COHERE - Centre of Health Economics Research, Department of Business and Economics Discussion Papers, No. 2013:3 ISSN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COHERE - Centre of Health Economics Research, Department of Business and Economics Discussion Papers, No. 2013:3 ISSN: 2246-3097"

Transkript

1 COHERE - Centre of Health Economics Research, Department of Business and Economics Discussion Papers, No. 2013:3 ISSN: Viden om effekten af brugerbetaling i almen praksis og lægevagten By Kjeld Møller Pedersen, COHERE, University of Southern Denmark COHERE, Department of Business and Economics Faculty of Business and Social Sciences University of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Denmark

2 Resume Baggrunden for working-paperet er en lurende konflikt mellem regionerne og praktiserende læger, hvor brugerbetaling kan komme på tale. Der er mange postulater om virkningen af evt. brugerbetaling på et område, hvor ydelserne hidtil har været gratis for brugerne. Den eneste kilde til en empirisk vurdering stammer fra den overenskomstløse periode 1. oktober januar Der fremlægges resultater fra de få foreliggende undersøgelser om denne periode. Ved en brugerbetaling på omkring 40% faldt forbruget med 40-50%. Det var ikke de jævnt overflødige kontakter, der bortfaldt. Faldet gik på tværs af alle diagnosegrupper. Faldet for vagtlægeydelser var af tilsvarende størrelsesorden. Den afledte virkning på skadestuebesøg var en øget søgning på 24% på kirurgisk skadestue og 14% på medicinsk skadestue på et mellemstort provinssygehus. En anden afledt virkning vedrører søgning af praktiserende speciallæge. For bl.a. øjenlæger og øre-næse-hals-læger, hvor der ikke kræves henvisning fra praktiserende læge, var ydelsesniveauet stort set uændret, muligvis svagt stigende. For speciallæger, hvor der krævedes henvisning, faldt ydelsestallet med 10%. Der vides ikke noget om evt. negative virkning på sundhedsstatus af faldet i forbruget. Der er medtaget resultater fra en undersøgelse af bortfald af kontrolafgiften for vagtlægebesøg ved overgangen til sygesikringen i En afgift på kr. 6 i 1973 priser førte til en øget efterspurgt mængde på 17-20%. Det er åbenbart, at faldet i efterspurgt mængde er lig med indtægtsfald hos de praktiserende læger. Ved en varig eller længerevarende konflikt vil det utvivlsomt føre til pristilpasninger og dermed utvivlsomt et lavere prisniveau. Derfor kan man ikke konkludere, at et fald på 40-50% er en ligevægtssituation. Abstract In Denmark GP services are free at the point of use. A looming conflict between GPs and the payor, the Danish Regions, has raised the possibility of co-payment during a possible upcoming conflict. Danish empirical evidence on the demand effect of co-payment is largely non-existing. However, from October 1 st 1984 to January 5 th 1985 there was period with about 40% co-payment. Results from the few analyses of the demand effects during this period are summarized. The average co-payment for the period was 40% - the remaing 60% was reimbursed if an invoice was presented to the municipal office. The total number of contacts decreased with between 40-50%. The demand for out-of-hours service decreased with about the same percentage. The demand for services from a hospital A&E department increased with about 24%. Demand for services from office based specialist decreased with about 10% due to a reduced number of referrals. For office based specialists where referral from GP was not needed the demand was largely unaffected, if anything a slight increase. The 40-50% decrease in quantity demanded is not, however, an equilibrium level, in that that the income level of GPs is reduced and most likely will lead to a price adjustment. Key words: co-payment, demand for health services. JEL classifications: I11, I13, I18

3 Da Velfærdskommissionen i 2005 foreslog brugerbetaling for bl.a. brug af almen praksis, speciallægepraksis og skadestuer (1), var beregningerne af virkningen på den efterspurgte mængde af ydelser baseret på tal fra det stor randomiserede amerikanske sygeforsikringseksperiment fra sidst i 70erne (2). Det samme gentog sig i 2009, da Det økonomiske Råd lavede den samme hypotetiske regneøvelse (3). Det udstiller klart den ikke-eksisterende dansk-baserede viden om stort set alle effekter af brugerbetaling på de to nævnte områder. Derfor er der også stort spillerum i debatten for postulater. Den foreliggende beskedne viden stammer fra den overenskomstløse periode for almen praksis: oktober januar Der har imidlertid været skrevet forbavsende lidt om dette (4-7), medens den eneste landsdækkende opgørelse er totalt overset (8). I det følgende sammenfattes resultaterne fra sidstnævnte undersøgelse kombineret med en undersøgelse fra midten af 70erne om den såkaldte kontrolafgift for vagtlægebesøg 1. Bortfald af kontrolafgiften for vagtlægebesøg Hjemmebesøg var den altdominerende ydelse i 70ernes vagtlægeordning. Kontrolafgiften var blevet indført for alle A-medlemmer for at forebygge misbrug i forbindelse med lægetilkald udenfor normal dagarbejdstid. Bentzen, Russel og Spark (9) og Bentzen og Russel (10) undersøgte betydningen af bortfaldet af kontrolafgiften for vagtlægebesøg ved indførelsen af sygesikringen per l. april 1973 (og dermed afskaffelsen af sygekasseordningen). Afgiften var på 6 kroner. Fremregnet til 2012 med Danmarks Statistiks prisregner (11) svarer det til 35 kr. i Lægehonoraret for et lægebesøg var på 71,60 kr svarende til ca. kr. 420 i 2012-kroner og sætter således størrelsen af kontrolafgiften i perspektiv. Effekten af bortfaldet undersøgtes ved hjælp af et før-efter design omfattende 1. kvartal i 1973 før afskaffelsen af afgiften og 1. kvartal i 1974 efter afgiftens bortfald, hvorved de værste sæsonvariationer og tilpasningsproblemer skulle være elimineret. De centrale resultater er sammenfattet i tabel 1. Der er tale om store forskelle; omkring 24% stigning for sygebesøgs vedkommende og 15% for telefonkonsultationer. Justeres der for en influenza-epidemi i marts 1974, estimeres en forøgelse på ca. 17% for antal sygebesøg per 1000 personer i risikogruppen. Mængdereaktionen var således relativ kraftig og svarer til, hvad man ud fra økonomisk teori forventer ved et prisfald, nemlig øget efterspurgt mængde. 1 Dette working paper er et opdateret uddrag af et upubliceret manuskript fra 1987 med titlen: Hvad ved man om virkningerne af brugerbetaling? Optaget i Ugeskrift for Læger samme år, men uvist af hvilken årsag, aldrig publiceret.

4 Tabel 1: Virkningen af afskaffelse af kontrolafgift for vaglægebesøg 1. april 1973 i en mellemstor provinsby. Ukorrigeret for en mindre influenzaepidemi i marts kvartal 1973 med. kontrolafgift 1. kvartal 1974 uden kontrolafgift Antal sygebesøg per 1000 personer per år 271,6 335,9 Telefonkonsultationer Kilde: tabel 1 i (9) For at undersøge om der var sociale forskelle i reaktionsmønsteret, undersøgte man, om den forøgede efterspørgsel kom fra bestemt dele af byen. Byens kvarterer søgtes klassificeret efter, om der var tale om lav-indkomst/sociale problemkvarterer eller ej. Baseret på denne grove klassifikation syntes der at være en tendens til, at den øgede efterspørgsel kom fra lav-indkomst/problemkvartererne. På det foreliggende datagrundlag var det desværre ikke muligt med en mere detaljeret undersøgelse af dette vigtige aspekt. Det var heller ikke muligt at afgøre, om de "nye" tilfælde (som kan komme fra personer, som ikke ville have benyttet vagtlægeordningen, medens der var kontrolafgifter, eller fra personer, som allerede brugte systemet, men efter afgiftens bortfald brugte det endnu mere) i medicinsk henseende var mere eller mindre alvorlige end de henvendelser, som kom, da der var en kontrolafgift. Den overenskomstløse periode 1984/1985 Sygesikringens Forhandlingsudvalg (8), undersøgte virkningen af brugerbetaling i forbindelse med konflikten på landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Konflikten løb fra 1. oktober 1984 til 5. januar Lægernes honorarkrav til patienterne per kontakt (regning) var i gennemsnit på ca. 100 kr., svarende til ca. 200 kr. i 2012 prisniveau (11). De sikrede fik i gennemsnit refunderet ca. kr. 60 per regning (120 kr priser), hvilket betyder, at de sikrede i gennemsnit måtte betale ca. 40 kr. (80 kr. i 2012 priser) eller 40% af lægehonoraret af egen lomme. Konflikten løb over så lang tid, at man må antage, at en del af reaktionen på brugerbetaling havde stabiliseret sig på et nogenlunde 'realistisk' leje ved konfliktens ophør. Herved forstås, at de første reaktioner i form af fx. hamstring af recepter før konflikten og efterfølgende dyk på dette område, afventen ved konfliktens begyndelse for at se, om der evt. hurtigt ville komme et forlig osv., må forventes at have udspillet deres virkning i løbet af de første 4-6 uger af konflikten.

5 Der er tale om et før-efter design: perioden 1. oktober-31. december 1983 året før konflikten, er sammenlignet med de tilsvarende konfliktmåneder i Herved er evt. sæsonvariationer elimineret. Hovedresultaterne er fremgår af tabel 2. Det fremgår, at der er tale om dramatiske direkte effekter, idet antallet af lægeregninger faldt med 53 procent i perioden med brugerbetaling. Det må betragtes som et underskøn, idet man må antage, at en række regninger ikke er blevet indleveret til refusion. Der er dog en modgående tendens, idet det må antages, at der fra lægeside kun er udstedt det minimalt nødvendige antal regninger, idet der ikke i alle tilfælde under konflikten er udstedt regninger for eksempelvis en række tillægsydelser. Dette sidste kan dog kun dokumenteres i form af forfatterens personlige indtryk fra konfliktperioden fra informerede personer i og uden for systemet. Tabel 2: Sammendrag af hovedtendenser for en periode med i gennemsnit 40% brugerbetaling hos praktiserende læge sammenlignet med en periode uden brugerbetaling 1.oktober 31. december oktober 31. december 1984 %-vis ændring Antal lægeregninger Antal 1. konsultationer hos øjenlæger ,9 Antal 1. konsultationer hos ørelæger Antal 1. konsultationer hos andre speciallæger , ,6 Kilde: tabel 2, 10, 11 og 12 i (8) Bag den samlede ændring på 53% ligger utvivlsomt en 'overreaktion' i forhold til en permanent situation med brugerbetaling. Man må dog antage, at de to netop skitserede modgående tilfælde delvist opvejer tendensen til overreaktion, således at 53% næppe er en markant overvurdering af den mængdemæssige reaktion på en gennemsnitlig brugerbetaling pa 40% af regningen, dvs. en implicit priselasticitet der er meget større end 1. (selvom beregning fra nulpris til positiv pris skal gøres med omhu). Forsigtigt kan man derfor tale om et fald på 40-50%.

6 Ovenstående konklusion bekræftes tilsyneladende af en anden form for sammenligning i Vestsjællands Amt, hvor man sammenlignede antallet af kontakter under konflikten hos alment praktiserende læger, som ikke deltog i konflikten, og læger som deltog i konflikten. Faldet var ca. 50% for de læger, som deltog i konflikten, sammenlignet med et fald på 1,7% hos de læger, som ikke deltog (8). I en undersøgelse baseret på tal fra en to-mands kompagniskabspraksis i Københavns Amt faldt det totale ydelses antal for kvinder med 47% og for mænd med 44% (6)og bekræfter således groft taget opgørelsen fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Tabel 2 indeholder også afledede virkninger i form af, at der som følge af den nedsatte kontaktfrekvens med de praktiserende læger må forventes et faldende antal henvisninger (og efterfølgende kontakter) til praktiserende speciallæger. Dels til speciallæger, som man ikke behøver at have henvisning til fra alment praktiserende læger og som man altså kan kontakte direkte, dels til speciallæger, hvor man behøver en henvisning, hvis man er gruppe 1 medlem. Det karakteristiske er, at faldet hos den første kategori var beskedent, og måske endda stigende, medens det faldt med næsten 10% hos den anden gruppe. Det kan ikke afvises, at der med hensyn til kontakt med øjen- og ørelæger er tale om substitution af kontakt fra alment praktiserende læge til speciallæge, hvilket kan forklare stigningen hos øjenlægerne. Det kan heller ikke afvises, at de alment praktiserende læger måske selv har valgt at behandle tilfælde, som før konflikten ville være blevet henvist til speciallæge. En anden mulig afledt effekt er øget søgning til sygehusenes skadestuer. Dette har Wolthers og Stellfeld undersøgt (7). Der var tale om en åben skadestue på et mellemstort provinssygehus og man undersøgte konfliktperioden sammenlignet med året før. Henvendelsestallet i kirurgisk skadestue steg med 24% og med 14% i medicinsk skadestue. Der var en meget stor stigning i antal afviste patienter, men fra et relativt lavt niveau. I forbindelse med konflikten har det kun i beskedent omfang været muligt at undersøge, dels hvem det var, som undlod at søge læge eller som nedsatte søgningsfrekvensen, dels hvilke problemtyper/diagnoser, som man valgte at behandle selv. Med hensyn til det sidste gjorde Krogh-Jensen (5) dog et forsøg. Han opstillede den hypotese, at man i forbindelse med brugerbetaling er interesseret i, at bestemte sygdomme skal overgå til selvbehandling ved brugerbetaling, specielt morbi minores. Det var dog ikke altovervejende denne sygdomsgruppe, der forsvandt under konflikten. Dette modsiges dog af Pedersens undersøgelse (6), som fandt en markant reduktion for stort set den samme grupper af diagnoser. Uden dokumentation anfører Krogh-Jensen det, at det i stedet var en bestemt persongruppe - en gruppe der dårligst havde råd - der forsvandt. Det undersøges heller ikke, om det generelt set var sygdomme med mindre sværhedsgrad, uanset

7 om de kommer fra kategorien morbi minores eller ej, som ikke kom til lægens kendskab. Pedersen (6) fandt ved gruppering af enkeltdiagnoser, at der var fald i de fleste grupper. Især bemærkedes et fald i kontaker for de kroniske, kontrolkrævende sygdomme. De nedsatte ydelsesgrupper omfattede sygdomsgrupper, hvor nedsat lægelig indsats kunne rumme en helbredsrisiko uden at der dog i dagens natur med så kort en observationsperiode kunne dokumenters en (negativ) helbredseffekt. De problemkredse som Krogh-Jensen forsøgte at belyse, men desværre ufuldstændigt, er meget vigtige ved en samlet vurdering af konsekvenserne af at indføre brugerbetaling. Der er i nogle kredse fortsat den opfattelse, at det er jævnt overflødige konsultationer, der bortfalder, når der indføres brugerbetaling. Ud fra en teoretisk økonomisk betragtning behøver det langt fra at være tilfældet. Det er i stedet betalingsvilje-og evne, der er betydende faktorer og der kan udmærket være betalingsvilje for, hvad sundhedsprofessionelle ex post, dvs. efter konsultationen, betragter som jævnt overflødige. Hansen [8] undersøgte virkningen af brugerbetaling under konflikten i forbindelse med vagtordninger i Odense. Han interesserede sig dels for omfanget af faldet i vagtlægebesøgene, dels en vurdering af disses lægelige påkrævethed. Der benyttes en før - efter sammenligning som ovenfor. Indførelsen af brugerafgiften betød et samlet fald i antal vagtlægebesøg på 45%, svarende til den generelle tendens ovenfor. Fordelt på aldersgrupper var den eneste aldersgrupper, hvor det relative fald var signifikant større end forventet, de 0-5 årige. På tværs af diagnoser var der ikke signifikante afvigelser mellem perioden før og efter afgiften, bortset fra opsamlingskategorien 'diverse diagnoser'. Opdelt på aldersgrupper var der et signifikant større fald i diagnosegruppen symptomer/uklare tilstande hos de over 66 årige sammenlignet med andre aldersgrupper. Ud fra en lægelig vurdering er et sådant fald muligvis hensigtsmæssigt, dvs. et fald i 'lægeligt set unødvendige eller mindre nødvendig henvendelser. Omvendt fandtes der ikke en tendens til at de mindre nødvendige henvendelser, her afgrænset til gastrointestinale sygdomme, f.eks. abdominalia, faldt mere end de mere nødvendige henvendelser som hjerte-karsygdomme, f.eks. angina pectoris, hos aldersgrupppen årige. Dette vurderes af forfatteren som uhensigtsmæssig, dvs. at en afgift helst skulle have fremkaldt et relativt større fald i gruppen af gastrointestinale sygdomme. Sammenfattende kan man om Odense-undersøgelsen sige, at der mængdemæssigt skete et markant fald, medens der med hensyn til det generelle spørgsmål om bortfald af lægeligt set unødvendige henvendelser (i modsætning til henvendelser, som patienterne altså selv har vurderet som unødvendige) er et blandet resultat med bortfald af såvel 'unødvendige' som 'nødvendige' henvendelser lægeligt

8 vurderet. Der er i nogle kredse den opfattelse, at det er jævnt overflødige konsultationer, der bortfalder, når der indføres brugerbetaling. Ud fra en teoretisk økonomisk betragtning behøver det langt fra at være tilfældet. Det er i stedet betalingsvilje- og evne, der er betydende faktorer og der kan udmærket være betalingsvilje for, hvad sundhedsprofessionelle efter konsultationen, betragter som jævnt overflødige Konklusioner Det er usikkert om ydelsesmønsteret havde fundet et stabilt niveau efter 3 måneders konflikt (6), men med dette forbehold in mente, kan man notere, at ydelsestallet faldt med 40-50% ved noget, der lignede 40% brugerbetaling. En del tyder på, at reaktionen er stærkest, når man går fra gratisydelser til at skulle betale noget for ydelsen. Det så man også i det amerikanske forsøg (2). Man skal ikke nødvendigvis forvente en symmetrisk reaktion, når man går fra at have haft brugerbetaling til, at ydelserne bliver gratis, jfr. eksemplet med kontrolafgift, hvor forøgelsen af den efterspurgte mængde var på 17-20%. Det er naivt at tro, at det er de jævnt overflødige konsultationer, der bortfalder ved brugerbetaling. Alle ydelsestyper og diagnosetyper bliver ramt medicinske nødvendige såvel som unødvendige ydelser. Der er ingen sikker empirisk viden om den sundhedsmæssige effekt at et fald i ydelsesforbruget. Det amerikanske forsøge, der strakte sig over 5 år, viste så godt som ingen negativ effekt (2). Det er jo heller ikke sådan, at man ser markante forbedringer i helbredstilstanden ved stigende forbrug af sundhedsydelser. Ved gennemgangen er der fokuseret på forbruger-reaktionen. Man må imidlertid ikke glemme, at dette jo bliver lig et betydeligt indkomstfald hos de praktiserende læger. Hvis man hypotetisk forestillede sig varig brugerbetaling, må de ovenfor skitserede virkninger forventes at stabilisere sig på et lavere niveau, idet en naturlig udbudsreaktion vil være at sænke prisen. Pedersen beretter således, at forfatterens praksis i midten af den overenskomstmæssige periode indførte en rabatordning, hvorefter en voksen person kunne betale 100 kr. og derved sikre sig kun at skulle betale et beløb per ydelse svarende til refusionbeløbet fra Sygesikringen i en tre måneders periode. Ved udløbet af den overenskomstløse periode have 20% tegnet abonnement.

9 Litteratur (1) Velfærdskommissionen: Fremtidens Velfærd - vores valg: kapitel 15: Brugerbetaling og forebyggelse København (2) Newhouse JP, the Insurance Experiment Group. Free for all? Lessons from the RAND Health Insurance Experiment. Cambridge, Mass: Havard University Press; (3) Det Økonomiske Råds Formandsskab. Dansk Økonomi efteråret København: Det Økonomiske Råd; (4) Hansen B. Effekten af en afgift på lægeydelser vurderet ved antallet af vagthenvendelser. Ugeskr Læger 1986;148: (5) Krogh-Jensen P. Hvad sker der med sygdomsmønsteret, når man lægger et gebyr på lægeydelserne. Ugeskr Læger 1985; (6) Pedersen S, Pedersen C, Pedersen N-E, Pedersen P. Den overenskomstløse periode en almen praksis. UgeskrLæger 2088;150(51): (7) Wolthers O, Stellfeld M. Skadestuehenendelser i en periode med patientbetaling for lægeydelser i almen praksis. Ugeskr Læger 1986;148(18): (8) Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Økonomisk og statistisk redegørelse for konflikten på landsoverenskomsten om almen lægegerning 1. oktober 1984 til 5. januar Stencil. København december København: Amtsrådsforeningen; (9) Bentzen N, Russel I, Spark M. Deputising services in Denmark.some implications for Great Britain. Journal of the Royal College of General Practitioners, 1976;26: (10) Russell I, Bentzen N. Deputising services in Denmark: The effect of abolising the charge to patients. An interim report presented to the Bath Meeting of the SSRC Health Economists Study Group (11) Danmarks Statistik. Prisberegner. www dst dk/da/statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks aspx 2013

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein

brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein brugerbetaling til sikring af velfærd Af tidl. chefkonsulent mia amalie holstein BRUGERBETALING TIL SIKRING AF VELFÆRD Brugerbetaling er fra et velfærdsteoretisk perspektiv et attraktivt redskab. Det skyldes

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF&

Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Bilag&2:&Interview&med&Thomas&Abildgaard&Bentsen&fra&BJMF& Sted:BJMFslokaleriValby Tid:Mandag.20aprilklokken14.00 Tilstede:Josefine,SofiaogMarie Interviewer(I):Josefine Interviewperson(IP):ThomasAbildgaardBentsen

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere