Hvad er professioner og hvad kan de udvikle sig til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er professioner og hvad kan de udvikle sig til?"

Transkript

1 Hvad er professioner og hvad kan de udvikle sig til? Af Hans Jørgen Staugård, leder af Videncenter for professionsudvikling, UCN. I denne artikel vil jeg prøve at indkredse det meget brede og flydende begreb profession. Profession bruges som betegnelse for mange særlige erhverv, men er der noget særligt ved dem, og hvis der er, hvad består det særlige så i, og det, der var særligt en gang, kan det stadigvæk bruges som begrundelse for at tale om, at der er noget, der adskiller professioner og professionsuddannelser fra andre erhverv og erhvervsuddannelser? I artiklen diskuterer jeg betydningen af at have en særlig betegnelse og en særskilt organisation omkring det, som kaldes professioner og professionsuddannelser med hovedvægt på de professioner, som Professionshøjskolen University College Nordjylland uddanner til. Nye organisationer med nye navne Siden 1. januar 2008 har udbuddet af en række mellemlange videregående uddannelser været samlet på otte store institutioner med fællesbetegnelsen professionshøjskole. Professionshøjskolerne er dannet med udgangspunkt i de tidligere CVU er Centre for Videregående Uddannelser. Sammen med betegnelsen professionsbachelor fra 2000 rejser den nye betegnelse blandt andet en række spørgsmål om indhold i og afgrænsning af professionsbegrebet. Hvad er en profession til forskel fra f.eks. et erhverv, og hvilke signaler udsendes ved at betegne specielt nogle erhverv som professioner? Desuden kunne det rejse det mere polemiske spørgsmål, om betegnelsen er forældet, hul og intetsigende eller om den kan være med til at sætte fokus på væsentlige forhold for en bestemt type fag og job. Professionernes udvikling Traditionelt har betegnelsen profession været brugt om beskæftigelse inden for de klassiske fagområder ved universiteterne: teologi, jura og medicin. Mange opfatter stadigvæk professionerne som læge, advokat eller præst som de rigtige, og disse grupper har længe haft en privilegeret position i samfundet med monopol på erhvervsudøvelse inden for fagområdet. Især fra midten af 1800 tallet er der imidlertid sket en så voldsom forandring af samfundsstrukturen og en tilsvarende forandring og forøgelse af beskæftigelsesområderne, at professionsbegrebet ikke længere kan afgrænses snævert og præcist. Uddifferentieringen af beskæftigelsesområder er accelereret yderligere gennem de seneste årtier, og professionsforskerne er i dag på nippet til at opgive en konkret definition af, hvad en profession er for en størrelse, og affinder sig i stedet med meget generelle overvejelser om professioners særlige relationer og funktioner i samfundet. Og netop det, at der fokuseres på funktion og relation frem for en mere eller mindre statisk definition, gør det efter min mening spændende og udviklende at diskutere, hvad professioner skal gøre godt for. 1

2 Erik Jørgen Hansen opererer med kategorien professionerne i sin store undersøgelse af uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i Danmark fra midten af halvtredserne til midten af halvfemserne i En generation blev voksen (Hansen, 1995), og her dækker kategorien over alle de stillingsbetegnelser, som angiver, at forskellige grader af teoretisk viden er erhvervsgrundlaget (Hansen, 1995, p. 19). De største beskæftigelsesområder i kategorien er ingeniører, lærere (alle undervisningstrin), bibliotekarer, læger, dyrlæger, tandlæger og arkitekter. Denne meget brede forståelse af professionerne peger i retning af, at alle jobs, der forudsætter længere videregående uddannelse, kan betragtes som professioner, men den brede kategori peger måske især i retning af, at grader af teoretisk viden ikke er tilstrækkeligt til at karakterisere professioner over for (andre) erhverv. Imidlertid giver afgrænsningen i Erik Jørgen Hansens undersøgelse blandt andet et markant billede af, hvordan kulturel og social kapital i professionerne videreføres fra forældregenerationen via ikke mindst uddannelsessystemet (f.eks. Hansen, 1995, p. 210). Der er så tæt sammenhæng mellem forældregenerationens rod i en profession og børnenes valg af videregående uddannelse og beskæftigelse, at det i nogle tilfælde tager sig ud som om professioner går i arv, medens andre beskæftigelseskategorier ikke nær så tydeligt overføres fra en generation til den næste. Det meget brede professionsbegreb er også udgangspunkt for de overvejelser om forholdet mellem stat, marked og profession, som de fremtrædende amerikanske professionsforskere, Abbott og Freidson, gør sig. Andrew Abbott ser professioner som specielle grupper af individer, der anvender et vist omfang af abstrakt viden på særlige arbejdsområder (Abbott, 1988, p. 8 og 318), og professionernes opgave er at tage sig af menneskelige problemer, der kan gøres til genstand for ekspert service. (p.35) Eliot Freidson er om muligt endnu bredere i sin tilgang. Freidson taler også om specialisering som et grundlæggende træk ved professioner, men ser desuden udøvelsen af selvstændigt skøn i udførelsen af arbejdet med baggrund i formaliseret viden som et afgørende træk. (Freidson, 2001, p. 22 ff. og 202 ff.) På trods af mange forskellige tilgange til analyser af professionernes særlige samfundsmæssige funktioner og relationer og på trods af store forandringer i samfundsstrukturen og dermed i vurderingerne af professionernes betydning ser der dog ud til at kunne sammenfattes en slags minimalforståelse af, hvad professioner er for en størrelse: professioner er en type erhverv, som udfører tjenester baseret på teoretisk viden, erhvervet gennem specialiseret uddannelse. (Molander og Terum, 2008, p. 13). Jo mere generel og abstrakt forståelsen af hvad en profession er, desto mere betydningsfuld bliver konkrete analyser af, hvordan professioner kommer til at spille den særlige rolle i en given samfundsstruktur, som de fleste er enige om, at de gør. For eksempel ville det ikke være umagen værd at opbygge et helt lovkompleks om professionsbachelorgraden og om professionshøjskoler, hvis ikke man fra lovgivernes side var enige om at tillægge området en særlig betydning. 2

3 Relationer og funktioner. Af ovennævnte generelle forståelser kan udledes i hvert fald tre hovedelementer som karakteristiske for professioner: 1. De udøves med baggrund i en særlig teoretisk viden, som er erhvervet gennem en formel kompetencegivende uddannelse 2. De udøves med en stor grad af selvstændig faglig og moralsk vurdering fra den enkelte professionsudøvers side. 3. De udøves i daglig praksis inden for væsentlige samfundsmæssige områder og er oftest underlagt en eller anden grad af offentlig forvaltning. Det er med andre ord kendetegnende for en given professions udøvere, at de kan sammenholde en specialiseret teoretisk viden med en faglig vurdering og handling i praksis. Specialiseringen er på samme tid teoretisk og praktisk, sådan som det også fremgår af professionsbachelorbekendtgørelsen fra 2001: 1. En uddannelse til professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning, jf. 5, nr. 9 og nr. 10, samt 6, stk. 1. Ved første øjekast kan det se trygt og godt ud at arbejde med og i professioner ud fra disse pejlemærker, og især tidligere har det da også i offentligt omdømme været forbundet med både anseelse, indflydelse og god løn at være udøver af en profession. Gennem de seneste år har mange professionsudøvere imidlertid oplevet, at det at udøve sin profession i et samfund som det danske, er blevet mere og mere kompliceret og sjældnere og sjældnere kan forbindes med anseelse, indflydelse og god løn. Specielt inden for professionerne lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver oplever man et stigende pres fra både arbejdsgivere (i de fleste tilfælde offentlige myndigheder) og brugere. De mellemlange videregående uddannelser akademiseres med stigende krav til studerende og undervisere om inddragelse af teoretisk stof og skriftlig formidling, i nogle tilfælde med den konsekvens, at træningen i praksis nedprioriteres. Sideløbende har det, der blandt andet har været beskrevet som tematiseringer, informaliseringer og subjektiveringer (Ziehe, 1999 ) hos brugerne af de offentlige ydelser, betydet, at professionerne i almindeligt omdømme har mistet en stor del af deres tidligere aura og befinder sig i en kronisk legitimitetskrise. Alle overvældes af informationer om alt, og emner, som tidligere var tabubelagte eller forbeholdt nogle få, ligger åbne for alle. Desuden er uddannelsesniveauet generelt blevet højere med blandt andet den konsekvens, at professionsudøverens særlige viden ofte ikke længere anses for at være noget særligt. Dertil kommer, at traditionsbundne omgangsformer og andre sociale konventioner om f.eks. respekt for offentlige myndighedspersoner smuldrer, og de egocentriske og sociocentriske fortolkninger af omverdenen dominerer over en affinden sig med og respekt for, at nogle kan og ved mere om særlige emner, end man selv kan og gør. Endelig har den tiltagende privatisering og markedsorientering af den offentlige sektor stillet 3

4 spørgsmålet om effektivitet og pris i forhold til professionsydelser på en radikalt anderledes måde end tidligere. Bevægelsen fra optimisme til pessimisme med hensyn til professionernes udviklingsmuligheder kan også siges at afspejle sig i udviklingen inden for professionsforskningen, hvor Talcott Parsons som den store klassiske professionsforsker har et meget positivt syn på professionerne og deres rolle i samfundsudviklingen, medens nyere forskere som Abbott og (delvis) Freidson fremhæver de kritiske og prekære aspekter ved professioner og professionsudøvelse, Freidson dog med bevarelse af Parsons ideal om at professionerne udvikler sig til en slags tredje instans, der kan afbalancere stat og marked som magtfaktor (Parsons, 1968, p. 545; Freidson, 2001, p. 213). Hvad en profession er og hvad det vil sige at være professionel, er ikke bare spørgsmål, der er vanskelige at besvare præcist. Såvel spørgsmål som svar giver forskellig mening på forskellige tidspunkter. Professioner er historiske og dynamiske størrelser og dermed også komplekse størrelser, som hele tiden må analyseres og vurderes som en del af den samfundsmæssige kontekst, de indgår i. Hermed er det også sagt, at professionerne må ses i lyset af de konflikter og interessemodsætninger, de til enhver tid befinder sig i. Ovenfor blev konflikten eksemplificeret ved omgivelsernes stigende pres på professionerne, men konflikter og dynamik forudsætter jo netop, at der er flere parter med forskellige interesser på spil. Til at beskrive interessekampen og dynamikken i professionernes samspil med omgivelserne bruger Abbott begrebet jurisdiktion. Ved jurisdiktion forstår Abbott ganske enkelt forbindelsen mellem en profession og dens udøvelse (Abbott, 1988, p. 20). Abbott kalder jurisdiktion for det helt centrale fænomen for analyser af professioners udvikling, hvor man må beskæftige sig med, hvordan professionen opstår, hvordan den er forankret i formelle og uformelle sociale strukturer og hvordan samspillet af professioners jurisdiktioner virker bestemmende for de enkelte professioner. (Ibid.). Jurisdiktionen er udtryk for rettighedsforvaltning retskrav eller blot rådighed over et bestemt fagområde og udøvelsen af det i praksis. Og nu vi er ved forklaringer på og fortolkninger af ord og begreber: profession kommer af det latinske professio, som betyder noget i retning af offentlig erklæring. Professioner er altså erhvervsgrupper, der gør gældende eller gør (rets)krav på, at de ved og kan noget om det pågældende fagområde, som andre ikke ved eller kan. Udøvelsen af rettighederne indebærer såvel social som kulturel kontrol fra professionens side, og denne kontrol skal selvfølgelig kunne legitimeres som eksklusiv i forhold til andre former for erhvervsudøvelse, herunder ikke mindst i forhold til andre professioner. Legitimeringen af og kontrollen med professionens rettigheder finder sted i en evig kamp med andre grupper: Den (professionen) kan skabe lige så mange skoler, aviser eller etiske regler, den vil. Men den kan ikke udfylde en jurisdiktion uden enten at finde den ledig eller kæmpe for den (Abbott, 1988, p. 86). 4

5 Professionsmarkører Når det drejer sig om at præcisere overskrifterne for det, der skal kæmpes for at erhverve eller bevare som et rettighedsområde, er der stor grad af overensstemmelse mellem professionsforskerne fra Parsons og frem til Freidson, Abbott og Molander/Terum, selv om der naturligvis er indbyrdes forskelle med hensyn til vurderingen af, hvor de vigtigste positionskampe finder sted. Overskrifterne, som jeg her kalder professionsmarkører er: monopol, autonomi, specialisering, abstraktion og vurdering, uddannelse, samt en særlig arbejdsmoral og en særlig arbejdsmåde. Monopol Et vigtigt særkende ved professioner er, at professionens medlemmer har eneret eller næsten eneret på at udføre opgaverne inden for professionsområdet. Professionen har en slags eksklusiv ret til at udføre opgaverne og til at udelukke andre fra at udføre dem. Den eksklusive ret er opnået via en længerevarende videregående uddannelse, og den kommer ofte til udtryk gennem en egentlig certificering eller autorisation (f.eks. advokat med møderet for højesteret eller speciallæge med eneret til behandling af bestemte sygdomme ). Man taler også ofte om beskyttede titler.. Hvis man f.eks. ikke er uddannet læge, må man kalde sig noget andet: naturlæge eller tidligere: klog kone. Den eksklusive ret over et bestemt fagområde er vigtig for prestigen og for den pris/løn, man kan opnå for professionsudøvelsen. Blandt andet derfor er professionens egne kollegiale organer og faglige organisationer som regel meget aktive, når det drejer sig om at beskytte professionens rettigheder. Afhængigt af hvor stor betydning professionen tillægges i det enkelte land, træder staten typisk til som garant for adgangskontrol og beskyttelsen af rettigheder gennem f.eks. krav til uddannelsesniveau og regulering af antallet af professionsudøvere i forhold til den offentlige efterspørgsel. Adgangskontrollen til arbejdsopgaverne er også afgørende for kampen for rettigheder/ jurisdiktion mellem professionerne indbyrdes. Hovedreglen er, at den stærkeste profession med de bedste lønninger er den profession, hvor den samlede kontrol med monopolstillingen er mest effektiv. Graden af monopolisering siger meget om, hvor let eller hvor svært det er for professionen at opretholde sin position eller hvor stor risikoen er for ikke længere at kunne regnes for en profession. Det kan blandt andet aflæses på forholdet mellem de klassiske professioner, især inden for medicin og jura, og de nyere, som professionshøjskolerne uddanner til. Kampen om normeringen af uddannet og uuddannet personale i børnehaverne er et tydeligt eksempel på vanskelighederne for uddannede pædagoger ved at udøve monopol inden for deres fagområde. På samme måde kan meritlæreruddannelsen ses som trussel mod professionen folkeskolelærer, - en titel der i forvejen ikke er beskyttet af en særlig autorisation eller eneret i Danmark. Der er for lærere og pædagoger ikke tale om en eksklusiv ene-adgang, og ikke mindst i den sammenhæng er det interessant, at præcis disse professioner ofte omtales som semi-professioner er halv-professioner 1, det vil sige professioner, som befinder sig under 1 Begrebet semi-professioner stammer fra sociologen T. Caplow i 1954 ( jf. Dahle, 2008, p. 218.), og er siden jævnligt blevet anvendt om specielt de professioner, der har baggrund i en kortere uddannelse, har mindre kontrol over og med eget arbejde og også kundskabsmæssigt har vanskeligere ved legitimere en særstatus i offentligheden end de klassiske professioner, f.eks. hos Hjort,

6 pres og som i mindre grad end de klassiske kan regne med at få eller fastholde en monopollignende stilling. Betegnelsen monopol giver måske associationer i retning af kynisk magtkamp og de stærkes undertrykkelse og udnyttelse af de svagere. Som nævnt tidligere er der utvivlsom tale om (magt)kampe for at gøre sig gældende som en gruppe med særlig status, men professionsforskerne ser kampene som et grundvilkår i nutidens vestlige samfund snarere end som udtryk for, at nogle er mere kyniske end andre (f.eks. Abbott, 1988, p. 136 og Freidson 2001, p. 179). Det er også i den forbindelse interessant, at de fleste af de nu usikre eller halve professioner, der har eksisteret i 100 år eller mere, oprindeligt har haft særkende som kald: læreren var degn, sygeplejersken søster, og man var medlem af professionen, fordi man individuelt følte en særlig etisk forpligtelse. Respekten for degnen eller søsteren var tæt forbundet med denne etiske fordring, som netop ædle mennesker påtog sig uden smålig skelen til ussel mammon eller høj verdslig prestige. Samtidig kan denne særlige historiske baggrund måske ses som en af årsagerne til, at netop lærere, sygeplejersker og tilgrænsende professionsområder kan have vanskeligheder ved ideologisk at legitimere og befæste positionen som ægte og hele professioner i moderne forstand. Et kapitel for sig i kampen om indflydelse og anerkendelse er forholdet mellem profession og køn. De klassiske og ægte professioner har i udgangspunktet været 100% mandsdominerede, hvorimod semiprofessioner med omsorg og empati som væsentlige krav til professionsudøvelsen som oftest har været varetaget af kvinder. Det gælder naturligvis først og fremmest sygeplejerske (med bevarelse af professionsbetegnelse i hunkønsform) og de øvrige professioner inden for sundhedssektoren, men da kvinder siden tresserne har markeret sig stadig stærkere i først de mellemlange videregående uddannelser og senest også i de lange videregående uddannelser, er den aktuelle tendens helt klart, at alle professioner er på vej til at få en majoritet af kvindelige udøvere. Tendensen er allerede udfoldet inden for undervisning på alle niveauer, men er også tydelig inden for lægeprofessionen. 2 Forholdet mellem profession og køn er ikke mindst interessant i forbindelse med overvejelser om monopol og særlige rettigheder. Inden for skole og uddannelse er bevægelsen fra mandlig til kvindelig majoritet især sket gennem de seneste tredive år, mens bevægelsen inden for f.eks. medicin er af nyere dato (jf. statistikreferencer i note 2). I en situation, hvor samtlige professioner og de videregående uddannelser, der fører frem til dem, ser ud til at få majoritet af kvindelige udøvere, er det nærliggende at antage, at kønsaspektet er endnu et tegn på, at magt, monopol og anseelse flytter delvis ud af professionerne og ind i f.eks. finansverdenen og den hurtigt voksende IT-sektor, hvor penge og indflydelse omsættes næsten uafhængigt af professionernes traditionelle markører og idealer. 2 Et par statistiske data til at illustrere disse tendenser: Ifølge beregninger fra Undervisningsministeriet/UNI.C er andelen af mandlige lærere i grundskolerne er faldet fra 34 % i 2003/04 til 32% i 2006/07. (Boldt, 2008, p. 5) Med hensyn til kønsfordelingen blandt læger gælder det ifølge en prognose fra Sundhedsstyrelsen, at medens der i 2004 var ca. 40% kvindelige og 60% mandlige læger i beskæftigelse, vil der i 2017 være flere kvindelige end mandlige læger. (Sundhedsstyrelsen, 2005, s. 6). 6

7 Udøvelse af monopol er knyttet til aktiv handling og mulighed for at udgrænse andre. Det har længe været de klassiske professioners særkende og i tid næsten parallelt med at disse professioner i overvejende grad har været varetaget af mænd, og det forhold, at så godt som alle professioner er på vej til at blive hovedsageligt kvindelige erhverv, stiller spørgsmål ved om det hierarkiske forhold professionerne imellem er på vej til at fortone sig. Hidtil har hierarkiet mellem klassiske professioner og semiprofessioner tydeligt kunnet aflæses i den kønsmæssige fordeling professionerne imellem. Udgrænsningerne har blandt andet fundet udtryk ved læger over for sygeplejersker eller lærere over for børnehavelærerinder med kønsspecifikke stillingsbetegnelser som hovedregel, hvor de kvindelige professioner typisk har været opfattet som de mest omsorgstunge med stor vægt på den følelsesmæssige kontakt med elev, klient eller patient. Håndhævelse af særlige rettigheder og markering af hierarkiske positioner ser dermed ud til også at være en kamp om, hvilke former for viden der er vigtigst. Målt med dette parameter er der næppe tvivl om, at indsigt i mellemmenneskelige relationer rangerer lavere end abstrakt teoretisk viden. Netop markering af monopol professionerne imellem (f.eks. sygeplejersker over for læger, lærere over for pædagoger) er en smertefuld proces, fordi den ofte indeholder en implicit eller eksplicit påstand om, at den ene profession er mere værd end den anden. I stridighederne mellem professioner indbyrdes er det ofte uddannelsesbaggrund og især længden af uddannelsen, der henvises til som begrundelse for at markere den ene professions faglige territorium i forhold til den anden. De professionsinterne markeringer har især betydning, når to professionsgrupper har et tæt fagligt samarbejde på arbejdspladsen. Moderne tilrettelæggelse af arbejdsprocesser forudsætter som regel effektivt samarbejde på tværs af fag og professioner på samme arbejdsplads, og det betyder i mange tilfælde nye udfordringer til professionsbevidstheden og nye fortolkninger af den enkelte gruppes professionsmonopol. Der er således også mange eksempler på, at konflikter mellem grupper med forskellige traditioner, rutiner og handlingsdispositioner ofte kan tilskrives professionstilhørsforholdet, og ofte virker skadende på arbejdsmiljøet og hæmmende for opgaveløsningen. 3 Autonomi Et andet særligt kendetegn ved professioner er, at udøvelsen foregår med relativ stor grad af autonomi i forhold til arbejdsgiver og bruger. Den enkelte udøver og den organisation, hun eller han indgår i, har traditionelt stor indflydelse på, hvilke fagområder man beskæftiger sig 3 Foruden utallige eksempler fra dagligdagen på f.eks. hospitaler, kommunalforvaltninger og børnehaver vil jeg her henvise til en konkret analyse af de vanskeligheder, som en flerfaglig sundhedsgruppe i Canada kom ud for. Idealet var, at læger, sygeplejersker, socialrådgivere og sundhedsassistenter skulle arbejde tæt sammen på tværs af de respektive faggrupper i et helsecenter med fokus på den sygdomsforebyggende indsats. Michel Brunets analyse (Brunet, 1978) viser imidlertid, at eksplicitte og implicitte markeringer af professionstilhørsforhold og af professioner over for andre grupper stillede sig i vejen for at realisere idealet om en effektiv tværfaglig indsats. Hver gruppe handlede som autonom gruppe, refererede til sine egne klienter, stillede sine egne diagnoser, og nøjedes med at lytte interesseret til hinandens redegørelser for deres særskilte måder at løse opgaverne på. Undersøgelsens konklusion er derfor, at professionalisme fremtræder som en hindring for den ønskede iværksættelse af en ny social model for sundhedsindsatsen. (Brunet, 1978, p. 269). 7

8 med og hvordan man beskæftiger sig med dem (metodefrihed). Der er tradition for, at de besluttende myndigheder ikke blander sig i måden, professionsudøvelsen foregår på. Også her gælder det, at selvbestemmelse er en meget variabel størrelse, som konkret afhænger af (magt)forholdet mellem arbejdsgiver, bruger/ bureaukrati, marked og professionsudøvere. For Freidson indgår autonomien i kerneforståelsen af, hvad professionalisme er: Jeg bruger ordet professionalisme til at referere til de institutionelle omstændigheder, i hvilke medlemmer af et erhverv snarere end forbrugere eller arbejdsgivere kontrollerer arbejdet. (Freidson, 2001, p. 12). Med relativ høj grad af selvbestemmelse over, hvordan opgaverne løses, indebærer professionsudøvelse også ofte en stor grad af variation og uforudsigelighed i arbejdet, som dermed også er et arbejde med konstante faglige udfordringer. Graden af selvstændighed kan få nogle til at mene, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, således at den professionelle adskiller sig radikalt fra lønarbejderen, hvor målet med at gå på arbejde ligger uden for arbejdet selv, dvs. i indtjeningen. Indholdet i professionsarbejde har som regel med mennesker at gøre og det er næsten altid ikke-rutinepræget arbejde. Det er vanskeligt at måle, hvor meget den professionelle producerer og præcist at bestemme effektivitet og kvalitet i arbejdet (har patienten brug for en hurtig medicinsk diagnose eller en tidkrævende samtale om hele sin livssituation med henblik på den bedst mulige behandling af et sygdomstilfælde?) Autonomien indebærer endvidere, at den professionelle i udførelsen af sit job tiltager sig autoritet med henvisning til sin faglige specialviden og som regel ikke indlader sig på diskussioner om denne fagligheds legitimitet eller om måden at praktisere faget på med andre end ligemænd fra samme profession. Arbejdet indebærer så at sige, at den professionelle ved, hvad der er godt for hvem i praktiseringen af sin profession. Når eleven, patienten eller klienten begynder at stille spørgsmålstegn ved den professionelles autoritet, kommer professionens jurisdiktion under pres, og selvstændigheden bliver i nogle tilfælde en meget stor udfordring for den enkelte professionsudøver, som i sådanne situationer måske kunne ønske sig en mindre professionel beskæftigelse med mere rutinepræget og regelstyret arbejde, hvor der blot kan henvises til på forhånd fastlagte procedurer og manualfastlæggelse af arbejdets indhold og form. Også heri ligger en mulighed/risiko for afprofessionalisering til fordel for en mere traditionel lønarbejdsform. Skismaet mellem autonomi og styring er meget centralt for vurderingen af, om professionerne har fremtiden for sig eller om de er levn fra en svunden tid, hvor særlig viden og højere uddannelse var et privilegium for de få. Især med den digitale teknologis udbredelse i alle sektorer kan der lige som ved indførelsen af maskiner i industrialderens begyndelse ses tendenser til, at arbejdsgangene instrumentaliseres i enkelthandlinger, som beskrives i manualer og handleplaner og som derved indskrænker professionens og den enkelte professionsudøvers råderum og mulighed for at handle ud fra en selvstændig vurdering. Spørgsmålet om autonomi er tæt knyttet til begreber som tillid og ansvar. Når den professionelle inden for visse grænser selv bestemmer, hvad der er godt for andre, kan det kun lade sig gøre, hvis disse andre har tillid til og respekterer den professionelles ret til at handle i 8

9 overensstemmelse hermed jf. ovenfor. Professionsarbejdet umuliggøres, hvis ikke eleven, patienten, klienten overlader noget til den professionelles varetægt i god tro. (Grimen, 2008: p.197). Gennem uddannelse/eksamen og evt. autorisation befinder den professionelle sig i en slags blåstemplet position, således at indgangsrelationen i forholdet mellem den professionelle og brugeren er, at der på forhånd er sikret en god vilje og en kompetent handling fra den professionelles side. Den professionelle forudsættes at handle til brugerens bedste, uegennyttigt og uden for profithensyn, og kan til gengæld selv forvente anerkendelse i kraft af sin position som medlem af en anerkendt profession. Igen er der tale om et dialektisk forhold, hvor tilliden forudsætter selvjustits, og autonomien og autoriteten forudsætter, at der er konsensus om anerkendelse af professionens kompetence. Specialisering, abstraktion og vurdering Når professioner beskrives som monopoler med relativ stor grad af autonomi, fristes man til at tænke på professionsområder som en slags reservater: et afgrænset område, inden for hvis grænser nogle har visse særlige rettigheder, men netop kun inden for reservatet. Udenfor har reservatets beboere samme vilkår som andre. Der er naturligvis ikke tale om et fysisk område, men om et erhvervsmæssigt felt, der afgrænses af kulturelle, sociale og økonomiske markeringer. Feltet har den betydning, som der er samfundsmæssig konsensus om at tillægge det, og reservatets grænser trækkes der, hvor accepten af de kulturelle, sociale og økonomiske markeringer ikke længere er almindelig. På den anden side af grænsen mister feltet sin magnetiske styrke, og professionen må tage kampen op for at forsøge at genvinde sin symbolske position eller den må opgive jurisdiktionen inden for det pågældende felt og eventuelt søge nye reservater eller jagtmarker. Markering i form af det, som Pierre Bourdieu ville kalde symbolsk, social eller kulturel kapital bliver afgørende for, om reservatet kan bevares, udvides eller generobres. (Bourdieu, 1979 og 1989). En vigtig form for markering er den viden og erfaring, som er speciel for den pågældende profession. De opgaver, professionen skal løse, stiller krav til integration mellem formel teoretisk viden og relevant udøvelse af skøn i konkrete praksissituationer. Et særkende for professionel viden er integrationen mellem analysekompetence med baggrund i formel teoretisk viden og udøvelse af konkrete skøn i praksissituationer som udgangspunkt for handling. Generelt skal den professionelle kunne rumme såvel abstraktionen som konkretiseringen i sit daglige arbejde inden for sit særlige professionsområde. Hos Andrew Abbott (Abbott 1988) indgår anvendelse af specialiseret abstrakt viden på et relativt højt niveau som nævnt i indkredsningen af professionsbegrebet (p. 2), og Freidson taler om evnen til at udøve skøn inden for sit speciale ( discretionary specialization ) som nok den mest afgørende faktor i professionsudøvelse (Freidson, 2001, f..eks. p. 33f ). Retten (jf. autonomi) og evnen til at udøve specialiseret og kvalificeret skøn er for Freidson det helt afgørende kriterium for professionsudøvelse til forskel fra anden erhvervsudøvelse (Freidson, 2001, p. 111): 9

10 Således udtrykker ideologien om professionalisme i bredeste betydning kravet om, at dens specialisering er tilpasset individuelle opgaver snarere end standardiseret produktion. Den gør gældende, at en trænet og erfaren specialists arbejde er mere betydningsfuldt end en amatørs; i en snævrere betydning indeholder den udsagnet om, at en specialists arbejde med baggrund i en professionelt kontrolleret uddannelse og træning er såvel mere betydningsfuldt og mere troværdigt end arbejde udført af én, som måske nok har erfaring, men som mangler uddannelse og træning. At udøve fagligt skøn indeholder evnen til at adskille og udskille og kan også beskrives som dømmekraft eller vurderingsmagt ( discretionary power ): Vurderingsmagt gives til en person med autoritet til at vælge mellem to eller flere alternativer, når hvert alternativt er legalt (Barak, 1989, p. 7, cit. eft. Grimen og Molander, 2008, p. 181). Vurderingsmagten er en nødvendig del af den professionelles daglige arbejde med at sammenholde teoretisk indsigt og praktisk erfaring i den konkrete handlingssituation. Den specialiserede vurderingsevne indebærer endvidere, at professionalisme og arbejdsdeling hænger tæt sammen. Professionen må demonstrere kontinuert kontrol med løsningen af en række specialiserede opgaver (have jurisdiktion over dem). Foruden arbejdsdelingen i forhold til andre erhverv og professioner er der som regel tale om en intern og hierarkisk arbejdsdeling inden for et professionsområde. Klassiske eksempler er den regulerede arbejdsdeling mellem speciallæger, alment praktiserende læger (som nu i Danmark kaldes speciallæger i almen medicin), sygeplejersker, radiografer, fysioterapeuter og ergoterapeuter. En mindre præcist reguleret arbejdsdeling finder sted i uddannelsessektoren med hierarkisering mellem undervisere på de forskellige uddannelsesniveauer. Kriterierne for denne hierarkiske arbejdsdeling inden for et professionelt hovedområde i f.eks. sundhedssektoren eller uddannelsessektoren udstikkes som regel under de samme overskrifter, som her behandles som karakteristiske for professioners afgrænsning i forhold til ikkeprofessioner (professionsmarkører). I den professionsinterne hierarkisering bliver det så endnu mere udtalt, at graden af monopol, autonomi, specialisering osv. bliver afgørende. Meget generaliserende kan man sige, at graden af abstraktion i tilgangen til og beskrivelsen af den professionelle funktion udgør et distinktivt træk (Bourdieu, 1979), jævnfør omtalen ovenfor af rigtige eller klassiske professioner i forhold til semi- eller halv-professioner. Løsningen af højt specialiserede opgaver refererer til en høj grad af abstrakt viden (inden for f.eks. hjerneneurologi, nanoteknologi eller sinologi), og tilsvarende markerer de personer, der løser de mest abstrakte opgaver med den mest specialiserede viden sig med abstrakte titler som dr. med. dr. scient eller dr. phil, hvorimod bredere og mere konkrete kompetencer betegnes med konkrete titler: sygeplejerske, lærer og endnu mere udtalt for erhverv, der ikke regnes for professioner: tømrer, murer, rørlægger, tagdækker osv. (Bourdieu, 1989, p.163 ff ). Alene ud fra titlen er det muligt at give et kvalificeret gæt på niveauet af autonomi, rutine, - og løn. Specialisering og abstraktion går hånd i hånd i bestræbelserne på at skabe demarkationslinjer mellem forskellige typer af professioner og indbyrdes mellem professionsgrene inden for (oprindeligt) samme hovedområde. Som eksempel kan nævnes skift i diagnose af adfærdsvanskelige børn, hvor læreren typisk vil vælge en bred og kompleks analyse af 10

11 indvirkende faktorer (dvs. benytte sig af mange forskellige faglige indfaldsvinkler inden for psykologi, sociologi, pædagogik, familieterapi osv.) Psykologen vil typisk bruge en snævrere tilgang med baggrund i sin egen faglige specialviden, og psykiateren vil måske være tilbøjelig til at stille en sygdomsdiagnose som f.eks. hyperaktivitet. De tre idealer er på dette område vidt forskellige indfaldsvinkler til at gøre deres professionsfaglighed gældende, og der tegner sig et klart hierarki, hvor snæver og abstrakt specialviden rangerer højere end bred almen indsigt. Mange erhvervsområder kæmper om territorier, men kun professioner udvider deres kognitive herredømme ved at bruge abstrakt viden til at annektere nye områder og til at definere dem som eget arbejdsområde. (Abbott, 1988, p. 102). Uddannelse At professionsudøvelse har baggrund i formel videregående uddannelse hænger naturligt sammen med især kravene om monopol og autonomi som beskrevet ovenfor. Opnåelse og fastholdelse af en særlig position på arbejdsmarkedet med særlige rettigheder og pligter vil normalt forudsætte dokumentation for forudgående kvalificeringsforløb i form af en formel uddannelse på højt niveau, lige som det i almindelig sprogbrug ofte er uddannelse og graden af specialviden og kunnen, der er med til at sætte grænsen mellem, hvad der betragtes som amatøragtigt og professionelt. De klassiske professioner inden for teologi, jura og medicin har blandt andet været karakteriseret ved, at de siden oprettelsen af universiteterne i højmiddelalderen har haft rod i kerneuddannelserne her og derved har været med til at fastholde opfattelsen af, at en uddannelse på højt niveau er blandt de vigtigste forudsætninger for monopol, autonomi og udøvelse af selvstændigt skøn i professionen. Den offentlige anerkendelse er afgørende for professionens overlevelse som profession (f.eks. Freidson, 2001, p. 121), og ofte er uddannelsen og uddannelsestitlen om ikke andet det symbolske udtryk for denne anerkendelse. Uddannelsens betydning kan også aflæses i den betydning, professionens faglige organisationer tillægger uddannelse, og uddannelsesbeviset bliver adgangsbeviset til både beskæftigelse og indtræden i de kollegiale rækker. 4 Et aktuelt eksempel på sammenhæng mellem uddannelsens status og professionens status er debatten om merituddannelser, der med kortere studietid end den normalt adgangsgivende 4 For at karakterisere skole- og uddannelsessystemets generelt legitimerende og positionskonsoliderende funktion trænger endnu en Bourdieu -henvisning sig på: Tildelingen af en uddannelsestitel er reelt en juridisk handling for at legitimere den kategorisering, der utvivlsomt udgør den mest betydningsfulde attribut til den sociale identitet (som hvis det er nødvendigt at gentage - består i social forskel og distinktion, som kan være positiv eller negativ. Dermed er det også diskrimination ved hjælp af magiske grænser mellem grupper. Eksamensbeviset er det mest eksemplariske udtryk for denne magt. Det er en kompetence-attestation, overdraget af en kompetent autoritet, det vil sige en autoritet, der samfundsmæssigt har mandat til at stå inde for indehaverens tekniske og sociale kompetence. Det (Eksamensbeviset- red.) er en tillidserklæring, der bygger på en kollektiv autoritetstro hos dem, der tildeler det. (Bourdieu, 1989, p. 165). 11

12 uddannelse giver formel adgang til professionen. Merit forudsætter, at dokumenterbare kompetencer, erhvervet på andre områder, kan anerkendes i den pågældende profession. Derfor lægges der også op til debat eller måske direkte strid om selve den pågældende professions kronjuveler, når der ændres på det parameter, der hedder certificeringsmåder eller anerkendte uddannelsesveje til professionen. De merituddannelser, der især for de mellemlange videregående uddannelsers vedkommende er blevet indført i Danmark inden for de senere år, har typisk en studietid på omkring halvdelen af den normerede studietid, og merit indeholder således fordring på anerkendelse af andre former for viden og kunnen, der træder i stedet for den viden og kunnen, der arbejdes med i grunduddannelsen. Sagt på en anden måde: der stilles spørgsmål ved ikke bare graden af monopol, men også ved selve legitimiteten af professionen og den gængse uddannelses indhold, når store dele af uddannelsen kan erstattes af noget andet. 5 Nogle af de mellemlange videregående uddannelsers dilemmaer afspejler dilemmaer i de professioner, uddannelserne retter sig imod: Professionsuddannelser er til forskel fra universiteternes fagstudier erhvervsrettede uddannelser, og medens indholdet i universiteternes fagstudier i høj grad baserer sig på en kognitiv afgrænsning af et vidensområde, er professionsuddannelser afgrænset med udgangspunkt i relevans for den professionelle erhvervsudøvelse. Smeby (2008, p. 88). Fagstudier og professionsstudier har siden middelalderen kunnet fungere side om side i universiteternes fagrække, i hvert fald når det drejer sig om lange videregående uddannelser. Lidt mere problematisk har det været for de mellemlange uddannelser, der traditionelt har været udbudt på særlige skoler eller højskoler (f.eks. lærer- og pædagogseminarier, sygeplejeskoler, ingeniørakademier osv.). De mindre specialskoler har haft det særkende, at de i særlig grad var tæt knyttet til professionen, hvor en del af uddannelsen gennemføres. Med dannelsen af professionshøjskoler, der alle har akkrediteringsbetegnelsen University College og kravet om forskningssamarbejde mellem professionshøjskoler og forskningsinstitutioner er der for mange tale om en markant akademisering af disse uddannelser med en bevægelse væk fra professionen (læs: dagligdagen/virkeligheden) ind i en verdensfjern teoriverden, hvor uddannelsens discipliner dyrkes som universitære fagstudier. Denne institutionelle udvikling skærper dilemmaet om, hvad der læres hvor: lærer man at udføre sit erhverv i erhvervet eller i uddannelsen? De fleste vil umiddelbart svare både og eller hverken eller, men blot det at spørgsmålet stilles, markerer, at der er meget på spil. Som beskrevet ovenfor hænger offentlig anerkendelse af en profession tæt sammen med graden af anerkendelse af uddannelsen, der giver adgang til professionen. Anerkendelse af professionsuddannelserne er samtidig tæt forbundet med uddannelsens akademiske status, som blandt andet markeres med den uddannelsesmæssige sværhedsgrad: optagelseskrav med et højt 5 6. juni 2008 fremsatte Undervisningsministeriet således udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer, hvor især kapitel 2 om adgangskrav har vakt voldsom kritik fra ikke mindst lærerne og deres organisation. I 3, stk 2 opblødes adgangskravene betydeligt i forhold til den gældende meritlærerbekendtgørelse, idet man ifølge forslaget kan optages på uddannelsen, hvis man er fyldt 25 år, har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse og har mindst 2 års erhvervserfaring. (Undervisningsministeriet, 2008) 12

13 karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen, evt. kombineret med adgangsbegrænsning og eksaminer og deleksaminer med høj dumpeprocent. Disse forhold peger i retning af uddannelsens lukkethed om sig selv med erhvervelse af uddannelsesgrader som et mål i sig selv. Det peger også på øget skizofreni mellem uddannelse og profession eller det, som Donald Schön kalder the squeeze play for at karakterisere det institutionelle dilemma mellem uddannelsesmæssig rigorisme over for relevans for professionsudøvelse. Uddannelserne præges i stigende grad ifølge Schön af en teknisk rationalitet med en fastlåst opfattelse af, hvad uddannelsen skal indeholde af især teoretisk stof. Samtidig indskrænkes uddannelsernes autonomi løbende med detaljerede krav til indhold, form og resultater. Denne kombination er med til at presse selve ideen om professionel klogskab og (kunst)færdighed ud af uddannelsen. (Schön, 1987, p. 314). Professionsuddannelsernes dilemma er på den ene side, at selve deres eksistensberettigelse ligger i en tæt tilknytning til de professioner, de uddanner til, medens de på den anden side har vanskeligt ved at opnå og fastholde status som uddannelse på højt niveau, der er med til at tilføre professionen autonomi og legitimitet, når og hvis uddannelsen knyttes tæt til professionen og indeholder en stor del praktisk træning i professionsudøvelse. Training School lyder ganske enkelt mindre fashionabelt end University College eller slet og ret University! Arbejdsmoral Professionsudøvelse er omgærdet af særlige forventninger til de professionelles moral fra omgivelserne og af et særligt mere eller mindre eksplicit moralkodeks i den kollegiale kreds. Når en professions udøvere nyder privilegiet/forpligtelsen til selvstændigt og sagligt at vurdere i spørgsmål, der hører under professionens jurisdiktion (jf. s. 7-8), stiller det også særlige moralske krav. Den professionelle skal forholde sig netop sagligt og rationelt og må ikke være følelsesmæssigt engageret eller lade eventuelle personlige sym - eller antipatier få indvirkning på arbejdets gennemførelse. Den professionelle skal have fokus på personen eller personerne i sagen, men ikke på personerne som helhed i bestræbelserne på at være uafhængig i sine vurderinger. Endvidere skal den professionelle været hævet over eventuelle interessekonflikter og især kunne vise sig fri af egeninteresse i de sager, der behandles. Et nært personligt kendskab til eleven, klienten eller patienten anses i de fleste tilfælde som et handikap for professionsudøvelsen, hvor der kan stilles spørgsmål ved udøverens integritet og habilitet. I professionen skal der handles efter generelle principper med ens behandling af alle. Der må ikke politiseres i sagsbehandlingen, og informationer skal viderebringes så objektivt som muligt. Den professionelle skal ikke overbevise ved hjælp af manipulation eller spin, men forventes at levere saglige og fagligt forsvarlige redegørelser inden for sit specialområde. Professionsmoralen adskiller sig fra almindelig moral ved at være middel, nemlig et af midlerne til at markere det professionelle felt, hvor den almindelige moral kan siges at være 13

14 et mål i sig selv (Grimen, 2008, p. 146). En bestemt arbejdsmoral i en profession bestemmes af de normer og værdier, der er professionens særkende, og tjener således til at retfærdiggøre monopolstillingen, autonomien, anvendelse af selvstændig vurdering mv. (Freidson, 1988, p. 215). Brugerne af professionens ydelser skal kunne stole på, at ydelserne gives under høj moralsk integritet, men simpelthen fordi professionens udøvere er professionelle, ikke fordi de er mere moralske mennesker end andre. Arbejdsmoralen hviler på den politiske legitimitet i professionens samfundsopgave, og det er således arbejdsgiverens og ikke professionsudøverens perspektiv på professionsmoralen, som er afgørende. Samtidig er det dog vigtigt at understrege, at politisk legitimitet ikke betyder politisk afhængighed. Løsningen af professionens samfundsopgave kræver tværtimod, at borgeren kan have tillid til, at den professionelles vurderinger og handlinger ikke blot er uden egeninteresse, men også uafhængige af bestemte politiske interesser, selv når det indirekte er det politiske system, der er arbejdsgiver for professionen. Interessekonflikter mellem en profession eller den enkelte professionsudøver og det politiske system udvikler sig med jævne mellemrum til de rene minefelter. Hvordan afvejes loyaliteten over for professionens moralkodeks mod loyaliteten over for arbejdsgiveren? Der er utallige eksempler på sådanne konflikter, især når professionsudøverne befinder sig tæt på det politiske system som embedsmænd. I hvor høj grad arbejdsmoralen tjener til professionens legitimering er naturligvis afhængigt af sociale og kulturelle faktorer, og er dermed også underlagt historisk omskiftelighed. Som eksempel kan anføres korporlig afstraffelse i skolen, som i andre samfund og til andre tider har været almindeligt forventet som autoritetsmarkering, men som i dagens Danmark er strafbart og anses for at være moralsk forkasteligt. Et andet eksempel kunne være dommeren, der udtaler sig om skyldspørgsmålet før retsbehandling og officiel domsafsigelse og derved overskrider blandt andet professionens moralkodeks. Et eksempel på moralens sammenhæng med den specifikke professionsudøvelse kunne være, hvis skolelæreren forsøger at diagnosticere psykiske og fysiske lidelser hos sine elever og indleder en behandling i overensstemmelse med sin egen diagnose. Læreren overskrider dermed sin egen professions kompetenceområde, og bevæger sig ind psykiatriens og det lægefaglige felt. Endnu mere udspecificeret kunne eksemplet illustrere kampen om jurisdiktion mellem lærere, psykologer, psykiatere, læger og socialrådgivere for blot endnu en gang at relativisere spørgsmål om, hvilke professioner der har hvilke rettigheder på hvilke områder, og dermed arbejdsmoralsk pligt til at tage sig af en konkret sag eller til at overlade den til andre (jf. s ). At holde en høj professionsmoral i hævd er for mange at se blevet stadig vanskeligere. Abbott taler således om, at der for mange professioners vedkommende kan registreres en bevægelse fra legitimering af professionen via personkarakter til legitimering via teknik (Abbott 1988, p. 190ff). En professions moralske værdier har tidligere ofte været tydeligt markeret som en slags iboende karaktertræk hos den enkelte professionsudøver, der kunne fremhæves som letgenkendelige stereotyper (den ubestikkelige politimand, den nøjsomme skolelærer med et forbilledligt privatliv, den omsorgsfulde og dydige sygeplejerske osv.). Disse værdier er ikke længere så virksomme som midler til at sikre professionens status og rettigheder. De er ofte helt eller delvis blevet afløst af et teknisk rationale, hvor effektiviteten og produktiviteten er de vigtigste parametre. Professioner i f.eks. finanssektoren og i statsadministrationen har i vore 14

15 dage en position, der overgår eller er på linje med traditionelt værdsatte professioner som politimand, lærer eller sygeplejerske, hvor ikke mindst den enkeltes moralske integritet har haft stor betydning, og lægen kendes i dag mindre på sin opofrende, altruistiske karakter ( huslægen og landsbylægen ) end på sin faglige dygtighed og effektivitet (= evne til at gøre mange raske, gennemføre mange operationer osv.). Denne udvikling betyder en slags devaluering af professionernes moralske legitimeringsgrundlag, hvor vurderingen af arbejdets værdi tenderer mod mere og mere entydigt at foregå efter økonomiske kriterier (hvor mange operationer kan gennemføres eller hvor mange elever kan komme igennem skolesystemet med afgangseksamen for en given sum penge). Om arbejdet er godt udført i overensstemmelse med professionens moralske standarder tillægges i nogle tilfælde tilsvarende mindre vægt. (se endvidere s ) Arbejdsmåde Det kan synes vanskeligt at tale om særlige arbejdsmåder for professioner til forskel for anden erhvervsudøvelse. Ikke desto mindre mener Abbott med baggrund i sine omfattende studier af professionsudviklingen i navnlig USA og England (samt delvis Frankrig), at der er tale om fælles træk ved udførelsen af opgaver. Overskrifterne for disse fælles træk er ifølge Abbott: diagnose, behandling, og sammenfatning (inference). På trods af valg af betegnelser, der lyder ensidigt lægefaglige, er det påstanden, at de udgør tre overskrifter for den måde, hvorpå den professionelle må arbejde for at kunne gøre krav på jurisdiktion. De tre er handlemåder mere end de er handlinger i sig selv. Men tilsammen udgør diagnose, sammenfatning og behandling den centrale kulturelle logik i professionel praksis. Det er inden for denne logik, at de enkelte hverv opnår de subjektive kvaliteter, som er den kognitive struktur i kravet på jurisdiktion. (Abbott, 1988, p. 40). Kategoriseringen af professionelle arbejdsmåder skal ikke opfattes strengt sekventielt, men som generelle betegnelser for processor, som griber ind i hinanden, og som bringer professionsudøverens særlige indsigt og kompetencer i spil inden for det særlige felt, hvor autonomien kan udfolde sig. Gennem diagnosen danner den professionelle sig et billede af behovene, af hvad der er relevant og irrelevant, gyldigt eller ikke, og hvad der kan være tvivl om, f.eks. gennem analyse af det ikke umiddelbart synlige. Desuden foretages en klassificering i henhold til det register af viden og kunnen, som hører professionen til. Diagnosen, eller bredere: situationsvurderingen bygger naturligvis på professionens specialviden og for relationsprofessionernes vedkommende på kommunikationen med brugerne. Indholdet i situationsvurderingen er meget forskellig fra en profession til en anden. Det spænder f.eks. fra pædagogens observation og analyse af børnenes samspil med hinanden og med de voksne til sygeplejerskens vurdering af sygdomsbillede gennem studier af journal og samtaler med patienten. 15

16 Behandlingen eller interventionen er den professionelles udøvelse af sin praksis sammen med brugerne, hvor den professionelle med Schöns udtryk bringer sine handlingsrefleksioner i spil (reflection-in-action), (Schön, 1987). Den professionelles intervention er ikke lineær med mønstret: hvis så, men bygger netop på integrationen af situationsvurdering, analyse og syntese med anvendelse af specialviden. I sammenfatningen/ syntesen knyttes den professionelle viden sammen med konkrete overvejelser før og efter interventionen (reflection-on-action). Syntesen er for Abbott det mest eksklusive kendetegn ved professionel arbejdsmåde, idet alle professionsmarkørerne her bidrager til, at arbejdet udføres på en særlig måde med udfoldelse af særlige kompetencer under særlige omstændigheder. Sammenfatningen mellem vurdering af situationen og vilkår og muligheder for intervention er afgørende for en kvalificeret intervention, og vil kronologisk set gå forud for den professionelles handling, men bygger samtidig på refleksioner over tidligere interventioner. Nødvendigheden af kvalificeret syntese er også udtryk for, at professionelle, der agerer i mellemmenneskelige relationer, har snævre grænser for at udføre eksperimenter og endnu snævrere grænser for, hvor mange fejl, hun eller han må begå. En enkelt fejlvurdering med tilsvarende mislykket intervention kan få alvorlige følger, ikke blot på hospitalet, men også i børnehaven, i skolen eller i socialrådgivningen. I modsætning til f.eks. elektromekanikeren, der kan udskifte sikringer og erstatte defekte elementer, kan den professionelle ikke være sikker på at kunne gøre et nyt forsøg med patienten eller eleven, som har været udsat for en fejlslagen intervention. Det professionelle arbejdes indhold af situationsvurdering, intervention og syntese forudsætter, at udøvelsen kan finde sted under de øvrige professionsmarkørers auspicier. Blandt disse vil retten til relativ autonomi i arbejdet og i valg af arbejdsmåder nok af de fleste anses for at være væsentligst for den professionelle, og på den baggrund kan det give god mening at tale om især situationsvurdering og syntese som særlige kendetegn ved professionel arbejdsmåde. Den selvstændige vurdering af handlemuligheder og perspektiver er for mange selve kronjuvelerne i professionsudøvelse, og indskrænkning af autonomien i form af øget kontrol, indførelse af handlemanualer og detaljerede arbejdsskemaer med opdeling af arbejdsprocesser ud fra en nytayloristisk produktionstankegang osv. er ofte det, der sætter det største pres på en profession, og navnlig på relationsprofessionerne. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvordan disse professioner i stigende grad kommer under pres. Professionsdilemmaer Nogle af de aktuelle dilemmaer, der opstår i mødet mellem en professions traditionelle eller ideelle position og de funktioner, som professionen konkret udfylder, har været berørt ovenfor. Professionsforskerne har med forskellig styrke påpeget, at professionerne og professionsuddannelserne befinder sig i en evig konfliktsituation blandt forskellige samfundsog organisationsparadigmer 16

17 I det følgende sættes fokus på de dilemmaer, som især vedrører de professioner, som Professionshøjskolerne uddanner til og den organisatoriske og samfundsmæssige ramme, som disse professioner og uddannelser fungerer inden for. Alle de 9 professioner, som Professionshøjskolen University College Nordjylland for tiden uddanner til, befinder sig i den kategori, der er blevet betegnet som semi-professioner eller halv-professioner (jf. s. 5), blandt andet fordi professionsbacheloruddannelserne generelt er svagere stillet end de klassiske professioner mht. fastholdelse og konsolidering af monopol, autonomi og retten til at udøve specialiseret og kvalificeret selvstændigt skøn. Selve betegnelsen semi-professioner er dog efter min mening ikke tilstrækkelig dynamisk i denne sammenhæng. Beskrivelserne af professionerne i forhold til hinanden og i forhold til ikkeprofessioner bygger på styrkeforholdet mellem en række historisk bestemte faktorer, men at betegne nogle professioner som halve og andre som hele er udtryk for en subjektiv én-gangfor-alle forhåndstilkendegivelse af, hvordan man vurderer styrkeforholdet. Derfor vil jeg fremover bruge den betegnelse, som foreslås af Leif Moos m.fl. (Moos et al. 2004): relationsprofessioner for at understrege funktionen: at der er tale om professioner, hvor relationer mellem mennesker har altafgørende betydning. De vigtigste kriterier for veludført arbejde i disse professioner vil til enhver tid være betinget af den sociale kontekst/ de mellemmenneskelige relationer, som arbejde udføres i. Ikke mindst i disse år er relationsprofessionerne under konstant pres, sådan som eksemplerne ovenfor også har givet indtryk af. Tydeligst aflæses dette pres i professionsuddannelserne. Den ene organisationsreform har afløst den anden (fra enkeltuddannelser til centre for videregående uddannelser til professionshøjskoler til?) inden for en knap tiårig periode, ligesom de enkelte professionsbacheloruddannelser reformeres med stadig kortere mellemrum. Mere end nogensinde tidligere markeres det fra lovgivernes side, at den adgangsgivende uddannelse skal være et hovedkriterium for relationsprofessionens samfundsmæssige status. Nogle kunne måske i den forbindelse fristes til frækt at spørge til formålet med de mange reformer på området. Kan eller vil de gennemgribende reformer af uddannelserne kunne mærkes positivt blandt brugerne af relationsprofessionernes ydelser? I forlængelse af det foregående kan der ikke gives et meningsfuldt svar på det spørgsmål, så længe man kun ser på uddannelsesparameteret. Selve professionen og dens udviklingsvilkår må være det afgørende parameter. Relationsprofessionernes krydspres er historisk og aktuelt et pres mellem på den ene side statsmagten og et hierarkisk bureaukrati og på den anden side ukontrolleret konkurrence mellem markedskræfter. I dette krydspres kan de omtalte kriterier for professionsudøvelse (monopol, autonomi, specialisering, abstraktion osv.) siges at fungere som indikatorer for, hvor på skalaen mellem stat og marked professionsudøvelsen befinder sig. Den statslige styring af det offentlige arbejdsmarked spiller den afgørende rolle for, hvilken retning indikatorerne angiver, og gennem de seneste 25 år er betegnelsen New Public Management, NPM, karakteristisk for denne styring. New Public Management kom til Danmark i 1980 erne med Budgetreformen og Moderniseringsprogrammet (1983). Reformerne blev gennemført i mange vesteuropæiske lande med det, der senere er blevet kaldt Thatcherisme eller Reaganisme, som en slags 17

18 forbilleder. De kan ses som opgør med stiv og ineffektiv offentlig forvaltning, og formålet var modernisering, forenkling og slankning af den offentlige sektor gennem indførelsen af markedsmekanismer og styringsformer à la den private sektor. Value for Money var ideologiens grundtese. Reformer af det hierarkiske statsbureaukrati fra efterkrigstiden blev af mange anset for at være nødvendige, og de har givet positive resultater på områder inden for offentlig administration og produktion, hvor det drejer sig om at opfylde simple operationelle servicebehov (Melander 2008, p. 33). Efter 25 år med New Public Management rejser de kritiske røster sig imidlertid med stigende styrke. Dels er det svært at blive ved med at tale om new i en samfundsmæssig kontekst, der har ændret sig radikalt siden 80 erne. Dels bliver det tydeligere og tydeligere, at opgaver, der ikke kan løses gennem simple operationelle serviceydelser (som kan opgøres kvantitativt) kommer i en alvorlig konfliktsituation mellem NPM s produktionslogik og kriterier for god professionsudøvelse, som de har været beskrevet ovenfor. I særlig grad kommer relationsprofessionerne i klemme med idealerne og forventningerne om at kunne fungere relevant og konstruktivt i uforudsigelige og uregelmæssige mellemmenneskelige relationer. Den styring, der er inspireret af NMP-ideologien, har ofte vist sig hensigtsmæssig, når der er tale om løsning af rutineopgaver, men ikke, når det drejer sig om opgaver, der har med mellemmenneskelige relationer at gøre: I det omfang NPM-ideologiens markeds- og industrilogik er sværere at realisere, og vidensintensiteten og professionaliseringsgraden er højere, falder NPM-tiltagenes effekt. (Melander 2008, p. 37) NPM-ideologien er ofte blevet kaldt neo-liberalistisk, og det skyldes naturligvis ønsket om at indføre markedsorienteringen i offentlig forvaltning og produktion. Imidlertid er forbillederne hentet fra ideologien om offentlig forvaltning som den blev iværksat under de mest konservative statsledere i nyere tid, Margaret Thatcher og Ronald Reagan. Det konservative kommer især til udtryk i måden, hvorpå de gennemgribende reformer realiseres: Det, der formelt har været uddelegering og decentralisering af ansvar, har været fulgt op af en detaljeret mål- og rammestyring som grundlag for økonomiske bevillinger, sådan at NPM for mange har betydet decentralisering og uddelegering af ansvar for det, som allerede er besluttet fra centralt hold. 6 Det gør det svært for ansatte og brugere i den offentlige sektor at skelne mellem på den ene side 50 ernes og 60 ernes industrikultur med hierarkisk ledelse og på den anden side moderne styring af offentlige virksomheder via opdeling i stadig mindre delfunktioner, som måles hver for sig i en ny-tayloristisk logik. Med andre ord kunne det se ud som om, indførelsen af normer og metoder fra den private sektor som moderniseringstiltag paradoksalt nok er kommet til at foregå som en anakronistisk proces med import af ideologi og modeller 6 Dog er der mindst én væsentlig forskel mellem tidligere tiders stærke statsmagt og nutidens: Den centrale økonomistyring har som ideal at være værdineutral. Det hedder sig jo netop, at de lokale politikere og ledere har det indholdsmæssige ansvar for de offentlige opgaver, og dermed ansvaret for at prioritere opgaverne. Blandt andet på grund af den kvantitative mål - og rammestyring er det imidlertid ofte sparsomt, hvad der foretages af indholdsmæssige prioriteringer. Hvis et hospitals effektivitet måles på antallet af gennemførte operationer er det ikke bekvemt at skulle prioritere komplicerede og tidskrævende hjerteoperationer højere end mange og ukomplicerede operationer af åreknuder. 18

19 fra netop industriproduktionens højtid i samlebåndsproduktionens logik, hvor såvel den offentlige som den private sektor i mellemtiden har bevæget sig ind i en ganske anden samfundsmæssig kontekst med et sen-moderne informationssamfund. Uanset det meget paradoksale ved en stærkt styrende minimalstat og de styringscentraliserede decentrale offentlige institutioner er professionernes og professionsuddannelsernes dilemma fortsat, at de er under dobbelt pres. Dobbeltheden i den statslige styring gør ikke billedet mindre kompliceret, men polerne, som professionerne bevæger sig imellem, kan fortsat identificeres som Eliot Freidson har gjort det (Freidson, 1988): På den ene side en stærk og bureaukratisk central styring med kontrol som overordnet paradigme, og på den anden side stærke frie markedskræfter med profit som overordnet paradigme. I magnetfelterne mellem disse poler befinder professionerne sig, og relationsprofessionerne er både nu og i fremtiden de mest påvirkelige af magnetfelternes kræfter, fordi de har med noget så dynamisk som relationer mellem mennesker at gøre. Det må i denne forbindelse ikke glemmes, at professionernes egne faglige organisationer i mange tilfælde selv har medvirket aktivt til en udvikling, der kan karakteriseres som bevægelsen fra velfærdsstaten til den responsive stat. (Walker, 2004, p. 93). Hvor velfærdsstaten havde socialt og demokratisk fællesskab som ideal, overvåger og styrer den responsive stat sociale forhold som ramme for at lade folk varetage deres egne interesser. Professionernes faglige organisationer har ofte reageret responsivt ved via overenskomstaftaler at kontraktliggøre arbejdet, så f.eks. lønnen udmøntes i forhold til en række delfunktioner 7 og ansvarligheden tilsvarende operationaliseres og opgøres i detaljerede regnskaber over ydelser og tidsforbrug med betegnelser som viden - og ressourceregnskab, handleplaner og udviklingskontrakter. Tayloriseringen af arbejdsfunktionerne udgør en kraftig udfordring til professionsmarkører som autonomi og selvstændig vurdering under ansvar, idet der vil være tendens til, at den enkelte kun gør det, som hun eller han har fået besked på og får løn for. Hvis det sker, vil resultatet ofte være det modsatte af effektivisering og produktivitetsforøgelse. Desuden indeholder NPM-lønsystemerne i mange tilfælde en kraftig udfordring af professionernes jurisdiktion, idet løntaksering efter præstationer og resultater ofte kan føre til den tidligere omtalte opdeling af arbejdet i enkelthandlinger med en tilsvarende nedprioritering af processer og dialog mellem professionsudøver og elev, klient eller patient, den dialog som jo især i relationsprofessioner hidtil har været anset for at være afgørende for professionens respekt for sig selv og dens almindelige omdømme. Opdeling af arbejdsprocessen i sekventielle enkelthandlinger, der blandt andet kan ses som resultat af de produktivitetsfremmende lønsystemer, har som logisk konsekvens, at dele af arbejdet kan udskilles fra professionens jurisdiktion og varetages af billigere arbejdskraft med lavere uddannelse. Øget anvendelse af digital teknologi har accelereret denne tendens, når f.eks. mål - og rammestyringen ytrer sig gennem beskrivelse af grundlæggende kundskaber og færdigheder 7 Som eksempel kan nævnes lærernes lønaftaler fra 1993 til 2004, hvor arbejdet blev delt op i undervisningstid, forberedelsestid og øvrig tid med blandt andet den konsekvens, at alle lærernes opgaver skulle indpasses i én af disse kategorier, hvilket igen hurtigt affødte en udpræget lønarbejderbevidsthed omkring varetagelsen af lærerprofessionens mangfoldige opgaver ( Hvad får jeg for at gå gårdvagt, at tage på klasseudflugt, at tage kontakt med forældre, at have med særligt vanskelige børn at gøre, osv.) 19

20 i øveprogrammer for skoleelever og kursister. Programmerne kan gennemføres uden medvirken af faguddannede undervisere, men også uden den faglige og sociale kontekst, som lærestoffet indgår i. Opdelingen af arbejdet i flere niveauer ses mange steder inden for relationsprofessionerne med social- og sundhedsassistenter til varetagelse af de mest rutineprægede funktioner ved socialrådgivning og sygepleje og med pædagogmedhjælpere og lærervikarer til varetagelse af de pædagog- og læreropgaver, som der ikke er normeringer eller tilstrækkelig uddannet arbejdskraft til at varetage. Når gabet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i en bestemt erhvervsgruppe er høj, så opstår løsninger af en anden slags i moderniseringsprocessen. Arbejdet opdeles, atomiseres i segmenter og sekvenser, som kan udføres ved hjælp af instruktion i rutiner og allerede udarbejdede manualer. (Walker, 2004, p. 103). Detaljestyringen med kontrakter om præstationsmål, succekriterier, output og outcome opfattes af mange professionsudøvere som de bevilgende myndigheders bestræbelse på at indeksere og kontrollere ansvarligheden og dermed gradvis annullere autonomien og den selvstændige vurdering som tidligere har været omtalt som professionernes kronjuveler. I sidste ende rejser dilemmaet mellem styring og marked derfor spørgsmålet om ikke krydspresset i sig selv er tilstrækkeligt til at overflødiggøre professionerne som en betydningsfuld faktor i samfundsorganiseringen. Hvis der er ingen eller få aktive professionsmarkører tilbage i en beskrivelse af professionernes funktioner, giver det vel ikke længere mening at tale om professioner? Presset mod dette kompleks af professionsmarkører kommer udefra: Krav om besparelser, rationalisering og effektivisering presser fra den ene side i form af regelstyring og rutinisering af arbejdsgange (f.eks. i form af udmåling af et bestemt antal minutter til en bestemt plejefunktion med beskrivelse af en fast procedure på plejehjemmet eller fastlæggelse af et detaljeret læsepensum med et præcist defineret output inden for en fast tidsramme på skolen i begge tilfælde uafhængigt af særlige behov hos patienten eller eleven). Krav fra brugere presser fra den anden side i form af forventning om imødekommelse af individuelle ønsker om serviceydelser (f.eks. i form af patientkrav om mad og behandling som ud fra den professionelles vurdering er skadelig for patientens helbred eller krav fra elever og forældre om særlige hensyn, selv om det bliver på bekostning af andre elever i klassen). Professionsudvikling eller professionsafvikling? Hvilke fremtidsudsigter kan forventes på baggrund af de tendenser og symptomer, der her har været analyseret, og hvilke realistiske udviklingsmønstre må man arbejde på at fremme, hvis man som medlem af en profession ønsker, at ens arbejde på trods af dystre udsigter fortsat skal være karakteriseret ved i hvert fald nogle af de idealer og markører, der har været omtalt i det foregående. 20

Professioner under forandring.

Professioner under forandring. Professioner under forandring. Af: Hans Jørgen Staugård, leder af Videncenter for udviklings af professioner og professionsuddannelser, UCN. Der er mange tegn på, at især de professioner, hvor relationer

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis

Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Dato: 31. januar 2017 Bilag til ansøgning om Akademiuddannelse i sundhedspraksis Indhold 1 Bilag 1: Redegørelse for behovet fremover... 2 1.1 Generel opkvalificering af social- og sundhedsassistenter til:...

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere