KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING"

Transkript

1 KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING KL KONFERENCE D. 26 MARTS 2014 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS)

2 Effekt af koordineret rehabilitering: To projekter i et Interviews (borgere og pårørende) Interviews (medarbejdere) Felt noter Tests Effekt studie af borgere + pårørende Organisations psykologisk studium - medarbejdere Dokumenter Observations / (deltager) Surveys 2

3 Aalborg Jammerbugt (control) Vesthimmerland (control) Brønderslev (control) 2011 Control 2011 BNC, pretest N=55 Intervention: TAU (treatment as usual) , posttest N= BNC, pretest N= BNC, pretest N= BNC, pretest N= BNC, pretest N=10-20 Intervention: CI (coordinated intervention, type 1) Intervention: CI (coordinated intervention, type 2) Intervention: CI (coordinated intervention, type 3) Intervention: CI (coordinated intervention, type 4) , posttest N=? 2014, posttest N=? 2014, posttest N=? 2014, posttest N=? 3

4 Formål I. Definere og foreslå et begrebsapparat i fht. koordination II. Effekter af koordinationsindsatser i rehabilitering III. Identificere indikatorer, der fremmer/hæmmer recovery- og rehabiliteringsprocessen ud fra både et borger- og pårørende perspektiv Mixed methods: kvantitativ (ad II) og kvalitativ (ad III) 4

5 Teori: Transitionsmodellen (Turner et al, 2008) Samfunds faktorer Tilgængelighed, rummelighed, viden, partnerskaber og community education 5

6 Koordinationsbegrebet 6

7 Koordination et nyt begreb? 1970: Socialreformskomissionens (1973) anden betænkning; Det sociale tryghedssystem Service og bistand. Denne betænkning à Lov om Social Bistand (Bistandsloven). Sloganet i Bistandsloven: En indgang til kommunen DVS à 40 års øvelse i at koordinere, eller?! 7

8 Udfordringerne ved koordination 5 bud 1. Koordinatorfunktionen en ledelsesfunktion på borgerniveau Varetage en (kommunal) rolle som koordinator på den enkelte borgers vegne ind i en regional funktion. 2. Magt Regionale medarbejdere skal afgive magt til kommunale medarbejdere. 3. Kompetencer Faglige og tværfaglige kompetencer, organisationsforståelse og ledelseskompetence 4. Manglende dokumenteret effekt af koordination Kun 9 internationale effektstudier ingen i DK ( Glintborg & Hansen, 2014). 5. Inkonsistent begreb Der findes ingen entydig definition, der både inkluderer sammenhæng og helhed i indsatsen Kilde: Glintborg & Svejstrup, Social Kritik, feb

9 FORELØBIGE KVANTITATIVE RESULTATER 9

10 Informantoversigt 2011 borgere og pårørende 10

11 Effektmål Borgere 1. Tilbagevenden til arbejde 2. Oplevet livskvalitet: WHOQOL-Breef 3. Depression Major Depression Inventory (MDI) Pårørende 1. Oplevet livskvalitet: WHOQOL-Breef 2. Depression Major Depression Inventory (MDI) 4. Autonomi og deltagelse Impact on Participation and Autonomy Questionnaire(IPAQ-DK) 5. Motorisk og kognitivt Functional Independence Measure (FIM) 11

12 Fremmer nuværende rehabilitering motorisk og kognitive outcome? 12

13 Functional Independence measure (FIM) Score (0-7) *Man deler den motoriske rå score (fx. 83,58) med 13 og den kognitive med 5 (antallet af items) for at få den ratet i flg FIM scoring criteria (se skala nedenfor). * signifikant 7: Complete Independence 6: Modified Independence (patient requires use of a device, but no physical assistance) 5: Supervision or physical assistance 13

14 19 tilbagegang 16 fremgang 2 uændret 14

15 Fremmer nuværende rehabilitering psykologisk outcome? 15

16 Depressions niveau - 2 år efter skade (kontrolgruppe 2011) (Score:0-50) Flest borgere (N=13) udviser tegn, sammenlignet med pårørende (N=1) (sign. forskel) 16

17 Depression Pårørende får depressionslignende symptomer umiddelbart efter skaden, modsat borgeren, der først oplever dette senere i sin erkendelsesproces En væsentlig prædiktor for borgerens recovery à 1.)pårørendes evne til at yde støtte 2.)psykologisk velfærd, følelsesmæssig regulering. à Vigtigt med håndtering af de pårørendes situation i den akutte og subakutte fase (fase II) og overgangen til hjem (fase III) à Vigtigt med håndtering af borgerens psykologiske reaktioner (fase III) 17

18 Fremmer nuværende rehabilitering tilbage til arbejde? 18

19 Tilbage til arbejde Ord job 22 1 Uddannelse 2 1 Jobsøgende 0 2 Sygemeldt 1 0 Omskoling 1 0 Afklaring 0 6 Kontanthjælp 1 1 Fleksjob 0 2 Efterløn + arb. 2 1 Efterløn 3 6 Pension 5 17 Total N=37 N=37 Social kapital? TTA? 19

20 Fremmer nuværende rehabilitering bedre livskvalitet? 20

21 Kontrolgruppe 2 år efter skade - sammenlignet med psykisk syge, diabetikere og raske kontroller fra Nørholm & Bech,

22 Fremmer nuværende rehabilitering autonomi og deltagelse? 22

23 Familie rolle Autonomi og deltagelse Aut. inde Aut. ude Sociale relationer Arb. & Udd. Meget godt Godt Rimeligt Dårlig Meget dårlig N=37 N=37 N=37 N=37 N=5 Resten var ikke i arb eller udd. 23

24 FORELØBIGE KVALITATIVE RESULTATER (interview med 37 borgere og 22 pårørende) 24

25 Hvilke fremmende/hæmmende indikatorer identificeres i rehabiliteringsprocessen ud fra et borger perspektiv? Fra elsker og ægtefælle til personlig hjælper Kend de rigtige i systemet Pårørende faktorer System faktorer Hvem spørger hvordan jeg har det? Håb/en gulerod Et rigtigt arbejde Psykisk påvirkning Træthed Personlige faktorer Ny identitet: hjerneskadet Vilje og drive 25

26 Overgangen fra hospital til hjem MARIE (ID 1, kvinde 53 år): Det regionale rehabiliteringscenter: Målet var at Marie skulle gå. Marie var halvsides lammet på det tidspunkt. Fysioterapeuten gav sig ikke en tomme det var der, hun var god, fortæller Marie. Efter de 5 mdr. kunne Marie gå selv dog gik en fysioterapeut bagved som en sikkerhed. Udskrivelse til det kommunale system: Visiteret til 2 x 20 min fysioterapi efter udskrivelse, en ergoterapeut kom i hjemmet for at se på den praktiske indretning og plejepersonale til at støtte Marie med bad. I dag sidder Marie i kørestol 26

27 Borgerens mål MARIE (fortsat) Borgerens ønske de vurderede, at jeg ikke kunne komme hjem til egen lejlighed det var min drømmelejlighed og mit drømmested. Der var tre steder i lejligheden, hvor der var niveauforskelle..måske havde det holdt mig mere i gang, siger hun. At jeg var tvunget til at komme rundt. Hjemmetræning & inddragelse af udlejer: Hjemmetrænet i kærestens lejlighed Udlejeren har efterfølgende fortalt, at havde han bare vidst omkring Mettes situation, havde han lavet det i niveau, så Marie fortsat kunne bo der. Det var faktisk noget jeg selv foreslog BNC og kommunen, men det sagde de at det ikke kunne lade sig gøre.. at det var luftkasteller. Den oplevelser er jeg aldrig kommet mig over (tabet af lejligheden), fortæller Marie! 27

28 Et rigtigt arbejde DAGTILBUD: Du ved godt de der fritidsklubber man kom i som barn - det er sådan et men jeg er jo voksen. kan du godt selv huske, hvordan det var at være i fritidsklub? jeg ved godt de ikke taler ned til en, men det gør de sgu alligevel du kan jo godt og sådan (ID,123, mand på 53 år) Nu skal vi nok passe på dig Nu skal vi nok hjælpe dig. Jeg kan ikke klare omklamring jeg tænder af på det.. Jeg gad ikke komme derud (ID,124, mand på 59 år) Kvinden kom på x dagtilbud, og fortæller: Der var en meget stor spredning i alder op opgaverne var under niveau det var ikke et rigtigt arbejde (ID, 117, kvinde på 62 år) 28

29 Identitetstab Tidligere var jeg sportsudøver, jeg dyrkede meget yoga, nu er jeg bare en, der er syg Jeg har mistet initiativet til at dyrke sport Jeg prøver lidt, men identiteten som sportsmand er røget, det er det største tab jeg er også begyndt at ryge (ID,132, mand på 42 år) Manden har arbejdet som lærer indtil skaden men har ikke kunne genoptage dette job, selvom det var hans store ønske. Jeg sagde nej til antidepressiv, jeg skal have lov til selv at bearbejde min sorg, for det er en sorg. Jeg har mistet noget. Jeg ville gerne fortsætte på arbejde. Det var et stort tab at skulle opgive det (ID, 124, mand på 59 år) 29

30 Hvilke fremmende/hæmmende indikatorer identificeres i rehabiliteringsprocessen ud fra et pårørende perspektiv? Fra arbejdende til personlig hjælper At skulle være den stærke Pårørende faktorer Skilsmisse Personlige faktorer Vi er ramt Håb/info Kend den rette i systemet! System faktorer Hvem spørger hvordan jeg har det? Mangler pårørendeinddragelse Kognitiv og psykisk rehab vigtigere end fysisk! 30

31 Vi er ramt Noget af det som Ingrid har oplevet som svært, er at mange spørger til, hvordan Peter har det men ingen spørger, til hvordan jeg har det? det jo ikke kun Peter, der er ramt vi er ramt måske er det endda værre for den pårørende, fordi den ramte jo får hjælpen og er indlagt, men den pårørende er alene. Ingrid fortæller, at hun selv har været meget bange for at få en blodprop - hun har haft en for 13 år siden, for hvem skal så passe på mig Peter er der jo ikke. (Kone til ID 160, mand på 66 år) 31

32 Rehabiliteringscenteret Der fokuseres meget på det fysiske og det er meget hospital. Det er lidt som en verden for sig og man bliver let passiv patient. Begge synes de at det er meget opdelt der er ergo delen og der er fys delen og talepæd.ikke meget fokus på det psykologiske. ( Kone til ID 150, mand på 58 år) Om træningen synes Ingrid at de meget tager en ting af gangen. Hun fortæller: først var det benet, og nu kan hun se på Peters skema at han skal begynde på et armhold Endvidere fortæller Ingrid at: jeg har kunne læse på skemaet, at Peters mål er at han skal kunne klippe sine tånegle selv. Ingrid siger; hvis det endelig skule være er det da vigtigere at klippe fingerneglene, det andet kan man få hjælp til af en fodplejer ( Kone til ID 160, mand på 66 år) 32

33 Det kommunale system Der skete et slip fra sygehus til kommune. Når man bliver udskrevet bliver man lidt efterladt. Hun fortsætter: Det er en flaskehals. Det er vigtigt at man selv har drive til selvtræning (Kone til ID 130, mand på 39 år). Det er vigtigt at man møder én person i starten, i stedet for så mange (Kone til ID 131, mand på 45 år). Det er kun hvis vi er her, at der trænes. Jeg vil ikke ønske at nogen kommer ind i det her system. Det var som om vi fik stillet stolen for døren I tager det første ledige af de her 3 tilbud sådan, bare tag hvad der kommer. Det kunne være i Hals eller Kongerslev. Det var nogle hårde rammer, der blev sat op. De var hurtige til at give op. Vi kunne ikke komme videre. Hjerneskadecenteret har slet ikke været på tale. (Kone til ID 135, mand på 66 år nu bosat på plejecenter) 33

34 Konkluderende: Hvad fremmer bio-psyko-socialt outcome? -udvikling af en prædikterende model 34

35 Opsummerende: 2 år efter skade Psykologiske konsekvenser fortsat en udfordring Den motoriske træning udgør størstedelen af rehabiliteringen. Fysisk og motoriske udvikling status quo 2 år efter udskrivelse Meget få vender tilbage til arbejde. Signifikant lavere QOL (borger og pårørende) sammenlignet med raske Anbefalinger: Neuropsykologen skal også yde psykoterapi? (Prigatano) Pårørende skal tilbydes krisehåndtering/tilbud i de indledende faser og overgange Ikke kun tilbud om (neuro)psykolog til borgeren i fase II, men løbende og særligt efter de første 6-12 mdr. Større tværfaglighed à Vi er vidende om de psyko-sociale følger, men fortsat ergo og fys domineret felt. 35

36 Koordination kan det betale sig? JA! Vi har behov for sammenhæng i fragmenterede og specialiserede indsatser, MEN. Hvordan sikres de manglende psyko-sociale perspektiver? à Ny definition, der: inkluderer et hensyn til borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov skaber et dobbeltblik på koordinering: på organisatorisk niveau af de faglige indsatser, for at skabe sammenhæng i forløbet, samtidig med et hensyn til borgeren i dennes transitioner til sikring af helhedsperspektivet. 36

37 Ny definition af koordination Koordination i rehabiliteringsforløb er kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål, og både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger, og på tværs af sektorer (i overgange mlm. region og kommune samt overgange internt i kommunen) med øje for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov og mål. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat Kilde: Glintborg & Hansen,

38 Litteratur Gittell, J.H. (2009). High performance healthcare: Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. McGraw-Hill, New York. Glintborg, C. & Svejstrup, O. (2014). Rehabilitering og Koordinering. Hvis målet er en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats, er svaret da koordinering? En artikel om koordinationsbegrebet, koordinatorrollen og koordinering i socialt arbejde. Socialkritik (in press) udkommer i marts. Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2014). Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview. Socialstyrelsen. Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2014). Nye muligheder for sikring af de psykologiske perspektiver i hjerneskaderehabilitering. Koordinationsbegrebet. (In prep) Ikke udgivet endnu. Turner, B.J., Fleming, J.M., Ownsworth, T.M., & Cornwell, P. L. (2008). The transition from hospital to home for individuals with acquired brain injury: A litterature review and research recommendations. Disability and Rehabilitation, 30(16),

VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE?

VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE? VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE? N E T V Æ R K S M Ø D E, S O C I A L S T Y R E L S E N D. 4. 3. 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R D E V

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION?

HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? CHALOTTE GLINTBORG, PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI,

GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI, GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Resultater projekt KORE Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Erfaringer fra projektet Vi er tidligere i gang med planlægning i forløbene Vi udfærdiger,

Læs mere

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Center for Politik og Organisation Politisk Service Team Dagsorden 25-08-2014 14/5104 Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Deltagere: Bente Borg Donkin, Politiker Birthe Bringsjord,

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

UDFORDRINGER OG BEHOV HOS PÅRØRENDE TIL PERSONER MED HJERNESKADE

UDFORDRINGER OG BEHOV HOS PÅRØRENDE TIL PERSONER MED HJERNESKADE UDFORDRINGER OG BEHOV HOS PÅRØRENDE TIL PERSONER MED HJERNESKADE HJERNEUGEN 14.3.17 CHALOTTE GLINTBORG, PHD, ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGII, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade

De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade I De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade - Sådan vil vi gribe udfordringerne og opgaven an V. Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen, Region Nordjylland

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT

SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT ÅRSKURSUS, 17. OKTOBER 2015 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Har du erfaringer med intensiv indsats? Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning (Tale høre syn) Informations-

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Ved generalforsamlingen, i fbm. årsmødet i Middelfart, genopstillede følgende medlemmer til bestyrelsen og blev genvalgt:

Ved generalforsamlingen, i fbm. årsmødet i Middelfart, genopstillede følgende medlemmer til bestyrelsen og blev genvalgt: Nyhedsbrev NNDR.dk Juni 2016 Nordic Network on Disability Research Indhold: 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen 2. Nyt fra NNDR nordisk 3. Nyheder og begivenheder 4. Nye udgivelser 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

PSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE

PSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE PSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE HJERNESAGEN 11.10.16 CHALOTTE GLINTBORG, PHD, ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGII, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis 1 HVAD ER ALMEN PRAKSIS ROLLE? Almen praksis funktion Generalist Gatekeeper Tovholder for den lægelige behandling Kontinuitet 2 FAMILIELÆGE Hvor

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

GRIB MENNESKET GRIB MENNESKET

GRIB MENNESKET GRIB MENNESKET GRIB MENNESKET EN KONCEPTUEL OG EMPIRISK UNDERSØGELSE AF KOORDINERET REHABILITERING: OBJEKTIVT BIO-PSYKO-SOCIAL UDBYTTE FOR VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE SAMT KLIENTERS OG PÅRØRENDES OPLEVELSE AF REHABILITERINGEN

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune

Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune Disposition 1. Kort præsentation 2. Om Jammerbugt Kommune 3. Tanken bag Hjerneskadekoordination 4. Opbygning af hjerneskadekoordination 5. Koordinering på tværs

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital 2 Samarbejde Kerneopgaven Tillid

Læs mere

ERHVERVET HJERNESKADE

ERHVERVET HJERNESKADE REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive

Læs mere

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015 Erhvervet hjerneskadeområdet CVO Årsrapport 2015 Indhold Indledning... 3 Synlighed og styrkelse af indsatsen på erhvervet hjerneskadeområdet... 3 Statistik... 7 Indsatsområder i 2016... 8 Center for Velfærd

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Merete Skovmose, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Emma Helledie, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Rehabilitering i et Recovery perspektiv Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende

Læs mere

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Kolding Kommune synes overordnet at forløbsprogrammet fint følger Sundhedsstyrelsens

Læs mere