LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN?"

Transkript

1 ET HÆFTE OM LEKTIEHJÆLP FOR FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? Et hæfte om lektiehjælp for frivillige i Dansk Flygtningehjælp Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2006 Dansk Flygtningehjælp / Frivillige Region Storkøbenhavn Nørrebrogade 32, mezz København N Tlf Tekst: Nadja Christy og Lisa Tange Foto: Dansk Flygtningehjælp Tryk: Special-Trykkeriet Byens Tryk, Viborg Oplag: eksemplarer

3 INDHOLD FORORD 5 HVORFOR ER DER BEHOV FOR FRIVILLIG LEKTIEHJÆLP? 6 HVORDAN KAN VI HJÆLPE? 9 BØRNENE 11 FORÆLDRENE 12 SKOLESAMARBEJDE? 13 GODE RÅD OM LEKTIEHJÆLP 14 FEM OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL 17 ORGANISERING AF FRIVILLIGGRUPPEN 18 IDEKATALOG 20

4

5 FORORD KÆRE LEKTIEHJÆLPER! Den frivillige lektiehjælp er en vigtig del af Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde. Som frivillig lektiehjælper er du med til at give børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk mulighed for at uddanne sig på lige fod med andre børn og unge. Men dit engagement rækker videre end det. Som frivillig lektiehjælper er du med til at bygge bro mellem forskellige etniciteter i det danske samfund og skabe dialog på tværs af religiøse og kulturelle forskelle. Du er således med til at gøre en stor indsats for integrationen! For at klæde dig på til at give lektiehjælp, og som en støtte til dig i dit frivillige arbejde, har vi udarbejdet dette lektiehjælpshæfte. I hæftet kan du læse om andre frivillige lektiehjælperes erfaringer og finde konkrete redskaber som du kan bruge i dit arbejde. Hæftet er både tænkt som en hjælp til dig, der lige er blevet lektiehjælper og til dig, der har været i gang i et stykke tid. Det er et opslagsværk, du kan tage frem, når du har brug for inspiration og støtte i dit frivillige arbejde. Hæftet koncentrerer sig om tre overordnede temaer: Hvilken rolle har du som frivillig lektiehjælper og hvad er det for nogle behov, du kan være med til at afhjælpe? Hvad betyder det at have dansk som andetsprog, og hvilke særlige forhold kan der gøre sig gældende for børn, der har brug for at kunne tale to sprog i deres dagligdag? Gode erfaringer og ideer. I sidste del af hæftet finder du et idékatalog med oplysninger om supplerende materiale og litteratur samt andre frivillige lektiehjælperes erfaringer med aktiviteter, ekskursioner og lignende. Til slut vil vi blot ønske god læselyst og rigtig god fornøjelse med lektiehjælpen! Hæftet er udarbejdet på baggrund af opsamlede erfaringer og faglig viden fra frivillige lektiehjælpere i Dansk Flygtningehjælp. Enkelte steder er der inddraget viden fra forskningen om dansk som andetsprog. For at holde omfanget af hæftet på et læsevenligt niveau har vi dog ikke beskrevet emnet dansk som andetsprog i detaljer men derimod blot berørt det. Er du nysgerrig efter at vide mere kan du bagest i hæftet finde en oversigt over, hvor du kan finde mere information om tosprogede børn og unge. 5

6 HVORFOR ER DER BEHOV FOR LEKTIEHJÆLP? Hjælp til lektierne i hjemmet? Størstedelen af de børn, der kommer i lektiehjælpen, har en anden etnisk baggrund end dansk. Fællesnævneren for de fleste af børnene er desuden, at deres forældre kan have svært ved at give dem tilstrækkelig hjælp til lektierne. Ofte kan forældrene være med på de første klassetrin, men jo ældre børnene bliver, jo vanskeligere kan de have ved det. Der kan være mange forskellige grunde til at forældrene kan have svært ved at hjælpe børnene med lektierne. Forklaringer heraf vil naturligvis være af meget overordnet karakter. Generelt kan man sige, at alene det at forældrenes modersmål ikke er dansk, og at de behersker dansk som andetsprog i meget varieret grad, kan gøre det vanskeligt for forældrene. Nogle forældre har desuden haft deres skolegang i hjemlandet, i et skolesystem som har adskilt sig meget fra det danske. Andre forældre lever i boligområder uden megen kontakt til det danske sprog og samfund, og kan dermed have svært ved at hjælpe deres børn med skolearbejdet. Som oftest er kulturrammen i børnenes hjem ikke dansk - det gælder både i forhold til familiestruktur, religion, påklædning, opdragelse osv. Der kommunikeres desuden på modersmålet i hjemmet. Både i tale, radio, aviser og tv. Man ser fx formentlig ikke Fjernsyn for dig, dansk julekalender, TV avisen etc. Konsekvensen heraf kan være, at børnene i varieret grad mangler referencerammer til dansk kultur. De har ikke samme forhåndsviden om det danske sprog og samfund som børn med dansk baggrund har. Det kan have betydning for børnenes ordforråd, udtale og forståelse af begreber, hvilket har betydning for deres sproglige udvikling. Vores lektiehjælp skal være med til at sikre, at børn med anden etnisk baggrund end dansk ikke er stillet ringere på dette punkt and andre børn. Lektiehjælpen er med til at støtte børnene i deres skolegang og sikre dem en god start på uddannelsesforløbet. Lektiehjælpen giver desuden mulighed for et samvær med frivillige, hvor også andre ting end lektier kan diskuteres og forsøges afhjulpet, fx hverdagsproblemer, at være splittet mellem to kulturer, mobning m.m. Børn med to sprog lidt baggrundsviden For de børn, der har en anden etnisk baggrund end dansk, vil dansk fungere som deres andetsprog. Deres førstesprog kan være tyrkisk, arabisk, somalisk osv. Det er det sprog, de lærer i hjemmet og bruger i andre private sammenhænge. Det er en del af barnets identitet og der kan derfor være knyttet en masse følelser til sproget. Hvis man kritiserer et barns modersmål kan det ofte føles som en kritik af selve barnet. Derfor er det vigtigt at anerkende barnets modersmål som en ressource. 6

7 Dansk er det sprog som børnene lærer i deres kontakt med majoritetssamfundet. Det er bl.a. gennem børnehaven, i skolen og lokalsamfundet at børnene skal kunne deltage og fungere på dansk. Der er derfor langt mere omfattende krav til beherskelsen af dansk end til fx fremmedsprog som tysk og engelsk. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er altså meget mere end en isoleret sprogfærdighed. Man skal kunne kommunikere på det i næsten alle typer af situationer igennem livet. fx skal man kunne lege på det, gå i skole på det og forelske sig på det. Dansk som andetsprog er ikke et dårligt sprog. Det kan bare aldrig forvandles til et modersmål dvs. det opleves ikke nødvendigvis som en uadskillelig del af personligheden eller identiteten ligesom førstesproget. I hverdagen har børn med anden etnisk baggrund end dansk brug for at kunne tale to sprog. Derfor siger man, at de er tosprogede. Det betyder ikke nødvendigvis, at de behersker begge sprog. Det er her, at vi som frivillige kommer ind i billedet. Når der hele tiden bliver talt dansk i lektiehjælpen er det med til at sikre, at børnene får brugt sproget og lærer at forstå det. Vi kan altså støtte børnene i deres sprogudvikling. Og vi kan være med til at sikre dem en god start på deres uddannelsesforløb. Ordforråd og forhåndsviden Ofte vil de tosprogede børns ordforråd på dansk, og deres referenceramme til det danske samfund, være mere sparsomt end børn, der har dansk baggrund. De tosprogede børn står dermed over for nogle andre udfordringer. Fx vil ordforråd og forhåndsviden i forhold til det danske sprog ofte udgøre et handicap for mange af de børn, der ikke har dansk som modersmål. Ordforråd Undersøgelser peger på, at børn starter i skolen med et ordforråd på i gennemsnit ord. Børn, der har dansk som modersmål, har således et basissprog, når de starter i skole og det er det ordforråd, de bygger videre på i løbet af deres skolegang. Hvis hjemmets sprog er et andet end dansk vil de tosprogede børn have et væsentligt mindre ordforråd end deres danske kammerater, når de starter i skolen. Samtidig med at de skal indhente dette ordforråd, skal de altså forøge det med omkring nye ord om året. Dette kan være problematisk fordi en begrænset beherskelse af skolerelevante ord vil volde vanskeligheder i forhold til børnenes faglige udvikling. (For uddybning se sprogforsker Jørgen Gimbels artikel Dansk som andetsprog på undervisningsministeriets hjemmeside: 7

8 Forhåndsviden Forståelse af en tekst kræver, at man har en baggrunds- / forhåndsviden om det udsnit af verden, som en tekst handler om. Bogstaver og ord har ikke nogen mening i sig selv, og børn kan ikke læse og samtidig forstå teksten, hvis nye informationer ikke kan kobles på det, de allerede ved. Med forhåndsviden skal der forstås den konkrete viden, som barnet har om eksempelvis en person eller periode, som en given tekst omhandler. Det vil sige, at barnet skal have indsigt i samfundsmæssige sammenhænge. Når barnet læser en tekst trækker det på den forhåndsviden, det har. Der opstår altså nogle billeder på barnets indre nethinde. Når vi fx læser sætningen: Politibetjenten løftede hånden og stoppede bilen ser vi for vores indre øje en scene, hvor en politibetjent giver et signal med hånden til en bilist. Ikke at politibetjenten med fysisk magt stopper bilen. Mange ord har således flere forskellige betydninger. Ordet stoppe kan eksempelvis bruges i mange forskellige sammenhænge: Han stoppede bilen, Han stoppede bolden, han stoppede strømpen. Har barnet ikke den relevante forhåndsviden, kan det ikke se billedet for sig, og vil derfor have svært ved at forstå, hvad ordet betyder i den pågældende sammenhæng Også i en lidt større sammenhæng kan det have betydning, hvilken forhåndsviden barnet har. Et eksempel kunne være et emne som besættelsen. Har man som barn hørt historier fra forældre eller bedsteforældre om besættelsestiden, eller har man generelt hørt om perioden som en del af en dansk historie, har man nogle associationer og noget viden, som man kan trække på når man lærer om perioden i skolen. De nye informationer kan dermed kobles på det barnet allerede ved. Ofte vil det tosprogede barn ikke have samme referenceramme til perioden og derfor vil indforstået snak om perioden let gå hen over hovedet på barnet. Skal barnet læse en tekst, der handler om besættelsen, kan overordnede indholdsmæssige aspekter dermed gå tabt. 8

9 HVORDAN GØR MAN DET? 1) Ordforråd: Spørg til enkelte ord i teksten og find ud af om barnet ved, hvad de betyder. Brug om nødvendigt andre ord for at forklare det. 2) Generel forståelse og udvidelse af forhåndsviden: Få barnet til at forklare hvad teksten handler om. Så kan man fornemme om barnet har forstået den. Spørg til enkelte emner relateret til teksten og snak om dem. Er der begreber eller udtryk (fx han havde en ordentlig kæp i øret ), som kan formodes at volde problemer så tag dem op og vend dem sammen. HVORDAN KAN VI HJÆLPE? Vi skal ikke være eksperter eller begynde at undervise børnene - som var vi uddannede lærere. Det vi kan gøre, er at agere reserveforældre i forhold til lektiehjælpen. Vi kan altså støtte børnene med det, de ikke kan få hjælp til derhjemme. På den måde kan vi være med til at sikre, at børnene ikke er stillet ringere end andre børn, som kan få hjælp til lektierne af deres forældre. Vi kan både hjælpe børnene med: At få lavet lektierne til i morgen. At være med til at udvide deres ordforråd og forhåndsviden. Ordforråd og forhåndsviden Fra erfarne lektiehjælpere ved vi, at børnene i lektiehjælpen ikke altid forstår, hvad det er de læser. At kunne læse højt og udtale ordene er ikke ensbetydende med, at man forstår indholdet i teksten. Etablering af en forhåndsviden, som fører til forstå- Eksempel 1: Heba og Morten Heba er ved at læse Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Hun læser optaget højt for Morten, men må nogle gange bede ham om hjælp til at forstå nogle svære ord. Da hun læser sætningen: og som et par arbejdsheste spændt for et læs tømmer, slæbte de sig møjsommeligt op af stien spørger Morten hende om hun ved hvad møjsommeligt betyder. Heba ryster på hovedet og Morten forsøger at forklare hende det ved at bruge andre ord som besværligt og hårdt. Falder man over nogle svære ord, eller kan man se på barnet, at det ikke forstår, er det godt at stoppe op og forsøge at forklare ordene på en anden måde. På den måde er man med til at udvide barnets ordforråd. Eksempel 2: Houda og Helle Houdas klasse er i gang med et tema om eventyr. De er i den forbindelse ved at læse Prinsessen på ærten'. Mens Houda og Helle snakker om eventyret kommer de til at tale om det at være kongelig. Snakken falder på Frederik og Marys bryllup, som Houda har set noget af i fjernsynet. Rebecca spørger om Houda ved, hvilken funktion Frederik og Mary har i Danmark og de taler lidt om de kongeliges rolle i det danske samfund. Eksemplet illustrerer, at der i lektiehjælpen er mulighed for at bruge tid til at snakke om emner, der ikke direkte har noget med opgaven at gøre, men som kan være med til at udvide barnets forhåndsviden. 9

10 else og indsigt tager tid, og måske kan lektiehjælperen føle sig presset af tidnød. Barnet selv ønsker formentlig lektierne overstået på kortest mulig tid. Men at udvide børnenes ordforråd og forhåndsviden har altafgørende betydning for deres læsefærdighed og generelle forståelse. Det har betydning for barnets faglige udvikling. Så selvom rammerne ikke altid er de bedste, er etablering af en større forståelse vigtig at medtænke, når man giver lektiehjælp. Man kan kalde det en slags udvidet lektiehjælp. Roller Lektiehjælpen kan fungere som et fri-rum for børnene, hvor de kan slippe ud af de roller, de evt. har i skolen. Lektiehjælperen kan give børnene opmærksomhed og støtte dem til at turde mere. Lektiehjælp handler nemlig også om andet end lektier og sprogfærdigheder. Det handler også om at skabe et fundament, hvorpå eleverne føler sig trygge og derved bliver bedre rustet til skolegangen. Frirummet i lektiehjælpen kan være med til at give børnene mulighed for at lære på en anden måde, fordi der er plads til at pjatte, stille dumme spørgsmål eller få forklaret tingene på en anden måde end i skolen. Vi kan også være med til at give børnene en mulighed for at møde andre mennesker - voksne såvel som børn og unge - og på den måde være med til at udvide deres sociale netværk. Nogle tosprogede børn møder nemlig kun jævnaldrene i skolen fordi de af forskellige årsager ikke går i fritidsklub eller til fritidsaktiviteter. Lektiehjælpen kan være et socialt såvel som et fagligt frirum for børnene. De frivillige i lektiehjælpen kan desuden tale med børnene om emner som mobning eller hverdagsproblemer. Som lektiehjælper skal man derfor være opmærksom på, at man hvis man vil - kan blive en ressourceperson eller en rollemodel i barnets liv. Husk at du har tavshedspligt! Eksempel 3: Mohammed og Stine Mohammed og Stine er ved at løse en opgave i problemregning. Stine bladrer lidt frustreret tilbage i bogen for at finde hjælp til løsningen. Til sidst udbryder hun: Ih jeg fatter bare ikke det her stykke og både hende og Mohammed begynder at grine. De taler lidt om, hvor meget de begge hader brøkregning og begynder så i fællesskab at finde frem til løsningen på problemet. Det kan være rart for børnene i lektiehjælpen at se, at de ikke er de eneste, der ikke kan finde ud af det. At de voksne også kan have svært ved det. Lektiehjælpen kan komme til at fungere som et frirum, hvor der er plads til at man kan grine af de ting, man har svært ved. 10

11 FORSKELLIGE DAGSORDENER Man må være opmærksom på, at ens egen dagsorden som lektiehjælper kan adskille sig fra børnenes. Som lektiehjælper vil man gerne lære børnene noget, mens børnene måske bare vil have overstået lektierne til i morgen. BØRNENE Forskellige forudsætninger Det er forskelligt, hvad børnene kan og hvorfor de er i lektiehjælpen. Børnenes individuelle forudsætninger er mange og både køn, alder, indlæringsstrategier, social baggrund m.v. spiller ind. Det kan derfor være svært at opstille nogle overordnede og generelle retningslinjer for det at give lektiehjælp. Umiddelbart ved vi, at mange af børnene vil bruge lektiehjælpen til at få lektierne lavet hurtigt og nemt. Og fra erfarne lektiehjælpere ved vi, at børnenes forventninger ofte går på: At de får lavet deres lektier. Børnene har ligesom alle andre børn meget forskellige forudsætninger og lærer på forskellige måder. Hvis de samme børn ofte kommer i lektiehjælpen, kan man nemmere lære om deres styrker, svagheder og de måder hvorpå de bedst tager viden til sig. Det gør det nemmere at give den udvidede lektiehjælp, vi talte om før. Men alene det, at vi som lektiehjælpere er nogle andre personer end deres lærere på skolen; at rammerne for lektielæsningen er en anden end skolens; at vi måske forklarer tingene på en anden måde; at vi kommer med andre eksempler osv. kan være en stor hjælp for børnene. At lektiehjælperen er en hurtig vej til løsningen på opgaven mange børn vil forsøge at springe over hvor gærdet er lavest og opfordre lektiehjælperen til at give dem svaret. At der er kontakt/opmærksomhed fra lektiehjælperne. Helst på tomandshånd og det kan være svært for dem at vente, hvis der er travlt. At få forklaret hvad de skal lave/hvordan opgaverne løses. At de kan få hjælp til deres opgaver i alle fag. Typisk er det dog dansk og matematik, der fylder mest i lektiehjælpen. 11

12 FORÆLDREAFTENER Sørg for at involvere forældrene. Man kan fx med fordel forsøge at arrangere forældreaftener. Det skaber tryghed hos forældrene, hvilket vil gøre dem mere tilbøjelige til at opfordre børnene til at komme i lektiehjælpen. FORÆLDRENE Fra erfarne lektiehjælpere ved vi, at forældrenes forventninger ofte går på: At børnene bliver bedre i skolen. At de får lavet alle deres lektier. At lektiehjælpere kan hjælpe dem med alt det forældrene ikke selv kan. Nogle forældre kan have meget høje forventninger til lektiehjælpernes formåen og engagement. Nogle forældre har ikke kendskab til frivilligkulturen i Danmark og kan derfor forholde sig til de frivillige som offentligt ansatte. 12

13 HUSK ALTID FORÆLDRENE Man må aldrig tale med et barns lærer uden forældrenes viden. Det vil være et stort tillidsbrud. Erfaringen viser, at de frivillige sjældent føler, det er nødvendigt / hensigtsmæssigt at tage kontakt til skolen angående det enkelte barn. SKOLESAMARBEJDE? De professionelles syn på frivillig lektiehjælp Der er stor forskel på, hvordan lærere forholder sig til frivillig lektiehjælp. Nogle er skeptiske omkring, hvorvidt det faglige niveau kan opretholdes, fordi det ikke er professionelle, der giver lektiehjælp. Andre er skeptiske omkring, hvorvidt de frivillige afhjælper et problem, det offentlige ellers skulle betale for. Atter andre er glade for, at de frivillige tager over. Nogle kan også være lidt for glade for at de frivillige tager over. De kan have svært ved at forstå princippet ved det frivillige arbejde: At I er frivillige. Dvs. at der bliver skiftet ud i gruppen, at man ikke kan flere dage om ugen osv. Fordele og ulemper ved at samarbejde. Fordele kan være, at lærerne kan være med til at henvise børn til lektiehjælpen, og at de kan pege på konkrete områder, hvor barnet har brug for hjælp. Ulemper kan være, at tillidsforholdet til barnet ryger, hvis man begynder at snakke med vedkommendes lærer. Altså, at barnet mister det frirum, som lektiehjælpen er. 13

14 GODE RÅD OM LEKTIEHJÆLPEN Hvordan sikrer man, at børnene bliver ved med at komme? De steder hvor lektiehjælpen er placeret på en skole, har man haft gode erfaringer med at lave klare aftaler med børnenes forældre. Lektiehjælperne har haft kontakt til både lærere og forældre om flere forskellige forhold. fx i forbindelse med planlægning af hvilken dag lektiehjælpen skal finde sted. På den måde har de undgået, at lektiehjælpen falder sammen med andre aktiviteter. Også i forhold til hvilke fag, lektiehjælpen skal koncentrere sig om, har lektiehjælperne samarbejdet med forældre og lærere. Hvis lektiehjælpen tager sit udgangspunkt i et boligområde kan der være andre forhold, som gør sig gældende lektiehjælperne vil fx ikke have tæt kontakt med børnenes lærere. Men det er altid en god ide at inddrage forældrene! At forældrene inddrages har stor betydning for børnenes fremmøde. Det kan derfor være en rigtig god ide at lave konkrete aftaler med forældrene. Man kan fx via den lokale samarbejdspartner i boligområdet (fx et medlem af afdelingsbestyrelsen, en beboerrådgiver eller en aktiv beboer i boligområdet) sørge for at forældrene melder deres børn til lektiehjælpen. Så ved man, hvor mange børn der kommer og man undgår en situation, hvor der enten er for mange børn per lektiehjælper eller omvendt. To eksempler på hvad man kan gøre En metode er at gøre som frivilliggruppen i Tåstrup har gjort: Lav en tilmeldingsblanket, hvor barnet selv kan deltage sammen med forældrene. fx kan barnet skrive sit navn og klassetrin. Sørg for at lave et felt på tilmeldingsblanketten med plads til forældrenes telefonnummer. I kan også overveje at prioritere fag på tilmeldingslisten. 14

15 Fortæl børn og forældre at de skal melde afbud, hvis børnene ikke kommer. Sørg for at de får kontaktpersonens telefonnummer. Hold status over hvem der kommer. Det viser, at I ikke er ligeglade med om børnene kommer eller ej. Statuslisten skal dog ikke fungere som en kontrolinstans eller som en statusliste til mor og far. Forsøg at gøre det til et sjovt indslag. fx ved at afkrydsning sker i forhold til om børnene har fået en brikjuice efter hver lektiehjælp. På den måde virker afkrydsningen ikke som en kontrol af børnene. Er der børn, som flere gange i træk ikke dukker op, kan man enten spørge de andre børn herom eller kontakte forældrene. En anden metode, der ikke inddrager forældrene, er den som lektiehjælpen i Guldbergsgade på Nørrebro benytter: De hænger en plakat op på væggen og skriver børnenes navne på. Hver gang børnene har været til lektiehjælp får de en stjerne ud for deres navn. 10 stjerner kan udløse en præmie. Gode råd om lektiehjælpen som sted Få så vidt muligt andre til at agere bussemænd. Lav fx en aftale med bestyrelsen/andre kontaktpersoner om, at de smider urolige elementer ud. Hold gerne et møde i lektiehjælpen en gang imellem og diskuter fælles retningslinjer og hvordan rammerne om lektiehjælpen er. Husk at det er jer, der bestemmer, hvordan jeres lektiehjælp skal være: Må man eksempelvis spille spil når man er færdig med sine lektier eller skal man gå? Er der udelukkende lektiehjælp i første time og plads til hygge i den næste? Det er en god ide, hvis man er enig om hvordan man gør især hvis lektiehjælpen har åbent flere dage og der kommer mange forskellige frivillige. Skab en positiv atmosfære. Lektiehjælpen skal være et hyggeligt sted. En mulighed er at købe saftevand, frugt eller lignende. 15

16 Brug evt. klemmer og skriv børnenes og jeres egne navne på i starten. Klemmerne kan hænge på tøjet. Efter lektiehjælpen kan de hænges op på en planche til genbrug. Arranger noget kun for lektiehjælperne: Fx en øl/kop kaffe efter lektiehjælpen, julefrokost, middag osv. Det er en god måde at lærer hinanden at kende på i frivilliggruppen. Det kan ligeledes afhjælpe frafald og skaber desuden sammenhæng og kontinuitet i lektiehjælpen (man er enig om rammerne for lektiehjælpen). Lav en så simpel organisering af lektiehjælpen som muligt. Hvad skal kontaktpersonen stå for? Kommunikerer man via , groupcare eller en kontaktbog i lektiehjælpen? Gode råd om at give lektiehjælp Vær rosende og støttende. Vær realistisk men fremhæv de positive sider. Når børnene føler sig trygge vil de automatisk turde mere og det skaber den bedste grobund for faglig udvikling. En formanende, bedrevidende, moraliserende holdning virker blokerende. At rette må ikke forveksles med at irettesætte. Før samtaler med barnet om opgaven. Det udvider ordforråd og forhåndsviden. Det gør også, at I ved, at de har forstået opgaven. Få barnet til at forklare, hvordan opgaven skal laves (så er I den dumme og barnet er læreren ). Giv ikke svaret. Giv hjælp til at finde frem til svaret. Hvis I er usikre på, hvordan opgaven skal laves, kan I prøve at bladre tilbage i bogen og finde forklaringen der. 16

17 FEM OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Skal lektiehjælpere hovedsageligt koncentrere sig om lektierne eller også være ressourcepersoner? Man kan gøre begge dele. Mange af børnene kan have brug for en ressourceperson, ligeså meget som de har brug for hjælp til lektierne. Hvor meget skal man rette børnene? Der kan være fordele og ulemper ved at rette for meget. En ulempe kan være, at læreren ikke ved, hvor barnet står. En fordel kan være, at barnet kan få en succesoplevelse. Dog skal man nok være varsom med at rette det hele i eksempelvis en stil. Man kan i stedet tage fat på delelementer. fx stavning, endelser, udsagnsord osv. Skal børn der ikke har lektier for også kunne komme? Det er vigtigt ikke at udelukke nogle børn fra at komme (medmindre de er meget forstyrrende). I kan evt. dele lektiehjælpen op, så der er 1 times lektiehjælp og 1 times leg. I kan også have spil parat, der samtidig med at være underholdende også lærer børnene noget. (Se idekataloget ) Hvad er forskellen på lektiehjælp og undervisning? Undervisningen sker inden for skolens pædagogiske rammer. Der er fastsatte krav og mål for undervisningen. Der gives hjemmeopgaver. Der er uddannede lærere og lærermaterialer. Lærerne har kontakt til forældrene og kolleger at diskutere med. I lektiehjælpen kommer børnene for at få hjælp med opgaven til i morgen. Atmosfæren er afslappet. Det er muligt for børnene at slippe ud af de roller de evt. har fået i skolen. Der er mulighed for udenomssnak. I lektiehjælpen kan man dog - ligeså vel som i skolen - bruge tid på at etablere en generel forståelse, forhåndsviden og ordforråd. Hvad gør man, hvis der dukker nogle forældre op, som har brug for hjælp? Alle tiders, at rygtet om jeres frivillige arbejde har spredt sig! Hvis I føler, I har tid og overskud vil det være en oplagt mulighed også at hjælpe de voksne. Man kan fx tage en ny dag i brug. Hvis I ikke har nok frivillige til også at hjælpe de voksne, kan I kontakte frivilligkonsulenten i jeres område, så kan han/hun hjælpe med at skaffe nogle flere. Dansk Flygtningehjælp har også udarbejdet forskelligt materiale, der kan give inspiration og hjælp til at starte aktiviteter for voksne i gang. 17

18 ORGANISERING AF FRIVILLIGGRUPPEN Frivilliggruppen Grundlaget for alle frivilliggruppers arbejde er, at grupperne indgår en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp. I den aftale findes informationer om Dansk Flygtningehjælps formål og grundlag samt retningslinjer for det frivillige arbejde. Hvis I er interesserede i at læse om dette, kan I både få aftalen via gruppens kontaktperson og Dansk Flygtningehjælp. Desuden underskriver hver frivillig en Aftale om frivilligt arbejde samt giver tilladelse til, at Dansk Flygtningehjælp indhenter de lovpligtige børneattester, som vedrører strafferetslige forhold begået mod børn og unge under 15 år. Der er mange forskellige måder at organisere frivilliggruppen på. Hvilken organisering man vælger afhænger meget af temperament, gruppens størrelse, hvilket boligområde/skole man er i samt hvilke samarbejdspartnere man har osv. Det vigtigste er, at organiseringen af lektiehjælpen er så simpel som muligt. Der er ingen grund til, at kontaktpersonen bukker under fordi organisering optager for meget tid og for mange ressourcer. Kontaktpersonen Kontaktpersonen er selv lektiehjælper og derfor skal jobbet som kontaktperson helst være så overkommeligt som muligt. Kontaktpersonen er bindeled mellem de frivillige i gruppen og Dansk Flygtningehjælp. Kontaktpersonen er typisk den, der besvarer henvendelser fra folk, som er interesserede i at starte som lektiehjælpere, tager imod nye frivillige og sørger for at der bliver indgået aftale om frivilligt arbejde samt indhenter samtykkeerklæringer vedrørende børneattester. Kontaktpersonen informerer desuden Dansk Flygtningehjælp om, hvorvidt der er brug for flere frivillige. Har kontaktpersonen tid og lyst, kan han/hun også påtage sig andre opgaver: fx arrangere en middag for de frivillige i gruppen eller undersøge muligheder for at tage på udflugter. Det skal dog understreges, at alle frivillige kan iværksætte aktiviteter! Kun fantasien sætter grænser! Kontaktpersonens opgaver kan deles ud på flere personer. 18

19 DET ER NEMT AT OPRETTE EN GRUPPE I GROUPCARE! Gå ind på og opret dig først som bruger (under kategorien Ny bruger ). Når det er gjort klik da på kategorien Ny gruppe. Herefter skriver du gruppens navn, en beskrivelse af gruppen og opretter en fælles adresse. fx Husk at krydse af i lukket gruppe så alle ikke kan logge sig ind på jeres informationer. Herefter kan du invitere de frivillige i gruppen til at melde sig på gruppens liste, oprette filer osv. Husværter I lektiehjælpen i Mjølnerparken på Nørrebro i København har man delt opgaverne mellem kontaktpersonen og de såkaldte Husværter. Mjølnerparkens lektiehjælp er åben 4 dage om ugen, og til hver dag er der tilknyttet en husvært. Disse husværter er selv lektiehjælpere. Samtidig står de for at tage imod afbud fra deres frivillige. De sørger for at fortælle kontaktpersonen om der er brug for flere frivillige. De sørger desuden for, at der bliver indgået aftale om frivilligt arbejde og de indhenter samtykkeerklæringer vedrørende børneattester og sender dem til frivilligkonsulenten. Kontaktpersonen har derimod det overordnede ansvar. Han/hun har fx lektiehjælpens mobiltelefon og besvarer opkald fra potentielle frivillige, formidler kontakt mellem den nye frivillige og husværten m.m. Groupcare En anden måde at lette opgaven for kontaktpersonen er at benytte Groupcare. Groupcare er et internetforum, som er et godt kommunikationsredskab. Mange grupper har haft gode erfaringer med at benytte denne service. Via groupcare (eller andre lignende internetfora fx Yahoo! Groups) kan de frivillige i gruppen nemt kommunikere med hinanden, aftale mødedatoer, skrive telefonnumre ind m.m. Man kan via servicen sende mails ud til alle i gruppen, oprette en kalender og skrive sig på hvilke dage man kan komme i lektiehjælpen samt lægge billeder ind osv. For at benytte servicen kan man klikke ind på: og oprette sig som bruger. Husværtordningen er især en god ide i frivilliggrupper, som holder åbent flere dage om ugen og hvor der er mange børn og frivillige. For de store lektiehjælpsgrupper giver ordningen en bedre ansvarsfordeling - ansvaret for lektiehjælpen hænger således ikke udelukkende på kontaktpersonen. 19

20 IDÉKATALOG Ideer til supplerende materialer Læsetræning Hvad hedder det på dansk. Af Birgit Olsen. Koster 160 kr. Illustreret billedordbog med ca ord. Ordbogen bruges til begynderundervisning i dansk som andetsprog - både til børn, unge og voksne, i børnehaver, i indskolingen og på særforsorgsområdet. Bogen kan anvendes i alle sammenhænge, hvor der er brug for billedstøtte, fx til undervisning i begreber. Læsefidusen Læsefidusen er sjove, letlæselige bøger for de mindre klassetrin. De kan lånes på biblioteket eller købes på Dus med dansk På Forlaget Delta kan man finde mange gode danskhæfter til sprogtræning for børn og unge på forskellige klassetrin. Bl.a.: Dus med dansk, Ordtræning, Ekstra Dansk. Læs mere på Læsetræning på nettet På kan elever fra klassetrin give sig i kast med at løse danskopgaver på nettet. er en hjemmeside, der tilbyder opgaver specifikt lavet til tosprogede børn, unge og voksne. Hvis man gerne vil have flere forskellige opgaver, så klik ind på Opgaverne her indbefatter bl.a. grammatik, læsetræning og stavetræning. Samtidig er der gode forslag til, hvordan man kan gøre sprogtræningen sjovere. Opgaverne er lette at printe ud, så de kan bruges i lektiehjælpen. Kryds og Tværs er Kryds og tværs er kan være en sjov måde at lære nye ord på eller træne stavning. Der findes mange forskellige slags. fx Lillebror, som kan fås i kiosker og supermarkeder. Diktater Sjov måde at lære at stave på, hvori der også indgår et konkurrenceelement. Kan gøres meget let så alle er med. Der kan købes gode diktater på: som har billige diktathæfter til børn i 2-6 klasse. Letlæsningsbøger Man kan desuden købe nogle letlæsningsbøger til at have stående i lektiehjælpen. De børn, der ikke har lektier for, kan i stedet få hjælp til at læse dem. Man kan også låne gode letlæsningsbøger på biblioteket. Biblioteket har fag- og skønlitterære bøger til børn i alle aldre. De faglitterære bøger handler fx om dyr, lande eller racerbiler. Sidstnævnte kan være et emne, der for nogle drenge kan gøre det mere interessant at sidde stille og læse. Matematik er en let tilgængelig hjemmeside, hvor opgaverne er delt efter klassetrin, og der er opgaver til alle aldre. 20

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE

SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE INSPIRATIONSHÆFTE TIL FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE Inspirationshæfte

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege!

Leg og læring i bevægelsesbåndet. Kom lad os lege! Leg og læring i bevægelsesbåndet Kom lad os lege! Kom lad os lege! er en inspirationsplakat til børn i indskolingen. Dette hæfte indeholder gamle og nye lege samt reglerne på legene. Vi synes, at der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Velkommen som fagmentor

Velkommen som fagmentor Velkommen som fagmentor Indhold Hvad er fagmentorer? Rammer for det frivillige arbejde Aftale om frivilligt arbejde som fagmentor Børneattest Hvad er det, du er i gang med at lave? Har du løst en lignende

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

www.dotbot.dk Børnebiblioteket på nettet. Bibliotekernes hjemmeside for børn med adskillige valgmuligheder

www.dotbot.dk Børnebiblioteket på nettet. Bibliotekernes hjemmeside for børn med adskillige valgmuligheder www.dotbot.dk Børnebiblioteket på nettet. Bibliotekernes hjemmeside for børn med adskillige valgmuligheder www.multidansk.dk Multidansk er et netbaseret sprogsti- Mulerende materiale.et websted for Tosprogede

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere