Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne"

Transkript

1 1 Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne formulering til mig. Måske er det slet ikke den rigtige indledning til det her, men i nogle dage har jeg virkelig siddet og slidt med den første sætning. Som om det blot var dette meget simple, det drejede sig om. En nøgle der kan åbne fortællingen, et segl der skal brydes, eller et illusorisk trick, der når man først har fundet det, sætter alt andet i den rette bevægelse. Men sådan er det nu ikke. Fortællinger må uafladelig genfødes på hver ny side, i smerte og nogle gange i glæde, linje for linje, centimeter for centimeter, og der er ingen genveje. På netop den måde agter jeg at skrive en fortælling om, hvad der er sket de seneste år, og om hvad der sker lige nu, og det bliver ikke nemt. Jeg er langtfra sikker på, at det vil føre nogen steder hen, men nogle gange har man intet valg. Og jeg lover ikke noget. Intet som helst. Måske bliver det en sammenhængende historie, måske bliver det noget andet. Der er gået nogle uger, siden jeg fandt den lille filial af New York Public Library The Hudson Park Branch står der på muren ud mod James Walker Park og jeg har siddet i de skiddenbrune, nedslidte lokaler nogle timer om dagen lige siden. Aldrig de samme timer, de har varierende åbningstider, og det 7

2 er kun om søndagen, at de helt holder lukket. Men det er alligevel det rigtige sted, det føles helt klart. Selve skrivemiljøet har altid været vigtigt for mig, og i det her tilfælde har det været mere betydningsfuldt end nogensinde. Det er efterår. Slutningen af september, men stadigvæk meget varmt. Folk taler om drivhuseffekten hele tiden, det er tredje år i træk nu, og New York Times, som jeg køber og læser med en dåres stædighed hver dag, vender med en vis regelmæssighed tilbage til emnet. Den tidligere præsidentkandidat, Gore, har tilmed fået en Oscar i den forbindelse, og måske forholder det sig faktisk sådan. Måske er vores jord ved at koge over og gå under. For vores eget vedkommende, Winnies og mit, har vi båret rundt på undergangen i noget kortere tid. Der er gået to somre siden katastrofen, sytten måneder i det store og hele. Til New York ankom vi i begyndelsen af august, vi fandt den lejlighed, som vi nu bor i i Greenwich Village efter at have ledt nogle dage og efter at have forkastet den ene afsindigt dyre og umulige rotterede efter den anden. Den lille taglejlighed, som vi til sidst besluttede os for at acceptere, er også sindssygt dyr, men i det mindste ren og beboelig. Fire fyldte kufferter, to tomme hjerter. Kufferterne har vi pakket ud. Indholdet har vi stuvet af vejen i to små skabe og nogle skæve kommoder. Med vore hjerter er det nu engang, som det er. Winnie siger, at hun vil begynde at male for alvor igen, men at hun er nødt til at være alene, når hun skal skabe noget. Det er af den årsag, jeg begiver mig hjemmefra nogle timer hver dag. Naturligvis har jeg også brug for ensomhed, jeg må forsøge at få fat i ordene igen, lægge dem ved siden af hinanden, føje sætning til sætning og endelig udrette noget, der ikke bare indebærer, at jeg går trist og trøstesløst rundt i cirkler. Hver historie søger sin form og finder den. Eller dør. Mit navn er Erik Steinbeck, det kan jeg lige så godt få over- 8

3 stået nu. I skrivende stund er jeg fyldt 38. De seneste ti år har jeg kunnet kalde mig forfatter, men der er gået tre år, siden jeg sidst udgav noget. Fem romaner, det er hele min produktion. På baggrund af to af dem er der lavet succesrige filmatiseringer, og selv hvis jeg ikke formår at klemme et eneste ord ud de nærmeste år, så skal vi nok klare os økonomisk. Det er også det eneste løfte for fremtiden, som jeg vover at afgive. Vi kommer ikke til at sulte ihjel før sidste side af denne tvivlsomme historie. Min kone, Winnie, er billedkunstner. På sæt og vis er hun mere kendt og kommet længere i sit kunstnerliv end jeg, men det er mig, som indtil videre har tjent flest penge. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg bruger tid på disse tørre fakta om vores omstændigheder. Måske ligger der et gammelt, calvinistisk behov for retfærdiggørelse til grund, måske er det bare noget, jeg gør for at udskyde det, som jeg i virkeligheden kommer til at tale mere om fremover. Vi har været gift i syv år. For sytten måneder siden forsvandt vores fireårige datter, Sarah. Og det er årsagen til, at vi befinder os i New York. Det er også årsagen til, at vi er blevet fremmede for hinanden. Sådan ser i hvert fald udgangspunktet ud for denne fortælling, men selv ville jeg ikke acceptere dette uden indvendinger. Under alle omstændigheder må man ikke desto mindre have et udgangspunkt. Et eller andet sted må man begynde. Ikke flere garderinger. Jeg er allerede begyndt at trække den tunge dør op ind til biblioteket, da jeg beslutter mig for at gå en tur ned til floden først. Det tager kun fem minutter at nå ned til Hudson River Park. Der ligger tåge over vandet denne morgen. New Jersey fremtræder pænt og nydeligt på den anden side, ligesom mod sin vilje. Jeg bliver stående en tid længst ude på en af kajerne, det er næsten vindstille. Både og pramme er konturløse og glider frem som tunge, uformelige urtidsdyr i den 9

4 gulhvide dis. Jeg tænker, at det også er sådan, der ser ud i mit indre. Mine tanker har den samme formløse uskarphed. Jeg ved ikke helt, hvordan det står til med Winnie, men jeg tror, at der er tale om noget andet for hendes vedkommende. Jeg skriver tror, men jeg mener ved. Vi står ganske vist begge to ved fortvivlelsens dybe afgrund, men skråningen er lang og vore positioner er langt fra hinanden. Vi er ikke engang i stand til nå hinandens hænder for derved at kunne springe ned fra en klippe eller en bro, og det er dette, akkurat dette, der gør det hele så meget sværere, end det ellers ville være. Kan du stadigvæk holde mig ud? spurgte hun her forleden. Jeg svarede, at der ikke var noget, jeg ønskede højere, end at vi kunne finde en vej tilbage, men jeg kan ikke sværge på, at jeg talte sandt. Man siger ting, der virker passende, og vi har ikke elsket med hinanden en eneste gang, siden Sarah forsvandt. Nogle gange er det svært at forstå, hvorfor vi klamrer os til hinanden med så stor stædighed. Jeg vandrer op til Chelsea Piers, derefter tilbage gennem Meatpacking District og West Village. Køber kaffe og en bagel i butikken på hjørnet af Hudson og Barrow, og da jeg sætter mig ved mit bord på biblioteket, er klokken et kvarter over ti. Jeg finder min sorte blok og mine blyanter frem. Ser ud gennem det høje, blyindfattede vindue. Træerne langs Leroy er endnu ikke det mindste gule, sommeren løber virkelig videre langt ind i september. Ovre på boldbanerne i James Walker Park kan man høre råb og forbandelser fra boldspillerne. Jeg tager en slurk kaffe, tager en bid brød og stirrer på den første, blanke side. Bestemmer mig for at acceptere den der linje om kufferterne og hjerterne. Pludselig føles det slet ikke så vigtigt, som jeg havde forestillet mig. Hvad som helst kan bruges. Jeg ser op og møder mr. Edwards blik. Mr. Edwards er en herre i halvfjerdserne. Han sidder ved 10

5 et bord noget længere inde i rummet, han er stamkunde ligesom jeg, og ligesom jeg er han i gang med et skrivearbejde af en slags. Han er høj og rank, virker meget vital, til trods for at han er helt skaldet og bevæger sig med et vist besvær. Efter alt at dømme er det en hofte, som giver ham problemer. Hans ansigt er langstrakt og smalt med et kraftigt kæbeparti og dybtliggende øjne, og hans hudfarve vidner om, at der er latinsk eller vestindisk blod i hans årer. Måske er det fortyndet, men ikke mere end fifty-fifty. Vi har aldrig præsenteret os for hinanden, men jeg har hørt de ansatte kalde ham for mr. Edwards. I de to uger, hvor jeg har besøgt biblioteket, har han siddet på sin plads hver eneste gang. Vi hilser på hinanden med genkendende, forsigtige nik. Indtil videre er det ikke blevet til mere. Han nikker også let denne morgen. Jeg forstår, at han har observeret, at jeg er kommet i gang med mit skrivearbejde, og at han vil gratulere mig med det. Eller i det mindste lade mig vide, at han har bemærket det. Det er en meget diskret tilnærmelse, men en følelse af varme og fortrøstning strømmer alligevel igennem mig. Et sekund og allerhøjest to varer det. Jeg nikker tilbage og begynder at læse, hvad jeg indtil videre har skrevet. Klokken er halv tre, da jeg forlader biblioteket. Jeg sætter mig med en kop kaffe uden for The Grey Dog s Café og ringer til Winnie. Jeg kan se et af vore vinduer skråt over for mig på den anden side af gaden, men det er for lille og sidder for højt oppe til, at jeg kan se ind. Jeg kan ikke bedømme, om hun er hjemme eller ej. Hun svarer ikke. Jeg tænker, at det kan betyde hvad som helst. Hun kan være hjemme, men har valgt ikke at svare, fordi hun arbejder. Hun kan være henne i badeanstalten på 36. Gade den besøger hun mindst to gange om ugen, hvor hun ligger og svømmer i time efter time. Hun har aldrig sagt, at det virker som lægedom for hende, men måske forholder det sig trods alt 11

6 sådan. Måske er det sådan noget, hun forestiller sig, bevidst eller ubevidst, hun har altid haft et specielt forhold til vand. Eller også er hun bare ude at gå i byen. De første uger kiggede hun på kunst hver dag. Metropolitan og Neue Galerie. Guggenheim og MoMA og gallerierne i Chelsea og på West Broadway. Men det er hun holdt op med. Nu maler hun selv i stedet. Hun er i gang med mindst fire forskellige billeder, hvis jeg ikke tager fejl. Olie og æggeolie-tempera. Hun har ikke ladet mig se dem endnu, det er, som det altid har været, lige siden vi mødtes allerførste gang. Billeder bliver lavet for at kunne ses, siger hun. Når de først er færdige, er det deres eneste funktion. Mens de er ved at blive født, må man ikke udsætte dem for noget. Er det ikke på samme måde med dine tekster? Jeg plejer at give hende ret i, at det er på samme måde med mine tekster. Ordene skal først have mulighed for at sætte sig lidt, de skal hvile en tid, før de tåler dagens lys. De skal koagulere, er vi blevet enige om. Da jeg ringer anden gang, svarer hun. Hun er på vej hjem fra kunstnerbutikken nede på Canal. Jeg spørger, om hun vil have, at jeg skal gå hende i møde. Hun svarer, at det vil hun helst ikke have, at jeg gør. Jeg kan høre på hendes stemme, at hun har drukket et glas eller to. Jeg tænker på, at om præcis en måned skal vi fejre vores syvårs bryllupsdag. Pludselig føler jeg mig usikker på, om vi nogensinde når frem til den. 12

7 2 Det var den 25. november Min tredje roman, Gartnerens horisont, var udkommet i september, og jeg var i gang med min ottende foredragsuge. Hvilket nummer foredrag jeg skulle i gang med, vidste jeg ikke, men jeg var begyndt at føle en stigende lede både ved mig selv og ved den bog, jeg var tvunget til at præsentere aften efter aften i forskellige byer i forskellige dele af landet. Jeg kunne ikke længere skelne det ene ensomme hotelværelse fra det andet og dagens mangehovedede publikum fra gårsdagens eller sidste uges, men de seneste aftener havde jeg haft selskab af tre andre forfattere, der alle sammen befandt sig i nogenlunde samme tilstand som jeg selv. Det indebar en lettelse at være flere. I det mindste plejede vi at forsikre hinanden om det mellem forestillingerne for at holde humøret og den såkaldte damp oppe. Nu langt senere ved jeg naturligvis, at byen hed Aarlach, men jeg er ikke sikker på, at jeg var klar over det, da jeg steg op på den skymarmorerede talerstol på scenen for endnu en gang at jappe de ord, de forvirrede iagttagelser og de letfordøjelige sandheder af mig om livet og vore grundlæggende vilkår, som jeg på det tidspunkt havde klemt så meget blod ud af, at jeg betvivlede, at der var en eneste tilhører, som ikke opfattede, hvor tomt det lød. Og alligevel havde det alt sammen fra begyndelsen haft præg 13

8 af fuld alvor og genuin fortælling, det vidste jeg. Det havde været min hensigt, og sådan havde det virket. Men hvilken historie, hvilken optræden kan tåle at blive gentaget aften efter aften efter aften? Hvem kan klare det? Jo, der findes også sådanne historier og sådanne fortællere, det skal jeg være den første til at tilstå. Jeg har ingen undskyldninger for min fiasko. Det havde jeg ikke dengang, og det har jeg heller ikke nu. Lokalet var en gammel, ombygget biograf i art deco-stil. Der var stole til fire eller fem hundrede tilhørere, og der var ikke en ledig stol i rummet. Da jeg efter fjorten minutters snak begyndte at læse min seksminutters tekst fra kapitel to, skete der imidlertid noget ejendommeligt, som jeg bagefter aldrig har været i stand til at forklare. Jeg blev pludselig blind. Teksten og bogen og mine hænder, som holdt bogen og talerstolen og publikum, alle fire hundrede og halvtreds af dem forsvandt for mine øjne, og et kort sekund troede jeg, at min sidste stund var kommet. At jeg skulle dø her på scenen midt under min optræden. Muligvis formåede jeg også i al hast at suge en smule barsk sødme ud af denne mørke tanke, for selv om mine romaner sikkert vil være glemt om ti eller tyve eller tredive år, så ville der nok være en bogelsker eller to, der kunne huske, hvordan jeg endte mine dage. Ingen berømmelse er at foragte. Så slemt gik det nu ikke. Jeg greb fat med min venstre hånd om talerstolens høje og lidt skarpe sidestykke og med højre hånd om bogen, og da teksten efter alle disse præsentationer havde sat sig fast i min erindring lige ned til den mindste pause og det mindste semikolon, så fortsatte jeg med at læse, som om ingenting var hændt. Jeg vendte til og med siderne på det rigtige tidspunkt, og efter en tid, som jeg dengang ikke havde noget begreb om, men som jeg sidenhen vurderede til cirka to minutter, vendte mit syn tilbage. Teksten dukkede op igen, bogen, mine hænder som dirrede 14

9 en smule, jeg havde ikke mærket det, men nu så jeg det, lyset fra projektørerne og ansigterne på de mennesker, der sad på de to-tre forreste rækker og så forstod jeg, at jeg havde været med til noget meget, meget usædvanligt. Måske et tegn eller et varsel, men jeg har nu aldrig bare tilnærmelsesvis fattet, hvordan det i så fald skulle tolkes. En halv time senere jeg havde været den sidste af de forfattere, som optrådte befandt vi os på den obligatoriske restaurant. Analysen, eftersnakken, gravøllet. Vi var en snes mennesker. Fire forfattere, en håndfuld organisatorer, et par bibliotekarer, nogle journalister og tre eller fire andre. Vi rejste os fra maden efter cirka en time, fordi nogle gerne ville strække benene, og jeg endte ved siden af en mørk kvinde omkring de tredive. Hendes funktion havde jeg ikke fattet, og hun oplyste mig heller ikke om den. Hun sagde heller ikke, hvad hun hed. Jeg kan meget godt lide din bog, sagde hun i stedet. Det er på ingen vis nogen usædvanlig indledning til en samtale under disse omstændigheder, og jeg nøjedes med at takke. Der var først og fremmest én passage, som berørte mig dybt, fortsatte hun. Jeg mumlede et eller andet uforpligtende som svar. Jeg følte mig i den slags situationer altid usikker og en smule forlegen. Blottet og klar til obduktion, som en kollega plejer at formulere det. Det digt, sagde hun. Findes det i virkeligheden? Jeg mener, du påstår i bogen, at det er skrevet af den der russiske digter, men jeg aner ikke, om det faktisk forholder sig sådan. Du har helt ret, sagde jeg. Det er dig selv, der har skrevet det? Ja, indrømmede jeg. Også det er jeg ansvarlig for. Hun lagde sin hånd på min arm og så ud, som om hun koncentrerede sig. Jeg tog en slurk vin og følte mig ubehageligt berørt, men samtidig en smule smigret, det kan jeg ikke benægte. 15

10 seks fod under jorden, citerede hun, gemmer i gryet sig to blinde orme. Ja, sagde jeg. Sådan står der. Og det er dig, der har skrevet det? Ja. Jeg vred mig. En ting er, at enhver bog kan betragtes som en samtale mellem to personer, en forfatter og en læser. Noget helt andet er det, når den beskyttelse, som bogen er, falder væk, når afstanden imellem de talende skrumper ind til ingenting. En kvalmende bølge af ulyst skyllede igennem mig, og jeg ønskede, at jeg havde mod nok til at rejse mig og forlade lokalet. Men det havde jeg ikke. Hun kunne mærke min utilpashed. Det må du undskylde, sagde hun. Det var ikke min mening at gøre dig ubehageligt til mode. Jeg kom for tæt på, det var klodset. Jeg så mig rundt om bordet, mens jeg forsøgte at genvinde en form for kontrol. Alle de andre var optaget af små, gruppevise samtaler, nogle havde tændt cigaretter eller cigarer, og ingen tog den mindste notits af mig og den fremmede kvinde. Jeg drak endnu en slurk af vinen. Hvem er du? spurgte jeg og satte glasset fra mig. Jeg tror ikke, at vi er blevet præsenteret. Hun lo, men fjernede ikke sin hånd fra min arm. Du er så gammeldags, sagde hun. Det kan jeg godt lide. Vil du have, at jeg skal lade dig være i fred? Det ved jeg ikke, svarede jeg i overensstemmelse med sandheden. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg er ikke rigtig mig selv i aften, det har været nogle anstrengende uger. Du vil altså helst have, at jeg lader dig i fred? sagde hun igen. Jeg betragtede hendes ansigt, der pludselig så ud, som om det var ved at miste sine konturer. Et øjeblik blev jeg bange for, at jeg atter skulle miste synet, men så stabiliserede alting sig, og først nu opdagede jeg, hvor smuk hun var. 16

11 Hvad vil du mig? spurgte jeg. Hvem er du? Jeg hedder Winnie Mason, sagde hun. Og kom, så går vi. Jeg har brug for at tale alvorligt med dig. To minutter efter stod vi i regnen ude på fortovet. Det var i Aarlach, klokken var kvart over elleve om aftenen, det var den 25. november Jeg stod der sammen med en kvinde, der hed Winnie Mason. 17

12 3 Jeg bliver siddende en tid på The Grey Dog. I en slags ubeslutsomhed, som alligevel ikke føles ubehagelig. Det er ikke nødvendigt at bryde den. Jeg betragter de mennesker, som passerer forbi, og tænker, at jeg godt kan lide at sidde her. På en eller anden måde er dette verden i en nøddeskal. Alle racer, alle aldre, alle temperamenter findes i dette kvarter. Unge kvinder og mænd, der selv tager vare på deres liv, og som skider på traditionerne. I det mindste vil jeg gerne bilde mig selv det ind, og desværre er illusionen ganske ofte stærkere end virkeligheden, fordi det blot er illusionen, vi har tid til at se og forholde os til. Ældre damer og gamle mænd også, sorte, hvide, latinoer og jøder. En gruppe blandede børn myldrer ud fra den katolske skole på hjørnet mod Bleecker. Den gamle russer med sin halte hund slæber sig forbi, og mr. Mo, kineseren der ejer vaskeriet, kommer ud på fortovet og tænder en cigaret. Misser mod solen. Dværge og fotomodeller, pukkelryggede og hjulbenede. Koreanere og cubanere, homoseksuelle og heteroseksuelle. En formodet aseksuel newzealænder, som hedder Ingolsen i hvert fald formoder både Winnie og jeg, at han er aseksuel, efter at vi har siddet ved samme bord som ham på The Noodle Bar lige over for kirken og snakket med ham en times tid en af de første aftener her i byen... alle slags mennesker, som sagt, hver eneste tænkelig variant og hvert eneste kompromis. Hvis man stoppede alle de mennesker her på for- 18

13 tovet et eneste minut og fandt ud af, hvor på jorden deres forældre engang var kommet til verden, gjorde det omhyggeligt og systematisk og uden at fornærme nogen, og bagefter satte en masse af de her små, farvede nåle fast på en globus, så ville man få den mest fantastiske spredning. Den slags tanker har jeg tænkt daglig, siden vi kom hertil. Jeg ved ikke, om det har at gøre med, at vi er på en slags flugt, og at der ligger en vis betryggende konsolidering i at bevæge sig i den slags tilrettelagte, mentale spor, fremmedhedsgrøfterne har en eller anden kaldt det, en dansker eller en belgier helt sikkert... samtidig med at man bilder sig ind, at man befinder sig i den store, vide verden. Ja, sådan er det helt sikkert. Jomfruelig jord. Mangfoldighedens paradoksale enkelhed. Måske er der også et eller andet sted et knappenålshoved, der repræsenterer Sarah. Jeg drikker resten af min kaffe og ser Winnie komme rundt om hjørnet nede ved guitarbutikken. Jeg føler en voldsom smerte i hjertet. Af alle disse mennesker, i al denne myldrende mangfoldighed, er det pludselig hende, jeg ser. Jeg ved, at jeg nogle gange har ønsket, at vores bånd ikke var så stærkt. At også hun var en illusion, som man kunne nyde på behagelig afstand. Lige nu ønsker jeg det ikke. Det føles, som om hun er en del af mit blodomløb. Vi kommer op til vores lejlighed. Egentlig består den blot af et enkelt stort rum. En køkkensektion løber langs den ene væg, soveværelset er på størrelse med et ordinært garderobeskab, og oppe under taget er der et loftsrum på nogle få kvadratmeter, hvor man kan have overnattende gæster. En i hvert fald. Rummet går helt op til tagryggen, to store vinduer giver en fornemmelse af atelier eller kirke. Winnie tøvede ikke et sekund, da vi var kommet op af trapperne første gang. Men vi har aldrig gæster. Winnie har båret sine lærreder og sit malerudstyr op på loftet. Hun står deroppe eller sidder, 19

14 der er næsten ikke plads til at stå oprejst når hun arbejder, hun siger, at det lys, som falder ind gennem de beskidte vinduer, næsten er ideelt. De første dage var det en forhindring, men ikke længere. Vi varmer noget suppe fra dagen før i mikrobølgeovnen, derefter sætter vi os over for hinanden ved det høje Steienmeyerbord i stål og glas med suppen, noget mørkt brød med gedeost fra Murray s fantastiske ostebutik på Bleecker lige rundt om hjørnet og hver sit glas hvidvin. Winnie vil blive beruset efter maden, hun har allerede det der blik. Jeg spørger, om hun har malet. Hun nikker og spørger, om jeg har skrevet. Jeg siger, at jeg faktisk tror, at jeg er kommet i gang nu. Hun sender mig et lille, skeptisk smil. Kommet i gang? siger hun. Mener du virkelig det? Det tror jeg, siger jeg. I det der dystre bibliotek? Ja. Jeg ville aldrig kunne arbejde der. Jeg har ikke brug for så meget lys som du. Der er for mørkt, uanset hvad man vil lave. Det får mig til at tænke på farfar. Winnies farfar forsøgte at hænge sig, da Winnie var ti år gammel. Rebet holdt ikke, eller rettere sagt så knækkede den bjælke, han havde bundet det fast i. Han lever stadigvæk. De sidste tyve år har han siddet på en anstalt i en forstad til Rotterdam. Eller ligget. Jeg har aldrig mødt ham, og siden vi blev gift, har Winnie besøgt ham to gange. Hendes forældre er døde, ligesom mine. Jeg har ingen søskende. Winnie har en søster i London. Frem til det tidspunkt, hvor Sarah forsvandt, havde de en del kontakt, selv om det kun var via telefon og mail. Jeg har aldrig mødt hende, og det seneste år er det tyndet ud og blevet til ingenting. Jeg tror, det er Winnies beslutning. Jeg er ikke sikker på, at det holder, siger jeg. Men biblio- 20

15 teket passer mig under alle omstændigheder godt. I det mindste indtil videre. Winnie svarer ikke. Der er sket noget med hende i dag, det kan jeg se. Det er ikke bare den svage beruselse, der er også noget andet. En slags febril energi, som hun forsøger at skjule. Hun har et udtryk i øjnene, som hun ikke havde i går, og som jeg ikke har set, siden vi kom hertil. Noget er sket. Jeg plejer at falde for denne ordkombination, men lige i dag gør jeg det ikke. Hvordan har du det? spørger jeg. Så forsigtigt vi taler sammen, tænker jeg. Vi nærmer os hinanden med en hensynsfuldhed, der blot maskerer sin modsætning. Vore ord falder lige så naturligt og venligt som høflighedsfraserne før en duel eller småkagerne efter en begravelse. Nej, sådan er det ikke. Ikke rigtig. Men stilheden har sine begrænsninger, jeg har svært ved at håndtere den. Der er sket noget, siger hun og trækker med det samme vejret dybt et par gange, som om hun har svært ved at få luft. I dag er der sket noget. Hvad? spørger jeg. Sarah, siger hun. Nu ved jeg, at hun lever. Nu ved jeg det endelig. 21

16 4 Vi gik rundt om et hjørne og endte på en bar. Den hed Styx og så ikke specielt indbydende ud, men regnen gav os ikke mulighed for at vælge og vrage. Vi fandt et bord under en dyster reproduktion af Piranesi, hun sagde undskyld, fordi hun maste sig ind på mig på denne måde, og jeg forklarede, at jeg bare var glad for at slippe væk lidt. Vi bestilte en karaffel rødvin og en tallerken med ost. Hun begyndte at fortælle om sine omstændigheder. At hun var kunstner. At hun var flyttet til Aarlach blot nogle få måneder før efter at være blevet skilt fra sin mand, der også var kunstner, og som stadigvæk boede i deres lejlighed i Berlin. At hun ikke havde nogen bagtanker hun brugte akkurat det ord, bagtanker og at jeg absolut ikke skulle føle mig tvunget til at sidde her og snakke med hende, hvis jeg ikke havde lyst. På ny forsikrede jeg hende, at hun ikke skulle bekymre sig om det. Jeg tilføjede også, at hvad mig angik, så havde jeg min skilsmisse på lidt længere afstand. Cirka halvandet år. Jeg betonede også, at jeg havde været ude for at tale om min bog i omkring to måneder, og at jeg følte mig lidt slidt, både fysisk og psykisk. Derefter talte vi nok om vilkårene for at skabe ting en tid. Jeg vil tro, at vi sammenlignede det at skrive og det at male det sproglige respektive det visuelle udtryk men jeg har aldrig kunnet huske præcis, hvad vi sagde, og jeg tror ikke, at vi 22

17 nåede frem til nogen sandheder. Men jeg ved, at jeg spurgte, om hun havde været involveret i at arrangere aftenens møde, siden hun havde deltaget i selskabet på restauranten. Hun forklarede, at hun kendte kulturredaktøren på den avis, der havde sponseret det hele, og at hun helt enkelt havde spurgt ham, om hun ikke måtte få lov til at komme med på sidelinjen. Og årsagen? spurgte jeg. Din bog, svarede hun omgående. Ja, helt præcis det digt. Jeg sagde, at jeg havde lidt svært ved at tage hende helt alvorligt, hvad det angik. Hun sad tavs en tid uden at slippe mig med øjnene, og jeg tænkte, at det så ud, som om der stadigvæk var noget, som hun ikke var helt sikker på. Som om hun havde noget, hun skulle gøre op med sig selv. Derefter bøjede hun sig ned og tog en sort notesblok op af sin taske, som hun havde anbragt på gulvet ved siden af sin stol. Hun bladede frem og tilbage nogle sekunder, derefter rømmede hun sig og læste atter de linjer op, som hun havde citeret på restauranten. seks fod under jorden gemmer i gryet sig to blinde orme Jeg nikkede og følte igen et krybende ubehag. Efter en kort pause læste hun to linjer mere. adlyder overraskede stemmen fra oven ændrer retning og mødes som ved en tilfældighed Jeg mumlede et eller andet guderne må vide hvad hun lukkede sin notesblok og betragtede mig med et nyt, nærmest udfordrende udtryk i øjnene. Gartnerens horisont udkom i september, er det ikke rigtigt? Den tolvte, det er korrekt. Og du og jeg har aldrig mødt hinanden før, vel? Det ville jeg have kunnet huske. Godt. Og de fire linjer, som jeg lige læste op, tilskrives den fiktive, russiske digter og står på side 226 i din bog, ikke? 23

18 Jeg trak på skuldrene. Ubehaget var blevet meget tydeligere. Jo. Hun trak lidt på munden og foldede hænderne omkring det glas, som stod foran hende på bordet. Nu kommer vi så til sagens kerne. De linjer, som jeg læste op, kommer ikke fra din roman. Dem skrev jeg selv i netop denne notesbog i midten af maj. Kan du give mig en fornuftig forklaring på det? Undskyld? Hun rømmede sig og gentog. Jeg skrev de fire linjer, fire måneder før Gartnerens horisont udkom. Nøjagtig som de står i din bog. Ord for ord. Og nu vil jeg have en forklaring. Jeg sad tavs. Tankerne slog kraftspring i hovedet på mig. Det er umuligt, sagde jeg så til sidst. En tanke stoppede op. Hun er sindssyg, sagde den. Den kvinde, som sidder over for mig på den her forbandede bar i den gudsforladte by Aarlach er rablende gal. Det burde du selvfølgelig have fattet med det samme. Tøm dit glas, og gå så straks tilbage til hotellet, tilføjede den. Hun sad stadigvæk med underarmene hvilende på bordet og betragtede mig alvorligt. Der gik nogle sekunder, derefter slog hun øjnene ned og sænkede skuldrene, som om hun pludselig blev ramt af en blød tvivl. Jeg ved godt, at det lyder umuligt, sagde hun langsomt og ligesom undskyldende. Jeg forstår det heller ikke selv. Jeg fik et chok, da jeg læste din bog. Måske er hun alligevel ikke helt sindssyg. Sådan ændrede min tanke sig. Det forholder sig vel ikke sådan, at du citerer et digt, som en anden har skrevet? fortsatte hun. Absolut ikke, forsikrede jeg. Naturligvis ved jeg og vidste jeg, at ubevidste tyverier (og bevidste) forekommer i forfatterverdenen. Det er ganske enkelt ikke muligt altid at skelne imellem det, man engang har læst, og det, man tror, man sidder og skaber. 24

19 Men fire hele linjer? Nej, det vurderede jeg som helt udelukket... Jeg skal nok vende tilbage til det her, naturligvis skal jeg det, men lad mig blot lige holde fast i kronologien lidt først. Gryet, sagde hun. Det er ikke noget specielt almindeligt ord. Det ved jeg, sagde jeg. Men jeg kan godt lide det. Også jeg. Må jeg se? sagde jeg. Hun åbnede notesblokken igen, vendte den rundt og rakte den frem. Jeg læste. Det passede. Ord for ord. Jeg vidste godt, at hun måske havde skrevet det af efter min bog, og at hun bare løj om tidspunktet. Samtidig følte jeg, at jeg ikke ønskede at så tvivl om det. Det ville indebære, at jeg helt enkelt anklagede hende for at være løgner. Jeg noterede mig, at de fire linjer stod helt alene midt på en side, men der var nogle overstregede ord øverst på samme side. Blokken var en helt almindelig spiralblok med et hårdt, sort bind, og det virkede, som om den var halvt fyldt af hendes noter. De pågældende linjer stod på en højreside omtrent en tredjedel inde i bogen. Jeg lukkede den igen og rakte den tilbage. I maj? sagde jeg. Du siger, at du skrev det i maj? Hun nikkede. Natten til den femtende, sagde hun. Jeg husker det meget tydeligt. Det var den nat, hvor jeg besluttede mig for at forlade min mand. Tanken om, at hun var sindssyg, præsenterede sig et kort øjeblik igen. Jeg jagede den bort. Skriver du meget lyrik? spurgte jeg forsigtigt. Det går op og ned, sagde hun. Jeg prøver. Nogle gange virker det, som om billederne ikke er nok. Der er ting, som man er nødt til at udtrykke med ord. Det giver vel næsten sig selv. Ikke for alle, indvendte jeg. Har du udgivet noget? Hun rystede på hovedet. Nej. Jeg har ikke behov for at lade andre læse det. Behovet består i at få det formuleret. Det der indeni, som gnaver. 25

20 Jeg sagde, at jeg forstod, hvad hun talte om. At lyrik og prosa kommer fra forskellige kilder, og at jeg selv aldrig ville drømme om at udgive en digtsamling. Digtene i Gartnerens horisont tjente en anden funktion end den poetiske. Jeg tilstod også, at jeg ikke helt var klar over, hvad denne funktion var, men ofte er det sådan, det er, når man taler om de enkelte elementer i det at opbygge en roman. Jeg kan huske, at jeg faktisk sad og forsøgte at udrede dette forhold en tid for hende på den bar i Aarlach den regnfulde novemberaften, men samtidig med at jeg var i gang med det, var der en helt anden tanke, som dukkede op i min bevidsthed, så jeg afbrød mig selv. Hvad er der? sagde hun. Hvorfor bliver du tavs? Tidspunktet, sagde jeg. Tidspunktet? Jeg tog en slurk vin og tænkte efter. Jo, sagde jeg, sådan forholder det sig faktisk. Jeg skrev også de linjer i maj. Interessant, sagde hun. Jeg har tænkt over det aspekt. Faktisk havde jeg også tænkt mig at spørge dig om det. Bogen gik i trykken i begyndelsen af juni, forklarede jeg. Men jeg kan huske, at jeg ikke var færdig med det digt før nogle uger før deadline. Ja, i midten af maj vil jeg tro. Måske den femtende? sagde hun. Hvorfor ikke? sagde jeg. Vi sad tavse en tid. Et ungt par kom ind og satte sig ved bordet ved siden af os. Hun lænede sig frem og sænkede stemmen. Tror du, at jeg lyver? Nej, svarede jeg. Af en eller anden årsag tror jeg ikke det. Du er ikke bange for, at du har mødt en sindssyg kvinde? Nej. Hun betragtede mig, som om hun ville finde ud af, hvor meget sandhed der var i begge mine benægtelser. Så vidt jeg forstår, klarede jeg testen. 26

21 Jeg vil bare have vished, sagde hun. Jeg vil forsøge at forstå, hvordan sådan noget kan lade sig gøre. En tjener kom over og tog imod det unge pars bestillinger, og vi sad igen tavse en tid. Derefter trak jeg vejret dybt og forsøgte at sammenfatte. To personer, sagde jeg, en mand og en kvinde, der ikke kender hinanden, skriver på nogenlunde samme tidspunkt fire identiske digtlinjer. Identiske, ord for ord. Nej, jeg har ingen forklaring. Og jeg er enig i, at det er en smule chokerende. Tror du på noget? spurgte hun. Nej, svarede jeg. Jeg betragter ikke mig selv som troende. Overhovedet ikke? Hvad betyder det? Jeg bryder mig ikke om forenklinger, det burde du vide, når du har læst min bog. Naturligvis, sagde hun. Jeg ville bare vide, om du måske kunne tænkes at ville acceptere nogen som helst form for paranormal forklaring. En paranormal forklaring? sagde jeg lidt irriteret. Hvad fanden mener du med det? Kald det, hvad du vil, sagde hun. Du forstår vel, hvad jeg mener? Det gjorde jeg naturligvis. Hvordan har du det selv med det? spurgte jeg. Hvilken slags forklaringer accepterer du? Hun lo. Ikke specielt mange, sagde hun. Men jeg er i hvert fald ikke så indskrænket, at jeg blot accepterer det, jeg kan forstå. Så indskrænket er jeg heller ikke, forsikrede jeg. Men hvis du altså kan tænke dig den slags forklaringer, hvorfor sidder vi så her? Hun lænede sig tilbage og betragtede mig med et blik, der antydede... ja, antydede hvad? At jeg ikke helt levede op til hendes forventninger? At jeg på en eller anden måde var en bedrager, og at jeg skyldte hende at forklare et eller andet? I givet fald hvad? 27

22 Eller også handlede det bare om den der naturlige kvindelige overlegenhed, der for et øjeblik kom til syne i den svage krusning af hendes læber. Under alle omstændigheder fik jeg to helt modstridende impulser indeni. Den ene sagde, at jeg skulle slå i bordet, rejse mig og gå. Den anden, at jeg skulle trække hendes ansigt ind til mig og kysse hende. Jeg er i øvrigt ikke helt sikker på, hvor modstridende disse impulser egentlig var. Men forstår du ikke? sagde hun til sidst. Forstår du ikke, at jeg i det mindste gerne ville møde den mand, som et eller andet sted indeni må være identisk med mig selv? Til den bemærkning foretrak jeg at sidde stum. Også Winnie sad stum. Jeg hældte det sidste af vores karaffel op i vore glas, vi så hinanden i øjnene med en slags demonstrativ djærvhed og tømte glassene. Jeg bad tjeneren om regningen, og da jeg havde betalt den og Winnie havde stukket sin sorte notesbog tilbage i tasken, lagde hun sin hånd over min. Vover du at gå med mig hjem lidt? Hvorfor bruger du det ord? spurgte jeg. Vover? Undskyld, sagde hun. Det føles, som om jeg er nødt til at holde en smule på mit overtag. Ville du have noget imod at følge med mig hjem, det var det, jeg ville sige. Jeg bor kun fem minutters gang herfra. Det føltes, som om jeg stod med hånden i tromlen på en tombola. Halvdelen var ja-sedler, halvdelen nitter. Jeg rullede den lilla papircylinder op og læste svaret. Ja, sagde jeg. Jeg tror, at jeg både vover og vil. Det har siddet fast i hovedet på mig lige siden, det der billede med tombolaen. En gang, det var nogle måneder efter Sarahs fødsel, fortalte jeg Winnie om det. Hun gav mig et slag med knyttet næve lige midt i ansigtet. Min næse begyndte at bløde, og mens jeg stod ude på badeværelset og forsøgte at stoppe 28

23 blødningen, kan jeg huske, at jeg tænkte, at det var præcis, hvad jeg havde fortjent. Det var også den eneste gang, der er forekommet nogen form for håndgemæng i forholdet mellem Winnie og mig. 29

ikke nemt. Jeg er langtfra sikker på, at det vil føre nogen steder hen, men nogle gange har man intet valg. Og jeg lover ikke noget. Intet som helst.

ikke nemt. Jeg er langtfra sikker på, at det vil føre nogen steder hen, men nogle gange har man intet valg. Og jeg lover ikke noget. Intet som helst. 1 Vi kom til New York med fire fyldte kufferter og to tomme hjerter. På den korte tur mellem Carmine Street og biblioteket på Leroy kommer denne formulering til mig. Måske er det slet ikke den rigtige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere