Samskabelse af engagement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samskabelse af engagement"

Transkript

1 Samskabelse af engagement om fastholdelse af de studerendes deltagelse i undervisning Ulla Thøgersen, adjunkt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Ulla Thøgersen er ansat som adjunkt ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hun er uddannet cand.mag. i kommunikation og filosofi (2001) og ph.d. i læringsteori og filosofi (2007). Hendes forskningsinteresse er i bred forstand menneskesyn i teoridannelser inden for læring, pædagogik, kommunikation og organisation med særlig fokus på krop, følelser og motivation. Hun underviser især på Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser på Aalborg Universitet såvel som på Masteruddannelsen i læreprocesser, men har også undervisningsopgaver på en række andre uddannelser. Reviewet artikel Formålet med artiklen er at bidrage til en generel diskussion om motivation i relation til universitetsdidaktik set inden for rammerne af en frafaldsproblematik på undervisningsniveau. Mere specifikt sigter artiklen på at nuancere forståelsen af motivation i retning af samskabelse af engagement. Det centrale argument er, at motivation ikke kun skal ses som noget allerede eksisterende enten i form af subjektivt givne behov eller oplevede problemsituationer en underviser kan (forsøge at) koble sig på, men underviseren har også mulighed for at tilrettelægge aktiviteter, så motivation emergerer i selve samspillet mellem deltagerne i undervisningen. Indledning En aktuel problematik på landets universiteter er knyttet til fastholdelse af studerende i deres uddannelse. En parallel problematik er frafald på undervisningsniveau, dvs. at studerende undlader at deltage i bestemt undervisning indlagt i deres uddannelse. De studerende fravælger eksempelvis bestemte kurser eller deltager ikke i det omfang kurset lægger op til. De studerendes manglende deltagelse er en kendt problematik for undervisere på kurset»samarbejde, læring og projektstyring«(slp) på den etårige basisuddannelse på det ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet. 1 I forhold til SLP-kurset kan frafaldet indkredses som et legitimitetsproblem på to niveauer. Det første niveau drejer sig om kursets legitimitet i relation til et organisatorisk niveau omkring basisuddannelsen. Det kan eksempelvis handle om at underviseren er en gæst 2 i det faglige miljø som de studerende er en del af og desuden at de fagpersoner, de studerende møder, f.eks. vejledere på deres projekt, ikke altid har SLP-fagligheden som en prioritet i forhold til de studerendes studieindsats. Det andet niveau drejer sig om kursets legitimitet i forhold til de studerende. Det handler om de studerendes oplevelse af mening i forhold til kursets indhold. Det kan hænge sammen med første niveau, men det kan også have med andre forhold at gøre. I forhold til SLP-kurset er det ikke sjældent, at underviseren hører formuleringen:»jeg ved godt, hvordan man arbejder i grupper«. Der er også eksempler på studerende, som siger, at de ikke vægter kurset, fordi det er en ekstra ting ved siden af det faglige, de egentlig er her for at lære. De sidste bemærkninger nuanceres dog af udsagn fra studerende, som siger, at de ikke før har arbejdet med problemorienteret projektarbejde og derfor har brug for kursets redskaber til dette arbejde. Den sidste nuancering tjener til at vise, at kurset har samme udfordring som universitetsuddannelse generelt, nemlig at universiteterne i dag optager flere studerende end førhen og står med en større diversitet i forhold til studerendes forudsætninger, forventninger og interesser. Universitetsundervisning har som udfordring at rumme disse forskelle (Rasmussen et al., 2006). Derudover peger forskning på, at universiteterne står med en anden type studerende i dag end tidligere. Rasmussen et al. skriver: 45

2 Samskabelse af engagement om fastholdelse af af de studerendes deltagelse i i undervisning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011»For mange studerende er uddannelse i langt højere grad end tidligere en lystbetonet og identitetsgivende aktivitet. De studerende ønsker i vidt omfang selv at sammensætte deres uddannelse, så det passer til det repertoire af erfaringer og forudsætninger «(Rasmussen et al., 2006:). Det vil sige, at de studerende i højere grad end tidligere vælger til og fra og desuden at studieordningens rammesætning af krav til de studerende i mindre grad er betydningsfuld i forhold til de studerendes oplevelser af egen lyst. 3 Et indsatsområde i forhold til fastholdelse af studerende i undervisning er at få skabt en engagerende grund. Dette område behandles i universitetspædagogisk litteratur som et spørgsmål om motivation (se f.eks. Biggs & Tang, 2007, p. 31). Udfordringen er at få de studerende involveret i undervisningen, så de deltager i de aktiviteter, der kan åbne for tilsigtede læreprocesser. Et forhold i denne udfordring er at sikre de studerendes deltagelse i modsætning til frafald. Et andet forhold er at muliggøre deep approaches til læring i modsætning til overfladiske tilgange (Biggs & Tang, 2007, p. 31; Ramsden, 1999). Formålet med denne artikel er at bidrage til en diskussion om motivation i relation til universitetsdidaktik set inden for rammerne af en frafaldsproblematik på undervisningsniveau. Mere specifikt vil artiklen i sin første del pege på forskellige kategorier af motivationsteorier og kort forholde sig til teoriernes implikationer i forhold til undervisningsplanlægning. Et sigte i den teoretiske del er at supplere eller nuancere klassiske motivationsteorier der sætter fokus på subjektivt givne behov eller oplevede uoverensstemmelser som læringens motivationelle grund med en begrebsdannelse rettet mod samskabelse af engagement. Det centrale argument er, at motivation ikke kun skal ses som noget, der enten allerede eksisterer før undervisningen eller ikke og som underviseren kan forsøge at koble sig på. Motivation kan i høj grad emergere i selve samspillet mellem deltagerne i undervisningen og dermed ses som udtryk for samskabelse af engagement. Artiklens anden del giver eksempler fra min afvikling af SLP-kurset i efteråret 2009 med sigte på at samskabe et engagement, der fastholder de studerende i undervisningen. 1. del. Teoretiske perspektiver på motivation Læring er relateret til den måde, hvorpå den enkelte deltager i undervisningen og til den mening, der er integreret i denne deltagelse. Et centralt spørgsmål for en underviser er dermed: Hvad er der på spil i de studerendes deltagelse, som kan bringe dem til læring? Teoretiske perspektiver på motivation giver forskellige svar og indebærer forskellige praktiske implikationer for planlægning og afvikling af undervisning. I det følgende præsenteres fire tilgange til motivation: 1. Motivation som udtryk for mangel 2. Motivation som udtryk for oplevet uoverensstemmelse 3. Motivation som udtryk for mening i relation til identitetsdannelse 4. Motivation som udtryk for inspiration De første to tilgange sætter primært fokus på motivation som noget allerede eksisterende uden for undervisningens sociale samspilsrelationer, mens de to sidste tilgange i højere grad åbner for en forståelse af motivation i retning af samskabelse af engagement i selve undervisningssituationen. Ideen med kort at formidle de fire tilgange er at åbne for et nuanceret perspektiv på motivationelle fænomener og derigennem også pege på forskellige måder at håndtere en frafaldsproblematik knyttet til de studerendes deltagelse i undervisning. Ad 1) Klassiske motivationsteorier sætter fokus på subjektive motiver: Drifter, behov, instinkter, intentioner og målsætninger. Dette udgangspunkt ser vi blandt andet hos Maslow og McClelland, der begge betragter motivation som behovstilfredsstillelse (Maslow, 1954; McClelland, 1961). Maslow beskriver hvordan et behov melder sig som en mangeltilstand, der engagerer subjektet i en situation, der kan betyde, at manglen forsvinder, dvs. behovet tilfredsstilles. I relation til undervisning er motivation til læring dermed til stede, hvis undervisningen betragtes som middel eller mål til at tilfredsstille et eksisterende behov. Den motivationelle grund til læring er i princippet uden for undervisningen selv, da motivationen knytter sig til en eksisterende, subjektiv forankret forudsætning. Med afsæt i Maslow må planlægningen af undervisning foregå i en tilstræbelse på et match mellem behov og undervisningens aktualisering af en tilfredsstillelse. Maslow taler om bestemte behov som generelt motiverer mennesket: Fysiologiske behov, behov for sikkerhed, kærlighed, anseelse og selvaktualisering (Maslow, 1954). Det samme gør McClelland med fokus på behov for accept, præstation og magt (McClelland, 1961). Maslows begreb om behov finder vej til andre indflydelsesrige værker. I sin teori X og Y overtager McGregor f.eks. Maslows synspunkt, at mennesket er motiveret af iboende behov (McGregor, 1960). Der ud fra peger han på, at teori X-strategier såsom kontrol og straf i forhold til at få andre til at handle er problematiske set i lyset af, at vi egentlig har en iboende drivkræft. McGregor foreslår derfor teori Y-strategier såsom decentralisering (selvstudium), opsætning af tydelige målsætninger for arbejdet og vejledning baseret på den forudsætning, at vi grundlæggende er motiverede. 4 McGregors teori diskuteres af Biggs & Tang i relation til klimaet i universitetsundervisning (Biggs & Tang, 2007, p. 37ff). De argumenterer for, at det har en væsentlig betydning for læreprocessen, om underviseren betragter de studerende ud fra en teori X eller Y og dermed skaber et undervisningsklima baseret 46

3 på negative forstærkere, f.eks. frygt for at fejle, eller baseret på en grundlæggende tillid til de studerendes selvmotivation. Biggs & Tang kobler dette perspektiv til en pointe om, at motivation kan øges ud fra to parametre: Forventning om succes og værdi. I forhold til værdidimensionen diskuterer de fire kategorier: Ydre motivation koblet til forventede resultater (belønning/ straf), social motivation (anerkendelse), præstationsmotivation (styrkelse af ego) og indre motivation (en grundlæggende interesse). De fire kategorier minder om Maslows og McClellands identificering af grundlæggende behov. I lighed med deres behovskategorier handler det om, at underviseren kan koble sig på og forsøge at understøtte en eksisterende værdidimension med det formål at få motivation bragt ind i undervisningen. Ad 2) For flere læringsteoretikere er læreprocessens udspring ikke knyttet til givne subjektive behov, men til en oplevelse af en eller anden form for uoverensstemmelse i et samspil med omgivelserne. Argyris og Schön ser eksempelvis læring som en korrektion af mismatch mellem forventninger og handlinger (Argyris & Schön, 1978; 1996). 5 Inden for denne ramme kan motivation betragtes ud fra et eksistentielt krav om at opretholde en overensstemmelse (match eller balance) mellem forventninger og handlinger, da selve motivationen tager form af et behov til at reetablere en overensstemmelse. Det kobles til forskellige former eller niveauer for læring afhængigt af reetableringens karakter, f.eks. single-loop og double-loop. Dette teoretiske perspektiv kan primært bruges til at forstå læring i relation til oplevede problemer i praksis. I forhold til planlægning af undervisningsaktiviteter anvendes perspektivet primært til at iværksætte interventioner i relation til identificerede mismatch-situationer. Det er en mere vanskelig opgave at sætte perspektivet i spil i forhold til planlægning af universitetsundervisning. Hvis problemet (et mismatch) ikke allerede er til stede for de studerende som et grundlag for deres motivation, så kan underviseren forsøge at motivere den studerende i kraft af at skabe oplevelsen af et mismatch, der kan skabe et behov for genopretning af match. Eksempelvis kan man forestille sig casearbejde som knytter an til dette perspektiv, hvor en case kan simulere et mismatch (et dilemma), som de studerende kan overtage og arbejde med. Ad 3) I sin læringsteori peger Wenger på en anden grund til motivation end behov og uoverensstemmelse, når han taler om læring som en social forankret forhandling af mening baseret på reifikation og deltagelse (Wenger, 1998). Hans definition af mening kan ses som et forsøg på at finde en motivationel grund i læring, uden at han dog anvender denne betegnelse. Han taler i stedet om engagement koblet til den socialt indlejrede oplevelse af mening. Wenger definerer mening som»our ability to experience the world and our engagement in it as meaningful.«(wenger, 1998, p. 4). Denne definition kan kritiseres for at være cirkulær: Mening er det meningsfulde. Det gør det vanskeligt at anvende dette perspektiv i relation til planlægning af undervisning: Hvordan understøtter vi mening gennem oplevelsen af mening? Et svar kan indkredses i et andet af hans begreber: Identitet. Ifølge Wenger finder oplevelsen af mening sted i relation til identitetsprocesser, der er forbundet med vores deltagelse i fællesskaber. Wenger ser identitet som noget, der konstant samskabes i sociale fællesskaber som udtryk for den enkeltes medlemskab og deltagelse (Wenger, 1998, p. 169ff). Undervisning kan ses som led i identitetsprocesser på to niveauer. For det første er de studerende i færd med at samskabe identiteter som studerende i forlængelse af deres deltagelse i undervisningen. For det andet er undervisning også kendetegnet ved at være en åbning til fremtidige mulige fællesskaber og der er dermed fokus på identitetsprocesser rettet frem mod at være færdiguddannet og træde ud i en anden sammenhæng (se også Chappell et al., 2003). I forhold til undervisningsplanlægning er det muligt for underviseren at gå eksplicit ind i disse identitetsprocesser. Lidt populært udtrykt kan man tale om, at de studerende skal kunne se sig selv i undervisningen, men i stedet for at tænke det som udtryk for, at underviseren kobler sig på en allerede given identitet (i stil med et givent behov eller et eksisterende problem), så handler det om, at underviseren er med til at samskabe identitetsprocesser og derigennem træder aktivt ind i en meningsforhandling rettet mod at skabe et engagement. Dette perspektiv åbner dermed med større tydelighed end de to først beskrevne motivationsforståelser for en forståelse af motivation som noget, der kan samskabes inden for rammerne af en social praksis. Ad 4) Et andet perspektiv på motivation er knyttet til et begreb om inspiration (Thøgersen, 2010). I forhold til undervisning kan inspiration præciseres som en begivenhed, hvor man føres ud over sig selv og oplever en mening/en retning 6, der ikke var ens egen før undervisningens begyndelse. Inspiration kommer af det latinske inspiro at indånde. Det peger på et responsivt element. I inspirationen tager man noget ind, der ikke var ens eget før. Med inspirationen følger en expiration, en udånding, hvor inspirationen tager form som en mening, en retning, hvorigennem det nye, der er taget ind, udtrykkes. Begrebet om inspiration peger på et muligt samskabende element i undervisning, hvor engagement vækkes i kraft af deltagernes måde at være sammen på og respondere på hinanden. Dette engagement er knyttet til et spontant emotionelt grundlag og udtrykker sig som en åbning for noget, der ikke allerede eksisterer. Denne teoretiske forståelse betyder to ting set i sammenhæng med en klassisk motivationsforståelse knyttet til behov. For det første sker der et skift i fokus fra iboende subjektive forhold til en samskabende relation som grund for et engagement. For det andet sker der et skift i fokus fra det allerede 47

4 Samskabelse af engagement om fastholdelse af af de studerendes deltagelse i i undervisning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 eksisterende til det konstant emergerende og det medfører, at undervisningen ses som en proces, hvor et motiv bag deltagelsen ikke behøver at være der på forhånd, men et engagement fremkommer undervejs som et umiddelbart emergerende fænomen knyttet til selve situationen og deltagernes respons på hinanden. For underviseren betyder denne tankegang, at motivation ikke primært skal opdages og matches, men at det konstant skal samskabes. Umiddelbart indeholder de fire tilgange til motivation alle noget centralt i forhold til forståelsen af motivationelle fænomener. Vi har alle forskellige behov, som trækker os i bestemte retninger. Vi kan støde på overraskelser i vores samspil med omgivelserne og derigennem blive ud- eller opfordret til at ændre en forståelse eller en måde at handle på. Desuden virker det plausibelt, at vi i den sociale verden konstant forhandler mening og identitetsprocesser såvel, som vi kan inspirere hinanden. Pointen med denne artikel er på den måde ikke at afvise eksistensen af forskellige former for motivationelle fænomener men at henlede opmærksomheden på motivationsfænomener, der overskrider en forståelse af motivation som noget, der enten er givet eller ikke-givet med subjektive dispositioner eller vilkår. Perspektivet for en sådan overskridelse finder vi både hos Wenger og i et begreb om inspiration, hvor motivation primært betragtes som et emergerende fænomen, der samskabes inden for rammerne af den konkrete (sociale) praksis. Denne overskridelse åbner for et blik på underviserens muligheder for didaktisk at planlægge sin undervisning i et sigte på at samskabe engagement i selve undervisningen. I dette blik kan de studerende ikke partout opdeles i to grupper: De gode og de dårlige, hvor de gode er de allerede engagerede, og de dårlige mangler engagement. Blikket føres væk fra motivation som noget, der allerede er (eller ikke er) iboende den enkelte studerende og i stedet er fokus på underviserens muligheder for aktiviteter rettet mod at samskabe engagement. 2. del. Et undervisningsforløb I denne del vil jeg give konkrete eksempler på, hvordan jeg selv har arbejdet ud fra et begreb om samskabelse af engagement med det formål at fastholde de studerende i et undervisningsforløb. Denne del skal primært ses som praksisformidling, der knytter an til de teoretiske overvejelser fra første del. I planlægningen af SLP-kurset for Arkitektur og Design-faggruppen (140 studerende) i efteråret 2009 var det mit sigte at arbejde ud fra et begreb om samskabelse af engagement, især i relation til Wengers perspektiv på samskabelse af identitetsprocesser såvel som ud fra et begreb om inspiration. Som beskrevet indledningsvis er frafald en kendt problematik for kurset, og det rejser dermed problemstillingen: Hvordan kan jeg fastholde de studerende, så de for det første møder frem og for det andet deltager i aktiviteterne, der åbner for de tilsigtede læreprocesser? Jeg vil her præsentere eksempler fra to kursusgange: Den første, introducerende to-timers undervisning i P0 og den første, fire-timers kursusgang i P1-forløbet, som fandt sted dagen efter gruppedannelse. 7 Begge kursusgange fandt sted i traditionelle auditorier med alle studerende samlet. I planlægningen af begge kursusgange anvendte jeg power-points, da det gav mulighed for at fastholde billeder og væsentlige pointer. Introducerende kursusgang I denne kursusgang viste min første slide fire billeder (Utzon-centret i Aalborg, en digital mus, A&D-studerende i grupperum og sluseholmen i København) sammen med spørgsmålet: Hvad har disse ting til fælles? Tanken var at knytte tre elementer sammen i dialog med de studerende: De studerendes hverdag, hvor projektarbejdet fylder meget, deres fremtidige udsigter til at fungere som arkitekter og designere og endelig undervisningens faglige indhold. I afviklingen pegede de studerende på forskellige ting. F.eks. kom et par studerende ind på, at alle motiverne udtrykker projekter. Disse svar førte mig til næste slide med et muligt svar: Samarbejde, læring og projektstyring. De to slides gav mig mulighed for sammen med de studerende at samskabe en pointe om, at kursets faglige indhold ikke kun er relevant i hverdagen som studerende, men også udgør vigtige kompetencer i arkitekt- og designfaget. Den indledende dialog blev afsæt til yderligere sammenkoblinger mellem kursets indhold og faget set i en anknytning til identitetsprocesser. Jeg havde fundet udsagn om mulig beskæftigelse for færdiguddannede kombineret med udsagn fra hjemmesider (Dansk Design Center, et arkitektfirma og byggeri.dk) hvor vigtigheden af samarbejde, læring og projektstyring i relation til arkitektur og design fremgik. Desuden havde jeg fundet to fortællinger i studieguiden af tidligere A&D-studerende. De formulerer sig om at være i arbejde efter endt uddannelse og forholder sig til hvad uddannelsen har givet dem. Herunder angiver de, at de projektmetodiske kompetencer er meget væsent- 48

5 lige. Denne fortælling ledte frem til et andet vigtigt element igennem kurset: Medvirken af en hjælpelærer fra A&D-miljøet. Jeg havde inden kurset bedt ham være ambassadør for kurset og bedt ham forberede et oplæg med eksempler, der kunne betone vigtigheden af samarbejde, læring og projektstyring i forhold til faget. Flere spørgsmål om hans erfaringer blev undervejs rettet til hjælpelæreren, såvel som han undervejs supplerede mine oplæg med en konkret relatering til faget og til de studerendes projektarbejde på P0 (hvor han fungerede som vejleder for flere af grupperne). Tankegangen bag inddragelsen af hjælpelæreren var muligheden for at stille et spejl op for de studerende og derigennem også skabe en legitimitet i kursets indhold set i forhold til faget såvel som at koble sig aktivt på identitetsprocesser. Efter kursusgangen sagde en studerende:»det er seriøst det her, altså det er en vigtig del af, hvad vi skal kunne, når vi er færdiguddannede.«disse aktiviteter er eksempler på en social forankret forhandling af mening knyttet til de studerendes identitetsprocesser, hvor denne forhandling er lagt eksplicit ind i undervisningen. Sigtet er at skabe mening i kursets indhold ved at indgå i en identitetsproces med de studerende og i denne proces forhandle ud fra standpunktet, at SLP-fagligheden er noget centralt både i forhold til at at være studerende og at blive færdiguddannede arkitekter og designere. I denne proces forudsættes ikke en bestemt identitetsforestilling hos de studerende, dvs. at der ikke er tale om at koble sig på en given identitet, snarere at koble sig på et givent studievalg og derudfra forhandle mening her og nu. I denne proces er det også centralt med muligheden for inspiration, som hentes i de fortællinger fra tidligere studerende, der bringes ind i undervisningsrummet. Ved at læse, opleve og høre færdiguddannede, så skabes der begivenheder, hvor det er muligt at blive ført ud over sig selv og sit eget perspektiv og opleve en retning, der ikke var ens egen før selve undervisningen. Det vil sige, at det er muligt at tage noget nyt ind i en samskabelse af engagement. I afslutningen af kursusgangen bad jeg de studerende om at skrive to ting på en post-it: De studerende satte efterfølgende deres post-it på papir hængt op ved indgangen. Tanken var at det gav de studerende mulighed for at sætte ord på, hvad de anså for vigtigt (og meningsfuldt) i relation til projektet, og det gav mig mulighed for i planlægning af senere kursusgange at starte en meningsforhandling fra dette perspektiv. Jeg modtog et fuldtalligt antal gule sedler og de fleste med mange ord. Kursusgang om gruppesamarbejde Første kursusgang i P1-forløbet havde fokus på gruppesamarbejde. Jeg valgte at placere kursusgangen dagen efter gruppedannelse, da det var en mulighed for at koble sig på en umiddelbar optagethed fra de studerendes side: At få skabt nogle rammer for den nye gruppe. I selve kursusgangen spillede de gule sedler en central rolle. Jeg erindrede dem indledningsvis om de to spørgsmål fra første kursusgange og viste dem tre slides kun fyldt med deres egne ord med det formål, at de kunne spejle sig i og lade sig inspirere af hinandens forståelser. Jeg bad dem om at læse dem igennem uden at jeg kommenterede da det væsentlige her var at de hørte hinanden og de opfordringer, som sedlerne indeholdt i forhold til at få skabt en god projektproces. Efterfølgende bad jeg dem diskutere hvad der kendetegner en velfungerende gruppe ud fra forskellige billeder: 49

6 Samskabelse af engagement om fastholdelse af af de studerendes deltagelse i i undervisning, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 Jeg gik efterfølgende videre til teoretiske fremstillinger af den gode gruppe, hvor hver fremstilling var spejlet i et citat fra en gul seddel. Tankegangen var at skabe en relation mellem deres virkelighed lige nu, hvor de var indtrådt i et gruppesamarbejde, de studerendes forståelse af et godt gruppearbejde og de teoretiske fremstillinger, der var en del af kursets faglige grundlag. Denne relation var udtryk for en forhandling af mening med de studerende, hvor præmissen var at tydeliggøre og fastholde vigtigheden af kursets faglige indhold i relation til den praksis de er en del af som studerende. Vigtigheden forudsættes ikke allerede oplevet af de studerende, men tankegangen bag planlægningen var, at en oplevelse af vigtighed skal emergere i undervisningsaktiviteterne, især i forlængelse af en gensidig inspiration og opfordring fra deres egne ord på sedler og i diskussioner, hvor selve koblingen til deres hverdag i projektgruppen var central. I den forstand kombinerede undervisningen egentlig et perspektiv på en given situation eller praksis de studerende befandt sig i (noget allerede forudsat), med et blik på muligheden for at inspirere og skabe oplevelser af mening i relation til den givne situation, så kurset dermed oplevedes som meningsfuldt. Afslutning Den væsentligste pointe, som det er denne artikels interessefelt at trække frem, er på den ene side et teoretisk opgør med tankegangen om selvmotiverede studerende, som allerede har (eller ikke har) bestemte behov, en undervisning kan forsøge at koble sig på, og på den anden side en nuancering af motivation i retning af samskabelse af engagement. Det er denne pointe første teoretiske del præsenterer. Anden del giver eksempler på undervisningsplanlægning, der har haft til formål at samskabe engagement. Fremstillingen af de konkrete eksempler er baseret på særlige metodiske forhold. Fokus er især på de planlægningsmæssige sider af undervisningen, derunder begrundelser for aktiviteterne i lyset af forhandling af mening og inspiration. Som dokumentation indeholder artiklen eksempler fra slides såvel som beskrivelser af forhold i planlægningsfasen. Disse eksempler kan dog ikke sige noget om de studerendes faktiske deltagelse i undervisningen. I selve afviklingen af undervisningen valgte jeg ved hver kursusgang at notere fremmøde ned, dvs. at forholde mig til hvor mange studerende, der var mødt frem såvel som jeg efter hver kursusgang noterede mine oplevelser ned i relation til de studerendes deltagelse i diskussioner/opgaver, anden respons og kommentarer etc. Der er derfor grundlag for at konkludere, at fremmødet var højt. Til alle kursusgange 8 har der været næsten et fuldtalligt hold (ca. 130 studerende). De studerende faldt heller ikke fra i løbet af undervisningsforløbet, men antallet af studerende, som deltog i hele undervisningstiden, var konstant. Det vil sige at frafald forstået som manglende fremmøde blev undgået. I forhold til de studerendes deltagelse i aktiviteterne, så fremgår det af mine notater, at de studerende var meget aktive undervejs. De stillede spørgsmål, gav svar og diskuterede. Derudover var der en vis synlighed i de aktiviteter de deltog i: De gule post-it s, tidsplaner og samarbejdsaftaler og det var muligt for mig at se, at de blev udformet. Umiddelbart kan det derfor dokumenteres, at frafaldsproblematikken blev forhindret, såvel som de studerende gik i gang med de opgaver kurset indeholdt. Det kan dog ud fra den eksisterende empiri være vanskeligt at udtale sig om hvorfor og tillægge de enkelte aktiviteter og den underliggende motiva tionsforståelse en særlig betydning i den forbindelse. Det vil kræve en mere udfoldet undersøgelse knyttet til de enkelte studerende og deres oplevelser. Dog kan det antages ud fra artiklen også på teoretisk grundlag at der kan være en central pointe i et nuanceret didaktisk blik på motivation i undervisningen, herunder en forståelse af muligheden for at samskabe engagement i undervisningen. Referencer Argyris, Chris and Donald A. Schön (1978). Organizational Learning. A Theory of Action Perspective. New York: Addison-Wesley. Argyris, Chris and Donald A. Schön (1996). Organizational Learning 2: Theory, Method and Practice. New York: Addison-Wesley. Bateson, Gregory (1998). De logiske kategorier for læring og kommunikation. In: Mads Hermansen (1998): fra læringens horisont. Århus: Klim. Biggs, Joh n and Catherine Tang (2007). Teaching for Quality Learning at University. Berkshire, England: Open University Press, McGraw-Hill Education. Chappell, C., C. Rhodes, N. Solomon, M. Tennant and L. Yates (2003): Reconstructing the Lifelong Learner. Pedagogy and Identity in Individual, Organisational and social change. London: RoutledgeFalmer. Maslow, Abraham H. (1954). Motivation and Personality. New York: Addison Wesley. McClelland, David C. (1961). The Achieving Society. Princeton: Van Nostrand. McGregor, Douglas (1960). The Human Side of Enterprise. New York: McGraw-Hill. Mezirow, Jack (2000). Transformativ læring. In: Illeris, Knud (red.) (2000). Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Piaget, Jean (2000). Ligevægtsbegrebets rolle i psykologien In: Illeris, Knud (red.) (2000): Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Ramsden, Paul (1999). Strategier for bedre undervisning. København: Gyldendal. Rasmussen, Jens et al. (1996). Kvalitet i undervisning. København: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Thøgersen, Ulla (2010). Coaching som læringsrum i organisationer: begær og inspiration. In: Laursen, Erik, Jakob Nørlem og Ulla Thøgersen (red.) (2010): Coaching og organisationer: Ledelse, magt og læring. København: Hans Reitzels Forlag. Wenger, Etienne (1998). Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity. Cambridge: Cambridge University Press. 50

7 Noter 1 På basisuddannelsen arbejder de studerende i grupper med problemorienteret projektarbejde og de har desuden en række kurser der understøtter projektarbejdet såvel som den specifikke faglighed. Alle faggrupper deltager i SLP-kurset, som omfatter følgende emner: Samarbejde inkl. gruppedynamik og kommunikation; konflikthåndtering; læring; problemorientering; projektplanlægning inkl. projektstyring og -ledelse; strukturering af viden og skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater og -processer. Kurset har aktiviteter spændt ud over hele basisåret. Kursets formål er at støtte de studerende teoretisk og praktisk i udførelsen af problemorienteret projektarbejde i grupper samt at skabe rammer for, at de studerende kan reflektere over egen og gruppens læring. 2 Med gæst menes der her, at underviseren kommer fra et andet institut og fagligt miljø, end uddannelsen formelt er tilknyttet. 3 I forbindelse med afvikling af SLP-kurset i foråret og efteråret 2009 har jeg flere gange spurgt de studerende, om de har været inde at læse studieordningen (som kan findes elektronisk på intranettet) og knap en håndfuld af 140 studerende bekræftede dette. 4 McGregors pointer er tænkt ind i arbejdslivet i spørgsmål om management, men da de baserer sig på et grundlæggende menneskesyn, kan de kobles til undervisning og underviserens mulighed for at arbejde med motivation. 5 Andre læringsteorier, som vægter motivation som udtryk for uoverensstemmelse, finder vi eksempelvis hos Mezirow, der taler om et desorienteringsdilemma som afsæt for en transformativ læring (Mezirow, 2000) eller i systemisk orienterede teorier, hvor læring initieres i feedback fra omgivelserne og som en form for forstyrrelse og korrektion (se f.eks. Bateson, 1998). Også Piaget kan med sit begreb om ekvilibrium placeres inden for denne overskrift: Menneskelivet er rettet mod ligevægt i samspillet med omgivelserne, og læring er udtryk for den udlignende aktivitet, der genetablerer en ligevægt i en assimilativ og akkomodativ proces (Piaget, 2000). 6 Det franske ord»sens«som kan betyde både mening og retning udnytter på en meget præcis måde, at mening også er en retning i tilværelsen. Denne dobbeltbetydning understreger, at man i en meningsoplevelse også stiller sig på en bestemt måde i tilværelsen og derigennem skaber en bestemt retning for tilværelsen. En meningsoplevelse skal ikke ses isoleret, men må netop ses i en temporal forstand: Det er med til at skabe et tilværelsesforløb. 7 Efterårets kursus blev planlagt med to kursusgange under et P0-forløb (pilotprojekt-periode over de første tre uger i september) og fem kursusgange under P1-forløb (deres 1. semester projekt som løber fra begyndelsen af oktober frem til aflevering i december og eksamen i januar). 8 Jeg blev sygemeldt under forløbet på grund af svære graviditetsgener og var derfor ikke med til de to sidste kursusgange i P1. Jeg er vendt tilbage som underviser under de samme studerendes P2-forløb og til første kursusgang i P2-forløbet gennemført i denne uge ( ) var der igen fuldtalligt hold. 51

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Deltagerstyret undervisning

Deltagerstyret undervisning Deltagerstyret undervisning Pædagogikken Hvorfor virker de 3 metoder? De 4 læringsrum? Orden Konvergent Tavle-undervisning Værkstedet Distance Nærhed Projekt-arbejde Dialogen Akkomodativ læring Kaos Divergent

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere