LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN?"

Transkript

1 ET HÆFTE OM LEKTIEHJÆLP FOR FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? Et hæfte om lektiehjælp for frivillige i Dansk Flygtningehjælp Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2006 Dansk Flygtningehjælp / Frivillige Region Storkøbenhavn Nørrebrogade 32, mezz København N Tlf Tekst: Nadja Christy og Lisa Tange Foto: Dansk Flygtningehjælp Tryk: Special-Trykkeriet Byens Tryk, Viborg Oplag: eksemplarer

3 INDHOLD FORORD 5 HVORFOR ER DER BEHOV FOR FRIVILLIG LEKTIEHJÆLP? 6 HVORDAN KAN VI HJÆLPE? 9 BØRNENE 11 FORÆLDRENE 12 SKOLESAMARBEJDE? 13 GODE RÅD OM LEKTIEHJÆLP 14 FEM OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL 17 ORGANISERING AF FRIVILLIGGRUPPEN 18 IDEKATALOG 20

4

5 FORORD KÆRE LEKTIEHJÆLPER! Den frivillige lektiehjælp er en vigtig del af Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde. Som frivillig lektiehjælper er du med til at give børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk mulighed for at uddanne sig på lige fod med andre børn og unge. Men dit engagement rækker videre end det. Som frivillig lektiehjælper er du med til at bygge bro mellem forskellige etniciteter i det danske samfund og skabe dialog på tværs af religiøse og kulturelle forskelle. Du er således med til at gøre en stor indsats for integrationen! For at klæde dig på til at give lektiehjælp, og som en støtte til dig i dit frivillige arbejde, har vi udarbejdet dette lektiehjælpshæfte. I hæftet kan du læse om andre frivillige lektiehjælperes erfaringer og finde konkrete redskaber som du kan bruge i dit arbejde. Hæftet er både tænkt som en hjælp til dig, der lige er blevet lektiehjælper og til dig, der har været i gang i et stykke tid. Det er et opslagsværk, du kan tage frem, når du har brug for inspiration og støtte i dit frivillige arbejde. Hæftet koncentrerer sig om tre overordnede temaer: Hvilken rolle har du som frivillig lektiehjælper og hvad er det for nogle behov, du kan være med til at afhjælpe? Hvad betyder det at have dansk som andetsprog, og hvilke særlige forhold kan der gøre sig gældende for børn, der har brug for at kunne tale to sprog i deres dagligdag? Gode erfaringer og ideer. I sidste del af hæftet finder du et idékatalog med oplysninger om supplerende materiale og litteratur samt andre frivillige lektiehjælperes erfaringer med aktiviteter, ekskursioner og lignende. Til slut vil vi blot ønske god læselyst og rigtig god fornøjelse med lektiehjælpen! Hæftet er udarbejdet på baggrund af opsamlede erfaringer og faglig viden fra frivillige lektiehjælpere i Dansk Flygtningehjælp. Enkelte steder er der inddraget viden fra forskningen om dansk som andetsprog. For at holde omfanget af hæftet på et læsevenligt niveau har vi dog ikke beskrevet emnet dansk som andetsprog i detaljer men derimod blot berørt det. Er du nysgerrig efter at vide mere kan du bagest i hæftet finde en oversigt over, hvor du kan finde mere information om tosprogede børn og unge. 5

6 HVORFOR ER DER BEHOV FOR LEKTIEHJÆLP? Hjælp til lektierne i hjemmet? Størstedelen af de børn, der kommer i lektiehjælpen, har en anden etnisk baggrund end dansk. Fællesnævneren for de fleste af børnene er desuden, at deres forældre kan have svært ved at give dem tilstrækkelig hjælp til lektierne. Ofte kan forældrene være med på de første klassetrin, men jo ældre børnene bliver, jo vanskeligere kan de have ved det. Der kan være mange forskellige grunde til at forældrene kan have svært ved at hjælpe børnene med lektierne. Forklaringer heraf vil naturligvis være af meget overordnet karakter. Generelt kan man sige, at alene det at forældrenes modersmål ikke er dansk, og at de behersker dansk som andetsprog i meget varieret grad, kan gøre det vanskeligt for forældrene. Nogle forældre har desuden haft deres skolegang i hjemlandet, i et skolesystem som har adskilt sig meget fra det danske. Andre forældre lever i boligområder uden megen kontakt til det danske sprog og samfund, og kan dermed have svært ved at hjælpe deres børn med skolearbejdet. Som oftest er kulturrammen i børnenes hjem ikke dansk - det gælder både i forhold til familiestruktur, religion, påklædning, opdragelse osv. Der kommunikeres desuden på modersmålet i hjemmet. Både i tale, radio, aviser og tv. Man ser fx formentlig ikke Fjernsyn for dig, dansk julekalender, TV avisen etc. Konsekvensen heraf kan være, at børnene i varieret grad mangler referencerammer til dansk kultur. De har ikke samme forhåndsviden om det danske sprog og samfund som børn med dansk baggrund har. Det kan have betydning for børnenes ordforråd, udtale og forståelse af begreber, hvilket har betydning for deres sproglige udvikling. Vores lektiehjælp skal være med til at sikre, at børn med anden etnisk baggrund end dansk ikke er stillet ringere på dette punkt and andre børn. Lektiehjælpen er med til at støtte børnene i deres skolegang og sikre dem en god start på uddannelsesforløbet. Lektiehjælpen giver desuden mulighed for et samvær med frivillige, hvor også andre ting end lektier kan diskuteres og forsøges afhjulpet, fx hverdagsproblemer, at være splittet mellem to kulturer, mobning m.m. Børn med to sprog lidt baggrundsviden For de børn, der har en anden etnisk baggrund end dansk, vil dansk fungere som deres andetsprog. Deres førstesprog kan være tyrkisk, arabisk, somalisk osv. Det er det sprog, de lærer i hjemmet og bruger i andre private sammenhænge. Det er en del af barnets identitet og der kan derfor være knyttet en masse følelser til sproget. Hvis man kritiserer et barns modersmål kan det ofte føles som en kritik af selve barnet. Derfor er det vigtigt at anerkende barnets modersmål som en ressource. 6

7 Dansk er det sprog som børnene lærer i deres kontakt med majoritetssamfundet. Det er bl.a. gennem børnehaven, i skolen og lokalsamfundet at børnene skal kunne deltage og fungere på dansk. Der er derfor langt mere omfattende krav til beherskelsen af dansk end til fx fremmedsprog som tysk og engelsk. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er altså meget mere end en isoleret sprogfærdighed. Man skal kunne kommunikere på det i næsten alle typer af situationer igennem livet. fx skal man kunne lege på det, gå i skole på det og forelske sig på det. Dansk som andetsprog er ikke et dårligt sprog. Det kan bare aldrig forvandles til et modersmål dvs. det opleves ikke nødvendigvis som en uadskillelig del af personligheden eller identiteten ligesom førstesproget. I hverdagen har børn med anden etnisk baggrund end dansk brug for at kunne tale to sprog. Derfor siger man, at de er tosprogede. Det betyder ikke nødvendigvis, at de behersker begge sprog. Det er her, at vi som frivillige kommer ind i billedet. Når der hele tiden bliver talt dansk i lektiehjælpen er det med til at sikre, at børnene får brugt sproget og lærer at forstå det. Vi kan altså støtte børnene i deres sprogudvikling. Og vi kan være med til at sikre dem en god start på deres uddannelsesforløb. Ordforråd og forhåndsviden Ofte vil de tosprogede børns ordforråd på dansk, og deres referenceramme til det danske samfund, være mere sparsomt end børn, der har dansk baggrund. De tosprogede børn står dermed over for nogle andre udfordringer. Fx vil ordforråd og forhåndsviden i forhold til det danske sprog ofte udgøre et handicap for mange af de børn, der ikke har dansk som modersmål. Ordforråd Undersøgelser peger på, at børn starter i skolen med et ordforråd på i gennemsnit ord. Børn, der har dansk som modersmål, har således et basissprog, når de starter i skole og det er det ordforråd, de bygger videre på i løbet af deres skolegang. Hvis hjemmets sprog er et andet end dansk vil de tosprogede børn have et væsentligt mindre ordforråd end deres danske kammerater, når de starter i skolen. Samtidig med at de skal indhente dette ordforråd, skal de altså forøge det med omkring nye ord om året. Dette kan være problematisk fordi en begrænset beherskelse af skolerelevante ord vil volde vanskeligheder i forhold til børnenes faglige udvikling. (For uddybning se sprogforsker Jørgen Gimbels artikel Dansk som andetsprog på undervisningsministeriets hjemmeside: 7

8 Forhåndsviden Forståelse af en tekst kræver, at man har en baggrunds- / forhåndsviden om det udsnit af verden, som en tekst handler om. Bogstaver og ord har ikke nogen mening i sig selv, og børn kan ikke læse og samtidig forstå teksten, hvis nye informationer ikke kan kobles på det, de allerede ved. Med forhåndsviden skal der forstås den konkrete viden, som barnet har om eksempelvis en person eller periode, som en given tekst omhandler. Det vil sige, at barnet skal have indsigt i samfundsmæssige sammenhænge. Når barnet læser en tekst trækker det på den forhåndsviden, det har. Der opstår altså nogle billeder på barnets indre nethinde. Når vi fx læser sætningen: Politibetjenten løftede hånden og stoppede bilen ser vi for vores indre øje en scene, hvor en politibetjent giver et signal med hånden til en bilist. Ikke at politibetjenten med fysisk magt stopper bilen. Mange ord har således flere forskellige betydninger. Ordet stoppe kan eksempelvis bruges i mange forskellige sammenhænge: Han stoppede bilen, Han stoppede bolden, han stoppede strømpen. Har barnet ikke den relevante forhåndsviden, kan det ikke se billedet for sig, og vil derfor have svært ved at forstå, hvad ordet betyder i den pågældende sammenhæng Også i en lidt større sammenhæng kan det have betydning, hvilken forhåndsviden barnet har. Et eksempel kunne være et emne som besættelsen. Har man som barn hørt historier fra forældre eller bedsteforældre om besættelsestiden, eller har man generelt hørt om perioden som en del af en dansk historie, har man nogle associationer og noget viden, som man kan trække på når man lærer om perioden i skolen. De nye informationer kan dermed kobles på det barnet allerede ved. Ofte vil det tosprogede barn ikke have samme referenceramme til perioden og derfor vil indforstået snak om perioden let gå hen over hovedet på barnet. Skal barnet læse en tekst, der handler om besættelsen, kan overordnede indholdsmæssige aspekter dermed gå tabt. 8

9 HVORDAN GØR MAN DET? 1) Ordforråd: Spørg til enkelte ord i teksten og find ud af om barnet ved, hvad de betyder. Brug om nødvendigt andre ord for at forklare det. 2) Generel forståelse og udvidelse af forhåndsviden: Få barnet til at forklare hvad teksten handler om. Så kan man fornemme om barnet har forstået den. Spørg til enkelte emner relateret til teksten og snak om dem. Er der begreber eller udtryk (fx han havde en ordentlig kæp i øret ), som kan formodes at volde problemer så tag dem op og vend dem sammen. HVORDAN KAN VI HJÆLPE? Vi skal ikke være eksperter eller begynde at undervise børnene - som var vi uddannede lærere. Det vi kan gøre, er at agere reserveforældre i forhold til lektiehjælpen. Vi kan altså støtte børnene med det, de ikke kan få hjælp til derhjemme. På den måde kan vi være med til at sikre, at børnene ikke er stillet ringere end andre børn, som kan få hjælp til lektierne af deres forældre. Vi kan både hjælpe børnene med: At få lavet lektierne til i morgen. At være med til at udvide deres ordforråd og forhåndsviden. Ordforråd og forhåndsviden Fra erfarne lektiehjælpere ved vi, at børnene i lektiehjælpen ikke altid forstår, hvad det er de læser. At kunne læse højt og udtale ordene er ikke ensbetydende med, at man forstår indholdet i teksten. Etablering af en forhåndsviden, som fører til forstå- Eksempel 1: Heba og Morten Heba er ved at læse Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Hun læser optaget højt for Morten, men må nogle gange bede ham om hjælp til at forstå nogle svære ord. Da hun læser sætningen: og som et par arbejdsheste spændt for et læs tømmer, slæbte de sig møjsommeligt op af stien spørger Morten hende om hun ved hvad møjsommeligt betyder. Heba ryster på hovedet og Morten forsøger at forklare hende det ved at bruge andre ord som besværligt og hårdt. Falder man over nogle svære ord, eller kan man se på barnet, at det ikke forstår, er det godt at stoppe op og forsøge at forklare ordene på en anden måde. På den måde er man med til at udvide barnets ordforråd. Eksempel 2: Houda og Helle Houdas klasse er i gang med et tema om eventyr. De er i den forbindelse ved at læse Prinsessen på ærten'. Mens Houda og Helle snakker om eventyret kommer de til at tale om det at være kongelig. Snakken falder på Frederik og Marys bryllup, som Houda har set noget af i fjernsynet. Rebecca spørger om Houda ved, hvilken funktion Frederik og Mary har i Danmark og de taler lidt om de kongeliges rolle i det danske samfund. Eksemplet illustrerer, at der i lektiehjælpen er mulighed for at bruge tid til at snakke om emner, der ikke direkte har noget med opgaven at gøre, men som kan være med til at udvide barnets forhåndsviden. 9

10 else og indsigt tager tid, og måske kan lektiehjælperen føle sig presset af tidnød. Barnet selv ønsker formentlig lektierne overstået på kortest mulig tid. Men at udvide børnenes ordforråd og forhåndsviden har altafgørende betydning for deres læsefærdighed og generelle forståelse. Det har betydning for barnets faglige udvikling. Så selvom rammerne ikke altid er de bedste, er etablering af en større forståelse vigtig at medtænke, når man giver lektiehjælp. Man kan kalde det en slags udvidet lektiehjælp. Roller Lektiehjælpen kan fungere som et fri-rum for børnene, hvor de kan slippe ud af de roller, de evt. har i skolen. Lektiehjælperen kan give børnene opmærksomhed og støtte dem til at turde mere. Lektiehjælp handler nemlig også om andet end lektier og sprogfærdigheder. Det handler også om at skabe et fundament, hvorpå eleverne føler sig trygge og derved bliver bedre rustet til skolegangen. Frirummet i lektiehjælpen kan være med til at give børnene mulighed for at lære på en anden måde, fordi der er plads til at pjatte, stille dumme spørgsmål eller få forklaret tingene på en anden måde end i skolen. Vi kan også være med til at give børnene en mulighed for at møde andre mennesker - voksne såvel som børn og unge - og på den måde være med til at udvide deres sociale netværk. Nogle tosprogede børn møder nemlig kun jævnaldrene i skolen fordi de af forskellige årsager ikke går i fritidsklub eller til fritidsaktiviteter. Lektiehjælpen kan være et socialt såvel som et fagligt frirum for børnene. De frivillige i lektiehjælpen kan desuden tale med børnene om emner som mobning eller hverdagsproblemer. Som lektiehjælper skal man derfor være opmærksom på, at man hvis man vil - kan blive en ressourceperson eller en rollemodel i barnets liv. Husk at du har tavshedspligt! Eksempel 3: Mohammed og Stine Mohammed og Stine er ved at løse en opgave i problemregning. Stine bladrer lidt frustreret tilbage i bogen for at finde hjælp til løsningen. Til sidst udbryder hun: Ih jeg fatter bare ikke det her stykke og både hende og Mohammed begynder at grine. De taler lidt om, hvor meget de begge hader brøkregning og begynder så i fællesskab at finde frem til løsningen på problemet. Det kan være rart for børnene i lektiehjælpen at se, at de ikke er de eneste, der ikke kan finde ud af det. At de voksne også kan have svært ved det. Lektiehjælpen kan komme til at fungere som et frirum, hvor der er plads til at man kan grine af de ting, man har svært ved. 10

11 FORSKELLIGE DAGSORDENER Man må være opmærksom på, at ens egen dagsorden som lektiehjælper kan adskille sig fra børnenes. Som lektiehjælper vil man gerne lære børnene noget, mens børnene måske bare vil have overstået lektierne til i morgen. BØRNENE Forskellige forudsætninger Det er forskelligt, hvad børnene kan og hvorfor de er i lektiehjælpen. Børnenes individuelle forudsætninger er mange og både køn, alder, indlæringsstrategier, social baggrund m.v. spiller ind. Det kan derfor være svært at opstille nogle overordnede og generelle retningslinjer for det at give lektiehjælp. Umiddelbart ved vi, at mange af børnene vil bruge lektiehjælpen til at få lektierne lavet hurtigt og nemt. Og fra erfarne lektiehjælpere ved vi, at børnenes forventninger ofte går på: At de får lavet deres lektier. Børnene har ligesom alle andre børn meget forskellige forudsætninger og lærer på forskellige måder. Hvis de samme børn ofte kommer i lektiehjælpen, kan man nemmere lære om deres styrker, svagheder og de måder hvorpå de bedst tager viden til sig. Det gør det nemmere at give den udvidede lektiehjælp, vi talte om før. Men alene det, at vi som lektiehjælpere er nogle andre personer end deres lærere på skolen; at rammerne for lektielæsningen er en anden end skolens; at vi måske forklarer tingene på en anden måde; at vi kommer med andre eksempler osv. kan være en stor hjælp for børnene. At lektiehjælperen er en hurtig vej til løsningen på opgaven mange børn vil forsøge at springe over hvor gærdet er lavest og opfordre lektiehjælperen til at give dem svaret. At der er kontakt/opmærksomhed fra lektiehjælperne. Helst på tomandshånd og det kan være svært for dem at vente, hvis der er travlt. At få forklaret hvad de skal lave/hvordan opgaverne løses. At de kan få hjælp til deres opgaver i alle fag. Typisk er det dog dansk og matematik, der fylder mest i lektiehjælpen. 11

12 FORÆLDREAFTENER Sørg for at involvere forældrene. Man kan fx med fordel forsøge at arrangere forældreaftener. Det skaber tryghed hos forældrene, hvilket vil gøre dem mere tilbøjelige til at opfordre børnene til at komme i lektiehjælpen. FORÆLDRENE Fra erfarne lektiehjælpere ved vi, at forældrenes forventninger ofte går på: At børnene bliver bedre i skolen. At de får lavet alle deres lektier. At lektiehjælpere kan hjælpe dem med alt det forældrene ikke selv kan. Nogle forældre kan have meget høje forventninger til lektiehjælpernes formåen og engagement. Nogle forældre har ikke kendskab til frivilligkulturen i Danmark og kan derfor forholde sig til de frivillige som offentligt ansatte. 12

13 HUSK ALTID FORÆLDRENE Man må aldrig tale med et barns lærer uden forældrenes viden. Det vil være et stort tillidsbrud. Erfaringen viser, at de frivillige sjældent føler, det er nødvendigt / hensigtsmæssigt at tage kontakt til skolen angående det enkelte barn. SKOLESAMARBEJDE? De professionelles syn på frivillig lektiehjælp Der er stor forskel på, hvordan lærere forholder sig til frivillig lektiehjælp. Nogle er skeptiske omkring, hvorvidt det faglige niveau kan opretholdes, fordi det ikke er professionelle, der giver lektiehjælp. Andre er skeptiske omkring, hvorvidt de frivillige afhjælper et problem, det offentlige ellers skulle betale for. Atter andre er glade for, at de frivillige tager over. Nogle kan også være lidt for glade for at de frivillige tager over. De kan have svært ved at forstå princippet ved det frivillige arbejde: At I er frivillige. Dvs. at der bliver skiftet ud i gruppen, at man ikke kan flere dage om ugen osv. Fordele og ulemper ved at samarbejde. Fordele kan være, at lærerne kan være med til at henvise børn til lektiehjælpen, og at de kan pege på konkrete områder, hvor barnet har brug for hjælp. Ulemper kan være, at tillidsforholdet til barnet ryger, hvis man begynder at snakke med vedkommendes lærer. Altså, at barnet mister det frirum, som lektiehjælpen er. 13

14 GODE RÅD OM LEKTIEHJÆLPEN Hvordan sikrer man, at børnene bliver ved med at komme? De steder hvor lektiehjælpen er placeret på en skole, har man haft gode erfaringer med at lave klare aftaler med børnenes forældre. Lektiehjælperne har haft kontakt til både lærere og forældre om flere forskellige forhold. fx i forbindelse med planlægning af hvilken dag lektiehjælpen skal finde sted. På den måde har de undgået, at lektiehjælpen falder sammen med andre aktiviteter. Også i forhold til hvilke fag, lektiehjælpen skal koncentrere sig om, har lektiehjælperne samarbejdet med forældre og lærere. Hvis lektiehjælpen tager sit udgangspunkt i et boligområde kan der være andre forhold, som gør sig gældende lektiehjælperne vil fx ikke have tæt kontakt med børnenes lærere. Men det er altid en god ide at inddrage forældrene! At forældrene inddrages har stor betydning for børnenes fremmøde. Det kan derfor være en rigtig god ide at lave konkrete aftaler med forældrene. Man kan fx via den lokale samarbejdspartner i boligområdet (fx et medlem af afdelingsbestyrelsen, en beboerrådgiver eller en aktiv beboer i boligområdet) sørge for at forældrene melder deres børn til lektiehjælpen. Så ved man, hvor mange børn der kommer og man undgår en situation, hvor der enten er for mange børn per lektiehjælper eller omvendt. To eksempler på hvad man kan gøre En metode er at gøre som frivilliggruppen i Tåstrup har gjort: Lav en tilmeldingsblanket, hvor barnet selv kan deltage sammen med forældrene. fx kan barnet skrive sit navn og klassetrin. Sørg for at lave et felt på tilmeldingsblanketten med plads til forældrenes telefonnummer. I kan også overveje at prioritere fag på tilmeldingslisten. 14

15 Fortæl børn og forældre at de skal melde afbud, hvis børnene ikke kommer. Sørg for at de får kontaktpersonens telefonnummer. Hold status over hvem der kommer. Det viser, at I ikke er ligeglade med om børnene kommer eller ej. Statuslisten skal dog ikke fungere som en kontrolinstans eller som en statusliste til mor og far. Forsøg at gøre det til et sjovt indslag. fx ved at afkrydsning sker i forhold til om børnene har fået en brikjuice efter hver lektiehjælp. På den måde virker afkrydsningen ikke som en kontrol af børnene. Er der børn, som flere gange i træk ikke dukker op, kan man enten spørge de andre børn herom eller kontakte forældrene. En anden metode, der ikke inddrager forældrene, er den som lektiehjælpen i Guldbergsgade på Nørrebro benytter: De hænger en plakat op på væggen og skriver børnenes navne på. Hver gang børnene har været til lektiehjælp får de en stjerne ud for deres navn. 10 stjerner kan udløse en præmie. Gode råd om lektiehjælpen som sted Få så vidt muligt andre til at agere bussemænd. Lav fx en aftale med bestyrelsen/andre kontaktpersoner om, at de smider urolige elementer ud. Hold gerne et møde i lektiehjælpen en gang imellem og diskuter fælles retningslinjer og hvordan rammerne om lektiehjælpen er. Husk at det er jer, der bestemmer, hvordan jeres lektiehjælp skal være: Må man eksempelvis spille spil når man er færdig med sine lektier eller skal man gå? Er der udelukkende lektiehjælp i første time og plads til hygge i den næste? Det er en god ide, hvis man er enig om hvordan man gør især hvis lektiehjælpen har åbent flere dage og der kommer mange forskellige frivillige. Skab en positiv atmosfære. Lektiehjælpen skal være et hyggeligt sted. En mulighed er at købe saftevand, frugt eller lignende. 15

16 Brug evt. klemmer og skriv børnenes og jeres egne navne på i starten. Klemmerne kan hænge på tøjet. Efter lektiehjælpen kan de hænges op på en planche til genbrug. Arranger noget kun for lektiehjælperne: Fx en øl/kop kaffe efter lektiehjælpen, julefrokost, middag osv. Det er en god måde at lærer hinanden at kende på i frivilliggruppen. Det kan ligeledes afhjælpe frafald og skaber desuden sammenhæng og kontinuitet i lektiehjælpen (man er enig om rammerne for lektiehjælpen). Lav en så simpel organisering af lektiehjælpen som muligt. Hvad skal kontaktpersonen stå for? Kommunikerer man via , groupcare eller en kontaktbog i lektiehjælpen? Gode råd om at give lektiehjælp Vær rosende og støttende. Vær realistisk men fremhæv de positive sider. Når børnene føler sig trygge vil de automatisk turde mere og det skaber den bedste grobund for faglig udvikling. En formanende, bedrevidende, moraliserende holdning virker blokerende. At rette må ikke forveksles med at irettesætte. Før samtaler med barnet om opgaven. Det udvider ordforråd og forhåndsviden. Det gør også, at I ved, at de har forstået opgaven. Få barnet til at forklare, hvordan opgaven skal laves (så er I den dumme og barnet er læreren ). Giv ikke svaret. Giv hjælp til at finde frem til svaret. Hvis I er usikre på, hvordan opgaven skal laves, kan I prøve at bladre tilbage i bogen og finde forklaringen der. 16

17 FEM OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Skal lektiehjælpere hovedsageligt koncentrere sig om lektierne eller også være ressourcepersoner? Man kan gøre begge dele. Mange af børnene kan have brug for en ressourceperson, ligeså meget som de har brug for hjælp til lektierne. Hvor meget skal man rette børnene? Der kan være fordele og ulemper ved at rette for meget. En ulempe kan være, at læreren ikke ved, hvor barnet står. En fordel kan være, at barnet kan få en succesoplevelse. Dog skal man nok være varsom med at rette det hele i eksempelvis en stil. Man kan i stedet tage fat på delelementer. fx stavning, endelser, udsagnsord osv. Skal børn der ikke har lektier for også kunne komme? Det er vigtigt ikke at udelukke nogle børn fra at komme (medmindre de er meget forstyrrende). I kan evt. dele lektiehjælpen op, så der er 1 times lektiehjælp og 1 times leg. I kan også have spil parat, der samtidig med at være underholdende også lærer børnene noget. (Se idekataloget ) Hvad er forskellen på lektiehjælp og undervisning? Undervisningen sker inden for skolens pædagogiske rammer. Der er fastsatte krav og mål for undervisningen. Der gives hjemmeopgaver. Der er uddannede lærere og lærermaterialer. Lærerne har kontakt til forældrene og kolleger at diskutere med. I lektiehjælpen kommer børnene for at få hjælp med opgaven til i morgen. Atmosfæren er afslappet. Det er muligt for børnene at slippe ud af de roller de evt. har fået i skolen. Der er mulighed for udenomssnak. I lektiehjælpen kan man dog - ligeså vel som i skolen - bruge tid på at etablere en generel forståelse, forhåndsviden og ordforråd. Hvad gør man, hvis der dukker nogle forældre op, som har brug for hjælp? Alle tiders, at rygtet om jeres frivillige arbejde har spredt sig! Hvis I føler, I har tid og overskud vil det være en oplagt mulighed også at hjælpe de voksne. Man kan fx tage en ny dag i brug. Hvis I ikke har nok frivillige til også at hjælpe de voksne, kan I kontakte frivilligkonsulenten i jeres område, så kan han/hun hjælpe med at skaffe nogle flere. Dansk Flygtningehjælp har også udarbejdet forskelligt materiale, der kan give inspiration og hjælp til at starte aktiviteter for voksne i gang. 17

18 ORGANISERING AF FRIVILLIGGRUPPEN Frivilliggruppen Grundlaget for alle frivilliggruppers arbejde er, at grupperne indgår en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp. I den aftale findes informationer om Dansk Flygtningehjælps formål og grundlag samt retningslinjer for det frivillige arbejde. Hvis I er interesserede i at læse om dette, kan I både få aftalen via gruppens kontaktperson og Dansk Flygtningehjælp. Desuden underskriver hver frivillig en Aftale om frivilligt arbejde samt giver tilladelse til, at Dansk Flygtningehjælp indhenter de lovpligtige børneattester, som vedrører strafferetslige forhold begået mod børn og unge under 15 år. Der er mange forskellige måder at organisere frivilliggruppen på. Hvilken organisering man vælger afhænger meget af temperament, gruppens størrelse, hvilket boligområde/skole man er i samt hvilke samarbejdspartnere man har osv. Det vigtigste er, at organiseringen af lektiehjælpen er så simpel som muligt. Der er ingen grund til, at kontaktpersonen bukker under fordi organisering optager for meget tid og for mange ressourcer. Kontaktpersonen Kontaktpersonen er selv lektiehjælper og derfor skal jobbet som kontaktperson helst være så overkommeligt som muligt. Kontaktpersonen er bindeled mellem de frivillige i gruppen og Dansk Flygtningehjælp. Kontaktpersonen er typisk den, der besvarer henvendelser fra folk, som er interesserede i at starte som lektiehjælpere, tager imod nye frivillige og sørger for at der bliver indgået aftale om frivilligt arbejde samt indhenter samtykkeerklæringer vedrørende børneattester. Kontaktpersonen informerer desuden Dansk Flygtningehjælp om, hvorvidt der er brug for flere frivillige. Har kontaktpersonen tid og lyst, kan han/hun også påtage sig andre opgaver: fx arrangere en middag for de frivillige i gruppen eller undersøge muligheder for at tage på udflugter. Det skal dog understreges, at alle frivillige kan iværksætte aktiviteter! Kun fantasien sætter grænser! Kontaktpersonens opgaver kan deles ud på flere personer. 18

19 DET ER NEMT AT OPRETTE EN GRUPPE I GROUPCARE! Gå ind på og opret dig først som bruger (under kategorien Ny bruger ). Når det er gjort klik da på kategorien Ny gruppe. Herefter skriver du gruppens navn, en beskrivelse af gruppen og opretter en fælles adresse. fx Husk at krydse af i lukket gruppe så alle ikke kan logge sig ind på jeres informationer. Herefter kan du invitere de frivillige i gruppen til at melde sig på gruppens liste, oprette filer osv. Husværter I lektiehjælpen i Mjølnerparken på Nørrebro i København har man delt opgaverne mellem kontaktpersonen og de såkaldte Husværter. Mjølnerparkens lektiehjælp er åben 4 dage om ugen, og til hver dag er der tilknyttet en husvært. Disse husværter er selv lektiehjælpere. Samtidig står de for at tage imod afbud fra deres frivillige. De sørger for at fortælle kontaktpersonen om der er brug for flere frivillige. De sørger desuden for, at der bliver indgået aftale om frivilligt arbejde og de indhenter samtykkeerklæringer vedrørende børneattester og sender dem til frivilligkonsulenten. Kontaktpersonen har derimod det overordnede ansvar. Han/hun har fx lektiehjælpens mobiltelefon og besvarer opkald fra potentielle frivillige, formidler kontakt mellem den nye frivillige og husværten m.m. Groupcare En anden måde at lette opgaven for kontaktpersonen er at benytte Groupcare. Groupcare er et internetforum, som er et godt kommunikationsredskab. Mange grupper har haft gode erfaringer med at benytte denne service. Via groupcare (eller andre lignende internetfora fx Yahoo! Groups) kan de frivillige i gruppen nemt kommunikere med hinanden, aftale mødedatoer, skrive telefonnumre ind m.m. Man kan via servicen sende mails ud til alle i gruppen, oprette en kalender og skrive sig på hvilke dage man kan komme i lektiehjælpen samt lægge billeder ind osv. For at benytte servicen kan man klikke ind på: og oprette sig som bruger. Husværtordningen er især en god ide i frivilliggrupper, som holder åbent flere dage om ugen og hvor der er mange børn og frivillige. For de store lektiehjælpsgrupper giver ordningen en bedre ansvarsfordeling - ansvaret for lektiehjælpen hænger således ikke udelukkende på kontaktpersonen. 19

20 IDÉKATALOG Ideer til supplerende materialer Læsetræning Hvad hedder det på dansk. Af Birgit Olsen. Koster 160 kr. Illustreret billedordbog med ca ord. Ordbogen bruges til begynderundervisning i dansk som andetsprog - både til børn, unge og voksne, i børnehaver, i indskolingen og på særforsorgsområdet. Bogen kan anvendes i alle sammenhænge, hvor der er brug for billedstøtte, fx til undervisning i begreber. Læsefidusen Læsefidusen er sjove, letlæselige bøger for de mindre klassetrin. De kan lånes på biblioteket eller købes på Dus med dansk På Forlaget Delta kan man finde mange gode danskhæfter til sprogtræning for børn og unge på forskellige klassetrin. Bl.a.: Dus med dansk, Ordtræning, Ekstra Dansk. Læs mere på Læsetræning på nettet På kan elever fra klassetrin give sig i kast med at løse danskopgaver på nettet. er en hjemmeside, der tilbyder opgaver specifikt lavet til tosprogede børn, unge og voksne. Hvis man gerne vil have flere forskellige opgaver, så klik ind på Opgaverne her indbefatter bl.a. grammatik, læsetræning og stavetræning. Samtidig er der gode forslag til, hvordan man kan gøre sprogtræningen sjovere. Opgaverne er lette at printe ud, så de kan bruges i lektiehjælpen. Kryds og Tværs er Kryds og tværs er kan være en sjov måde at lære nye ord på eller træne stavning. Der findes mange forskellige slags. fx Lillebror, som kan fås i kiosker og supermarkeder. Diktater Sjov måde at lære at stave på, hvori der også indgår et konkurrenceelement. Kan gøres meget let så alle er med. Der kan købes gode diktater på: som har billige diktathæfter til børn i 2-6 klasse. Letlæsningsbøger Man kan desuden købe nogle letlæsningsbøger til at have stående i lektiehjælpen. De børn, der ikke har lektier for, kan i stedet få hjælp til at læse dem. Man kan også låne gode letlæsningsbøger på biblioteket. Biblioteket har fag- og skønlitterære bøger til børn i alle aldre. De faglitterære bøger handler fx om dyr, lande eller racerbiler. Sidstnævnte kan være et emne, der for nogle drenge kan gøre det mere interessant at sidde stille og læse. Matematik er en let tilgængelig hjemmeside, hvor opgaverne er delt efter klassetrin, og der er opgaver til alle aldre. 20

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE INDLEDNING På Tolstrup-Stenum Friskole er samarbejdet mellem skole og hjem en forudsætning for at lave god skole, og derfor valgte vi, at der

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE

SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE INSPIRATIONSHÆFTE TIL FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE Inspirationshæfte

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08. Mellemtrinnet på Vinderød Skole (08/09). På Vinderød skole går man på Mellemtrinnet i 4. 5. og 6. klasse (fra skoleåret 09/10: 3. 6. kl.) Man har hjemklasse i den årgang, man hører til, men en del aktiviteter

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

DGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering

DGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering DGI badminton Vi har brug for dig forældreinvolvering Dette hæfte er fyldt med gode ideer til, hvordan du involverer forældre i badminton arbejdet. 3 Ofte følger forældre deres børn til badminton, og

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere