Samskabelse af engagement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samskabelse af engagement"

Transkript

1 Samskabelse af engagement om fastholdelse af de studerendes deltagelse i undervisning Ulla Thøgersen, adjunkt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Ulla Thøgersen er ansat som adjunkt ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hun er uddannet cand.mag. i kommunikation og filosofi (2001) og ph.d. i læringsteori og filosofi (2007). Hendes forskningsinteresse er i bred forstand menneskesyn i teoridannelser inden for læring, pædagogik, kommunikation og organisation med særlig fokus på krop, følelser og motivation. Hun underviser især på Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet såvel som på Masteruddannelsen i læreprocesser, men har også undervisningsopgaver på en række andre uddannelser. Reviewet artikel Formålet med artiklen er at bidrage til en generel diskussion om motivation i relation til universitetsdidaktik set inden for rammerne af en frafaldsproblematik på undervisningsniveau. Mere specifikt sigter artiklen på at nuancere forståelsen af motivation i retning af samskabelse af engagement. Det centrale argument er, at motivation ikke kun skal ses som noget allerede eksisterende enten i form af subjektivt givne behov eller oplevede problemsituationer en underviser kan (forsøge at) koble sig på, men underviseren har også mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, så motivation emergerer i selve samspillet mellem deltagerne i undervisningen. Indledning En aktuel problematik på landets universiteter er knyttet til fastholdelse af studerende i deres uddannelse. En parallel problematik er frafald på undervisningsniveau, dvs. at studerende undlader at deltage i bestemt undervisning indlagt i deres uddannelse. De studerende fravælger eksempelvis bestemte kurser eller deltager ikke i det omfang kurset lægger op til. De studerendes manglende deltagelse er en kendt problematik for undervisere på kurset»samarbejde, læring og projektstyring«(slp) på den etårige basisuddannelse på det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet. 1 I forhold til SLP-kurset kan frafaldet indkredses som et legitimitetsproblem på to niveauer. Det første niveau drejer sig om kursets legitimitet i relation til et organisatorisk niveau omkring basisuddannelsen. Det kan eksempelvis handle om at underviseren er en gæst 2 i det faglige miljø som de studerende er en del af og desuden at de fagpersoner, de studerende møder, f.eks. vejledere på deres projekt, ikke altid har SLP-fagligheden som en prioritet i forhold til de studerendes studieindsats. Det andet niveau drejer sig om kursets legitimitet i forhold til de studerende. Det handler om de studerendes oplevelse af mening i forhold til kursets indhold. Det kan hænge sammen med første niveau, men det kan også have med andre forhold at gøre. I forhold til SLP-kurset er det ikke sjældent, at underviseren hører formuleringen:»jeg ved godt, hvordan man arbejder i grupper«. Der er også eksempler på studerende, som siger, at de ikke vægter kurset, fordi det er en ekstra ting ved siden af det faglige, de egentlig er her for at lære. De sidste bemærkninger nuanceres dog af udsagn fra studerende, som siger, at de ikke før har arbejdet med problemorienteret projektarbejde og derfor har brug for kursets redskaber til dette arbejde. Den sidste nuancering tjener til at vise, at kurset har samme udfordring som universitetsuddannelse generelt, nemlig at universiteterne i dag optager flere studerende end førhen og står med en større diversitet i forhold til studerendes forudsætninger, forventninger og interesser. Universitetsundervisning har som udfordring at rumme disse forskelle (Rasmussen et al., 2006). Derudover peger forskning på, at universiteterne står med en anden type studerende i dag end tidligere. Rasmussen et al. skriver: 45

2 Samskabelse af engagement om fastholdelse af af de studerendes deltagelse i i undervisning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011»For mange studerende er uddannelse i langt højere grad end tidligere en lystbetonet og identitetsgivende aktivitet. De studerende ønsker i vidt omfang selv at sammensætte deres uddannelse, så det passer til det repertoire af erfaringer og forudsætninger «(Rasmussen et al., 2006:). Det vil sige, at de studerende i højere grad end tidligere vælger til og fra og desuden at studieordningens rammesætning af krav til de studerende i mindre grad er betydningsfuld i forhold til de studerendes oplevelser af egen lyst. 3 Et indsatsområde i forhold til fastholdelse af studerende i undervisning er at få skabt en engagerende grund. Dette område behandles i universitetspædagogisk litteratur som et spørgsmål om motivation (se f.eks. Biggs & Tang, 2007, p. 31). Udfordringen er at få de studerende involveret i undervisningen, så de deltager i de aktiviteter, der kan åbne for tilsigtede læreprocesser. Et forhold i denne udfordring er at sikre de studerendes deltagelse i modsætning til frafald. Et andet forhold er at muliggøre deep approaches til læring i modsætning til overfladiske tilgange (Biggs & Tang, 2007, p. 31; Ramsden, 1999). Formålet med denne artikel er at bidrage til en diskussion om motivation i relation til universitetsdidaktik set inden for rammerne af en frafaldsproblematik på undervisningsniveau. Mere specifikt vil artiklen i sin første del pege på forskellige kategorier af motivationsteorier og kort forholde sig til teoriernes implikationer i forhold til undervisningsplanlægning. Et sigte i den teoretiske del er at supplere eller nuancere klassiske motivationsteorier der sætter fokus på subjektivt givne behov eller oplevede uoverensstemmelser som læringens motivationelle grund med en begrebsdannelse rettet mod samskabelse af engagement. Det centrale argument er, at motivation ikke kun skal ses som noget, der enten allerede eksisterer før undervisningen eller ikke og som underviseren kan forsøge at koble sig på. Motivation kan i høj grad emergere i selve samspillet mellem deltagerne i undervisningen og dermed ses som udtryk for samskabelse af engagement. Artiklens anden del giver eksempler fra min afvikling af SLP-kurset i efteråret 2009 med sigte på at samskabe et engagement, der fastholder de studerende i undervisningen. 1. del. Teoretiske perspektiver på motivation Læring er relateret til den måde, hvorpå den enkelte deltager i undervisningen og til den mening, der er integreret i denne deltagelse. Et centralt spørgsmål for en underviser er dermed: Hvad er der på spil i de studerendes deltagelse, som kan bringe dem til læring? Teoretiske perspektiver på motivation giver forskellige svar og indebærer forskellige praktiske implikationer for planlægning og afvikling af undervisning. I det følgende præsenteres fire tilgange til motivation: 1. Motivation som udtryk for mangel 2. Motivation som udtryk for oplevet uoverensstemmelse 3. Motivation som udtryk for mening i relation til identitetsdannelse 4. Motivation som udtryk for inspiration De første to tilgange sætter primært fokus på motivation som noget allerede eksisterende uden for undervisningens sociale samspilsrelationer, mens de to sidste tilgange i højere grad åbner for en forståelse af motivation i retning af samskabelse af engagement i selve undervisningssituationen. Ideen med kort at formidle de fire tilgange er at åbne for et nuanceret perspektiv på motivationelle fænomener og derigennem også pege på forskellige måder at håndtere en frafaldsproblematik knyttet til de studerendes deltagelse i undervisning. Ad 1) Klassiske motivationsteorier sætter fokus på subjektive motiver: Drifter, behov, instinkter, intentioner og målsætninger. Dette udgangspunkt ser vi blandt andet hos Maslow og McClelland, der begge betragter motivation som behovstilfredsstillelse (Maslow, 1954; McClelland, 1961). Maslow beskriver hvordan et behov melder sig som en mangeltilstand, der engagerer subjektet i en situation, der kan betyde, at manglen forsvinder, dvs. behovet tilfredsstilles. I relation til undervisning er motivation til læring dermed til stede, hvis undervisningen betragtes som middel eller mål til at tilfredsstille et eksisterende behov. Den motivationelle grund til læring er i princippet uden for undervisningen selv, da motivationen knytter sig til en eksisterende, subjektiv forankret forudsætning. Med afsæt i Maslow må planlægningen af undervisning foregå i en tilstræbelse på et match mellem behov og undervisningens aktualisering af en tilfredsstillelse. Maslow taler om bestemte behov som generelt motiverer mennesket: Fysiologiske behov, behov for sikkerhed, kærlighed, anseelse og selvaktualisering (Maslow, 1954). Det samme gør McClelland med fokus på behov for accept, præstation og magt (McClelland, 1961). Maslows begreb om behov finder vej til andre indflydelsesrige værker. I sin teori X og Y overtager McGregor f.eks. Maslows synspunkt, at mennesket er motiveret af iboende behov (McGregor, 1960). Der ud fra peger han på, at teori X-strategier såsom kontrol og straf i forhold til at få andre til at handle er problematiske set i lyset af, at vi egentlig har en iboende drivkræft. McGregor foreslår derfor teori Y-strategier såsom decentralisering (selvstudium), opsætning af tydelige målsætninger for arbejdet og vejledning baseret på den forudsætning, at vi grundlæggende er motiverede. 4 McGregors teori diskuteres af Biggs & Tang i relation til klimaet i universitetsundervisning (Biggs & Tang, 2007, p. 37ff). De argumenterer for, at det har en væsentlig betydning for læreprocessen, om underviseren betragter de studerende ud fra en teori X eller Y og dermed skaber et undervisningsklima baseret 46

3 på negative forstærkere, f.eks. frygt for at fejle, eller baseret på en grundlæggende tillid til de studerendes selvmotivation. Biggs & Tang kobler dette perspektiv til en pointe om, at motivation kan øges ud fra to parametre: Forventning om succes og værdi. I forhold til værdidimensionen diskuterer de fire kategorier: Ydre motivation koblet til forventede resultater (belønning/ straf), social motivation (anerkendelse), præstationsmotivation (styrkelse af ego) og indre motivation (en grundlæggende interesse). De fire kategorier minder om Maslows og McClellands identificering af grundlæggende behov. I lighed med deres behovskategorier handler det om, at underviseren kan koble sig på og forsøge at understøtte en eksisterende værdidimension med det formål at få motivation bragt ind i undervisningen. Ad 2) For flere læringsteoretikere er læreprocessens udspring ikke knyttet til givne subjektive behov, men til en oplevelse af en eller anden form for uoverensstemmelse i et samspil med omgivelserne. Argyris og Schön ser eksempelvis læring som en korrektion af mismatch mellem forventninger og handlinger (Argyris & Schön, 1978; 1996). 5 Inden for denne ramme kan motivation betragtes ud fra et eksistentielt krav om at opretholde en overensstemmelse (match eller balance) mellem forventninger og handlinger, da selve motivationen tager form af et behov til at reetablere en overensstemmelse. Det kobles til forskellige former eller niveauer for læring afhængigt af reetableringens karakter, f.eks. single-loop og double-loop. Dette teoretiske perspektiv kan primært bruges til at forstå læring i relation til oplevede problemer i praksis. I forhold til planlægning af undervisningsaktiviteter anvendes perspektivet primært til at iværksætte interventioner i relation til identificerede mismatch-situationer. Det er en mere vanskelig opgave at sætte perspektivet i spil i forhold til planlægning af universitetsundervisning. Hvis problemet (et mismatch) ikke allerede er til stede for de studerende som et grundlag for deres motivation, så kan underviseren forsøge at motivere den studerende i kraft af at skabe oplevelsen af et mismatch, der kan skabe et behov for genopretning af match. Eksempelvis kan man forestille sig casearbejde som knytter an til dette perspektiv, hvor en case kan simulere et mismatch (et dilemma), som de studerende kan overtage og arbejde med. Ad 3) I sin læringsteori peger Wenger på en anden grund til motivation end behov og uoverensstemmelse, når han taler om læring som en social forankret forhandling af mening baseret på reifikation og deltagelse (Wenger, 1998). Hans definition af mening kan ses som et forsøg på at finde en motivationel grund i læring, uden at han dog anvender denne betegnelse. Han taler i stedet om engagement koblet til den socialt indlejrede oplevelse af mening. Wenger definerer mening som»our ability to experience the world and our engagement in it as meaningful.«(wenger, 1998, p. 4). Denne definition kan kritiseres for at være cirkulær: Mening er det meningsfulde. Det gør det vanskeligt at anvende dette perspektiv i relation til planlægning af undervisning: Hvordan understøtter vi mening gennem oplevelsen af mening? Et svar kan indkredses i et andet af hans begreber: Identitet. Ifølge Wenger finder oplevelsen af mening sted i relation til identitetsprocesser, der er forbundet med vores deltagelse i fællesskaber. Wenger ser identitet som noget, der konstant samskabes i sociale fællesskaber som udtryk for den enkeltes medlemskab og deltagelse (Wenger, 1998, p. 169ff). Undervisning kan ses som led i identitetsprocesser på to niveauer. For det første er de studerende i færd med at samskabe identiteter som studerende i forlængelse af deres deltagelse i undervisningen. For det andet er undervisning også kendetegnet ved at være en åbning til fremtidige mulige fællesskaber og der er dermed fokus på identitetsprocesser rettet frem mod at være færdiguddannet og træde ud i en anden sammenhæng (se også Chappell et al., 2003). I forhold til undervisningsplanlægning er det muligt for underviseren at gå eksplicit ind i disse identitetsprocesser. Lidt populært udtrykt kan man tale om, at de studerende skal kunne se sig selv i undervisningen, men i stedet for at tænke det som udtryk for, at underviseren kobler sig på en allerede given identitet (i stil med et givent behov eller et eksisterende problem), så handler det om, at underviseren er med til at samskabe identitetsprocesser og derigennem træder aktivt ind i en meningsforhandling rettet mod at skabe et engagement. Dette perspektiv åbner dermed med større tydelighed end de to først beskrevne motivationsforståelser for en forståelse af motivation som noget, der kan samskabes inden for rammerne af en social praksis. Ad 4) Et andet perspektiv på motivation er knyttet til et begreb om inspiration (Thøgersen, 2010). I forhold til undervisning kan inspiration præciseres som en begivenhed, hvor man føres ud over sig selv og oplever en mening/en retning 6, der ikke var ens egen før undervisningens begyndelse. Inspiration kommer af det latinske inspiro at indånde. Det peger på et responsivt element. I inspirationen tager man noget ind, der ikke var ens eget før. Med inspirationen følger en expiration, en udånding, hvor inspirationen tager form som en mening, en retning, hvorigennem det nye, der er taget ind, udtrykkes. Begrebet om inspiration peger på et muligt samskabende element i undervisning, hvor engagement vækkes i kraft af deltagernes måde at være sammen på og respondere på hinanden. Dette engagement er knyttet til et spontant emotionelt grundlag og udtrykker sig som en åbning for noget, der ikke allerede eksisterer. Denne teoretiske forståelse betyder to ting set i sammenhæng med en klassisk motivationsforståelse knyttet til behov. For det første sker der et skift i fokus fra iboende subjektive forhold til en samskabende relation som grund for et engagement. For det andet sker der et skift i fokus fra det allerede 47

4 Samskabelse af engagement om fastholdelse af af de studerendes deltagelse i i undervisning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 eksisterende til det konstant emergerende og det medfører, at undervisningen ses som en proces, hvor et motiv bag deltagelsen ikke behøver at være der på forhånd, men et engagement fremkommer undervejs som et umiddelbart emergerende fænomen knyttet til selve situationen og deltagernes respons på hinanden. For underviseren betyder denne tankegang, at motivation ikke primært skal opdages og matches, men at det konstant skal samskabes. Umiddelbart indeholder de fire tilgange til motivation alle noget centralt i forhold til forståelsen af motivationelle fænomener. Vi har alle forskellige behov, som trækker os i bestemte retninger. Vi kan støde på overraskelser i vores samspil med omgivelserne og derigennem blive ud- eller opfordret til at ændre en forståelse eller en måde at handle på. Desuden virker det plausibelt, at vi i den sociale verden konstant forhandler mening og identitetsprocesser såvel, som vi kan inspirere hinanden. Pointen med denne artikel er på den måde ikke at afvise eksistensen af forskellige former for motivationelle fænomener men at henlede opmærksomheden på motivationsfænomener, der overskrider en forståelse af motivation som noget, der enten er givet eller ikke-givet med subjektive dispositioner eller vilkår. Perspektivet for en sådan overskridelse finder vi både hos Wenger og i et begreb om inspiration, hvor motivation primært betragtes som et emergerende fænomen, der samskabes inden for rammerne af den konkrete (sociale) praksis. Denne overskridelse åbner for et blik på underviserens muligheder for didaktisk at planlægge sin undervisning i et sigte på at samskabe engagement i selve undervisningen. I dette blik kan de studerende ikke partout opdeles i to grupper: De gode og de dårlige, hvor de gode er de allerede engagerede, og de dårlige mangler engagement. Blikket føres væk fra motivation som noget, der allerede er (eller ikke er) iboende den enkelte studerende og i stedet er fokus på underviserens muligheder for aktiviteter rettet mod at samskabe engagement. 2. del. Et undervisningsforløb I denne del vil jeg give konkrete eksempler på, hvordan jeg selv har arbejdet ud fra et begreb om samskabelse af engagement med det formål at fastholde de studerende i et undervisningsforløb. Denne del skal primært ses som praksisformidling, der knytter an til de teoretiske overvejelser fra første del. I planlægningen af SLP-kurset for Arkitektur og Design-faggruppen (140 studerende) i efteråret 2009 var det mit sigte at arbejde ud fra et begreb om samskabelse af engagement, især i relation til Wengers perspektiv på samskabelse af identitetsprocesser såvel som ud fra et begreb om inspiration. Som beskrevet indledningsvis er frafald en kendt problematik for kurset, og det rejser dermed problemstillingen: Hvordan kan jeg fastholde de studerende, så de for det første møder frem og for det andet deltager i aktiviteterne, der åbner for de tilsigtede læreprocesser? Jeg vil her præsentere eksempler fra to kursusgange: Den første, introducerende to-timers undervisning i P0 og den første, fire-timers kursusgang i P1-forløbet, som fandt sted dagen efter gruppedannelse. 7 Begge kursusgange fandt sted i traditionelle auditorier med alle studerende samlet. I planlægningen af begge kursusgange anvendte jeg power-points, da det gav mulighed for at fastholde billeder og væsentlige pointer. Introducerende kursusgang I denne kursusgang viste min første slide fire billeder (Utzon-centret i Aalborg, en digital mus, A&D-studerende i grupperum og sluseholmen i København) sammen med spørgsmålet: Hvad har disse ting til fælles? Tanken var at knytte tre elementer sammen i dialog med de studerende: De studerendes hverdag, hvor projektarbejdet fylder meget, deres fremtidige udsigter til at fungere som arkitekter og designere og endelig undervisningens faglige indhold. I afviklingen pegede de studerende på forskellige ting. F.eks. kom et par studerende ind på, at alle motiverne udtrykker projekter. Disse svar førte mig til næste slide med et muligt svar: Samarbejde, læring og projektstyring. De to slides gav mig mulighed for sammen med de studerende at samskabe en pointe om, at kursets faglige indhold ikke kun er relevant i hverdagen som studerende, men også udgør vigtige kompetencer i arkitekt- og designfaget. Den indledende dialog blev afsæt til yderligere sammenkoblinger mellem kursets indhold og faget set i en anknytning til identitetsprocesser. Jeg havde fundet udsagn om mulig beskæftigelse for færdiguddannede kombineret med udsagn fra hjemmesider (Dansk Design Center, et arkitektfirma og byggeri.dk) hvor vigtigheden af samarbejde, læring og projektstyring i relation til arkitektur og design fremgik. Desuden havde jeg fundet to fortællinger i studieguiden af tidligere A&D-studerende. De formulerer sig om at være i arbejde efter endt uddannelse og forholder sig til hvad uddannelsen har givet dem. Herunder angiver de, at de projektmetodiske kompetencer er meget væsent- 48

5 lige. Denne fortælling ledte frem til et andet vigtigt element igennem kurset: Medvirken af en hjælpelærer fra A&D-miljøet. Jeg havde inden kurset bedt ham være ambassadør for kurset og bedt ham forberede et oplæg med eksempler, der kunne betone vigtigheden af samarbejde, læring og projektstyring i forhold til faget. Flere spørgsmål om hans erfaringer blev undervejs rettet til hjælpelæreren, såvel som han undervejs supplerede mine oplæg med en konkret relatering til faget og til de studerendes projektarbejde på P0 (hvor han fungerede som vejleder for flere af grupperne). Tankegangen bag inddragelsen af hjælpelæreren var muligheden for at stille et spejl op for de studerende og derigennem også skabe en legitimitet i kursets indhold set i forhold til faget såvel som at koble sig aktivt på identitetsprocesser. Efter kursusgangen sagde en studerende:»det er seriøst det her, altså det er en vigtig del af, hvad vi skal kunne, når vi er færdiguddannede.«disse aktiviteter er eksempler på en social forankret forhandling af mening knyttet til de studerendes identitetsprocesser, hvor denne forhandling er lagt eksplicit ind i undervisningen. Sigtet er at skabe mening i kursets indhold ved at indgå i en identitetsproces med de studerende og i denne proces forhandle ud fra standpunktet, at SLP-fagligheden er noget centralt både i forhold til at at være studerende og at blive færdiguddannede arkitekter og designere. I denne proces forudsættes ikke en bestemt identitetsforestilling hos de studerende, dvs. at der ikke er tale om at koble sig på en given identitet, snarere at koble sig på et givent studievalg og derudfra forhandle mening her og nu. I denne proces er det også centralt med muligheden for inspiration, som hentes i de fortællinger fra tidligere studerende, der bringes ind i undervisningsrummet. Ved at læse, opleve og høre færdiguddannede, så skabes der begivenheder, hvor det er muligt at blive ført ud over sig selv og sit eget perspektiv og opleve en retning, der ikke var ens egen før selve undervisningen. Det vil sige, at det er muligt at tage noget nyt ind i en samskabelse af engagement. I afslutningen af kursusgangen bad jeg de studerende om at skrive to ting på en post-it: De studerende satte efterfølgende deres post-it på papir hængt op ved indgangen. Tanken var at det gav de studerende mulighed for at sætte ord på, hvad de anså for vigtigt (og meningsfuldt) i relation til projektet, og det gav mig mulighed for i planlægning af senere kursusgange at starte en meningsforhandling fra dette perspektiv. Jeg modtog et fuldtalligt antal gule sedler og de fleste med mange ord. Kursusgang om gruppesamarbejde Første kursusgang i P1-forløbet havde fokus på gruppesamarbejde. Jeg valgte at placere kursusgangen dagen efter gruppedannelse, da det var en mulighed for at koble sig på en umiddelbar optagethed fra de studerendes side: At få skabt nogle rammer for den nye gruppe. I selve kursusgangen spillede de gule sedler en central rolle. Jeg erindrede dem indledningsvis om de to spørgsmål fra første kursusgange og viste dem tre slides kun fyldt med deres egne ord med det formål, at de kunne spejle sig i og lade sig inspirere af hinandens forståelser. Jeg bad dem om at læse dem igennem uden at jeg kommenterede da det væsentlige her var at de hørte hinanden og de opfordringer, som sedlerne indeholdt i forhold til at få skabt en god projektproces. Efterfølgende bad jeg dem diskutere hvad der kendetegner en velfungerende gruppe ud fra forskellige billeder: 49

6 Samskabelse af engagement om fastholdelse af af de studerendes deltagelse i i undervisning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Jeg gik efterfølgende videre til teoretiske fremstillinger af den gode gruppe, hvor hver fremstilling var spejlet i et citat fra en gul seddel. Tankegangen var at skabe en relation mellem deres virkelighed lige nu, hvor de var indtrådt i et gruppesamarbejde, de studerendes forståelse af et godt gruppearbejde og de teoretiske fremstillinger, der var en del af kursets faglige grundlag. Denne relation var udtryk for en forhandling af mening med de studerende, hvor præmissen var at tydeliggøre og fastholde vigtigheden af kursets faglige indhold i relation til den praksis de er en del af som studerende. Vigtigheden forudsættes ikke allerede oplevet af de studerende, men tankegangen bag planlægningen var, at en oplevelse af vigtighed skal emergere i undervisningsaktiviteterne, især i forlængelse af en gensidig inspiration og opfordring fra deres egne ord på sedler og i diskussioner, hvor selve koblingen til deres hverdag i projektgruppen var central. I den forstand kombinerede undervisningen egentlig et perspektiv på en given situation eller praksis de studerende befandt sig i (noget allerede forudsat), med et blik på muligheden for at inspirere og skabe oplevelser af mening i relation til den givne situation, så kurset dermed oplevedes som meningsfuldt. Afslutning Den væsentligste pointe, som det er denne artikels interessefelt at trække frem, er på den ene side et teoretisk opgør med tankegangen om selvmotiverede studerende, som allerede har (eller ikke har) bestemte behov, en undervisning kan forsøge at koble sig på, og på den anden side en nuancering af motivation i retning af samskabelse af engagement. Det er denne pointe første teoretiske del præsenterer. Anden del giver eksempler på undervisningsplanlægning, der har haft til formål at samskabe engagement. Fremstillingen af de konkrete eksempler er baseret på særlige metodiske forhold. Fokus er især på de planlægningsmæssige sider af undervisningen, derunder begrundelser for aktiviteterne i lyset af forhandling af mening og inspiration. Som dokumentation indeholder artiklen eksempler fra slides såvel som beskrivelser af forhold i planlægningsfasen. Disse eksempler kan dog ikke sige noget om de studerendes faktiske deltagelse i undervisningen. I selve afviklingen af undervisningen valgte jeg ved hver kursusgang at notere fremmøde ned, dvs. at forholde mig til hvor mange studerende, der var mødt frem såvel som jeg efter hver kursusgang noterede mine oplevelser ned i relation til de studerendes deltagelse i diskussioner/opgaver, anden respons og kommentarer etc. Der er derfor grundlag for at konkludere, at fremmødet var højt. Til alle kursusgange 8 har der været næsten et fuldtalligt hold (ca. 130 studerende). De studerende faldt heller ikke fra i løbet af undervisningsforløbet, men antallet af studerende, som deltog i hele undervisningstiden, var konstant. Det vil sige at frafald forstået som manglende fremmøde blev undgået. I forhold til de studerendes deltagelse i aktiviteterne, så fremgår det af mine notater, at de studerende var meget aktive undervejs. De stillede spørgsmål, gav svar og diskuterede. Derudover var der en vis synlighed i de aktiviteter de deltog i: De gule post-it s, tidsplaner og samarbejdsaftaler og det var muligt for mig at se, at de blev udformet. Umiddelbart kan det derfor dokumenteres, at frafaldsproblematikken blev forhindret, såvel som de studerende gik i gang med de opgaver kurset indeholdt. Det kan dog ud fra den eksisterende empiri være vanskeligt at udtale sig om hvorfor og tillægge de enkelte aktiviteter og den underliggende motiva tionsforståelse en særlig betydning i den forbindelse. Det vil kræve en mere udfoldet undersøgelse knyttet til de enkelte studerende og deres oplevelser. Dog kan det antages ud fra artiklen også på teoretisk grundlag at der kan være en central pointe i et nuanceret didaktisk blik på motivation i undervisningen, herunder en forståelse af muligheden for at samskabe engagement i undervisningen. Referencer Argyris, Chris and Donald A. Schön (1978). Organizational Learning. A Theory of Action Perspective. New York: Addison-Wesley. Argyris, Chris and Donald A. Schön (1996). Organizational Learning 2: Theory, Method and Practice. New York: Addison-Wesley. Bateson, Gregory (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. In: Mads Hermansen (1998): fra læringens horisont. Århus: Klim. Biggs, Joh n and Catherine Tang (2007). Teaching for Quality Learning at University. Berkshire, England: Open University Press, McGraw-Hill Education. Chappell, C., C. Rhodes, N. Solomon, M. Tennant and L. Yates (2003): Reconstructing the Lifelong Learner. Pedagogy and Identity in Individual, Organisational and social change. London: RoutledgeFalmer. Maslow, Abraham H. (1954). Motivation and Personality. New York: Addison Wesley. McClelland, David C. (1961). The Achieving Society. Princeton: Van Nostrand. McGregor, Douglas (1960). The Human Side of Enterprise. New York: McGraw-Hill. Mezirow, Jack (2000). Transformativ læring. In: Illeris, Knud (red.) (2000). Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Piaget, Jean (2000). Ligevægtsbegrebets rolle i psykologien In: Illeris, Knud (red.) (2000): Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Ramsden, Paul (1999). Strategier for bedre undervisning. København: Gyldendal. Rasmussen, Jens et al. (1996). Kvalitet i undervisning. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Thøgersen, Ulla (2010). Coaching som læringsrum i organisationer: begær og inspiration. In: Laursen, Erik, Jakob Nørlem og Ulla Thøgersen (red.) (2010): Coaching og organisationer: Ledelse, magt og læring. København: Hans Reitzels Forlag. Wenger, Etienne (1998). Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity. Cambridge: Cambridge University Press. 50

7 Noter 1 På basisuddannelsen arbejder de studerende i grupper med problemorienteret projektarbejde og de har desuden en række kurser der understøtter projektarbejdet såvel som den specifikke faglighed. Alle faggrupper deltager i SLP-kurset, som omfatter følgende emner: Samarbejde inkl. gruppedynamik og kommunikation; konflikthåndtering; læring; problemorientering; projektplanlægning inkl. projektstyring og -ledelse; strukturering af viden og skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater og -processer. Kurset har aktiviteter spændt ud over hele basisåret. Kursets formål er at støtte de studerende teoretisk og praktisk i udførelsen af problemorienteret projektarbejde i grupper samt at skabe rammer for, at de studerende kan reflektere over egen og gruppens læring. 2 Med gæst menes der her, at underviseren kommer fra et andet institut og fagligt miljø, end uddannelsen formelt er tilknyttet. 3 I forbindelse med afvikling af SLP-kurset i foråret og efteråret 2009 har jeg flere gange spurgt de studerende, om de har været inde at læse studieordningen (som kan findes elektronisk på intranettet) og knap en håndfuld af 140 studerende bekræftede dette. 4 McGregors pointer er tænkt ind i arbejdslivet i spørgsmål om management, men da de baserer sig på et grundlæggende menneskesyn, kan de kobles til undervisning og underviserens mulighed for at arbejde med motivation. 5 Andre læringsteorier, som vægter motivation som udtryk for uoverensstemmelse, finder vi eksempelvis hos Mezirow, der taler om et desorienteringsdilemma som afsæt for en transformativ læring (Mezirow, 2000) eller i systemisk orienterede teorier, hvor læring initieres i feedback fra omgivelserne og som en form for forstyrrelse og korrektion (se f.eks. Bateson, 1998). Også Piaget kan med sit begreb om ekvilibrium placeres inden for denne overskrift: Menneskelivet er rettet mod ligevægt i samspillet med omgivelserne, og læring er udtryk for den udlignende aktivitet, der genetablerer en ligevægt i en assimilativ og akkomodativ proces (Piaget, 2000). 6 Det franske ord»sens«som kan betyde både mening og retning udnytter på en meget præcis måde, at mening også er en retning i tilværelsen. Denne dobbeltbetydning understreger, at man i en meningsoplevelse også stiller sig på en bestemt måde i tilværelsen og derigennem skaber en bestemt retning for tilværelsen. En meningsoplevelse skal ikke ses isoleret, men må netop ses i en temporal forstand: Det er med til at skabe et tilværelsesforløb. 7 Efterårets kursus blev planlagt med to kursusgange under et P0-forløb (pilotprojekt-periode over de første tre uger i september) og fem kursusgange under P1-forløb (deres 1. semester projekt som løber fra begyndelsen af oktober frem til aflevering i december og eksamen i januar). 8 Jeg blev sygemeldt under forløbet på grund af svære graviditetsgener og var derfor ikke med til de to sidste kursusgange i P1. Jeg er vendt tilbage som underviser under de samme studerendes P2-forløb og til første kursusgang i P2-forløbet gennemført i denne uge ( ) var der igen fuldtalligt hold. 51

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014.

Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Semesterevalueringsrapport for Master i Læreprocesser, MLP 1. semester, forår 2014. Om evalueringsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til 44 studerende på mail den 3. juli 2014. Der er udsendt rykkere

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Evalueringsrapport Master i it

Evalueringsrapport Master i it Evalueringsrapport Master i it Fagpakken It-forretningsforståelse og tilbudsproces Linjen i Organisation Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser

Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser Spilstyrer som facilitator af organisatoriske læreprocesser - hvordan kan et refleksionsspil understøtte læring på arbejdspladsen? Birgitte Ladefoged Tang Sørensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Learning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Learning by developing. Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Learning by developing Samarbejde mellem profession og uddannelse om udvikling af professionen 25-05-2011 side 2 Best practice Problem, fænomen Anbefalinger Problem formulering Next practice Past practice

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale Motivationsspillet Vi er fem studerende på kommunikation, som har sat os som mål at lave et spil, der kan hjælpe nystartede grupper med at få dialogen i gang på en konstruktiv og konkret måde. Dette findes

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere