Studietur 2012 Rapport
|
|
- Joachim Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Studietur 2012 Rapport Udarbejdet af Pædagogik og Integration, Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge
2
3 Rapport Børn og Unge-udvalget studietur til Toronto, Ontario, Canada maj/juni 2012
4 Indledning Denne rapport er en opsamling på Aarhus Kommunes Børn og Unge-udvalgs studietur til Ontario, Canada, tirsdag d. 29/5 til søndag d. 3/6, Formål Formålet med studieturen var at hente inspiration til det fortsatte arbejde med børn og unge fra 0 18 år i Aarhus Kommune. I særlig grad var det udvalgets ønske at få kendskab til den skolereform, der siden 2003 er gennemført i den canadiske provins Ontario. Herunder ønskede udvalget at få viden om, hvordan man arbejder med elever, der ikke har engelsk/fransk som modersmål, samt hvordan man har arbejdet med at implementere den nyeste viden inden for uddannelsesforskning på skolerne gennem samarbejde med uddannelsesforskere. Turen blev tilrettelagt af Pædagogik og Integration med inspiration fra Skolerådets studietur til Ontario i Deltagere Deltagere på studieturen var: Børn og Unge-rådmand Kristian Würtz(S), formand for Børn og Unge-udvalget Thomas Medom (SF), næstformand Peder Udengaard (S), Niels Brammer (S), Lone Norlander Smidt (SF), Rabih Azad Ahmad (R), Anne Mette Villadsen (C), Henrik Vestergaard (V), Gert Bjerregaard (V), direktør i Børn og Unge Nils Petersen, sekretariatetschef Hans van Binsbergen (med på pga. sent afbud fra Jette Jensen (Ø), Børn og Unge-chef Ole Kiil, Børn og Unge-chef Lotte Henriksen, pædagogisk chef Pauli Johansen, sekretær for Børn og Unge-udvalget Frederik Gammelgaard, konsulent Thomas Christian Trønning og konsulent Marianne Holst Nielsen, Pædagogik og Integration. Program Udvalgsturen blev tilrettelagt i samarbejde med Undervisningsministeriet i Ontario med afsæt i udvalgets ønsker. Programmet indeholdt oplæg og besøg i Undervisningsministeriet, møde med to lokale School Boards i hhv. Toronto og Niagara distrikterne, skolebesøg og besøg på læreruddannelsen på York University Faculty of Education i Toronto. Rapporten er opbygget med afsæt i de enkelte dages program, og powerpointpræsentationer fra de forskellige oplæg er vedlagt som bilag. Rapporten og det videre arbejde Rapporten er udarbejdet i Pædagogik og Integration for Børn og Unge-udvalget som afsæt for de videre drøftelser her. Erfaringerne fra turen ligger i tråd med det arbejde, der allerede er i gang i Aarhus Kommune. Rådmandens initiativ Kvalitetsløftet, der samler et bredt partnerskab om styrkelse og udvikling af fremtidens folkeskole, er for eksempel en parallel til ét af de tiltag, skolereformen i Ontario bygger på. Kvalitetsløftets parter har i fællesskab givet et løfte om at holde fokus på kvalitet frem for konflikter i arbejdet med de 0 18-årige. Kvalitetsløftet har desuden trukket spor ind i den nationale dagsorden, med bl.a. Børn og Unge-rådmandens deltagelse i dialoggruppen om Ny Nordisk Skole.
5 Baggrund Det canadiske skolesystem Canada har ikke et føderalt undervisningsministerium, som vi kender det i Danmark. Det er således de enkelte provinser, som har lovgivningsmyndigheden på uddannelsesområdet. Hver provins har, hvad der svarer til et undervisningsministerium. Ministerierne ledes af en folkevalgt minister, der er udpeget af provinsens regeringsleder. Lokalt varetages styringen i de enkelte skoledistrikter af School Boards. Medlemmer hertil vælges ved offentlige afstemninger men er ikke partipolitikere. Det ansvar, som uddelegeres til den lokale myndighed, består i drift og administration af op til skoler. Dette indebærer blandt andet ansvar for personalesager, indskrivning af elever samt implementeringen af curriculum. Skolereformen i Ontario Skolereformen i Ontario blev i sat i værk, da en ny regering trådte til i I den forbindelse blev den førende uddannelsesforsker Ben Levin fra Toronto knyttet til undervisningsministeriet som nærmeste rådgiver. Reformen i Ontario har haft tre overordnede mål: At forøge præstationsniveauet for alle elever At reducere forskelle i elevernes præstationer At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem Reformen bygger på stærke partnerskaber i hele uddannelsessektoren og understøtter alle niveauer fra ministerium til det yderste led. Reformen har desuden fokus på at indsamle data og synliggøre disse. Dette har øget opmærksomheden i forhold til at skabe lokale resultater uden, at dette bliver anvendt til at fordømme eller evaluere skolernes præstationer negativt. Ønsket om at lægge alt åbent frem skal ses som en styrkelse af muligheden for at dele viden. Udvalget blev på flere skoler introduceret til skolernes udviklingsplaner, som ledelserne anså for at være et vigtigt ledelsesværktøj. Reformens fokus på at styrke elevernes faglige præstationer i bl.a. læsning har fx resulteret i, at Ontario placerede sig på en andenplads i læsning i PISA Det er desuden lykkedes at mindske forskellen i præstationsniveau blandt elever med henholdsvis svag og stærk socioøkonomisk baggrund. Andelen af elever, der går i high school er øget fra 68 % til 81 %, og andelen af lavt præsterende elever er faldet fra 19 % til 7 %.
6 Program, onsdag d. 30. maj Besøg i Ontario Ministry of Education, Erie Room, Macdonald Block, 900 Bay Street, Toronto. Der var sammensat et dagsprogram i ministeriet med skiftende oplægsholdere, der introducerede til skolesystemet i Ontario, gav et indblik i skolereformen, gav oplæg om arbejdet med elever med engelsk som andetsprog og oplæg om arbejdet med de 0 6-årige. Welcome to the Ontario Ministry of Education and introduction to program; brief overview of education in Ontario v/ted Whittaker, Program Analyst, National and International Liaison, Ontario Ministry of Education. Opsummerende referat: Canada er et land med store afstande og høj grad af diversitet. Der er ikke et nationalt undervisningssystem men et undervisningsministerium i hver delstat. Centralt er der fastsat curriculum, hvoraf det fremgår, hvad der skal undervises i. Hvordan lærerne underviser er op til dem selv, inden for de rammer, der er givet lokalt. Styring og drift af skolerne er i høj grad delegeret til lokale School Boards, et nordamerikansk ord for skoledistrikter. Loven er omfattende og beskriver i detaljer opgaver på de forskellige niveauer i skolesystemet. I forbindelse med skolereformen i Ontario blev ministeriets tre mål: Fagligt løft af alle elever, at reducere afstanden mellem svageste og stærkeste elev og at højne tilliden til det offentlige skolesystem. Der er offentlige skoler med protestantisk og katolsk isæt, men ikke jødiske, hiduistiske eller muslimske prægede skoler. Der er kun få privatskoler og disse er små. 96 % af alle børn i Ontario går i offentlige skoler. Der er ikke frit skolevalg i Ontario. Fagligt fokus for skolereformen har været på literacy og regnefærdigheder. Der måles med faglige test i engelsk/fransk og matematik i grade 3, 6 og 9. Bilag 1: Brief overview of education in Ontario, slides fra oplæg v/ Ted Whittaker
7 StrategicFramework.pdf Early learning initiatives in Ontario s publicly funded schools (preschools) v/jim Grieve, Assistant Deputy Minister, Early Learning Division Opsummerende referat: Det er forholdsvis nyt, at der er etableret et velfærdstilbud i Ontario med heldagstilbud for 4 5-årige. Diversitet hyldes i Ontario og ses som en ressource. Der er ca. 4 millioner indbyggere i Toronto, der siges at være den mest multikulturelle by i verden. Der er registreret 108 forskellige sprog. Diversitet og inklusion er store temaer, og der er meget viden om disse. Ontario er afhængig af immigration, og resten af Canada forventes se ud på samme måde i løbet af få år. I dette skolesystem er der skolestart ved 6 år. Forskning på førskoleområdet er entydig på dette område og har anbefalet Ontarios ministierium at bringe børn tidligere ind i systemet. Tidlig indsats gør børnene klar til skole og mere klar til livet. Erfaringen er, at jo mere støtte til børn og familier, jo mere gavner det. Der er en tæt sammenhæng mellem støtte til familier og børns succes. Ontario lærer af resten af verden og i særdeleshed af Skandinavien. Ministeriet har de 0 12-årige i fokus, men i særlig grad tidlig start får opmærksomhed. Tilbud om børnehavepladser på fuldtid er startet i 2010, og implementeringen sker over 5 år. Det første år tog 50 % imod, nu er det 2. år og i 2014 er målet, at alle børn er med. Det er ministeriets oplevelse, at forældre generelt har stor tillid til indsatsen. Ved konferencen Imagine our future udtalte økonom Gene Heckmann, at investering i indsats med børn og uddannelse er 1:7. Senere har han udtalt, at det nærmere er 1:17. Der er brug for et økonomisk argument, hvis der skal besluttes noget politisk. Selvom Ontario er mindre berørt af den økonomiske krise end andre steder i verden, så er økonomi fortsat et væsentligt argument. Andre canadiske forskere der inddrages i argumentationen for early learning er, Dr. Fraser Mustard og læge Stuart Stenker. Indsatsen for de 0 6-årige har bl.a. fokus på viden om hjernens udvikling. Der tales blandt visse forskere om den kritiske periode, om at udvikle hjernen på de rigtige tidspunkter og dermed gøre børn klar til livet. Tilbud skal ses som supplement til forældrenes indsats derhjemme, der er villighed til at gøre childcare til education. Dette er en proces, der tager tid og rejser debat, men forandringsprocessen er gået godt. Der er et godt samarbejde mellem pædagoger og lærere i educatorteam i det første år i skolen, men aflønning er dog et tema, fordi der er forskellige overenskomster. Der tales om play-based learing fx arbejdes der med dagens bogstav, men der er ikke et curriculum. Spørgsmålet er ikke længere, om børn bliver klar til skolestart men om skolen er klar til børnene. Børn med særlige behov er et område, der ikke lykkes godt på nuværende tidspunkt. Grunden til dette er primært, at det er meget dyrt. Lige nu har børn med særlige behov ikke tilfredsstillende udbytte af tilbuddet, fordi der ikke er fundet det rigtige program.
8 I arbejdet har der været en optagethed af et forskningsresultat, der siger, at 20 % af hjernen er determineret, mens 80 % er mulig at påvirke af forældre, skole, dagtilbud og andre. Alle børn har denne mulighed det er et stort potentiale. Den offentlige sektor er optaget af at støtte familier gennem familielæge, hospital, dagtilbud. Der arbejdes med at hjælpe forældre med at forstå, hvad vil det sige at være forældre og støtte børnene på en god måde. Det betyder mere, end man regner med, at forældrene samarbejder positivt. Der er stort ønske om at udvikle dette område sammen med forældre, og finde frem til et godt system, der styrker børns tidlige udvikling. Spørgsmålet om, hvordan diversitet som udfordringer bliver tacklet blev besvaret med følgende: Vi segregerer ikke børn, vi er multikulturelle vi er gode til at sige velkommen til nye. Vi tager imod dem, der kommer, lader børene komme i skole, lader forældre få job, lader børn og unge få uddannelse i deres eget sprog. Alle lærere er fx uddannet i engelsk som andetsprog. Skoleledere skal understøtte udvikling sammen med lærere. Se bilag 2: Early learning initiatives in Ontario s publicly funded schools, slides fra oplæg v/jim Grieve Support for English language learners in Ontario s publicly funded schools v/gillian Hall, Education Officer, Curriculum and Learning Resources Policy Unit, Curriculum and Assessment Policy Branch Opsummerende referat: Oplæg ved Gillian Hall, der gav en kort introduktion til English Language Learners programs (ELL). Baggrunden for den strategiske satsning på ELL er, at der er 12 mio. indbyggere i Ontario fra 200 lande. Der er i skolerne i Toronto elever med 130 forskellige sprog. Provinsen er præget af mange forskellige nationaliteter, og 60 % af befolkningen har således et andet sprog end engelsk som førstesprog. Mange børn møder ikke engelsk sprog før skolen. Det indebærer, at børnene er på meget forskellige niveauer ved skolestart. Grundlaget for ELL-arbejdet er derfor på diversitet og inklusion. Formålet med sprogprogrammet er at hjælpe de elever, der ikke i tilstrækkelig grad behersker engelsk i skrift/tale. ELL er bygget op omkring to forskellige grupper: Canadiskfødte børn og newcomers, dvs. børn født i andre lande end Canada. Ca. 20
9 % af børnene er omfattet af ELL, men der er stor forskel fra skole til skole. Der findes skoler med % elever i ELL-programmet. Den politiske beslutning om ELL er fra Indtil da var det alene op til den enkelte skole at gøre det nødvendige, men man indså politisk, at der var behov for en koordineret og struktureret indsats. Resultaterne af ELL er indtil videre meget tilfredsstillende målet om at indhente flere års manglende engelsk på kort tid lykkes i vidt omfang. Gillian Hall pegede på en række faktorer, der skaber succes.disse bygger involvering af familien, herunder at skolen kender eleven og familien, og at familien kender og er fortrolig med systemet og mulighederne for at udvikle børnenes udannelsesmæssige og personlige kompetencer. Indsatsen starter allerede i børnehaveårene. En del af involveringen af familierne består i anbefaling om og hjælp til fokus på det engelske sprog. ELL tager udgangspunkt i at forberede børnene til undervisning på engelsk, uanset om de endnu ikke behersker det engelske sprog. ELL bygger på og forudsætter et meget stort og vedvarende fokus fra alle involverede parter; både fra skolens side, men også fra forældrenes side. Børnene testes løbende, og der er formelle test i 3, 6, 9 og 10. klasse. Disse test og er med til at dokumentere de positive resultater, ELL har medført. Resultaterne bliver ikke brugt af hverken politikere eller presse til at sammenligne skoler med, men anvendes som grundlag for planer for den enkelte elev og for den enkelte skole. Se bilag 3: Support for English language learners in Ontario s publicly funded school, slides fra oplæg v/ Gillian Hall Community use of schools in Ontario s publicly funded education system v/staff from Community Partnerships Unit, Learning Environment Branch Opsummerende referat: Skolerne råder i modsætning til det vi kender fra Danmark over sine lokaler hele døgnet. Derfor er der oprettet et program, der sikrer udlejning af skolernes lokaler efter skoletid. Dette skal støtte aktiviteter i lokalområdet. I Danmark overgår lokalerne til Sport og Fritid, når skoledagen slutter. Derfor var oplægget af mindre relevans for udvalget.
10 What does the Ministry do to foster improvement in Ontario s publicly funded schools: Ontario s education strategy v/mary Jean Gallagher, Assistant Deputy Minister, Student Achievement Division Opsummerende referat: Ontario s uddannelsesstrategi fra et centralt perspektiv. Implemtering af regeringens reform hvordan er dette sket? For ministeriet har det handlet om, hvordan man bedst indfører og understøtter forandringer på skolerne. Med Ben Levin tæt knyttet til reformen, har det været en spændende opgave at løse. Ministeriet har forsøgt at tage afsæt i den virkelighed der er på skolerne. Derfor er der centralt fra indhentet data for at finde muligheder for udvikling. Ministeriets grundlæggende tænkning er positiv - at skoler har potentiale og udvikling af barnets potentialer og evner betyder alt. Diversitet er det store tema i Toronto, ja i hele Ontario. Dette ses som en ressource og tilgangen er, at ingen af os kan overleve uden at interagere med verden omkring os. Alle skal dele, det giver mest til alle. Der er fokus på everybody are able til share. Sproglig mangfoldighed er ressource ikke et problem. Der er fokus på curriculum, standards, assessment. Offentliggørelse af testresultater handler ikke om at hænge nogen ud. For ministeriet og dette er der enighed med de lokale skoler om, handler det om pres og støtte på samme tid. Det motiverer grundlæggende, at der åbenhed om resultater. Der er to golden tickets ved fagligt løft for alle: For det første skal børn lære at læse for at få glæde og oplevelser og lære at skrive, for at kunne give udtryk for følelser og tanker. De skal lære matematik for at kunne analysere og løse problemer. For det andet: Unge skal klare overgang til ungdomsuddannelse, for uden uddannelse er fremtiden usikker. Se bilag 4 og 5: What does the Ministry do to foster improvement in Ontario s publicly funded schools: Ontario s education strategy, slides fra oplæg v/mary Jean Gallagher. Samt PP Education in Ontario.
11 Program torsdag d. 31. maj Besøg i District School Board of Niagara Welcome to the District School Board of Niagara and an overview of the Welcome Centre by Sue Greer, Superintendent of School Support Services. Udvalget blev introduceret til det lokale School Boards arbejde med de tilhørende skoler. Samarbejdet mellem ministerium, School Boards og lokale skoler blev beskrevet som tillidsfuld og tæt. Skolereformens tre overordnede mål var tydelige i det lokale School Boards arbejde og blev fremhævet flere gange i oplægget. Der var tydelig støtte fra ministeriet, der følger det lokale arbejde tæt. Data fra skoler leveres fra School Boards og videre til undervisningsministeriet. Der arbejdes med at understøtte, der hvor der er brug for støtten, og der sikres videndeling om det, der går godt. Medlemmer af det lokale School Board er ikke partipolitikere, men vælges upartisk blandt forældre. På det lokale School Board er der desuden et Welcome Center, for new comeres, altså tilflyttere fra andre lande. Der sættes massivt ind fra det øjeblik en familie kommer til Ontario for at få børn og voksne i gang med en normal hverdag med skole og job.
12 Connaught Public School Besøg på Connaugt Public School, 1149 Gladstone Ave, K1Y 3H7. Vært principal Shelly Fehrman. Opsummerende referat: Udvalget fik en kort introduktion til skolen, herunder til skoledistriktet. Derefter var det muligt, at overvære undervisning. Der var fokus på bl.a. læreruddannelse og organisering af undervisningen i klasserne. Den enkelte lærer underviser én klasse på ét klassertrin for ét år ad gangen. Klasser dannes på årgangen for ét år ad gangen. Læreren underviser i alle fag undtagen de praktisk musiske. Lokalet har i høj grad lærernes personlige præg. Lærerne er uddannede på universitetsniveau i to fag. Uddannelsen varer 5 år + 1 praksisår, hvor læreren arbejder under en mentor. Alle lærere er uddannede i engelsk som andetsprog. Grapeview Public School Besøg på Grapeview Public School, 106 First Street Louth, St. Catharines, L2R 6P9. Vært Therese Grenier
13 Opsummerende referat: Ledelsen præsenterede skolen og en medarbejder fortalte om arbejdet med intensiv sprogstøtte fra skolestart. Ledelsen introducerede desuden til skolens arbejde med school improvementplans, som minder om danske skolers arbejde med lokale udviklingsplaner. Dette arbejde samler alle skolens data og sætter fokus på udviklingspunkter, som skoleledelsen vil styre efter fremadrettet. Skolelederen påpegede vigtigheden af, at hun som skoleleder fik den fornødne efteruddannelse til at kunne analysere og tolke data, så det kunne blive et reelt grundlag for hendes ledelse. St. Catharines Collegiate Secondary School St. Catharines Collegiate Secondary School (34 Catharine Street, St. Catharines. Vært principal Tracy Sacco). y%20school&cat=320 Skolen har opdelt undervisningen i forskellige linjer. Fx mødte vi elever som havde valgt en linje med fokus på madlavning og servicefag. Skolen havde desuden en linje med teater og drama, en linje med fokus på tekniske færdigheder. Udvalget blev desuden introduceret til et arbejde med sårbare elevers selvværd, gennem et helt konkret forløb med piger. Skolen arbejder generelt med at sikre fagligt svage elever en god brobygning til videre uddannelsesforløb. Der blev introduceret til et specialundervisningsprogram, som skolen med succes gennemfører.
14 Desuden blev udvalget introduceret til skolens arbejde med gensidig lærersparring, hvor lærerteam på de enkelte klassetrin struktureret gennemførte gensidig sparring omkring undervisning ved bl.a. at overvære hinandens praksis. På den måde skabes der refleksion over lærere imellem.
15 Fredag, d. 1. juni Besøg i Ontario Public School Boards Association. (OPSBA, 439 University Avenue, Toronto M5G 1Y8, Vært Gail Anderson, Executive Director. Desuden mode med school trustees and OPSBA officials. Det lokale School Board orienterede om arbejdet med den diversitet i elevgrupper, som skoler i Toronto oplever. Samarbejdet mellem skoler og Welcome Center, hvor familier bliver taget i mod som nyankomne til landet fremhæves. Det er væsentligt, for at skoler lykkes med integration af nye elever. Desuden er der fokus på sprog. Flersprogethed ses som en ressource, der fremhæves potitivt. Kulturel mangfoldighed er en del af virkeligheden og opleves som en stærk værdi i en multikulturel by som Toronto.
16 Besøg på York University, Faculty of Education Drøftelse af arbejdet med welcoming newcomers to the schools. Værter Jack Nigro og Laura Crane Education Officer, Toronto Regional Office, Field Services Branch, Ontario Ministry of Education. ming newcommings Opsummerende referat: Læreruddannelsen består af universitetsgrad i to fag på 4 år. Dernæst et år, hvor de uddannes i pædagogik og et år, hvor de arbejder i praksis som føl hos en uddannet lærer. De lærere, der ønsker at arbejde som skoleledere, skal have særskilt uddannelse til dette. Uddannelsen er bygget op med 4 års grunduddannelse og derefter en specialisering i ledelse. Læreruddannelsen sikrer tæt sammenhæng mellem forskning og praksis, ved at gennemføre forskningsprojekter på skoler, som de studerende er i kontakt med i uddannelsesforløbet.
17 Det videre arbejde I forlængelse af udvalgsbehandlingen vil udvalgets tilføjelser blive skrevet ind i rapporten og under dette afsnit evt. ønsker om fremadrettede tiltag.
Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune. Studietur 2012 Rapport
Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Studietur 2012 Rapport Rapport Børn og Unge-udvalget studietur til Toronto, Ontario, Canada maj/juni 2012 2 Indledning Denne rapport er en opsamling på Aarhus Kommunes
Læs mereOverblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU Alm.del Bilag 265 Offentligt PROGRAM Børne- og Undervisningsudvalgets studietur til Ontario Søndag den 9. september 2012 11.25 Check in i Københavns Lufthavn,
Læs mereStudietur til Ontario
Studietur til Ontario 3. - 9. maj 2015 Side 1 Indhold Formål med turen Ontario Det canadiske skolesystem Skolereformen i Ontario Program for studietur til Ontario 3. -9. maj 2015 OPC Ministry of education
Læs merev. Annemette Laursen
Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereFaglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands
Vesthimmerlands Kommune Direktør Morten Lund Vestre Boulevard 7 9600 Aars 26. februar 2019 Faglig studietur til London for børn- og ungeudvalg samt forvaltning i Vesthimmerlands Kommune Tid: Den 19.-21.
Læs mereNotat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014
Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereBørn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario 19.-25.september 2015
Randers Kommune Børn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario 19.-25.september 2015 Afrapportering Skoleafdelingen 2015 Indhold Indledning... 2 Mål og formål... 2 Skoler i Ontario baggrund... 3 Programindhold...
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Emne Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Til Kopi til Børn og Unge Udvalget Den 12.9 2014 Spørgsmål
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereStudietur for Region Syddanmark til Canada (Ottawa og Toronto) den september Dagsprogram. Version af 30. juni 2015
Studietur for Region Syddanmark til Canada (Ottawa og Toronto) den 7. 12. september 2015 Dagsprogram Version af 30. juni 2015 Praktisk information Der må medbringes følgende bagage: 1 stk. håndbagage
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereBudget Udvalgsmøde d. 27/2 2013
Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereSTUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune
STUDIETUR Ontario,Canada 29.september 6.oktober2012 1 Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning og baggrund for studiebesøget I efteråret 2012
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereBilag 3 Erfaringer fra Århus og København
Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSkoleindskrivning 2017
Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereBørn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND
Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Referat fra ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereVelkommen til et nyt skoleår!
Velkommen til et nyt skoleår! August betyder skolestart, og med dette nyhedsbrev vil Skoleafdelingen byde velkommen til alle elever og forældre. Vi er glade for, at I har valgt, at jeres børn skal gå i
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereRasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt i stedet for Niels Bjørnø
Referat Møde i Aarhus Uddannelsesråd Mødedato: 23. maj 2014 Sted: Børn og Unge, Grøndalsvej 2, Viby J Afbud/Fravær: Rasmus Bak-Møller Anders Skov indtrådt i stedet for Marie Thodberg Ove Petersen indtrådt
Læs mereAnalyse af tosprogsområdet i skolevæsnet. - Orientering om status for arbejdet
Analyse af tosprogsområdet i skolevæsnet - Orientering om status for arbejdet Statistisk del af analysen Vi undersøger tosprogsområdet med udgangspunkt i eksisterende data om eleverne i folkeskolerne:
Læs mereKL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereNærmer sig bulls eye. canadisk { tekst: Dorthe Lundh / foto: Harry Nowell }
canadisk { tekst: Dorthe Lundh / foto: Harry Nowell } Nærmer sig bulls eye Øget krav rapportering kan ikke tage pusten fra skoleleder Vivian Bright i Canadas provins Ontario. For hende har undervisningsministeriets
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKoncentration kræver krop. - Event for 3. klasse
Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune
Læs mereKvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler. 1.2 Kommissorium
Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Metode...4 Målgruppe / interessenter...4 Indhold og milepæle...5 Evaluering...6 Succeskriterier...7
Læs mereKONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereBilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november
Læs mereI forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.
Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer
Læs mereKonference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015
Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015 1 Velkommen til skolebestyrelseskonference Få inspiration til arbejdet i skolebestyrelsen
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereIndtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012
Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mere