COHERE - Centre of Health Economics Research, Department of Business and Economics Discussion Papers, No. 2013:3 ISSN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COHERE - Centre of Health Economics Research, Department of Business and Economics Discussion Papers, No. 2013:3 ISSN: 2246-3097"

Transkript

1 COHERE - Centre of Health Economics Research, Department of Business and Economics Discussion Papers, No. 2013:3 ISSN: Viden om effekten af brugerbetaling i almen praksis og lægevagten By Kjeld Møller Pedersen, COHERE, University of Southern Denmark COHERE, Department of Business and Economics Faculty of Business and Social Sciences University of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Denmark

2 Resume Baggrunden for working-paperet er en lurende konflikt mellem regionerne og praktiserende læger, hvor brugerbetaling kan komme på tale. Der er mange postulater om virkningen af evt. brugerbetaling på et område, hvor ydelserne hidtil har været gratis for brugerne. Den eneste kilde til en empirisk vurdering stammer fra den overenskomstløse periode 1. oktober januar Der fremlægges resultater fra de få foreliggende undersøgelser om denne periode. Ved en brugerbetaling på omkring 40% faldt forbruget med 40-50%. Det var ikke de jævnt overflødige kontakter, der bortfaldt. Faldet gik på tværs af alle diagnosegrupper. Faldet for vagtlægeydelser var af tilsvarende størrelsesorden. Den afledte virkning på skadestuebesøg var en øget søgning på 24% på kirurgisk skadestue og 14% på medicinsk skadestue på et mellemstort provinssygehus. En anden afledt virkning vedrører søgning af praktiserende speciallæge. For bl.a. øjenlæger og øre-næse-hals-læger, hvor der ikke kræves henvisning fra praktiserende læge, var ydelsesniveauet stort set uændret, muligvis svagt stigende. For speciallæger, hvor der krævedes henvisning, faldt ydelsestallet med 10%. Der vides ikke noget om evt. negative virkning på sundhedsstatus af faldet i forbruget. Der er medtaget resultater fra en undersøgelse af bortfald af kontrolafgiften for vagtlægebesøg ved overgangen til sygesikringen i En afgift på kr. 6 i 1973 priser førte til en øget efterspurgt mængde på 17-20%. Det er åbenbart, at faldet i efterspurgt mængde er lig med indtægtsfald hos de praktiserende læger. Ved en varig eller længerevarende konflikt vil det utvivlsomt føre til pristilpasninger og dermed utvivlsomt et lavere prisniveau. Derfor kan man ikke konkludere, at et fald på 40-50% er en ligevægtssituation. Abstract In Denmark GP services are free at the point of use. A looming conflict between GPs and the payor, the Danish Regions, has raised the possibility of co-payment during a possible upcoming conflict. Danish empirical evidence on the demand effect of co-payment is largely non-existing. However, from October 1 st 1984 to January 5 th 1985 there was period with about 40% co-payment. Results from the few analyses of the demand effects during this period are summarized. The average co-payment for the period was 40% - the remaing 60% was reimbursed if an invoice was presented to the municipal office. The total number of contacts decreased with between 40-50%. The demand for out-of-hours service decreased with about the same percentage. The demand for services from a hospital A&E department increased with about 24%. Demand for services from office based specialist decreased with about 10% due to a reduced number of referrals. For office based specialists where referral from GP was not needed the demand was largely unaffected, if anything a slight increase. The 40-50% decrease in quantity demanded is not, however, an equilibrium level, in that that the income level of GPs is reduced and most likely will lead to a price adjustment. Key words: co-payment, demand for health services. JEL classifications: I11, I13, I18

3 Da Velfærdskommissionen i 2005 foreslog brugerbetaling for bl.a. brug af almen praksis, speciallægepraksis og skadestuer (1), var beregningerne af virkningen på den efterspurgte mængde af ydelser baseret på tal fra det stor randomiserede amerikanske sygeforsikringseksperiment fra sidst i 70erne (2). Det samme gentog sig i 2009, da Det økonomiske Råd lavede den samme hypotetiske regneøvelse (3). Det udstiller klart den ikke-eksisterende dansk-baserede viden om stort set alle effekter af brugerbetaling på de to nævnte områder. Derfor er der også stort spillerum i debatten for postulater. Den foreliggende beskedne viden stammer fra den overenskomstløse periode for almen praksis: oktober januar Der har imidlertid været skrevet forbavsende lidt om dette (4-7), medens den eneste landsdækkende opgørelse er totalt overset (8). I det følgende sammenfattes resultaterne fra sidstnævnte undersøgelse kombineret med en undersøgelse fra midten af 70erne om den såkaldte kontrolafgift for vagtlægebesøg 1. Bortfald af kontrolafgiften for vagtlægebesøg Hjemmebesøg var den altdominerende ydelse i 70ernes vagtlægeordning. Kontrolafgiften var blevet indført for alle A-medlemmer for at forebygge misbrug i forbindelse med lægetilkald udenfor normal dagarbejdstid. Bentzen, Russel og Spark (9) og Bentzen og Russel (10) undersøgte betydningen af bortfaldet af kontrolafgiften for vagtlægebesøg ved indførelsen af sygesikringen per l. april 1973 (og dermed afskaffelsen af sygekasseordningen). Afgiften var på 6 kroner. Fremregnet til 2012 med Danmarks Statistiks prisregner (11) svarer det til 35 kr. i Lægehonoraret for et lægebesøg var på 71,60 kr svarende til ca. kr. 420 i 2012-kroner og sætter således størrelsen af kontrolafgiften i perspektiv. Effekten af bortfaldet undersøgtes ved hjælp af et før-efter design omfattende 1. kvartal i 1973 før afskaffelsen af afgiften og 1. kvartal i 1974 efter afgiftens bortfald, hvorved de værste sæsonvariationer og tilpasningsproblemer skulle være elimineret. De centrale resultater er sammenfattet i tabel 1. Der er tale om store forskelle; omkring 24% stigning for sygebesøgs vedkommende og 15% for telefonkonsultationer. Justeres der for en influenza-epidemi i marts 1974, estimeres en forøgelse på ca. 17% for antal sygebesøg per 1000 personer i risikogruppen. Mængdereaktionen var således relativ kraftig og svarer til, hvad man ud fra økonomisk teori forventer ved et prisfald, nemlig øget efterspurgt mængde. 1 Dette working paper er et opdateret uddrag af et upubliceret manuskript fra 1987 med titlen: Hvad ved man om virkningerne af brugerbetaling? Optaget i Ugeskrift for Læger samme år, men uvist af hvilken årsag, aldrig publiceret.

4 Tabel 1: Virkningen af afskaffelse af kontrolafgift for vaglægebesøg 1. april 1973 i en mellemstor provinsby. Ukorrigeret for en mindre influenzaepidemi i marts kvartal 1973 med. kontrolafgift 1. kvartal 1974 uden kontrolafgift Antal sygebesøg per 1000 personer per år 271,6 335,9 Telefonkonsultationer Kilde: tabel 1 i (9) For at undersøge om der var sociale forskelle i reaktionsmønsteret, undersøgte man, om den forøgede efterspørgsel kom fra bestemt dele af byen. Byens kvarterer søgtes klassificeret efter, om der var tale om lav-indkomst/sociale problemkvarterer eller ej. Baseret på denne grove klassifikation syntes der at være en tendens til, at den øgede efterspørgsel kom fra lav-indkomst/problemkvartererne. På det foreliggende datagrundlag var det desværre ikke muligt med en mere detaljeret undersøgelse af dette vigtige aspekt. Det var heller ikke muligt at afgøre, om de "nye" tilfælde (som kan komme fra personer, som ikke ville have benyttet vagtlægeordningen, medens der var kontrolafgifter, eller fra personer, som allerede brugte systemet, men efter afgiftens bortfald brugte det endnu mere) i medicinsk henseende var mere eller mindre alvorlige end de henvendelser, som kom, da der var en kontrolafgift. Den overenskomstløse periode 1984/1985 Sygesikringens Forhandlingsudvalg (8), undersøgte virkningen af brugerbetaling i forbindelse med konflikten på landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Konflikten løb fra 1. oktober 1984 til 5. januar Lægernes honorarkrav til patienterne per kontakt (regning) var i gennemsnit på ca. 100 kr., svarende til ca. 200 kr. i 2012 prisniveau (11). De sikrede fik i gennemsnit refunderet ca. kr. 60 per regning (120 kr priser), hvilket betyder, at de sikrede i gennemsnit måtte betale ca. 40 kr. (80 kr. i 2012 priser) eller 40% af lægehonoraret af egen lomme. Konflikten løb over så lang tid, at man må antage, at en del af reaktionen på brugerbetaling havde stabiliseret sig på et nogenlunde 'realistisk' leje ved konfliktens ophør. Herved forstås, at de første reaktioner i form af fx. hamstring af recepter før konflikten og efterfølgende dyk på dette område, afventen ved konfliktens begyndelse for at se, om der evt. hurtigt ville komme et forlig osv., må forventes at have udspillet deres virkning i løbet af de første 4-6 uger af konflikten.

5 Der er tale om et før-efter design: perioden 1. oktober-31. december 1983 året før konflikten, er sammenlignet med de tilsvarende konfliktmåneder i Herved er evt. sæsonvariationer elimineret. Hovedresultaterne er fremgår af tabel 2. Det fremgår, at der er tale om dramatiske direkte effekter, idet antallet af lægeregninger faldt med 53 procent i perioden med brugerbetaling. Det må betragtes som et underskøn, idet man må antage, at en række regninger ikke er blevet indleveret til refusion. Der er dog en modgående tendens, idet det må antages, at der fra lægeside kun er udstedt det minimalt nødvendige antal regninger, idet der ikke i alle tilfælde under konflikten er udstedt regninger for eksempelvis en række tillægsydelser. Dette sidste kan dog kun dokumenteres i form af forfatterens personlige indtryk fra konfliktperioden fra informerede personer i og uden for systemet. Tabel 2: Sammendrag af hovedtendenser for en periode med i gennemsnit 40% brugerbetaling hos praktiserende læge sammenlignet med en periode uden brugerbetaling 1.oktober 31. december oktober 31. december 1984 %-vis ændring Antal lægeregninger Antal 1. konsultationer hos øjenlæger ,9 Antal 1. konsultationer hos ørelæger Antal 1. konsultationer hos andre speciallæger , ,6 Kilde: tabel 2, 10, 11 og 12 i (8) Bag den samlede ændring på 53% ligger utvivlsomt en 'overreaktion' i forhold til en permanent situation med brugerbetaling. Man må dog antage, at de to netop skitserede modgående tilfælde delvist opvejer tendensen til overreaktion, således at 53% næppe er en markant overvurdering af den mængdemæssige reaktion på en gennemsnitlig brugerbetaling pa 40% af regningen, dvs. en implicit priselasticitet der er meget større end 1. (selvom beregning fra nulpris til positiv pris skal gøres med omhu). Forsigtigt kan man derfor tale om et fald på 40-50%.

6 Ovenstående konklusion bekræftes tilsyneladende af en anden form for sammenligning i Vestsjællands Amt, hvor man sammenlignede antallet af kontakter under konflikten hos alment praktiserende læger, som ikke deltog i konflikten, og læger som deltog i konflikten. Faldet var ca. 50% for de læger, som deltog i konflikten, sammenlignet med et fald på 1,7% hos de læger, som ikke deltog (8). I en undersøgelse baseret på tal fra en to-mands kompagniskabspraksis i Københavns Amt faldt det totale ydelses antal for kvinder med 47% og for mænd med 44% (6)og bekræfter således groft taget opgørelsen fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Tabel 2 indeholder også afledede virkninger i form af, at der som følge af den nedsatte kontaktfrekvens med de praktiserende læger må forventes et faldende antal henvisninger (og efterfølgende kontakter) til praktiserende speciallæger. Dels til speciallæger, som man ikke behøver at have henvisning til fra alment praktiserende læger og som man altså kan kontakte direkte, dels til speciallæger, hvor man behøver en henvisning, hvis man er gruppe 1 medlem. Det karakteristiske er, at faldet hos den første kategori var beskedent, og måske endda stigende, medens det faldt med næsten 10% hos den anden gruppe. Det kan ikke afvises, at der med hensyn til kontakt med øjen- og ørelæger er tale om substitution af kontakt fra alment praktiserende læge til speciallæge, hvilket kan forklare stigningen hos øjenlægerne. Det kan heller ikke afvises, at de alment praktiserende læger måske selv har valgt at behandle tilfælde, som før konflikten ville være blevet henvist til speciallæge. En anden mulig afledt effekt er øget søgning til sygehusenes skadestuer. Dette har Wolthers og Stellfeld undersøgt (7). Der var tale om en åben skadestue på et mellemstort provinssygehus og man undersøgte konfliktperioden sammenlignet med året før. Henvendelsestallet i kirurgisk skadestue steg med 24% og med 14% i medicinsk skadestue. Der var en meget stor stigning i antal afviste patienter, men fra et relativt lavt niveau. I forbindelse med konflikten har det kun i beskedent omfang været muligt at undersøge, dels hvem det var, som undlod at søge læge eller som nedsatte søgningsfrekvensen, dels hvilke problemtyper/diagnoser, som man valgte at behandle selv. Med hensyn til det sidste gjorde Krogh-Jensen (5) dog et forsøg. Han opstillede den hypotese, at man i forbindelse med brugerbetaling er interesseret i, at bestemte sygdomme skal overgå til selvbehandling ved brugerbetaling, specielt morbi minores. Det var dog ikke altovervejende denne sygdomsgruppe, der forsvandt under konflikten. Dette modsiges dog af Pedersens undersøgelse (6), som fandt en markant reduktion for stort set den samme grupper af diagnoser. Uden dokumentation anfører Krogh-Jensen det, at det i stedet var en bestemt persongruppe - en gruppe der dårligst havde råd - der forsvandt. Det undersøges heller ikke, om det generelt set var sygdomme med mindre sværhedsgrad, uanset

7 om de kommer fra kategorien morbi minores eller ej, som ikke kom til lægens kendskab. Pedersen (6) fandt ved gruppering af enkeltdiagnoser, at der var fald i de fleste grupper. Især bemærkedes et fald i kontaker for de kroniske, kontrolkrævende sygdomme. De nedsatte ydelsesgrupper omfattede sygdomsgrupper, hvor nedsat lægelig indsats kunne rumme en helbredsrisiko uden at der dog i dagens natur med så kort en observationsperiode kunne dokumenters en (negativ) helbredseffekt. De problemkredse som Krogh-Jensen forsøgte at belyse, men desværre ufuldstændigt, er meget vigtige ved en samlet vurdering af konsekvenserne af at indføre brugerbetaling. Der er i nogle kredse fortsat den opfattelse, at det er jævnt overflødige konsultationer, der bortfalder, når der indføres brugerbetaling. Ud fra en teoretisk økonomisk betragtning behøver det langt fra at være tilfældet. Det er i stedet betalingsvilje-og evne, der er betydende faktorer og der kan udmærket være betalingsvilje for, hvad sundhedsprofessionelle ex post, dvs. efter konsultationen, betragter som jævnt overflødige. Hansen [8] undersøgte virkningen af brugerbetaling under konflikten i forbindelse med vagtordninger i Odense. Han interesserede sig dels for omfanget af faldet i vagtlægebesøgene, dels en vurdering af disses lægelige påkrævethed. Der benyttes en før - efter sammenligning som ovenfor. Indførelsen af brugerafgiften betød et samlet fald i antal vagtlægebesøg på 45%, svarende til den generelle tendens ovenfor. Fordelt på aldersgrupper var den eneste aldersgrupper, hvor det relative fald var signifikant større end forventet, de 0-5 årige. På tværs af diagnoser var der ikke signifikante afvigelser mellem perioden før og efter afgiften, bortset fra opsamlingskategorien 'diverse diagnoser'. Opdelt på aldersgrupper var der et signifikant større fald i diagnosegruppen symptomer/uklare tilstande hos de over 66 årige sammenlignet med andre aldersgrupper. Ud fra en lægelig vurdering er et sådant fald muligvis hensigtsmæssigt, dvs. et fald i 'lægeligt set unødvendige eller mindre nødvendig henvendelser. Omvendt fandtes der ikke en tendens til at de mindre nødvendige henvendelser, her afgrænset til gastrointestinale sygdomme, f.eks. abdominalia, faldt mere end de mere nødvendige henvendelser som hjerte-karsygdomme, f.eks. angina pectoris, hos aldersgrupppen årige. Dette vurderes af forfatteren som uhensigtsmæssig, dvs. at en afgift helst skulle have fremkaldt et relativt større fald i gruppen af gastrointestinale sygdomme. Sammenfattende kan man om Odense-undersøgelsen sige, at der mængdemæssigt skete et markant fald, medens der med hensyn til det generelle spørgsmål om bortfald af lægeligt set unødvendige henvendelser (i modsætning til henvendelser, som patienterne altså selv har vurderet som unødvendige) er et blandet resultat med bortfald af såvel 'unødvendige' som 'nødvendige' henvendelser lægeligt

8 vurderet. Der er i nogle kredse den opfattelse, at det er jævnt overflødige konsultationer, der bortfalder, når der indføres brugerbetaling. Ud fra en teoretisk økonomisk betragtning behøver det langt fra at være tilfældet. Det er i stedet betalingsvilje- og evne, der er betydende faktorer og der kan udmærket være betalingsvilje for, hvad sundhedsprofessionelle efter konsultationen, betragter som jævnt overflødige Konklusioner Det er usikkert om ydelsesmønsteret havde fundet et stabilt niveau efter 3 måneders konflikt (6), men med dette forbehold in mente, kan man notere, at ydelsestallet faldt med 40-50% ved noget, der lignede 40% brugerbetaling. En del tyder på, at reaktionen er stærkest, når man går fra gratisydelser til at skulle betale noget for ydelsen. Det så man også i det amerikanske forsøg (2). Man skal ikke nødvendigvis forvente en symmetrisk reaktion, når man går fra at have haft brugerbetaling til, at ydelserne bliver gratis, jfr. eksemplet med kontrolafgift, hvor forøgelsen af den efterspurgte mængde var på 17-20%. Det er naivt at tro, at det er de jævnt overflødige konsultationer, der bortfalder ved brugerbetaling. Alle ydelsestyper og diagnosetyper bliver ramt medicinske nødvendige såvel som unødvendige ydelser. Der er ingen sikker empirisk viden om den sundhedsmæssige effekt at et fald i ydelsesforbruget. Det amerikanske forsøge, der strakte sig over 5 år, viste så godt som ingen negativ effekt (2). Det er jo heller ikke sådan, at man ser markante forbedringer i helbredstilstanden ved stigende forbrug af sundhedsydelser. Ved gennemgangen er der fokuseret på forbruger-reaktionen. Man må imidlertid ikke glemme, at dette jo bliver lig et betydeligt indkomstfald hos de praktiserende læger. Hvis man hypotetisk forestillede sig varig brugerbetaling, må de ovenfor skitserede virkninger forventes at stabilisere sig på et lavere niveau, idet en naturlig udbudsreaktion vil være at sænke prisen. Pedersen beretter således, at forfatterens praksis i midten af den overenskomstmæssige periode indførte en rabatordning, hvorefter en voksen person kunne betale 100 kr. og derved sikre sig kun at skulle betale et beløb per ydelse svarende til refusionbeløbet fra Sygesikringen i en tre måneders periode. Ved udløbet af den overenskomstløse periode have 20% tegnet abonnement.

9 Litteratur (1) Velfærdskommissionen: Fremtidens Velfærd - vores valg: kapitel 15: Brugerbetaling og forebyggelse København (2) Newhouse JP, the Insurance Experiment Group. Free for all? Lessons from the RAND Health Insurance Experiment. Cambridge, Mass: Havard University Press; (3) Det Økonomiske Råds Formandsskab. Dansk Økonomi efteråret København: Det Økonomiske Råd; (4) Hansen B. Effekten af en afgift på lægeydelser vurderet ved antallet af vagthenvendelser. Ugeskr Læger 1986;148: (5) Krogh-Jensen P. Hvad sker der med sygdomsmønsteret, når man lægger et gebyr på lægeydelserne. Ugeskr Læger 1985; (6) Pedersen S, Pedersen C, Pedersen N-E, Pedersen P. Den overenskomstløse periode en almen praksis. UgeskrLæger 2088;150(51): (7) Wolthers O, Stellfeld M. Skadestuehenendelser i en periode med patientbetaling for lægeydelser i almen praksis. Ugeskr Læger 1986;148(18): (8) Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Økonomisk og statistisk redegørelse for konflikten på landsoverenskomsten om almen lægegerning 1. oktober 1984 til 5. januar Stencil. København december København: Amtsrådsforeningen; (9) Bentzen N, Russel I, Spark M. Deputising services in Denmark.some implications for Great Britain. Journal of the Royal College of General Practitioners, 1976;26: (10) Russell I, Bentzen N. Deputising services in Denmark: The effect of abolising the charge to patients. An interim report presented to the Bath Meeting of the SSRC Health Economists Study Group (11) Danmarks Statistik. Prisberegner. www dst dk/da/statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks aspx 2013

Brugerbetaling er en del af løsningen

Brugerbetaling er en del af løsningen Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune

Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer i relation til bopælskommune 1 Voldsofre behandlet på de fynske skadestuer 1999-23 i relation til bopælskommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Skadestuerne ved Universitetshospital, Sygehus og Sygehus behandler årligt

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Brugerbetaling og ulighed

Brugerbetaling og ulighed Sundhedsøkonomi Brugerbetaling og ulighed Af Christian Kronborg, Line Bjørnskov Pedersen, Eva Draborg og Troels Kristensen Biografi Christian Kronborg er lektor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

REBUS Nord. Status over året 2007

REBUS Nord. Status over året 2007 REBUS Nord Status over året 27 Dette er en statistisk oversigt i forhold til borgerne i Rebus Nord. I oversigten bruges sammenlignelige tal for opgørelsen for Rebus år 26/27. Oversigten indeholder statistik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse 44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Analyse 17. juni 2013

Analyse 17. juni 2013 17. juni 2013 Fremtidig lægemangel kan blive et københavnsk anliggende Af Kristian Thor Jakobsen Et centralt diskussionsemne mellem regionerne og de praktiserende læger er placeringen af de enkelte lægepraksis.

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 6 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 7 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2015 for Vejen kommune 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere