176» december samfundsfagsnyt. Columbus-prisen Aktionslæring og medborgerskab. Bestyrelsens beretning. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "176» december 2009. samfundsfagsnyt. Columbus-prisen 2009. Aktionslæring og medborgerskab. Bestyrelsens beretning. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 176» december 2009 samfundsfagsnyt Columbus-prisen 2009 Aktionslæring og medborgerskab Bestyrelsens beretning foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 177: 15. februar 2010 Indhold Redaktion: Anders Brandt Sørensen, Diana Trankjær og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Anders Brandt Sørensen Peder Skrams Vej Frederikshavn Tlf Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Tegnes hos kasseren. Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncepriser: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond FALS: Bestyrelsens beretning 2008/ Nyt fra fagkonsulenten 9 Artikler Tale til Christoffer Guldbrandsen i forbindelse med at han fik Columbusprisen FALS Bestyrelsesmøde i Horsens Referat 18 Aktionslæring og medborgerskab inspiration til udviklingen af samfundsfagets didaktik 22 Initiativer om samfundsfagsdidaktik 34 Fra bestyrelsen Vedtægtsændringer 12 Anmeldelser 38 Bestyrelsen 45 Øvrige adresser 46 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: Anne Styrbech. 2

3 FALS: Bestyrelsens beretning 2008/2009 Af Michael Bang Sørensen, formand for FALS Året har været fyldt med spændende udfordringer af meget forskellig karakter. Helt grundlæggende har vi selvfølgelig været optaget af at holde foreningen kørende på daglig basis. Det handler om kursusudvikling, kursusafvikling, redigering af Samfundsfagsnyt, medlemshåndtering og udvikling af digitale initiativer - og en masse små ad hoc opgaver. Derudover har bestyrelsens også mødt den politiske virkelighed. I første omgang i forbindelse med at Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser i januar 2009 foreslog en række justeringer af de gymnasiale uddannelser. Et af følgegruppens markante ændringsforslag var, at grundforløbet på STX skulle opdeles i to hovedområder; naturvidenskabeligt og sprogligt. Forslagets intention var at sikre at det var muligt at tone grundforløbet i overensstemmelse med denne to-strengede opdeling. Forventningen var således at styrke naturvidenskab og fremmedsprog. Undervisningsministerens positive indstilling over for forslaget skabte en vis bekymring i FALS. I FALS arbejdede vi af flere årsager aktivt imod denne markante reform af reformen. Vi var særligt optaget af at holde en god kontakt til både GL og til flere af forligskredsens oppositionspolitikere, hvor vi havde en konstruktiv dialog. Særligt via de personlige politiske kontakter fik vi markeret os aktivt i den politiske beslutningsproces. Som bekendt var resultatet af de politiske forhandlinger positivt for os, da de meste markante justeringer blev udeladt. I bestyrelsen har vi desuden været noget optaget af justeringen af fagets læreplaner. Helt grundlæggende har vi i FALS bestyrelse haft et godt og konstruktivt samarbejde med fagkonsulenten Bent Fisher-Nielsen. Der har været god tid til at diskutere vores holdninger og vores oplevelse er, at der er blevet lyttet til vores synspunkter i forhold til læreplansjusteringerne. Debatten har dog været præget af, at det er en fagkonsulent, der er mødt op med et bundet mandat. FALS generelle position i debatten om læreplanjusteringerne har været pragmatisk og konstruktiv idet vi har søgt indflydelse indenfor de givne rammer. Om vi i FALS også fremover skal fortsætte med at have den rolle, eller om vi skal repræsentere et kraftigere politisk modspil, er en af de overvejelser bestyrelsen og FALS øvrige medlemmer bør gøre sig i den nære fremtid. Læreplanjusteringer STX Indholdet i debatten om justeringerne af læreplanerne trækker tydelige tråde til sidste års vedtagelse af at binde samfundsfag A sammen med matematik B. I FALS beretning fra sidste år var kommentaren til netop den binding, at det nok ikke var fagets største livret, men at det var noget vi måtte lære at leve med. Det lever vi stadig med i år. Også nu hvor vi ser de afledte konsekvenser af sidste års beslutning, og det direkte har den effekt, at dette års læreplanjusteringer generelt for STX vedkommende er underlagt krav om at knytte sam- samfundsfagsnyt december

4 bestyrelsens beretning fundsfags læreplan stærkere til den matematiske dimension. Kort sagt har dette års debat for stx s vedkommende handlet meget om fortolkningen af det politiske budskab og om hvordan sidste års binding mellem samfundsfag og matematik kan udmøntes. Det har således ikke været et spørgsmål om at vælge mellem mere matematik eller mere politologi, sociologi eller antropologi men et spørgsmål om; hvordan mere matematik?. Vi har i FALS involveret os aktivt omkring ændringerne i lærerplanen i stx for at undgå en egentlig matematificering af faget ved blandt andet at foreslå to punkter, der trækker faget i en anden retning. Herunder formuleret uddybning til de to punkter i vejledningen. De to punkter var: y Undersøgelse af processer omkring magt og meningsdannelse (ser ud til at blive tilføjet i de faglige mål på A niveau) y Problemorienteret metode som en særlig samfundsfaglig metode (ser ud til at blive skrevet ind i vejledningen). Det er vores håb at diskussionerne kan fortsætte på blandt andet fagkonsulentens side. Læreplanjusteringer KS (tilpasses) Forligskredsen har i årets løb besluttet, at sammenlægge eksamen i ks og eksamensprojektet i det 2 årige hf, ud fra et ønske om at begrænse antallet af eksaminer og med det argument, at rigtigt mange kursister alligevel skrev eksamensprojekt i ks-fagene. De 3 fag har hele tiden ment, at denne sammenlægning var en rigtig dårlig ide, men stillet overfor en politisk færdig beslutning, valgte vi, at forsøge at arbejde sammen om et forslag til en fælles eksamensmodel. Vi har i årets løb haft et tæt samarbejde og mange gode møder med historie- og religionslærerforeningerne om arbejdet. På den ene side synes vi det var vigtigt at bevare kursisternes valgfrihed, engagement og 4 samfundsfagsnyt december 2009

5 bestyrelsens beretning træning i de vigtige studiekompetencer, som eksamensprojektet har repræsenteret og på den anden side var det vigtigt, at de ks kompetencer kursisterne havde tilegnet sig gennem ks undervisningen også kunne testes til eksamen. Vi fandt frem til et oplæg der efter vores mening kunne rumme både ks-krav og ep-krav. Det resultat, som er lagt frem som forslag til ny læreplan i ks er imidlertid et helt andet. Andre hensyn i ministeriet har udmøntet sig i et forslag, hvor eksamen i ks/ep blot er en gammel ks-eksamen nu med 2 ugers forberedelsestid og vejledning. Man har kun i ringe grad tilgodeset de studiekompetencer ep tidligere har givet kursisterne, og man kan frygte, at det kan få konsekvenser for kursisternes evne til senere at klare sig på videregående uddannelser. Med 2 ugers forberedelsestid kan man også frygte, at kursisternes engagement i ks faget året igennem, kan ligge på et meget lille sted, når man har 2 uger til at læse op op på et konkret emne til eksamen. I oplægget til høringsforslaget ligger der også læreplansændringer for det faglige indhold i ks. Der har været bred enighed om at kravene var for store. Vi havde fra FALS primært anbefalet, at der blev skåret i det særfaglige stof men der er også reduceret i det fællesfaglige stof. Om det er de rigtige områder der er beskåret, kan jo altid diskuteres. FALS har lavet et stort arbejde med at udforme forslag til en fælles eksamensmodel i samarbejde med historie- og religionslærerforeningerne men oplever at vores input ikke er indarbejdet i nuværende forslag. Vi opfordrer derfor medlemmerne til også selv at give deres besyv med i debatten På EMU en eller ved den formelle høring i februar Pædagogisk Samarbejdsudvalg FALS bestyrelsesrepræsentant har i Pædagogisk Samarbejdsudvalg under GL fulgt de aktuelle debatter. Samtidig har vi arbejdet for at blive hørt i forhold til dels bevarelsen af Almen Studieforberedelse og dels arbejdet for at fagkonsulenterne får flere timer, så de kan nå at komme ud på de forskellige gymnasier og fortælle om fagenes ændringer. Vi ser i FALS en risiko for at nogle gymnasier ikke har råd til at holde deres ansatte fagligt opdaterede. Regionssamarbejde & regionskurset Regionsarbejdet fungerer fint i de fleste af de 12 regioner. Der afholdes typisk 1 eller 2 årlige samlinger med deltagelse af fagkonsulenten og ofte efter Columbus-modellen, med gratis foredragsholdere fra forlagets forfatterpanel. I det forløbne år har de kommende læreplansændringer også været den del af debatten på flere regionsmøder. Der blev afholdt regionsrepræsentantkursus i september bl.a. med oplæg af professor Torben M Andersen fra Århus Universitets økonomisk institut, om hvilke udfordringer den finansielle og økonomiske krise stiller velfærdsstaten overfor. Morten Thorndal forfatter til flere bøger på Columbus og medlem af opgavekommissionen var også inviteret til dels at fortælle om de skriftlige studentereksamensopgaver og dels at forklare ide, opbygning og anvendelse af ABCbøgerne. Regionerne bedes huske at maile til FALS om kurserne, så de kan annonceres på www. fals.info. Århus-regionen mangler stadig en aktiv regionssekretær, vi opfordrer en Århus-skole til at melde sig. Regnskab & LMFK FALS kan igen i år aflægge et flot regnskab med sorte tal på alle fronter - og på alle konti. Jon Urskov Pedersen der overtog kassererposten sidste år, har arbejdet hårdt på at få styr på det store medlemskartotek. Der er nu endeligt blevet forhandlet en aftale på plads med LMFKs samfundsfagsnyt december

6 bestyrelsens beretning sekretariat, der fremover vil yde FALS bistand til denne funktion. Vi forventer at det bliver en stor lettelse at afgive denne del af kassererjobbet. Samfundsfagsnyt Et år og fire numre er nu gået. Som alt andet har Samfundsfagsnyt udover det faste stof været fokuseret på finanskrisen. AE-rådet og Niels Kærgård har leveret udmærkede artikler. Det er desværre endnu ikke lykkedes at få Cepos og DI til at bidrage til debatten. Derudover har der i bladet været informeret fra fagkonsulenten om de igangværende justeringer af læreplaner. Til sidst skylder vi en stor tak til Columbus, for et godt samarbejde i forbindelse med udgivelsen af bladet. Vi siger en stor tak til den nu afgående redaktør, Anders Brandt Sørensen, for et godt arbejde som redaktør af bladet. Facebook & I løbet af året har FALS udvidet sine digitale aktiviteter med en facebook-gruppe. Der er i skrivende stund 140 medlemmer. Med afsæt i facebook-gruppen har FALS-medlemmer delt erfaringer med anvendelse af sociale medier i undervisningen. Den resulterende artikel, som også blev bragt i Samfundsfagsnyt, kan læses på wiki-siden com/. Endelig er der som vanligt løbende blevet offentliggjort aktiviteter med relevans for FALS medlemmer på foreningens hjemmeside www. fals.info. Bøger og anmeldelser Der er i år skiftet anmelderredaktør på Samfundsfagsnyt. Ny redaktør er Janne Bisgaard Wikman og dvs. at fremtidige henvendelser skal stiles til hende. Samfundsfagsnyt bringer typisk 4-5 anmeldelser pr. blad, men redaktionen vil meget gerne bringe flere. Vi er så heldige at have en række faste og meget gode anmeldere og et stort tak til dem. Alligevel efterlyser vi stadig flere og også gerne nye anmeldere. Som et nyt tiltag er der fra denne sommer omtrentlige månedsvis lagt opdaterede nyudgivelseslister ud på FALS-gruppens væg på Facebook. Det giver en mulighed for endnu hurtigere at få at vide hvilke nye bøger, der ligger klar til anmeldelse, end når den opdaterede liste offentliggøres i hver udgave af Samfundsfagsnyt. Janne Bisgaard Wikman mail: akatjb[at] akat.dk Kurser Udlandskurser: Der er i år afholdt kurser i Istanbul i februar 2009 og i Syrien i marts Der er afviklet kursus i Haag om FN s krigsforbryderdomstol. Universitetssamarbejde: Samarbejdet med universiteterne er fortsat i Disse udbyder etdagskurser med forskellige temaer. Århus universitet har igen haft succes med udbud og afvikling af kursusdag. I januar 2009 udbød CBS igen et et-dagsarrangement gratis incl. frokost med ca. 150 deltagere. Måske vil CBS gentage succesen endnu en gang! Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet holdt sidst i april 2009 et et-dagsarrangement, som var velbesøgt. De vil gerne udbyde et et-dagskursus igen. Udviklingskurser: Der har i årets løb været afholdt udviklingskurser i både klimaundervisning, matematik og samfundsfag samt i spildidaktik. Første del af spildidaktikkurset blev gennemført i april, hvor otte lærere deltog og følges op af en konference på Sorø Akademi den 8.december. Det er stadig muligt at tilmelde sig konferencen i Sorø. 6 samfundsfagsnyt december 2009

7 bestyrelsens beretning 1-dagskonference om samarbejdet mellem samfundsfag og matematik var velbesøgt og kurset gentages på Egå Gymnasium onsdag den 27. januar Næste års fokus for udviklingskurser forventes at blive henholdsvis skriftlighed og KS. Klima: På Samsø har været afholdt kursus om Danmarks CO 2 -neutrale energi ø. UM: Kursus i Udenrigsministeriet om Afghanistan. Samfundsdidaktik: Den 1. oktober afholdt FALS i samarbejde med Columbus en konference i anledning af udgivelsen af Samfundsfagsdidaktik, 2. udgave med oplæg fra Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium, og Torben Spanget Christensen, SDU. I forbindelse med konferencen blev det besluttet at tage initiativ til et fagdidaktisk udviklingsarbejde i FALS-regi. Endvidere efterspurgte erfarne undervisere et fagdidaktisk brush up -kursus a la det, der gennemføres i sammenhæng med pædagogikum. En lignende konference vil blive gennemført på Holstebro Gymnasium GFK: Generalforsamlingskursets temaer er bl.a. politikerdating, sundhedsøkonomi og aktionslæring og globalt medborgerskab Nye vedtægter På generalforsamlingen den 29. oktober blev det vedtaget at ændre i foreningens vedtægter vedrørende valg til bestyrelsen. Se andet sted i bladet. Samarbejde med Columbus FALS bestyrelse mødes en gang om året med forlagets bestyrelse og redaktører. Vi oplever at der er et godt samarbejde mellem FALS og Columbus og ser at forlaget fortsat udvikler sig meget. Det sidste år er der udkommet en betydelig mængde nye grundbøger og temabøger. Blandt sidste år udgivelser er den nye bog om Samfundsfagsdidaktik. FALS og Columbus har i fællesskab finansieret udgivelsen, og den gratis omdeling til alle FALS medlemmer. Det er vores håb og forventning, at bogen kan være med til at styrke den faglige identitet og igangsætte pædagogiske og didaktiske diskussioner. Forlaget er stadig optaget af at udvikle Columbusweb, og i det hele taget af at styrke den digitale profil. På nuværende tidspunkt er forlaget allerede nået langt med på digitale side, og mange bøger er suppleret med en mængde anvendelsesorienterede modeller, tabeller, arbejdsspørgsmål og meget andet webbaseret materiale. Se mere på Farvel og goddag. FALS siger farvel og stort tak til de fire personer der fra i år vælger at bruge tid & energi andre steder; Marianne Nordentoft, Bente Sørensen, Anders Brandt og Jens Christian Von Holck. Jon Urskov fra Egå Gymnasium & Michael Bang Sørensen, Det frie Gymnasium blev begge genvalgt til bestyrelsen. Jørgen Lassen fra Sct. Knuds Gymnasium, Marie-Louise Bach fra Nyborg Gymnasium & HF, Lisbeth Basballe fra Mariagerfjord Gymnasium samt Susan Pauli Petersen fra Egedal Gymnasium blev alle valgt ind i bestyrelsen. Jens Folke Harrits fra Aalborg Katedralskole er valgt som suppleant. Vi ser alle frem til arbejdet i FALS det kommende år. Bestyrelsen konstituerer sig på det kommende møde i slutningen af november måned. samfundsfagsnyt december

8 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Fagkonsulentens side på emu På min side på emu en kan du bl.a. y se de seneste udkast til justering af læreplanerne y deltage i debatten på bloggen y hente hjælp om skriftlig samfundsfag y se præsentationer om AT og videnskabsteori y læs nyheder i artikler og præsentationer Gå ind via > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten. Eller brug linket: Justering af læreplaner for A, B og C Læreplanerne skal som bekendt justeres og Folketinget og ministeren har ønsket en større anvendelse af matematik i samfundsfag. Jeg har foreslået følgende 4 områder: y Tolkning af resultatet af chi2-test (p-værdi), som bliver obligatorisk på matematik B y Tolkning af resultatet af en regressionsanalyse (tendenslinie og korrelationskoefficient), som er obligatorisk på matematik C y Tolkning af simpel ligning om multiplikatorvirkning (se fx Per Henriksen: Økonomi ABC side 146) y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer med brug af it. Udkast til andre ændringer på A-niveau er bl.a.: y Fagligt mål: Undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse. y Minimum af projekter nedsættes fra 4 til 2. y Videnskabeligt skrift bibeholdes, men skal ikke formidles individuelt af hver elev. y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering med problemstillinger y Udkast til ændringer på B-niveau er bl.a.: y Identitet og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark y Egne beregninger (% og indeks) og diagrammer med brug af it. y Mundtlig eksamen: Udarbejde problemformulering med problemstillinger y Udkast til ændringer på C-niveau er bl.a.: y Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter y Eksamen: Bilag på 2-3 normalsider. Kendt tema = overskrift på forløb På min side på emu en kan du som nævnt se de præcise forslag til ændringer i alle læreplaner for samfundsfag. Justering af læreplan for KS Folketinget har vedtaget, at prøven i Kultur- og samfundsfaggruppen (KS) og eksamensprojekt (EP) skal slås sammen til én prøve. Besparelsen skal bruges til en historieopgave i 1.hf. Fagkonsulenterne i de 3 fag har indenfor Folketingets og Undervisningsministeriets rammer - udarbejdet et udkast til en ny prøveform. Vores hensigt har været at inddrage de selvstændige kompetencer fra EP så meget som muligt i kravene til prøven: samfundsfagsnyt december

9 nyt fra fagkonsulenten 2 uger før sidste undervisningsdag trækker kursisterne et af forløbene med et tilhørende bilagsmateriale. Kursisterne udarbejder i de 2 uger en synopsis, som sendes til censor sammen med prøvematerialet. Synopsen skal indeholde en problemformulering, der skal besvares ud fra prøvematerialet, stof fra alle tre fag og relevant og væsentligt supplerende materiale, som eksaminanden selv skal finde. Synopsen skal indeholde fordybelse i forhold til gennemgået stof og må ikke indeholde genanvendelse af synopser. Til prøven fremægger kursisten synopsen efterfulgt af god tid til uddybende spørgsmål og en faglig dialog. Der er desuden i forlængelse af EVA-rapporten om KS forslag til en lille slankning af fagenes kernestof og det fællesfaglige stof. Debatten og processen Jeg har debatteret mine udkast med bestyrelsen for FALS, Fagligt Forum, regionsrepræsentanter, opgavekommissioner og universiteter samt med deltagere i regionsmøder, udviklingskursus og generalforsamlingskursus. Der har været mange gode synspunkter og konstruktive forslag, som jeg har inddraget i mine overvejelser og justering af læreplanerne. Jeg lytter fortsat til konstruktive forslag om læreplaner og vejledninger. I skrivende stund (november 2009) er den videre proces, at de uddannelsesansvarlige i Undervisningsministeriet læser og kommenterer fagkonsulenternes udkast til ændringer, hvorefter fagkonsulenterne tilpasser deres udkast. Læreplanerne sendes i høring 29. januar til 22. februar. 15. marts udstedes de nye læreplaner, som gælder for 1.g ere, der starter august juni lægges nye vejledninger på uvm.dk. Kurser og konferencer 27. januar: Kursus om anvendelse af matematik i samfundsfag. Udviklingskurset med anvendelse af matematik i samfundsfag blev afholdt med 140 deltagere i Odense. Der var ca. 40 på venteliste og derfor gentages kurset den 27. januar på Egå Gymnasium. Kurset starter kl. 11, så sjællænderne kan nå at være fremme med lyntoget. Der er bl.a. 3 workshops af hver en time, så man får mulighed for at lære en række færdigheder med brug af regneark. 22. januar: Samfundsfag efter reformen som del af et kursus for lærere på Fyn. 13. februar: Regionalmøde for Storkøbenhavn. KVUC 3. marts: Konferencedag for samfundsfagslærere med Jørgen Goul Andersen, Per Henriksen og Bent Fischer-Nielsen. VIA Center for undervisningsmidler, Skive. Januar: Undervisningsministeriet afholder 4 konferencer om at styrke samarbejdet i studieretninger. Skolerne modtager brev herom. Skriftlighed i samfundsfag efter reformen og KS efter justeringen er indsatsområder for udviklingskurser i Jeg forventer, at grupper vil udvikle materiale, og at der vil blive afholdt kurser herom i efteråret SRP SRP har fået en ny læreplan. Bemærk at der indgår anvendelse af forskellige faglige tilgange og metoder i de faglige mål. Brug for flere skriftlige censorer For at eleverne kan få mere undervisning, er eksamensperioden gjort kortere. For at det kan lykkes, skal der kunne afvikles skriftlig prøve i 10 samfundsfagsnyt december 2009

10 nyt fra fagkonsulenten flere fag på en dag, og det betyder at eleverne kommer til skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag den 25. maj eller mandag den 31. maj. Der er censormøde for alle fag onsdag den 16. juni i Odense Kongrescenter. Censorerne har kunnet vælge mellem at bedømme ca. 100 opgaver eller ca. 200 opgaver. Det betyder at jeg pt. mangler mindst 20 skriftlige censorer. Hvis du har mod på den lærerige opgave eller kan anbefale en velegnet kollega, så skriv til mig: Man skal have afsluttet et eller flere 3.g-hold eller som minimum afslutte et 3.g-hold med skriftlig prøve i dette skoleår. Faglige mål for hvert forløb i undervisningsbeskrivelsen Undervisningsbeskrivelsen skal for hvert forløb indeholde de vigtigste faglige mål, som der har været fokus på i forløbet, og som eleverne skal kunne til eksamen. Hvis man fx bruger lectio skal nogle få faglige mål kopieres ind i notefeltet for det enkelte forløb. Man er velkommen til at skrive de faglige mål i en form, som er mere forståelig for eleverne, men dog genkendelig for censor. Censor skal kunne læse, hvordan de faglige mål er opfyldt. Det formelle grundlag for at de faglige mål skal med i undervisningsbeskrivelsen er stx-bekendtgørelsen 139 stk. 3: Lærerteamet og læreren skal ved udarbejdelse af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon... Skabelonen ligger på Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Proever%20og%20eksamen/Proeve%20og%20eksamens%20administration/Undervisningsbesrivelser.aspx Her fremgår det, at læreren skal skrive indhold, omfang, særlige fokuspunkter og arbejdsformer i UV-beskrivelsen, og at det skal ske i en sådan detaljeringsgrad, at censor kan opfylde sin tilsynsforpligtelse ifølge Eksamensbekendtgørelsens 29. Særlige fokuspunkter må som minimum omfatte de faglige mål for hvert forløb, da de faglige mål er grundlaget for undervisningen og bedømmelsen. L7 på Lovforslag L7 om ændring af gymnasieloven var til 1. behandling tirsdag den 3. november. Processen kan følges på Folketingets hjemmeside, hvor man fx kan læse ordførernes og organisationernes holdninger. Vismandsspillet på nettet På ligger Finansrådets Vismandsspil i en ny frit tilgængelig udgave udbygget med e-læringsmateriale. Samfundsfag på LIFE På LIFE, KU, kan man tilmelde sin klasse til foredrag om forskellige samfundsfaglige emner. Fx foredrag ved Niels Kærgård om Indvandringen og den danske velfærdsstat eller Den økonomiske krise i historisk perspektiv. Se nærmere på Samfundsfagsdiaktik 2. udgave Alle medlemmer af FALS og alle lærerkandidater har fået Samfundsfagsdidaktik 2. udgave med mange nye og opdaterede artikler. Bogen er fagdidaktisk pensum for lærerkandidater, og jeg kan stærkt anbefale, at alle lærere som reflekterende praktiker bruger bogen som inspiration. Held og lykke med udfordringerne i jobbet! Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt december

11 Vedtægtsændringer Vedtaget på generalforsamlingen den 29. oktober 2009 Eksisterende vedtægter: 7 Senest 14 dage efter generalforsamlingen udsender valgbestyrelsen kandidatliste og stemmeseddel til foreningens medlemmer. Hvert medlem har lige så mange stemmer, som der er bestyrelsesmandater på valg. Månedsdagen efter generalforsamlingens afholdelse skal stemmesedlerne være valgbestyrelsen i hænde. Umiddelbart herefter offentliggøres resultatet. af afstemningen, således at de ikke valgte bliver suppleanter til bestyrelsen i den rækkefølge, stemmetallet angiver. 8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år, således at 5 vælges i år med lige årstal, og 4 i år med ulige årstal. Bestyrelsen, der konstituerer Foreslås ændret til: 7: Valg til bestyrelsen afholdes på Generalforsamlingen af de fremmødte. Både de på Generalforsamlingen fremmødte og ikke-fremmødte medlemmer af FALS kan stille op jævnfør 6. De på Generalforsamlingen fremmødte medlemmer af FALS vælger den nye bestyrelse blandt de på valglisten opstillede. Hvis antal navne på valglisten svarer til antallet af nye medlemmer, der skal vælges, sker valget ved akklamation. Hvis et mindretal svarende til 25% af de fremmødte på Generalforsamlingen ønsker valget sendt til urafstemning, nedsættes en ad hoc valgbestyrelse blandt de på generalforsamlingen fremmødte, som forestår valget. Hvis der er flere navne på valglisten end det antal, der skal vælges, nedsættes en ad hoc valgbestyrelse blandt de på Generalforsamlingen fremmødte. Denne valgbestyrelse udfærdiger stemmesedler. Der kan maksimalt sættes et antal krydser på stemmesedlen svarende til det antal, der skal vælges. Ad hoc valgbestyrelsen organiserer valget på Generalforsamlingen og gennemfører optælling af stemmerne, samt forkynder resultatet. Resultatet af valget offentliggøres snarest derefter i Samfundsfagsnyt og på foreningens hjemmeside. 8 Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år. Så vidt det er muligt, sikres der kontinuitet ved, at bestyrelsesmedlemmer vælges forskudt af hinanden i ulige år og i lige år. Bestyrelsen, der 12 samfundsfagsnyt december 2009

12 sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling af forskellige sager. 9 På den ordinære generalforsamling vælges en valgbestyrelse på 3 medlemmer. Denne valgbestyrelse leder alle valg i det følgende kalenderår. Desuden vælges en revisor og en revisorsuppleant.. l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes efter samme regler som ordinær generalforsamling. En ekstraordinær generalforsamling kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg skal valgbestyrelsen indkalde til generalforsamling inden 30 dage med sædvanligt varsel. Kandidatopstilling og afstemningsprocedure foregår herefter ifølge de i 7 nævnte regler. De 5 henholdsvis 4 nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har opnået flertal i stemmer, er valgt for den længste periode, således at bestemmelserne i 8 om successiv udskiftning af bestyrelsens medlemmer kan opretholdes. Den afgåede bestyrelse fungerer, indtil ny bestyrelse er valgt. konstituerer sig selv, kan nedsætte udvalg til behandling af forskellige sager. 9 På den ordinære generalforsamling vælges en revisor og en revisorsuppleant. l0 Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen eller på skriftlig begæring af 1/6 af medlemmerne. Den indkaldes efter samme regler som ordinær generalforsamling. En ekstraordinær generalforsamling kan vedtage, at bestyrelsen skal afgå og nyvalg til bestyrelsen finde sted. I tilfælde af sådant nyvalg vælger den ekstraordinære generalforsamling en ny bestyrelse efter reglerne i 7. Kandidatopstilling sker blandt de fremmødte medlemmer, og afstemningsprocedure foregår herefter ifølge de i 7 nævnte regler. samfundsfagsnyt december

13 Samfundsfag Samfundsfag på A-niveau Se alle bøgerne på Grundbøger til samfundsfag Serien består af fire grundbøger til samfundsfag på A-niveau og dækker kernestoffet i politik, økonomi, sociologi og international politik. Faglighed og aktualitet Alle fire bøger behandler aktuelle problemstillinger og tager udgangspunkt i det samfund, der omgiver eleverne formidlet af erfarne fagfolk. Eleverne får bl.a. en omhyggelig indføring i politiske systemer nationale og inter natio nale, grundlæggende politiske teorier, økonomiske sammenhænge og sociologisk teori og metode. Pris pr. bog kr. 169,- ex moms Perspektiv og inspiration Med afsæt i politologiske, økonomiske og sociologiske teorier, belyser bøgerne praktiske eksempler, der konkretiserer og perspektiverer teorierne. Hjemmeside På er der opgaver, diskussionsoplæg, litteraturforslag og links. Alle titler i serien: Demokrati, magt og politik i Danmark International politik Sociologi Økonomi - veje til viden Tlf

14 Tale til Christoffer Guldbrandsen i forbindelse med at han fik Columbusprisen 2009 Den oplagte kandidat til at modtage Columbus-prisen 2009 var filminstruktør Christoffer Guldbrandsen, da han først var foreslået. Fals og forlagets bestyrelser besluttede også at det i år skulle foregå i forbindelse med generalforsamlingen i Vejle. Her var et naturligt forum med mange samfundsfagslærere forsamlede til at hylde prismodtageren. Formanden for Fondens bestyrelse Lone Bentzen holdt talen (som er trykt herunder) og prismodtageren takkede i meget engagerede vendinger, hvor han betonede vigtigheden af en pris med den motivation, som er Columbus-prisens at støtte dem der styrker den saglige debat i samfundet. Lone Bentzens tale: Dokumentarfilm henter deres stof fra virkeligheden, men de præsenterer ofte stoffet ud fra en meget personlig synsvinkel. Dokumentarfilm kan vel næsten kaldes en kunstart, men en kunstart, som du har givet et politisk snit, og som har sin berettigelse som element i samfundsfagsundervisningen, derfor har vi også haft øje for dig. samfundsfagsnyt december

15 columbus-prisen 2009 Hen ved 10 dokumentarfilm er det efterhånden blevet til og det må vel være sådan, at alle nu kender dig, Christoffer Guldbrandsen, i hvert fald kender de nogle af dine film - Den hemmelige krig, Fogh bag Facaden, og senest Dagbog fra midten. Hvis jeg nu var gået rigtigt dokumentarisk til værks, havde jeg selvfølgelig snuset ting og sager op om dit hidtidige liv og måske især dit gymnasieliv, det har jeg dog ikke gjort, men jeg er sikker på, at du, også da du gik i gymnasiet, var nysgerrig og ivrig efter at finde det særlige, de anderledes vinkler på tingene. I alle fald gør du med dine dokumentarfilm i realiteten det, vi forsøger hver eneste gang, vi underviser: Du går bag facaden på virkeligheden, og viser, at den er mangefacetteret, ofte dramatisk, præget af forskellige politiske værdier og altid en opklarende diskussion værd. Vi er ifølge de læreplaner, som er grundlaget for vores undervisning, forpligtet til at sørge for, at afdække magtstrukturer på en række ni- 16 samfundsfagsnyt december 2009

16 columbus-prisen 2009 veauer og dine film er et vægtigt bidrag til dette i vores undervisning. For det første virker det altid godt at have en film på programmet og for det andet tager du i den henseende med dine film fat om og du tager fat på særdeles relevante temaer på en inspirerende og udfordrende måde. Du går ind, hvor andre går udenom. Du finder det store i det små, det som sætter sind i bevægelse og maner til eftertanke og omtanke, det som pirker til vores måske stereotype opfattelse af beslutningstagerne, deres baggrund, forudsætninger og hensigter. Derfor ser vi Per Stig Møller i et andet perspektiv end vi er vant til, når vi ser Fogh bag facaden og vi møder en rystet Naser Khader, som (ved vi nu) vil få svært ved at finde sine politiske ben at stå på, i Dagbog fra midten. Dagbog fra midten, bliver jo ikke det sidste, vi hører til dig, og vi vil opfordre dig til at fortsætte dit virke, som den påtrængende dokumentarist, samfundsfagslærere inspireres af - med stort fagligt udbytte til følge - og som alle andre bør udfordres af for at få gjort op med vantetænkning og fastlåste forestillinger om virkeligheden. Jeg prøver at fortælle sandheden, har jeg set dig citeret for. Bliv ved med det og forhåbentlig kan Columbusprisen også være et incitament til dette. Til lykke med Columbusprisen 2009! Foto: Anne Styrbech samfundsfagsnyt december

17 FALS Bestyrelsesmøde i Horsens Referat Onsdag den 9. september aften: Valg af ordstyrer: Anders B og referent: Michael B. Godkendelse af dagsorden - OK Godkendelse af referat OK Andre kommentarer: Opmærksomhed på placering af møderne fremover. Opmærksomhed på antallet af punkter. Vi beslutter at godkende referater efter hvert møde Nye medlemmer; Gider medlemmerne ikke foreningen (Alle:15-30 minutter) Det er vigtigt også at søge medlemmer med erfaring hvem kender vi? Forslag der kan virke motiverende : Social motivation for at deltage weekendarrangement -> ejerskab. Strukturel forandring. Tid og mulighed for at overlever erfaringer. Gavekort for fx kursusarrangering eller særlige funktioner eller andet. -> Det er besluttet at genoptage tidligere beslutning om tildeling af gavekort eller lignende. På bestyrelsesmødet efter GFK konkretiseres beslutningen. Uenigheder, kommunikation, kommunikationsmåder og samarbejde i bestyrelsen (Alle: minutter) Punktet blev diskuteret. Udviklingskurser; KS + skriftlighed i STX A- niveau (BS-10 minutter) KS: Ansøgning 15. oktober til udviklingskursus. Fx som Istanbul kurset. Mulig kontakt til Marie-Louise fra religionsforeningen. Vi taler videre om det på regionssekretærkurset. A.B. tager kontakt til relevant person. STX: Ansøgning om kaskadekursus vedrørende skriftlighed; Den smides ud til regionsrepræsentanterne. Der bliver taget personlig kontakt. Janne er ankerkvinde. Regionskurser; konkurrence (BS-10 Minutter) Center for undervisningsmidler; Region Midtjylland arrangerer en konferencedag for lærerne deltagelse af fagkonsulent med flere. Vi ser initiativet som et supplement til regionernes arbejde. Vigtigt at være opmærksom på nye kursusudbydere, så regionerne fortsat har en stærk position. Torsdag den 10. september formiddag: Valg af ordstyrer: Anders B. og referent: Michael B. Tilpasning af dagsorden Ingen tilpasning. GFK; Noget nyt? Husk EAN-nummer på deltagere. Spørg regionssekretærerne om de vil skrive ud og om vi kan støtte dem. Vi skal være fleksible med tilmeldingsdato. BFN annoncerer GFK på blokken. 18 samfundsfagsnyt december 2009

18 Anmeldelser til Samfundsfagsnyt (Janne 5 minutter) Redaktøren træffer endelige afgørelser. Enighed om at anmelde både lærebogsmateriale og andet materiale. Columbus; kandidater til fondsbestyrelsen (Alle: 15-30) Bente Sørensen er FALS kandidat. Budget for næste år (Jon: minutter) Generel orientering om næste års budget samt aftale om at afsætte penge til udvikling af faget i kommende budget. Anvendelsen af udviklingsmidlerne diskuteres på næste møde. Samfundsfag; Gir det studiekompetence? (MBS: max. 15 minutter) Vi tager kontakt til universiteterne for at tale om samfundsfag som adgangsgivende fag - opmærksomhed på A & B: Relevante kontaktpersoner: Gorm Rye fra RU + Lars Bill & Henrik Jensen fra KU + Thomas Pallesen og Peter Munk Christiansen fra AU. Michael er ankerperson sammen med Anders B. Vi husker at opsamle erfaringer fra FALS Bestyrelsens beretning; hvad og hvordan? (MBS: 5 minutter) Alle skriver om årets aktiviteter og sender til Michael, der samler og redigerer et udkast, der kan præsenteres på GFK. Send tekst før efterårsferien. Tilbagemelding fra PS; Tema og holdninger (MBS: 10 minutter) Generel orientering om PS-mødet. Vi skal finde en kursusansvarlig på mødet efter GFK. Henvendelser til FALS: Ræson, Advokatrådet, faglige foreninger fra HHX + andre henvendelser? (Alle-15 minutter) Michael tage kontakt til FLSH (taler med Marianne forinden) Michael tager kontakt til Clement og aftaler at han kan tale om mulige samarbejder mellem Ræson og FALS på GFK. Sørger for at der er adgang til Ræson via + gerne information i Samfundsfagsnyt. Michael genoptager kontakt til SKAT for at høre om status på deres udvikling af undervisningsmaterialet. Tjek eksisterende materiale til 10. Klasse. Læreplansændringer; Opfølgning på sidste mødes debat og debatten på mailen (BFN/Alle: Minutter) Samf-A; Vi drøftede lærerplansændringer og kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten noterede sig forslagene. Samf-B; Vi drøftede lærerplansændringer og kom med forslag til justeringer. Fagkonsulenten noterede sig forslagene. Vi havde fokus på den internationale dimension og kom med forskellige forslag. Samf-C; orientering Eksamensform i KS (BFN/Alle: minutter) KS/EP: Der blev fremlagt to modeller angående sammenlægning af KS & EP. Begge modeller blev diskuteret og kommenteret. FALS tilslutter sig model B som fremlagt og med efterfølgende præciseringer. Nyt fra fagkonsulenten (BFN: 20 minutter) Orientering fra BFN samfundsfagsnyt december

19 Annonce Grænseland krig og kulturmøde Syv procent af Europas befolkning tilhører et nationalt mindretal. Hvordan opfatter de deres egen identitet? Ny flerfaglig gymnasiebog afdækker mindretals levevilkår og identitetskonflikter med udgangspunkt i det dansk-tyske grænseland. Grænseland krig og kulturmøde griber fat i identitetsspørgsmålet fra en ikke tidligere set vinkel i undervisningsbøger: Kulturmødet i det dansk-tyske grænseland, hvor befolkningen langsomt, men sikkert, er gået fra et imod hinanden til et med hinanden. AT på Stx Grænseland krig og kulturmøde er beregnet til undervisning i AT på stx med inddragelse af fagene historie, samfundsfag, dansk og tysk. Hvert fag bidrager med sit fags teorier og metoder, og bogen kan således anvendes både flerfagligt og enkeltfagligt. Formålet med bogen er at få eleverne til at udvide deres synsfelt og forståelse af, hvad det vil sige ikke at have et entydigt nationalt tilhørsforhold. Eleverne vil få en aha-oplevelse, når det går op for dem, at der bor dansksindede lige syd for grænsen og tysksindede i Sønderjylland, som har måttet kæmpe for deres nationale identitet gennem Slesvigs århundredelange blodige historie. Dobbeltidentitet vs. monokultur Bogen beskriver blandt andet, hvordan unge fra et mindretal oplever at have en dobbeltidentitet, og at det er en ressource for ikke bare dem selv, men også for det samfund, de lever i. De unge fra det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland sætter den danske monokultur i perspektiv og kan bidrage til at få danske gymnasieelever til at reflektere over deres egen kulturelle identitet og opnå en mere differentieret forståelse af henholdsvis det danske og det fremmede.

20 Grænseland krig og kulturmøde Redaktion Mette Hermann et al. 1. udgave 2009 ISBN sider Skolepris kr. 129,- excl. moms og forsendelse Grænseland krig og kulturmøde er udgivet i et samarbejde mellem Grænseforeningen og forlaget Columbus med støtte fra Undervisningsministeriets tipsmidler. forlaget columbus Tlf Fax

21 Aktionslæring og medborgerskab inspiration til udviklingen af samfundsfagets didaktik Af Bjørn Hansen og Rune Baastrup, uddannelseskoordinatorer hos MS ActionAid Danmark Aktivt medborgerskab et nøglebegreb i samfundsfag Debatten om medborgerskab og demokratisk dannelse er kommet stadig stærkere på dagsordenen i uddannelsessystemet og i den pædagogiske debat, eksempelvis opsummeret i professor ved Danmarks pædagogiske Universitetsskole Ove Korsgaards seneste bogtitel: Medborgerskab et nyt dannelsesideal?. I gymnasiet ses det eksempelvis formuleret i formålsparagraffen stk. 4 og 5, hvor det bl.a. hedder at uddannelsen og skolekulturen som helhed skal: forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv (kapitel 1, 2, stk. 5). Ganske ambitiøse mål og en klar formulering af et ideal om aktivt medborgerskab, der i øvrigt går igen i bestemmelsen af samfundsfagets formål og identitet: Det er en del af samfundsfags identitet at kvalificere() standpunkter og handlemuligheder, ligesom formålet tilsiger at faget skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. 1 Disse formuleringer kan på fin vis siges at indramme et ideal om (ud)dannelse til medborgerskab 2, der typisk defineres ud fra følgende tre dimensioner (Korsgaard 2008): 1. Viden (om demokratiske institutioner og samfundsforhold) 2. Færdigheder (konkrete skills til at virke som aktiv medborger i demokratiske processer) 1 Flere artikler i den nysudkomne antologi Samfundsfagsdidaktik berører tillige dette emne (redigeret af Jytte Merete Knudsen og Per Henriksen; Columbus, 2009 ) 2 Undervisningsministeriet skriver i en publikation fra 2006 om demokratisk dannelse i folkeskole og ungdomsuddannelser: Aktivt medborgerskab. At være medborger indebærer, at man både har rettigheder og pligter. Men at være aktiv medborger indebærer også, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Grundskoler og ungdomsuddannelser skal være med til at vække interessen hos de unge til at få viden om og indflydelse på det samfund, de vokser op i. De skal lære at engagere sig, og skolen skal klæde de unge på til at deltage aktivt. (Ref., UVM XX) 22 samfundsfagsnyt december 2009

22 aktionslæring og medborgerskab Lidt om baggrunden for vores pædagogiske eksperimenter Rune Baastrup. 3. Værdier (fx grundlæggende forestillinger om lighed, ytringsfrihed mv. ses som en forudsætning for demokratisk medborgerskab) Det er værd her at bide mærke i tre forhold af relevans for vores ærinde: 1. Dels det klare værdimæssige grundlag for hele skolens virke: demokrati, ligeværd og frihed. Skolen virker fra et klart normativt standpunkt, som den eksplicit søger at assimilere eleverne til. 2. Dels den klare betoning af ikke blot viden om demokrati og forståelse af samfundsudviklingen i lokalt som globalt perspektiv men også evner til at bidrage til og påvirke denne, at give handlemuligheder. 3. En fordring om at motivere indgyde eleverne lyst til medvirken De tanker, vi vil udfolde i denne artikel, er en refleksion over vores undervisningspraksis de sidste 5-6 år dels på Krogerup Højskoles medborgerskabslinje og globaliseringsforløb Projekt Verden Brænder, som vi var med til at starte. Samt dels mens disse linjer skrives, hos Mellemfolkeligt Samvirke (MS) hvor vi har haft det privilegium at kunne udvikle en helt ny uddannelse fra bunden af med titlen Global Change (www.ms.dk/globalchange). Denne nye uddannelse opererer på akademisk niveau (deltagerne kan få merit for deres deltagelse) og omsætter begreberne om aktionslæring og handlekompetencer i et intensivt semester-langt læringsforløb. Dermed bør det være fremhævet at de rammer vores tænkning er udviklet under er ganske forskellige fra gymnasiets, idet vi i så vid udstrækning selv har kunnet definere dem. Et centralt spørgsmål er derfor, om de på meningsfuld vis kan omsættes til gymnasiets hverdag med pensumkrav, eksamener mv.? Det er vores opfattelse ikke mindst via vores mange samtaler med gymnasielærere landet over at det i høj grad er tilfældet, ikke mindst takket være den seneste gymnasiereform, der åbner for mere fleksibel og tværgående undervisningsplanlægning. Projekt Globale Gymnasier som udvikles i disse år af Rosborg, Svendborg, Langkær og Københavns Åbne Gymnasium samt MS og Operation Dagsværk er et lovende om end endnu spædt eksempel herpå. samfundsfagsnyt december

23 aktionslæring og medborgerskab Samfundsfagsundervisningen specifikt har med andre ord ikke blot til opgave at uddanne ungdommen til kritisk refleksion og analyse men også til aktive medborgere, der kan og vil engagere sig i og præge demokrati og samfundsudvikling nært som fjernt. I denne artikel er det vores mål slå et slag for lidt nytænkning hvad angår de pædagogiske og didaktiske strategier, man anvender i undervisningsdesignet for at opnå disse ambitiøse læringsmål. Vi vil indlede med at argumentere for, hvorfor vi mener man bør indarbejde en generel handlingsorientering i undervisningen og siden noget kortfattet udlægge en pædagogisk praksis centreret om begreberne aktionslæring og handlekompetencer, som inspiration til en mulig vej at gå. Hvordan går det så med ungdommen og den demokratiske deltagelse? Ovennævnte værdimæssige grundlag for vores centrale uddannelsesinstitutioner leder til at spørge hvor langt vi er nået med at uddanne aktive medborgere med evner til at handle? I mødet med vores elever er vi gang på gang stødt på samme forhold: Der er en enorm modsætning mellem hvad unge tror de kan på den ene side og på den anden side hvad de rent faktisk viser at kunne, når de kommer i gang med at eksperimentere med politiske handlinger. Danske unge synes at have en eklatant mangel på tillid til deres egne evner, deres egne muligheder for og evner til at gøre en forskel. Om end de måske både har viden, færdigheder og holdninger ja, objektivt set stærke handlekompetencer er det ikke deres egen opfattelse. Uanset hvor meget de har på hjertet ender de i valget mellem handling og ikke-handling oftest på det sidste. Nej, jeg er ikke politisk er et svar, vi ofte hører, og som giver bolden videre til de få (som oftest fyre), der har en til tider overdreven tro på egne evner: Som diskuterer politik derhjemme, kender koderne og interesser sig for det politiske forstået som det medieformidlede politiske dag-til-dag trummerum centreret omkring Christiansborg og Slotsholmen. Hvis målet er, at unge ikke blot kan handle, men rent faktisk også vil handle som vi så det galt for samfundsfagsundervisningen er det nødvendigt at vi knytter en subjektiv dimension til medborgerskabsdiskussionen. Den politiske selvtillid må på dagsordenen. Vores fornemmelse bekræftes i en interessant undersøgelse fra En svensk forskergruppe foretog et udtræk i en stor tværeuropæisk undersøgelse over europæiske unges politiske deltagelse, og fokuserede særligt på sammenhængen mellem de unges selvbillede og deres egne forventninger til fremtidig politisk deltagelse (Åmnå et al, 2004). Undersøgelsen opererer med fire former for politisk deltagelse (s ): 1. Stemmeafgivelse ved valg. 2. Repræsentation (fra indmeldelse i et politisk parti til at opstille til valg for partiet). 3. Protestere (skrive læserbreve, samle underskrifter ind, deltage i lovlige demonstrationer). 4. Lovbrud (forskellige former for civil ulydighed, fra at male politisk graffiti til besættelse af offentlige bygninger). Nordiske unge skiller sig ud i undersøgelsen ved at have den største forventede deltagelse i den første form for politisk aktivitet stemmeafgivelse. I de tre øvrige ligger de nordiske unge klart lavest. For eksempel forventer kun 15% af de danske unge (den laveste værdi i studiet) at melde sig ind i et politisk parti, mens det samme gælder for 49 pct. i Letland (den højeste værdi i studiet). Der er tale om et klart mønster: De mindste niveauer for forventet fremtidig repræsentation findes i de skandinaviske lande. Det interessante er, hvorfor det ser således ud. Her opererer forskergruppen med begrebet political eficacy, som de yderligere opdeler i internal og external political eficacy (politisk virk- 24 samfundsfagsnyt december 2009

24 aktionslæring og medborgerskab ningsfuldhed). Den eksterne politiske virkningsfuldhed er individets tiltro til, at beslutningstagere vil lytte til borgernes holdninger, at det politiske system er responsivt, mens intern politisk virkningsfuldhed drejer sig om individets selvopfattelse; det er selvopfattelsen egen politiske kompetence og potentiale for at gøre sin stemme hørt (make oneself heard). Undersøgelsens konklusion er, at den udslagsgivende faktor i forklaringen på forskellene på de europæiske unges forskellige forventninger til politisk deltagelse er den interne politiske virkningsfuldhed. I alle de tre sidste deltagelsesformer hvor unge fra Skandinavien ligger lavest er intern politisk virkningsfuldhed den faktor med største forklaringskraft af de forskellige variable, der indgår i undersøgelsen. De unge regner så at sige ikke med at engagere sig, fordi de ikke tror på deres egne muligheder for at gøre sig gældende de mangler politisk selvtillid. I rapporten peger forfatterne blandt andet på at de ældre demokratier, hvor de demokratiske institutioner har mange år på bagen måske har en tendens til i højere grad at skræmme de unge væk. Står denne analyse til troende, er der langt igen til en realisering af et af gymnasiet og samfundsfagsundervisningens centrale formålsbestemmelser. Det kalder på nytænkning! Medborgerskab og handlingens forrang: Borger vs. forbruger Er læseren imidlertid ikke overbevist af dette argumentationsspor, kan et alternativt udkastes: Det aktive medborgerskab er en uhyre central dannelseshorisont men under voldsomt institutionelt pres. samfundsfagsnyt december

25 aktionslæring og medborgerskab Ungdommen er en generation af narcissistiske og selvoptagne forbrugere uden blik for andet end dem selv og deres perverterede jeg-projekt. Har vi hørt det før? Sangen om ungdommens moralske dekadence og værdiernes forfald har vi hørt igen og igen fra kulturkonservative til både højre og venstre og den er ikke aftaget de senere år. Frem for det evindelige blame-game, som ungdoms- og kulturdebatten er præget af, er en mere nøgtern analyse berettiget. I det følgende vil vi med forskellige litterære referencer forsøge at beskrive det institutionelle og politiske ophav til forskydningerne mellem vores roller som hhv. medborgere og forbrugere. Rune Lykkeberg diskuterer i sit hovedværk Kampen om Sandhederne den iboende konflikt mellem forbrugerrollen og borgerrollen: vores rolle som forbrugere æder sig gradvist ind på vores rolle som borgere. Vi fortærer så at sige verden med vores forbrug men registrerer det med mishag som borgere. Et mishag vi har svært ved at forsone os med. Lykkeberg gør den centrale iagttagelse, at det ikke skyldes at vi er historisk dårlige mennesker, at vi dyrker den umiddelbare begærs- og behovstilfredsstillelse i forbrugerrollen og glemmer borgerrollen. Det er derimod et resultat af en større samfundsmæssig eller institutionel forskydning, hvor muligheden for at udfylde rollen som borger reduceres, samtidig med at vi møder stadig større udfoldelses- og selvrealiseringsmuligheder som forbrugere. En stadig mere akut problemstilling, truslerne fra klimaforandringerne in mente. I dønningerne fra 11. september var det ikke først og fremmest amerikanernes status som medborgere, præsidenten påkaldte sig. Det var deres rolle som forbrugere. Det var helt afgørende, slog han fast, at terroristerne ikke fik held med at skræmme amerikanerne to the point where we don t shop. Økonomien og det gælder i udpræget grad den amerikanske men også den danske har udviklet sig til at være ekstremt afhængig af en fortsat udvidelse af privatforbruget som en helt afgørende stimulans. Det truende kollaps i forbruget i tiden efter 11. september, som mange amerikanere netop beskriver som en erfaring af at stoppe op og tænke efter, reflektere på en ny måde og finde nye impulser i medborgerskabet frem for i forbrugerrollen, er derfor potentielt langt mere katastrofal end de konkrete skader, den udefrakommende terrorhandling havde forårsaget. Det er patriotisk at forbruge, var derfor refrænet fra det politiske maskineri, hvilket sætter sagen på spidsen: institutionelt og politisk banes vejen for vores rolle som forbrugere, mens vores rolle som medborgere har været under betydeligt strukturelt pres. Præcis det samme gør sig i øvrigt gældende herhjemme, hvor det efterhånden er fast kotume for skiftende finansministre eksplicit i lyset af finanskrisen at opfordre borgerne til at gøre deres borgerpligt: svinge dankortet lidt mere, som Claus Hjort Frederiksen formulerede det ved præsentationen af årets finanslovsforslag. Lykkeberg viser med en læsning af Kirsten Hammans bog Fra Smørhullet klart, hvordan denne konflikt udspiller sig på et subjektivt plan: som en kamp mellem en indre borgerstemme overfor en indre forbrugerstemme i kunstneren Mette. Hun har nogle klare idealer om, hvordan man som god borger bør opføre sig, men som hun konstant ikke formår at efterleve. Hun forfalder til fjernsyn, forbrug og B.T., mens hun selv synes hun burde læse bøger, foretage politiske handlinger og læse Weekendavisen. Mette er ret optaget af spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for verden? Hun må kunne komme på en god idé, der kan løse et stort problem, og hun må handle, citerer Lykkeberg Hamman. Han parafraserer videre Hammans udlægning af Mettes overvejelser: Hun vil ikke være sig selv nok, men mener intuitivt, at man bør 26 samfundsfagsnyt december 2009

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Fransklærerforeningen lørdag d. 8. september 2012 hos Lisbeth Verstraete-Hansen

Referat af bestyrelsesmøde i Fransklærerforeningen lørdag d. 8. september 2012 hos Lisbeth Verstraete-Hansen Referat af bestyrelsesmøde i Fransklærerforeningen lørdag d. 8. september 2012 hos Lisbeth Verstraete-Hansen Mødt: Merete Bagger, Annette Gregersen, Lisbeth Verstraete-Hansen, Kathrine Henriksen, Anne

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

VEDTÆGTER ROSKILDE HAVNEFORUM

VEDTÆGTER ROSKILDE HAVNEFORUM VEDTÆGTER For ROSKILDE HAVNEFORUM Strandgade 2 4000 Roskilde Roskilde den 9. marts 2007 Rev. februar 2010 Rev. februar 2012 1 Foreningens navn er ROSKILDE HAVNEFORUM Dens hjemsted er Roskilde Foreningens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde på Struer Statsgymnasium, onsdag d. 15. december 2010

Referat af bestyrelsesmøde på Struer Statsgymnasium, onsdag d. 15. december 2010 Jyllandsgade 2 DK-7600 Struer Tlf: 9785 4300 Fax: 9785 4133 struer-statsgym@stgym.dk www.struer-statsgym.dk Sagsbehandler: S: Dato 20.12.2010 Referat af bestyrelsesmøde på Struer Statsgymnasium, onsdag

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Haveforeningen Solvangs ordinære generalforsamling blev afholdt den tirsdag den 26. marts 2013 på Stationen i Viborg

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Generalforsamling 22.03.2013

Generalforsamling 22.03.2013 Generalforsamling 22.03.2013 Mødeart: Mødested: Generalforsamling - Single Rock Cafe Horsens. Vestergade 7B, 8700 Horsens. Mødedato: Fredag d. 22.03.2013 kl. 18.00. Referatdato: 22.03.2013. Deltagere:

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter for Copenhagen Orienteering Vedtægter for Copenhagen Orienteering 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Copenhagen Orienteering Klubben har hjemsted i Københavns Kommune. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Democracy Handbook Association vedtægter

Democracy Handbook Association vedtægter Democracy Handbook Association vedtægter af 11. marts 2010, CVR-nr. 1: Navn, hjemsted og lovgrundlag Foreningens navn er: Democracy Handbook Association Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune, Danmark.

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune.

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. VEDTÆGTER for Foreningen Working School. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. 2. Formål. Foreningen Working School er en humanitær hjælpeorganisation.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015 Kolding Dame Roklub Gl. Strandvej 3, 6000 Kolding Vedtægter: 1 Navn og formål Klubbens navn er Kolding Dame- Roklub med hjemsted i Kolding Kommune. Klubbens stander

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Elias Pedersen Danske Regioner: Steen Norrit Janne Uth

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC 1 Navn og Hjemsted Stk. 1. Foreningens navn Copenhagen Tomahawks AFC. Stk. 2. Foreningen er stiftet den 30. oktober 2002. Stk. 3. Foreningens hjemsted er Københavns

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. VEDTÆGTER 2015/2016 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Formål 2 Stk. 1. FAPIA er en

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen.

REFERAT. Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen. REFERAT Distrikt Fyn generalforsamling torsdag, den 6. maj 2010 kl. 19.00. Formanden Preben Mohr bød velkommen til generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Preben Salling. Preben

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Vedtægter for Kantineforeningen ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet 1 Navn Foreningens navn er Kantineforening ved Datalogisk Institut. Hjemsted er København. 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere