvorvidt der vil være behov for en tæt dampspærre eller om dampspærre kan undværes ned mod den oprindelige betonkonstruktion, der herved bliver koldere. Man kan også overveje at bryde gulvkonstruktionerne op og etablere en ny nutidig terrændæksopbygning, men man risikrerer, at dette arbejde vil være meget vanskeligt/bekosteligt, fordi konstruktionen nok er væsentligt kraftigere end normale guvlkonstruktioner. Ventilation Investering Årlig besparelse VENTILATION Der er monteret et nyere mekanisk ventilationsanlæg, der ventilerer hele bygningen. Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret i teknikrum i kælder. Aggregatet er af fab Exhausto type VEX MPR EVR57-3V/G2. Der er to stk. blæsere på hver 4 kw.bygningen anses for at være normal tæt. FORBEDRING Nyt boligventilationsanlæg uden opvarming og med modstrømsveksler. Da bygningen er en lukket tæt betonkonstruktion, vil den kunne opå høj grad af tæthed med nye vindueselementer isat, og det vil derfor være nærliggende at ventilere bygningen på den mest energieffektive måde, nemlig med det foreslåede boligventilationsanlæg. Om det kan give klimamæssige problemer, at bygningen er en tæt lukket betonkonstruktion mht. radon og evt. et for tørt miljø, er ikke behandlet/vurderet her kr kr. 0,99 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 92 af 133

93 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEANLÆG Varmeanlæg Investering Årlig besparelse FJERNVARME Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. VARMEPUMPER Der er ingen varmepumpe i bygningen, og investering i varmepumpeanlæg er økonomisk og miljømæssigt uinteressant, når huset som her er opvarmet med fjernvarme, der leveres til en rimelig gunstig pris SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på bygningen. Installering af solvarme er ikke økonomisk fordelagtigt, når huset er tilsluttet fjernvarme. Varmefordeling Investering Årlig besparelse VARMEFORDELING Den primære opvarmning af ejendommen sker via ventilationsanlægget, hvor der er indbygget en varmeflade, der opvarmes med fjernvarme. VARMERØR Varmefordelingsrør ved fjernvarmindføring er udført som 1/2" uisolerede stålrør. Rørstrækningen hen til ventialationsanlæggets varmeflade er isoleret med 20 mm mineraluld. FORBEDRING VED RENOVERING Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm rørskåle eller lamelmåtter kr. -0,05 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 93 af 133

94 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMEFORDELINGSPUMPER På blandesløjfen ved varmefladen til ventilationsanlægget er monteret en ældre tretrins pumpe med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS med effekter på 30/50/75 W. FORBEDRING VED RENOVERING Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha kr. 0,35 ton CO₂ AUTOMATIK Ventilationsanlæggets styrepanel regulerer fremløbstemperaturen til varmefladen, så man opnår en fast rumtemperatur. Energimærkningsnummer Side 94 af 133

95 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT VARMT VAND Varmt vand Investering Årlig besparelse VARMT VAND I beregningen er der indregnet et varmtvandsforbrug på 250 liter pr. m² opvarmet boligareal pr. år, hvilket naturligvis ikke har været tilfældet med den hidtidege brug af bygningen, men forventes at blive det fremover efter en ombygning til boligformål. VARMTVANDSBEHOLDER Varmt brugsvand produceres i 2 stk. 30 liters elvandvarmere af fab. Metro placeret henholdsvis ved køkkendisk og i toilet. FORBEDRING Montering af gennemstrømning vandvarmer ved fjernvarmeanlg i teknikrum. Ved den angivne besparelse er regnet med ent normalt varmtvandsforbrug som bolig kr kr. 2,10 ton CO₂ Energimærkningsnummer Side 95 af 133

96 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT EL El Investering Årlig besparelse BELYSNING I det centrale rum er der nyere belysning med nyere armaturerer baseret på lysstofrør. I depot rum/sekundære rum er der ældre 2-rørs armaturer I Iøvrigt er der ingen faste belysningsanlæg i bygningen, der i længere tid har stået tom. Da bygningens fremtidige brug næsten med sikkerhed kan siges at blive beboelse, er der ikke fremsat forslag til modernisering/forbedring af belysningen. Ved en nyindretning må det naturligvis anbefales, at man vælger energiøkonomisk beslysning. SOLCELLER Der er ingen solceller på bygningen. FORBEDRING Montering af solceller på øst- og vesttagflade på vinklen med lav taghældning, så anlægget bliver så lidt synligt som muligt. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystaliske silicium med et areal på ca. 39 kvm. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Man skal dog alligevel gøre sig klart, hvordan solcelleanlægget vil se ud på huset inden man bestemmer sig, og man skal også være opmærksom på, om det kan være i strid med lokale myndighedsbestemmelser og på, om det evt. kan give gener for naboer kr kr. 3,06 ton CO₂ ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Bygningen er opført i 1939 og har hidtil været anvendt som luftmeldecentral for Forsvaret og fremstår således oprindelig - uden større ændringer siden opførelsen - dog er bygningen blevet udvendigt isoleret indenfor de senere år og el og VVS- installatioenr er løbende blevet forbedret/udskiftet i takt med udviklingen. En fremtidig anvendelse som bolig vurderes at den mest nærliggende mulighed for anvendelse af bygningen (med mindre man vil rive den ned for at gøre plads til nye boliger), da den ligger i et attraktivt boligområde og størrelsesmæssigt også passer til det. Ved en større ombygnning/renovering er man iht. bygningsreglementet forpligtet til at forbedre berørte konstruktioner op til nutidig standard uanset om det er rentabelt eller ej, medmindre man kan godtgøre, at det vil kræve urimeligt dyre ekstraforanstaltninger. Den for nyligt udførte efterisolering af ydervægge og tag er dog så tæt på nutidigt niveau, at man må formodes at kunne dispensere fra en yderligere forbedring, da det ville medføre en meget stor meromkostnig, som næsten ikke ville give nogen besparelse. Med den udførte efterisolering udvendigt må bygningens energimæssige stand generelt set siges at være god - i særdeleshed set i forhold til alderen. Der er dog nogle uhensigtsmædssige forhold, som skal laves om for at bygningen kan ændres til boliganvnedelse specielt skal døre og andre åbninger i ydervægge, der idag er lukket med jernskot, ændres til vinduer og døre med ruder, så der bliver dagslys i rummene. For at opnå et normalt dagslysniveau/vinduesareal, vil det være nødvendigt at etablere supplerende åbninger. Da åbninger er vanskelige/bekostelige at udføre i den støbte jernbetonkonstruktion, er nye vinduer tænkt udført som større sammenhængende karnapper/lystårne og i energimærket er der skønsmæssigt indregnet nogle arealer af vinduer mod syd og øst. Endvidere er det eksisterende ventilationsanlæg, der også fordeler varmen i huset og som er indrettet til Energimærkningsnummer Side 96 af

97 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT en brug med behov for betydeligt større luftskifte forudsat ændret til normal boligventialtion og et nyt varmefordelingssystem med radiatorer. Det er i øvrigt muligt at gennemføre nogle rentable energibesparende foranstaltning, bl.a. montering af gennemstrømningsvandvarmer i stedet for de to elvandvarmere, efterisolering af kældervægge under jord, montering af nye vindueselementer med 3 lags energiruder, udskiftning af ventilationsanlæg (dog uden indregning af det nødvendige nye varmefordelingsanlæg) samt montering af solceller. Hvis alle de foreslåede foranstaltninger gennemføres -rentable og urentable -, vil mærket kunne forbedres til: B Energimærkningsnummer Side 97 af 133

98 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energibesparelser der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at besparelsen kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og besparelsesforslaget anses at være rentabel hvis besparelsen kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis besparelsesforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og besparelsesforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert besparelsesforslag vises investeringen, besparelsen i energi og besparelsen i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis besparelsesforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Investering Bygning Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Yderdøre Montering af nye dør og vindueselementer med 3 lags energiruder, hvor der idag er åbninger med jernlåger kr kwh fjernvarme kr. Ventilation Nyt boligventilationsanlæg uden opvarming og med modstrømsveksler kr kwh fjernvarme 957 kwh el kr. Varmt og koldt vand Varmtvandsbeho lder Montering af ny gennemstrømning vandvarmer kr kwh fjernvarme kr kwh el El Solceller Montage af nye solceller, Monokrystaliske silicium, 6 kw kr kwh el kr. Energimærkningsnummer Side 98 af 133

99 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises besparelsesforslag hvor energibesparelsen ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i besparelsesforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse besparelsesforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. Investeringen til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med besparelsesforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse Ydervægge Kælder ydervægge Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord til i alt 100 mm kwh fjernvarme kr. Kælder ydervægge Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord til i alt 150 mm 890 kwh fjernvarme 700 kr. Yderdøre Isætning af ekstra vinduer for opnåelse af normalt dagslysniveau til boligformål -360 kwh fjernvarme -200 kr. Terrændæk Indvendig isolering af gulvkonstruktioner med 100 mm terrænbatts, hvor gulvniveauet hæves ved en ombygning kwh fjernvarme kr. Varmefordeling Varmerør Isolering af varmefordelingsrør op til 50 mm -350 kwh fjernvarme -200 kr. Varmefordelings pumper Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 526 kwh el kr. Energimærkningsnummer Side 99 af 133

100 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION KOMMENTARER TIL DET OPLYSTE OG BEREGNEDE FORBRUG Ejers varmeforbrug er ikke oplyst. ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energibesparelser anvendes nedenstående energipriser: Varme... 0,73 kr. per kwh fjernvarme kr. i fast afgift per år for fjernvarme El... 2,00 kr. per kwh Vand... 35,00 kr. per m³ Afhængig af elleverandør vil den anvendte elpris kunne variere. FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer Side 100 af 133

101 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Hovedbygning Adresse... Skovtoften 6 BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering Varmeforsyning... Fjernvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR... 0 m² Erhvervsareal i følge BBR m² Boligareal opvarmet... 0 m² Erhvervsareal opvarmet m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet m² Heraf kælderetage opvarmet m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... E KOMMENTARER TIL BYGNINGSBESKRIVELSEN Det registrerede areal svarer ikke overens med oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ idet det bebyggede areal er opmålt til ca. 195 m2. I tegningsmateriale fra Forsvaret er bygningen angivet med et bebygget areal på 182 m2, og det passer godt overens med, at det nu er steget til 195 m2 med den påsatte udvendige isolering, der fylder ca. 13 m2. HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte besparelsesforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energibesparelser i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energibesparelser. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: factum2 as Margrethepladsen 3, 8000 Aarhus C info@factum2.dk tlf Ved energikonsulent Carl Johan Sørensen Energimærkningsnummer Side 101 af 133

102 ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer Side 102 af 133

103 Bilag 10 Miljøhistorisk redegørelse Side 103 af 133

104 Side 104 af 133

105 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse Miljøsektionen, oktober 2012 Side 105 af 133

106 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Basisoplysninger Arealoplysninger Forsyningsforhold Kilder for miljøhistorisk undersøgelse KARAKTERISTIK AF UNDERSØGELSESOMRÅDET Geologi og hydrogeologi Vandindvindingsinteresser og recipienter AREALANVENDELSE Tidligere og nuværende arealanvendelse Fremtidig arealanvendelse AFFALDSHÅNDTERING MILJØHISTORISK GENNEMGANG Olietank til oliefyringsanlæg Kedelrum med nødgenerator Opsummering af kilder på tabelform Resultat fra tidligere miljøundersøgelser REFERENCER...11 BILAGSFORTEGNELSE 1 Oversigtskort 2 Situationsplan 3 Potentielle forureningskilder på tabelform 4 Fotodokumentation 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 2 Side 106 af 133

107 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 1. Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Denne rapport indeholder en miljøhistorisk redegørelse for etablissement 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med salg af bygninger og arealer beliggende på de to etablissementer. Redegørelsen har til formål at identificere potentielle forureningskilder, som kan udgøre en risiko i forhold til jord, grundvand og arealanvendelse. Den miljøhistoriske redegørelse omfatter bygninger, tanke og øvrige installationer tilknyttet de enkelte bygninger og arealer på etablissementerne. 1.2 Basisoplysninger Arealoplysninger Data for matriklerne 9p og 9ca fremgår af nedenstående liste. Beliggenheden af de to etablissementer samt bygninger herunder fremgår af oversigtkortet i bilag 1. Dataliste: Etablissement: 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC Adresse: Skovtoften 6 Matrikel nr.: 9p Areal: 625 m 2 Ejerforhold: Forsvarets Bygning og Etablissementstjeneste Primær aktivitet: Luftmeldecentral Etablissement: 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration Adresse: Skovtoften 8 Matrikel nr.: 9ca Areal: 835 m 2 Ejerforhold: Forsvarets Bygning og Etablissementstjeneste Primær aktivitet: Administration og undervisning Forsyningsforhold Varme: Luftmeldecentralen, beliggende på matrikel nr. 9p, er siden ca erne blevet opvarmet af fjernvarme. Før skiftet til fjernvarme er opvarmningen foregået med centralvarme (oliefyr) /4,5,6/. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 3 Side 107 af 133

108 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Administrationsbygningen på matrikel nr. 9ca er siden bygningens opførelse i 1961 blevet opvarmet af fjernvarme /4,5,6/. Vand: Begge bygninger er tilsluttet Aalborg Vandforsyning /6/. Elektricitet: Etablissementerne er forsynet via det almene forsyningsnet. På matrikel nr. 9p er der dog installeret en dieseloliedrevet nødgenerator /4,5/ Kilder for miljøhistorisk undersøgelse I forbindelse med udarbejdelsen af den miljøhistoriske redegørelse er der indhentet historiske oplysninger fra: Besigtigelse af matriklerne den 4. oktober 2012 sammen med Overbygningskonstruktør Svend Otto Jensen og Major Michael Nissen. Interview med Overbygningskonstruktør Svend Otto Jensen, Vedligeholdelsesteam Nord, og Major Michael Nissen, som har været ansat ved luftmeldecentralen i perioden 1983 til FBE arkiv Danmarks Miljøportal Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) database og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 4 Side 108 af 133

109 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 2. Karakteristik af undersøgelsesområdet 2.1 Geologi og hydrogeologi Etablissementerne er beliggende i kote ca. 56 m DVR90 i Aalborg byområde. Det generelle område omkring etablissementerne er beliggende på en skrivekridt-ø, hvor der i det umiddelbare område ved etablissementerne er smeltevandssand og grus i de øverste jordlag /1/. Ud fra boreprofiler for boringer i området omkring etablissementerne (DGU nr og ) skønnes det at laget af smeltevandssand og grus strækker sig over de øverste ca. 10 meter, hvorunder der forventeligt er skrivekridt. Boringen med DGU nr er beliggende ca. 240 meter sydøst for matriklerne og ligger i kote 54,8. De øverste 12,2 m består af smeltevandssand og grus. Herunder ligger ca. 20 m skrivekridt og til sidst glacial smeltevandssand ned til 35,1 m u.t. /2/. Boringen med DGU nr ligger ca. 370 meter vest for matriklerne i kote 40,78, hvor der er kridt fra terræn til boringens bund 72 m u.t. /2/. 2.2 Vandindvindingsinteresser og recipienter Matriklerne er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser /3/ Nærmeste recipienter er en sø beliggende ca. 1,5 km nordvest for etablissementerne og en sø beliggende ca. 1,6 km sydøst for etablissementerne /2,3/. Der er ingen vandforsyningsboringer inden for en radius af 300 meter fra etablissementerne /2/. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 5 Side 109 af 133

110 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 3. Arealanvendelse 3.1 Tidligere og nuværende arealanvendelse Matriklerne er beliggende i et boligområde. Bygningen på skovtoften 6, Luftmeldecentralen, er en betonkonstruktion opført i I 1950 erne blev der lavet en tilbygning som har fungeret som et større og udvidet plotterrum /5,6/. Bygningen har ingen vinduer, men flere nødudgange samt et ventilationssystem. Bygningen blev renoveret i Luftmeldecentralen har frem til 2003 været i drift. Fra 2003 har der været få aktiviteter som primært omfatter undervisning og vedligehold af bl.a. ventilationssystemet /5,6/. Bygningens 1. sal har desuden været anvendt som våbenrum frem til ca. 2 måneder inden besigtigelsen den 4. oktober 2012 (foto 1, bilag 4). Det er ukendt hvorvidt der har været opbevaret ammunition i rummet /6/. Bygningen på skovtoften 8 er opført i Bygningen anvendes primært til undervisning for flyverhjemmeværnsdistrikt vest. Det skønnes at bygningens driftstid er 40 timer ugentligt. Bygningen er ikke renoveret i højere grad siden opførslen /5/. 3.2 Fremtidig arealanvendelse I fremtiden forventes de pågældende etablissementerne at blive solgt. Begge bygninger er i de seneste måneder blevet tømt for udstyr og møblement /6/. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 6 Side 110 af 133

111 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 4. Affaldshåndtering I forbindelse med drift af etablissementerne er der kun genereret husholdningsaffald. De sidste år har mængden af været minimal, da der har været lav eller ingen aktivitet på lokaliteten /5,6/. Ved et eventuelt skift af gasfiltre i forbindelse med ventilationssystemet er affaldshåndteringen ukendt. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 7 Side 111 af 133

112 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5. Miljøhistorisk gennemgang Det er vurderet, at der er potentielle kilder, som kan give anledning til forurening på matrikel nr. 9p. Disse gennemgås i nedenstående afsnit. Placeringen af de potentielle forureningskilder kan ses på situationsplan i bilag 2. På matrikel nr. 9ac er der ikke fundet potentielle forureningskilder der kan give anledning til forurening. 5.1 Olietank til oliefyringsanlæg Bygningen på matrikel nr. 9p blev oprindeligt opvarmet med oliefyringsanlæg. I den forbindelse forefindes en nedgravet l fyringsolietank uden for bygningen (kilde 704-1). Det er ukendt, hvorvidt tanken senere er blevet sløjfet. Der blev under besigtigelsen ikke observeret noget synligt dæksel, der kunne relateres til den nedgravede tank. Oliefyringsanlægget blev fjernet fra kedelrummet, da bygningen senere blev tilkoblet fjernvarme /6,7/. Jf. tegningsmateriale vedrørende oliefyringsanlægget er påfyldningsstudsen til tanken placeret i det nordøstlige hjørne af etablissementet (kilde 704-2), hvor der tidligere har været adgangsvej til matriklen /5/. Der blev under besigtigelsen ikke fundet nogen synlige tegn på en påfyldningsstuds i det område, som i dag er tæt bevokset. Overbygningskonstruktør Svend O. Jensen nævnte under interview den 4. oktober 2012 at rørene på den østlige side af hovedbygningen (foto 2, bilag 4) kunne have relation til olietanken og at det kunne have været et muligt påfyldningspunkt (kilde 704-3) /6/. 5.2 Kedelrum med nødgenerator I bygningen på matrikel nr. 9p er der en nødgenerator i kedelrummet (foto 7, bilag 4). Denne drives af en dieselmotor, som også har været anvendt til driften af ventilationsanlægget, der er placeret i kaloriferrummet ved siden af. Ventilationsanlægget drives i dag med el og testes en gang om måneden /6/. Dieselolien til forsyning af generatoren opbevares i en 600 l tank (kilde 704-4), som er placeret i kedelrummet, hvor oliefyringsanlægget tidligere var placeret (foto 4, bilag 4). Tanken er fra Svend O. Jensen og Major Michael Nissen har ikke kendskab til om denne evt. erstatter en tidligere tank. Fra tanken pumpes dieselolien med håndkraft op i en beholder/brændstoftank ophængt under loftet (kilde 704-5), hvorfra generatoren bliver forsynet (foto 5 og 6, bilag 4) /6,7/. Gulvet i kedelrummet er befæstet med beton uden synlige revner. Der blev ikke observeret gulvafløb i rummet. Der har inden for de seneste år været vandskader i 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 8 Side 112 af 133

113 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste kedelrummet, hvor vandet blev pumpet væk. Påvirkningen ses ved besigtigelsen tydeligt på gulvet og det nederste af væggene (foto 7, bilag 4). På gulvet var der enkelte steder misfarvninger, som vurderes at skyldes vandskader. Der var olielugt i rummet ved besigtigelsen /6,7/. Selve påfyldningen sker udenfor bygningen i samme område som for den nedgravede tank jf. Svend O. Jensen /1/ (kilde 704-6) (foto 3, bilag 4). 5.3 Opsummering af kilder på tabelform I tabellen i bilag 3 opsummeres de potentielle kilder til forurening på matrikel nr. 9p. Kildernes placering kan ses på situationsplanen i bilag og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 9 Side 113 af 133

114 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 5.4 Resultat fra tidligere miljøundersøgelser Der foreligger ingen oplysninger om tidligere miljøundersøgelser af de pågældende etablissementer. 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 10 Side 114 af 133

115 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste 6. Referencer /1/ Geologi I, Aalborgområdet, Råstoffer Fundering Vandindvinding, af Ole Berthelsen /2/ Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) database /3/ Miljøportalen, 2012: /4/ Den Offentlige Informationsserver OIS: /5/ FBE arkiv. /6/ Interview med Svend O. Jensen, Vedligeholdelsesteam Nord, og Major Michael Nissen, foretaget af NIRAS den 4. oktober /7/ Besigtigelse den 4. oktober og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC og Administration Miljøhistorisk redegørelse 11 Side 115 af 133

116 BILAG 1 Oversigtskort Side 116 af 133

117 ± 704 og 704A Lavvarslingsdistrikt Aalborg Oversigtskort Bilag 1 Dato: Udført af: TINE Signaturforklaring Etablissementer 1: A Lavvarslingsdistrikt Aalborg, Administration 704 Lavvarslingsdistrikt Aalborg, LAVAC Kilder: BlomInfo Meters 80 Målestoksforhold Side 117 af 133 1:1.000 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste