Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Transkript

1 Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden bliver sløret. Derfor sætter vi spredelinser i brillerne og får herved billedet flyttet til nethinden. (Fig. 1). Hos børn og unge sker der så det, at øjet fortsætter med at vokse, og ved næste besøg hos øjenlæge eller optiker må brillerne gøres stærkere. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden I Hongkong er 90% af studenterne nærsynede Man kan i dag konstatere, at 80 % af skolebørnene i Hongkong er nærsynede allerede i 15-års alderen, og blandt de universitetsstuderende er over 90% nærsynede og så er det endda en ganske udtalt nærsynethed, der gennemsnitligt er tale om. Dette vækker betydelig bekymring, fordi det indebærer, at afstandssynet, uden briller eller kontaktlinser, er meget dårligt, og at der senere i livet må forventes komplikationer til nærsynetheden, der kan være synstruende. Kan vi frygte en tilsvarende udvikling i Danmark? Det er usandsynligt, men alligevel er der grund til at undersøge, om der er noget, vi gør galt, og som vi kunne gøre anderledes for at sikre, at færre af vore børn skal have briller eller kontaktlinser på grund af nærsynethed. Skarpheden er på nethinden Hvorfor bliver børn nærsynede? Det ved vi stadig ikke, men sikkert er det, at både arvelige faktorer og forhold i miljøet spiller en rolle. Alt dette er ikke nyt, men har været diskuteret igennem snart 150 år, uden at vi egentlig ved så meget mere i dag end for 150 år siden. Der har 10

2 en miljøskade? hele tiden været en diskussion mellem tilhængere af en»arvelighedsskole«og tilhængere af en teori, hvor nærarbejde var den udløsende faktor i en udvikling af nærsynethed. Vi ved i dag, blandt andet på baggrund af undersøgelser på tvillinger, at arvelige forhold er ganske afgørende for brydningsfejl i øjnene, men vi ved også, at miljøet spiller en større rolle end tidligere antaget. I Danmark er 30% af studenterne nærsynede Den første større danske befolkningsundersøgelse foretog øjenlæge Tscherning i Det drejede sig om en undersøgelse af sessionspligtige i Københavnsområdet, dvs. at undersøgelsen kun omfattede mænd. Materialet blev opdelt efter erhverv og uddannelse. Undersøgelsen omfattede ikke de laveste grader af nærsynethed. Metoden var beskrevet så nøjagtigt, at jeg 80 år senere kunne gentage undersøgelsen. Det viste sig, at der i den danske befolkning både i 1882 og i 1962 var en bemærkelsesværdig fordeling af nærsynethed. Der var således ti gange så mange nærsynede blandt studenter (ca. 30%) som blandt ufaglærte (ca. 3%), og det har ikke ændret sig væsentligt fra 1880 erne til 1960 erne. 11

3 Nærsynethed og erhverv Allerede for ca. 100 år siden vidste man, at visse tekstilarbejdere (»Tuchstopferinnen«) udviklede nærsynethed, men denne information gik i glemmebogen. Men for 10 år siden fandt Simensen og Thorud i Lillehammer en virksomhed, der fremstiller tekstiler, og hvor visse ansatte, der kontrollerer vævefejl, næsten alle oplevede en ændring i øjets brydning i retning af nærsynethed. Selv langsynede synes ikke beskyttet mod ændringer ved dette arbejde. Interessant er det, at det hos disse voksne personer er ændringer i øjets akselængde, der betinger refraktionsændringerne. Stofferne bevæger sig langsomt på en rulle, og det er opgaven at finde vævefejl og udbedre dem (Fig. 2). Det er ikke specielt akkommodationskrævende arbejde, men nethindebilledet ændrer sig hele tiden. Hvorvidt dette spiller en rolle, vides ikke. Fig. 2. Kontrol af vævefejl kan føre til nærsynethed Sammenhæng mellem nærsynethed og diabetes En mulig sammenhæng mellem diabetes og nærsynethed blev næsten samtidigt observeret i to danske undersøgelser i første halvdel af 1980 erne. Hos diabetikere fandt Fledelius 38% nærsynede mod 27% i baggrundsbefolkningen. Sjølie fandt 45% nærsynede blandt type 1-diabetikere. Hypotese: Kostændringer mulig årsag til nærsynethed Dette har siden ført til overvejelser om en særlig betydning af hyperinsulinæmi (forhøjet koncentration af insulin i blodet), som opstår, når man går fra en traditionel asiatisk kost til»mcdonald«- kost. Herved kan observerede stigninger i hyppigheden af nærsynethed fra en generation til den næste måske forklares. Nærsynethed forklaret ved nærarbejde Vi har i Danmark og i andre industrilande store variationer i hyppighed af nærsynethed med langt flere nærsynede blandt akademikere end blandt ufaglærte flere i byer end på landet en fordeling, der har gjort det nærliggende at tolke som indikation på sammenhæng mellem nærsynethed og nærarbejde. Måske kan nærsynethed bremses ved styrkelse af øjets bindevæv Der er nok i dag enighed om, at det ikke alene er nærarbejde, dvs. akkommodation, der betinger nærsynethed, men at problemet er mere kompliceret. Fra de senere år foreligger en række større, velgennemførte forsøg hos skolebørn med dob- 12

4 Fig. 3. Ca. 40% af de 8-9-årige børn i Hongkong er nærsynede beltslebne (bifokale) eller flerstyrkeglas i stedet for almindelige brilleglas, som desværre ikke viste en klar mindskning i graden af nærsynethed. Øjenlæge Klaus Trier, Hellerup, har i mange år søgt efter kemiske stoffer i naturprodukter, der kan styrke bindevævet. I et aktuelt projekt undersøges effekten af theobromin og et nedbrydningsprodukt, 7-methylxanthin, på udviklingen af nærsynethed hos børn. Theobromin og 7-methylxanthin findes naturligt i kakaobønner og har vist sig at styrke bindevævet Svært at nå i banken? De fleste kender situationen. Det er vigtigt, at du kommer i banken f.eks. for at betale en regning, men det kan være svært at nå. Hvis du har en pc og adgang til internettet, så kan du gå i banken, præcis når du vil. Med Danske Netbank kan du betale regninger, overføre penge, tjekke saldo, søge om lån, købe aktier, bestille rejsevaluta og meget mere. Bestil Danske Netbank direkte på eller kontakt din afdeling. 13

5 i øjet ved dyreforsøg på kaniner. De børn, der deltager i projektet, får en tablet om dagen, og der forventes ingen bivirkninger af behandlingen. Tidlig og stressbetonet undervisning fremmer nærsynethed Under min ansættelse i Hongkong fra og i årene herefter har jeg i særlig grad søgt at belyse akademiske aktiviteters betydning for nærsynethed, herunder betydningen af forskellige skolesystemer. I Hongkong kommer børn i børnehave i treårsalderen og begynder straks med hjemmearbejde. Alligevel bevares en harmonisk øjenvækst til omkring 6-års alderen, hvor der ses meget få brydningsfejl, men herefter går det stærkt, og allerede et par år senere er 40% nærsynede. Vi fulgte en gruppe børn fra børnehave ind i skolen og konstaterede, at de børn, der gik i klasser med en lidt friere undervisning, udviklede lidt mindre nærsynethed end i traditionelle klasser. Jeg fortsatte efter tesen om en sammenhæng mellem indlæring og nærsynethed og har for nylig afsluttet en undersøgelse af børn på internationale skoler i Hongkong. Arbejdshypotesen var: at vestlige børn, født og opvokset i Hongkong, ville udvikle mere nærsynethed, end hvis de var opvokset andetsteds at kinesiske børn, der sendes til internationale skoler, hvor undervisningen er mindre stressbetonet end på de traditionelle kinesiske skoler, ville udvikle mindre nærsynethed. Vi fik bekræftet vore hypoteser og konstaterede samtidigt gennem et spørgeskema, at børn, der var fysisk aktive og drev sport, sjældnere blev nærsynede. Hvad jeg siger til bekymrede forældre Er der konklusioner, vi kan drage fra alle disse undersøgelser, og som vi øjenlæger kan bruge i vor daglige rådgivning af forældre og unge? Ja det synes jeg, der er. 1. Det er oftest de kloge børn, som bliver nærsynede. 2. Der er en klar sammenhæng mellem debutalder og slutnærsynethed. Ved tidlig debut i de første skoleår er risikoen for en slutmyopi over 4 D betydelig. Omvendt er risikoen for højere grader lav ved debutalder omkring eller efter pubertet. 3. Den årlige vækst ligger gennemsnitlig på godt 1 2 dioptri, men varierer betydeligt både fra individ til individ og fra tid til tid. 4. I faser med hurtig forværring anbefales en let underkorrektion (det kommer næsten af sig selv, hvis man kun skifter briller en gang årligt) og pauser i nærarbejde. Kontaktlinser bør overvejes, da de nok reducerer forværringen noget på grund af et større nethindebillede. Luftgennemtrængelige kontaktlinser har givet ganske gode resultater. 5. Forsøg med bifokale eller flerstyrkebrilleglas har ikke haft effekt. 6. Den synsmæssige prognose også for højere grader er god, og optikken kan ændres ved refraktionskirurgi, som er i stadig udvikling. Indgreb frarådes hos børn og unge under 25 år, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende. 7. Vi kender ikke årsagerne til nærsynethed, men intenst nærarbejde, specielt eksamenslæsning, synes at forværre graden af nærsynethed. Derimod er der ikke ført bevis for, at arbejde ved computer indebærer en forværring. 8. Det er muligt, at meget sukkerholdig kost øger risikoen for nærsynethed. 14