Om Raymond Chandler og Den store søvn

Transkript

1 Om Raymond Chandler og Den store søvn Om forfatteren Raymond Thornton Chandler blev født den 23. juli 1888 i Chicago, Illinois. Faderen, Maurice Benjamin Chandler, som var civilingeniør, og moderen, Florence Thornton Chandler, som var britisk emigrant, blev skilt, da Chandler var syv, og han og moderen flyttede til England og boede hos hendes familie i London. Chandler gik på Dulwich College, som var kendt for ikke alene at give de unge mennesker en akademisk uddannelse indenfor litteratur og matematik, men også for at opdrage dem til samfundspligt og gentlemanship. Efter endt eksamen studerede Chandler fransk i Paris og opholdt sig et stykke tid i Tyskland som huslærer, før han vendte tilbage til England. Her arbejdede han som tjenestemand, men blev hurtigt led og ked af det bureaukratiske arbejde. I 1912 tog han til USA og slog sig igennem med lidt af hvert og gik ind i den canadiske hær. Chandler var en kort periode ved vestfronten i Frankrig under Første Verdenskrig og giftede sig i 1924 med Pearl Cecily Eugenia Hurlburt, som var atten år ældre end ham og havde været gift og skilt to gange. Deres ægteskab holdt, til hun døde i Da Chandler giftede sig med Pearl, havde han i et par år arbejdet hos Dabney Oil Syndicate i Los Angeles og steg i graderne til vicedirektør for selskabet. Men han blev fyret i 1932 på grund af affærer med de ansatte og et stort alkoholforbrug. Chandler begyndte at skrive historier til pulp fictionhæfter som Black Mask og Detective Fiction Weekly og udgav sin første roman, Den store Søvn, i Den blev en stor succes både hos publikum og kritikerne. Chandler lod sine romaner udspille sig i storbyer og brugte gadens sprog. Hans næsten pedantiske opmærksomhed på detaljer, et komplekst plot, og især udviklingen af en af det tyvende århundredes mest enestående figurer i amerikansk litteratur, detektiven Philip Marlowe, gav Chandler et ry som sin tids bedste kriminalforfatter. Udover en række noveller og syv romaner, bl. a. Farewell, My Lovely fra 1940 (da. titel: Farvel, min elskede) og The Lady in the Lake fra 1943 (da. titel: Kvinden i søen), skrev Chandler manuskripter til Hollywood-film som Double Indemnity (1944), The Blue Dahlia (1946), der modtog en Edward Award og blev nomineret til en Oscar for bedste manuskript, og The Lady in the Lake (1947). Chandler døde af druk og en slem omgang lungebetændelse den 26. marts Han var i gang med en ny roman, Poodle Springs, som Robert B. Parker gjorde færdig og udgav i DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK TLF.:

2 1930 erne Da Chandler skrev sin roman, The Big Sleep, sidst i 1930 erne, var USA ved at komme sig oven på den store depression, som siden 1929 havde ødelagt landet økonomisk. Arbejdsløsheden i 30 erne var 25%, og præsident Roosevelt gennemtvang i 1935 sin New Deal med bl. a. The Social Security Act og The Wagner Act, der henholdsvis sikrede ældre en indkomst og arbejderne retten til at organisere sig. Side 2/6 Landbruget var særlig hårdt ramt under depressionen, og mange landarbejdere fra midtveststaterne (The Dust Bowl) som Oklahoma og Missouri flygtede til Californien i håbet om at få arbejde og et bedre liv. I udkanten af Marlowes Los Angeles og i de frugtbare dale høstede immigrantarbejdere citroner, kartofler, bomuld og ærter, og hvad der ellers var at plukke. The Work Progress Administration, et stort arbejdsskabende regeringsprogram, blev også sat i værk, og de næste syv år blev der brugt mere end 11 billioner dollars til beskæftigelse af 8 millioner mennesker i projekter, der omfattede renovation og vedligeholdelse af veje, broer og offentlige bygninger og arbejde til kunstnere, forfattere og musikere, der på den måde for første gang fik støtte til deres kunst fra staten. Romanens general Sternwood, som tjente sine penge på olie, ville især have været opmærksom på The Public Utility Holding Company Act. Med den opstod The Federal Power Commision, som skulle regulere priserne på elektricitet, og The Federal Trade Commision, der skulle gøre det samme med naturgaspriserne. Mange forretningsfolk kæmpede mod Roosevelts New Deal, fordi de mente, den hindrede skabelse af nye job og udvikling af markeder, men Roosevelt holdt fast. 1930ernes amerikanske litteratur udforsker integritet og ære. Ernest Hemingways romaner At have eller ikke have (1937) og Hvem ringer klokkerne for (1937) beskriver for eksempel personer, der kæmpede mod modstandere som kooperationer og fascisme. John Steinbecks Vredens Druer (1939) fortæller historien om landarbejderfamilien med efternavnet Joad, der bliver mast af depressionen og følgerne af kooperationernes kapitalistiske overtagelse af landbruget. I Hollywood, hvor Chandler senere skulle arbejde som drejebogsforfatter, så det helt anderledes ud i 30erne. Her producerede man indholdsløs, ufarlig underholdning med stort U for masserne. Det var film som Topper (1937), Bringing up Baby (1938) og Frank Capras Mr. Smith Goes to Washington (1939). Stilen Dialog For at få fuld glæde af Chandlers sprog skal det læses på engelsk. Selv de bedste oversættelser kan umuligt fange alle finurlighederne. If you don t leave, I ll get somebody who will. er næsten Marx Brothersk og svært at oversætte ordentligt. Eller hvad med: It was a blonde. A blonde to make a bishop kick a hole in a stained-glass window. Falder lidt til jorden, når den oversættes til dansk: Det var en blondine. En blondine, der kunne få en biskop til at sparke hul i en råglasrude. Hallo!? - Chandlers personer taler som småforbrydere, detektiver og politifolk talte i 30 erne med brug af slang og sammenligninger, når de skal beskrive ting og personer. Især Marlowe benytter sig ustandselig af sammenligninger, som udover at være slående billeder også viser det vid, han bruger til at gemme sine sentimentale sider bag og demonstrere, at han godt er klar over, hvem han er.

3 Beskrivelse Størstedelen af Chandlers roman er objektiv beskrivelse. Marlowe bruger lang tid på at vise de fysiske omgivelser i hver enkelt scene og laver på den måde en person, som ikke er der. Det skaber levende billeder i hovedet på læseren, hjælper med at udvikle personen og forberede læseren på den følgende handling. Marlowes nøje beskrivelse af Geigers hus som et lummert sted understreger Geigers smudsige rolle som pornograf og - i alt fald i Marlowes øjne - homoseksuel. Samme detaljerede beskrivelser brugte Hemingway i sine romaner fra 1920 erne, som Chandler havde læst. Side 3/6 Plot Den forbrydelse, som er begået, inden bogen begynder, som afføder romanen, og som hverken Marlowe eller læseren kender til endnu, er Carmens mord på Rusty Reagan. Rusty ligger (som en anden begravet benrad i en af Edgar Alan Poes fortællinger) og smuldrer i en sump i en oliebrønd bag Sternwood-palæet, mens fire andre bliver myrdet som følge af det røgslør, som er lagt ud over hans forsvinden, og som ingen endnu har gennemskuet. Marlowe bruger i begyndelsen lang tid på at behandle symptomerne på sagen nu og her, inden han vender sig mod årsagerne til dem i fortiden. I Chandlers roman følger begivenhederne hurtigt og detaljeret efter hinanden. Men fortolkningen af informationerne skifter lige så hurtigt. Når Marlowe får nye oplysninger, glemmer en person eller opdager nye sider, må læseren nødvendigvis løbende revidere sine hidtidige antagelser. Politilægen betragter først Owen Taylors død som selvmord, men snart efter opdager Marlowe en blodudtrækning i panden på Taylor, som lægen mener må stamme fra et knippelslag og altså kan have forårsaget Taylors død, inden han kørte i vandet. Brody fortæller senere, at han har slået Taylor i hovedet, men ikke dræbt ham. Forvirret? Måske er spørgsmålet ikke: Who killed Taylor? Men snarere: Who cares who killed Taylor? Hverken Chandler eller Marlowe synes at bekymre sig om det. Romanen er en tekst om vildrede og tvivlrådighed. Mange mener, at Chandler ikke interesserer sig for plot eller ikke engang ønsker, at der skal være et. Han sagde selv, at The Big Sleep happens to be more interested in people than in plot, men han sagde så meget, Chandler. Under filmatiseringen af The Big Sleep blev instruktøren Howard Hawks og hans to drejebogsforfattere William Faulkner og Leigh Brackett i tvivl om, hvem der havde myrdet chaufføren Owen Taylor, og sendte derfor et telegram til Chandler. Han telegraferede tilbage: I don t know! Måske er den løse ende en del af et spil, der først og sidst handler om forvirring, vel at mærke ikke et puslespil, som det normalt er i kriminalhistorier, men et skakspil, hvor personerne i historien er brikkerne, et spil med regler, der bliver overtrådt og gør det til et beskidt spil, hvor der ikke er plads til en hæderlig detektiv. Temaer Privilegier og rettigheder Selvom Marlowe arbejder for oliemillionæren Sternwood, er han ikke loyal over for ham på grund af hans penge, men af respekt for hans alder, svaghed og ærlighed. Hele vejen igennem

4 romanen behandler Marlowe de folk, han møder, som de behandler ham, mere end som de forventer, han i kraft af deres position skal behandle dem. Side 4/6 Begge Sternwood-søstrene er privilegerede og opfører sig, som om de har ret til særlig opmærksomhed. Vivian Reagan er chokeret over Marlowes ubehøvlede opførsel ved deres første møde, og Carmen Sternwood er så forvirret over Marlowes afvisning af hende seksuelt, at hun prøver at dræbe ham. Marlow er også uhøflig over for Cronjager og nægter at bøje sig for ham, blot fordi han er chef for drabsafdelingen, da de på statsadvokatens kontor diskuterer mordene på Geiger og Brody. Marlowes opførsel ved den lejlighed har lige så meget at gøre med hans egen fornemmelse af, hvad han har ret til eller ikke, som med Cronjagers arrogance. Meningen med livet I begyndelsen af det 20. århundrede mistede mange troen på Gud i kølvandet på rædslerne under Første Verdenskrig. Og med den tiltagende accept af videnskabelige teorier som udviklingslæren, var der mange der ikke længere mente, at en højere magt kunne tilbyde en mening, så de måtte selv kæmpe for at finde en. Nogle af dem søgte som Sternwood søstrene trøst i spil, druk og sex til højre og venstre. Andre fandt som Marlowe mening i deres arbejde og en vis professionel stolthed. Atter andre levede som General Sternwood, som havde mistet kontrollen over sin krop, gennem andre som Rusty Reagan og Marlowe. Men døden tager os alle rub og stub, som Marlowe minder læseren om til sidst: Hvad betyder det, hvor man ligger, når man først er død?... Man sover den store søvn uden at bryde sig om, hvordan man døde, hvor modbydeligt det var, eller hvor det skete. Lov og orden Love er til for at borgerne skal kunne færdes sikkert i deres omgivelser og for at opretholde social orden og give en fornemmelse af retfærdighed. Den rasende korruption og ligegyldighed over for loven i Chandlers roman viser, at det sociale system er begyndt af flosse i kanten i 1930 ernes Los Angeles. Politiet beskytter pornografiudlejere og spillere, kvinder ødelægger mænd for sjov, de rige køber sig fri for bekymringer, og overfladiskhed gør igen og igen virkeligheden til skamme. Personerne manipulerer hinanden rutinemæssigt for personlig vindings skyld. Som den småkriminelle Harry Jones siger til Marlowe: Agnes er ude efter penge. Det er jeg også. Det er vi alle sammen. Og så er vi parat til at sælge hinanden for en femcent. Selv Marlowe, der i starten hævder, at han er hæderlig, så det gør ondt!, må til slut erkende, at: jeg, jeg var med i alt det modbydelige nu. Langt mere end Rusty Reagan var. Forslag til indfaldsvinkler til teksten Giv en karakteristik af personerne i Den store søvn. Beskriv dem som typer. Kan man finde samme typer i dagens Danmark? Har Brody, Taylor og Harry Jones noget til fælles med Marlowe? Sammenlign kvindeskikkelserne i Den store søvn. Hvad er fælles for dem? Og hvordan adskiller de sig fra hinanden?

5 Hvorfor vender Marlowe tilbage til glasmosaikken af den nøgne dame og ridderen i Sternwood-palæet? Hvem er den nøgne dame og ridderen? Hvorfor synes han ikke, at der er plads til kavalerer i skakspillet? Hvad er Marlowes forhold til Rusty Reagan? Hvordan ligner de hinanden? Kunne de være brødre, the good one and the bad one? Eller måske én og samme person? Hvorfor leder Marlowe efter Reagan? Sammenlign tiden efter depressionen i 1930 erne med tiden nu. Side 5/6 Indgangsvinkel til illustrationerne Illustrationerne giver overblik Fra 1955 til 1974 udkom der omkring 240 tegneseriehæfter med illustrerede klassikere. De skulle få alle dem, der ikke var gode til at læse, eller som havde svært ved at læse gammelt sprog, til at kende de klassiske historier. Og nogle fik derefter lyst til at læse klassikerne i ordudgaverne. Sådan kan en første læsning af Chandlers Den store søvn også foregå. Bogen lægger op til det, og illustratoren slår tonen an med sin præsentation af personer, steder og enkelte begivenheder. Få en fornemmelse for stemningen og historien ved at læse illustrationerne og måske enkelte gange lade blikket dykke ned i teksten. Illustrationerne kan bruges som inspiration til fortolkningen Illustratoren anvender en close up-teknik der især har vundet indpas i tegneserie- og filmbilledsproget i sin præsentation af hovedpersonen, detektiven Marlowe, mens bogens øvrige personer skildres i varierede former for portrætter eller i udsnit af kroppene. Det storbymiljø personerne agerer i, er skildret i få, mennesketomme illustrationer, mens kun nogle få af handlingens elementer bliver illustreret. Brug illustrationerne til at få et overblik over personerne og deres karakterer, til at få et indtryk af karakteren af de omgivelser de færdes i og til at vurdere de situationer der popper op som billeder, skakspillet, orkideen, gulvtæppet og regndråberne. Overvej hvad illustratoren vil signalere ved at skildre storbyen som nøgne bygninger uden det pulserende liv i gaderne. Diskuter hvilken rolle de udvalgte situationer spiller i historiens handling. Og brug ind- og udløbsbillederne af Marlowe til at vurdere ham som person og detektiv og til at overveje det forhold at to ensartede billedforløb indleder og afslutter denne Marlowehistorie. Fortællingens perspektiver i illustrationerne. Illustratoren Dorte Karrebæk har valgt at tegne personer og miljø med tydelige referencer til den tid og til det USA som handlingen foregår i. Som nævnt har tegneseriens og filmens brug af beskæringer og vinkler inspireret, men også billedkunstneren Edward Hopper ( ) har haft indflydelse på stilen. Chandlers detektivfigur Marlowe er et ikon i detektivgenren, som har været inspirationskilden til en række senere detektivfigurer, og han har været fortolket i en række Hollywood-film, alle med nogle af filmbyens store skuespillere i hovedrollen. Find nogle af dem ved at google Mar-

6 lowe eller Den store søvn, og sammenlign deres udseende og udtryk med det, som illustratoren har givet ham i bogen. Tal eventuelt med forældre og bedsteforældre om, hvordan disse skuespillere blev betragtet i deres samtid. Side 6/6 Filmatiseringer The Big Sleep, (Instruktør: Howard Hawks.) Med Humphrey Bogart som Philip Marlowe (Dansk titel: Sternwood-mysteriet) The Big Sleep, (Instruktør Michael Winner.) Med Robert Mitchum som Philip Marlowe. (Dansk titel: Marlowe går til sagen) Film med relation til romanen Perchance to Dream, 1990, Robert B. Parkers autoriserede fortsættelse af The Big Sleep Brødrene Coen har meget løst brugt The Big Sleep som udganspunkt for deres film The Big Lebowski Udvalgt litteratur om Chandler og Den store søvn Bo Tao Michaëlis: Portræt af småborgeren som privatdetektiv. En analyse af Raymond Chandlers detektivromaner, Forlaget Medusa, (Heri analyse af The Big Sleep s ) Dan Turèll: Chandlers Blues (i: Dan Turèll: Sort film, Pinkerton, 1984 (s )) Gavin Lambert: Afgrundens Rand, (Heri spec. kap. 6 om Raymond Chandler.) Spektrum 1991 Frank MacShane (red.) The Notebooks of Raymond Chandler, Ecco Press, New York, 1976 Raymond Chandler skrev selv i 1944 et essay om kriminalromanen som genre, som han kaldte: Mordets enkle kunst. Essayet er optrykt i dansk oversættelse i Bo Tao Michaëlis (red.): Den kriminelle novelle, Dansklærerforeningens Forlag, 1999