Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne"

Transkript

1 1 Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne formulering til mig. Måske er det slet ikke den rigtige indledning til det her, men i nogle dage har jeg virkelig siddet og slidt med den første sætning. Som om det blot var dette meget simple, det drejede sig om. En nøgle der kan åbne fortællingen, et segl der skal brydes, eller et illusorisk trick, der når man først har fundet det, sætter alt andet i den rette bevægelse. Men sådan er det nu ikke. Fortællinger må uafladelig genfødes på hver ny side, i smerte og nogle gange i glæde, linje for linje, centimeter for centimeter, og der er ingen genveje. På netop den måde agter jeg at skrive en fortælling om, hvad der er sket de seneste år, og om hvad der sker lige nu, og det bliver ikke nemt. Jeg er langtfra sikker på, at det vil føre nogen steder hen, men nogle gange har man intet valg. Og jeg lover ikke noget. Intet som helst. Måske bliver det en sammenhængende historie, måske bliver det noget andet. Der er gået nogle uger, siden jeg fandt den lille filial af New York Public Library The Hudson Park Branch står der på muren ud mod James Walker Park og jeg har siddet i de skiddenbrune, nedslidte lokaler nogle timer om dagen lige siden. Aldrig de samme timer, de har varierende åbningstider, og det 7

2 er kun om søndagen, at de helt holder lukket. Men det er alligevel det rigtige sted, det føles helt klart. Selve skrivemiljøet har altid været vigtigt for mig, og i det her tilfælde har det været mere betydningsfuldt end nogensinde. Det er efterår. Slutningen af september, men stadigvæk meget varmt. Folk taler om drivhuseffekten hele tiden, det er tredje år i træk nu, og New York Times, som jeg køber og læser med en dåres stædighed hver dag, vender med en vis regelmæssighed tilbage til emnet. Den tidligere præsidentkandidat, Gore, har tilmed fået en Oscar i den forbindelse, og måske forholder det sig faktisk sådan. Måske er vores jord ved at koge over og gå under. For vores eget vedkommende, Winnies og mit, har vi båret rundt på undergangen i noget kortere tid. Der er gået to somre siden katastrofen, sytten måneder i det store og hele. Til New York ankom vi i begyndelsen af august, vi fandt den lejlighed, som vi nu bor i i Greenwich Village efter at have ledt nogle dage og efter at have forkastet den ene afsindigt dyre og umulige rotterede efter den anden. Den lille taglejlighed, som vi til sidst besluttede os for at acceptere, er også sindssygt dyr, men i det mindste ren og beboelig. Fire fyldte kufferter, to tomme hjerter. Kufferterne har vi pakket ud. Indholdet har vi stuvet af vejen i to små skabe og nogle skæve kommoder. Med vore hjerter er det nu engang, som det er. Winnie siger, at hun vil begynde at male for alvor igen, men at hun er nødt til at være alene, når hun skal skabe noget. Det er af den årsag, jeg begiver mig hjemmefra nogle timer hver dag. Naturligvis har jeg også brug for ensomhed, jeg må forsøge at få fat i ordene igen, lægge dem ved siden af hinanden, føje sætning til sætning og endelig udrette noget, der ikke bare indebærer, at jeg går trist og trøstesløst rundt i cirkler. Hver historie søger sin form og finder den. Eller dør. Mit navn er Erik Steinbeck, det kan jeg lige så godt få over- 8

3 stået nu. I skrivende stund er jeg fyldt 38. De seneste ti år har jeg kunnet kalde mig forfatter, men der er gået tre år, siden jeg sidst udgav noget. Fem romaner, det er hele min produktion. På baggrund af to af dem er der lavet succesrige filmatiseringer, og selv hvis jeg ikke formår at klemme et eneste ord ud de nærmeste år, så skal vi nok klare os økonomisk. Det er også det eneste løfte for fremtiden, som jeg vover at afgive. Vi kommer ikke til at sulte ihjel før sidste side af denne tvivlsomme historie. Min kone, Winnie, er billedkunstner. På sæt og vis er hun mere kendt og kommet længere i sit kunstnerliv end jeg, men det er mig, som indtil videre har tjent flest penge. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg bruger tid på disse tørre fakta om vores omstændigheder. Måske ligger der et gammelt, calvinistisk behov for retfærdiggørelse til grund, måske er det bare noget, jeg gør for at udskyde det, som jeg i virkeligheden kommer til at tale mere om fremover. Vi har været gift i syv år. For sytten måneder siden forsvandt vores fireårige datter, Sarah. Og det er årsagen til, at vi befinder os i New York. Det er også årsagen til, at vi er blevet fremmede for hinanden. Sådan ser i hvert fald udgangspunktet ud for denne fortælling, men selv ville jeg ikke acceptere dette uden indvendinger. Under alle omstændigheder må man ikke desto mindre have et udgangspunkt. Et eller andet sted må man begynde. Ikke flere garderinger. Jeg er allerede begyndt at trække den tunge dør op ind til biblioteket, da jeg beslutter mig for at gå en tur ned til floden først. Det tager kun fem minutter at nå ned til Hudson River Park. Der ligger tåge over vandet denne morgen. New Jersey fremtræder pænt og nydeligt på den anden side, ligesom mod sin vilje. Jeg bliver stående en tid længst ude på en af kajerne, det er næsten vindstille. Både og pramme er konturløse og glider frem som tunge, uformelige urtidsdyr i den 9

4 gulhvide dis. Jeg tænker, at det også er sådan, der ser ud i mit indre. Mine tanker har den samme formløse uskarphed. Jeg ved ikke helt, hvordan det står til med Winnie, men jeg tror, at der er tale om noget andet for hendes vedkommende. Jeg skriver tror, men jeg mener ved. Vi står ganske vist begge to ved fortvivlelsens dybe afgrund, men skråningen er lang og vore positioner er langt fra hinanden. Vi er ikke engang i stand til nå hinandens hænder for derved at kunne springe ned fra en klippe eller en bro, og det er dette, akkurat dette, der gør det hele så meget sværere, end det ellers ville være. Kan du stadigvæk holde mig ud? spurgte hun her forleden. Jeg svarede, at der ikke var noget, jeg ønskede højere, end at vi kunne finde en vej tilbage, men jeg kan ikke sværge på, at jeg talte sandt. Man siger ting, der virker passende, og vi har ikke elsket med hinanden en eneste gang, siden Sarah forsvandt. Nogle gange er det svært at forstå, hvorfor vi klamrer os til hinanden med så stor stædighed. Jeg vandrer op til Chelsea Piers, derefter tilbage gennem Meatpacking District og West Village. Køber kaffe og en bagel i butikken på hjørnet af Hudson og Barrow, og da jeg sætter mig ved mit bord på biblioteket, er klokken et kvarter over ti. Jeg finder min sorte blok og mine blyanter frem. Ser ud gennem det høje, blyindfattede vindue. Træerne langs Leroy er endnu ikke det mindste gule, sommeren løber virkelig videre langt ind i september. Ovre på boldbanerne i James Walker Park kan man høre råb og forbandelser fra boldspillerne. Jeg tager en slurk kaffe, tager en bid brød og stirrer på den første, blanke side. Bestemmer mig for at acceptere den der linje om kufferterne og hjerterne. Pludselig føles det slet ikke så vigtigt, som jeg havde forestillet mig. Hvad som helst kan bruges. Jeg ser op og møder mr. Edwards blik. Mr. Edwards er en herre i halvfjerdserne. Han sidder ved 10

5 et bord noget længere inde i rummet, han er stamkunde ligesom jeg, og ligesom jeg er han i gang med et skrivearbejde af en slags. Han er høj og rank, virker meget vital, til trods for at han er helt skaldet og bevæger sig med et vist besvær. Efter alt at dømme er det en hofte, som giver ham problemer. Hans ansigt er langstrakt og smalt med et kraftigt kæbeparti og dybtliggende øjne, og hans hudfarve vidner om, at der er latinsk eller vestindisk blod i hans årer. Måske er det fortyndet, men ikke mere end fifty-fifty. Vi har aldrig præsenteret os for hinanden, men jeg har hørt de ansatte kalde ham for mr. Edwards. I de to uger, hvor jeg har besøgt biblioteket, har han siddet på sin plads hver eneste gang. Vi hilser på hinanden med genkendende, forsigtige nik. Indtil videre er det ikke blevet til mere. Han nikker også let denne morgen. Jeg forstår, at han har observeret, at jeg er kommet i gang med mit skrivearbejde, og at han vil gratulere mig med det. Eller i det mindste lade mig vide, at han har bemærket det. Det er en meget diskret tilnærmelse, men en følelse af varme og fortrøstning strømmer alligevel igennem mig. Et sekund og allerhøjest to varer det. Jeg nikker tilbage og begynder at læse, hvad jeg indtil videre har skrevet. Klokken er halv tre, da jeg forlader biblioteket. Jeg sætter mig med en kop kaffe uden for The Grey Dog s Café og ringer til Winnie. Jeg kan se et af vore vinduer skråt over for mig på den anden side af gaden, men det er for lille og sidder for højt oppe til, at jeg kan se ind. Jeg kan ikke bedømme, om hun er hjemme eller ej. Hun svarer ikke. Jeg tænker, at det kan betyde hvad som helst. Hun kan være hjemme, men har valgt ikke at svare, fordi hun arbejder. Hun kan være henne i badeanstalten på 36. Gade den besøger hun mindst to gange om ugen, hvor hun ligger og svømmer i time efter time. Hun har aldrig sagt, at det virker som lægedom for hende, men måske forholder det sig trods alt 11

6 sådan. Måske er det sådan noget, hun forestiller sig, bevidst eller ubevidst, hun har altid haft et specielt forhold til vand. Eller også er hun bare ude at gå i byen. De første uger kiggede hun på kunst hver dag. Metropolitan og Neue Galerie. Guggenheim og MoMA og gallerierne i Chelsea og på West Broadway. Men det er hun holdt op med. Nu maler hun selv i stedet. Hun er i gang med mindst fire forskellige billeder, hvis jeg ikke tager fejl. Olie og æggeolie-tempera. Hun har ikke ladet mig se dem endnu, det er, som det altid har været, lige siden vi mødtes allerførste gang. Billeder bliver lavet for at kunne ses, siger hun. Når de først er færdige, er det deres eneste funktion. Mens de er ved at blive født, må man ikke udsætte dem for noget. Er det ikke på samme måde med dine tekster? Jeg plejer at give hende ret i, at det er på samme måde med mine tekster. Ordene skal først have mulighed for at sætte sig lidt, de skal hvile en tid, før de tåler dagens lys. De skal koagulere, er vi blevet enige om. Da jeg ringer anden gang, svarer hun. Hun er på vej hjem fra kunstnerbutikken nede på Canal. Jeg spørger, om hun vil have, at jeg skal gå hende i møde. Hun svarer, at det vil hun helst ikke have, at jeg gør. Jeg kan høre på hendes stemme, at hun har drukket et glas eller to. Jeg tænker på, at om præcis en måned skal vi fejre vores syvårs bryllupsdag. Pludselig føler jeg mig usikker på, om vi nogensinde når frem til den. 12

7 2 Det var den 25. november Min tredje roman, Gartnerens horisont, var udkommet i september, og jeg var i gang med min ottende foredragsuge. Hvilket nummer foredrag jeg skulle i gang med, vidste jeg ikke, men jeg var begyndt at føle en stigende lede både ved mig selv og ved den bog, jeg var tvunget til at præsentere aften efter aften i forskellige byer i forskellige dele af landet. Jeg kunne ikke længere skelne det ene ensomme hotelværelse fra det andet og dagens mangehovedede publikum fra gårsdagens eller sidste uges, men de seneste aftener havde jeg haft selskab af tre andre forfattere, der alle sammen befandt sig i nogenlunde samme tilstand som jeg selv. Det indebar en lettelse at være flere. I det mindste plejede vi at forsikre hinanden om det mellem forestillingerne for at holde humøret og den såkaldte damp oppe. Nu langt senere ved jeg naturligvis, at byen hed Aarlach, men jeg er ikke sikker på, at jeg var klar over det, da jeg steg op på den skymarmorerede talerstol på scenen for endnu en gang at jappe de ord, de forvirrede iagttagelser og de letfordøjelige sandheder af mig om livet og vore grundlæggende vilkår, som jeg på det tidspunkt havde klemt så meget blod ud af, at jeg betvivlede, at der var en eneste tilhører, som ikke opfattede, hvor tomt det lød. Og alligevel havde det alt sammen fra begyndelsen haft præg 13

8 af fuld alvor og genuin fortælling, det vidste jeg. Det havde været min hensigt, og sådan havde det virket. Men hvilken historie, hvilken optræden kan tåle at blive gentaget aften efter aften efter aften? Hvem kan klare det? Jo, der findes også sådanne historier og sådanne fortællere, det skal jeg være den første til at tilstå. Jeg har ingen undskyldninger for min fiasko. Det havde jeg ikke dengang, og det har jeg heller ikke nu. Lokalet var en gammel, ombygget biograf i art deco-stil. Der var stole til fire eller fem hundrede tilhørere, og der var ikke en ledig stol i rummet. Da jeg efter fjorten minutters snak begyndte at læse min seksminutters tekst fra kapitel to, skete der imidlertid noget ejendommeligt, som jeg bagefter aldrig har været i stand til at forklare. Jeg blev pludselig blind. Teksten og bogen og mine hænder, som holdt bogen og talerstolen og publikum, alle fire hundrede og halvtreds af dem forsvandt for mine øjne, og et kort sekund troede jeg, at min sidste stund var kommet. At jeg skulle dø her på scenen midt under min optræden. Muligvis formåede jeg også i al hast at suge en smule barsk sødme ud af denne mørke tanke, for selv om mine romaner sikkert vil være glemt om ti eller tyve eller tredive år, så ville der nok være en bogelsker eller to, der kunne huske, hvordan jeg endte mine dage. Ingen berømmelse er at foragte. Så slemt gik det nu ikke. Jeg greb fat med min venstre hånd om talerstolens høje og lidt skarpe sidestykke og med højre hånd om bogen, og da teksten efter alle disse præsentationer havde sat sig fast i min erindring lige ned til den mindste pause og det mindste semikolon, så fortsatte jeg med at læse, som om ingenting var hændt. Jeg vendte til og med siderne på det rigtige tidspunkt, og efter en tid, som jeg dengang ikke havde noget begreb om, men som jeg sidenhen vurderede til cirka to minutter, vendte mit syn tilbage. Teksten dukkede op igen, bogen, mine hænder som dirrede 14

9 en smule, jeg havde ikke mærket det, men nu så jeg det, lyset fra projektørerne og ansigterne på de mennesker, der sad på de to-tre forreste rækker og så forstod jeg, at jeg havde været med til noget meget, meget usædvanligt. Måske et tegn eller et varsel, men jeg har nu aldrig bare tilnærmelsesvis fattet, hvordan det i så fald skulle tolkes. En halv time senere jeg havde været den sidste af de forfattere, som optrådte befandt vi os på den obligatoriske restaurant. Analysen, eftersnakken, gravøllet. Vi var en snes mennesker. Fire forfattere, en håndfuld organisatorer, et par bibliotekarer, nogle journalister og tre eller fire andre. Vi rejste os fra maden efter cirka en time, fordi nogle gerne ville strække benene, og jeg endte ved siden af en mørk kvinde omkring de tredive. Hendes funktion havde jeg ikke fattet, og hun oplyste mig heller ikke om den. Hun sagde heller ikke, hvad hun hed. Jeg kan meget godt lide din bog, sagde hun i stedet. Det er på ingen vis nogen usædvanlig indledning til en samtale under disse omstændigheder, og jeg nøjedes med at takke. Der var først og fremmest én passage, som berørte mig dybt, fortsatte hun. Jeg mumlede et eller andet uforpligtende som svar. Jeg følte mig i den slags situationer altid usikker og en smule forlegen. Blottet og klar til obduktion, som en kollega plejer at formulere det. Det digt, sagde hun. Findes det i virkeligheden? Jeg mener, du påstår i bogen, at det er skrevet af den der russiske digter, men jeg aner ikke, om det faktisk forholder sig sådan. Du har helt ret, sagde jeg. Det er dig selv, der har skrevet det? Ja, indrømmede jeg. Også det er jeg ansvarlig for. Hun lagde sin hånd på min arm og så ud, som om hun koncentrerede sig. Jeg tog en slurk vin og følte mig ubehageligt berørt, men samtidig en smule smigret, det kan jeg ikke benægte. 15

10 seks fod under jorden, citerede hun, gemmer i gryet sig to blinde orme. Ja, sagde jeg. Sådan står der. Og det er dig, der har skrevet det? Ja. Jeg vred mig. En ting er, at enhver bog kan betragtes som en samtale mellem to personer, en forfatter og en læser. Noget helt andet er det, når den beskyttelse, som bogen er, falder væk, når afstanden imellem de talende skrumper ind til ingenting. En kvalmende bølge af ulyst skyllede igennem mig, og jeg ønskede, at jeg havde mod nok til at rejse mig og forlade lokalet. Men det havde jeg ikke. Hun kunne mærke min utilpashed. Det må du undskylde, sagde hun. Det var ikke min mening at gøre dig ubehageligt til mode. Jeg kom for tæt på, det var klodset. Jeg så mig rundt om bordet, mens jeg forsøgte at genvinde en form for kontrol. Alle de andre var optaget af små, gruppevise samtaler, nogle havde tændt cigaretter eller cigarer, og ingen tog den mindste notits af mig og den fremmede kvinde. Jeg drak endnu en slurk af vinen. Hvem er du? spurgte jeg og satte glasset fra mig. Jeg tror ikke, at vi er blevet præsenteret. Hun lo, men fjernede ikke sin hånd fra min arm. Du er så gammeldags, sagde hun. Det kan jeg godt lide. Vil du have, at jeg skal lade dig være i fred? Det ved jeg ikke, svarede jeg i overensstemmelse med sandheden. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg er ikke rigtig mig selv i aften, det har været nogle anstrengende uger. Du vil altså helst have, at jeg lader dig i fred? sagde hun igen. Jeg betragtede hendes ansigt, der pludselig så ud, som om det var ved at miste sine konturer. Et øjeblik blev jeg bange for, at jeg atter skulle miste synet, men så stabiliserede alting sig, og først nu opdagede jeg, hvor smuk hun var. 16

11 Hvad vil du mig? spurgte jeg. Hvem er du? Jeg hedder Winnie Mason, sagde hun. Og kom, så går vi. Jeg har brug for at tale alvorligt med dig. To minutter efter stod vi i regnen ude på fortovet. Det var i Aarlach, klokken var kvart over elleve om aftenen, det var den 25. november Jeg stod der sammen med en kvinde, der hed Winnie Mason. 17

12 3 Jeg bliver siddende en tid på The Grey Dog. I en slags ubeslutsomhed, som alligevel ikke føles ubehagelig. Det er ikke nødvendigt at bryde den. Jeg betragter de mennesker, som passerer forbi, og tænker, at jeg godt kan lide at sidde her. På en eller anden måde er dette verden i en nøddeskal. Alle racer, alle aldre, alle temperamenter findes i dette kvarter. Unge kvinder og mænd, der selv tager vare på deres liv, og som skider på traditionerne. I det mindste vil jeg gerne bilde mig selv det ind, og desværre er illusionen ganske ofte stærkere end virkeligheden, fordi det blot er illusionen, vi har tid til at se og forholde os til. Ældre damer og gamle mænd også, sorte, hvide, latinoer og jøder. En gruppe blandede børn myldrer ud fra den katolske skole på hjørnet mod Bleecker. Den gamle russer med sin halte hund slæber sig forbi, og mr. Mo, kineseren der ejer vaskeriet, kommer ud på fortovet og tænder en cigaret. Misser mod solen. Dværge og fotomodeller, pukkelryggede og hjulbenede. Koreanere og cubanere, homoseksuelle og heteroseksuelle. En formodet aseksuel newzealænder, som hedder Ingolsen i hvert fald formoder både Winnie og jeg, at han er aseksuel, efter at vi har siddet ved samme bord som ham på The Noodle Bar lige over for kirken og snakket med ham en times tid en af de første aftener her i byen... alle slags mennesker, som sagt, hver eneste tænkelig variant og hvert eneste kompromis. Hvis man stoppede alle de mennesker her på for- 18

13 tovet et eneste minut og fandt ud af, hvor på jorden deres forældre engang var kommet til verden, gjorde det omhyggeligt og systematisk og uden at fornærme nogen, og bagefter satte en masse af de her små, farvede nåle fast på en globus, så ville man få den mest fantastiske spredning. Den slags tanker har jeg tænkt daglig, siden vi kom hertil. Jeg ved ikke, om det har at gøre med, at vi er på en slags flugt, og at der ligger en vis betryggende konsolidering i at bevæge sig i den slags tilrettelagte, mentale spor, fremmedhedsgrøfterne har en eller anden kaldt det, en dansker eller en belgier helt sikkert... samtidig med at man bilder sig ind, at man befinder sig i den store, vide verden. Ja, sådan er det helt sikkert. Jomfruelig jord. Mangfoldighedens paradoksale enkelhed. Måske er der også et eller andet sted et knappenålshoved, der repræsenterer Sarah. Jeg drikker resten af min kaffe og ser Winnie komme rundt om hjørnet nede ved guitarbutikken. Jeg føler en voldsom smerte i hjertet. Af alle disse mennesker, i al denne myldrende mangfoldighed, er det pludselig hende, jeg ser. Jeg ved, at jeg nogle gange har ønsket, at vores bånd ikke var så stærkt. At også hun var en illusion, som man kunne nyde på behagelig afstand. Lige nu ønsker jeg det ikke. Det føles, som om hun er en del af mit blodomløb. Vi kommer op til vores lejlighed. Egentlig består den blot af et enkelt stort rum. En køkkensektion løber langs den ene væg, soveværelset er på størrelse med et ordinært garderobeskab, og oppe under taget er der et loftsrum på nogle få kvadratmeter, hvor man kan have overnattende gæster. En i hvert fald. Rummet går helt op til tagryggen, to store vinduer giver en fornemmelse af atelier eller kirke. Winnie tøvede ikke et sekund, da vi var kommet op af trapperne første gang. Men vi har aldrig gæster. Winnie har båret sine lærreder og sit malerudstyr op på loftet. Hun står deroppe eller sidder, 19

14 der er næsten ikke plads til at stå oprejst når hun arbejder, hun siger, at det lys, som falder ind gennem de beskidte vinduer, næsten er ideelt. De første dage var det en forhindring, men ikke længere. Vi varmer noget suppe fra dagen før i mikrobølgeovnen, derefter sætter vi os over for hinanden ved det høje Steienmeyerbord i stål og glas med suppen, noget mørkt brød med gedeost fra Murray s fantastiske ostebutik på Bleecker lige rundt om hjørnet og hver sit glas hvidvin. Winnie vil blive beruset efter maden, hun har allerede det der blik. Jeg spørger, om hun har malet. Hun nikker og spørger, om jeg har skrevet. Jeg siger, at jeg faktisk tror, at jeg er kommet i gang nu. Hun sender mig et lille, skeptisk smil. Kommet i gang? siger hun. Mener du virkelig det? Det tror jeg, siger jeg. I det der dystre bibliotek? Ja. Jeg ville aldrig kunne arbejde der. Jeg har ikke brug for så meget lys som du. Der er for mørkt, uanset hvad man vil lave. Det får mig til at tænke på farfar. Winnies farfar forsøgte at hænge sig, da Winnie var ti år gammel. Rebet holdt ikke, eller rettere sagt så knækkede den bjælke, han havde bundet det fast i. Han lever stadigvæk. De sidste tyve år har han siddet på en anstalt i en forstad til Rotterdam. Eller ligget. Jeg har aldrig mødt ham, og siden vi blev gift, har Winnie besøgt ham to gange. Hendes forældre er døde, ligesom mine. Jeg har ingen søskende. Winnie har en søster i London. Frem til det tidspunkt, hvor Sarah forsvandt, havde de en del kontakt, selv om det kun var via telefon og mail. Jeg har aldrig mødt hende, og det seneste år er det tyndet ud og blevet til ingenting. Jeg tror, det er Winnies beslutning. Jeg er ikke sikker på, at det holder, siger jeg. Men biblio- 20

15 teket passer mig under alle omstændigheder godt. I det mindste indtil videre. Winnie svarer ikke. Der er sket noget med hende i dag, det kan jeg se. Det er ikke bare den svage beruselse, der er også noget andet. En slags febril energi, som hun forsøger at skjule. Hun har et udtryk i øjnene, som hun ikke havde i går, og som jeg ikke har set, siden vi kom hertil. Noget er sket. Jeg plejer at falde for denne ordkombination, men lige i dag gør jeg det ikke. Hvordan har du det? spørger jeg. Så forsigtigt vi taler sammen, tænker jeg. Vi nærmer os hinanden med en hensynsfuldhed, der blot maskerer sin modsætning. Vore ord falder lige så naturligt og venligt som høflighedsfraserne før en duel eller småkagerne efter en begravelse. Nej, sådan er det ikke. Ikke rigtig. Men stilheden har sine begrænsninger, jeg har svært ved at håndtere den. Der er sket noget, siger hun og trækker med det samme vejret dybt et par gange, som om hun har svært ved at få luft. I dag er der sket noget. Hvad? spørger jeg. Sarah, siger hun. Nu ved jeg, at hun lever. Nu ved jeg det endelig. 21

16 4 Vi gik rundt om et hjørne og endte på en bar. Den hed Styx og så ikke specielt indbydende ud, men regnen gav os ikke mulighed for at vælge og vrage. Vi fandt et bord under en dyster reproduktion af Piranesi, hun sagde undskyld, fordi hun maste sig ind på mig på denne måde, og jeg forklarede, at jeg bare var glad for at slippe væk lidt. Vi bestilte en karaffel rødvin og en tallerken med ost. Hun begyndte at fortælle om sine omstændigheder. At hun var kunstner. At hun var flyttet til Aarlach blot nogle få måneder før efter at være blevet skilt fra sin mand, der også var kunstner, og som stadigvæk boede i deres lejlighed i Berlin. At hun ikke havde nogen bagtanker hun brugte akkurat det ord, bagtanker og at jeg absolut ikke skulle føle mig tvunget til at sidde her og snakke med hende, hvis jeg ikke havde lyst. På ny forsikrede jeg hende, at hun ikke skulle bekymre sig om det. Jeg tilføjede også, at hvad mig angik, så havde jeg min skilsmisse på lidt længere afstand. Cirka halvandet år. Jeg betonede også, at jeg havde været ude for at tale om min bog i omkring to måneder, og at jeg følte mig lidt slidt, både fysisk og psykisk. Derefter talte vi nok om vilkårene for at skabe ting en tid. Jeg vil tro, at vi sammenlignede det at skrive og det at male det sproglige respektive det visuelle udtryk men jeg har aldrig kunnet huske præcis, hvad vi sagde, og jeg tror ikke, at vi 22

17 nåede frem til nogen sandheder. Men jeg ved, at jeg spurgte, om hun havde været involveret i at arrangere aftenens møde, siden hun havde deltaget i selskabet på restauranten. Hun forklarede, at hun kendte kulturredaktøren på den avis, der havde sponseret det hele, og at hun helt enkelt havde spurgt ham, om hun ikke måtte få lov til at komme med på sidelinjen. Og årsagen? spurgte jeg. Din bog, svarede hun omgående. Ja, helt præcis det digt. Jeg sagde, at jeg havde lidt svært ved at tage hende helt alvorligt, hvad det angik. Hun sad tavs en tid uden at slippe mig med øjnene, og jeg tænkte, at det så ud, som om der stadigvæk var noget, som hun ikke var helt sikker på. Som om hun havde noget, hun skulle gøre op med sig selv. Derefter bøjede hun sig ned og tog en sort notesblok op af sin taske, som hun havde anbragt på gulvet ved siden af sin stol. Hun bladede frem og tilbage nogle sekunder, derefter rømmede hun sig og læste atter de linjer op, som hun havde citeret på restauranten. seks fod under jorden gemmer i gryet sig to blinde orme Jeg nikkede og følte igen et krybende ubehag. Efter en kort pause læste hun to linjer mere. adlyder overraskede stemmen fra oven ændrer retning og mødes som ved en tilfældighed Jeg mumlede et eller andet guderne må vide hvad hun lukkede sin notesblok og betragtede mig med et nyt, nærmest udfordrende udtryk i øjnene. Gartnerens horisont udkom i september, er det ikke rigtigt? Den tolvte, det er korrekt. Og du og jeg har aldrig mødt hinanden før, vel? Det ville jeg have kunnet huske. Godt. Og de fire linjer, som jeg lige læste op, tilskrives den fiktive, russiske digter og står på side 226 i din bog, ikke? 23

18 Jeg trak på skuldrene. Ubehaget var blevet meget tydeligere. Jo. Hun trak lidt på munden og foldede hænderne omkring det glas, som stod foran hende på bordet. Nu kommer vi så til sagens kerne. De linjer, som jeg læste op, kommer ikke fra din roman. Dem skrev jeg selv i netop denne notesbog i midten af maj. Kan du give mig en fornuftig forklaring på det? Undskyld? Hun rømmede sig og gentog. Jeg skrev de fire linjer, fire måneder før Gartnerens horisont udkom. Nøjagtig som de står i din bog. Ord for ord. Og nu vil jeg have en forklaring. Jeg sad tavs. Tankerne slog kraftspring i hovedet på mig. Det er umuligt, sagde jeg så til sidst. En tanke stoppede op. Hun er sindssyg, sagde den. Den kvinde, som sidder over for mig på den her forbandede bar i den gudsforladte by Aarlach er rablende gal. Det burde du selvfølgelig have fattet med det samme. Tøm dit glas, og gå så straks tilbage til hotellet, tilføjede den. Hun sad stadigvæk med underarmene hvilende på bordet og betragtede mig alvorligt. Der gik nogle sekunder, derefter slog hun øjnene ned og sænkede skuldrene, som om hun pludselig blev ramt af en blød tvivl. Jeg ved godt, at det lyder umuligt, sagde hun langsomt og ligesom undskyldende. Jeg forstår det heller ikke selv. Jeg fik et chok, da jeg læste din bog. Måske er hun alligevel ikke helt sindssyg. Sådan ændrede min tanke sig. Det forholder sig vel ikke sådan, at du citerer et digt, som en anden har skrevet? fortsatte hun. Absolut ikke, forsikrede jeg. Naturligvis ved jeg og vidste jeg, at ubevidste tyverier (og bevidste) forekommer i forfatterverdenen. Det er ganske enkelt ikke muligt altid at skelne imellem det, man engang har læst, og det, man tror, man sidder og skaber. 24

19 Men fire hele linjer? Nej, det vurderede jeg som helt udelukket... Jeg skal nok vende tilbage til det her, naturligvis skal jeg det, men lad mig blot lige holde fast i kronologien lidt først. Gryet, sagde hun. Det er ikke noget specielt almindeligt ord. Det ved jeg, sagde jeg. Men jeg kan godt lide det. Også jeg. Må jeg se? sagde jeg. Hun åbnede notesblokken igen, vendte den rundt og rakte den frem. Jeg læste. Det passede. Ord for ord. Jeg vidste godt, at hun måske havde skrevet det af efter min bog, og at hun bare løj om tidspunktet. Samtidig følte jeg, at jeg ikke ønskede at så tvivl om det. Det ville indebære, at jeg helt enkelt anklagede hende for at være løgner. Jeg noterede mig, at de fire linjer stod helt alene midt på en side, men der var nogle overstregede ord øverst på samme side. Blokken var en helt almindelig spiralblok med et hårdt, sort bind, og det virkede, som om den var halvt fyldt af hendes noter. De pågældende linjer stod på en højreside omtrent en tredjedel inde i bogen. Jeg lukkede den igen og rakte den tilbage. I maj? sagde jeg. Du siger, at du skrev det i maj? Hun nikkede. Natten til den femtende, sagde hun. Jeg husker det meget tydeligt. Det var den nat, hvor jeg besluttede mig for at forlade min mand. Tanken om, at hun var sindssyg, præsenterede sig et kort øjeblik igen. Jeg jagede den bort. Skriver du meget lyrik? spurgte jeg forsigtigt. Det går op og ned, sagde hun. Jeg prøver. Nogle gange virker det, som om billederne ikke er nok. Der er ting, som man er nødt til at udtrykke med ord. Det giver vel næsten sig selv. Ikke for alle, indvendte jeg. Har du udgivet noget? Hun rystede på hovedet. Nej. Jeg har ikke behov for at lade andre læse det. Behovet består i at få det formuleret. Det der indeni, som gnaver. 25

20 Jeg sagde, at jeg forstod, hvad hun talte om. At lyrik og prosa kommer fra forskellige kilder, og at jeg selv aldrig ville drømme om at udgive en digtsamling. Digtene i Gartnerens horisont tjente en anden funktion end den poetiske. Jeg tilstod også, at jeg ikke helt var klar over, hvad denne funktion var, men ofte er det sådan, det er, når man taler om de enkelte elementer i det at opbygge en roman. Jeg kan huske, at jeg faktisk sad og forsøgte at udrede dette forhold en tid for hende på den bar i Aarlach den regnfulde novemberaften, men samtidig med at jeg var i gang med det, var der en helt anden tanke, som dukkede op i min bevidsthed, så jeg afbrød mig selv. Hvad er der? sagde hun. Hvorfor bliver du tavs? Tidspunktet, sagde jeg. Tidspunktet? Jeg tog en slurk vin og tænkte efter. Jo, sagde jeg, sådan forholder det sig faktisk. Jeg skrev også de linjer i maj. Interessant, sagde hun. Jeg har tænkt over det aspekt. Faktisk havde jeg også tænkt mig at spørge dig om det. Bogen gik i trykken i begyndelsen af juni, forklarede jeg. Men jeg kan huske, at jeg ikke var færdig med det digt før nogle uger før deadline. Ja, i midten af maj vil jeg tro. Måske den femtende? sagde hun. Hvorfor ikke? sagde jeg. Vi sad tavse en tid. Et ungt par kom ind og satte sig ved bordet ved siden af os. Hun lænede sig frem og sænkede stemmen. Tror du, at jeg lyver? Nej, svarede jeg. Af en eller anden årsag tror jeg ikke det. Du er ikke bange for, at du har mødt en sindssyg kvinde? Nej. Hun betragtede mig, som om hun ville finde ud af, hvor meget sandhed der var i begge mine benægtelser. Så vidt jeg forstår, klarede jeg testen. 26

21 Jeg vil bare have vished, sagde hun. Jeg vil forsøge at forstå, hvordan sådan noget kan lade sig gøre. En tjener kom over og tog imod det unge pars bestillinger, og vi sad igen tavse en tid. Derefter trak jeg vejret dybt og forsøgte at sammenfatte. To personer, sagde jeg, en mand og en kvinde, der ikke kender hinanden, skriver på nogenlunde samme tidspunkt fire identiske digtlinjer. Identiske, ord for ord. Nej, jeg har ingen forklaring. Og jeg er enig i, at det er en smule chokerende. Tror du på noget? spurgte hun. Nej, svarede jeg. Jeg betragter ikke mig selv som troende. Overhovedet ikke? Hvad betyder det? Jeg bryder mig ikke om forenklinger, det burde du vide, når du har læst min bog. Naturligvis, sagde hun. Jeg ville bare vide, om du måske kunne tænkes at ville acceptere nogen som helst form for paranormal forklaring. En paranormal forklaring? sagde jeg lidt irriteret. Hvad fanden mener du med det? Kald det, hvad du vil, sagde hun. Du forstår vel, hvad jeg mener? Det gjorde jeg naturligvis. Hvordan har du det selv med det? spurgte jeg. Hvilken slags forklaringer accepterer du? Hun lo. Ikke specielt mange, sagde hun. Men jeg er i hvert fald ikke så indskrænket, at jeg blot accepterer det, jeg kan forstå. Så indskrænket er jeg heller ikke, forsikrede jeg. Men hvis du altså kan tænke dig den slags forklaringer, hvorfor sidder vi så her? Hun lænede sig tilbage og betragtede mig med et blik, der antydede... ja, antydede hvad? At jeg ikke helt levede op til hendes forventninger? At jeg på en eller anden måde var en bedrager, og at jeg skyldte hende at forklare et eller andet? I givet fald hvad? 27

22 Eller også handlede det bare om den der naturlige kvindelige overlegenhed, der for et øjeblik kom til syne i den svage krusning af hendes læber. Under alle omstændigheder fik jeg to helt modstridende impulser indeni. Den ene sagde, at jeg skulle slå i bordet, rejse mig og gå. Den anden, at jeg skulle trække hendes ansigt ind til mig og kysse hende. Jeg er i øvrigt ikke helt sikker på, hvor modstridende disse impulser egentlig var. Men forstår du ikke? sagde hun til sidst. Forstår du ikke, at jeg i det mindste gerne ville møde den mand, som et eller andet sted indeni må være identisk med mig selv? Til den bemærkning foretrak jeg at sidde stum. Også Winnie sad stum. Jeg hældte det sidste af vores karaffel op i vore glas, vi så hinanden i øjnene med en slags demonstrativ djærvhed og tømte glassene. Jeg bad tjeneren om regningen, og da jeg havde betalt den og Winnie havde stukket sin sorte notesbog tilbage i tasken, lagde hun sin hånd over min. Vover du at gå med mig hjem lidt? Hvorfor bruger du det ord? spurgte jeg. Vover? Undskyld, sagde hun. Det føles, som om jeg er nødt til at holde en smule på mit overtag. Ville du have noget imod at følge med mig hjem, det var det, jeg ville sige. Jeg bor kun fem minutters gang herfra. Det føltes, som om jeg stod med hånden i tromlen på en tombola. Halvdelen var ja-sedler, halvdelen nitter. Jeg rullede den lilla papircylinder op og læste svaret. Ja, sagde jeg. Jeg tror, at jeg både vover og vil. Det har siddet fast i hovedet på mig lige siden, det der billede med tombolaen. En gang, det var nogle måneder efter Sarahs fødsel, fortalte jeg Winnie om det. Hun gav mig et slag med knyttet næve lige midt i ansigtet. Min næse begyndte at bløde, og mens jeg stod ude på badeværelset og forsøgte at stoppe 28

23 blødningen, kan jeg huske, at jeg tænkte, at det var præcis, hvad jeg havde fortjent. Det var også den eneste gang, der er forekommet nogen form for håndgemæng i forholdet mellem Winnie og mig. 29

ikke nemt. Jeg er langtfra sikker på, at det vil føre nogen steder hen, men nogle gange har man intet valg. Og jeg lover ikke noget. Intet som helst.

ikke nemt. Jeg er langtfra sikker på, at det vil føre nogen steder hen, men nogle gange har man intet valg. Og jeg lover ikke noget. Intet som helst. 1 Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne formulering til mig. Måske er det slet ikke den rigtige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme og svede i saunaen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af Michala Rosendahl For

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Nøgen. og på dybt vand

Nøgen. og på dybt vand Nøgen og på dybt vand Hver søndag aften tropper en flok nordjyder op i Sofiendal Svømmehal i Aalborg. De samles for at svømme, svede i saunaen og sludre over kaffen. Og så er de nøgne. Tekst og foto af

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Kapitel 5. 5.december 965

Kapitel 5. 5.december 965 Kapitel 5 5.december 965 Lyden af en lille ynkelig gråd trængte gennem Fruens bevidsthed, en bevidsthed der var usammenhængende og tåget. Det var et spædbarns ynkelige råb på sin mor, på nærhed, tryghed

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere