Bilag F: Ansøgning om miljøgodkendelse

Transkript

1 Bilag F: Ansøgning om miljøgodkendelse

2

3 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A 1, 3) Ansøgers (ejers) navn, adresse og telefonnummer Dat-Schaub a.m.b.a Flæsketorvet 41 DK-1711 København V Tlf A 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer, og CVR- og P-nummer Dat-Schaub Aabybro Mølhavevej 12 b 9440 Aabybro Matrikel nummer: 25 bf, Aaby By, Aaby. CVR nummer: P-nummer: A 4) Kontaktpersoner Kontaktperson i koncernhovedkontor: Bettina Amdisen Storegade Esbjerg tlf bam@dat-schaub.dk Kontaktperson på afdelingen: Driftsleder Svend Aage Christensen Mølhavevej 12 b 9440 Aabybro tlf Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

4 B. Oplysninger om virksomhedens art B 5) Listebetegnelse Virksomheden er omfattet af godkendelseslistens punkt J101: Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. Godkendelsesmyndigheden er Miljøcenter Århus. B 6) Kort beskrivelse af projektet Dat-Schaub Aabybro er en nyetableret virksomhed, som ønsker at fremstille følgende produkter, med udgangspunkt i fedt og forbehandlede tarme fra svin: Fedt til mink- eller svinefoder samt biodiesel produktion. Opkoncentreret protein til mink/petfood Planlagt drift Produkterne modtages i tankvogne med max. 35 m 3 fra Dat-Schaubs tarmhuse, og pumpes ved modtagelse fra tankvognen til 2 råvaretanke, som er opstillet på pladsen mellem produktionsbygningerne og frysehuset. Tankene rummer hver 35 m 3. Der vil blive etableret tankgrav omkring disse. Efterfølgende frasepareres fedtdelen og proteinfraktionen opkoncentreres til % tørstof. Kapaciteten vil være følgende pr år: Fedt: ca tons pr. år Opkoncentreret protein: ca tons pr. år Der vil blive fyret med naturgas på virksomheden De færdige produkter pumpes løbende til opvarmet udendørstank placeret i tankgrav til afhentning Til afdelingen er knyttet et eksisterende frysehus, som anvendes til opbevaring af egne produkter/udlejning. Afdelingen kører i døgndrift. Rengøring af lokaler og produktionsudstyr foregår løbende i produktionstiden. Bygningernes etageareal er ca m 2, fordelt på ca. 840 m 2 produktions- og kontorlokaler og 360 m 2 frysehus. Virksomheden vil på opstartstidspunktet beskæftige ca. 6 ansatte. B 7) Risikobekendtgørelsen Virksomheden vurderes ikke at være omfattet af bestemmelserne om risikovurdering, idet kapaciteten af køleanlægget ikke overskrider 5 tons. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

5 C. Oplysninger om etablering C 9) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer Dat-Schaub, Aabybro ønskes etableret i bygninger, som tidligere rummede et anlæg til forarbejdning af blod fra svin. Etablering af Dat-Schaub Aabybro, vil ikke kræve egentlige bygningsmæssige udvidelser. Dog ønskes opstillet 16 antal tanke til proces samt til opbevaring af færdigvarer og affaldsprodukter (herunder buffertank til spildevand). C 10) Forventet tidsplan Etablering af tanke/udstyr forventes påbegyndt primo november Driften forventes påbegyndt primo januar Der er tale om permanent drift, og produktionen er jævnt fordelt over året. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

6 D. Oplysning om virksomhedens beliggenhed D 11) Oversigtsplan. Der er som bilag nr. D 1. vedlagt en oversigtsplan. D 12) Lokaliseringsovervejelser. Fysisk planlægning for området. Virksomheden etableres i et område som er udlagt til industriformål Området hvori virksomheden er beliggende, er et område, der i kommuneplanen for Aabybro Kommune er udlagt til erhverv. Området betegnes E.1.2.A i Kommuneplanen. Området er omfattet af en deklaration fra 12. august Deklarationen fastsætter blandt andet bestemmelser om adgangsforhold, affaldspladser og om beplantning. Mod sydvest grænser virksomheden op til hovedvejen A17. Sydvest for vejen er der åbent land, mens naboer til de andre sider er erhvervsvirksomheder. D 13) Daglig driftstid Produktionen foregår hele ugen døgnet rundt. Rengøring af udstyr og lokaler foregår løbende i produktionstiden. Indtransport af råvarer vil kunne foregå i ovennævnte periode Der ankommer max. to lastbiler med råvarer i døgnet. Udlæsning af færdigvarer vil ligeledes kunne foregå i ovenstående periode Ved afhentning af færdigvarer/affald ankommer max. 4 lastbiler i døgnet. D 14) Til- og frakørselsforhold Lastvognstrafik: Lastvognstrafikken til virksomheden sker fra hovedvej A17 via Østergade og Mølhavevej, og frakørslen sker ad samme rute. Der ankommer dagligt max. 6 lastbiler til virksomheden. Personvognstrafik: Der ankommer dagligt ca. 10 personbiler til virksomheden. Disse ankommer ad forskellige ruter, afhængig af de ansattes bopæl i forhold til virksomheden. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

7

8 E. Tegninger over virksomhedens indretning E 15) Tegninger over virksomhedens indretning. Situationsplan målestoksforhold 1:500 fremgår af bilag E 1. Fabriksplan (plantegning) målestoksforhold 1:200 fremgår af bilag E 2. Afløbsplan målestoksforhold 1:200 fremgår af bilag E 3. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

9

10

11

12 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F 16) Produktionskapacitet, art og forbrug Råvarer, hjælpestoffer og energi Forventet forbrug/dag Forventet forbrug/år Råvarer 70 tons tons Fedt 24 tons tons Protein 14,4 tons tons Naturgas m m 3. El. 4 MWh MWh. Vand. 40 m m 3. Ammoniak til køleanlæg liter Rengørings- og desinfektionsmidler. - 8 tons. Der er som bilag F. 1 vedlagt kopi af leverandørbrugsanvisninger for de anvendte rengøringsmidler. F 17) Procesforløb Modtagelse Råvaren modtages i Aabybro med tankvogn som renset finthakket tarmfars med en temperatur på C. Råvaren pumpes ind i isoleret modtagetank placeret udendørs i tankgrav. Før produktion foretages en simpel indgangskontrol. Fraseparering af fedt vil foregå på en af følgende måder 1) Temperaturen hæves eventuelt til ca. 90 C. Fedt og den vandige proteindel separeres i en to- eller trefaset decanter. Fedtfraktionen ledes i lukket opvarmet/isoleret rørsystem til opvarmet opsamlingstank for fedt placeret udendørs i tankgrav. Fedtet tænkes primært solgt som sådan. Til visse kunder kan det være nødvendigt med en polering for meget små mængder vand på en separator. Det polerede fedt ledes i lukket opvarmet/isoleret rørsystem til en anden ligeledes opvarmet opsamlingstank for fedt også placeret udendørs i tankgrav. Den mindre mængde fraseparerede vandige protein ledes enten tilbage til proteinfraktionen eller opsamles i opvarmet tank placeret i tankgrav udendørs for senere at blive bortskaffet til biogas eller DAK Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

13 2) Temperaturen hæves eventuelt til ca. 90 C. Fedt og limvand (opløselige del af proteinerne) separeres fra de uopløste proteiner i decantere. Fedt- og limvandsfraktionen separeres dernæst i en separator og fedtfasen ledes i lukket opvarmet/isoleret rørsystem til opvarmet opsamlingstank for fedt placeret udendørs i tankgrav. Fedtet tænkes primært solgt som sådan. Til visse kunder kan det være nødvendigt med en polering for meget små mængder vand på yderligere en separator. Det polerede fedt ledes i lukket opvarmet/isoleret rørsystem til en anden ligeledes opvarmet opsamlingstank for fedt også placeret udendørs i tankgrav. Limvandet fra en evt. polering ledes enten sammen med den øvrige mængde limvand eller opsamles i opvarmet tank placeret i tankgrav udendørs for senere at blive bortskaffet til biogas eller DAKA Proteinfraktion (fraseparering af fedt 1) Proteinfraktionen opkoncentreres til % tørstof i en Alfa Laval vakuuminddamper. Koncentratet pumpes løbende til opvarmet udendørstank placeret i tankgrav til afhentning. Destillatet ledes sammen med rengøringsvand fra øvrigt procesudstyr til udendørsopsamlingstank. Proteinfraktion/limvand (fraseparering af fedt 2) Limvandet opkoncentreres i en Alfa Laval vakuuminddamper og blandes efter koncentrering med den uopløste mængde protein resulterende i et produkt med % tørstof. Produktet pumpes til opvarmet udendørstank placeret i tankgrav til afhentning. Destillatet ledes sammen med rengøringsvand fra øvrigt procesudstyr til udendørsopsamlingstank. Rengøring Der foregår dels CIP rengøring dels manuel rengøring. CIP rengøring foregår ved at et automatisk system rengør procesanlæggene uden at disse adskilles. Den manuelle rengøring består af følgende processer: Klargøring, hvor dele der ikke tåler direkte vandpåvirkning, afdækkes. Grovskylning Udlægning af rengøringsmidler. Renskylning. Desinfektion. Afskylning Rengøringen foregår løbende efter behov. Affaldsproduktion Procesaffald som opstår i forbindelse med opkoncentrering af protein, vil blive afhentet af Daka eller anvendt til biogas-produktion. Øvrig affald sorteres i henhold til kommunens affaldsregulativ Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

14 Flow CO 2 SO 2 NOx tons/år 6,2 kg/år 874 kg/år Råvarer tons/år Vand m 3 /år tons/år Naturgas El MWh/år Fedt Protein tons/år Spildevand Affald m 3 /år 253 tons/år F 18) Oplysning om energianlæg I kedelrummet findes en naturgasfyret kedel af typen Weislock, med en indfyret effekt på 1300 kw. Kedlen anvendes til produktion af varme til processer, destillation, varmt vand og til rumopvarmning. Afkastet fra kedlen sker via en 10 m. høj skorsten. F 19) Driftsforstyrrelser og uheld Ved lækage i virksomhedens køleanlæg kan der forekomme udslip af ammoniak til omgivelserne. Køleanlægget rummer i alt ca. 500 kg. ammoniak. Køleanlægget vedligeholdes løbende, og er herudover underlagt Arbejdstilsynets bestemmelser om egenkontrol og eftersyn af køleanlæg. Reglerne findes i Arbejdstilsynets bekg. nr. 746 af 26.november 1987, om beholdere og rørsystemer under tryk. Alle udendørs tanke vil blive placeret i tankgrave, som minimum kan rumme 10 % mere end den største tank. Alle tanke vil blive forsynet med overløbsalarmer. Eventuel lækage kan bortskaffes med slamsuger, så et evt. spild ikke vil blive tilført regnvandssystemet. Alt over 25 liter er placeret på opsamlingsbakker Rengøringspersonalet er instrueret om at syre- og klorholdige rengøringsmidler under ingen omstændigheder må sammenblandes. F 20) Opstart/nedlukning af anlæg Der vurderes ikke at være særlige forhold omkring opstart og nedlukning af produktionsudstyret, der kan give anledning til forøgelse af forureningen. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45 G. Oplysninger om valg af bedst tilgængelige teknik G 21) Bedst tilgængelige teknik. Vand/energi Der gøres en stor indsats for at motivere medarbejderne til at reducere vandforbruget. Der er installeret et antal vandmålere, der aflæses ugentligt for at muliggøre en tæt kontrol med forbruget. Ved indkøb af det nye udstyr, som skal etableres på virksomheden, vil der være fokus på vand- og energibesparelser. Affaldssortering Affald bortskaffes i henhold til de til enhver tid gældende kommunale anvisninger. Dette medfører automatisk genbrug, hvor dette er muligt. Farlige stoffer: Der er gennem de seneste år gennemført en udfasning af rengøringsmidler, der indeholder stofferne LAS og NPE. Disse stoffer er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Endvidere er brugen af EDTA-holdige rengøringsmidler indstillet. I dag anvendes kun et stof der er optaget på denne liste natriumhypoklorit (indeholdende 15 % aktiv klor - der anvendes til desinfektion af produktionsudstyr. Der findes på nuværende tidspunkt ikke alternative midler der - set ud fra kundeønsker og økonomiske betragtninger kan erstatte natriumhypoklorit som desinfektionsmiddel. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

46 H. Oplysning om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger H 22) Luftforurening. Emission til luft: Der emitteres CO 2, SO 2 og NO x fra det gasfyrede kedelanlæg. Den forventede årlige udledning, der kan henføres til energiforbruget på afdelingen kan - på grundlag af nøgletal (Manual for miljøredegørelse, Key2Green okt. 2007) - beregnes til 1188 t CO 2, 6,2 kg SO 2 og 874 kg NO x. Kedelanlægget efterses og justeres efter behov, dog mindst 2 gange årligt. Firmaet Weisshaupt foretager eftersyn og justering af kedlen. Rapporter fra disse eftersyn opbevares på virksomheden Afkast fra kedlen sker i en 10 m høj skorsten, som overholder som overholder emissionsgrænseværdierne for NOx jfr. Miljøstyrelsens gældende luftvejledning. Udslip af de nævnte gasser, der er en følge af afdelingens elforbrug er ikke medregnet i opgørelsen, idet udslippet sker fra elværkerne. Lugt. For at imødese ønske fra Miljøcenter Århus om en grænseværdi på 5 LE/m 3 i skel, etableres en 30 m høj skorsten (fællesafkast). Der henvises endvidere til vedlagte lugtkortlægning foretaget af DMRI. Evt. lugt fra produktionslokaler/udstyr ledes direkte til fællesafkast. Proces- og færdigvaretanke placeres i tankgrave. Tankene bygges ind i en såkaldt klimaskærm (tæt bygning)/alternativ direkte punktafsugning. Lugtemission herfra samles, og ledes via et rør til fællesafkast. Fortrængningslugt fra råvaretanke og tankbiler føres ligeledes via et rør til fællesafkast. Fyldning og tømning af tanke vil ikke ske på samme tid H 23) Diffuse kilder Eventuel spild af produkter/affald rengøres straks for at undgå lugtgener H 24) Afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning Op- og nedlukning forventes ikke at give anledning til afvigelser, H 25) Beregning af afkasthøjde Der henvises til vedlagte lugtkortlægning foretaget af DMRI samt vedlagte OML beregning for NOx. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

47 H 26-29) Spildevand. Processpildevandet består dels af rengøringsvand og dels af vand fra procesdestillat. Spildevandet akkumuleres løbende i en buffertank, således at udledningen kan ske jævnt hen over døgnet alle ugens 7 dage svarende til ca. 5 m 3 pr. time. Fra buffertanken ledes spildevandet via en fedtudskiller til det offentlige kloaksystem. Fedtudskilleren vil blive tømt efter behov. Sanitært spildevand tilledes direkte til det kommunale kloaksystem. Tagvand og overfladevand tilledes det kommunale regnvandssystem. Sammensætning og mængde (processpildevand) Da der ikke umiddelbart findes produktioner i Danmark svarende til den Dat-Schaub ønsker at etablere i Åbybro, er det ikke muligt at oplyse den helt præcise spildevandssammensætning. Dog er der i forbindelse med en forsøgsrække på Dat-Schaubs afdeling i Esbjerg, foretaget analyser af spildevandet herfra. Med udgangspunkt i disse forventes nedenstående værdier at kunne overholdes ph 6,5-9,5 Temperatur max. 35 C Mængde 5 m3/time 120 m3/døgn BI mg/l COD 5000 mg/l Der er indsendt ansøgning om tilslutningstilladelse til Jammerbugt Kommune. H 30) Støjkilder Produktionen giver anledning til støjbelastning hos naboer fra følgende væsentlige produktionsaktiviteter: Køletårn Køleanlæg Ventilation Lastbiler Biler aflæsning af råvare Liste over de væsentligste støjkilder (herunder driftstider) kan ses i vedlagte bilag vedr. støj bagest i afsnit H Kort med placering af støjkilder ses ligeledes i vedlagte bilag vedr. støj bagest i afsnit H, kort 1. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

48 Køletårn og ventilationsanlæg er endnu ikke etableret. Der vil blive stillet krav til leverandørerne om, at disse anlæg maksimalt må have en lydeffekt LwA på 90 db, hvilket er medtaget i nærværende beregninger. Det nye ventilationsanlæg bliver placeret som vist på kort 1 og afkastet fra ventilationsanlægget ledes gennem nyprojekteret 30 meter høj skorsten, som er dimensioneret til at kunne udlede store luftmængder, hvorfor det antages, at denne ikke vil bidrage betydeligt til den samlede støjbelastning. Køleanlæg på eksisterende frysehus er målt (se bilag vedr. støj bagest i afsnit H) og medtaget i nærværende beregninger. Af ikke væsentlige kilder kan bl.a. nævnes afkast fra toiletter, kontor, fyr mv. Det vurderes, at der ikke vil være kraftig støjende maskiner i produktionen, som vil bidrage med bygningsudstråling. Råvarer pumpes fra lastbil til modtagetanke, vha. lastbilens pumpe. Der er i beregningerne benyttet standardtal fra miljøstyrelsens støjdatabog for en lastbil i forceret tomgang. For til og frakørsel med last- og personbiler er der benyttet standardtal fra Miljøstyrelsens støjdatabog. Færdigvarer pumpes til lastbiler fra færdigvaresiloer, med en elektrisk pumpe placeret ved siloer. Under processen vil lastbilen være slukket. Pumpning af færdigvarer forventes ikke at bidrage væsentlig til den samlede støjbelastning. Det tilstræbes at døre og vinduer til produktionen holdes lukket. Maskiner der indgår i produktionsanlæggene, er ikke særlig støjende, og kendes fra målinger på tilsvarende anlæg, hvor de støjer db(a) i produktionslokalet. Dette lave indendørs støjniveau vil efter al sandsynlighed ikke bidrage til en betydende ekstern støjemission gennem porte og lign. Afkast fra fyrrum mv. plejer ikke at bidrage til den eksterne støj, da lufthastigheden i denne type afkast er meget lille. Produktionen forventes ikke at medføre væsentlige gener i form af vibrationer og lavfrekvent støj ved nærmeste beliggende beboelser. Ud fra ovenstående forudsætninger er der udført en beregning af den eksterne støjbelastning. Bilag vedr. støj bagest i afsnit H, kort 2-9 er støjudbredelseskort med støjbelastningen for dag- aftenog natperioden, i både nærområde og den sydøstlige del af Åbybro. Som det ses af vedlagte bilag, er der ingen steder, hvor grænseværdierne overskrides. Dag og aftentidsrummene overholdes med en endog stor margin, hvorfor der er mulighed for at udvide både produktion og kørsel i disse tidsrum. På baggrund af de foretagne beregninger vurderer vi, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for nærområdet og nærmeste beliggende beboelser overholdes. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

49 H 31) Støjdæmpende foranstaltninger Støjende produktionsudstyr er placeret inde i bygningen. I forbindelse med etablering af nyt udstyr, vil der blive stillet krav leverandøren vedr. støjniveau (se afsnit H 30). H 32) Beregning af støjniveau Det forventes, at gældende støjgrænser overholdes. Der henvises endvidere til vedlagte støjkortlægning foretaget af Arbejdsmiljøeksperten. H 33, 35) Affaldsmængde/sammensætning Forventede fraktioner Plast til genanvendelse. Jern og metalskrot til genanvendelse. Brændbart affald. Dagrenovation. Affald til deponi. Farligt affald. Forventede mængder Brændbart affald. Affald til deponi. Plast til genanvendelse. Andet affald til genanvendelse. Restprodukt ca. 1 t/år. ca. 1 tons/år. ca. 500 kg/år. ca. 500 kg/år. ca. 250 tons/år Farligt affald. Der vil blive produceret spildolie (EAK nr ) fra blandt andet kølekompressorer. Den fremtidige mængde anslås til ca. 200 liter l. årligt. Spildolien afhentes efter behov af MOKANA. Indtil afhentning opbevares spildolien i 200 l tromler, der er placeret på opsamlingsbakker. Genopladelige batterier (EAK nr ) og lysstofrør (EAK nr ) afleveres til den kommunale genbrugsstation i overensstemmelse med reglerne herfor. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

50 H 34) Affaldshåndtering Affaldsplads udføres med armeret 20 cm tyk betonplade med kuvertfald til midten med nedløbsbrønd tilsluttet spildevandssystemet. Pladsen forsynes med en let overdækning til beskyttelse mod vejrliget. På affaldspladsen henstilles fast/tørt affald, som opbevares i lukkede beholdere. Farligt affald (se ovenfor) opbevares indendørs, og der anvendes spildbakker, hvor dette er relevant Al affald bortskaffes i henhold til de kommunale affaldsregulativer. Den mindre mængde fraseparerede vandige protein ledes enten tilbage til proteinfraktionen eller opsamles i opvarmet tank placeret i tankgrav udendørs for senere at blive bortskaffet til biogas eller DAKA. Produkter som kasseres af tekniske årsager, bortskaffes som beskrevet ovenfor. H 36) Jord og grundvand Af- og pålæsningsplads udføres i princip som anvist i Tekniske Forskrifter for brandfarlige væsker, som er armeret med en 20 cm tyk betonplade med kuvertfald til midten med nedløbsbrønd tilsluttet spildevandssystemet. Beton er minimum 30 MM/m 2. Armering er Y10/200 i BR. Spild i forbindelse med af- og pålæsning vil altid ske på ovenfor beskrevne område. Al færdsel og trafik foregår på befæstede arealer. Alle ledningsføringer foregår som luftledninger over befæstede arealer. Alle tanke er sikret i tankgrave som minimum kan rumme 10 % mere end den største tank. Der er ingen nedgravede tanke på virksomheden. Det vurderes, at virksomhedens drift ikke giver anledning til forurening af jord og grundvand. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

51

52 DAT-SCHAUB A.M.B.A. Att: Bettina Amdisen Storegade Esbjerg 28. oktober 2008 Proj. nr.: SF: PHE/LBG Lugtemission fra DAT SCHAUB - Åbybro Problemstilling I forbindelse med en påtænkt ny produktion på Dat-Schaubs afdeling i Åbybro, har Dat- Schaub anmodet Slagteriernes Forskningsinstitut om, at foretage en udpegning/vurdering af mulige betydende lugtkilder/lugtafkast samt lugtimmissionen fra disse kilder. På grundlag af lugtemissionen foretages en OML- beregning af lugtkoncentrationen i virksomhedens omgivelser. Konklusion Som det ses af OML- beregningerne, vil virksomheden med en ny 30 m høj skorsten kunne overholde en immission i skel på < 5 LE/m 3. Indledning I forbindelse med en påtænkt ny produktion på Dat-Schaubs afdeling i Åbybro, har Dat- Schaub anmodet Slagteriernes Forskningsinstitut om, at foretage en udpegning/vurdering af mulige betydende lugtkilder/lugtafkast samt lugtemissionen fra disse kilder. På grundlag af lugtemissionen foretages en OML- beregning af lugtkoncentrationen i virksomhedens omgivelser. Kort beskrivelse af projektet Dat-Schaub Aabybro er en nyetableret virksomhed, som ønsker at fremstille følgende produkter, med udgangspunkt i fedt og forbehandlede tarme fra svin:

53 Fedt til mink- eller svinefoder samt biodiesel produktion. Opkoncentreret protein til mink/petfood Planlagt drift Produkterne modtages i tankvogne med max. 35 m 3 fra Dat-Schaubs tarmhuse, og pumpes ved modtagelse fra tankvognen til 2 råvaretanke, som er opstillet på pladsen mellem produktionsbygningerne og frysehuset. Tankene rummer hver 35 m 3. Proces og færdigvaretanke placeres i tankgrav med klimaskærm og ventilationsafkast, herfra føres til 13 m skorsten. Efterfølgende frasepareres fedtdelen og proteinfraktionen opkoncentreres til % tørstof. Kapaciteten vil være følgende pr. år: Fedt: ca tons pr. år Opkoncentreret protein: ca tons pr. år Vurdering af mulige betydende lugtkilder samt lugtstyrker. Lugtkilder I forbindelse med den ny produktion forventes følgende kilder at være betydende for virksomhedens lugtemission til omgivelserne: - Fyldning af tank med råprodukter (luftudslip fra tank) - Tømning af tank med færdigvarer (luftudslip fra tankbil) - Rumventilation fra produktionsafsnittet, hvor decanteren er placeret. Lugtstyrker Tankfyldning Da der ikke findes produktioner magen til den Dat-Schaub ønsker, at etablere i Åbybro andre steder i Danmark, har det ikke været muligt at hente lugtdata derfra. Der blev derfor udført en række forsøg på Dat-Schaubs afdeling i Esbjerg, for at bestemme lugtstyrken af den luft som udledes ved fyldning af tank med råprodukter. Resultatet af disse forsøg gav en lugtstyrke på luften over råproduktet i tankene på LE/m 3. Den maksimale pumpemængde er oplyst til 40 m 3 /time hvilket giver en emission på 4916 LE/sek. Forsøgene viste endvidere at en køling af den luft, som udledes fra tanken giver en væsentlig reduktion af lugtstyrken. Selv om temperaturen af fyldeluften fra tanken forventes at ville falde fra ca. 90 C til ca. 25 C inden den udledes til det fri, er der ikke i de efterfølgende OML- beregninger påregnet nogen reduktion af lugtstyrken. 2

54 Tanktømning Tømning af tank fyldning af tankbil (færdigvarer) - vil afgive luft fra tankbilen, som suges til skorsten. Lugtstyrken fra færdigvarer vil være væsentlig lavere end lugt fra råprodukter, og da fyldning og tømning ikke vil foregå samtidigt medtages kun tankfyldning i de efterfølgende OML- beregninger. Rumventilation (decanter) Der findes ikke tilgængelige lugtdata, som direkte kan indikere, hvor stor lugtemissionen fra rumventilationen (ved decanteren) vil blive. Det vurderes dog, at lugtstyrken vil kunne sammenlignes med den luft som udledes fra fedtsmelterier på svineslagterier og hvorfra der findes data. Lugtstyrken fra rumventilationen vurderes til ca. 850 LE/m 3 og luftmængden er oplyst til m 3 /time. Luftafkast Der etableres en ny 30 m høj skorsten som afkast for luften. Myndighedskrav Det er oplyst at virksomheden skal overholde 5 LE/m3 i skel. OML- beregning Alle data er behandlet ved hjælp af OML- multi i PC- version 5.03 fra Danmarks Miljøundersøgelser, marts Programmet anvender en standard meteorologi-fil med data fra Kastrup år For at kunne anvende en midlingstid på 1 minut er alle lugtemissioner multipliceret med kvadratrod 60. Endvidere er lugtkoncentrationerne divideret med en million, således at resultaterne udskrives direkte i LE/m 3. Beregningspunkter På baggrund af et defineret nulpunkt, placeret ved de eksisterende skorstene (eller ny skorsten), er der udlagt et receptornet bestående af 10 cirkler med radier på 25, 50, 75, 100, 150, 200, 250, 300, 400 og 600 m. Ud fra det definerede nulpunkt er ligeledes udlagt et koordinatsystem ca. i nord-sydgående retning. Kildernes placering er i OML- programmet defineret ud fra dette koordinatsystem. (Bilag 1 og 2) OML- programmet udregner immissionen i det udlagte receptornet for hver 10 i en højde af 1,5 meter over terræn. I hver cirkel omkring nulpunktet er 36 beregningspunkter. Området omkring Dat-Schaub Åbybro kan beregningsmæssigt antages at være vandret. Højder er fastsat ud fra den relative kote 0,00 ved receptornettets nulpunkt. 3

55 Terræn Terrænets ruhedslængde er sat til 0,3 svarende til bymæssig bebyggelse. Bygningshøjder Bygningshøjden er sat til 6,0 m. Der er ikke regnet med retningsafhængig bygningseffekt. Beregningsresultater Resultatet af OML- beregningen af den valgte situation fremgår af bilag 3, bilag 4, bilag 5 og bilag 6 Konklusion Som det ses af OML- beregningerne vil virksomheden med en ny 30 m høj skorsten kunne overholde en immission i skel på < 5 LE/m 3. Med venlig hilsen Pierre Hejnfelt Vedlagt: Bilag 1,2, 3, 4, 5 og 6 4

56 X Skorsten Y DAT SCHAUB afd. Åbybro (OML nr.15) Lugtkortlægning - Placering af lugtkilder Udført af DMRI Consult PHe

57 lugtskema OML nr.15 Virksomhed : DAT SCHAUB afd Åbybro Ny prod. Okt Betegnelse Kilde nr m3 / 1timer OML nr, X-koordinat m 0,00 0,00 0,00 Y-koordinat m 0,00 0,00 0,00 Terrænkote v kilde m 0,00 0,00 0,00 Højde over terræn til top skorsten m 30,00 30,00 30,00 Temp. grad C Temp. grad K Luftmængde pr. kilde m3/h 40, , ,00 Luftmængde (0 gr.) Nm3/s 0,01 5,18 5,19 Luftmængde (20 gr) m3/s 0,01 5,56 5,57 Indre diameter m 0,85 0,85 0,85 Ydre diameter m 0,90 0,90 0,90 Generel bygningsh. m 6,00 6,00 6,00 Retningsafh. bygnd. ja/nej N N N Kildestyrke ukorrigeret OUe/m Klidestyrke, korrigeret LE/m Emission LE/s Antal ens kilder stk OML-input (x7,75/ ) LE/s 0,0381 0,0366 0,0747 Decanterrum I alt

58 Dato: 2008/10/03 OML-Multi PC-version /5.01 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde, Maglegårdsvej Kommentarer til beregningen: DAT SCHAUB afd. Åbybro (OML nr.15) Luftmængde m3/time - Emission 9638 LE/sek - Skorstenshøjde 30m Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y- akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 10 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m.

59 Dato: 2008/10/03 OML-Multi PC-version /5.01 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

60 Dato: 2008/10/03 OML-Multi PC-version /5.01 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler.

61 Dato: 2008/10/03 OML-Multi PC-version /5.01 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 3.06 i afstand 100 m og retning 260 grader i måned 8.

62 Angivne Lugtkurver : 1,0-1,5-2,0-2,5 (blå) - 2,7 (gul) - 2,9 (rød) - 3,0 LE/m3 (Der er indlagt tekst på alle lugtkurver, hvor det er muligt.) Af OML beregningen ses at 3,0 lugtkurven kun er et punkt, og vil ikke kunne ses på tegningen. DAT SCHAUB afd. Åbybro (OML nr.15) Lugtkortlægning Afkast ved fyldning af tank + rumudsug decanterrum Luftmængde m3/time - skorsten 30m Udført af DMRI Consult PHe

63

64 Aktivitetsoversigt over eksterne støjkilder hos DAT SCHAUB, Aabybro. Kilde % eller minutters drift i dagsperioden. Værste 8 h. % eller minutters drift i aftenperioden. Værste 1 h. % eller minutters drift i natperioden. Værste ½ h. SC 1 Køletårn - nyt anlæg med Lwa = max % 100 % 100 % db(a) SC 2 Køleanlæg på frysehus Eksisterende anlæg 100 % 100 % 100 % på gammel bygning SC 3 Tankning af råvare til modtagertanke Lastbil i 100 % 100 % 0 % forceret tomgang SC 4 Lastbiler afhentning/levering af rå eller 4 min/time. 4 min. 2 min. færdigvare (Ind eller udkørsel á 30 sek. pr. stk.)* SC 5 Personbiler parkeringsplads foran fabrikken 3 min/time. 3 min. 3 min. (Ind eller udkørsel á 20 sek. pr. stk)* SC 6 - Ventilationsanlæg 100 % 100 % 100 % *Beregnet ud fra kørevejens længde og med en gennemsnitsfart på 15 km/t.

65

66

67 DAT SCHAUB Mølhavevej Aabybro Oversigtskort med bygninger og faste og mobile støjkilder Kort 1 Udarbejdet af ARBEJDSMILJØEksperten A/S v. Bo Plet & Henrik Gliese Oktober SC 5 - Personbiler SC 2 - Køleanlæg SC 4 - Lastbiler SC 3 - Tankning af råvare SC 1 - Køletårn SC x - Nyt ventilationsanlæg Signs and symbols Road axis Emission line Surface Main building Auxiliary building Wall Terrain edge Point receiver Point source Line source Length scale 1: m

68

69

70

71

72

73

74

75

76 I. Forslag til vilkår og egenkontrol I 37) Forslag til vilkår og egenkontrol. Egenkontrol. Der vil blive foretaget følgende egenkontrol: Ugevis registrering og rapportering af: Modtaget mængde råvarer Mængde af færdigproducerede produkter Naturgas- og elforbrug, fordelt på produktion og rumopvarmning/rengøring. Vandforbrug. Løbende registrering via affaldsjournaler - af: Affald til forbrænding. Affald til deponi Farligt affald Plast til genanvendelse. Årlig registrering af: Forbrug af rengørings- og desinfektionsmidler. Endvidere vil der hvert år blive udarbejdet grønt regnskab for afdelingen, hvor der ud over ovennævnte, hvert år også vil blive redegjort for en række andre miljørelevante forhold. Dat-Schaub foreslår, at der ikke stilles egenkontrolvilkår, der går ud over den egenkontrol der forventes gennemføres på nuværende tidspunkt. Hvis Miljøcenter Århus at stille vilkår om indsendelse af egenkontrolresultater, anmodes om, at kontrolperioden følger Dat-Schaubs regnskabsår, der er 1/10-30/9. Forslag til vilkår: Dat-Schaub foreslår, at afdeling Aabybro godkendes under de forudsætninger om produktion og indretning, der er beskrevet i denne miljøtekniske beskrivelse med tilhørende bilag. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

77 J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld J 38-40) Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld. Driftsforstyrrelser og uheld. Forebyggelse af ammoniakudslip er beskrevet under faneblad F 19. Råvaretanke er placeret i tankgrav. Ved spild tømmes graven omgående med slamsuger. Regnvand pumpes manuelt til det kommunale regnvandssystem efter behov. I tilfælde af større spild til kloaksystemet kontaktes det kommunale renseanlæg straks. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

78 K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør K 41) Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør. En stor del af produktionsudstyret er fremstillet i rustfrit stål, som sædvanligvis altid genanvendes. Det forventes dog, at dette udstyr vil kunne reetableres i en anden lignende produktion. Bygningerne vurderes at være i en så god stand, at der forventes gode muligheder for at disse anvendes til andet industrielt formål, hvis produktionen på et tidspunkt indstilles. Endvidere vil der være gode muligheder for, at hovedparten af bygningsmaterialerne ved nedrivning vil kunne nedknuses og derefter genanvendes. Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

79 L. Ikke-teknisk resumé L 42) Ikke-teknisk resumé Dat-Schaub Aabybro ønsker at fremstille fedt til mink/svinefoder og biodiesel produktion, samt opkoncentreret protein til mink og petfood. Råmaterialet består af fedt og rensede tarme fra svin Støj Med udgangspunkt i støjkortlægning foretaget af Arbejdsmiljøeksperten forventes det, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for nærområdet og nærmeste beliggende beboelser vil kunne overholdes. Lugt For at undgå lugtgener placeres proces- og færdigvaretanke i lukkede bygninger/ alternativ direkte punktafsugning. Lugt herfra samt fortrængningslugt fra råvaretanke og lastbiler føres til fællesafkast. Ved etablering af ny 30 m høj skorsten viser beregninger foretaget af DMRI, at virksomheden kan overholde en immission på < 5 LE/m 3. Spildevand Spildevandet fra virksomheden ledes til kommunens renseanlæg, hvor det efterfølgende renses. Der vil snarest blive udarbejdet ansøgning om tilslutningstilladelse til Jammerbugt Kommune. Samlet vurdering Dat-Schaub Aabybro vurderer, at virksomheden kan drives på stedet uden væsentlig forurening eller gener for de omboende. Esbjerg d Bettina Amdisen Miljøteknisk beskrivelse Dat-Schaub a.m.b.a., Åbybro Oktober

80 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik for Dat-Schaub a.m.b.a. DAT-SCHAUB a.m.b.a. vedkender sig sit ansvar på miljø- og arbejdsmiljøområdet. DAT-SCHAUB a.m.b.a. vil arbejde for at beskytte miljøet i forbindelse med virksomhedens drift og fortsatte udvikling gennem en systematisk indsats og ansvarlig omgang med de anvendte ressourcer. DAT-SCHAUB a.m.b.a. vil være en seriøs og troværdig arbejdsgiver og leverandør, som målrettet arbejder for et forbedret arbejdsmiljø, både for medarbejdere og øvrige interessenter. Ovenstående udmøntes i følgende mål, hvor udgangspunktet er overholdelse af landets gældende love og regler. DAT-SCHAUB a.m.b.a. vil Opbygge og vedligeholde en miljø- og arbejdsmiljøorganisation med defineret ansvar og beføjelser. Implementere og vedligeholde et miljøledelsessystem som tager udgangspunkt i DS/EN ISO 14001, OHSAS 18001, samt Bekendtgørelse 87 af 31. januar Som minimum overholde gældende lovgivning på både miljø- og arbejdsmiljøområdet. Ved nyanskaffelse eller ved produktionsomlægninger stilles således krav til leverandører, der sikrer at gældende lovgivning til stadighed overholdes. Planlægge og gennemføre den daglige produktion, så miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger minimeres mest muligt. Inddrage offentlige myndigheder og andre samarbejdspartnere i forhold, der har indflydelse på afdelingens nær- og fjernmiljø Udvikle og forbedre arbejdsmiljøet i samarbejde med eksterne rådgivere, hvor dette skønnes nødvendigt, samt gennem løbende revidering af arbejdspladsvurderinger, der foretages med udgangspunkt i de til branchen knyttede arbejdmiljøvejvisere. Inddrage medarbejderne aktivt i arbejdet med miljø- og arbejdsmiljøledelse via SIMU og relevante arbejdsgrupper Give medarbejdere, der har/kan have indflydelse på såvel internt som eksternt miljø den relevante uddannelse og information via introkurser, fagkurser, afdelingsmøder og opslag. Informere afdelingens naboer, når virksomhedens aktiviteter antages at have indflydelse på naboers eller omkringliggende miljø ud over, hvad der må anses for normal