Situationen i marken. Plantenyt nr. 23 den 21. juni 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Situationen i marken. Plantenyt nr. 23 den 21. juni 2016"

Transkript

1 Plantenyt nr. 23 den 21. juni Situationen i marken - Svampesygdomme i sukkerroer - Etablering af efterafgrøder før- og efter høst - Produktion af egen udsæd Situationen i marken - Svampe- og skadedyrssprøjtning er ved at være slut og forberedelserne til kommende sæson starter nu Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: - Tænk dine efterafgrøder ind i planerne for 2016/2017! Det er nu det starter Korn Det går stærkt nu. Planteværn for i år er stort set overstået og der skal spekuleres i planlægning af høståret 2016/2017. Næste opgave vil blive bekæmpelse af tidsler eller kvik før høst i vinterbyg. Her vil der allerede fra slutningen af næste uge skulle tages stilling til en eventuelt Round-Up sprøjtning i de tidligste marker. Generelt er det vores erfaring, at man for sent bliver klar over, hvor hurtigt høsten nærmer sig. Husk, at man udbyttemæssigt kan sprøjte op til 3 uger før høst, uden betydende tab af udbytte; kommer du omvendt for sent risikerer du at miste udbytte ved nedknækning og åndingstab m.m. Efterafgrøder Det er tid for planlægning af hvor der skal være efterafgrøder i år. Husk at der både er MFO-efterafgrøder og lovpligtige efterafgrøder. Og at de i mange tilfælde overlapper hinanden, i andre tilfælde tæller det kun det ene eller det andet sted. Af din markplan fremgår hvad du skal regne med i år. Vi har i dette nummer en artikel om arter og etablering. Om ca 2 uger vil vi gennemgå de vigtigste regler, hvad tæller hvor og hvordan.

2 Svampesygdomme og sprøjtestrategi i sukkerroer Bladsvampe skal bekæmpes ved begyndende angreb. Anvend 0,4 l/ha Opera, og følg op med 0,3 l/ha Opera ca. tre uger efter, hvis roer tages op efter medio oktober. Følg svampevarslingen og tjek dine egne marker for svampesygdomme fra midten af juli måned. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon Mail: Sprøjt ved begyndende angreb Begyndende svampeangreb i sukkerroer ses oftest i slutningen af juli eller starten af august måned. Fra midten af juli bør roemarkerne tjekkes for begyndende svampeangreb ugentligt. Første svampesprøjtning udføres ved konstateret begyndende angreb af svampesygdom og senest ved 5 pct. angrebne planter. Erfaringer fra de tidligere års svampevarsling viser, at rettidighed ved første sprøjtning har stor betydning for den efterfølgende sygdomsudvikling i marken. Sprøjtes for tidligt, inden der er svampeangreb i marken, vil effekten klinge af, inden der reelt er behov for behandling, og sprøjtningen vil være spildt. Til gengæld må det rette tidspunkt heller ikke forpasses, da en for sen sprøjtning på etableret angreb kræver højere dosering samtidig med evt. udbyttetab. Dosering og antal behandlinger I tabel 1 er anført dosering og midler til anvendelse ved begyndende angreb af bladsvampe i roer. Hvis roerne skal tages op efter medio oktober følges op ca. tre uger efter første sprøjtning. De anførte doseringer hæves til 0,5 l/ha ved etablerede og højt smittetryk. Det vil ofte være tilfældet, hvis man kommer for sent med første sprøjtning, eller der bliver for stor afstand mellem første og anden sprøjtning i år med højt smittetryk. Tabel 1: Dosering i forhold til behandlingstidspunkt og smittetryk. Tidspunkt Ved begyndende angreb Dosering og middel 0,4 l/ha Opera Opfølgning ca. 3 uger efter 1. sprøjtning, hvis roer tages op efter medio oktober 0,3 l/ha Opera eller 0,3 l/ha Rubric/Maredo Sortsmodtagelighed Der er forskel i sorternes modtagelighed overfor bladsvampe. Det er dog de klimatiske forhold, der har størst betydning for, om det er meldug, rust eller ramularia, der bliver mest udbredt. I tabel 2 er opstillet en oversigt over roesorternes modtagelighed over for meldug, rust og ramularia. Sorterne er indplaceret på baggrund svampeangreb i NBR s sortsforsøg 2014 og

3 Tabel 2. Sorternes sygdomsmodtagelighed inddelt efter sygdomsforekomst i NBR sortsforsøg 2014 og Svampesygdom Høj modtagelighed Lav modtagelighed Rust Criollo, Fairway, Pasteur, Jollina KWS, Lombok, Starling, Degas Danicia KWS, Diadem, Cantona KWS, Daphna Meldug Lombok, Criollo Daphna, Degas, Diadem, Fairway, Jollina KWS, Pasteur, Starling Ramularia Jollina KWS Criollo, Danicia KWS, Daphna, Degas, Fairway, Lombok, Pasteur, Starling Danicia KWS, Cantona KWS, Cantona KWS, Vejrforholdene de kommende måneder har størst betydning for, hvilke sygdomme der bliver dominerende i år. Der kan komme nye og mere aggressive smitteracer af de forskellige bladsvampe til landet, som kan rykke på karaktererne i tabel 2. Det er derfor vigtigt at holde roemarkerne under observation fra midten af juli måned. Svampesygdomme Sukkerroer kan angribes af meldug, bederust og ramularia. I enkelte år kan der optræde mindre angreb af cercospora, hvor symptomerne minder meget om ramularia. Sygdommene har forskellige temperatur- og klimaoptimum: Meldug fremmes af varmt (ca. 25 o C) og tørt vejr, se billede 1. Ramularia trives bedst ved o C og i fugtigt vejr, se billede 2. Optimum for bederust er o C og fugtige blade, se billede 3. Optimum for Cerospora er o C og fugtige blade, se billede 4. Billede 1. Meldug Billede 3. Bederust Billede 2. Ramularia Billede 4. Cercospora Registreringsnet 3

4 NBR (Nordic Beet Research) starter 14. juli de ugentlige bedømmelser af angreb af bladsvampe i registreringsnettet. Vi vil informere i Plantenyt ved fund af bladsvampe i registreringsnettet. Resultaterne vil også kunne følges på Landbrugsinfo under Varsling/registreringsnet. Middelvalg Meldug er generelt kun et problem i starten af bladsvampesæsonen, da den trives bedst ved forholdsvis høje temperaturer, og det er derfor en fordel at anvende Opera i den første sprøjtning. Ved en eventuel anden sprøjtning er det knapt så afgørende, om der anvendes Opera eller Rubric/Maredo. Opera har dog en lidt bedre effekt over for meldug og rust, og Opera fortrækkes derfor, hvor meldug og rust er de dominerende sygdomme. I 2015 og 2014 var det bl.a. rust, der var dominerende samt en del meldug i I begge år gav løsninger med Opera en bedre bekæmpelse og højere nettomerudbytter. I tabel 3 er anført godkendte midler til svampebekæmpelse i roer, effekt, behandlingsfrist og normaldosering. Midlerne Amistar/Mirador 250 EC og Tilt 250 EC/Bumper 25 EC er alle godkendt til svampebekæmpelse i bederoer, men de er ikke bredspektrede, som tilfældet er for Opera og Rubric/Maredo. Armure er blevet godkendt i sukkerroer, men fra tidligere års forsøg er der set svagere effekt over for rust og meldug sammenlignet med Opera. Opus er ikke længere godkendt i roer, og kun Opus med gammel etikette kan anvendes. Tabel 3. Relativ virkning af godkendte svampemidler i bederoer, behandlingsfrist, normaldosering og ca. pris fra middeldatabasen. Behandlingsfrisdosering Normal- Meldug Rust Ramularia Cercospora dage l/kg pr. ha Pris kr. pr. liter/kg, ny afgift Opera *** ( * ) **** ( * ) **** **** 28 1,0 576 Rubric/Maredo *** **** **** *** ( * ) 28 1,0 397/353 Amistar/Mirador 250 EC * ( * ) ** * *** ( * ) 40 1,0 300 Tilt 250 EC/Bumper 25 EC ** ( * ) ** * * 21 0,5 95 Armure *** *** ( * ) **** *** ( * ) 28 0,6 270 Regler for maks. brug af triazoler I sukkerroer er der i lighed med korn regler for brug af maks. mængde triazoler. 1,0 liter Rubric/Maredo tæller 100 procent og 1,0 liter Opera tæller 40 procent. Hvis der f.eks. anvendes 0,4 l Opera (16 procent) efterfulgt af 0,3 l Rubric (30 procent) er der anvendt 46 procent. Derudover må Rubric/Maredo/Armure maks. bruges 2 gange pr. sæson, mens der ingen restriktioner er på antallet af gange, hvor Opera må bruges. Triazolreglerne skal dog overholdes, og der må maksimalt anvendes 1,0 l Opera pr. sæson. Læs altid etiketten for at se de gældende regler. Borgeby feltdagar 2016 Planteavlskontoret arrangerer ikke en koordineret bustur til Borgeby i år. Flemming Larsen fra Bayer oplyser, at man er velkommen på deres stand. Såfremt man henvender sig til ham på standen, vil han kunne tilbyde en frokostbillet efter du/i har fået en præsentation fra deres stand. 4

5 Etablering af efterafgrøder før og efter høst Sikker og tidlig etablering af efterafgrøder er vigtigt! Ved MFO-efterafgrøder anbefales etablering efter høst. Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Fortrukken blanding af efterafgrøder er olieræddike og gul sennep eller vårbyg og olieræddike, hvor der indgår raps i sædskiftet. Det er vigtigt at etablere efterafgrøderne godt, så de opnår optimal vækst med maksimal kvælstofoptagelse og strukturforbedrende effekt. En meroptagelse på 30 kg kvælstof pr. ha ved godt arbejde er ikke urealistisk. Ved etablering af efterafgrøder gælder princippet stadig, at en efterafgrøde skal håndteres som en afgrøde, der skal høstes på. Det gælder såteknik, udsædsmængde, omsåning etc.. Valg af såtidspunkt Korsblomstrede efterafgrøder kan du vælge at så før høst eller efter høst. Den sikreste etablering fås ved såning efter høst, men risikoen for en lav kvælstofoptagelse er stor, hvis såning sker sent (op til den 20. august). For hver dag såningen udsættes, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Ved såning før høst sikres en tidlig såning, men sikkerheden for en jævn fremspiring er ikke så god. Specielt under tørre forhold er den usikker samt ved store halmmængder og dårlig spredning af avner og halm efter mejetærskeren. Desuden kan der være problemer med snegle, jordlopper mv. Såning før høst Udsåning skal ske to til fire uger før forventet høst. Det er en fordel, hvis planterne er så veludviklede ved høst, at toppen er fri af snittet halm. Omvendt kan efterafgrøden genere høstarbejdet og blive beskadiget af mejetærskeren, hvis de er alt for veludviklede. Erfaringerne er dog, at det sjældent er et problem. Ved såning før høst skal man være opmærksom på følgende: Så med centrifugalspreder og ikke for stor spredebredde. Vælg de marker, der høstes først. Høsttidspunktet er afgørende for udvikling af efterafgrøden. Der må ikke være ukrudt i bunden af afgrøden. Halm og avner skal snittes og spredes jævnt. Minimér kørsel i marken. Efterafgrøden er følsom over for kørsel. Vær omhyggelig med jævn spredning. Der er eksempler på, at man kan etablere efterafgrøder acceptabelt på 24 meter med en hævet elspreder på en frontlæsser og med frø med en TKV på over 15 g. Metoden kræver stor omhu. Vær opmærksom på vindpåvirkning af centrifugalspredere. Vær opmærksom på, om der er problemer med snegle i marken. 5

6 Etablering med eldrevne centrifugalspredere før høst Såning kan foretages med centrifugalspredere, der kan sprede frøene i den ønskede arbejdsbredde. Teknikken og valg af art skal indpasses efter spredebredden. Tusindkornsvægten af olieræddike er generelt større end for gul sennep. Det betyder, at spredebredden kan være dobbelt så stor ved samme omdrejningstal på en centrifugalspreder. En enkelttallerken eldrevet centrifugalspreder har en tilfredsstillende spredning af olieræddike på meter En dobbelttallerkner eldrevet centrifugalspreder har en tilfredsstillende spredning på op til meter. Der er dog en vis vindfølsomhed ved spredning på så store bredder. Gødningsspredere som f.eks. Bøgballe spreder op til 24 meter På grund af de dårlige betingelser for fremspiring af frøene anbefales anvendt udsædsmængder i den høje ende, det vil sige at man regner med en fremspiringsprocent på 35 før høst. Hvis man vil opnå en spredebredde på 24 meter, skal man køre med f.eks. 2 dobbeltallerkner centrifugalspredere monteret på en sprøjtebom eller lignende. Såning efter høst Såning af efterafgrøden kan ske direkte i stubben med en skiveskærssåmaskine, med kombisåmaskine direkte i stubben eller radsåmaskine efter en foregående harvning. Såning kan også ske ved at påmontere en eldrevet centrifugalspreder enten i fronten i traktoren eller på stubharven. Ved at køre med en spredebrede, der er dobbelt så stor som arbejdsbredden, vil en del af frøet blive nedharvet og en del havne på den opharvede jord. På denne måde opnås normalt en god etablering Så marken så tidligt som muligt. En dags udsættelse koster skønsmæssigt 20 kr. pr. ha. i tabt N. Så gerne i forbindelse med stubharvning. Radsåning, kombisæt mv. kan også anbefales, men vil være omkostningstungt. Etablering ved stubharvning Ved at foretage en stubharvning i forbindelse med såning sikres der fugt til frøenes spiring. Desuden kan man ved montage af centrifugalspreder være sikker på en fornuftig fordeling af frøene, da arbejdsbredden holdes nede på en bredde, som sprederne kan håndtere. Det er vigtigt, at frøene ikke harves dybt ned. Sprederen monteres bedst efter stubharvetænderne. Modsat skal det sikres, at frøene dækkes. Derfor anbefales det, at stubharven er monteret med en form for efterbehandlingsredskab. Stubharvning udgør selvfølgelig en omkostning og kan måske være svær at få tid til midt i en travl tid, men har dog også værdi i form af forebyggelse af ukrudt og halmnedmuldning. Udsædsmængder Spireevnen i marken er betydeligt større ved såning efter høst end ved såning før høst. Til gengæld skal der etableres flere planter efter høst for at nå en stor kvælstofoptagelse og et ordentligt plantedække. Tusindkornsvægten svinger meget mellem arter og sorter. Derfor skal udsædsmængden afpasses efter den tusindkornsvægt, der er oplyst på udsædsemballagen. I Tabel 1 er der vist forslag til udsædsmængder afhængigt af TKV. Gul sennep har typisk en TKV på 4-8, mens den varierer fra 5 til 16 for olieræddike og op til 20 for de coatede olieræddike. I tabellen er der vist anbefalede udsædsmængder ved stigende TKV. Ved såning efter høst skal man være opmærksom på følgende: 6

7 Tabel 1. Anbefalede udsædsmængder ved stigende TKV. Der er regnet med tilstræbte plantetal ved såning før og efter høst på henholdsvis 50 og 70 planter pr. m 2 og pct. fremspiring på henholdsvis 35 og 70. TKV Kg udsæd pr. ha 1) før høst efter høst ) Udsædsmængde (kg pr. ha) = Ønsket plantetal (pr. m 2 ) x TKV (g/1000 frø)/fremspiringspct. I tabellen er regnet med tilstræbte plantetal ved såning før og efter høst på henholdsvis 50 og 70 planter pr. m 2 samt pct. fremspiring på henholdsvis 35 og 70. Dvs. udsædsmængderne for gul sennep skal være 8-12 kg før høst og 6-8 kg efter høst, mens der skal sås ca kg olieræddike før høst og kg efter høst. Der anvendes højeste udsædsmængde ved ugunstige forhold, f.eks. tørre forhold ved såning før høst. MFO-efterafgrøder I forhold til MFO-efterafgrøder skal ikke-græs efterafgrøder består af en blanding af to arter. Den fortrukne blanding til MFO-efterafgrøder er olieræddike og gul sennep af nematoderesistent sort. Ved raps i sædskiftet kan gul sennep med fordel udskiftes med vårbyg for at undgå opformering af kålbrok. En anden løsning i et rapssædskifte er en blanding af olieræddike og honningurt. Ved etablering af MFO-efterafgrøder anbefales der en etablering efter høst, da det er den meste sikre metode med hensyn til etablering og jævn fordeling af begge arter på arealet. Det er vigtigt med en vellykket etablering af MFO-efterafgrøder, da mislykkede MFOeftergrøder, i værste tilfælde, kan koste op til halvdelen af den grønne støtte (ca. 300 kr. pr. ha af det samlede ansøgte areal). Kraverne til MFO-efterafgrøder Det er et krav, at MFO-efterafgrøder skal sås som blandinger af mindst to af de godkendte afgrødearter per m2. Efterafgrøden skal også efterfølges af en vårafgrøde. Du skal så blandingen senest 1. august, du kan dog vente til 20. august, hvis blandingen kun indeholder korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg. Godkendte efterafgrødearter i MFOblandinger Honningurt, cikorie, græs, forskellige slægter af korn samt forskellige arter af korsblomstrede afgrøder betragtes som forskellige typer afgrøder, der kan indgå i en blanding. Kombinationer af blandinger med honningurt, cikorie, græs, forskellige slægter af korn samt forskellige arter af korsblomstrede afgrøder er tilladte. Det samme er blandinger alene af korn eller blandinger alene af korsblomstrede. Du kan fx blande: - to forskellige arter af korsblomstrede afgrøder - en korsblomstret art og korn, fx olieræddike og havre græs og korn cikorie og korn - forskellige slægter af korn, fx byg og havre honningurt og en korsblomstret art Derimod kan fx olieræddike og radise (Strukturator) ikke godkendes som MFOblanding, da de er samme art (Raphanus sativus). Ændringer i efterafgrødeskema Af din markplan fremgår det, hvor stort et areal der skal etableres med pligtige og MFOefterafgrøder. Husk at MFO-eftergrøder også kan tælle som pligtige efterafgrøder. Ændre du i arealerne med efterafgrøder, i forhold til oprindeligt planlagt, skal du være opmærksom på at få ændret dette i skema om gødning og efterafgrøder inden 31. august

8 Produktion af egen udsæd Husk at betale forædlerafgift. Tjek spireevne og bejdsebehov. Planteavlskonsulent Elisabeth Nørby Nielsen Telefon Mail: Egen udsæd Du skal være opmærksom på følgende ved brug af egen udsæd: Indbetal forædlerafgift Tjek spireevne og bejdsebehov Anvend kun korn fra ukrudtsfrie områder Der må ikke være sprøjtet med glyphosat-midler Anvend ikke hybrider Forædlerafgift Ved brug af egen udsæd, skal forædlerafgiften betales til sortejer. Husk det, det er det der sikrer, vi får nye sorter. Som noget nyt skal der indberettes antal ha, der sås med egen udsæd. Beløbet er ca. 40 kr./ha afhængig af sort, se det eksakte beløb for din sort på De anvendte ha du dyrker med egen udsæd skal indrapporteres, skemaer til dette findes ligeledes på Her kan du enten direkte indberette eller printe skema som skal indberettes. Producenter med under 17,6 ha har ikke pligt til at betale forædlerafgift. Bejdsebehov Den mest tabsgivende udsædsbårne svampesygdomme i hvede er stinkbrand fordi både udbytte og kvalitet nedsættes. Fusarium og hvedebrunplet er værst i fugtige år og påvirker spireevnen. Du bør bejdse din udsæd, hvis over 10 % af kernerne er angrebet af spireskadende svampe. Kun hvis en analyse af kornet viser ubetydelig angreb af udsædsbårne svampe kan udsæden bruges ubejdset.i 2013 var der 4 landsforsøg med bejdsning mod svampesygdomme i vinterhvede. Vi havde et af disse forsøg ved Holeby. Udsæden havde 5 % kerner angrebet med Septoria. Der indgik 5 forsøgsled; urenset ubejdset, renset ubedjset, og renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS, Celest Formula M eller med Dividend Formula M. Der ses en tendens til højere plantetal ved bejdsning, men forsøget med sund udsæd gav ikke merudbytte for bejdsning, se tabel 1. Laboratorier udfører analyser af spireevne og udsædsbårne svampesygdomme, analysen foretages ud fra en 1 kg kornprøve. Analysen tager i gennemsnit mellem 7 til 14 dage afhængig af, hvad analysen skal indeholde og arbejdsbelastningen på laboratoriet. Følgende laboratorier foretager disse analyser: OK Laboratorium for jordbrug, Ærøvej 3A, 8800 Viborg, tlf Prisen for analysen af spireevne og bejdsebehov ligger omkring 480 kr. Rensning Spireevnen bør som minimum være 91 pct. Rensning bør foretages af hensyn til frarensning af ukrudtsfrø og skadede og uudviklede kerner. Frarensningen udgør normalt pct. Udbytte forholdstal Tabel 1. Lokalt forsøg fra 2013 med udsæd med 5 % kerner angrebet med Septoria. Plantebestand og udbytte for de forskellige bejdsemidler. Behandling Plantebestand Plantebestand Udb. og mer- pl/m 2 31/10 pl/m 2 30/11 udbytte hkg urenset ubejdset ,8 100 renset ubedjset ,1 99 renset og bejdset med Redigo Pro 170 FS ,9 99 renset og bejdset med Celest Formula M ,1 100 renset og bejdset med Dividend Formula M ,

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Efterafgrøder og MFO-efterafgrøder

Efterafgrøder og MFO-efterafgrøder Plantenyt nr. 30 den 16. august 2016 - Situationen i marken - MFO- efterafgrøder og pligtige efterafgrøder - Produktion af egen udsæd - Kerb i vinterraps - Høstresultater vinterraps- opdateret - Vigtige

Læs mere

Situationen i marken. Plantenyt nr. 19 den 9. juli 2015

Situationen i marken. Plantenyt nr. 19 den 9. juli 2015 Plantenyt nr. 19 den 9. juli 2015 - Situationen i marken - Svampe og sprøjtestrategi i sukkerroer - Svampebekæmpelse i majs - Majshalvmøl - Hjælp os med havrerødsot - Register for Gødningsregnskaber -

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug. i korn, raps, hestebønner og frøgræs. Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. Svampe- og skadedyrsbekæmpelse Bornholms Landbrug i korn, raps, hestebønner og frøgræs Indlæg af Carsten Mouritsen den 21 febr. 2017 Vejrforholdene Bornholm 2016 Bornholms Landbrug Svampe og skadedyr Bornholms

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 2014 Growth conditions 2014 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca.

Situationen i marken. Planteavlskonsulent Ole Hansen Telefon Mail: Rapsjordloppens larve bekæmpes fra ca. Plantenyt nr. 34 den 27. september 2016 - Situationen i marken - Status på bladlus og havrerødsot - Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps - Mangan til vintersæd - Rabat markplanlægning - Vårbygsorter

Læs mere

ROER Sorter, sukkerroer

ROER Sorter, sukkerroer ROER Sorter, roer > > KARSTEN A. NIELSEN, SEGES OG JENS NYHOLM THOMSEN, NORDIC BEET RESEARCH Blandt roe sorterne, der har været i afprøvning i mere end et år, er den største forskel i dækningsbidrag 1.141

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Optimal etablering af roer og vårsæd

Optimal etablering af roer og vårsæd Plantenyt nr. 5 den 15. februar 2017 - Optimal etablering af roer og vårsæd. - Gødskning af vintersæd - Risiko for stokløbning Optimal etablering af roer og vårsæd Tilberedningen af såbedet bør ske når

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt

Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt 46-29 GEP Annual Report Bladsvampe bekæmpelse og optagningstidspunkt Leaf diseases control and harvest time Anne Lisbet Hansen alalh@nordicsugar.com +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter

Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Når der bestilles roefrø, er det en god regel at vælge mindst to forskellige sorter. Har du et større areal så vælg gerne 3-4 sorter fra forskellige forædlere. Flere sorter

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2 OPUS Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. DEKLARATION Svampemiddel nr 570-2 Omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Indhold: Analyse:

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning

Læs mere

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen Annual Report Vækstvilkår 215 Growth conditions 215 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237

Læs mere

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER

SEGES P/S seges.dk RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER Planteavlsmøde KHL 5. februar 2015 Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen RESISTENS MOD SVAMPE- OG SKADEDYRSMIDLER UDFORDRING FÆRRE AKTIVSTOFFER FÅ/INGEN NYE VIRKEMEKANISMER 1000 750 500 1 OVERSIGT OVER

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere