Samspil mellem uddannelse og profession

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samspil mellem uddannelse og profession"

Transkript

1 Samspil mellem uddannelse og profession Udvikling af lærerstuderendes kultursensitivitet og ressourcesyn på børn og deres familier i samspil med lokalsamfundet. Review af forskningsresultater fra Journal of Teacher Education VIA UC Jette Steensen

2 Indhold Abstract... 3 Indledning... 3 Et kontinuum af udviklingsperspektiver fra individ til system... 5 Best Practice Hvad karakteriserer lærere, som af lokalsamfundet bedømmes som effektive?... 6 Pædagogisk innovation i form af nye samarbejdsmønstre... 7 Systemisk reform... 9 Samspillets udfordringer... 9 Hvem tager initiativet Praktiske vanskeligheder Uddannelsespolitiske barrierer Etiske udfordringer Fremgangsmåde i review Om oversættelses problemer i reviewprocessen fra amerikansk til dansk kontekst Konklusion Litteratur Primære artikler i review Øvrig litteratur Bilag What Teacher Candidates learned about diversity, social Justice and themselves from service-learning experiences Preparing Community-Oriented Teachers: Reflections from a Multicultural Service-Learning Project. 18 Strengthening the Case for Community-Based Learning in Teacher Education Is Experience the Best Teacher?. the Potential of Coupling Classroom and Community-Based Field Experiences Effective White Teachers of Black Children: Teaching within a Community Understanding Diversity through Social and Community Inquiry: An Action-Research Study The Boston Teacher Residency District-Based Teacher Education.(BTR)

3 Jette Steensen Samspil mellem uddannelse og profession Udvikling af lærerstuderendes kultursensitivitet og ressourcesyn på børn og deres familier i samspil med lokalsamfundet. Abstract Som delprojekt under programmet Samspil mellem uddannelse og profession fokuserer dette review på resultater fra forskningsprojekter, som analyserer, hvorledes læreruddannelse kan udvide sin praksisforståelse ved at indgå i samspil med lokalsamfundet. Hovedformålet har været at screene artiklerne med henblik på at finde frem til pædagogiske udviklingsprojekter, som har fokus på at udvikle lærerstuderendes kultursensitivitet og ressourcesyn på børn og deres familier gennem nye måder at tilrettelægge samarbejde og samspil mellem uddannelse og praksis i udvidet perspektiv. Ved udvidet perspektiv forstås, at de gennemgåede forskningsprojekter lægger vægt på betydningen af inddragelse af en tredje part eller et tredje sted, forstået som det lokalsamfund community, hvor den lokale skole ligger eller/og det boligområde, hvor børnene bor med deres familie. Udvælgelse af resultater er sket ved gennemlæsning af abstracts fra 10 årgange af det amerikanske forskningstidsskrift Journal of Teacher Education, som udgives af den amerikanske paraplyorganisation for læreruddannelse American Association of Colleges for Teacher Education (AACTE). Oversættelse fra dansk til amerikansk kontekst har givet en del udfordringer i søgeprocessen, fordi begge steder bruges en række forskellige nøglebegreber til at benævne den virkelighed og de problemstillinger, man ønsker at undersøge. Dette gælder såvel den engelsk/amerikanske som den danske kontekst. På grundlag af resultater fra reviewet anbefales det, at man i dansk kontekst lader sig inspirere til at udvikle nye professionsdidaktiske forsøg i læreruddannelsen, hvor inddragelse af lokalsamfundet i bred forstand får en mere fremtrædende plads. Nøgleord dansk: ressourcesyn, kultursensitivitet, flerkulturel undervisning, lokalsamfund, udsatte boligområder Nøgleord engelsk: Community Learning, Service Learning, District-based Teacher Education, Urban Education, Social Justice, Multicultural Education Indledning I takt med globaliseringen og bevidstheden om flerkulturalitetens betydning er begrebet community rykket længere op på den uddannelsespolitiske dagsorden. Således stod begrebet community helt centralt i temaoverskriften for den årlige amerikanske uddannelseskonference i 2008 og senest er begrebet blevet udmøntet på læreruddannelsesområdet i USA i form af tiltag til at skabe egentlige lokalt baserede og organiserede læreruddannelsesprogrammer Teacher 3

4 Residencies (Solomon 2009). Den amerikanske læreruddannelsesforsker Ken Zeichner fremhæver, at hvis læreruddannelsen fortsat skal kunne hævde sin berettigelse, så er der brug for i højere grad også at inddrage forældre og andre repræsentanter fra lokalsamfundet og lytte til deres erfaringer(zeichner 2010, 2011). University-based teacher education in the US should respond to its critics and work in closer collaboration with schools and communities in addressing the nations large and growing problems in educational and social equality ( Zeichner 2010) Bag dette fokus på lokalsamfundets betydning ligger en erkendelse af, at lærerkorpsets demografiske sammensætning ikke matcher befolkningens generelt og at dette kan gøre det vanskeligt for lærerne at genkende, anerkende og inddrage ressourcer i lokalsamfundet, som de ikke umiddelbart kender fra sig selv. there is a growing body of research based on the quality of student learning that supports the argument that we need to develop a more ethnically and racially diverse teaching force if we hope to reduce the educational inequalities that plague our public Schools (Zeichner 2011) Dette forhold stiller læreruddannelsen overfor nye udfordringer; enten må man forsøge at rekruttere flere lærere som matcher befolkningssammensætningen, hvilket man f.eks. forsøger at gøre gennem de nye Teacher Residencies, hvor man satser på særlige lokale læreruddannelsesprogrammer, som rekrutterer studerende i lokalområdet eller også må man forsøge at udvikle læreruddannelsen, således at studerende gennem praktiske erfaringer får mulighed for at få bedre kendskab til ressourcer hos børn, forældre og lokalområder. Education schools have contributed to their own problems by being disconnected in many cases from the struggles for social justice in schools and communities and for failing to supply public schools in the U.S. with enough fully qualified teachers from backgrounds that reflect the ethnic and racial diversity of the pupils in public schools (Zeichner 2011) I Danmark ses samme tendenser. Dette ligger også bagved Integrationsministeriet opfordring til at få igangsat forsøgsprojekter, som kan være med til at udvikle læreres og vejlederes syn på etniske minoritetsforældre og deres børns ressourcer. Det er vigtigt, at skoleledelse, vejledere, lærere og pædagoger har et ressourcesyn på de nydanske forældre og inddrager de nydanske forældres kompetencer i elevernes uddannelsesforløb (http://www.nyidanmark.dk/dadk/integration/puljer/puljebeskrivelser/styrket_foraeldreinddragelse_nydanske_foraeldre_g rundskolen.htm Tanken er, at bedre skoleresultater kræver inddragelse af lokalsamfundets ressourcer i en form for social innovativ indsats. En sådan indsats for at udvikle ressourcesyn kræver mere end læsning af teorier om anerkendende tilgange og appreciative enquiry. Det er ikke nok at være velmenende, når man ikke kender den praktiske hverdag i det/de lokalsamfund, som skolen ligger i og rekrutterer 4

5 eleverne fra. Der er derfor al mulig grund til at se nærmere på de forskningsresultater, der er skabt på dette område i USA med henblik på at vurdere, om de kan inspirere til fornyelse af undervisningsforløb i dansk læreruddannelse. Et kontinuum af udviklingsperspektiver fra individ til system De udvalgte projekter kan anskues som et kontinuum af tiltag som går fra individperspektiv over innovativ pædagogik i samspil mellem enkelte lærere eller grupper af lærere, som samarbejder med repræsentanter for bestemte lokalområder og deres skoler til egentlig systemisk reform i et helt skoledistrikt. I individperspektiv forsøger forskeren at analysere hvilke træk, der karakteriserer lærere, som har succes med deres undervisning best practice af minoritetselever i udsatte boligområder ( urban education ). Baggrunden for denne interesse i amerikansk uddannelsesforskning er dels, at man gentagne gange har påpeget, at der er et misforhold mellem læreres og elevers etniske baggrund(cochran-smith & Zeichner 2005). Samtidig har man også har vist, at når det gælder minoritetselever, så er sammenfaldende etnisk baggrund én blandt flere faktorer, som peger i retning af forbedrede skoleresultater hos eleverne (Hanushek 1992, Evans 1992, Dee 2001). Dette gælder formodentlig også majoritetselever, dette har man imidlertid ikke undersøgt, da det omfattes som normalsituationen.. Forskningsresultaterne på dette område er imidlertid ikke entydige samtidig med at den situation de analyserer ikke er realistisk. Derfor opstår interessen for at undersøge og følge lærere, som til trods for at de har anden etnisk baggrund end flertallet af eleverne (Cooper 2003), alligevel udpeges som effektive lærere af medlemmer af lokalsamfundet. Kultursensitivitet og positivt syn på elev- og forældreressourcer anskues her som en egenskab ved læreren uden nærmere analyse af, hvordan læreren egentlig har erhvervet disse særlige egenskaber. Hovedparten af de analyserede forskningsartikler beskæftiger sig imidlertid med forskellige former for innovative pædagogiske udviklingsprojekter, som bygger på forskellige former for samarbejde mellem uddannelse og skole/lokalsamfund, iværksat på initiativ enten af læreruddannere eller på anmodning fra skole og/eller lokalsamfund. Forskningsprojekterne analyserer, hvordan studerende gennem praktiske opgaver, ofte i form af undersøgelses eller aktionsforskningsprojekter får indblik i bestemte lokalområder og deres beboere med henblik på at udvikle større indsigt og forståelse af hverdagslivet i lokalområdet, dets udfordringer og ressourcer.(gallego 2001, Boyle- Baise 2005 Hyland & Notko 2005, Baldwin, Buchanan, Rudisill 2007, Seidl 2007, Cooper 2007),. Endelig beskriver Solomon(2009) et systemisk reformtiltag, hvor det er skoledistriktet selv der har overtaget optagelse, initiativ og styring af læreruddannelsen, hvilket har skabt nye udfordringer i samspillet mellem uddannelse og profession, fordi styrkeforholdet mellem teori og praksis er blevet vendt på hovedet. Zeichners 1 bemærkninger ovenfor skal forstås som den etablerede læreruddannelses opfordring til at tage udfordringerne alvorligt og udvikle et mere ligeværdigt 1 Ken Zeichner er professor ved University of Washington. Han er en af den klassiske universitetsbaserede læreruddannelses mest fremtrædende og respekterede repræsentanter, men samtidig er han fortaler for en mere socialt bevidst læreruddannelse, som ser social justice, som en af professionsdidaktikkens vigtigste mål. 5

6 samspil mellem uddannelse, profession og lokalsamfund. Zeichner betoner et hidtil overset aspekt i diskussionen om samspil mellem teori (uddannelse) og profession(praksis), nemlig at man ofte overser civil/og lokalsamfundets ressourcer og interesser som en del af praksisfeltet. Best Practice Hvad karakteriserer lærere, som af lokalsamfundet bedømmes som effektive? Formålet med Coopers(2003) forskning har været at undersøge, hvad der karakteriserer god undervisning, når den varetages af hvide lærere i et boligområde i storbyen, som overvejende har en sort befolkning. Udgangspunktet har været, at flere kulturforskere peger på, at man ikke kan definere god undervisning uden at inkludere det, man i antropologien betegner som et emisk perspektiv (Ladson-Billings 1994, Siddle Walker 1996), dvs. et perspektiv, som tager højde for de værdier, som værdsættes set indefra lokalsamfundets kultur. I denne sammenhæng bliver det interessant at undersøge, hvilke træk de udvalgte hvide undervisere opviser, eftersom de er udpeget for deres dygtighed af repræsentanter for lokalområdet. Undersøgelsen når frem til, at der eksisterer en meget kompleks, men alligevel tæt sammenvævet overensstemmelse mellem de deltagende hvide underviseres undervisningspraksis og den overbevisning og praksis, men finder rapporteret i forskningslitteratur om mindretalslærere samtidig med, at der også er interessante forskelle. Undersøgelsen er et dybdestudie af tre lærere med de forbehold dette materiale giver. Analysen viser, at de effektive lærere fokuserer på disciplin og tydelig rammesætning. Alle tre lærere var kvinder, hvilket er ganske typisk i amerikansk grundskole. De havde en meget moderlig omsorgsfuld tilgang til børnene og udviste stor respekt for børnene og deres baggrund samtidig med at de stillede tydelige krav. I læseundervisningen lægger de stor vægt på indholdsanalyse (i modsætning til lydmetoden), hvilket i højere grad gav børnene plads til at udvide deres begrebsverden. De analyserede hvide lærere adskilte sig imidlertid markant fra resultater vedrørende effektive sorte lærere når det drejede sig om at forholde sig til verden uden for skolen. Ingen af de hvide lærere boede selv i lokalområdet, selvom de havde været vedholdende og havde mange års erfaring fra skolen, og i modsætning til deres sorte kolleger berørte de ikke spørgsmål om racediskrimination eller lignende, dvs. de indtog en mere snæver faglig lærerrolle. Der eksisterer tilsyneladende en hårfin balance mellem respekt og ressourcesyn og identifikation og emisk perspektiv. Som udgangspunkt kan man konkludere at det må være muligt at uddanne lærere til at forstå og erkende de særlige problemstillinger, som findes i disse lokalområder, selvom man ikke kan identificere sig med dem. 6

