(ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Forkortet version fra avis Venire nr. 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Forkortet version fra avis Venire nr. 12"

Transkript

1 (ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Forkortet version fra avis Venire nr. 12 Af Jørgen Danelund, Villa Venire A/S August 2012

2 Nyere viden om mennesket som den er formuleret i forskellige postpsykologiske/poststrukturalistiske forståelser af mennesket, individet, subjektet, selvet, gør op med forestillingerne om et essentielt, ontologisk givet selv, en sjæl, en psyke, en kerne et sted derinde. I et poststrukturalistisk perspektiv forstås individet som emerging eller "becoming" i en vedvarende konstruktion, dekonstruktion og rekonstruktion af betydninger, som blandt andet adresserer det som selv, subjekt eller menneske. Det er de processer, som Michel Foucault betegner som subjektiveringsprocesser. Fælles for disse poststrukturalistiske tænkninger er bl.a. en antagelse af, at mening ikke alene er et kognitivt fornuftmæssigt anliggende, men medløbende skabes og kun kan begribes i affektive forbindelser med det kropslige, sanselige. En sådan tænkning får bl.a. også stor betydning for, hvordan vi kan (be)gribe individet i flugten, når genstandsfeltet er ledelse og styring i den offentlige sektor: i mangfoldigheden af mulige forbindelser, der bl.a. konstruerer betydningen af bestemte identiteter som medarbejder, leder, politiker eller borger. Det følgende er en kalejdoskopisk præsentation af, hvordan nogle af disse poststrukturalistiske forestillinger om individets emergens og dannelse i mangfoldigheden af bevægelser og forbindelser kan tilføre begreber om ledelse, styring, organisering og ledelsesrum nye betydninger en præsentation, som samtidig sigter mod en kvalificering af et begreb om medledelse på forkant, som er konsistent med disse tænkninger. I de senere års poststrukturalistiske analyser af ledelses- og styringsforhold i den offentlige sektor, kan man få øje på en væsentlig nuance i to centrale tilganges forskellige vægtninger af den epistemologiske magts forbundethed med det det affektive: Dels en Foucaultinspireret kritisk diskursteoretisk magtanalyse. Denne tilgang analyserer f.eks. New Public Management som et eksempel på governmentalitystyring og dekonstruerer de subjektiveringsprocesser, hvori,selvet, med forventninger om selv(!)ledelse og selv(!)indmeldelse anråbes som selv(!)ansvarligt for styringen af sin egen selv(!)styring og krav om at være i konstant bevægelse mod yderligere optimering af sine ressourcer. Her ligger vægten på, hvordan de sen-moderne styringsformers fremmedstyring på afstand af den decentraliserede selvstyring gør styringen til et selvforhold, hvor friheden, sanseligheden og selvudfoldelseskraften i forskellige perverterede former bøjes mod at opfylde (og selv kontrollere og performe) fremmedstyringens forventninger om ledelse, læring og performance i overensstemmelse med bestemte institutionaliserede paradigmer og hegemoniske diskurser, eller dispositiver som Foucault kalder dem, som f.eks. er udstukket i koncepter, kodekser, kontrakter osv. Dels en vitalistisk tilgang, der er inspireret af den franske filosof Gilles Deleuze. Som Deleuze ser det, er problemet med Foucaults magtanalyse, især i den første del af forfatterskabet, at han er i gang med at lukke sig selv inde i magtforholdene, at linien ophører, eller at han ikke formår at overskride den, at han ikke har nogen flugtlinie.(---) Han er nødt til at påberåbe sig modstandspunkter, men hvorfra kommer sådanne punkter? (Deleuze: Forhandlinger, Det lille Forlag 2006, s. 113).

3 Deleuze lægger således ikke den samme vægt på at beskrive den epistemologiske magt som lukket i et binært forhold til, hvad Foucault kalder modmagten. Men inspireret bl.a. af Foucaults governmentality-analyser af styringen på selvteknologier, lægger Deleuze mere vægt på at opspore og kortlægge omstændighederne ved de begivenheder, hvor subjektivitet potentielt kan skabes i mangfoldigheden af anderledes mulige forbindelser. I forbindelsesliniernes potentielle sammenfald i, hvad Deleuze netop kalder begivenheden, aktualiseres selvet medløbende i en kraftfuld bevægelse ind i det fremtidige, som samtidig genskaber det i nu et. Her taler Deleuzes canadiske oversætter og fortolker, filosoffen og kultursociologen Brian Massumi, netop om selvets "productivism" frem for constructivism", idet productivism henviser til individets aktive medvirken i dets medløbende "emergence" eller tilblivelse i forbindelser. Det er netop i denne aktive medvirken, at Deleuze i modsætning til Foucault ser mulighederne for individets frisættelse i en vitalistisk og kreativ nomadisk søgen efter flugtlinier i det potentielle mulighedsfelt af anderledes mulige forbindelser. I det følgende vil jeg forfølge det spor af en søgen efter det potentielt anderledes mulige, som er lagt ud af Gilles Deleuze og Felix Guattari samt andre teoretikere, der står på skuldrene af dem, lidt længere. Det gør jeg ved at se nærmere på nogle af de centrale begreber, jeg ovenfor har brugt til at beskrive, hvordan mennesket medløbende bliver til igen, igen: I affekter, forbindelser, begivenheder. Begivenheder kan begrebsliggøres, og begrebers opgave er ifølge Deleuze at udsige begivenheders bevægende og forbindende omstændigheder og netop ikke at henvise til noget essentielt. Det gør det også ifølge Deleuze nødvendigt at skabe nye begreber i kortlægningen af begivenheders intensive omstændigheder hvilket netop fremgår i denne artikel, der både henter inspiration i og leger med nogle af de centrale poststrukturalistiske begreber. For Deleuze er forbindelsen den mindste entitet. En entitet er en flerhed af forbundne heterogene elementer, som han også betegner som kropslige agencements ( ordninger ). En given begivenheds aktualisering i kropslige agencements i mangfoldigheden af mulige forbindelseslinier beskriver Deleuze og Guattari i 1000 plateauer som et plateau. Et plateau er en begivenheds omstændigheder i selve dens aktualisering, ikke en begivenheds essens i et lineært årsag-virkning-forhold til omgivelserne. Plateauet kan således efterspores og kortlægges som de rhizomatiske (dvs. rodnetagtige) forbindelser, der aktualiserer et menneskes tilbliven i affektfulde begivenheder. Ved affekt forstår de så netop den kraft, der kan bevæge og bevæges, affect og be affected, og ved begivenhedens affekt altså netop aktualiseringen af kræfter, der fremmer eller begrænser bevægelser, forbindelser. Den tyske filosof Peter Sloterdijk har formuleret en lignende tanke om subjektets vedvarende dannelsesproces i forbindelser i udsagnet om, at komme til verden er en livslang opgave. Det er ikke gjort med fødslen alene. (Asterisk 2002, 3). Han udfolder bl.a. denne tanke om den anden fødsel i metaforen om, at mennesker lever

4 i skumbobler. Der findes ikke en stor boble, som vi alle er indeholdt i, men en mangfoldighed af komplekst forbundne bobler. Vi er altid i bevægende skumbad, og i den enkelte boble gensidigt adskilte, men samtidig også gensidigt afhængige af at dele væg med nogle af de andre bobler - ingen er desuden alene i sin egen boble, og boblerne konstitueres af kommunikative forbindelser. Der er tale om et specifikt socialt eller participatorisk rum, som jeg gerne vil kalde det, i hvilket flere subjektiviteter er sammenflettet med hinanden. I kommunikationen er man sammenfiltret med hinanden. (Asterisk 2002, 3). Ifølge Sloterdijk er viljen til bevægelighed både et menneskeligt vilkår og en forudsætning for at kunne blive til i forbindelser. Det er en nitzscheansk inspireret tankegang, som Sloterdijk deler med Deleuze og Guattari, at mennesker vil bevæge sig, forandre sig. Men samtidig er viljen til bevægelse ingen garanti for at bevægelserne skaber bestemte kvaliteter i de forbindelser, de skaber. Sloterdijk skelner således (i Massernes foragt ) mellem forskellige forbindelser i hvad han kalder den kolde masse og den varme masse. Den kolde masse er bundet sammen i stereotype forbindelser, som i hans fremstilling er eksemplificeret af bevægelser mod at realisere underholdningsindustriens idealbilleder af selve den evige bevægelighed, men som i en organisatorisk kontekst kunne sammenlignes med krav om livslang læring, kompetenceudvikling og self-performance. I Sloterdijks forståelse er livslang læring og dannelse således to vidt forskellige processer. Det er som forskellen, kunne man sige, på at skride derudad og som de varme masser at bevæge sig med henblik på at overskride det indifferente og transpositionere sig i det næstes anderledes mulige samskabende, kreative forbindelser. Brian Massumi udtrykker den samme modsætning, som mellem de kolde og de varme forbindelser kunne man sige, med en skelnen mellem hvad han kalder mirrorseeing og movement-seeing. Mirror-seeing performer og skaber selvet i spejlbilledet af allerede eksisterende forestillinger og repræsentationer af den gode leder, den kompetente medarbejder osv. Mens movement-seeing handler om at afsøge terrænet på forkanten for at få øje på potentielt anderledes mulige bevægelser og forbindelser og aktualisere dem som sensationelle begivenheder. Ud af disse poststrukturalistiske tænkninger om selvets medløbende, bevægende bliven til i gensidigt responsive forbindelser, udmønter der sig også en økologisk etik som grundlag for en sådan tilbliven: Etisk ansvar er hverken et individuelt eller et kollektivt anliggende, men i responsivt integrerende forbindelser begge dele samtidigt. Som Peter Sloterdijk udtrykker det i en samtidig kritik af de tidslige og rumlige afgrænsninger, som mennesker ordner deres sameksistens i: fordi mennesket aldrig er alene med sig selv men også med andre mennesker, ting, omstændigheder i spaces of co-existence. Medledelse på forkant nye ledelsesrum Udfoldelsen af et begreb om medledelse på forkant er funderet i en økologisk etik. Det er en frisættende etik, ikke i en traditionel (ny)liberalistisk individualiserende forstand, men i den forstand at den tager udgangspunkt i anerkendelsen af, at ledelse, organisering og styring må forstås som samskabelsesprocesser i responsivt

5 integrerende bevægelser og forbindelser. I et sådant etisk perspektiv træder begreber som ledelse, ledelsesrum og organisation frem med anderledes mulige betydninger. Ledelse bliver ikke noget, der foregår fra et perspektiv uden for de responsivt integrerende forbindelser, og organisationen ikke en entitet, som en leder kan styre fra en ekstern position oven over eller ved siden af den. Ledelsesrummet italesættes ofte, især af mellemledere, som for snævert. Pointen ved at anlægge en poststrukturalistisk tænkning om responsivt integrerende bevægelser, affekter, forbindelser og begivenheder som perspektiv på et begreb om ledelsesrummet er, at det frisætter dets betydning fra en sådan deterministisk forståelse. Frem for at forstå ledelsesrummet som et determinerende vilkår, træder det frem som et rhizom, en body, af både velkendte men også potentielt anderledes mulige bevægelser, forbindelser og begivenheder. I stedet for at forstå ledelsesrum og diskurser som determinerende for ledelsesmæssige beslutninger, åbnes der her op for at forstå omstændighederne i dets vedvarende tilblivelse i forbindelser og for at efterspore og kortlægge dem som spor af bevægelser og begivenheder, som ledelse kan forbindes eller ikke forbindes affektivt med. Og ikke mindst får vi i det perspektiv øje på ledelse som en med-skabende aktør i og af ledelsesrummet. Movement-seeing får her øje på, hvordan ledelsesmæssige beslutninger skaber bevægelser i et virtuelt rum af mange potentielle forbindelser, hvis aktualisering netop medskaber ledelsesrummet som begivenheder og transpositioneringer, som fremtidige ledelsesbeslutninger kan knytte an til. Movement-seeing bliver således en væsentlig ledelsesmæssig kompetence med henblik på medløbende at kunne få øje på anledninger til at facilitere og samskabe de bevægelser og forbindelser, som konstituerer ledelsesrummet på forkanten. Her er indsigten i narrative teorier og praksisser et godt omdrejningspunkt. I rummet for medledelse på forkant efterspores og genfortælles erfaringer på en måde, så de bliver til igen som fælles affekter af fortidige begivenheder, der medløbende bevæger og lægger lag på lag af fornemmelser og viden om de komplekse forbindelser og rhizomatiske forgreninger, som er vores forbundne identiteter i ledelsesrummets her og nu. Dermed kommer medledelse så også til at handle om at få øje på det potentielt bevægelige: om at tykne forestillinger, imaginations om anderledes mulige koreografiske bevægelser og kreative forbindelser, hvori vi kan få øje på de nye og vove de næste begivenheder. Imaginations bliver her de forestillede sensationer, der kan iagttages, forstås, mærkes som ekkoer af affektive, men stadig abstrakte møder mellem den følende tanke og den tænkende følelse. Imaginations er intense bevægelser og potentielle begivenheder i spændet mellem nutid, fortid og fremtid, som kan efterspores som ekkoer af det endnu ikke udfoldede anderledes mulige på kanten mellem erindringer og fremtidige nutider. Det er ekkoer, som bryder frem som abstrakte, bevægende og bevægede affekter i mangfoldighedens univokale mulighedsfelt af endnu ikke aktualiserede begivenheder. Ekkoer af det anderledes mulige, som binder engagementet til det kreativt formative frem for til det normative: Abstrakte ekkoer aktualiseres netop i konkrete begivenheder, når

6 traditionelle forventninger, paradigmer eller forholdemåder trækkes tilbage eller ikke rækker til at give ledelsesrummets bevægelser og forbindelser mening. Medledelse på forkant i den offentlige sektor for nu at tale om anledningerne Når blikket på forkanten forskydes fra mirror-seeing til movement-seeing, fra at kunne indfange effekter og resultater i velkendte optikker til også at kunne indfange effekters affekter, bliver det muligt at få øje på potentielle anledninger til bevægelser i gensidigt bevægende og bevægede forbindelser og at forestille sig, få øje på og skabe anderledes mulige sensationelle begivenheder. Det er medledelse på forkant, og den kan alle tage ledelse på, ikke kun den formelle ledelse. Ikke desto mindre er det af stor betydning, at den formelle ledelse både har fornemmelser for bevægelser og viljen og modet til at eksperimentere med dem og samtidig med sine beslutninger eksemplarisk legitimerer udfoldelsen af livet på forkanten som en afgørende ressource for organisatoriske innovations- og forandringsprocesser. Anledninger er der nok af: strukturelle koblinger, professionelle skæringspunkter eller formelle og uformelle møder. Det handler kun om at kunne se og forestille sig bevægeligheden i dem at praktisere movement-seeing frem for mirror-seeing. Følger vi f.eks. Sloterdijks metaforik med de gærende skumforbindelser, og ikke mindst hans kritik af de enklaver, adskilte bobler i tid og rum, som vi indretter vores liv i, kan vi se, at der, hvor boblerne kobler sig og rører ved hinanden, er der også potentielle bevægelsesmuligheder: de deler og opretholder så at sige gensidigt afhængige en del af deres liv i den væg, de har tilfælles. I væggen ja, på forkanten ligger mulighederne for at skabe gensidige bevægelser, forbindelser og sensationelle begivenheder som når to bobler bliver til én boble! Ser vi på den offentlige sektor, er der både vertikale og horisontale bevægelser, der handler om at skabe sammenhæng og fornyet mening i velfærdsydelserne. I et vertikalt perspektiv er selve den traditionelle demokratiske styringskædes hierarki og buraukrati et eksempel på sådanne rumlige, tidslige og funktionelle boblearrangementer, som dog samtidig forudsætter fælles koblinger og delinger af grænsevægge.her handler det om at skabe nye praksisser, der er funderet i anderledes mulige forståelser af, hvordan det politiske liv og livets politikker er hinandens gensidigt sammenfiltrede forudsætninger.

(ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Den originale artikel

(ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Den originale artikel (ny) Viden om mennesket: Det er bevægende! - Den originale artikel Af Jørgen Danelund, Villa Venire A/S August 2012 Nyere viden om mennesket som den er formuleret i forskellige postpsykologiske/poststrukturalistiske

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse

Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Region Syddanmark nr. OA2011051300001 Diplom i ledelse tonet til Oplevelsesledelse Uddannelsen tilrettelægges, så den er med SVU, for SVU - berettigede, det

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND

WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND SBN dage: Hindsgavl Slot Ulla Toft, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Region H og Paul Bloch, Sundhedsfremmeforskningen på Steno Diabetes Center Christa Breum

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Ledelse af læreprocesser

Ledelse af læreprocesser Ledelse af læreprocesser Formål: at introducere til moderne videns- og læringsteorier bringe disse i korrespondance med aktuelle forståelsesrammer for offentlig ledelse med henblik på at kunne medtænke

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009 Ankerhus Akademi Den Værdsættende Metode Red Barnet Ungdom Århus den 1. marts 2009 Præsentation af Ankerhus Etableret i 1979 Afdelinger i Århus, Randers, Odense, København og Oslo 50 konsulenter Konsulent

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Kursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek

Kursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015

Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte. OHRC Landsmøde April 2015 Ledelse af velfærdsdagsordenen - ledelse af ansatte OHRC Landsmøde 2015 28. April 2015 Hovedpointer Velfærd udvikler sig fra en ret til ydelser til en ret til deltagelse Aktuelt pisker denne udvikling

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Karsten Juul-Olsen Dorte Venø Jacobsen Karsten@cubion.dk Dagsorden for i dag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Hildebrandt

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab 1... 2 Professionelt lederskab - Det Personlige Lederskab 2... 5 Den professionelle relation Ledelse og medarbejdere 1... 8 Læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Velkommen til modul 4 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til modul 4 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til modul 4 af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger Dobbeltcirkel

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det?

Uenighedstræning. 1½ time om uenighed. Forløb. Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Uenighedstræning 1½ time om uenighed Forløb Tilgang Hvorfor være uenig? Hvad er problemet? Hvordan gør vi det? Organisationskonsulent Hans Old Jensen Krisebehandler, mægler, proceskonsulent Tilgang Med

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence

Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence Ole Dissing og Pia Laursen Coaching i et metaperspektiv Fra rolle til position - fra magt til kompetence 1. Indledning Ledelse har især gennem de sidste årtier udviklet sig hen imod ledelse af kompetente

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere