Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Kulturhuset i Grenaa Dato: Torsdag den 27. oktober 2016 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (UP) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Helle Plougmann (UP) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Godkendelse af Beskæftigelsesplan Orientering om økonomi vedr. integrationsprogram Drøftelse af undtagelse for 225-timers reglen Orientering om integrationsområdet Orientering om Empowerment-projekt Budgetopfølgning AU pr. ultimo september Gensidig orientering Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen Dialogmøde mellem Norddjurs Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget...23 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet G01 16/16663 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med beslutningen fra april 2016 om at samle den virksomhedsrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet i én enhed, blev det samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en virksomhedsstrategi. Det var en del af denne beslutning, at virksomhederne skal opleve et samlet serviceløft, og at indsatsen for alle målgrupper i højere grad skal rettes imod arbejdsmarkedets behov. Vedlagt er udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet. Strategien tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik, der bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Strategien beskriver og fastsætte principperne for samarbejdet med kommunens virksomheder de næste 4 år og herunder sætte ambitionsniveau, retning og ramme for den virksomhedsrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune i de kommende år. Strategien har 3 overordnede mål og sigtepunkter: Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Rekruttering Det rummelige arbejdsmarked Virksomhedsstrategien skal medvirke til den korteste vej i job, at virksomhederne har en koordineret indgang til arbejdsmarkedsområdet, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft så vidt muligt opfyldes. Derfor beskriver strategien også brugen af branchespor og skift hen 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget imod områder med gode beskæftigelsesmuligheder for borgere, der har været uden beskæftigelse i en vis tid. Virksomhederne i Norddjurs Kommune er en vigtig og god samarbejdspartner for arbejdsmarkedsområdet, når det gælder om at styrke det rummelige arbejdsmarked. Det er strategiens ambition at styrke og udbygge dette samarbejde, sådan at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at udvikle sig i en virksomhed med rigtige kollegaer og rigtige opgaver i respekt for deres skånebehov. I sammenhæng med strategien er der udarbejdet konkrete målsætninger indenfor de tre overordnede mål og sigtepunkter. Målsætningerne skal godkendes af arbejdsmarkedsudvalget og er gældende i 2 år ad gangen. Status på målsætningerne vil blive forelagt arbejdsmarkedsudvalget. Udkast til virksomhedsstrategi sendes til høring i alle fagudvalg, NBR, Handicaprådet og de lokale MED udvalg med frist for høringssvar den 30. november Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved udmøntning af strategien kan rummes indenfor rammerne af budget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller at, 1. udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi tiltrædes og sendes i høring 2. målsætninger for 2017 og 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet /16 2 Åben Målsætninger Virksomhedsstrategi /16 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt 2. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der indarbejdes mål for virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet med jobcentret i målsætninger for 2017 og Forslag skal indarbejdes i målsætningerne og forelægges arbejdsmarkedsudvalget på december mødet sammen med behandling af virksomhedsstrategien efter høring. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af Beskæftigelsesplan G01 16/40 Åben sag Sagsgang: AU, KB Sagsfremstilling I henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. skal alle kommuner udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesreformen har medført, at en række proceskrav i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen blev afskaffet fra Det er sket ud fra et ønske om at afbureaukratisere processen og at medvirke til, at processen i størst muligt omfang kan tilrettelægges ud fra lokale forhold. Eneste lovgivningsmæssige tidsfrist er, at kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2016 skal vedtage en beskæftigelsesplan for Umiddelbart herefter sendes beskæftigelsesplanen til orientering til det regionale arbejdsmarkedsråd. Der er udarbejdet vedlagte udkast til Beskæftigelsesplan Det er hensigten, at beskæftigelsesplanen på en enkelt måde beskriver, hvilken retning arbejdsmarkedspolitikken har, hvor fokus lægges i 2017, og hvilke indsatser der skal understøtte retning og fokus. Tanken er, at Beskæftigelsesplan 2017 også kan benyttes som et værktøj i det daglige sagsbehandlingsarbejde. Beskæftigelsesplan 2017 tager udgangspunkt i de 4 ministermål for 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget I Beskæftigelsesplan 2017 er opstillet konkrete målsætninger for 2017 indenfor hvert ministermål. Der vil ske en opfølgning på målsætningerne på arbejdsmarkedsudvalgets møder i løbet af Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Beskæftigelsesplan 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om økonomi vedr. integrationsprogram G01 16/14331 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I forbindelse med sag om fremtidig sprogundervisning i Norddjurs Kommune på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 8. september 2016 ønskede Harald Grønlund tal for udgifter og tilskud i 2015 samt satser for sprogundervisning i 2016 sendt til udvalget. Forvaltningen har efterfølgende sendt de ønskede informationer. Harald Grønlund har på baggrund af informationerne bedt om en uddybning på arbejdsmarkedsudvalgets møde i oktober Integrationsprogram Integrationsprogrammet består af tre dele: dansk undervisning, tilbud og opkvalificering. I 2015 blev knapt 84 % af udgiften til integrationsprogrammet betalt til AOF. Udgifterne vedrørte 192 borgere, som alle er omfattet af grundtilskud Introduktion dansk I 2015 blev 56 % af udgifterne til introduktion (dvs. til øvrige kursister) betalt til AOF svarende til 36 borgere. Arbejdsmarkedsrettet dansk Arbejdsmarkedsrettet dansk er et tilbud til udenlandske arbejdstagere. I 2015 blev knapt 56 % af udgifterne betalt til AOF svarende til 43 borgere. Ved hjemtagelse af sprogundervisningen for personer henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, dog undtaget forberedende voksenundervisning (FVU) efter LAB-loven, vil ovenstående tre tilbud være omfattet af hjemtagelsen. Resultattilskud I 2015 blev der hjemtaget resultattilskud for 24 borgere. Der var i alt 24 borgere, der var tilmeldt danskprøve, og alle bestod. Som udgangspunkt har integrationsborgerne 3 år til at bestå en danskprøve, men dette kan dog forlænges med yderligere 2 år. Det er derfor 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget vanskeligt at opgøre, hvor stor en andel, der i det enkelte år består danskprøven. Det er oplyst fra sprogskolen, at der er få personer, der helt undtages eller stopper med danskundervisningen på grund af lægeligt skøn, lige som det er en lille del, som ender med at stoppe uden eksamen. Til orientering var antallet af voksne integrationsborgere, der kom til Norddjurs Kommune i årene op til 2015 følgende: Modtaget i Antal voksne Danskundervisning Danskundervisningen er bygget op af tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1 (DU1), der er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål. Danskuddannelse 2 (DU2), der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes ar have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. En bestået DU2 er krav for at opnå adgang til kortere uddannelser og en permanent opholdstilladelse. Danskuddannelse 3 (DU3), der er tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. En bestået DU3 er adgangsgivende grundlag for optagelse på en række videregående uddannelser, og krav for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Alle tre uddannelser er opdelt i 6 moduler, der afsluttes med en modultest. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af undtagelse for 225-timers reglen G01 16/16625 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Udvalgsmedlem Harald Grønlund har på baggrund af vedlagte notat bedt om at følgende punkter drøftes på arbejdsmarkedsudvalgets møde i oktober Er der i forbindelse med indførelsen af 225 reglen afholdt møder for sagsbehandlerne i, hvordan vejledningen skal tolkes? 2. Er der vished for, at der mellem medarbejderne kører den samme tolkning af vejledningen? 3. Hvorledes registreres afgørelserne, så der dannes et billede af, hvorfor borgere undtages? Er der sammenligningsgrundlag mellem kommunerne på baggrund af indsamlet statistisk materiale? Forvaltningen har følgende bemærkninger til de stillede spørgsmål. Ad. 1 Der er i forbindelse med indførelsen af 225 timers reglen afholdt flere møder med sagsbehandlerne, hvor de er blevet undervist i 225 timers reglen, hvor lovgivningen, vejledning til loven og STARs startvejledning er gennemgået. Der er i den forbindelse lagt vægt på at skabe klarhed over, hvorledes denne skal tolkes, og hvad der skal være tilstede i grundlaget for at foretage en korrekt vurdering af fx undtagelse og fritagelse for reglen. Der er afholdt opfølgningsmøder i afdelingerne, hvormed processen er fulgt løbende. Ad. 2 Der er vished om, at sagsbehandlerne i den enkelte afdeling tolker vejledningen ensartet, idet alle har været med i løbende drøftelser, og er oplyst om, hvordan reglerne skal håndteres. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Særligt har der været fokus på argumentationen for, hvornår en borger kan fritages og med hvilken begrundelse. Tolkningen har taget udgangspunkt i den guidning og tolkning, som STAR selv fremlagde på deres implementeringsmøde i Århus den 1. juni Denne tænkning er tilstræbt implementeret i sagsbehandlingen. Hver sag vurderes individuelt, men ud fra samme kriterier om, hvorvidt det vurderes, at borgeren kan opnå ordinær ansættelse 5-7 timer pr. uge. Der er lavet en realistisk vurdering ud fra kendskab til borgeren og ud fra de oplysninger, der måtte være tilgængelig i sagen. Efter første vurdering af dispensation indenfor integrationsområdet, vurderede ledelsen i afdelingen det samlede niveau af dispensationer som højere end forventet, og ved en fornyet gennemgang blev praksis justeret. Ad 3. Undtagelserne registreres i fravær i KMD OPERA, og begrundelse journalføres enten i særskilt notat eller i forbindelse med journalføring af samtale. Der foretages månedsvis udtræk på, hvilke borgere som er fritaget, og sagsstammerne screenes for, om de korrekte borgere er omfattet / undtaget. Da begrundelsen for vurderingen udelukkende findes i den enkelte borgers journal, er det ikke muligt at trække statistisk materiale på tværs af kommuner. Derfor findes der pt. kun det materiale, som STAR har udsendt. Ud over ovenstående bemærkninger kan det orienteres, at den enkelte borger løbende bliver vurderet med ca. 3 måneders mellemrum, da vurderingen skal foretages ud fra den aktuelle situation hos borgeren. Endvidere er det forvaltningens forventning, at den nuværende indsats med at få ryddet op i sagsstammerne af de aktivitetsparate vil betyde en faldende andel af borgere, der er undtaget for 225 timers reglen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at undtagelse for 225 timers reglen drøftes. Bilag: 1 Åben Notat om undtagelse fra 225 timers reglen /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om integrationsområdet G01 16/33 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Folketinget vedtog den 8. juni 2016 Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (lovforslag nr. 189/lov nr. 665) og Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) (lovforslag nr. 188/lov nr. 623). Disse lovændringer ændrer rammerne for integrationsindsatsen i integrationsprogrammet, der varetages af jobcentret. De væsentligste nye initiativer i forhold til integrationsprogrammet mv. er: Afkortning af integrationsprogrammet fra 3 år til 1 år med mulighed for forlængelse til 5 år - integrationsprogrammet skal forlænges, hvis borgeren ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år. Entydigt fokus fra starten af integrationsprogrammet på at bringe nyankomne udlændinge hurtigst muligt i job (eller uddannelse), hvor sigtet hidtil primært har været at lære dansk. Nyankomne udlændinge skal i udgangspunktet betragtes som jobparate, indtil visitation som jobparat eller aktivitetsparate efter 3 måneder. Det hidtidige generelle krav om fuldtidsindsats (37 timer/uge) i integrationsprogrammet erstattes med krav om kontinuerlig virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats fra integrationsprogrammets start samt sideløbende danskuddannelse/sprogskole. Konkret skal jobparate i virksomhedspraktik eller løntilskud i 15 timer/uge fra integrationsprogrammets start og derefter med højest 6 ugers pause mellem tilbud. Integrationsgrunduddannelse (IGU) som et nyt tilbud til årige udlændinge med mindre end 5 års ophold i Danmark som led i integrationsprogrammet eller efterfølgende. IGU er ligesom EGU en 2-årig fuldtidsuddannelse bestående af lønnet praktik og skoleundervisning. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Forøgelse og omlægning af de statslige tilskud til kommunernes integrationsindsats mv. I Norddjurs Kommune tog man med temadrøftelsen om integration i april hul på en styrkelse af det jobrettede fokus i integrationsprogrammet. Der er blandt andet følgende initiativer i gang: Fokusering hos virksomheds-og jobkonsulenter på at udnytte jobåbninger og skabe virksomhedsrettede forløb inden for områder med mangel på arbejdskraft til borgere i integrationsprogrammet. Etablering af såkaldte branchepakker inden for områder med mangel på arbejdskraft, herunder aftale med Randers og Syddjurs Kommuner om fælles forløb på metalområdet. Aftaler om udvikling af tilbud til de flygtninge, der ikke umiddelbart kan deltage i de virksomhedsrettede forløb f.eks. kvinder og traumatiserede. Gennemførelse af et forløb for ca. 18 borgere i den vestlige del af kommunen i samarbejde med AOF-Midt, VidenDjurs og lokale virksomheder om virksomhedsnær danskuddannelse. Spirende, inspirerende og frugtbart samarbejde med medborgerne i kommunen og de frivillige organisationer. Samlet set vil disse ændringer betyde, at: Det samlede omfang af beskæftigelses- og sprogundervisningsindsats i integrationsprogrammet øges på grund af forlængelsen af integrationsprogrammet Omfanget af anden vejledning/opkvalificering reduceres, mens omfanget af især virksomhedspraktikker forøges i tråd med job first -tilgangen i lovændringerne 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Eventuelle økonomiske konsekvenser vil løbende blive forelagt arbejdsmarkedsudvalget eller indgå i budgetlægningen. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om Empowerment-projekt G00 16/15105 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Empowerment-projektet Det gode ressourceforløb blev iværksat i august 2014 og løb frem til 30. september Projektet blev finansieret af midler fra en pulje fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 30 kommuner deltog i projektet; deriblandt Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Odders Kommune og Aalborg Kommune. På kort sigt var formålet med empowerment-projektet Det gode ressourceforløb, at den enkelte borger fik indflydelse på indsatsen i sin sag og tog medejerskab for sin vej mod job. Projektets langsigtede mål var, at flere modtagere af langvarig kontanthjælp og personer i ressourceforløb kom helt eller delvist i job. Empowerment var i dette projekt for alle deltagende kommuner defineret som en proces, hvor borgeren fik indflydelse på indsatsen i eget forløb og derigennem tog medejerskab for sin vej mod job. Norddjurs Kommune har med projektet ønsket at iværksætte en ny tilgang, hvor borgeren sættes i centrum, og hvor borgerens evne til at håndtere og tage styring over sin egen situation bliver drivkraften for en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet Det gode ressourceforløb er blevet set som en løftestang for dels en markant forøgelse af antallet af borgere i ressourceforløb, dels en kvalitativt styrket indsats for borgere med afsæt i en helhedsorienteret tværfaglig indsats. Målgruppen var kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere, der er fyldt 30 år. 110 borgere har deltaget i projektet. I projektets løbetid har der ca. hver 3. måned været afholdt opfølgningsmøder, hvor alle de deltagende kommuner har været med. Alle har her budt ind med deres erfaringer til fælles inspiration. 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Ved projektets afslutning var der 67 aktive sager; 43 borgere havde af forskellige årsager forladt projektet. 35 (ca. 52 %) af de 67 aktive sager var ved projektets afslutning i gang med en aktivitet i form af virksomhedspraktik eller et beskæftigelsesrettet tilbud. Ca. 8 % af borgerne er kommet i ordinær uddannelse, ordinært job eller fleksjob. Tallet er lige under landsgennemsnittet, hvilket er fint, da projektet hovedsageligt omfatter tunge ressourceforløbssager. I projektet er progressionsværktøjet Minvurdering.dk blevet anvendt. Det er et online værktøj, hvor borgeren sætter ord på sin situation i forhold til styrker, udfordringer og motivation. Borgerens billede danner udgangspunkt for dialogen med jobcenteret og understøtter indsatsen på vej mod job eller uddannelse. I september 2016 blev der afholdt et afsluttende netværksseminar, hvor forskellige projektkommuner fortalte om udvalgte emner fra deres projekter. Derudover vil der blive udsendt en afsluttende status til de deltagende kommuner. Empowerment-tankegangen fra Det gode ressourceforløb er videreført til bl.a. kontanthjælpsområdet og skal på sigt videreføres til andre dele af jobcentret. Derudover pågår en dialog med STAR om at få Minvurdering.dk videreført til de borgere, hvor det giver mening. Den tætte kontakt med borgeren virker i nogle tilfælde, og der er et ønske om at bruge dette fleksibelt og individuelt. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning AU pr. ultimo september A00 16/2 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion Det forventede resultat på driften viser, at der på nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på arbejdsmarkedsområdet på 28,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der er færre udgifter til forsikrede ledige og borgere på kontanthjælp og ledighedsydelse, og indtægterne fra sygedagpenge refusion har været højere end forventet. Budgetopfølgningen på arbejdsmarkedsudvalgets område for september 2016 tager afsæt i forbruget for januar-september 2016 samt aktivitetstal for september Endvidere indgår en prognose for udviklingen i målgrupperne for resten af Økonomiske konsekvenser Budget 2016 Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler 552,6 525,5-27,0 Overførte driftsmidler 5,8 4,8-1,0 Drift i alt 558,4 530,4-28,0 * - = mindreforbrug/merindtægt; + = merforbrug/mindreindtægt En del af det forventede mindreforbrug ønskes omplaceret til dækning af arbejdsmarkedsområdets forventede merforbrug på økonomiudvalget i år. Det forventede merforbrug på økonomiudvalget opstår som følge af omstillingen af arbejdsmarkedsområdet. Omplacering af budgetmidler mellem udvalgene er samme løsning, som blev godkendt i overførselssagen 2015, og anmodningen vil ske i forbindelse med næste store budgetopfølgning ultimo oktober. Indstilling 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo september 2016 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning AU per ultimo september 2016.pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 16/33 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. Forvaltningen orienterer om: Fællesmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget den 23. november 2016 Fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget i Syddjurs Kommune den 7. marts 2017 Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Socialøkonomiske virksomheder Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 16/31 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2016 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2016 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Oktober møde.pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 16/36 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 26. august 2016 til og med den 7. september 2016 kommet i alt 21 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 11 sager er stadfæstet 3 sager er ændret - En sag, da kommunen ikke var berettiget til at beregne særlig støtte på grundlag af nettoboligudgiften til en billigere bolig - En sag, da borgeren havde ret til sygedagpenge i en periode, og arbejdsgiveren havde en afledt ret til sygedagpengerefusion i samme periode - En sag, da borgeren havde ret til sygedagpenge, idet der var en særligt undskyldende grund til ikke at anmelde sygefravær inden for fristen 6 sager er afvist, da klagefristen ikke var overholdt. 1 sag er bortfaldet, da kommunen har ændret sin afgørelse, således at borgeren har fået medhold i klagen Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Ankeafgørelser AU møde /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde mellem Norddjurs Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget G01 16/39 Åben sag Sagsgang: NBR / AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har den 24. februar 2015 vedtaget at oprette Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR). Endvidere blev det besluttet, at der skulle afholdes minimum et årligt dialogmøde mellem Norddjurs Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget. På dialogmødet vil følgende punkter blive drøftet: 1. Integration status på arbejdet med integration i Norddjurs Kommune 2. Udkast til virksomhedsstrategi (vedlagt som bilag til punkt nr. 1 på samme dagsorden) 3. Beskæftigelsesplan (vedlagt som bilag til punkt nr. 2 på samme dagsorden) 4. Forslag til mødedatoer i 2017: NBR møde torsdag den 4. maj 2017 Dialogmøde 25. oktober 2017 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet 1. Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet (138827/16) 2. Målsætninger Virksomhedsstrategi (138828/16) 2. Godkendelse af Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017 (138345/16) 4. Drøftelse af undtagelse for 225-timers reglen 1. Notat om undtagelse fra 225 timers reglen (137223/16) 7. Budgetopfølgning AU pr. ultimo september Bilag til budgetopfølgning AU per ultimo september 2016.pdf (137320/16) 9. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Oktober møde.pdf (138841/16) 10. Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen 1. Ankeafgørelser AU møde (137505/16) 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (UP) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) 25

28 Bilag: 1.1. Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. oktober Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

29 A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

30 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Denne strategi beskriver en videreudvikling af arbejdet med rekruttering af arbejdskraft og fastholdelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet frem til Virksomhedsstrategien konkretiserer arbejdsmarkedspolitikkens mål om at tage udgangspunkt i borgerne og deres behov for arbejde samt sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. I forbindelse med strategien udarbejdes målsætninger med konkrete mål for to år ad gangen. Disse mål suppleres af målene i beskæftigelsesplanen for de respektive år, som supplerer eller uddyber målene i virksomhedsstrategien. Rapportering om målopfyldelse mv. følger samme proces som beskæftigelsesplanen. Virksomhedsstrategien viderefører skiftet i arbejdsmarkedsindsatsen mod fokus på en samlet virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper, som blev truffet af arbejdsmarkedsudvalget i foråret Strategien bygger på den evidens, der samlet viser, at en virksomhedsrettet indsats har gode effekter for alle målgrupper. Strategien lægger op til, at et betydeligt antal private virksomheder skal åbne deres døre for kommunens borgere, for uden virksomhedernes medvirken kan strategiens mål ikke nås. Strategien sætter derfor pejlemærkerne for arbejdsmarkedsområdets service til virksomhederne i Norddjurs Kommune: Medarbejderne skal kende de brancher og de virksomheder, som de kontakter. Virksomhederne skal ikke forholde sig til mere end én fast kontaktperson. Andre (private) aktører, der samarbejder med kommunen, skal i fremtiden henvises til at koordinere indsatsen med virksomhedsservice i jobcentret eller til at bruge virksomheder uden for kommunen. Baggrund og udfordringer Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal ufaglærte. Udviklingen medfører, at der bliver færre af denne type jobs. I fremtiden bliver der i stigende grad brug for arbejdskraft med faglige eller mellemlange uddannelser 1. Det er tydeligt, at antallet af forgæves rekrutteringer er på vej op, ligesom der aktuelt i højere grad efterspørges faglært arbejdskraft. 1 Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik 2

31 Adgang til arbejdspladser Der er ca arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Det svarer til ca. 79 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Antallet af arbejdspladser er faldet i perioden , men fra 2013 til 2014 har antallet af beskæftigede lønmodtagere været stabilt. Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 minutter i bil fra centrum i den største by i Målingen er foretaget kl Antal beskæftigede borgere er opgjort ultimo november. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap. Indenfor 60 min. kørsel fra Grenaa er det muligt at nå næsten arbejdspladser. Derfor er det en vigtig indsats for jobcentret at hjælpe borgerne med at søge stillinger bredt især geografisk. Der er ca virksomheder i Norddjurs Kommune, hvor udviklingen i antal arbejdspladser og erhvervsspecialisering fordelte sig således i 2013: Tabellen viser kommunens antal arbejdspladser, specialiseringsgrad og specialiseringsgradens betydning for antal arbejdspladser i Kommunen er specialiseret indenfor en branche, når specialiseringsgraden er over 100. Kolonnen længst til højre viser, hvor mange flere eller færre arbejdspladser der er i branchen som 3

32 følge af, at kommunen har en større specialisering i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Figuren omfatter både offentlige og private arbejdspladser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Det fremgår samtidig af arbejdsmarkedsbalancen, der løbende opdateres af STAR, at der er gode beskæftigelsesmuligheder indenfor transport, metal, bygge og anlægsbranchen, hotel og restaurationsbranchen samt det grønne område. Det fremgår også, at der indenfor kort tid vil være mangel på arbejdskraft. For at sikre virksomhederne arbejdskraft og samtidig understøtte at borgene kommer i job så hurtigt som mulig, vil indsatsen blive rettet imod disse områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Opkvalificering sker igennem en vekselvirkning af virksomhedstilbud, oplæring og korte uddannelsesforløb. Arbejdsudbuddet i Norddjurs Kommune Pr. 1. kvartal 2016 boede der indbyggere i Norddjurs Kommune. Arbejdsstyrken (20-64 årige) er pr. 1. kvartal personer. Nettotilflytningen (2015) er 59 personer og indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Men kommunen forventer ved udgangen af 2016 at have op til 300 voksne integrationsborgere. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,9 % pr. juni Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper: År 2016 År 2020 År 2025 Udvikling i antal Udvikling i procent år ,5% år ,6% år ,7% år ,8% 80+ år ,7% I alt ,7% Tabellen viser den fremskrevne befolkningsudvikling fra 2016 til 2025, opgjort på fem aldersgrupper for Norddjurs Kommune. Arbejdsstyrken falder i Norddjurs Kommune, fordi flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder, men også fordi mange forlader arbejdsmarkedet med en førtidspension. Faldet i arbejdsstyrken øger risikoen for mangel på velkvalificeret arbejdskraft og kan udgøre en udfordring for den fremtidige vækst i kommunen, ligesom der kan være risiko for, at virksomheder i vækst flytter fra kommunen, fordi de ikke kan få arbejdskraft. 4

33 Arbejdsstyrken (16-64 år) i Norddjurs Kommune var i 2014 fordelt på følgende uddannelser: Kilde: STAR, Danmarks Statistik Mål og sigtepunkter i virksomhedsstrategien Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder først og fremmest, at der er behov for at holde fokus på at uddanne og tiltrække velkvalificeret arbejdskraft til Norddjurs Kommune indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Der er tilsvarende behov for at fastholde arbejdskraften også i seniorårene. Endelig bliver det helt centralt at personer, der er på vej væk fra arbejdsmarkedet, vendes, så de igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det giver dem lejlighed til at bidrage på arbejdsmarkedet, og det giver virksomhederne øget mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Hovedfokus i kommunens virksomhedsindsats vil fremover være rettet mod de områder i kommunen, hvor der er gode mulige for beskæftigelse. Det betyder, at forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere efter hhv. seks og tre måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod områder med mangel på arbejdskraft. Det skal ske efter princippet om branchespor 2. Branchespor bruges til at introducere og opkvalificere ledige til områder, hvor de ikke tidligere har været 2 Branchespor bruges til at introducerer og opkvalificerer ledige til områder, hvor de ikke tidligere har været beskæftiget ved hjælp af en vekselvirkning mellem ophold på en virksomhed og evt. opkvalificering igennem brancherettet undervisning. I Norddjurs Kommune vil de blive brugt indenfor områder med mangel på arbejdskraft. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges muligheder for job øges. 5

34 beskæftiget, ved hjælp af en vekselvirkning mellem ophold på en virksomhed og evt. opkvalificering igennem brancherettet undervisning. I Norddjurs Kommune vil de blive brugt indenfor områder med mangel på arbejdskraft. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges muligheder for job øges. De er anvendt med stort held i en række kommuner; herunder især Vejle. Personer, der overgår til gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra andre målgrupper; f.eks. unge eller aktivitetsparate, omfattes af brancheskift fra første dag som arbejdsmarkedsparate. Integrationsborgere omfattes af en indsats rettet mod områder med gode muligheder fra begyndelsen af integrationsperioden. Forsikrede Aktivitetsparate Arbejdsmarkedsparate Integrationsborgere Unge Efter 6 måneders indsats eller fra nyledighed, hvis tidligere ledighed over 6 måneder. Efter 3 måneders indsats eller fra nyledighed, hvis tidligere ledighed over 6 måneder Fra overgangen til arbejdsmarkedsparat Fra første dag i integrationsperioden Fra overgang til arbejdsmarkedsparat Udpegningen af områder med gode beskæftigelsesmuligheder sker i tæt samarbejde med erhvervsafdelingen i kommunen. Det er strategiens ambition at styrke og udbygge samarbejdet med kommunens virksomheder, da det er til fælles interesse for alle parter at lykkedes med dette mål. Rekruttering Virksomhedsstrategien har fokus på, at virksomhederne skal opleve et serviceløft fra jobcentrets side, der betyder, at virksomhederne i øget grad vil benytte jobcentret som rekrutteringspartner. Jobcentret skal styrke indsatsen for at formidle arbejdskraft til virksomhederne uanset, om der er ledige eller ej. Denne indsats skal ske i tæt dialog med kommunes virksomheder, så jobcentret bliver skarpere på virksomhedernes behov. Det rummelige arbejdsmarked Det er en væsentlig opgave for virksomhedsindsatsen at understøtte det rummelige arbejdsmarked; det gælder særligt arbejdet med sygemeldte og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Jo længere tid man går ledig, jo sværere er det at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Den korteste vej tilbage på arbejdsmarkedet går via en virksomhedsrettet indsats på en privat virksomhed. Det er samtidig vigtigt, at udviklingen i Norddjurs med færre på arbejdsmarkedet og flere i offentlig forsørgelse bremses og helst vendes. 6

35 Bilag: 1.2. Målsætninger Virksomhedsstrategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. oktober Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

36 A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Målsætninger for Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

37 Målsætninger for Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Mål 1: Fokus i virksomhedsindsatsen vil være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, imod mangelområder og områder hvor vækstregnskabet - som udarbejdet i Erhvervsafdelingen - viser, at der er behov for arbejdskraft. Her vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de erhvervspolitiske styrkepositioner, som de er defineret af Erhvervsafdelingen i kommunen; herunder men ikke alene produktionsvirksomheder omkring Grenaa Havn og genanvendelsesområdet som beskrevet i Erhvervspolitikken Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor disse områder. Mål 2: Kommunen vil derudover sikre en samarbejdsgrad 1 med virksomhederne på 30 procent i 2016; stigende til og fastholdt på 35 procent i 2017 og 2018 (svarende til hhv. ca. 540 og 665 virksomheder). Rekruttering Mål 3: Jobcenteret stiller særlige services til rådighed for virksomhederne, hvilket tilskynder dem til at anvende Jobcenteret som rekrutteringskanal. a. Ved udgangen af 2016 er samtlige brancher og virksomheder fordelt imellem virksomhedskonsulenterne, så alle samarbejdende virksomheder har en indgang til Jobcenteret. b. Særligt udvalgte virksomheder har indgang på chefniveau fordelt imellem Erhverv og Miljø samt Arbejdsmarkedsområdet. c. Der er gennemført og afsluttet 15 jobformidlingsopgaver i gennemsnit pr. måned i 2017 og Det rummelige arbejdsmarked Mål 4: Andelen af ydelsesmodtagere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år med sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst tre år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de 1 Ved samarbejdsgrad forstås Andel virksomheder, som har et samarbejde med et jobcenter; dvs. offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob. Til orientering havde de ti kommuner med den højeste samarbejdsgrad i marts 2016 en samarbejdsgrad på 31 procent i gennemsnit. 2

38 seneste seks måneder, skal stige med fem procentpoint 2 fastholdes blandt de højeste 10 procent på landsplan i i 2017 og derefter Mål 5: En afgørende del af indsatsen for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, finder sted på virksomheder. Disse borgere medfører dog ofte en udfordring for virksomheden, hvor de er i forløb. For at lette denne udfordring kan der etableres virksomhedscentre. Kommunen vil hen over årsskiftet 2016 og 2017 etablere og fastholde et niveau på 35 virksomhedscentre med et gennemsnit på tre pladser. Belægningsgraden på centrene skal i gennemsnit på årsplan være på 75 procent. Mål 6: Antallet af aktivitetsparate uddannelsesydelses- og kontanthjælpsmodtagere, ledige visiterede til fleksjob, personer i ressourceforløb og langvarige modtagere af sygedagpenge (over 13 uger), som er i virksomhedsrettede tilbud, skal samlet stige med 10 procent pr. løbende år i 2017 i forhold til Dette fastholdes i Opgjort i gennemsnit pr. måned og sammenlignet med

39 Bilag: 2.1. Beskæftigelsesplan 2017 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. oktober Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

40 Beskæftigelsesplan 2017

41 Beskæftigelsesplan 2017 er godkendt af kommunalbestyrelsen den XX. december

42 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Beskæftigelsesplan Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune...4 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune...6 Udfordringer i Norddjurs Kommune i Indsatsområder og målsætninger for beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen...9 Kendskabet til virksomhederne er afgørende...10 Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse...12 Norddjurs Kommunes målsætninger for at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, kommer tættere på arbejdsmarkedet...15 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere...16 Ressourceforløb...17 Sygedagpenge og jobafklaring...17 Ledighedsydelse...17 Norddjurs Kommunes målsætninger for at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

43 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en beskrivelse af, hvordan arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune ser ud, hvilke lokale udfordringer der er, samt hvilke målsætninger og indsatser der sættes fokus på for at løse disse. Beskæftigelsesplan 2017 skal informere og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering på beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesplan 2017 tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i arbejdsmarkedspolitikken for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden bidrager den til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. 4

44 Arbejdsmarkedspolitikken inddrager borgeren i beslutninger, der vedrører vedkommendes arbejdsliv på en anerkendende og inkluderende måde. Arbejdsmarkedspolitikken bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og tage ansvar for eget arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet eller at blive uddannet til at deltage. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitiske vision er derfor, at borgeren understøttes i at have et arbejdsliv, der giver tryghed og livskvalitet, hvilket følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. Med baggrund i arbejdsmarkedspolitikken og nationale målsætninger har Arbejdsmarkedsforvaltningen i Norddjurs Kommune defineret en kerneopgave, som alle dagligt arbejder efter: Vi understøtter, at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet 5

45 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune I 2016 bor der personer i Norddjurs Kommune borgere pendler ud af kommunen for at arbejde pendler ind i kommunen for at arbejde Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,7 % pr. juli 2016 Arbejdsstyrken (18-64 årige) i Norddjurs Kommune er i 2016 på personer Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper Udvikling Udvikling i År År i antal procent 2016 År år ,5% år ,6% år ,7% år ,8% 80+ år ,7% I alt ,7% Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose

46 Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2017 Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Under krisen på arbejdsmarkedet er beskæftigelsen i Norddjurs Kommune faldet fra personer i 2008 til personer i Det skønnes, at der vil være personer i beskæftigelse i Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal job for ufaglærte, men udviklingen betyder, at der i fremtiden er mere brug for arbejdskraft med en faglig eller en mellemlang uddannelse. Da pensionsalderen gradvist bliver forhøjet til 67 år i perioden , vil det betyde, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. På trods af dette forventes der udfordringer med at have en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da alderssammensætningen i Norddjurs Kommune ændrer sig, så der bliver færre unge og flere ældre. I de kommende år er det en vigtig udfordring at iværksætte beskæftigelsesindsatser, som kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken. Dette skal blandt andet ske gennem rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. I Norddjurs Kommune har vi mange borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Dette betyder, at den beskæftigelsesrettede indsats vil blive af længere varighed. 1 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Befolkning og arbejdsstyrke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Folkepension. 7

47 Der er en stor gruppe af unge, som vurderes ikkeuddannelsesparate i grundskolen. Dette betyder, at der skal iværksættes en målrettet indsats i grundskolen, som gør de unge i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende matche kravene på arbejdsmarkedet. Udfordringen bliver endvidere at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger og/eller vil efterspørge i fremtiden. Indenfor en række brancher er der tegn på, at det er blevet sværere at skaffe arbejdskraft til ledige jobs. Derfor vil der være øget fokus på et samarbejde mellem Norddjurs Kommune og virksomhederne indenfor disse branche for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Norddjurs Kommune er ligeledes udfordret af sæsonledighed; det vil derfor have fokus at flytte borgerne fra sæsonarbejde til fast varig beskæftigelse. Indsatsområder og målsætninger for beskæftigelsesplan 2017 På baggrund af disse udfordringer har Norddjurs Kommune opstillet målsætninger og iværksat indsatser for at sikre et solidt arbejdsmarked nu og i fremtiden. Kommunen har yderligere opstillet mål, der kan være med til at understøtte de fire mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for 2017: 8

48 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejde Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Norddjurs Kommune har valgt at arbejde strategisk med den virksomhedsrettede indsats. En del af den overordnede strategi er at sørge for at afdække virksomhedernes behov og ønsker. Der vil i 2017 blive iværksat forskellige tiltag, som tager udgangspunkt i de ønsker til kontakt til Jobcenteret, som har vist sig via kortlægningen. Derudover er det en del af indsatsen, at der skal være en øget service i forhold til virksomhederne. Servicen vil primært være i forbindelse med rekruttering og opkvalificering, fordi mange virksomheder står i en vanskelig situation i forhold til at rekruttere veluddannet arbejdskraft. 9

49 Den øgede service overfor virksomhederne vil afspejle sig i muligheden for at introducere borgere med andre problemstillinger end ledighed til arbejdsmarkedet. Virksomhedsservice består primært af fire dele. 1. Rekrutteringsservice Understøtte virksomheders rekruttering af arbejdskraft 2. Opkvalificeringsservice Opkvalificering af ledige i forhold til virksomhedens behov igennem brancheskift 3. Intro- og afklaringsservice Skaffe arbejdspladser til ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet 4. Fastholdelse Understøtte fastholdelsen af sygemeldte på arbejdsmarkedet Kendskabet til virksomhederne er afgørende For at øge synligheden af virksomhedernes jobåbninger og behov vil Norddjurs Kommune systematisere og koordinere det opsøgende arbejde over for virksomhederne. Det betyder én indgang for virksomhederne, kortlægning af virksomhedernes behov og styrket branchekendskab hos konsulenterne. Jobcenter Norddjurs har opstillet konkrete mål for samarbejdet med kommunens virksomheder i 2017: 10

50 Mål 1: Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Mål 2: Kommunen vil sikre en samarbejdsgrad 3 med virksomhederne på 35 procent i (Svarende til samarbejde med 665 virksomheder). Mål 3: Ved udgangen af 2017 skal der være gennemført 15 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) i gennemsnit pr. måned. 3 Ved samarbejdsgrad forstås: Andel virksomheder, som har et samarbejde med et jobcenter dvs. offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotations-vikarer, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob. De ti kommuner med den højeste samarbejdsgrad i marts 2016 havde en samarbejdsgrad på ca. 30 pct. i gennemsnit. 11

51 Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse Unge skal, når de forlader grundskolen, have de faglige, personlige og sociale kompetencer, som gør dem i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende matche kravene på arbejdsmarkedet. Regeringens mål på området: Mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 % i 2025 Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 67 % i 2025 Norddjurs Kommune har vedtaget en række lokale målsætninger, som skal understøtte, at en større andel af en ungdomsårgang påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en forudsætning for målopfyldelse, at de unge, der forlader grundskolen, er uddannelsesparate. Mål 1: Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte 12

52 direkte på en ungdomsuddannelse - stigende til 50 % i 2025 Mål 2: Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med 2025 Mål 3: Mindst 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til 35 % i 2025 Mål 4: Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 75 % i 2025 Mål 5: Mindst 50 % af de elever, der forlader grundskolen, skal vælge en gymnasial uddannelse (alle gymnasiale uddannelser) direkte efter 9. eller 10. klasse i Samme mål frem til og med

53 Mål 6: Minimum 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Mål 7: Mindst 60 % af de unge, som ikke starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, skal indenfor ét år være i gang med en ungdomsuddannelse, produktionsskoleforløb, EGU-forløb eller STU-forløb. (Unge- og voksenuddannelsesmålsætninger for Norddjurs Kommune, revideret juni 2016) Norddjurs Kommune ønsker, at flere unge på uddannelseshjælp kommer i gang med uddannelse. Målgruppen af unge på uddannelseshjælp pr. september 2016 udgør 276 personer. Mål 8: Antallet af unge på uddannelseshjælp nedbringes med 20 i løbet af Forudsætningen er, at antallet af ansøgere til uddannelseshjælp ikke overstiger antallet i Mål 9: Fordelingen af uddannelsesparate og aktivitetsparate udgør pr. september /75 - denne fordeling ændres til 30/70 i

54 Norddjurs Kommunes målsætninger for at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, kommer tættere på arbejdsmarkedet Alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling af have et aktivt arbejdsliv. Beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune er baseret på nøgleværdierne om en aktiv og jobrettet indsats for den enkelte borger. En aktiv indsats betyder, at jobsamtalen ses som det bærende redskab i indsatsen, og at der løbende i borgerens sag er fokus på det rette næste skridt og eksekvering heraf. Herunder at opstille synlige og overskuelige mål for borgeren, som medvirker til at øge borgerens muligheder på arbejdsmarkedet. For den enkelte borger handler det om, at vi giver en individuel rådgivning, som er tilpasset og målrettet den enkelte borger. Den jobrettede indsats udspringer af en tro på, at det enkelte menneske kan noget, og at vedkommendes ressourcer kan udvikles ved at handle. Borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder skal sættes i forhold til arbejdsmarkedet. Norddjurs Kommune har vedtaget en række lokale målsætninger, som skal understøtte, at borgere i udkanten af 15

55 arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, kommer tættere på arbejdsmarkedet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Det er afgørende, at Norddjurs Kommune understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende; f.eks. gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Det er samtidig vigtigt, at Norddjurs Kommune sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Et af midlerne, til at borgere i udkanten af arbejdsmarkedet kommer tættere på arbejdsmarkedet, er, at de deltager i en virksomhedsrettet indsats. Mål 1: 30 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal være i et virksomhedsrettet tilbud med udgangen af Norddjurs Kommune har i dag et stort antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med landsgennemsnittet. Tal fra primo oktober 2016 viser, at Norddjurs Kommune har 462 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mod 139 jobparate kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommunes målsætning er at have samme fordeling mellem de to målgrupper som på landsplan. P.t. er fordelingen ca. 1/3 jobparate og 2/3 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 16

56 Målet for 2017 er at nedbringe antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med 15 % Ressourceforløb Målene for 2017 er, at: Mål 2: 35 % af de borgere, som er visiteret til ressourceforløb i Norddjurs Kommune, skal være i en virksomhedsrettet indsats. 10 borgere skal i 2017 visiteres til fleksjob efter at have været i ressourceforløb. Sygedagpenge og jobafklaring Fokus i sygedagpengeindsatsen er at understøtte den enkelte borger i tilbagevenden til beskæftigelse hurtigst muligt ved hjælp af en tæt og kontinuerlig opfølgning. Mål 3: Nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager til i gennemsnit at være på 100 borgere inden udgangen af Ledighedsydelse Norddjurs Kommune har i 2016 nedbragt antallet af langvarige ledighedsydelsesmodtagere betragteligt. Denne udvikling skal fortsætte, og målet er derfor: Mål 4: Norddjurs Kommune har inden udgangen af 2017 ikke nogen borgere på ledighedsydelse med mere end fem års ledighed. 17

57 Norddjurs Kommunes målsætninger for at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Det er helt centralt, at flygtninge og indvandrere kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Dette både af hensyn til den enkelte og af hensyn til Norddjurs Kommune som et sammenhængende samfund. Hvis integrationen i Norddjurs bliver vellykket, vil den både betyde, at udgiftsniveauet bliver sænket, og at erhvervslivet får tilgang til arbejdskraft, som savnes under den nuværende gode beskæftigelsessituation. Desuden vil det betyde en forbedret livkvalitet for de nye borgere.. Indsatsen skal gennemføres, sådan at der er den størst mulige sandsynlighed for beskæftigelse. Derfor tages udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes forudsætninger, når der fastlægges et beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesmålet fastlægges i dialog med flygtningen, men det skal tage udgangspunkt i en vurdering af, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder i og omkring Norddjurs Kommune, og indsatsen skal hvile på princippet om ret og pligt. Mål 1: De tre flygtningecentre, der ligger tættest på, tilbydes samarbejde om screening af kompetencer og begyndende kompetenceudvikling rettet mod branchespor inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder i Norddjurs Kommune. 18

58 Indsatsen skal rettes imod beskæftigelse i en af et antal brancher, som ifølge analyser har de bedst mulige beskæftigelsesmuligheder. Integrationsenheden skal i dialog med flygtningen finde den af brancherne, hvor flygtningens kompetencer passer bedst. Indsatsen skal herefter målrettes beskæftigelse dér. Det tilstræbes desuden, at flygtningen får en virksomhed inden for sin branche, som bliver omdrejningspunktet for vedkommendes kompetenceudvikling frem til beskæftigelse. Mål 2: Der oprettes branchespor inden for fire områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 80 pct. af nye integrationsborgere skal være begyndt på et virksomhedsrettet forløb inden for seks uger efter deres ankomst til kommunen. Udover branchespor skal flygtningene bringes i job igennem en virksomhedsrettet indsats for de voksne kombineret med ophold på relevante uddannelsessteder samt Integrationsgrunduddannelse (IGU). For de unge foregår det igennem en indsats, der modner og bygger bro til det ordinære uddannelsessystem. Mål 3: 10 integrationsborgere begynder og fastholdes i 2017 på en IGU. For den gruppe af integrationsborgere, der ikke kan træde direkte ind på arbejdsmarkedet som følge af andre udfordringer end sprog udvikles en tilbudsvifte, der har som målsætning at skabe progression, der gør det muligt at deltage i en virksomhedsrettet indsats. 19

59 Mål 4: 50 procent af de aktivitetsparate integrationsborgere, der ikke kan deltage i virksomhedsrettede forløb, skal have aktive tilbud, som bringer dem i stand hertil inden for et år fra ankomsten. Mål 5: 10 procent af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 procent er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 procent er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for så vidt angår de borgere, der er modtaget i 2016 og For så vidt angår de borgere, der er omfattet af integrationsloven og er modtaget før 2015, er 15 procent i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af

60 Norddjurs Kommune Torvet 3, 8500 Grenaa Tlf.:

61 Bilag: 4.1. Notat om undtagelse fra 225 timers reglen Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. oktober Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

62 Notat om undtagelse fra 225 timersreglen Dato: 17. september 2016 Reference: Michael K. Engelsbæk Af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) foreløbige opgørelse af antallet af undtagelser i forbindelse med 225-timersreglen fremgår, at Norddjurs Kommune har undtaget 82% af alle i målgruppen (job- og aktivitetsparate) fra reglen. Fritagelsen svarer således til 593 af 724 borgere. Norddjurs Kommunes nabokommuner har følgende undtagelsesandele: Randers: 81% Favrskov: 76% Syddjurs: 68% Samtidig viser tallene, at 56 ud af 98 kommuner har en undtagelsesandel på 60% eller derover. Heraf har 20 kommuner en andel på +70%. I betragtning af at de jobparate indgår, undtager en stor del af kommunerne altså generelt relativt mange i målgruppen. Tallene viser imidlertid også, at langt hovedparten (568) af de undtagne i Norddjurs Kommune tilhører gruppen af aktivitetsparate, der ikke umiddelbart er i stand til at påtage sig et job. Forvaltningen orienterede dels på budgetmødet den 11. august 2016 og i svar til Ulf Harbo af 18. august 2016 (cc. kommunalbestyrelsen) om, at dette billede tegnede sig. Et tilsvarende billede tegner sig i kommunerne generelt, hvor hhv. 75 kommuner har undtaget mere end 60% af de aktivitetsparate og heraf 58 kommuner mere end 70% af de aktivitetsparate. Samlet set ligger Norddjurs Kommune således højt i andelen af undtagne, om end det generelle billede er, at kommunerne undtager en betydelig andel af borgerne i målgruppen og at langt hovedparten af disse udgøres af aktivitetsparate. Det skal fortsat understreges, at der bag hver undtagelse ligger en individuel, faglig vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne. Der er således ikke tale om en generel undtagelse af aktivitetsparate borgere, hvilket lovgivningen heller ikke rummer mulighed for. Det kan imidlertid også konstateres, at der er en stor spredning mellem de kommuner, der undtager flest, og de der undtager færrest. Lovgivningen om 225-timersreglen er ny for kommunerne. Den store spredning er derfor formentlig et udtryk for, at der er behov for en erfaringsopsamling og -udveksling mellem kommunerne om kriterierne for undtagelserne. Ligeledes er der i STARs foreløbige opgørelse ikke set på eventuelle forskelle mellem kommunerne i sammensætningen af borgerne i målgruppen som forklaring på spredningen. 1

63 Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere, hvor andelen af undtagelser ideelt set bør ligge. STAR har da heller ikke endnu peget på konklusioner af sin foreløbige opgørelse. På baggrund af det niveau for andelen af undtagelser, som kommunerne til nu har lagt, synes det dog klart, at relativt mange af de aktivitetsparate vil blive undtaget, således som det også er tilfældet i Norddjurs Kommune. Kommunerne og dermed også Norddjurs vil dog formentlig skulle arbejde med at mindske spredningen mellem kommunerne. 2

64 Bilag: 7.1. Bilag til budgetopfølgning AU per ultimo september 2016.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 27. oktober Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

65 Samlet oversigt Budget 2016 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 552,6 525,6-27,0 Overførte driftsmidler 5,8 4,8-1,0 Drift i alt 558,4 530,4-28,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2016 for arbejdsmarkedsudvalget Tillægsbevilling** Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 553,6 4,8 558,4 ** Overførte driftsmidler fra 2015 fratrukket besparelsespulje På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på 28,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der er færre udgifter til forsikrede ledige, og indtægterne fra sygedagpenge refusion har været højere end forventet. Det bemærkes, at der i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2016 og efterregulering for 2015, af områder der vedrører arbejdsmarkedsområdet, skal tilbagebetales 5,4 mio. kr. Beløbet skal dækkes af mindreforbruget på arbejdsmarkedsområdet. Det bemærkes endvidere, at der er overført et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. fra tidligere år, og det forventes, at der vil komme et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i Budgetopfølgningen på arbejdsmarkedsudvalgets område for september 2016 tager afsæt i forbruget for september måned 2016 samt aktivitetstal for september Side 1 af 26

66 Udspecificering af afvigelser på jobcenterområdet Forventet (Mio. kr.) forbrug Korr. budget Afvigelser* Forsikrede ledige (A-dagpenge) 72,6 80,9-8,3 Arbejdsmarkedsydelse/kontantydelse 1,6 2,0-0,4 Kontanthjælp 67,7 74,4-6,7 Uddannelseshjælp 22,6 24,8-2,2 Integration 19,3 24,0-4,7 Revalidering og forrevalidering 3,0 3,4-0,4 Førtidspension 155,7 144,7 11,0 Ressourceforløb 11,7 7,7 4,0 Fleksjob 41,6 35,1 6,5 Ledighedsydelse 15,9 20,7-4,8 Sygedagpenge 49,1 61,0-11,9 Jobafklaringsforløb 19,3 18,0 1,3 Beskæftigelsesindsats - indenfor driftloftet 17,0 21,0-4,0 Øvrig drift og indsats 16,3 16,2 0,1 Servicejob 0,0-0,1 0,1 Forsikrede ledige i løntilskud 1,6 8,1-6,5 Afvigelser på jobcenterområdet i alt* 514,7 541,6-26,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt; Der kan forekomme mindre afrundinger Refusionsreformens betydning for budgetopfølgningen og økonomiske forudsætninger. Refusionsreformen er nu blevet implementeret, og det har direkte konsekvens for, hvordan forsørgelsesudgifterne beregnes i budgetopfølgningen. Refusionsprocenten for den enkelte ydelsesgruppe vil fremover variere måned for måned, hvorfor omkostningen for hver ydelsesgruppe vil variere i samme takt. Dette har selvsagt indflydelse på kommunens udgifter til forsørgelse, og det forventes, at refusionsprocenten generelt aftager, hvorfor udgiftsniveauet generelt stiger. Fremadrettet bliver refusionen udbetalt den sidste hverdag i den efterfølgende måned samtidig med at data frigives. Det betyder, at februars refusionsprocent først er tilgængelig primo april, og kan først indgå som referencegrundlag i april opfølgningen. I budgetopfølgningerne for indeværende måned anvendes i stedet en beregnet refusionsprocent for hver af ydelsesgrupperne. Side 2 af 26

67 Generelt om økonomien på arbejdsmarkedsområdet Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til borgere på offentlig forsørgelse. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Budgetgarantien sikrer, at ændringer i kommunernes udgifter, samlet set, til konjunkturafhængige forsørgelsesydelser modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Såfremt de faktiske kommunale nettoudgifter (efter statsrefusion) er lavere eller højere end forventet, kan der således forventes en negativ eller positiv efterregulering. Midtvejsregulering m.v. beløb til afregning i 2016 Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet m.v. for 2016 samt den endelige regulering for 2015 er blevet opgjort. Opgørelsen viser at Norddjurs Kommune, som alle andre kommuner, har modtaget for meget i beskæftigelsestilskud i år. Derudover er kommunernes kompensation vedrørende refusionsomlægning blevet efterreguleret, også her har kommunen modtaget for meget i kompensation i 2015, som derfor skal betales tilbage i Midtvejsreguleringsbeløb der vedrører arbejdsmarkedsområdet: Midtvejsregulering af tilskud og udligning* Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud 2016 Særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden Endelig regulering af beskæftigelsestilskud 2015 Efterregulering af kompensation vedr. refusionsomlægning Afregning i alt Norddjurs -1,500-4,548-0,132-2,160-3,096-11,346 *Estimat af arbejdsmarkedsområdets andel af kommunens samlede midtvejsregulering af tilskud og udligning på i alt -2,592 mio. kr. Efterreguleringen opstår primært som konsekvens af sammenlægningen af rammer for mentorer og aktiv indsats, samt kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser efter refusionsreformens ikrafttrædelse Der er i forbindelse med budgetlægningen for 2016 afsat en pulje på 6 mio. kr. til dækning af regulering af beskæftigelsestilskuddet, det er således kun 0,708 mio. kr. der skal dækkes af mindreforbruget på forsikrede ledige. Det resterende beløb på 4,638 mio. kr. skal dækkes af mindreforbruget på ydelser under budgetgarantien. I forbindelse med den sidste store opfølgning i oktober, vil der blive anmodet om at beløbet til dækning af midtvejsreguleringen bliver lagt i kassen. Side 3 af 26

68 Drift Arbejdsmarkedsudvalget fordeling på områder (Mio. kr.) Korrigeret budget eksl. overførsler 2016 Forbrug ultimo september 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 537,8 387,7 511,5-26,3 Montagen 1,4 1,0 1,4 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,3 1,8 2,3 0,0 Seniorjob 6,2 6,1 6,6 0,4 UU-Djursland 4,0 2,4 3,2-0,8 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,1 0,6-0,3 I alt 552,6 399,2 525,6-27,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 3,9 3,3-0,6 1,9 1,4-0,5 5,8 4,7-1,0 Side 4 af 26

69 Udvikling i alle målgrupper I dette afsnit følges der op på de enkelte forsørgelsestyper. Borgere i forsørgelse omfatter: Forsikrede ledige Modtagere af kontanthjælp Modtagere af uddannelseshjælp Modtagere af integrationsydelse Revalidender og forrevalidender Førtidspensionister Personer i ressourceforløb Fleksjobpersoner Ledighedsydelsesmodtagere Sygedagpengemodtagere Personer i jobafklaringsforløb Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune Personer i seniorjob Personer i servicejob Vigtige definitioner for forståelse af grafer, som beskriver målgrupperne Fuldtidspersoner Ved hver enkelt ydelse vises en række grafer, som udvikler sig måned for måned. Graferne viser antallet af fuldtidspersoner i hver enkelt måned. En fuldtidsperson er en person, der har modtaget en ydelse igennem en hel måned. Har en borger modtaget ydelse fra den 1. dag i måneden til den sidste dag i måneden, tæller det som 1 fuldtidsperson. Har en borger modtaget ydelse fra den 1. dag i måneden til midten af måneden, tæller det som 1/2 fuldtidsperson. Altså kan en fuldtidsperson dække over flere forløb/unikke personer. Det er udelukkende antal dage, en borger har været på en ydelse, der har indflydelse på antallet af fuldtidspersoner. Størrelsen på ydelsen, hvilken type af ydelse eller antallet af timer, borgeren arbejder har ingen indflydelse på antallet af fuldtidspersoner. Grunden til, at der kigges på fuldtidspersoner fremfor f.eks. registrerede kontaktforløb per måned, er, at det gør det muligt at sammenligne og sammentælle alle de forskellige ydelsesgrupper. Når der i tekstbeskrivelserne omtales fuldtidspersoner, er det dermed for at beskrive en udvikling på månedsbasis. Side 5 af 26

70 Helårspersoner Ses der på årsbasis, arbejdes der i stedet med helårspersoner. Ved hver enkelt graf fremgår også en flad stiplet linje. Denne linje viser det budgetterede antal helårspersoner for Både budget 2016, regnskab 2015 og forventet antal for 2016 opgøres som helårspersoner. En helårsperson er en person, der har modtaget en ydelse igennem hele året. Altså kan en helårsperson dække over flere forløb/unikke personer over et år. Når der i tekstbeskrivelserne tales om helårspersoner, er det for at beskrive noget på helårsbasis. Side 6 af 26

71 Fuldtidspersoner Borgere i forsørgelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose B2016 per B2016 gns * I "borgere i forsørgelse " indgår; forsikrede ledige, kontant- og udd.hjælp, integration, revalidering, førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, sygedagpenge, jobafklaring samt seniorjobs Den blå graf viser den faktiske udvikling i antal helårspersoner for Den grønne graf svarer til det budgetterede antal helårspersoner for år 2016 hvor helårspersonerne er fordelt over hele året modeleret over udviklingen i Den turkise stiplede graf viser, som den grønne graf, budgetterede antal personer for år 2016, men som et gennemsnit. Den røde, gennemfarvede, graf viser udviklingen åtd. Den røde, stiplede graf viser prognosen for Side 7 af 26

72 Jobcenterområdet Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen m.v. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget, og er således ikke en del af nærværende opfølgning. Seniorjob-ordningen, som beskrives senere, henhører under-hr området under kommunaldirektøren, og er således ikke med i tabellen over afvigelser på jobcenterområdet. I det næste afsnit om forsørgelsesydelser beskrives de enkelte områder og eventuelle afvigelser mellem budget, og forventet regnskab begrundes. Først præsenteres en status på forsørgelsesydelser, og herefter ses der nærmere på indsats- og driftsudgifterne. Side 8 af 26

73 fuldtidspersoner Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose B2016 periodiseret B2016 gns Vurdering af prognose og økonomiske forhold September har set et fald i antallet af ledige. Det var forventet at antallet af borgere på dagpenge ville stige efter sommerferien for derefter at falde igen. Der forventes et mindreforbrug i år, størrelsen afhænger i høj grad af hvor hurtigt de forsikrede ledige kommer i arbejde igen, pga. refusionsomlægningen. Indtil videre er enhedsudgiften lavere end forventet/budgetteret og er ikke steget i løbet af året som ventet. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 79,6 71,3-8,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 9 af 26

74 Arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse for forsikrede ledige Muligheden for at modtage arbejdsmarkedsydelse er en midlertidig ordning, og ydelsesperioden bliver gradvist udfaset frem mod midten af Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er uafhængig af ens ægtefælles indkomst og familiens samlede formue. Hvis man har opbrugt muligheden for dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse kan man søge om at modtage kontantydelse. Kontantydelse sikrer ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015, forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Kontantydelsen er målrettet personer, der: Opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i Har fået afslag på fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og anden offentlig forsørgelse. Selv kontakter kommunen for at få et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at modtage kontantydelsen. Indtil jobcentret har fundet et tilbud, gælder retten til ydelsen også. Står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde, og udnytter retten til tilbud efter ordningen. Det er svært at vurdere hvor mange helårspersoner der vil få kontantydelse i år, da det er en ydelse borgeren aktivt skal søge. Det er derfor muligt at antallet af borgere på enten arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse vil være lavere end de budgetterede 30 helårspersoner. I modsætning til de fleste andre ydelsesgrupper forventes det ikke at udgifterne per borger til kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse vil stige i løbet af året. Det skyldes, at alle ydelsesmodtagere har indgået i den nye refusionstrappe fra starten af året og de befinder sig på det laveste refusionstrin (20%) da de alle har modtaget offentlig forsørgelse i over 52 uger. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Korrigeret Forventet Nettodrift (mio.kr.) Afvigelse budget regnskab Udgifter til forsørgelse og drift 3,3 2,9-0,4 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 10 af 26

75 Fuldtidspersoner Kontant- og uddannelseshjælp Fra og med maj opfølgningen er kontanthjælp og uddannelseshjælp delt op i hver sin graf. 750 Kontanthjælp LAB 2.2 og JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total prognose Total Total B2016 gns Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har i september måned været et lille fald i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp ift. forrige måned. På trods af at der forventes flere helårspersoner end budgetteret, forventes det samtidig at der opstår et væsentligt mindreforbrug i år. Det skyldes at enhedsprisen er lavere end forventet da budgettet for 2016 blev lavet. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 74,4 67,7-6,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 11 af 26

76 Fuldtidspersoner Uddannelseshjælp - LAB 2.12 og JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total prognose Total Total B2016 gns Vurdering af prognose og økonomiske forhold Antallet af borgere på uddannelseshjælp har i september været uændret ift. forrige måned. Der forventes et mindreforbrug i Det budgetterede antal fuldtidspersoner forventes at blive lidt lavere end budgetteret. Det er dog muligt at prisen per borger på uddannelseshjælp vil stige yderligere i løbet af året fordi refusionssatsen falder over tid. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 24,8 22,6-2,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 12 af 26