7 Pædagogisk innovation i form af nye samarbejdsmønstre Baldwin, Buchanan & Rudisill(2007), Boyle-Baise(2005) Cooper(2007), Gallego(2001), Nyland & Notko(2005) beskæftiger sig med nye samarbejdsformer mellem læreruddannelse og praksis, men det er en praksis forstået som civilsamfund og ikke kun skolepraksis/praktik i snæver forstand. Derved udvides perspektivet med en tredje part. Baggrunden er en erkendelse af, at elevernes verden og ressourcetilgang uden for skolen er ganske afgørende for, hvordan de klarer sig i skolen, men at der samtidig ofte er for stor afstand mellem lærerstuderendes opvækstmiljø og habitus og den eleverne møder med i skolen. De involverede forskere erkender dette og undersøger derfor, hvordan man gennem uddannelsen kan forøge lærerstuderendes kendskab til de forskellige lokalområder, som de lokale skoler er en del af. Baldwin, Buchanen & Rudisill anvender i deres projekter begrebet service learning, et begreb som afspejler en særlig amerikansk etos, som går ud på, at lærere og lærerstuderende står i offentlighedens tjeneste og som led i demokratisk opdragelse også må være med til at iværksætte initiativer, som kan bidrage til at støtte elevernes udvikling og læring uden for skoletiden med henblik på at være med til at udligne de store uligheder i det amerikanske samfund. Samtidig angiver begrebet også, at de studerende jo også lærer noget de kan bruge i deres videre uddannelse. Begrebet er omdiskuteret, f.eks. peger Murrel (2001) på, at i traditionel forståelse af service learning, er der for lang afstand mellem læreruddannelse og lokalsamfund, en barriere som er vanskelig at overvinde gennem projekter initieret fra læreruddannelsens side. Coles(1999) peger endvidere på, at minoriteter i lokalområdet ofte vil nære en vis skepsis overfor sådanne tiltag, som de ser som udslag af en patroniserende velgørenhedstankegang mere end som respekt for lokale ressourcer. Dette gælder uanset, at Buchanans projekt i udgangspunktet har karakter af aktionsforskningsprojekt, hvor lærerstuderende og elever i en vis udstrækning samarbejder omkring opgaverne. Buchanen et al beskriver et forskningsprojekt tilrettelagt omkring analyse af to forskellige initiativer, det ene projekt Literacy Course skulle medvirke til at udvikle børnenes sprogforståelse. De studerende arbejdede sammen med børnene omkring et fortælleprojekt, som skulle handle om lokalsamfundet. Gennem mundtlige og skriftlige kilder, besøg og interviews skulle børn og lærerstuderende i fællesskab indsamle viden om lokalsamfundet og dets historie. Det andet projekt handlede om udvikling af kropslige færdigheder. Lærerstuderende interviewede børn i lokalområdet om deres ønsker og interesser og efterfølgende etableredes hold med fokus på dans, fodbold og step. Begge projekter blev sideløbende bearbejdet gennem præsentationer og refleksioner på universitetet. Boyle-Baise har indsamlet data om et forskningsprojekt, som i udgangspunktet minder om Baldwin et als. Her var dog tale om et rent praksisrettet undersøgelsesprojekt, dvs. børnene blev ikke direkte involveret som aktive samarbejdspartnere, men kun som informanter. De lærerstuderende fik til opgave at undersøge den lokale skole og det omgivende samfund i historisk perspektiv. Ideen var, at de studerende gennem antropologisk feltarbejde selv skulle lokalisere sociale organisationer og 7

8 lokale ledere og derigennem skabe et billede at lokalsamfundets ressourcer. I lighed med det af Baldwin beskrevne projekt så bearbejdede de studerende sideløbende deres praktiske erfaringer i en række sessioner på universitetet med fokus på kultur sensitiv undervisning. Cooper, Gallego og Hyland & Noffke anvender begrebet Community-Based som grundlag for deres forskningsprojekter i stedet for service-learning, dvs. der er taget udgangspunkt i lokaliteten mere end et særligt etos, i realiteten er der stort overlap i projekternes indhold. Hyland & Noffkes projekt kan ses som en videreudvikling af Boyle-Baise og Baldwins projekter, hvis arbejde forfatterne da også refererer til. Også Hyland og Noffke peger på, at det er nødvendigt, at studerende lærer at se på de konkrete lokalsamfund med indbyggernes øjne. Projektet beskrives i denne sammenhæng som et aktionsforskningsprojekt, men aktionen har alligevel de studerende læring som hovedfokus og kommer først i anden omgang lokalområdet til gavn.. Projektet indgår som hovedbestanddel i et kursus i samfundsfag og hensigten har været, at udvikle de studerendes forståelse af og bevidsthed omkring begrebet marginalitet. Projektopgaven bestod i, at de studerende skulle undersøge de lokalområder neighbourhoods, som deres praktikskole lå i med fokus på etnicitet, køn, seksualitet og social baggrund. De skulle indhente data med hensyn til lokalområdets syn på skolen, de ansattes syn på lokalområdet, lokale ressourcer, som familierne kan trække på mv. Forskerne bruger betegnelse socialøkologisk undersøgelse som betegnelse for analysen. Projektet blev gennemført sideløbende med undervisning på universitetet, hvor de studerende fik feedback på deres arbejde med henblik på at holde fokus i opgaverne undervejs. Cooper har undersøgt et særligt modul i læreruddannelsen rettet mod at øge de studerendes kulturelle sensitivitet og bevidsthed om multikulturalitet. Modulet starter med den individuelle studerendes selvrefleksion, som stimuleres gennem krav om, at de studerende nedskriver deres egen selvbiografi med de vigtigste faktuelle begivenheder. Denne øvelse suppleres med en øvelse, hvor de studerende beskriver sig selv ud fra, hvordan de gerne vil have andre skal se dem, og endelig skal de studerende så konfronteres med hidtil skjulte sider hos hinanden. Ideen er at gøre et forarbejde til perspektivskift og se andre og sig selv ud fra flere forskellige perspektiver med henblik på at øge den kulturelle sensitivitet. Derefter følges op med praktiske opgaver og aktiviteter i lokalområdet med henblik på at se befolkningen fra nye synsvinkler og sætte de studerende i stand til at forstå og opleve verden gennem lokalbefolkningens øjne. Til dette formål havde lærerne tilrettelagt en række aktiviteter, hvor de studerende skulle gøre sig erfaringer med hverdagen i lokalområdet. Her var elevernes familier blevet inddraget, idet de havde været med til at beskrive og udvikle forskellige cases og praktiske øvelser, f.eks. skulle de studerende anvende offentlig transport gennem byen, søge sociale tilskud, spise på cafe for hjemløse, søge opholdstilladelse etc. Disse autentiske opgaver blev suppleret med mere traditionel erfaringsindsamling såsom indkøb, hjemmebesøg hos elever, deltage i lokal gudstjeneste mv. Hovedformålet med dette forskningsprojekt var at levere evidens for, at kulturel sensitivitet og indsigt kan udvikles systematisk gennem veltilrettelagte undervisningsmoduler i læreruddannelsen, hvor teoretisk indsigt og refleksion forenes med praktiske undersøgelsesprojekter. 8

9 Gallegos projekt fokuserer primært på at udvide begrebet praktik i læreruddannelsen. Hun fremhæver, at lærerstuderendes muligheder for at udvikle ressourcesyn på børn alt for ofte er for begrænsede, fordi studerende kun får mulighed for at iagttage børnene i en bestemt institutionel kontekst som skoleelever. Hendes pointe er, at når studerende er i traditionel skolepraktik, så er skolerne ofte isoleret fra børnenes og familiernes hjemlige omgivelser, og de studerende har kun ringe mulighed for at iagttage børnene i andre kontekster. Gallego konkluderer, at hvis man ikke skaber den nødvendige forbindelse mellem skole og lokalsamfund, så risikerer man at forstærke de lærerstuderendes fordomme vedrørende børn fra etniske minoritetsfamilier og man forsømmer derved at forberede dem på en mere bred lærerrolle. For at undersøge denne pointe har Gallego analyseret et udviklingsprojekt med titlen fifth dimension udviklet af kulturpsykologen Michael Cole. Hovedideen i projektet var at udvikle særlige fritidsaktiviteter med fokus på leg og læring. Gallego analyserer i den forbindelse, hvordan lærerstuderende, som deltog både i fritids- og skolesammenhæng, fik mulighed for at opleve de samme børn i to forskellige sammenhænge og derved fik mulighed for at sammentænke forskellige praksis kontekster. Ideen var, at de studerende derved fik en mulighed for at distancere sig fra de sædvanlige forestillinger om skole, lærer- og elevroller. Systemisk reform Jesse Solomons forskningsartikel The Boston Teacher Residency District-Based Teacher Education (BTR) repræsenterer et opgør med den traditionelle læreruddannelsesmodel, hvor man så at sige har vendt den traditionelle styrke og magtbalance mellem skoledistrikt og universitetsbaseret læreruddannelse på hovedet. BTR initiativet tager udgangspunkt i en opfattelse af at i traditionel læreruddannelsestænkning har skoledistrikter hidtil kun haft rollen som forbrugere i relation til læreruddannelse. Dette forhold har BTR nu vendt rundt, fordi distriktet nu selv uddanner egne lærere. Læreruddannelsen i henhold til denne model taget udgangspunkt i lokalområdet og er opbygget omkring konkrete behov i et bestemt skoledistrikt. Da det pågældende distrikt har en stor befolkningsandel med minoritetsbaggrund rekrutteres de studerende blandt særligt talentfulde og dedikerede mennesker med minoritetsbaggrund, som ønsker at gøre en forskel ved at undervise i udsatte boligområder. Disse læreraspiranter Teacher Residents betragtes som hjemmehørende på skolen, i klasseværelset og i skoledistriktet. De arbejder et helt år sammen med erfarne mentorer i klasseværelset, og der ansættes særligt skolebaserede inspektører, som har til opgave at vejlede lærere og mentorer. De studerende arbejder 4 dage om ugen på skolen og den teoretiske forberedelse foregår 1 dag om ugen samt i ferier og de forpligter sig til at arbejde i mindst 3 år i BTR skoler efter eksamen. Til gengæld belønnes de studerende med en rimelig løn samt mulighed for at afslutte deres arbejde med en kandidateksamen (MA). Samspillets udfordringer Gallego peger på, at community experience er et relativt overset element i læreruddannelsesforskningen (Porter & Paulson 1989, Zeichner, Melnick &Gomez 1996). De 9

10 afrapporterede forskningsprojekter kan dermed på ingen måde siges at være velintegrerede i alle læreruddannelsesprogrammer og der rapporteres om mange vanskeligheder af såvel praktisk som politisk og etisk art. We know that few schools and individual teachers within them have established such relationships with local community members, and therefore they are unable to provide needed models of community engagement for preservice teachers. Nor were we able (in our university positions at the time these data were collected) to regulate the school placements of our students. (Hyland & Nofke 2005,56:371) Hvem tager initiativet Initiativtagerne til samspillet varierer og omfatter alt fra forskere, og undervisere (aktionsforskning) til lokale civilsamfunds repræsentanter og lokale myndigheder. Tekster omkring teacher residencies har en lidt anden karakter, idet de omhandler systemiske tiltag, som omfatter total reorganisering og refinansiering af læreruddannelse. Her optræder også helt nye samspilspartnere, nemlig private non-profit organisationer, som ud fra en ideologi omkring socialt entreprenørskab optræder som bindeled mellem myndigheder, skoler og universitet. Praktiske vanskeligheder Boile-Baise peger på, at lokalsamfundsprojekter har vanskeligt ved at blive accepteret i læreruddannelsen, bl.a. på grund af tidsfaktoren, traditionel opfattelse af teori og praksis og konflikt med andre forpligtelser. Hyland & Noffke supplerer med at pege på, at det er længerevarende praktiske erfaringer i konkrete lokalsamfund, som giver de bedste resultater, men samtidig fremhæver de, at det ikke er tilstrækkeligt, at de studerende blot placeres på skoler i udsatte boligområder. I uddannelsessammenhæng er det nok så væsentligt, at der skabes strukturerede, veltilrettelagte muligheder for, at de kan indgå i konkrete samarbejdsprojekter med medlemmer af lokalsamfundet. Derved får de mulighed for at få øjnene op for beboernes ressourcer ved at iagttage hverdagen gennem de lokale beboeres øjne. Uddannelsespolitiske barrierer Såvel Gallego som Boyle-Baise peger på, at en vanskelighed består i, at aktuel uddannelsespolitik ensidigt fokuserer på accountability, tests og snævert fagligt indhold og overser derved mere eller mindre bevidst kommer til at overse lokalsamfundets betydning. De fremhæver, at dette kræver en bevidst professionel stillingtagen og diskussion om lærerens etiske forpligtelser i relation til spørgsmål om ulige muligheder, hvis ikke læreruddannelsen skal degenerere til at blive et spørgsmål om de studerendes overlevelse i stedet for professionel udvikling. Etiske udfordringer Hyland & Noffke peger f.eks. på, at der opstår nye problemstillinger og etiske udfordringer med sådanne projekter trods gode intentioner og trods tilsyneladende gode erfaringer og resultater med at ændre de studerendes syn på lokalområdet De understreger, at der er et væsentligt etisk problem i at studerende, som repræsentanter for majoritetssamfundet overhovedet har mulighed for at få rollen som observatører som en slags patenteret voyeurisme i forhold til andre menneskers levevilkår og livsstil, et problem som også Laid Bouakaz med sin formulering: Vi vil ikke 10

11 udforskes til døde har peget på i sin bog skole-hjem samarbejde med etniske forældre( Bouakaz 2010). Fremgangsmåde i review De ovenfor beskrevne forskningsprojekter er udvalgt gennem søgning i Journal of Teacher Education Journal of Teacher Education udgives af AACTE( American Association of Colleges for Teacher Education) Artiklerne repræsenterer derfor overvejende projekter, synspunkter og forskningsresultater fra den traditionelle etablerede College og universitets baserede læreruddannelse i USA. Artiklerne blev analyseret og indsat i tabel, inspireret af forskningsrapporten: Studying Teacher Education ( Cochran-Smith, M., Zeichner, K.M. (2005) ud fra følgende kategoriseringer: Forfatter+ titel i Tidsskrift/data base Søgeord: Community + Teacher Residency forfatter Iinitiativtagere Deltagere og steder begrundelser Teori + data Analyse + konklusioner Jeg valgte at udarbejde et ret fyldigt referat af hvert projekt (se bilag), dels fordi man som læser kan gå direkte ind i enkelte projekter og hente inspiration uden selv at skulle hente hele artiklen, dels af praktiske arbejdsmæssige grunde, fordi det med en uregelmæssig arbejdsrytme og tid til reviewarbejdet kan være vanskeligt at huske alle detaljer i tidligere gennemlæste projekter. De skematiske opsamlinger bliver dermed et stærkt metodisk redskab til at holde fokus i processen. Alle projekter er baseret på kvalitative metoder og der er en del at hente med hensyn til ideer til kvalificering og triangulering. Flere anvender særlige kodningssystemer, som søges valideret gennem efterprøvning af tredje part. Set i dansk perspektiv er der tale om ganske omfattende metodeovervejelser, som kan inspirere danske praktikerforskere, fordi det er AACTEs generelle politik at bidrage med synlig og stringent professionsforskning, som kan at bidrage til og få gennemslagskraft i uddannelsesforskningen, som kvalitativt modspil til evidenspolitikken. Om oversættelses problemer i reviewprocessen fra amerikansk til dansk kontekst I første omgang blev der søgt på begrebet community i indhold generelt, men dette begreb er nærmest en universel kategori i den amerikanske læreruddannelseskontekst og gav dermed alt for mange hits. Jeg besluttede derfor i første omgang at koncentrere mig om artikler med ordet community i selve titlen. Jeg analyserede derefter indholdet i de fundne artikler og herved skete en frasortering, for det første, fordi samme forfattere skrev til forskellige tidsskrifter, således at indholdet blev gentaget. For det andet fordi begrebet community også kunne omfatte andet end lokalsamfundet, f.eks. community of researchers. Tilbage blev et antal artikler som beskæftigede sig med diversitet i en eller anden form, dvs. samspil med involvering af community, forstået som lokalsamfund/boligområde. Ligesom der undervejs skete en del frasortering af artikler, kom der også undervejs andre til. Således blev begrebet community under søgeprocesen suppleret med 11

12 nye begreber som service learning og residency based og søgningen kunne have været gentaget og udvidet til også at omfatte begreber som culturally responsive teaching, Teacher education for social justice, Urban teaching. Dette understreger at der er væsentlige udfordringer i forbindelse med oversættelse mellem forskellige samfundskontekster. Det komparative perspektiv er tidskrævende og kompliceret og kræver bred kontekstviden. Det viser også nødvendigheden af, at der hele tiden arbejdes med en vekselvirkning mellem indholdsanalyse og begrebssøgning, når man arbejder i komparativt perspektiv og forsøger at opsummere og oversætte kvalitative analyser fra en national kontekst til en anden. Begrebsafklaring og anvendelse drejer sig imidlertid ikke kun om den fremmede kontekst. Samme søgeproces kan også opstå i egen kontekst. For eksempel arbejdede jeg i lang tid med begrebet lokalsamfund som en banal oversættelse af begrebet community, selvom jeg intuitivt kunne fornemme en helt anden intensitet og stærkere engagement og udfordringer omkring dette begreb. Ligeledes retter de pædagogiske indsatser, der beskrives i den amerikanske kontekst ikke så meget mod et bredt generelt lokalsamfund, men mere specifikt mod boligområder (ghettoer) med mange etniske minoriteter, fortrinsvis i storbyerne, hvorfor begrebet urban teaching også anvendes som eufimistisk udtryk, som snarere dækker over ghetto områder, et begreb som på danske får udtrykket udsatte boligområder. I øvrigt var det først da jeg på det nu nedlagte Integrationsministeriums hjemmeside stødte på begrebet ressourcesyn at jeg fik et mere præcist og nuanceret ord, der kunne vække aktuel genklang i dansk kontekst og dermed matche formål og intentioner fra de amerikanske forskningsresultater, hvor udvikling af ressourcesyn og kultursensitivitet hos lærerstuderende står som noget helt centralt. Konklusion Alle de analyserede projekter konkluderer, at undersøgelsesprojekter tilrettelagt i samspil mellem uddannelse og praksis i og omkring et boligområde har betydning for udvikling af ressourcesyn og kulturel sensitivitet hos de studerende. Projekterne anvender kvalitative metoder, ofte metodemæssig triangulering og ca. halvdelen af forskerne kan betegnes som praktikerforskere, dvs. de har selv skulle gennemføre den undervisning, som de også har indsamlet data om. Resultaterne kan selvfølgelig anfægtes, hvis man kræver evidens i snæver forstand. Ser man bort fra dette er det dog værd at bemærke, at alle resultater peger i samme retning og at hovedindvendingerne er af praktisk, politisk og etisk art. På en måde repræsenterer BTR antitesen af de sporadiske forsøg på at inddrage lokalsamfundet i projekterne i de førstnævnte 6 forskningsartikler. I denne optik er man ganske enkelt blevet træt af at vente på reformer, som inddrager et bredere perspektiv på skolen og anerkender diversiteten og den lokale konteksts betydning. BTR projektet overvåger egne resultater tæt og melder om stor effektivitet, hvilket nok ikke mindst må tilskrives den skrappe rekrutteringsprocedure. Tværs gennem projekterne kan iagttages en spænding og dilemma mellem en professionsdidaktisk intention, som har fokus på nye metoder og samarbejdsformer mellem uddannelse, skole og lokalsamfund og en mere interventions og aktionsforskningsbaseret tilgang, som ønsker at projekterne direkte skal komme lokalsamfundet til gavn og stiller spørgsmål ved det etiske i at gøre et lokalsamfund og dets beboere til studieobjekt. Et tilsvarende dilemma kan opstå, når man 12

13 diskuterer hvem der faktisk kan/skal deltage i sådanne projekter, er der tale om anbefalinger, der knyttes til en lærerkompetence for alle eller skal det være for særligt interesserede og engagerede, endelig har det også betydning hvem der er initiativtager til samarbejdsprojektet. Selvom arbejdsbetingelser, lønvilkår, sociale og etniske problemstillinger er meget forskellige fra de danske, så peger hele spektret fra pædagogiske udviklingsprojekter til BTR på, at lokalsamfundet er en hidtil overset partner at inddrage også i den danske læreruddannelse. 13

14 Litteratur Primære artikler i review Baldwin, S, Buchanan, A, Rudisill, M. (2007): What Teacher Candidates Learned about Diversity, Social Justice and themselves from Service-learning Experiences. JTE: Vol. 58, 4, 2007: Boyle-Baise, M (2005): Preparing Community-Oriented Teachers: Reflections from a Multicultural Service-Learning Project. JTE 56:446 Cooper, P.(2003):Effective White Teachers of Black Children: Teaching within a Community. JTE 54:413 Cooper, J.E.(2007):Strenghtening the Case for Community-Based Learning in Teacher Education. JTE 58:45 Gallego,M.A.(2001): Is Experience the Best Teacher? The Potential of Coupling Classroom and Community-Based Field Experience. JTE52:4: Hyland,N.E., Notko, S.E.(2005): Understanding Diversity through Social and Community Inquiry: An Action-Research Study. JTE 2005:56:367 Solomon, J.(2009): The Boston Teacher Residency District-Based Teacher Education(BTR).JTE 60:478 Øvrig litteratur Cochran.Smith,M & Zeichner, K.(2005):Studying Teacher Education- the Report of the AERA Panel on Research and Teacher Education. AERA. New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. Coles, R.L.(1999): Race-focused service learning courses: Issues and recommendations. Michigan Journal of Community Service Learning, 6, Dee, T.S. (2001): Teachers, Race and Student Achievement in a randomized Experiment.Cambridge, MA: National Bureau of Economic Research Evans, M.O. (1992): An estimate of race and gender role-model effects in teaching high school. Journal of Economic Education, 29(3), Hanushek, E.A.(1992): The trade off between child quantity and quality. Journal of Political Economy. Ladson-Billings, G. (1994): The Dreamkeepers: Successful teachers of black children.san Francisco: Jossey-Bass., Murrel,P. (2001): The community teacher. New York: Teachers College Press. Siddle Walker, E.V.(1996):Their highest potential : A Black school community in the segregated South.Chapel Hill: University of North Carolina Press. 14

15 Zeichner, K. (2010) Rethinking the Connections between Campus Courses and Field Experience in College and University-Based Teacher Education. Journal of Teacher Education (61)89 Zeichner, K. (2011) Rethinking College and University-Based Teacher Education. Seattle: University of Washington.(in press) 15

16 Bilag Titel i Journal of TE Søgeord: community,teacher residency Service learning : 1 Forfatter + evt. andre Forskere Deltagere og steder Begrundelser Undersøgte Pædagogisk e tiltag What Teacher Candidates learned about diversity, social Justice and themselves from service-learning experiences JTE:Vol 58,4,2007: Sheila Baldwin + Alice Buchanan Mary Rudisill Mid-Atlantic University + rural southeastern university 41 teacher candidates of white middle class Literacy: 19 k+1 m I 4 ugers sommerkursus på mid-atlantisk privat universitet omkring assistance til 30 kulturelt og økonomisk belastede børn fra et udsat storby. Motorskills: 10 k, 11.m. v. Service learning forstås, at studerende får autentiske erfaringer med lokalsamfundet i sammenhæng med kursus indhold. Centralt er tanken om gensidig påvirkning, dvs. resultatet skal være til gavn for lokalsamfundet To programmer startet på skoleinitiativ og gennemført af universiteterne. Ved samarbejdet kunne lærerstuderende på en gang hjælpe lokalsamfundet og opfylde kursuskrav. PAL(Partners in learning) er et krav til service learning.skolerne havde selv anmodet om hjælp til at arrangere service-learning. literacy course Holdet samledes 3 morgener om ugen hver gang 1 timer.møde med børnene var inkluderet i klassetid. De studerende mødtes med hver deres (pal) elever seks gange 75 min. Børnenes lærere, universitetslærerne og skolelederen var til stede under møderne. De studerende arbejdede med eleverne på et fortælleprojekt med fokus på deres lokalsamfund Aston Point før og nu..til hver time udarbejdede de lærerstuderende en uv. Plan i relation til lokalfællesskab og kursusindhold vedrørende læsestrategier. Lærerne og deres professor holdt debriefing møde efter hver time. Til første møde skulle de lærerstuderende planlægge aktiviteter, der skulle opbygge fællesskabet.. Derefter skulle de finde ud af hvad børnene allerede vidst om lokalsamfundet., de skulle planlægge hvad de ville vide og hvordan de skulle finde ud af det. I den resterende tid skulle partnerne ( elever + studerende) s udforske lokalsamfundet, finde svar på nettet og interviewe beboerne.. Som afsluttende produkt skulle eleverne og eleverne sammen udgive en rapport om Aston point then and now. Familie og venner blev inviteret til præsentationen. Motor Skills program Gennemført i idræt. Igangsat gennem henvendelse fra en skole i udkantsområde. Ønskede et efterskoleprogram. Uv.læreren ændrede kursets timeplan således at anmodningen kunne imødekommes.kurset blev derefter en eftermiddag om ugen i 12 uger. 21 lærerstuderende arbejdede med 50 african american elever i forskellige aldre 1 time ad gangen. Lærerstuderende begyndte med at interviewe børnene på Jemison 16

17 Teori og data for at fastslå hvad de var interesseret i og de besluttede sig derefter til dans, fodbold, step. Børnene blev inddelt efter alder og interesse. Studerende udarbejdede uv.planer hver anden uge. Sammen med andre studerende evaluerede de studerende børnenes færdigheder og formulerede derud fra mål for næste time. De studerende deltog hver uge i timer på universitetet, hvor de reflekterede, præsenterede og diskuterede forløbet. Lincoln & Gyba (1985) Denzin(1989)fænomenologisk fortolkningsproces Etnografisk metode Alle deltagere udarbejdede 6 skriftlige formative refleksionsopgaver Alle i literacy udarbejdede ekstensiv refleksion, 10 deltagere i motor skills deltog i ustruktureret dybde interviews efter kurset Fokus på deltagernes forventninger og opfattelser vedr. service-learning lab. Analyse og konklusioner Service learning med fokus på multikulturalitet og social justice har potentiale til at sætte fremtidige lærere I stand til at konfrontere uretfærdighed og arbejde for social justice. SL kan påvirke Lærerstuderendes dispositioner i relation til undervisning i flerkulturelle rammer. 17

18 Titel i Journal of TE Søgeord: community,teacher residency Service learning : 2 Preparing Community-Oriented Teachers: Reflections from a Multicultural Service-Learning Project JTE :446 Forfatter + evt. andre Forskere Deltagere og steder Marilyne Boyle-Baise Forfatteren/ underviser/forsker + 24 lærerstuderende (minoritet) Midwest universitet + lokalområde med segregation som baggrund, foregik gennem honors seminar,( særligt tilbud til dygtigste studerende) Begrundelser/forskningssp. Hvis lokale fællesskab drager nytte af service learning? Hvilken betydning tillægger lærerstuderende kulturelt responsiv undervisning? I hvilke udstrækning værdsættes en lokal samfundsorientering i læreruddannelsen? Undersøgte Pædagogisk e tiltag Teori og data Analyse og konklusioner Studerende fik 3 opgaver i tilknytning til The Banneker History Project(BHP) 1. indsamling af mundtlige fortællinger fra tidligere elever på Banneker School.b) udarbejdelse af biografi om Benjamin Banneker 3) undersøge historien om hvordan skolen blev omdannet til et community center Lærerstuderende mødtes til et 1-3 timers honors seminar hvert semester med fokus på social justice På universitetsdelen af kurset blev der læst tekster om kulturelt responsiv undervisning og flere timer blev brugt til refleksioner over praktik. Kurset omfattede 15 timers praktik, hvor de studerende skulle assistere i 1 af de tre beskrevne opgaver.kurset afsluttedes med 3 refleksionopgaver, hvor de studerende skulle redegøre for hvad de havde lært på kurset.. De kunne få ekstra studiepoint ved at deltage i offentlige møde på det lokale community center. Murrel(P)(2001: The Community Teacher peger på at i traditionel forståelse af service learning er der for lang afstand mellem læreruddannelse og community. Han peger derfor på stærkere samarbejde. Coles(1999) peger på at minoriteter ofte forholder sig skeptisk overfor community projekter, som de opfatter som majoritets velgørendehed og som 1. generations studerende har de travlt med at få gode karakterer. Kretzmann & Mc Knight 1993 fremhæver at det er vigtigt at vurdere lokalsamfundet ud fra dets kapacitet og talent og værdsætte lokale ressourcer Case studie undersøgt gennem feltarbejde. 24 lærerstuderende ( primær + sekundær). Kombination af metoder, interviews, deltagende observation og dokument analyse. Triangulering.studerende blev interviewet i grupper a 2 omgange.3 refleksionsdokumenter fra hver studerende blev indsamlet og analyseret.line-by line analyse og åben kodning( Strauss & Corbin 1998) Konstant komparativ analyse ( Glaser & Strauss 1967). Observationsdata analyseret for critical incidents. Dilemmaer i relation til fremme af lokal samfunds orientering hos de lærerstuderende. Kritiske sp.: Hvis lokalsamfund? Er det vi foretager os Kulturelt responsivt? Indgår dette som relevant i læreruddannelsen? 18

19 19 Kun få lærerstudende havde reelt tilhørsforhold til byen. De fleste boet længere væk eller så universitetsområdet. Gennem projektet fik flere en tilhørsforhold til byen. Forfatteren slutter med at diskutere nærmere hvad man egentlig kan forstå ved kulturelt responsiv undervisning. Studerende udviklede kompetencer til at udføre lokalsamfundsarbejde, f.eks. lokalisere sociale organisationer, lokale ledere og gennemføre interviews. Hovedpointen er at projektet lærte de studerende ikke at behandle lokalsamfundets beboere som klienter, men i stedet kilder til visdom og viden. Projektet peger på at lokalsamfundsprojekter har vanskeligt ved at blive rigtig accepteret i læreruddannelsen bl.a. på grund af tidsfaktoren, fokus på teori og konflikt med andre forpligtelser. Aktuel uddannelsespolitik fokuserer på fagligt indhold og ikke lokalsamfund. Dette kræver diskussioner om etiske forpligtelser.

20 Titel i Journal of TE Søgeord: community,teacher residency Service learning : 3 Forfatter + evt. andre Forskere Deltagere og steder Strengthening the Case for Community-Based Learning in Teacher Education JTE: :245 Jewell E. Cooper fungerede bade som leder af seminaret og som forsker ( participant observer) South eastern public university ( studerende)særligt stipendieprogram til dygtige studerende., som får scholarship mod til gengæld at erklære at de er interesserede i at undervise i statens skoler efter eksamens. De forpligter sig til at deltage i obligatoriske seminarer under uddannelsen. Et af disse temaer handler om diversity. Det er dette særlige seminar, som er tilrettelagt på forsøgsbasis. 42 studerende ( 37 hvide resten Afroamerican eller hispanic, 31 kvinder og 11 mænd) alle fagområder og uv. niveauer med overvægt af lærere i grundskolens første år. Begrundelser/forskningssp. Der er mange steder kulturelt mismatch mellem lærere og studerende. Dette fører til dårlig kommunikation. Tidligere studier har vist at community based praktikerfaringer skærper middelklasse studerendes bevidsthed omkring styrker og kvaliteter i lokalsamfund, forskellige fra deres egne. Formål med undersøgelsen er 1) at vise at omhyggeligt tilrettelagt community experiences, som struktureres udviklingsmæssigt og sekventielt, kan indpasses i læreruddannelse og 2) at levere evidens for at cultural-immersion erfaring kan udfordre lærerstuderendes forudfattede syn på elever, som er forskellige fra dem selv. Undersøgte Pædagogisk e tiltag Et særligt udviklet modul i læreruddannelsen rettet mod at øge studerendes bevidsthed omkring multikulturalitet.( Citerer Sleeter for at det er vanskeligt at overbevise læreruddannelsen om at inkludere sådanne multikulturelle moduler, hvis ikke man kan få en stærkere forskningsbase). Det undersøgte modul indeholdt følgende komponenter: 1) Skriftlig autobiografi mindst 5 sider indeholdende beskrivelser af vigtige begivenheder som førte frem til den studerendes beslutning om at blive lærer. Så mange fakta som muligt faktual me 2) Bio-Poem Det jeg som jeg gerne vil have at andre skal se Følgende instrukser: personens fornavn, titel, fire adjektiver som beskriver personen, sætter pris på 3 eller flere ting eller ideer. Som lægger vægt på ( 2 eller flere ideer)som ønsker ( 3 ting) som brugte ( 3 ting eller metoder) som gav( 3 ting), som sagde ( citat) 3) Privilege walk formålet er at studerende skal opdage forskelligheder mellem hinanden. Efter hvert statement tages et skridt frem og et tilbage.: To eksempler på frem og tilbage aktiviteter the me I am but don t want others to see 22/Privilege_Exercise.htm 4) Camera safari I grupper på 2-3. Studerende får et kamera og skal tag billeder i derers lokale skoleområde. Billederne skal være 20

21 Teori og data svar på 10 spørgsmål i relation til lokalsamfundet: historisk, naturskønt, udsigt, et område under forandring, noget som kunne bruges i turistbrochure, noget der viser vækst og udvikling, noget børnevenligt, noget som I mener kunne forbedre området, noget der overraskede jer samt evt. andet. Disse billeder blev efterfølgende præsenteret af gruppen for klassen 5) En kilometer i de andres sko Denne aktivitet var tilrettelagt således at de studerende skulle gennemleve erfaringer som elevernes familier havde været med til at beskrive. De skulle f.eks. bruge offentlig tranport og søge om timelønnet arbejde, søge om særlige offentlige tilskud, spise på cafe for hjemløse, søge om julehjælp, søge om ekstra tilskud hos kommunen, opholde sig som arrestant på politistationen, få et barn indskrevet på skolen som del af lesbisk par, ansøge om opholdstilladelse etc. Hver opgave indeholdt et sæt refleksive spørgsmål som skulle besvares. 6) Undersøge lokalsamfundet. Hver studerende skulle overvære mindst 2 religiøse ceremonier/gudstjenester, de skulle købe ind i den lokale forretning, deltage i fælles aktivitet i lokalsamfundet, besøge børnenes forældre sammen med læreren, og om muligt foretage opringning til forældrene til en problemelev ( Boyle Baise & Sleeter 1998, Sleeter 2000, Sleeter 2001(community-based learning). Data blev indhentet fra 5 forskellige skriftlige opgaver:autobiografi, Bio-poems, hurtigt skrevne notater ( umiddelbart efter gennemførte aktiviteter), svar på reflektionspørgsmål efter privilege walk og anonyme refleksioner vedr. studerendes erfaringer. Desuden egne feltobservationer og gruppernes visuelle præsentationer af aktivitetet Walk a mile. 21

22 Titel i Journal of TE Søgeord: community,teacher residency Service learning : 4 Forfatter + evt. andre Forskere Deltagere og steder Begrundelser/forskningssp. Undersøgte Pædagogisk e tiltag Teori og data Is Experience the Best Teacher?. the Potential of Coupling Classroom and Community-Based Field Experiences Margaret A Gallego JTE(2001) 52:4: Lærerstuderende i to forskellige praksis kontekster: 1. almindelig praktik i klasseværelset 2) praktik i skolefritidsordninger i lokalsamfundet.( Cole: fifth dimension). Børnene var mellem 8 og 11 år gamle.117 lærerstuderende over 3 år. 10 uger ad gangen. 97 % hvide, middelklasse kvinder. Misforhold mellem monokulturel lærerrekruttering og stigende diversitet (Grant & Secada 1990). Antagelse om at læreruddannelsen i højere grad bør tilrettelægge forløb hvor studerende konfronteres med nye perspektiver. G kritiserer traditionel praktik for at være for fokuseret på mekaniske og ledelsesmæssige rutineopgaver i klasseværelset (Goodman 1985) G. peger på at selvom når studerende er i praktik på skoler med mange forskellige etniske baggrund, så er skolerne ofte isoleret fra børnenes og familiernes hjemlige omgivelser og er ikke i kontakt med lokalsamfundet og derfor bliver det vanskeligt for de studerende at udvikle det nødvendige ressourcesyn på etniske minoritetsbørn og deres familier(zeichner 1992). Pointen er her at hvis man ikke skaber den nødvendige forbindelse mellem skole og lokalsamfund, så risikerer man at forstærke de lærerstuderendes fordomme vedr. børnene (Cochran-Smith 1995), Haberman & Post 1992, Zeichner 1996). Ydermere påpeger G at hvis man kun placerer studerende i klasseværelset i et bestemt fag sammen med en bestemt lærer, så forsømmer man at forberede dem på en mere bred lærerrolle. Endelig understreger G at et uddannelsespolitisk klima som fremhæver accountability med fokus på snæver fagundervisning risikerer at blive koncentreret om studerende overlevelse i stedet for professionel udvikling. G. peger på at community experience er et relativt overset element i læreruddannelsesforskningen (Porterr & Paulson 1989), Zeichner, Melnick and Gomez(1996) Samtænkning af forskellige kontekster for praktik, således at lærerstuderende får mulighed for at opleve samme børn i to forskellige sammenhænge. I det afrapporterede projekt handlede det om at lærerstuderende deltog i en særligt udviklet fritidsorganisering kaldet fifth dimension, organiseret af Michael Cole med fokus på leg og læring. Trækker på Dewey (1938), som peger på, at ikke alle førstehånderfaringer nødvendigvis er positive. The belief that all genuine education comes about through experience does not mean that all experiences are genuinely or equally educative. Experience and education cannot be directly equated to each other. For 22

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU

BLIV INNOVATIV EVALUATOR - EVALUERINGSKOMPETENCER PÅ DIPLOMNIVEAU BLIV INNOVAIV VALUAOR - VALURINGSKOMPNCR PÅ DIPLOMNIVAU valuering skal drive innovation af praksis og understøtte kerneopgaven i organisationer. Det skal understøtte praktikerne i deres opgaver samtidig

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder Samskabende godmorgen øvelse Siden sidst Seminar 1 Seminariet hvor mindset var i fokus Seminariet hvor samskabende proces var

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere