Incest kan ikke ties ihjel - incest skal tales ihjel

Transkript

1 Incest kan ikke ties ihjel - incest skal tales ihjel Jette Binzer Social direktoratet, Regionalkontoret for Midtgrønland og Yderdistrikter Dette udsagn - denne påstand, som er kendt blandt behandlere af incestofre/-familier, er baggrunden for at gribe denne mulighed for at få et bredt forum i tale vedr. en problematik, der først gennem de seneste år er blevet synlig både i udlandet og her i Grønland. Jo flere vi bliver til at tale om incest, jo større chance er der for, at vi kan nedbringe antallet af tilfælde. Formålet - med nedenstående foredrag er først og fremmest at give ideer og inspiration til andre i forhold til valg af metode, når der skal arbejdes med så følsomt et område som incest, således at det er muligt på tværs af moral og etik, faggrænser, grænser mellem embedsmænd, lægfolk og politikere at finde frem til et fælles værdigrundlag, så der kan arbejdes såvel på det forebyggende som det behandlende plan. Definition af incest Når ordet incest bruges i dette foredrag, så er det den terapeutiske definition for incest, der er lagt til grund, og den lyder: Incest forekommer, når et familiemedlem, d.v.s. en person, som enten permanent eller midlertidigt opfylder den rolle), i en magtfuld position forsøger at tilfredsstille sit behov, (f.eks. et magtbehov, behov for nærkontakt, for accept o.s.v.) hos et andet familiemedlem i en mindre magtfuld position ved at seksualisere dette behov. Tal fra politiet I følge Grønlands Politis årsrapport af 1990 er der sket en stigning fra 1989 til 1990 inden for kategorien blodskam, kønsligt forhold til børn og blufærdighedskrænkelse fra 112 til 138 anmeldte tilfælde, svarende til en stigning på 23,2 procent. For voldtægtsforbrydelser, blodskam, kønsligt forhold til børn og blufærdighedskrænkelse er antallet af anmeldelser steget med knap 100 procent i løbet af de sidste 5 år, - fra 163 i 1985 til 325 i Disse tal bekræfter for mig, at det måske allerede har haft en effekt, at vi er begyndt at tale om incest og seksuelt misbrug samt understreger vigtigheden af, at vi bliver ved med at tale om incesten og det seksuelle misbrug.

2 Baggrunden for at vi i 1989 i Socialdirektoratets regional kontor i Nuuk, der bl.a. er tilsynsmyndighed i forhold til kommunerne vedr. børn og unges forhold, begyndte at interessere os dybere for netop incestproblematikken og seksuelt misbrug i bredere forstand, var en henvendelse fra en kommune (Tassilaq), der anmodede om bistand til at afhjælpe de stadig stigende problemer i distriktet. Socialforvaltningen og -udvalget var klar over, at der måtte indhentes en særlig viden, såfremt man skulle imødegå det stigende antal sager, og at arbejdet såvel på det forebyggende som det behandl ende plan måtte intensiveres. Dertil var der fra forvaltningens samarbejdspartnere givet udtryk for stor utryghed omkring de juridiske rettigheder og pligter i.f.t. ofret, krænkeren og sagsbehandlerne i de forskellige instanser. Det var os magtpåliggende som overordnet instans ikke at komme og påføre en bestemt og afgrænset - skal her også forstås som etisk/moralsk- metode til løsning af problemerne. Derfor arbejdede vi et halvt år på at finde frem til en så "rigtig" måde som muligt til at komme ind på såvel behandlere som politikere ved at afdække de særlige forhold, der gjorde sig gældende i det distrikt. Derefter blev udviklet en model for kurset i samarbejde med Den sociale Højskole i Odense, hvorfra de 2 undervisere; en socialrådgiver/familieterapeut samt en læge/sexolog, ligeledes kom. Det er denne kursusmodel, der nedenfor beskrives, og som i vid udstrækning tager højde for de lokale forholds betydning, og " derfor er særdeles anvendelig i et land, hvor der er store kulturelle forskelle mellem nord og syd- øst og vest. Målgruppen for regional kontorets kursus blev på denne baggrund: Socialforvaltningen, socialudvalget, sundhedsvæsenet, politiet, skolen, dag- og døgninstitution. Metodevalget Vores filosofi bag kurserne er sagt i korthed den, at vi må anlægge det synspunkt, at der til enhver tid er noget positivt i enhver familie, som der først og fremmest må forsøges bygget videre på til gavn for barnet og til gavn for krænkeren og familien, ligesom der i ethvert lokal samfund er ressourcer, der kan tilføres viden, således at der kan arbejdes videre med familierne uden "eksperter" udefra i så vid udstrækning som muligt. I visse tilfælde er dog tale om, at det er nødvendigt, at der foretages indgreb fra myndighederne for at beskytte barnet, og når det er tilfældet da at skabe forståelse og mulighed for, at det er krænkeren, der "flyttes" fra hjemmet i en overgang, således at barnet ikke oplever dobbelt straf, nemlig både at "være skyldig" i at familien skilles og være den, der anbringes udenfor hjemmet. Baggrunden for denne tankegang er, at INGEN er skyldige, for de har handlet udfra hver deres forudsætninger. Derfor skal der sondres mellem: Skyld og Ansvar, da det er vigtigt, at de voksne får lov at tage ansvaret for, at de har handlet mod barnets tarv og få hjælp til at lære, at kærlighed kan udleves på anden vis. Det er også krænkerens ansvar, at forholdet ophører. Med udgangspunkt i ovenstående metodiske overvejelser er kurset opbygget af 5 dele:

3 l. del: Tabu - Grænser Bevidstgørelse af (behandlernes) egne grænser og normer - bl.a.: moralske - hvorledes taler vi om... juridiske hvordan/hvornår trækker vi grænserne. følelsesmæssige - på hvilket tidspunkt griber vi ind. Sagt på en anden måde: Hvad og hvor er grænserne HER PÅ STEDET? Hvad er ikke "passende" HER PÅ STEDET? Øvelse i at kunne TALE OM INCEST. Det er nødvendigt, at alle, der arbejder med som behandlere i disse sager, kommer til at kende hinanden og får snakket om, hvordan der tages fat på at "hjælpe", således at hver enkelt kommer til at kende SIG SELV OG SINE EGNE GRÆNSER - SIN EGEN MORAL OG BLINDE PLETIER. Først da er det muligt at forholde sig til incestsagerne i arbejds- og medmenneskelig sammenhæng. 2. del: Begreber handler om: hvornår er der tale om incest hvor ofte forekommer incest hvorfor er incest skadeligt for barnet - hvad er misbrugets mening symptomer hvad står der i loven. Her tages der fat på, hvorledes der skelnes mellem det sunde og kærlige forhold mellem barnet og de(n) voksne forældre og det usunde forhold, hvor den voksne bruger barnet til at få tilfredsstillet et behov, der er seksuelt - og dermed er grænseoverskridende. For at belyse med tilgængeligt talmateriale kommer vi ind på, at i Danmark regner man med, at der er ca % af alle kvinder, der er incestofre, mens der er usikkerhed om hvor mange mænd, der er tale om. Dog er der noget, der tyder på, at der er flere drenge/mænd end tidligere antaget, der udsættes/ har været udsat for seksuelle overgreb, og da det er belagt med endnu mere tabu at tale om drenge/mænd som ofre, er det også sværere at afdække disse forhold. Det bliver ligeledes fremhævet, at ALLE SOCIALE LAG REPRÆSENTERES - OG AT DET ER VÆSENTLIGT, DER GIVES HJÆLP, LIGEMEGET HVEM OG HVORMANGE, DET DREJER SIG OM. Vi kommer ind på, at der ikke er tilsvarende undersøgelser i Grønland, men det ser ikke ud til at være belæg for at tro, at det forholder sig anderledes her i landet med de erfaringer, der er gjort i sundheds- og socialvæsenet, ligesom de ovenfor nævnte tal fra Politiet understøtter denne formodning. Der arbejdes med kursisternes erfaringer i deres distrikt for at klargøre, hvilke problemer netop de står med. I denne del af kurset arbejdes med, hvilken fejludvikling der sker med et barn, der misbruges og

4 de symptomer, der bliver synlige for omverdenen: De fysiske såsom: Blødninger, brud, ondt i maven, der - skal sammenholdes med de andre symptomer såsom: Pseudo modenhed: "den lille husmoder" der styrer hjemmets praktiske aktiviteter - udover at være seksuel partner. Depression: Tomme blikke, intet initiativ, kan ikke huske, ændring af indsats i skolen. Destruktiv adfærd: Hvor det typiske er at have brug for at mærke sig selv gennem smerte. 3. del: Mistanken, har overskrifterne: mistanken er vakt- hvad gør vi så en sikker mistanke - hvad er det opmærksomhed på symptomer. Set i forhold til offer - krænker - familien. Denne del beskæftiger sig med, hvad der skal være i orden, forinden familien kontaktes - de vigtigste regler som: 1. skynde sig langsomt (indhente ALLE relevante oplysninger) 2. gennemføre analyse og planlægning af det kommende forløb = koordinere 3. være enige om instanserne imellem, hvorledes der sættes ind i forhold til alle familiens medlemmer (altid være mindst 2 til samtalerne i familien), og hvem der superviserer under forløbet. SÅLEDES AT DER ALDRIG ER TVIVL OM, HVAD FORMÅLET MED AT GRIBE IND I FAMILIEN ER: BARNETS TARV. I kurset defineres BARNETS TARV SOM: at blive beskyttet mod overgreb som følge af, at det seksuelle misbrug ikke længere er en hemmelighed. At blive beskyttet imod, at det seksuelle misbrug fortsætter. At undgå at blive isoleret fra sin familie. At få reorganiseret sin familie, så den kan fungere uden det seksuelle misbrug. 4. del: (Be)handling Hvornår skal der gribes ind? Hvordan? Hvem skal gøre det? (Be )handlingsovervej eiser. Behandlingsmuligheder, set i forhold til offer - krænker - familien. Principperne for (be)handlingsdelens - første samtale

5 er: 1. Familien skal behandles respektfuldt 2. Barnet skal ikke være den, der begynder at tale om incesten 3. Krænkeren må tage ansvaret - afskæres fra diskussion med barnet. 4. Følelser og valgmuligheder for familien drøftes. 5. Målet med samtalen: "Jo - det er sandt". 6. Der skal altid ske en anmeldelse. Den samlede hjælp sigter mod at ændre grænserne: 1. til omverdenen, 2. mellem generationerne, 3. den interpersonelle grænse, 4. den intrapersonelle grænse. I denne del af kurset gives teoretiske oplæg vedr. behandlingen af barnet, krænkeren, moderen, familien. 5. del: Hvad gør vi så? Hvordan fører vi vores viden ud i livet? Hvordan får vi fortalt andre om det, vi ved? Hvordan udarbejder vi et handlingsprogram? Hvem er de ansvarlige for handling? - set i forhold til offer - krænker - familien. Kursets sidste del foregår som en aktiv og udadrettet aktivitet. Kursets deltagere inviterer kommunalbestyrelse, ledelsen fra politiet, sundhedsvæsenet, skolen og socialforvaltningen til offentlig debat om, hvilke tiltag der skal ske i kommunen på det forebyggende plan og i forhold til behandlingstilbud til denne gruppe af børn og deres familier. For at de inviterede ansvarlige politiske ledere og de ansvarlige embedsmænd fra "væsenerne" kan få indblik i problemerne vedr. behandling af incest og hvilke forventninger, der måtte være til dem efter kurset, præsenterer kursisterne dem for: 1. Baggrunden for kurset 2. Definition af incest/seksuelt misbrug 3. Problemets omfang, som det er afdækket i kurset 4. Hvorfor der er vigtigt at behandle 5. Hvilke skadevirkninger incest medfører 6. Fremtiden - og hvad kursisterne, som kommende medarbejdere i de forskellige in stanser, mener, der skal ske af tiltag for at fremme forebyggelse og behandling af incest og seksuelt misbrug. Konklusion Det er min vurdering, at dette kursus i sin form og indhold kan tilføre en viden, der på flere niveauer sætter de involverede instanser i sager,der handler om incest og seksuelt misbrug, til at handle og behandle. Kurset tager udgangspunkt i nødvendigheden af at gøre det synligt, at incest ikke kun er noget,

6 der vedkommer familien og de få behandlere, der måtte blive involveret, og ikke kun handler om seksualitet, men at det fortæller noget om et lands politik og om magtforholdet mellem mennesker. At gøre synligt, hvor vigtigt det er, at alle børn vokser op i et samfund, hvor man har respekt for hinanden- hvor voksne giver børn mulighed for at udvikle sig. For misbrugte børn er bange børn, der mister tilliden til voksne/andre mennesker, og som er ude af stand til at tage sig af sig selv og egne børn. At gøre synligt, at misbrug kun ophører, hvis krænkeren og familierne får hjælp, d.v.s. at den onde cirkel kun brydes gennem behandling, ellers vil antallet af misbrugte børn øges i den kommende generation. At gøre synligt, at der skal ske en ændring i opdragelsen, -i holdningerne til vore børn, således at børn lever med deres forældre og ikke tilhører deres forældre- heller ikke deres krop- og at det altid er den voksnes ansvar. Hvis forældre ikke magter denne opdragelse og omsorg, så er det politikkerne i samarbejde med "samfundets behandlere", der er ansvarlige for at yde hjælp. OG NÅR ALT DETTE ER SAGT - så vil jeg slutte af med at fortælle, at i forlængelse af kurset i Ammassalik, der blev afholdt i maj 1990, er der i Ammassalik her den 1. maj 1991 startet et projekt "VÆRESTED FOR BØRN OG UNGE", hvorfra der skal koordineres såvel den forebyggende som den behandl ende indsats for bl.a. denne truede gruppe og deres familier, og at endnu et kursus som her beskrevet netop er afsluttet i Sisimiut. Jeg håber, at mange vil følge efter - for: Incest kan ikke ties ihjel Incest skal tales ihjel.