Københavns kulturstøtte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns kulturstøtte"

Transkript

1 Københavns kulturstøtte en organiseringsanalyse af ungdomskulturpuljen Snabslanten Af Andreas Linnet Jessen AF ANDREAS LINNET JESSEN VEJLEDER: BOEL JØRGENSEN VIRSOMHEDSSTUDIER, KANDIDATMODUL 1. ES 2010, ROSKILDE UNIVERSITET [Type the abstract of the document here. The abstract is typically a short summary of the contents of the document.]

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING KULTURSTØTTE SOM OFFENTLIG AKTIVITET 4 2. PROBLEMFELT KULTUR OG FRITIDSFORVALTNING, KRAFTWERKET OG SNABSLANTEN 5 3. CASE KRAFTWERKET SOM DECENTRALT BINDELED 9 4. PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING VIDENSKABSTEORI PHRONESIS FÆNOMENOLOGI OG HERMENEUTIK METODE EMPIRI PRÆSENTATION AF TEORI RALPH D. STACEY KARL WEICK OPSUMMERING ANALYSE KULTURPOLITISK STRATEGI SOM RAMMESÆTNING KULTUR FOR UNGE VÆKSTLAG EN STRATEGISK GESTURE RESPONS PROCES FORVALTNINGENS VÆRDIER OG MENINGSDANNELSE TILLIDSBASERET LEDELSE POPOULATION WIDE PATTERNS 35 2

3 9.3 OPSUMMERING KOMMUNIKATIV UDVEKSLING MELLEM KRAFTWERKET OG FORVALTNINGEN STRATEGIKORT KRAFTWERKETS VÆRDIER OG MENINGSDANNELSE VÆRDIER I ET KRYDSFELT IMPLEMENTERET ELLER EMERGERET VÆRDI? SNABSLANTENS MÅLGRUPPE OG VÆRDIER OPSUMMERING KOMMUNIKATIV UDVEKSLING MELLEM KRAFTWERKET OG BEVILLINGSUDVALGET BEVILLINGSUDVALGETS VÆRDIER OG MENINGSDANNELSE ET EKSEMPEL POPULATION WIDE PATTERNS OG LOCAL INTERACTION VÆRDIER KONFLIKT OPSUMMERING AFSLUTTENDE DISKUSSION OG KONKLUSION INDFLYDELSER OG UDVEKSLINGER OVERENSSTEMMELSE PERSPEKTIVERING KILDEHENVISNINGER 64 LITTERATUR 64 ØVRIGE HENVISNINGER BILAG 66 BILAG 1: UDDRAG AF INTERVIEW MED SARA LINELL 66 BILAG 2: UDDRAG AF INTERVIEW MED NANA FRIIS MADSEN 69 3

4 1. Indledning 1.1 Kulturstøtte som offentlig aktivitet København besidder generelt et mangfoldigt og levende kulturliv, dels i kraft af den etablerede scene, forstået som de professionaliserede kulturinstitutioner såsom Det Kongelige Teater, Operaen, Statens Museum For Kunst etc., og dels i kraft af et betydeligt vækstlag af kulturelle iværksættere. København et således et rigt kulturliv, jeg som borger i byen nyder godt af, og som indfrier de fleste af mine kulturelle ønsker og behov. Ikke desto mindre er det realiteten, at mange kulturelle iværksættere i lighed med etablerede kulturinstitutioner oplever hårde økonomiske odds. At tjene penge på kultur er ganske enkelt ikke lige til, og ofte kan det være mere end vanskeligt at undgå risikoen for store underskud. Derfor er der i København, som i resten af landet, udbredt politisk konsensus om, at den kulturelle sektor skal understøttes med offentlige støttemidler. Kulturelle iværksættere kan foruden offentlig støtte rejse kapital gennem det private erhvervsliv. Og gennem de seneste år har vi da også vi set en stigende tendens til privat sponsoratfinansiering i den kulturelle sektor. Men dette overflødiggør ikke den politiske prioritering af kulturlivets institutioner og initiativer, idet strategiske partnerskaber mellem kultur og erhvervsliv oftest bygger på relativt sikre kulturprojekter med brede målgrupper altså dem, som bibringer virksomheden en bred eksponering og positiv branding. Kun få private erhvervsdrivende har således interesse i at sponsorere de mere snævre kulturprojekter med usikker publikumsappel, da disse næppe vil bidrage til den samme eksponering for virksomheden som et godt gedigent fyrtårnsprojekt (Have til Politiken, 2009). Derfor kan den offentlige kulturstøtte være med til at sikre en bredde i kulturudbuddet og give plads til prioriteringer af debatskabende, snævre og grænseoverskridende kulturprojekter af den type, som ofte iværksættes i det kulturelle vækstlag. For når vi taler om vækstlagets kulturinitiativer er det i særdeleshed karakteristisk, at indtjeningsmulighederne er meget begrænsede, hvormed muligheden for en selvstændig økonomi som oftest er minimal. 4

5 2. Problemfelt Ud af denne kontekst vokser en række interessante spørgsmål, som jeg med nærværende projektrapport vil tage fat på. Jeg har i det ovenstående beskrevet, hvordan den kommunale kulturstøtte kan fungere som sikring af både kvaliteten og bredden i det københavnske kulturudbud. Men hvordan denne opgave løses i en kommunal forvaltning er ikke ligetil. For at starte på det helt overordnede plan er begrebet kultur en utrolig rummelig betegnelse, og det kan derfor være svært at definere, hvordan kulturkronerne tjener offentlighedens interesser bedst. Politiske ideologier og samfundsmæssige strømninger spiller konstant ind på vores opfattelse af kultur og offentlighed, hvilket medfører potentiel konflikt omkring, hvad en hensigtsmæssig offentlig kulturstøtte og kulturpolitik skal fokusere på. Denne problemstilling har ideologisk karakter, men der kan ligeledes identificeres en række problemstillinger på et mere teknisk niveau, forstået som kommunens interne organisering af de kulturpolitiske midler. Hvem besidder hvilke muligheder for at præge kulturstøttens fokusområder i den ene eller den anden retning? Hvordan etableres en legitim fordelingsnøgle af de kommunale kulturkroner, når der fx skal prioriteres mellem musik, billedkunst og arkitektur? Hvilken ledelsesstrategi kan der anlægges for at sikre, at de politisk vedtagede retningslinjer vil afspejle sig i de reelle beslutnings og arbejdsprocesser? Hvordan synliggøres det for borgerne, hvilke interesser kulturpolitikken varetager, og på hvilket grundlag? Jeg ønsker med denne rapport at bidrage til en nærmere forståelse af, hvilke konkrete processer der er i spil, når kulturpolitiske midler fordeles. Hermed ønsker jeg at bidrage til en dybere indsigt i, hvordan uddelingsrationaler opstår, udvikles og benyttes i den kommunale organisation, samt hvilke muligheder, der foreligger for de involverede aktørgrupper for at præge de betydningsdannende processer i en ønsket retning. 2.1 Kultur og Fritidsforvaltning, Kraftwerket og Snabslanten Min analyse vil konkretiseres i et fokus på samspillet mellem Kultur og Fritidsforvaltningen, kulturhuset Kraftwerket og ungdomskulturpuljen Snabslanten. Snabslanten er en kulturpulje med det særlige formål at fordele en mængde penge til 5

6 den alternative ungdomskultur (i aldersgruppen år). Puljen administreres af kulturhuset Kraftwerket, som er én af Kultur og Fritidsforvaltningens mange decentrale institutioner. Mit fokus på netop denne del af den københavnske kulturstøtte baseres på følgende årsager: Jeg besidder et særligt personligt kendskab til netop denne del af Københavns kulturstøtte i kraft af, at jeg ved siden af mit studie fungerer som frivilligt medlem af Snabslantens bevillingsudvalg. Igennem dette arbejde har jeg erfaret, at Snabslanten udgør rammen for en helt særlig organisering af kommunale kulturpuljemidler. Med afsæt i dette vil jeg indlede min rapport med at give en nærmere indføring i Snabslantens organisatoriske særkende, samt en beskrivelse af, hvad det er for specifikke forhold, der har vakt min interesse. 6

7 3. Case Jeg vil starte med at berette, hvordan jeg selv fandt vej ind i Snabslantens bevillingsudvalg. Historien siger nemlig noget om puljens organisatoriske karakter. Jeg havde tilmeldt mig Kraftwerkets facebook gruppe for at holde mig opdateret på husets aktiviteter. En dag poppede en besked frem med ordlyden: Snabslanten mangler medlemmer til bevillingsudvalget klik her hvis det er noget for dig! Jeg klikkede på linket og kom frem til en ansøgningsside, hvor man kunne formulere en kort beskrivelse af sig selv, sine interesser og sin baggrund. Jeg udfyldte rubrikkerne og trykkede send. Et par dage efter modtog jeg en invitation til et introduktionsmøde, og så var jeg blevet bevillingsudvalgsmedlem i Snabslanten. Jeg kunne således erfare, at Snabslantens bevillingsudvalg ikke bliver nedsat gennem en formaliseret praksis, og at udvalget ikke dannes med afsæt i medlemmernes formelle kvalifikationer. Bevillingsudvalgets medlemmer er snarere udvalgt i kraft af et kendskab eller tilhørsforhold til den alternative ungdomskultur (Sekretariatet 2010 [1]). Således er udvalgets medlemmer heller ikke valgt demokratisk ved generalformsaling el. lign., men i stedet udpeget af Kraftwerkets medarbejdere. Dette er ét blandt mange vilkår, hvor Snabslanten står i skarp kontrast til Kultur og Fritidsforvaltningens øvrige udvalg (såsom Musikudvalget, Scenekunstudvalget og Billedkunstudvalget). Disse besættes i henhold til formelle vedtægter, som sikrer sammensætningen af henholdsvis fagkyndige medlemmer, repræsentanter fra Borgerrepræsentationen, repræsentanter fra publikum etc., og valget foregår ved generalforsamling (www.kk.dk). Disse udvalg er ligeledes konstitueret med formand, næstformand mv., hvorimod vi i Snabslantens bevillingsudvalg slet ikke konstituerer os. Snabslantens bevillingsudvalg er altså afgørende forskelligt fra øvrige kulturpuljer, særligt når det kommer til graden af formaliserede vilkår for den stiftende forsamling. Dette har jeg fundet både interessant og overraskende, idet jeg har anset sådanne formaliserede vilkår som normale forudsætninger for administrativ legitimitet i et demokrati. Men jeg har erfaret, at man i forhold til organiseringen af Snabslantens bevillingsudvalg har ønsket at understøtte de uformelle og selvorganiserende normer og værdier, som man mener, er kendetegnende for den alternative 7

8 ungdomskultur. Derfor har man ønsket at undgå for mange formaliserede procedurer i udvalgets organisering. Dette har kunne lade sige gøre, fordi Kraftwerket indgår i organiseringen, som den administrativt ansvarlige enhed for Snabslantens puljemidler. Og så længe dette foregår i henhold til gældende krav om regnskab og revision, er bevillingsudvalgets uformelle struktur ikke problematisk i teknisk forstand. Det løst organiserede udvalg beslutter, hvilke ansøgere, der skal have andel i puljemidlerne, men det er Kraftwerket som sidder på selve nøglen til pengekassen (Sekretariatet 2010 [1]). Et andet forhold, som har vakt min interesse er, at bevillingsudvalget i Snabslanten kan prioritere indenfor et ganske betragteligt råderum i forbindelse med bevillingsuddelingerne. Kraftwerketet administrerer puljen efter noget, der minder om armslængdeprincippet, hvor man altså lader beslutningsprocessen foregå selvstændigt, uden væsentlig indgriben. Dette afspejler sig endvidere i de formelle retningslinjer for puljemidlernes anvendelse, som ud over nogle tekniske bestemmelser for, hvad pengene ikke må gå til, formuleres i nogle meget overordnede beskrivelser af puljens sigte hvori der levnes masser af plads til fortolkning. Dette fordrer en hvis tillid til, at udvalgets medlemmer ikke misbruger råderummet til på den ene eller anden måde at fremme egne interesser. Og en sådan tillid kan virke overraskende, igen set i relation til sikringen af en legitim uddelingsproces. Som medlemmer af bevillingsudvalget besidder vi som nævnt ingen formelle kvalifikationer foruden vores kendskab til den alternative ungdomskultur. Hvordan kan Kultur og Fritidsforvaltningen på dette grundlag udvise tillid til, at midlerne vil blive anvendt ansvarligt og at beslutningsprocessen vil være etisk forsvarlig? Jeg vil her indledningsvist understrege, at min egen erfaring med udvalgsarbejdet peger på, at denne tillid tilsyneladende er helt fortjent: Det fungerer glimrende på denne måde, og udvalgsmedlemmerne udviser efter min opfattelse stor vilje til at opretholde en saglig og fair behandling af alle ansøgninger. Men alligevel er jeg forundret over, at det i kommunalt regi kan lade sig gøre at organisere en uddelingsproces på baggrund af tillid frem for kontrol. Forundret i positiv forstand, for det virker jo tilsyneladende upåklageligt. Det sidste interessante forhold jeg her indledningsvist vil introducere, er den interne mødeform og beslutningsproces. Her skiller Snabslantens bevillingsudvalg sig nemlig 8

9 også ud: Udvalget holder, i modsætning til øvrige kommunale udvalg, ikke fysiske bevillingsmøder. Ansøgningsbehandlingen foregår i stedet over internettet, gennem et til formålet oprettet forum. Her bliver ansøgningerne løbende lagt op af en administrator fra Kraftwerket, hvorefter udvalgsmedlemmerne individuelt kan gå ind og afgive kommentarer, og ikke mindst stemme: for eller imod en bevilling. Når der er rejst et flertal om en given beslutning tager administratoren sig af den videre behandling, herunder afgivelse af svar til ansøger, overførsel af evt. bevilling, indhentning af regnskab og dokumentation osv. Denne organisering medfører, at der ikke forekommer kommunikative eller symbolske udvekslinger mellem Snabslantens bevillingsudvalg og Kultur og Fritidsforvaltningen. Bevillingsudvalget kommunikerer med Kraftwerket og Kraftwerket kommunikerer med forvaltningen. Konstruktionen er altså en slags dobbelt armslængde, og ud fra denne betragtning kan man spørge, hvorledes det er muligt at etablere overensstemmelse mellem de beslutninger, udvalget træffer, og de bagvedliggende hensigter, som har dannet grundlag for puljens oprettelse i Kultur og Fritidsforvaltningen? 3.1 Kraftwerket som decentralt bindeled Kraftwerket kan, som det organisatoriske bindeled mellem Kultur og Fritidsforvaltningen og Snabslantens bevillingsudvalg, måske bringe os nærmere et svar på dette spørgsmål. Kraftwerket er en decentral institution i Kultur og Fritidsforvaltningen, med særligt fokus på at skabe muligheder for byens unge i form af hjælp til iværksættelse af projekter og politiske forandringer på ungeområdet. Huset er fortrinsvist brugerdrevet og de unges medindflydelse er en grundsten i kulturhusets værdigrundlag (www.kraftwerket.dk). Kraftwerket har således som erklæret formål at styrke dialogen mellem Københavns bystyre og byens unge. Kraftwerket og Snabslanten hænger derfor både sammen på det administrative niveau, og på et mere ideologisk og symbolsk plan. Begge organer opererer på de unges præmisser og konstituerer ad denne vej et fællesskab i form af symbolske faktorer som sprogbrug og visuel identitet. Men spørgsmålet er, hvor stærk denne forbindelse er, og i hvor høj grad Kraftwerkets organisatoriske normer og værdier præger Snabslantens bevillingsudvalg i samme retning? Det er svært at forestille sig, at bevillingsudvalgets prioriteringer ligger helt 9

10 uden for indflydelse af andre dele af organisationen. Men kan indflydelsen identificeres og hvordan kan den i så fald karakteriseres? I forlængelse heraf kan man spørge, om de strategiske og ledelsesmæssige praksisser, som udspiller sig imellem Kultur og Fritidsforvaltningen Kraftwerket vil resonere i bevillingsudvalgets beslutningsprocesser og prioriteringer? Og i hvilken grad kan det på dette grundlag hævdes, at Kultur og Fritidsforvaltningen har mulighed for at yde indflydelse på puljemidlernes konkrete anvendelse? Dette skal være op til en nærmere analyse at anskueliggøre. 10

11 4. Problemformulering Jeg vil hermed undersøge, hvorledes uddelingsrationalerne for Snabslanten opstår, udvikles og benyttes af de involverede aktører i puljens organisering. Derfor vil jeg med analysen rette fokus på 1. hvilke indflydelser og udvekslinger, der indfinder sig mellem de respektive aktører i Snabslantens organisering, samt, 2. hvorvidt der etableres overensstemmelse mellem Kultur og Fritidsforvaltningens hensigter med puljen og bevillingsudvalgets konkrete prioriteringer. 11

12 5. Afgrænsning Når jeg i problemformuleringen skriver Kultur og Fritidsforvaltningen skal dette forstås i en begrænset betydning. Min analyse vil kun omhandle de dele af forvaltningen, som har med organiseringen af Snabslanten at gøre. Kultur og Fritidsforvaltningens øverste organ er Kultur og Fritidsudvalget, som består af 11 politikere under ledelse af Kulturborgmester Pia Allerslev (formand). Dog har jeg fravalgt at beskæftige mig med at analysere de forhandlingsprocesser, som udspiller sig på politisk niveau. Jeg har i min indledning været inde på, hvad kulturpolitik kan tilvejebringe af ideologiske problematikker, og jeg vil herfra lade det være ved det. Der verserer i øjeblikket debat om, hvorvidt Københavns Kommune skal gennemgå en styrereform således, at den aktuelle struktur, med mulighed for mindretalsborgmestre (som det er tilfældet med Pia Allerslev) og delt administrativ ledelse, vil blive afskaffet. Dette er en relevant debat, men den får ikke yderligere opmærksomhed i denne analyse. Min inddragelse af det politiske niveau vil således begrænse sig til at omfatte de af Kultur og Fritidsudvalget vedtagne prioriteringer, som har indflydelse på Snabslantens organisering. Kultur og Fritidsforvaltningen vil i stedet fremgå som min analytiske referenceramme til den kommunale organisation. Der skal dog igen foretages en afgrænsning, idet jeg kun er interesseret i de instanser i forvaltningen, som har med udmøntningen af de politiske prioriteringer at gøre, herunder organiseringen af Snabslanten, hvilket primært er sekretariatet og direktionen. Det er på dette niveau at de føromtalte politiske retningslinjer konkretiseres og udmunder sig i sådanne udvekslinger, som jeg i kraft af min problemformulering er interesseret i. Derfor vil jeg undlade at forholde mig til forvaltningens øvrige organer og decentrale institutioner. Fremover vil jeg af hensyn til tekstens overskuelighed blot referere til Kultur og Fritidsudvalget, forvaltningens sekretariat og direktion som forvaltningen. Ligeledes vil jeg i det følgende forkorte Snabslantens bevillingsudvalg til bevillingsudvalget. 12

13 6. Videnskabsteori Et af de grundlæggende vilkår for min analyse af denne problemstilling er, at jeg vælger at forstå organisationen som proces frem for system. Med dette bekender jeg mig automatisk til et bestemt organisationsteoretisk felt, som vil være retningsgivende for min analytiske optik. At forstå organisationen som proces forudsætter dog en grundig videnskabsteoretisk refleksion, som jeg har valgt at tillægge forholdsvis høj prioritet, idet jeg anser disse refleksioner som styrende for både identificeringen og behandlingen af undersøgelsens problemformulering. 6.1 Phronesis I tilgangen til mit projektarbejde er jeg inspireret af Bent Flyvbjergs bog Samfundsvidenskab som virker fra I bogen introducerer Flyvbjerg begrebet phronesis som fundament for en tilgang til samfundsvidenskab, der ikke lider under videnskabelige og metodiske validitetsproblemer. Phronesis beskriver ifølge Flyvbjerg en praktisk visdom forstået på den måde, at den omfatter forskning, der er variabel, kontekstafhængig og baseret på praktisk værdirationalitet (Flyvbjerg 2009: 71 ff.). Således gør Flyvbjerg op med ideen om, at samfundsvidenskaberne skal efterleve og efterligne naturvidenskabernes forskningsidealer. Naturvidenskaberne har traditionelt høstet anerkendelse og prestige i kraft af deres evne til at frembringe kumulative, stabile og forudsigende resultater. Og selvom der med kaos og kompleksitetsteorier i de senere år er rejst tvivl om disse egenskaber, selv inden for naturvidenskabernes eget felt, har det naturvidenskabelige ideal været afsmittende på flere traditioner inden for studiet af menneskelig aktivitet (Flyvbjerg 2009: 38). Men forskellene mellem naturvidenskaberne og menneskevidenskaberne er ifølge Flyvbjerg så konstante og omfattende, at det ikke er meningsfuldt at anvende den samme forskningsprocedure inden for de to domæner. Hvor førstnævnte studerer fysiske objekter, studerer sidstnævnte selvreflekterende mennesker, og må derfor tage højde for skiftende fortolkninger (Ibid.: 45). 1 Første udg. 2001, dansk oversættelse

14 Denne betragtning giver anledning til at orientere sig mod en hermeneutiskfænomenologisk argumentation i arbejdet med samfundsvidenskabelige undersøgelser. 6.2 Fænomenologi og hermeneutik Den fænomenologiske tilgang kan ifølge Jacob Dahl Rendtorff placeres i spændingsfeltet mellem eksistensfilosofi og hermeneutisk fortolkning af menneskets livsverden. Udgangspunktet bliver således ideen om menneskets skabelse af mening i verden (Rendtorff i Fuglsang & Olsen 2009: 278). Denne tematik finder jeg særligt relevant for min analyse, idet jeg netop søger at anskueliggøre, hvorledes rationaler ( mening ) opstår, udvikles og benyttes af de involverede aktører i mit genstandsfelt, via formelle og uformelle meningsudvekslinger (jf. problemformulering s. 11). I fænomenologien er førstepersonsperspektivet centralt, idet verden ses som uadskillig fra subjektiviteten. Ethvert fænomen er altid en fremtrædelse af noget for nogen. I mit tilfælde er det dog ikke tilstrækkeligt at forholde sig til de involverede aktører som enkeltindivider, idet jeg ønsker at belyse funktionen af et samspil mellem flere aktører. Derfor må jeg følge en fænomenologisk tilgang, som inkorporerer den symbolske interaktionisme, idet denne kan bidrage til at beskrive de relationer og den daglige praksis, mennesker i organisationer indgår i. Med den symbolske interaktionisme fremmes således en forståelse af variationerne af betydningsdannelserne i menneskers sociale virkelighed (Rendtorff i Fuglsang & Olsen 2009: 296). Herved opstår koblingen til den hermeneutiske fortolkningsteori, idet der således inddrages et blik for sproget som symbolsk medium. Sprogets symbolske egenskaber bidrager til at skabe en meningsfuld livsverden i et intersubjektivt perspektiv. Sproget medvirker således til, at mennesker kan indordne sig under fælles meningsdannende og fælles fortolkende aktiviteter; det, man også kan kalde institutionalisering af menneskelig aktivitet. Med hermeneutikkens fortolkningsmetode bliver det dog nødvendigt at holde sig for øje, at denne sprogliggjorte sammenhængskraft i institutioner altid vil blive fortolket og gengivet individuelt af de involverede aktører. Flyvbjerg peger således på, at det er vigtigt, at sådanne selvfortolkninger og deres relation til undersøgelsespersonernes kontekst bringes i fokus, hvis man ønsker at forstå, hvorfor de pågældende personer handler, som de gør. Dette er ikke en uproblematisk øvelse, for det indebærer 14

15 uvægerligt, at undersøgeren selv vil genfortolke de fortolkninger, som bliver frembragt i forbindelse med undersøgelsen. Dette fænomen betegnes som den dobbelte hermeneutik (Flyvbjerg 2009: 45f). Den dobbelte hermeneutik beskriver således, hvordan jeg som undersøger også bliver nødt til at holde min egen fortolkningsramme og selvforståelse for øje. Når jeg afsøger mit genstandsfelt, vil jeg være tilbøjelig til at typificere de erfaringer, jeg danner mig ud fra min allerede etablerede begrebssfære, som knyttes til min egen livsverden og den kontekst, jeg som undersøger selv udgør. Dette vil således præge, hvad jeg opfatter som relevant og ikke relevant i undersøgelsen af mit genstandsfelt. Den hermeneutisk fænomenologiske argumentation kan på dette grundlag aldrig blive mere stabil end de selvfortolkninger, som er indlejret i både det empiriske materiale og den analytiske behandling af dem. Og da fortolkninger aldrig er stabile, men foranderlige over tid, er det, ud fra denne tilgang, ikke meningsfuldt at betragte resultaterne af samfundsvidenskabelige studier som stabile (Ibid.: 46). Når jeg med dette projektarbejde finder det mest hensigtsmæssigt at anvende denne videnskabsteoretiske tilgang, skyldes det, at jeg finder en umiddelbar nærhed mellem de problemstillinger tilgangen belyser og det problemfelt, jeg beskæftiger mig med. Konsekvensen af tilgangen er, at mit projektarbejde, i lighed med Flyvbjergs phronesisideal, vil repræsentere et radikalt brud med den positivistiske videnskab med dertilhørende empirisk induktion samt kausale lovmæssigheder. Dette vil også medføre, at min analyse ikke vil kunne udmunde i endegyldige svar samt stabile og målbare konklusioner. Min hensigt er i stedet, ud fra ovenstående betragtninger, at belyse mit genstandsfelt gennem en relevant analytisk fortolkning af erfaringsbaseret empirisk data i form af symbolsk og interaktiv meningsdannelse. Dette ligger tillige i tråd med Flyvbjergs phronesis, som modsætter sig det synspunkt, at en fortolkning er uden værdi, blot fordi den er en fortolkning. Relevansen af min undersøgelse bliver derfor ikke forankret i frembringelsen af logiske beviser for løsningen af et givent problem. Snarere ønsker jeg at klarlægge nogle af de meningsstrukturer og betydningsformer, som organiserer et socialt felt under kontant forandring. Disse forskellige niveauer af mening er intersubjektivt konstitueret og kommunikeret og således ikke stabile. 15

16 7. Metode På dette videnskabsteoretiske grundlag har jeg anlagt en kvalitativ metodologi på mit projektarbejde. Med dette ønsker jeg at skabe mulighed for at fortolke de meningsstrukturer jeg kommer i takt med uden først at skulle omdanne erfaringerne til kvantitativ data. Denne metode tager afsæt i en betragtning om, at det er i det specifikke, at tingene faktisk foregår. I det øjeblik vi kun beskæftiger os med det generelle og affejer detaljerne som værende forstyrrende for det væsentlige, kan vi miste blikket for, hvad vi egentlig har med at gøre. Med den kvalitative metode har jeg mulighed for at skærpe min opmærksomhed på det, Flyvbjerg betegner som de små ting (2009: 158). Det handler i mit tilfælde om at stille spørgsmålstegn ved forhold, som ellers kan virke trivielle og selvfølgelige. Selv når det handler om almindelige, hverdagslige praksisser, kan det være værdifuldt at spørge sig selv, hvorfor tingene egentlig bliver forstået på den på den måde, de gør. Små spørgsmål kan føre til store svar påpeger Flyvbjerg (2009: 158), hvorefter han dog understreger, at øvelsen består i at kunne balancere mellem det detaljerede fokus og den generelle kontekst. Det handler på denne baggrund om gennem analyse af lokale processer at lede efter det store i det små og omvendt. Det vil dog ikke være helt ligetil for mit vedkommende, at stille spørgsmålstegn ved disse små ting. Mit eget engagement i Snabslantens bevillingsudvalg betyder, at sådanne refleksioner ikke blot vil handle om andres praksisser, men også mine egne. Og det kan selvsagt være vanskeligt at reflektere over en praksis, man hidtil har anset som naturlig eller triviel. Ikke desto mindre er det netop det krav, man altid bør stille sig selv som undersøger jf. den dobbelte hermeneutik og selvom det således ikke er helt uproblematisk, at jeg selv er en del af mit undersøgelsesfelt, anser jeg det dog heller ikke som en ulempe. Anvendt på den rigtige måde, kan mine egne erfaringer med bevillingsudvalget udgøre en særdeles relevant empirisk kilde til min analyse. Det kræver blot, at jeg sørger for også at indsamle andet empirisk materiale således, at min analyse ikke udelukkende bygger på egen erfaring. Jeg vil derfor i det følgende gøre rede for nogle metodiske overvejelser omkring brugen af empiri, som vil kunne bidrage til at styrke validiteten af min undersøgelse. 16

17 7.1 Empiri Forud for mit projektarbejde er der gået flere år, hvor mange forskellige aktører på mange forskellige niveauer har arbejdet med etableringen og udviklingen af Snabslanten som alternativ puljemodel. Dette arbejde har sat sig sine spor i form af utallige dokumenter fra forvaltningen; kulturpolitiske redegørelser; nye som gamle resultatkontrakter; referater fra møder i forvaltningen samt en utal af forskellige bilag og notater alt sammen tilgængeligt via Københavns Kommunes hjemmeside samt google søgninger. Sådant materiale udgør en slags spor af menneskelig handlen, som kan tilvejebringe en nyttig viden om den organiserende proces, som er gået forud for min undersøgelse. Derfor vil materialet indgå som den objektiviserede del af det empirisk grundlag for min analyse. Med dette skal forstås, at disse dokumenter er objekter fyldt med symbolske betydningsdannelser, som jeg kan observere og fortolke i henhold til min fænomenologisk hermeneutiske forankring. Men i sig selv er objekterne ikke refleksivt handlende, og i modsætning til min øvrige empiri, er de upåvirkede af min tilstedeværelse som undersøger. Derfor repræsenterer denne empiri det nærmeste jeg i dette projekt kommer på observans. Jeg er dog nødt til at holde mig for øje, at de indsamlede dokumenter vil udgøre en del af en helhed, som ikke er repræsenteret i selve materialet. Eksempelvis gengiver sådanne dokumenter ikke de mange daglige praksisser formelle som uformelle som har konstitueret Snabslantens organisering, hvorfor denne type empiri ikke bør stå alene, men derimod suppleres med andre former for kildemateriale. I den forbindelse kan min egen rolle som involveret aktør i bevillingsudvalget indgå som et erfaringsbaseret empirisk supplement til det objektiviserede materiale. Dette skal således bidrage med indsigt i og refleksion over de praksisser, som danner ramme om bevillingsudvalgets interne processer. Den erfaringsbaserede empiri skal eksempelvis danne grundlag for en refleksion over brugen af internettet og forum modellen som facilitator for udvalgets beslutningsproces, og jeg kan reflektere over, hvordan jeg som aktør oplever koblingen mellem bevillingsudvalget og puljens institutionelle ramme. Det er således også med afsæt i egne erfaringer, at jeg i første omgang bringes frem til en undren over, hvordan bevillingsudvalgets prioriteringer bringes i overensstemmelse med denne institutionelle kontekst. 17

18 Som jeg nævnte indledningsvist, har jeg som udvalgsmedlem kun begrænset tilknytning til de øvrige involverede aktører i Snabslantens organisering. Derfor kan jeg kun fuldende min metodiske dataindsamling ved at foretage interviews med nogle af de personer, som er en del af denne øvrige organiserende praksis. På den måde vil jeg kunne danne mig et klarere billede af, hvilke værdier, meninger og interesser, der er i spil blandt aktører, som besidder en anden indsigt og erfaringshorisont end jeg selv. Grundet min korte undersøgelsesperiode er det dog begrænset, hvor mange personer jeg kan inddrage i denne sammenhæng, og jeg har derfor valgt at begrænse antallet af informanter til henholdsvis Nana Friis Madsen, Leder af Kraftwerket og Sara Lindell, Kontorchef i Kultur og Fritidsforvaltningens sekretariat Jeg har med dette valg af informanter fundet det essentielt at inddrage en repræsentant fra henholdsvis Kraftwerket og forvaltningen, idet jeg som nævnt i min egen person kan udgøre den erfaringsbaserede kilde til indsigt i bevillingsudvalgets interne proces. Dermed er alle tre dele af genstandsfeltets organisatoriske trekløver repræsenteret i min empiri (se analysemodellen s. 26). Det er vigtigt, at disse interviews først og fremmest skal dreje sig om at skabe indsigt i informanternes levede erfaringer vedrørende rationalerne for Snabslantens organisering. Jeg skal altså forsøge at få informanterne til at beskrive denne organisering, som den fremtræder for dem. Derfor vil jeg benytte mig af den type kvalitative interviews, som Bolette Christensen, med udgangspunkt i Steniar Kvale, kalder det åbne, løst strukturerede interview (Christensen 1994, 2). Dette betyder, at interviewene ikke på forhånd skal tilrettelægges i detaljer, men i stedet udfolde sig som tematiske samtaler, der kan åbne sig i forskellige retninger (ibid. 1994, 19). Formålet med mine interviews er således først og fremmest at lade informanterne komme til orde ved, at der stilles åbne og beskrivende spørgsmål, som giver anledning til, at informanterne kan formulere sig om egne erfaringer i eget sprog (ibid. 1994, 43ff.). 18

19 Det er således ikke et kriterium for min analytiske behandling af disse interviews at kunne sammenligne dem på baggrund af en række faste variabler 2. Opsummerende vil det empiriske grundlag for min analyse således tilvejebringes ved hjælp af følgende metodiske triangulering: 1. Observation og fortolkning af skrevne dokumenter 2. Erfaringsbaseret refleksion gennem deltagelse 3. Interview med udvalgte informanter Formålet med denne metodetriangulering er at styrke validiteten af min undersøgelse. I kraft af dette kan jeg således understøtte min anvendte videnskabsteoretiske tilgang og dermed skabe et sagligt grundlag for min videre analyse. Inden jeg kommer så langt, vil jeg dog først præsentere de anvendte hovedteorier således, at jeg kan inddrage de teoretiske perspektiver i analysen, uden først at skulle komme med forstyrrende redegørelser for teoriernes ontologiske standpunkter. Visse teoretiske begreber vil blive inddraget uden videre præsentation, i det omfang jeg vurderer, at det ikke er nødvendigt. Men her kommer i det følgende en præsentation af de bærende teoretiske perspektiver for min analyse. 2 De dele af interviewene, som jeg vil referere til i min analyse, transskriberes og vedlægges som bilag. 19

20 8. Præsentation af teori En væsentlig begrundelse for mit valg af den fænomenologisk hermeneutiske tilgang er som nævnt, at jeg finder tilgangens ontologiske orientering særligt relevant for min analyse. Samtidig har jeg antydet, at jeg med denne tilgang indskriver mig i en særlig organisationsteoretisk skole. Det er derfor naturligvis et udpluk af denne litteratur, som vil udgøre det primære teoretiske fundament for min analyse. Men når jeg siger, at jeg indskriver mig i en særlig skole, er det egentlig ikke helt rigtigt, for det drejer sig ikke om et defineret fællesskab af forfattere, såsom Frankfurterskolen el. lign. Det drejer sig snarere om end måde at forstå organisationer, som en række nyere organisationsteoretikere 3 har udviklet om end i forskellige retninger og med forskelligt fokus. Jeg vil i det følgende kalde det organiseringsperspektivet, hvilket sprogligt skal indikere, at der er fokus på aktiviteter og processer frem for systemiske enheder (Fuglsang & Olsen 2009: 444). 8.1 Ralph D. Stacey Min primære teoretiske indgangsvinkel til organiseringsanalysen vil udgøres af den britiske organisationsteoretiker Ralph Staceys teori om Complex Responsive Processes. Teorien bygger på en forståelse af, at menneskelige fællesaktiviteter såsom organiseringer grundlæggende bygger på vedvarende kommunikative udvekslinger mellem (selv )bevidste mennesker; såkaldte konversationer. Denne term henter Stacey fra den amerikanske psykolog George Mead, og med begrebet sættes der fokus på den interaktive proces, som danner grundlag for alle menneskelige handlingsmønstre, om end de forekommer at være lokale eller globale. Konversationer kan i denne betydning ikke oversættes til det danske samtale, men anvendes nærmere som en beskrivelse af et kommunikativt samspil mellem mennesker. Konversationer består med Meads perspektiv af endeløse rækker af såkaldte gesture respons processer; dvs. kommunikative forløb af gestikulation og respons. Om disse gesture respons processer er sproglige, symbolske eller kropslige eller hvad end de måtte være er på sin vis underordnet. Pointen er, ifølge Stacey, at det er rækker af sådanne konversationer, som 3 siden 1970 erne (Hatch 2006:45; Fuglsang & Olsen 2009: 444) 20

21 skaber grundlag for alle mellemmenneskelige bedrifter: It is in conversation with each other, that humans accomplish whatever it is that the accomplish (Stacey 2007: 264). Gennem løbende konversationer konstrueres, forhandles og forandres de egenskaber, som vi tilskriver os selv og vores omgivelser; identiteter, værdier, normer, regler og magtforhold etc. (Stacey 2007: 2). Ud af disse kommunikative processer emergerer således ideologiske temaer for handling i organisationer temaer, som er under vedvarende udvikling idet de partikulariseres i kontekstprægede lokale interaktioner (konversationer), hvorved de løbende forhandles og forandres (Stacey 2007: 445). I visse tilfælde kan sådanne temaer dog fastfryse sig indenfor et givent socialt felt således, at de får karakter af social kontrol; dvs. værdier, som ikke kan forhandles. Dette betegner Stacey som kultværdier og påpeger, at disse ofte medfører en vis social konformitet. Stacey nævner som eksempel antiabortorganisationer, hvor temaet livets helligdom har udviklet sig til en fastlåst kultværdi, som ikke kan gradbøjes og/eller udvikles indenfor organisationerne. Det samme gælder derfor også de handlingsmønstre og udviklingsforløb som finder sted i organisationer. Her vil gesture respons processer udmønte sig organiserende temaer og til tider vil sådanne temaer udvikles til kultværdier. Organisationer består i dette perspektiv ikke af andet end gesture respones processer, og hvis man ønsker at forstå en given organisering, er det derfor konversationerne i organisationen, man skal rette blikket mod: The claim is that conversation is the activity of organising. Organisational change is change in conversation (Stacey2007: 271). Dog kan disse gesture respons processer ikke anskues isoleret på det lokale niveau, idet de også påvirkes af mere overordnede forhold. Med dette når jeg frem til en anden af Staceys vigtigste pointer, nemlig fremhævelsen af den paradoksale dialektik mellem mikro og makro (Stacey 2007: 303) en optik, som skaber grundlag for hele Staceys teori om komplekse responsive processer. Stacey forankrer teorien i den tyske sociolog Norbert Elias begreb om the civilizing proces. Med dette peger Stacey på, at mennesker ikke skal ses som enheder, der producerer systemer omkring sig, men, at mennesker, i samspil med hinanden, producerer mønstre af relationelle forbindelser, og, at det er disse mønstre, som igen producerer organiserende temaer for menneskelig adfærd i en responsiv proces. 21

22 Således er det civile samfund, med alle dets facetter, aldrig blevet opfundet og planlagt af nogen det er opstået, eller emergeret, gennem selvorganiserende menneskelige interaktionsmønstre. Stacey mener derfor, at overordnede sociale samfundsmønstre (makro) og lokal kommunikativ interaktion (mikro) er gensidige forudsætninger for hinanden på én og samme tid (Stacey 2007: 264). Der kan umiddelbart drages paralleller til Anthony Giddens strukturationsteori, men sammenligningen holder ikke helt, for Stacey vil ikke vedkende sig den dualitet, som let opstår mellem aktør og struktur i Giddens udlægning. I det hele taget vil Stacey, jf. ovennævnte paradoks, ikke vedkende sig forståelsen af individ og samfund som adskilte fænomener: Individual selves are formed by social interaction as they form such social interaction at the same time. There is no possibillity of human society without human minds and there is no posibillity of human minds without human societies. The distinction between psycology and sociology disolves. Mind is no longer thought of as existing inside a person and nor is society thought of as existing outside a person as a system (Stacey 2007: 238). Dette gælder således også forholdet mellem individer og grupper, hvorom Stacey hævder, at the individual and the group are paradoxically formed by and forming each other at the same time (Stacey 2007: 441). For at understøtte dette perspektiv introducerer Stacey et cirkulært tidsbegreb, med hvilket han søger at fremlægge en mere dynamisk opfattelse af organisatoriske processer. I daglig tale beskriver vi tiden lineært, med fortiden som det, der har været, nutiden som det aktuelle og fremtiden som det kommende. Men denne tidsopfattelse er ifølge Stacey misvisende, når vi skal belyse organisatoriske processer, idet han mener, at fortiden og fremtiden dybest set kun eksisterer i form af vores aktuelle fortolkninger og forventninger udtrykt i nutidige konversationer. Alle betydninger er således nutidige. Dette udtrykker Stacey med begrebet the living present, og peger dermed på, at tiden er en cirkulær bevægelse, hvor fortolkninger af fortiden og fremtiden løbende fremkommer som de meningsgivende referencer for nutidige handlinger (Ibid.: 305f). Dette er et relevant perspektiv at få med, idet det kan bidrage til at skærpe opmærksomheden på mellemmenneskelige betydningsforskydninger over tid. Organiserende aktiviteter er i høj grad præget af dels forventningen om det kommende, 22

23 og dels bearbejdningen af det forgangne. Derfor er det væsentligt at holde sig for øje, at disse forventninger og fortolkninger løbende ændres i en responsiv proces. Hermed peger Stacey på en væsentlig foranderlighed i forhold til, hvad mennesker i organisationer over tid vil opfatte som fornuftig og legitim praksis. 8.2 Karl Weick Hermed når jeg frem til den amerikanske organisationsteoretiker Karl Weicks begreb om sensemaking. Dette har jeg valgt at inddrage, idet jeg anser det som et interessant begreb i forhold til min fænomenologiske målsætning om at belyse menneskets skabelse af mening i verden (jf. afsnit 6.2, s. 14). Hvor Stacey primært fokuserer på, hvordan kommunikative udvekslinger udgør essensen af organisatorisk udvikling, er det snarere Weicks ærinde, at klarlægge, hvordan organisationens aktører får disse udvekslinger til at give mening. Weicks sensemakingteori er specificeret med syv grundlæggende egenskaber som værende centrale for sensemaking processen. Derved stiller han begrebet til rådighed som et komplet analyseredskab, og havde det været mit ønske, kunne en decideret sensemaking analyse godt have dannet grundlag for hele dette projektarbejde. Dog er jeg mere interesseret i en analytisk optik, hvor Weicks perspektiver indgår som teoretisk supplement til Stacey, og altså ikke udgør hele den analytiske rammesætning. Den føromtalte sondring mellem organisation og organisering har vundet indpas flere steder (Madsen & Tetzschners 2003; Fuglsang & Olsen 2009, Stacey 2007), men ifølge professor ved Copenhagen Business School, Mary Jo Hatch, stammer sondringen oprindeligt fra Karl Weick (Hatch & Cuncliffe 2006: 126). Således er det ikke urimeligt at hævde, at Weick og Staceys teorier tager udgangspunkt i nogle relaterede anskuelser, idet de begge repræsenterer et procesorienteret organiseringsperspektiv. De to forfattere har dog som nævnt forskelligt fokus; Stacey bruger fx ikke termen sensemaking og det skal derfor påpeges, at der findes væsentlige forskelle på de to forfatteres teoretiske refleksioner til trods for, at de deler procesperspektivet på organisationer. I forlængelse heraf kan det nævnes, at Mary Jo Hatch betegner Stacey som en kompleksitetsteoretiker, hvorimod hun placerer Weick i den mere klassisk konstruktivistiske del af organisationsteorien (Hatch & Cuncliffe 2006). Weick beskrives 23

24 således af Hatch som en symbolsk fortolkende teoretiker (Hatch & Cuncliffe 2006: 126), hvilket netop kendetegnes ved et konstruktivistisk fokus på sociale strukturer: Weick s insights turn our attention away from understanding social structures as systems for designing and controlling interaction and social relationships, and toward interest in how the everyday practices of organizational menbers construct the very patterns of organizing that guide their actions (Hatch & Cuncliffe 2006; 126). Weick fokuserer således på hverdagslige praksisser som konstruerende processer, hvormed aktørernes egne handlinger bliver meningsbærende for deres forståelse af en given social kontekst (Weick 1995: 30). Weick kalder som nævnt denne proces sensemaking, hvilket han metaforisk sammenligner med kartografien som menneskelig disciplin. Mennesker skaber gennem interaktion en slags mentale kort som et led i bearbejdningen af deres sociale erfaringer. Disse kort er behjælpelige til, at vi kan finde vej igennem de sociale landskaber vi bevæger os i. Sensemaking tjener således det formål at forsimple omgivelsernes vedvarende kompleksitet ved at fremhæve det væsentligste i landskabet. Ud af denne proces fremkommer nogle kognitivt konstruerede handlingsrationaler, som ifølge Weick får funktion af at være konstituerede sandheder i sociale fællesskaber. Dette sker gennem fælles italesættelse og symbolsk objektivisering af de udviklede rationaler en proces Weick kalder reifikation (Hatch & Cuncliffe 2006: 45). Weicks bidrag til forståelsen af organisatoriske processer er altså væsentligt mere forankret i den kognitive konstruktion af mening end Staceys kompleksitetsteori. Det samme gør sig gældende med Weicks begreb om enactement, hvilket anvendes til at beskrive, hvordan aktører i organisationer selv konstruerer muligheder og begrænsninger i deres omgivelser. Her orienterer Stacey sig i stedet imod det dialektiske mikro makro paradoks, hvormed individ og omgivelser skaber hinanden responsivt. 8.3 Opsummering Med Stacey rettes fokus på kommunikative udvekslinger, som den essentielle faktor for organisatorisk udvikling. Ligeledes inddrages perspektivet om det paradoksalt dialektiske forhold mellem lokale interaktioner og overordnede ideologiske mønstre. Jeg vil på dette grundlag anvende Staceys teoretiske perspektiver til at stille skarpt på 24

25 hvordan generaliserede ideologier og værdier opstår, udvikles og benyttes i en responsiv proces mellem de involverede aktører i Snabslantens organisering. Min analyse vil primært tage afsæt i Staceys begreber om Konversationer: Organisering forstået som rækker af gesture respons processer Emergerede temaer: Generaliserede ideologier og værdier samt disses lokale partikularisering Responsivitet: Det paradoksale og dialektiske sammenspil mellem overordnede mønstre (makro) og den lokale kommunikative interaktion (mikro) Som supplement hertil vil jeg inddrage Weicks sensemakingperspektiv, som skal bidrage til en klarere forståelse af det kontekstspecifikke handlingsrationale, som aktører i organisationer baserer sine aktiviteter på. Med Weick kommer jeg således nærmere en socialpsykologisk forståelse af individers kognitive meningskonstruktion i en given organisatorisk kontekst. 25

26 9. Analyse Jeg vil nu indlede min analyse af Snabslantens organisering. Ovenstående præsentation af de anvendte hovedteorier vil i samspil med min fænomenologisk hermeneutiske tilgang udgøre det grundlæggende fundamentet for min analytiske optik. Selve udfoldelsen af teoriernes begrebslige anvendelse vil løbende blive indarbejdet i analysens kontekst. For at anskueliggøre analysens fokus, har jeg udarbejdet følgende analysemodel, som vil fungere som den overordnede guideline: Kraftwerket Kultur og Fritidsforvaltningen Snabslantens bevillingsudvalg 26

27 Modellen viser Kultur og Fritidsforvaltningen, Kraftwerket og Snabslantens bevillingsudvalg, og pilene imellem dem anviser den kommunikative organisering imellem instanserne. Den stiplede linje repræsenterer spørgsmålet om, hvorvidt der etableres overensstemmelse mellem forvaltningens hensigter og bevillingsudvalgets prioriteringer. Modellen repræsenterer således symbolsk de to forhold som jeg retter fokus på med min problemformulering: 1. hvilke indflydelser og udvekslinger, der indfinder sig mellem de respektive aktører i Snabslantens organisering, samt, 2. hvorvidt der etableres overensstemmelse mellem Kultur og Fritidsforvaltningens hensigter med puljen og midlernes konkrete anvendelse. Pilene henviser hermed til spørgsmål 1 hvilke kommunikative udvekslinger og indflydelser der indfinder sig imellem de respektive aktører i Snabslantens organisering. Kraftwerket udgør den kommunikative forbindelse mellem bevillingsudvalget og forvaltningen, idet Kraftwerkets aktører, som de eneste, indgår i kommunikativ udveksling med begge de øvrige instanser. Jeg vil senere analysere denne specifikke udveksling, men her ønsker jeg i første omgang blot at kridte analysens bane op. Den stiplede linje henviser til spørgsmål 2 hvorledes der etableres en meningsbaseret overensstemmelse mellem bevillingsudvalget og forvaltningen, på trods af den fraværende direkte kommunikative forbindelse. Hvor behandlingen af spørgsmål 1 kan konkretiseres via det empiriske materiale, er spørgsmål 2 mere abstrakt, og lægger op til en refleksiv diskussion af forholdene med afsæt i bearbejdningen af spørgsmål 1. En symbolsk egenskab ved min analysemodel, som jeg her vil gøre rede for, er brugen af tændstikmænd. Jeg har, som det ses, valgt at symbolisere hver af de tre organisatoriske instanser med en gruppe af sådanne tændstikmænd frem for at bruge figurative kasser eller cirkler. Dette er ikke uden betydning, idet jeg hermed ønsker at understrege, at det er meningsudvekslingen og konversationerne mellem aktørerne jeg er interesseret i, og ikke den strukturelle binding mellem de organisatoriske enheder. Hermed ønsker jeg at inkorporere det perspektiv, at de enkelte instanser hver især består af en differentieret gruppe mennesker, som i interaktion med hinanden skaber mening omkring deres institutionelle aktiviteter. Som Stacey påpeger, starter de mikroprocesser konversationerne som danner handlingsmønstre i organisationen, 27

28 her, imellem aktørerne. Jeg skal således indarbejde et fokus på de processer, som udspiller sig i respektive instanser, med henblik på at forstå, hvilke organiserende temaer, der skaber retning for de grundlæggende rationaler bag Snabslantens organisering. Ud fra denne optik skal tændstikmændene illustrere, at hver instans består af menneskelige aktører, som hver især besidder sin egen forståelse af sig selv og sin omverden. Dette understreger endvidere, at de institutionelle instanser ikke udgør lukkede felter for social udveksling, men at de er påvirkede af impulser fra omverdenen. Disse impulser vil præge de respektive aktører individuelt og forskelligt, og således vil de hver især bringe deres egen livsverden med ind i deres institutionelle kontekst, jf. den fænomenologiske anskuelse. Analysen vil på dette grundlag blive opdelt i en tre sektioner med to underkapitler hver. De tre sektioner vil have følgende fokus: 1. Forvaltningen 2. Kraftwerket 3. Bevillingsudvalget Underkapitlerne vil behandle henholdsvis de kommunikative meningsudvekslinger og symbolske interaktioner, som optræder imellem instanserne, og dernæst de organiserende temaer, som fremkommer i de tre instanser som følge heraf. Denne struktur udmunder sig i de nogle hovedoverskrifter, som vist på næste side. 28

29 Analyse del 1: Forvaltningen 9.1 Kulturpolitisk strategi som rammesætning 9.2 Forvaltningens værdier og meningsdannelse 9.3 Opsummering Analyse del 2: Kraftwerket 9.4 Kommunikativ udveksling mellem Kraftwerket og forvaltningen 9.5 Kraftwerkets værdier og meningsdannelse 9.6 Opsummering Analyse del 3: Bevillingsudvalget 9.7 Kommunikativ udveksling mellem Kraftwerket og bevillingsudvalget 9.8 Bevillingsudvalgets værdier og meningsdannelse 9.9 Opsummering NB: Nogle kapitaler vil være mere omfattende end andre, og de vil have forskellig analytisk og teoretisk fokus afhængigt af deres kontekst. Ovenstående kapitelinddeling foretages således ikke med ønske om at disponere ligeligt og ensartet mellem de forskellige analyseområder, men anvendes snarere af hensyn til overskueligheden. 29

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere