Budget bilagssamling 2013

Transkript

1 Budget bilagssamling 2013 og budgetoverslag

2 Budget bilagssamling 2013 og budgetoverslag

3 Redaktion: Budget- og Analyseafdelingen Omslag: Mette Edlers Tryk: Gladsaxe Kommune Trykt på miljømærket papir Oplag: 150 Oktober 2012

4 Indhold Hovedoversigt... 3 Sammendrag... 7 Beslutningsnoter Drift Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Seniorudvalget Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Anlæg Samlet anlægsoversigt Økonomiudvalget Trafik- og Teknikudvalget Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Seniorudvalget Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Side Finansiering Renter, tilskud, udligning og skat m.v Balanceforskydninger Oversigter Tværgående artsoversigt Bevillingsoversigt Finansieringsoversigt Takster Budgettet har været behandlet på Byrådets møder og

5 2

6 Hovedoversigt Hovedoversigt til budget, der er flerårig, har til formål på den ene side at give politikerne et summarisk overblik over den aktivitetsmæssige og finansielle udvikling de kommende år samt at medvirke til løsningen af oplysningsopgaven over for borgerne. På den anden side skal den give staten mulighed for umiddelbart efter budgetvedtagelsen at få et summarisk overblik over de kommunale budgetter. Hovedoversigten er opstillet i følgende orden: A. Driftsvirksomhed B. Anlægsvirksomhed C. Renter D. Finansforskydninger E. Afdrag på lån F. Finansiering Summen af posterne A til E finansieres under ét af post F. 3

7 Hovedoversigt over budget Regnskab 2011 Budget 2012 Budget kr udgifter indtægter udgifter indtægter udgifter indtægter A DRIFTSVIRKSOMHEDEN 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 01 Forsyningsvirksomheder Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Social- og sundhedsvæsen Administration mv DRIFTSVIRKSOMHED IALT heraf refusion B PL ANLÆGSVIRKSOMHEDEN 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 01 Forsyningsvirksomheder Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Social- og sundhedsvæsen Administration mv ANLÆGSVIRKSOMHED IALT Pris- og lønstigning vedr. hovedkonto 0-6 C 07 RENTER D 08 ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER E 08 AFDRAG PÅ LÅN A+B+C+D+E+ PL IALT F FINANSIERING F 07 Tilskud og udligning F 07 Refusion af købsmoms F 07 Skatter F 08 Forbrug af likvide aktiver F 08 Optagne lån (kreditsiden på 08.55) F FINANSIERING IALT BALANCE

8 Hovedoversigt over budget Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 udgifter indtægter udgifter indtægter udgifter indtægter kr A DRIFTSVIRKSOMHEDEN Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Social- og sundhedsvæsen Administration mv DRIFTSVIRKSOMHED IALT heraf refusion B ANLÆGSVIRKSOMHEDEN Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Social- og sundhedsvæsen Administration mv ANLÆGSVIRKSOMHED IALT PL Pris- og lønstigning vedr. hovedkonto C 07 RENTER D 08 ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER E 08 AFDRAG PÅ LÅN A+B+C+D+E+PL IALT F FINANSIERING F 07 Tilskud og udligning F 07 Udligning af moms F 07 Skatter F 08 Forbrug af likvide aktiver F 08 Optagne lån (kreditsiden på 08.55) F FINANSIERING IALT

9 6

10 Sammendrag Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægnings- og prioriteringopgaver. Sammendraget er opstillet i udvalgsorden og efter budget områder. 7

11 Sammendrag af budget A. DRIFTSVIRKSOMHEDEN Budget 2013 Budgetoverslag 2014 udgifter indtægter udgifter indtægter ØKONOMIUDVALGET Politiske og administrative organisation Forsyningsvirksomheder og overførselsindkomster Økonomiudvalget i alt Refusion i alt TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Veje, trafik, grønne områder og byggesager Trafik- og Teknikudvalget i alt MILJØUDVALGET Miljø Renovation Fjernvarmeforsyning Miljøudvalget i alt BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET Børn, unge og familier Takstfinansierede tilbud Overførselsudgifter mv Børne- og Undervisningsudvalget i alt Refusion i alt KULTUR-,FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Bibliotek, kultur, idræt, fritid og folkeoplysning Kultur-,Fritids,- og Idrætsudvalget i alt Refusion i alt SENIORUDVALGET Tilbud til ældre Hjælpemidler mv Almene ældre og plejeboliger Seniorudvalget i alt Refusion i alt FOREBYGGELSES-, SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Voksne med særlige behov og sundhed Beskyttet beskæftigelse og medfinansieringsbidrag Takstfinansierede tilbud Personlige ydelser Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalge Refusion i alt BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i alt Refusion i alt DRIFTSVIRKSOMHED I ALT

12 Sammendrag af budget Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 A. DRIFTSVIRKSOMHEDEN udgifter indtægter udgifter indtægter ØKONOMIUDVALGET Politiske og administrative organisation Forsyningsvirksomheder og overførselsindkomster Økonomiudvalget i alt Refusion i alt TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Veje, trafik, grønne områder og byggesager Trafik- og Teknikudvalget i alt MILJØUDVALGET Miljø Renovation Fjernvarmeforsyning Miljøudvalget i alt BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALGET Børn, unge og familier Takstfinansierede tilbud Overførselsudgifter mv Børne- og Undervisningsudvalget i alt Refusion i alt KULTUR-,FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Bibliotek, kultur, idræt, fritid og folkeoplysning Kultur-,Fritids,- og Idrætsudvalget i alt Refusion i alt SENIORUDVALGET Tilbud til ældre Hjælpemidler mv Almene ældre og plejeboliger Seniorudvalget i alt Refusion i alt FOREBYGGELSES-, SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Voksne med særlige behov og sundhed Beskyttet beskæftigelse og medfinansieringsbidrag Takstfinansierede tilbud Personlige ydelser Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalge Refusion i alt BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i alt Refusion i alt DRIFTSVIRKSOMHED I ALT 9

13 Sammendrag af budget Budget 2013 Budgetoverslag 2014 udgifter indtægter udgifter indtægter B. ANLÆGSVIRKSOMHEDEN ØKONOMIUDVALGET Den politiske og administrative organisation Økonomiudvalget i alt TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Veje, trafik, grønne områder og byggesager Trafik- og Teknikudvalget i alt MILJØUDVALGET Miljø, herunder varmeværker Miljø, renovation Fjernvarme Miljøudvalget i alt BØRNE- OG UNDERVISNINGS- UDVALGET Skoler Dagtilbud, dagpleje og klubber Familie og rådgivning 950 Takstfinansierede tilbud Børne- og Undervisningsudvalget i alt KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Kultur, fritid og idræt Kultur-, Fritids,- og Idrætsudvalget i alt SENIORUDVALGET Tilbud til ældre, herunder øvrige sociale tilbud Seniorudvalget i alt FOREBYGGELSES-, SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Voksne med særlige behov Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget BESKÆFTIGELSE- OG INTEGRATIONSUDVALGET Aktivering Beskæftigelse- og integrationsudvalget B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT

14 Sammendrag af budget Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 udgifter indtægter udgifter indtægter B. ANLÆGSVIRKSOMHEDEN ØKONOMIUDVALGET Den politiske og administrative organisation Økonomiudvalget i alt TRAFIK- OG TEKNIKUDVALGET Veje, trafik, grønne områder og byggesager Trafik- og Teknikudvalget i alt MILJØUDVALGET Miljø, herunder varmeværker Fjernvarme Miljøudvalget i alt BØRNE- OG UNDERVISNINGS- UDVALGET Skoler Dagtilbud, dagpleje og klubber Familie og rådgivning Takstfinansierede tilbud Børne- og Undervisningsudvalget i alt KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET Kultur, fritid og idræt Kultur-, Fritids,- og Idrætsudvalget i alt SENIORUDVALGET Tilbud til ældre, herunder øvrige sociale tilbud Seniorudvalget i alt FOREBYGGELSES-, SUNDHEDS- OG HANDICAPUDVALGET Voksne med særlige behov Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget BESKÆFTIGELSE- OG INTEGRA.UDVALGET Beskæftigelse Beskæftigelse- og integrationsudvalget B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT 11

15 Sammendrag af budget Budget 2013 Budgetoverslag 2014 udgifter indtægter udgifter indtægter PRIS- OG LØNSTIGNING VEDR. HOVEDKONTO 0-6 BO ÅRENE Forbrug af likvide aktiver Forøgelse af likvide aktiver SAMLET FINANSIERING Renter Finansforskydninger Afdrag på lån Lånoptagelse Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Grund- og udviklingsbidrag Sektorspec. udligningsordn Særlige tilskud Tilskud og udligning i alt Skatter Indkomstskatter Selskabsskatter Grundskyld Anden skat på fast ejendom Skatter i alt SAMLET FINANSIERING I ALT BALANCE

16 Sammendrag af budget Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 udgifter indtægter udgifter indtægter PRIS- OG LØNSTIGNING VEDR HOVEDKONTO 0-6 BO ÅRENE Forbrug af likvide aktiver Forøgelse af likvide aktiver SAMLET FINANSIERING Renter Finansforskydninger Afdrag på lån Lånoptagelse Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Grund- og udviklingsbidrag Sektorspec. udligningsordn Særlige tilskud Tilskud og udligning i alt Skatter Indkomstskatter Selskabsskatter Grundskyld Skatter i alt SAMLET FINANSIERING I ALT BALANCE 13

17 14

18 Beslutningsnoter I forbindelse med budgettet fastlægges en række beslutningsnoter, som fx omhandler forudsætningerne for budgettet og hvilke analyser, der skal igangsættes. 15

19 Beslutningsnoter Beslutningsnoter 1. Skatteprocenten og grundskyldspromillen forudsættes uændret på henholdsvis 24,1 procent og 23 promille. 2. Gladsaxe Kommune er i vækst. Både befolknings- og erhvervsmæssigt. Denne vækst skal understøttes, så Gladsaxe Kommune fortsat er en levende, grøn by med et godt udbud af velfærdsydelser og hvor det er let at komme rundt. Til at understøtte dette etableres en pulje - "Gladsaxe i Vækst". Der afsættes i årene ialt 20 mio. kr. Midlerne kommer primært fra selskabsskatteprovenuet, men også fra den pulje, der i budget blev afsat til trafikafvikling i forbindelse med byudvikling. De konkrete investeringsprojekter vil fremgå af en investeringsplan der skal være færdig i 2013 og godkendes af budgetforligspartierne. Investeringerne kan f.eks. omfatte trafikafviklingsprojekter bl.a. i Ringbyen, udvikling af stationsnære områder, træplantning, udvikling af rådhusparken, tiltag til fremme af blandet boligbyggeri mv. 3. Værebro og Høje Gladsaxe skal være attraktive områder at bo og vokse op i. Børn og unge skal have gode dag-, skole- og fritidstilbud. Til arbejdet med styrket social indsats og til at forbedre de fysiske rammer i områderne afsættes i alt 18,1 mio. kr. i perioden fortrinsvis til anvendelse i Værebro. Puljen finansieres bl.a. af de 11,1 mio. kr. fra Økonomi- og Indenrigsministeriets pulje til afgrænsede områder med høj andel af borgere med sociale problemer, som kommunen modtager i Midlerne kan fx bruges til mentorer for kriminalitetstruede unge, til udgifter forbundet med kommunalt ansvar for boliganvisning mv., til at lave attraktive udeområder til børn og unge, som eksempelvis skaterbane og en streetbasketbane, fritidsjob til unge og udvidelse af SSP-ordningen til unge over 18 år og til et fritids- og ungdomsklubtilbud i Værebro. Interessenterne i områderne inddrages i processen, herunder omkring fritids- og ungdomsklubtilbuddet, før der tages stilling til, hvilken løsning der skal realiseres, jf. BUU'S budgetbidrag. Puljens anvendelse prioriteres af budgetforligspartierne. 4. Gladsaxe Kommune oplever et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde for voksne. Det skyldes blandt andet en stigende tilgang af unge med autisme. Gladsaxe Kommune lægger stor vægt på, at de svageste borgere har gode og tidssvarende dag- og botilbud. Der afsættes derfor i alt 41,2 mio. kr. ekstra i til det specialiserede socialområde for voksne. 5. En del af de unge, der er mindre bogligt stærke, kan have stor glæde af værkstedsundervisning. Der afsættes derfor samlet 5 mio. kr. i til at oprette et motorværksted i forbindelse med Gladsaxe Kommunes ungdoms- og uddannelsescenter. Motor- og knallertundervisningen kan dermed fortsætte i årene fremover. 16

20 Beslutningsnoter 6. Gladsaxe Kommunes seniorcentre er blevet udbygget og moderniseret, så de i dag fremstår tidssvarende og modsvarer det aktuelle behov. En stadig større andel af kommunens plejeboliger vil fremover blive efterspurgt af ældre borgere med demens, handicap eller andre særlige problemstillinger. Der udarbejdes derfor en analyse af det fremtidige behov for plejeboliger set i forhold til den nuværende kapacitet og fleksibilitet i anvendelsen. Behovet skal opgøres særskilt for målgrupperne (somatik, demens, handicap etc.). Herudover skal analysen belyse, hvordan velfærdsteknologi kan forbedre livskvalitet og arbejdsmiljø for beboere og medarbejdere på seniorcentrene. Andre kommuners erfaringer med kapacitet og behov for plejeboliger og med velfærdsteknologi på seniorcentre inddrages. På baggrund af analysen vurderes om der er behov for, at der udarbejdes en investeringsplan for området. Investeringsplanen vil i givet fald indgå i udarbejdelsen af budget Gladsaxe Kommune oplever et stigende udgiftspres i 2012 til medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Prognosen for 2012 (juli 2012) viser et merforbrug på ca. 13 mio. kr. i forhold til budgettet. Der igangsættes derfor en analyse af udviklingen i aktivitet og udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Analysen omfatter udviklingen siden kommunalreformen i 2007 og en sammenligning af Gladsaxe Kommunes niveau med Region Hovedstaden og hele landet. Analysen skal også forsøge at identificere årsagerne til udgiftsudviklingen samt pege på indsatser på sundheds- og ældreområdet, som kan medvirke til at begrænse borgerens behov for sundhedsydelser. Forslagene skal ses i sammenhæng med Gladsaxe Kommunes nuværende aktiviteter og de krav, der stilles til kommunernes indsats. 8. Regnvandshåndtering er et vigtigt indsatsområde. Gladsaxe kommune vil derfor udvikle løsninger, der kan bruges til inspiration for borgerne. Til en række demonstrationsprojekter ved egne bygninger afsættes ialt 1,2 mio. kr. i Puljen skal ses i sammenhæng med puljen til håndtering af regnvand, og mulighederne for at finansiere klimatiltag via spildevandstaksterne. 9. Gladsaxe Kommune har indsatser i gang på flere fronter for at imødegå kommende klimaudfordringer. Spildevandsplanen er ambitiøs, og der arbejdes herudover på et tillæg til planen. Samtidig vil kommunen i det kommende år arbejde med en bredspektret klimatilpasningsplan, som også omhandler nedbringelse af CO2, herunder fx udbygning af fjernvarmen og opsætning af solceller. Dette klimaarbejde skal samtænkes med de muligheder aftalen om kommunernes økonomi åbner op for i forhold til at øge investeringsniveauet i Den nye Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune skal samtidig følges op af en konkret energiplan. Energiplanen udarbejdes i parallelt med en ny varmeplan for Hovedstaden og i tæt samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber. Energiplanen vil fokusere på energibesparelser, fjernvarme, solenergi og geotermi. Forvaltningen vil i 2013, som led i arbejdet med energiplanen, gennemføre en analyse af det samlede potentiale for solceller og solvarme i Gladsaxe, herunder afdække de muligheder og udfordringer, der er i forhold til at fremme solenergi og anden relevant vedvarende energi i kommunen. Analysen sætter fokus på arealer ud over de kommunale ejendomme, da disse kun udgør en lille del af potentialet. Muligheden for at udbrede ladestandere til elbiler drøftes med boligselskaber. Miljøudvalget prioriterer de konkrete indsatser ud fra effekten af CO2-nedbringelsen. Der gennemføres et konkret projekt med etablering af et solcelleanlæg på Skovbrynet Skoles boldhal. 17

21 Beslutningsnoter 10. Gladsaxe Kommune arbejder bl.a. via frikommuneprojektet på at afbureaukratisere og forenkle administrationen ved at afskaffe overflødige kontrolordninger/indberetninger, der skyldes lovgivning og andre statslige krav. I 2013 iværksættes - i samspil med MED-organisationen - en undersøgelse af, om der tilsvarende er kommunale kontroller og indrapporteringer, der er blevet overflødige/kan undværes. 11. Gladsaxe er en by med et bredt og alsidigt kultur- og idrætsliv. Det skitseres, hvordan et spillested fortrinsvis for unge, jf. note 18 i budget 2011, kan etableres. Inden udgangen af 2013 drøfter Kultur-, Fritids-, og Idrætsudvalget en konkretisering af spillested. I konkretiseringen tages stilling til interessenternes aktive inddragelse i processen, til en mulig tidsplan, herunder hvornår de enkelte bygninger/grunde er frigjort til salg, og en mulig placering af spillestedet. Det forudsættes, at salg af bygninger/grunde bliver realiseret, jf. note 2 i budget Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendes som grundlag for beregning af skatteprovenuet i Det er forudsat, at der optages lån til finansiering af indefrosne ejendomsskatter og energiforbedringer på i alt 16 mio. kr. i 2013 og i I årene 2013 og 2014 er der samlet forudsat låntagning på 67 mio. kr. til fjernvarmeudbygningen, i mio. kr. til Nybrogård og 0,5 mio. kr. til solcelleanlæg på Skovbrynet Skole og i mio. kr. til energiforbedringsprojekt for Gladsaxe Sportshal og Gladsaxe Svømmehal. Samlet set er der forudsat låntagning i 2013 og 2014 på 135,5 mio. kr., mens det forudsættes, at der ikke vil være låneoptagning i 2015 og

22 19 Drift

23 20

24 ØKONOMIUDVALGET Økonomiudvalget varetager den overordnede styring af Gladsaxe Kommunes økonomi. Økonomiudvalget er også ansvarlig for de almindelige administrative forhold inden for samtlige af kommunens administrationsområder. Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens betalings- og regnskabsvæsen, løn- og personaleforhold samt kommunens planlægning. Den overordnede opgave for administrationen er betjening af Byrådet herunder Økonomiudvalg og fagudvalg samt Gladsaxe Kommunes borgere og virksomheder. Administration af de takstfinansierede tilbud er samlet under Økonomiudvalget. Bevillingsområder: Politisk og administrativ organisation... s. 27 Forsyningsvirksomheder og overførselsudgifter... s. 43 Økonomiudvalgets budget fordelt på bevillingsområder Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Økonomiudvalget i alt 525,4 590,3 638,7 623,9 618,3 615,0 01 Politisk og administrativ organisation 465,3 533,2 576,5 561,8 556,1 552,9 02 Forsyningsvirksomheder og overførselsudgifter 60,1 57,2 62,1 62,1 62,1 62,1 21

25 22

26 Målsætninger og resultatkrav for Økonomiudvalget Målsætning Resultatkrav Resultatkrav 2013 Kommunen løser sine opgaver effektivt og brugervenligt blandt andet ved at stille gode selvbetjeningsmuligheder til rådighed på gladsaxe.dk eller borger.dk. Borgerservice tager i mødet med borgeren primært udgangspunkt i at tilbyde borgeren selvbetjeningsløsninger. De borgere der møder op i Borgerservice skal have en målrettet og kvalificeret betjening. Kommunens hjemmeside Gladsaxe Kommune skal være blandt de 10 bedste kommuner i landet på selvbetjeningsområdet. Brugertilfredshed i Borgerservice Brugernes tilfredshed med betjeningen i Borgerservice skal stige i perioden. Ved målingen i 2011 var der en brugertilfredshed på 92 %. Blandt de 10 bedste Resultatkrav Opfølgningsmetode 2014 Blandt de 10 bedste Resultaterne på udvalgte selvbetjeningsløsninger sammenlignes med landets øvrige kommuner ved hjælp at IT- og Telestyrelsens statistikmodul på Borger.dk. 89 % - BS gennemfører i 4. kvartal en undersøgelse med henblik på at afdække brugernes tilfredshed med betjeningen. Kommunestrategi Ja Ja Halvårsopfølgning Nej Nej Erhvervslivet er vigtigt for Gladsaxe Kommune. Det er med til at sikre kommunens økonomiske grundlag gennem selskabsskatter og arbejdspladser for kommunens borgere. Virksomhederne skal opleve, at kommunen er imødekommende og leverer en kvalificeret og effektiv service. Virksomhedernes tilfredshed Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsservice skal være mindst 80% i 2012 og 2013 og mindst 90 % i % 90 % Gladsaxe Kommune foretager fra 2012 en årlig tilfredshedsundersøgelse blandt kommunens virksomheder. Undersøgelsen afdækker virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsservice. Ja Nej En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere, og at indvandrere er repræsenteret på alle niveauer i kommunens organisation. Etnisk sammensætning Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande blandt de ansatte i Gladsaxe Kommune skal mindst svare til indvandrenes andel af arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) i kommunen. Indvandrenes andel af arbejdsstyrken udgør i 2009 ni procent. Samtidig skal indvandrere være repræsenteret på alle niveauer i kommunens organisation. 10 % 10 % Opgørelsen baserer sig på data, som kommunerne kan rekvirere hos KL vederlagsfrit. KL (forhandlingssekretariatet) har data parat omkring efteråret for foregående kalenderår. Når Gladsaxe Kommune laver opfølgning på resultatkrav er der således en vis forsinkelse. De tal der er til rådighed i efteråret 2013 angår kalenderåret Ja Nej 23

27 Målsætning Resultatkrav Resultatkrav Resultatkrav Opfølgningsmetode Kommunen vil begrænse forbruget af varme, el El og varmeforbrug MWh MWh Ejendomsafdelingen udarbejder og vand i de kommunale bygninger og støtte Det samlede årlige energiforbrug til opvarmning årligt "Energiregnskabet", hvor borgerne i en aktiv indsats for at reducere det og elforbrug i de kommunale bygninger reduceres forbruget af energi og vand opgøres. private el- og energiforbrug. med 650 MWh i hvert årene 2011 og 2012, 700 Det kan dermed umiddelbart MWh i 2013 og 1300 MWh i beregnes, hvordan udviklingen er gået i forhold til resultatkravene. Talmaterialet forventes at være klar i løbet af maj, hvorefter der kan ske en opfølgning på kravet. Kommunestrategi Ja Halvårsopfølgning Nej Kommunen vil begrænse forbruget af varme, el og vand i de kommunale bygninger og støtte borgerne i en aktiv indsats for at reducere det private el- og energiforbrug. Vandforbrug Det samlede årlige vandforbrug i de kommunale bygningsarealer reduceres med m3 årligt i perioden og m3 i 2014, således at målet er en samlet reduktion på m3 i hele planperioden m m3 Ejendomsafdelingen udarbejder årligt "Energiregnskabet", hvor forbruget af energi og vand opgøres. Det kan dermed umiddelbart beregnes, hvordan udviklingen er gået i forhold til resultatkravene. Talmaterialet forventes at være klar i løbet af marts, hvorefter der kan ske en opfølgning på kravet. Ja Nej Gladsaxe Kommune lægger vægt på langsigtet økonomisk planlægning, der sikrer balancen mellem udgifter og indtægter. Soliditet Soliditetsgraden er en indikator for kommu-nens evne til at bære tab. Soliditetsgraden opgøres som egenkapitalens andel af den samlede aktivog passivmasse. Soliditets-graden skal være mindst 35 procent. 35 % 35 % Soliditetsgraden opgøres som egenkapitalens andel af den samlede aktiv- og passivmasse. Ja Nej 24

28 Målsætning Resultatkrav Resultatkrav Resultatkrav Opfølgningsmetode Gladsaxe Kommune lægger vægt på langsigtet økonomisk planlægning, der sikrer balancen mellem udgifter og indtæg-ter. Strukturel balance Den strukturelle balance er et udtryk for, om de løbende driftsudgifter og -indtægter ba-lancerer. Et strukturelt overskud sikrer, at der er midler til at foretage anlægsinvesteringer og til at afdrage gæld. Det strukturelle overskud skal være mindst 150 millioner kroner, svarende til hvad der kræves for at opretholde kommunens infrastruktur og afdrage på gæld. 150 mio. kr. 150 mio. kr. Den strukturelle balance opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6 på den ene side og indtægterne på hovedkonto 7 på den anden side (renter, udligning, skatter mv.) Kommunestrategi Ja Halvårsopfølgning Nej Gladsaxe Kommune lægger vægt på langsigtet økonomisk planlægning, der sikrer balancen mellem udgifter og indtægter. Likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal i 2012, 2013 og 2014 være mindst kroner pr. indbygger, svarende til 150 millioner kroner. 150 mio. kr. 150 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet opgøres efter kassekreditreglen. Ja Nej Mødet mellem medarbejder og borger har stor betydning for kvaliteten af Gladsaxe Kommunes service. Medarbejdernes triv-sel medvirker til at sikre kvalitet, stabilitet og effektivitet i den leverede service. Indsatsen for at motivere medarbejderne med henblik på at nedsætte sygefraværet fortsættes. Sygefravær Det gennemsnitlige sygefravær for kommunens ansatte skal i perioden re-duceres i forhold til sygefraværet i 2008, hvor det var 15,6 arbejdsdage. 14,6 arbejdsdage 14,3 arbejdsdage Måles i kommunens centrale sygefraværsstatistik, der udarbejdes kvartalsvis. Ja Ja 25

29 Målsætning Resultatkrav Resultatkrav Resultatkrav Opfølgningsmetode Medarbejdernes trivsel medvirker til at sikre Medarbejdertilfredshed 85 % 85 % Gladsaxe Kommune gennemfører en kvalitet, stabilitet og effektivitet i den leverede Tilfredsheden blandt kommunens ansatte skal stikprøvemåling af trivslen blandt service. For at bevare og udvikle kvalitet og stige. kommunens medarbejdere. service i kommunens tilbud, er det væsentligt at Stikprøvemålingen blev i årene Gladsaxe Kommune kan fastholde og tiltrække 2010 foretaget årligt, hvorefter kvalificeret personale. Hovedudvalget besluttede at stikprøvemålingen kun skulle gennemføres hvert andet år. Stikprøvemåling af trivslen gennemføres fremover i 1. kvartal af lige år. Kommunestrategi Ja Halvårsopfølgning Ja 26

30 Drift Økonomiudvalget POLITISK OG ADMINSTRATIV ORGANISATION Dette bevillingsområde omfatter: Politisk organisation og venskabsbysamarbejde Administrative udgifter og indtægter Ejendomsdrift og -vedligeholdelse Politisk og administrativ organisation Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Politisk og administrativ organisation i alt 465,3 533,2 576,5 561,8 556,1 552,9 01 Politisk organisation og venskabsbysamarbejde 9,9 8,5 10,4 9,5 9,6 8,3 02 Administrative udgifter og indtægter 364,7 434,2 478,7 468,1 463,7 461,7 03 Ejendomsdrift og -vedligeholdelse 90,7 90,4 87,3 84,2 82,8 82,8 POLITISK ORGANISATION OG VENSKABSBYSAMARBEJDE Afgrænsning af området I kontoplanen er området afgrænset således: Politisk organisation Venskabsbysamarbejde Politisk organisation og venskabsbysamarbejde Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Politisk organisation og venskabsbysamarbejde i alt 9,9 8,5 10,4 9,5 9,6 8,3 001 Politisk organisation 9,1 7,8 9,7 8,7 8,8 7,6 002 Venskabsbysamarbejde 0,8 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 Beskrivelse af aktiviteten POLITISK ORGANISATION Politisk organisation omfatter bl.a. udgifter til partistøtte, udgifter der knytter sig til byrådsmedlemmerne, kommunens repræsentation, diæter til medlemmer valgt af Byrådet til kommissioner, råd og nævn samt udgifter til afholdelse af offentlige valg og folkeafstemninger. I budgetperioden er der budgetteret følgende valghandlinger: Aktivitet År Budgetbeløb Valg til Byråd og Region ,46 mio. kr. Seniorrådsvalg ,30 mio. kr. Europaparlamentsvalg ,14 mio. kr. Skolebestyrelsesvalg ,05 mio. kr. Folketingsvalg ,26 mio. kr. Skolebestyrelsesvalg ,05 mio. kr. VENSKABSBYSAMARBEJDE Området omfatter internationalt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteter med kommunens 17 venskabsbyer. Der arbejdes på at fastholde og udbygge kommunens internationale engagement og søge at engagere kommunens borgere mest muligt i venskabsbysamarbejdet. 27

31 Drift Økonomiudvalget Der arbejdes efter følgende handlingsplan for det internationale samarbejde Synliggørelse af venskabsbyarbejdet Formidling af besøg og seminarer for medarbejdere Afholdelse af studieophold og elevudvekslinger Ansøgning om fondsmidler ved større arrangementer I 2013 forventes Gladsaxe at blive inviteret til officielt besøg i Haabersti i Estland. I 2013 er det planlagt, at Gladsaxe modtager officielt besøg fra Veszprém i Ungarn, Split i Kroatien og Klagenfurt i Østrig. Budgettet til venskabsbysamarbejde er i 2013 fordelt således: kr. Officielle arrangementer i venskabsbyerne 30 Officielle arrangementer i Gladsaxe 150 Rejsetilskud 200 Tilskud til arrangementer i Gladsaxe 100 Øvrige venskabsbyaktiviteter m.v. 288 I alt 768 ADMINISTRATIVE UDGIFTER OG INDTÆGTER Afgrænsning af området I kontoplanen er området afgrænset således: Central administration Redningsberedskab Andre sundhedsudgifter Takstfinansierede tilbud Administrative udgifter og indtægter Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Administrative udgifter og indtægter i alt 364,7 434,2 478,7 468,1 463,7 461,7 001 Central administration 382,5 456,8 495,3 484,7 480,3 478,3 002 Redningsberedskab 10,3 10,9 12,0 12,0 12,0 12,0 003 Andre sundhedsudgifter 2,3 2,4 2,5 2,5 2,5 2,5 004 Takstfinansierede tilbud -30,5-35,9-31,1-31,1-31,1-31,1 CENTRAL ADMINISTRATION Beskrivelse af aktiviteten Kommunens centrale administration er opdelt i Center for Service, Center for Økonomi, Børneog Kulturforvaltningen, By- og Miljøforvaltningen, Social- og Sundhedsforvaltningen samt Ledelsessekretariatet. 28

32 Drift Økonomiudvalget Central administration Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Central administration i alt 382,5 456,8 495,3 484,7 480,3 478,3 001 Center for Service 214,3 291,5 267,3 258,1 254,4 252,9 002 Center for Økonomi 18,0 17,3 17,7 18,0 17,5 17,5 003 Børne- og Kulturforvaltningen 40,3 39,8 40,2 40,1 40,1 40,1 004 By- og Miljøforvaltningen 29,2 27,9 28,3 28,6 28,6 28,6 005 Social- og Sundhedsforvaltningen 80,8 80,4 91,0 89,1 89,0 88,5 000 Servicerammepulje 50,8 50,8 50,8 50,8 Budgettet omfatter bl.a. løn og lønrelaterede udgifter til det administrative personale, pensionsudgifter til tidligere tjenestemænd, kontorhold, udgifter til arbejdsskade- og ansvarsforsikring, udgifter til kommunens erhvervsråd, byarkiv, konsulentbistand, kontingent til kommunale sammenslutninger, revision m.m. I den centrale administration gennemføres der lønbesparelser i på i alt 4 pct. svarende til ca. 10 mio. kr. årligt. Besparelserne er aftalt i forbindelse med budget og budget Herudover gennemføres en årlig lønbesparelse på knap 2 mio. kr. med baggrund i borgernes stigende brug af digitale selvbetjeningsløsninger og administrationens brug af nye og forbedrede IT-systemer. De personalerelaterede udgifter til den centrale administration reduceres med årligt 0,7 mio. kr. På driftsbudgettet blev der samtidigt gennemført besparelser på en række forskellige aktiviteter på ca. 12 mio. kr. årligt. Med lovbekendtgørelse af udvides arbejdsgiverperioden fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage. Det betyder, at arbejdsgiver først opnår sygedagpengerefusion fra den 30. dag mod tidligere den 22. dag. På baggrund heraf er der foretaget en nedjustering af budgetterede sygedagpengeindtægter, som for Økonomiudvalgets område udgør ca. 0,1 mio. kr. Der afsættes 0,48 mio. kr. i 3 år til ansættelse af en medarbejder, hvis opgaver skal målrettes ledige ufaglærte og akademikere, som er i risiko for at udgå af dagpengesystemet. Udgiften er fuldt finansieret af øgede refusionsindtægter under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Udgiften til seniorjobs forventes at stige fra 2013, blandt andet fordi dagpengeperioden forkortes til 2 år. Til imødegåelse af den forventede merudgift er der fra 2013 afsat yderligere 2 mio. kr. årligt. Der er forudsat etableret yderligere 10 seniorjobs. Servicerammepulje Regeringen har i forbindelse med den skærpede økonomistyring indført et betinget bloktilskud, som er afhængigt af, om de oprindelige budgetterede serviceudgifter overholdes. Der er derfor afsat en pulje på ca. 50 mio. kr. årligt, som giver plads til, at der kan bruges af overførte driftsmidler uden at servicerammen overskrides. Center for Service Center for Service ledes af vicekommunaldirektøren og omfatter følgende afdelinger: IT-afdelingen, Kommunikationsafdelingen, Borgerservice, Byrådssekretariatet og Personaleafdelingen. Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice, Internationalt Sekretariat og centrets økonomifunktion er også under vicekommunaldirektørens ledelse. Fællesfunktionen Vagt-, betjent- og bygningsdrift er budgetmæssigt placeret i Center for Service og refererer også til Vicekommunaldirektø- 29

33 Drift Økonomiudvalget ren. Endvidere er Ledelsessekretariatet også budgetmæssigt placeret i Center for Service. Ledelsessekretariatet refererer til kommunaldirektøren. Borgerservice vil fra 2013 være en del af Social- og Sundhedsforvaltningen. Center for Service Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Center for Service i alt 214,3 291,5 267,3 258,1 254,4 252,9 001 Vicekommunaldirektøren 0,2 0,1 0,7 0,8 0,8 0,8 002 IT-afdelingen 50,7 52,1 54,4 54,4 53,7 53,7 003 Kommunikationsafdelingen 8,1 8,2 8,5 8,5 8,5 8,5 004 Borgerservice 16,1 16,1 16,1 16,2 16,4 16,4 005 Byrådssekretariatet 21,8 22,0 21,8 21,2 21,7 21,7 006 Personaleafdelingen 114,4 136,4 147,6 145,4 145,1 145,1 007 Ledelsessekretariatet 3,9 4,2 4,5 4,5 4,5 4,5 021 Den Koordinerende Økonomifunktion -0,9 52,4 13,7 7,2 3,7 2,2 IT-afdelingen IT-afdelingen rådgiver hele kommunen i valg af IT-løsninger. IT-afdelingen varetager al indkøb af hardware, kontorplatformsystemer samt systemer til løsning af fagspecifikke opgaver, sidstnævnte i tæt samarbejde med de relevante afdelinger. IT-afdelingen varetager endvidere driftsog supportfunktionen for de systemer, som ikke er outsourcet til andre driftsoperatører. IT-udgifterne omfatter både intern drift af egne systemer og drift hos kommunens facility management leverandører. Endvidere afholdes her udgifter til licenser, opgraderinger, konsulentassistance, køb af enkelte nye systemer, netværk mv. IT-budgettet afholder endvidere kommunens samlede udgift til kontorplatformen (Office, Notes, virusskan mv.), både for skolerne og administrationen. De helt store udgiftsposter er betaling til KMD og EG for en lang række fagsystemer. KL, Kombit og ATP har på vegne af kommunerne besluttet at konkurrenceudsætte de systemer, som har monopolstatus i dag, i løbet af de næste 3-4 år. Gladsaxe Kommune har løbende konkurrenceudsat de fleste større fagsystemer, som ikke er monopolsystemer, i perioden Gladsaxe Kommune fortsætter indkøbssamarbejde med 4 andre kommuner. Det forventes, at dette samarbejde vil give nogen gevinst med hensyn til sparede udgifter. Budget til IT-køb er afsat på anlægsbudgettet. Kommunikationsafdelingen Kommunikationsafdelingen arbejder med intern og ekstern kommunikation, herunder hjemmeside, selvbetjening, intranet, digitalisering, grafisk design og tryksagsproduktion samt pressearbejde. Foruden presse- og kommunikationsopgaver omfatter budgettet udgifter til hjemmeside, intranet, tryksager, drift af trykkeri, annoncer, kommunens papirindkøb m.m. 30

34 Drift Økonomiudvalget Med udgangspunkt i det generelle ønske om øget digitalisering med det formål at borgere og virksomheder i høj grad skal betjene sig selv og søge information via internettet, er behovet i organisationen for hjælp til at sikre målrettet og effektiv kommunikation øget betragteligt. Kommunikationsafdelingen har en central rolle i implementering og udbredelse af de mange fælles offentlige selvbetjeningsløsninger, som udvikles i disse år. NemID og Digital Post vil gøre det nemmere for borgere og virksomheder at kommunikere sikkert, nemt og digitalt med kommunen. Flere digitale selvbetjeningsløsninger forventes at blive udviklet over de næste par år. Der vil blive gennemført kampagner for at få flere til at benytte løsningerne. Borgerservice Borgerservice yder service og vejledning til borgere indenfor områderne pension, boligstøtte, børnefamilieydelser, underholdsbidrag, pas og kørekort og andre sundhedsudgifter f.eks. begravelseshjælp. Borgerservice betjener borgere digitalt, via gladsaxe.dk/betjendigselv, via , telefonisk samt når borgere møder op på rådhuset. Som et led i regeringens genopretningsplan er det besluttet, at den objektive sagsbehandling flyttes til Udbetaling Danmark. Sagsbehandlingsområderne omhandler folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge, og familieydelse. Det forventes, at ca. 20 medarbejdere flytter fra Gladsaxe Kommune til Udbetaling Danmark i perioden oktober 2012 til februar 2013 i takt med, at opgaverne overføres. Besparelsen sker fortrinsvis i Borgerservice, men Arbejdsmarkedsafdelingen bidrager også med en mindre del. Kommunen skal betale et årligt bidrag til Udbetaling Danmark for at få løst de overflyttede opgaver. Der er afsat et foreløbigt beløb på ca. 9,5 mio. kr. årligt. Finansieringen heraf er foreløbigt placeret i Borgerservice, men den vil blive endeligt udmøntet senere. Borgerservice vil fra 2013 være en del af Social- og Sundhedsforvaltningen. Byrådssekretariatet Byrådssekretariatet er blandt andet ansvarligt for administration af Økonomiudvalgets udlejningsejendomme, køb og salg samt leje af fast ejendom, støtte og tilsyn af det almene boligbyggeri, lån til betaling af ejendomsskatter, indfrielse af hjemfaldspligt, kommunens forsikringer, persondatalov, det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, intern IT-sikkerhed med videre. Byrådssekretariatet giver juridisk rådgivning til hele organisationen. Byrådssekretariatet varetager sekretariatsbetjening af Økonomiudvalget og i samarbejde med Ledelsessekretariatet varetages også sekretariatsbetjeningen af Byrådet. Beboerklagenævn, Huslejenævn og Hegnssyn sekretariatsbetjenes også af Byrådssekretariatet. Byarkivet og den lokalhistoriske afdeling er forankret her. Kursusejendommene Højgård og Søgård administreres af Byrådssekretariatet. 31

35 Drift Økonomiudvalget Personaleafdelingen Personaleafdelingen er ansvarlig for løn og personaleadministration, arbejdsmiljøindsatsen, MED-organisationen og tværgående kompetenceudvikling for kommunens ledere og medarbejdere. Personaleafdelingen forestår ledelsesevaluering og medvirker desuden ved rekruttering af kommunens ledere. Gladsaxe Kommune skiftede lønsystem Ændringen har betydet en omfattende uddannelsesindsats gennem 2011 både centralt og decentralt. I 2012 er der igangsat arbejde med integration mellem kommunens journalsystem og lønsystem, som forventes at være fuldt implementeret primo Udbyttet vil være forenklede arbejdsgange mellem de decentrale enheder og personaleafdelingen. Der er aftalt meget begrænsede centrale lønforbedringer i Der er ikke afsat nye midler til lokale lønforhandlinger i 2012, men der er som hidtil pligt til at afholde en årlig lønforhandling, hvis en af parterne ønsker det. Det forventes, at den lokalt forhandlede lønandel også i de kommende år vil kunne fastholdes. I 2013 er der overenskomstforhandlinger. Det vides selvsagt ikke, om der i 2013 vil blive afsat flere midler til lokale lønforhandlinger. Med virkning fra 2012 er kompensation fra barselsfonden til lønudgifter for medarbejdere på barsel reduceret fra 100 pct. til 90 pct. af lønudgiften. Det samlede sygefravær faldt med 0,1 procentpoint i 2011 og målet sat i kommunestrategien blev opfyldt. Fra starten af 2012 igangsatte Personaleafdelingen en række initiativer målrettet til nedbringelse af især det længerevarende sygefravær. Sygefraværet for de tre første kvartaler i 2012 er opgjort til 5,04 procent. Dette er et fald på 0,5 procentpoint i forhold til samme periode i 2011, hvor sygefraværet udgjorde 5,5 %. Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice er beskrevet under Ejendomsdrift og -vedligeholdelse. Internationalt Sekretariat Internationalt Sekretariat varetager samarbejdet mellem kommunen og 17 venskabsbyer i 15 lande. Sekretariatet vejleder borgere (foreninger og skoler), ansatte og politikere samt formidler kontakt til tilsvarende grupper i venskabsbyerne. Desuden står sekretariatet blandt andet for planlægning og gennemførelse af officielle besøg. Driftsbudgettet er beskrevet under Politisk organisation og venskabsbysamarbejde. Økonomifunktionen Centrets økonomifunktion varetager overordnede koordinerende opgaver på Økonomiudvalgets drifts- og anlægsområde, som bl.a. omfatter opgaver i forhold til udvalgets budgetlægning, budgetopfølgning, målstyring, regnskabsaflæggelse m.m. Økonomifunktionen varetager herudover en række økonomiopgaver for Vicekommunaldirektøren og Center for Service, og fungerer også som konsulent for den øvrige centrale administration i relation til Økonomiudvalgets drifts- og anlægsområde. Budgettet omfatter typisk forskellige puljebeløb og kun enkelte driftsaktiviteter. 32

36 Drift Økonomiudvalget Til flere projekter/indsatser i udsatte boligområder afsættes, jf. bl.a. budgettets beslutningsnote 3, i alt 18,1 mio. kr. fordelt med 11,6 mio. kr. i 2013, 5,0 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i Bådfarten er fælleskommunal. Gladsaxe, Lyngby-Tårbæk og Furesø Kommune dækker driftsunderskuddet med følgende fordeling: Lyngby-Tårbæk Kommune 45 pct., Gladsaxe 35 pct. og Furesø Kommune med 20 pct. Ledelsessekretariatet Ledelsessekretariatet fungerer som sekretariat for borgmester, kommunaldirektør og direktørkredsen, og indgår i opgaver med særlig politisk bevågenhed. Ledelsessekretariatet udvikler og vedligeholder strategier og koncepter for den overordnede styring af kommunen, f.eks. Kommunestrategien, og varetager opgaver med henblik på organisationsudvikling. Center for Økonomi Center for Økonomi ledes af økonomidirektøren og består af Budget- og Analyseafdelingen, Regnskabsafdelingen, Indkøbsafdelingen, Erhvervssekretariatet samt Ejendomscentret. Ejendomscentrets funktioner er beskrevet under Ejendomsdrift og vedligeholdelse. Center for Økonomi Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Center for Økonomi i alt 18,0 17,3 17,7 18,0 17,5 17,5 001 Økonomidirektøren 1,3 1,5 1,2 1,1 1,1 1,1 002 Budget- og Analyseafdelingen 5,8 5,5 6,1 6,3 6,2 6,2 003 Regnskabsafdelingen 6,0 6,0 6,1 6,1 5,8 5,8 004 Indkøbsafdelingen 2,7 2,5 2,4 2,6 2,6 2,6 005 Erhvervssekretariatet 2,1 1,8 1,9 1,8 1,8 1,8 Budget- og Analyseafdelingen Budget- og Analyseafdelingen har til opgave at sikre helhed i den overordnede økonomiske styring og planlægning, udvikle økonomistyringen og skabe grundlaget for større produktivitet og effektivitet i organisationen. Regnskabsafdelingen Regnskabsafdelingen beskæftiger sig hovedsagelig med tværgående opgaver vedrørende regnskabsudarbejdelse, formueforvaltning, likviditetsstyring, support samt drift og udvikling af økonomisystem, kontakt til revision og banker samt opgaver i relation til betaling og opkrævning. Indkøbsafdelingen Indkøbsafdelingen koordinerer og varetager kommunens samlede interesser på indkøbsområdet, således at indkøb ses ud fra en helhedsbetragtning. Indkøbskontoret fungerer som rådgivnings- og konsulentfunktion både over for indkøbende enheder og leverandører. Erhvervssekretariatet Erhvervssekretariatet yder sekretariatsbistand til Erhvervsrådet og gennemfører vejledninger, kurser, temamøder og konferencer for iværksættere og virksomheder. Erhvervssekretariatet er erhvervslivets indgang til kommunens erhvervsservice. Sekretariatet er endvidere ansvarlig for oversigt over ledige erhvervslejemål og udvikling og vedligeholdelse af Erhvervsrådets hjemmeside. 33

37 Drift Økonomiudvalget Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen ledes af børne- og kulturdirektøren, og består af to overordnede afdelinger: Ledelse og Stabe og Rådgivere. Børne- og Kulturforvaltningen Mio. kr. R 2011 B 2012 B 2013 BO 2014 BO 2015 BO 2016 Børne- og Kulturforvaltningen i alt 40,3 39,8 40,2 40,1 40,1 40,1 001 Ledelse og stabe 40,3 24,7 24,9 24,8 24,8 24,8 002 Rådgivere 0,0 15,1 15,3 15,3 15,3 15,3 Ledelse og Stabe Afdelingen varetager kommunens administrative opgaver inden for skoleområdet, dagtilbudsområdet og familieområdet samt kultur-, fritids- og idrætsområdet. Afdelingen betjener de to politiske fagudvalg, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget og derudover Folkeoplysningsudvalget. Afdelingens administrative opgaver omfatter den styrende og rådgivende funktion i forhold til de decentrale enheder samt både sektorspecifikke og tværgående projekter, strategi- og planopgaver, økonomistyring, målstyring, budgetlægning, budgetopfølgning, regnskab, IT-opgaver samt personaleadministration. Derudover varetager afdelingen bygherreansvar for områdernes anlægsprojekter, lokaleudlån, elevadministration, pladsanvisning, fripladstilskud, opkrævning af forældrebetaling, mellemkommunale refusioner, statslige bidrag til privatskoler, udbetaling af merudgifter inden for det børnesociale område m.m." Rådgivere Afdelingen består af henholdsvis administrative medarbejdere, familieplejekonsulenter og rådgivere på såvel specialområdet - som på det psykosociale område. Afdelingen varetager al sagsbehandling i forbindelse med børnesager, råd og vejledning til både borgere og øvrige samarbejdspartnere, tilsyn med børn og unge anbragt udenfor hjemmet, tilsyn med anbringelsesstederne samt administrative opgaver, såsom kontakt med og modtagelse af borgere, personaleadministration m.m. By- og Miljøforvaltningen By- og Miljøforvaltningen ledes af by- og miljødirektøren og varetager opgaver indenfor områderne byplanlægning, kollektiv trafik, veje og trafik, beredskab, byggesagsbehandling og ejendomsbeskatning, miljø, renovation, vandforsyning, varmeforsyning og spildevand. By- og Miljøforvaltningen sekretariatsbetjener de to politiske fagudvalg Trafik- og Teknikudvalget samt Miljøudvalget. Forvaltningen består af Vej- og Parkafdelingen, Forsyningsafdelingen, Byplanafdelingen, Byggesagsafdelingen, Miljøafdelingen, Driftsafdelingen og Teknisk sekretariat. 34