Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland ZBC. Første statusnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland ZBC. Første statusnotat"

Transkript

1 Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland ZBC Første statusnotat 1

2 Indhold Forord 3 Konklusion og sammenfatning 5 Om projektet og den gennemførte evaluering 7 Projektets målopfyldelse 10 Rammer og forudsætninger 16 Anbefalinger for det videre projektarbejde 21 2

3 Forord Dette notat indeholder resultatet af den første statusevaluering af projekt Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland 1. Statusevalueringen indgår som del af den samlede, eksterne evaluering af projektet. Projektet gennemføres i perioden mellem juni 2013 og december Projektet har ZBC som den overordnede projektansvarlige. Desuden medvirker følgende parter i projektet: VUC-Storstrøm, SOSU-Sjælland, Selandia-Center for Erhvervsrettet Uddannelser, EUC Sjælland, EUC Nordvestsjælland og Akademiet for Talentfulde Unge. De deltagende uddannelsesinstitutioner repræsenterer med deres projektdeltagelse alle de erhvervsrettede uddannelsesområder i regionen. Det overordnede formål med projektet er at udvikle en række talentforløb, som skærper regionens kompetence inden for ungdomsuddannelsesområdet i forhold til bedre at kunne spotte og udvikle talenter og til i forlængelse heraf at kunne udvikle nye rammer og muligheder for de talentfulde unge. Omkring den eksterne evaluering af projektet gælder følgende hovedmål: For det første at bidrage til at kortlægge, i hvilket omfang projektets gennemførelse faktisk er resulteret i den forventede effekt. For det andet at bidrage til en løbende udvikling af projektet gennem påpegning af eventuelle behov for justering af ellers planlagte projektaktiviteter. For det tredje at bidrage med konkrete og operationelle anbefalinger i forhold til en videre driftsmæssig forankring af de opnåede projektresultater, også ud over den egentlige projektperiode. Evalueringen er primært baseret dels på en række kvantitative data, som løbende indsamles under projektperioden; dels på interviews med repræsentanter fra ungegruppen (talenter)- samt dels på interviews med repræsentanter fra de udviklere og undervisere, som på forskellig vis bidrager til projektets gennemførelse. Statusnotatet er opbygget med følgende delafsnit: Første delafsnit indeholder en kort præsentation af projekt Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland samt ligeledes en præsentation af den metode, der er anvendt i forbindelse med evalueringens gennemførelse. 1 En kopi af den oprindelige projektbeskrivelse samt øvrige relevante projektdokumenter - kan rekvireres ved henvendelse til ZBC; att. Udviklingschef Jens Jacob Bødker. 3

4 Andet afsnit præsenterer de opnåede projektresultater, med direkte reference til de oprindelige mål for projektet (målopfyldelsesniveau). Tredje afsnit indeholder en kvalitativ vurdering af forudsætningerne for de opnåede projektresultater, således det er formuleret af primært de interviewede undervisere og udviklere bag projektet (responsivt niveau). Fjerde delafsnit præsenterer en række anbefalinger i forhold til en videre implementering og organisatorisk forankring af de opnåede projektresultater (teoribaseret niveau). Statusnotat er udarbejdet af Jan F. Hansen fra Konsulentfirmaet Practicum. Evaluator vil indledningsvist gerne takke de interview- og ressourcepersoner, som har stillet viden og tid til rådighed for udarbejdelsen af dette statusnotat. 4

5 Konklusion og sammenfatning Det er statusnotatets overordnede konklusion, at det i høj grad er lykkedes at igangsætte udviklingsforløb på de deltagende uddannelsesområder med fokus på den fortsatte kvalificering af indsatsen i forhold til talentfulde unge. Disse forløb er præget af en høj grad af forskellighed og diversitet, som forventelig vil kunne resultere i en endog meget bred erfaringsmasse. Videre er det ligeledes statusnotatets overordnede konklusion, at det kun i mindre omfang er lykkedes at etablere et fælles udviklingsspor for de deltagende uddannelsesområder, som dels har kunnet fungere som ramme for en tværgående erfaringsudveksling og videndeling samt dels har kunnet bidrage til en yderligere kvalificering af den lærings- og talentforståelse, der ligger bag skolernes målrettede indsats overfor talentfulde unge. På denne baggrund er det statusnotatets anbefaling, at der fremadrettet i projektet i særlig grad er fokus på at styrke fællessporets koordinerende og kvalificerende funktion i projektet. I forhold til en mere specifik vurdering af projektets foreløbige delresultater kan opstilles nedenstående skematiske oversigt, som illustrerer: (a) en målopfyldelse på aktivitetsniveau; (b) baggrund og forudsætning for denne målopfyldelse samt (c) anbefalinger for det videre projektforløb: Mål Målopfyldelse Baggrund og forudsætninger Fremadrettede anbefalinger Udvikling af en metode i forhold til at spotte og mentorere talenter i ungegruppen. Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at udvikle metoder til at spotte og mentorere talentfulde unge i høj grad er nået. Det er således lykkedes de deltagende skoler at visitere en relevant ungegruppe både til de skoleinterne talentforløb som til den første, fælles camp. Tilsvarende vurderes det også at være lykkedes for skolesiden at udvikle mere systematisk metoder, som er personuafhængige, og som også vil kunne anvendes ud over den aktuelle projektperiode. Det er statusnotatets vurdering, at en afgørende forudsætning for den høje målopfyldelse i forhold til delmål 1 ligger i den (metode)frihed, som de deltagende skoler har haft i forhold til at designe talentforløb, der specifikt har matchet de enkelte uddannelsesområders særlige forudsætninger og udviklingsbehov. Endvidere er det evalueringens vurdering, at input fra projektets opstartsseminar på forskellig vis har kvalificeret det efterfølgende udviklingsarbejde i projektet. Det anbefales, at projektledelsen overvejer mulighederne for at tilbyde skolesiden et nyt fagligt input, som dels kan understøtte det skoleinterne udviklingsarbejde samt dels bidrage til at give projektet en yderligere fælles retning. Kvalificering af de deltagende uddannelsesområders institutionelle kompetence i forhold til at spotte og udvikle Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at styrke de deltagende uddannelsesområder institutionelle kompetence på talentområdet er delvist nået. Der er således på skolesiden en klar bevidsthed om vigtigheden at, at de redskaber og metoder, der udvikles med projektet også må forankres på organisatorisk niveau og ikke alene må resultere i en styrkelse af de Det er statusnotatets vurdering, at en vigtig forudsætning for den grad af målopfyldelse, der er sket i forhold til delmål 2, skal ses i sammenhæng med den ledelsesmæssige fokus, der fra de deltagende skoleres side har været også på selve udviklingsarbejdet. Det anbefales, at projektledelsen overvejer mulighederne for ud over den egentlige projektramme - at introducere de deltagende projektpartnere til et fælles talentbegreb, som kunne skabe rammer 5

6 talenter i ungegruppen. involverede underviseres personlige og individuelle repertoirer. Omvendt er der dog samtidig ingen af de projektdeltagende skoler, som synes at have arbejdet systematisk med en sådan organisatorisk forankring af projektets resultater. for en tværgående erfaringsudveksling og videndeling. Anbefalingen er videre, at dette fælles talentbegreb netop får karakter af en ramme, som de enkelte projektpartnere kan forholde sig reflekteret til, og altså ikke nødvendigvis behøver at annektere fuldt ud. Udviklings af et fællesforløb for gymnasie- og erhvervsskoleområdet, idet der i særlig grad fokuseres på de unges udviklede kompetence til at samarbejde på tværs af uddannelsesområder og til at omsætte teoretisk viden til praksis (transfer). Det er statusnotatets vurdering, at delmålet om en udvikle et samlende fællesspor mellem gymnasie- og erhvervsskoleområdet er delvist nået. Den overordnede ide med at gennemføre et fællesforløb, hvor der opnås synergi og merværdi gennem et tværgående samarbejde mellem de unge vurderes således at være lykkedes. Omvendt synes det kun i mindre omfang at være lykkedes at skabe en fælles referenceramme blandt skolerne, som fremadrettet kan anvendes som afsæt for en tværgående erfaringsudveksling og videndeling. Det er statusnotatets vurdering, at en vigtig forudsætning for den grad af målopfyldelse, der er sket i forhold til delmål 3 handler om, at det har været vanskeligt for den gennemførte camp at fungere som en fælles referenceramme og videnplatform for det samlede projekt, idet der ikke i forbindelse med denne camp er opereret med afsæt i en eksplicit forståelse af talentbegrebet. Derved har det også været vanskeligt for de deltagende skoler og for elevgruppen at drage videre nytte af den inspiration, som samstemmende fremhæves som en helt central men også meget umiddelbar effekt af den første camp. Det anbefales, at projektledelsen tager initiativ til, at der sker en nærmere drøftelse mellem de projektdeltagende uddannelsesområder på den ene side og den eksterne leverandør af fællescampen på den anden side, hvor der ikke alene fokuseres på de konkrete aktiviteter i forbindelse med den enkelte camp, men også sker en mere grundlæggende drøftelse af den forståelse, der ligger bag campens faglige fokus og didaktiske gennemførelsen. Udvikling af nye læringsformer, som også fuldt institutionelt forankret vil kunne understøtte en regional målsætning om at tiltrække studerende og de bedste lærerkræfter/fors kere Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at udvikle nye læringsformer, som kan understøtte den talentfulde unges udfoldelse af eget talent kun i mindre grad er nået. Udfordringen ligger her ikke mindst i, at den gennemførte camp og de skoleinterne talentforløb ikke eksplicit forholder sig til den samme læringsforståelse og derved ikke naturligt skaber grundlag for et fælles udviklingsarbejde. Det er statusnotatets vurdering, at en vigtig forudsætning for den grad af målopfyldelse, der er sket i forhold til delmål 4 handler om, at de deltagende skoler som udgangspunkt læringsteoretisk arbejder inden for en forståelse, som allerede er etableret via tidligere indsatser på talentområdet. Der synes primært at være tale om, at en kendt læringspraksis er overført til projektet. Og dermed er der kun i mindre grad tale om den modsatte bevægelse: at deltagelsen i projektet har ført til nyudviklingen af en læringsforståelse og praksis i relation til talentudvikling af unge. Det anbefales, at projektledelsen opfordrer de deltagende uddannelsesområder til at præcisere, hvordan de vil indarbejde erfaringerne med projektets udviklingsarbejde som del af en bredere læringspraksis; altså at man fra skoleside gør sig konkrete betragtninger i forhold til en institutionel forankring af projektet, som ikke alene handler om videreførelsen af konkrete aktiviteter, men også om videreudviklingen af en didaktisk praksis. 6

7 Om projektet og den gennemførte evaluering I det efterfølgende afsnit skitseres kort rammerne for projektets eksterne evaluering. Dels præsenteres formål og indhold for det gennemførte projekt og dels beskrives mål og anvendt metode ved den gennemførte evaluering. Projektets mål, målgruppe og primære aktiviteter Det overordnede formål med projektet er på kort sigt - at udvikle en række talentforløb, som skærper regionens kompetence inden for ungdomsuddannelsesområdet i forhold til bedre at kunne spotte og udvikle talenter og til i forlængelse heraf at kunne udvikle nye rammer og muligheder for de talentfulde unge. Ved at inkludere middelpræsterede unge med uddannelsesfremmed baggrund i forløbene og støtte dem i målrettet træning i, hvad det vil sige at tage en uddannelse, er en del af målet også at være med til at knække koden for at bryde den sociale arv. På lang sigt er det projektets formål at sikre arbejdskraft til fremtidens regionale arbejdsmarked og udfolde talentfulde unge, så de understøtter de fremtidige vækstsektorer. 2 De udviklede talentforløb er målrettet elever på regionens erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Aktiviteten vil dels være målrettet talenterne på de enkelte uddannelser og dels middelpræsterende elever fra uddannelsesfremmede hjem. Det er forventningen, at elever fra de ældste folkeskoleklasser kan involveres, når aktiviteten er overgået til almindelig drift. Konkret er det intentionen at iværksætte følgende kategorier af aktiviteter 3 : Etablering af projektorganisation. Udvikling af talentudviklingsforløb med afsæt dels i tidligere erfaringer på området og dels i de deltagende uddannelsesområders udviklingsmuligheder og behov på området. Gennemførelse af op til 6 talentudviklingsforløb på regionens medvirkende uddannelsesinstitutioner på erhvervsuddannelsesområdet. Gennemførelse af 3 camps (fællesspor) med deltagelse af talentfulde unge fra såvel erhvervsuddannelsesområdet som det gymnasiale område. Udarbejdelse af evaluering. 2 Her citeret fra ansøgning til Region Sjælland; p Do p. 4. 7

8 Evalueringens mål og metode Målet med den eksterne evaluering af projektet er følgende 4 : For det første at bidrage til at kortlægge, i hvilket omfang projektets gennemførelse faktisk er resulteret i den forventede effekt (primært vurderet med afsæt i en såkaldt forandringsteori for projektet). Der er her tale om et summativt formål med evalueringen. For det andet at bidrage til en løbende udvikling af projektet gennem påpegning af eventuelle behov for justering af ellers planlagte projektaktiviteter; på baggrund af de successivt opnåede erfaringer og resultater i projektet. Der er her tale om et formativt mål med evalueringen. For det tredje at bidrage med konkrete og operationelle anbefalinger i forhold til den videre driftsmæssige forankring af de opnåede projektresultater, også ud over den egentlige projektperiode. Der er her tale om et normativt formål med evalueringen. Som skitseret i forordet er der ved evalueringens gennemførelse valgt en integration af tre evalueringsniveauer. Det drejer sig således dels om en målopfyldelsesniveau; dels et responsiv evalueringsniveau samt dels om et teoribaseret evalueringsniveau: I målopfyldelsesevalueringen holdes indsatsens resultater op mod projektets mål. I den forbindelse vurderes projektet ud fra om de a priori opstillede mål er indfriet 5. Desuden inddrages her også en vurdering af projektets overordnede rammebetingelser; som eksempelvis de styringsmæssige og administrative vilkår, som projektet har været underlagt. I den responsive evaluering er det deltagernes erfaringer, der danner grundlag for opstilling af kriterier og forudsætninger for projektets gennemførelse og for de opnåede projektresultater. Denne del af evalueringen indebærer således en kvalitativ analyse af de betingende rammebetingelser for projektets gennemførelse og for de opnåede resultater. I den teoribaserede evaluering opstilles de antagelser, der ligger til grund for, hvad det er, der virker i indsatsen; herunder de handlinger der skaber den ønskede forandring også på mellemlangt og langt sigt 6. Konkret udmønter dette sig i en række anbefalinger for det videre udviklingsarbejde. Metodisk er der i evalueringen tage afsæt i en virkningsevaluering 7. Grundlaget for anvendelse af virkningsevalueringen er velbeskrevet og effektmæssigt veldokumenteret. Det primære fokus for virkningsevalueringen ligger i vurderingen af, hvordan en given indsats omsættes til konkrete resultater. Evalueringen har således som mål at dokumentere (bekræfte/afkræfte), hvordan og i hvilket omfang en bestemt intervention faktisk er resulteret i de forventede resultater. 4 Jf. Evalueringsoplæg, p Jf. eksempelvis Krogstrup, H. & Dahler-Larsen, Peter: Nye veje i evaluering (2003). 6 Jf. Eksempelvis: Funell, Sue C., & Rogers, Patricia J. Purposeful program theory Effective use of theories as of change and logic models. Jossey-Bass, Jf. f.eks. Peter Dahler-Larsen/Hanne Kathrine Krogstrup: Nye veje i evaluering; Århus

9 Datagrundlaget for evalueringen har primært været følgende: Kvantitativt materiale, som dokumenterer vigtige aspekter primært på skoleplan - omkring de gennemførte talentudviklingsforløb (eksempelvis omkring antallet af deltagende unge). Kvalitative interviews med de centrale deltagere og aktører bag projektet med fokus på baggrunden for de opnåede projektresultater; herunder interviews med repræsentanter fra følgende grupper: o Talentfulde unge. o Udviklere og ansvarlige for de fælles camps for talentfulde unge. o Udviklere og ansvarlige for de skolespecifikke talentudviklingsforløb. o Projektledelse. Diverse baggrundsmaterialer, der løbende er udarbejdet som del af projektet, og som dokumenterer forhold af betydning for det samlede projekt. Teoretisk er der i evalueringen taget afsæt i Etienne Wengers socialkonstruktivistisk læringsteori omkring praksisfællesskab, hvor der fokuseres på forudsætninger for læring og organisatorisk forankring inden for rammerne af eksempelvis et udviklingsfællesskab som det her aktuelle 8. Wenger lægger især vægt på to aspekter omkring et sådant praksisfællesskab: For det første, at en praksis skal forstås som en stadig meningsforhandling via en social proces karakteriseret ved deltagelse og tingsliggørelse (projekterede meninger og vurderinger). For det andet, at et praksisfællesskab definitorisk set er karakteriseret ved: (a) gensidigt engagement; (b) fælles virksomhed og (c) fælles repertoire. Denne læringsforståelse vil være rammesættende ikke mindst for evalueringens anbefalingsdel, der udgør den teoribaserede del af evalueringen. 8 Jf. Wenger, Etienne: Praksisfællesskaber,

10 Projektets målopfyldelse I det efterfølgende delafsnit præsenteres projektets foreløbige resultater holdt op mod de mål for projektet, som er angivet med den oprindelige projektbeskrivelse. I forhold til disse mål vurderes det i forbindelse med dette første statusnotat særligt relevant at foretage en evaluering af følgende 4 mål: 1. I hvilken grad det er lykkedes at udvikle en metode i forhold til at spotte og mentorere talenter i ungegruppen. 2. I hvilken grad de udviklede talentforløb vurderes at have kvalificeret de deltagende uddannelsesområders institutionelle kompetence i forhold til at spotte og udvikle talenter i ungegruppen. 3. I hvilket omfang det er lykkedes at udvikle et fællesforløb for gymnasie- og erhvervsskoleområdet, idet der i særlig grad fokuseres på de unges udviklede kompetence til at samarbejde på tværs af uddannelsesområder og til at omsætte teoretisk viden til praksis (transfer). 4. I hvilken grad det er lykkedes med projektet at udvikle nye læringsformer, som også fuldt institutionelt forankret vil kunne understøtte en regional målsætning om at tiltrække studerende og de bedste lærerkræfter/forskere. Disse fire delmål betragtes således som indikatorer på, i hvilket omfang det foreløbigt er lykkedes at realisere projektets overordnede formål. Delmål 1: Udvikling af metoder i forhold til at spotte og mentorere talenter i ungegruppen Overordnet set er der gennemført to typer af aktiviteter for alle de deltagende skoler; dels har hver skole iværksat/planlagt deres eget talentforløb og dels er der gennemført en fælles camp for talentfulde unge fra alle de projektdeltagende skoler. I forbindelse med begge disse to typer af projektaktiviteter har de deltagende uddannelsesområder foretaget en udvælgelse af unge, som således også er blevet kategoriseret som talentfulde. Denne udvælgelse er i forskelligt omfang fulgt op af support til de unge. Man kan her tale om, at skolerne som målsat af projektet har arbejdet med at spotte og mentorere talenter i ungegruppen. Konkret peger de interviewede her mere specifikt på følgende: Der er ikke i projektet udviklet en fælles standard for spotning af talentfulde unge. I forbindelse med projektets opstartsseminar blev de deltagende skoler ganske vist præsenteret for en forståelse af, hvad det vil sige at være talentfuld, og ligeledes en metode til hvordan det i praksis er muligt at spotte talenter i 10

11 ungegruppen. Denne præsentation var dog alene til inspiration. Ingen af de deltagende skoler har efterfølgende valgt at anvende denne metode systematisk. Derimod har man fra skoleside typisk taget afsæt i undervisergruppens subjektive vurdering af, hvilke unge der kan karakteriseres som talentfulde. Fra skolesider vurderer man imidlertid, at der i praksis har været tale om en videreudvikling af allerede kendte metoder til spotning af talenter i ungegruppen. Nemlig i den forstand, at projektets målrettede fokus på skolernes talentarbejde har styrket undervisernes refleksion over anvendte metoder også ved en spotning. Ingen af de deltagende skoler har dog systematisk beskrevet/dokumenteret den her anvendte metode. I forhold til spotningen af talenter i ungegruppen er der fra skoleside lagt vægt på de unges såvel faglige som personlige kompetencer. Det fremhæves her, at det talentfulde nok skal have et faglig afsæt, men også give sig udtryk i kompetencer som det at være engagereret, at være stærk i sociale sammenhænge og at være nysgerrig. En stærk faglig profil betragtes med andre ord ikke alene som tilstrækkelig i forhold til det at være talentfuld. Ingen af de deltagende skoler synes dog at have udviklet en klar systematik - eksempelvis i form af en taksonomi som kan anvendes ved en udvælgelse af talentfulde unge på baggrund af en sådan overordnet forståelse, der lægger vægt på såvel faglige som personlige kompetencer. Alle de deltagende skoler er opmærksom på det forpligtende i at udpege en særlig gruppe af unge som talentfulde; ikke mindst i den forstand, at en sådan udvælgelse også fordrer en opfølgende mentorering af de unge. Bl.a. peges der her på, at det er vigtigt at holde de talentfulde unge fast på, at det talentfulde også forpligtiger i forhold til den ordinære undervisning og i forhold til de øvrige unge på den pågældende uddannelse. Ingen af de deltagende skoler synes dog at have udviklet en systematisk praksis i forhold til en sådan mentorering af de talentfulde unge. Alle de interviewede skolerepræsentanter peger på, at det er vigtigt ikke alene at udvikle sin egen praksis omkring spotning og mentorering af talentfulde unge, men at det også er vigtigt, at der regionalt sker en tværgående erfaringsudveksling og videndeling i forhold til anvendte metoder på området. Og det ikke med henblik på at udvikle en fælles standard, men snarere ud fra en intention om at videreudvikle og yderligere kvalificere de forskellige skolepraksisser på området. Ingen af de interviewede skolerepræsentanter har et klart bud på, hvordan en sådan videndeling kunne finde sted. Dog peges der her samstemmende på de fælles camps som en sådan mulig metode til at sikre en tværgående erfaringsudveksling og videndeling blandt de deltagende skolers undervisere og lederrepræsentanter. Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at udvikle metoder til at spotte og mentorere talentfulde unge i høj grad er nået. Det er således lykkedes de deltagende uddannelsesområder at visitere en relevant ungegruppe både til de skoleinterne talentforløb som til den første, fælles camp. Tilsvarende vurderes det også at være lykkedes for skolesiden at videreudvikle eksisterende metoder til spotning af 11

12 talentfulde unge, som er personuafhængige, og som også vil kunne anvendes ud over den aktuelle projektperiode. Fra skoleside er man endelig også opmærksom på, at dette udviklingsarbejde vil kunne styrkes yderligere gennem en tværgående videndeling. Der er fra skoleside et ønske om, at der med projektets videre gennemførelse vil ske en styrkelse af netop denne tværgående videndeling og erfaringsudveksling. Delmål 2: Kvalificering af de deltagende uddannelsesområders institutionelle kompetence Fra skoleside er der bred enighed om, at man også tidligere har haft fokus på vigtigheden af at stimulere ressourcestærke elever. Typisk som en særlig underviserindsats. Samtidig er der dog også gennemgående enighed om, at der er behov for med projektet - at styrke skolernes institutionelle kompetence på området, således at indsatsen ikke primært er afhængig af særlige ildsjæle i undervisergruppen. Konkret peger de interviewede her mere specifikt på følgende: Flere af de interviewede skoler har nedsat en intern udviklingsgruppe, som har fået til opgave dels at udvikle egne talentforløb samt dels at følge de unge i forbindelse med de fælles camps. Alene med nedsættelsen af disse udviklingsgrupper vurderes der fra skoleside at være taget det første skridt i retning af opbygningen af en vis institutionel kompetence på talentområdet. Som del af disse gruppers arbejde er det også typisk drøftet, hvordan man fra skole- og underviserside kan sikre en legitim og transparent spotning af de talentfulde unge. Også selv om denne drøftelse endnu ikke er resulteret i udviklingen af konkrete metoder og redskaber, så er det således vurderingen, at der alene i den igangsatte, skoleinterne drøftelse og fælles refleksion ligger det første afsæt for opbygningen af en netop en institutionel kompetence på talentområdet. Alle de projektdeltagende skoler har inddraget ledelsesrepræsentanter i projektet; primært via deltagelse i de fælles projektmøder. De interviewede skolerepræsentanter peger her på, at der i denne ledelsesrepræsentation også ligger en vigtig forudsætning for, at der såvel løbende som afslutningsvis kan ske en organisatorisk forankring af projektets resultater. Og videre peges der også på, at denne ledelsesrepræsentation i bredere forstand må betragtes som et udtryk for, at man fra skoleside har fokus på generelt at styrke talentarbejdet i ungegruppen. Alle de interviewede skolerepræsentanter fremhæver, at de i forbindelse med udviklingen af de skoleinterne talentforløb har lagt vægt på en form, der også efterfølgende vil kunne forankres som del af den daglige drift. Og at der dermed også er lagt vægt på udviklingen af modeller, der vil kunne fungere uden tilførselen af ekstraordinære udviklingsmidler. I forlængelse heraf udtrykkes en forventning om, at den gentagne afvikling af de skoleinterne talentforløb på sigt vil indebære en stadig stærkere institutionel forankring af de erfaringer og de kompetencer, som ikke mindst vil kunne opnås på underviserniveau. Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at styrke de deltagende uddannelsesområders institutionelle kompetence på talentområdet er delvist nået. Der er på skolesiden en klar bevidsthed om vigtigheden at, at de redskaber og metoder, der udvikles med projektet også skal forankres på organisatorisk 12

13 niveau og ikke alene må resultere i en styrkelse af de involverede underviseres personlige og individuelle repertoirer. Omvendt er der dog samtidig ingen af de projektdeltagende uddannelsesområder, som synes at have arbejdet systematisk med en sådan organisatorisk forankring af projektets resultater og dermed også en successivt opbygning af, hvad der i denne projektsammenhæng forstås som en institutionel kompetence på talentområdet. Delmål 3: Udvikling af fællesforløb for gymnasie- og erhvervsskoleområdet Et vigtig element i skabelsen af en fælles projektramme for de deltagende skoler ligger i etableringen af et fællesforløb for talenter fra alle de repræsenterede skolesystemer. Konkret er denne fælles projektramme tænkt realiseret via afholdelsen af 3 fælles camps for talentfulde unge fra de projektdeltagende skoler. Den første af disse camps er afholdt og der er overordnet enighed blandt de interviewede skolerepræsentanter om, at ideen med en fælles camp er god i forhold til at styrke den tværgående dialog mellem de deltagende skoler. Konkret peger de interviewede her mere specifikt på følgende: Alle de interviewede skolerepræsentanter er fortalere for, at det tværgående element i de fælles camp som minimum fastholdes og gerne udbygges. Det er vurderingen, at de deltagende unge på den første camp har haft stor glæde af at arbejde sammen på tværs af skolesystemer. Det tværgående samarbejde formuleres her som spændende, inspirerende og perspektivrigt. I forlængelse heraf peges der videre på betydningen af de fysiske rammer er i orden. Netop disse rammer fremhæves af alle som meget tilfredsstillende i forbindelse med gennemførelsen af den første camp. Disse rammer vurderes ikke alene at være vigtige i forhold til den enkelte unges motivation, men også at udgøre en vigtig faktor i forhold til at opbygge en fælles historie og en fælles gruppeidentitet blandt de unge. Vurderingen er her, at de gode fysiske rammer i sig selv understøtter den enkelte unges forståelse af at være noget særligt: at være et talent. De interviewede skolerepræsentanter anerkender, at den eksterne leverandør bag den første camp har haft en særlig (vanskelig) udfordring i forhold til at skabe en fælles platform for alle de deltagende unge. Som en sådan platform blev valgt et gennemgående tema med fokus på udviklingen af en forretningsplan. Den eksterne leverandør af de 3 planlagte camps fremhæver, at den overordnede intention her var, at dette forretningsplanstema skulle kunne anvendes både på det helt konkrete plan (hvad skal der til for at skabe en ny forretning) samt også i forhold til den unges personlige udvikling (hvad skal der til for at jeg kan udvikle mig som talent). Det er den klart gennemgående konklusion fra skolesiden, at kun den første intention lykkedes fuldt ud. Således er det vurderingen, at det i praksis viste sig meget vanskeligt at foretage den ønskede perspektivering fra forretningsplanstemaet til en fokus på de unges personlige udvikling. De interviewede skolerepræsentanter understreger, at der er et stærkt behov for at styrke fokus på netop de unges personlige udvikling som talenter i forbindelse med gennemførelsen af de næste 2 camps. Denne vurdering deles også af den eksterne leverandør. 13

14 Grundet projektets design og struktur med vægten lagt på udviklingen af talentforløb, som matcher de deltagende uddannelsesområders særlige forudsætninger og udviklingsbehov på talentområdet fremhæver de interviewede skolerepræsentanter betydningen af, at de fælles camps får en samlende funktion. Og det først og fremmest ved at skabe en fælles referenceramme omkring selve talentbegrebet, således at det i praksis er muligt for de deltagende skoler at indgå i en tværgående erfaringsudveksling og videndeling. Den gennemgående vurdering er, at den første camp ikke bidrog væsentlig til opbygningen af en sådan fælles referenceramme, og at derfor vil være behov for at sætte ekstra fokus på dette tema i forbindelse med planlægningen af de kommende 2 camps. Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at udvikle et samlende fællesspor mellem gymnasie- og erhvervsskoleområdet er delvist nået. Den overordnede ide med at gennemføre et fællesforløb, hvor der opnås synergi og merværdi gennem et tværgående samarbejde mellem de unge vurderes således at være lykkedes. Selve strukturen med en internatbaseret camp vurderes her at have bidraget positivt til denne målopfyldelse. Og hvor også de gode fysiske rammer på campen synes at have medvirket til at skabe motivation og en gruppeidentitet blandt deltagerne. Omvendt synes det kun i mindre omfang med det bærende koncept med fokus på udvikling af en forretningsplan at være lykkedes dels at perspektivere til deltagernes personlige udvikling som talent og dels at skabe en fælles referenceramme blandt de deltagende uddannelsesområder, som fremadrettet kan anvendes som afsæt for en tværgående erfaringsudveksling og videndeling. Delmål 4: Udvikling af nye læringsformer Som et indirekte men alligevel centralt delmål med projektet er det intentionen, at der afledt af det konkrete arbejde med udviklingen af talentforløb også skal ske en udvikling af nye læringsformer, som netop understøtter en styrket fokus på talentfulde unge i forbindelse med den daglige undervisning. Fra projektledelsens side er det ikke mindst formuleret som en målsætning om at undgå en elitær fokusering på særligt ressourcestærke elever og i stedet opbygge en didaktisk praksis, hvor prioriteringen af de talentfulde unge kommer det samlede undervisningsmiljø til gode. Umiddelbart kan ingen af de interviewede skolerepræsentanter peger på konkrete tiltag på dette didaktiske område. Men de oplever dog samtidig, at projektet har sat nødvendig fokus på den læringsforståelse, som direkte eller indirekte ligger bag det at arbejde målrettet med talentfulde unge. Konkret peger de interviewede her mere specifikt på følgende: Naturligt fremhæver de interviewede, at et overordnet formål med projektet er at udvikle og afprøve talentforløb, som understøtter den enkelte unges udvikling som netop talent. Målet er med andre ord umiddelbart at understøtte de unges individuelle læringsforløb. Ingen af de deltagende skoler har endnu udviklet taksonomier eller lignende, som kan understøtte fokus og retning i disse læringsforløb. Der 14

15 henvises her til, at denne læringsforståelse som også i nogen grad bliver en didaktisk metode må ligge som en integreret del af et eksplicit drøftet talentbegreb i forbindelse med de 2 planlagte camps). Ud over den fælles pointe omkring projektets mål i relation til at understøtte de unge talenters individuelle læringsforløb, så er der ikke tilsvarende enighed om, hvad det er for en læringsforståelse, som denne udvikling skal tage afsæt i. Denne forskel i læringsforståelse fremgår indirekte af de mål for projektet, som udtrykkes hhv. fra skoleside, af projektledelsen samt af den eksterne leverandør af de 3 camps. Denne forskel ligger først og fremmest i en tilsvarende forskellig betoning af hhv. det individuelle og det relationelle fokus i læringstilgangen. Altså enten en forståelse, hvor man i overvejende grad forstår den unges udfoldelse af sit talent som et individuelt projekt, hvor det handler om at realisere et personligt potentiale. Eller en forståelse, hvor talentet hos den unge primært realiseres gennem det sociale samspil med andre unge og med voksne rollemodeller. Denne forskel i grundlæggende læringsforståelse synes bl.a. at have afledte konsekvenser i forhold til, hvad det er for temaer og didaktiske metoder, som vurderes skal bringes i spil i forbindelse med gennemførelsen af de tværgående camps. Det er statusnotatets samlede vurdering, at delmålet om at udvikle nye læringsformer, som kan understøtte den talentfulde unges udfoldelse af eget talent kun i mindre grad er nået. Udfordringen ligger her ikke mindst i, at de tværgående camps og de deltagende uddannelsesområders talentforløb ikke eksplicit forholder sig til den samme læringsforståelse og derved ikke naturligt understøtter hinanden. 15

16 Rammer og forudsætninger I dette delafsnit præsenteres de rammer og forudsætninger, der af de deltagende projektpartnere vurderes som de mest afgørende i forhold til projektets foreløbigt opnåede effekt. Disse rammer og forudsætninger knytter sig direkte til projektets målopfyldelse, hvor der konkret i denne evalueringssammenhæng skelnes mellem følgende fire delmål Delmål 1: Udvikling af metoder i forhold til at spotte og mentorere talenter i ungegruppen. Delmål 2: Kvalificering af de deltagende uddannelsesområders institutionelle kompetence. Delmål 3: Udvikling af fællesforløb for gymnasie- og erhvervsskoleområdet. Delmål 4: Udvikling af nye læringsformer. Delmål 1: baggrund og forudsætninger Overordnet set er det statusnotatets vurdering, at det i høj grad er lykkede at udvikle metoder i forhold til at spotte og mentorere talenter i ungegruppen. En vigtig forudsætning i den forbindelse vurderes at være, den metodefrihed, som projektet har tilladt de deltagende uddannelsesområder, hvorved der også er blevet udviklet og afprøvet en række forskellige tilgange i forhold til at udvælge og støtte talenter i elevgruppen. Konkret peger de interviewede her mere specifikt på følgende: Samstemmende fremhæves det, at det er en stor kvalitet ved projektet, at det er designet på en måde, som giver de deltagende uddannelsesområder den største mulige (metode)frihed i forhold til udviklingen af de skolespecifikke talentforløb. Med denne frihed har det i praksis været muligt at igangsætte udviklingsforløb, som specifikt har været målrettet de deltagende uddannelsesområders særlige forudsætninger og udviklingsbehov, idet det handler om en styrket indsats overfor talentfulde unge. Det understreges således, at de deltagende skolers afsæt for et udviklingsarbejde på talentområdet kan være meget forskellige; og det ikke mindst af følgende årsager: o Forskellige traditioner i forhold til at arbejde med særlig fokus på de mest ressourcestærke unge. o Forskelle i uddannelsestradition og grundlæggende læringssyn. o Forskelle i didaktiske muligheder i forhold til at arbejde med særligt udvalgte segmenter af den samlede ungegruppe. o Forskelle i undervisergruppens forudsætninger. Konkret har disse forskelle betydet, at de deltagende uddannelsesområder allerede gennem en årrække har haft fokus på at støtte særligt talentfulde unge (som f.eks. på gymnasieområdet), mens andre 16

17 uddannelsesområder ikke før det aktuelle projekt har arbejdet med talentudvikling (som f.eks. på VUCområdet). Der peges her på, at den projektmæssige udfordring med dette afsæt ikke mindst har ligget i at skabe en projektramme med mulighed for, at alle de deltagende skoler har kunne udvikle deres egen kapacitet i forhold til at arbejde med talentfulde unge; uanset udgangspunkt. Vurderingen er, at projektet i meget høj grad er lykkedes med at skabe en sådan projektramme. Supplerende peges der fra skoleside på betydningen af projektets opstartsseminar, hvor der også blev præsenteret forskellige tilgange til det at arbejde med talentfulde unge. To pointer fra dette seminar fremhæves især som havende haft betydning for det videre udviklingsarbejde i projektet. o For det første en pointe omkring selve talentbegrebet, hvor en oplægsholder understregede betydningen af også at fokusere på de unges personlige kompetencer i forhold til at spotte de talentfulde unge. Flere af de interviewede peger på, at de efterfølgende i deres udvælgelse af talentfulde unge netop har lagt vægt på en visitering, der har vurderet på andet og mere end de unges fag-faglige kompetencer. o For det andet en pointe omkring betydningen af skolernes institutionelle kompetence i forhold til overhovedet at arbejde med talentfulde unge. Flere af de interviewede skolerepræsentanter fremhæver således, at de med projektet er blevet mere opmærksomme på de barriere, der kan være internt på de enkelte uddannelsesområder i forhold til at fokusere på de ressourcestærke elever; ikke mindst som følge af at den dominerende (politiske) diskurs gennem en årrække har haft fokus på de svageste elever. Som en sådan barriere, som projektet har skabt yderligere opmærksomhed omkring, fremhæves specifikt en reservation i lærergruppen i forhold til i særlig grad at have fokus på de talentfulde unge. Disse pointer fra opstartsseminaret har ganske vist ikke fungeret som en egentlig projektramme, men synes alligevel - i forskellig grad - at have påvirket de deltagende uddannelsesområders udviklingsarbejde. Det er statusnotatets vurdering, at en afgørende forudsætning for den høje målopfyldelse i forhold til delmål 1 ligger i den (metode)frihed, som de deltagende skoler har haft i forhold til at designe talentforløb, der specifikt har matchet de deltagende uddannelsesområders særlige forudsætninger og udviklingsbehov. Endvidere er det statusnotatets vurdering, at input fra opstartsseminaret på forskellig vis har kvalificeret det efterfølgende udviklingsarbejde i projektet. Det sidste peger på, at det faktisk er muligt at operere med afsæt i fælles grundforståelser f.eks. omkring et talent- og læringsbegreb inden for en projektramme, der tillader en høj grad af diversitet og metodefrihed. Delmål 2; baggrund og forudsætninger Overordnet set er det statusnotatets vurdering, at det i nogen grad er lykkedes de deltagende uddannelsesområder at styrke deres institutionelle kompetence i forhold til at arbejde mere systematiske med 17

18 talentfulde unge. Denne delvise målopfyldelse synes videre først og fremmest betinget af skolernes ledelsesfokus på projektets udviklingsarbejde. Konkret peger de interviewede her mere specifikt på følgende: Alle de interviewede skolerepræsentanter fremhæver, at projektets fokus på talentfulde unge matcher en generel uddannelsespolitisk prioritering; eksempelvis udtrykt med den nyeste reform på erhvervsskoleområdet. Men også en prioritering markeret via flere parallelt gennemførte udviklingsaktiviteter på ungdomsuddannelsesområdet med fokus på de mest ressourcestærke unge. Dette forhold, at projektet supplerer øvrige tiltag på talentområdet, fremhæves som vigtigt; ikke mindst fordi det også rent praktisk kan have betydet en forstærket ledelsesmæssig opmærksomhed. Projektet kan således understreges det sammen med andre tilsvarende udviklingsprojektet, fra ledelsesside være betragtet som et væsentligt initiativ i forhold til at opfylde en generel uddannelsespolitisk prioritering. Dette sammenfald i prioriteringer vurderes gennemgående som endog meget vigtig for den videre organisatoriske forankring af projektets resultater og dermed også for en langsigtet institutionel kompetenceopbygning. Videre fremhæver de interviewede skolerepræsentanter, at de har lagt endog meget stor vægt på, at de talentforløb, som er udviklet med projektet også er karakteriseret ved at kunne indpasses i den ordinære drift efter projektets ophør. Det understreges, at det ikke mindst er metodefriheden i projektet, som har muliggjort denne tilpasning af udviklingsarbejdet til den daglige drift. Gennemgående vurderer de interviewede således, at det med mindre justeringer vil være muligt at gentage de udviklede og afprøvede talentforløb også uden projektets ekstra-ordinære ressourcer. Kun i mindre grad har de deltagende skoler foretaget en detaljeret beskrivelse af de talentforløb, som udvikles og afprøves med projektet. Og det eksempelvis med en beskrivelse af forløbenes mål, indehold og metode. Videre har ingen af de deltagende skoler præciseret, hvad det er for en talent- og læringsforståelse, som de enkelte forløb bygger på. Fra skoleside anerkendes det, at en sådan beskrivelse også kunne styrke den organisatoriske forankring af de opnåede projektresultater. Det er statusnotatets vurdering, at en vigtig forudsætning for den grad af målopfyldelse, der er sket i projektet i forhold til delmål 2 handler om den ledelsesmæssige fokus, der har været også på selve udviklingsarbejdet. Denne ledelsesmæssige prioritering vurderes videre i nogen grad at hænge sammen med den generelle uddannelsespolitiske prioritering af ungdomsuddannelsernes fokus på ressourcestærke unge. Samtidig er det dog også vurderingen, at den organisatoriske forankring af projektets resultater (og dermed også en institutionel kompetenceopbygning) vil kunne yderligere styrkes, idet de deltagende uddannelsesområder i højere grad dokumenterer og reflekterer over de afprøvede talentforløb. 18

19 Delmål 3; baggrund og forudsætninger Den gennemgående vurdering fra skoleside er, at det var en rigtig beslutning, at satse på konceptet med de fælles camps for talentfulde unge som det samlende fællesspor i projekt. Samtidig er der dog også enighed om, at erfaringen med den første camp er, at det umiddelbart kan være vanskelig for campen at løfte denne koordinerende og samlende funktion i projektet. Konkret peger de interviewede her mere specifik på følgende: Den første camp havde sin store force i, at den bragte unge sammen med forskellige baggrunde og selvforståelser i forhold til det at være et talent. Tilbagemeldingen via udfyldte evalueringsskemaer - fra de unge har helt gennemgående været, at dette tværfaglige set-up var både spændende og inspirerende. Samtidig er det dog også tilbagemeldingen fra skoleside, at det kun i mindre omfang har været muligt at løfte dette tværfaglige møde ud over det konkrete forløb på selve campen. Det kan med andre ord være vanskeligt at se den mere langsigtede effekt i forhold til et tværgående skolesamarbejde. Der peges her på, at en vigtig årsag til denne manglende effekt skal søges i, at der ikke i forbindelse med campen er givet et mere konkret bud på, hvad det vil sige at være et talent. Der er på denne måde ikke etableret en fælles reference, som har kunnet fungere som tematiske ramme for det tværgående samarbejde. Dette samarbejde er derfor blevet afgrænset til selve campen. Fra såvel skoleside som fra leverandøren af den første camp peges der på, at de undervisere, der deltog i den første camp - dels med henblik på løbende at støtte elevgruppen i forbindelse med de indlagte gruppeopgaver og dels i forhold til at fungere som ansvarlige voksne uden for undervisningstiden - kun i mindre grad spillede en aktiv rolle i forbindelse med campens gennemførelse. Undervisergruppen fik på denne måde mere en distanceret end en understøttende funktion. Denne lidt defensive rolle fremhæves også som en barriere i forhold til, at fællescampen kan udfylde den ønskede funktion i projektet. Vurderingen er, at campen også på denne måde indirekte positioneres som en tillægsydelse til det egentlige projekt: de skolespecifikke talentforløb. Og det bliver på den måde vanskeligt for campen at udfylde en rolle som brobygger og samlende instans for de deltagende skoler. Det er statusnotatets vurdering, at en vigtig forudsætning for den grad af målopfyldelse, der er sket i projektet i forhold til delmål 3 handler om, at det har været vanskeligt for den gennemførte camp at fungere som en fælles referenceramme og videnplatform for det samlede projekt, idet der ikke i forbindelse med denne camp er arbejdet med afsæt i en fælles forståelse af talentbegrebet. Derved har det også været vanskeligt for de deltagende uddannelsesområder og for elevgruppen at drage videre nytte af den inspiration, som samstemmende fremhæves som en helt central men også meget umiddelbar effekt af den første camp. Delmål 4; baggrund og forudsætninger Det er statusnotatets overordnede vurdering, at det kun i mindre omfang er lykkedes med projektet at stimulere nye læringsformer inden for de deltagende uddannelsesområder, med særlig fokus på 19

20 talentudvikling. Denne foreløbige, svagere effekt af projektet vurderes først og fremmest at skyldes, at der ikke med projektet er formuleret et fælles læringsteoretisk afsæt for de enkelte projektaktiviteter. Konkret peger de interviewede her mere specifik på følgende: Gennemgående fremhæves det som en udfordring for campen - i forhold til at løfte målsætningen med det såkaldte fællesspor, at der ikke i forbindelse med den samme camp er formuleret en mere eksplicit og fælles læringsteoretisk platform. Flere af de interviewede peger således på, at dette manglende fælles afsæt også har gjort det vanskeligt at realisere den intention, der var lagt med den første camp om, at de unge via arbejdet med en personlig forretningsplan skulle få øje på et tilsvarende behov og mulighed for at arbejde med sig selv som talent. Denne ønskede perspektivforskydning fra forretnings- til talentudvikling synes således at bygge på en læringsforståelse, hvor det afgørende bliver at kunne realisere sig selv som talent og videre at kunne sælge sig selv. Fra de interviewede skolerepræsentanters side peges der i forlængelse af denne pointe på, at denne læringsforståelse ikke nødvendigvis underbygger den tilsvarende læringstilgang, som har været styrende for de individuelle skoleforløb, hvor der i højere grad er lagt vægt på en relationel og socialt funderet læringsforståelse. Det er statusnotatets vurdering, at en vigtig forudsætning for den grad af målopfyldelse, der er sket i projektet i forhold til delmål 4, handler om, at de deltagende uddannelsesområder læringsteoretisk som udgangspunkt arbejder inden for den forståelse, der allerede er etableret via tidligere indsatser på talentområdet. Der synes her primært at være tale om, at en kendt læringspraksis er overført til projektet. Og dermed er der kun i mindre grad tale om den modsatte bevægelse: at deltagelsen i projektet har ført til udviklingen af en ny læringsforståelse og praksis i relation til en talentudvikling. 20

21 Anbefalinger for det videre projektarbejde I det efterfølgende delafsnit præsenteres en række anbefalinger i forhold til den videre gennemførelse af projektet. Disse anbefalinger skal vurderes i umiddelbar sammenhæng mellem dels den dokumenterede målopfyldelse og dels de beskrevne forudsætninger og rammer for denne effekt. Denne sammenhæng er skematisk illustreret i statusnotatets konklusion og sammenfatning. De skitserede anbefalinger kan ikke direkte føres tilbage til enkeltpersoner eller til en specifik projektdeltagende institution. Anbefalingsafsnittet er således først og fremmest at betragte som evaluators analytiske konklusion på den indsamlede empiri. Anbefaling 1: Overvej at tilbyde skolesiden nyt fagligt input En af de helt store kvaliteter ved projektet vurderet af de deltagende skoler ligger i den metodefrihed, som skolesiden har haft i forhold til at arbejde med at spotte og visitere talentfulde unge til projektet. Det har på denne måde været muligt at tage højde for de deltagende uddannelsesområders særlige forudsætninger for at indgå i udviklingsarbejdet. Og der er videre skabt en høj grad af diversitet i de opsamlede erfaringer med netop at spotte og visitere talenter. Samtidig viser erfaringerne fra den første projektperiode, at det ikke mindst via det gennemførte opstartsseminar faktisk har været muligt at styrke denne diversitet via faglige input fra eksterne ressourcepersoner. Disse input vurderes fra deltagerside at have bidraget ikke alene til at kvalificere de enkelte forløb blandt de deltagende uddannelsesområder, men også til at skabe en fælles projektidentitet. På denne baggrund anbefales det, at projektledelsen overvejer mulighederne for at tilbyde skolesiden et nyt fagligt input, som dels kan understøtte det skoleinterne udviklingsarbejde samt dels bidrage til at give projektet en yderligere fælles retning. En konkret mulighed kunne være et fagligt indlæg for undervisergruppen i forbindelse med den kommende 2. camp; gennemført som et parallelarrangement til aktiviteterne for ungegruppen. Anbefaling 2: Overvej at præcisere talentbegrebet yderligere I projektet er der indtil videre ikke arbejdet med afsæt i en fælles og fast forståelse af talentbegrebet. På det indledende opstartsseminar i projektet blev der ganske vist - med afsæt i et oplæg fra en ekstern oplægsholder - introduceret til en måde at forstå talentbegrebet på. Men det blev i den forbindelse også pointeret, at denne forståelse netop var én blandt flere mulige måder at definere talentbegrebet på. 21

Fra plan til udvikling. Svendborg Erhvervsskole

Fra plan til udvikling. Svendborg Erhvervsskole Fra plan til udvikling Svendborg Erhvervsskole Ekstern evaluering Oktober 2014 1 Indhold Forord 3 Sammenfatning og perspektivering 5 Kort om projektets struktur og indhold 7 Opnåede resultater og erfaringer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job

NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Afsluttende evaluering fra Projekt Nye Veje Nye Job INDHOLD INDLEDNING INDLEDNING 2 SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 4 OPNÅEDE RESULTATER OG ERFARINGER 6 RAMMER

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen

SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen SKANKOMP set udefra! v/maria Louise Johansen EVALUERINGSHOLDET CARMA & FCE v/ Aalborg Universitet 6 forskere under ledelse af Morten Lassen & Hanne Kathrine Krogstrup i et samarbejde med Sverige og Norge

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere