KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING
|
|
- Tobias Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAN DET BETALE SIG AT KOORDINERE? DE BIO-PSYKO-SOCIALE OUTCOME AF KOORDINERET REHABILITERING KL KONFERENCE D. 26 MARTS 2014 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS)
2 Effekt af koordineret rehabilitering: To projekter i et Interviews (borgere og pårørende) Interviews (medarbejdere) Felt noter Tests Effekt studie af borgere + pårørende Organisations psykologisk studium - medarbejdere Dokumenter Observations / (deltager) Surveys 2
3 Aalborg Jammerbugt (control) Vesthimmerland (control) Brønderslev (control) 2011 Control 2011 BNC, pretest N=55 Intervention: TAU (treatment as usual) , posttest N= BNC, pretest N= BNC, pretest N= BNC, pretest N= BNC, pretest N=10-20 Intervention: CI (coordinated intervention, type 1) Intervention: CI (coordinated intervention, type 2) Intervention: CI (coordinated intervention, type 3) Intervention: CI (coordinated intervention, type 4) , posttest N=? 2014, posttest N=? 2014, posttest N=? 2014, posttest N=? 3
4 Formål I. Definere og foreslå et begrebsapparat i fht. koordination II. Effekter af koordinationsindsatser i rehabilitering III. Identificere indikatorer, der fremmer/hæmmer recovery- og rehabiliteringsprocessen ud fra både et borger- og pårørende perspektiv Mixed methods: kvantitativ (ad II) og kvalitativ (ad III) 4
5 Teori: Transitionsmodellen (Turner et al, 2008) Samfunds faktorer Tilgængelighed, rummelighed, viden, partnerskaber og community education 5
6 Koordinationsbegrebet 6
7 Koordination et nyt begreb? 1970: Socialreformskomissionens (1973) anden betænkning; Det sociale tryghedssystem Service og bistand. Denne betænkning à Lov om Social Bistand (Bistandsloven). Sloganet i Bistandsloven: En indgang til kommunen DVS à 40 års øvelse i at koordinere, eller?! 7
8 Udfordringerne ved koordination 5 bud 1. Koordinatorfunktionen en ledelsesfunktion på borgerniveau Varetage en (kommunal) rolle som koordinator på den enkelte borgers vegne ind i en regional funktion. 2. Magt Regionale medarbejdere skal afgive magt til kommunale medarbejdere. 3. Kompetencer Faglige og tværfaglige kompetencer, organisationsforståelse og ledelseskompetence 4. Manglende dokumenteret effekt af koordination Kun 9 internationale effektstudier ingen i DK ( Glintborg & Hansen, 2014) Inkonsistent begreb Der findes ingen entydig definition, der både inkluderer sammenhæng og helhed i indsatsen Kilde: Glintborg & Svejstrup, Social Kritik, feb
9 FORELØBIGE KVANTITATIVE RESULTATER 9
10 Informantoversigt 2011 borgere og pårørende 10
11 Effektmål Borgere 1. Tilbagevenden til arbejde 2. Oplevet livskvalitet: WHOQOL-Breef 3. Depression Major Depression Inventory (MDI) Pårørende 1. Oplevet livskvalitet: WHOQOL-Breef 2. Depression Major Depression Inventory (MDI) 4. Autonomi og deltagelse Impact on Participation and Autonomy Questionnaire(IPAQ-DK) 5. Motorisk og kognitivt Functional Independence Measure (FIM) 11
12 Fremmer nuværende rehabilitering motorisk og kognitive outcome? 12
13 Functional Independence measure (FIM) Score (0-7) *Man deler den motoriske rå score (fx. 83,58) med 13 og den kognitive med 5 (antallet af items) for at få den ratet i flg FIM scoring criteria (se skala nedenfor). * signifikant 7: Complete Independence 6: Modified Independence (patient requires use of a device, but no physical assistance) 5: Supervision or physical assistance 13
14 19 tilbagegang 16 fremgang 2 uændret 14
15 Fremmer nuværende rehabilitering psykologisk outcome? 15
16 Depressions niveau - 2 år efter skade (kontrolgruppe 2011) (Score:0-50) Flest borgere (N=13) udviser tegn, sammenlignet med pårørende (N=1) (sign. forskel) 16
17 Depression Pårørende får depressionslignende symptomer umiddelbart efter skaden, modsat borgeren, der først oplever dette senere i sin erkendelsesproces En væsentlig prædiktor for borgerens recovery à 1.)pårørendes evne til at yde støtte 2.)psykologisk velfærd, følelsesmæssig regulering. à Vigtigt med håndtering af de pårørendes situation i den akutte og subakutte fase (fase II) og overgangen til hjem (fase III) à Vigtigt med håndtering af borgerens psykologiske reaktioner (fase III) 17
18 Fremmer nuværende rehabilitering tilbage til arbejde? 18
19 Tilbage til arbejde Ord job 22 1 Uddannelse 2 1 Jobsøgende 0 2 Sygemeldt 1 0 Omskoling 1 0 Afklaring 0 6 Kontanthjælp 1 1 Fleksjob 0 2 Efterløn + arb. 2 1 Efterløn 3 6 Pension 5 17 Total N=37 N=37 Social kapital? TTA? 19
20 Fremmer nuværende rehabilitering bedre livskvalitet? 20
21 Kontrolgruppe 2 år efter skade - sammenlignet med psykisk syge, diabetikere og raske kontroller fra Nørholm & Bech,
22 Fremmer nuværende rehabilitering autonomi og deltagelse? 22
23 Familie rolle Autonomi og deltagelse Aut. inde Aut. ude Sociale relationer Arb. & Udd. Meget godt Godt Rimeligt Dårlig Meget dårlig N=37 N=37 N=37 N=37 N=5 Resten var ikke i arb eller udd. 23
24 FORELØBIGE KVALITATIVE RESULTATER (interview med 37 borgere og 22 pårørende) 24
25 Hvilke fremmende/hæmmende indikatorer identificeres i rehabiliteringsprocessen ud fra et borger perspektiv? Fra elsker og ægtefælle til personlig hjælper Kend de rigtige i systemet Pårørende faktorer System faktorer Hvem spørger hvordan jeg har det? Håb/en gulerod Et rigtigt arbejde Psykisk påvirkning Træthed Personlige faktorer Ny identitet: hjerneskadet Vilje og drive 25
26 Overgangen fra hospital til hjem MARIE (ID 1, kvinde 53 år): Det regionale rehabiliteringscenter: Målet var at Marie skulle gå. Marie var halvsides lammet på det tidspunkt. Fysioterapeuten gav sig ikke en tomme det var der, hun var god, fortæller Marie. Efter de 5 mdr. kunne Marie gå selv dog gik en fysioterapeut bagved som en sikkerhed. Udskrivelse til det kommunale system: Visiteret til 2 x 20 min fysioterapi efter udskrivelse, en ergoterapeut kom i hjemmet for at se på den praktiske indretning og plejepersonale til at støtte Marie med bad. I dag sidder Marie i kørestol 26
27 Borgerens mål MARIE (fortsat) Borgerens ønske de vurderede, at jeg ikke kunne komme hjem til egen lejlighed det var min drømmelejlighed og mit drømmested. Der var tre steder i lejligheden, hvor der var niveauforskelle..måske havde det holdt mig mere i gang, siger hun. At jeg var tvunget til at komme rundt. Hjemmetræning & inddragelse af udlejer: Hjemmetrænet i kærestens lejlighed Udlejeren har efterfølgende fortalt, at havde han bare vidst omkring Mettes situation, havde han lavet det i niveau, så Marie fortsat kunne bo der. Det var faktisk noget jeg selv foreslog BNC og kommunen, men det sagde de at det ikke kunne lade sig gøre.. at det var luftkasteller. Den oplevelser er jeg aldrig kommet mig over (tabet af lejligheden), fortæller Marie! 27
28 Et rigtigt arbejde DAGTILBUD: Du ved godt de der fritidsklubber man kom i som barn - det er sådan et men jeg er jo voksen. kan du godt selv huske, hvordan det var at være i fritidsklub? jeg ved godt de ikke taler ned til en, men det gør de sgu alligevel du kan jo godt og sådan (ID,123, mand på 53 år) Nu skal vi nok passe på dig Nu skal vi nok hjælpe dig. Jeg kan ikke klare omklamring jeg tænder af på det.. Jeg gad ikke komme derud (ID,124, mand på 59 år) Kvinden kom på x dagtilbud, og fortæller: Der var en meget stor spredning i alder op opgaverne var under niveau det var ikke et rigtigt arbejde (ID, 117, kvinde på 62 år) 28
29 Identitetstab Tidligere var jeg sportsudøver, jeg dyrkede meget yoga, nu er jeg bare en, der er syg Jeg har mistet initiativet til at dyrke sport Jeg prøver lidt, men identiteten som sportsmand er røget, det er det største tab jeg er også begyndt at ryge (ID,132, mand på 42 år) Manden har arbejdet som lærer indtil skaden men har ikke kunne genoptage dette job, selvom det var hans store ønske. Jeg sagde nej til antidepressiv, jeg skal have lov til selv at bearbejde min sorg, for det er en sorg. Jeg har mistet noget. Jeg ville gerne fortsætte på arbejde. Det var et stort tab at skulle opgive det (ID, 124, mand på 59 år) 29
30 Hvilke fremmende/hæmmende indikatorer identificeres i rehabiliteringsprocessen ud fra et pårørende perspektiv? Fra arbejdende til personlig hjælper At skulle være den stærke Pårørende faktorer Skilsmisse Personlige faktorer Vi er ramt Håb/info Kend den rette i systemet! System faktorer Hvem spørger hvordan jeg har det? Mangler pårørendeinddragelse Kognitiv og psykisk rehab vigtigere end fysisk! 30
31 Vi er ramt Noget af det som Ingrid har oplevet som svært, er at mange spørger til, hvordan Peter har det men ingen spørger, til hvordan jeg har det? det jo ikke kun Peter, der er ramt vi er ramt måske er det endda værre for den pårørende, fordi den ramte jo får hjælpen og er indlagt, men den pårørende er alene. Ingrid fortæller, at hun selv har været meget bange for at få en blodprop - hun har haft en for 13 år siden, for hvem skal så passe på mig Peter er der jo ikke. (Kone til ID 160, mand på 66 år) 31
32 Rehabiliteringscenteret Der fokuseres meget på det fysiske og det er meget hospital. Det er lidt som en verden for sig og man bliver let passiv patient. Begge synes de at det er meget opdelt der er ergo delen og der er fys delen og talepæd.ikke meget fokus på det psykologiske. ( Kone til ID 150, mand på 58 år) Om træningen synes Ingrid at de meget tager en ting af gangen. Hun fortæller: først var det benet, og nu kan hun se på Peters skema at han skal begynde på et armhold Endvidere fortæller Ingrid at: jeg har kunne læse på skemaet, at Peters mål er at han skal kunne klippe sine tånegle selv. Ingrid siger; hvis det endelig skule være er det da vigtigere at klippe fingerneglene, det andet kan man få hjælp til af en fodplejer ( Kone til ID 160, mand på 66 år) 32
33 Det kommunale system Der skete et slip fra sygehus til kommune. Når man bliver udskrevet bliver man lidt efterladt. Hun fortsætter: Det er en flaskehals. Det er vigtigt at man selv har drive til selvtræning (Kone til ID 130, mand på 39 år). Det er vigtigt at man møder én person i starten, i stedet for så mange (Kone til ID 131, mand på 45 år). Det er kun hvis vi er her, at der trænes. Jeg vil ikke ønske at nogen kommer ind i det her system. Det var som om vi fik stillet stolen for døren I tager det første ledige af de her 3 tilbud sådan, bare tag hvad der kommer. Det kunne være i Hals eller Kongerslev. Det var nogle hårde rammer, der blev sat op. De var hurtige til at give op. Vi kunne ikke komme videre. Hjerneskadecenteret har slet ikke været på tale. (Kone til ID 135, mand på 66 år nu bosat på plejecenter) 33
34 Konkluderende: Hvad fremmer bio-psyko-socialt outcome? -udvikling af en prædikterende model 34
35 Opsummerende: 2 år efter skade Psykologiske konsekvenser fortsat en udfordring Den motoriske træning udgør størstedelen af rehabiliteringen. Fysisk og motoriske udvikling status quo 2 år efter udskrivelse Meget få vender tilbage til arbejde. Signifikant lavere QOL (borger og pårørende) sammenlignet med raske Anbefalinger: Neuropsykologen skal også yde psykoterapi? (Prigatano) Pårørende skal tilbydes krisehåndtering/tilbud i de indledende faser og overgange Ikke kun tilbud om (neuro)psykolog til borgeren i fase II, men løbende og særligt efter de første 6-12 mdr. Større tværfaglighed à Vi er vidende om de psyko-sociale følger, men fortsat ergo og fys domineret felt. 35
36 Koordination kan det betale sig? JA! Vi har behov for sammenhæng i fragmenterede og specialiserede indsatser, MEN. Hvordan sikres de manglende psyko-sociale perspektiver? à Ny definition, der: inkluderer et hensyn til borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov skaber et dobbeltblik på koordinering: på organisatorisk niveau af de faglige indsatser, for at skabe sammenhæng i forløbet, samtidig med et hensyn til borgeren i dennes transitioner til sikring af helhedsperspektivet. 36
37 Ny definition af koordination Koordination i rehabiliteringsforløb er kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål, og både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger, og på tværs af sektorer (i overgange mlm. region og kommune samt overgange internt i kommunen) med øje for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov og mål. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat Kilde: Glintborg & Hansen,
38 Litteratur Gittell, J.H. (2009). High performance healthcare: Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. McGraw-Hill, New York. Glintborg, C. & Svejstrup, O. (2014). Rehabilitering og Koordinering. Hvis målet er en helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliteringsindsats, er svaret da koordinering? En artikel om koordinationsbegrebet, koordinatorrollen og koordinering i socialt arbejde. Socialkritik (in press) udkommer i marts. Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2014). Effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering. Et systematisk litteraturreview. Socialstyrelsen. Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2014). Nye muligheder for sikring af de psykologiske perspektiver i hjerneskaderehabilitering. Koordinationsbegrebet. (In prep) Ikke udgivet endnu. Turner, B.J., Fleming, J.M., Ownsworth, T.M., & Cornwell, P. L. (2008). The transition from hospital to home for individuals with acquired brain injury: A litterature review and research recommendations. Disability and Rehabilitation, 30(16),
VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE?
VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE? N E T V Æ R K S M Ø D E, S O C I A L S T Y R E L S E N D. 4. 3. 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R D E V
Læs mereFREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?
FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)
Læs mereHVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION?
HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? CHALOTTE GLINTBORG, PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereGRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI,
GRIB MENNESKET! ÅRSMØDE VØLUND, JUNI 2016 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D I PSYKOLOGI, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereKL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test
KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereResultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade
Resultater projekt KORE Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade Erfaringer fra projektet Vi er tidligere i gang med planlægning i forløbene Vi udfærdiger,
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereNÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE
NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION
Læs mereFormål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang
Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereRegnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014
Center for Politik og Organisation Politisk Service Team Dagsorden 25-08-2014 14/5104 Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Deltagere: Bente Borg Donkin, Politiker Birthe Bringsjord,
Læs mereUDFORDRINGER OG BEHOV HOS PÅRØRENDE TIL PERSONER MED HJERNESKADE
UDFORDRINGER OG BEHOV HOS PÅRØRENDE TIL PERSONER MED HJERNESKADE HJERNEUGEN 14.3.17 CHALOTTE GLINTBORG, PHD, ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGII, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL
Læs mereDe nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade
I De nye forløbsprogrammer for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade - Sådan vil vi gribe udfordringerne og opgaven an V. Vicechefsygeplejerske Jytte Aaen, Region Nordjylland
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereDemens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning.
Demens og rehabilitering Resultater fra kortlægning og litteratursøgning. Jette Thuesen postdoc REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Studieleder Master i Rehabilitering, SDU Demens og rehabilitering
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereHjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereRehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv
HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereHjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade
Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en
Læs mereEksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Læs mereKoordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering
Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs mereUdvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereHverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv
UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,
Læs mereSAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT
SAMMENHÆNG OG HELHED I REHABILITE- RING I ET MYNDIGHEDSPERSPEKTIVT ÅRSKURSUS, 17. OKTOBER 2015 CHALOTTE GLINTBORG, CAND.PÆD.PSYCH OG PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL
Læs mereBørn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis
Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis 1 HVAD ER ALMEN PRAKSIS ROLLE? Almen praksis funktion Generalist Gatekeeper Tovholder for den lægelige behandling Kontinuitet 2 FAMILIELÆGE Hvor
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereCenter for Neurorehabilitering Næstved
Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter
Læs mereREHABILITERING TIL ÆLDRE HVORDAN SKABES DEN RØDE TRÅD GENNEM ORGANISERING OG KOORDINERING? 31. Okt. 2018
REHABILITERING TIL ÆLDRE HVORDAN SKABES DEN RØDE TRÅD GENNEM ORGANISERING OG KOORDINERING? 31. Okt. 2018 Program for workshoppen 01 Velkommen og præsentation 04 De fem faser i rehabiliteringsforløbet 02
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereGRIB MENNESKET GRIB MENNESKET
GRIB MENNESKET EN KONCEPTUEL OG EMPIRISK UNDERSØGELSE AF KOORDINERET REHABILITERING: OBJEKTIVT BIO-PSYKO-SOCIAL UDBYTTE FOR VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE SAMT KLIENTERS OG PÅRØRENDES OPLEVELSE AF REHABILITERINGEN
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital
Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september 2016 Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital 1 2 Aalborg Universitetshospital 2014 Formål med Tværfaglige Uddannelsesgrupper: At
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mere- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereIndsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15
Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning (Tale høre syn) Informations-
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Plejecentrene) 2015 1.1 Fokusområder i aftaleperioden Der tages udgangspunkt i fokusområder og effektmål i budgetstyringsdokumentet Mål og Midler for
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereVIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI
VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI Hvorfor skal vi inddrage borgerne? Det er ikke altid det som de professionelle selv
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs merePh.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008
Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs merePSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE
PSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE HJERNESAGEN 11.10.16 CHALOTTE GLINTBORG, PHD, ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGII, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs mereKKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet
KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet Hella Obel, sektionsleder i Træningssektionen, Hillerød og Mikael Kristensen, lægelig chef, Tranehaven, Gentofte Den 11. december 2012 KKR Hovedstadens kortlægning
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereHvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?
Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Merete Skovmose, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Emma Helledie, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering
Læs mereVed generalforsamlingen, i fbm. årsmødet i Middelfart, genopstillede følgende medlemmer til bestyrelsen og blev genvalgt:
Nyhedsbrev NNDR.dk Juni 2016 Nordic Network on Disability Research Indhold: 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen 2. Nyt fra NNDR nordisk 3. Nyheder og begivenheder 4. Nye udgivelser 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereDirektørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?
Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende? Bud på svar ved: Specialkonsulent Finn Blickfeldt Juliussen Center for Handicap og
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mere