Det er sjovt at være formand

Transkript

1 Nyhedsbrev April 2014 sektionen Det er sjovt at være formand Sådan sluttede jeg min beretning i 2013 og det gjorde jeg faktisk også ved generalforsamlingen i år. For jeg må indrømme, at jeg føler mig privilegeret over at være formand for Træsektionen. Det handler ikke om, at Træsektionen er den største sektion selvom det da er fint nok nej, det handler om, at tømrere generelt er glade og sjove mennesker med meninger og med lyst til at gøre en forskel. Det viste sig under formiddagens generalforsamling og i stor stil ved eftermiddagens temamøde, hvor vi i år havde valgt overskriften Byggeriets tilbuds- og arbejdsgrundlag kaos eller ny virkelighed? Emnet var et godt valg, for det er noget, vi alle har tæt inde på kroppen i hverdagen, og derfor også har en holdning til. Bestyrelsen vil forsøge at bruge de forskellige input fra dagen til at udarbejde et forslag til det optimale udbud ved små og mellemstore opgaver. Nu må vi se, hvad vi kan finde på til næste år, for der er nok ikke tvivl om, at det også fremover er en god idé at supplere generalforsamlingen med et temamøde om et aktuelt emne. Det var i øvrigt en fornøjelse at se, at der var menige medlemmer, der havde taget imod vores opfordring til at deltage i generalforsamlingen og temamødet. De var ikke så mange men jeg håber, at de dukker op igen til næste år, og at endnu flere får lyst til at være med. Sæt kryds i kalenderen, det er fredag den 13. marts 2015 på Vejlefjord. Selvom det er sjovt at være formand, betyder det ikke, at der ikke er ting og sager jeg kunne ønske mig anderledes. Fx så jeg gerne, at der blev gennemført flere kurser i regionerne. Det har vi i bestyrelsen besluttet, at vi vil prøve at gøre noget ved. Vi vil forsøge at finde ud af, om det er udbuddet af kurser, den er gal med om det er målgruppen, der ikke er præciseret nok Husker du, at du har gratis adgang til BYG-ERFA og til 12 publikationer fra Træinformation? Vi synes, at det er gode tilbud, og vil gerne have, at endnu flere vil benytte sig af muligheden. Pludselig bliver man i tvivl hvad gør man her hvad må man der? Så er det rart lige at kunne tjekke, om BYG-ERFA har et blad om problemet eller at læse, hvad der står i Træinformations publikationer. Hjemme eller på byggepladsen med digital adgang her og nu. Gå ind på og vælg BYG-ERFA eller Træinformation under Find det hurtigt. Log ind med telefonnummer og medlemsnummer.

2 eller om det er noget helt andet der er i vejen. Kom derfor gerne med tilbagemeldinger og input savner I noget har I gode idéer - send en mail til Margrethe Petri Godtkjær i sekretariatet, så ser vi, om vi ikke kan få gang i nogle flere kurser. For kurser og efteruddannelse er vigtig. Det handler i allerhøjeste grad om, at undgå at blive sejlet agterud i den nye virkelighed. Vi skal alle sammen sikre os, at vi i vores virksomheder har den nødvendige ekspertise, der retfærdiggør, at netop vi er de rette til at stå for en given opgave. Vi er nødt til at kende den nyeste byggetekniske viden, have styr på energikrav og bæredygtighed, være opdaterede på både miljø- og arbejdsmiljøregler, og vi skal kunne håndtere de digitale udbud, som er blevet en del af hverdagen. Man bliver helt svedt. Men trods alt er det sjovt at være formand og jeg takker repræsentanterne for, at de betroede mig endnu en formandsperiode - jeg skal gøre mit bedste. 2 Michael R. Lund Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 2

3 Nye erfaringsblade fra BYG-ERFA I den seneste udsendelse af erfaringsblade fra BYG-ERFA er der to blade, som er af særlig interesse for Træsektionens medlemmer. Træsektionens medlemmer har adgang til alle BYG-ERFAs erfaringsblade via login på Træsektionens hjemmeside Forebyggelse mod trænedbrydning råd-, svampe- og insektskader (29) Trækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til træets særlige egenskaber, trækonstruktionens placering i bygningen, udformningen af bygningsdetaljer og sørge for vedligehold af udendørs træværk. I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning dvs. forebyggende tiltag i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner. 2 Min. 8 mm ca. 1:2 ca. 1:4 Min. 8 mm ca. 1:8 Bygningers lufttæthed tæthedskrav, bygningsudformning og måling (99) Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. Ved nybyggeri, hvor der arbejdes systematisk med tætheden, kan de fleste opfylde det nugældende tæthedskrav i BR10. I erfaringsbladet behandles forhold, der har indflydelse på lufttætheden i både nye og eksisterende bygninger. 2 Min. 8 mm ca. 1:2 ca. 1:2 I 2015 og 2020 skærpes tæthedskravet væsentligt og dermed også kravene til projektering og udførelse. De øgede tæthedskrav i 2020 er vanskelige at opfylde med de nu anviste løsninger og aktuel byggeteknik. Find ERFAbladene hér MEMBRAN-ERFA MEMRAN-ERFA er navnet på et projekt, hvor BYG-ERFA indsamler erfaringer med brug af membraner i byggeri. Et af resultaterne fra projektet vil være konstruktionsdetaljer tegnet i 3D, hvor arbejdsprocessen gennemgås trin for trin, se mere på membran-erfa.dk. Projektet er blevet til gennem en bevilling fra Grundejernes Investeringsfond. Dansk Byggeri er repræsenteret i projektets teknikergruppe ved chefkonsulent Niels Strange. 2 membran-erfa.dk Responsivt design? Responsivt design er teknologien som tilpasser linjelængden til skærmbredden på byg-erfa.dk prøv det på din smartphone eller tablet. 3

4 Udbud og tilbud - kaos eller ny virkelighed Byggeriets tilbuds- og arbejdsgrundlag blev sat til debat på Træsektionens temamøde i marts måned. Det skete på baggrund af en forudgående medlemsanalyse, et par veloplagte oplægsholdere og ikke mindst god debat blandt de mere end 120 deltagere. 2 Af Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Konklusionen fra medlemsanalysen, oplægsholderne og deltagerne ved temamødet var klar: udbudsmaterialet er blevet ringere både som grundlag for tilbudsgivning og som udførelsesgrundlag. Knud Erik Busk fra Kuben Byg og tidligere formand for Bygherreforeningen, slog det ret præcist fast. Udbudsmaterialerne er gennem årene blevet ringere, idet rådgiverne ikke har den samme praktiske indsigt som tidligere. Hertil kommer, at flere dele af projekteringen i dag sker hos systemleverandører som fx elementleverandører, og er et resultat af øget industrialisering. Det betyder, at der ikke er den sammenhæng i projekteringen, som det var tilfældet tidligere. Det kunne altså konstateres, at titlen på temamødet var dækkende for den aktuelle situation på markedet. Der har indfundet sig en ny virkelighed, som - hvis vi agerer ud fra tidligere arbejdsdeling og forventninger - opleves som kaos. Det samme bekræftede den medlemsanalyse, der var udarbejdet som optakt til temamødet. Herfra tog deltagerne i temamødet fat ud fra spørgsmålet: hvis kaos omkring udbudsmaterialet er virkelighed - er der så en vej frem? Det blev til en række gode diskussioner med både oplægsholdere og blandt de 120 deltagere, hvor der kom en række bud på initiativer og aktiviteter, som kan sikre bedre tilbuds- og udførelsesgrundlag. Knud Erik Busk pegede på, at der i større byggesager må inddrages kompetencer fra andre end bygherrens rådgivere fx materialeleverandører og de udførende virksomheder. Det stiller krav til den måde, der konkurreres på. Fremover skal der konkurreres på fx en beskrivende mængdefortegnelse og enhedspriser. Når de udførende og centrale materialeleverandører er fundet, arbejdes der videre med projektoptimering og detailprojektering - med inddragelse af kompetencer fra de udførende og materialeleverandørerne. Det handler om at kompensere for manglende kompetencer hos rådgiverne og optimere projektets løsninger og udførelsesmetode. René Kjærgaard Nielsen fra tømrerfirmaet Julius Nielsen A/S - og med en fortid som betonelementleverandør, og før da rådgivende ingeniør - tog afsæt i den måde han oplever, at opgaverne i dag udbydes. Fx udbydes mange renoveringsopgaver med et meget tyndt beskrivelsesgrundlag, og ofte med korte tidsfrister til besigtigelse og tilbudsgivning. De mange små og mellemstore opgaver som byggeriet er beskæftiget med, rummer ikke tid til at arbejde med projektoptimering, sådan som Knud Erik Busk foreslog med afsæt i de store nybygningsopgaver. Desuden er det et problem, at langt de fleste udførende er for små til at have kompetencer i eget hus, som kan træde til og arbejde med projektudvikling og optimering, sådan som Knud Erik Busk foreslog. Der skal findes løsninger, der også sikrer bedre projektmateriale i de mange små og mellemstore udbud - og ikke mindst i renoveringssager slog René Kjærgaard Nielsen fast. Resultatet af temamødet blev en række anbefalinger til aktiviteter og initiativer som Træsektionen og Dansk Byggeri kan arbejde videre med. Deltagerne var enige om, at uanset opgavestørrelse nybyggeri eller renovering så er der behov for at sætte ind med initiativer, der skal forbedre situationen, som den opleves i dag. Bedre grundlag for både tilbudsgivning og udførelse er nødvendig, hvis byggeriet skal forbedre sin effektivitet og levere god kvalitet. Deltagerne i temamødet var indstillet på, at der skal tages nye initiativer, der involverer både bygherrer, rådgivere, materialeleverandører og udførende. Konkret blev det foreslået, at der udarbejdes et fælles brancheparadigme, der fastlægger, hvad der som minimum skal indgå i et udbudsmateriale vel at mærke med en erkendelse af, at udbudsmaterialets indhold skal tilpasses opgavernes størrelse og kompleksitet. Og så er der ingen tvivl om, at de udførende i fremtiden er nødt til at styrke deres kompetencer, i forhold til at kunne indgå tidligt i dialog med bygherrer og rådgivere om optimering af løsninger og udførelse. 2 4

5 Forslag til initiativer der kan forbedre de udførendes tilbuds- og arbejdsgrundlag Professionel byggelederuddannelse Der skal udvikles en uddannelse som byggeleder. Byggelederen skal være uafhængig og agere som bygherrens repræsentant. Byggelederen skal formidle det gode samarbejde mellem bygherrens rådgivere dvs. arkitekt og ingeniør, de udførende, og materiale- og systemleverandører. Byggelederens hovedopgaver er, at optimere byggeprojektet inden byggeriets udførelsesfase igangsættes. Paradigmer for minimumsindhold i udbudsmaterialer Der udvikles paradigmer som fastlægger minimumsindhold i udbudsmaterialer ved fx forskellige entreprisestørrelser og forskellige typer af udbud som fx renovering og nybyggeri. Der skal være tid til at afgive tilbud herunder indhente tilbud fra underleverandører Det blev påpeget, at der i alt for mange udbud afsættes alt for lidt tid til udregning og afgivelse af tilbud. Det blev foreslået, at der som minimum skal afsættes tre uger fra udbudsmaterialet udsendes, til tilbud skal afgives. Styrkede kompetencer hos rådgivere Bedre udbudsmateriale rådgiveren er vigtig og afklaring af projektets indhold er vigtig. Rådgivernes kompetencer skal styrkes, og rådgiverne skal honoreres for deres indsats. Der skal afsættes midler til udarbejdelse af et ordentligt projekt. Tilbudslister med mængder Beskrivende mængdefortegnelse. Mængder skal kunne reguleres både op og ned efter tilbudsgivning. Tegningslister med tydelig fagopdeling eller entrepriseopdeling For at skabe overblik over hvad der indgår i de enkelte entrepriser, skal der arbejdes med tegningslister med tydelig angivelse af fag- eller entrepriseindhold. Afsæt tid til projektgranskning og planlægning Der skal afsættes reel tid til projektgranskning og produktionsplanlægning før opstart af et nybyggeri eller et renoveringsprojekt. Det er nødvendigt for at optimere både tekniske løsninger og udførelse, og dermed for sikring af pris og kvalitet. Fokus på risikostyring Der skal meget mere fokus på risikostyring. Der skal udvikles operationelle værktøjer fx en riskmap der kan benyttes ved kortlægning af risici. Der skal fokus på indtjening i stedet for omsætning. 5

6 Undersøgelse af tilbuds- og udbudsmaterialets kvalitet Som optakt til Træsektionens temamøde blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om projektmateriale, tilbudsfase og tidsplaner. Spørgeskemaet er udsendt til 702 respondenter og 110 har svaret. Det svarer til 16 procent af de adspurgte. Der skal derfor ikke tolkes for sikkert på baggrund af undersøgelsen. I figurerne findes et vægtet gennemsnit - en talangivelse - til højre for søjlerne. Her går skalaen fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer den dårligste værdi - meget uenig i udsagnet - mens 4 repræsenterer den bedste værdi - meget enig i udsagnet. Hvis gennemsnittet er 2,5, er det et udtryk for at respondenterne gennemsnitligt er neutrale i det pågældende udsagn. 2 Respondenterne er i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til forskellige udsagn, og angive hvor enige de er, eller hvor højt det prioriteres. Meget ofte oplever vi, at udbudsmaterialet udsendes inden alt materiale er klar, fx at tilbudslister og detailtegninger eftersendes. Det er et stort problem. Vi oplever ofte, at bygherre har en lang kontraheringsfase, hvilket medfører reduceret produktionstid, for det var der ikke taget højde for i projekttidsplanen. Det samme gælder, når udbudstidsplanen udarbejdes - der er sjældent tænkt logistik ind i processerne. Hvor højt prioriterer du følgende egenskaber ved et udbud? Deadline for rettelser eller revideringer Rettelser eller revisioner fremgår tydeligt Mængdeangivelser kan reguleres Der er mængdeangivelser Tegningens relevans for entrepriserne Tydeligt opdelt i entrepriser Højt detaljeringsniveau 0% 20% 40% 60% 80% 3,2 3,4 2,8 2,8 3,2 3,3 2,9 100% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Citat fra undersøgelse Tid til kvalitet og sikkerhed Hvor enig er du i følgende udsagn om tidsfrister? Tid til produktionsplanlægning Tid til projektgranskning/ at optimere byggeprocessen Højt detaljeringsniveau 2,6 2,5 2,7 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2,7 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Jeg tror rådgivere generelt ønsker at gøre det godt, men jeg tror ikke de får stillet den nødvendige økonomi til rådighed til at udføre projekter, der er gennemarbejdede og projekteret korrekt. Giv rådgiverne økonomisk råderum til at lave et godt materiale. Det gør det lettere at kalkulere, og det gør det absolut lettere at bygge, så vi undgår mange diskussioner og fejl. Citat fra undersøgelse 6

7 Rådgiverne kan godt, men de fleste gange er det meget mangelfuldt. Hvis vi afleverede vores arbejde på samme måde som arkitekterne afleverer deres tegninger, så fik vi aldrig godkendt byggeriet. Men der er stadig arkitekter der kan deres kram. Citat fra undersøgelse...der effektiviser byggeprocessen...der kan benyttes som udførelsesgrundlag Jeg oplever, at bygherrens rådgivere er kompetente og kan udforme udbudsmateriale, der kan prissættes 2,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2,1 2,5 Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 7

8 Gipsvogne på fast arbejde i Hvidovre To Mountit-gipsløftere har fået fast arbejde på Hvidovre Hospital. Med ca m 2 foregår der løbende renovering og nybygning på det store hospital, og derfor har tømrerne også rigtigt mange gipsplader, der skal sættes op. De to Mountit-systemer leverer nu en hjælpende hånd. Det er Peter Schieck fra P.S. Entreprise A/S som har én af tømrerentrepriserne på Hvidovre Hospital, og det er også Peter Schieck, som har foreslået hospitalet at investere i systemerne. Det blev positivt modtaget, og derfor investerede byggeafdelingen på Hvidovre Hospital i to Mountitsystemer, som skal gå på tur hos de forskellige tømrerentrepriser. Der er ikke meget plads på hospitalsgangene Ud over at det er en hjælp til tømrerne, skal gipsvognene gerne effektivisere arbejdsprocessen så meget, at tømrernes færden på hospitalsgangene lettes mest muligt. Samtidig betyder det, at der ikke skal benyttes hjemmelavet udstyr på gangene, hvor der i forvejen færdes rigtig mange patienter og personale i byggeperioden. Det er blandt andet en af bagtankerne med indkøb af udstyret, fortæller Finn Bloch, projektdirektør på Hvidovre Hospital. Arbejdet skal planlægges lidt anderledes Tømrerformand Carsten Bang fra P.S. Entreprise A/S bruger meget tid på at instruere nye medarbejdere i brugen af Mountit-systemet, og han er desuden selv med, når lærlinge og tømrersvende anvender udstyret for første gang. Rent teknisk har det fungeret godt. I starten skulle der justeres lidt på hastighederne og hydraulikken, men generelt har det været en succes at arbejde med Mountit- 8

9 Det bliver hverdag lige som at køre i bil, siger holdet om brugen af Mountit-systemet. systemet. Man skal dog være opmærksom på, at når man anvender denne type system, er der begrænsninger på gipspakkernes størrelser, og der er behov for mere oplagsplads til stakkene, fortæller Carsten Bang. Bygherre går foran Projektdirektør Finn Bloch fra Hvidovre Hospital er selv tidligere tømrer, og han ved, hvor meget det betyder med et godt arbejdsmiljø, så man ikke slides op unødigt. Derfor overvejer bygherre også, på baggrund af erfaringerne i dette projekt, at der fremover i udbudsmaterialet stilles tydelige krav til de ergonomiske hjælpemidler. 2 Har I styr på tunge løft og belastende arbejdsstillinger? Arbejdstilsynet gennemfører i 2014 et særligt tilsyn i bygge og anlæg, hvor udvalgte virksomheder får to besøg med 1-6 måneders mellemrum. Indsatserne skal hjælpe virksomhederne med at forebygge belastninger af muskler og skelet. Læs mere på 9

10 Er der et nyt marked for dig og din virksomhed i Tyskland? Er du håndværker, og har du interesse i det tyske marked, så er dette seminar noget for dig. Kom til Kolding 29. april 2014 og hør om, hvordan du griber det an, så du får succes! 2 Af Anita Kurowska Larsen, Dansk Byggeri Alt for mange virksomheder trækker sig ud af det tyske marked inden for det første år. Det er synd, for der kan tjenes penge i Tyskland hvis man får grebet det rigtigt an. På dette seminar, der er målrettet håndværkere, entreprenører og producenter af byggematerialer, kan du få gode tip fra en række eksperter. Vi kommer godt rundt i alle afkrogene fra hvornår en virksomhed egentlig er klar til et nyt marked, over forskellige eksportstrategier og helt hen til papirnusseriet. Det er også altid spændende at høre, hvad andre virksomheder har gjort. Og her får du både input fra en mindre murervirksomhed, der opererer hen over grænsen, og fra en stor betonelementproducent, der har fabrikker i begge lande. Sidst, men ikke mindst, er der afsat ordentlig tid til at netværke, og få stillet de individuelle spørgsmål, som man ikke har lyst til at dele med hele forsamlingen. 2 program program 29. april 2014 Fra kl n Sydbank, Jernbanegade 14, 6000 Kolding Tilmeldingsfristen er overskredet, men kontakt Susanne Beck Nielsen, Dansk Honorarkonsul i Tyskland, telefon +49 (0) mail sbn@becklaw.de, og hør om der er plads. kl. 14:00 Introduktion Ved Thomas Thoft Madsen, Sydbank, Kolding kl. 14:10 Ordnung muss sein: Papirgangen Ved Anita Kurowska Larsen, Dansk Byggeri kl. 14:35 Én fabrik i Tinglev og én ved Berlin strategiske overvejelser i eksport? Ved Karsten Rewitz, adm. direktør, Contiga Tinglev A/S kl. 16:30 Klar til eksport? Ved Per Lomholt Andersen, Vækstkonsulent, Væksthus Syddanmark kl. 16:55 En murermesters tyske erfaringer Ved murermester Uve Jensen, Rudebeck A/S kl. 17:20 Tid til individuelle spørgsmål og netværk kl. 15:00 10 ting du skal gøre som dansker i Tyskland Ved Susanne Beck Nielsen, Advokat & Partner, Beck Rechtsanwälte kl. 15:25 Pause & netværk kl. 15:40 Entry-muligheder og den rigtige forretningsplan Ved Henrik Lauridsen, Managing Partner, NORDKRON GmbH I pipeline er der et Sverigesarrangement i Ringsted 19. august 2014, og endnu et Tysklandsseminar i Hovedstadsregionen til efterår/vinter. kl. 16:05 Effektivt salg af byggematerialer Ved Henrik Randers, leder af Danmarks Handelskontor, Hamborg 10

11 I forsøget undgik man fugt i bjælkeenden, ved bevidst at efterlade en kuldebro eller varmebro - som koster energi, men som tillader rumluften at opvarme bjælkeenden. Hermed undgås råd og svamp i bjælkeenden. Forsøg med indvendig isolering overrasker Indvendig isolering resulterer ofte i skimmelsvamp inde i konstruktionen og opfugtede bjælkeender i etageadskillelserne. 2 Af Bo Bjerre Hansen, Kommunikationskonsulent GI Fra 1860 til 1960 blev der bygget omkring lejligheder, som ikke lever op til nutidens krav om energiforbrug og bokomfort. De har ikke hulmur, er kolde og det kan trække ind ad de gamle vinduer. Udvendigt er de ofte bevaringsværdige, i hvert fald hvad angår facaden mod gaden. Mod gården og på gavlen kan man ofte isolere udvendigt, hvilket byggeteknisk altid er billigere, bedre isolerende og ikke reducerer boligarealet. Ejendom som laboratorium 32 af disse lejligheder befinder sig i en udlejningsejendom i Ryesgade i København. Ejendommen er fra 1899, og det var muligt, at få stillet den til rådighed for fuldskalaforsøg med effektmålinger, som strakte sig over et helt år. Det storstilede fuldskalaforsøg, som flere parter står bag, skulle knække koden til, hvordan man kan efterisolere indvendigt uden at få de sædvanlige problemer med skimmelsvamp og opfugtede bjælkeender. Metoden var en kombination af at anvende nye produkter, lede varm luft til bjælkeenderne og foretage kontrol med indbyggede fugtmålere. Vigtigt for hele samfundet De ældre lejligheder repræsenterer en stor andel af energiforbruget, og hvis man kan reducere varmeforbruget væsentligt, vil det være en gave for de ambitiøse klimamål, som Danmark har sat op. I Ryesgade viser beregninger, at varmeforbruget kan nedsættes med 66 %, og bygningen er nu meget tæt på 2015-standarden for nyt byggeri. Det kræver dog mere end den indvendige efterisolering, men en kombination af efterisolering, nye energivinduer og solceller på taget mv. I teorien er det altså muligt, men i praksis er der fortsat forhindringer. Det er stadigt alt for dyrt, både i materialer og i udførelse, men jeg tror på, at det kan blive billigere i fremtiden, siger Jane Drejer Nielsen, områdechef ved Center for Bydesign hos Københavns Kommune, som ser store muligheder for en ny bølge af byfornyelse på området. Vi kan måske medvirke til at kickstarte et nyt marked ved anvendelse af byfornyelsesmidler til støtte. Så kan vi håbe, at det kan køre af sig selv i fremtiden, lyder det videre fra Jane Drejer Nielsen, som dog peger på, at der også er nogle svagheder, som umiddelbart ikke er løst. Den nye indvendige vægflade er relativ skrøbelig. Man kan ikke hænge tunge ting op, uden at man har fat i muren bag isoleringen, og man må fx ikke fræse ledninger ind i den. Projektet var i øvrigt så vellykket, at det vandt renoveringsprisen En varmebro Murene blev afrenset grundigt, så der ikke var organiske rester tilbage dvs. tapet, lim mv. Isoleringspladerne er monteret med en slags fliseklæb uden lufthuller. De er monteret, så varmen fra rummet kan brede sig og holde bjælkeenden så varm, at den ikke bliver opfugtet. En varmebro med andre ord. Der er afsluttet med filt og maling. De står bag forsøget Cowi, Ekolab, DTU Byg, rönby.dk Du kan se meget mere om projektet på hjemmesiden hvor der er adgang til udførlige faglige rapporter med tal for målinger, termofotografier, skitser osv. Læs også om alt det, der ikke blev plads til i denne artikel. Bl.a. om el-installationerne, ventilation, gavlisoleringen, økonomi mv. Den indvendige isoleringsplade, som gav en markant varmebesparelse. 11

12 Nyhedsbrev udgivet af Træsektionen under Dansk Byggeri, april 2014 Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon Redaktion: Margrethe Petri Godtkjær Opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Jørn Thomsen / Elbo Grafisk A/S Papir: 200 g multiart, mat PLANLAGTE KURSER OG EKSKURSIONER I TRÆSEKTIONEN April-september 2014 Billedprislisten praktisk anvendelse Østjylland 30. april 2014 kl. 9:00 17:00 Tilmeldingsfrist kan være overskredet tjek om der er plads Hvordan opfylder vi tæthedskravet til nye bygninger Nordjylland 20. maj 2014 kl. 13:00 17:00 Tilmeldingsfrist 13. maj 2014 Energi, rentabilitet og ansvar Sydjylland 21. maj 2014 kl. 14:00 17:30 Tilmeldingsfrist kan være overskredet tjek om der er plads Sikkerhed i forbindelse med tagarbejde Nordjylland 3. september 2014 kl. 13:30 17:30 Tilmeldingsfrist 26. august 2014 Anvendelse af priskuranten for tømrerarbejde - nyt heldagskursus Sjælland/Sydjylland 17. juni 2014 i Roskilde-/Ringstedområdet og 18. juni 2014 i Trekantsområdet En samlet pakke for Den nye byggeleder Det planlægges, at uddannelsen kan starte igen den 11. juni i uge 24 og være færdig i uge 40. Eventuelle spørgsmål til chefkonsulent Flemming Grangaard i Kursus&Udvikling fgr@danskbyggeri.dk eller tlf.: MÅLGRUPPE Mestre, konduktører og ledende medarbejdere, som skal anvende programmet i hverdagen. Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg Underviser Mogens Rold Sørensen, Ole Mattesen Christensen og Claus Sigurd Lykke Der bliver udstedt kursusbevis Arrangementet afsluttes med sandwich MÅLGRUPPE Alle inden for tømrerfaget, mestre, svende og lærlinge, der arbejder med konstruktioner, hvor tætheden er afgørende. Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro Underviser Lars Due Der bliver udstedt kursusbevis Arrangementet afsluttes med sandwich MÅLGRUPPE Mestre og ledende medarbejdere der har ansvar for ordreindhentning, tilbudsgivning og gennemførelse af byggesager. Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding Undervisere Niels Strange og Christian B. Prophet-Rannow Der bliver udstedt kursusbevis Arrangementet afsluttes med sandwich MÅLGRUPPE Mestre, formænd, konduktører, entrepriseledere og andre medarbejdere, der arbejder med tag. Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro Underviser Per Stig Jørgensen Der bliver udstedt kursusbevis Arrangementet afsluttes med sandwich Bliv i stand til at kontrollere/kritisere regnskaber, og få en forståelse af svendeprislistens opbygning og formål. Uddannelsen er tilpasset de ledelsesmæssige udfordringer, som en ny byggeleder står over for de første år som leder af entrepriser og projekter - små som store. Målgruppe er byggeledere, der mangler styringsværktøjer og teoretisk viden om ledelse af medarbejdere og entrepriser. Uddannelsen består af fire moduler - Personligt lederskab - Arbejdsret og overenskomst - Planlægning og styring af entrepriserne 1 - Planlægning og styring af entrepriserne 2. Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.